4 minute read
Spisefællesskaber – Vi har HÅB og tror på det nytter!
Rundt om i landet skyder nye spisefællesskaber op. Der er nemlig behov for mange flere fællesskaber, hvis færre skal føle sig ensomme. En af kirkens kerneopgaver er at skabe fællesskaber og flere kirker tilbyder også fællesskab med nærende og sunde fællesspisninger, hvor der drages omsorg for mennesker fortæller Maja Rüegger, som er Kirke/kulturmedarbejder & daglig leder i Tingbjerg Kirke.
Af Diakonikonsulent i Menighedsplejen i Danmark Betina Køster
Tingbjerg Kirke og Brøndby Strand Kirke er blandt de mange kirker, der afholder spisefællesskaber og har gjort det igennem mange år. Begge kirker er også medlemmer af netværket ’Grøn Kirke’ og laver bæredygtig og grøn mad. Spisefællesskabet i Tingbjerg Kirke hedder ”Mad til alle” og tilbyder et sundt og gratis måltid til ALLE med efterfølgende dessert, kaffe/te. Maja fortæller, at det især er dem som har et stramt budget eller dem som ikke så ofte får lavet mad til sig selv, der møder op. ”Mad til alle” projektet har kørt siden 2015 og handler om at undgå madspild, fremme trivsel, livsglæde og sundhed samt danne fællesskaber på tværs i lokalområdet. Maja fortæller at kirken har et samarbejde med FødevareBanken samt dagligvarebutikker, hvor de modtager overskudsmad. Så sunde madvarer som ellers skulle kasseres, ender som lækker mad i et nærende fællesskab for de omkring 50-60 mennesker, der møder op hver torsdag i kirkens lokaler. Her sørger en gruppe af frivillige ildsjæle og Maja for indkøb, madlavning, borddækning opvask og afrydning. Tove, som har været tilknyttet kirken i 8,5 år og som er noget af en ildsjæl, fortæller at hun og de andre gør meget ud af, at hvert måltid er en fest. Fx er der altid dessert og der bliver også lagt fine duge på bordene. Tove fortæller også at hun godt kan lide at være til nytte for andre og derfor står hun gerne op hver torsdag kl. 5.30 og henter gratis varer som hun klargører til fællesspisningen. Det med at få overskudsmad er altid spændende fortæller Tove, fordi man aldrig ved hvad man får. Og det betyder også, at de frivilliges kreative evner kommer i spil, når de forskellige madvarer skal sammensættes. Så der opstår hele tiden nye salater samt andre nye spændende retter til de forventningsfulde brugere/gæster. Tove fortæller, at ALT mad de modtager, bliver brugt op og hvis der er overskyndede mad, bliver dette givet med gæsterne hjem. Tove fortæller også at det kræver dedikation, stabilitet og rummelighed at være frivillig ved fællesspisningerne. Der skal tages hensyn til at folk er forskellige og også at folk kan have nogle udfordringer. Men det giver hende stor livsglæde og det NYTTER noget fortæller Tove.
Inkluderende spisefællesskab i Brøndby Brøndby Strand Kirke tilbyder også et inkluderende spisefællesskab i ”Spisestuen”, hvor du kan komme hver anden tirsdag og få et dejligt måltid varm mad sammen med ca. 80 andre og 8-10 frivillige. Der er altid en præst eller sognemedhjælper til stede, hvilket også kan afføde nogle sjælesorgssamtaler imellem spisestuearrangementerne, men i det hele taget også skabe en forbindelse mellem Spisestuen og kirken fortæller Jette som er Kirke/kulturmedarbejder. Spisestuen så dagens lys for ca. 12 år siden, da Jette og den daværende sognepræst synes det var ærgerligt, at kirken ikke havde nogen relation til deres nabo – Stenhuset. Stenhuset er en skurvogn for udsatte, som er stillet til rådighed af kommunen. Tidligere sad de udsatte i det lokale center, hvilket gjorde, at nogle borgere var utrygge. Så kommunen tilbød dem et samlingssted, en skurvogn. Jette fortæller, at kirkens ide fra første færd var at tilbyde gratis ”mormor-mad” til brugere og etablere en naborelation samt et hjertelig samvær i øjenhøjde. Gennem årerne er Spisestuens brugere blevet mere mangfoldige og antallet vokset markant. Nu kommer der fx både ældre samt andre borgere. Jette fortæller, at før i tiden mente nogle af byens borgere at det var spild af tid og penge at bruge kirkens ressourcer på de udsatte, men dette er nu vendt. De der kommer i Spisestuen har nemlig fået kendskab til hinanden og utrygheden er forsvundet og de hilser også på hinanden i bybilledet.
Så grundet fællesspisningerne er der fundet en forandring og udvikling sted mellem borgerne i lokalområdet, hvor det alt sammen startede med et håb om at begrænse madspild og ensomhed samt øge trygheden.
