4 minute read

I ORDEN AT AFVISE DØV ANSØGER

Døv ansøger til chaufførjob fik afslag, fordi han ikke kunne kommunikere via telefon. Manden klagede over afslaget til Ligebehandlingsnævnet, men fik ikke medhold.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

AFSLAG TIL DØV ANSØGER VAR LOVLIGT

et var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, da en transportvirksomhed afslog at ansætte en døv ansøger til et job som chauffør, fordi han ikke var i stand til at kommunikere via telefon.

Det har Ligebehandlingsnævnet afgjort i en sag, hvor virksomheden var repræsenteret af DTL’s arbejdsgiverforening.

Ifølge forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger på grund af handicap. Det betyder, at arbejdsgiveren er forpligtet til at forsøge at tilpasse den ansøgte stilling til ansøgerens handicap, så længe det ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren.

Dog stiller loven ikke krav om ansættelse af en handicappet person, der selv

Dmed rimelige tilpasninger af stillingen ikke er kompetent, egnet og disponibel til at bestride stillingen.

Virksomheden havde brug for en chauffør, der kunne tale i telefon

I den konkrete sag havde transportvirksomheden slået en chaufførstilling op, som en døv mand søgte. Virksomheden, der ikke vidste, at manden var døv, inviterede ham pr. mail til at komme til en jobsamtale dagen efter. Manden bad dog om et andet tidspunkt for samtalen, fordi han var døv og skulle have en tegnsprogstolk med.

Det fik virksomheden til at spørge, om der fandtes hjælpemidler, som gjorde det muligt for ham at besvare et telefonopkald. Hertil svarede han, at det var nemmest for ham at kommunikere via SMS, og at man ellers skulle ringe til ham gennem en tegnsprogstolk.

Virksomheden svarede herefter, at de ville gå i tænkeboks. Dagen efter meddelte virksomheden, at man havde behov for en chauffør, som kunne ringe op til både modtagere og afsendere af gods samt virksomheden selv, og at de derfor ikke kunne ansætte manden.

Klagede til Ligebehandlingsnævnet

Den døve jobansøger klagede over afslaget til Ligebehandlingsnævnet og krævede en godtgørelse på tre måneders løn.

Efter at klagen kom frem til virksomheden, skrev virksomheden et opslag på en facebookside for jobsøgende chauffører med 17.000 medlemmer, hvor de advarede mod ansøgninger fra døve chauffører. Ansøgeren til stillingen blev herefter ekskluderet fra facebooksiden.

I sin afgørelse lagde Ligebehandlings-

nævnet blandt andet vægt på, at virksomheden havde spurgt manden, om der fandtes nogle løsninger, som gjorde det muligt for ham at kommunikere telefonisk, og at virksomheden havde skrevet, at de ville ”gå i tænkeboks”.

Under sagen fremlagde virksomheden et eksempel på, hvordan en kørselsplan kunne se ud på en given dag og oplyste samtidig, at der dagligt skulle ringes ud til kunder mv. mellem 20 og 40 gange, og at det ville kræve, at bilen skulle holde stille hver gang, hvis chaufføren skulle kommunikere via SMS.

Ligebehandlingsnævnet kunne på den baggrund ikke tilsidesætte virksomhedens vurdering af, at det ville skade effektiviteten i arbejdet uforholdsmæssigt meget at tilpasse stillingen til ansøgeren.

Nævnet afgjorde også, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven, da virksomheden som reaktion på klagen til nævnet fik klageren udelukket fra jobsøgningsgruppen på Facebook. Virksomheden skulle derfor betale 15.000 kroner til den døve ansøger.

Det er vigtigt at understrege, at virksomheden ikke forpligtet til at ansætte en handicappet ansøger, der selv med rimelige tilpasninger af stillingen ikke vurderes at være kompetent, egnet og disponibel til at bestride stillingen.

Advokat Anders Jorsal, DTL’s arbejdsgiverforening

DTL-A: Kontakt os

Advokat Anders Jorsal fra DTL’s arbejdsgiverforening råder virksomhederne til at være opmærksomme på at undersøge og vurdere eventuelle muligheder for at tilpasse en stilling til en ansøger med et handicap, før ansøgeren afvises alene på baggrund af handicappet.

- Det er vigtigt at understrege, at virksomheden ikke forpligtet til at ansætte en handicappet ansøger, der selv med rimelige tilpasninger af stillingen ikke vurderes at være kompetent, egnet og disponibel til at bestride stillingen. Det viser sagen med den døve ansøger, siger han og opfordrer medlemmerne til at kontakte DTL’s arbejdsgiverforening, inden der gives afslag til en ansøger på grund af dennes handicap. ■

ProLøn Tid

Få styr på tid, projekter og løn i ét og samme system

ProLøn Tid er et tidsregistreringssystem, der matcher din hverdag. Systemet kan tilpasses mange forskellige virksomhedstyper, overenskomster og brancher. På den måde kan du nemt registrere tid, kørsel og udlæg efter behov.

Vil du vide mere? Kontakt ProLøn i dag på tlf. 87 10 19 30

Er du klar til finanskrise? Kender du dine kunder? Vil du minimere dine tab?

Det er vigtigere end nogensinde at have styr på sine udeståender, og at kunne reagere i tide hvis uheldet er ude.

At kunne undgå tab, dårlige betalere, og minimere risikoen ved sine investeringer er nogle af de vigtigste skridt man kan tage for at gøre de svære tider lidt nemmere.

Med Creditro Assess får du automatiske real-time kreditvurderinger og tidlige advarsler om konkurser så du kan handle på forhånd og minimere dine tab.

Du kommer hurtigt og nemt igang, og kan modtage advarsler hver dag i indbakken eller direkte i dit ERP/CRM-system.

Creditro Assess identificerer 9 ud af 10 svindelfirmaer.* Creditro Assess forudser 2 ud af 3 konkurser med vores real-time overvågning, mindst 3 måneder før de sker.**

* Baseret på 5.249 konkurser i Danmark i årene 2018-2019 ** Baseret på 952 svindeldømte virksomheder

This article is from: