Helt skævt
Det skæve Danmark, hvor det bliver sværere at leve et liv i udkanten, er ofte på den politiske dagsorden. Derfor flytter skiftende regeringer uddannelser ud i landet. Derfor flyttede tidligere regeringer styrelser og statslige arbejdspladser ud. For der er god symbolpolitik i at ville gøre noget for landdistrikterne.
I den stort anlagte sundhedsreform er det også udkanten, der er i fokus. Behovet for læger på Lolland og i Nordjylland – og ikke mindst den politiske ambition om forandring – er markedsført markant og godt spinnet i de landsdækkende medier.
For ventelister og lægemangel er til at forstå. Der er god politisk salgskraft i at ville det bedste for alle i sundhedspolitikken. Og den politiske ambition er ganske givet ikke kun spin – der ligger tydeligvis også ægte bekymringer bag.
Men når de store sundhedsdagsordener ruller gennem Christiansborg og over tv-skærmene, så tabes andre vigtige områder, der også har enorm betydning for danskernes sundhed, let af syne.
Tag nu bare udspillet til den nye sundhedsreform. Hverken i sundhedsstrukturkommissionens oplæg eller i regeringens udspil nævnes tænder med ét ord.
Tandsundhed er et overset område. Og det er både dumt og dyrt for samfundet.
For som PTO’s direktør peger på i dette nummer, kunne samfundet opnå store sundhedsgevinster ved at samtænke tandsundhed med resten af sundhedsvæsenet.
Som vi også kan fortælle, er det ikke kun lægemangel, der skaber skævhed i sundhedstilbuddene rundt om i landet. På Samsø har de for eksempel mærket, hvad det betyder, når kommunen ikke kan rekruttere en kommunal tandlæge.
Ja, lægemanglen er alvorlig, men det er tandlægemanglen også. Og den rammer særligt borgere i udkanten.
Løsningen er uddannelse af flere tandlæger, tandplejere og andet klinikpersonale. Det er en ringe trøst, at en prognose fra Sundhedsstyrelsen tidligere har vist, at det bliver bedre i 2045. Det er lang tid at vente – 21 år uden en tandlæge.
Dentalbranchen bør i samlet front få råbt sundhedspolitikerne op. Der er udfordringer nok i forhold til danskernes tandsundhed.
Det haster, inden det bliver helt skævt.
Rigtig god læselyst.
Torben Elsig-Pedersen, redaktør, Erhvervsmagasinet Dental torben@magasinhuset.dk
Foto: Colourbox
INDHOLD:
VR-briller i skoletandplejen
Kvinder er glade for tandlægen
Ny klinikejer satser på trivsel
Samsø brød loven
PTO er der for klinikejerne
Dental Debat: Tandsundhed eller økonomisk tænkning
Tandforsikring som del af lønpakken
Stress og udbrændthed
Revisoren: Bedre indtjening sidste år
Advokaten: Advarsel til medarbejdere
TANDREGULERING MED TRIOCLEAR™
Gennemsigtige skinner · dansk support · for alle tandlæger
Tandregulering med gennemsigtige skinner er en diskret og effektiv behandlingsform, som alle tandlæger kan anvende. Hos TrioClear tilbyder vores danske team gratis undervisning og support, så du bliver godt klædt på til at kunne tilbyde denne behandlingsmulighed på din klinik.
UDGIVER:
FrontMedia
Frederiksgade 45, Baghuset, 8000 Aarhus C
REDAKTION:
Ansvarshavende: Mads Tjærby
Redaktør: Torben Elsig-Pedersenredaktion@erhvervsmagasinetdental.dk - 40945740
ANNONCER:
Kontakt: Jan Byskou - jan@frontmedia.dk - 22767081
ABONNEMENT:
Rettelser og nytegning: jan@frontmedia.dk
LAYOUT:
Magasinhuset: Peder Lund - redaktion@magasinhuset.dk
TRYK:
Jørn Thomsen Elbo A/S
FORSIDEFOTO: Colourbox
DISTRIBUTION:
Erhvervsmagasinet Dental udkommer til samtlige private tandlægeklinikker, private tandteknikere- og tandplejeklinikker samt offentlige tandlæge- og tandplejeklinikker. Hertil cirka 200 eksemplarer til branchens leverandører og mediabureauer. Oplag: +2.800.
Erhvervsmagasinet Dental samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i publikationen.
Erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold er ikke tilladt.
Erhvervsmagasinet Dental modtager gerne redaktionelle indlæg, men forbeholder sig ret til at afvise såvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse.
OMDELING: Bladkompagniet
Tandregulering med gennemsigtige skinner kan benyttes til både æstetiske forbedringer og til funktionelle justeringer og som forberedelse til restaureringer. Vi anbefaler ALTID at overveje, om patientens udfordringer kan årsagsbehandles, inden en evt restorativ behandling påbegyndes, og på den måde undgå at problemerne vender tilbage.
TrioClear™ er for alle tandlæger, og vores team står klar til at hjælpe dig i gang!
Læs mere på elysee-dental.dk/trioclear eller følg QR-koden
VR-briller får børn til at slappe af i tandlægestolen
Forestil dig, at du sidder i en robåd på en lille sø og fisker. De fisk du har fanget, ligger i en spand, og mågerne forsøger at stjæle dem, så du finder dit laservåben frem og skyder efter mågerne. I kampens hede glemmer du helt, at du er til tandlæge.
Og dét er hele pointen med den virtuelle fisketur i det par VR-briller, som tandplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune i et års tid har afprøvet i en forsøgsordning.
VR-brillerne byder på virtuelle spil, hvor man også kan fange sæbebobler, skyde aliens og kigge op i skyer på en blå himmel.
Brillerne bliver nu en permanent del af tilbuddet fra tandplejen. Erfaringen viser nemlig, at brillerne hjælper en stor del af de meget behandlingsangste børn til at slappe bedre af, mens tandlægerne arbejder.
»Vi bruger ikke VR-brillerne til alle børn, for de fylder meget - især på de mindre børns hoveder, og det er desuden rart for os at have øjenkontakt med børnene, når vi kommunikerer med dem. Men for de særligt æng stelige børn, er det en virkelig god løsning, at vi kan give dem VR-brillerne på. De oplever, at det kan være trygt at gå til tandlægen,« siger tandlæge Betina Schmidt.
Klinikassistent Helle Langballe demonstrerer VR-brillerne, der kan få børn til at slappe af i tandlægestolen, mens tandlæge Betina Schmidt kigger på.
»
Nogle forældre synes, det er et overgreb at børste deres børns tænder og så lader de være. Efterfølgende kan det være særdeles udfordrende for en stor del af disse børn at modtage den tandbehandling, der er nødvendig for at sikre, at de ikke går rundt med tandpine eller store infektioner.
Betina Schmidt, tandlæge
opsætningen, installationen og god
MyRay
EFTERÅRSKAMPAGNE
Nyhed
DCiS - True Wireless røntgen sensor
Effektiv og patientvenlig. Forbedrer din arbejdsgang og dine patienters oplevelse. Det rigtige værktøj til at få mest muligt ud af din tid.
Kompakt
Minimal invasiv, bedre patient komfort
Trådløs
Vejlende udsalgspris: 93.250 kr.
Kampagnepris: 56.250 kr.
SternWeber
Intraoralt kamera (HD)
Bærbar, enkel, hurtig: høj definition og teknologisk pålidelig.
C-U2 bliver din nye måde at kommunikere med patienten på.
8-LED giver et klart billede Plug n’ Play med USB
Vejlende udsalgspris: 27.900 kr.
Kampagnepris: 21.250 kr.
Autoklave
Fordelen ved den driftsikre
SternWeber 22 Plus er at du kan vælge mellem dit vandbehandlingsanlæg i sterillen eller et SW plus Filter Som gør det muligt at bruge postevand som automatisk vand påfyldning.
Vejlende udsalgspris: 72.500 kr.
Kampagnepris: 56.300 kr.
Alle priser er inkl. moms ekskl. levering og installering. Kampagnen er gældende t.o.m 31/12/24
+45 43 43 00 39
Adresse Ringager 22 2650 Brøndby
Ifølge nye tal fra Danmarks
Statistik var fordelingen af klienter hos de danske tandlæger i 2023 54 procent kvinder og 46 procent mænd.
Kvinder ligger i front med tandlægebesøg
Kvinder prioriterer både tandlægebesøg og tandforsikring højere end mænd i Danmark, viser nye tal. Ifølge ekspert ender kvinders gennemsnitlige livsforbrug på tandplejen typisk med at blive lavere end mændenes.
Kvinder tager et større ansvar for deres tandsundhed end mænd i Danmark. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var fordelingen af klienter hos de danske tandlæger 54 procent kvinder og 46 procent mænd i 2023. En ny opgørelse fra forsikringsselskabet Dansk Tandforsikring fra 2024 viser desuden, at kvinderne udgør 58 procent og mændene 42 procent af de tandforsikrede privatkunder. Ifølge Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, har kvinder fat i den lange ende set fra et sundhedsøkonomisk perspektiv.
»Danskerne betaler i udgangspunktet 85 procent af en tandbehandling selv, og kvinderne sparer generelt større udgifter på den lange bane ved at få foretaget regelmæssige tandlægetjek,« siger Kjeld Møller Pedersen og tilføjer:
»Det, der ofte driver kvinder til at værne om tandsundheden, er, at de generelt går mere op i deres sundhed og helbred end mænd, og de vægter også den kosmetiske værdi ved et hvidt tandsæt højere. Vi kender tendensen fra lægelokalet, som har en overvægt af kvindelige besøgende, mens mange mænd knap nok kommer afsted til de vigtige helbredstjek.«
Kan betale sig i det lange løb Ifølge Denis Lewinsky, der er administrerende direktør i Dansk Tandforsikring, bevirker en forsikringsaftale typisk, at kvinderne oftere kommer afsted til tandlægen og på den måde forbedrer deres tandsundhed.
»En hyppigere besøgsfrekvens hos tandlægen medfører en forbedret tandsundhed, og kvinders gennemsnitlige livsforbrug på tandplejen vil typisk ende med at blive lavere end mændenes,« siger Denis Lewinsky.
Begge køn forsikrer tænderne mere
Hos Dansk Tandforsikring ses en generel stigning i danskere, der forsikrer deres tænder. Antallet af tandforsikringer er for både mænd og kvinder steget med 85 procent fra januar 2020 til 2024 ifølge en ny opgørelse. »Overordnet set er der kommet et øget fokus på sundheden og helbredet, og det indgår som et led i det generelt øgede helbredsfokus i Danmark, at flere vælger at tegne en tandforsikring,« vurderer Denis Lewinsky.
»
Kvinderne sparer generelt penge på den lange bane ved at få foretaget regelmæssige tandlægetjek.
Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi
5 gange højere rækkeevne og 0 plastik
Servietter fremstillet uden plastik og af klimaneutrale fibre
Så nemt kan klinik-hygiejnen gøres bæredygtig. De nye desinfektionsservietter FD 350 green og de tørre nonwoven-servietter FD multi wipes green og FD multi wipes compact green er fremstillet af plastfri naturfibre, og er produceret på en miljøvenlig måde. Alligevel overbeviser de med højere rækkeevne og ny materialekvalitet, og de desinficerer lige så pålideligt, som du er vant til fra DÜRR DENTAL. Miljøbevidst ind i fremtiden. Mere på www.duerrdental.com
Naturlige fibre fra certificeret skovbrug
Effektiv og mere miljøvenlig produktionsproces
Ny klinikejer:
Trivsel kommer først – så kommer bundlinjen af sig selv
René Færch er ny klinikejer hos tandlægen.dk i Kolding. Hans ledelsesfilosofi sætter medarbejdertrivsel i centrum som fundamentet for en succesfuld forretning.
CV René Færch:
2022-nu : Klinisk underviser på Århus Tandlægeskole
2020-nu: Tandlæge hos Tandlægen.dk (Tandlæge Esbjerg, klinikejer Ikast, tandlæge Grindsted og nu klinikejer Kolding)
2018-19 : Tandlæge hos Højfyns Tandcenter, Vissenbjerg
2016-18 : Tandlæge hos Godt Smil, Odense
2015-16: Tandlæge hos My Dentist, Uttoxeter, England
2014-15: Tandlæge hos Godt Smil, Lyngby og Hillerød
2012-14: Tandlæge hos Herning Implantat Center
2011-12 : Tandlæge hos Holstebro kommunale tandpleje
Certificeret coach hos Sofia Manning i København med speciale i stresscoaching, har deltaget i forskning i medicininduceret osteonekrose (MONJ) under DDS, dr. odont. Morten Schiødt ved Rigshospitalet
René Færch er ny klinikejer hos tandlægen.dk i Kolding. Med 13 års klinisk erfaring som tandlæge vil han her kombinere sin faglige ekspertise med ledelse, der lægger vægt på medarbejdernes trivsel og udvikling.
»Jeg ser frem til at blive en del af klinikken og møde mine nye kolleger. Før min tid hos tandlægen.dk har jeg erfaret, at privatejede klinikker ofte sætter økonomi højere end godt arbejdsmiljø. Efter min mening er en af styrkerne ved tandlægekæderne professionalismen, hvilket også omfatter fokus på professionel ledelse. Privatejede klinikker har ofte ikke en størrelse, som gør dette muligt,« siger René Færch og tilføjer:
»Jeg mener, at trivsel bør komme først. Glade medarbejdere skaber en positiv arbejdskultur, der smitter af på patienterne og gør arbejdspladsen attraktiv. I sidste ende gavner det også økonomien.«
Kædesamarbejdet er en fordel
René Færch ser en væsentlig fordel ved at arbejde i en kæde som tandlægen.dk.
»Tandlægekæder prioriterer grundighed i alt fra indkøb til uddannelse og administration. Den tilgang skaber en stabil og tryg arbejdsbase, som har en positiv indvirkning på hele organisationen,« siger René Færch og giver et eksempel:
Blandt andet fokuserer tandlægen.dk på at uddanne souschefer, der understøtter klinikejeren i den strukturelle og administrative drift. Det giver mig som klinikejer mulighed for ikke at skulle håndtere alle administrative opgaver selv og fokusere på klinikudvikling.«
René Færch har 13 års klinisk erfaring fra både Danmark og England. Han er uddannet coach og arbejder desuden som klinisk underviser på Tandlægeskolen i Aarhus. Tidligere har han deltaget i forskning på Kæbekirurgisk afdeling på Rigshospitalet. Privat bor han i Horsens med sin kone og deres etårige søn.
Tandlægen.dk står i dag bag 45 klinikker fordelt over hele Danmark med mere end 800 medarbejdere i alt. Læs mere på www.tandlægen.dk
Privatejede klinikker sætter ofte økonomi højere end godt arbejdsmiljø.
En af styrkerne ved tandlægekæderne er professionalismen, hvilket også omfatter fokus på professionel ledelse.
Privatejede klinikker har ofte ikke en størrelse, som gør dette muligt.
René Færch, klinikejer
De skæve spørgsmål...
Hvilken app bruger du?
Amazon Audible
Hvilken podcast lytter du ofte til?
Jeg lytter oftest til lydbøger som app'en ovenfor viser men en podcast ville være "A Bit of Optimism" med Simon Sinek
Har du en last?
Jeg har ingen laster som sådan. Det nærmeste jeg kommer en last er, at jeg har en tendens til altid at få sovet for lidt.
Har du særlig fritidsinteresse?
Jeg har ikke egentlige fritidsinteresse eller hobbyer, men jeg elsker at se familie og venner – og en god film er heller aldrig af vejen.
i mere end 20 år
Rengøring af tandklinikker
overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
infektionshygiejniske retningslinjer tandlæger. Med høj faglighed er vores opgaven.
Vi overholder NIR’en i tandklinikker. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
blevet landsdækkende
Ring eller skriv
www.delta-rengoering.dk
Vi er landsdækkende
Delta Rengøring Teglvej 1
www.delta-rengoering.dk
4990 Sakskøbing Tlf. 4054 6546 delta@delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk
FÅ STRUKTUR PÅ DIN KLINIK
HAR DU STYR PÅ DRIFT, PERSONALE OG LEDELSE?
Så lad mig hjælpe dig med at skabe rammerne. Så bliver det gjort rigtigt og til tiden. Jeg har mange års erfaring i tandlægebranchen. Resultatet er en klinik som er velorganiseret både administrativt og ledelsesmæssigt.
KORT NYT
Lille opjustering af specialtandlæger
Regeringen har i forslag til finanslov afsat 38 mio. kr. over de næste fire år, så antallet af uddannelsesforløb af specialtandlæger i ortodonti kan hæves fra nuværende otte til 10 om året.
I branchen er der glæde over stigningen. Men ATO’s formand Hanne Jakobsen siger dog, at »det er en så lille stigning, at det nærmest forslår som ingenting.«. 40% 8
Går glip af 40 procent besparelse
Små virksomheder betaler uforholdsmæssigt høje gebyrer for at modtage betalinger fra kunder – langt mere end større virksomheder. Det slår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fast i en ny rapport, der viser en alvorlig skævhed på betalingsmarkedet i Danmark.
Små virksomheder kan spare godt 40 pct. på kortindløsningsgebyret ved at vælge den billigste kortindløser frem for den dyreste, men mangel på gennemsigtighed i gebyrer fører til, at små virksomheder ikke har overblik over, hvad de reelt betaler for, og hvor der kan spares, skriver SMV Danmark i en pressemeddelelse.
NSK’s bedste tilbud
nogensinde
Den førsteklasses kvalitet du fortjener, til en uovertruffen pris.
NSK’s turbiner, vinklelstykker og teknologier til implantologi og mundhygiejne vælges af et stort antal tandlæger verden over, takket være den unikke kombination af høj ydeevne og pålidelighed.
Den nye efterårskampagne gør dette valg endnu mere fordelagtigt. Vi har blandt andet sænket priserne på den populære Z-serie, for at give flere mulighed for at teste markedets mest kraftfulde turbine! Og det er ikke alt – du kan også blive ejer af en luksuriøse Sonos-højttalere uden ekstra omkostninger ved køb af turbiner eller vinklelstykker. Læs om dette og meget mere i det seneste kampagneblad!
Musik til din klinik!
Scan QR-koden for at finde ud af, hvordan du kan få en luksuriøse Sonos-højttalere uden ekstra omkostninger!
1 SEPTEMBER TIL 31 DECEMBER 2024
Samsø brød loven om kommunalt tandlægetilbud
Andre små kommuner kan på grund af tandlægemangel
blive nødt til at tænke kreativt for at leve op til loven.
Det var i strid med reglerne, da Samsø Kommune henviste borgerne til at søge en privat tandlæge og selv betale 35 procent af regningen, da øen pludselig i foråret stod uden kommunal tandlæge.
Under henvisning til fritvalgsreglerne fremgik det af kommunens hjemmeside, at borgerne kan gå til en privat tandlæge, under forudsætning af, at de selv betaler 35 procent af regningen. Men den går ikke, lyder det fra en ekspert.
»Fritvalgsreglerne gælder kun i den situation, hvor det er forudsat, at borgerne kan vælge et gratis tilbud i egen kommune. Og det kunne borgerne ikke i Samsø Kommune, da den kommunale tandlæge sagde op og i en situation, hvor kommunen ikke havde indgået aftale med enten en anden kommune eller en privat tandlæge om vederlagsfri tandpleje,« siger lektor i sundhedsjura, Kent Kristensen fra Aalborg Universitet.
Efter medieomtale af sagen hen over sommeren har Samsø Kommune da også ændret teksten på hjemmesiden. Kommunen dækker nu udgiften 100 procent for borgere, der er omfattede af de kommunale tandplejeydelser. Dog skal borgerne selv betale transport til fastlandet, fremgår det.
Det er vigtigt, at lovgivningen overholdes, og at vi sikrer, at ingen børn stilles dårligere, blot fordi de bor i en udkantskommune.
Kommunens ansvar
Stefan Patti, formand for Dansk Tandsundhed, finder det afgørende, at alle børn og unge har lige adgang til vederlagsfri tandpleje, som de har ret til.
»Situationen på Samsø er både uretfærdig og muligvis ulovlig, da forældre pålægges at betale en andel af udgifterne til tandpleje samt transport til fastlandet. Det er et ansvar, kommunen må påtage sig. Vi i den private tandlægesektor står naturligvis klar til at hjælpe, men det skal ske på en måde, der ikke skaber økonomiske byrder for familierne. Det er vigtigt, at lovgivningen overholdes, og at vi sikrer, at ingen børn stilles dårligere,
blot fordi de bor i en udkantskommune,« siger Stefan Patti, der samtidig understreger, at problemet i den kommunale tandpleje blot er et konkret eksempel på en større strukturel udfordring.
Inden kommunen rettede ind, nåede Sundhedsministeriet også at udtale sig generelt om kommunernes forpligtelser:
”Ministeriet kan helt generelt oplyse, at kommunerne skal have et vederlagsfrit tilbud om kommunal tandpleje til børn og unge. Hvis det ikke er muligt at komme til tandlæge i bopælskommunen, skal det pågældende barn eller den unge borger kunne tilbydes tandlægekonsultation i anden kommune uden egenbetaling for borger. Kun i fald borgere i målgruppen vælger et andet tilbud end det, som kommunen stiller til rådighed, kan der opkræves delvis egenbetaling.”
Samsø retter ind Efter at være gjort opmærksom på regelbruddet rettede Samsø Kommune da også omgående ind:
»Da vi nu er blevet opmærksomme på, at vi ikke har haft korrekt praksis i forbindelse med den midlertidige situation, hvor vi ikke har haft en tandlæge, ændrer vi øjeblikkeligt denne ved at fjerne kravet til 35 procent egenbetaling til behandlingsudgifterne,« siger forvaltningschef for Social-, Sundhed- og Beskæftigelse, Dorthe Lykke Jensen.
I tre tilfælde nåede borgere at betale for deres udgifter selv. De tre borgere får refunderet deres udgifter fra kommunen.
Mangel på tandlæger
Det er ingen hemmelighed, at der er mangel på tandlæger og at det især rammer en række yderområder og mindre kommuner. Derfor er sagen fra Samsø også interessant i et videre perspektiv.
»Vi mangler behandlere. Og det er både kommunalt og privat. Det gælder særligt i yderkanterne og selvsagt også på øerne, som vi ser i tilfældet med Samsø. Derfor skal vi have sat turbo på uddannelsen af flere behandlere. Ellers kunne jeg frygte, at vi kommer til at se lignende eksempler,« siger Stefan Patti, Dansk Tandsundhed.
Formand for ATO (Ansatte TandlægersOrganisation) siger til erhvervsmagasinet Dental ligeledes, at sagen er udslag af den mangel på tandlæger, som ATO har påvist over for skiftende forsknings- og uddannelsesministre de sidste ti år.
»Små kommuner i udkanten kan have svært ved at opfylde deres lovmæssige forpligtelse og den situation vil blive ved indtil 2030. På øer som Samsø kan det være svært at rekruttere, fordi det ofte kræver, at både tandlægen og vedkommendes familie skal være indstillet på at flytte.«
Hanne Jakobsen peger på, at nogle af de gamle kommuner før kommunalreformen havde indgået aftaler med privat praksis om at løse opgaven for kommunen. I nogle områder kører disse ordninger fortsat som en hjælp til borgerne. Men det afhjælper ikke den generelle mangel på tandlæger.
»Jo længere væk man kommer fra uddannelsesbyerne Aarhus og København desto større er tandlægemanglen. Det gælder både i privat og offentlig praksis« siger Hanne Jakobsen.
Sustainability matters
Hos TePe er vi overbeviste om, at det både er muligt og nødvendigt at omstille sig til en bæredygtig fremtid. Sammen kan vi gøre en forskel allerede i dag. Derfor producerer vi vores produkter til oral sundhed med anvendelse af bæredygtige materialer* og vedvarende energi.
Børster af høj kvalitet & plastovertrukket metaltråd
Bæredygtige materialer*
Ergonomisk og gribevenligt skaft
Af Torben Elsig-Pedersen , redaktør, redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
PTO står op for klinikejerne, men vil samarbejde om tandsundheden
Tandlægebranchen oplever stigende udfordringer, og klinikejerne befinder sig i et krydsfelt mellem faglighed og forretning. Ifølge Ole Marker, direktør i Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), er det afgørende, at klinikejernes interesser får en stærkere stemme i en branche, hvor både sundhed og forretning er i spil.
Tandlægebranchen står ved en skillevej, hvor udfordringerne for klinikejere er større end nogensinde før. Ifølge direktøren for Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), Ole Marker, er det afgørende, at klinikejernes interesser bliver varetaget af deres egen forening.
»Tandlæger har fagligheden om tænder til fælles. Det skal vi samarbejde om, uanset om vi er ansatte tandlæger eller er klinikejere. Uanset om vi arbejder i det offentlige eller private. Men vi skal også erkende, at der er interesseforskelle mellem ansatte og ejere,« siger Ole Marker, der har været administrerende direktør for PTO i trekvart år. Før den tid var han 26 år i Tandlægeforeningen, senest som vicedirektør. Han har igennem de fleste af årene sideløbende drevet privat klinik sammen med sin hustru. Så han kender faget fra mange sider.
På den ene side argumenterer Ole Marker for et tættere samarbejde mellem branchens foreninger for at varetage de politiske interesser omkring tandsundhed. På den anden side slår han fast, at interesseforskelle mellem klinikejere og ansatte bør afspejle sig i hver deres organisering.
Lærer ikke om klinikdrift
Ole Markers baggrund som tandlæge, klinikejer og leder gennem tre årtier giver ham en dyb forståelse af de problemer, klinikejere dagligt står overfor.
I takt med at den danske tandlægebranche står over for en stigende kompleksitet og et presserende behov for bedre organisation, retter Ole Marker blikket mod klinikejernes vilkår. Han har i sin karriere oplevet, hvordan de praktiserende tandlægers dagligdag er blevet markant mere udfordrende –især for de, der også er ejere og ledere af private klinikker.
»Man er blevet tandlæge, fordi faget er spændende, og man gerne vil hjælpe patienterne. Fordi man måske også gerne vil være selvstændig og have frihed til at styre sin egen klinik. Men på intet tidspunkt – hverken under grunduddannelsen eller senere – får man egentlig uddannelse i at drive en klinik,« forklarer Ole Marker.
Hans egne erfaringer som tandlæge og klinikejer giver ham indsigt i de vanskeligheder, mange i branchen står overfor. Der er daglige udfordringer ved både at være sundhedsprofessionel og virksomhedsleder. Ole Marker understreger, at det ikke handler om manglende faglig kompetence hos tandlægerne, men om at forstå og mestre klinikdriftens mange facetter sideløbende med alle de andre opgaver.
Overvældet af administration
»Derfor har klinikejerne brug for en forening som PTO, der kun har det formål at rådgive og varetage interesser for klinikejerne. Uden en sådan forening står ejerne uden hjælp til at drive klinik,« siger Ole Marker. Han påpeger, at mange klinikejere ofte føler sig overvældet af de administrative og juridiske krav, der følger med at drive en privat praksis.
Ifølge Marker er udfordringerne blevet forværret af en stigende segmentering inden for branchen og hvor ny lovgivning og krav om dokumentation presser klinikejerne. Modsat har de ansatte tandlæger deres særinteresser og arbejdsvilkår, som varetages af de ansattes organisationer.
»Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, for sådan ser arbejdsmarkedet ud generelt, men det betyder, at klinikejere ofte står med udfordringer, som ingen andre i branchen står med. Disse udfordringer varetages bedst, hvis der ikke er interessekonflikter,« siger Ole Marker.
Klinikejerne har brug for PTO, fordi foreningen kun har det formål at rådgive og varetage deres interesser, siger Ole Marker. Efter 26 å i Tandlægeforeningen er han nu direktør i PTO.
Følger du en podcast?
Borgen unplugged (om dansk politik).
Only in America
Frontlinjen på Radio4 (om forviklinger i forsvaret, og der kan drages paralleller til sundhedssektoren).
Del jer efter anskuelser
Hvilken App bruger du mest? Jeg søger i autorisationsregistret.
Han mener det er nødvendigt at indse, hvad man bør samarbejde om og hvad der ligger bedst i hver sin organisering:
»Vi har et interessefællesskab om tænder, sundhedspolitikken og patienter, som vi kan dele, men resten må vi varetage mere ensidigt i hver vores foreninger,« siger Ole Marker.
Trods meningsforskelle i branchen opfordrer Ole Marker samtidig til at holde en ordentlig debattone, det gælder ikke mindst på de sociale medier.
»Vi kan være nok så uenige, men hvis ikke vi formår at stå sammen omkring det tandfaglige, så bliver vi spillet ud mod hinanden.«
PTO spilles let ud mod klinikejerne i Tandlægeforeningen, ansatte spilles ud mod ejerne, offentligt ansatte mod privat ansatte.
»Vi har lov til at have vores interessemodsætninger. Men står vi ikke sammen omkring ønskerne til f.eks. ny sundhedslovgivning, så ser vi at tandsundhedsområdet nemt bliver glemt.«
Segmentering i branchen
Ifølge Ole Marker er det en udfordring, at branchen er blevet mere og mere segmenteret gennem de seneste ti år. Klinikejerne har en lang række unikke udfordringer, som ikke nødvendigvis deles af ansatte tandlæger og tandplejere. Dette kan skabe interne spændinger i branchens organisationer, hvor klinikejernes interesser ikke altid bliver hørt i samme omfang som de ansattes.
»Klinikejerne er ejer-ledere. De har helt særlige opgaver og interesser som ejere og ledere som de ansatte tandlæger ikke deler.«
Udfordringer i sundhedsvæsenet
Et af de aktuelle problemer, der bekymrer Ole Marker, er et lovforslag, der vil fjerne privatpraktiserende tandlæger fra det offentlige klagesystem, samtidig med at klagesystemet fortsat vil gælde for offentligt ansatte tandlæger. Han ser dette som en form for marginalisering af privatpraktiserende tandlæger og et eksempel på, hvordan sundhedsvæsenet gradvist ekskluderer private klinikker.
Ole Marker: Samfundet kunne få mere sundhed for pengene ved at indtænke tandsundhed i de store sundhedsreformer. I England er tandlæger i højere grad en integreret del af behandlingen i sundhedssystemet.
Har du en fritidsinteresse?
Det er løb, golf og familien.
Jeg har tre bonusbørn, som jeg har kendt siden de var små og meget stolt af. En er sygeplejerske, en er soldat og en er cykelrytter (Mikkel Bjerg, som kører med i de store etapeløb. Ole Marker og tandlæge-hustruen følger gerne med rundt i verden for at følge nogle af etaperne – det har bragt dem forbi, Giroen, Tour de France og OL.)
Hvis nogle bliver udsat for noget urimeligt. Men jeg minder også mig selv om, at det er vigtigt nogle gange at have en ”pyt knap”. 3 4 5
Har du en last?
Jeg arbejder hele tiden. Men jeg oplever for første gang længe, at der sættes pris på min indsats. Bestyrelsen bakker op, medlemmerne er glade for den hjælp, de får. Og de giver endda udtryk for det. Det er dejligt med et job, hvor man føler at kunne gøre en forskel.
»Vi bliver spillet ud mod hinanden. Så længe vi ikke formår at samarbejde og på disse områder tale med de samme argumenter, går vi svære tider i møde,« advarer han.
Nogle vil mene, at det kunne være et argument for fusioner mellem organisationerne. Men det løser ikke udfordringerne. Tværtimod, mener Ole Marker, da der eksisterer interesseforskelle mellem for eksempel ansatte og klinikejere. Vejen frem er samarbejde om de fælles politiske emner.
Ole Marker mener, at det er en stor fejl at se de privatpraktiserende tandlæger som en adskilt del af sundhedsvæsenet. Han påpeger, at de privatpraktiserende tandlæger ser millioner af patienter hvert år, hvilket giver dem en unik indsigt i danskernes generelle sundhedstilstand.
Derfor er det også skuffende for PTO, at der ”mangler tænder” i både sundhedsstrukturkommissionens udspil og i Regeringens sundhedsreform.
Samfundet går glip af sundhedseffekter
»I 2023 var 2,8 millioner mennesker forbi en privatpraktiserende tandlæge. Den viden om patienternes sundhed bliver slet ikke udnyttet i det offentlige sundhedssystem,« forklarer han.
Dermed går samfundet glip af en række sundhedsgevinster.
Ole Marker nævner eksempler fra nabolande som England, hvor tandlæger spiller en langt større rolle i den generelle sundhed.
»I England er tandlægerne en integreret del af behandlingen af diabetespatienter. De ser på sammenhængen mellem dårlig mundhygiejne og sygdomsforløb, og det gør, at patienter får hurtigere og mere effektiv behandling. Det er lysår foran, hvad vi gør i Danmark,« siger Ole Marker.
Han ser et stort potentiale i at inddrage tandlæger i det danske sundhedssystem på en mere systematisk måde, for eksempel i forbindelse med forebyggelse og behandling af almindelige sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme, der ofte har en sammenhæng med dårlig mundhygiejne.
Samfundet bruger rundt regnet 1,5 milliarder kroner på tandbehandling på de private klinikker om året. Det er et beskedent beløb i forhold til resten af sundhedsvæsenet. Men samfundet kunne få mere sundhed for pengene
Hvad gør dig sur?
Urimeligheder.
ved at bruge dem rigtigt og ved at tænke tandsundhed sammen med det øvrige sundhedsvæsen, lyder PTO’s argument.
PTO’s rolle i at støtte klinikejerne I takt med at klinikejerne bliver mødt med stigende krav, bliver PTO’s rolle som rådgivningsorgan endnu vigtigere. PTO hjælper klinikkerne med at navigere i kompliceret lovgivning og tilbyder praktiske løsninger, der gør det nemmere at drive en klinik.
»Vi gør det komplicerede nemt. Det er min grundtanke,« siger Ole Marker.
Han forklarer, at PTO både tilbyder vejledning om alt fra personaleledelse til tolkning af nye arbejdsmiljøregler, og organisationen udvikler skabeloner, der kan hjælpe klinikkerne med at leve op til kravene.
Marker fremhæver PTO’s personlige tilgang som en af de største styrker. »Hos os får du en person i røret. Vi er kun et tryk på telefonen væk, for man kommer direkte igennem til et menneske, der kan rådgive. Det er enten mig eller en af mine kolleger, det betyder, at vi kan give personlig rådgivning,« siger han og understreger, at PTO altid stræber efter at gøre hverdagen nemmere for klinikejerne.
Fremtiden for de små klinikker
I fremtiden ser Ole Marker dog store udfordringer for de mindre klinikker. Han peger på en udvikling, hvor store kædestrukturer vinder frem, og hvor mindre klinikker risikerer at blive klemt.
»De mindre klinikker, som består af én til to tandlæger og tre til fire behandlere, har en stor arbejdsbyrde, men de har ikke stordriftsfordele,« siger Ole Marker. Han mener, at der er et kæmpe potentiale i at udvikle værktøjer og ressourcer, der kan hjælpe de små klinikker med at effektivisere deres drift.
»Vi kan ikke afskaffe de love, der regulerer branchen, men vi kan hjælpe klinikejerne med at forstå dem og drive deres klinik effektivt inden for rammerne af lovgivningen,« forklarer Ole Marker. Trods de mange udfordringer, klinikejere står overfor, ser PTO’s direktør en stor fremtid for organisationen og dens medlemmer.
»Vores mål er at gøre det nemmere at drive klinik og at sikre, at klinikejernes interesser bliver hørt og respekteret i et stadig mere komplekst sundhedsvæsen,« afslutter han.
DENTAL DEBAT
Tag del i debatten om branchens vilkår. Send synspunkt til redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
Af Elisabeth Gregersen, forperson, Danske Tandplejere
Har vi det tandplejesystem, som vi gerne vil tilbyde borgerne?
Får borgerne det, de har behov for, eller er der gået for meget økonomisk bundlinje i behandlingstilbudene.
Når jeg taler med tandplejere fra privat voksentandplejepraksis eller fra kommunal tandpleje, så kan jeg godt blive lidt bekymret på deres og borgernes vegne.
Jeg bliver bekymret, fordi jeg næsten hver gang bliver mødt med, at alle har meget travlt, og tilsyneladende halser sig igennem hver eneste dag. Det bekymrer mig selvfølgelig på tandplejerens vegne. For kan man som tandplejer holde til presset? Bliver det pludselig for meget at skulle nå så meget, at det bliver til sygdom, eller at tandplejerfaget helt må forlades? Det ser vi allerede, nogen desværre gør. Det går slet ikke. Hverken for klinikkerne eller borgerne. For jeg bekymrer mig i den grad også om de borgere, der har besluttet sig og taget sig tid til at komme på klinikken. Får de det, de har krav på eller burde have? Er kvaliteten i top? Eller går det så stærkt, at man som behandler står tilbage med en følelse af ikke at kunne yde sit bedste?
Bundlinje og ventelister fylder
Jeg stiller disse retoriske spørgsmål, fordi jeg også fra de kommunale tandplejere hører rigtig meget om ventelister og noget mindre om, hvilke indsatser man har sat i værk for at øge tandsundheden. Jeg forstår godt, at ventelister er vigtige, ikke mindst fordi medierne er meget optaget af det. Men man kunne også arbejde for at vende den medieinteresse til at dreje sig om indsatser og aktiviteter, der øger tandsundheden - som særligt i et tværprofessionelt samarbejde også styrker den generelle sundhed.
Bundlinjen fylder tilsyneladende meget i privat praksis. Det står helt for egen regning, for det er ikke noget, tandplejerne taler om. Men når man som tandplejer ikke må bruge præcis den tid på den enkelte borger, der er behov for, men bliver presset tidsmæssigt, så der er flere, der kan komme igennem på en dag, så ligger det lige til højrebenet at få den tanke, at det handler om økonomi. Og et stort eller måske endda
Privat praksis lever bedst af at have patienter i stedet for at have tandsunde borgere.
ensidigt fokus på øget omsætning og overskud med en befolkning, som bliver mere og mere tandsunde, er en modsætningsfuld situation at sætte sig selv i som klinikejer. Som tandplejer er jeg optaget af, at borgerne holdes sunde og ikke ender som patienter. Det betyder, at der skal være en klar prioritering i opgaveløsningen, hvor fx indfarvning, instruktion og rådgivning er helt essentielt. Borgerne skal holdes sunde - vi skal ikke udelukkende have fokus på fejlfinding og behandling. Der er stadigvæk mange borgere, der har behov for behandling, og de skal have den bedst mulige af slagsen. Men i privat voksentandpleje må vi erkende, at ydelsesbekendtgørelsen står i vejen for en forebyggende prioritering, da man lever bedst af at have patienter i stedet for at have tandsunde borgere. Det, mener jeg, er en kæmpe udfordring. Det bør man se alvorligt på.
Kosmetiske påfund er skråplan
Det er kendt af enhver, at flere og flere er meget tandsunde. Borgere under 50 år har langt mindre, der skal behandles, end tidligere generationer, bl.a. fordi langt færre har fået fyldninger i tænderne som teenagere, og derfor ikke har uendelige mængder af fyldninger, der skal omlaves igen og igen. Det er rigtig godt, men jeg bliver da virkelig udfordret på mit etiske kompas, når jeg hører, at voksne bliver tilbudt tandregulering, hvor man, inden behandlingen kan sættes i gang, skal slibe sund emalje væk, så der er plads til, at tænderne kan rettes. Emaljen er tændernes forsvarsværk og ødelægges den, er der frit spil for caries. For mig at se, er indtoget af kosmetiske tandpåfund et skråplan, som kan risikere at bringe os længere væk fra målet om flere tandsunde borgere og ikke mindst anseelsen som sundhedsprofessionelle. Så kære klinikejere, ledere, chefer - giv tid til jeres patienter, giv tid til jeres tandplejere. Lad fremme af tandsundheden stå i centrum.
Tandlægeforsikring vinder indpas i lønforhandlingen
Tandforsikringer bliver i stigende grad en central del af lønforhandlingerne på danske arbejdspladser, oplyser Dansk Tandforsikring, som har oplevet en markant stigning i salget af forsikringspolicer.
Måske har du lagt mærke til annoncerne i de landsdækkende dagblade. Dansk Tandforsikring har igennem længere tid annonceret massivt for at tegne flere tandforsikringer. Og på det seneste er annoncerne målrettet fagforeninger og arbejdsgivere. Tandforsikringer bliver da også i stigende grad en del af danske lønpakker. Ifølge en opgørelse fra Dansk Tandforsikring har selskabet i første halvår af 2024 solgt over dobbelt så mange forsikringspolicer som i samme periode for fem år siden. Samtidig er salget steget med 32 procent i årets første seks måneder sammenlignet med andet halvår af 2023.
»Markedet for tandforsikringer er blevet mere modent, og virksomheder ser nu fordelene ved at inkludere dem i lønpakker – ligesom pensionsopsparinger. I første halvår, hvor lønforhandlinger typisk finder sted, ser vi en markant stigning i henvendelser fra virksomheder, der ønsker at inkludere tandforsikringer strategisk,« siger Denis Lewinsky, direktør for Dansk Tandforsikring.
Et personalegode
FAKTA:
Dansk Tandforsikring har siden 2010 hjulpet danskerne med at passe på deres tænder med tandforsikringer til både private og virksomheder. Alle tandforsikringer tegnes i Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, som er en dansk filial af et norsk forsikringsselskab under tilsyn af det norske finanstilsyn. Gjensidige Forsikring er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Dansk Tandforsikring er registreret som binavn til Gjensidige Forsikring. www. dansktandforsikring.dk
Ifølge Denis Lewinsky er tandforsikringer blevet et værktøj for mange virksomheder til at tiltrække og fastholde medarbejdere.
»Virksomheder bliver i stigende grad opmærksomme på, at selvom tandforsikring kun udgør en lille del af en lønsum, kan den have stor langsigtet økonomisk betydning. Det skyldes, at danskerne i udgangspunktet betaler 85 procent af tandlægeregningen selv, og tandforsikringer reducerer egenbetalingen, især ved dyre behandlinger som tandkroner og implantater,« siger Denis Lewinsky.
Virksomhederne rækker selv ud
Hvor Dansk Tandforsikring tidligere opsøgte virksomheder, er det nu blevet omvendt, fortæller Denis Lewinsky.
»Det er nu oftere tillidsfolk, CFO'er og HR-medarbejdere, der kontakter os angående tandforsikringer til deres medarbejdere. Den ændring afspejler en stigende interesse for tandforsikringer som en del af lønpakkerne og som et redskab til employer branding,« siger Denis Lewinsky og tilføjer:
»Vi oplever også oftere nu end for få år siden, at en medarbejder eller medarbejdergruppe selv tager direkte kontakt til os i forbindelse med en lønforhandling.
Dansk Tandforsikring markedsførerer sig massivt for at udbrede forsikringsordningen. På det seneste er annoncerne målrettet fagforeninger og arbejdsgivere som optakt til lokale lønforhandlinger..
Virksomheder bliver i stigende grad opmærksomme på, at selvom tandforsikring kun udgør en lille del af en lønsum, kan den have stor langsigtet økonomisk betydning. Det skyldes, at danskerne i udgangspunktet betaler 85 procent af tandlægeregningen selv, og tandforsikringer reducerer egenbetalingen, især ved dyre behandlinger som tandkroner og implantater.
Af Marija Darwish , uddannelse i Organisation og arbejdspsykologi fra Copenhagen Business Academy
Stress og udbrændthed i tandklinikker:
En alvorlig udfordring for medarbejdere og ledelse
Stress og udbrændthed er blevet en usynlig trussel i mange tandklinikker, hvor det daglige pres kan føre til både fysisk og psykisk udmattelse.
For medarbejdere kan det føles som en uendelig kamp for at leve op til arbejdspladsens krav, mens ledelsen ofte står over for udfordringer med højt sygefravær og faldende produktivitet. De færreste erkender, at denne situation kan eskalere hurtigt og få alvorlige konsekvenser – både for medarbejderens helbred, medarbejderfastholdelse og for klinikkens succes. Derfor er det afgørende, at tandklinikker aktivt anerkender og håndterer disse problemer.
Belastningen ved mange ansvarsområder
Medarbejdere på en tandklinik, der har mange ansvarsområder, kan opleve en betydelig arbejdsbyrde, hvilket kan føre til overbelastning og stress. Denne situation kan nedsætte både motivationen og kvaliteten af arbejdet, hvilket har en negativ indvirkning på både medarbejdere og patienternes oplevelse. Stress kan desuden forringe beslutningsevnen og dermed øge risikoen for fejl, som påvirker klinikkens daglige drift og medarbejdernes trivsel.
Sundhedsmæssige konsekvenser af stress og udbrændthed
Langvarig stress kan udvikle sig til alvorlige fysiske og psykiske tilstande, såsom hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes. Kronisk stress holder kroppen i en tilstand af konstant "alarmberedskab", hvilket over tid svækker kroppens og psykens evne til at tilpasse sig. Dette skaber en ubalance mellem de ydre krav og de indre ressourcer og kan have skadelige virkninger på både den fysiske og mentale sundhed.
Medarbejdernes trivsel har en direkte indflydelse på tandklinikkens succes, skriver Marija Darwish.
Symptomer på udbrændthed:
De mest almindelige symptomer på udbrændthed omfatter:
• F ølelsesmæssig udmattelse, hvor man mangler energi til at forholde sig til andres problemer.
• Negative og kyniske holdninger over for de personer, man hjælper.
• L avt selvværd og nedsat arbejdsevne, hvor man føler, at ens præstationer og evner er forringet.
Udbrændthed opstår som regel, når der er et misforhold mellem:
• Arbejdskravene og de ressourcer, der er til rådighed.
• De faglige og personlige kompetencer, såsom viden og erfaring.
• Den støtte og respekt, man modtager fra kolleger og ledelse.
• Prioriteringer og den feedback, man får fra omgivelserne.
Tips til forbedring og forebyggelse af stress og udbrændthed:
Behandling af udbrændthed:
Involverer en åben dialog med ledelsen, tilpasning af arbejdsopgaver og regelmæssige pauser. Professionel hjælp, deltagelse i stresshåndteringskurser og forbedringer af arbejdsmiljøet kan også være gavnligt.
Regelmæssige feedback-samtaler:
Skab en åben dialog omkring medarbejdernes trivsel og udfordringer.
Tilbud om stresshåndteringsworkshops:
Uddannelse i stressreduktion og mindfulness kan styrke medarbejdernes håndtering af pres.
Fleksible arbejdstider:
Giv medarbejdere mulighed for at tilpasse deres arbejdstid og opnå bedre balance mellem arbejde og privatliv.
Fremme af pauser:
Opfordr medarbejderne til at tage hyppige pauser for at genoplade både fysisk og mentalt.
Forebyggelse gennem ledelsens ansvar
For at forebygge disse stressfaktorer er det vigtigt, at ledelsen aktivt arbejder for at reducere belastningen. Dette kan indebære en klar fordeling af opgaver og ansættelse af kompetent personale til at håndtere specifikke ansvarsområder. Desuden kan en hektisk arbejdshverdag føre til usunde vaner som fysisk inaktivitet og søvnmangel, hvilket yderligere forværrer medarbejdernes sundhedstilstand. Derfor er det afgørende, at både medarbejdere og ledelse arbejder sammen om at forebygge, at disse problemer udvikler sig til alvorlige sundhedsmæssige udfordringer.
Forebyggelse og håndtering af udbrændthed
Det er vigtigt, at tandklinikker skaber et støttende arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig trygge ved at tale åbent om deres trivsel. Regelmæssige samtaler og konstruktiv feedback kan hjælpe med at identificere og håndtere stressfaktorer, inden de udvikler sig til mere alvorlige problemer. En effektiv indsats mod udbrændthed kræver, at ledelsen proaktivt justerer arbejdsopgaver, sikrer strukturerede pauser og tilbyder muligheder for professionel hjælp. Desuden kan deltagelse i stresshåndteringsprogrammer og målrettede forbedringer af arbejdsmiljøet bidrage til at skabe en sund balance mellem arbejde og fritid.
Investering i trivsel
Medarbejdernes trivsel har en direkte indflydelse på tandklinikkens succes. Derfor er det afgørende, at ledelsen tager disse problemstillinger alvorligt og handler nu. Ved at fokusere på at skabe et støttende og sundt arbejdsmiljø kan klinikken sikre både medarbejdernes og patienternes velbefindende. Investeringen i medarbejdernes velvære er samtidig en investering i klinikkens fremtid og økonomiske bæredygtighed.
Paw Hjelmberg Laursen er revisor for tandlægebranchen.
Han kan kontaktes på paw.hjelmberg.laursen@pwc.com
Revisoren:
Af Paw Hjelmberg Laursen, senior manager, PwC tandlæge brancheansvarlig
Benchmark af tandlægebranchen:
Tandlægerne tjente mere sidste år
Virksomheder i tandlægebranchen har i gennemsnit haft en vækst på 8% i 2023 og forbedret både top- og bundlinjen i forhold til 2022, viser ny brancheanalyse for tandlæger fra PwC.
PwC har igen i år udarbejdet en nøgletalsoversigt for tandlægeklinikker på grundlag af regnskabstal fra vores mange tandlægekunder. For at fremme overskueligheden har vi begrænset nøgletalsoversigten til én side, indeholdende de nøgletal, vi finder vigtigst til analyse af indtjeningen.
Den enkelte tandlæge kan sammenligne nøgletallene med egne regnskabstal, hvilket kan påvise, om klinikken følger den generelle udvikling. Dette kan give ideer til en nærmere analyse af afvigelser, og skabe fokus på muligheder for ændringer i klinikkens drift.
Nøgletal i tandlægebranchen omfatter en række økonomiske og driftsmæssige målepunkter, der giver indblik i branchens sundhed og udvikling. På næste side følger nogle af de vigtigste nøgletal:
I 2022 havde tandlægerne i gennemsnit et overskud på DKK 1,7 mio. I 2023 steg overskuddet til DKK 1,8 mio.
Nøgletal 2023 pr. klinikejer
Resultat før afskrivninger og finansieringsposter
For at kunne sammenligne de enkelte klinikkers indtjening er der foretaget en række tilpasninger af tallene. For klinikker der drives som anpartsselskab, er klinikejerens egen løn, pension, firmabil m.v. tilbageført, hvorved disse klinikker bliver sammenlignelige med klinikker drevet i personligt regi. Herudover er der korrigeret for forskelle i lokaleomkostninger, således at klinikker i lejede lokaler bliver sammenlignelige med klinikker, der drives i egne lokaler.
1. Omsætning pr. klinik
• Udvikling: Omsætningen pr. klinik har generelt været stigende de seneste år, primært som følge af prisstigninger på behandlinger og øget fokus på kosmetisk tandpleje. Tandpleje bliver ofte prioriteret som en del af generel sundhed, hvilket har medført en stabil vækst over de seneste år.
2. Omsætning pr. ansat
• Udvikling: Omsætningen pr. ansat har også set en stigning, hvilket indikerer øget effektivitet. Dette skyldes både investeringer i teknologi, som gør det muligt at behandle flere patienter på kortere tid, samt stigende gennemsnitlige priser pr. behandling.
3. Antal patienter pr. tandlæge
• Udvikling: Antallet af patienter pr. tandlæge har været nogenlunde stabilt. Mange tandklinikker oplever dog en højere andel af patienter, der efterspørger forebyggende og kosmetisk behandling, hvilket kan have indflydelse på behandlingsomfanget pr. patient.
4. Overskuddet
• Udvikling: Overskuddet har været stabil eller svagt stigende for mange tandlæger, afhængigt af deres geografiske placering. Omkostninger til personale og teknologi er vokset, men disse stigninger er blevet modsvaret af højere behandlingspriser.
5. Antal tandlæger og klinikker
• Udvikling: Antallet af tandlæger og tandklinikker er steget i byområder, hvor der er en højere koncentration af patienter. I landdistrikter er der dog tegn på, at antallet af klinikker har været stagnerende eller faldende, hvilket skyldes mangel på tandlæger og mindre patientgrundlag.
6. Investeringer i teknologi
• Udvikling: Der er sket en markant stigning i investeringer i teknologi, som fx digitale røntgenmaskiner, CAD/CAM-systemer og 3D-print, hvilket har forbedret effektiviteten og kvaliteten af tandbehandlinger. Disse investeringer har dog øget kapitalomkostningerne.
7. Patienttilfredshed
• Udvikling: Patienttilfredsheden er generelt høj, men der er en voksende forventning til service og resultater. Behandlinger som tandretning og tandblegning bliver mere populære, hvilket kan øge tilfredsheden med det kosmetiske resultat.
8. Priser på behandlinger
• Udvikling: Behandlingspriser er steget over tid, både pga. øgede omkostninger til teknologi og personale samt stigende efterspørgsel efter mere specialiserede og kosmetiske behandlinger.
Svære vilkår i landdistrikter
Tandlægebranchen i Danmark er præget af høj specialisering, øgede krav til teknologi og stigende patientforventninger, hvilket har bidraget til en stabil vækst. Samtidig ses en tendens til, at mindre klinikker i landdistrikter kan have svært ved at følge med udviklingen i både teknologi og rekruttering af personale.
Vækst på 8 procent
PwC’s brancheanalyse for tandlæger viser, at tandlægerne har øget omsætningen markant fra 2022 til 2023. Analysen omfatter små, mellemstore og store klinikker og viser, at de mindste og mellemste klinikker har haft den største vækst, mens de største har oplevet en tilbagegang. I gennemsnit har tandlægeklinikkerne haft en vækst på hele 8% fra 2022 til 2023.
I 2022 havde tandlægerne i gennemsnit et overskud på DKK 1,7 mio. I 2023 steg overskuddet til DKK 1,8 mio., viser PwC’s brancheanalyse for tandlæger. Overskudsgraden for den enkelte klinikejer er i procent faldet fra 29% i 2022 til 28% i 2023. Et fald, der kan henføres til stigning i lønninger til det ansatte personale. Overskudsgraden har et niveau, der endnu ikke er på niveau med de provisionssatser, som ansatte behandlere afregnes med.
Mangel på arbejdskraft og stigende personaleomkostninger PwC’s brancheanalyse viser, at tandlægebranchens personaleudgifter inkl. lønsumsafgift er stigende. Personaleomkostninger er den største post i tandlægeregnskabet, og i 2023 lå personaleudgifterne i gennemsnit på DKK 2,7 mio. mod DKK 2,4 mio. i 2022 og udgør ca. 43 % af virksomhedens omsætning.
“Ligesom mange andre brancher er tandlægebranchen udfordret af mangel på arbejdskraft, og virksomhederne efterspørger både tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. I sidste ende går det ud over patienterne, og med færre tandlæger og stigende fokus på tandsundhed er det afgørende for tandlægevirksomhederne at kunne fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere”.
“Efterspørgslen efter mere komplekse tandbehandlinger stiger. Det betyder, at tandklinikkerne kommer til at investere i ny teknologi, større klinikker og særligt den digitale omstilling i forhold til bl.a. administration af klinikken og arbejdsplanlægning.”
Udviklingen i antallet af tandlæger er gået fra 5.211 tandlæger i Danmark i 2010 til 4.911 tandlæger i 2021. I samme periode er indbyggertallet steget, og det betyder, at hvor der i 2010 var 1.052 indbyggere pr. tandlæge, er der i 2021 1.193 indbyggere pr. tandlæge.
Om brancheanalysen for tandlæger
Analysen er udarbejdet på baggrund af tilgængelige data på virksomheder i tandlægebranchen, som PwC rådgiver. Regnskabsanalysen er delt op pr. klinikejer og efter klinikstørrelse: Små klinikker; klinikker med en omsætning på op til 3 mio. kr. om året, mellemstore klinikker; klinikker med en omsætning på mellem 3 og 6 mio. kr. om året og store klinikker; klinikker med en omsætning på over 6 mio. kr. om året.
Hvad ved vi om 2024 ?
De klinikregnskaber, vi har set for 2024 udviser en fortsat stigning i omsætningen, men et fald i indtjeningen i forhold til 2023. Årsagen til dette ser vi gennem stigende udgifter til primært personale, kurser, investering i udstyr, vedligeholdelse og IT omkostninger.
Klinikhandler er der heller ikke mange af for tiden. Dette kan hænge sammen med prissætningen, hvor der lige nu er dobbelt så mange sælgere af klinikker, som der er købere til. Tidligere år så vi de store kæder købe mere aggressivt op end tilfældet er i dag. De opkøb som vi ser fra kæderne, er mere som add-on i forhold til allerede erhvervede klinikker. Der er stor interesse for nøgletalsanalysen fra både vores egne kunder og fra tandlæger, der ikke er kunder hos PwC. Vores kunder har mulighed for årligt at modtage kliniknøgletal sammenlignet med deres egne tal. Interesserede, som ikke har modtaget nøgletallene, er velkomne til at kontakte Paw Hjelmberg Laursen.
Lyt til vores nye podcast ‘Økonomi i praksis’
»Foreløbige
tal for 2024 udviser en fortsat stigning i omsætningen, men et fald i indtjeningen i forhold til 2023. Årsagen til dette er bl.a. stigende udgifter til primært personale.
Har du overvejet samspillet mellem praksis- og privatøkonomi?
I Ringkjøbing Landbobank er vi specialister i praksisfinansiering, og vi har mere end 20 års erfaring med at rådgive læger og tandlæger i hele landet om både praksis- og privatøkonomi.
Vores rådgivning bygger altid på tillid, og vi har et stort fokus på at skabe tætte og vedvarende relationer til vores kunder. Når du kontakter os første gang, vil du opleve en nærværende dialog – og derefter er vi til stede igennem hele processen.
Er du blevet nysgerrig?
Kontakt os for en helt uforpligtende snak om dine ønsker og muligheder på 76 249 385 eller skan QR-koden og bliv inspireret i vores podcast.
Du kan også læse mere på landbobanken.dk/praksis
Praksisfinansiering T: 76 249 385 praksis@landbobanken.dk landbobanken.dk/praksis
Skan og lyt
Peter Bjerre Bøystrup, rådgiver bl.a. tandlæger om juridiske forhold. Foto: Advokatfirmaet Rödstenen I/S
Advokaten:
Af Partner og advokat Peter Bjerre Bøystrup , Tandlægernes Advokat og Advokatfirmaet Rödstenen I/S
Hvordan og hvornår giver du advarsler til medarbejdere?
Det kan være en udfordring at håndtere medarbejdere, der gentagne gange ikke lever op til forventningerne.
Hvis en medarbejder ofte kommer for sent, har samarbejdsvanskeligheder eller ikke leverer tilfredsstil-lende resultater, kan det være nødvendigt at give en advarsel. Denne artikel giver et overblik over, hvornår og hvordan man korrekt afgiver en advarsel.
Hvornår bør man give en advarsel?
Inden du som arbejdsgiver vælger at give en advarsel, bør du overveje, om det er den rette løsning i forhold til medarbejderens adfærd. Der findes flere alternative sanktioner, såsom en påtale, opsigelse eller i mere alvorlige tilfælde bortvisning.
Advarsler gives som regel i situationer, hvor man som arbejdsgiver har en realistisk forventning om, at medarbejderen vil rette op på sin adfærd. Man bør endvidere altid overveje, om det er den rigtige vej at gå i den foreliggende situation og konsekvenser af en advarsel for det fremadrettede samarbejdsklima. Erfaringsmæssigt ses det ofte i praksis, at medarbejdere kan kvittere med en sygemelding som en protest mod en advarsel, ligesom samarbejdsrelationen nogle gange efterfølgende kan vise sig at være uoprettelig. Hvis man således ikke tror på, at der er mulighed for at korrigere den uønskede adfærd, kan det være relevant at overveje alternative muligheder for at bringe ansættelsesforholdet til ophør i stedet for at give en advarsel.
En advarsel kan eksempelvis være relevant i følgende situationer:
· Manglende præstation eller produktivitet
· Møder for sent gentagne gange
· Samarbejdsvanskeligheder med kolleger
· Højt sygefravær
Giv advarslen hurtigt
Især ved opsigelser som følge af de nævnte forhold er det afgørende, at du som klinikejer og arbejds-giver kan dokumentere, at du tidligere har givet en advarsel vedrørende det pågældende forhold. Har medarbejderen ikke modtaget en advarsel forud for en opsigelse, kan denne risikere at blive anset som usaglig med den konsekvens, at medarbejderen kan kræve godtgørelse.
Det er vigtigt, at advarslen gives hurtigt efter, at man har konstateret den uønskede adfærd, så medarbejderen ikke antager, at adfærden accepteres. Advarslen gør det klart, hvor problematisk adfærden er for både arbejdsgiveren, de øvrige medarbejdere og arbejdspladsen som helhed.
At give en advarsel kan således styrke grundlaget for en eventuel opsigelse, hvis advarslen og opsigelsen bygger på samme adfærd, som for eksempel medarbejderens gentagne overtrædelse af arbejdstiderne.
Hvordan gives en advarsel korrekt?
Advarslen bør afleveres i forbindelse med et møde med medarbejderen. På mødet bør man tydeligt redegøre for, hvad der er galt, og hvilken adfærd, der forventes fremover. Det er også en god idé at være åben for dialog, da medarbejderens adfærd kan skyldes forhold på arbejdspladsen, som man måske kan forbedre.
En advarsel kan i princippet gives mundtligt, og vi bliver som rådgiver ofte mødt med udsagn fra klinikejere om, at man først vil og skal give en mundtlig advarsel, før man kan skride til en skriftlig advarsel. Det er imidlertid en misforståelse. Det anbefales således af bevismæssige årsager, at en advarsel altid dokumenteres skriftligt. Det kan for eksempel ske ved, at medarbejderen underskriver en forud udarbejdet og dateret
advarsel, eller at arbejdsgiveren efter mødet sender en e-mail med et dateret referat.
Hvad skal advarslen indeholde?
En skriftlig advarsel eller et referat fra mødet bør altid indeholde følgende punkter:
1. En klar beskrivelse af den adfærd, der skal ændres.
2. En tidsfrist for medarbejderen til at rette op på adfærden.
3. En angivelse af konsekvenserne, hvis adfærden ikke forbedres.
»
I praksis sker det ofte, at medarbejdere kvitterer med en sygemelding som en protest mod en advarsel.
Medarbejderen skal informeres om, hvor lang tid der er til at forbedre sig (for eksempel to måneder), og hvad konsekvensen vil være, hvis der ikke sker en ændring. Det kan for eksempel være en opsigelse eller bortvisning afhængig af forseelsens grovhed.
Opfølgning efter advarslen
Når en advarsel er givet, er det vigtigt at følge op på, om den har haft den ønskede effekt. Manglende opfølgning kan betyde, at man mister retten til at håndhæve advarslen ved at opsige eller bortvise medarbejderen. I nogle tilfælde kan det derfor blive nødvendigt at udstede en ny advarsel, før medar-bejderen kan afskediges på en saglig baggrund.
Det er vigtigt, at konsekvenserne følger hurtigt efter den manglende forbedring, så medarbejderen ikke får indtrykket af, at advarslen og dens konsekvenser ikke længere er gældende.
Ovenstående artikel kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
” Vi har bare kunnet læne os trygt tilbage
Dorte Holm Rudebeck
Tandlægerne Obling, Rudebeck og Naur
Går du med indretningstanker?
Vi omsætter dine ideer til praksis
Vi laver altid en grundig analyse af klinikken og behandlernes behov og rådgiver om:
Intuitiv indretning i forhold til arbejdsflow, ganglinjer, ergonomi og hygiejne.
Overholdelse af lovkrav og arbejdsmiljøbestemmelser, f.eks. NIR og Strålehygiejne.
Tekniske installationer og placering.
Materialevalg med øje for slidtage, holdbarhed og akustik.
Valg af inventar, udstyr og montage.
Investeringsplan – efter behov.
Bo og Matti kan hjælpe dig hele vejen
Bo er vores bygningskonstruktør og med ham følger mulighederne for at lave præcise tegninger og inspirerende 3D-tegninger.
Matti har mange års erfaring med klinikindretning og –ombygninger i hele landet.
