Ø-stafetten: Agersø

Samarbejde ruster os til at tackle udfordringer

Som barn var jeg på spejdertur på Agersø - det var noget med regnvejr og en græsmark med høje træer. Jeg skulle angiveligt også have været her på en sommersejltur i gymnasietiden - men ingen af de to besøg havde sat sig spor i hukommelsen. Så da min mand i august 2013 foreslog, at vi skulle tage en weekendtur til Agersø for at se fugletræk, var der ingen forstyrrende erindringer.

Agersø var en fantastisk oplevelse i efterårets høje solskin. Vi havde lejet et værelse, gik ture, så fugletræk, plukkede markchampignon og nød udsigten fra Helholm Fyr over Smålandshavet - det gav ro i sjælen og en fornemmelse af uendelighed. På hjemvejen googlede vi - og dér nordpå lå Krebsgården med strandenge og havudsigt! Inden vi fik set os om, tog eventyret form. Vi har hver især boet i udlandet i mange år, så det var vel ingen sag at flytte fra Nordsjælland til Agersø?!

Hvorfor Agersø? spurgte mange os. Det var faktisk hverken pga. ø-livet eller Agersø, vi besluttede os for at flytte - det var Krebsgården. Havde den ligget et hvilket som helst andet sted i landet, så var det nok blevet dér. Det var naturen, der trak. Men meget hurtigt indså vi, at det imødekommende lille samfund også var en stor gevinst.

Hvad er udfordringerne for Agersø? spurgte Ø-posten. Standardsvaret er, at når færgen sejler, købmanden har åbent, og internettet fungerer, så klarer vi os helt fint. Men der er også større problematikker: Balancen mellem helårshverdagsliv og turisme; bevarelse af natur, biodiversitet og sikring af grundvand/drikkevand; og spørgsmålet om, hvilken erhvervsstruktur, der i fremtiden vil være økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig på øen.

Generelt har vi set en stigende efterspørgsel på boliger efter coronaen, og der er grundlag for flere almennyttige boliger, men pt. er der ikke gunstige økonomiske forhold for nybyggeri. For 100 år siden havde Agersø 450 indbyggere, men fra 1950’erne startede affolkningen, og selvom der i 195060’erne stadig var flere butikker, bager, slagter, erhvervsfiskeri og adskillige landbrug, så måtte skolen lukke i 2014, da der kun var 150 beboere tilbage med en alderspyramide på spidsen. Befolkningstallet er nu steget til 203 (2022), og aldersfordelingen er mere jævn med en del familier midt i livet og godt 20 børn under 18 år. Det er en positiv tendens, at folk, der er barnefødt på øen, vender tilbage efter endt uddannelse og med familie. Det har skabt en tiltrængt dynamik i form af erhvervsmæssige initiativer og foreningsliv. Mange af de godt 100 sommerhusejere har tilknytning til øen gennem generationer og tager aktiv del i øens aktiviteter. Det er også tilfældet med flexbeboere, som der er kommet flere af de sidste år. Flexboligerne udgør imidlertid et dilemma: På den ene side bliver husene sat i stand, og landsbyen ser ikke forfalden og trist ud; på den anden side sætter flexboligerne også problematikken omkring balancen mellem et aktivt helårssamfund med hverdagsliv og en turistdestination med tomme huse om vinteren på spidsen.

Det er naturen og roen, der står på turisternes top-3 liste. Agersø ligger midt i Østersødeltaets dynamiske kystnatur med 20 km kyststrækning med gode badestrande og vild natur. Forår og efterår raster trækfuglene på øen til stor glæde for naturelskerne og til landmændenes irritation, når de store gåseflokke slår sig ned. Naturen er skrøbelig, og et ensidigt fokus på vækst og økonomisk udvikling kan meget vel vise sig at være kortsigtede løsninger i det større miljømæssige billede. Konventionelt landbrug med dræn, kemikalier og monokultur vælter balancen, truer grundvandet og udfordrer biodiversiteten. Havet omkring Agersø var tidligere rigt på fisk, og havnen hjemsted for mange erhvervsfiskere. Nu er der ikke længere fisk i havet - formentlig pga. de industrielle udledninger af spildevand ved Stigsnæs - og derfor ingen erhvervsfiskere. Derimod er der en stadig mere blomstrende lystbådehavn, der årligt besøges af 2.500 både. Sejlerne nyder godt af faciliteterne og spisestederne på havnen, Agersø Kro, de gratis cykler, traktorbussen og det nyistandsatte Agersø Værft, og de er flittige besøgende i Møllen og Historiestalden, hos Birgits Gemmer med udstilling af håndværk og broderi, madpakkehuset og shelters ved Naturcenteret, samt de mange loppeboder.

En meget vigtig forudsætning for, at ø-livet udvikles og forbliver dynamisk, er de lokale kræfter. På Agersø er der små 20 foreninger, som alle hver især bidrager til et rigt socialt liv og nye projekter og sikrer, at Agersø indgår aktivt i Slagelse Kommune og Ø-sammenslutningen. Men ligesom i resten af samfundet er også foreningslivet udfordret - tendensen er engagement i events fremfor de lange seje træk, som er nødvendige ift. ændringer i politik og forvaltningspraksis, der omfatter Agersø. På Agersø - som i så mange andre små samfund - er der en udfordring i at sikre, at øens beboere i fællesskab skaber et positivt samarbejdsmiljø. I ethvert lokalsamfund er der historier, som skiller og samler folk, der er underliggende konflikter og traditioner for dem og os, og i dag er der sociale medier, hvor én fjer hurtigt bliver til 10 høns.

Der er så meget at vinde ved at se på ø-livet som et dynamisk hele, hvor vi er gensidig afhængige af at samarbejde og ville hinandens og øens bedste - også på tværs af historien og forskellige holdninger. Hvis det er tilgangen, er vi langt bedre rustet til at tackle de øvrige udfordringer.

BLÅ BOG

Bente TopsøeJensen

• Har boet på Agersø siden 2014, hvor hun sammen med sin mand overtog en gård. • Er uddannet socialantropolog og har siden 2010 drevet et konsulentfirma med opgaver indenfor udviklingsplanlægning, projektformulering og evaluering for Udenrigsministeriet,

EU og større organisationer. • Har mange udlandsrejser, men også en del skrivebordsarbejde - en blanding som let forenes med ø-livet. • Har siden 2017 været forkvinde for

Agersø Beboerforening, men skriver i denne artikel som privatperson.