Kirke og kommune samarbejder i Nordjylland

"Samarbejdet mellem

Af Birgitte Viftrup Mortensen diakoni- og sognepræst i Svenstrup-Ellidshøj Pastorat

De fleste har nok opdaget, at "samarbejde mellem kirke og kommune/region/organisationer" er det nye sort. Og mange er nok også kommet i gang. Også biskoppen i Aalborg Stift, Henning Toft Bro, opfordrer præsterne til at samarbejde med samfundet omkring sig, herunder kommunen. Og jeg slutter mig til dette kor. Faktisk var det en kæmpe hjælp, da jeg omkring et år efter min ansættelse i Samvirkende Menighedsplejer og Aalborgprovstiers M.Pl. fandt ud af, at det vist var fremtidens måde at gøre det på. Først føltes det som et urimeligt stort bjerg at skulle bestige – at skulle finde de rigtige kontakter i kommunen og så overbevise dem om, at Menighedsplejen var gode at samarbejde med. Men det viste sig at være en stor hjælp og en åbning ind til de opgaver, som de frivillige jo gerne ville påtage sig.

Vi indledte også et samarbejde med Røde Kors, som også har en Vågetjeneste. For ikke at se hinanden som konkurrenter, begyndte vi at invitere hinanden til vores arrangementer, hvor vi havde undervisning til vågekonerne. Og vi har samarbejdet med Alzheimer foreningen på mange forskellige måder. Det er ikke altid nødvendigt at samarbejde med kommunen, men det er altid en god ide at overveje det!

What to do - i samarbejdet med kommunen

Har man – eller overvejer man at få en tjeneste, hvor man hjælper udsatte grupper, såsom ensomme, syge, pårørende, enlige mødre og deres børn osv., så besidder kommunen nogle fagfolk, der ved meget om lige netop det område. Og får man et samarbejde op at stå, så vil de nok altid være interesserede i at komme på besøg i frivilliggruppen eller i sognet og dele ud af deres viden. Derudover har de kontakten med de borgere, der har en given udfordring, for eksempel demens. Så deres medarbejdere kan formidle kontakten til de hjem, hvor der er brug for hjælp og tilbyde den på jeres vegne. Hvis de siger „ja tak“, så får I et telefon nummer og kan komme på besøg og starte et "venskab" på. Eller de får af medarbejderen en invitation til at deltage i et målrettet arrangement, som I har skabt.

Denne tillid i mellem kommunens medarbejdere og jeres sogns frivillige tilbud – vil nok ofte kræve en godkendelse fra ledelsen. Altså en samarbejdsaftale mellem jer og den øverste ledelse i fx familieafdelingen eller Ældre-handicap afdelingen. Og min oplevelse er, at de ledere byder os hjertelig velkommen og gerne vil vide hvem vi er, og hvad vi har af muligheder.

Fx Fortæl om tankerne bag tilbuddet og hvad I konkret gerne vil hjælpe med og hvor tit. Og måske skal I også fortælle, at de kommer til at høre prædikener fra jeres side eller skal blive en del af sognets menighed. Det kan være godt for dem at vide det, da de jo egentlig ikke som udgangspunkt kan vide, hvad der er jeres mål og hensigt. Så det synes jeg, man bør være meget åben omkring.

Fortæl om jeres tidligere erfaringer eller hvis I går ind i et nyt område, så fortæl, at I er lydhøre og gerne vil mødes af og til, med kommunens egne fagfolk og er lydhøre over for dem.

I kan tilbyde frivillige og varme hænder. Kommunen kan hjælpe jer, ved at sikre, at I har den fornødne faglige viden om området og løbende bliver klædt på til opgaven.

Vær altid venlige og ydmyge og tydelige. Når nye parter skal samarbejde – så er det vigtigt, at man ikke kommer som bedrevidende, eller viser, at man synes kommunen er nogle tåber, der gør det hele forkert. At man viser en respekt for, at de har deres ressourcer, faglighed og muligheder. Og vi har noget andet. Vi er altså hver især dygtige på vores felt – men ved at slå nogle af ressourcerne sammen, så opnår vi en masse mere. Vi får vores tilbud gjort synlige – via kommunens medarbejdere. Vi får adgang til de personer, der har de særlige behov, hvor vi kan gøre en forskel. Vi får adgang til deres undervisning og viden – helt gratis. Det er sandelig ikke så lidt, efter min mening.

Ring eller mail til den øverste ledelse indenfor et område. Eller spørg en medarbejder, hvem der er øverste ledelse indenfor området. Mit råd er at gå til den øverste top, da de har muligheden for at lave aftaler på alle de andres vegne. Og det er, efter min mening, også den rigtige dør at gå ind ad. Jeg har altid kun mødt velvillighed her.

Skriv aftaler ned og lav gerne en tydelig samarbejdsaftale.

Fortsættes side 8 

"Samarbejdet mellem kirke og kommune"

What not to do - i samarbejdet med kommunen

En del af det, man ikke skal gøre, ligger implicit i det, jeg lige har beskrevet, der er godt at gøre.

Lad være med at føle, at I er den lille part, over for den store og stærke part. Når man viser dem respekt og viser, at man både lytter og lærer – så kan man derudover godt hvile i, at man kommer med noget vigtigt. Vær bevidste om jeres egen identitet og egne styrker. I har noget, der er lige så vigtigt, som at have mange ressourcer og megen viden samt adgang til borgerne. Utallige gange har jeg hørt mennesker sige, at de er glade for at bo i et land, hvor de får hjælp fra kommunen – men det rører dem på en helt speciel måde, at der kommer nogen og er sammen med dem, som ikke får penge for det. Det frivillige element vægter meget højt for de fleste. Her er tale om at styrke menneskers livskvalitet – deres livsglæde. Og her kommer I ind i billedet. I har de frivillige, I har nogen, der vil bruge tid, kræfter og overskud på at være medmennesker for mennesker, som mangler lige netop det, I kan give dem. Tid, samtaler, nye fællesskaber, støtte, praktisk hjælp, redskaber til at få et bedre familieliv – eller hvad det måtte være. Tro på det, I kommer med. Ikke forsvar jer selv eller føl jer "lille"– men gør rede for, hvad I kan og hvem I er.

Eksempler på samarbejde:

I Aalborg Provstiernes Menighedspleje har vi samarbejdet med Ældre-Handicap afdelingen, fordi vi tidligere havde opstartet en Aflastningstjeneste for pårørende til mennesker med demens. Derfor ønskede jeg at bruge samme relationer i kommunen til opstart af en Vågetjeneste. Først gik jeg til ældrechefen og vi fik lavet en samarbejdsaftale og siden var det den politiske ledelse, jeg samarbejde med, nemlig rådmanden på området. Efter vi var blevet "blåstemplet", indledte vi et tæt og godt samarbejde med Videnscenter for demens. Vi fik PR ud på den måde. Vi fik en masse gode opgaver til Aflastningstjenesten og vi fik god sparring og rådgivning samt undervisning fra deres medarbejdere. Siden lavede vi sammen en stor ansøgning til Sundhedsministeriet og fik 600.000 kr. til at styrke vores støtte til pårørende til mennesker med demens. Vi startede også en Cafe for demente, som også blev et rigtig godt arbejde.

Vågetjenesten voksede på samme måde, efter vi kom til at samarbejde med kommunens medarbejdere. Jeg fik lov til at fortælle om Vågetjenesten for grupper af plejehjemsledere og hjemmehjælpen osv. Og derudover sendte Aalborg Kommune selv information om os ud til alle deres ledere.

Regionen: Senere valgte vi at tage kontakt til ledelsen af Aalborg Universitetshospital, som ligger under Region Nordjylland. Så de også kunne få gavn af vores Vågetjeneste. Dem lavede vi også en samarbejdsaftale med.

I Svenstrup, hvor jeg arbejder nu, som diakoni- og sognepræst, er jeg en del af et nyere samarbejde mellem præster og demens-medarbejdere. I pårørendegrupperne, som Aalborg kommune tilbyder pårørende til mennesker med demens, har man for nogle år tilbage påbegyndt et samarbede med præster, der sidder med i disse grupper. En medarbejder fra kommunen og en præst. Det er endnu et eksempel på et frugtbart samarbejde, hvor vi hjælper en gruppe medmennesker i nogle særlige omstændigheder, ved at slå evnerne sammen. Kommunens medarbejdere har som udgangspunkt kontakten til de pårørende. De har også den faglige viden og vi i Folkekirken er gode til at samtale om det, der gør ondt her i livet. Om det svære. Om ”forbudte” følelser og tanker, der dybest set kan give os en følelse af skyld og skam.

Mulighederne er selvfølgelig uendelige! Folkekirkens Familiestøtte samarbejder også meget med kommunerne og i Aalborg (som jeg kender lidt til) hører jeg i hvert fald meget godt om dette samarbejde.

Samvirkende Menighedsplejer er altid klar til at give råd og vejledning på denne vej også. I er også velkomne til at henvende jer til mig. De bedste ønsker til jer – og god arbejdslyst ☺

Does and dont’s

~Besøg kommunens frivillighedsgruppe ~Deltag i målrettede arrangementer ~Kend egen identitet ~Lav en samarbejdsaftale med ledelsen i den pågældende afdeling ~Lav aftaler om uddannelse ~Ha’ respekt for kommunens faglighed ~Definer ikke jer selv som den lille part ~Underkend ikke de frivilliges særlige bidrag ~Forsvar ikke jer selv

Eksempler på samarbejde

~Aflastningstjeneste ~Vågetjeneste ~Café for demente ~Pårørendegruppe for demente