REV ISOREN: HVAD BETYDER NY SKATTELOV FOR
Sådan behøver det ikke at være
Kig på billedet. Har du oplevet frustrationerne med alt for megen registrering, administration og bunker af opgaver, der bare vokser? Men sådan behøver det ikke at være. Det vender vi tilbage til.
Når du har valgt et job i dentalbranchen, er det sandsynligvis fordi, du er optaget af tænder, fagligheden og af at gøre en forskel for patienterne. Men som klinikejer følger meget mere med. Det giver store muligheder for at udfolde sig inden for ledelse, udvikle branchen, fagligheden og medarbejderne samt skabe en vision for den perfekte klinik til gavn for patienterne.
Men der følger også en hel del administrative opgaver, bureaukrati, tidrøvere og besvær med. For nogle kan det være lidt for meget af det trælse.
I dette nummer præsenterer vi Carina Robanke, som har stor erfaring i ledelse, HR og administrative processer, blandt andet inden for dentalbranchen, hvor hun har været ansat. Hun giver gode råd til, hvordan man får struktur på ledelses- og udviklingsopgaverne, så de bliver en mere naturlig del af årets gang på klinikken.
Vi håber, at hendes artikel kan være god inspiration for jer klinikejere og ledere ude på klinikkerne.
I samme boldgade er der også i dette nummer gode råd og ny viden i artiklerne fra både vores faste advokat og revisor. Disse artikler handler dels om forskelsbehandlingsloven, som betyder, at man skal være varsom med opsigelse af bestemte medarbejdergrupper, og dels om ny lovgivning på skatteområdet, som kan få stor betydning for både klinikejeres private økonomi og for virksomhedsdriften.
Bladet rummer også denne gang et portræt af en af jeres kolleger. Denne gang er det retsodontolog Dorthe Arenholt Bindslev, der hjælper politiet med at identificere personer, som er afgået ved døden under mystiske omstændigheder. Som en del af hendes arbejde var hun blandt andet udsendt for at hjælpe med opklaringsarbejdet under tsunamien i Sydøstasien. Hendes arbejde med retsodontologi suppleres med en stilling som specialtandlæge i en kommune, så hendes arbejdsliv er ret så afvekslende: fra glade børn til tragiske dødsfald.
Rigtig god læselyst.
Torben Elsig-Pedersen, redaktør, Erhvervsmagasinet Dental torben@magasinhuset.dk
Foto: Colourbox
INDHOLD:
Kort nyt
Tandlægeliv: Mellem død og friske børn
Ret sodontolog fortæller om sit arbejde
Le delse: Struktur giver trivsel
IK IGAI dental academy
Dental debat: PTO kæmper for klinikejerne
Revisoren: Kig på din skat før det er for sent
Ad vokaten: Opsigelse
UDGIVER:
FrontMedia
Frederiksgade 45, Baghuset, 8000 Aarhus C
REDAKTION:
Ansvarshavende: Mads Tjærby
Redaktør: Torben Elsig-Pedersenredaktion@erhvervsmagasinetdental.dk - 40945740
ANNONCER:
Kontakt: Jan Byskou - jan@frontmedia.dk - 22767081
ABONNEMENT:
Rettelser og nytegning: jan@frontmedia.dk
LAYOUT:
Magasinhuset: Peder Lund - redaktion@magasinhuset.dk
TRYK:
Jørn Thomsen Elbo A/S
FORSIDEFOTO: Colourbox
DISTRIBUTION:
E r hvervsmagasinet Dental udkommer til samtlige private tandlægeklinikker, private tandteknikere- og tandplejeklinikker samt offentlige tandlæge- og tandplejeklinikker. Hertil cirka 200 eksemplarer til branchens leverandører og mediabureauer. Oplag: +2.800.
Erhvervsmagasinet Dental samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæ ssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i publikationen.
Erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold er ikke tilladt.
Erhvervsmagasinet Dental modtager gerne redaktionelle indlæg, men forbeholder sig r e t til at afvise såvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse.
OMDELING: Bladkompagniet
TRIOCLEAR™ ALIGNERE
Vidste du, at alignerbehandlinger ikke kun kan benyttes til æstetiske forbedringer, men også til funktionelle justeringer og som forberedelse til restaureringer? Derfor er alignerbehandlinger en oplagt løsning i mange sammenhænge!
Med TrioClear™ får du adgang til lokal support på dansk, samt prisvenlige kurser, der er skræddersyet til hele klinikkens personale. Det giver jer mulighed for effektivt at fordele opgaverne og behandle flere patienter.
TrioClear™ er for alle tandlæger, og vores team står klar til at hjælpe dig i gang!
Besøg www.elysee-dental.dk/trioclear
KORT NYT
Indfør en tandkonto til alle danskere
Alle danskere skal have en tandkonto, der kan bruges på tandlægebesøg. Det foreslår en tænketank, der vil satse på forebyggelse og gøre op med uligheden i tandsundhed.
Fire ud af 10 voksne danskere går ikke regelmæssigt til tandlæge, og det er ofte den høje egenbetaling, der afholder danskerne fra tandlægen. Derfor skal der indføres en tandkonto til alle danskere over 21 år med 400 kr. i årligt offentligt tilskud. Tandkontoen skal kunne gemmes i op til to år, så man samlet kan få tilskud til behandling for 800 kr.
Det foreslår en tænketank nedsat af Tandlægeforeningen, der består af en bred vifte af aktører på sundhedsområdet.
»En tandkonto vil motivere flere til at gå til tandlæge, så vi kan forebygge i stedet for at behandle sygdom. Det har man rigtig gode erfaringer med i Sverige. En tandkonto vil også afbureaukratisere og skabe mere tilgængelighed,« fortæller tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby, som er formand for tænketanken.
Årets tema: Hånd- og mundhygiejne
Hygiejneugen i uge 38 med start mandag den 16. september 2024 får hånd- og mundhygiejne som tema.
Rådet for bedre hygiejne, som står bag ugen, ser frem til en uge fyldt med spændende aktiviteter og initiativer, der fremmer bedre hygiejne på tværs af hele landet.
Igen i år er der lavet materialer, der henvender sig til kommuner; særligt til arbejdspladser, skoler, daginstitutioner og ældrecentre.
Årets tema er god hånd- og mundhygiejne i alle livets faser. Dette tema sætter fokus på vigtigheden af hygiejne fra barnsben til de ældre år.
Ukvemsord får efterspil
Tandlægebladets redaktion har oplevet, hvad enhver redaktør frygter. At en graverende fejl betyder, at hele oplaget af bladet må trækkes tilbage. Det skete, da Tandlægebladet i sommer sædvanen tro bragte billede og navne af de nye dimittender fra Tandlægehøjskolen. I navnelisten havde en af de nye tandlæger fået tilføjet mellemnavnet ”Møgsvin”. Navnelisten var udført af en betroet studerende og Tandlægebladet havde ikke læst korrektur på listen.
Foruden at trække hele oplaget af bladet tilbage, så har Tandlægeforeningens hovedbestyrelse nu besluttet at ekskludere det medlem, der har været ansvarlig for, at der er brugt et ukvemsord om en af dimittenderne fra København. Hovedbestyrelsen har også udtrykt sin utilfredshed over for Tandlægebladets redaktion.
Ved at fremme gode hygiejnevaner gennem hele livet kan vi reducere sygdomme, forbedre sundheden og skabe et mere sikkert miljø for alle.
De usynlige hygiejnefælder
· Telefon
· Tryklås
· Tastatur
· Håndtag
��
God tone på klinikken
Mobning og seksuel chikane er velkendt på flere arbejdspladser. Tidligere studier har vist at det også gælder i dentalbranchen, hvilket tidligere er omtalt i magasinet Dental. Men der er nu hjælp at hente for at komme problemet til livs.
Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Institut for Psykologi på Syddansk Universitet har udarbejdet en guide til, hvordan arbejdspladsen kan arbejde med at undgå negative handlinger.
I guiden ’God Tone på Arbejdspladsen’ kan man få en hel køreplan for, hvordan man kommer problemerne til livs og arbejder med udfordringerne på den enkelte arbejdsplads.
Se mere her: www.nfa.dk/vaerktoejer/andre-vaerktoejer/god-tone
Mange vil være tandlæge
Mens der i nogle af de store velfærdsfag er nedgang i antal ansøgere til uddannelsen, så er der fortsat rift om at komme ind på tandlægestudiet. 2.363 har søgt om at komme ind på odontologi, hvilket er en anelse mere end sidste år.
224 nye studerende slap gennem nåleøjet og kan nu starte studierne på tandlægeuddannelsen i Aarhus eller København.
Gode lønninger i tandbranchen
Uddannelse betaler sig både for den enkelte og for samfundet. Og en uddannelse inden for dentalbranchen ligger lunt i svinget, når det handler om tallene på lønsedlen. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd.
Analysen viser også, at akademikeres gennemsnitlige forventede livserhvervsindkomst er 14,3 millioner kroner højere end sammenlignelige personer, der kun har gennemført en gymnasial uddannelse. Tallet dækker dog over store forskelle mellem forskellige akademiske uddannelsesgrupper.
Læger toppen listen over forventet livsindkomst med 37,4 mio kr., godt forfulgt af tandlæger på andenpladsen med 31,4 mio. kr. i disponibel livsindkomst. Den gennemsnitlige disponible livsindkomst for akademikere er 26,5 mio. kr.
Til øvrig sammenligning kan nævnes disponible livsindkomster for fx lærere (18,9 mio. kr.), arkitekt (20,3 mio. kr.), sygeplejerske (18,5 mio. kr.).
Opgørelsen viser samtidig, at tandklinikassistenter har udsigt til en disponibel livsindkomst på 15,5 mio. kr.
ALWAYS THE RIGHT CHOICE!
Nyhed: hygiejneBæredygtig til tandklinikdin
To bliver til fire. Desinfektions- og rengøringssortimentet til dit sugeanlæg vokser. Siden 1965 har Orotol® og MD 555 cleaner vist deres værd på tandklinikker i hele verden. Fordi deres virkning og pålidelighed ikke kan overgås. Nu udvider vi dette ”succes-team”. Orotol ® plus pH 7 og MD 555 cleaner organic kombinerer sikkerhed og bæredygtighed til din tandklinik. Virksomme og skånende via pH-neutralitet og naturidentisk citronsyre. Naturligvis made in Germany.
Se mere på: www.duerrdental.com/bæredygtig-hygiejne
Af Jakob Rohde-Brøndum , redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
Et tandlægeliv mellem døden og friske børn
Dorthe Arenholt Bindslev er både ledende specialtandlæge, ph.d., i Silkeborg Kommunale
Tandpleje og adjungeret professor i retsodontologi. Det er dejligt bekræftende arbejde, som komplementerer hinanden, fortæller hun.
For de fleste er døden og sunde børn med bøjle på tænderne to vidt forskellige verdener. Men for Dorthe Arenholt Bindslev er det hverdag. Hun har gennem en lang karriere arbejdet som både specialtandlæge og retsodontolog. Og hun kan lide det.
»Retsodontologi og friske børn med sunde tænder, som måske sidder lidt alternativt, er selvfølgelig meget kontrastfyldt. Men jeg sætter stor pris på begge steder. Det er dejligt bekræftende arbejde, som efter min mening komplementerer hinanden,« fortæller Dorthe Arenholt Bindslev.
Interessen for retsodontologien stammer helt tilbage fra studietiden på Aarhus Universitet, hvor Dorthe Arenholt Bindslev på et tidligt tidspunkt kom med til nogle retsodontologiske undersøgelser på den oral patologiske afdeling.
»Senere, da jeg var færdiguddannet og havde været ude og praktisere på klinik, kom jeg tilbage til tandlægeskolen for at undervise og forske, og der fik jeg et forskningsstipendium på den oral patologiske afdeling, indenfor kræftudvikling i mundhulen. Samtidig startede jeg allerede der oplæring i retsodontologi, fordi professoren på den afdeling tegnede retsodontologien på tandlægeskolen i Aarhus på det tidspunkt. Jeg har arbejdet med retsodontologien lige siden, som et parallelt spor til alt det øvrige, jeg har beskæftiget mig med inden for odontologien.«
Grænsefladen mellem tandlægefaget og medicin er spændende Dorthe Arenholt Bindslev erkender, at det er et lidt specielt hjørne af tandlægefaget, men det tiltaler hende, at man kan bruge hele det brede felt af sin tandlægefaglige viden i bevissammenhæng.
»Min største interesse har altid ligget i grænsefladerne mellem tandlægefaget og det medicinske fagområde. Indenfor retsodontologien arbejder man sammen med mange forskellige fagdiscipliner, herunder naturligvis retspatologer, antropologer og retskemikere, og dertil politiet og retsvæsenet.
Men samarbejde med andre fagspecialer kan ofte være relevante, når der skal dykkes ned i detaljer, som er relevante i forbindelse med efterforskning og bevisindsamling,« understreger hun.
Tænderne er et bibliotek af informationer
Hovedopgaven indenfor retsodontologien er identifikation af omkomne. Det kan f.eks. være i forbindelse med ulykker, brande eller dødfundne, som har været nedgravet, ligget i vand gennem længere tid, eller er fundet under mistænkelige omstændigheder, f.eks. ligget død i hus eller lejlighed i længere tid, hvor man er usikker på, om det er beboeren.
»Tænderne bruges til identifikation, fordi der er et helt bibliotek af informationer i vores tandsæt. Især når man har gode udførlige tandlægejournaler fra den danske tandlægestand at sammenligne med. For man skal selvfølgelig have et sammenligningsgrundlag. Ellers kommer man ikke så langt,« siger Dorthe Arenholt Bindslev og tilføjer, at retsodontologer også kan bistå med at undersøge forhold i kæbe- og tandområderne, som led i efterforskning.
Jeg tror, at jeg gennem mine mange år i fagområdet har set stort set alle afskygninger af døden på den dramatiske måde. Nogle oplevelser ryster man aldrig helt af sig
»Det er en helt anden måde at bruge sit tandlægefag på, fordi man har en bred samarbejdsflade med andre fagspecialer samt politiet og retsvæsenet.«
Hurtig udrykning
En typisk identifikationssag begynder oftest med, at politiet kontakter retsmedicinsk institut, som herefter kontakter retsodontologen.
»Det skal ofte gå rimeligt hurtigt, især af hensyn til de pårørende, som gerne vil have hurtig besked, men også af efterforskningsmæssige grunde. Det kan f.eks. være i forbindelse med brand eller en bilulykke med flere i bilen, hvor det vigtigt at få fastslået, hvem der er hvem.« Politiet går hurtigt i gang med at finde ud af, hvor formodet afdøde har gået til tandlæge. Når de har det, skaffer de det journalmateriale som er tilgængeligt; evt. fra flere klinikker. Det kan f.eks. både være fra den kommunale tandpleje og privat praksis afhængigt af afdødes alder.
Undersøgelse uanset tilstand
Det er ikke altid, at oplysningerne på den formodet afdøde foreligger på undersøgelsestidspunktet, men lige så snart det kan lade sig gøre, får retsodontologen dem. Undersøgelsen foregår ofte i tilknytning til en obduktion, men ikke altid. »Det er jo ikke en levende patient, der kan assistere til undersøgelsen og selv gabe op, så undersøgelsen foregår med de instrumenter, som er nødvendige for at skabe forhold til at kunne foretage en grundig detailundersøgelse under de specielle forhold. Det kræver særlige kompetencer hos retsodontologen, for uanset hvilken tilstand afdøde er i, skal man kunne foretage undersøgelsen. Det kan f.eks. være, at man er nødt til midlertidigt at fjerne en kæbe for at kunne undersøge alle tænderne,« fortæller hun.
Men ellers er undersøgelsen helt overvejende den samme, som når man får foretaget en almindelig undersøgelse hos tandlægen. Ved en retsodontologisk undersøgelse skal imidlertid hver eneste tand detaildokumenteres. Foruden klinisk undersøgelse med røntgenstatus foreligger CT-skanning og fuld klinisk fotoserie, som efterhånden ofte afløses af 3D foto-skanning.
»Jo flere karakteristiske identiske detaljer der kan findes i både tandlægejournal og på den afdøde, jo større mulighed for sikker retsodontologisk identifikation. I henhold til internationale standarder arbejder vi med fire niveauer: Sikker, sandsynlig, mulig eller udelukkelse.«
Har set alle afskygninger af døden Selv om undersøgelsen kan ligne en almindelig tandundersøgelse, så erkender Dorthe Arenholt Bindslev, at der også er meget ubehagelige oplevelser forbundet med at være retsodontolog.
»Jeg tror, at jeg gennem mine mange år i fagområdet har set stort set alle afskygninger af døden på den dramatiske måde. Nogle oplevelser ryster man aldrig helt af sig. Men hvis man ikke kan rumme det og ikke kan sove om natten, så skal man selvfølgelig trække sig,« siger Dorthe Arenholt Bindslev og understreger, at arbejdet som retsodontolog også har en stor tilfredsstillelse. »Det er en stor faglig tilfredsstillelse, at man efter et tragisk og ikke sjældent ganske dramatisk forløb bidrager til at sætte et afsluttende punktum. Man er med til at sætte samfundsordenen på plads. Opgaven er fuldført og den afdøde er pakket pænt sammen før udlevering til de pårørende for deres videre bearbejdelse af tabet.«
»
Jo flere karakteristiske identiske detaljer, der kan findes i både tandlægejournal og på den afdøde, jo større mulighed for sikker retsodontologisk identifikation.
I henhold til internationale standarder arbejder vi med fire niveauer: Sikker, sandsynlig, mulig eller udelukkelse.
DORTHE ARENHOLT BINDSLEV
Ledende specialtandlæge, ph.d., Silkeborg Kommunale Tandpleje, og adjungeret professor (retsodontologi), Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet.
Bor i Aarhus-forstaden Brabrand i en gammel villa med stor have. Gift, 4 børn og 8 børnebørn.
Holder i fritiden meget af at hygge med familien, musik, mad, vin, rejser og at arbejde i haven.
Tsunamien er det mest overvældende,
jeg har oplevet
Dorthe Arenholt Bindslev var med til at identificere omkomne danskere efter tsunamien i Sydøstasien 2. juledag 2004
Noget af det mest overvældende, som retsodontologer har oplevet i årtier. Sådan beskriver Dorthe Arenholt Bindslev identifikationsarbejdet efter tsunamien i 2004.
»Det var grænseoverskridende. Med alle de mange omkomne, betingelserne og forudsætningerne, fugtigheden og varmen. Alt var overvældende og uoverskueligt, især i starten,« fortæller Dorthe Arenholt Bindslev.
Tsunamien dræbte over 300.000 mennesker i Sydøstasien, og i Thailand, hvor der var flest danskere, omkom omkring 10.000. »I de første uger sad jeg her i Danmark og hjalp rigspolitiet med at indsamle og bearbejde data på de savnede. I starten troede man, at der kunne være over tusind savnede danskere, så troede man, at det var hundreder, men efterhånden, som der blev etableret kontakt til de overlevende, var der omkring 50 savnede danskere i Thailand.«
Meget uoverskuelig operation
Få dage efter tsunamien sendte Danmark beredskabspersonale afsted bl.a. bestående af politifolk, retspatologer og retsodontologer. »Det var Thailands vurdering, at den store opgave bedst kunne varetages som en stor international operation med deltagelse fra de enkelte lande, som havde omkomne og savnede statsborgere. Man kan ikke bare tage derud og begynde at lede efter danskere. Først skulle Thailand og det internatio-
»
At så mange blev identificeret er hele indsatsen værd og en stor faglig tilfredsstillelse
nale hold beslutte, hvordan den kæmpemæssige opgave skulle gribes an. Katastrofen ramte over en meget lang kyststrækning, hvor alt var slået til pindebrænde. Der var omkring 30 graders varme og høj luftfugtighed. Og i det scenarie, hvor infrastrukturen i første omgang også var smadret, skal der ryddes op, de døde skal indsamles, og man skal prøve at systematisere det hele, så de omkomne kan undersøges og dokumentationen sættes i system. Thaierne var fantastiske til at få ryddet op, men i den første tid, var det hele meget uoverskueligt,« fortæller Dorthe Arenholt Bindslev, som havde to udstationeringer efter tsunamien.
»Vi var typisk derude i 14 dage, hvorefter vi blev sendt hjem. Det var vanskeligt at kapere meget mere. Vi havde også tvungne fridage, hvor vi blev sendt på udflugt for at koble fra, og hver aften samledes hele det danske team til debriefing. Det betød rigtig meget for sammenholdet og bearbejdningen af oplevelserne.«
Alt blev registreret
Danmark havde hold i Thailand i omkring fire måneder i 14 dage ad gangen for at deltage i undersøgelserne og få lavet al den nødvendige dokumentation. »Alle detaljer, som kunne bidrage til signalement af de omkomne, blev registreret, herunder hele den retsodontologiske journalisering, så der lå en fyldig dokumentation på hver enkelt omkomne. Og samtidig begyndte vi så at modtage oplysninger på de savnede fra forskellige lande. Alt blev lagt ind i en stor database. Det var faktisk et dansk system, som nu er blevet videreudviklet, og den dag i dag bruges af Interpol og en lang række lande ifm. store katastrofer,« tilføjer hun.
Database med muligt match
Alle oplysninger fra de omkomne og savnede blev så sammenlignet i databasen, som så kom med forslag til mulige match. Det kunne ifølge Dorthe Arenholt Bindslev være 10, 15 eller 20 forslag, og så sad der så tandlæger og fingeraftrykseksperter, som gennemgik alle matchforslag. »Det var en lang proces – både i forhold til dataindsamling og faglig vurdering. Til sidst blev det bedste match forelagt et internationalt board, som i den sidste ende besluttede, om der kunne udstedes et identifikationsbevis, når alle tilgængelige oplysninger blev lagt sammen.«
Status på danskerne i Thailand blev, at alle savnede blev fundet og identificeret på nær én.
»Det er altid ulykkeligt, når man ikke kan finde og identificere en person, men under de givne vilkår forekommer det næsten utroligt at der kun er én savnet. Havde forholdene været anderledes var der måske mange, der var blevet taget af havet fremfor at være skyllet op på land. At så mange blev identificeret er hele indsatsen værd og en stor faglig tilfredsstillelse,« slutter Dorthe Arenholt Bindslev.
Tandlæge Dorthe Arenholt Bindslev var udstationeret i Thailand to gange efter tsunamien i 2004. Hendes opgave var at hjælpe med at identificere omkomne danskere under naturkatastrofen.
Af Carina Robanke, ledelseskonsulent
LEDELSE & HR FOR KLINIKEJERE:
Overvældet af administration?
Struktur kan være nøglen til ro i maven, effektiv drift og større trivsel.
Hvad brænder du for i dit arbejde? Hvis du er som de fleste tandlæger, jeg taler med, så vil du højst sandsynligt svare sådan her: "Jeg elsker at lave tænder!" Det er nærmest givet på forhånd.
Det er derimod ikke givet, at du også brænder for selve driften af en tandlægeklinik. Alle de administrative opgaver. Og dem er der mange af! Det er en kompleks affære at drive klinik. Kravene til dokumentation er tårnhøje. Styrelsen for Patientsikkerhed, Arbejdstilsynet, Røntgentilsynet: alle kan de banke på og forlange at se dokumentation. For ikke at tale om alle de almindelige procedurer, der skal passes ind hver eneste dag i den daglige drift. Og hvad med medarbejderne? Trives de? Det er meget let at miste overblikket, og det kan give ondt i maven, en følelse af kaos og evig dårlig samvittighed. Ikke mindst er det stressende. Hvordan får man styr på det hele?
Det handler i bund og grund om at få opbygget nogle gode strukturer.
Formelle og uformelle strukturer
Overordnet findes der to slags strukturer, man skal have blik for.
Den første er den formelle struktur, som omfatter, at man får faste procedurer for at opfylde reglerne for dokumentation, så klinikken overholder lovgivningen. Det gælder også de formelle interne retningslinjer som for eksempel arbejdsprocedurer, sikkerhedspolitikker og personalehåndbøger.
Den formelle struktur er vigtig for at sikre, at der er klare retningslinjer og standarder, som alle medarbejdere kan følge.
Carina Robanke giver sparring og gode råd om ledelse og hr. Hun driver konsulentvirksomheden carinarobanke.dk, hvor hun har specialiseret sig i rådgivning af blandt andet tandklinikker. >>>
En sikker måde at miste fodfæstet og skabe en stresset og uproduktiv hverdag er ved at have uklare rammer.
Her er en fornemmelse af, at der noget, der skal gøres, men ingen har helt overblik over, hvad der præcis ligger af opgaver og krav
Foto:
Den anden er den uformelle struktur, som handler om de relationer og kommunikationsmønstre, der udvikler sig naturligt blandt medarbejderne.
Det er den måde vi kommunikerer og er sammen på, men også tonen og sproget, når vi skriver e-mails, sms og andre personlige skriftlige former.
Det er den uformelle struktur, der ofte skaber en positiv arbejdsatmosfære, hvor medarbejderne føler sig trygge og motiverede til at samarbejde og dele viden.
En velfungerende tandlægeklinik kræver både en stærk formel og uformel struktur.
Skab klare rammer
En sikker måde at miste fodfæstet og skabe en stresset og uproduktiv hverdag er ved at have uklare rammer. Her er en fornemmelse af, at der noget, der skal gøres, men ingen har helt overblik over, hvad der præcis ligger af opgaver og krav, og hvad der mangler at blive gjort. Og hvem skal gøre det? Er det mig? Er det min kollega? Skal jeg lige tjekke op på det?
Det er frustrerende. Derfor er det vigtig at skabe helt klare rammer og faste strukturer. I boksen er en række lavpraktiske anbefalinger til, hvordan man kan gøre dette.
Husk at arbejde aktivt med strukturerne
Strukturer må ikke blive statiske: "Nu har vi én gang besluttet, at sådan er det. Så er det sådan!" Evaluér løbende på møder: Hvordan går det? Er det noget, der kan gøres bedre?
Nedskrevne retningslinjer som for eksempel arbejdspladsvurderinger og personalehåndbog må heller ikke gå hen og blive støvede papirer, der blot ligger i en skuffe. Brug det aktivt, og hold det levende. Det kan for eksempel
Carina Robanke hjælper tandklinikker med at få struktur og rammer. Hun har mere end 25 års erfaring med HR og ledelse.
Få mere viden på: www.carinarobanke.dk
være en god idé ved hvert møde at sætte fokus på et af punkterne i personalehåndbogen, så man hele tiden får det aktualiseret. Hvad betyder det for eksempel, hvis vi skriver, at vi lægger vægt på god kommunikation?
Inddrag medarbejderne
Strukturens betydning varierer fra person til person og fra klinik til klinik. For nogle er en høj grad af struktur nødvendig for at bevare overblikket og undgå frustrationer. Manglende struktur kan føre til kaos og stress, hvilket gør det svært at fokusere og være produktiv.
For andre kan for meget struktur føles begrænsende og hæmmende for kreativitet og fleksibilitet. Det er derfor vigtigt at finde en balance, hvor der er nok struktur til at skabe stabilitet, men også plads til fleksibilitet og individuelle tilpasninger.
Hvordan finder man den balance på den enkelte klinik?
Det gør man bedst ved at inddrage klinikkens medarbejdere. Det kan gøres gennem f.eks. workshops og møder, hvor alle har mulighed for at bidrage med deres input og erfaringer. Når medarbejderne føler ejerskab over processerne, er de mere tilbøjelige til at bruge og følge dem. Det kan have en positiv betydning for arbejdsmiljøet og føre til, at medarbejderne opnår ny viden, nye færdigheder og en forbedring i arbejdsgangene.
Overblik giver overskud
Uanset om man hører til den type af personer, der ikke har stort behov for struktur og måske ligefrem sukker, når man hører ordet, så kommer man ikke udenom, at der er mange bindende opgaver, som skal løses, når man driver klinik. Ved at få overblik over dem og indføre faste arbejdsgange frigiver man tid og overskud til dét, det hele handler om: En hverdag med tid og fokus på patienterne og arbejdet som tandlæge.
Sådan skaber du klare rammer på klinikken
• Skab overblik over de krav, klinikken skal opfylde til dokumentation, og udarbejd en detaljeret arbejdsprocedure, der beskriver, hvad der skal gøres, hvornår det skal gøres, og hvem der har opgaven.
Udarbejd ligeledes et årshjul med alle de opgaver, der skal udføres i
Få struktur på MUS-samtalerne, hvornår og hvordan skal de holdes. Hvordan med det sociale liv? Vil I have tradition for en sommerfest? En julefrokost? En fødselsdagsbuket? Få det sat i system.
Implementer teknologiske løsninger, der kan hjælpe med at
Sustainability matters
Hos TePe er vi overbeviste om, at det både er muligt og nødvendigt at omstille sig til en bæredygtig fremtid. Sammen kan vi gøre en forskel allerede i dag. Derfor producerer vi vores produkter til oral sundhed med anvendelse af bæredygtige materialer* og vedvarende energi.
Børster af høj kvalitet & plastovertrukket metaltråd
Bæredygtige materialer*
Ergonomisk og gribevenligt skaft
DENTAL DEBAT
Tag del i debatten om branchens vilkår. Send synspunkt til redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
Af Ole Marker, adm. direktør i PTO - Praktiserende Tandlægers Organisation
2+2 kan give 5,
hvis tandlægerne samarbejder
Kombinationen af særinteresser og samarbejde er vejen frem for vores fag – hvis vi skal have indflydelse på udviklingen og vores arbejdsforhold.
Historisk set har tandlægerne altid været betragtet som lillebror. Et lille fag i et stort sundhedssystem. Vi skal derfor være skarpere og dygtigere for at fylde og få indflydelse, når det gælder. Tandsundhed og tandlægernes kompetencer betyder ekstremt meget i folkesundheden - det skal vi værne om og være stole af. Vi må erkende, at tiden hvor indflydelse på lovgivningen kom af sig selv med den hvide kittel og titel, er forbi. Vores fag skal brandes og sikres gennem kontinuerlig interessevaretagelse, for at få kontrol over vores arbejds- og driftsforhold.
Nogle kollegaers ytringer på Facebook er – i bedste fald – til at trække på smilebåndet over. Og i værste fald direkte skadelige for en samlet stand og for respekten om vores faglighed
Alt for mange kollegaer forstår ikke dette faktum og er frustreret over hvad de oplever. Frustrationen ses i særdeleshed i debatter på de sociale medier. I PTO forstår vi frustrationerne og har klart meldt ud, hvad vores fokus er og mulige løsningsforslag er. Facebooks sort/hvide kommentarspor er ikke løsningen - og den slags debat gavner på ingen måde vores stand. Jeg ved at det er en upopulær udmelding, men nogen skal sige det. Nogle kollegaers ytringer på Facebook er - i bedste fald – til at trække på smilebåndet over - og i værste fald direkte skadelige for en samlet stand og respekten om vores faglighed. De udstiller oftest deres egen uvidenhed, men det smitter af på dig og mig –det dur ikke i den virkelig verden.
Løsningen på, hvordan man får nuancer og ordentlighed ind i disse ”facebook-krigere” kan jeg ikke entydigt give, men jeg kan sige at det haster! Vi skal have samlet tandlægerne, hvis vi vil have indflydelse på de næste mange år. PTO er tæt på det lovforberedende arbejde og i den lovgivende verden, spiller kommentarsporenes uenighed en rolle for det resultat, som forhandlingerne skal ende med. I dette efterår bliver der vedtaget lovgivning, som vil have direkte og indirekte indflydelse på dine arbejdsforhold og din klinikdrift i årtier. Hvad er løsningen for at sikre, at vi ikke bare bliver kørt over - og at andre bestemmer over vores branche?
Ensidigt interessevaretagelse er ét element PTO er den eneste i den politiske forhandling, der entydigt kun tænker på klinikejernes virkelighed. Særinteresser og interessevaretagelse af klinikejerens behov skal tages seriøst og her er PTO garant for en ensidig og upåvirkelig fokus på dine udfordringer og ønsker som virksomhedsejer. Vi kan som ingen andre rådgive og støtte dig, når det brænder på. Og gennem vores nye medlemskab af SMVdanmark har vi udvidet paletten af specifik virksomhedsrådgivning - og det sikrer, at vi kan tilbyde den mest omfattende, billigste og bedste brancherådgivning.
Som klinkejer skal du aldrig være i tvivl om, hvem der rådgiver dig og med hvilket fokus det sker. Arbejdsgivervinklen fylder mere og mere ude på klinikkerne, og vi kan mærke at det fylder i klinikejerens hverdag. En hverdag som er blevet mere travl.
Når man kun har et enkelt fokus, nemlig at sikre gode og ordentlige forhold for privat tandlægepraksis, kan man bedre isolere hvor udfordringerne ligger - og præsentere disse for beslutningstagerne. PTO tages seriøst på Borgen og vi er da også ret så nemme at arbejde med, da alle ved hvad vi står for og hvem vi ensidigt repræsenterer.
Uden samarbejde når vi ikke i mål I PTO har vi set løsningen - og arbejder målrettet for at sikre privat praksis gennem både typiske og atypiske samarbejdspartnere. Det er vejen til succes og indflydelse for tandlægestanden.Når der er mange forskellige særinteresser, som forsøger at påvirke den politiske debat, kan partnerskaber, som man ikke lige havde set komme, gøre at 2+2 bliver 5. Traditionelt samarbejder vi med interessegrupper, der alle ligner hinanden. Det kan for eksempel være PTOs samarbejde med ATO og Dansk Tandsundhed i høringsforslag. Men det sker også tit, at PTO finder atypiske samarbejdspartnere: Nogen, der har en anden organisatorisk baggrund og fokus fx Danske Patienter eller SMV.
Gevinst ved samarbjede
Gevinster af sådanne samarbejder kan blandt andet være, at forskelligartede særinteresser sender et samlet stærkt politisk signal om, at vi alle vil kunne stå sammen i et fælles kompromis. Det giver stor tryghed hos politikere og ministerier, da vi med sammenhold viser, at hvis de støtter vores forskellige løsningsforslag, er der bred støtte fra forskellige sociale og økonomiske interesser i samfundet.
Når tandlæger slås
Kontrasten til denne gevinst er, når tandlæger slås indbyrdes – i stil med det de gør på Facebook. Organisationer får ordet og præsenterer hvert deres bud på en løsning – langt fra hinanden og ofte en omgang leverpostej, fordi de skal favne alt for mange forskellige faggrupper. De målrettede forslag udebliver – og det signalerer klart det modsatte overfor politikeren og departementet: Her er en branche som kriges indbyrdes - og dem kan vi spille ud mod hinanden, så de ikke ser skoven for bare træer. Og pludselig overser et faresignal. Budskabet bliver til en overskrift på en branche, som er fyldt med splid og konflikt – og er en useriøs samarbejdspartner, de ikke lytter til.
Kæmper kliknikejernes sag
I PTO står vi ret så fast. Vi har et sikkert og tydeligt ståsted - en reel fokus på klinikejernes sag. Vi skal ikke favne alle grupper i branchen. Jeg håber du vil være med til at gøre privat praksis til et bedre sted at arbejde og drive virksomhed. Det sikrer du bedst gennem et aktiv medlemskab i PTO.
Hvis der skal lyttes til branchen på Christiansborg, må vi sende mere klare signaler, lyder det fra PTO's direktør i dette debatindlæg.
Foto: Christoffer Regild
»
Når tandlæger slås indbyrdes eller når organisationer favner alt for mange forskellige faggrupper, spiller vi hinanden ud mod hinanden. Budskabet bliver til en overskrift på en branche, som er fyldt med splid og konflikt
– og er en useriøs samarbejdspartner, de ikke lytter til.
Af Marija Darwish , Forskningstandplejer , Faglig Klinikchef og Iværksætter
IKIGAI
DENTAL ACADEMY:
En ny begyndelse for udvikling i dental branchen
Dentalbranchen er i konstant udvikling, men mangler ofte de nødvendige støttestrukturer for at fremme trivsel, godt arbejdsmiljø og professionel vækst. Udfordringer som stress, udbrændthed og mangel på ressourcer og støtte kræver nytænkning og fællesskab.
Med 10 års erfaring som forskningstandplejer ved Panum Instituttets forskningsafdeling for parodontologi, en stilling som adjunkt ved Malmø Universitet, en akademiuddannelse i ledelse og en ansættelse som tandplejerchef samt som faglig ansvarlig for en gruppe tandplejere, arbejdede jeg målrettet på at fremme høj faglig udvikling, arbejdsbalance, trivsel og et godt arbejdsmiljø for mine tandplejekollegaer på klinikken.
Dette blev starten på min rejse med at skabe forbindelser mellem forskellige faggrupper og gøre en forskel inden for den dentale branche. Jeg ønsker at skabe et netværk på tværs af branchen, hvor vi kan lære af hinanden og støtte hinandens vækst og trivsel.
Jeg har etableret en netværksgruppe for tandplejere. IKIGAI DENTAL ACADEMY er skabt for at fremme faglig udvikling, personlig vækst og fungere som en brobygning i den danske dentalbranche. Gennem forelæsninger, workshops og samarbejde med specialister holder vi medlemmerne ajour med den nyeste viden, metoder og teknologier, samtidig med at vi hjælper deltagere med at finde deres egen "IKIGAI" – deres formål, motivation og passion i arbejdslivet. Akademiet fungerer som et nyt og unikt fællesskab, der styrker forbindelserne og fremmer trivsel og faglighed på tværs af branchen.
Med IKIGAI DENTAL ACADEMY stræber jeg efter at bygge bro mellem alle dentalprofessionelle, der ønsker faglig udvikling, inspiration og netværk. I denne artikel deler jeg min vision bag netværksgruppen, de udfordringer, vi står over for, og hvordan vi sammen kan skabe en positiv forandring i vores branche – både for vores patienter og for os som faggrupper.
Ansættelse som tandplejerchef - 2020
Som tandplejerchef på Implantatklinik København havde jeg ansvaret for en gruppe tandplejere, hvor jeg sikrede en høj faglig standard og trivsel på
arbejdet. Jeg sørgede for ansættelse og oplæring af nye tandplejere på klinikken og introducerede dem for klinikkens procedurer, herunder behandlingsplanlægning, journalskrivning og overholdelse af overenskomsten. Jeg fokuserede på deres faglige udvikling gennem kurser og patientcases for at holde deres viden opdateret.
Jeg ønskede at skabe et positivt arbejdsmiljø og et effektivt workflow, hvor kollegaer kunne trives og udvikle sig både fagligt og personligt. Dette inspirerede mig til at gøre en forskel også udenfor arbejdspladsen, hvilket førte til oprettelsen af en studiegruppe med fokus på faglig udvikling.
Karriere-arrangement - 2022
I 2022 tog jeg det første skridt mod at inspirere fremtidens tandplejere ved at arrangere min første officielle karriereaften for nyuddannede tandplejere, som dimitterede i 2022.
Målet var at hjælpe de nyuddannede med en glidende overgang fra studielivet til arbejdslivet ved at informere dem om de nødvendige procedurer, der kan hjælpe dem med at opnå et god workflow samt forståelse af de tiltag og krav, som arbejdsgiveren, kollegaerne og patienterne forventer af dem.
Målet var også at inspirere dem til at sætte ambitiøse mål og se de mange muligheder, der ligger foran dem. Selvom begyndelsen kan være udfordrende, er tandplejerfaget fyldt med muligheder. Ved at være vedholdende og opmærksom på de muligheder, der byder sig, kan man skabe en spændende og succesfuld karriere.
Karriereaftenen blev en overvældende succes med deltagere, der gav fantastiske tilbagemeldinger. Min dybe passion for mit fag og min faglige stolthed, kombineret med ønsket om at fremme faglig udvikling og et positivt arbejdsmiljø for tandplejerne, inspirerede mig til at holde foredrag
»
Min mission er at skabe forbindelser mellem forskellige faggrupper i branchen og inspirere til, at vi sammen kan skabe en bedre fremtid for tandsundheden og forbedre arbejdsmiljøet.
IKIGAI DENTAL ACADEMY’s Mission
Faglig udvikling: G ennem samarbejde med førende specialister holder vi vores medlemmer opdaterede med den nyeste viden, metoder og teknologier gennem foredrag, workshops og seminarer, der løfter fagligheden, uden økonomiske omkostninger for deltagere.
Personlig vækst: V i inspirerer tandplejere og andre dentalprofessionelle til at finde deres unikke vej og være passionerede omkring deres arbejde. "IKIGAI" betyder "det der giver livet mening". Vi hjælper medlemmerne med at opdage deres egen IKIGAI, hvilket øger arbejdsglæden og drivkraften.
Brobygning i den dentale branche: V i styrker forbindelserne i den dentale verden og fremmer forståelse, faglighed, trivsel og netværk på tværs af branchen.
Sådan arbejder IKIGAI DENTAL ACADEMY
Vi har allerede berørt en række emner, herunder:
• At t ænke innovativt og forme en unik karrierevej, hvor vi blandt andet udforskede processen med at skrive en bog om tandsundhed, med forfatteren til "Små Bisser" som en inspirationskilde.
• Hvordan man påbegynder en forskningskarriere, hvilke supplerende uddannelseskrav der er nødvendige, samt hvilke samarbejder der skal etableres for at skrive videnskabelige artikler eller deltage i forskningsteams.
• Tv ærfagligt samarbejde omkring patienter med systemiske sygdomme og kompromitterede medicin, baseret på en artikel jeg havde skrevet i samarbejde med to undervisende sygeplejersker.
• Tandblegning, hvor vi gennemgik anamnese, uddelegerings regler, blegemidlers virkningsmekanisme, samt komplikationer og kontraindikation ved blegning.
• Lok alanalgesi, hvor vi gennemgik anamnese, farmakologi, kontraindikationer, præparater og maksimale doser samt komplikationer ved lokalanalgesi.
• Fjernelse af biofilm ved hjælp af Airflow-teknologien fra EMS samt implementeringen af GBT-protokollen samt behandling af parodontitis og mucusitis. Vi drøftede fordelene ved Airflow for både patienter, behandler og klinikken som helhed.
• Vigtigheden af et onboarding-program og mentorordning for nyuddannede tandplejere, med fokus på en god workflow, professionalisme i arbejdet, trivsel og et godt arbejdsmiljø.
for mine kollegaer, herunder dem med mange års erfaring. Disse initiativer markerede starten på min mission om at skabe forbindelser mellem forskellige faggrupper.
Inspiration fra London – efterår 2022
I september 2022 flyttede jeg til London og blev dybt inspireret af de mange succesfulde tandlæger og tandplejere, jeg mødte under mit ophold. Deres engagement og indsats for at forbedre den dentale branche og tandsundheden i England motiverede mig til at tage initiativ.
I England står de over for store udfordringer i tandsundheden, og mange ser det offentlige tandplejesystem som et dysfunktionelt system, som har været skyld i, at over 12 millioner mennesker ikke har råd til at gå til tandlæge eller tandplejer, inklusive børn.
Men der findes passionerede og dedikerede tandlæger og tandplejere, som arbejder målrettet på at skabe en positiv forandring på trods af de mange udfordringer, som det britiske tandplejesystem oplever.
Der findes en eksplosion af tandplejere, der både har master- og ph.d.-grader, og som stræber efter at gøre en forskel i dette system, hvilket har inspireret mig yderligere til at gøre en forskel, ikke kun for mine danske kollegaer eller patienter.
At gøre en forskel internationalt ville være yderst tilfredsstillende. Derfor underviste jeg frivilligt i en svensk børnehave og på en folkeskole i England, hvor fokus var tandsundhed. Derudover oprettede jeg en informationsplatform på Instagram for at dele mine råd om, hvordan man kan fremmer tandsundheden og forebygger tandsygdomme i befolkningen. Jeg afholdt også et webinar for nyuddannede britiske tandplejere for at lette overgangen fra studielivet til arbejdslivet, og inspirere dem i deres karrierevej.
IKIGAI DENTAL ACADEMY – 2023
I oktober 2023 tog jeg initiativ til at stifte en netværksgruppe for danske tandplejere med målet om at fremme faglig udvikling og styrke vores professionelle netværk. Dette førte til etablering af IKIGAI DENTAL ACADEMY, en platform dedikeret til vidensdeling, faglig støtte og kontinuerlig udvikling gennem foredrag, workshops og netværksmøder. Akademiet har til formål at tilbyde kurser, der bygger på den nyeste viden og innovation inden for tandsundhed.
Min mission er at skabe forbindelser mellem forskellige faggrupper i branchen og inspirere mine kollegaer til at finde deres egen passion i arbejdet, så vi sammen kan skabe en bedre fremtid for tandsundheden og forbedre arbejdsmiljøet.
IKIGAI DENTAL ACADEMY repræsenterer en nyskabelse i den danske dentalbranche. Jeg ønsker at samle alle dentalprofessionelle, der søger faglig udvikling, inspiration og netværk. Gennem vores foredrag og netværksmøder stræber jeg efter at skabe en platform, hvor vi sammen kan vokse og løfte vores fag til nye højder.
Vil du vide mere
Følg mig på Instagram: ik igai_dental_academy
LinkedIn: M arija Darwish
Rengøringsservice
IKIGAI: Filosofien bag navnet
Rengøringsservice i 20 år
Rengøringsservice i mere end 20 år
Rengøring til tandklinikker
Rengøring til tandklinikker
Rengøring af tandklinikker
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
IKIGAI er et navn med dyb betydning, en mission med formål og en vision for fremtiden inden for tandplejen. Men hvad betyder dette japanske begreb egentlig, og hvorfor har jeg valgt det som navn til netværksgruppen?
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
eller skriv
"IKIGAI" er mere end bare et ord; det er en filosofi og en vej til at finde mening og formål i vores arbejde. Det handler om at finde den rette balance mellem det, vi elsker, det, vi er dygtige til, det, verden har brug for, og det, vi kan få betaling for.
Delta Rengøring
Vi er nu blevet landsdækkende
Vi overholder NIR’en i tandklinikker. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Teglvej 1,4990 Sakskøbing
Tlf. 4054 6546
Ring eller skriv – NYHED Vi er nu blevet landsdækkende
Ring eller skriv
delta@delta-rengoering.dk
Delta Rengøring
Teglvej 1,4990 Sakskøbing
Tlf. 4054 6546
delta@delta-rengoering.dk
Denne filosofi er en præcis afspejling af mig som tandplejer. De, der kender mig, er bevidste om min store dedikation og passion for mit arbejde samt mit engagement i at gøre en forskel, ikke kun for mine patienter, men også for mine kollegaer i den dentale branche. At kunne forene min passion med mine kompetencer, det økonomiske aspekt og det behov, verden har brug for, indenfor tandsundheden, betragter jeg som en stor gave. Denne gave ønsker jeg at dele med mine kollegaer og måske inspirere dem til at finde deres dybe mening med det, de gør. Det er denne dybere mening og ånd, der ligger til grund for vores netværksgruppe.
Presserende behov for en sådan platform
Som initiativtager har jeg oplevet et presserende behov for en sådan platform, og responsen har været overvældende positiv. Netværksgruppen blev hurtigt populær blandt tandplejere, ikke kun i København, men også i andre dele af Danmark. Jeg etablerede netværket i oktober 2023 med en lille, nøje udvalgt gruppe. Da jeg præsenterede emnet om fjernelse af biofilm ved hjælp af Airflowteknologien fra EMS samt implementeringen af GBT-protokollen, oplevede jeg en overvældende interesse. På få dage havde jeg over 90 tilmeldte, hvoraf 60 alene kom fra København. Der er allerede 250 aktive deltagere, og jeg ser frem til at se gruppen vokse yderligere i den nærmeste fremtid.
Hvorfor skal du støtte IKIGAI DENTAL ACADEMY
Gennem akademiet stræber jeg efter at skabe et netværk, hvor vi kan udvikle os både professionelt og personligt. Netværket kan ikke blomstre uden aktive deltagere og støtte fra kollegaer. Derfor opfordrer jeg dig til at blive en del af vores netværk. Uanset om du er en aktiv eller passiv deltager, er din støtte afgørende for at sprede budskabet til hele den dentalindustri. Medlemskab og deltagelse i arrangementer er uden økonomiske omkostninger.
Samarbejdspartner
Jeg er åben for gensidig sparring og samarbejde med både organisationer og enkeltpersoner, der deler vores vision og dedikation til at fremme tandsundheden samt støtte IKIGAI DENTAL ACADEMY. Vi værdsætter alle partnerskaber, der kan styrke vores mission og bidrage positivt til vores fælles mål.
www.delta-rengoering.dk
Vi er landsdækkende
Delta Rengøring
www.delta-rengoering.dk
Teglvej 1
4990 Sakskøbing
Tlf. 4054 6546
delta@delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk
FÅ STRUKTUR PÅ DIN KLINIK
HAR DU STYR PÅ DRIFT, PERSONALE OG LEDELSE?
Så lad mig hjælpe dig med at skabe rammerne. Så bliver det gjort rigtigt og til tiden. Jeg har mange års erfaring i tandlægebranchen. Resultatet er en klinik som er velorganiseret både administrativt og ledelsesmæssigt.
Ring
– NYHED
CARINA ROBANKE
Paw Hjelmberg Laursen er revisor for tandlægebranchen. Han kan kontaktes på paw.hjelmberg.laursen@pwc.com
Revisoren:
Af Paw Hjelmberg Laursen, senior manager, PwC tandlæge brancheansvarlig
Det betyder ny top-topskat for dig
Med loven vedtages:
• Et forhøjet beskæftigelsesfradrag samt et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere.
• Et e kstra beskæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer, der har 2 år eller mindre til pensionsalderen.
• Bundfradraget i boafgiften hæves, og at tillægsboafgiften ved arv til søskende afskaffes.
• Om lægning af topskatten til en ny mellemskat og indførelse af to nye topskatter.
Denne artikel vil alene fokusere på den nye lovs konsekvenser i forhold til det forhøjede beskæftigelsesfradrag og den nye mellemskat, topskat og top-topskat.
Forhøjelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag
Forhøjelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag indføres gradvis i 2025 og er fuldt indfaset i 2026. I 2024 er satsen 10,65%, i 2025 bliver den 12,30% og fra og med 2026, på 12,75%. Beskæftigelsesfradraget beregnes af arbejdsindkomsten før arbejdsmarkedsbidrag inkl. pensionsindbetalinger.
423.474 kr. eller ca. 35.300 kr. om måneden. Tjener man mindst 35.300 kr. om måneden i 2024, får man maksimalt beskæftigelsesfradrag.
I 2025 forhøjes satsen til 12,30% og det maksimale fradrag fra 44.800 til 51.700 kr. (2023 niveau). Det svarer til en årsindkomst på 420.325 kr. eller ca. 35.000 kr. om måneden. Endelig forhøjes satsen yderligere til 12,75% fra 2026, og det maksimale fradrag til 56.200 kr. (2023 niveau).
Det svarer til en årsløn på 440.784 kr. eller ca. 36.700 kr. om måneden. jf. nedenstående oversigt.
Det almindelige beskæftigelsesfradrag er et ligningsmæssigt fradrag med en skattebesparelse på ca. 25%. Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget i 2025, vil med et 2023-niveau give en skattebesparelse årligt på op til ca. 1.700 kr. i 2025 og op til ca. 2.800 kr. fra og med 2026 eller ca. 233 kr. pr måned.
Se skema 1 på side 26.
Kort om mellemskatten og de to ny topskatter
Ny top-topskat og forhøjet beskæftigelsesfradrag: I maj måned 2024 har Folketinget vedtaget det meget omtalte lovforslag, som blandt andet indfører den såkaldte top-topskat. Loven udmønter dele af aftale om reform af personskat, som regeringen og de øvrige aftalepartier præsenterede den 14. december 2023. >>>
Beskæftigelsesfradraget i 2024 er begrænset til maksimalt 45.100 kr. (2024 sats – ekstraordinært forhøjet). Det svarer til en årsindkomst på
Med loven halveres topskatten og ændres til en ny mellemskat, mens der indføres en top-topskat. Disse ændringer indføres fra 2026. Der vil for indkomster over 640.100 kr. (2024-tal) før AM-bidrag skulle betales 7,5 % i mellemskat. For så vidt angår indkomster over 776.500 kr. (2024 tal) før
En ny top topskat betyder, at mange klinikejere bør overveje, hvordan de optimerer deres økonomi. Skal der betales mere ind på pensionsordningen? Skal enkeltmandsvirksomheden omdannes til et selskab, som beskattes lavere ved ophør?
»
Med kun to år til ændringerne træder
i kraft for mellemskatten og de to nye topskatter, er det en god idé at gøre sig tanker om fremtiden og dine skattemæssige dispositioner.
AM-bidrag skal der yderligere betales topskat svarende til 7,5%. Samlet kommer mellemskatten og topskatten for indkomster over 776.500 kr. således til at udgøre 15 %.
For indkomster over 2.588.300 kr. (2024 tal) før AM-bidrag vil der fremadrettet desuden skulle betales en yderligere skat på 5 % i form af den såkaldte top-topskat.
Nedenfor er anført de nye skattegrænser fra 2026 samt en ca. marginalskattesats inkl. arbejdsmarkedsbidrag:
Skema 2
Personlig indkomst (2024 niveau)Ca. m arginalskattesats
Hvad betyder det for dig?
Med kun to år til ændringerne træder i kraft for mellemskatten og de to nye topskatter, er det en god idé at gøre sig tanker om fremtiden og dine skattemæssige dispositioner.
Du kan med fordel se på nedenstående muligheder:
• Pensionsindbetaling
• Udbytteudlodning
• Virksomhedsskatteordningen
• Skattefri virksomhedsomdannelse
Pensionsindbetaling
Mange skatteydere indbetaler allerede i dag til en fradragsberettiget pensionsordning for at spare mere op til pension og samtidig nedbringe den skattepligtige indkomst over topskattegrænsen på indbetalingstidspunktet, med en forventning om ikke at skulle betale topskat (i hvert fald ikke af hele beløbet) på udbetalingstidspunktet.
For personer, som bliver omfattet af top-topskatten, kan der, ved at indbetale til en fradragsberettiget pensionsordning opnås en fradragsværdi på indbetalingstidspunktet på op til ca. 57 % mod potentielt kun at skulle betale ned til ca. 37 % i skat på udbetalingstidspunktet. Selv hvis den nye mellemskat eller den almindelige topskat gør sig gældende på udbetalingstidspunktet, vil skatten med de nuværende regler “kun” udgøre hhv. ca. 44,5 % og 52 %.
Fordelen ved pensionsindbetalinger er, at det er enkelt og velkendt og kan anvendes på lønindkomsten fremadrettet. Ulempen er, at størstedelen af pensionsindbetalingen antagelig vil blive foretaget på en livsvarig pensionsopsparing, hvilket nogle pensionsopsparere erfaringsmæssigt helst vil undgå, samt at man risikerer at spare for meget op til pensionen.
Udbytteudlodning
For selvstændige, der driver deres virksomhed gennem et selskab (ApS eller A/S), har udlodning af aktieudbytte fra deres selskaber allerede med
Skema 1: Oversigt over maksimalt fradrag i kr. (2023 niveau)
Hvis der gennemføres en såkaldt skattefri virksomhedsomdannelse af virksomheden fra at være en enkeltmandsvirksomhed til at være et ApS eller et A/S, vil skatten af det opsparede overskud blive lagt over på aktierne.
Da der med indførelsen af top-topskatten ikke lægges op til at øge aktieindkomstskatten, opstår der et incitament for nogle selvstændige til at omdanne deres enkeltmandsvirksomheder til ApS eller A/S.
de nuværende regler indflydelse på skattebetalingen. Aktieindkomst beskattes som udgangspunkt med hhv. 27 % eller 42 % afhængig af aktieindkomstens samlede størrelse. Hvis der samtidig tages højde for den betalte selskabsskat på 22 %, ender den samlede marginalskat for aktieindkomst på ca. 54,8 %. For lønindkomst udgør marginalskatten til sammenligning ca. 55,9 % (inkl. AM-bidrag) efter de nuværende regler. Der er således allerede i dag en mindre forskel mellem marginalskatten på aktieindkomst og lønindkomst.
Med indførelsen af top-topskatten øges marginalskatten for lønindkomst til ca. 60,5 %, og da man ikke samtidig hæver marginalskatten på aktieindkomst, repræsenterer skattereformen et markant skifte væk fra princippet om skattemæssig neutralitet eller balance mellem beskatning af løn- og aktieindkomst. For hovedaktionærer betyder det, at indførelsen af top-topskatten potentielt kan gøre det endnu mere fordelagtigt at udlodde udbytte frem for løn, end det er tilfældet med de nuværende regler. Det må derfor forventes, at hovedaktionærer fremadrettet, i endnu højere grad end tidligere, vil gøre brug af muligheden for at udlodde udbytte frem for at udbetale løn til sig selv, når virksomhedens overskud skal sendes videre til hovedaktionæren.
Skattefri virksomhedsomdannelse samt brug af virksomhedsskatteordningen
Top-topskatten kommer også til at påvirke mange af de selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, og som har et opsparet overskud fra tidligere indkomstår. For disse personer betyder indførelsen af top-topskatten, at marginalskatten på deres opsparede overskud - som for nogle vil være optjent i gennem mange år som selvstændig stiger med 4,6 % (92 % af 5 % svarende til top-topskatten reguleret for AM-bidrag). For en selvstændig med et opsparet overskud på
eksempelvis 5 mio. kr. kan top-topskatten således komme til at medføre en ekstra skattebetaling i året, hvor den selvstændige lukker sin virksomhed og går på pension, på op til 230.000 kr. mere end i dag.
Hvis den skattepligtige i de enkelte år indtil lukningen lader en vis andel af det opsparede overskud komme til beskatning, skal der ikke betales top-topskat. Altså sådan, at den personlige indkomst i det enkelte år ikke overstiger 2,5 mio. kr. før AM-bidrag.
Hvis der gennemføres en såkaldt skattefri virksomhedsomdannelse af virksomheden fra at være en enkeltmandsvirksomhed til at være et ApS eller et A/S, vil skatten af det opsparede overskud, som reglerne er i dag, blive lagt over på aktierne i det omdannede selskab i form af en reduktion i anskaffelsessummen på disse på baggrund af den betalte foreløbige virksomhedsskat af det opsparede overskud. Da der med indførelsen af top-topskatten ikke lægges op til at øge aktieindkomstskatten, opstår der et incitament for nogle selvstændige til at omdanne deres enkeltmandsvirksomheder til ApS eller A/S, inden de vælger at lukke deres virksomheder. Betingelserne og formkravene for at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse er omfattende, og det tilrådes altid, at man søger rådgivning herom.
Har du brug for assistance?
Hos PwC står vi klar til at rådgive både nye og nuværende klinikejere om alt, hvad der optager dem på skatteområdet - ikke mindst top-topskatten. Kontakt os derfor for en nærmere drøftelse.
Til næste nummer af DENTAL er vi klar med vores analyse af økonomien i tandlægebranchen. Glæd dig derfor allerede nu til næste udgave.
Peter Bjerre Bøystrup, rådgiver bl.a. tandlæger om juridiske forhold. Foto: Advokatfirmaet Rödstenen I/S
Advokaten:
Af Partner og advokat Peter Bjerre Bøystrup , Tandlægernes Advokat og Advokatfirmaet Rödstenen I/S
Opsigelse af fleksjobbere – Hvad er den økonomiske risiko?
Det kan medføre en stor udgift at bryde forskelsbehandlingsloven ved afskedigelse af medarbejdere.
De fleste klinikejere er formentlig bekendt med ligebehandlingslovens regler, der beskytter mod forskelsbehandling af mænd og kvinder, herunder beskytter loven bl.a. gravide medarbejdere, medarbejdere der forsøger at blive gravide (fx fertilitetsbehandling og adoptionsprocesser) og medarbejdere på barsel, mod at blive opsagt eller få forringet deres ansættelsesvilkår som følge af graviditet eller orlov.
Det er til gengæld vores erfaring, at færre klinikejere er opmærksomme på forskelsbehandlingslovens regler. Det kan imidlertid også blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke iagttager reglerne i forskelsbehandlingsloven, når man opsiger medarbejdere eller ændrer deres ansættelsesvilkår. Forskelsbehandlingsloven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling begrundet i følgende forhold:
• Alder
• Handicap
• Race
• Hudfarve
• Religion eller tro
• Politisk anskuelse
• Seksuel orientering
• National, social eller etnisk oprindelse
Man bør som klinikejer navnlig være opmærksom på forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap. Der er i de seneste år sket en udvidelse af handicapbegrebet, sådan at det omfatter lidelser/ funktionsbegrænsninger, som man måske ikke umiddelbart ville betragte som et handicap, der beskytter medarbejderen mod opsigelse eller forringelse af sine ansættelsesvilkår. Handicapbegrebet kan eksempelvis efter en konkret vurdering bl.a. omfatte kronisk træthed, fedme mv.
Klinikkens pligter
Domstolene foretager i hver enkelt sag en konkret vurdering af, om medarbejderen kan siges at være handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. I vurderingen indgår, om medarbejderens funktionsevne er varigt nedsat, og om der er tale om en egentlig funktionsnedsættelse i forhold til medarbejderens mulighed for at varetage sit arbejde, samt om medarbejderens tilstand forventes at kunne bedres. Hvis medarbejderen er handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, lægger domstolene vægt på, om arbejdsgiveren/klinikejeren har tilbudt reelle hensigtsmæssige foranstaltninger, som imødekommer medarbejderens behov. En foranstaltning kan eksempelvis være at tilbyde medarbejderen at arbejde på deltid eller indrette arbejdspladsen på en måde, så medarbejderen kan bevare sit arbejde trods handicappet. Det indebærer, at du som
»Klinikejer bør være opmærksom på forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap. Der er i de seneste år sket en udvidelse af handicapbegrebet, sådan at det omfatter lidelser/ funktionsbegrænsninger, som man måske ikke umiddelbart ville betragte som et handicap.
Klinikejeren kan blive tvunget til at svinge dankortet en ekstra gang, hvis forskelsbehandlingsloven brydes.
Har medarbejderen fået krænket sine rettigheder efter forskelsbehandlingsloven, har medarbejderen ret til en godtgørelse. I de groveste tilfælde kan godtgørelsen være helt op til 12 måneders løn.
klinikejer har en ganske vidtgående pligt til at dokumentere, at du har gjort, hvad du kunne for at bevare den handicappede medarbejder på klinikken. Det gælder i realiteten også, selvom opsigelsen ikke er begrundet i handicappet, men helt andre forhold, herunder eksempelvis økonomi. Hvis du opsiger en handicappet medarbejder, skal du således kunne påvise, at valget af den pågældende medarbejder er begrundet i saglige kriterier, og at det i den sammenhæng ikke har været muligt at tilbyde den handicappede medarbejder fortsat ansættelse.
Fleksjob giver særlige udfordringer Forskelsbehandlingslovens regler frembyder særlige udfordringer i de situationer, hvor man som klinikejer har en fleksjobansat, som man overvejer at afskedige. Muligheden for at blive ansat i et fleksjob er således netop forbeholdt personer, der ikke er i stand til at opnå beskæftigelse på sædvanlige vilkår på grund af, at de har en begrænset arbejdsevne. Ansatte i fleksjob vil derfor sædvanligvis opfylde betingelserne for at kunne betragtes som handicappede i forskelsbehandlingslovens forstand.
Bliver en medarbejder visiteret til et fleksjob, indebærer dette, at medarbejderen får løn for det antal timer, som medarbejderen er i stand til at arbejde og samtidig oppebærer medarbejderen et fleks løntilskud fra sin kommune for de resterende timer op til 37 timer om ugen.
Reglerne var anderledes før den 1. januar 2013, idet man som klinikejer og arbejdsgiver dengang som udgangspunkt betalte den fulde løn til medarbejdere, som var ansat i et fleksjob samtidig med, at arbejdsgiveren fik en refusion i form af et løntilskud fra kommunen på sædvanligvis mellem halvdelen og 2/3 af lønudgiften til medarbejderen afhængig af graden af medarbejderens nedsatte arbejdsevne.
Op til 12 måneders løn
Har medarbejderen fået krænket sine rettigheder efter forskelsbehandlingsloven, har medarbejderen ret til en godtgørelse. Beløbets størrelse fastsættes skønsmæssigt ud fra en vurdering af grovheden af arbejdsgiverens forseelse. Der lægges desuden vægt på medarbejderens anciennitet og konkrete månedsløn, hvilket indebærer, at desto længere anciennitet og større månedsløn desto større godtgørelsesbeløb. I de groveste tilfælde kan godtgørelsen være helt op til 12 måneders løn. Det kan derfor også være en dyr omgang at komme i karambolage med forskelsbehandlingslovens regler.
Retspraksis
Efter at reglerne om fleksjob blev ændret med virkning fra den 1. januar 2013 var der i retspraksis betydelig usikkerhed om, hvordan godtgørelser for opsigelse af en fleksjobber skulle udmåles. Spørgsmålet var således
om arbejdsgivers godtgørelse skulle udmåles inklusiv eller eksklusiv fleksjobtilskuddet, hvilket således ikke var helt uden betydning, når man som arbejdsgiver og klinikejer skulle overveje risikoen ved at afskedige en fleksjobansat. Der blev således i 2022 og 2023 afsagt modsatrettede afgørelser fra Østre Landsret og Vestre Landsret, indtil Højesteret den 12. marts 2024 afsagde en dom, der edeligt afklarede retsstillingen.
Højesteret fastslog, at det kræver klar hjemmel i lovgivningen, hvis der skal være grundlag for at fravige den ellers gældende udmålingspraksis, som sker på grundlag af den løn, som medarbejderen har oppebåret under sin ansættelse fra arbejdsgiveren. Højesteret konstaterede herefter, at en sådan lovhjemmel ikke findes og nåede herefter frem til, at godtgørelsen til fleksjobbere på ordninger etableret efter 2013 skal udmåles ud fra den faktisk udbetalte løn fra arbejdsgiveren eksklusiv fleksjobtilskuddet fra kommunen. Man kan dog overveje, om dommen vil give anledning til ændringer fra politisk side, da ministeren ved ændringen af reglerne i 2013 præciserede, at ordningen ikke skulle medføre en forskel på beskyttelsen af ansatte i fleksjob hos samme arbejdsgiver, uanset om personen har meget ringe eller mindre ringe arbejdsevne. Godtgørelse til fleksjobbere blev efter reglerne gældende forud for den 1. januar 2013 imidlertid udmålt på grundlag af den fulde løn fra arbejdsgiveren, hvorfor fleksjobbere på de nye regler de facto stilles ringere med Højesterets dom.
Lyt til vores nye podcast ‘Økonomi i praksis’
Skan og
lyt
Har du overvejet samspillet mellem praksis- og privatøkonomi?
I Ringkjøbing Landbobank er vi specialister i praksisfinansiering, og vi har mere end 20 års erfaring med at rådgive læger og tandlæger i hele landet om både praksis- og privatøkonomi.
Vores rådgivning bygger altid på tillid, og vi har et stort fokus på at skabe tætte og vedvarende relationer til vores kunder. Når du kontakter os første gang, vil du opleve en nærværende dialog – og derefter er vi til stede igennem hele processen.
Er du blevet nysgerrig?
Kontakt os for en helt uforpligtende snak om dine ønsker og muligheder på 76 249 385 eller skan QR-koden og bliv inspireret i vores podcast.
Du kan også læse mere på landbobanken.dk/praksis
Praksisfinansiering
T: 76 249 385 praksis@landbobanken.dk landbobanken.dk/praksis
Dit stærke team
Vi servicerer hele landet
Og har lang erfaring med reperation af stort set alt tandlægeudstyr.
3 adresser og værksteder
Uanset hvor i landet, kan vi hurtigt komme dig til undsætning, når du har brug for hjælp.
Kræver dit udstyr et værkstedsbesøg, tilbyder vi låneudstyr, så du kan arbejde uforstyrret videre. Og inden du ser dig om, har du dit eget udstyr køreklart tilbage på klinikken.
Showroom – du er altid velkommen hos Dent Support
Oplev udstyr og inventar, få kompetent rådgivning om produkter, røntgen og indretning, få dine ideer visualiseret på AutoCAD tegninger – og hør om din gevinst med os som din servicepartner.
Greve – værksted og showroom
Middelfart – hovedkontor, værksted og showroom
Randers - værksted
Aldrig længere end et opkald væk
70 233 121
