Samspil mellem kirke og kommune i Viborg

Samspil mellem kirke og kommune om at brydeensomheden og skabe fællesskaber, hvor mennesker mødes på indersiden

Af Steen Hedemann Andreassen, diakonipræst i Viborg Stift.

Viborg Menighedspleje blev grundlagt i 1877, hvor to diakonisser fra Diakonissestiftelsen kom til Viborg. Den ene fik sit virke på byens lille sygehus, hvor hun skulle pleje 14 patienter, mens den anden skulle arbejde ude i byen. Helt fra starten har Viborg Menighedspleje arbejdet tæt sammen med det offentlige.

Gennem sin historie har Viborg Menighedspleje engageret sig i sygepleje, husmoderafløsning, hjemmepleje, omsorg for udsatte familier og en række forskellige tilbud til (enlige) ældre. Man har løbende tilpasset sig tidens behov. I sin storhedstid i slutningen af 1960´erne var der 10 ansatte i menighedsplejen. De udgjorde kommunens hjemmepleje og var finansieret af Viborg Kommune.

I 1971 hjemtog kommunen hjemmeplejen, og menighedsplejens ansatte overgik til kommunal ansættelse. Det var i velfærdssamfundets optimistiske start, hvor der var en tro på, at samfundet kunne løse de fleste sociale udfordringer i vores samfund. Med skattemidler i ryggen og med mange flere kommunalt ansatte medarbejdere blev kirken overflødiggjort i sit diakonale engagement. I Viborg ansatte man i stedet sognemedhjælpere decentralt ude i de enkelte sogne. De fik både diakonale og kateketiske opgaver.

I dette århundrede oplever vi på ny en kommunal interesse i at samarbejde med kirkerne. Velfærdssamfundet har toppet i den forstand, at der skal rationaliseres og spares på udgifterne, og nok så vigtigt: Der er i dag en erkendelse af, at det offentlige ikke kan løse en række sociale udfordringer. Det kan til gengæld civilsamfundet, og ikke mindst kirkerne, bidrage til.

De fleste kommuner ansætter frivillighedskoordinatorer for at fremme inddragelsen af frivillige i børnehaver, skoler, på plejehjem og lignende steder. Frivillige kan noget med nærvær og samvær, som ansatte ikke har tid til pga. færre varme hænder i det offentlige.

Der er i disse år kommet politisk fokus på ensomhed. Forskning viser, at ensomhed kan slå ihjel, og aldrig tidligere har så mange danskere boet alene som i disse år. Særligt i forhold til mænd er ensomhed en stor udfordring. Kan kommunalt ansatte bryde menneskers ensomhed? Nej, det kan de ikke. Det kan til gengæld de mange fællesskaber, som civilsamfundet organiserer.

I Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg blev vi kontaktet af kommunens forebyggende medarbejdere. De skal tilbyde alle seniorer et hjemmebesøg. Mænd og kvinder i 70´erne skal tilbydes hjemmebesøg hvert femte år, og når de runder de 80, er det hvert andet år. Da de forebyggende medarbejdere ikke kan tilbyde fællesskaber, kan de henvise til store og små fællesskaber, som oppebæres af frivillige foreninger og ildsjæle. Som den suverænt største medlemsforening i Danmark vidste de forebyggende medarbejdere, at folkekirken har mange tilbud til seniorer. De bad os om en samlet oversigt over aktiviteter for seniorer. Vi udarbejdede et 16-siders katalog, der skitserer det ene tilbud efter det andet for seniorer i de 20 tilsluttede sogne. Disse kataloger bærer kommunens fore-

At "mødes på indersiden" er en af de vigtigste opgaver for os som kirke i dag. Alt for mange fællesskaber foregår på ydersiden. Her taler vi om ligegyldige ting. Når vi mødes på indersiden, taler vi om dét, der er svært og træls og pinligt osv. – og det er i de fællesskaber, hvor vi knytter bånd, bliver fortrolige og oplever mening.

Steen Hedemann Andreassen

byggende medarbejdere, brobyggere, demensteam og psykiatrisk team nu ud i hjemmene i kommunen.

I samarbejde med Boligselskabernes Fællessekretariat laver vi sommerlejr for udsatte familier. Vi laver og afvikler programmet, mens det er Fællessekretariatets medarbejdere, der hænger programmerne op i opgangene, reklamerer for sommerlejren i diverse sammenhænge og visiterer de familier, der får lov til at deltage.

I samarbejde med sundhedsplejen arbejder vi på at etablere barselscafé og i samarbejde med skolerne starter vi trivselsgrupper op på skolerne.

Familieafdelingen kontaktede os vedrørende et søskendepar, hvis mor var ramt af en livstruende sygdom: „Kunne de to søskende deltage i en sorggruppe?“ „Nej, det kan de først, når deres mor er død. Men hvis I kan henvise andre børn, der har en livstruet forælder, så starter vi gerne en børnegruppe.“ To måneder senere var der pludselig syv børn med en alvorligt syg forælder, og vi startede et gruppeforløb.

Vi er optaget af at samarbejde med de professionelle forebyggende medarbejdere, lærere, fremskudte socialrådgivere, sundhedsplejer, familieterapeuter og andre gode kommunalt ansatte, der som frontpersonale møder de udsatte børn, unge og voksne, som vi kan tilbyde adækvate fællesskaber.

Når kommunalt ansatte henviser til vores tilbud, behøver vi ikke bruge en masse krudt på PR, men kan fokusere på at skabe fællesskaber, hvor mennesker "mødes på indersiden". At "mødes på indersiden" er en af de vigtigste opgaver for os som kirke i dag. Alt for mange fællesskaber foregår på ydersiden. Her taler vi om ligegyldige ting. Når vi mødes på indersiden, taler vi om dét, der er svært og træls og pinligt osv. – og det er i de fællesskaber, hvor vi knytter bånd, bliver fortrolige og oplever mening.

Til august afholder vi i Viborg Stift en konference om samspillet mellem kommune, kirke og de diakonale organisationer i de otte kommuner i stiftet. En spændende proces er allerede sat i gang, hvor vi i de kommende år styrker den fælles kommunale og kirkelige indsats for udsatte børn, unge og voksne.

Samarbejde om hvad:

~I samarbejde med sundhedsplejen laves der barselscafé ~I Samarbejde med Boligselskabernes Fællessekretariat laves ferie for udsatte børnefamilier ~Kommunens forebyggende medarbejder bad om en folder til fællesskabsaktiviteter. ~KSA lavede en folder på 16 sider om aktiviteter og fællesskaber. ~I Samarbejde med skolen laves trivselsgrupper ~Etableret gruppe for børn med alvorligt syge forældre

Hvad er menighedsplejen særlig god til?

~De frivillige kan noget med nærvær og samvær ~De frivillige kan lave små og store fællesskaber ~De frivillige organisationer har ildsjæle ~I Kirken mødes vi på indersiden. Her er der plads til at tale om de det, der er svært.