7 minute read

INNOVATION OG SMARTE LØSNINGER

SCHMITZ CARGOBULL BYDER PÅ MASSER AF INNOVATION OG SMARTE LØSNINGER

Den tyske trailerproducent har løftet sløret for, hvilke nyheder der kan ses på IAA-messen i Hannover til september – herunder ikke mindst et elektrisk køleanlæg til transport af letfordærvelige fødevarer.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Schmitz Cargobull fokuserer skarpt på Total Cost of Ownership (TCO) i transportflåden. Fokus er bl.a. på aerodynamik. Vindskærmen ved trailerens bagaksel forbedrer aerodynamikken og dermed omkostninger og emissioner.

På trods af et hav af udfordringer for producenter af tunge køretøjer skorter det ikke på nye og innovative løsninger fra Europas største trailerproducent, Schmitz Cargobull.

Mange af de nye køretøjer og løsninger, der vil blive vist på IAA-messen i Hannover til september, blev præsenteret på Schmitz Cargobulls pressekonference forud for messen, der blev afholdt ved gruppens eget anlæg i Gotha, hvor man hovedsageligt producerer tippeladsopbygninger.

Der fokuseres skarpt på Total Cost of Ownership (TCO) i transportflåden, hvor fokus ligger meget på aerodynamik for at nedbringe emissioner og omkostninger, høj køleeffektivitet for temperaturregulerede transporter, nedbringelse af køretøjernes egenvægt samtidig med at styrken bibeholdes og ikke mindst opkobling via flådestyring.

De forhold, som i stor stil gør sig gældende ved transport af letfordærvelige varer, er i dag overgang til elektrisk drift på kølemaskiner, bedre køling af godset, krav om mindre støj, mere aerodynamik og ikke mindst bedre sikring af godset i form af effektiv tyverisikring af lasten.

Væsentlig forøgelse af sikkerheden

På det sidstnævnte felt har Schmitz nu introduceret nye sikkerhedsfunktioner, der opfylder TSR1-standarderne, som er det højeste niveau hos brancheorganisationen TAPA (Transported Asset Protection Association). TAPA omfatter producenter, logistik- og transportfirmaer samt retshåndhævende myndigheder, og der anvendes gennemprøvede metoder og procedurer til at øge transportsikkerheden for højværdivarer i hele verden. Målet er at undgå eller reducere tab i logistikkæden.

Køletraileren har integreret et akustisk alarmsystem, som er forbundet til TrailerConnect, og som udløser en alarm i tilfælde af forsøg på uautoriseret adgang til trailerens lastrum. Ud over dette akustiske alarmsystem sikrer det nye elektroniske TL4-dørlåsesystem, at varerne er beskyttet mod adgang for uønskede personer. Takket være dette system er styringen af låsesystemet automatiseret, hvilket er med til at øge sikkerheden, og det er udelukkende muligt på grund af den netværksbaserede flådestyringsløsning fra Schmitz Cargobull.

Brugeren kan fx definere af- og pålæsningssteder i TrailerConnect-portalen, hvor dørlåsesystemet automatisk låser op eller låser ved ind- og udkørsel. På IAA forventer Schmitz at vise en trailer, hvor bremserne også kan aktiveres via TrailerConnect, så tyveri af hele traileren bliver næsten umulig.

TrailerConnect-flådestyring, der er monteret som standard på køletrailerne, omfatter også digital temperaturregistrering, der er godt udstyr ved temperaturregulerede transporter. Elektrisk kølemaskine

Schmitz introducerede for år tilbage sin egen kølemaskine, så producenten selv behersker al knowhow omkring alle komponenterne til en moderne køletrailer. Fremover kan der vælges mellem to dieseldrevne kølemaskiner, hvor der er skåret 15 procent af brændstofforbruget og 50 kg af egenvægten på den kendte version S.CU. 2.0. Samtidig er S.CU. 1.0, der anbefales ved transport i lande med lav dieselkvalitet, blevet emissionsopdateret. Begge versioner opfylder Stage V, der siden 2019 har været gældende for industrimotorer.

Med ny motorteknologi, som muliggør en mere jævn og støjsvag drift af motoren, hvor den elektrisk styrede indsprøjtning justeres hurtigere, forhindres det, at motorens hastighed varierer op og ned. Takket være det støjhæmmende kit, der indgår som standard, er støjen fra den nye S.CU reduceret. Desuden giver den nyudviklede afkobling af dieselmotor og generatorenheden færre vibrationer og dermed endnu mere komfort. Disse egenskaber er især til gavn for chaufførerne.

Kontroldisplayet er blevet lettere at læse takket være en større skrifttype, klare ikoner og mere intuitive menu-strukturer i den opdaterede software, som alt sammen bidrager til højere brugerkomfort. Alle oplysninger om køletraileren kan også nås på S.CU-displayet ved hjælp af Smart Trailer-menuen.

Alle transportkøleaggregater er nu udstyret med den nye generator, der har en forbedret termisk styring, en ny version af fordamperblæseren, en ny og mere brugervenlig software samt det standardiserede stilhedskit for optimal støjisolering. På transportkøleenheden beskytter et valgfrit solpanel startbatteriet mod en dyb afladning. Solpanelet oplader konstant startbatteriet, som derved forbliver funktionsdygtigt i længere tid.

S.CU’s solcellemodul monteres direkte i en halvmåne oven på kølemaskinen, så man ikke kommer i karambolage med totalhøjden og kan også eftermonteres på eksisterende køleanlæg. Schmitz Cargobull har opgraderet luftstrømmen inde i kølekassen for at sikre en god og ensartet fordeling af kølingen i hele lastrummet. Opgraderingen omfatter

ATP-godkendelsespladsen med tydelig angivelse af den fuldelektriske køletrailers stelnummer. Traileren kan ikke ATP-godkendes i Danmark, da der her i landet kræves en diesel-generator til at drive kølemaskinen.

Schmitz Cargobulls nye fuldelektriske S. CU. ZERO EMISSIONS-kølemaskine med elmotor og ATP-godkendelse . Med den elektriske løsning behøver man ikke at investere i generatoranlæg på trækkeren, fordi traileren er udstyret med en generatoraksel, der genererer strøm til batterierne under kørsel. også trailere i længderne op til 17,8 m og er med farmaceutisk certificering fra produktionen.

Elektrisk køleanlæg er fremtiden

Det slutter dog ikke med de to superoptimerede dieselanlæg. Markedet efterspørger nulemissionsløsninger, og et sådan anlæg viste Schmitz også. Det nye S. CUe (Semi-Trailer Cooling Unit electric) er specielt udviklet til distribution i byer og udleder ingen emissioner.

Anlægget har en indbygget inverter og kan håndtere temperaturen med en køleeffekt på op til 15.900 W samt en varmeeffekt på 9.100 W.

Batterierne er monteret ved støttebenene, og derved er der forsat mulighed for at have en pallekasse på traileren. Det elektriske anlæg udmærker sig ved ikke at være væsentligt tungere, så traileren har den sædvanlige lasteevne. Takket være det modulære design vil det i fremtiden være muligt at øge batterikapaciteten op mod 65 kW, og helt afhængig af forholdene vil anlægget have kapacitet til at kunne køre på strøm fra batterier i op til ti timer, hvor det nuværende anlæg kan køre i cirka fem timer.

Med den elektriske løsning behøver man ikke at investere i generatoranlæg på trækkeren, fordi Schmitz har udstyret traileren med en generatoraksel, som er den midterste aksel i triplebogien, hvor det venstre hjul trækker generatoren, der genererer strøm til batterierne under kørsel. Akslen genvinder bl.a. energi under bremsning og forlænger dermed kølemaskinens driftstid eller reducerer batteriets opladningstid via elnettet, og det er med til at reducere ventetiden på distributionscentrene.

En intelligent styring af batteriopladningen sikrer, at batteriets opladningsniveau forbliver så højt som muligt for at give et højt sikkerhedsniveau i stillestående situationer fx ved køkørsel og trafikpropper. Ydelsen fra den elektrificerede aksels generator er præcist tilpasset kølemaskinens behov, og systemet er fuldt integreret i Schmitz Cargobull-flådestyring, så den respektive systemstatus, fx batteriets opladningstilstand, den resterende rækkevidde, den resterende opladningstid osv. kan overvåges via portalen.

Grøn i Holland og Tyskland, men ikke i Danmark

Det nye elektriske køleanlæg fra Schmitz Cargobull, S. CUe, betragtes som en gangbar og grøn løsning i både Tyskland og Holland. Køletraileren, som Schmitz viste frem i Gotha, var selvfølgelig ATP-godkendt (Agreement on the International Carriage of Perishable Foodstuffs) i Tyskland, hvilket er en nødvendighed for at kunne udføre transport af temperaturregulerede levnedsmidler. Under eventet fortalte Schmitz, at der ikke havde været udfordringer med at få ATP-godkendt den nye køletrailer med elektrisk kølemaskine.

I Danmark kan et sådant anlæg imidlertid ikke ATP-godkendes uden forbrændingsmotor som drivkraft, så man må stadig investere i både en dieselmotor og en dieseltank med tilhørende rørføringer for at kunne få traileren ATP-godkendt hertillands, og det er uagtet, at hverken dieselmotoren eller brændstoftanken nogen sinde skal anvendes. Det betyder både en ekstra udgift til dieselanlægget og ikke mindst tab af dyrebar lasteevne på grund af den ekstra egenvægt, fordi man gerne vil anvende grønne løsninger.

Ny toakslet city-køletrailer

I erkendelse af, at der er et stort behov for trailerløsningen til by- og regional distribution af levnedsmidler, har Schmitz også introduceret en ny toakslet city-køletrailer kaldet S. KO. City, hvor den bageste aksel er tvangsstyret med stangforbindelse fra en kile ved kongetappen.

Traileren er også udstyret med lift på den forreste aksel, så den kan hæves ved tomkørsel, og med både tvangsstyring på den bageste aksel samt lift på den forreste aksel kan traileren let komme rundt på snævre veje og pladser. S. KO.-traileren er ligesom de større versioner koblet op på TrailerConnect-flådestyring, så man kan få glæde af de gode faciliteter, systemet byder på.

Køletraileren leveres også med den elektriske version, der helt sikkert kommer til sin ret ved citydistribution. Nye Ferroplast-paneler giver ti procent bedre isolering og giver større fleksibilitet i forhold til ATP-godkendelsen.

Ny tørlastversion med struktoplast

Schmitz Cargobull har introduceret S.BO. Pace, der er en ny type tørlasttrailer, der er rettet mod pakke- og stykgodstransport. Til kassen anvendes der struktoplast-paneler, der er et nyt, meget stærkt og let materiale. Det betyder, at egenvægten er cirka 600 kg mindre end ved anvendelse af konventionelle paneler.

Traileren produceres i Spanien til det europæiske marked og er certificeret i henhold til DIN EN 12642 kode XL. ■

This article is from: