
3 minute read
Menighedsplejen i Danmark ... på Facebook
Følg Menighedsplejen i Danmarks Facebookside
Her lægger vi løbende historier og nyheder ind om vores arbejde. Vi har taget nogle af teksterne fra siden med i Sammen, så I kan se, hvad der sker i menighedsplejen andre steder i landet. Vi håber, at I har lyst til at følge med, så gå ind og ’like’ siden, så vil du løbende få opdateringer om vores arbejde.
Advertisement
Smukkere Og Gladere
Kirsten er 81 år. Hun har været indlagt på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering et par dage, og nu glæder hun sig rigtig meget til at komme hjem. Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering har til opgave at hjælp ældre, der har brug for genoptræning, inden de skal hjem eller på plejehjem. Kirsten er glad for, at hun skal hjem snart. For hjemme venter hendes mand, som hun har været gift med i 51 år.

"Det gør mig gladere og smukkere at få ordnet mine negle"
’Menighedsplejen i Danmark’ er engageret i Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering, fordi det kan være vigtigt med nærvær i en svær tid. Derfor er der mange forskellige aktiviteter på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering, der kan give livsenergi og et smil på læben.
Hver onsdag er der for eksempel ’Manicuredag’ fra kl. 13.00 til 15.30, hvor frivillige og studerende hjælper de indlagte med neglelak og en god samtale.

Manicure og en god snak er god adspredelse for indlagte på kommunens rehabiliteringscenter
Kirsten har været rigtig glad for at få neglelak på, fordi som hun siger: ”Det har gjort mig gladere og smukkere så jeg er klar til at møde mit livs kærlighed”.
Aktiviteten hjælper beboere til at have en hyggelig tid med nærvær og nærhed, hvor mange emner kan blive vendt over en duft af neglelak. De frivillige kommer fx. fra nærliggende sogne.
For mere information kan I kontakte; Birgitte Lysgård Pedersen
E-mail: bipe06@frederiksberg.dk
KIRKEN TAGER DEL I DEBATTEN OM SAMFUNDETS ÆLDRE OMSORG.
Samfundets ældrepleje er til debat. Emnet er ikke til at komme uden i valgkampen her i oktober måned. Danske Ældreråd har for længe siden – før valget blev udskrevet - inviteret til konference med titlen ”Mere omsorg og nærvær i ældreplejen”. Det er et brandvarmt emne, vi skal finde nogle langtidsholdbare løsninger på. Kirken deltager i debatten sammen med forskere, embedsmænd og andre interesseorganisationer. Temaet holder ikke op med at være interessant efter valget er afgjort.
Der mangler hænder i plejesektoren. Civilsamfundet har masser af hænder til rådighed. Sognepræst og formand for Menighedspleje i Danmark, Erik Ladegaard og Mette Møbjerg Madsen der er generalsekretær for Menighedsplejen i Danmark og formand for Diakoniens råd vil på konferencen komme med nogle konkrete bud på, hvordan civilsamfundet og menighedsplejen kan spille en aktiv rolle.
Det frivillige sociale arbejder, der har basis i kirkerne, bidrager mange steder rundt i landet med at nærvær og omsorg for de ældre mennesker, der ikke længere har kræfter og overskud til selv at opsøge ældretilbud i nærmiljøet.
Fx med besøgsvenskaber, ved at aflaste pårørende til syge, våge over døende og arrangere ferier for dem, der ikke længere selv kan tage ud i det blå. I samarbejde med kommunerne kan civilsamfundet være med til at imødekomme sociale behov hos vores ældre mennesker og på den måde bidrage til samfundets samlede ældrepleje.
Danske Ældreråd er en landsorganisation for de kommunale ældreråd, som kommunerne nedsætter, for at have særligt fokus på samfundets ældre.
#ældrepleje #diakoni #sammenitrohåboghandling

Besøgsvennepar