Trivselsgrupper som håbsbærere

Af Karin Juul Jensen, Diakonikoordinator i Kirkernes Sociale Arbejde i Holstebro

Tårerne triller ned af kinderne på min søn på 20. Jeg har fortalt ham om trivselsgrupper for børn, hvis forældre er blevet skilt, og hans reaktion både rører og overrasker mig. – Jeg tænker på mine venner, der har haft det rigtig svært, da deres forældre blev skilt, og det går op for mig, det ikke er en selvfølge, at man er sammen som familie, forklarer han.

Håbløshed når rammerne falder sammen

Det slår mig, at når han er så ramt af det flere år efter, må sorgen være endnu større hos dem, der selv har stået i de svære situationer med forældre, der gennemgår skilsmisse. Der kan opstå en form for håbløshed for de børn, hvis faste base og primære rollemodeller falder fra hinanden.

Forskning om konfliktniveau og Trivsel

En dansk undersøgelse fra 2016 af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at voksne unge har et lavt selvværd flere år efter, de har oplevet et højt konfliktniveau mellem deres skilte forældre.

I artiklen “Unge får mén af forældres konflikter efter skilsmisse” på videnskab.dk står der: “Det er første gang, forskere viser, at børn kan få mén, som hænger ved, når de er blevet store, hvis deres skilte forældre konstant bagtaler hinanden, skændes eller slet ikke kan tale sammen.”

Det er altså vigtigt både nu, og også for barnets fremtid, at sikre en tidlig indsats.

Trivselsgruppe konceptets udspring

Det koncept for trivselsgrupper, vi arbejder ud fra i Kirkernes Sociale Arbejde, er udviklet på baggrund af stiftspræst Steen Andreassens virke i Selvhjælp Silkeborg. Her fik han kontakt til to unge fyre, der havde stor gavn af samtalegrupperne for unge. De havde store udfordringer med at håndtere liv og uddannelse, fordi de havde problematiske relationer med sig helt fra barndommen.

Det kunne være selvværdsproblematikker eller forældrenes skilsmisse, der havde sat sig som en blokering i forhold til at fungere normalt. De unge havde god gavn af samtalegrupperne med Steen og spurgte, hvorfor der ikke havde været et tilbud til dem tidligere i livet, så de ikke skulle gå alene med problemerne så længe. Det blev anledningen til at udvikle konceptet Trivselsgrupper.

Landsogne med små skoler

Skolelederne på flere af landskolerne i Holstebro Kommune er åbne for at gå sammen med naboskolen for at have nok børn til at køre trivselsgrupper.

"Vi har lige haft to forældrepar, der er blevet skilt, og det betyder, at yderligere 5 børn nu kæmper med praktiske og følelsesmæssige udfordringer," siger Lene Ettrup, skoleleder på Skave Skole.

For skilsmissebørn er der grupper, der samles for at snakke om lige præcis de ting, der er relevante for dem. Når de kan spejle sig i de andre børns fortællinger, åbner det op for deres egne erfaringer. Gruppelederne benytter “dåseåbnere” de har lært på det forberedende kursus for at få samtalen i gang. Ofte vil samtalen tage udgangspunkt i noget fælles tredje i form af et billede, video eller en øvelse.

"Deltagernes tanker og følelser går fra at være abstrakte til at være konkrete. Problemerne går fra at være i forgrunden til at træde i baggrunden, og trivselsgruppen fungerer som en ventil for tanker og følelser, der hober sig op," forklarer Steen Andreassen.

Trivselsgrupper henvender sig også til børn, der lider af lavt selvværd.

"På vores skole oplever vi skyggebørn, altså børn som oplever, at andre familiemedlemmers fysiske sygdom eller psykiske diagnoser gør, at de som velfungerende børn oplever at blive overset. Her ser vi også et behov for en indsats," mener skoleleder Carsten Yding fra Tvis Skole.

Normalt vil en AKT lærer blive sat til at arbejde med børnene enkeltvis. I mange tilfælde viser det sig, at børnene åbner hurtigere op, når de mødes med andre børn i trivselsgruppen. På den måde rækker AKT lærerens tid længere, og flere kan få målrettet hjælp.

Når børnene får et talerum i trivselsgruppen, hvor der er tavshedspligt og forståelse for deres situation, føler de sig ikke isoleret med problemerne. Det giver dem en større frihed i løbet af ugen til at være til stede i skolesituationer og sammen med vennerne, for de ved, de har en ventil, når de mødes i trivselsgruppen.

I trivselsgruppen mødes børnene med en lærer eller pædagog og en frivillig. Der er skabt et hyggeligt miljø med snacks og plads til sjov og leg mellem de mere alvorlige emner.

"Børnene møder trofast op, for de kan mærke, at de har brug for at komme der," siger stiftspræst Steen Andreassen.

Ligesom Jesus ved sit nærvær giver håb til den troende, kan lederne af trivselsgrupperne formidle håb og lindring til børn i personlig krise. 