Sammen kan vi bekæmpe ensomhed En national ensomhedsstrategi

Ældre Sagen blev stiftet i 1986, men organisationen har rødder meget længere tilbage i historien. Helt præcist til 1910, hvor pastor Hermann Koch stiftede ”Ensomme gamles værn”, EGV, som Ældre Sagen senere blev en udløber af. Ensomhed blandt ældre har derfor altid været et af Ældre Sagens hovedfokusområder.

Af David Vincent Nielsen, Social-humanitær konsulent i ældresagen

Og det er der god grund til! I 2021 lavede Lykkeforskningsinstituttet en analyse for Ældre Sagen med titlen ”Lange og lykkelige liv”. Analysen baserer sig på undersøgelsesdata, der er indsamlet blandt mange tusinde europæere, som løbende er blevet spurgt til deres livskvalitet og til de livsbegivenheder og belastende livssituationer, de har oplevet.

Analysen giver derfor mulighed for at sammenligne forskellige tildragelsers indflydelse på seniorbefolkningens livskvalitet (respondenterne er alle over 50 år). Resultatet er, at ensomhed faktisk opleves som klart den mest belastende og livskvalitetsforringende situation af 26 undersøgte, herunder meget alvorlige somatiske sygdomme, arbejdsløshed, økonomiske problemer, skilsmisse mv. Og hertil kommer, at ensomhed i modsætning til de fleste andre ubehagelige situationer, man som menneske kan komme ud i, ikke er noget man vænner sig til med tiden. Det bliver ved med at være ubehageligt, og efterhånden som ensomheden varer ved, viser andre undersøgelser, at den også forårsager forøget risiko for hjertekarsygdomme, demens, depression, søvnbesvær og tidlig død.

Ved den sidste måling (Den nationale Sundhedsprofil) i 2021, viste 100.000 danskere over 65 år sig at opleve svær ensomhed. Denne store gruppe mennesker lever altså med stærkt nedsat livskvalitet og på sigt risiko for ligefrem at blive syge af ensomhed.

20.00 frivillige i 215 lokalafdelinger

Ældre Sagen forsøger som forening først og fremmest at gøre noget ved problemet via vores ca. 20.000 frivillige store indsats i hele landet, hvor de virker gennem vores 215 lokalafdelinger. Her er der mulighed for at deltage i fællesskaber med ligesindede omkring en lang række interesser og aktiviteter fra motion og IT til læsegrupper og fællesspisninger. Disse fællesskaber har en vigtig forebyggende effekt på ensomheden.

Samvær for svækkede ældre - besøgstjenesten

Men mange ældre er svækkede og sårbare, og kan måske ikke selv opsøge disse fællesskaber eller har ikke kræfter til at deltage i dem. Det kan være mennesker med funktionsnedsættelser eller alvorlig multisygdom, ældre med demenssygdomme eller pårørende til svært syge. For denne gruppe har Ældre Sagen en række tilbud om samvær og fællesskab tilpasset den enkeltes behov og kapacitet. Det kan f.eks. være besøgstjenesten, hvor 5.000 frivillige kommer hjem til ældre til hyggeligt samvær eller en gåtur. Eller tryghedsopkaldene, der hver morgen ringer til ældre, der typisk bor alene og gerne vil betrygges i, at nogen hver dag sikrer sig, at de har det godt. Der findes også pårørendecafeer, hvor ældre med demens og deres ægtefæller kan mødes med andre i samme situation – og mange steder kommer Ældre Sagens frivillige på plejehjem og sikrer samvær med beboerne.

Trods alle disse aktiviteter og indsatser må vi konstatere, at ensomhedskurven blandt ældre er stigende. Det bliver ved med at være ubehageligt, og efterhånden som ensomheden varer ved, viser andre undersøgelser, at den også forårsager forøget risiko for hjertekarsygdomme, demens, depression, søvnbesvær og tidlig død. Og vi ser med stor bekymring, at ensomhedens stiger endnu hurtigere blandt vores børnebørn, de 16-24-årige. Noget må gøres.

Vi kan kun bekæmpe ensomhed sammen

Ældre Sagen indså allerede i 2014, at der var behov for at gøre noget mere og anderledes i indsatsen mod ensomhed. Først og fremmest måtte vi blive bedre til at arbejde sammen med andre organisationer – og det var påkrævet, at vi ikke forsøgte at løse ensomhedsproblematikken i ”alderssiloer”, hvor nogen fokuserede på de unge, andre på de ældre og atter andre på dem midt i livet. Det blev startskuddet til Folkebevægelsen mod Ensomhed, som Ældre Sagen var med til at stifte sammen med en række andre organisationer i 2014 – og bevægelsen tæller nu 100 organisationer, kommuner, fonde og virksomheder.

Sammen har vi kunnet sætte ensomhed på dagsordenen og skabt opmærksomhed på ensomhed som et samfundsproblem, der truer folkesundheden. Og vi har sat en række lokale samarbejdsprojekter i gang, så ensomheden kan forebygges og afhjælpes mere systematisk. Folkebevægelsen giver os bedre adgang til viden om, hvad der virker bedst mod ensomhed.

Alligevel stiger ensomhedskurven fortsat. Det skyldes, at vi har nogle større samfundsmæssige tendenser imod os, og at de rammer, som vores liv udfolder sig i, ikke altid gør det let for mennesker at indgå i nære relationer: De unge presses og stresses af forventninger som aldrig før. Psykiatrien er underprioriteret og overbelastet. Mennesker med sygdom og handicap ekskluderes i al for høj grad fra fællesskabet på arbejdspladserne. Flere og flere bor alene. Mange ældre med behov for hjælp får den ikke. For blot at nævne nogle få udfordringer.

Politisk opbakning til national ensomhedsstrategi

Derfor har Ældre Sagen også i de senere år arbejdet for, at Folketinget skulle vedtage en national ensomhedsstrategi, der kunne blive startskuddet til et mere fællesskabsorienteret og relationsvenligt samfund. Og politikerne har lyttet! Derfor arbejder vi lige nu sammen med Røde Kors, Menighedsplejen og 130 andre organisationer på et udkast til en sådan national ensomhedsstrategi, der forhåbentlig bliver vedtaget på Christiansborg i løbet af foråret. Ensomhedskurven kan vi kun knække i fællesskab!

Vi blev nødt til at gøre noget andet. Det var påkrævet, at vi ikke forsøgte at løse ensomhedsproblematikken i ”alderssiloer”

Derfor arbejder vi lige nu sammen med Røde Kors, Menighedsplejen og 130 andre organisationer på et udkast til en sådan national ensomhedsstrategi.