Når menighedspleje, frivillige og kommune løfter i flok

Af diakonikonsulent i Samvirkende Menighedsplejer Helle Engelsborg Olsen og projektleder på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering Birgitte Lysgård Pedersen

Diakoni og rehabilitering

På Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD) opholder der sig døgnet rundt ældre mennesker, for hvem tab og en usikker livssituation er en fællesnævner. De fleste kommer for at genoptræne svækkede funktioner efter fx knoglebrud eller blodprop. Andre har det, der på kommunesprog hedder ”en uholdbar hjemmesituation”. Hvis man har mistet sit netværk, ser andre indlagte få besøg, at de bedres, mens man selv er i, hvad der synes en håbløs situation, kan det selvsagt være et svært ophold.

Derfor pegede Helle, diakonikonsulent hos Samvirkende Menighedsplejer (SMP), på FKD, da et nyt projekt skulle søsættes. Helle kender Døgnrehabiliteringen fra den diakonale indsats på Frederiksberg gennem mange år og var ikke i tvivl om, at her kan menighedsplejen gøre en væsentlig forskel for ensomme ældre.

Projektet – en diakonal-kommunal indsats

Projektet er skruet sammen således at Birgitte er ansat i SMP og på FKD og dels er bindeled mellem de to organisationer, dels varetager introduktion, oplæring og koordinering af de frivillige. Helle fra SMP har erfaringen og det store netværk, vi i første omgang rekrutterer frivillige fra.

Til sammen har vi den viden og de kompetencer der skal til, for at iværksætte en frivillig indsats i en kommunal institution.

Vi var fra start enige om at mennesket er i centrum, og vi kunne se behovet for en diakonal-social indsats.

Helle fortalte om de store forskelle frivillige og menighedsplejer gør i menneskers liv med udgangspunkt i besøgstjeneste, spisefællesskaber og omsorgsbesøg. Birgitte bidrog med hvilke sociale og menneskelige behov, der kunne imødekommes, inden for grænserne af, hvad man kan og må som frivillig og ulønnet.

Som udgangspunkt sigter projektet mod at være et besøgsvens-projekt. I første omgang har det vist sig, at være vanskeligt at rekruttere besøgsvenner. Samtidig er der også behov for andet og mere end besøgsvenner på en døgnrehabilitering. Vi har derfor også frivillige der bidrager som værter til biograf, måltider og banko, og én der spiller guitar og synger. Vi udvider paletten i takt med, at idéerne og de frivilliges kompetencer kommer til os.

Måltidsværter – et eksempel

Mad smager bedst når den indtages i godt selskab. Omvendt kan selv god mad smage fladt, hvis stemningen er skidt, humøret i bund eller ensomhedsfølelsen presser

~Forsikre de lønnede medarbejdere om, at frivillige ikke overtager deres opgaver ~Lav en klar skillelinje mellem hvad frivillige må, og ikke må! For begge parters skyld ~Lederopbakning! ~Klar og tydelig kommunikation om, hvad opgaven går ud på, til både frivillige, personale og afdelingsleder ~Løbende opsamling og evaluering med alle parter ~Kendskab til personalets rutiner og arbejdsgange, så den frivillige ikke kommer til at gå i vejen for dem.

Personalet skal se de frivillige som en ressource, ikke som en byrde ~Inddrag personalet i udviklingen af frivilligindsatsen. Hvad er der behov for, hvad fungerer, hvad fungerer ikke ~Aktiviteter/besøg skal koordineres med personalet

sig på. En spisesal med 20 mennesker, - hvor meget forskelige mennesker mødes der ikke kender hinanden og stilhed let bliver en del af måltidet, er hverken inspirerende eller appetitvækkende. De frivillige måltidsværter gør en stor forskel ved at sætte en snak i gang, sprede humør, nøde til en ekstra bid og være med til at bryde den lidt sære stemning, der kan sprede sig ved et bord, hvor ingen taler sammen.

En måltidsvært møder ind en halv times tid før måltidet starter, og opgaven går i al sin enkelhed ud på, at blive siddende ved bordet og sprede god stemning. Inddrage alle om bordet, være nysgerrig uden at være påtrængende, dele ud af sit gode humør, og forlænge måltidet med så meget snak som man nu kan, når virkeligheden på en døgnrehabilitering er, at de fleste er syge, smertepåvirkede, trætte og i underskud af det meste.

Det er vigtigt at definere hvad opgaven indebærer og ikke indebærer. Både den frivillige, personalet og afdelingslederen skal godkende opgavens indhold. Det gør det lettere for alle parter at forholde sig til noget der er præcist afgrænset. Om den frivillige og personalet så med tiden finder ud af, at de vil bygge på, fx indlede måltidet med en fællessang, eller dække bord sammen med en borger, er en mulighed, ikke en opgave. Når frivillige og sundhedsfaglige går i samme retning, til borgerens bedste, kan vi sammen give gode oplevelser til mennesker i en ellers vanskelig tid.

Vi håber, at andre menighedsplejer har lyst til at opstarte et lignende projekt, og man er altid velkommen til at kontakte os for en snak.

Helle Engelsborg Olsen 26 89 06 29 Birgitte Lysgård Pedersen 28 98 24 05