Formandens side I arbejdstøjet

FORMANDENS SIDE

Kommentar af Kirsten Sydendal, formand

I arbejdstøjet

Sommeren 2022 går på hæld, og vi er på vej over i sensommer og efterår. Som ny formand skal jeg skrive min første leder til Ø-sammenslutningens blad, og jeg vil gerne starte med at takke for den tillid, I har vist mig ved at vælge mig som formand. Jeg har påtaget mig et hverv med mange arbejdsopgaver af vidt forskellig karakter, men det er også et hverv, som jeg betragter som et ærefuldt privilegium, og som jeg vil gøre mit yderste for at bestride, så godt jeg kan.

At overtage roret efter Dorthe Winther er både nemt og svært. Det er nemt, fordi hun i den grad har efterladt en forening i bedste stand: Et dygtigt sekretariat, en ny foreningsstruktur, en masse gode samarbejdsrelationer til andre organisationer, et godt forhold til vores landspolitikere, som bygger på troværdighed og tillid til vores forening. Det er rigtig meget værd, det er noget, som tager lang tid at bygge op, og det er noget, som kræver helt særlige både faglige og menneskelige kompetencer, som Dorthe har og brugte som formand.

Vi har haft en god sommersæson, hvor mange af småøernes turismeaktører havde forberedt sig på et pænt antal gæster. Jeg har hørt, at der på nogle øer var skuffende få turister i starten af sommeren, men at der blev travlhed sidst i sommerferien. Vi havde i corona-årene 2020 og 2021 nogle besøgstal, som det bliver svært at matche, det ved vi. Men vi har også en forventning om, at småøerne fik så meget omtale og bevågenhed i de år, at mange har lyst til at besøge flere øer, og at de, der besøgte os, inspirerer andre til at komme ud og opleve de eksotiske danske småøer.

STIGENDE BRÆNDSTOFPRISER Høje brændstofpriser og takststigninger blev hen over sommeren implementeret på flere færgeruter. Selvom øboerne har advaret mod, hvad det kan have af fatale konsekvenser, har lokalpolitikerne nogle steder forsøgt at brandslukke og har hævet taksterne gevaldigt. På de øer, hvor der er sket takststigninger, hører vi allerede nu om kommende fritidshusejere, der tøver med at sætte underskriften på en købsaftale, og vi hører, at der kommer færre dagsturister, at man selv som øbo må sætte bilen på fastlandet, eller at man som deltidsøbo besøger øerne sjældnere. Takststigninger giver lavere aktivitet på øerne, samtidig med at kommunen alligevel ikke får indhentet det tab, som de øgede brændstofpriser giver. Folk ændrer deres vaner til ulempe for øernes virksomheder og øboerne. Det er et skridt i den helt gale retning, når det, vi kæmper for, er trafikal ligestilling og den blå landevej.

Vi skrev til indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen og Udvalget for Landdistrikter og Øer om problematikken og opfordrede til, at kommunerne kompenseres for den forøgede udgift, og svaret fra ministeren har på ingen måde givet os forsikring om, at der kommer handling fra Christiansborg lige nu. Men vi bliver naturligvis ved at kæmpe for vores sag. I september vil Ø-sammenslutningens sekretariat samle information ind fra alle vores medlemsøer vedrørende eventuelle takststigninger. Det vil give os et overblik over den ekstra byrde, som nu skubbes ned over øboerne og gør

livet på øerne vanskeligere. Vi håber, at politikerne på Christiansborg kan se det urimelige i den nye virkelighed og kan afse hjælp til vores kommuner. Færgerne er nu engang vores livline og eneste adgangsvej til omverdenen.

DEN BLÅ LANDEVEJ Trafikal ligestilling for vores færger – også kendt som den blå landevej eller landevejsprincippet – er en mærkesag, vi fortsat kæmper for. Indenrigs- og Boligministeriet er i gang med en evaluering af landevejsprincippet, som blev sat i gang i 2016. Fra Ø-sammenslutningens side mener vi, at det har gavnet øerne, at det blev billigere at sejle med færgerne, både hvad angår turisme, bosætning og erhvervsudvikling.

At vi med sommerpakkerne fik gratis færgefart for passagerer i somrene 2020 og 2021 var ikke en del af den blå landevej-aftale, men det viste jo bare, at mange af vores øer har potentiale for udvikling, hvis bare adgangsvejen til øerne ikke var så dyr.

Da vi rejste spørgsmålet om de kraftigt stigende brændstofpriser i maj svarede ministeren, at netop den kommende evaluering af landevejsprincippet ”vil danne grundlag for, at regeringen og Folketingets partier i den kommende tid kan drøfte rammerne for færgetilskud, herunder om der er grundlag for justeringer på området.” Vi håber, at vores politikere ser et klart behov for et særligt brændstoftilskud, så ikke den gode udvikling rives væk under os.

Vores allierede i Færgesekretariatet og Småøernes Færgeselskaber kæmper for den samme sag og lægger også pres på politikerne med data fra driften af de enkelte rederier. Det kan forhåbentlig også være med

til at overbevise vores politikere. Færgetakster, der svinger fra højt til lavt til højt igen uden noget mønster, virker som en farlig stop’n’go-politik. Det skræmmer gæster og nye tilflyttere væk, gør det umuligt for turistaktørerne at tilrettelægge deres aktiviteter og kan vise sig at være rigtig dyrt for småøernes udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi finder løsninger på denne problematik. Når øerne er i vækst, har de brug for fred til at vokse.

Vi håber, at vores politikere ser et klart behov for et særligt brændstoftilskud, så ikke den gode udvikling rives væk under os.

STATSGARANTI PÅ BOLIGLÅN En god nyhed er, at statsgarantien på boliglån er trådt i kraft. Siden den 1. juni har det været muligt for boligkøbere i landdistrikterne at låne med statsgaranti. Det betyder, at man kan få statsgaranti på den del af et givet boliglån, der ligger mellem 60 og 90 pct. af boligens værdi. Ordningen gælder for alle boliger, der har en handelspris under 8.000 kr. pr. kvm. Ordningen gælder også for boliger beliggende i særlige landdistriktspostnumre med en handelspris mellem 8.000 og 10.000 kr. pr. kvm.

Ser vi på dette i relation til vores øer, er der desværre 13 af småøerne, hvor boligejendomme med en handelspris på mellem 8.000 og 10.000 kr. pr. kvm ikke kan blive omfattet af statsgarantiordningen, selvom vi sidste år gjorde politikerne på Christiansborg opmærksomme på at alle småøer burde omfattes.

Vi er spændte på, om ordningen vil gavne boligsalget og tilflytningen til øerne, og vi hører gerne fra jer øboere om, hvordan I oplever, at ordningen bliver administreret af banker og realkreditinstitutter.

ALMENE BOLIGER 1. juli åbnede Bolig- og Planstyrelsen igen puljen til almene boliger på øer for ansøgning. Der er denne gang afsat 10 millioner kr. specifikt til småøerne, dvs. et tilskud på 400.000 kr. til i alt 25 boliger. Vi har anført overfor både politikere og minister, at det er et problem på småøerne, at vi skal overholde reglen om maksimumbeløb (dvs. grænse for hvor dyr boligen må være at opføre), hvis vi vil søge og modtage tilskud. Da det er dyrere at opføre nye boliger på en lille ø pga. transport af materialer og transporttid for håndværkere, er det ofte slet ikke muligt at bygge nyt uden at overskride maksimumbeløbsgrænsen. Skal vi have gavn af sådan en pulje, skal det være muligt at dispensere for maksimumbeløbet og samtidig opnå tilskud. Dette har vi forsøgt at gennemføre, men indtil videre forgæves. Vores frygt er, at ingen småøer får bygget, hvilket er stik imod intentionen med den nye tilskudspulje.

Meld meget gerne til vores sekretariat, om jeres ø har planer om at søge eller måske allerede har gjort det. Vi følger udviklingen også på dette område.

PLANLOVEN Over lang tid har planloven været genstand for evaluering, og 15. juni kom der en aftale mellem regeringen og en række andre partier som opfølgning på den foreløbige evaluering af planloven. I den har vi bemærket flere tilkendegivelser, der giver håb om, at vi kan få fjernet nogle af de barrierer, som forhindrer udvikling og gode levevilkår på øerne. Vi har 18. august sendt et høringssvar fra Ø-sammenslutningen og håber, politikerne vil tage vores synspunkter med, så planloven i fremtiden ikke længere er så rigid.

TAK TIL DORTHE WINTHER Når dette blad udkommer, har vi holdt afskedsreception for vores tidligere formand Dorthe Winther fra Omø. Vi skylder hende alle stor tak for de mange år, hun har arbejdet for småøerne, dels som næstformand i ni år, dels som formand i 12 år. Hendes arbejde har været forbilledligt. Den tillid og troværdighed, der altid har været omkring Dorthe, har været nøglen til de mange gode resultater, foreningen har opnået, og det gode omdømme, vi har. Dorthe sluttede sin leder i sidste nummer af bladet af med at opfordre os til at passe på Ø-sammenslutningen og være troværdige i vores fremtræden. Jeg står nu i spidsen for en bestyrelse, der vil lytte til disse råd og tage dem ind.

Nu tager vi stafetten videre fra Dorthe og forgængerne før hende. Vi lover at gøre vores bedste.