Anne satser på flere lam fra Avernakø

Mange ø-landbrug står overfor et generationsskifte i de kommende år, og flere har svært ved at finde nye kræfter. Men på Avernakø er Ulla og Flemming Christensens datter, Anne, klar til at overtage bedriften, der udover frilandsgrise, kvæg og masser af får også tæller en gårdbutik, en nyåbnet café, en ældre æbleplantage og en ny ferielejlighed.

- Ville det være nemmere at starte op som fåreavler på fastlandet? 25-årige Anne Christensen overvejer kun spørgsmålet et øjeblik, før svaret falder. Jo, lyder det, men tanken er helt umulig. - Jeg kan ikke se mig selv andre steder. På det punkt ligner jeg nok min far og min farfar, fastslår hun.

For godt nok ville nogle ting have været nemmere, fx adgangen til flere græsmarker, men Anne vælger Avernakø, hvor hendes familie har boet siden 1600-tallet, og som kommende ø-landmand klager hun ikke. Får er et nøjsomt dyr, forklarer hun, og hendes far, Flemming, nikker på den anden side af bordet. Der skal nemlig ikke bygges store stalde eller etableres dyre malkeanlæg, når næste generation overtager og udvider. - Du kan hurtigere komme i gang som ung fåreavler end fx mælkebonde, for der skal ikke de store investeringer til, forklarer Flemming Christensen.

I princippet kræver får bare vand, lidt foder og nogle enge at græsse af, og det er så måske også lige på det punkt, at far og datter kan få øje på de største udfordringer. En del af Avernakøs landbrugsjord bliver i disse år indhegnet og tinglyst efter EU-ordninger, så der ikke længere må sås og gødes.

- Og vi kan ikke leve af brakgræsmarker, hvor vi fx ikke må så kløver, som er vigtigt - specielt når vi skal færdigfede lammene, forklarer Anne.

LANDMAND MED BIJOB Familien Christensen er samlet ved morgenbordet på gården på Avernakø, hvor Anne har sidste feriedag, inden hun skal tilbage til sin landbrugsskole-praktik. Bordet er dækket med æblemost (egen avl), spegepølse (fra egne lam og svin) og hjemmebagte boller. Udenfor vinduerne passerer et par af

Anne vil hellere være hos dyrene end bag disken i familiens gårdbutik, men hun anerkender, at turismen er en vigtig del af den form for ø-landbrug, som hun om få år skal overtage. - Jeg kommer helt sikkert til at bibeholde en del af de ting, som mor og far har startet op, når jeg selv får kasketten, siger den 25-årige landmand. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

FAKTA

Avernakø Gårdbutik er et familiedrevet landbrug med:

• 100 moderfår. Produktionen af slagtelam er baseret på tre forskellige racer: Texel,

Suffolk og Gotlænder. • Otte ammekøer (Hereford) og et par frilandsgrise (Sortbroget Dansk Landrace) • Produktion af koldpresset æblemost. Familien har udover en ældre plantage også etableret egen æbleplantage med 1.000 æbletræer.

Læs mere: www.avernakø-gårdbutik.dk

Ulla og Flemming Christensen med datteren Anne. Familien ser nicheproduktion, innovation og samarbejde som vejen til overlevelse for landbrugserhvervet på småøerne. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

lejerne til familiens ferielejlighed forbi, og i cafeen ved siden af dukker kaffetørstige turister op. Det sted, der for Flemming, som er gartneruddannet, og hans kone Ulla startede som et lille husmandsbrug med et par grise og planteavl i 1995, er i dag vokset i flere retninger. Først kom gårdbutikken, der viste sig at være en succes hos øens turister. Bedriften blev udvidet, så den i dag tæller 100 moderfår, der giver lammekød til salg ikke bare i gårdbutikken, men også hos den lokale købmand og Brugsen i Faaborg. Et par frilandsgrise og en flok Hereford-kvæg bidrager til, at turisterne i gårdbutikken har flere varer at vælge imellem, og i 2017 overtog familien desuden en ældre æbleplantage på øen, så der nu også sælges most. - Vi er blevet mere turismeorienterede med tiden, og var vi ikke blevet det, skulle jeg nok have set mig om efter et fuldtidsjob på den anden side, siger Flemming, der jævnligt skæver til uret.

Det er søndag formiddag, og som øens graver må han op for at kime før gudstjenesten. Med et lille landbrug har det hele tiden været nødvendigt at supplere med flere job, og lige nu tæller Flemmings titler - udover graver ved kirken - også medhjælper på bostedet Munkegården, passer af farvandsvæsenets fyr og brandfoged, ligesom han rydder øens veje for kommunen om vinteren.

Ulla har indtil 1. juni haft job i Faaborg Kommunes ældrepleje, men valgte at sige op for at arbejde fuld tid i gårdbutikken og cafeen. Når Anne skal hjem og overtage vokser stedet med flere dyr.

- Man siger, at en person skal kunne leve af 300 får, men på nuværende tidspunkt går jeg efter lidt færre, måske 250, så det kan passe med vores 40 hektar jord, forklarer hun.

PRODUKTION PÅ DYRENES PRÆMISSER En større produktion er nødvendig, hvis det skal kunne betale sig at sende kød til Danish Crown, og udover flere får, skal der tilføres >

FAKTA

GRÆSSENDE DYR STYRKER BIODIVERSITETEN

Sidste år konkluderede en forskningsrapport, at græsædende dyr kan skabe levesteder for mange forskellige planter, dyr og svampe.

Læs mere: www.dce2.au.dk/pub/SR425.pdf

nye racer, som kan give lam året rundt, forklarer Anne. Årene på landbrugsskole har skærpet hendes interesse for fåreavl, og hun lægger ikke skjul på, at hun holder mere af timerne i stalden med dyrene end tiden bag disken i familiens butik. Alligevel har hun ingen planer om at drosle ned for turisttiltagene, når hun overtager. - For en lille produktion som vores gavner det at have flere ben at stå på. I år har det fx ikke været en god sæson for æblerne, men så er vores slagtelam blevet kanonflotte, og der er gæster i ferielejligheden, så det ene opvejer det andet, forklarer Anne.

Med undtagelse af en afstikker til uddannelsen som pædagogisk assistent har hun altid vidst, at hun skulle arbejde med dyr, og hun er ikke i tvivl om, hvorfor netop fårene skal være hendes levevej. - Det en produktionstype på dyrenes præmisser. Får behøver ikke at være i en lukket stald, de kan gå ude hele året, og vi kan sætte vædderen til i stedet for at inseminere. Det hele er meget naturligt. En so med smågrise står fikseret, mens vi højst sætter et førstegangslæmmende får i en boks for at være sikker på, at hun knytter bånd med lammet, siger Anne. SAMARBEJDE ER VEJEN FREM Efter planen flytter Anne sammen med kæresten Oliver, der er maskinmester, tilbage til Avernakø i sommeren 2025. Først vil hun tage en overbygning som produktionsleder og agrarøkonom, så hun er bedre rustet, og lige hvordan generationsskiftet lander, er endnu ikke fastlagt. Familien har da også endnu flere planer om nye tiltag. Hvad med fx et shelter? Glampingtelte? Et koncept med bondegårdsferie eller gårdbesøg med smagsprøver? - Vi er alle sammen ret gode til at få ideer. På den måde er Flemming, Anne og jeg nok meget den samme personlighedstype, men vi lader også ideerne modne, og så er vores styrke, at vi kan noget forskelligt, fortæller Ulla.

Ifølge Flemming handler fremtiden for landbruget på småøerne om at se muligheder fremfor begrænsninger. Satse på nicheproduktioner som bær, hønse- eller fåreavl og få landbrugene til at trives side om side med turisterhvervet. Fx oplever familien, at deres får bliver påskønnet af øens mange gæster. - Græssende dyr giver et levende landskab. Det sætter turisterne pris på, og det ser ud til, at der er mange muligheder rundt omkring. Den nye landbrugsundersøgelse viser, at 19 procent af øernes jord ligger brak, så der er masser af græsarealer, og det ville være ærgerligt, hvis øerne kommer til at ligne nogle tilgroede brakarealer, siger Flemming, der også peger på, at ø-landmændene i endnu højere grad skal dyrke den gode fortælling om øerne. - Folk forbinder det med noget godt, når dyrene har gået på en ø eller planterne har vokset her. Så er det faktisk mindre vigtigt, om vi er økologiske, pointerer han.

Anne fremhæver betydningen af at arbejde sammen. Dels på tværs af øerne, men også internt på øen, hvor landbrug og turistaktører skal hjælpe hinanden. - Vi skal samarbejde for at overleve. Når der næste år åbner bryggeri her på øen, skal vi selvfølgelig sælge deres øl i butikken, ligesom vi håber, at de kan bruge nogle af vores produkter, og kan mine får bruges til at afgræsse marker på øerne heromkring, er det selvfølgelig også en mulighed. Det handler om at spille hinanden gode, fastslår den unge landmand.

• Træfældning • Beskæring • Topkapning

Henrik J. Hansen

mobil:2612 4123 wildharvestdanmark@gmail.com facebook: vild høst