MILJØZONEREGLER PRESSER VOGNMÆND

NYE MILJØZONEREGLER PRESSER VOGNMÆND

DTL foreslår, at der i forbindelse med debatten om lovforslaget om skrappere miljøzoneregler laves en analyse af reglernes konsekvenser for specialkøretøjer samt, at der udarbejdes klare retningslinjer for dispensationer fra reglerne.

Morten Lindbo [mol@dtl.eu]

ognmænd med kraner, slamsugere og andre specialkøretøjer har udsigt til at komme i en alvorlig økonomisk klemme, hvis Folketinget vedtager et foreliggende lovforslag med nye, skrappe miljøzonekrav. Lovforslaget er ganske enkelt ikke ordentligt belyst i forhold til konsekvenserne for vognmænd med specialkøretøjer og deres betydning for luftkvaliteten, mener DTL - Danske Vognmænd. - Vi vil derfor foreslå, at der i forbindelse med debatten om lovforslaget stilles forslag om analyse af miljøbelastning fra specialkøretøjer og arbejdsbiler for at få et oplyst grundlag for at vurdere konsekvenserne ved at give dispensationer for disse grupper af køretøjer, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard. - Desuden foreslår vi, at der bliver aftalt klare retningslinjer for dispensationer. Det kunne fx være, at køretøjer, der opfylder Euro4 og er opbygget som specialkøretøj eller benyttes som arbejdskøretøj, skal kunne søge om dispensation til at køre ind i miljøzonerne, mod at de betaler en afgift pr. dag, fortsætter Østergaard.

DTL’s forslag ligger på linje med tiltag i andre større byer og med internationale miljøpolitikker, hvor der henvises til øget incitament ved afgifter.

Der er gode grunde til at tage visse forbehold i regeringens planer, fremhæver DTL-direktøren: - Slamsugere, betonpumper osv. er dyre at opbygge, idet de skræddersyes til de konkrete opgaver og funktioner, og derfor indeholder meget og helt speciel teknik. De V

udgør en større samlet miljøbelastning i selve opbygningen end fx en sættevognstrækker. Afskrivningen og levetiden på køretøjerne er længere, og en nyerhvervelse tager ikke alene meget lang tid, men er også langt dyrere end en standard lastbil.

Økonomisk byrde i en krisetid Erik Østergaard advarer om, at hvis man pålægger disse køretøjers vognmænd at skulle erhverve Euro6-biler lige om lidt, så påfører man dem en økonomisk byrde i millionklassen. De eksisterende biler mister nemlig øjeblikkelig værdi, vognmændene taber penge på at vente på en ny, og de skal investere massivt i opbygning af specialudstyret mv. - Særligt nu, hvor vi midt i Covid-19-situationen allerede ser et globalt økonomisk tilbageslag af voldsom styrke, og ordrebogen skrumper, eller forventes at gøre det, overalt i samfundet. Er det virkelig nu, Folketingets politikere vil svække de dele af erhvervslivet, der ofte er vitale for infrastrukturprojekter, store byggeprojekter mv., der holder tusindvis af andre beskæftigede? spørger

Erik Østergaard.

Læs også ”Miljøzoner: Kranbiler - nej tak” på side 10-12 ■

I-Save sætter nye standarder for brændstoføkonomien

Alex Andersen Ølund A/S testede to Volvo FH 460 med I-Save, der blandt andet er udstyret med Volvos D13TC-motor med Turbo Compound-teknologi. Direktør Tommy Andersen var imponeret over, at de nye lastbiler fra Volvo i gennemsnit kørte cirka 4,7 kilometer per liter, og i perioder endda over 5 km/l, hvilket har givet en besparelse på hele 7 procent i forhold til tidligere Volvo-lastbiler i vognparken.

Se mere på volvotrucks.dk

MILJØZONER: KRANBILER - NEJ TAK

Vognmand Frank Segall fra Esbjerg bliver ramt af de nye skærpede miljøzoneregler, som er på vej. De partikelfiltre, som hans Euro4-kranbiler efter reglerne skal have monteret, virker nemlig ikke, fordi bilerne det meste af tiden kører lavt belastet med få omdrejninger. Og dispensation er det usikkert, om han kan få.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Chauffør Michael Frandsen viser én af Frank Segalls kranbiler, som i sin tid kostede 5,5 millioner kroner. Den viste model er ti år gammel, men har kun kørt 116.000 km. Ifølge Frank Segall kan den fint køre endnu ti år. Og får han dispensation fra kravet om at påmontere partikelfilter, kan bilen også fortsat køre ind og arbejde i miljøzonerne i Danmarks fem største byer.

Et af de steder, vognmand Frank Segalls kranbiler hjælper elforsyningen mest, er inde i midtbyen af Odense. Og det er der, Miljøstyrelsen ligger. - Så hvis deres lys går ud en dag, kan det være, jeg kan få en dispensation til at køre over og skifte en transformator, siger Frank Segall og griner.

Vognmanden bokser lige nu med netop Miljøstyrelsen om at få dispensation, så han kan fortsætte med at udføre kranarbejde i landets fem største byer med sine tre Euro4-kranbiler uden at skulle eftermontere partikelfilter. Det skal han nemlig, når de nye skrappe miljøzonekrav træder i kraft den 1. juli. Loven om de skærpede miljøzoneregler ventes vedtaget i begyndelsen af juni af et bredt flertal i Folketinget.

En lang række af DTL’s medlemmer har vognparker med dyre opbygninger, der udfører specialiserede funktioner. Såsom fx skraldebiler, slamsugere og kranbiler. Biler, der ikke kører så mange kilometer, og derfor holder meget længere end traditionelle lastbiler. Og derfor nu bliver mødt med kravet om at få eftermonteret partikelfiltre, hvis de skal kunne køre i miljøzonerne.

Usikkert om filtre virker Det eneste, som Miljøstyrelsen indtil nu har meldt ud vedr. dispensation, handler om prisen på installation og montering. Hvis den løber op i mere end 90.000 kroner, kan man få dispensation. Driftstab under installationen og årlige eftersyn er ikke indregnet. Nok et parameter er, at filtret ikke kan monteres på køretøjet.

Men det er slet ikke nok for Frank Segall. For ifølge vognmandens filterleverandør kan filtret nok monteres, men det er højst usikkert, om partikelfiltre overhovedet virker på biler, der som Segalls kører med lav belastning og få omdrejninger, når motoren kun trækker kranen. Hvilket den gør det meste af tiden. - De biler, vi taler om her, har så få timers kørsel og så meget stilstandsarbejde, at motorerne for det meste står og kører lavt belastet, mens vi kraner. Ved den driftsform er driftstemperaturen for lav, og filtret soder derfor til. Temperaturen skal jævnligt op i løbet af dagen, så man får brændt partiklerne af. Holder vi flere dage og arbejder med kran, så soder filteret til, og så vil der opstå fejl og tilstopning, som forhindrer, at vi kan køre derfra, siger Frank Segall, der har underrettet Miljøstyrelsen om, at filterleverandøren ikke kan love, at filtrene virker efter hensigten.

Det, forventer han, kan give dispensation, så han fortsat kan udføre opgaver i de byer, som er omfattet af miljøzonereglerne: København, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg.

den service, de er vant til at få fra vognmandsforretningens højt specialiserede kraner. - Det er sjældent, vi kommer i miljøzonerne. Men når vi kommer, er det fordi kunderne efterspørger vores specielle køretøjer. Det bliver et problem for dem, der regner med, at vi kan løse opgaver for dem på trange steder, nede i kældre eller inde i snævre baggårde, hvor en transformator eller andet udstyr skal flyttes, siger vognmanden, der kører videre også selv om, det skulle mislykkes at få dispensation. - Men vi må så takke nej til opgaver i byer med miljøzoner. For det kan aldrig betale sig at købe nye kranbiler for de få opgaver, vi har i de områder, og jeg vil ikke risikere at gøre den daglige drift usikker ved at montere partikelfiltre på de eksisterende biler, siger han, der anslår, at han maksimalt har brug for at køre ind i miljøzonerne op til 30 gange pr. kranbil i kranbilernes beregnede restlevetid som er syv til ni år. Altså cirka tre gange om året pr. bil. - Det er så lidt, at forureningen fra dem end ikke kan måles. Det er ikke rimeligt at kræve, at vi skal investere 80-90.000 pr. bil for at køre i områderne, og vi derudover har udsigt til en masse driftstekniske problemer, siger han.

Skidt for miljøet at skrotte for at bygge nyt Frank Segall mener, at det er skidt ud fra en miljøsynsvinkel at skrotte fuldt funktionsdygtige og vedligeholdte højteknologiske biler. Køretøjerne kører ikke ret meget og bliver derfor gamle uden at være slidt op. Og han sætter spørgsmålstegn ved, om miljøregnestykket går op i sidste ende. Den ti år gamle Scania-kranbil, som DANSKE VOGNMÆND fik præsenteret, har bare kørt 116.000 km og er således langt fra slidt op endnu. - Jeg tror, at den samlede miljøbelastning ved at bygge og ophugge to biler, der hver skal køre ti år, er væsentlig højere, end belastningen ved at bygge én bil, der skal holde 20 år. Også selv om den måske forurener en anelse mere i den sidste del af sin levetid.

Det kunne være rart, hvis vi fik nogle klare signaler fra Folketingets miljøud- valg og fra miljøministeren om, at hvis den eller den situation er til stede, så kan man få dispensation.

Vognmand Frank Segall

Savner signaler fra ministeren Indtil nu har ingen Euro4-biler fået dispensation, så de kan køre ind i miljøzonerne efter 1. juli 2020. - Loven giver ganske vist adgang til dispensation. Men indtil videre ser den adgang teoretisk ud. Det kunne være rart, hvis vi fik nogle klare signaler fra Folketingets miljøudvalg og fra miljøministeren om, at hvis den eller den situation er til stede, så kan man få dispensation. Fx burde der da gives dispensation, hvor filtre ikke giver mening. I min dialog med Miljøstyrelsen og folketingspolitikere har jeg ikke kunnet få normer for andet end filterprisen, siger Frank Segall.

Miljøminister Lea Wermelin har skrevet til DTL - Danske Vognmænd og Dansk Erhverv, at hun har tillid til, at Miljøstyrelsen kan håndtere vurderinger af mulige dispensationer. Men det er ikke rimeligt at give embedsmænd ansvar for at tage politiske beslutninger, mener Frank Segall. - Miljøministeren og Miljøudvalgets medlemmer har ansvaret for at beslutte, hvilke retningslinjer Miljøstyrelsen skal give dispensationer efter. Og så skal Miljøstyrelsen herefter arbejde efter disse retningslinjer. Sådan må den politiske proces være, siger han. ■

VÆR OPMÆRKSOM PÅ…

• om eftermontering af partikelfiltre er et problem for skadesdækning i forhold til dine forsikringer eller servicekontrakter. Et eventuelt motorhavari som følge af et eftermonteret filter kan nemlig være undtaget fra dækning i nogle forsikringsaftaler eller servicekontrakter.

• om oplysningerne om dine køretøjer i Motorregisteret er korrekte, herunder om den angivne Euronorm og oplysninger om filtermontering er rigtig. Fra den 1. juli digitaliseres kontrollen af miljøzoner ved, at der automatisk indhentes oplysninger om køretøjet i Motorregisteret. DTL er opmærksom på, at der desværre er eksempler på, at der er mangler angivelse af fabriks- eller eftermonterede filtre for nogle lastbiler i Motorregisteret.

EuroBizz. Vejen frem i Europa.

EuroBizz er en betalingsløsning fra BroBizz, der gør livet lettere på de europæiske betalingsveje for dansk erhvervsliv. EuroBizz klarer vejbetalingen for køretøjer over 3.500 kg med én og samme enhed. Det sikrer hurtigere gennemkørsel i udvalgte betalingsanlæg, mindre administration i form af én udbyder på tværs af store dele af Europa samt, ikke mindst, en konkurrencedygtig pris.