Dental_132 by Vendemus

– støt Erhvervsmagasinet Dental

Nyhedsflowet er blevet hurtigt og flygtigt. Mange medier satser på, at alt kan fortælles og forstås på fem sekunder. Men hvis du ønsker at blive klogere, forstå tingene i sammenhæng og få perspektiv, kræver det ofte mere tid og fordybelse.

Derfor spiller papiraviser og papirmagasiner som Erhvervsmagasinet Dental stadig en vigtig rolle for vores forståelse og evne til at dykke ned i komplekse emner.

Du har sikkert oplevet, hvordan flygtige nyheder påvirker din hjerne. Lysten til konstant at tjekke telefonen for de seneste opdateringer kan nemt få dig til at bruge mere tid på skærmen, end du egentlig ønsker. Men bliver man altid klogere af det? Ny forskning peger på, at vi forstår og husker bedre, når vi læser på papir og i længere formater.

Derfor holder vi på Erhvervsmagasinet Dental fast i vores papirudgivelse.

Vi bestræber os på at samle branchen på tværs af faggrupper og organisationer. Som det eneste brancheblad lægger vi op til debat og idéudveksling på tværs af tandlægebranchen. Vi er uafhængige af organisationsinteresser og udkommer bredt til alle aktører, der har fokus på klinikdrift – både i det private og offentlige.

Vi sætter fuldt fokus på gode råd til effektiv klinikdrift og formidler vigtig viden til branchen. Derfor indeholder hvert nummer:

• Bidrag fra vores faste revisor med tips til at optimere bundlinjen og sikre rentabel drift af klinikken.

• Juridiske guides fra vores advokat, så I altid er på sikker grund.

• En fast klumme fra en HR- og ledelsesekspert, som fra dette nummer vil dele værdifulde råd.

Et nødvendigt MEN...

Det er desværre blevet stadig dyrere at producere og udsende et trykt magasin. Derfor ser vi os nødsaget til at opkræve et mindre forsendelsesgebyr på 175 kroner inkl. moms – gældende for alle årets udgivelser.

Vi håber, I vil støtte udgivelsen af Erhvervsmagasinet Dental, som fortsat vil være uafhængigt af organisationsinteresser og tage aktuelle debatter op med betydning for hele branchen.

En faktura er vedlagt dette blad

Indbetal venligst 175 kr. inkl. moms til:

Nykredit Bank

Reg.nr.: 5494 Konto nr.: 0000931196

Husk at angive kliniknavn og CVR-nummer ved bankoverførsel

På forhånd tak for jeres støtte!

Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

INDHOLD:

Kort nyt fra branchen

Privateje kontra kapitalkæder

Mød ledelseskonsulent Carina Robanke

Ung assistent gik ledervejen

Dental Debat: Tværfagligt samarbejde

God ledelse - bedre klinikdrift

Revisoren: De svære forandringer

Advokaten: Særeje - den svære snak med ægtefællen 28

KOM TRYGT I GANG MED ALIGNERBEHANDLINGER

– heldagskurser for hele klinikken i marts 2025

Tag del i et inspirerende og praktisk kursus med tandlæge og aligner-ekspert Jesper Hatt. Dette kursus giver dig alt, hvad du behøver for at begynde at tilbyde alignerbehandlinger – fra de første kliniske trin til en integration, der involverer hele dit team.

UDGIVER:

FrontMedia

Frederiksgade 45, Baghuset, 8000 Aarhus C

REDAKTION:

Ansvarshavende: Mads Tjærby

Redaktør: Torben Elsig-Pedersenredaktion@erhvervsmagasinetdental.dk - 40945740

ANNONCER:

Kontakt: Jan Byskou - jan@frontmedia.dk - 22767081

ABONNEMENT:

Rettelser og nytegning: jan@frontmedia.dk

LAYOUT:

Magasinhuset: Peder Lund - redaktion@magasinhuset.dk

TRYK:

Jørn Thomsen Elbo A/S

FORSIDEFOTO:

Carina Robanke er HR- og ledelseskonsulent for en række klinikker.

DISTRIBUTION:

Erhvervsmagasinet Dental udkommer til samtlige private tandlægeklinikker, private tandteknikere- og tandplejeklinikker samt offentlige tandlæge- og tandplejeklinikker. Hertil cirka 200 eksemplarer til branchens leverandører og mediabureauer.

Oplag: +2.800.

Erhvervsmagasinet Dental samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i publikationen.

Erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold er ikke tilladt.

Erhvervsmagasinet Dental modtager gerne redaktionelle indlæg, men forbeholder sig ret til at afvise såvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse.

OMDELING: Bladkompagniet

Gennem sin omfattende erfaring deler Jesper konkrete værktøjer, strategier og insider-tips, der gør dig i stand til at implementere alignerbehandlinger trygt, effektivt og med øget profit på din klinik.

TID OG STED

Aarhus: 6. marts 2025 kl 9.00-17.00

København: 15. marts 2025 kl. 9.00-17.00

Pris: Tdl: kr. 5.995; TP/KA: kr. 2.995

Læs mere på elysee-dental.dk og tilmeld dig her

Book møde

Ny formand for klinikejerne vil af med bureaukratiet

Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg har fået ny formand i skikkelse af Signe Johanne Rasmussen, der er klinikejer i Aarhus.

Hun har haft klinikken Tandlægerne Stjernepladsen i Aarhus siden 2018, blev i 2022 også ejer af Tandlægerne i Thorning. En af Signe Johanne Rasmussens mærkesager som ny formand er at lette den administrative byrde, som tandlægerne konstant kæmper med.

»Jeg vil arbejde for at reducere bureaukrati og unødvendige dokumentationskrav, så tandlægerne kan bruge deres tid på det, de er bedst til – nemlig at behandle patienterne,« understreger hun.

For Signe Johanne Rasmussen er det ikke kun et spørgsmål om at forenkle papirarbejdet, men også om at optimere klinikdriften generelt, så tandlæger og personale kan arbejde mere effektivt.

En anden central mærkesag er finansieringen af voksentandplejen. Signe Johanne Rasmussen er oprigtigt bekymret for, at den økonomiske ramme til den almene voksentandpleje ikke matcher de reelle behov.

»Den økonomiske ramme til den almene voksentandpleje må ikke blive mindre. Vi skal have tilstrækkeligt råderum til at opretholde det faglige niveau, så vi kan tilbyde den nødvendige forebyggelse og behandling til vores patienter.«

Signe Johanne Rasmussen vil som formand bidrage til, at fremtiden for tandlægeklinikkerne bliver både mere effektiv og mere bæredygtig.

Lad os droppe tanken om, at det er snyd at bruge AI.

Det er ikke snyd – det er sund fornuft. AI skal bruges som en sparringspartner, der giver inspiration og gode idéer – og som fejlretter til sidst.

En skarp og fejlfri tekst/ansøgning giver gevinst for alle – og det er der ingen, der kan eller bør sætte en finger på.

Sagt af Mads Fridthjof, marketing og kommunikationschef hos Randstad til dagbladet Børsen.

En undersøgelse fra Randstad viser, at 42 pct. af den globale arbejdsstyrke bruger AI i deres arbejde, hvilket tydeliggør, at teknologien allerede er en del af manges hverdag.

Slut med sut i 6-8 måneders alderen

De fleste småbørnsforældre tænker nok det er rart at have sutten i baghånden som en trøst. Men tandlæge, foredragsholder og mor til to, Andrea Westermann, anbefaler at sutten allerede droppes, når barnet er 6-8 måneder. I den alder har barnet normalt ikke længere behov for sutten, når synkemønsteret ændrer sig fra sugende til tyggende.

Ifølge Tandlægebladet har Andrea Westermann skrevet en guide i samarbejde med tand- og mundplejemærket Curaprox. I guiden beskrives, hvilke konsekvenser en forkert sut kan have for barnets udvikling, og hvad man skal være opmærksom på i jagten på den rette sut.

En god sut bør være flad, kort og have en fleksibel sugespids, som forhindrer fejlstillinger og samtidig understøtter barnets vejrtrækning gennem næsen.

Antallet af specialtandlæger øges

Sundhedsstyrelsen øger dimensioneringen af uddannelsesforløb, så der fremover kan uddannes flere specialtandlæger. Med den nye dimensioneringsplan øges antallet af uddannelsesforløb i specialet ortodonti fra 8 til 10 årligt fra 2025-2029. Desuden øges antallet af uddannelsesforløb i specialet tand-, mund- og kæbekirurgi fra 6 til 8 uddannelsesforløb årligt i samme periode. Øgningen i uddannelsesforløb skyldes en stigende efterspørgsel på specialtandlæger i begge specialer.

Tandsundheden i befolkningen har igennem mange år udviklet sig positivt, men tandplejen står i disse år overfor en række udfordringer blandt andet et stigende behov for personale, både blandt specialtandlæger i den kommunale såvel som den regionale tandpleje.

PTO: Unødvendigt indgreb

Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker at regulere tandregulering på kosmetisk indikation, hvilket ifølge foreningen PTO (Praktiserende Tandlægers Organisation) udgør en de facto indskrænkning af almindelige tandlægers virksomhedsområde.

Baggrunden for styrelsens ønske er et stigende antal klagesager, hvor tandregulering udført af almindelige tandlæger har ført til skader som bidproblemer og smerter. PTO mener dog, at området allerede er tilstrækkeligt reguleret. PTO ser reguleringen som unødvendig og begrundet i fejl fra et lille antal tandlæger, hvilket ifølge foreningen ikke bør gå ud over flertallet. De udtrykker også bekymring for, at området bliver overdraget til specialtandlæger, hvilket kan føre til længere ventetider.

”Vi kan ikke acceptere dette indgreb, især når der allerede er lange ventetider på specialtandlægers kompetencer,” lyder det fra PTO.

Giv en dag til dårlige tænder

I januar slog PLUS1 Tandlægeklinik igen dørene op for Tændernes Dag, hvor socialt udsatte kan få gratis tandbehandling. På fire klinikker i Storkøbenhavn stod 40 tandlæger, tandplejere og klinikassistenter klar til at hjælpe dagen igennem.

Tandlæge Camilla Kirkeby er indehaver af PLUS1. Hun står bag initiativet ’Tændernes Dag’, som er en mulighed for at sætte fokus på uligheden i tandsundhed i Danmark. »Tændernes Dag betyder meget for os – det er vores måde at række en hånd ud til dem, der har allermest brug for det. At se patienter få lindret deres smerter og genvinde livskvalitet gør en kæmpe forskel, ikke kun for dem, men også for os som behandlere. Det er en dag, hvor vi alle går derfra med noget værdifuldt.«

Hendes håb er, at Tændernes Dag inspirerer andre klinikker i hele landet, så tiltaget spreder sig som ringe i vandet.

www.tændernesdag.dk.

Tandlægers indsats for folkesundheden skal være anerkendt og ligestillet med det øvrige sundhedsvæsen, ikke mindst fordi det jo står fast, at sygdomme i munden og sygdomme i resten af kroppen hænger tæt sammen. Det er en sammenhæng, som er fremhævet i den nye rapport fra Tandtænketanken, hvor mange af forslagene nærmest er plug and play for politikerne.

Sagt af Torben Schønwaldt, ny formand for Tandlægeforeningen.

Tandlæge Camilla Kirkeby

MyRay

HyperSphere

MyRay Røntgen er et effektivt tandlæge røntgenudstyr, som kan effektivisere din arbejdsdag på tandlægeklinikken med innovativt design revolutionerende ergonomi samt avanceret teknologi med det trådløse betjeningspanel.

Scandinavisk Dentalservice står for opsætningen, installationen og god rådgivning gennem hele processen.

Vejlende udsalgspris: 54.300 kr.

Kampagnepris: 39.000 kr.

VINTERKAMPAGNE

SternWeber

Perfekt belysning

Det nye LED-lys er et stort skridt fremad i udviklingen af klinisk belysning.

Farvegengivelse (CRI +95)

3 farvetemperaturer

Lysstyrke optil 50.000 lux

Komposit tilstand, forhindre tidlig hærdning.

Vejlende udsalgspris: 34.177 kr.

Kampagnepris: 25.000 kr.

SternWeber

MyRay

Intraoralt kamera (HD)

Bærbar, enkel, hurtig: høj definition og teknologisk pålidelig.

C-U2 bliver din nye måde at kommunikere med patienten på.

Vidvinkel 90° 8-LED giver et klart billede Plug n’ Play med USB

Vejlende udsalgspris: 27.900 kr.

Kampagnepris: 21.250 kr.

Autoklave

Fordelen ved den driftsikre

SternWeber 22 Plus er at du kan vælge mellem dit vandbehandlingsanlæg i sterillen eller et SW plus Filter Som gør det muligt at bruge postevand som automatisk vand påfyldning.

Vejlende udsalgspris: 72.500 kr.

Kampagnepris: 56.300 kr.

Alle priser er inkl. moms ekskl. levering og installering. Kampagnen er gældende t.o.m 31/03/25

Udansk med udenlandske ejere

Foreningen dinTANDLÆGE ønsker at holde fast i, at tandlægeklinikker skal drives som selvstændige enheder og med et privat ejerskab af den enkelte tandlæge.

»Det er utrolig udansk, at klinikker skal ejes af udenlandske investorer,« siger Morten Hjejle Jensen, der er formand for foreningen dinTANDLÆGE, som omfatter en række privatejede klinikker. »Vores medlemmer er meget imod de store kæder med udenlandsk kapital i ryggen, for grundtanken i Danmark er, at vi har et sundhedsvæsen – uanset om det er privat eller offentligt – der styres efter danske forhold og traditioner. Vi vil gerne selv have indflydelse. Det føles forkert med styring oppefra og fra udlandet.«

dinTANDLÆGE skriver på sin hjemmeside, at foreningen ønsker at være et alternativ til kapitalkæderne.

Kædedrift versus frihed

»Det provokerer mig, når nogen tror, at der er mere styr på klinikken, fordi man er en del af en kæde,« forklarer Morten Hjejle Jensen. »Kæderne tænker først og fremmest på overskud til kapitalkæderne, og det er jo lige omvendt for os. Vores medlemmer får ikke påført krav om, hvor meget de skal omsætte, eller hvilket overskud de skal levere pr. år, for vi er en frivillig forening. Vores medlemmer kan arbejde i deres eget tempo, tage de priser, de vil, og fokusere på kvalitet. Det er i skarp kontrast til de krav, vi hører, at de fleste kæder stiller.«

Fællesskab og tillid

dinTANDLÆGE blev etableret som forening for 20 år siden og har aldrig brugt store marketingbudgetter. Medlemmerne kommer gennem mund-til-mund-anbefalinger.

»Vi tilbyder et fællesskab, hvor vi er socialt indstillet, og hvor hjælpen vi yder, giver mening for både klinikkernes økonomiske og den menneskelige bundlinje. Vi binder ikke vores medlemmer til os, men de bliver, fordi de kan se værdien i vores tilbud. Jeg oplevede det selv, da jeg drev klinik,« siger Morten Hjejle Jensen.

Læs mere om dinTANDLÆGE på side 20.

» Vi er meget imod de store kæder med udenlandsk kapital i ryggen.

Vi ønsker at holde fast i et sundhedsvæsen styret efter danske forhold og traditioner.

Morten Hjejle Jensen, formand for dinTANDLÆGE

Spørgsmål:

PRIVATEJE KONTRA KAPITALKÆDER

HVEM SKAL EJE DE DANSKE TANDLÆGER?

I de senere år er flere klinikker blevet opkøbt eller konsolideret gennem et fællesskab i kæderne. Hvor stiller det de små privatejede klinikker?

Er der i fremtidens struktur plads til både kæderne og de mindre klinikker ejet af en eller to tandlæger?

Hvad er fordele og ulemper i de forskellige driftsformer?

Er det udansk med udenlandske kapitalkæder som medspiller i et dansk sundhedsystem?

Spørgsmålene og holdningerne er mange – og delte.

Deltag gerne i debatten:

Har du en holdning, er du velkommen enten med et læserbrev eller du kan tage kontakt til redaktør Torben Elsig-Pedersen, mobil 40945740, redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk

Minimal pladsbehov og maksimal ydelse.

Det nye Power Tower View.

Højopløseligt farve-touch-display

IoT-ready & mulighed for LAN-tilslutning

Kan udrustes med ekstra kompressoraggregat

22 variable konfigurationsmuligheder

Udskiftelig sugemotor fra 3 til 4 behandlere

Pladsbesparende

dimensioner: bredde 64 cm, dybde 61 cm

En til alt. Alt i en. Power Tower View forener kompressoraggregat, tryklufttank, sugemotor og membran-tørreanlæg på blot 0,4 m2 plads – efter ønske er der også en amalgamseparator med. Takket være det moderne design og det lave støjniveau på 54 db(A) passer den til enhver kinik. Læs mere her: www.duerrdental.com

Af Torben Elsig-Pedersen , redaktør, redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk

Carina Robanke:

Skaber ro og struktur i en travl klinikhverdag

Klare administrative processer og god ledelse er nøglen til ro og tid til patienterne. Som selvstændig konsulent er Carina Robanke specialist i at skabe struktur og overblik for en vifte af tandlægeklinikker.

Mange klinikejere kender dilemmaet: De har travlt med at give god service og faglig stærk behandling af deres patienter. Men samtidig er de leder for en række medarbejdere og har ansvar for, at der er orden i administrationen. Det kræver mange arbejdstimer og måske også søvnløse nætter, hvis man ikke føler, der er helt styr på alle processer.

Ledelses- og medarbejderhåndbogen skal være opdateret. Dokumentation til sundhedsmyndighederne skal være up to date. Beskrivelser om arbejdsmiljøet skal være helt på plads, både af hensyn til arbejdsklimaet, men også hvis Arbejdstilsynet banker på døren. Hele HR og ledelsesdelen kan faktisk fylde meget på en tandlægeklinik, og derfor søger stadig flere klinikejere hjælp til at få administrationen sat i system.

Det fortæller Carina Robanke, der hjælper virksomheder over hele landet med HR og ledelse. Hun kommer i mange forskellige typer virksomheder, men hendes kernegruppe af kunder er inden for dentalbranchen. Og det er der en nærliggende årsag til.

Carina Robanke har nemlig gennem et langt arbejdsliv bygget en bred vifte af kompetencer op gennem flere forskellige lederjobs i sundhedssektoren og tandlægebranchen. Hendes rejse som selvstændig konsulent begyndte under Corona, og hun har siden hjulpet utallige virksomheder med at fokusere på deres kerneopgaver.

En solid baggrund i sundhedssektoren

Carina Robanke har gennem sit arbejdsliv en dyb forståelse for sundhedssektorens udfordringer og muligheder. Hun har gennem årene arbejdet som leder i både det offentlige og private, herunder i tandlægebranchen. Et af hendes mest markante ansvarsområder var som distriktschef for en tandlægekæde, hvor hun stod for sparring med klinikejerne, optimering af drift, ansættelser, afskedigelser og meget mere.

»Jeg har stor respekt for klinikejere, der skal jonglere lovkrav, dokumentationskrav og personalehåndtering – samtidig med at de passer deres patienter. Mange har ikke ledelseserfaring eller -uddannelse, og derfor støder de ofte ind i udfordringer og tidkrævende opgaver,« siger Carina Robanke.

En del henvender sig for at få tjekket op på administrations- og ledelsesprocesser. Andre ringer, hvis der opstår et akut problem med arbejdsmiljø eller medarbejdertrivslen.

»Branchen er underlagt mange dokumentationskrav, og jeg oplever, at det er noget, der bekymrer mange klinikejere. De ønsker at leve op til kravene og samtidig har flere en bekymring for, at noget kan gå galt, og de i værste tilfælde bliver hængt ud på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Det er der meget få, der bliver, men det er et skrækscenarie for nogle,« fortæller Carina Robanke.

Årsagen er nok, at det tidligere var nyt og ukendt at få myndighedernes kontrolbesøg. I dag er det Carina Robankes opfattelse, at myndighederne vejleder og hjælper, men frygten hænger stadig ved hos nogle tandlæger.

Hun oplever også, at nogle klinikker bruger hendes viden til at få styr på arbejdsmiljøet.

»Hvis man har dokumentation og politikker på plads, så er der intet at frygte ved et besøg fra Arbejdstilsynet. Udfordringerne opstår først, hvis man ikke har styr på det.«

Coronaårene som vendepunkt

Coronaårene blev et vendepunkt for Carina Robanke. Efter at være blevet opsagt for første gang i sit liv fandt hun nye muligheder i nedlukningens udfordringer. Det blev startskuddet til hendes selvstændige virksomhed,

Jeg har mødt klinikejere, der ikke mener, MUS-samtaler er nødvendige, når man ser hinanden hver dag.

Men medarbejderne har behov for et rum til at tale om alt det, der fylder.

»

Branchen er underlagt mange dokumentationskrav, og jeg oplever, at det er noget, der bekymrer mange klinikejere.

hvor hun i dag hjælper virksomheder på tværs af brancher med at skabe orden og struktur. En stor del af kunderne er tandklinikker, for hun var kendt i branchen, da hun valgte at springe ud som selvstændig.

»Jeg tænkte: Fint, så skal jeg prøve noget nyt. Det viste sig at være det bedste, der kunne ske. Jeg fik hurtigt meget at lave for en række klinikker under corona, og jeg har siden udvidet til andre brancher,« fortæller hun.

Hun nyder et arbejdsliv med kontor i privatboligen i Svendborg, hvor hun har indrettet sig. Men hendes dage er meget afvekslende med udviklingsarbejdet ved skrivebordet og mange besøg rundt på tandklinikker og andre virksomheder.

Dokumentation og struktur i højsædet

Mange af kunderne fra tandlægebranchen kommer til hende, fordi de er overbebyrdede af dokumentationskrav, personaleudfordringer og konflikthåndtering. Hun hjælper med alt fra at udarbejde personalehåndbøger, politikker, hjælpe med en god mødestruktur, MUS-samtaler og de nødvendige samtaler som kan være svære at håndtere.

Et eksempel er en klinik, der fik et påbud fra Arbejdstilsynet, efter en medarbejder havde klaget over mobning. Carina Robanke hjalp med at afdække problemet, udarbejde en redegørelse og finde løsninger gennem konflikthåndtering, for hun er også uddannet konfliktcoach og har erfaring i mødefacilitering og konflikthåndtering.

Mange henvendelser handler om alt det, man ikke får gjort i en travl arbejdsdag. Det kan handle om at få tjekket op på personalehåndbogen til hvordan der skabes et godt arbejdsmiljø, hvor man kommunikerer sammen. Det er vigtigt, at værdier og politikker er på plads, så både ledelse og medarbejdere har noget at forholde sig til. Vi skal kommunikere til hinanden og ikke om hinanden, « forklarer hun.

Skræddersyede løsninger

Carina Robanke tilpasser sine løsninger til hver enkelt virksomheds behov. Hun tilbyder blandt andet faste besøg med opfølgning og hotline-service mellem besøgene. Mange klinikker bruger hende som sparringspartner for at få styr på regler, kontrakter og ledelsesmæssige udfordringer.

»Jeg sikrer, at samarbejdet er ordentligt, og at klinikkerne får ejerskab over løsningerne. Det kan være via et årshjul, der holder styr på opgaverne og skaber overblik. På den måde bliver hverdagen mere overskuelig for alle,« siger Carina Robanke.

En dagligdag i balance

Selvom Carina Robanke tilbringer meget tid ude hos kunder, nyder hun også roen på sit hjemmekontor i Svendborg. Herfra planlægger hun opgaver og fordyber sig, når der er brug for det.

»Jeg har fundet en god balance mellem travlhed og fordybelse. Det er vigtigt for mig at kunne gøre en forskel for virksomheder og arbejdspladser, samtidig med at jeg har tid til at reflektere og udvikle mig,« siger hun.

For at være på forkant med udviklingen har Carina Robanke netop udvidet sine kompetencer til også at omfatte ESG-rapportering.

»Jeg vil gerne følge med i det, der fylder for virksomhederne. Det er vigtigt at kunne tale med om de nyeste krav og tendenser,« understreger hun.

Gode råd til ledere

Tillid og opbakning fra ledelsen er afgørende for at skabe en god arbejdsplads. Den intention mener hun også, at klinikejerne har, men meget kan hurtigt gå galt i en travl hverdag.

»Vi taler ofte om dårlig ledelse, men god ledelse findes også, og den gør en enorm forskel. Men på en tandklinik, hvor ejeren også har travlt med patienter, kan det være svært at opfange alle signaler blandt medarbejderne. Derfor må man finde en struktur for også at få talt sammen om arbejdsvilkår og trivsel. Jeg har mødt klinikejere, der ikke mener, MUS-samtaler er nødvendige, når man ser hinanden hver dag. Men medarbejderne kan have et behov for at få et rum til at tale om alt det, der fylder og betyder noget i en travl hverdag,« siger hun.

For Carina Robanke er succeskriteriet klart: At skabe ro og overblik, så klinikkerne kan fokusere på det, de er bedst til. Hendes arbejde er ikke kun en profession, men en passion for at hjælpe andre til at lykkes.

»

Hvis man har dokumentation og politikker på plads, så er der intet at frygte ved et besøg fra Arbejdstilsynet.

Hvad er en god arbejdsdag for dig?

Det er når jeg gør en forskel for virksomheder og arbejdspladser.

Når jeg mærker, at vi sammen får besluttet noget.

Og når nogle ringer og siger; det var fint, det du gjorde sidst, kan du også hjælpe os med en ny udfordring.

Jeg har selv som leder haft et arbejdsliv med 130 km i timen hver dag.

Som selvstændig konsulent kan der også være stille dage.

Så en god dag kan også være, at jeg lukker kontoret klokken 12 og beskæftiger mig med noget helt andet.

Fakta:

CARINA ROBANKE I MAGASINET DENTAL

Fremover kan du møde Carina Robanke i Erhvervsmagasinet Dental, hvor hun skriver en klumme om HR & Ledelse. I dette nummer kan du finde artiklen på side 18.

Du kan få mere at vide her: www.carinarobanke.dk

Klinikassistenten der gik ledervejen

For Frederikke er en karrieredrøm gået i opfyldelse. Hun blev uddannet klinikassistent i 2022, men sidder i dag i et lederjob i stor tandlægekæde.

Ganske vist begyndte Frederikke Christina Vimtrup at arbejde allerede som 12 årig. Først som børnepasser, siden som hundelufter, blomstersælger og butiksassistent i Magasin. Men det stod nok ikke skrevet i kortene, at hun i en alder af 28 år skulle stå som Head of Patient Services for Danmarks største tandlægekæde. At karrierevejen skulle komme til at handle om at forene sansen for det administrative med omsorgen for andre mennesker, er imidlertid lige efter bogen.

»Jeg har altid vidst, at jeg ville gå den administrative vej, men også, at mit arbejdsliv gerne skulle indeholde relationer til andre mennesker. Derudover ville jeg gerne være med til at sikre et godt arbejdsmiljø for andre, så da en stilling som ansvarlig for et kommende patientservicecenter i tandlægen. dk bød sig til, tænkte jeg, at det da lige var noget for mig. Her kunne jeg byde ind med faglighed som klinikassistent af baggrund, samtidig med at jeg ville kunne udvikle mine lederevner,« siger Frederikke Christina Vimtrup,

Head of Patient Services på tandlægen.dks hovedkontor, hvor mere end 44 klinikker supporteres.

Efter at uddannelsen som klinikassistent i 2022 var i hus for Frederikke, fik hun – en uge efter – job hos en tandlæge på Frederiksberg. Her blev hun bekræftet i, at det var kombinationen mellem det sundhedsfaglige og det administrative, der gjorde det sjovt at gå på arbejde for hende. Hun fandt også ud af, at man som klinikassistent får det sjoveste job og den bedste hverdag ved selv at tage initiativ til at få mere ansvar eller til at arbejde med noget, man brænder for.

Bed om at få mere ansvar

»Mit råd til andre klinikassistenter er derfor, at de skal byde sig til og fx foreslå at få ansvaret for indkøb af varer, røntgenapparatet eller noget helt tredje, de nu lige brænder for,« siger Frederikke, som oplevede en større

Frederikkes råd til klinikcheferne:

Giv klinikassistenterne mere ansvar – de giver big time det hele tilbage til klinikken.

arbejdsglæde, efter at hun i sit gamle job fik ansvaret for at ringe rundt til dropout-patienter. »For nogle vil det også være en mulighed at kunne blive kirurgisk assistent.«

Hvorfor er det fedt at være klinikassistent hos tandlægen.dk?

»Helt klart fordi der er mange forskellige specialer, et stort kollegialt netværk og et solidt fokus på faglighed. Fx mødes vi en gang om året til Fælles Fagdag, hvor man der kan komme på lige det efteruddannelseskursus, man nu end har lyst til, samtidig med at man kan sparre med kolleger fra egen klinik og andre klinikker. De fleste af kædens klinikker har en bred

Fakta:

Sustainability matters

Hos TePe er vi overbeviste om, at det både er muligt og nødvendigt at omstille sig til en bæredygtig fremtid. Sammen kan vi gøre en forskel allerede i dag. Derfor producerer vi vores produkter til oral sundhed med anvendelse af bæredygtige materialer* og vedvarende energi.

Børster af høj kvalitet & plastovertrukket metaltråd

Bæredygtige materialer*

Ergonomisk og gribevenligt skaft

DENTAL

DEBAT

Tag del i debatten om branchens vilkår. Send synspunkt til redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk

Af Marija Darwish, forskningstandplejer, faglig klinikchef og iværksætter af IKIGAI DENTAL ACADEMY

Tværfagligt samarbejde mellem tandlæger, tandplejere og klinikassistenter kan forbedre klinikkernes kapacitet til at håndtere den stigende arbejdsbyrde

Når etik og effektivitet kolliderer:

Tandplejens kamp mod ressourcemangel

Begrænsede ressorucer og de er ujævnt fordelt ud over landet. En refleksion over professionalismen og det etiske ansvar i tandplejen.

Tandplejen står i dag over for flere udfordringer, som påvirker vores daglige arbejde og sætter vores værdier og professionelle integritet på prøve. I flere dele af landet er der en betydelig mangel på tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, hvilket kan resultere i længere ventetider, øget arbejdsbyrde og et konstant tidspres for mange klinikker. Disse udfordringer kræver, at vi som fagpersoner konstant reflekterer over, hvordan vi bedst opretholder kvaliteten af vores arbejde og håndterer de etiske forpligtelser, vi har overfor vores patienter. Hvordan kan vi sikre, at vi fortsat lever op til de professionelle standarder, når ressourcerne er begrænsede og ujævnt fordelt?

Mangel på ressourcer - en udfordring I visse dele af landet mærker tandklinikkerne tydeligt konsekvenserne af personalemangel. Lange ventetider og højt arbejdspres gør det vanskeligt at opretholde den ønskede standard for patientpleje. For patienter betyder det frustration og bekymring, mens det for os som sundhedsprofessionelle indebærer et stort ansvar for at finde balancen mellem kvalitet og effektivitet. Men kan vi overhovedet levere den optimale behandling, når rammerne konstant udfordres?

Udfordringerne varierer betydeligt afhængigt af geografiske forhold og lokale ressourcer. I storbyområder er konkurrencen mellem klinikkerne intens, hvilket kan resultere i færre patienter per

klinik. I provinsen er situationen anderledes: Der er typisk et større patientgrundlag, men samtidig er der ofte mangel på tandlæger og tandplejere.

Uanset om vi arbejder i en storby med hård konkurrence eller i en provinsby med mangel på personale, står vi som fagfolk over for udfordringer, der kræver, at vi navigerer disse forhold effektivt. Det kan være vanskeligt at opretholde den ønskede standard for patientpleje, når ressourcerne er begrænsede eller varierer. Udfordringen er at finde løsninger, der tager højde for de specifikke forhold og samtidig sikrer, at vi fortsat leverer behandling, der er både faglig og etisk ansvarlig.

Ansvarlighed under pres

Når ressourcerne er begrænsede, øges kravene til vores ansvar som sundhedsprofessionelle. Hvordan sikrer vi, at patientens behov fortsat er i centrum, selv under vanskelige forhold? Svaret ligger ikke kun i vores kliniske færdigheder, men også i vores evne til at håndtere udfordringer med integritet.

Ansvarlighed handler om at være bevidst om, hvordan vores handlinger – eller manglen på samme – påvirker patienterne. Det kan være en udfordring at finde tid til at forklare behandlingsforløb eller lytte til patienternes bekymringer, men det er netop her, vi kan gøre en forskel. Selvom vi ikke altid har kontrol over de ydre omstændighe -

der, har vi altid kontrol over, hvordan vi vælger at reagere på dem.

Etiske overvejelser i en travl hverdag

Det etiske ansvar i tandplejen er grundlæggende. Vi skal træffe beslutninger, der ikke kun er klinisk korrekte, men også tage hensyn til patientens behov, ønsker og værdighed.

Etikken kommer til udtryk i vores prioriteringer:

Vi ved, hvad der kræves for at sikre optimal patientpleje, men i en travl hverdag kan det være udfordrende altid at give plads til alle aspekter af den nødvendige indsats. For eksempel kan det være vanskeligt at finde tid til at prioritere omfattende patientinformation om sygdomme og deres konsekvenser samt individuel vejledning i sundhedsfremmende tiltag, såsom korrekt anvendelse af orale hygiejneprodukter og teknikker. I en travl hverdag kan disse opgaver desværre blive nedprioriteret.

Når fokus i hverdagen skifter mod at håndtere akutte behov eller effektivisere arbejdsgangen, risikerer vi, at vigtige elementer som patientundervisning og støtte til adfærdsændringer ikke får den opmærksomhed, de fortjener. Dette er ikke blot en del af behandlingen, men også en nøgle til at hjælpe patienter med at tage ansvar for deres egen tandsundhed.

At integrere en patientcentreret tilgang kræver et skarpt fokus på prioritering, løbende refleksion og en bevidst indsats for at balancere de mange krav, vi står overfor. Hvordan kan vi i fællesskab finde måder at styrke vores etiske engagement og sikre, at vi altid sætter patientens langsigtede sundhed i centrum, selv under pres?

Fællesskab og tværfagligt samarbejde Et af de mest effektive værktøjer til at imødegå udfordringerne er samarbejde. Tværfagligt samarbejde mellem tandlæger, tandplejere og klinikassistenter kan forbedre klinikkernes kapacitet til at håndtere den stigende arbejdsbyrde og tilpasse sig de specifikke udfordringer, som hver enkelt klinik står over for. Samtidig kan videndeling og fælles mål hjælpe med at opretholde en høj standard for patientpleje.

Hvordan kan vi som fagpersoner i endnu højere grad støtte hinanden? Måske er det tid til at tænke nyt omkring vores arbejdsgange og inddrage teknologiske løsninger, der kan lette nogle af de administrative opgaver. Ved at frigøre tid til de opgaver, der kræver vores faglige opmærksomhed, kan vi måske skabe mere plads til det, der betyder mest: patienten!

Tandplejens fremtid - hvad skal vi gøre?

Hvis vi som branche skal kunne imødekomme fremtidens behov, kræver det handling. Hvordan

Et af de mest effektive værktøjer til at imødegå udfordringerne i branchen er øget samarbejde på tværs af faggrupperne på klinikkerne. Foto: Colourbox

tiltrækker og fastholder vi nye talenter i faget?

Er der muligheder for at udvikle nye uddannelsesinitiativer, uddanne flere fagpersoner eller forbedre arbejdsmiljøet for at gøre tandplejen mere attraktiv?

Løsningen handler ikke kun om at få flere fagpersoner, men også om at skabe et miljø, hvor vi som tandplejere, tandlæger og klinikassistenter kan trives. Når vi som professionelle føler os støttede og værdsatte, er det lettere at udvise den ansvarlighed, professionalisme og integritet, der er grundlaget for vores arbejde.

Konklusion

Tandplejen står over for betydelige udfordringer, der kræver en balanceret tilgang mellem etik og effektivitet. Variationerne i ressourcer og arbejdsforhold på tværs af landet gør det nødvendigt at reflektere over, hvordan vi bedst opretholder patientcentreret pleje og professionelle standarder. Gennem styrket samarbejde, teknologiske løsninger og fokus på etisk ansvar kan vi imødekomme de aktuelle krav og skabe et arbejdsmiljø, hvor både fagpersoner og patienter trives. Kun ved at arbejde sammen og tage ansvar kan vi sikre, at tandplejen forbliver en profession, vi kan være stolte af, både nu og i fremtiden.

GOD LEDELSE – BEDRE KLINIKDRIFT

Carina Robanke, konsulent i HR, ledelse og drift, www.carinarobanke.dk

En vigtig indsats, der ofte glemmes:

Fasthold nye medarbejdere

og undgå spildte ressourcer

Du har travlt i klinikken. Der har været en opsigelse, og du mangler en medarbejder.

En meget sårbar situation i en tandlægeklinik. Det er svært at gennemføre arbejdsdagen, når en vigtig kollega ikke er der, og det lægger ekstra pres på resten af personalet, der må løbe stærkt for at få det hele til at hænge sammen. Det skal bare løses!

Du slår stillingen op. Du læser ansøgningerne, kalder de kvalificerede til samtale og ansætter på stedet dén, du synes, er det bedste match. Åh det var dejligt. Så er problemet løst. I er fuldtallige, og arbejdet kan fortsætte som vanligt.

Undersøgelser viser, at 25% af alle nyansatte forlader deres job inden for det første år. Mange af disse tidlige opsigelser kan faktisk undgås.

Kan du genkende dette?

Så er du som de fleste tandlæger med egen klinik. Desværre kan du også være på gale veje og i risiko for at spilde dyrebare ressourcer.

Undersøgelser viser, at 25% af alle nyansatte forlader deres job inden for det første år. Det er altså ikke et problem, der kun findes i tandlægebranchen. Dette er ikke kun dyrt, men også frustrerende for teamet. Den gode nyhed er, at mange af disse tidlige opsigelser faktisk kan undgås med en ganske lille indsats. I tandlægebranchen arbejder man meget tæt sammen i dagligdagen, og man skal håndtere komplekse og vanskelige situationer – ofte foran klienterne. Det kræver tillid og tryghed, og det grundlægges allerede ved ansættelsen. For hver korte ansættelse og efterfølgende nyansættelse skal samarbejdet bygges op igen. Jo bedre man håndterer opstartsfasen, jo bedre trives nye medarbejdere, og jo større sandsynlighed er der for et godt samarbejde, engagement og langvarige ansættelser.

Rengøringsservice i 20 år

Rengøringsservice i mere end 20 år

Rengøring til tandklinikker

Konkrete tiltag for den gode jobstart

Det er en lille indsats, der betyder en stor forskel i længden. Du vil se, at det er helt basale ting. Men de drukner ofte i dagligdagen.

Før medarbejderen starter:

Rengøring til tandklinikker

Rengøring af tandklinikker

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv – NYHED Vi er nu blevet landsdækkende

Vi overholder NIR’en i tandklinikker. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Delta Rengøring

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Tlf. 4054 6546

Ring eller skriv – NYHED Vi er nu blevet landsdækkende

· Forventningsafstemning er afgørende: Vær ærlig i jobannoncen, oversælg ikke stillingen. Udarbejd kontrakten, så alle områder er afklaret, inden jobstart.

delta@delta-rengoering.dk

Ring eller skriv

Delta Rengøring

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Tlf. 4054 6546

· Få det praktiske på plads: Opret koder, bestil tøj og sko, navneskilt, foto på hjemmeside.

delta@delta-rengoering.dk

· Tilknyt en erfaren medarbejder som mentor, og udarbejd et introduktionsprogram, som du gerne må sende inden start.

Når medarbejderen starter:

· Start første dag med blomster og rundvisning (gerne fælles kaffe, hvis det er muligt). Møde med klinikejer og mentor. Udlevér koder, tøj, nøgler etc.

· Den første uge præsenteres medarbejderen for arbejdsopgaverne på kort og lang sigt. Sørg for god oplæring i systemerne og opgaverne. Gennemgå sikkerhedsforskrifter ved brand og evakuering.

· Husk i løbet af den første måned at gennemgå personalepolitik, arbejdsmiljø og arbejdstidsregler. Fortsæt med sidemandsoplæring og sparring.

· Planlæg løbende kontakt de første måneder: møder med klinikejer og mentor. Hvordan går det? Skal noget ændres, så tilpas. Husk at evaluere oplæringen for fremtiden.

· Husk det sociale (fælles kaffe, frokost, walk and talk) og invitér nye medarbejdere til alle arrangementer (også hvis der ligger julefrokoster eller sommerudflugter i programmet allerede før den første arbejdsdag).

At finde den rette medarbejder er én ting – men at sikre en god opstart er afgørende for, om samarbejdet bliver en succes. En gennemtænkt modtagelse og introduktion kan være forskellen mellem en kortvarig ansættelse og et langvarigt, værdifuldt samarbejde. Små indsatser i starten skaber store resultater på sigt – både for klinikken og medarbejderen.

Kilde: Bogen "Onboarding: Flyvende fra start" af Christian Harpelund og Morten T. Højberg

www.delta-rengoering.dk

Vi er landsdækkende

Delta Rengøring

www.delta-rengoering.dk

Teglvej 1

4990 Sakskøbing

Tlf. 4054 6546

delta@delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk

FÅ STRUKTUR PÅ DIN KLINIK

HAR DU STYR PÅ DRIFT, PERSONALE OG LEDELSE?

Så lad mig hjælpe dig med at skabe rammerne. Så bliver det gjort rigtigt og til tiden. Jeg har mange års erfaring i tandlægebranchen. Resultatet er en klinik som er velorganiseret både administrativt og ledelsesmæssigt.

CARINA ROBANKE

dinTANDLÆGE er modsvaret til topstyret kædedrift

Tandlæger, der ønsker at bevare deres selvstændighed med egen klinik, får en række fordele gennem medlemskab i dinTANDLÆGE. De nyder godt af sparring, rådgivning og stordriftsfordele. Samtidig bevarer de fuldt ejerskab over deres klinik.

At drive en selvstændig tandlægeklinik indebærer ofte en betydelig mængde administrativt arbejde, bureaukrati og krav om at leve op til nye kvalitetsstandarder. For nogle klinikejere har løsningen været at tilslutte sig en kæde, men for de knapt 40 klinikker i foreningen dinTANDLÆGE er intentionen en helt anden: De ønsker at bevare deres selvstændighed som ejere, samtidig med at de drager fordel af et større fagligt og administrativt fællesskab.

Foreningen har spillet en vigtig rolle i dentalbranchen de seneste 20 år og oplever fortsat tilgang af nye klinikker.

»Den grundlæggende tanke bag dinTANDLÆGE er, at vi står stærkere, når vi er sammen i en forening som klinikejere. Men tandlægerne bevarer samtidig deres fulde ejerskab over deres klinik,« forklarer formand Morten Hjejle Jensen, der selv har været klinikejer i Præstø gennem 27 år.

»I modsætning til at blive en del af en kæde fungerer dinTANDLÆGE som en forening, hvor klinikkerne betaler et kontingent. Som modydelse får klinikkerne en række fordele og rådgivning. Som forening skal vi ikke generere overskud til aktionærer eller kapitalfonde. Vi skal blot dække de udgifter, vores ydelser koster,« siger han.

Modsvar til kædedrift

Morten Hjejle Jensen ser dinTANDLÆGE som et modtræk til tendensen, hvor en række tandlægeklinikker i de senere år er blevet overtaget af større kæder – ofte med udenlandske kapitalinteresser i ryggen.

»Vores medlemmer vil gerne være selvstændige og er stolte over at drive deres egen klinik på et højt fagligt niveau. De ønsker ikke at underlægge sig retningslinjer og krav fra en kæde, men søger i stedet rådgivning, så de selv kan leve op til de myndighedskrav, der stilles. Og det får de opfyldt gennem foreningen, hvor vi har fire medarbejdere, der servicerer medlemmerne med alt fra administration og økonomi til faglig kvalitet,« siger han.

»Vores medlemmer vil gerne selv bestemme over deres klinik, fordi det er deres livsværk.«

Kvalitet i højsædet

En væsentlig ydelse fra dinTANDLÆGE er at sikre videndeling og systemer, der gør det nemt for klinikkerne at leve op til myndighedernes krav. Det betyder også, at klinikkerne drives på et højt fagligt niveau og, ifølge Morten Hjejle Jensen, har stor patienttilfredshed.

»Vi oplever, at klinikkerne i dinTANDLÆGE er ganske eftertragtede blandt patienterne.«

For den enkelte tandlæge betyder medlemskabet, at der bliver mere tid til det tandfaglige arbejde.

Q for kvalitet

Et vigtigt redskab i dinTANDLÆGE er kvalitetsværktøjet Q-Håndbogen. Det er et online værktøj til kvalitetsstyringen på klinikkerne og indeholder detaljerede procedurer for behandlinger og hygiejne samt overskuelige forskrifter, som klinikkerne løbende følger op på og dokumenterer.

»En del af klinikkernes succes og den store patienttilfredshed skyldes, at systemet hjælper med at sikre, at der ikke accepteres afvigelser. Det gør det nemt for klinikkerne at efterleve procedurerne og giver klinikejerne ro i maven, så de kan fokusere på patienterne.«

Når tandlæger opsøger foreningen for at høre om medlemskab, skyldes det ofte, at de har hørt om fordelene ved kvalitetsværktøjet, fortæller Morten Hjejle Jensen.

Skræddersyet rådgivning og personalehjælp dinTANDLÆGE tilbyder også rådgivning om alt fra personalejura og klinikdrift til økonomi. Foreningens ansatte samler løbende op på de udfordringer og spørgsmål, medlemmerne støder på, hvilket giver et solidt grundlag for rådgivning.

Foreningen har et stærkt fokus på drift og økonomi, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem de såkaldte kompasmøder. Her får klinikkerne besøg af en medarbejder fra dinTANDLÆGE, der kan hjælpe med at lægge budgetter, identificere særlige udfordringer og finde konkrete løsninger.

>>>

Den grundlæggende tanke bag dinTANDLÆGE er, at vi står stærkere, når vi er sammen i en forening som klinikejere.

Men tandlægerne bevarer samtidig deres fulde ejerskab over deres klinik.

»Vi har en tæt daglig kontakt med vores medlemmer, men det gør en forskel også at mødes fysisk ude på klinikkerne,« siger Morten Hjejle Jensen. »Hvis en klinik overvejer at købe en bestemt maskine, kan vi for eksempel undersøge, om andre klinikker har samme behov, så vi kan foretage et fælles indkøb og opnå bedre priser.«

En anden udfordring i branchen er manglen på kvalificeret personale. Her tilbyder foreningen en unik fordel gennem et internt jobmarked.

»Vi hjælper klinikkerne med at finde nye medarbejdere og har viden om, hvem der søger job, eller som gerne vil flytte til en ny by. Klinikejere kan også henvise deres egne medarbejdere internt, hvilket skaber en stærk forbindelse mellem medlemmerne,« forklarer Morten Hjejle Jensen.

Dette tætte samarbejde og fokus på både drift og udvikling sikrer, at medlemmerne i dinTANDLÆGE kan fastholde en høj standard – både økonomisk og fagligt.

Stordriftsfordele og økonomisk fokus

Et vigtigt plus ved at være en del af dinTANDLÆGE er adgangen til stordriftsfordele, der kommer alle medlemmer til gode. Foreningen forhandler attraktive vilkår på vegne af klinikkerne, hvilket sikrer bedre priser og rammeaftaler for indkøb af udstyr og materialer. Det betyder, at klinikkerne kan optimere deres drift og samtidig tilbyde deres patienter bedre behandlingstilbud.

»Vi tror på, at fornuftig økonomi i klinikken smitter positivt af på patientoplevelsen,« forklarer Morten Hjejle Jensen. »Når der er styr på driften, og økonomien hænger sammen, bliver der mulighed for at investere i nyt udstyr, forbedre faciliteterne og udvikle klinikken. Det er med til at sætte klinikejerne fri, så de kan fokusere på det, de er bedst til – nemlig tandbehandling.«

Klinikkerne bevarer dog altid fuld kontrol over deres beslutninger.

»Medlemmerne vælger selv, hvad de vil købe ind og investere i. Vi tilbyder vejledning og fælles indkøb, når det giver mening, men beslutningerne ligger altid hos den enkelte klinikejer,« understreger formanden for dinTANDLÆGE.

Morten Hjejle Jensen har selv drevet privatejet tandlægeklinik. I dag arbejder han for at bevare klinikejernes mulighed for fortsat at have foden under egen klinikstol.

»

Fornuftig økonomi i klinikken smitter positivt af på patientoplevelsen.

Fakta:

DINTANDLÆGE SATSER PÅ UDDANNELSE

OG TALENTUDVIKLING

Uddannelse er et centralt fokusområde i dinTANDLÆGE, som tilbyder en bred vifte af kurser og efteruddannelsesmuligheder til klinikkernes ansatte. Foreningen arrangerer både årlige temadage og regionale kurser for alle på klinikken. Det gør det nemt for medlemmerne at holde sig fagligt opdaterede. Det kaldes dinUdannelse.

»Uddannelse er vigtig i vores branche. Med vores egne kurser sikrer vi, at klinikkerne ikke behøver at søge efter tilbud på det åbne marked, samtidig med at vi kan tilbyde efteruddannelse til fornuftige priser,« siger formand Morten Hjejle Jensen. Et særligt tilbud er dinTANDLÆGE Academy, der henvender sig til nyuddannede tandlæger. Med et struktureret udviklingsforløb skabes der et trygt læringsmiljø uden urealistiske omsætningskrav. Her prioriteres faglig udvikling og mentorstøtte, hvilket gør klinikkerne i dinTANDLÆGE særligt attraktive for unge tandlæger, der ønsker at opnå et højt fagligt niveau hurtigt.

»Vi ser dinTANDLÆGE Academy som en vigtig del af vores strategi for at rekruttere og fastholde kvalificerede tandlæger. Det styrker både de ansatte og klinikkernes udvikling,« siger Morten Hjejle Jensen.

dinTANDLÆGE

en forening af privatejede og uafhængige tandklinikker

dinTANDLÆGE er for dig, der er selvstændig klinikejer og som samtidig ønsker at være med i et større fællesskab.

Vores overordnede mål er at lette dagligdagen for klinikejeren gennem effektiv vidensdeling, samarbejde og stordriftsfordele.

Udover et omfattende efteruddannelsesprogram for både ejere og klinikkens medarbejdere samt branchens bedste rabat- og bonusaftaler tilbyder vi også sparring og hjælp til:

KVALITET & DOKUMENTATION

HR & REKRUTTERING

Har du lyst til at høre mere?

ØKONOMI & DRIFT

MARKEDSFØRING & SYNLIGHED

Kontakt sekretariatet i dinTANDLÆGE og få en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig og din klinik til at blive blandt landets bedste og mest veldrevne klinikker. Læs desuden mere på www.dintandlæge-erhverv.dk

Scan koden og læs mere

Revisoren:

Mette

Klinikejer – vær bevidst om reaktioner ved forandringer!

Har du oplevet at det er svært at skabe forandringer på din klinik?

Uanset hvad din rolle er på klinikken, så er du underlagt periodiske store og små forandringer. Måske er de sprængfarlige i forhold til konfliktniveau - både inde i dig selv og i samarbejdet med kolleger. Er du ny klinikejer, så har du måske allerede mærket de reaktioner, der unægteligt kommer hver gang, du ønsker at indføre nye tiltag og ændringer på arbejdsgange, teknologi, it-systemer eller lignende.

Klinikkens drift er også påvirket af forandringer udefra, nye generationer af patienter har nye behov og forventninger, konstante lovændringer skal implementeres og leverandører ændrer på deres ydelser - bare for at nævne nogle få eksempler.

Reaktioner ved forandringer

Når forandringer skal implementeres, kommer der en reaktion både inde i dig selv og hos dine medarbejdere. Alle skal sige farvel til det gamle og tage det nye til sig. Det er her konflikterne opstår, og det er her, du som leder/ klinikejer kan afhjælpe processen og få en mindre konfliktfyldt overgang til det nye.

Tag et grundigt kig på dine medarbejdere og læg mærke til, hvordan de reagerer i forandringsprocesser. Det vil hjælpe dig til at lede processen og få en god overgang ved nye tiltag. Denne artikel handler ikke om, hvordan du implementerer forandringer, men om hvilken proces du og dine medarbejdere gennemgår ved forandringer. Det kan gøre dig klogere på, hvordan du kan lede og hjælpe din næste forandringsproces, så det bliver mindre konfliktfyldt og mindre tidskrævende.

Fra fornægtelse til motivation

Forandringsprocessen som det enkelte individ gennemlever – bevidst eller ubevidst – starter helt naturligt med skepticisme og fornægtelse: ”Hvorfor skal vi nu det?” og ”Det berører ikke mig!”. Den tyske teoretiker Otto Scharmer har defineret processen som en ”U-teori”, hvor processen starter i øverste venstre side og bevæger sig som som et ”U” skrives. Ved at være bevidst om processen, kan du allerede klæde dig selv og dit personale på til

at få en mindre konfliktfyldt overgang til det nye.

Processen ledes fra den indledende skepticisme over i vrede, uro, angst og apati for at nå helt ned i en sorg over hvorfor ”plejer”/det gamle ikke kan forblive. Når sorgen er bearbejdet begynder den enkelte måske at blive nysgerrig på det nye, at acceptere at vi skal denne vej og vedkommende vil derfor naturligt overveje sin egen situation:

· Hvad betyder det for mig?

· Er der noget der bliver sværere/lettere?

· Er der noget der bliver sjovere/mere udfordrende?

· Hvad betyder det for min rolle i personalegruppen?

Det er i denne del af processen, at den enkelte skal opnå indsigt og overblik i det nye, oparbejde motivation til omstillingen, sætte nye mål og opnå engagement til igangsætning.

Tiden – og hvordan vi som mennesker/kolleger følges ad i processen – er afgørende for hvordan vi lykkes med at få en god proces. Sorgen for den enkelte kan blive både dyb og langvarig og det kan få den enkelte medarbejder til helt at gå i stå eller, hvis muligt, fortsætte med at gøre tingene på den gamle facon og dermed trække processen i langdrag. Det kræver stor selvindsigt, hvis den enkelte medarbejder skal udøve selvhjælp til at gennemgå hver fase og fremdrift mod omstillingen! Det er her du som leder kan gøre en væsentlig forskel for dine medarbejdere. Det er her du kan hjælpe med at forberede dig selv og alle medarbejdere på den proces som de skal igennem.

Typiske forandringer på klinikken

Lad os tage nogle eksempler på små og store typiske forandringer i klinikker:

Der er indført arbejdstidsregistrering. Der er ansat en ny klinikassistent/ tandlæge eller tandplejer. Der er kommet nye stole i venteværelset. Det er

Rohde Gottschalck, revisor og mediator ved PwC, Aarhus.

Det berører ikke mig …

Sidste gang blev det ikke til noget …

I tager fejl … Forkert tidspunkt og eller måde …

Hvordan ser fremtiden ud ?

Beholder jeg mit job?

Fornægtelse Vrede

Jeg orker ikke engagere mig! Jeg kan alligevel ikke påvirke noget.

Det er frygtelig, at vi ikke kan fortsætte som før! Har vi virkeligt været så unyttige?

kommet nyt udstyr (autoklave, røntgenapparat). Der er indført et nyt telefonsystem eller andet it-system. Torsdagskage-ordningen er udvidet med fredags-morgenmad. Allerede ud fra disse få eksempler er det let at se, at nogle forandringer umiddelbart er lettere for den enkelte at implementere, men processen (U´et) er den samme. Tidshorisonten for den enkelte vil sjældent være identisk. Den ene medarbejder vil måske bevæge sig gennem processen i løbet af kort tid, mens en anden medarbejder bruger lang tid. Ved små microændringer i hverdagen når du som leder slet ikke at opleve/opfange forandringsprocessen i den enkelte, fordi det går så hurtigt.

Typer af modstand

Den modstand som naturligt opstår i den indledende fase er både rationel, emotionel og relationel. Den rationelle modstand hos den enkelte medarbejder opstår i det, at der kræves en forklaring på hvorfor forandringen skal ske. Det skal være tydeligt for medarbejderne, hvorfor forandringen er nødvendig. Og det skal give mening! Hvis en forandring ikke giver mening for den enkelte, så vil de første faser med fornægtelse, vrede og kraftig modstand mod forandringen øges.

>>>

Let’s go!

Sætter nye mål

Hvad får jeg/vi ud af det?

Batna/Watna

OK – nu er det sådan!

Vi må få det bedste ud af situationen.

Det kræver stort mod og menneskelig indsigt at være en god leder i forandringsprocesser.

Det er ikke kompetencer, du har fået foræret i uddannelsen til tandlæge.

Kilde: "Mediation i organisatorisk perspektiv" af Finn Sten Jakobsen og Marianne Spandet Jakobsen

Den emotionelle modstand sker i den enkelte medarbejder.

Det er følelsesmæssige reaktioner som f.eks. ked-af- det-hed, højere puls, koncentrationsbesvær, tegn på stress, kontroltab og andre fysiske reaktioner, som det kan være meget ubehageligt at opleve. Reaktioner som ofte skyldes en bekymring eller frygt for, hvad forandringen medfører af konsekvenser. Når vi er i vores følelsers vold - og her taler vi om negative følelser - er det svært at tænke klart og overskue situationen. Det er derfor, at vi som mennesker har brug for tid til at bearbejde de nye tiltag og forandringer vi skal igennem.

Den relationelle modstand findes i den relation, der er mellem den/dem der beslutter en forandring, og den/dem der skal leve med forandringen. Altså her forholdet mellem leder og medarbejder. Reaktionen, når vi taler om modstand, findes i den manglende tillid i relationen. Har medarbejderen f.eks. erfaring med at tidligere forandringer mislykkedes eller viste sig at være uhensigtsmæssige, vil der være lav tro på og tilliden til, at nye påfund bliver en succes. Styrken af reaktioner kan udspille sig over hele spektret – fra stort set ingen modstand til kraftig modstand, f.eks. høje verbale udbrud, gråd, sygemeldinger mv.

Vær modig og søg hjælp

Det kræver bl.a. stort mod, seriøsitet, tid og menneskelig indsigt at være en god leder i forandringsprocesser. Det er ikke kompetencer, som du har fået foræret i uddannelsen til tandlæge og derfor er det også helt naturligt, at du som klinikejer, ikke er 100-meter mester heri.

Står du overfor større forandringer i 2025, så kan du hjælpe dig selv ved at søge hjælp. Små forandringer kan du måske let være primusmotor for, men være opmærksom på, at der findes masser af gode bud på konsulenter, der lige præcis har indsigt og erfaring med gennemførsel af forandringsprocesser. Der kan være store, både menneskelige og økonomiske gevinster, ved at investere tid og penge i forandringsprocesser.

Jeg håber, at ovenstående har givet dig et lille indblik i de reaktioner, som du selv og dine medarbejdere gennemlever, når forandringer dukker op. Måske kan mine ord give dig inspiration til en fælles snak på klinikken om jeres oplevelser og erfaring med forandringer. Det er altid sjovt og givende at dele historier med hinanden og blive klogere på, hvordan I hjælper hinanden gennem de næste tiltag. Det kan blive fælles succeser som styrker jeres sammenhold og trivsel.

Held og lykke med arbejdet.

Forandringsprocessen som det enkelte individ gennemlever –bevidst eller ubevidst – starter helt naturligt med skepticisme og fornægtelse: ”Hvorfor skal vi nu det?

Kontakt revisoren:

PwC har et korps af specilister inden for revision, regnskab, skat og rådgivning af praksissektoren

Du kan blandt andet kontakte Paw Hjelmberg Laursen, der er revisor for tandlægebranchen. paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

Colosseum gjorde sig umage med at fortsætte driften af klinikken i den samme ånd efter overtagelsen. Vi havde stor indflydelse over driften og fik lov til at fortsætte som vi plejer..

Mette Brande, tidligere klinikejer

Se mere fra tidligere klinikejere og få indsigt i, hvordan et generationsskifte hos Colosseum kan foregå.

Overvejer du pension?

Sælg din klinik og skab rum til faglighed

Hos Colosseum Tandlægerne har vi stor erfaring med at skabe en tryg og værdig overdragelse når generationsskiftet nærmer sig.

Vi tilbyder professionel støtte og sparring i både salgsproces og i den efterfølgende drift.

Vi hjælper med administration, personaleledelse, faglig uddannelse og udvikling, indkøbsaftaler, markedsføring og GDPR-compliance, så du kan slippe for de daglige administrative byrder og fokusere på det, du brænder for!

Har du spørgsmål eller ønskes en uforpligtende snak? Kontakt os:

Niklas Odengard

Mergers & Acquisitions

Telefon: 26 358 853

Mail: niklas@colosseumklinikken.dk

Peter Bjerre Bøystrup, rådgiver bl.a. tandlæger om juridiske forhold. Foto: Advokatfirmaet Rödstenen I/S

Advokaten:

Af Partner og advokat Peter Bjerre Bøystrup , Tandlægernes Advokat og Advokatfirmaet Rödstenen I/S

Sådan sikrer du klinikkens overlevelse ved skilsmisse

Klinikejere bør overveje om klinikken skal omfattes af særeje, så driften kan fortsætte ved

separation, skilsmisse eller dødsfald. Læs her hvordan begge ægtefæller sikres bedst muligt.

Man bør som klinikejer overveje, om det vil være en fordel at gøre virksomheden til klinikejers særeje, hvis man ønsker at beskytte både sig selv og virksomheden mod de potentielle problemer, der kan opstå, hvis virksomheden bliver inddraget i bodelingen i tilfælde af separation, skilsmisse eller dødsfald. Den overordnede betragtning er således, at det er vigtigt for tandlægeklinikken som virksomhed, at driften kan fortsætte uforstyrret, selvom en klinikejer indgår ægteskab, bliver separeret eller skilt.

Mange klinikejere tager sædvanligvis stilling til spørgsmålet om særeje, når de køber klinik, da denne begivenhed er en naturlig anledning til også at forholde sig til, hvordan man er stillet økonomisk og juridisk i tilfælde af skilsmisse, separation, alvorlig sygdom eller død, og om man har behov for at få etableret en ægtepagt, testamente og/eller fremtidsfuldmagt. En del klinikejere får imidlertid af den ene eller anden årsag ikke taget stilling til disse spørgsmål og oprettet de relevante juridiske dokumenter, hvilket kan have den uheldige konsekvens, at de ikke opnår den retsstilling og position, som de kunne have ønsket, hvis privatlivet pludselig tager en uventet drejning.

Det kan for nogle bero på, at det kan være ubehageligt og konfliktfyldt at tage en samtale med sin ægtefælle om, at man ikke ønsker at dele virksomheden ligeligt i tilfælde af separation eller skilsmisse. For andre klinikejere kan det snarere være et spørgsmål om forglemmelse, mens nogle klinikejere slet ikke finder det relevant at overveje at etablere et særeje for at undgå deling af virksomhe-den ved separation, skilsmisse eller dødsfald.

Særeje etableres ved ægtepagt

Man etablerer særeje ved at oprette en ægtepagt, der har karakter af en forhåndsaftale mellem ægtefæller om, hvordan hele eller dele af formuen skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Hvis den ene ægtefælle modtager virksomheden som en gave eller ved arv, kan særejet dog også etableres ved en bestemmelse fra gavegiver i et gavebrev henholdsvis afdøde i et testamente.

Udarbejdelse af en ægtepagt kræver enighed mellem ægtefællerne, da en ægtepagt ikke kan laves ensidigt, ligesom man heller ikke kan kræve, at den anden ægtefælle underskriver en ægtepagt. Alle ægtepagter skal både underskrives og tinglyses i Personbogen for at være gyldige, og helt generelt bør man være varsom med selv at begive sig ud i at udarbejde en ægtepagt uden rådgivning fra en advokat. Det skyldes, at der ikke er fuldstændig aftalefrihed ved oprettelsen af en ægtepagt, hvorfor man risikerer at få lavet en ugyldig aftale, som typisk først bliver opdaget på det tidspunkt, hvor man strides om en eventuel deling.

Bodeling ved separation og skilsmisse uden særeje

Hvis man som klinikejer ikke har indgået en ægtepagt, hvor virksomheden er gjort til særeje, vil klinikken blive inddraget i bodelingen ved en skilsmisse, separation eller dødsfald. Udgangspunktet er i så fald, at klinikken er delingsformue med den konsekvens, at klinikejeren er forpligtet til kvantitativt at medregne halvdelen af klinikkens handelsværdi i fællesbodelingen med den tidligere ægtefælle. Klinikkens værdi skal derfor fastsættes ved en se -

Foto: Colourbox

Kan klinikken overleve en skilsmisse? Det spørgsmål inddrager også en evetuel ægtefælle, hvorfor det kan være nødvendigt at lave et særeje til klinikken. Spørgsmålet bør afklares, inden der opstår en konflikt i ægteskabet.

Foto: Colourbox

paration eller skilsmisse, og hvis ægtefællerne ikke kan blive enige om værdien, vil en uafhængig tredjepart skulle vurdere værdien og eventuelt med skifterettens mellemkomst, da ægtefællerne har modstridende interesser. Klinikejeren vil således typisk have en interesse i en lavere værdi, mens den tidligere ægtefælle ønsker en højere værdi. Navnlig for tandlægeklinikkers vedkommende vil der desuden ofte være grundlag for en diskussion om en del af klinikkens goodwill kan henføres til klinikejerens person og derfor skal holdes uden for værdiansættelsen og bodelingen. Erfaringsmæssigt kan en bodeling derfor udvikle sig til en både langstrakt og konfliktfyldt proces, der kan strække sig over flere år og involvere en tur gennem retssagssystemet, indtil der foreligger en afklaring og endelig bodeling. Hvis man alene ejer klinikken, kan man som klinikejer i den situation have mindre interesse i at udvikle klinikken i denne periode for at undgå at skulle dele værdiforøgelsen med den tidligere ægtefælle, hvilket kan påvirke klinikkens værdi og fremtid negativt. Ejer man klinikken med en eller flere kompagnoner, er der dog flere interesser i at sikre virksomhedens fortsatte udvikling og dermed mindre risiko for, at man bevidst udsætter klinikken for skade for at genere sin tidligere ægtefælle.

Udover at have modstridende interesser i forhold til værdiansættelsen, kan klinikejeren stå overfor en likviditetsudfordring, hvis klinikken ikke er gjort til særeje, da klinikejeren skal betale halvdelen af virksomhedens værdi til den tidligere ægtefælle. Dette risikerer at få negative konsekvenser for virksomhedens drift, da det kan skabe økonomisk pres og nødvendiggøre optagelse af lån i klinikken eller ultima-tivt kræve et salg af klinikken. Hvis man ejer klinikken sammen med flere andre, er det af samme årsag sædvanligt, at parterne i deres ejeraftale indskriver en gensidig forpligtelse til at etablere særeje for at undgå, at en ejers separation eller skilsmisse kommer til at påvirke den fælles virksomhed negativt, fordi vedkommende bliver så likviditetsmæssigt presset, at vedkommende tvinges til at sælge sin andel af klinikken.

Bodeling ved separation og skilsmisse med særeje

Hvis ægtefællerne har indgået en ægtepagt, der gør klinikken til klinikejerens særeje, vil virksomheden i tilfælde af separation eller skilsmisse ikke blive inddraget i bodelingen. Man undgår dermed blandt andet eventuelle

»

Det kan for nogle være ubehageligt og konfliktfyldt at tage en samtale med sin ægtefælle om, at man ikke ønsker at dele virksomheden ligeligt i tilfælde af separation eller skilsmisse.

problemer omkring værdiansættelsen og likviditetsmæssige udfordringer i forhold til at kunne udbetale halvdelen af klinikkens værdi til ægtefællen.

Nogle ægtefæller vil imidlertid ikke opleve det som en fair løsning, hvis den ene ægtefælles klinik holdes helt uden for bodelingen i tilfælde af skilsmisse eller separation. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor klinikejerens ægtefælle har sat sin egen karriere på standby gennem en årrække for at give klinikejeren den fornødne frihed til at kunne lægge det nødvendige antal arbejdstimer på klinikken. Det er derfor både muligt og relevant at overveje, om den ikke-ejende ægtefælle ved etableringen af særejet for klinikken måske skal kompenseres ved, at et andet aktiv som f.eks. en fast ejendom gøres til ægte-fællens særeje, eller at der etableres en ægtepagt om ligedeling af pensioner. Der er således mange muligheder for på baggrund af en konkret rådgivning at skræddersy en løsning, der kan kompensere for en urimelig forfordeling af den ikke-ejende ægtefælle ved skilsmisse eller separation.

Forskellige former for særeje I ægtepagten skal ægtefællerne tage stilling til, hvilken særejeform de ønsker. De skal således overordnet vælge, om de ønsker at etablere et fuldstændigt sær- eller skilsmissesæreje. Valget af særejeform har navnlig betydning for, hvordan værdien af klinikken skal håndteres i tilfælde af en ægtefælles dødsfald. Hvis ægtefællerne således ønsker, at klinikken skal forblive hos ejer-ægtefællen i alle tilfælde, herunder efter dødsfald, vælger de et fuldstændigt særeje. Hvis de derimod kun ønsker at sikre ejer-ægtefællen klinikken ved skilsmisse og separation, men ønsker, at klinikken bliver delingsformue ved dødsfald, vælges et skilsmissesæreje.

Et skilsmissesæreje kan betyde, at den efterlevende ægtefælle får mulighed for at sidde i uskiftet bo med klinikken og dermed kan få en større andel af formuen. Hvis begge ægtefæller ønsker at sikre, at klinikken fortsætter uden for dødsboet, kan de vælge et kombinationssæreje. Dette kan eksempelvis fastslå, at hvis den ikke-ejende ægtefælle dør først, forbliver virksomheden klinikejerens fuldstændige særeje. Hvis klinikejeren dør først, bliver særejet til delingsformue, og den efterlevende ægtefælle får ret til både boslod og arveret i forhold til klinikkens værdi.

Som tillæg til en ægtepagt, er det vigtigt supplerende at overveje behovet for at skrive et testamente. Et testamente sikrer den arvemæssige fordeling, når klinikejeren går bort. Ved hjælp af et testamente kan klinikejeren fordele virksomhedens værdi individuelt mellem sine arvinger med respekt for arvelovgivningens regler om tvangsarv. Opretter man derimod ikke et testamente, er det arveloven som regulerer, hvordan arven skal fordeles mellem klinikejerens arvinger. Det kan betyde, at klinikken ikke kan drives videre efter klinikejerens død, eller at klinikken må sælges eller opløses. Endelig er det også relevant i et testamente, at man overvejer at udpege en bobestyrer, der sammen med arvingerne kan forestå en effektiv proces omkring realisering af klinikken i tilfælde af klinikejerens død, da tilskudsbe-kendtgørelsen indebærer, at en klinik som hovedregel skal afhændes inden for 6 måneder efter klinikejerens dødsfald, hvis man ikke skal risikere at retten til at modtage sygesikringstilskud ophører.

Opretter man ikke et testamente, er det arveloven som regulerer, hvordan arven skal fordeles mellem klinikejerens arvinger. Det kan betyde, at klinikken ikke kan drives videre efter klinikejerens død.

Om Rödstenen Advokatfirma I/S

Rödstenen Advokatfirma I/S er specialister i rådgivning af tandlæger. Ud over den løbende rådgivning om blandt andet ansættelsesret bistår vi årligt i mange praksishandler og andre sager, der alle vedrører ejer- og generationsskifter inden for sundhedsbranchen. Det er din sikkerhed for et godt resultat. Ovenstående artikel kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

VarioSurg4 Maksimal præstation. Minimal behandlingstid.

VarioSurg4 muliggør hurtig og enkel fjernelse/ formning af knogle, med avanceret ultralydsteknik. NSK tilbyder et bredt sortiment af spidser, tilpasset forskellige indikationer som sinusløft, extraktioner og parodontalkirurgiske behandlinger bla. Nye funktioner som trådløs fodkontrol, sammenkobling via Bluetooth med vores kirurgmaskine Surgic Pro2, samt et brugervenligt display, gør VarioSurg4 til et naturligt valg, til at skabe et effektivt arbejdsmiljø.