Tema:
Mediemiljøet
Kan man manifestere sig til et bedre liv?
The Lucky Girl Syndrome
Mediernes påvirkning på miljøet: En legende tilgang til bæredygtigt tøjforbrug
På opdagelse i mediemiljøet:
Lær flere miljøer med flere medier
4 Leder
5 Deepfakes 101 - Potentialet og faren
8 Lær flere miljøer med flere medier
12 Mig og mine medier
14 Nu er det snart slut med at dele dit Netflix abonnement. Eller hvad?
MEDIEMAGASINET SAMSON #1 2023
• Vi er en specialiseret fagforening inden for kommunikation, sprog og marketing.
• Vi ved, hvad der virker i en ansøgning og et CV.
• Vi har endda vores egen jobbank.
Læs mere på kommunikationogsprog.dk
• Slå genvej til studiejobbet med hjælp fra Kommunikation og Sprog.
• Meld dig ind i dag – de første 12 måneder er gratis og uden binding.
S. 5 Deepfakes 101Potentialet og faren
Deepfake-teknologien gør det muligt at skabe realistiske videoer, billeder og lydklip fra begivenheder, der aldrig har fundet sted. I SAMSON undersøger vi, hvilke konsekvenser denne nye teknologi kan have for nutidens mediemiljø.
S. 12 Mig og mine medier
Undrer du dig også over hvordan Lene Beiers mediebrug ser ud? Det spørgsmål kan SAMSON i denne udgave give dig svaret på. Lene er i denne udgave hovedperson i mig og mine medier, hvor vi dykker ned i hendes favorit medieprodukter at se, høre, læse og klikke på.
17 En legende tilgang til bæredygtigt tøjforbrug
20 Spørg redaktionen
22 The Lucky Girl Syndrome
25 Obscura: Medievidenskabens nye tutorforening
26 5 gamle, 5 nye, 5 kommende film med Viggo
30 Forårssemesteret i SAMS
31 Bag om Redaktionen
Kan man virkelig manifestere sig til et bedre liv? Det spørgsmål dykker Laura i artiklen The Lucky Girl Syndrome ned i. Her fokuserer hun på den kæmpe trend der lige nu hersker på TikTok omkring manifestering, at være en ‘Lucky Girl’ og herved at opnå alt, hvad man ønsker sig.
SAMSON - Vi inspirerer dig!
SAMSON er mediemagasinet, der bringer fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer knivskarpe medieanalyser og lettilgængelig, underholdende kommnunikation.
SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse alle magasinerne på https://issuu.com/samsonnet
Vores mediemiljø er i evig forandring. Til trods for, at internettet kun har eksisteret i godt 50 år, har dets tilblivelse været startskuddet for et hav af nye digitale medier, der alle i højere eller mindre grad er blevet en fast integreret del af vores hverdag, og der kommer hele tiden nye tjenester til. Bare i løbet af det seneste år har vi set, hvordan diverse AI applikationer, som Chat GPT, gør et større indtog i mediebilledet. Tjenesterne har vist sig at være i stand til at bestå universitetseksaminer med hæderlige karakterer, hvilket særdeleshed kan betegnes som en skræmmende udvikling. Derudover sætter det digitale også de traditionelle medier under større pres end vi hidtil har set. Websider, streaming og podcast er langsomt i gang med at erstatte fysiske aviser, tv og radio. Vi kender endnu ikke konsekvenserne af en udvikling som denne, men der er ingen tvivl om, at forandringerne sker, og at de sker langt hurtigere, end vi før har været vant til.
Men det er ikke kun mediemiljøet, der er under konstant udvikling – det er det miljø, vi alle sammen lever og befinder os i også. Klimakatastrofer, grønne initiativer og bæredygtighed begynder heldigvis at fylde mere og mere mediebilledet. Men hvordan hænger miljø sammen med medier, og er der hjælp at hente her, når vi skal finde nogle af løsningerne på verdens miljøproblemer? Dette todelte tema omhandlende mediernes indvirkning på miljøet og udviklingen i vores mediemiljø, tager vi op denne udgave af SAMSON.
Vores skribenter dykker derfor ned mediemiljøet, og stiller skarpt på nogle af de mange interessante forandringer, vi ser lige øjeblikket. Du kan blandt andet blive klogere på nye mediefænomener som TikTok-trenden lucky girl syndrome og den skræmmende deepfake-teknologi, der gør det nemmere end nogensinde før at sprede misinformation på nettet. Vi kommer også til at undersøge, hvordan flere influencers bruger deres platforme til at inspirere deres følgere til et mere bæredygtigt tøjforbrug samt se nærmere på, hvordan verdens største streaminggigant, Netflix lige nu er i gang med at forbyde muligheden for at dele sin konto på deres platform. Derudover vil Anne give et indblik i nogle af de mange forskellige miljøer, som kan tilgås gennem medier, ligesom vores faste filmekspert Viggo kommer med 15 filmanbefalinger, man kan nyde i løbet af sommeren.
Alt dette og meget mere, vil vi gerne præsentere i denne udgave af SAMSON. Vi håber, at de spændende artikler kan inspirere dig til at stille et kritisk blik på mediemiljøet, og de forandringer vi ser i dag.
Til slut vil vi gerne sende en stor tak alle vores frivillige på redaktionen for deres enorme indsats forbindelse med tilblivelsen af magasinet.
Rigtig god læselyst!
Med venlig hilsen
Cecilia Klitgaard Martinussen & Stine Møller Agesen
Chefredaktører, SAMSON
32. årgang
Nr. 2, november 2021
Oplag: 100 + webudgivelse
SAMSON
c/o: Ansvarshavende redaktør, Cecilia Klitgaard Martinussen
Frederiksgade 50, 1. Th. 8000 Aarhus C mediemagasinetSAMSON@gmail.com
Redaktører:
Cecilia Klitgaard Martinussen Stine Møller Agesen
Skribenter:
Anne Frost
Christian Viggo Andersen
Isabella Dalum
Jeppe Olsen
Laura Engby
Rikke Hejlskov Fenger
Layout:
Anna Jetting
Caroline Wilton
Cecilie Højlund Simonsen
Emilie Brink Davidsen
Emilie Lading Manager
Line Benn Feder
Maria Hansen
Korrektur:
Alberte Fisker Søndergaard
Cecilia Klitgaard Martinussen
Helene Wulff Svendsen
Maria Hansen
Rikke Hejlskov Fenger Stine Møller Agesen
Forside:
Cecilia Klitgaard Martinussen Stine Møller Agesen
Næste nummer: Det næste nummer af SAMSON udkommer i efteråret 2023. Send en mail til mediemagasinetSAMSON@gmail. com, hvis din artikel eller andet indhold skal med.
SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af Mediestuderende (SAMS).
Magasinet udkommer to gange årligt på tryk og digitalt på www.issuu.com/ samsonnet
”President Trump is a total and complete dipshit” sagde Barack Obama i en youtubevideo på Buzzfeed. Eller gjorde han så egentlig det? I virkeligheden var det den amerikanske komiker og instruktør Jorden Peele, som havde skabt denne falske video af Barack Obama ved hjælp af den såkaldte ”Deepfake” teknologi. Med denne højtudviklede, AI-baseret teknik er det blevet muligt at manipulere overbevisende med video og lyd og skabe scenarier, som aldrig er sket. Bag de sjove videoer på nettet lurer nye trusler. Hvilke konsekvenser har deepfake-teknologi for det digitale mediemiljø og os som medieforbruger, når man nemt og troværdigt kan manipulere med virkeligheden?
Fake News er forvejen et voksende problem på sociale medier og endda på nogle nyhedsplatforme. Nu melder der sig en ny spiller på banen, som giver Fake News en helt ny mening: Deepfakes. En teknologi, som kan skabe artificielle, men dybt realistiske videoer, lyd og billeder af begivenheder, som aldrig er fundet sted. En teknologi, som bliver bedre og bedre. denne artikel vil jeg give dig et generelt overblik over Deepfakes oprindelse, teknik, aktuelle sager samt et indblik i de mulige konsekvenser af Deepfake.
De første Deepfakes dukkede op i 2017, da der begyndte at komme ”leakede” nøgenbilleder og pornografiske videoer frem af kendte kvinder, herunder Gal Gadot, Taylor Swift og Scarlett Johansson. Dette pornografiske indhold blev skabt af en bruger på internetforummet Reddit, hvor kendte ansigter blev redigeret ind på pornoskuespilleres kroppe, så det lignede, at de var en del af pornovideoerne. Sagen medførte, at Deepfakes blev bandlyst både på Twitter, Reddit og Pornhub. På trods af de tiltag, kan du stadig nemt finde og skabe din egen Deepfake porno ved bare en enkelt googlesøgning, hvor der både dukker apps og hjemmesider op. Dette er et af de tidligste eksempler, og det belyser bare en af de problematiske måder, som Deepfakes kan manipulere med virkeligheden.
Deepfakes er skabt gennem en type AI teknologi kaldet ”deep learning”, hvor man bruger et specifikt netværk kaldet Generative Adversarial Network (GAN). GAN består af to algortimer - en ’skaber’ og en ’diskriminator’. ’Skaber’-algoritmen skaber de falske, autentiske billeder, videoer eller lyd, mens ’diskriminator’-algoritmen forsøger at finde ud af, om det skabte indhold er ægte eller falsk.
For at starte processen fodrer man GAN-netværket med en hel masse data fx billeder og videoer af en bestemt person. Dette datasæt fungerer som et slags træningssæt, hvorfra ’skaber‘-algoritmen skaber de falske, autentiske billeder. ’Diskriminator’-algoritmen er stand til at udpege de fejl, som afslører, at billederne er falske.
På den måde lærer ’skaber’-algoritmen, hvilke fejl den skal rette. ’Diskriminator’-algoritmen bliver hele tiden ved med at teste de falske billeder op mod træningssættet. Over tid bliver ’skaber’-algoritmen bedre og bedre til at producere Deepfakes.
Sidenhen er Deepfake- teknologien blevet mere populær og let tilgængelig. Dog en mere humoristisk form, hvor man hurtigt kan gennemskue, at de er falske. Flere apps som Avatarfiy og Reface gør det muligt at sætte sit ansigt på kendte menneskers kroppe, og MyHeirtage har gjort det muligt at vække fotos til live ved hjælp af Deepfake teknologien. Men hvis du scroller gennem det sociale medie TikTok, har du med stor sandsynlighed mødt nogle meget realistiske Deepfake videoer af kendte ansigter som Tom Cruise og Kenua Reeves. Og læser man kommentarerne til videoerne, er flere overbeviste om, at det faktisk er Tom Cruise videoerne. Medier som Independent kalder videoerne ”skræmmende autentiske”.
På overfladen kan disse underholdende videoer på TikTok virke helt uskyldige. Men under gemmer der sig et potentiale til at bruge teknologien til noget knapt så uskyldigt. Skaberen af Tom Cruise videoerne, Chris Ume, fortæller selv: ”Men vi er også klar over, at vi bevæger os på en hårfin grænse, fordi deepfakes også kan benyttes til at sprede misinformation”.
Kilde: https://recfaces.com/articles/what-is-deepfake#2
Thenounproject.com
Den hårfine grænse mellem underholdning og misinformation blev overskredet, da der marts 2022 udkom en video af den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj på en ukrainsk tv-kanal. I videoen opfordrede han Ukraines soldater til at overgive sig. Videoen var skabt ved hjælp af Deepfake-teknologien og lagt op af hackere. Selvom denne Deepfake er blevet kaldet ”uoverbevisende”, og ingen tilsyneladende lod sig narre, så er det langt fra altid tilfældet.
Ifølge The Wall Street Journal blev en Deepfake stemmeoptagelse 2019 brugt til at scamme en CEO til at udbetale 243.000$. Stemmen udgav sig for at være den tyske administrerende direktør hos deres forsikringsselskab. Optagelsen efterlignede tonen, pitchen og den tyske dialekt, hvilket gjorde, at CEO’en faldt fælden.
Endnu et eksempel fra virkeligheden er dokumentaren ”Roadrunner”. En dokumentar om den afdøde amerikanske tv-kok Anthony Bourdain, hvor der blev brugt en software til at skabe en AI-genereret version af Bourdains stemme til en del af filmen. Dette skabte kontroverser, idet producerne valgte ikke at informere seerne om brugen af AI, og samtidig rejste det etiske spørgsmål om, hvorvidt dette overhovedet skulle være muligt.
Siden Deepfakes’ fremkomst i 2017, har Deepfakes bevæget sig fra kendispornografi til verdensunderholdning og politik. Efterhånden som Deepfakes bliver mere almindelig, nemmere at producere og mere troværdig, vil konsekvenserne forstærkes. Udover at kunne bruges til afpresning og identitetstyveri, så kan man argumentere for, at Deepfakes kan blive brugt som et slagkraftigt, politisk våben. Tænk f.eks., hvis Zelenskys Deepfake bare havde været en smule mere overbevisende. En sådan video kunne have påvirket ukrainske soldater eller civile til at tro, at krigen var tabt og derved skabt uroligheder en allerede politisk højspændt konflikt.
Flere førende teknologivirksomheder er allerede ved at udvikle deres egne løsninger mod Deepfake-indhold. Microsoft og Google leverer datasæt, hvor udviklere kan træne deres systemer til at opdage Deepfakes. Nogle Amerikanske tech-firmaer forsøger at udvikle software, som kan spotte de fejl, der afslører, at videoen er en Deepfake.
Man kan udvikle en masse teknologiske løsninger i bekæmpelsen af Deepfakes. Men den forbindelse kan man ikke se bort fra noget helt essentielt, nemlig brugernes opførelse digitale medier.
Som mediebrugere har vi et ansvar for de ting, vi deler på nettet, og de nyheder vi tager for gode varer. Ofte kan man være tilbøjelig til at dele det mest sensationelle indhold og godtage det som sandhed, heriblandt skandaløse Deepfakes. Derfor skaber Deepfakes et større behov for kritisk tænkning, når vi færdes online. Måske kan Deepfakes, som dem med Tom Cruise, forberede os på mødet med de deepfakes, der har mere ondsindede intentioner. Et bredere kendskab til AI og Deepfakes kan muligvis hjælpe os med at dyrke vores indre kritiker og transformere os fra passive forbrugere af medier til en kræsen offentlighed.
Det er svært at imitere øjne, der blinker på en naturlig måde.
Usædvanlig hudtone, mærkelig belysning eller underligt placerede skygger kan være tegn på, at du ser en falsk video. Hvis du ser en mistænkelig video, så sammenlign den med en original kilde.
3.
Deepfakes fokuserer ofte mere på det visuelle end lyden. Hold øje med dårlige lip-syncs, robotagtige stemmer, digitale baggrundslyde eller endda manglen på lyd.
Du skal være mistænksom, hvis nogle virker forvrængede, når de bevæger hovedet, eller hvis deres bevægelser hakker.
Hold øje med ansigtsudtryk, hvor følelserne ikke passer til det, de siger.
Kilde: https://www.media.mit.edu/projects/detect-fakes/overview/
Der findes mange miljøer i vores verden, både miljøer der er fiktion og helt realistiske. Miljøer er måske ofte tænkt som noget med klima og naturen, eller måske som personlige, sociale og samfundsmæssige sammenhænge mellem os mennesker, der danner rammen for vores tilstedeværelse, som Den Danske Ordbog beskriver det. Jeg vil med denne guide komme ind på seks forskellige miljøer, både fiktive og realistiske, som man kan lære mere om på forskellige måder, nemlig via forskellige medier.
Kender du det med at høre, se eller læse noget om vores samfund, som virker så fremmed for dig, at det kunne komme fra en anden verden, fordi du slet ikke kender til det miljø? Men det vækker lidt din nysgerrighed, men hvor skal man gå hen for at samle mere viden til at stille sin nysgerrighed? Med denne guide foreslår jeg forskellige medier til at kunne hjælpe dig med at blive klogere på et miljø. Der vil være tre hurtige miljøer, og så vil der være tre miljøer, jeg vil gå lidt mere i dybden med.
Naturen er en stor størrelse og nok også en af de allervigtigste miljøer i verden. Derfor er det vigtigt at vide noget om vores natur. Hvordan fungerer naturen, hvor meget påvirker vi den, og hvad er der i naturen som kan overraske os? Via dokumentarer, hjemmesider, podcasts og bøger kan man hurtigt blive klogere på det mest grønne miljø. Så her er der nogle forslag til forskellige medier, der kan gøre dig klogere på naturen.
Vores Grønne Planet, Vores Planet, Hyldest til Naturen, Our Planet, Fantastiske Nationalparker, Et Liv på Vores Klode, Fantastic Friends og Down to Earth.
WWF og Danmarks Naturfredningsforening
Klimapodcasten, Den Grønne Omstilling, TED Climate, Vildt Naturligt og BBC Earth Podcast
Tænkepauser - Natur
Vi kender alle nogle sportsgrene, du går måske til sport og går måske også meget op i det. Vi danskere er også gode til sport og klarer os rigtig godt i den verden. Bare se på håndbold, badminton, Tour De France for eksempel. Har du lyst til at dyrke interessen for sport endnu mere eller bare blive klogere på sportsverdenen, så er der disse dokumentarer, film, bøger og podcasts at gå efter.
Formula 1: Drive to Survive, Usædvanlige Sportsgrene fra hele Verden, Sommeren 92, Ikaros og Moneyball
Alt du bør vide om talent-udvikling i sport, Vejen til Wembley, Sidste Tour og Vindervilje
Sportshjerte, Mediano Sport og Perspektiv, Sportsugen med Elgaard og Tyvstart
Er du vild med superhelte, superskurke og brag af action, så kender du helt sikkert også til de kendte karakterer som Captain America, Ironman og Spiderman skabt af den berømte Stan Lee. Marvel er et stort og ret komplekst univers med tegneserier, tv-serier og film, så her er der forskellige måder at komme ind i dette superheltemiljø.
Captain America: The First Avenger, Ironman, Agent Carter, Doctor Strange, Guardians of the Galaxy, The Avengers og Fra Billige Historier til Pop.
Marvel-tegneserierne, The Marvel Book, Marvel Encyclopedia
Marvel.com
Marvel Mandag, Inside Marvel og Supersnak
Går du rundt med en lille troldmand eller troldkvinde i maven og venter på brevet fra Hogwarts som ikke kom til din 11-års fødselsdag? Det berømte univers med Harry Potter skabt af J.K. Rowling er nok en af de mest kendte fiktionsverdener der findes. Med sådan et stort univers er der også meget at lære om dette miljø. Så for dig der drømmer om at flyve på en kost, og dig der bare ønsker at vide, hvad denne verden går ud på, her er der forskellige medier at tilgå:
Alle Harry Potter bøgerne inklusiv manuskripterne til The Cursed Child og Fantastic Beast filmene. Derudover er der bøger, som virker som fakta-bøger dette univers som Quidditch Through the Ages. Er du ny i Harry Potter miljøet, vil det klart være en god ide at læse de syv bøger om Harry Potter.
Wizarding World, dette er den officielle hjemmeside for Harry Potter skabt af J.K. Rowling. Her er der mulighed for at blive sorteret ind til sit hus på Hogwarts, tage en test og finde ud af hvilken tryllestav man ville have, eller hvad ens patronus er. Derudover er der mulighed for at læse og blive klogere på det magiske univers, ved at læse om andre troldmandsskoler i Europa eller om personerne der optræder i bøgerne.
Er du ikke en læsehest og har mere lyst til at bruge en weekend med et film-maraton, så er de otte Harry Potter film værd at tage og se. Derefter kan du begynde på de tre film i Fantastic Beast serien, hvor blandt andet Mads Mikkelsen optræder i den nyeste. For dig der er vokset op med Harry Potter fra barnsben, så vil du sikkert også nyde at se 20 års jubilæum showet på HBO Max samt Tournament of Houses og Fantastic Beast Anatural History.
Der er også blevet lavet en masse spil til dette miljø, både fysisk form og online. Det nyeste er Hogwarts Legacy, der virker til at have stor succes blandt brugerne. Derudover er der Wizards Unite og Lego Harry Potter af onlinespil.
Der er lavet en del podcasts, men her kommer der nogle som går ind på forskellige dele af Harry Potter miljøet. Behind the Wand er en podcast, hvor Flick Miles snakker med de folk der var med til at skabe filmene og går bag om scenerne og livet på settet. Accio Politics er en podcast for dig, der ønsker at lære om det politiske i dette miljø, og hvordan det er med til at forme den verden. Harry Pottcast er en dansk podcast, hvor de to piger Amalie og Nanna diskuterer et kapitel fra bøgerne hver uge.
Krimibøger er nogle af de mest solgte bøger, hvilket skyldes gode forfattere, der skaber den rette stemning fos os læsere. For eksempel Jussi Adler-Olsen og hans Afdeling Q bøger, hvor læseren følger Carl Mørck og hans assistent Assad samt sekretæren Rose.
I Afdeling Q genåbnes henlagte sager, og dem prøver de så at løse. Mange af disse bøger er også blevet filmatiseret. Derudover kan bøgerne af Camilla Läckberg der foregår Sverige være noget eller Kastanjemanden af Søren Sveistrup, der også er blevet filmatiseret til en Netflix-serie på seks afsnit.
Nu er Afdeling Q filmene og Kastanjemanden blevet nævnt, men udover dem findes der også gode true crime serier. Blandt andet Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes, der handler om seriemorderen Ted Bundy som myrdede og voldtog kvinder i USA, hvilket er skræmmende interessant at følge med i. Man kan se lignende ske i serien Dahmer-Monster: The Jeffrey Dahmer Story, hvor man får historien om seriemorderen Jeffrey Dahmer. Hvis man er til det psykologiske aspekt i true crime, så er serien Mindhunter også ideel at se. Er du derimod til noget lidt mere dansk, så er Into the Deep der handler om ubådssagen værd at se.
Let’s talk about sex baby. Sex er et naturligt miljø, noget som både mennesker og dyr oplever. Det kan være et sårbart og intimt miljø, et miljø med tabu, men også et miljø hvor man har det sjovt og udforsker sig selv eller andre. Derfor er sexmiljøet også vigtigt at kunne lære, udforske og forstå. Der er mange aspekter i dette miljø, og de her medier dækker en del af dem:
Har man brug for at få sex simpelt forklaret, så er Sex med P3 på DR et godt sted at starte. Igennem 12 afsnit af en varighed på ca. 20-25 min. kommer man vidt omkring i dette miljø. Man kan få svar på det, man måske er bange for at spørge andre om som body count, kønshår og kønssygdomme. Er man til fiktionsserier som har sexmiljøet i fokus, så er Sex and the City og Sex Education to gode serier at se. Sex and the City tager en del problematikker op i forhold til sex og dating imellem de fire kvinder Carrie, Samantha, Charlotte og Miranda. Sex Education er et godt alternativ, da serien også tager fat om de tanker og problemer, man kan opleve som ung i sexmiljøet i dag. Som bonus til pigerne (og drengene for den sags skyld) så er dokumentarserien The Principles of Pleasure et must, hvis du er nysgerrig på, hvordan nydelse fungerer for kvinder.
Hvis du søger vejledning eller hjælp til noget dit sex- eller kærlighedsliv, så er Sex og Samfund eller Sexlinien.dk to hjemmesider du kan gå til. Nogle gange er man ikke mere end bare et par klik væk for at få svar på spørgsmål, man kan gå og tumle med.
En anden måde at få svar på ens tanker kan være at tilgå en god podcast. Her kan podcasten Sex IRL lavet af DR være en af dem. Værterne Maria og Jens Malthe snakker om sex uden skam, hvor de prøver at gøre sex til en sjovere og lettere oplevelse for alle. I podcasten Sex for Mænd prøver Anton Wrisberg at gøre mænd bedre til at snakke om sex og om de tanker og følelser der ellers følger med. En tredje podcast kan være Pornoprogrammet af 24syv, hvor der ikke bliver snakket om andet end porno, men på en åben og saglig måde, der gør at selv den mest generte person, ville kunne føle sig tryg i at lytte til denne podcast.
True crime og krimi er et kæmpe hit både hos os danskere og resten af verden. Du kender det måske ved at sidde og bladre side efter side i bogen, for at finde ud af hvem morderen er, eller blive oppe til langt ude på natten, for at se sidste afsnit i en true crime serie og finde ud af om morderen bliver fanget til sidst. Hvis ikke du har oplevet dette endnu, så kommer der her nogle forslag til medier, der kan give dig denne oplevelse.
Du har sikkert hørt om denne podcast, alle folk har snakket om den og det gør du sikkert også før eller siden. Ja, det er Mørkeland. Værterne Camilla og Kristine får snakket om danske drabssager og udforsker den mørke del af sindet, samtidig med at de gør en klogere på dansk kriminalhistorie og vores retssystem. Det er uhyggeligt, men samtidig fascinerende og derfor bliver man ved med at lytte afsnit for afsnit. Derudover er der podcasts som True Crime lavet af DR og Serial Killers som er en Spotify original.
Har du lyst til at udforske sexmiljøet via litteratur? Så kan de her bøger muligvis være noget for dig. 50 Shades of Grey, læs bøgerne og spring filmene over. De her bøger er mere underholdende end filmene og giver bedre mulighed for karakterindlevelse med hovedkarakteren Anastasia Steele og hendes forhold med Christian Grey. En anden populær serie er After af Anna Todd, hvor man følger Theresa Young og hendes forhold til Hardin Scott og deres op- og nedture. Lidt alternativ læsning ville være en af Tænkepauser-bøgerne, som Aarhus Universitet udgiver, der hedder Sex og er skrevet af Ditte Trolle som er sexolog. Her kommer hun ind på nærmest alle aspekter ved sex.
Som vært på et hav af seersucceser, heriblandt Landmand Søger Kærlighed Vi Drunker i Rod og senest Sommerdrømme kender de fleste efterhånden Lene Beier. Vi har fanget den populære tv-vært til en snak om hendes medieforbrug, der blandt andet indebærer en bred vifte af podcasts, samt læringsappen Duolingo
Jeg lytter til rigtig mange ting. Jeg hører altid mange lydbøger, fordi jeg har så meget transport forbindelse med alle de programmer, jeg laver, og på den måde føler jeg ikke, at jeg spilder tiden. Jeg lytter til alt mulig forskelligt. Jeg har lige hørt Stine Askovs Katalog over Katastrofer og Jakob Marks bog Fartblind og lige nu er jeg gået i gang med en krimi, der hedder Den Forsvundne Hær der handler om Egypten, hvor jeg lige har været, så det kan være alt muligt, alt efter hvad der lige fanger min interesse. Derudover hører jeg en bred vifte af podcasts. Nogle af dem hører jeg, fordi jeg laver research til den podcast, jeg selv laver, der hedder Kærlighedsklubben på Podimo, og så har jeg nogle faste, jeg hører hver uge, blandt andet DATO fra TV2, Genstart og Det Vi Taler om Borgen Unplugged skal jeg også lige igennem hver uge. Hver morgen lytter jeg også til Tiden, som også er sådan et nyhedsoverblik. Jeg er generelt kæmpe fan af DR, især P1 Morgen
Jeg er over alle nyhedssites minimum én gang om dagen, altså DR, TV2, Politiken, og jeg går også altid lige igennem BT og Ekstra Bladet for at se om der er noget forfærdeligt clickbait, man er nødt til lige at forholde sig til. Jeg holder ikke nogen fast papiravis, men har brugt Zetland i en lang periode, og kan virkelig godt lide deres måde at få nyheder på. Jeg synes, at man får uddybet nogle historier på en ret fin måde, samtidig med at man også får et nyhedsoverblik.
Når jeg skal læse, læser jeg rigtig meget noget med have - altså havebøger. Så går jeg rundt og er i gang med at planlægge, hvad jeg skal lave af nye ting i min have. Jeg har lige fået en ny bog af Søren Ryge, som hedder 80 Vilde Blomster Du Gerne Vil Kende. Jeg kan rigtig godt lide at læse om vilde blomster, så det bruger jeg meget tid på. Jeg kan generelt godt lide at læse faglitterære bøger. Fagbøger har jo tit nogle illustrationer, så dem skal jeg helst sidde med hænderne. For nyligt har jeg også læst Når Flokdyret Fejler som er virkelig, virkelig god. Jeg kan generelt godt lide at læse og kan godt lide at komme igennem mange ting.
Lige i øjeblikket har jeg ikke særlig meget tid til at se TV, fordi jeg har ret travlt. Min mand er ude at rejse, så jeg er alene på hjemmefronten, og vi har fuld gang i Vi Drukner i Rod, så der er ikke mange minutter tilbage til at sætte sig ned og se fjernsyn.
Jeg ser Sommerdrømme lige nu, som jeg selv har lavet, men det er egentlig mere for at se, hvordan det er blevet. En ting er jo at man har været der, men noget andet er så, hvordan det så er, når det er blevet klippet sammen til et tv-program. Jeg er gået gang med at se Matador forfra. Det er lang tid siden, jeg har set den, og jeg kunne ikke rigtig huske den, så det tænkte jeg, at jeg hellere måtte gøre. Jeg gik også i gang med at se den nye HBO serie, The Last of Us, men jeg er stoppet, fordi jeg kan ikke se den alene. Det går ikke. Den bliver for uhyggelig. Jeg er virkelig dårlig til alt, hvad der er uhyggeligt, og den her er simpelthen for uhyggelig til at jeg tør se den, når min mand ikke er hjemme. Jeg elsker ellers en god serie, men nej, den må vente.
Jeg er blevet rigtig glad for den der app, der hedder Duolingo Jeg har lige været på skiferie nede Østrig og har fundet ud af, at jeg faktisk er rigtig dårlig til tysk, selvom jeg har haft det i folkeskolen. Mit tyske ordforråd er simpelthen for ringe. Så nu er jeg gået gang med at lære tysk. Jeg har jo tit nogle pauser, hvor jeg sidder og bare venter, hvis vi er på optagelser, så i stedet for bare at sidde på sociale medier, så sidder jeg og lærer tysk for mig selv. Jeg er ikke så vild med spil og sådan noget, men jeg synes det er meget hyggeligt, når det er noget, som jeg kan få noget ud af.
Jeg er også blevet ret interesseret alt sådan noget, der handler om wim-hof, isbadning. Jeg isbader rigtig meget selv, så det søger jeg en del på, når jeg klikker ind på noget. Jeg søger også altid på noget med ferie, og begynder at planlægge, hvad den næste ferie skal gå ud på - sådan finde ud af, hvad skal vi lave til påsken, hvad skal vi lave til sommer. Det er vist primært det, jeg bruger tiden på lige nu.
De fleste streamer i dag film, serier, dokumentarer og andet via forskellige streamingtjenester. Der er dog mange forskellige streamingtjenester at vælge imellem, og de fleste af dem har et eller andet, man bare må se. Derfor kan det godt blive en dyr affære at abonnere på flere tjenester af gangen. Til gengæld kan man gøre det billigere ved at dele sin konto med venner eller familie. Det gælder især de steder, hvor det er muligt at have flere brugere, og dermed være flere på den samme konto samtidigt. Det er der i dag rigtig mange der gør, og mon ikke at du også selv gør det?
Det gør jeg i hvert fald! Men nu er det måske slut. Det er det i hvert fald, hvis du spørger Netflix. De har annonceret, at hver konto gælder for én husstand. Derfor kan man eksempelvis ikke længere dele en Netflix-konto med ”de gamle”, hvis du er flyttet hjemmefra, og du må således selv til at punge ud.
Netflix har dog modtaget en del kritik fra brugerne for det fremtidige tiltag. Nogle truer sågar med at afmelde sit abonnement, hvis streamingtjenesten fører ændringerne ud i livet. Betyder det nu, at du for eksempel ikke længere kan streame film og serier i sommerhuset eller på charterferien til Sydspanien, fordi kontoen er låst til din bopæls IP-adresse? Netflix har lavet nogle ændringer i forhold til, hvordan de reelt vil gøre. det. Det er dog svært at finde ud af, hvad de konkret vil gøre, og hvilken betydning det vil få for brugerne.
Det har jeg tænkt mig at undersøge, så følg med, når jeg forsøger at finde hoved og hale i Netflix’ tiltag. Derudover vil jeg kigge lidt på, om der er andre streamingstjenester, som for eksempel HBO Max, Amazon Prime
HVORDAN HAR DET ÆNDRET SIG?
I starten af 2023 meldte Netflix ud, at man fortsat kan dele sin konto, men at det nu kun kan lade sige gøre inden for sin egen husstand. De ville kigge på brugernes IP-adresse, kontoaktivitet og enheds-ID’er, for at sikre at det nu også var tilfældet. Hvis der var tale om deling med personer uden for husstanden, ville kontoen blive blokeret, og man ville således miste muligheden for at tilgå Netflix. Efter en del kritik, har Netflix dog senere meldt ud, at de ikke længere vil blokere konti, hvis de deles med personer uden for husstanden. Til gengæld vil Netflix stadig tjekke IP-adresser, kontoaktivitet og enheds-ID’er, men de vil ikke blokere konti uden videre. Dog vil de bruge en verificeringsmetode, som minder om den man kender fra tofaktor-godkendelse, når man logger på sin Facebook profil fra en ny enhed. Der vil således blive sendt en verificeringskode til kontoens tilknyttede e-mail og/ eller telefonnummer. Derudover kræver Netflix også, at man angiver en primær lokation, så de nemmere kan finde ud af, hvornår der er tale om nogle, der ikke er en del af husstanden. Her kræves det, at brugerne skal logge på husstandens WiFi mindst én gang om måneden. Man kan altså fortsat bruge sin konto uden for sit hjem i længere tid ad gangen, hvis man eksempelvis er på ferie, men det er bare mere besværligt end tidligere, fordi man skal bekræfte sin konto med en kode. Det er derfor helt sikkert, at Netflix vil gøre noget ved delingen af konti udenfor husstanden. De vil blot gøre det på en anden måde, end de første omgang havde meldt ud. Det er ikke til at sige, hvornår disse tiltag kommer til Danmark, men der er allerede nogle lande, hvor det er blevet sat i værk.
Netflix har allerede været i gang med at teste tiltagene i forskellige latinamerikanske lande, og starten af februar blev det meldt ud, at Canada, Spanien, Portugal og New Zealand var de næste lande køen. I Latinamerika har man haft mulighed for at kunne betale ekstra for brugere, der befandt sig uden for husstanden. Man kan således stadig dele et abonnement med sine forældre, selv om man er flyttet hjemmefra, men det vil koste ekstra. Når dette tiltag bliver indført USA, skal det koste cirka fire dollars pr. ekstra bruger, man tilføjer. Det svarer til cirka 28 danske kroner. Det er dog fortsat usikkert, hvad prisen vil blive i Danmark, men vi kan nok godt regne med, at det bliver dyrere end i USA. Som nævnt i Latinamerika hvor tiltagene blev testet, er der kommet blandede reaktioner. Der er helt klart sket afmeldelser af abonnementer, men der er også mange, der benytter sig af muligheden for at tilkøbe ekstra brugere.
Alt i alt har det betydet en højere omsætning for Netflix, så noget tyder på, at tiltaget virker. Nu kan vi blot vente på, at tiltagene bliver implementeret i Danmark, hvilket er en realitet, da Netflix har annonceret, at de på lang sigt bliver indført over hele verden. Når tiltagene kommer til Danmark, må man derfor stille sig selv spørgsmålet, hvorvidt man fortsat vil bruge Netflix, hvis man har været vant til ”gratis” Netflix og nu skal til at betale for det. Man kan således ”flygte” fra Netflix, og fortsætte på andre streamingtjenester. Spørgsmålet er dog, om man kan det, for er der andre streamingstjenester der vil indføre lignende tiltag kampen mod konto-deling?
Nu er det snart slut med at dele dit Netflix-abonnement. Eller hvad?
Lad os starte med HBO Max. Her er der ikke noget, der tyder på, at de vil gøre noget lignende. De har i hvert fald ikke meldt noget ud om det. Som det er lige nu, er der ikke noget vejen for, at man kan dele sin HBO Max-konto med personer uden for husstanden. Det er dog imod deres Terms of Service, men der er ikke nogen foranstaltninger der gør, at det ikke er muligt. Det eneste du skal bruge er blot et brugernavn og et password, og så er du ”good to go”. Du kan dog kun se HBO Max på tre skærme ad gangen, men det er vel også nogenlunde rigeligt. Der opstår dog mere tvivl om, hvad der gælder, når der er tale om Amazon Prime Video. Den eneste kilde jeg kunne finde, var deres Terms Of Service, men her var der heller ikke rigtig noget at finde. Det eneste der minder om det er, at de oplyser, at man kan have seks profiler på kontoen ad gangen. Det er ikke det samme som, at man kan bruge seks skærme på én gang, da der blot er tale om profiler. For eksempel kan hvert familiemedlem have hver sin profil, men det er tvivlsomt om alle seks kan bruge det på én gang. Der står dog ikke noget udtrykkeligt om, at man ikke må dele kontoen med personer udenfor husstanden. Ligeledes står der heller ikke noget om, at de gør noget aktivt for, at det ikke kan lade sig gøre. TV2 PLAY er dog mere direkte. På deres kundeservice side fremgår det, at man ikke må dele sin konto med personer udenfor husstanden. Gør man det alligevel, kan man få lukket sin konto. Der fremgår dog ikke noget om, hvordan de har tænkt sig at undersøge, om man deler kontoen med personer udenfor husstanden. Spørgsmålet er derfor, om de overhovedet gør noget aktivt for at undgå det? Man bør dog alligevel
lade være, hvis man vil undgå risikoen for at få sin konto lukket.
Der er dag et væld af streamingtjenester, lige fra Viaplay til Discovery+ til Disney+, men disse kan du passende selv undersøge. Et god sted at starte, er en Google søgning på tjenesten, og er dette uden held, må næste trin være deres Terms of Service eller kundeservice side. Jeg tror generelt, at man skal regne med at svaret er, at man ikke må dele sin konto med personer udenfor husstanden. Det er dog ikke sikkert, at de aktivt gør noget for, at det ikke kan lade sig gøre, ligessom Netflix nu har gjort. Man bør dog altid følge de betingelser man accepterer, når man tegner et abonnement. Generelt er det meget svært at få et klart svar på, hvad der kommer til at ske i forhold til delingen af konti på streamingtjenester. Der er altså mangel på gennemsigtighed. Man kan dog godt regne med, at de andre tjenester vil lave tiltag, der ligner Netflix’ tiltag, hvis tjenesten ender med at tjene penge efter indførelsen af dem.
Hvis dette sker, så tror jeg, at man skal vænne sig til, at man har én streamingtjeneste ad gangen, i stedet for at dele en masse forskellige med sine venner og familie, medmindre man selvfølgelig har en masse penge at brænde af på streamingtjenester.
Tekstil er den fjerdestørste miljøbelastning i verden. Modeindustrien er ansvarlig for 8-10% af de globale CO2-udledninger, og det er mere CO2 end hvad al international flyvning og søfart tilsammen står for! Hvordan undgår vi at støtte op om det, og hvordan undgår vi at få bægret til at flyde over?
Vi tænker måske ikke over det, men meget af det tøj vi køber kan være fremstillet af forurenede tekstiler og kemikalier, før det havner i vores gaderobe. Vi forsøger konstant at holde os opdaterede på de seneste nye trends og tendenser, så vi klikker og shopper løs på det digitale – både til os selv og til andre. Både tøjproduktion og tøjspild er derfor to store spillere, vi må se direkte i øjnene. Med fokus på en mere bæredygtig måde at forbruge tøj og komme overforbruget til livs, findes der alternativer som kan gavne miljøet. Men kan forbrug af tøj overhovedet være bæredygtigt? Hvordan kan man motivere folk til at tænke mere miljøbevidst en tøjkultur, der også er en del af en forbrugskultur?
Johanne KohlmetzMed Instagram kreatøren Johanne Kohlmetz ser vi en digitalt medieret rollemodel, der opfordrer sine følgere til at tage del en mere klimabevidst måde at forbruge tøj på, blandt andet ved tiltag som at lære at sy og gå i genbrug, for at kunne forny og designe tøjet selv. Hun har 94 tusinde følgere på Instagram platformen, hvor hun deler tips og tricks til, hvordan man kan gøre sin gaderobe mere bæredygtig. Det gør hun ved at dele indhold af gør-det-selv-projekter som at sy eller af diverse genbrugsbutikker, hun besøger i landet. Ved siden af dette indhold reklamerer hun også for diverse samarbejdspartnere og virksomheder. Hendes profil bærer derfor præg af to kontrastfyldte sfærer; på den ene side fungerer hun som en miljøbevidst kommunikatør inden for tøjkultur, mens hun på den anden side agerer som influencer og annoncør og bidrager til forbrugerkulturen.
Johanne Kohlmetz gør blandt andet brug af umiddelbare og brugervenlige stories, som digitale handlerum, når hun viser step-by-step guides til at sy. Hun fuldender udtrykket med diverse opslag med farverigt og gennemarbejdet indhold af sine færdige resultater af sy-kreationerne. Hendes kombination af både autentisk og inkluderende indhold blandet med et bevidst og professionelt udtryk, kan være med til at inspirere hendes følgere og tage dig med på den bæredygtige rejse ind i hendes kreative og legende tøjforbrugsunivers. Hun lader sine følgere være involverede og giver dem en medbestemmende og aktiv rolle i, hvilke sy-opskrifter og sy-kreationer der skal designes og forvandles. Ved at udnytte Instagram og platformens handlemuligheder, eksperimenterer hun og bruger det som en legende, let og æstetisk udtryksform. Det smitter af, når hun forenkler og speeder sy-processer op som var det at sy det letteste i verden.
At sy-processen kan opfattes enkel og legende at gå til, kan måske for dig virke som en nemmere og bæredygtig løsning. Hvis du kan lave, designe, ændre eller genbruge tøj, så er du jo faktisk med til at gøre en bæredygtig forskel og støtte en bæredygtig tøjkultur. Derudover lukker Johanne Kohlmetz os også ind sine refleksioner og tanker sin deling af øjebliks stories, der skaber et mere spontant og originalt indhold. Her deler hun ud af sine vanskeligheder over, at sy-teknikken også godt kan drille og synes at skabe autencitet og indhold, som hendes følgere sandsynligvis kan identificere sig med. Det kan være med til at vise, at det at tænke bæredygtigt inden for tøjforbrug ikke altid er let som en leg. Det kan samtidig være et billede på, at syning og det at kreere tøj ud fra et bæredygtigt sigte kan kræve tid og læring, men hvis man knækker koden, kan man kreere og reproducere tøj og dermed skåne miljøet.
I det mediemiljø vi befinder os i dag, ser vi i høj grad et samspil mellem forskellige medier, der kan være med til at forstærke en oplevelse. det her tilfælde skaber Johanne Kohlmetz særligt på det visuelle udtryk en rød tråd og et gennemgående koncept på tværs af platformene. Ved at bibeholde det farverige univers samt udnytte flere platforme til at udtrykke sig, kan det være med til fremme en større bredde samt fremstå stærkere med hendes budskab om mere bæredygtigt tøjforbrug.
Johanne Kohlmetz’ umiddelbare stories kan være med til at skabe autencitet omkring hendes person og identificering med hende. Som kontrast har det visuelle udtryk på hendes profil feed et mere redigeret og æstetisk udtryk –med brug af stærke farver og pastelnuancer der virker sprudlende, let og legende. Det visuelle feed kan dermed virke til på mange måder at understøtte den legende tilgang til bæredygtigt tøjforbrug.
Vi ser altså i højere grad en større tendens til at recycle flyttes til det digitale. Vores mediemiljø er udvikling. Med Instagram kreatøren Johanne Kohlmetz ser vi et bud på et bæredygtigt tøjforbrugsunivers. Her kan Trendsales, Sellpy og Reshoppit ligeledes inddrages, som virksomheder der forsøger at vise, at secondhand kan være et nyttigt alternativ til at tænke bæredygtigt, spare penge og gøre en forskel. Et digitalt modsvar til det stigende tøjforbrug der udleder og påvirker verdens klima.
Hun udtrykker selv sin seneste sy-bog SY SY SY således: ”Syning er blevet HOT; som i megahot. Overalt i Instagram-land, hvor jeg til dagligt bevæger mig, kan jeg se, hvordan små designere, der syer tøj af gamle duge og tekstiler, har rivende travlt og hvordan de smarteste modedamer begynder at iklæde sig outfits fyldt med håndarbejde. Ja, sågar highstreetmoden er i høj grad begyndt at imitere det hjemmelavede look. Og når ja – så sidder du jo med min anden sy-bog i hænderne. Og når dét sker, kan man vist roligt sige, at man er blevet en del af en bevægelse. Både du og jeg”. Skal du med ombord på den bæredygtige tøjforbrugsrejse?
En af de største forandringer jeg har set i mediemiljøet de seneste år, er hvordan hele lydmiljøet har fået en fremtrædende rolle. I lyd-spektret spænder genrer efterhånden bredt og nuanceret. Det er beundringsværdigt, at vi ved blot at høre kan opnå lyden af et nærvær og en ikke-alene følelse i samtalepodcasts. Vi kan mærke involvering, fascination og spænding true-crime podcasts. Vi kan opnå læring eller føle os underholdt gennem tonsvis af e-bøger. Det er vildt hvor stor en indvirkning og betydning lyd kan have i vores hverdagsliv. At lyd kan give os følelsen af ikke at være alene, men i et fællesskab, har for mig været en af de helt store forandringer de seneste år.
For mig er den største forandring, at Insta gram rykker mere i baggrund blandt de sociale medier - i hvert fald i min omkreds. Det er svært at engagere publikum til at se med, og de profiler, der vokser og opretholder deres følgerskare, er enten mastodonter fra tidligere eller kendt gennem TikTok, der er den helt store tidssluger. Mængden af reklamer for influencers er stadig i live på Instagram, men er lige så stille migreret til TikTok. Udviklingen her er gået fra dans og sang til interior, dyr, spil, fashion, lifehacks og andre ting, som jeg scroller forbi på FYP. Det er også på min FYP, at jeg oplever, at folk højere grad er begyndt at italesætte, hvordan man skal huske at dyrke sit rigtige liv uden for meget skærm på en positiv måde, og netop dét bliver jeg inspireret af.
Jeg synes, at der de seneste år har været et stigende fokus på kritisk tænkning, når det gælder digitale og sociale medier. Allerede ved GDPR-loven, der trådte i kraft i 2018, kom der fokus på, hvad medier indsamler af data. Efter fremkomsten af diverse AI-Tools, samt redigerede indhold, der vælter frem på sociale medier, er der kommet et større behov for kritisk tænkning, når vi færdes på nettet.
Jeg føler, at en af de største ændringer mediemiljøet de seneste år, er den voksende betydning af digitale og sociale medier. Det er her, jeg søger hen, når jeg ønsker at være alene, men også når jeg vil connecte med andre. Det er her, jeg vil blive underholdt og det er også her, jeg primært får mine nyheder og informationer fra. De dominerer min hverdag, uanset om jeg ønsker det eller ej.
En stor forandring mediemiljøet de seneste år er udfasningen af kabel-tv. For det første har dominansen af internet-streaming gjort, at flere kanalpakker nu også fås som app på fjernsynet, frem for gennem antennekabel. For det andet, kan de fleste livekanaler nu tilgås via deres respektive streamingtjenester, som Viaplay eller Discovery+. Hvor længe vil traditionelle tv-pakker mon overleve?
Jeg oplever, at man generelt sætter større fokus på ens eget medieforbrug, i takt med de nye forandringer i mediemiljøet. Datasikkerhed fylder mere i mediebilledet, hvilket gør, at jeg selv i højere grad stiller kritiske spørgsmålstegn ved de forskellige medier, jeg bruger. Jeg tror dermed, at GDPR-lovgivningen og fokuset på indsamling af data, har gjort at vi alle er mere vågne og reflekterede over vores brug og forbrug af medier, hvilket må være en positiv sideeffekt.
Jeg tænker, at en af de største forandringer må være den måde dagspressen tjener penge. de gode gamdage kunne de tjene penge på rent faktisk at sælge deres aviser, men i dag skal de tjene penge gennem annoncer på internettet. Her skal de have så mange clicks som muligt, og når de begynder er stræbe efter dette, så er resultatet ofte blandet. Jeg taler naturligvis om clickbait. Jeg bliver ofte selv rasende over clickbaitoverskrifter, fordi jeg ved at der mange der kun læser overskrifter, og dermed misinformeres samfundet.
Jeg oplever personligt, at mediemiljøet kan skabe indre konflikt. Ideelt set ville jeg frigøre mig fra alle medier og teknologi, så jeg kan leve livet fuldt ud. Dog ender jeg gentagende gange i teknologiens greb, da min hverdag er afhængig af telefonen. Jeg tror, at man må acceptere mediernes virke i dagens samfund og selv sætte grænser, samt huske at sætte en aften/weekend af til sig selv.
Vi er på få år blevet store fans af podcasts og dens måde at informere og underholde på. Podcastlytning passer ind en travl hverdag, og kan både lyttes til sammen med praktiske gøremål og som fordybelse. Vi kan selv vælge til og fra indholdet og tilpasse hvor og hvornår, vi vil lytte til det. Podcast er et unikt medie, og jeg tror helt sikkert, at det er kommet for at blive.
Smartphones er i dag ikke længere blot et kommunikations- og underholdningsredskab, men er i stigende grad også blevet et hjælpemiddel, der hjælper os med at holde styr på vores personlige egendele. I dag har mange installeret en lang række apps rummende alt fra kreditkort, kørekort, sundhedskort, MitID osv. Min telefon er med andre ord blevet min alt-i-en, som jeg sjældent går uden.
En af de positive forandringer, der står tydeligst for mig, er hvordan medierne i dag gør det muligt at hjælpe hinanden på tværs af landegrænser. Vi så det særligt da krigen brød ud i Ukraine, hvor folk lynhurtigt fik stablet indsamlinger af både penge, tæpper, tøj og soveposer på benene, som i sidste ende kan have reddet menneskeliv. Det tror jeg ikke havde været muligt i samme omfang, hvis ikke vi havde haft det digitaliserede samfund.
TikToks rolle mediemiljøet har uden tvivl været af markant betydning de seneste år og har haft en stor påvirkning på hele mediebilledet, der i stigende grad bidrager til kritisk refleksion, og er med til at gøre op med det glansbillede, de sociale medier ellers tit tegner.
TikToks indvirkning på resten af mediemiljøet. Trends, både format- og indholdsmæssigt, genskabes på andre platforme. Sange og film, der længe har været glemte, bliver pludselig populære på ny. Sideløbende rejses der kritik af datasikkerheden hos TikTok. Det bliver altså paradoksalt, at TikTok er så populært et medie, samtidig med at de fleste har hørt om det suspekte ved databehandlingen
Den største forandring som jeg har set, er hvor meget mobiltelefonen fylder hos små børn. Da jeg var lærervikar, så jeg børn sluge en masse indhold fra Youtube og Tiktok og det fyldte meget deres daglige skoleliv. Det online miljø var en del af deres fysiske miljø ude i skolegården i frikvartererne. Det er 15 år siden jeg startede i skole, og frikvartererne ser helt anderledes ud nu.
Jeg synes den største forandring i mediemiljøet de seneste år indebærer de til- og fravalg, der kan findes i tv- og streamingbranchen. Eksempelvis skrifter Paradise Hotel format og Disney tilføjer disclaimers samt laver nye versioner af de gamle kendinger. Disse er få eksempler ud af mange og kan være med til at male et billede af, hvordan det samfundsfokus vi længe har opbygget forhold til omfavnelse af blandt andet race, køn og seksualitet skærpes, og altså begynder at være en mere udpræget del af indholdet på tv.
”Jegerdenheldigstepigeiheleverden”,”uventedemulighederopståraltidformig”,”jeg erligeder,hvordetermeningen,jegskalvære”,”universetfåralttilatlykkes”
Det er, som det altid er; med et enkelt klik er du i gang – den mekaniske scrollen, de endeløse indtryk og en hvirvelvind af stemmer, musik og tusindvis af trends sætter dagsordenen for TikToks indtog i hverdagen. Din for you page boomer med indhold, der er klar til at sende dig i forskellige retninger og samtidig fastholde din opmærksomhed i flere timer ad gangen. En af de trends, der mingelerer sig ind i mængden og snor sig rundt, er The Lucky Girl Syndrome. Og hvad er det nu lige, det er, spørger du?
Chancen for, at din algoritme ser anderledes ud end min er stor, så hvis ikke du er faldet over den, kan jeg lige give dig et lille bitte indblik i, hvordan min for you page har set ud den sidste tid (bemærk: kun en lille del. Resten er en god blanding af hyperaktuelle Pedro Pascal eller moodie #ceilings på replay, der er den eneste grund til, at jeg måske ville overveje at stikke af på en lille dramatisk løbetur?
Nå sidebemærkning, tilbage på sporet). Video efter video af den samme slags dukkede pludselig op, før jeg overhovedet bemærkede, at der var et navn for det. Det var først en mørk januar aften, hvor de seriøse tømmermænd
var ved at blive afløst af de efterfølgende obligatoriske blues, hvor en af mine veninder sendte et af de daglige TikTok links i vores messengergruppe, at jeg begyndte at tænke nærmere over det. Jeg fulgte som en digital zombie tankeløst linket, absorberede indholdet og svarede begejstret tilbage ”Ja, ja, ja, det skal vi”. Det handlede kort og godt om at tage billeder af de små øjeblikke i sin hverdag, sende det i gruppen og på den måde romantisere de øjeblikke, vi ellers er så hurtige til at glemme – eller i hvert fald glemmer at sætte pris på. I videoen kaldte de det for lucky girl
øjeblikke, vi kaldte det at romantisere hverdagen. Her kunne jeg mærke, at jeg pludselig tog mig selv i at jagte de gode øjeblikke, hvad end det så betød at romantisere en ellers kedelig
SU-venlig indkøbskurv eller værdsætte kvali-tid med mig selv på en solo-shoppetur i en ny by, hvor voksenlivet pludselig var til stede for fuld basarm. Det var startskuddet til, at min TikTok nu flød over med den ene efter den anden video omhandlende, hvordan man skal ændre sit mindset, tro på sig selv og tiltrække de gode ting ind i sit liv.
Her dukkede ordet lucky girl igen op i forbindelse med influencere, tiktokkere og almindelige collegepiger, der havde fået øjnene op for, hvor livsomvæltende det kunne være at høre og sige positive affirmationer højt for sig selv. At tro på, at man er verdens heldigste pige. At der sker gode ting for en. Og, at universet holder med dig. Er på din side. Med andre ord - at du kan ændre dit liv blot ved at manifestere det. The Lucky Girl Syndrome. De siger, at det har ændret deres liv fuldstændigt, og at vi skal prøve det. At have en gut feeling af, at alting lykkes og vi får det, vi drømmer om? Det lyder jo egentlig meget godt, gør det ikke?
Det dufter dog også lidt af vanilje og lyserøde skyer – fluffy, abstrakt og lidt for sødt. Endnu en manifestations trend, der ryger ind i en bølge af højtflyvende ord som affirmations, frequency og vibrations, der kan virke som lidt for meget af det gode. Ja, jeg ser tiktokken, forstår pointen, vil gerne gøre det, men gør jeg det? Hmm, der er stadig lidt vej endnu. Det er jo egentlig slet ikke en ny ting, det der med den positive tankegang, at tro på sig selv og ændre sit mindset. Har vi ikke altid hørt det? Det med at se tingene på den lyse side og glasset som værende halvt fyldt? Det er gammel psykologi, der bliver sat på nye formler og nu bliver medieret på de platforme, der måske i virkeligheden er grunden til, at vi har
brug for at høre det i første omgang. Jeg er næsten sikker på, at hvis ikke du lige er faldet over Lucky Girl Syndrome, så har du helt sikkert mødt hende i en anden udklædning. Efter jeg blev fanget af Lucky Girl Syndromet, blev jeg fanget i mit eget ekkokammer og pludselig var tendensen overalt. Skuespillere der proklamerede fra talerstole, at den eneste grund til, at de stod, hvor de gjorde, var troen på, at de kunne. En anden trend greb også ind og fortalte, hvordan intuition er vores fremtidige jeg, der fortæller os, at vi allerede har det, vi drømmer om. Hvis du drømmer om at være globetrotter, så er det fordi, at du allerede står ude i fremtiden og vinker til dig selv fra et bjerg i Asien. Jeg må indrømme, at jeg godt kan lide det. Drømmene er mulige. For gud, hvor har jeg også været der, hvor min algoritme græd sammen med mig, sadtok var en tæt ven, og jeg konstant snublede over mine egne ben. Så måske det der med lige at leve lidt i sin egen positive vrangforestilling slet ikke er nogen dårlig ide?
Det taler ind i vores digitale samfund, hvor vi har slået rødder i et blomstrende mediemiljø, hvor vi konstant bliver eksponeret for det ene og det andet. Vores basale behov er for længst blevet opfyldt, og nu begynder vores kære hjerne at kæmpe mod sig selv. Det er den samme sang, som vi kender – de sociale medier er dårlige for os, og de mentale omkostninger er store. Og det er de. Men hvad nu hvis der også er et andet perspektiv til det? Det ene behøver ikke at afløse det andet. Måske er det okay en gang i mellem lige at fjerne de kritiske briller, sænke den løftede pegefinger og sige: nu er vi her. Lige midt i det digitale miljø. Det forsvinder ikke lige pludselig i morgen, og måske det digitale miljø også kan være med til at skabe et positivt miljø, et virkelighedsmiljø, hvor tingene er mulige. Det er viral selvhjælp. Det betyder ikke, at vi skal tegne et glansbillede, at det aldrig er svært. Men at det svære bliver lidt nemmere at bære. At når jeg for tredje gang i samme uge taber min morgenkaffe så er det for, at jeg skal have noget at grine af, ikke græde af. Og hvis naboen vækker mig klokken 6 om morgenen, jamen ja, så kan jeg i det mindste se solen stå op over smilets by. Det er The Law of Assumption, positiv psykologi og taknemmelighed om og om igen - det jeg sender ud, det får jeg også tilbage.
Min pointe er vist bare: Det er nemt at se sig sur på tiden, på dagen, på tendenserne, på miljøet, på livet, på ja sig selv. Derfor tror jeg, at det er mere end okay, en nødvendighed faktisk, en gang imellem at fremhæve alt det gode, der også følger med. Måske kan TikTok rent faktisk være en hjælp. Måske det hjælper at romantisere indkøbsturen eller rengøringen.
Måske det hjælper at sige positive affirmationer højt til sig selv om morgenen eller foran spejlet. Måske det hjælper at tro, at man er lidt en lucky girl. Eller måske gør det ikke. Det fede ved trends er, at vi kan tage det vi vil fra dem og glemme alt det andet. I sidste ende er det alligevel et spørgsmål om tid før den ene trend tager den næste, og vi har glemt alt om, at der overhovedet var noget med noget … var det lucky girl? Så hvis du skal gøre noget andet end du plejer, når den endeløse scrollen alligevel får en ende – hvorfor så ikke lade det være en positiv challenge til dig selv? I allerværste fald kan det være at det smitter.
Vidste du... Obscura er opkaldt efter det optiske apparat Camera obscura, der kan propro jicere et billede af dets omgivelser. Det har været en af opfindelserne, der har været med til at bane vejen for det modmod erne kamera.
Mange studier har en tutorforening tilknyttet, der hjælper med at facilitere studiestarten. Dette har dog ikke været tilfældet for medievidenskab i de næsten 30 år studiet har eksisteret på Aarhus Universitet. Det vil vi som cheftutorer for studiestarten i 2023 gerne lave om på! Derfor har vi valgt at oprette den medievidenskabelige tutorforening: Obscura
Formålet med Obscura er først og fremmest at sørge for, at de nye studerende får den bedst mulige start på studielivet. Denne opgave bliver hvert år løftet af en gruppe hårdtarbejdende tutorer, der gør deres bedste for at skabe gode og trygge rammer for studiestarten. Med Obscura bliver der bedre muligheder for at overdrage erfaringer fra tidligere årgange, hvilket vil skabe fundamentet for de fremtidige. Med et fundament af gode og til tider dyrekøbte erfaringer, bliver det lettere at skabe den gode og trygge studiestart, som alle nye studerende fortjener.
Vi har i forbindelse med vores arbejde som cheftutorer også prioriteret at sammensætte tutorholdet af studerende på tværs af alle årgange af studiet. Udover at ældre studerende kan bidrage med en anden erfaring, håber vi også at Obscura kan være med til at styrke sammenholdet og fællesskabet på tværs af årgangene.
Vi håber at alle studerende vil støtte op om foreningens arbejde og hjælpe med at gøre den til en integreret del af studielivet på medievidenskab.
Jegerverdensheldigsteog(”indsætselvbemærkning”)
#luckygirl #luckygirlsyndrome #mindset #affirmation #manifestation
Halløj! Mit navn er Viggo, og jeg elsker film. Endnu engang får her mit bud på 15 film, der bare skal ses, inddelt i 3 velkendte sektioner:
- 5 anbefalinger af ”gamle” film, som er skidegode.
- 5 anmeldelser af forrygende nye film.
- 5 bud på kommende film, du kan se frem til. :)
Go’ læselyst!
1t 37m, Tyler Nilson & Michael Schwartz Zak, en ung mand med Downs syndrom, flygter fra et hospital for at forfølge sin drøm om at blive professionel wrestler. Denne feel-good film fortæller en simpel, men livsbekræftende historie om at opnå sine drømme. Helt fremragende filmen er skuespilleren Zack Gottsagen, som spiller karakteren Zak med en veludført snilde og ægthed. Du får svært ved ikke at smile i det meste af filmens spilletid.
5 IMDb.com
2t 29m, David Fincher Nick Dunne melder sin kone savnet. Sagen havner i mediernes søgelys, og alle stiller samme spørgsmål: Slog Nick sin kone ihjel? Instruktør David Fincher er kendt for at lave intense, hjernevridende thrillers, som Seven (1995) og Zodiac (2007). Gone Girl er ikke en undtagelse! Som filmen skrider frem, afsløres mere og mere information om karakterernes forhistorie. Dermed ændres måden for, hvordan fortællingens nutid opfattes gang på gang. Med sine mange twists vil filmen få dig til at sidde på kanten af dit sæde indtil rulleteksterne.
gamle
1t 42m, Michael Curtiz En amerikansk caféejer Casablanca er i et dilemma om, hvorvidt han skal risikere sit eget liv og hjælpe flygtninge fra 2. Verdenskrig. Bliv ikke skræmt af årstallet! Denne legendariske bedste-film-oscarvinder er meget moderne sin historiefortælling, og filmens hovedkarakter har endda et karakterark, hvilket ellers var sjældent film dengang. Filmklassikeren er en af dem, man bare skal have set sit liv.
2t 10m, Matthew Vaughn Eggsys liv er kørt fast, da han pludselig får muligheden for at tilslutte sig den hemmelige organisation af gentlemanspioner, Kingsman. Det stjernespækkede cast bestående af bl.a. Colin Firth, Michael Caine og Samuel L. Jackson bør egentlig være grund nok til at se filmen. Denne moderne, engelske spion-thriller er fyldt med god humor og spion-klicheer – på den fede måde. Filmens action-scener er helt unikke, og specielt en brutal scene i en kirke står ud, da den er designet til at ligne et oneshot. En af de fedeste actionfilm, jeg har set!
1t 47m, Mark Mylod
En ung kvinde og en gruppe madkritikere bliver inviteret på en eksklusiv restaurant, som har forberedt en chokerende menu. Denne satiriske gyser stiger gradvist intensitet, som menuens dele afsløres, og har en genial afslutning omhandlende en vital cheeseburger. Essentiel for denne intensitet er Ralph Fiennes, der spiller den rædselsvækkende chefkok. Filmen har samfundskritikken højsædet og laver sjov med fisefornemme overklasse-madanmeldere. En kortere, men fed film!
1t 54m, Guillermo del Toro En sorgfuld fars ønske bringer på magisk vis en dreng af træ live. Del Toros dystre version af den klassiske historie er ikke for de helt små. Størstedelen foregår under 2. Verdenskrig, og filmen går i dybden med temaer som liv og død. Den fantastiske stop-motion animation giver fortællingen en sjæl og personlighed, som kun få nyere animationsfilm har. Ikke overraskende resulterede alt dette i, at filmen velfortjent vandt oscaren for bedste animerede film!
Christopher McQuarrie, udgivelse: 14/07/23
Meget kan siges om Tom Cruises kontroversielle privatliv, men det er indiskutabelt, at manden er en ÆGTE filmstjerne. Og efter at have fløjet sit jagerfly den populære Top Gun: Maverick, er hans stjernestatus kun blevet understreget. En promoverende video til Dead Reckoning viser et stunt, hvor Cruise kører ud over en klippe på en motorcykel med en faldskærm – det er helt sindssygt. Mission Impossible filmene er generelt et af de få aktuelle franchises, der har formået at holde et konsistent højt niveau (lige bortset fra film nr. 2). Der er meget at se frem til for action-glade filmgængere!
Christopher Nolan, udgivelse: 21/07/23
For anden gang prøver Nolan kræfter med historisk fiktion. 2017’s Dunkirk omhandler hændelserne i den Nordfranske by under 2. Verdenskrig – dog med Nolans eget fortællermæssige twist. Oppenheimer omhandler udviklingen af atombomben, og spørgsmålet er her, hvordan Nolan kommer til at sætte sit narrative præg på denne virkelige historie. rollen som Oppenheimer er Cillian Murphy, og derudover har bl.a. Robert Downey Jr., Florence Pugh og Matt Damon roller filmen. Instruktør Nolan har spyttet klassiker på klassiker ud de seneste 20 år, så der er uundgåeligt høje forventninger til filmen.
3t 12m, James Cameron
Da en gammel trussel viser sig på ny, må Jake Sully og hans familie slå sig sammen med en vand-klan for at beskytte sit hjem. I skrivende stund er filmen den tredjehøjest indtjenende film nogensinde – hvis der nogensinde skulle have været tvivl om Camerons gennemslagskraft. Ligesom forgængeren er størstedelen af filmen CGI (Computer Generated Images) – og det er flottere end nogensinde. Specielt de hyperrealistiske vandeffekter står ud. Trods lidt langtrukne perioder, formår filmen at give hver af de mange karakterer sin egen distinkte personlighed, hvilket øger indlevelsen i fortællingen. Højdepunktet er nok den episke, afgørende actionscene, der varer nærmest hele sidste tredjedel af filmen!
2t 19m, Rian Johnson
Detektiv Beniot Blanc inviteres til en privat ø i Grækenland, hvor gæsterne sammen skal opklare et fiktivt mord-mysterium. Men under festlighederne begås et rigtigt mord. Efter filmens geniale forgænger, Knives Out (2019), var der meget at leve op til – og det gør den. Ryan Johnson skaber igen en fortælling fyldt med twists og en (næsten) uforudsigelig slutning. Det unikke ved denne ”whodunnit” er nemlig, at det for den opmærksomme seer er muligt at opklare mysteriet på samme vilkår som detektiven. Samtlige hints, der bruges til at opklare sagen, vises på skærmen, hvis man ellers kigger det rigtige sted. Det er derfor en film, man har lyst til at se mange gange!
2t 27m, Ruben Östlund
Da en luksusyacht fyldt med rige mennesker bliver ramt af en storm, synker båden. Passagererne og skibets besætning strander på en øde ø, hvor hierarkiet hurtigt bliver vendt på hovedet. Ligesom The Menu, gør Triangle of Sadness grin med den snobbede overklasse. Den viser på excessiv vis, hvordan disse personer ville klare sig situationer, hvor penge er værdiløse. filmens begyndelse bygges passagererne op som nogle snæversynede idioter, så det er yderst tilfredsstillende, når det først begynder at gå ned ad bakke for dem. Trods den synes en smule for lang, er denne sorte komedie klart værd at se.
James Mangold, udgivelse 30/06/23 Efter stor forsinkelse ser det endelig ud til, at vi får den nye Indiana Jones film at se i 2023! Planer om filmen blev offentliggjort helt tilbage i 2016 - dengang med en rygtet udgivelse i 2019. Den originale trilogi fra 80’erne, med Steven Spielberg spidsen, er fuldstændig legendarisk – hans fjerde film i serien fik dog ikke samme gode modtagelse. Med en middelmådig 4’er og en 80-årig Harrison Ford, er skepsis måske forståeligt. MEN! 5’eren instrueres af James Mangold, der bl.a. står bag de fantastiske film Logan (2017) og Le Mans ’66 (2019). Desuden er vores elskede Mads Mikkelsen at finde blandt de medvirkende. Så alt i alt er der god grund til optimisme, når vi vender tilbage til det velkendte filmunivers.
Martin Scorsese, udgivelse: maj 23 Den ikoniske Scorsese er tilbage i biograferne med gengangerne Leonardo DiCaprio og Robert De Niro markante roller. Skuespillerne har hhv. været med i fem og ni af instruktørens tidligere film. True-crime fortællingen er baseret på en bog af samme navn, der omhandler de virkelige ”Osage mord” i 1920’ernes Oklahoma. På nuværende tidspunkt er blot et enkelt stillbillede fra filmen udgivet, som giver en klassisk western-vibe. Men mere skal der ikke til for at blive begejstret for en Scorsese-film!
Justin K. Thompson, Joaquim Dos Santos & Kemp Powers, udgivelse: 02/06/23
Sony Animation Pictures har været inde en stime af gode film de seneste år, eksempelvis med Spiderman: Into the Spider-verse (2018) og The Mitchells vs the Machines (2021). I år er de tilbage med efterfølgeren til førstnævnte, som er animationsstudiets mest indtjenende film nogensinde. 2’eren kommer til at følge en ældre Miles Morales, der skal bekæmpe en ny fjende, som er en trussel mod hele spider-verset. Traileren synes at vise en værdig fortsættelse til den banebrydende animations-stil fra 1’eren. Om historien kan leve op til den fantastiske foregående fortælling bliver spændende!
Spiderman: Across the Spider-verse er anden film i en planlagt trilogi.
Isabella: Jeg blev en del af SAMSON redaktionen, fordi jeg gerne ville undersøge og udfordre den ikke-akademiske side af mig selv. Jeg drømte om at få lov til at skrive mere kreativt uden at skulle tænke på kildehenvisninger, problemformulering og teori.
Stine: Jeg har været med til at lave de sidste tre udgivelser af SAMSON, og er blevet ved med at være en del af redaktionen, fordi jeg synes det er både virkelig fedt og lærerigt at lave noget praktisk ved siden af studiet. Rammerne for, hvad man kan få lov til at lave, er enormt brede, så det er den perfekte mulighed for at eksperimentere og undersøge mediefænomener på en helt anden måde end når man skriver eksamensopgaver.
SAMS skød forårssemesteret gang med et inspirerende besøg af TV-vært Anders Agger. Han bød på et spændende foredrag, hvor budskabet lød; tag det roligt og nyd dit studieliv - du skal nok nå det hele og komme derhen du vil. Hertil præsenterede han de fremmødte for sjove og lærerige facts fra hans karriere, og spændende indsigter i programmet Indefra med Anders Agger.
Isabella: Ved at være en del af SAMSON-redaktionen har jeg fået mulighed for at fordybe mig i et emne, som jeg selv synes er interessant og spændende. Det har været virkelig dejligt at få lov til at undersøge et emne i medieverden som undrede en og vækkede en nysgerrighed uden at det skulle relateres sig til en eksamen eller opgave i ens normale studieliv.
Stine: En af de væsentligste ting, jeg har fået ud af at være med i SAMSON, er helt sikkert praktisk erfaring. Lige meget hvilken rolle man har, får man lov til at udfolde sig kreativt på en helt anden måde end man gør på studiet, og man får udviklet nogle kompetencer, som man helt sikkert kan tage med sig i sit videre arbejdsliv.
Chefredaktør Jan Schouby bød d. 6. marts en masse SAMS medlemmer indenfor på redaktionen af Århus Stiftstidende. Besøget begyndte med en rundvisning, hvor alle roller og lokaler på redaktionen blev fremvist. Herefter bød eftermiddagen på en masse sjove anekdoter fra Jans tid som medarbejder på Stiften, der strakte sig helt fra en praktikplads til hans nuværende rolle som chefredaktør. Ligeledes præsenterede han nogle af de problematikker, som de skrevne nyhedsmedier dag står overfor, og fortalte om hvilke jobmuligheder, der er på Stiften for os medievidenskabere.
Selvom vi så småt er på vej på læseferie, har SAMS endnu et foredrag på programmet. Torsdag d. 25. maj kl. 16 kan du som SAMS-medlem komme til foredrag med filminstruktør og manuskriptforfatter Jonas Risvig, der blandt andet står bag ungdomsserierne SALSA, Centrum og Grænser Du kan finde billetter og meget mere information på SAMS’ Facebookside.
Find os her:
Facebook: SAMS - Sammenslutningen af mediestuderende - Instagram: SAMSNETDK - ISSUU: SAMS
Foto: Christian Torp
