
TANDKLINIKKER MINDSKER ULIGHEDEN
MANGLENDE VIDEN OM KVINDERS TANDSUNDHED
SØSTER ER MED PÅ ARBEJDE HVER DAG 10 16 22 25 NR. 133 / APRIL 2025 EFFEKTIV DRIFT AF TANDLÆGEKLINIKKEN
GODE RÅD OM SKAT: GÅ IKKE GLIP AF DE NYE FRADRAG




TANDKLINIKKER MINDSKER ULIGHEDEN
MANGLENDE VIDEN OM KVINDERS TANDSUNDHED
SØSTER ER MED PÅ ARBEJDE HVER DAG 10 16 22 25 NR. 133 / APRIL 2025 EFFEKTIV DRIFT AF TANDLÆGEKLINIKKEN
GODE RÅD OM SKAT: GÅ IKKE GLIP AF DE NYE FRADRAG
Man kan anskue tilværelsen fra mange synsvinkler. Og de kan være lige rigtige, for det vi oplever, afhænger af øjnene der ser. Og hvad vi lige er fyldt af i nuet.
Derfor er det rigtigt, når branche- og erhvervsorganisationer ofte siger, at der er for meget bureaukrati forbundet ved at være selvstændig. Klinikejere kan have den samme fornemmelse, når de foruden kravene til almindelig virksomhedsdrift oveni lægger sundhedsmyndighedernes regler og kontroller.
Så ja, meget er noget bøvl. Det kan ikke negligeres.
På den anden side er der også en stor frihed ved at være selvstændig klinikejer. Det giver mulighed for at forme arbejdslivet og måske resten af tilværelsen ud fra egne værdier og drømme.
For det at være selvstændig i dentalbranchen er fyldt med både professionelle og personlige glæder. Det at arbejde med en dyb faglighed og et håndværk som tandlægefaget giver en unik tilfredsstillelse. Man arbejder med noget, der gør en forskel for andre mennesker og har betydning for en selv.
Som selvstændig tandlæge jonglerer man med mange forskellige kompetencer, der går langt ud over det kliniske arbejde. Man er både behandler, leder, kommunikatør og udvikler. Man har ansatte, og med dem følger ansvaret for at præge både deres karriere og klinikkens udvikling. Denne alsidige rolle gør hverdagen dynamisk, hvor man konstant udfordres og udvikler sig.
Som klinikejer har man mulighed for at skabe sin egen klinik med et personale, der deler ens visioner og værdier. Man kan vælge, hvilke værdier der skal ligge til grund for arbejdslivet, og dermed forme en arbejdsplads, der afspejler ens personlige idealer.
I dette nummer møder du for eksempel klinikejer Lise-Lotte Olsen. På et tidspunkt forfulgte hun drømmen om at eje flere klinikker, men fandt ud af, at der for hende kan være mere livskvalitet og arbejdsglæde i at koncentrere sig om en enkelt klinik.
En af hendes ledetråde er, at ”det skal være sjovt at gå på arbejde”. På klinikken har hun bl.a. et arbejdsfællesskab med sin søster og en række andre dedikerede medarbejdere.
Lise-Lotte Olsen viser, at man som klinikejer har friheden til at følge sine drømme. Man har mulighed for at sætte sine værdier og sig selv i spil. Lad os minde hinanden om det, når hverdagen nogen gange bliver lidt bøvlet. Når bureaukratiet er ved tage pusten fra os.
Ja, der følger surt arbejde med at være klinikejer. Ligesom der følger bøvl med alle mulige andre jobs. Men vi har også hver især muligheden for at gribe ud og forme både arbejdslivet og tilværelsen.
God arbejds- og læselyst
Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk
Kort nyt fra branchen
Myter om tandblegning
Klinikejer: Jeg vil have det sjovt
God ledelse: Krav og forventninger
Tandlæger mindsker ulighed
Menopausen og
Revisoren: Gå ikke
Advokaten: Faldgruber i elevaftalen
NYT KURSUS
KOM I GANG MED
med en simpel og naturlig tilgang
Har du overvejet en bidhævning, men er usikker på metode, materialer eller skaber et holdbart og æstetisk resultat? Måske føles det for komplekst eller risikabelt? Så er dette kursus noget for dig!“
UDGIVER:
FrontMedia
Frederiksgade 45, Baghuset, 8000 Aarhus C
REDAKTION:
Ansvarshavende: Mads Tjærby
Redaktør: Torben Elsig-Pedersenredaktion@erhvervsmagasinetdental.dk - 40945740
ANNONCER:
Kontakt: Jan Byskou - jan@frontmedia.dk - 22767081
ABONNEMENT:
Rettelser og nytegning: jan@frontmedia.dk
LAYOUT:
Magasinhuset: Peder Lund - redaktion@magasinhuset.dk
TRYK:
Jørn Thomsen Elbo A/S
FORSIDEFOTO:
Klinikejer Lise-Lotte Olsen (th) vil have det sjovt på arbejdet. Her står hun sammen med sin søster Anne-Mette, som også arbejder på klinikken.
DISTRIBUTION:
Erhvervsmagasinet Dental udkommer til samtlige private tandlægeklinikker, private tandteknikere- og tandplejeklinikker samt offentlige tandlæge- og tandplejeklinikker. Hertil cirka 200 eksemplarer til branchens leverandører og mediabureauer. Oplag: +2.800.
Erhvervsmagasinet Dental samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i publikationen.
Erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold er ikke tilladt.
Erhvervsmagasinet Dental modtager gerne redaktionelle indlæg, men forbeholder sig ret til at afvise såvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse.
OMDELING: Bladkompagniet
Tandlæge Mathias Hauberg guider dig gennem en simpel og naturlig tilgang til bidhævning, der gør det lettere at komme i gang. Med udgangspunkt i egne cases får du praktisk viden om, hvordan du kan optimere dine behandlinger og samtidig spille dit team bedre.
Glæd dig til en inspirerende dag, hvor du får værktøjerne til at gå fra usikkerhed til tryghed i bidhævningsbehandlinger.
MÅLGRUPPE
Kurset henvender sig primært til tandlæger, især dem med få års erfaring, som ønsker at blive mere trygge ved at udføre bidhævning selv. Det er også relevant for tandlæger, der ønsker at udvide deres kompetencer og arbejde med mere avancerede rehabiliteringsbehandlinger.
TID OG STED
Aarhus: 11. juni og 5. nov. 2025
København: 25. juni og 26. nov. 2025
Alle dage fra kl. 16.30-20.30
PRIS
Kr. 3.995,- inkl. moms
Læs mere på elysee-dental.dk og tilmeld dig her
Fra sommer vil mennesker med svær psykisk sygdom, der er i medicinsk behandling, kunne få tilskud til tandlægebehandling. Man har også tidligere kunnet få tilskud til tandbehandling ved psykisk sygdom, men kun, hvis man var indlagt eller tilknyttet distriktspsykiatrien. Det nye er, at tilskudsordningen nu bliver udvidet til også at omfatte medicinsk behandling.
Når aftalen træder i kraft i sommeren 2025, vil to nye grupper inden for det psykiatriske område få mulighed for tilskud:
• Patienter i behandling med psykofarmaka af typen tricykliske antidepressiva.
• Patienter i behandling med psykofarmaka for svær psykisk sygdom.
Mennesker, der er i behandling med psykofarmaka, oplever ofte tand- og mundhuleproblemer, som kan være alvorlige. Det skyldes typisk, at lægemidlerne hæmmer produktionen af spyt i munden. Længere tids behandling med flere af disse lægemidler kan medføre tandproblemer som huller i tænderne, slid på tænder og i værste fald tab af tænder. Og egenbetaling hos tandlægen kan gøre det uoverskueligt at få behandlet problemerne for flere af de psykisk sårbare.
Dental Health Without Borders (DHWB) har indgået et partnerskab med Colosseum Dental, hvilket giver NGO’en mulighed for at skalere sine internationale indsatser. Colosseum Dental er Europas største tandplejekæde med cirka 600 klinikker fordelt på 11 lande. Virksomheden ejes af Jacobs Holding AG, hvor den økonomiske gevinst udelukkende går til Jacobs Foundation, en af verdens førende velgørende fonde.
Partnerskabet sikrer, at DHWB fortsætter sine udviklingsprojekter i Guatemala, Rwanda og Palæstina, samtidig med at en ny indsats lanceres i samarbejde med Jacobs Foundation i Colombia allerede i 2025. Derudover vil partnerskabet, som allerede er etableret i Danmark, også udvide NGO’ens repræsentation til Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Norge, Sverige, Schweiz, Holland og Storbritannien.
Formanden for Dental Health Without Borders, Dennis Hindsberg, udtaler:
»Partnerskabet med Colosseum Dental giver os mulighed for at hjælpe endnu flere børn verden over med at opnå bedre mundhygiejne og dermed forbedre deres levevilkår. Det arbejde, vi udfører, skaber varige forandringer for børn og deres lokalsamfund. Denne vækst er kun mulig takket være partnerskaber som dette.«
DHWB er en international non-profit organisation, der arbejder for at forbedre adgangen til tandpleje for udsatte befolkningsgrupper. Organisationen tilbyder gratis tandpleje, herunder restaurerende behandlinger, tandudtrækninger og forebyggende pleje, i områder hvor adgangen til tandpleje er begrænset eller ikke-eksisterende. Målet er ikke kun at afhjælpe akutte tandproblemer, men også at undervise lokalsamfund i bedre mundhygiejne og ernæring. Programmet har særligt fokus på at lære skolebørn effektiv tandbørstning ved at integrere daglige tandbørstningsrutiner i skoledagen.
Psykisk arbejdsmiljø i dentalbranchen:
Mange danskere oplever et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Det rammer også ansatte i dentalbranchen, men den glædelige nyhed er det ser lidt bedre ud end for resten af befolkningen.
I kategorien ”praktiserende tandlæger” er det 15,4 pct, der oplever et hårdt psykisk arbejdsmiljø, mens det for hele arbejdsstyrken er 17,4 procent af lønmodtagerne svarende til cirka 300.000 danske lønmodtagere, der har et hårdt psykisk arbejdsmiljø.
Tallene stammer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Arbejdstilsynet har kortlagt det psykiske arbejdsmiljø fordelt på brancher.
Der er stor forskel på arbejdsmiljøet fra branche til branche. Værst ser det ud blandt medarbejderne i plejesektoren, hvor en tredjedel har et hårdt psykisk arbejdsmiljø.
Hygiejneugen 2025 sætter fokus på to centrale områder for sundhed: hænder og tænder. Gennem hele livet spiller god håndhygiejne og mundhygiejne en vigtig rolle i at forebygge sygdom og skabe trivsel – både for den enkelte og for fællesskabet.
I år retter Rådet for Bedre Hygiejne særligt blikket mod småbørn, børn, unge og ældre – og lægger op til samarbejde med bl.a. sundhedsplejersker, daginstitutioner, skoler, tandpleje, ungdomsuddannelser, plejehjem, hjemmepleje og virksomheder. Kampagnen er målrettet både fagprofessionelle og borgere og tilbyder materialer, der kan bruges i hverdagen til oplysning, læring og adfærdsændring.
Jordan er igen i år sponsor for Hygiejneugen. Hygiejneugen foregår igen i år i uge 38. Som deltager får man tilsendt en materialepakke.
Se hvordan din klinik kan være med: https://bedrehygiejne.dk/hygiejneugen-2025/
Udtalelse fra en Klinisk Tandtekniker klinik “Vores patienter har taget GOLDIAMINT 2-i-1 rigtig godt imod! De elsker, at de nu kan børste både deres protese og gummer med én tandpasta. Dette er en langt bedre løsning end traditionelle proteserensprodukter.”
Eksklusivt tilbud til klinikker
• Gratis prøveordre – risikofri bestilling 30 dages returret på uåbnede produkter
• Særpris kun i de næste 30 dage!
Priser til klinikker:
• 1 - 3 kasser 40 kr. pr. tube, ex. moms (rabatkode: rabat1)
• 4 - 9 kasser 37 kr. pr. tube, ex. moms (rabatkode: rabat2)
• 10 + kasser 35 kr. pr. tube, ex. moms (rabatkode: rabat3)
Øg jeres klinikindtjening ved at tilbyde produktet direkte til jeres patienter!
Knap en tredjedel af danskerne mellem 15-29 år bruger mindst ét nikotinprodukt, viser Sundhedsstyrelsens nye undersøgelse af danskernes rygevaner. Flere bruger produkter med nikotin som e-cigaretter og vapes. Udviklingen er bekymrende og understreger, at det er vigtigt fortsat at have fokus på at forebygge ryge- og nikotinstart.
Den positive nyhed er, at lidt færre ryger cigaretter eller bruger anden tobak. Den negative nyhed er, at andelen af unge, der bruger e-cigaretter, samtidig stiger.
Nikotinprodukter har store sundhedsudfordringer, og er specifikt også en udfordring for sygdomme i munden.
Et af de vigtige forebyggelsesgreb er at udbrede kendskabet til de helbredsrisici, der er forbundet med at ryge og bruge nikotinprodukter. Som led i forebyggelsesindsatserne sender Sundhedsstyrelsen i foråret en materialepakke ud til lokal forebyggelse af tobaks- og nikotinforbrug. Materialepakken vil blandt andet indeholde en værktøjskasse til fagpersoner og en guide til forældre om at tage snakken med sit barn om nikotin.
Visse typer af sejlivede infektioner erhvervet på hospitaler er modstandsdygtige overfor almindelige rengøringsprodukter. Og de kan være svære at slå ned med almindelige rengøringsmidler. Men nu er der nyt håb, skriver European Cleaning Journal.
Et hold af kemikere ved Emory University i Georgia fandt ud af, at infektion med bakterien Pseudomonas Aeruginosa viste betydelig modstandskraft over for aktive ingredienser i husholdningsrengøringsmidler og hospitalsrengøringsprodukter. Bakterien er årsag til mere end en halv million dødsfald årligt på verdensplan. Forskere har dog nu fundet ny viden, som kan bane vej for udvikling af nye midler mod bakterien.
Gentofte Kommunes Tandpleje har styrket kommunikationen med forældre gennem et målrettet kursusforløb og et ambassadørnetværk. Siden 2023 har tandplejens personale deltaget i workshops med fokus på samtaleteknik og håndtering af svære situationer, skriver ATO i sit nyhedsbrev.
Hver klinik har en ambassadør, der deler erfaringer og nye værktøjer på tværs af kommunen. Et af de praktiske redskaber er et lille kort med gode råd til svære samtaler, som tandplejens medarbejdere bruger aktivt. Initiativet har ført til konkrete forbedringer i dagligdagen, fx i mødet med forældre. Erfaringerne viser, at løbende fokus på kommunikation skaber bedre dialog og højere tilfredshed.
Når der er flere til at deles om opgaverne, kan den enkelte ansatte eller klinikejer bedre komme til at arbejde med de opgaver, som giver mest mening for den enkelte. Det fortæller tandlæge og klinikmedejer Niels Præst til Tandlægebladet:
»På den måde stiger arbejdsglæden for alle, mens vi samtidig får frigivet mere tid til vores kerneopgave, nemlig tandlægearbejdet. Men vi har også oplevet fordele, vi ikke havde forudset. Fx har vi ikke haft problemer med rekruttering, selvom vi ligger i en del af landet, hvor det kan være svært at tiltrække tandlæger. Det hænger sammen med, at vi med en stor praksis med mange og forskellige faglige områder og en bred patientgruppe med alt fra omsorgspatienter til børnepatienter kan tilbyde en arbejdsplads, hvor der er stor mulighed for at prøve kræfter med stort set alle dele af faget og få sparring med dygtige og erfarne folk.«
Der hersker stor usikkerhed blandt tandlæger om, hvad de må og ikke må, når det gælder brug af hydrogenperoxid i højere koncentrationer. Forvirringen skyldes forskellen mellem kosmetisk tandpleje og anvendelse af produktet, når det er fagligt og medicinsk begrundet af en tandlæge.
I tandlægepraksis er det således tilladt at anvende højere koncentrationer af hydrogenperoxid. Det er vigtigt at skelne mellem kosmetiske behandlinger og behandlinger, der er tandlægefagligt begrundet.
Området er reguleret af EU’s kosmetikforordning (Forordning (EF) nr. 1223/2009), som Danmark har implementeret i sin lovgivning. Denne forordning regulerer brugen af tandblegningsprodukter i hele EU, og Danmark følger disse regler gennem Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
Kosmetik eller lægefaglig begrundet?
I forhold til kosmetiske hensyn må tandlæger benytte hydrogenperoxid i koncentrationer fra 0,1 % til 6 %. Ifølge EU-lovgivningen og de danske myndigheder er brugen af tandblegningsprodukter med en hydrogenperoxidkoncentration over 6 % ikke tilladt til kosmetiske formål. Imidlertid kan tandlæger i visse tilfælde anvende en koncentration over 6 %, hvis det er tandlægefagligt begrundet og dermed har et behandlingsformål, der rækker ud over det rent kosmetiske.
Lovgivningen præciserer desuden, at produkterne kun må benyttes til personer under 18 år, hvis der foreligger medicinske grunde.
Lovgivningen skelner som nævnt mellem kosmetisk tandblegning og medicinsk begrundede behandlinger og åbner for undtagelser, når der foreligger sundhedsfaglige indikationer. Ved en tandlægefaglig vurdering er det således muligt at anvende hydrogenperoxid i koncentrationer over 6 %.
Forordningen sætter ikke en øvre grænse direkte, men overlader det til national lovgivning og faglig vurdering. I Danmark tolkes dette således, at tandlæger kan bruge højere koncentrationer, hvis det er nødvendigt som led i en behandling af fx patologiske misfarvninger (såsom tetracyklin-skader eller traumer), forudsat at det sker under kontrollerede forhold og med patientsikkerhed for øje.
Særlig dispensation
I disse tilfælde betragtes behandlingen som en medicinsk procedure snarere end en kosmetisk, og tandlægen skal vurdere indikationerne og tage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Miljøstyrelsens vejledning om tandblegning (tilgængelig på deres hjemmeside) nævner også, at tandlæger har en særlig dispensation til at anvende hydrogenperoxid i koncentrationer over 6 %, hvis det er begrundet i en klinisk diagnose.
"Tandlæger kan anvende stærkere koncentrationer af hydrogenperoxid, hvis der foreligger en patologisk diagnose, eller som led i en behandling, hvor det er fagligt begrundet," lyder det.
HÅNDKØBSPRÆPARATER MED RINGE EFFEKT
I Danmark sælges blegemidler med hydrogenperoxid i en koncentration på under 0,1 % i håndkøb. En vejledning fra Tandlægeskolen ved Københavns Universitet fra 2023 slår dog fast, at disse midler kun har en meget ringe effekt. "En så lav koncentration har ingen blegende effekt på tænder," står der
Fakta:
HJEMMEBLEGNING Ved hjemmeblegning benyttes ofte Carbamidperoxid (CP) 10-16%, i stedet for hydrogenperoxid (HP) 6%.
Carbamidperoxid omdannes langsomt over 3-4 timer til Hydrogenperoxid og er derfor meget velegnet til blegning om natten.
Carbamid Peroxid er svagere end hydrogenperoxid i forholdet 3:1. Så en 10% CP = 10/3= 3,33% HP. En 16% CP = 16/3 = 5,3% HP.
Højopløseligt farve-touch-display
IoT-ready & mulighed for LAN-tilslutning
Kan udrustes med ekstra kompressoraggregat
22 variable konfigurationsmuligheder
Udskiftelig sugemotor fra 3 til 4 behandlere
Pladsbesparende
dimensioner: bredde 64 cm, dybde 61 cm
En til alt. Alt i en. Power Tower View forener kompressoraggregat, tryklufttank, sugemotor og membran-tørreanlæg på blot 0,4 m2 plads – efter ønske er der også en amalgamseparator med. Takket være det moderne design og det lave støjniveau på 54 db(A) passer den til enhver kinik. Læs mere her: www.duerrdental.com
Af Jakob Rohde-Brøndum , redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
Tandlægeprofil Lise-Lotte Olsen:
Tandlægeklinikken Tandkunsten på Østerbro i København er ikke som de fleste andre klinikker. Lise-Lotte Olsens klinik er miljøcertificeret, og så er den også et familieforetagende.
Lise-Lottes søster, Anne-Mette, er nemlig nærmeste medarbejder, og hendes datter arbejder som klinikassistent.
Miljø og god energi spiller helt afgørende roller på tandlægeklinikken Tandkunsten på Østerbro i København. Klinikken passer nemlig både på miljøet ude i naturen og på arbejdspladsen.
»Jeg vil have det sjovt og omgås positive mennesker med god energi. Jeg er derfor så glad for, at vi har et dejligt team, som hjælper hinanden. Både på klinikken og i fritiden. Og jeg behøver ikke gå forrest og vise vejen hver gang. De tager selv ansvar,« fortæller Lise-Lotte Olsen.
Hun blev tandlæge fra Københavns Universitet i 1994 og har helt fra starten vidst, at hun ville være selvstændig.
»Der skulle ske noget, så jeg købte min egen klinik, efter at jeg havde været tandlæge i seks år.«
Det stoppede dog ikke her. Drømmen var fire klinikker, og Lise-Lotte Olsen fik da også købt tre, inden hun måtte erkende, at et liv med to små børn derhjemme og flere klinikker ikke hang sammen.
»Det gik bare ikke. Så jeg besluttede mig for, at jeg kun ville have klinikken på Lyngbyvej 58, hvor Tandkunsten ligger nu.«
Søstre og arbejdskolleger
Lise-Lottes søster Anne-Mette har været med hele vejen, og det der for nogen kan virke som en sprængfarlig cocktail er for søstrene den perfekte konstellation.
»Når man arbejder sammen med sin søster, får man en betroet medarbejder på et helt andet niveau, som jeg stoler 100 procent på. Vi ved, hvad
hinanden tænker og kan komme til hinanden med alt. Det gør alle vores projekter nemmere og er bare en kæmpe gave,« fortæller Lise-Lotte og understreger, at det private forhold altid kommer før forretningen.
»Vi kan også have det hyggeligt sammen om søndagen. Og hvis noget på arbejdet ødelagde noget i privaten, så har vi aftalt, at det er arbejdet, der stopper. For nogen kan det være risky business, men det er naturligt og fungerer for os. Og jeg kan ikke forestille mig andet. Vi er et super arbejdsteam. Samtidig med at vi også kan finde ud af at være familie og søstre.«
Mere tid til den enkelte patient
For ti år siden traf Lise-Lotte Olsen endnu en skelsættende beslutning, da hun besluttede sig for at stoppe med at lave store behandlinger. Hun ville gerne have mere tid til sine patienter og de ledelsesmæssige opgaver.
»Jeg ville gerne lære mine patienter at kende. Jeg omlagde derfor klinikken og ansatte en tandlæge mere, så jeg kan lave det, jeg er bedst til. Jeg vil gerne lave undersøgelser og overslag, og jeg vil gerne have, at folk oplever en ensartet måde at komme til tandlæge på. Hos os møder man ikke mange forskellige tandlæger, som siger en masse forskellige ting. Man møder mig og det, jeg står for, og så foretager Lise de store behandlinger. Jeg har klinikassistenter, der kan rense, lave mindre plastfyldninger, kosmetiske tandretninger, scanne og tage aftryk samt en tandplejer, jeg arbejder tæt sammen med omkring behandlingsplanlægninger og som også laver plast. Vi har et virkelig godt og tæt samarbejde alle sammen omkring behandlinger og patienter. Det er en gave at have et team der bare fungerer,« understreger Lise-Lotte Olsen.
Jeg ville gerne lære mine patienter at kende. Jeg omlagde derfor klinikken og ansatte en tandlæge mere, så jeg kan lave det, jeg er bedst til.
Når man arbejder sammen med sin søster, får man en betroet medarbejder på et helt andet niveau.
Lise-Lottes søster Anne-Mette (tv.) har været med hele vejen, og det der for nogen kan virke som en sprængfarlig cocktail er for søstrene den perfekte konstellation. Foto: Tandkunsten
LISE-LOTTE OLSEN
· 55 år.
· Gift med Claus.
· To voksne børn.
· Er lige blevet mormor.
· Bruger fritiden på familie, venner, træning, rejser.
· Fremtidsplaner: Fri om onsdagen og mere tid sammen med barnebarnet.
Kvalitets- og hygiejnesikring
Tandkunsten fik for år tilbage en ISO 9001-Certificering, som er et certifikat på klinikkens Kvalitetssikring og hygiejnesikring.
»Det var meget ambitiøst og et langt sejt træk med mange procedurer, som skulle gennemarbejdes, men da vi så fik certificeringen, tænkte jeg, at det var bare fedt. Når vi f.eks. ansætter en ny medarbejder, kan vi bare tage den frem og fortælle, at det er sådan her, vi gør det. Den er med til at give os en kultur samt være på en arbejdsplads, hvor folk har lyst til at være og ønsker at sætte sit eget præg.«
Første miljøcertificerede tandlægeklinik
Med ISO 9001-Certificeringen i 2012 fik klinikken mod på mere, og i 2017 fik Tandkunsten som den første klinik i landet en ISO 14001 miljøcertificering »Miljø kom mere og mere på dagsordenen dengang, så jeg spurgte en veninde, som arbejder med miljø, hvad vi kunne gøre, og via hendes netværk fik vi indsigt i, hvilke veje vi kunne gå. Da vi jo allerede havde ISO 9001-Certificeringen gav det mening at fortsætte i den retning, så vi besluttede os for, at vi ville gå efter en ISO 14001 miljøcertificering,« fortæller Lise-Lotte Olsen og tilføjer, at alt arbejdet med certificeringerne er teamwork.
»Det har aldrig været mig, der skrev de mange procedurer. Vi laver det sammen på klinikken. Ellers vil det heller ikke fungere i praksis. Alle skal vide hvad og hvorfor vi gør det, så alle kan føle ejerskab over det.«
Miljøcertificeringen betyder, at klinikken har ændret både produkter og arbejdsgange. Det betyder bl.a., at klinikken ikke anvender unødvendig kemi, fravælger mikroplastik og affaldssorterer alt. Klinikken har desuden gennem Denta-kurser lavet et online kursus, som hedder ”Den miljøbevidste tandklinik”.
»Vi tænker miljøet ind i alle processer. Og det skal både være godt for miljøet og klinikken. Det kan lyde besværligt, men selv om det skal opdateres hele tiden, så er det blevet helt naturligt for os. Det samme gælder vores værdier. Med tiden kan det være, at de skal ændres. Så sætter vi os sammen og diskuterer, hvad vores værdier skal være, og den proces er megafed, fordi den også er med til, at medarbejderne føler ansvar for klinikken,« slutter Lise-Lotte Olsen.
Lise-Lotte Olsen blev tandlæge fra Københavns Universitet i 1994 og har helt fra starten vidst, at hun ville være selvstændig.
Foto: Tandkunsten
Jeg vil have det sjovt og omgås positive mennesker med god energi.
Carina Robanke, konsulent i HR, ledelse og drift, www.carinarobanke.dk
Kender du det, at du har en forventning om, at en opgave bliver løst på en bestemt måde, men så viser det sig, at din kollega håndterer det helt anderledes?
Måske er du leder og stiller krav, som du oplever ikke bliver efterlevet?
Hvorfor gør medarbejdere og kolleger ikke, som du tænkte, I havde aftalt?
Ofte er det fordi, vi har mange uudtalte forventninger i hverdagen. Det kan være ubevidste og meget indgroede overbevisninger om, at ”sådan er det bare”, eller ”sådan gør vi jo”.
Forventninger er nemlig oftest usagte. De er en del af kulturen og baserer sig måske på erfaringer eller holdninger.
I en tandlægeklinik er det afgørende, at samarbejdet kører optimalt, og at der er styr på både krav og forventninger. Begge dele skal afstemmes løbende!
Forventninger er noget andet end krav Krav er ufravigelige. De skal overholdes og kan ofte måles og dokumenteres. En klinik skal for eksempel overholde lovgivningen om journalføring, infektionshygiejne og patientsikkerhed. Arbejdspladsvurdering (APV) og arbejdsmiljø skal også være i orden. En klinik skal udarbejde en APV minimum hvert tredje år eller ved væsentlige ændringer. Efterlever man ikke de formelle krav, kan det have konsekvenser – både juridisk, økonomisk og arbejdsmiljømæssigt. Men afstemninger af de usagte forventninger i hverdagen er lige så vigtige, hvis man vil undgå misforståelser, frustrationer og endda stress.
Klinikejere forventer ofte, at medarbejdere er fleksible i forhold til patienternes behov. Men medarbejderne kan have en anden opfattelse af, hvor grænsen går for overarbejde eller ændringer i vagtplanen.
En tandlæge kan have en forventning om, at klinikassistenten selv tager ansvar for fx sterilisation og opfølgning på afbrudte behandlingsforløb uden at skulle have løbende instruktion. Hvis dette ikke er kommunikeret tydeligt, kan det føre til frustrationer på begge sider.
Medarbejdere kan forvente, at deres leder sætter rammerne og giver klare instrukser for eksempel til ønsker om deltagelse og engagement. Lederen på den anden side kan forvente, at medarbejderne altid selv tager initiativer til at optimere arbejdsprocesser og deltage aktivt for eksempel til personalemøder.
Kommunikér åbent og tydeligt
Afhold regelmæssige møder, hvor krav og forventninger bliver drøftet. Italesæt både de juridiske krav og de kulturelle forventninger i klinikken. Sæt tid af til at få øje på det usagte og få sat ord på alt det, vi ”bare gør”.
Spørg nysgerrigt: Hvordan kan det være, du gør det på den måde? Alle har et ansvar. Giv plads til, I kan udtrykke jeres forventninger.
klare retningslinjer
Udarbejd en personalehåndbog, hvor både krav og forventninger er beskrevet. Det gør det lettere at sikre, at alle er på samme side og kan fungere som et fælles referencepunkt.
At arbejde aktivt med at afstemme krav og forventninger skaber en mere velfungerende arbejdsplads. Medarbejderne ved, hvad der forventes af dem, og klinikejeren kan føle sig tryg i, at opgaverne bliver løst korrekt. På den måde får både medarbejdere og ledelse overskud til det vigtigste: At give patienterne den bedste behandling.
Undersøgelser viser, at en tandbørste kan fjerne ca. 60 % af plakken, mens de resterende 40 % kræver mellemrumsrensning. TePe har produkter til alle mellemrum og flader på tænderne, hvor tandbørsten ikke kan komme til. De er udviklet i samarbejde med tandfaglige for at sikre den bedste funktion og kvalitet - ned til mindste detalje.
Abonner på vores nyhedsbrev!
Vis dine tænder, og vi skal sige, hvor i landet du bor, eller hvor mange penge du har.
Sådan forholder det sig desværre mange steder i Danmark. Heldigvis prøver nogle klinikker at skabe mere lighed inden for tandsundhedsområdet
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde præsenterede i sommeren 2024 Sundhedsstrukturkommissionens model til, hvordan vi opnår lighed i sundhed på tværs af landet. Tandsundhed var desværre ikke med i forslagene. Tandsundhed er ellers et område med stor ulighed – selv i land som Danmark, der på andre områder faktisk har en høj grad af lighed inden for sundhedsområdet, når man sammenligner med andre lande. Princippet om lige adgang til sundhedsydelser gælder blot ikke inden for voksentandplejen, hvor det ofte er patientens økonomiske formåen, der afgør, om han eller hun har mulighed for at få den bedst mulige behandling.
Ulighederne inden for tandsundhed er dels sygdomsbetinget, dels baseret på økonomi. Den første ulighed ses hos patienter med tandproblemer forårsaget af mundtørhed som bivirkning til medicin. Den økonomiske ulighed ses eksempelvis hos dårligt stillede pensionister eller hos lønmodtagere med lavindkomst. Hos kæden tandlægen.dk, er der et ønske om, at alle skal have lige mulighed for at komme til tandlægen – og at det i hvert fald ikke skal være besvær eller udgifter med at komme til og fra klinikken, som afholder danskerne fra at gå til tandlægen.
Men hvordan opleves uligheden på de klinikker, som måske ikke ligefrem har de rigeste patienter i landet? Bliv klogere på, hvilken indsats tre klinikker i randområderne – og områder med et stort antal af patienter med lavindkomst – yder for at mindske uligheden for deres sårbare patienter.
»
Ældre patienter og patienter med kroniske sygdomme kan have særlige udfordringer med at få den tandpleje, de har brug for.
»Vi oplever, at nogle patienter, især dem med lave indkomster, har svært ved at få råd til den nødvendige tandbehandling, idet tandpleje i Danmark jo i mange tilfælde er brugerbetalt. Det resulterer ofte i, at nogle vælger at udskyde besøg hos tandlægen, indtil problemerne er så alvorlige, at det kræver mere omfattende og dermed dyrere behandlinger,« forklarer klinikchef Camilla Ulrich fra tandlægen.dk Rønne.
På Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er 18% lavere end landsgennemsnittet, kan dette blive en endnu større udfordring. Huspriserne er ganske vist lavere her, men tandlægeydelserne koster det samme som i resten af landet, hvilket rammer bornholmere med den laveste indkomst, herunder pensionisterne, hårdt. Ældre patienter og patienter med kroniske sygdomme kan have særlige udfordringer med at få den tandpleje, de har brug for. Tidligere blev patienter med osteoporose på Bornholm henvist til Rigshospitalets kæbekirurgiske afdeling, men på grund af lange ventelister bliver mange nu afvist. Dette betyder, at patienternes egen tandlæge skal finde alternative henvisningssteder.
»For ældre og svækkede patienter kan dette være en betydelig udfordring, da det ofte kræver en rejse til fastlandet – en proces, der både kræver tid, besvær og økonomiske midler,« siger klinikchefen.
Hos Tandlægen.dk i Rønne ønsker man at afhjælpe problemet ved at tilbyde behandling til patienter med osteoporose samt implantatoperationer og på den måde fungere som den primære henvisningsklinik for tandlæger på Bornholm.
»På den måde kan ældre og andre patienter få den nødvendige behandling lokalt uden at skulle rejse til fastlandet,« lyder det fra klinikchefen.
Patienterne kommer først, når det er grelt
På klinikken i Rønne ser man ifølge souschef Julie Olsen også, at patienter med lavere uddannelsesniveau eller ikkedansk baggrund ofte er mindre oplyste om vigtigheden af regelmæssig tandpleje. Det kan føre til, at de ikke prioriterer tandlægebesøg, før problemerne bliver alvorlige. Resultatet er flere komplicerede tandproblemer, som både er dyrere og mere smertefulde at behandle.
På Bornholm har mange af de ældre borgere mulighed for at få helbredstillæg fra kommunen, hvilket kan hjælpe med at dække nogle af tandlægeudgifterne. Borgere på kontanthjælp kan også få tilskud via § 82, hvilket reducerer deres egenbetaling. Imidlertid er det dog langtfra alle, der er klar over disse muligheder, og derfor forsøger man fra klinikkens side at hjælpe patienterne med at navigere i systemet og med at søge den støtte, de er berettiget til.
»Et af vores vigtigste redskaber i kampen mod ulighed er forebyggelse. Vi gør meget ud af at oplyse vores patienter om, hvor vigtigt det er at vedligeholde en god mundhygiejne og komme til regelmæssige tandeftersyn. Ved at fokusere på forebyggelse kan vi hjælpe vores patienter med at undgå større og dyrere behandlinger i fremtiden,« Julie Olsen.
»
Der er ingen tvivl om, at der er store uligheder i sundhedsvæsnet, hvad angår tandbehandling.
TANDLÆGEN.DK NYKØBING F:
Hos tandlægen.dk i Nykøbing F har man mange patienter, som ikke har økonomi til at passe deres tænder. Dette gør sig gældende for samtlige aldersgrupper.
»De unge på SU har ikke penge til at få lavet en fyldning og fravælger også ofte det almindelige eftersyn, hvis ikke de har forældre til at hjælpe dem økonomisk, og/eller hvis de ikke er klar over, at de gennem et medlemskab i Sygesikringen danmark ville kunne få dækket alle deres udgifter til eftersyn og røntgen. Hvis de unge har større behandlingsbehov, kan de søge kommunen om en enkeltydelse, men det kræver, at de har penge til at få lavet et overslag. Og det kan være en udfordring. Dog er det muligt, at man i forbindelse med enkeltydelsen kan skrive udgiften til overslaget med på selve overslaget, så de får pengene retur efterfølgende. De helt tunge er patienter på kontanthjælp, ressourceforløb eller uddannelseshjælp. Imidlertid har de gode muligheder for at få hjælp fra kommunen via §82A, og vi har et rigtig godt samarbejde med Guldborgsund Kommune omkring netop dette,« siger souschef Maria Puk Hansen, som oplever, at mange får hjælp, men desværre også ser, at mange efterfølgende misser de regelmæssige eftersyn.
En del patienter har gode økonomiske forhold, passer på deres tænder og vælger ofte de dyre løsninger, fx kosmetisk behandling. De ønsker typisk at bevare et fuldt tandsæt og erstatter evt. manglende tænder med broer eller implantater.
»Denne måske for området lidt privilegerede gruppe har faktisk også mulighed for at få rigtig meget tilskud fra kommunen via et helbredskort og udvidet helbredstillæg. Det maksimale tilskud er 85% hvilket mange får, men det er udregnet ud fra deres rådighedsbeløb. Hvis de så skal have lavet proteser, kroner eller implantater, så er der mulighed for at søge om udvidet helbredstillæg til det,« forklarer Maria Puk Hansen.
Enkeltydelse og §82A skal patienterne selv søge – helbredstillæg kan klinikkens personale sætte op i sundhedsdatasystemet Dentalsuite, så det kører automatisk. Hvis der skal søges udvidet helbredstillæg, er det klinikkens personale, som gør det på patientens vegne. Ofte er der tale om behandlinger, som klinikken får lavet i samarbejde med en tandtekniker.
Billigst mulige løsning er sædvanen
Den helt store ulighed ser man hos §82A-patienterne og patienter, som søger enkeltydelser, for i modsætning til alle andre patienter får disse patienter altid den billigst mulige forsvarlige løsning. Det betyder, at denne patientgruppe meget sjældent får tilskud til fx kroner, implantater eller kosmetisk behandling.
»Det hedder sig, at man skal gøre patienterne smertefri og sørge for, at de har tyggefunktion, så man fjerner ofte dårlige tænder, og hvis der er behov for erstatning, så er det proteser. I den anden grøft får patienter med helbredskort automatisk tilskud til almindelig tandbehandling og kan derfor opretholde regelmæssige tandlægebesøg og en bedre mundhygiejne og har mulighed for at søge om tilskud til større behandlinger,« forklarer souschefen.
Klinikken har et godt samarbejde med Guldborgsund Kommune og kan tilbyde patienter løsninger, hvor mange rent økonomisk har mulighed for at være med. Uheldigvis er erfaringen ikke hos de patienter, som bor i de omkringliggende kommuner. Ifølge souschefen er sagsbehandlingstiden her meget langsom, hvilket ofte fører til en forværring af patienternes symptomer.
»Så der er ingen tvivl om, at der er store uligheder i sundhedsvæsnet, hvad angår tandbehandling, fastslår souschefen, som især ser lavtlønnede patienter komme i klemme. Det er klart disse patienter, som har sværest ved at skaffe pengene til tandbehandling og også de almindelige eftersyn, og denne gruppe borgere har ingen muligheder for at få hjælp fra det offentlige. Flere og flere lavtlønnede patienter benytter sig derfor af de finansieringsmuligheder, der findes på markedet, men en stor del vælger også helt tandlægen fra,« fastslår Maria Puk Hansen.
Klinikchef Louise Vilhelmsdal supplerer:
»Psykisk syge og misbrugerne, som pga. medicin og ringe egenomsorg ender med nogle voldsomme behandlingsbehov, ser vi også i klinikken. Der kan vi tilbyde behandling i narkose, hvilket kan være det, der gør, at de kan overskue at komme i gang med behandlingen. Uligheden er ikke kun økonomisk. Vores behandlere møder imidlertid alle med samme omsorg, faglighed og værdighed.«
Rengøringsservice i 20 år
Rengøringsservice i mere end 20 år
En hjemløs mand uden kontakt til kommunen og ingen penge på lommen, hjalp vi uden beregning.
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven. Ring eller skriv – NYHED Vi
Delta Rengøring
Vi overholder NIR’en i tandklinikker. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Teglvej 1,4990 Sakskøbing
Tlf. 4054 6546
delta@delta-rengoering.dk
Ring eller skriv
Delta Rengøring
Teglvej 1,4990 Sakskøbing
Tlf. 4054 6546
I Brønderslev oplever man stor ulighed, når det gælder patienters tandsundhed, og når det gælder økonomisk formåen.
delta@delta-rengoering.dk
»Vi oplever specielt ældre patienter, som ikke evner eller ikke er oplyst om, at de kan søge økonomisk støtte via kommunen. Der træder vi ind og hjælper. Derudover ser vi patienter med psykiatriske diagnoser, og hos hvem evnerne eller overskuddet ikke er der til at søge støtte. I de tilfælde kontakter vi patientens støtteperson, som så kan hjælpe patienten videre,« forklarer souschef for tandlægen.dk Brønderslev Rikke Lauge Aagaard. Et helt grelt tilfælde oplevede personalet i forhold til en hjemløs person uden kontakt til kommunen. Manden henvendte sig på klinikken med en stor tandbyld – og ingen penge på lommen.
»Vi valgte at udlevere antibiotika og smertestillende medicin og gav manden en tid den efterfølgende dag. Her fjernede vi den dårlige tand uden beregning. Mandens resttandsæt var desværre i så dårlig forfatning, at der var overvejende sandsynlighed for, at situationen ville opstå igen inden for nærmeste fremtid. Så vi tilbød at fjerne tænderne uden beregning, hvilket patienten tog imod med stor taknemmelighed,« oplyser Anne Dorthe Skov, klinikchef hos tandlægen.dk Brønderslev.
Ulighed i forhold til støtteordninger Førtidspensionister, som ikke får dækket udgifter til tandbehandling og derfor lader stå til, fordi de ikke har råd til tandlægen, er også ofte set på klinikken. Det gælder førtidspensionister under den nye ordning om støtte til tandpleje. Førtidspensionister på den gamle ordning får derimod dækket udgifter til tandbehandling.
På klinikken oplever man, at mange patienter ikke er bevidste om, at de kan søge helbredstillæg på kommunen, så det oplyser klinikken alle patienter over 65 år om.
En anden ærgerlig erfaring er, når patienter får lavet overslag på en behandling til måske 30.000 kr., får overslaget godkendt på kommunen og får behandlingen.
» Efterfølgende ser vi imidlertid ikke patienten mere, fordi de enten selv er nødt til at betale for de regelmæssige undersøgelser eller igen skal indsende en ny ansøgning til kommunen. Vi prøver at indkalde patienterne, men de reagerer ikke, fordi de ganske enkelt ikke har økonomien til det.«
www.delta-rengoering.dk
Vi er landsdækkende
Delta Rengøring
www.delta-rengoering.dk
Teglvej 1
4990 Sakskøbing Tlf. 4054 6546
delta@delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk
HAR DU STYR PÅ DRIFT, PERSONALE OG LEDELSE?
Så lad mig hjælpe dig med at skabe rammerne. Så bliver det gjort rigtigt og til tiden. Jeg har mange års erfaring i tandlægebranchen. Resultatet er en klinik som er velorganiseret både administrativt og ledelsesmæssigt.
Lægehuse og tandklinikker er dagligt eksponerede for virus og bakterier, da patienter med forskellige sygdomme deler samme luftmiljø. Samtidig er behandlingsrelaterede lugtgener fra f.eks. sårpleje og biologiske udskillelser en betydelig udfordring, som kan påvirke både arbejdsmiljøet og patienternes oplevelse negativt. Effektiv luftfiltrering er derfor en afgørende faktor i beskyttelsen af både patienter og sundhedspersonale samt i skabelsen af et behageligt, sikkert og forebyggende arbejdsmiljø.
GC Healthcare har netop i en tid, hvor influenza, virus og luftbårne infektioner er en stigende udfordring for sundhedssektoren, introduceret en ny og mobil indeklimaløsning specielt designet til behandlerrum, klinikker og venteværelser. De samme avancerede enheder, der anvendes på hospitaler, er nu tilpasset et kompakt og fleksibelt format, skræddersyet til mindre behandlingsmiljøer.
De medicinsk godkendte luftrensere er testet efter strenge internationale standarder og harmonerer med NIR (Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer), FDA Class II, VDI 6022-1, ISO 13485, relevante krav inden for sundhedssektoren. Dette sikrer den højeste kvalitet og beskyttelse i miljøer, hvor luftkvaliteten er en vigtig del af hverdagen.
Enhederne er alle udviklet til at opretholde et hygiejnisk, lugtfrit og sikkert arbejdsmiljø på hospitaler, klinikker, plejehjem og andre sundhedsinstitutioner, hvor overholdelse af infektionsforebyggende retningslinjer er afgørende.
Enhederne kan nemt flyttes mellem kritiske behandlingsområder.
Har I overvejet Danmarks bedste tandblegning?
WHITEsmile, Europas største producent af tandblegning siden 1995.
Tysk kvalitet - i Danmark siden 2003. Både hjemme- og klinikblegning.
Vi prismatcher!
- Ved køb af 5 stk. patientkit pr. måned.
Køb blegelampen til 16.999,- kontant og få 6 komplette blegekits med til en salgsværdi á 18.000,-
Blegelampen er tjent hjem ved salg af de 6 medfølgende klinikblegninger.
Brug rabatkoden TDL40 *Gælder kun for nye kunder
KAMPAGNEN GÆLDER TIL & MED 30.09.2025.
SCAN QR-KODEN FOR AT OPRETTE JER PÅ VORES WEBSHOP
Af Marija Darwish
Menopausen og tandsundheden: Faldende østrogenniveau kan føre til alvorlige orale sundhedsproblemer, men mange sundhedsprofessionelle er ikke opmærksomme på sammenhængen.
Mundtørhed, øget cariesrisiko
og knogletab i kæben er blot nogle af de udfordringer, kvinder kan opleve i overgangsalderen.
Kvinders helbred har i årtier været underprioriteret i forskningen, og konsekvenserne er tydelige: fejldiagnoser, mangelfuld behandling og et sundhedssystem, der ikke er tilpasset de komplekse hormonelle forandringer, efterlader mange kvinder uden den hjælp, de har brug for.
Et af de mest oversete områder er den hormonelle overgang, hvor kvinder oplever en række fysiske og mentale symptomer – ofte uden at få den nødvendige vejledning og behandling. Dette gælder ikke mindst i tandplejen, hvor menopausens betydning for tandsundheden sjældent anerkendes.
Over 30 symptomer – men hvor er kendskabet?
Menopausen er meget mere end hedeture og uregelmæssige blødninger. Faktisk findes der over 30 forskellige symptomer, der spænder fra søvnproblemer, stress, ændret energiniveau og hjernetåge til ledsmerter og mindsket muskelmasse. Samtidig stiger risikoen for alvorlige helbredsproblemer som hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed. Trods dette bliver mange kvinder mødt med manglende forståelse, når de henvender sig til sundhedsvæsenet. Alt for ofte får de at vide, at deres symptomer er "naturlige" eller psykologiske, hvilket kan føre til unødig frustration og forringet livskvalitet.
Manglende forskning i kvindesygdomme betyder, at store dele af sundhedspersonalet stadig har begrænset viden om menopausens fulde spektrum. Dette fører til fejldiagnoser, hvor kvinder eksempelvis får antide -
pressiv medicin i stedet for hormonbehandling, selvom hormonel ubalance er den reelle årsag til deres symptomer. Sundhedssystemets manglende viden og forståelse gør det vanskeligt at tilbyde en behandling, der tager højde for kvinders biologiske kompleksitet.
Hormonelle forandringer og tandsundhed – en overset sammenhæng Kroppen og mundhulen er tæt forbundet, men i sundhedsvæsenet behandles de ofte som separate områder, hvilket betyder, at vigtige sammenhænge overses. Mundhulens tilstand kan afsløre tegn på underliggende sygdomme, og de hormonelle forandringer er ingen undtagelse. Alligevel får forbindelsen mellem menopausen og oral sundhed hverken den nødvendige opmærksomhed i forskningen eller i klinisk praksis.
Når østrogenniveauet falder, kan det føre til forandringer i mundhulen, såsom øget risiko for mundtørhed, højere risiko for udvikling af caries, øget dannelse af tandsten, øget risiko for tandkødsbetændelse og parodontitis samt osteoporose-relateret nedsat knogletræthed i kæbeknoglen. Derudover oplever mange kvinder Burning Mouth Syndrome samt ændringer i smagsopfattelsen, hvilket kan have en betydelig indvirkning på deres livskvalitet.
Trods disse klare sammenhænge er der minimal forskning på området, og sundhedspersonale inden for både tandpleje og almen medicin mangler ofte viden om, hvordan hormonelle forandringer påvirker kvinders sundhed, herunder den orale sundhed. Konsekvensen er, at kvinder enten går udiagnosticerede eller behandles for deres symptomer, uden at den egentlige årsag adresseres. Et styrket tværfagligt samarbejde mellem tandlæger, tandplejere, læger og andre sundhedsprofessionelle er nødvendigt for at sikre en helhedsorienteret diagnose og behandling.
Behov for forskning, uddannelse og bedre behandlingstilbud
Kvinders sundhed bør ikke længere være en blind vinkel i sundhedsvæsenet. Der er et presserende behov for øget forskning i menopausens helbredsmæssige konsekvenser, herunder dens effekt på tandsundheden. Samtidig er bedre uddannelse af sundhedspersonale afgørende for, at de kan genkende og behandle menopausale symptomer korrekt. En mere helhedsorienteret tilgang i sundhedsvæsenet vil sikre, at kvinder ikke blot får symptomlindring, men også en behandling, der tager højde for hele deres sundhedstilstand.
Min opfordring til tandfaglige kollegaer
Som tandfaglige har vi en vigtig rolle i at opdage og forstå de hormonelle forandringer, der påvirker tandsundheden. Ved at opsøge viden om emnet og integrere den i vores undersøgelser og behandlingstilgange kan vi bidrage til en mere målrettet indsats.
Det er vigtigt at stille de rigtige spørgsmål i anamnesen, tage højde for medicinforbrug og hormonelle forandringer samt at indgå i et stærkere samarbejde med andre sundhedsprofessionelle. En mere helhedsorienteret tilgang vil ikke blot styrke vores faglige praksis, men også gøre en mærkbar forskel for de mange kvinder, der oplever menopausale forandringer.
Ved at øge bevidstheden og arbejde tværfagligt kan vi sikre, at kvinder får den viden og behandling, de fortjener – både inden for tandplejen og sundhedsvæsenet som helhed.
Af Ane Hørbye Karlsen, statsautoriseret revisor, en del af PwC's landsdækkende branche specialister indenfor tandlæger
De fleste klinikker har helt styr på deres bogføringssystem og overholdelse af den nye bogføringslov. Men vidste du, at også dit helt simple holdingselskab er omfattet af reglerne? Alle virksomheder i selskabsform er omfattet (fx A/S eller ApS), uanset aktivitetsniveau.
Mange tror fejlagtigt, at de små holdingselskaber er undtaget den nye bogføringslov, ud fra det meget lave omfang af bilag (kan være helt ned til 5-10 bilag årligt). Det er dog ikke tilfældet.
Reglerne kort fortalt
Den største ændring i bogføringsloven går på, at alle selskaber skal bogføre i et digitalt bogføringssystem. Det letteste er at vælge et registreret bogføringssystem, som er godkendt hos Erhvervsstyrelsen. For disse systemer sikrer leverandøren, at kravene til selve systemet efterleves. Alternativt skal man selv dokumentere efterlevelsen af krav til ikke-registrerede bogføringssystemer, hvilket i praksis er en tidskrævende og svær opgave. Denne artikel tager udgangspunkt i, at der anvendes et registreret bogføringssystem.
Udover kravet til selve bogføringssystemet, så er det også et krav at bilagsmateriale fremover opbevares digitalt samt at der foreligger en nedskrevet bogføringsprocedurebeskrivelse.
Men hvornår?
Loven træder i kraft trinvist afhængigt af selskabets regnskabsår. Hvis dit selskab følger kalenderåret og slutter den 31/12, bliver du omfattet 1/1 2025.
Har dit selskab derimod skævt regnskabsår, skal du efterleve de nye regler om digital bogføring for regnskabsår, der påbegyndes den 1/7 2024 eller senere. Har du 30/6 regnskabsafslutning, trådte loven derfor allerede i kraft for regnskabsperioden der begyndte den 1/7 2024. Har du derimod 31/5 regnskabsafslutning, træder loven først i kraft for dit selskab for regnskabsperioden påbegyndende den 1/6 2025.
Lever dit system op til lovgivningen?
Hvis dit selskab i øjeblikket bruger manuelle bogføringsmetoder, som fx Excel, så overholder du fremover ikke lovgivningen. Excel fremgår ikke på Erhvervsstyrelsens liste over godkendte bogføringssystemer og har ikke de funktioner der kræves fremadrettet. Der vil derfor være behov for at overgå til et andet bogføringssystem.
Du kan finde Erhvervsstyrelsens liste over registrerede bogføringssystemer online på deres hjemmeside.
Udarbejdelse af bogføringsprocedurebeskrivelse
Bogføringsloven stiller også krav om, at der foreligger en nedskrevet bogføringsprocedurebeskrivelse.
Erhvervsstyrelsen har lavet en skabelon, der for langt de fleste mindre selskaber sikrer, at loven er opfyldt på tilstrækkelig vis ved udfyldelse under de enkelte punkter.
Uanset om du vælger at anvende Erhvervsstyrelsens skabelon eller udarbejder procedurebeskrivelser på anden vis, er beskrivelsen en påkrævet del af dit regnskabsmateriale, som skal opbevares digitalt i henhold til bogføringsloven. Procedurebeskrivelsen vil kunne forlanges udleveret ved myndigheders kontrol.
Er du i tvivl om du overholder bogføringsloven i dit holdingselskab, så anbefaler vi at du snarest kontakter din rådgiver.
Håndværkerfradraget genindføres og servicefradraget forhøjes markant:
Nu kan danskerne igen få fradrag for håndværksarbejde udført i deres hjem og sommerhuse.
Derudover forhøjes servicefradraget til 17.500 kr. pr. person.
Folketinget har den 30. januar 2025 vedtaget at genindføre ”håndværkerfradraget” - eller mere præcist boligjobordningen (boligjobfradraget) - fra 2025. Det er fastsat til 8.600 kr. pr. person i 2025 og målrettet ”grønne investeringer” som isolering, solcelleanlæg, varmepumper, afløb og dræn mv.
Endvidere er servicefradraget forhøjet markant i 2025 i forhold til 2024, fra 11.900 kr. i 2024 til 17.500 kr. i 2025 pr. person. Det gives for hver person i husstanden som er over 18 år.
Ind under servicefradraget kommer også ydelser som fx reparation af hårde hvidevare, installation af tyverialarm, rensning af tagrender, træfældning, belægningsarbejde samt bortskaffelse af væltede træer. For reparation af hårde hvidevarer gælder fradraget kun for perioden 1. januar 2025 til og med 31. december 2027.
En komplet liste over ydelser, der giver ret til henholdsvis servicefradrag og håndværkerfradrag i 2025, findes på SKAT’s hjemmeside. Servicefradrag og boligjobfradrag kan både benyttes i sommerhuset og i hjemmet, men dog kun samlet de 17.500 kr. i servicefradrag og 8.600 kr. i boligjobfradrag pr. person.
Ejes sommerhuset sammen med andre, kan alle ejere få boligjobfradrag.
Så hvis det fx er boligjobfradraget på op til 8.600 kr. der benyttes, og der er fire ejere, er der samlet et fradrag på op til 4 x 8.600 kr. = 34.400 kr.
Hvor højt er fradraget egentligt?
Skattebesparelsen på servicefradrag og boligjobfradrag er på ca. 25%. Det betyder, at et servicefradrag på fx på 20.000 kr., giver en skattebesparelse på ca. 5.000 kr. mens et boligjobfradrag på 8.600 kr. giver en skattebesparelse på ca. 2.150 kr.
Særligt for sommerhuset
I sommerhuset er det kun ejeren og dennes ægtefælle, som hver kan få fradrag for serviceydelser og grøn istandsættelse.
Lejes sommerhuset ud, kan der dog ikke opnås servicefradrag for fx rengøring, vinduespudsning, installation af tyverialarm eller reparation af hårde hvidevarer. Her må ydelserne stå for egen regning uden skattebesparelse. Det skyldes, at der ved udlejning kan opnås et skattefri bundfradrag på op til 47.900 kr. i 2025. Det er baggrunden for, at der ikke er et ekstra servicefradrag for blandt andet rengøring. For at få bundfradraget, kræves det dog, at lejeindtægten indberettes til Skattestyrelsen via et bureau.
Ønskes boligjobfradraget på op til 8.600 kr. pr. person benyttet i sommerhuset, kan det fx bruges til afmontering af en brændeovn og installation af fx varmepumpe eller et solcelleanlæg, hvis man ønsker mere grøn energi. Ejes sommerhuset sammen med andre, kan alle ejere få boligjobfradrag. Så hvis det fx er boligjobfradraget på op til 8.600 kr. der benyttes, og der er fire ejere, er der samlet et fradrag på op til 4 x 8.600 kr. = 34.400 kr. i 2025.
Kun ydelser udført i 2025
Vær opmærksom på, at fradrag for grøn istandsættelse (boligjobordningen) kun kan ske for ydelser, der er udført den 1. januar 2025 eller senere. Er arbejdet fx påbegyndt før den 1. januar 2025, er der ikke fradrag for ydelsen, selvom den først betales efter den 1. januar 2025. Er der fx sket en reparation af nogle radiatorer i december 2024, er der ikke fradrag for udgiften, men hvis det fx er udgifter, som er omfattet af det hidtidige servicefradrag i 2024, som fx snerydning, er der fradrag for udgiften, når den betales i januar måned 2025.
Husk endelig, at udover at opbevare dokumentation for ydelsen, skal betaling ske elektronisk med enten dankort, MobilePay eller netbank inden to måneder efter indkomstårets udløb – fx serviceydelser for 2024, skal være betalt senest den 28. februar 2025.
Få hjælp til rengøringen:
Servicefradrag og boligjobfradrag kan både benyttes i sommerhuset og i hjemmet, men dog kun samlet de 17.500 kr. i servicefradrag og 8.600 kr. i boligjobfradrag pr. person.
PwC har et korps af specilister inden for revision, regnskab, skat og rådgivning af praksissektoren Du kan blandt andet kontakte Paw Hjelmberg Laursen, der er revisor for tandlægebranchen. paw.hjelmberg.laursen@pwc.com
Colosseum gjorde sig umage med at fortsætte driften af klinikken i den samme ånd efter overtagelsen. Vi havde stor indflydelse over driften og fik lov til at fortsætte som vi plejer..
Mette Brande, tidligere klinikejer
Se mere fra tidligere klinikejere og få indsigt i, hvordan et generationsskifte hos Colosseum kan foregå.
Sælg din klinik og skab rum til faglighed
Hos Colosseum Tandlægerne har vi stor erfaring med at skabe en tryg og værdig overdragelse når generationsskiftet nærmer sig.
Vi tilbyder professionel støtte og sparring i både salgsproces og i den efterfølgende drift.
Vi hjælper med administration, personaleledelse, faglig uddannelse og udvikling, indkøbsaftaler, markedsføring og GDPR-compliance, så du kan slippe for de daglige administrative byrder og fokusere på det, du brænder for!
Har du spørgsmål eller ønskes en uforpligtende snak? Kontakt os:
Niklas Odengard
Mergers & Acquisitions
Telefon: 26 358 853
Mail: niklas@colosseumklinikken.dk
Peter Bjerre Bøystrup, rådgiver bl.a. tandlæger om juridiske forhold. Foto: Advokatfirmaet Rödstenen I/S
Af Partner og advokat Peter Bjerre Bøystrup , Tandlægernes Advokat og Advokatfirmaet Rödstenen I/S
Det kan være bekosteligt at ophæve en elevaftale. Derfor er det vigtigt at kende reglerne og bruge prøveperioden aktivt.
De fleste af landets tandlægeklinikker har løbende klinikassistentelever tilknyttet og varetager således en vigtig uddannelsesmæssig opgave i forhold til at sikre, at branchen løbende tilføres og uddanner kvalificerede medarbejdere. De fleste uddannelsesforhold forløber uproblematisk, men i nogle tilfælde går tingene skævt, og klinikejer bliver nødt til at overveje mulighederne for at bringe elevforholdet til ophør. Der gælder dog vidtgående begrænsninger i klinikejeres muligheder for at bringe et elevforhold til ophør, når først prøvetiden er udløbet.
Erhvervsuddannelsesloven fastslår, at en uddannelsesaftale kan opsiges med dags varsel af både elev og arbejdsgiver inden for de første 3 måneder af aftalens løbetid. Efter denne periode er aftalen som udgangspunkt uopsigelig fra begge parters side og kan kun bringes til ophør ved gensidig aftale. Eleven har dog i realiteten altid en de facto opsigelsesadgang, da det sjældent ses i praksis, at en arbejdsgiver insisterer på at fastholde et elevforhold, hvis eleven meddeler, at eleven ikke længere ønsker at fortsætte, da konsekvensen enten vil være, at man får en uengageret elev eller en sygemelding fra elevens side. Til gengæld er uopsigeligheden meget reel fra arbejdsgivers side, der ikke kan frigøre sig fra aftalen ved at opsige elevforholdet på samme måde som med sine øvrige ansatte, selvom der udvikler sig samarbejdsproblemer og lignende, der i et almindeligt ansættelsesforhold kunne føre til en opsigelse.
En elevaftale kan dog ophæves i tilfælde af grov misligholdelse fra en af parterne eller hvis en væsentlig forudsætning for aftalens indgåelse viser sig at være urigtig eller senere bryder sammen. En ophævelse skal dog ske
inden for 1 måned efter, at den hævende part bliver opmærksom på den forhold, der berettiger ophævelsen. Dette indebærer, at både eleven og arbejdsgiver kan bringe uddannelsesaftalen til ophør i mere alvorlige tilfælde, der også i almindelige ansættelsesforhold kan bære en bortvisning. De oplagte tilfælde er, hvis eleven stjæler fra klinikken, møder påvirket på arbejde eller udviser grov uansvarlig adfærd.
Brug prøveperioden aktivt
Konsekvensen af reglerne om uopsigelighed er, at arbejdsgiver skal benytte prøveperioden til at foretage en meget grundig evaluering af samarbejdet og vurdere, om man tror, at elevforholdet vil blive en succes, da bordet fanger efter prøveperiodens udløb. Mange klinikejere har gennem tiden således kontaktet os efter prøveperiodens udløb og med skuffelse konstateret, at der ikke var muligheder for at komme ud af et elevforhold efterfølgende. Hvis man som klinikejer har en dårlig mavefornemmelse allerede tidligt i uddannelsesperioden og tvivler på, at elevforholdet vil blive en succes, er det derfor også sædvanligvis vores anbefaling, at man handler på dette og ikke tager nogle chancer. Det kan være meget frustrerende at være tvunget til at gennemføre en elevuddannelse med en elev, hvor samarbejdet kører skævt fra starten, eller hvor man som klinikejer ikke vurderer, at eleven har eller kan få de nødvendige kompetencer til at indgå i klinikkens arbejdsopgaver.
Det er dog ikke altid, at der er faresignaler i prøveperioden. Elever er dog typisk unge mennesker, der først skal lære at begå sig på arbejdsmarkedet, og hvor tilværelsen nogle gange kan være omtumlet. Det ses derfor heller
Elever er typisk unge mennesker, der først skal lære at begå sig på arbejdsmarkedet.
Det ses derfor heller ikke sjældent, at et elevforhold starter godt og først senere udvikler sig uheldigt.
Sagen viser, at det kræver særlige omstændigheder, før en uddannelsesaftale kan ophæves på grund af sygefravær.
ikke sjældent, at et elevforhold starter godt og først senere udvikler sig uheldigt. Mange klinikejere forsøger at imødegå en sådan uhensigtsmæssig udvikling ved at lave elevaftalerne tidsbegrænsede til f.eks. et år for ikke at være bundet i en flerårig periode uden mulighed for opsigelse, hvis tingene pludseligt går skævt. Man skal dog være opmærksom på, at elevforholdet er omfattet af funktionærloven i det omfang, at det er foreneligt med erhvervsuddannelseslovens regler, da klinikassistentelever udfører funktionærarbejde.
Et elevforhold kan derfor alene gøres tidsbegrænset under iagttagelse af funktionærlovens regler, hvilket blandt andet indebærer begrænsninger i adgangen til at forlænge tidsbegrænsningen med en ny tidsbegrænsning. Vi er dog ikke bekendt med retslige afgørelser, hvor tidsbegrænsning af elevforhold har været genstand for efterprøvelse. Til gengæld skal man som klinikejer og arbejdsgiver være opmærksom på, at erhvervsuddannelsesloven fastslår, at både elev og arbejdsgiver kan kræve forlængelse af uddannelsestiden, hvis eleven har været fraværende på grund af sygdom i mere end 10 % af den fastsatte uddannelsestid, for at sikre, at eleven kan nå uddannelsens mål. Dette gælder også, selvom aftalen er gjort tidsbegrænset, og man kan således som klinikejer ikke bruge en tidsbegrænsning til at forhindre, at man kan blive sat i en situation, hvor man må forlænge et elevforhold som følge af sygdom. Tilsvarende har man også som gravid ret til at få forlænget en uddannelsesaftale, der udløber under en barselsorlov, hvilket Højesteret har fastslået i en dom fra 2015.
Vi bliver derfor også indimellem fra klinikejere mødt med spørgsmålet om, hvorvidt man alternativt kan ophæve elevforholdet som følge af langvarig sygdom som alternativ til at skulle forlænge dette. Tvistighedsnævnet behandlede i december 2024 en sag om netop dette spørgsmål. Sagen drejede sig om en arbejdsgiver, der ophævede en uddannelsesaftale med en lærling, som havde været sygemeldt i omkring 50 % af sin tilstedeværelsestid i de første 13 måneder af sin uddannelse. Tvisten handlede om, hvorvidt ophævelsen var berettiget, og om lærlingen havde krav på godtgørelse.
Sygefravær og opsigelse
Uddannelsesaftalen blev indgået den 23. januar 2023 og havde løbetid til den 22. januar 2025. Lærlingen havde haft betydeligt sygefravær på grund af sygdom, og flere sygefraværssamtaler blev afholdt i perioden. Den 5. februar 2024 blev der afholdt et forligsmøde mellem arbejdsgiveren, der var repræsenteret af sin arbejdsgiverforening, og lærlingen, der var repræsenteret af sin fagforening. Ifølge referatet fra mødet havde lærlingen haft 17 sygefraværsperioder på i alt ca. 50 % af den mulige tilstedeværelsestid. Der var afholdt 8 sygefraværssamtaler, hvoraf én resulterede i en skriftlig advarsel. På baggrund af dette valgte arbejdsgiveren at ophæve aftalen. Lærlingens fagforening mente, at ophævelsen var uberettiget, da lærlingen, på trods af det høje fravær, havde bestået sine skoleprøver og arbejdsgiveren burde have forlænget uddannelsen og udarbejdet en mulighedserklæring. Arbejdsgiveren påpegede omvendt, at sygefraværet var usædvanligt højt og at der ikke var udsigt til forbedring. Ifølge arbejdsgiveren havde det høje fravær medført, at virksomhedens forudsætninger for aftalen var bristet.
Tvistighedsnævnet fandt, at lærlingens fravær var forårsaget af sygdom, og at det dermed var lovligt. Nævnet lagde vægt på, at en væsentlig del af fraværet skyldtes lærlingens dårlige knæ og kritiserede arbejdsgiveren for ikke at have bedt om en lægeerklæring eller mulighedserklæring for at få afklaret sygdommens omfang og varighed. Nævnet kritiserede også, at arbejdsgiveren ikke havde diskuteret forlængelse af uddannelsestiden. Tvistighedsnævnet fandt ikke, at lærlingens faglige niveau var utilstrækkeligt. På baggrund af dette blev arbejdsgiveren dømt til at betale en godtgørelse på 53.000 kr. til lærlingen, hvilket svarer til den sædvanlige godtgørelse for en voksenlærling, der uberettiget får ophævet sin uddannelsesaftale.
Sagen viser, at det kræver særlige omstændigheder, før en uddannelsesaftale kan ophæves på grund af sygefravær. Hvis arbejdsgiveren havde fulgt op på fraværet, sørget for mulighedserklæringer og iværksat hjælpeforanstaltninger, kunne en ophævelse på grund af bristede forudsætninger dog muligvis have været berettiget.
Rödstenen Advokatfirma I/S er specialister i rådgivning af tandlæger. Ud over den løbende rådgivning om blandt andet ansættelsesret bistår vi årligt i mange praksishandler og andre sager, der alle vedrører ejer- og generationsskifter inden for sundhedsbranchen. Det er din sikkerhed for et godt resultat. Ovenstående artikel kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Er du den kollega, der kan tilføje noget til vores fantastiske team? Vi vægter både det sociale og faglige fællesskab højt, da det er vigtigt for os, at alle trives på arbejdspladsen.
Ideelt har du et par års erfaring og leverer konsekvent arbejde af høj kvalitet. Du skal være indstillet på at arbejde 28-32 timer om ugen fordelt på 4 dage, hvor du vil møde vores mange tilfredse patienter. Klinikken er udstyret med det nyeste indenfor tandteknologi, herunder dentalmikroskop, 3D-røntgenscanner og 3D-aftryksscanner. Du kommer til at udføre alle behandlinger indenfor konventionel tandpleje.
I vores team værdsætter vi humor, hjælpsomhed og samarbejde. Vi holder regelmæssigt behandlermøder og tilbyder forskellige former for efteruddannelse, så du altid har mulighed for faglig udvikling.
Klinikken er let tilgængelig, hvis du bor i nærheden af Silkeborg, Viborg, eller Aarhus.
Send din ansøgning inkl. CV til job@tians.dk
Har du spørgsmål til stillingen, så ring til Rikke på 51 60 30 06 eller se mere på www.tians.dk
Tandlæge Marianne Eriksen, Espergærde:
Tak for din uvurderlige støtte i mit kliniksalg. Jeg er bare så glad for forløbet hele vejen igennem, lige fra salgsmaterialet med billeder af hele klinikken mm, værdiansættelse samt ikke mindst at få alle enderne til at finde sammen til slut for at komme i mål. Vil klart anbefale dig til andre, for ikke at sige du bør tage Per Freitag som mægler uanset klinikadresse. Alt kan foregå online. Jeg er nu på den anden side af salget, er i mål og bare så glad, det er en stor beslutning at sælge, men en kæmpe støtte at have en mægler som Per. Kæmpe tak !
Tandlægerne i Ans
Tandlægehuset i Langå
Opdag næste generations kombienhed -
Med forbedret sub- og supragingival pulverterapi, trådløs Bluetooth®-fodkontrol og en intuitiv smart-display løfter Varios Combi Pro2 din behandling til et nyt niveau. Takket være automatisk rengøring, opvarmet vand for øget patientkomfort og et ultralydshåndstykke i titanium bliver arbejdet smidigere end nogensinde – uden unødvendige afbrydelser.
Høj ydeevne, nem betjening, minimal vedligeholdelse og lav driftsomkostning – Varios Combi Pro2 er din daglige partner til effektiv og skånsom behandling!
Kontakt os gerne for mere information!