Hjælp til vedligehold af diger

Repræsentanter fra Birkholm, Drejø og Skarø var mødt frem til fælles diskussion af klimaudfordringer og mulige løsninger, da der i marts blev afholdt workshop som en del af projektet “Climate Change Resilience in Small Communities in the Nordic Countries”. (Foto: Rico Kongsager).

er oplagt, at det er organiseret under øens overordnede beredskab, siger hun.

BEHOV FOR LOVÆNDRINGER Der er dog også brug for en ændring, når det handler om lovgivningen, vurderer Nina Baron. - Og når jeg - som sociolog - mener det, er jeg jo ude på dybt vand, men jeg vil alligevel tillade mig at blande mig, fordi der er nogle meget rigide og svært forståelige regler på området. I dag skal man sende en lang ansøgning med alt muligt teknisk data for at få lov til at genetablere et dige, som var der før, og det har den almindelige øbo sjældent kompetencerne til, fastslår Nina Baron, der mener at Kystdirektoratet og kommunerne i fællesskab burde bløde lovgivningen en smule op eller alternativt tilbyde hjælp og rådgivning til at stykke en god ansøgning sammen. - Nogle af de regler om fx kystbeskyttelse og Natura 2000 er jo skabt i en periode, hvor man troede, at man kunne bevare naturen, nøjagtig som den var engang, men uanset hvad kommer den til at ændre sig, for klimaforandringerne buldrer afsted, siger Nina Baron.

Det kan derfor godt være, der kan udvikles løsninger, som kombinerer naturbeskyttelse og oversvømmelsessikring, men som i dag ikke er muligt inden for den nuværende lovgivning. Hun forstår derfor godt de øer, som ønsker at være ”fri-øer”, dvs. fri af lovgivningen, så de kan få lov til at prøve nogle nye metoder til oversvømmelsessikring af. - På småøerne ved man jo godt, at der ikke kommer til at flyde en masse penge i deres retning, når det handler om forebyggelse, og derfor vil man også gerne have friheden til selv at finde løsninger.

Nina Baron mener dog ikke, at det er realistisk i det lange løb at ”dige øerne ind helt ud til kanten”, som hun udtrykker det. - Jeg tror, man bliver nødt til at opgive nogle områder og fokusere på at beskytte fx huse. Men det er jo netop den samtale, man skal til at have ude på øerne.

Projektet afsluttes ved udgangen af 2023, og Nina Baron lover, at det ikke blot munder ud i en abstrakt forskningsrapport, men også nogle konkrete anbefalinger og løsninger til gavn for småøerne.

Sammenslutningen af Danske Småøer har ved flere lejligheder gjort politikerne opmærksomme på problemerne ved lovgivningen, når det gælder om at holde diger ved lige. Senest i juni 2022, hvor formand Kirsten Sydendal skrev til medlemmerne af Udvalget for Småøer og Udvalget for Landdistrikter og øer.

Det er nødvendigt, at der etableres en ordning til vedligeholdelse af diger efter stormflod, da det er umuligt for det enkelte digelags medlemmer at stå alene med ansvaret.

Så klart var budskabet i det brev, der blev sendt til Udvalget for Småøer og Udvalget for Landdistrikter og øer i juni.

Afsenderen var Sammenslutningen af Danske Småøer, der foreslog i brevet, at der udarbejdes en model for vedligehold og forstærkning af diger. Fx efter formen: 1. Der gennemføres et årligt syn af diget mellem det lokale, ansvarlige digelag og kommunen. I den årlige rapport beskrives digets generelle tilstand, samt hvilket vedligehold, der skal udføres. Vedligeholdet udføres og betales af det ansvarlige digelag. 2. Ved stormflod afholdes syn. Der konstateres hvilke skader, der skal udbedres, og arbejdet igangsættes. Udgifterne deles mellem stat, kommune og det ansvarlige digelag med ½ til stat og ¼ til hhv. kommune og digelag. Kommunens og statens bidrag kan evt. også komme fra en pulje a la den forsikringsordning, vi i dag kender som stormpuljen, og som alle betaler til over brandforsikringen.

I brevet opfordrede Ø-sammenslutningens formand desuden til, at der gennemføres en kortlægning af digerne på småøerne, så beredskabsmyndighederne og øboere får adgang til et aktuelt overblik over digernes højde og styrke.