"Samarbejdet mellem Af Birgitte Viftrup Mortensen, tidligere ansat i Samvirkende Menighedslejer. Nu ansat som diakoni- og sognepræst i Svenstrup-Ellidshøj Pastorat De fleste har nok opdaget, at "samarbejde mellem kirke og kommune/region/organisationer" er det nye sort. Og mange er nok også kommet i gang. Også biskoppen i Aalborg Stift, Henning Toft Bro, opfordrer præsterne til at samarbejde med samfundet omkring sig, herunder kommunen. Og jeg slutter mig til dette kor. Faktisk var det en kæmpe hjælp, da jeg omkring et år efter min ansættelse i Samvirkende Menighedsplejer og Aalborgprovstiers M.Pl. fandt ud af, at det vist var fremtidens måde at gøre det på. Først føltes det som et urimeligt stort bjerg at skulle bestige – at skulle finde de rigtige kontakter i kommunen og så overbevise dem om, at Menighedsplejen var gode at samarbejde med. Men det viste sig at være en stor hjælp og en åbning ind til de opgaver, som de frivillige jo gerne ville påtage sig. Vi indledte også et samarbejde med Røde Kors, som også har en Vågetjeneste. For ikke at se hinanden som konkurrenter, begyndte vi at invitere hinanden til vores arrangementer, hvor vi havde undervisning til vågekonerne. Og vi har samarbejdet med Alzheimer foreningen på mange forskellige måder. Det er ikke altid nødvendigt at samarbejde med kommunen, men det er altid en god ide at overveje det!
What to do - i samarbejdet med kommunen
Har man – eller overvejer man at få en tjeneste, hvor man hjælper udsatte grupper, såsom ensomme, syge, pårørende, enlige mødre og deres børn osv., så besidder kommunen nogle fagfolk, der ved meget om lige netop det område. Og får man et samarbejde op at stå, så vil de nok altid være interesserede i at komme på besøg i frivilliggruppen eller i sognet og dele ud af deres viden. Derudover har de kontakten med de borgere, der har en given udfordring, for eksempel demens. Så deres medarbejdere kan formidle kontakten til de hjem, hvor der er brug for hjælp og tilbyde den på jeres vegne. Hvis de siger „ja tak“, så får I et telefon nummer og kan komme på besøg og starte et "venskab" på. Eller de får af medarbejderen en invitation til at deltage i et målrettet arrangement, som I har skabt. Denne tillid i mellem kommunens medarbejdere og jeres sogns frivillige tilbud – vil nok ofte kræve en godkendelse fra ledelsen. Altså en samarbejdsaftale mellem jer og den øverste ledelse i fx familieafdelingen eller 6
Ældre-handicap afdelingen. Og min oplevelse er, at de ledere byder os hjertelig velkommen og gerne vil vide hvem vi er, og hvad vi har af muligheder. Fx Fortæl om tankerne bag tilbuddet og hvad I konkret gerne vil hjælpe med og hvor tit. Og måske skal I også fortælle, at de kommer til at høre prædikener fra jeres side eller skal blive en del af sognets menighed. Det kan være godt for dem at vide det, da de jo egentlig ikke som udgangspunkt kan vide, hvad der er jeres mål og hensigt. Så det synes jeg, man bør være meget åben omkring. Fortæl om jeres tidligere erfaringer eller hvis I går ind i et nyt område, så fortæl, at I er lydhøre og gerne vil mødes af og til, med kommunens egne fagfolk og er lydhøre over for dem. I kan tilbyde frivillige og varme hænder. Kommunen kan hjælpe jer, ved at sikre, at I har den fornødne faglige viden om området og løbende bliver klædt på til opgaven. Vær altid venlige og ydmyge og tydelige. Når nye parter skal samarbejde – så er det vigtigt, at man ikke kommer som bedrevidende, eller viser, at man synes kommunen er nogle tåber, der gør det hele forkert. At man viser en respekt for, at de har deres ressourcer, faglighed og muligheder. Og vi har noget andet. Vi er altså hver især dygtige på vores felt – men ved at slå nogle af ressourcerne sammen, så opnår vi en masse mere. Vi får vores tilbud gjort synlige – via kommunens medarbejdere. Vi får adgang til de personer, der har de særlige behov, hvor vi kan gøre en forskel. Vi får adgang til deres undervisning og viden – helt gratis. Det er sandelig ikke så lidt, efter min mening. Ring eller mail til den øverste ledelse indenfor et område. Eller spørg en medarbejder, hvem der er øverste ledelse indenfor området. Mit råd er at gå til den øverste top, da de har muligheden for at lave aftaler på alle de andres vegne. Og det er, efter min mening, også den rigtige dør at gå ind ad. Jeg har altid kun mødt velvillighed her. Skriv aftaler ned og lav gerne en tydelig samarbejdsaftale. Fortsættes side 8