I driften af en tandklinik er det naturligvis de patienter, der kommer, som er de vigtige. Som i enhver anden forretning er kunderne vigtige og får opmærksomhed. Men som sundhedspersonale er tandlæger, tandplejere og klinikassistenter naturligvis også optaget af at gøre en forskel for den enkeltes tandsundhed. Og derfor bekymrer det mange ansatte i branchen, at et stort antal borgere slet ikke kan få den hjælp, de har brug for.
For en del klinikansatte og -ejere fylder de potentielle patienter, som aldrig kommer til tandlægen, også i bevidstheden.
For i et erhverv med en massiv egenbetaling er det en stående sandhed, at mange danskere stadig ikke kommer til tandlægen. Uligheden i sundhed er udtalt, og det ses måske tydeligst inden for tandsundheden.
Derfor er det også godt, at flere partier i Folketinget spiller ud med forskellige tiltag for at støtte flere danskeres adgang til tandbehandling. Et nyt lovforslag har her i foråret samlet flertal og vil fremover forbedre forholdene for patienter, hvor tandsundheden er blevet forværret efter anden sygdom. DF spiller i dette nummer ud med et forslag om bedre vilkår for pensionisterne. På den måde er der også politisk bevidsthed om, at nogle grupper i samfundet står på kanten af den gode tandsundhed.
I dette nummer fortæller vi blandt andet historien om en tandlægepraksis i Hovedstaden, som har taget sagen i egen hånd. En dag om året åbner de klinikkerne for udsatte borgere, som ellers ikke kommer til tandlægen. De opfordrer andre klinikker til at være med.
Vi kan også fortælle om stor succes hos Socialtandplejen i København.
Det er gode initiativer, men der skal mere til, før vi kan tale om en mere lige adgang til tandsundhed.
Men som bekendt begynder meget i barndommen. Derfor kan vi også fortælle om tandplejer Carina Løvstads nye bogudgivelse: Små Bisser. Her er gode råd til, hvordan forældrene kan hjælpe deres børn til at få grundlagt gode vaner allerede, når de er helt små.
Rigtig god læselyst.
Torben Elsig-Pedersen, redaktør, Erhvervsmagasinet Dental torben@magasinhuset.dk
Foto: ColourboxKort nyt
Forsikringer fylder i tandplejen
Socialtandplejen har succes
Rørende at hjælpe udsatte borgere
Tandplejer udgiver bog
Dental debat
Politisk forslag: Loft over ældres tandlægeregning
Smartwatch som personalegode
Advokaten: Nye regler ved praksisoverdragelse
UDGIVER:
FrontMedia
Frederiksgade 45, Baghuset, 8000 Aarhus C
REDAKTION:
Ansvarshavende: Mads Tjærby
Redaktør: Torben Elsig-Pedersenredaktion@erhvervsmagasinetdental.dk - 40945740
ANNONCER:
Kontakt: Jan Byskou - jan@frontmedia.dk - 22767081
ABONNEMENT:
Rettelser og nytegning: jan@frontmedia.dk
LAYOUT:
Magasinhuset: Peder Lund - redaktion@magasinhuset.dk
TRYK:
Jørn Thomsen Elbo A/S
FORSIDEFOTO:
Fire Plus1 klinikker giver gratis tandbehandling til udsatte borgere en dag om året.
DISTRIBUTION:
Erhvervsmagasinet Dental udkommer til samtlige private tandlægeklinikker, private tandteknikere- og tandplejeklinikker samt offentlige tandlæge- og tandplejeklinikker. Hertil cirka 200 eksemplarer til branchens leverandører og mediabureauer.
Oplag: +2.800.
Erhvervsmagasinet Dental samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i publikationen. Erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold er ikke tilladt. Erhvervsmagasinet Dental modtager gerne redaktionelle indlæg, men forbeholder sig ret til at afvise såvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse.
OMDELING: Bladkompagniet
– kom med på
Hvornår og hvorfor er det en god idé at foreslå sin patient en alignerbehandling? Svaret er, at det skal du overveje hver gang, du står overfor forberedelse til restaureringer samt funktionelle eller æstetiske forbedringer. Det er derfor en behandlingsform, der er temmelig aktuel i rigtig mange tilfælde!
Med TrioClear™ har du altid adgang til lokal support på dansk, ligesom vi tilbyder prisvenlige kurser, der er rettet mod hele klinikkens personale. På den måde kan opgaverne fordeles effektivt, så I får mulighed for at håndtere flere patienter og øge jeres omsætning.
SCAN QR-KODE
ELLER RING 73 404 404 FOR AT KOMME I GANG
Ny forskning:
Manglende tandanlæg hos nyfødte kan være forbundet med sjældne børnekræftformer
Forskere kan for første gang påvise en mulig sammenhæng mellem manglende tandanlæg (agenesi) hos nyfødte og sjældne typer af børnekræft. Det kan være en afgørende milepæl i forhold til at forbedre behandlingen og øge overlevelsen hos børnene. Det viser et forskningsprojekt, som Børnecancerfonden støtter.
Børn med kræft har oftere medfødte misdannelser end andre børn. Derfor er der behov for at forske i, om visse medfødte misdannelser kan være relaterede til tidlig optræden af kræft.
På Aarhus Universitetshospital undersøger forskere derfor forbindelsen mellem medfødte misdannelser og kræft. De foreløbige resultater fra et forskningsprojekt tyder på, at flere sjældne kræftformer hos børn og unge, såsom knoglekræft (osteosarkom), levertumorer (hepatoblastom) og kræft i nervesystemet (neuroblastom), er forbundet med manglende tandanlæg ved fødslen.
Forklaringen kan være, at de signalveje, der er afgørende for anlæg af tænder hos børn, også spiller en rolle i udviklingen af kræft. Det viser de foreløbige resultater fra det danske studie, som for første gang nogensinde har undersøgt sammenhængen i en samlet befolkningsgruppe.
»Det var overraskende, at vi fandt en mulig sammenhæng med flere forskellige sjældne kræftformer hos børn og unge, for det er ikke tidligere beskrevet. I den sammenhæng er det dog også vigtigt at pointere, at selvom der er tale om en væsentlig øget risiko, så er det stadig meget sjældne kræftformer, og derfor er risikoen for det enkelte barn fortsat lav,« siger Ph.D.-studerende Saga Eiset fra Institut for Klinisk Medicin - Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital.
Udviklingen i antallet af tandlæger er gået fra 5.211 tandlæger i Danmark i 2010 til 4.911 tandlæger i 2021.
I samme periode er indbyggertallet steget og det betyder, at hvor der i 2010 var 1.052 indbyggere pr. tandlæge, er der nu 1.189 indbyggere pr. tandlæge.
// Fra PwC’s regnskabsanalyse
Nyheder
til en tør mund
Vand giver hurtig men kortvarig lindring af mundtørhed, som rammer 1 ud af 5 personer1.
TePe Hydrating Mouthwash og Mouth Gel hjælper med at reducere følelsen af tør mund ved at fugte slimhinderne og beskytte tænderne. Vi anbefaler de ikke-aromatiserede produkter til personer med meget tør mund og dem med mild smag til personer med moderate problemer.
Læs mere på tepe.dk
1. Furness S, et al. Interventions for the management of dry mouth: topical therapies. Cochrane Database Syst Rev. 2011 Dec 7;(12):CD008934.
Flere syge patienter får fremover tilskud til deres tandlægebehandling gennem ny ordning som træder i kraft 1. juli. Det drejer sig om
· Patienter i kræftbehandling med immunterapi eller hormon- eller antihormonbehandling.
· Patienter, der på grund af knoglemarvstransplantation, har udviklet GvHD.
· Patienter med sygdom i skjoldbruskkirtlen, der har fået behandling med radioaktivt jod.
Ifølge aftalen skal det ikke længere være patienten selv, der skal dokumentere årsagssammenhængen mellem de opståede tandproblemer og patientens sygdom eller behandling. I stedet skal en tandlæge vurdere, om tandskaderne skyldes sygdom eller en behandling. Netop det har været et stort ønske fra Tandlægeforeningen.
»Det er et meget vigtigt element i aftalen. For som vi har påpeget igen og igen, er det ikke rimeligt at forlange, at patienter, der i forvejen kæmper med alvorlig sygdom, skal stå med den bevisbyrde og medfølgende bureaukrati,« siger Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.
Stadig flere danskere får en sundhedsforsikring og nye tal fra F&P viser, at tandsundhed forholdsmæssigt er det område, hvor forsikringsordningerne har den største betydning. Men forsikringernes dækning kan ikke slå patienternes egenbetaling. Tandlægebesøg er suverænt det område inden for sundhedssektoren, hvor patienterne selv må betale den største andel. Den offentlige finansiering af tandsundhed er i opgørelsen opgjort til knapt 4,5 milliarder kroner, mens patienternes egenbetaling udgør 7,4 milliarder kroner årligt. Sundhedsforsikringerne dækker godt halvanden milliard kroner af udgifterne til tandlægebesøg.
Sundhedsforsikringerne er blevet meget udbredt. Det vurderes, at 2,7 millioner danskere har en sundhedsforsikring. Forsikringerne spiller fortsat en lille rolle i det samlede billede af udgifterne inden for sundhedsydelserne. De samlede sundhedsudgifter løb i 2022 op i 266 milliarder kroner og heraf kom 5,9 milliarder fra forsikringsordningerne. Sundhedsforsikringerne spiller i særlig grad en rolle inden for områder, hvor der er stor egenbetaling. Foruden tandsundhed gælder det områder som sundhedsklinikker, fysioterapi og kiropraktik, psykologhjælp og indkøb på apoteker.
Annelli Sandbæk
Resultater fra en midtjysk befolkningsundersøgelse viser, at personer med type 2-diabetes har dårligere tandsundhed end resten af befolkningen - og at egenbetaling samtidig er en stopklods for tandlægebesøg. Billigere eller gratis tandbehandling kan være et godt sted at starte, siger Annelli Sandbæk, enhedschef på Steno Diabetes Center Aarhus.
»I dag kan personer med diabetes få en gratis øjenundersøgelse for at forebygge diabetisk øjensygdom. Billigere eller gratis tandbehandling kan være et godt sted at sætte ind for også at forebygge sygdom i mund og tænder hos denne befolkningsgruppe.«
Københavns Socialtandpleje har stor succes med at passe på tænderne hos byens mest udsatte borgere. De oplever, at deres tænder bliver sundere og pænere efter at have besøgt socialtandplejen. Og det giver dem større overskud og mod på at tale med andre. »
Københavnere, der lever på gaden, brugere af byens herberger og varmestuer eller socialt udsatte med et misbrug af alkohol eller stoffer har sjældent for vane at gå til tandlæge. Men netop denne målgruppe har et stort behov for tandpleje. I Københavns Kommune er der hjælp at hente hos Socialtandplejen, som har klinikker tre steder i byen.
En ny evaluering viser, at tilbuddet er meget populært. Fra 2021 til 2022 er antallet af borgere der var i et forløb hos Socialtandplejen vokset fra 608 til 1012 borgere. Samtidig har indsatsen stor succes med at forbedre tandsundheden hos brugerne.
»Det er fantastisk, at vores socialtandpleje lykkes med at skabe en god sundhedsoplevelse for udsatte københavnerne, som for manges vedkommende har mindre gode erfaringer med at deltage i sundhedstilbud. Borgerne føler sig hørt, set og ikke mindst forstået. Det gør mig rigtig glad, for det er den bedste ros, medarbejderne kan få,« siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
»Socialt udsattes virkelighed er lysår fra det, vi andre oplever i hverdagen. For hjemløse borgere kan et rutinemæssigt besøg hos tandlægen føles som et uoverstigeligt projekt. I København står personale klar med støtte og opbakning, så de socialt udsatte borgere møder op hos tandlægen ikke bare første gang, men også ved anden eller måske tredje behandling. Det gør en kæmpe forskel. For når alt andet er kaos, er det en stor hjælp, at vores medarbejdere er med de hjemløse hele vejen fra gaden til klinikken,« siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL).
Tilfredse patienter
Det fremgår af evalueringen, at borgerne, som benytter tilbuddet, er meget tilfredse med behandlingerne og oplever, at tandlægerne møder dem på en ordentlig og respektfuld måde.
Der er generelt kort ventetid på behandlinger, og akutte tilfælde kommer typisk til samme dag. To af brugerne af socialtandplejen (som ønsker at være anonyme) udtaler:
»Tandklinikken tager smerterne alvorligt. Og så er det også godt, at de forstår det, hvis man aflyser på selve dagen, og man ikke får bøder. Det kan variere rigtig meget om man har overskuddet, når man har været hjemløs i mange år. Det er der plads til.«
Tandlægen var rigtig sød, og hun fortalte alt, hvad hun lavede. Jeg var dybt overrasket over, at det kunne gå så godt!
Altså jeg gik derfra og tænkte ”hvad fanden har du været bange for i alle de år?”
// Anonym bruger af Socialtandplejen
Socialtandplejen henvender sig især til hjemløse eller brugere af herberger og varmestuer, som pga. særlige sociale problemer ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud.
Socialtandplejen tilbyder bl.a. akut, forebyggende og funktionsopbyggende tandbehandling samt råd og vejledning til vedligeholdelse af behandlingen og den daglige mundhygiejne. For at få adgang til tilbuddet skal man have et CPR-nummer og være berettiget til et dansk sundhedskort.
Den 1. juli 2020 trådte lovgivningen om vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje til de mest socialt udsatte borgere i kraft, jf. sundhedsloven § 134 a.
Nyhed: hygiejneBæredygtig til tandklinikdin
To bliver til fire. Desinfektions- og rengøringssortimentet til dit sugeanlæg vokser. Siden 1965 har Orotol® og MD 555 cleaner vist deres værd på tandklinikker i hele verden. Fordi deres virkning og pålidelighed ikke kan overgås. Nu udvider vi dette ”succes-team”. Orotol ® plus pH 7 og MD 555 cleaner organic kombinerer sikkerhed og bæredygtighed til din tandklinik. Virksomme og skånende via pH-neutralitet og naturidentisk citronsyre. Naturligvis made in Germany.
Se mere på: www.duerrdental.com/bæredygtig-hygiejne
En dag om året tilbyder Camilla Kirkebys fire klinikker i Storkøbenhavn gratis tandlægebehandling til socialt udsatte, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og andre, som har det økonomisk stramt.
Tandlæge og klinikejer Camilla Kirkeby er egentlig ikke politisk aktiv. Men når mange borgere ikke kommer til tandlæge, fordi de enten ikke har råd eller har overskud til at komme afsted, så bliver hun nødt til at råbe politikerne op.
»Vi har et samfundsmæssigt problem i Danmark, når vi taler tænder. Jeg mener ikke, at det skal være gratis at gå til tandlæge. Men jeg synes, at midlerne skal fordeles anderledes. Sådan nogle som dig og mig behøver ikke et tilskud, som i øvrigt er forsvindende lille efterhånden. Tag dog den pulje af penge og giv den til dem, der har det allersværest,« siger Camilla Kirkeby.
I bestræbelserne på at råbe politikerne op og hjælpe dem, der har det allersværest, åbnede Camilla Kirkebys fire PLUS1 klinikker op for gratis tandlægebehandling én dag i januar.
»Det var en kæmpesucces, og vi gør det helt sikkert igen,« fortæller Camilla Kirkeby.
Fire klinikker i Storkøbenhavn Camilla Kirkeby startede som selvstændig tandlæge på Amagerbrogade for 19 år siden. Det gik så godt, at hun hurtigt voksede ud af klinikken og i dag har omkring 60 ansatte i de fire klinikker i København, Ballerup, Rødovre og i Field’s.
»Jeg er håndværker. Jeg vil gerne behandle patienter og interesserer mig egentlig ikke så meget for økonomi og HR. Så jeg sagde til min mand, Rune, som var den, der pressede på for en udvidelse, at hvis vi skulle åbne flere klinikker, så skulle han ind i firmaet. Så han sagde sit job op i advokatvirksomheden Kromann Reumert for at blive direktør i vores klinikker,« siger Camilla Kirkeby.
Samarbejde med Lisbeth Zornig Andersen
Idéen til det sociale arbejde begyndte, da Camilla Kirkeby talte med Lisbeth Zornig Andersen om muligheden for at hjælpe socialt udsatte borgere.
»Lisbeth Zornig Andersen går hos mig, og vi talte meget om, hvor svært det kan være for socialt udsatte at komme til tandlæge. I starten overvejede jeg, hvordan jeg kunne få fat i de rigtige patienter. Og der var Lisbeth en stor hjælp, for jeg kunne jo ikke bare lægge en annonce op på Facebook, for så ville vi blive væltet omkuld. Så de første mange patienter var gennem Lisbeth,« husker Camilla Kirkeby.
Efter noget tid fik Camilla og Rune Kirkeby idéen til Smil Igen Fonden.
»Fonden blev en buffer, som man skulle ansøge gennem. Men det skulle også være så nemt som muligt. Mange har måske ikke en computer, så der må ikke være nogen barriere. Man skulle også kunne sende et brev eller møde op på klinikken,« fortæller Camilla Kirkeby.
En hel dag med gratis behandling Igennem flere år blev udsatte og økonomisk trængte borgere behandlet efter behov, når der var tid, men i januar i år satte PLUS1 så en hel dag af til gratis tandlægebehandling på alle fire klinikker.
»Jeg tænkte, at man jo også bare kunne have en hel dag, hvor man behandler patienterne gratis. Vi tog derfor fat i alle mulige organisationer, bl.a. Mændenes Hjem og Røde Kors, og arrangerede Tændernes Dag. Og da vi åbnede op en fredag morgen, stod folk i kø ned ad gangene på alle fire klinikker. Og da dagen var slut, havde vi behandlet 164 patienter,« siger Camilla Kirkeby.
»
Folk
stod i kø ned ad gangene på alle fire klinikker.
Da dagen var slut, havde vi behandlet 164 patienter gratis.
Ved at tilbyde gratis behandling en dag om året håber
at hun kan være med til at gøre politikerne opmærksomme på den ulige tandlægebehandling i Danmark.
Jeg mener ikke, at det skal være gratis at gå til tandlæge for alle. Vi er mange der godt selv kan betale.
Men tag dog den tilskudspulje af penge og giv den til dem, der har det allersværest.
Total optur
Selv om den sociale vinkel altid har spillet en stor rolle på PLUS1 klinikkerne, så var Camilla Kirkeby også spændt på, hvad personalet ville sige til den anderledes dag.
»De er jo fastlønnede, så de gik ikke glip af nogen indtægt, men jeg var spændt på, hvordan det ville være at komme ud af comfortzonen. Men det var total optur. Vi var alle helt høje, da dagen var omme. Den der fællesskabsfølelse af at have gjort noget godt og løftet i flok var bare helt fantastisk. Og vi var jo også spændt på, hvordan patienterne ville tage det, for det kunne jo godt være, at de havde forventet noget andet eller mere, men de var så taknemlige,« fortæller Camilla Kirkeby.
Meget givende at hjælpe Klinikkerne havde sat en time af til hver patient og lavede de fleste former for behandling.
»Vi talte med hver patient om, hvad de skulle have lavet, og det kunne både være en fyldning eller rodbehandling. Vores kæbekirurg var der også, og der var bl.a. en pige, som fik trukket otte tænder ud, og hun var lykkelig bagefter, fordi hun havde haft voldsom tandpine,« siger Camilla Kirkeby og tilføjer, at det er meget givende at udføre gratis tandlægebehandling.
»Det er rørende, og vi fældede da også en tåre med nogle patienter, når de fortalte deres livshistorie. Det er en anden oplevelse end med en betalende patient. Det er meget givende, og det synes personalet heldigvis også,« fortæller Camilla Kirkeby og understreger, at Tændernes Dag helt sikkert bliver en tilbagevendende begivenhed.
»Ud over at hjælpe patienterne, vil jeg også gerne vise vores yngre tandlæger, at selv om vi har et system, hvor vi er nødt til at sælge vores behandlinger til vores kunder, så er der også en glæde ved at give. Det giver en god følelse at lave tænder uden at skulle have noget for det. Og det tror jeg, at vi alle sammen godt kan finde råd og plads til. Jeg håber derfor, at andre tandlæger vil tage idéen op, så det kan sprede sig som ringe i vandet. Skulle der derfor være klinikker ude omkring i provinsen, som synes, det kunne være sjovt at være en del af Tændernes Dag, er de meget velkomne til at kontakte os, så vi i fællesskab kan gøre det til en landsdækkende begivenhed.
Læs mere om den gratis behandling og kriterierne for behandlingen på www.tændernesdag.dk.
Kirkeby startede som selvstændig tandlæge på Amagerbrogade for 19 år siden. I dag har hun omkring 60 ansatte i fire klinikker i København, Ballerup, Rødovre og i Field’s.
Foto: PLUS
Hvis klinikker i provinsen synes, det kunne være sjovt at være en del af Tændernes Dag, er de meget velkomne til at kontakte os, så vi i fællesskab kan gøre det til en landsdækkende begivenhed.
Camilla Kirkeby er født i 1971. Bor i Virum. Gift med Rune, som hun har to døtre med. Hun har blandt andet arbejdet i England og Schweiz, og er tillige uddannet tandplejer. Camilla er indehaver af PLUS1, som blev stiftet i 2006. PLUS1 har fire klinikker i Storkøbenhavn.
Det lidt skæve:
Døjede længe med ondt i ryggen, men efter at hun er begyndt at løbe næsten hver dag, er smerterne væk.
Drikker litervis af dansk vand hver dag.
Er nyhedsjunkie og bruger flittigt Berlingskes app.
Uddannet
Århus og Københavns Tandlægeskole 2000.
Specialer
Camilla har specialiseret sig i parodontosekirurgi samt tandretning med Invisalign.
Paradontose-behandlinger
Parodontale sygdomme
Kosmetisk tandpleje
Opbygning af slidte tænder og tandsæt.
Bogen Små Bisser af tandplejer Carina Løvstad er en kærkommen hjælp til mange børnefamilier.
Carina Løvstad:
Små Bisser
2. udgave 208 sider
Forlagets pris: 269,95 kr.
Gads Forlag
Tandbørstning fylder negativt i mange børnefamilier, fortæller tandplejer og forfatter Carina Løvstad, der netop har udgivet bogen "Små Bisser" på Gads Forlag. Hendes erfaring bygger på kontakt med mange småbørnsfamilier.
»Det stod hurtigt klart for mig, at tandbørstning generelt er problematisk for mange småbørnsfamilier. Jeg har selv to børn, og da de var små, blev tandbørstning integreret som en naturlig og hyggelig del af deres liv,« skriver hun i forordet til sin nye bog. Foruden bogen er hun aktiv på Instagram, hvor hun giver gode råd til småbørnsfamilierne. Bogen "Små Bisser" er en bog til forældre om mund- og tandpleje til børn, små som store, baseret på forfatterens professionelle og personlige erfaringer samt spørgsmål, forfatteren har fået stillet igennem årene. Mange forældre er fx i tvivl om, hvornår mund- og tandpleje skal sættes i gang, og hvad de skal gøre, hvis barnet græder eller ikke vil børste tænder.
Bogen er delt op i tre dele. Første del indeholder bl.a. viden om tandfrembrud, hvordan man kan komme i mål med tandbørstningen uden gråd samt valg af tandplejeprodukter. Anden del fokuserer på selve tandbørstningen og teknikker, der kan gøre tandbørstning til en god oplevelse for alle parter. I sidste del af bogen beskrives, hvordan tænderne kan bevares sunde hele livet, samt hvilke typiske mund- og tandproblemer, der kan opstå, og hvordan de behandles.
Denne nye udgave af bogen er gennemgribende revideret med en helt ny opbygning, nye kapitler og nyt layout. Den kan med fordel læses fra start til slut, men også anvendes som opslagsværk.
Pædagogik og tandbørster
Carina Løvstad griber tilgangen til børnetandplejen pædagogisk an, så det ikke bliver en kamp at få børstet tænder på børnene. Derfor har hun også en række forslag og teknikker, som forældre kan benytte sig af. For tandbørstning skal være en leg og en hyggestund. Men det er også en vigtig opgave for forældrene, så hun deler også viden om betydningen af god tandsundhed. Bogen er en oplagt gave til nye forældre, men den bør også ligge i venteværelset som inspiration. Det tandfaglige personale kan givetvis også hente inspiration i de afsnit, der handler om de optimale rammer for tandbørstningen. For det er netop her, mange forældre giver lidt op. Men Carina Løvstad fortæller om metoder, så tandbørstningen kommer i mål uden protester fra barnet.
En usynlig børneopsparing, har du hørt om det? Grundig tandpleje på dit barn (og dig selv) er en investering i trivsel og sundhed. Men tandpleje er også en økonomisk investering, da det mindsker behovet for behandling og dyre udgifter i voksenlivet.
Carina Løvstad blev uddannet tandplejer i 2010 og arbejder til dagligt som behandler i børneog ungdomstandplejen. Mødet med børn og forældre motiverede hende til at starte virksomheden Små Bisser, som rådgiver småbørnsfamilier om den første tandpleje. Hun er ambassadør for Tandsundhed uden Grænser og har 19.000 følgere på Instagram.
Foto fra bogen. Carina Lovstad med hendes døtre. Privatfoto.
Tag del i debatten om branchens vilkår. Send synspunkt til redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
Af Hanne Jacobsen, formand i ATO
Historierne om ventelister og børn med caries i kommunal tandpleje har fyldt i mediebilledet.
Jeg savner en mere nuanceret dækning af, hvordan virkeligheden ser ud.
Hver dag går tusindvis af børn både til og fra tandlægen i den kommunale tandpleje med glade smil og sunde tænder. De sidste 50 år er tandsundheden blandt børn og unge bare blevet bedre og bedre.
»
Man skyder ved siden af målet, hvis man tror, at løsningen på problemet findes ved at bruge privat praksis i større omfang. Der mangler også tandlæger i privat praksis.
Men desværre har nedskæringer og besparelser fyldt i kommunerne, og også i den kommunale tandpleje. Indkaldeintervallerne er mange steder sat op til 24 måneder. I ATO er vi f.eks. bekendt med en kommune, hvor det politisk er besluttet, at børn ikke må indkaldes, før de er tre år, og at intervallerne skal være 24 mdr. Rammevilkårene er blevet vanskeligere i mange kommuner, men trods dette er der høj faglighed og stor daglig indsats for at give børn og unge det bedst mulige tandplejetilbud og gøre dem kompetente til at modtage tandpleje i privat praksis. Det kan vi godt være stolte af!
Mangel på tandlæger
Mange af de kommunale tandklinikker giver udtryk for, at de har svært ved at rekruttere tandlæger, og at der er stor mangel på tandlæger og især specialtandlæger hos kommunerne.
Det giver lange ventelister på blandt andet tandregulering.
Det er ikke blevet nemmere at rekruttere og fastholde personale, og det falder godt i tråd med, at det i tandplejeprognosen for 2023 –2045 forventes, at antallet af tandlæger vil falde støt frem mod 2030.
I tandplejeprognosen konstaterer Sundhedsstyrelsen, at det fremtidige behov for tandlæger er 74 pr. 100.000 indbyggere. Hvis dette behov skal kunne dækkes, skal den reelle kandidatproduktion øges betragteligt hvert år i hele prognoseperioden.
Vi har I ATO længe arbejdet for, at der bør anvendes fremskrivningstal, der er baseret på de historiske data, så vi får et realistisk billede af, hvor langt man er fra at opfylde målet, så der kan fastlægges realistiske optagelsestal på både bachelor- og kandidatdelen for den fremtidige produktion af tandlæger.
Den politiske aftale fra marts 2022 om at øremærke 125 mio. kr. samlet til at øge optaget af tandlægestuderende i både Aarhus og København med yderligere 35 studerende om
året over en fireårig periode er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, men det er desværre ikke nok til at afbøde udsigten til en fortsat tandlægemangel.
Ikke noget quick fix
Samtidig er den kommunale tandplejes opgave blevet udvidet med nye målgrupper: I 2020 fik vi socialtandplejepatienterne, som der kommer stadig flere af med store behandlingsbehov. I 2022 gratis tandpleje med fritvalg for de 18-21-årige, hvilket isoleret set er en god ting, men der er ingen tvivl om, at det øger presset på de i forvejen knappe ressourcer. At der er indført mere organiseret og formaliseret supervision af de nyuddannede tandlæger, samt tandlæger i evalueringsstillinger – det tapper ligeledes vores tandlægeressourcer. Der er desværre ikke noget quick fix til flere ressourcer og bedre ressourceudnyttelse. Der mangler også tandlæger i de private tandlægepraksisser, så man skyder ved siden af målet, hvis man tror, at løsningen på problemet findes ved at bruge privat praksis i større omfang.
Bedre udnyttelse af ressourcer
Det handler grundlæggende om, at der skal uddannes flere tandlæger, men det handler også om, at man i den kommunale tandpleje kan konstatere, at der er for mange udeblivelser og sene afbud, hvor man ikke har sanktionsmuligheder eller mulighed for at få et nyt barn i stolen pga. samtykkeregler. Det gør det sværere at sikre en optimal ressourceudnyttelse. Vi synes ikke, at debatten nu skal blive et slagsmål mellem kommunalt og privat ansatte tandlæger. Vi er alle tandlæger, vi har den samme uddannelse, og vi har aflagt det samme tandlægeløfte, da vi afsluttede vores uddannelse.
I ATO vil vi hellere se på de teknologiske muligheder, der allerede er i tandplejen, og de teknologiske muligheder, vi kan se frem til med brug af bl.a. AI og bedre brug af sundhedsdata. Lad os stå sammen om den opgave, vi har lovet at løse: mest mulig tandsundhed for alle borgere.
Vi er bekendt med en kommune, hvor det politisk er besluttet, at børn ikke må indkaldes, før de er tre år.
Sundhedsordførerne har ordet. Tag del i debatten om branchens vilkår. Send synspunkt til redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
En del ældre undlader at gå til tandlæge, fordi pengene ikke slår til. Dansk Folkeparti foreslår et loft over udgifterne for pensionisterne.
Synspunkt af Mette Thiesen, MF, sundhedsordfører, Dansk Folkeparti
I Danmark har vi gennem generationer valgt, at sundhed er en grundlæggende rettighed for alle borgere, uanset alder. Ja, det er en af hjørnestenene i vores velfærdssamfund. Desværre står ældre ofte over for betydelige udfordringer, når det kommer til at opretholde gode tænder i en høj alder. Dette rejser spørgsmålet: Er vores ældre borgere sikret den nødvendige hjælp til tandpleje? Og hvordan kan vi som samfund bedst støtte dem i dette vigtige aspekt af deres sundhed, ikke alene for deres egen skyld, men også for samfundsøkonomien?
Tandpleje er en vigtig del af sundhedsplejen, men det er også en del, der alt for ofte overses, især når det kommer til ældre borgere. Mange ældre oplever øgede tandproblemer på grund af aldring, medicinsk behandling eller fysiske begrænsninger, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for deres generelle helbred og livskvalitet.
Tandsygdomme kan få generelle helbredskonsekvenser Med hensyn til den generelle sundhed er der klar evidens for, at mange sygdomme kan sprede sig fra tænderne til øvrige dele af kroppen. Alene ud fra den betragtning er det underligt, at tandpleje ikke for længst er blevet integreret blandt gratisydelserne som i den øvrige sundhedssektor. Hvis tænderne ikke bliver plejet, kan udgifter til sygdomsbehandling eksplodere, hvis den dårlige tandhygiejne svækker det generelle immunforsvar eller direkte medfører en række sygdomme. Hvis vi sætter lup på livskvaliteten hos ældre, så ved vi, at mange ældre på plejehjem – og i det hele taget ældre - ofte spiser alt for lidt. Det kan der være mange grunde til. Måske er ældremaden kedelig og uden smag. Måske har helbredsproblemer nedsat appetitten. Men mange ældre spiser også for lidt, fordi de har problemer
Foto: Marie Hald
»
Dansk Folkeparti foreslår, at det offentlige skal overtage den del af ældres tandlægeregning, som overstiger 8000 kroner pr. år.
med at tygge og synke maden. Måske gør det direkte ondt at tygge, eller også tygger den ældre så dårligt, at maden er umulig at synke. Gode tænder er alfa og omega for den glæde, det er at spise et velsmagende måltid – og igen er tilstrækkelig ernæring afgørende for at undgå behandlingskrævende sygdomstilstande.
Loft over ældres udgifter til tandpleje
En af de største udfordringer, som ældre står overfor, når det kommer til tandpleje, er økonomiske begrænsninger. Tandbehandling kan være dyrt, og for mange ældre borgere med folkepension og ikke meget andet kan udgifterne være en stor byrde. Dette resulterer alt for ofte i, at ældre undlader at søge den nødvendige tandpleje, hvilket som sagt kan føre til alvorlige helbredsproblemer på lang sigt.
For at imødekomme denne udfordring skylder vi de ældre at sikre, at de får den hjælp, de har brug for, når det kommer til tandpleje. En af de mest presserende foranstaltninger er at sætte et loft over udgifter til tandpleje for ældre. Dette vil sikre, at selv dem med begrænsede økonomiske ressourcer har råd til den tandbehandling, de har brug for, uden at skulle bekymre sig om økonomisk ruin.
Derudover er det vigtigt at sikre, at ældre har adgang til passende tandpleje, herunder muligheden for hjemmebesøg eller mobile tandklinikker for dem, der har svært ved at komme til en almindelig tandlægepraksis. Dette vil ikke kun gøre det lettere for ældre at få den nødvendige behandling, men det vil også bidrage til at forhindre alvorlige tandproblemer i at udvikle sig.
Dansk Folkeparti har en klar prioritet
Konkret foreslår Dansk Folkeparti, at det offentlige skal overtage den del af ældres tandlægeregning, som overstiger 8000 kroner pr. år. Det vil forhåbentlig kunne lokke mange af de ældre, som i dag ganske enkelt ikke tør opsøge en tandlæge af frygt for en ubetalelig regning, men som i stedet i stilhed må døje med smerter og besvær med at tygge. Investering i ældres tandpleje er ikke bare om værdighed, det er også en fornuftig investering i vores samfunds sundhed og økonomi på lang sigt. Ved at sikre, at ældre har adgang til ordentlig tandpleje, kan vi nemlig forebygge alvorlige helbredsproblemer og reducere de samlede sundhedsomkostninger. Derfor indgår dette i vores økonomiske plan. Sundhed er en rettighed for alle, uanset alder. Lad os sikre, at denne rettighed også omfatter ordentlig tandpleje for vores ældre borgere.
Paw Hjelmberg Laursen er revisor for tandlægebranchen. Han kan kontaktes på paw.hjelmberg.laursen@pwc.com
Af Paw Hjelmberg Laursen, senior manager, PwC tandlæge brancheansvarlig
Personalegoder: PwC har i en sag for Skatterådet den 19. marts 2024 spurgt indtil, om man som medarbejder skal beskattes af et Smartwatch, som ens arbejdsgiver stiller til rådighed.
Skattelovgivningen omfatter vidtrækkende regler for beskatning af personalegoder, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for virksomhedens medarbejdere. Se QR link til PwC’s publikation om personalegoder nedenfor.
Hvad er et Smartwatch
Hvad er et Smartwatch egentlig? Er det en telefon, en computer, et ur eller noget helt tredje? Dette har der ikke tidligere været taget stilling til ud fra et skattemæssigt perspektiv.
Et Smartwatch indeholder en lang række forskellige funktioner, bl.a. telefoni, SMS/MMS-beskeder, kalender, ur, internetadgang via mobilt bredbånd eller Wi-Fi mv. Fuldstændig i lighed med en Smartphone, som Skatterådet tilbage i 2009 anerkendte som en telefon. Det var derfor PwC’s forventning, at et Smartwatch skulle anses for en telefon i lighed med en Smartphone, da de indeholder mere eller mindre de samme funktioner.
Skatterådet ses ikke at have taget stilling til begrebet telefon og den teknologiske udvikling siden 2014, hvorfor afgørelsen var ventet med spænding.
Afgørelsen fra Skatterådet
Skattestyrelsen havde i sin indstilling til Skatterådet indstillet negativt, dvs. at Skattestyrelsen ikke var af den opfattelse, at et Smartwatch er at
sidestille med en telefon. Skatterådet affejede imidlertid dette synspunkt og slår med syvtommersøm fast, at på baggrund af den teknologiske udvikling i samfundet, og fordi et Smartwatch med eller uden eSim med adgang til telefoni kan sammenlignes med en Smartphone, må et Smartwatch anses for at være en telefon. Et Smartwatch er således omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon.
Efter gældende regler opgøres værdien af fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af arbejdsgiver, til et fast beløb, som i 2024 er på 3.200.
Hvis du i forvejen er beskattet af fri telefon, vil sådan en yderligere ”telefon” ikke give anledning til merbeskatning, såfremt der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for ”telefon” nr. 2.
I den konkrete sag vurderede Skatterådet endvidere, at der var en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille et Smartwatch til rådighed, selv om det bliver tilbudt gennem en bruttolønsordning.
Et af argumenterne var, at et smartwatch sidder om håndleddet og derfor er nemmere at komme til end en smartphone. Det giver derfor medarbejderen en langt større fleksibilitet og frihed end en smartphone og muligheden for hurtigere besvarelse af kortere beskeder, mails, samt hurtigt overblik over aftaler, kalender herunder møder.
Et smartwatch sidder om håndleddet og er derfor nemmere at komme til end en smartphone. Det giver derfor medarbejderen en langt større fleksibilitet og frihed end en smartphone og muligheden for hurtigere besvarelse af kortere beskeder, mails, samt hurtigt overblik over aftaler, kalender herunder møder.
Konsekvens af Skatterådets afgørelse
Skatterådets afgørelse har fastslået, at et Smartwatch skal anses for en telefon, og dermed omfattet af de specielle regler for værdiansættelse af en telefon, der stilles til rådighed af arbejdsgiver til sine medarbejdere. Godet vil også kunne indgå i en bruttolønsordning, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Får medarbejderne stillet et Smartwatch til rådighed, skal de således beskattes med et grundbeløb op til 3.200 kr. (2024). I tilfælde af, at en medarbejder får stillet en Smartphone og et Smartwatch til rådighed, skal der være en reel arbejdsmæssig begrundelse herfor, og Smartwatchet må ikke anses for stillet til rådighed til direkte brug for den øvrige del af medarbejdernes husstand, ellers vil det udløse yderligere beskatning af medarbejderen. Skatterådet bemærker, at i udgangspunktet vil en bruttolønsordning tale imod, at der er tale om en reel arbejdsmæssig begrundelse.
Er du i tvivl om, hvorvidt der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille en telefon nr. 2 til rådighed, kan du række ud til PwC, og så kan vi hjælpe dig med en vurdering.
Sådan kan vi hjælpe dig Har du spørgsmål til afgørelsen eller ønsker rådgivning, så kontakt endelig din rådgiver hos PwC. Ønsker du at vide mere om beskatning af personalegoder, kan du læse mere i PwC's publikation ”Personalegoder 2024” scan QR koden og du føres direkte hertil.
»
Hvis du i forvejen er beskattet af fri telefon, vil et smartwatch ikke give anledning til merbeskatning, såfremt der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for ”telefon” nr. 2.
Og har lang erfaring med reperation af stort set alt tandlægeudstyr.
3 adresser og værksteder
Uanset hvor i landet, kan vi hurtigt komme dig til undsætning, når du har brug for hjælp.
Kræver dit udstyr et værkstedsbesøg, tilbyder vi låneudstyr, så du kan arbejde uforstyrret videre. Og inden du ser dig om, har du dit eget udstyr køreklart tilbage på klinikken.
– du er altid velkommen hos Dent Support
Oplev udstyr og inventar, få kompetent rådgivning om produkter, røntgen og indretning, få dine ideer visualiseret på AutoCAD tegninger – og hør om din gevinst med os som din servicepartner.
Greve – værksted og showroom
Middelfart – hovedkontor, værksted og showroom
Randers - værksted
Aldrig længere endt opkald væk
70 233 121
Peter
Bjerre Bøystrup, rådgiver bl.a. tandlæger om juridiske forhold. Foto: Advokatfirmaet Rödstenen I/SAf Partner og advokat Peter Bjerre Bøystrup , Tandlægernes Advokat og Advokatfirmaet Rödstenen I/S
Nye regler på vej omkring overdragelse af patientjournaler ved salg af klinikken.
Sundhedsministeren har i april fremsat det længe ventede forslag til ændring af autorisationsloven, sådan at Styrelsen for Patientsikkerhed igen får mulighed for at fastsætte regler, om at der kan ske videregivelse af patienters helbredsoplysninger uden patientens forudgående samtykke ved salg af en tandlægepraksis mellem to tandlæger.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i forlængelse af lovforslagets fremsættelse sendt et udkast til ny journalføringsbekendtgørelse og tilhørende vejledning i høring, sådan at de nye regler kan træde i kraft den 1. juli 2024 samtidig med ændringen af autorisationsloven, hvis denne vedtages. Der er således lagt op til, at kravet om forudgående samtykke fra patienter til journaloverdragelse afskaffes ved overdragelse af et behandlingssted til fortsat drift, hvorfor vi i denne artikel vil beskrive rækkevidden af de nye regler og den usikkerhed, der umiddelbart kan knytte sig til, hvad der fremadrettet vil gælde ved salg af patientkartoteker, hvor sælgers klinik lukkes på den eksisterende adresse og sammenlægges med købers klinik på en anden adresse. Desuden vil vi i artiklen kort behandle en problematik, som vi som rådgiver ved køb og salg af tandlægeklinikker ofte oplever i forhold til manglende korrekt håndtering af afregning af feriepenge, og som giver anledning til betydelige praktiske problemer i mange sager.
Ændring af reglerne om journaloverdragelse ved salg af tandlægepraksis
Journalføringsbekendtgørelsens § 41, stk. 4 indeholder på nuværende tidspunkt en særlig regel om, at hvis der sker overdragelse af en tandlægepraksis mellem to tandlæger, skal patienten forud for overdragelse give
et mundtligt eller skriftligt samtykke til den tandlæge, der har overtaget praksis.
Bestemmelsen har givet anledning til en del udfordringer for sælgere af tandlægeklinikker de seneste år, idet det har krævet en del planlægning at sikre, at man som sælger har haft den nødvendige tid til at indhente samtykke fra sine patienter til at overdrage journaler til køber. Det er af mange tandlæger blevet opfattet som unødigt bureaukratisk, at man har skullet ulejlige alle sine patienter med en henvendelse for at kunne overdrage patientjournalerne til køberen af klinikken, ligesom mange patienter formentlig også har undret sig over at skulle tage stilling til dette. Sælgerne har endvidere også måttet acceptere, at køberaftalerne har indeholdt reguleringsklausuler, hvorefter købesummen har skullet reduceres, hvis sælger ikke har formået at skaffe et på forhånd aftalt bestemt antal patientsamtykker, da dette har været købers sikkerhed for, at køber har fået den vare i form af patienter og goodwill, som køber betaler for.
De fleste klinikejere har dog vænnet sig til reglerne, der heller ikke umiddelbart ses at have haft nogen negativ indflydelse på handelspriserne. Leverandørerne af journalsystemerne har udviklet effektive it-løsninger, der har lettet proceduren med at indhente patientsamtykker og ført til, at sælgerne erfaringsmæssigt har modtaget samtykke fra stort set samtlige patienter i deres patientkartotek. Men det har naturligvis også medført forøgede transaktionsomkostninger for sælgerne at skulle bekoste indhentning af samtykke og allokere personalemæssige ressourcer til at besvare patienthenvendelser om overdragelsen. De nuværende regler har
dog også haft fordele og medført, at vi fra rådgiverside stort set ikke har oplevet nogle af de tidligere ofte forekommende tvister, hvor en køber af en tandlægeklinik i perioden efter overdragelsen oplevede, at der ikke var det antal aktive patienter, som sælger havde stillet køber i udsigt, og hvor køber derfor gjorde gældende, at virksomheden var solgt med mangler. Samtykkereglerne har således trods alt haft den positive betydning, at parterne ved overdragelsen har haft fuld transparens omkring antallet af patienter, der har givet samtykke til overdragelse af deres journal og derfor har kunnet forventes at ville fortsætte som patienter hos køber.
Forslaget til den nye journalføringsbekendtgørelse indebærer, at kravet om forudgående samtykke udgår af journalføringsbekendtgørelsens § 41, stk. 4. Sælger af en tandlægepraksis vil derfor fremadrettet i stedet skulle iagttage journalføringsbekendtgørelsens § 41. stk. 1 og stk. 2, der fastslår, at når et behandlingssted overdrages til fortsat drift inden for samme faggruppe, skal patientjournalerne fra behandlingsstedet overdrages til den, der har overtaget behandlingsstedet. Behandlingsstedets ledelse skal desuden i muligt omfang generelt eller konkret oplyse patienterne om, at patientjournalerne er overdraget til den, der har overtaget behandlingsstedet, og at patienten kan tilkendegive, at denne ikke ønsker, at vedkommendes patientjournal overdrages.
De nye regler medfører en betydelig forenkling i alle de situationer, hvor en tandlæge sælger sin praksis til en anden tandlæge, der viderefører klinikken fra sælgers hidtidige lokaler. Sælger behøver således fremadrettet ikke længere indhente samtykke fra patienterne for at kunne overdrage sin
praksis, idet sælger alene er forhindret i at videregive journalerne til køber i det omfang, at patienterne aktivt siger fra over for dette.
Der knytter sig til gengæld foreløbig en vis usikkerhed til, om der med de nye regler også kan ske overdragelse af journalerne fra sælger til køber uden patienternes samtykke i de situationer, hvor en klinik overdrages til en køber, der overtager sælgers patientkartotek og personale for i forbindelse med overdragelsen at lukke sælgers klinik på dens nuværende lokation og sammenlægge den med købers eksisterende klinik på en anden adresse. Journalføringsbekendtgørelsens § 41, stk. 1 angiver således, at bestemmelsen alene finder anvendelse i de situationer, hvor et behandlingssted overdrages til fortsat drift, hvilket ikke umiddelbart er tilfældet, hvis køber i forbindelse med overdragelsen lukker og flytter den eksisterende klinik. Et behandlingssted er således defineret som det fysiske sted, hvor den sundhedsfaglige virksomhed udøves, idet både den nuværende vejledning til journalføringsbekendtgørelsen og udkastet til den nye vejledning fastslår, at der ved et behandlingssted forstås en selvstændig virksomhed, hvor eller hvorfra en eller flere sundhedspersoner udfører behandling. En streng fortolkning af journalføringsbekendtgørelsens ordlyd tilsiger derfor, at et behandlingssted kun kan anses for at være overdraget til fortsat drift, hvis køberen i en vis periode efter overtagelsen viderefører praksis fra samme adresse. Ellers må behandlingsstedet anses for ophørt ved overdragelsen med den konsekvens, at sælgeren af praksis skal indlevere journalerne til Styrelsen for Patientsikkerhed, medmindre sælger forinden har indhentet samtykke fra sine patienter til overdragelse af journalerne til køber. Det vil også være i tråd med den praksis, der var forud for indførelsen af de
nuværende krav om forudgående samtykke til journaloverdragelse, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed ikke tillod salg af patientkartoteker, medmindre et patientkartotek blev overdraget som led i en egentlig overdragelse af sælgers virksomhed. Der kan også argumenteres for, at der bør være forskellige hensyn at tage til at informere og indhente samtykke fra patienterne afhængig af, om klinikken videreføres fra samme adresse eller andre lokaliteter.
Hverken udkastet til den nye journalføringsbekendtgørelse eller dertil hørende vejledning ses indtil videre at forholde sig udtrykkeligt til problemstillingen, hvorfor det bliver spændende at følge, hvilken fortolkning Styrelsen for Patientsikkerhed vælger at anlægge. Hvis der kommer til at gælde et krav om, at køber skal videreføre praksis fra sælgers eksisterende lokaler i en periode efter overtagelsen for at kunne undlade at indhente samtykke til journaloverdragelse, vil det være rettidig omhu for klinikejere at sikre fremlejeret og/eller afståelsesret i deres lejekontrakter, da det bliver helt afgørende for, at køber har mulighed for at videreføre behandlingsstedet. Uafhængigt af dette spørgsmål bliver det desuden interessant, om købere af klinikker fremadrettet vil betinge sig, at et vist antal patienter minimum giver møde hos køber efter en overdragelse, for at imødegå, at afskaffelsen af samtykkekravet vil medføre usikkerhed om, hvor mange aktive patienter køber egentlig erhverver. Det skal understreges, at der foreløbig er tale om udkast til de nye regler, der endnu ikke er vedtaget og derfor kan nå at blive ændret. Vi vil derfor i en kommende udgave af Dental naturligvis følge op på udviklingen og beskrive denne, når indholdet af de endelige regler kendes.
Håndtering af feriepenge ved salg af klinik
Når man overdrager sin klinik, overgår medarbejderne automatisk til fortsat ansættelse hos køber. Det følger således af virksomhedsoverdragelsesloven, at medarbejderne bevarer deres anciennitet og samtlige de rettigheder, som medarbejderne havde som ansat hos sælger af klinikken.
Køber af klinikken indtræder derfor også som konsekvens af dette i sælgers forpligtelser over for medarbejderne. Det indebærer, at køber er forpligtet til at afregne løn under ferie til klinikassistenter og tandplejere, når medarbejderne efter overtagelsen afholder den ferie, overarbejde og uddannelsesdage, som medarbejderne har optjent som ansatte hos sælger. Overdragelsesaftalen indeholder derfor også sædvanligvis en udtrykkelig bestemmelse om, at sælger skal refundere køber et beløb svarende til den udgift, som køber skal afholde til medarbejderne relateret til ferie, feriefridage, overarbejde, uddannelsesdage og eventuelt ikke-afregnet fritvalgstillæg.
Vi ser imidlertid jævnligt, at sælgere af klinikkerne og deres rådgivere misforstår, hvordan disse forpligtelser over for medarbejderne skal håndteres og fejlagtigt vælger at afslutte medarbejderne i deres lønsystem, sådan at medarbejdernes optjente ferie indbetales til Feriekonto i stedet for at blive refunderet køber via refusionsopgørelsen. Dette er ikke en lovmæssig korrekt håndtering i forhold til klinikassistenter og tandplejere, mens det er uproblematisk i forhold til provisionslønnede tandlægeassistenter, der jo i forvejen modtager feriepenge. Den fejlagtige håndtering giver anledning til store besværligheder, da klinikassistenter og tandplejere har ret til ferie med løn og derfor kan forlange, at køber betaler dem løn under ferie, uanset at sælger samtidig har indbetalt feriepenge til Feriekonto. Køber kan derfor forlange, at sælger refunderer køber udgiften, selvom sælger har afregnet over for Feriekonto, hvilket kan stille sælger i en uheldig situation, hvis medarbejderen allerede også har fået udbetalt penge fra Feriekonto, ligesom det under alle omstændigheder er besværligt og omkostningstungt at søge pengene retur fra Feriekonto både praktisk samt regnskabs- og skattemæssigt.
Du skal som sælger af din klinik således være opmærksom på, at dine medarbejderforpligtelser bliver håndteret rigtigt i forbindelse med overdragelsen.
Rengøringsservice i 20 år
Rengøringsservice i 20 år
Rengøringsservice i mere end 20 år
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Ring eller skriv – NYHED Vi er nu blevet landsdækkende
Vi overholder NIR’en i tandklinikker. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Delta Rengøring
Teglvej 1,4990 Sakskøbing
Tlf. 4054 6546
Ring eller skriv – NYHED Vi er nu blevet
landsdækkende
Ring eller skriv
delta@delta-rengoering.dk
Delta Rengøring
Teglvej 1,4990 Sakskøbing Tlf. 4054 6546
delta@delta-rengoering.dk
Skan og lyt
Har du overvejet samspillet mellem praksis- og privatøkonomi?
I Ringkjøbing Landbobank er vi specialister i praksisfinansiering, og vi har mere end 20 års erfaring med at rådgive læger og tandlæger i hele landet om både praksis- og privatøkonomi.
Vores rådgivning bygger altid på tillid, og vi har et stort fokus på at skabe tætte og vedvarende relationer til vores kunder. Når du kontakter os første gang, vil du opleve en nærværende dialog – og derefter er vi til stede igennem hele processen.
Er du blevet nysgerrig?
Kontakt os for en helt uforpligtende snak om dine ønsker og muligheder på 76 249 385 eller skan QR-koden og bliv inspireret i vores podcast.
Du kan også læse mere på landbobanken.dk/praksis
Praksisfinansiering
T: 76 249 385 praksis@landbobanken.dk landbobanken.dk/praksis
www.delta-rengoering.dk
Vi er landsdækkende
Delta Rengøring
www.delta-rengoering.dk
Teglvej 1
4990 Sakskøbing
Tlf. 4054 6546 delta@delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk
HAR DU STYR PÅ DRIFT, PERSONALE OG LEDELSE?
Så lad mig hjælpe dig med at skabe rammerne. Så bliver det gjort rigtigt og til tiden. Jeg har mange års erfaring i tandlægebranchen. Resultatet er en klinik som er velorganiseret både administrativt og ledelsesmæssigt.
CARINA ROBANKE
Det kan være lidt af en mundfuld at få æstetik, funktionalitet og ergonomi til at gå op i en højere enhed. Hos Dent Support elsker vi de udfordringer og har massiv erfaring med klinikindretninger i hele landet.
Vi kan fungere som sparringspartner eller som totalleverandør. Uanset hvilken rolle, vi har i dit projekt, er vores indsats dedikeret til at sikre dig en moderne og velfungerende klinik med indbygget fremtidssikring.
Vi laver altid en grundig analyse af klinikken og behandlernes behov og rådgiver om:
Intuitiv indretning i forhold til arbejdsfl ow, ganglinjer, ergonomi og hygiejne
Tekniske installationer og placering
Overholdelse af lovkrav og arbejdsmiljøbestemmelser, f.eks. NIR og Strålehygiejne
Materialevalg med øje for slidtage, holdbarhed og akustik
Valg af inventar, udstyr og montage
Investeringsplan – efter behov
Bo er vores bygningskonstruktør og med ham følger mulighederne for at lave præcise tegninger og inspirerende 3D-tegninger.
Matti har mange års erfaring med klinikindretning og –ombygninger i hele landet.
