Svineproducenten by Schovsbolads

Nr. December 2010 36. årgang

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Det er bare træls . . . . . . 4

Svineproducenten Mød formanden Læs mere side 6

Det første år . . . . . . . . . . 6 Strategiudviklingen for smågriseproduktionen . 8 Kan vi reducere antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion? . . . . . . 12 Tyskland satser stadig på slagtesvineproduktion . . 14 Status efter endnu et år med krydsoverensstemmelse . . . . . . . . . . . . 16 Åben Stald . . . . . . . . . . . . 19 Den gamle ruin blev pludselig en ny nabo . . . 20 Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . 22 Den gode miljøgodkendelse . . . . . . 25 Besøgsregler . . . . . . . . . 26 Spørgekassen . . . . . . . . . 27

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse Formand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170

Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torben@bakkebo.eu

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Bestyrelsesmedlemmer Kristian Kappel Ydbyvej 119 7760 Hurup Mobil 2042 9055 kristiankappel@karby.dk Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 6049 9015 skalfarms@skalfarms.dk Paul B. Christiansen Nordborgvej 141 6430 Nordborg Mobil 2629 7898 solbjerggaard@c.dk Lars Kjærsgaard Kølkærvej 54 7400 Herning Mobil: 22 21 70 75 las@besked.com

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

Svineproducenten

Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00

Hans Aarestrup Direktør hap@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7959 - 2222 3611

Jette Harnbjerg Sekretær, information og medlemsservice jhn@danskesvineproducenter.dk

Søren Schovsbo Journalist sch@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7953 - 2843 5157

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker maf@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7961 - 2222 3610

36. årgang 2010

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Hans Jørgen Tellerup Udgivelse Svineproducenten udkommer medio måneden. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.495,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 795,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600

Hans Jørgen Tellerup Specialkonsulent hjt@danskesvineproducenter.dk Tlf. 7620 7955 - 4242 3611

PRAKTIKANTER FRA UDLANDET • • • •

Succes-garanti Egen rekruttering Sprog og motivation Into-seminar med tilbud om medicinkursus • Opfølgende besøg, sociale events og løbende support

LANDBRUGETS JOBSERVICE Spanget 7, Korinth . DK-5600 Faaborg Tlf.: +45 62 80 00 91 . mail: info@lajo.dk

Af Henrik Mortensen

Vi mener... Vores verden set udefra Jeg har aldrig været på månen, så hvis jeg møder en, der fortæller om, hvor forfærdeligt et sted det er, vil jeg nok være tilbøjelig til at tro ham. Først vil jeg dog nok spørge ham, om han nogensinde har været på månen, hvis ikke han har været det, vil jeg nok ikke lægge særlig meget vægt på hans udsagn. Så vil jeg i stedet forholde mig til de grynede billeder jeg har set i fjernsynet af nogle af de 12 astronauter der rent faktisk har været der. For mange mennesker i det danske samfund er indersiden af en svinestald lige så ukendt som månens overflade, og det eneste billede de har af det er fra fjernsynet. Jeg håber, at rigtig mange vil åbne deres stalde for naboer og andre som har lyst til at kigge indenfor. Hvis ikke de har lyst til at kigge indenfor, så skal de i hvert fald ikke kunne sige, at de ikke har fået tilbuddet. Jeg er helt sikker på, at det vil afmystificere vores branche og gøre den væsentlig sværere at sætte i et dårligt lys. Det er vanskeligere at starte rygter om, hvad der foregår på den lokale vandværksgeneralsforsamling end at gøre det om frimurerlogen, selv om det nok er cirka det samme. Ældre mænd som spiser smørrebrød, og bekræfter hinanden i at være samfundets støtter. De åbne stalde skal være med til at give omverdenen enten et førstehåndsindtryk af vores produktion, eller en bevidsthed om, at de altid er velkomne til selv at komme og se, så de ikke tror på alt, hvad de hører om os. Samtidig med vi giver folk mulighed for at se den uredigerede virkelighed, skal vi også turde tro på, at de kan holde til at høre sandheden. Ja, vi bruger medicin, fordi vores grise sommetider bliver syge. Ja, vi klipper haler for, at de ikke skal bide i dem. Ja, vi har grise, fordi vi prøver at tjene penge på det, og ja der er så mange, at vi ikke har tid til at kæle for dem alle sammen hver dag. Ja, der er nogen som ikke opfører sig ordentligt. Ja, vi synes, at det har taget overhånd med den offentlige kontrol af vores produktion. Vi tror ikke på, at landbruget kan redes af biogas, biomasse og økologi, og at det vil give tusindvis af nye arbejdspladser. Landbrugets arbejdspladser skabes af mælk og flæsk. Når Landbrug & Fødevarer lancerer deres kampagne efter jul, håber jeg, at de også har mod til at fortælle den uredigerede sandhed om erhvervet som det er, og ikke forsøge at sælge det som noget det ikke er, fordi det er nemmere. SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

Med ønsket om en god jul og et indbringende nyt år – for det har vi brug for. ■

blækhuset Det er bare træls

Af Torben Lundsgaard

Det er bare træls:

Snevejr og vinter med start i uge 47, og med sidste års vinter in mente. Vi må erkende, at sne kun er sjovt, når det er i andre lande, og når vi kun opholder os i det for at stå på ski. Vores hverdag i det danske samfund er ikke indrettet til denne type vinter. Det er bare træls:

Den vanskeligste høst i mands minde for hele landet. Det startede ellers så lovende med flotte afgrøder og høje forventninger om udbytte og kvalitet, men efterfølgende måtte vi konstatere, at det hele regnede væk, både udbytte og kvalitet. ”Dog dukkede der små spirer op i både raps og meget korn”. Og dette helt uden det var kommet i jorden! Det er bare træls:

Efter at mange af andelsfoderstofferne er forduftet fra jordens overflade de senere år, må vi som landmænd endnu en gang konstatere, at de opnåede besparelser og synergieffekter er gået fløjten ved diverse fusioner og sammenlægninger af mindre profitable forretninger. Samtidig må vi desuden konstatere, at der i flere af de tilbageværende grovvareforretninger er opstået tvivl om, hvem der er til for hvem! Det er bare træls:

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

At den beregnede notering har manglet 20 kr. i tre ud af fire kvartaler i forhold til forventet prognose brugt til sidste års budget, og samtidig har det fjerde kvartal kun ligget 10 kr. foran det forventede, så det ligner et underskud. Til gengæld har puljenoteringen ligget væsentlig under forventet, til glæde for smågrisekøberne som handler på denne form.

Sidst men ikke mindst vil jeg påtale, at den beregnede notering også er en politisk notering, og hvorom alting er, så er den koblet op på afregningen fra slagterierne. Det er bare træls:

At vores egne slagterier mener, det er en succes at komme med bedste resultat og en stor efterbetaling, når den menige svineproducent er ved at forbløde pga. manglende likviditet. Jeg ved godt, at de har deres at slås med, men de er nu engang aftager af mine grise, - jeg ejer selv en lille del af dem og har mulighed for at få a conto efterbetaling udbetalt, men hvem andre skal betale rente for at få egne penge på egen konto? Jeg tror, mange af os havde ønsket 50 kr. mere pr. gris udbetalt løbende hen over året for derefter at få 30 kr. til slut som sukker på jordbærerne! Det er bare ikke træls:

Nu er det endelig ved at være jul igen. Hvor er året dog blevet af? Jeg vil opfordre alle jer aktive og hårdt prøvede svineproducenter til at bruge dette års jul og nytår til at glemme lidt af hverdagens problemer og udfordringer for at få det hele til at gå. Både I og jeg ved, at verden ser anderledes ud for mange om et år, og derfor må vi i fællesskab påskynde familie og venner samt vore gode medarbejdere i denne stund, for derefter at kunne fokusere 100 % på løbende drift i 2011. Glædelig jul og godt nytår! ■

- professionelle løs ninger til professio nelle landmænd...

Bestil Viscolight i januar/februar og få 10% kampagne-rabat! Viscolight sparer tid og penge

RET EFFEKT

DOKUMENTE

Viscolight afspænder og binder ammoniak i gylle Viscolight giver et perfekt flow i gyllekanaler og -kummer

Tlf. 76 20 79 79

Viscolight giver homogen gylle, bedre flydelag og mere N til marken

Azelis – Brøste A/S FarmCare Tlf.: 20 16 75 47

www.broste.com

Det første år For knap et år siden blev Henrik Mortensen valgt som formand for Danske Svineproducenter. Vi har bedt formanden gøre status over årets vigtigste begivenheder samt give sit bud på den kommende tids udfordringer.

Om samarbejdet i L & F

- Vi er med i VSP for at føre foreningspolitik. Alle ved, at vi har kæmpet hårdt for, at udenlandske producenter ikke skal kunne købe dansk genetik billigere end danske svineproducenter. Derudover vil vi arbejde for at få skåret alle unødvendige omkostninger væk. Forbruget af penge i svineproduktionen er enormt, og det skal reduceres. Tingene skal ikke gøres mere komplicerede end nødvendigt, og der er sjældent behov for de store forkromede løsninger, vi bliver præsenteret for. I stedet skal der lægges vægt på projekter, der kan aflæses direkte på landmandens bundlinje. Danske Svineproducenters eget projekt vedrørende markedsovervågning af smågrisemarkedet i Europa er et glimrende eksempel på et sådant projekt. Mange af de ting der bliver trukket ned over hovedet på os fra Christiansborg bliver også alt for hurtigt til nye projekter og arbejdspladser på Axelborg i stedet for, at man får taget de nødvendige konfrontationer. Nok er nok, og derfor er det vigtigt, at vi bliver siddende i VSP-bestyrelsen og argumenterer for landmandens synspunkter. Jeg tror mange ville blive overraskede over, hvad deres repræsentant i VSP-bestyrelsen stemmer ja til, og jeg vil derfor foreslå, at de beslutninger, vi træffer i bestyrelsen,

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

lægges åbent frem, så alle kan se, hvad der er blevet besluttet, og hvem der har stemt for og imod. Det er et problem, at man ikke kan se, hvem der mener hvad. Jeg er sikker på, at der ville være langt mere fnidder, hvis vi valgte ikke at sidde med ved bordet. Vi ville stadig skulle forholde os til de samme problemstillinger, som vi gør i dag, og jeg er overbevist om, at vi sætter tydeligst aftryk på beslutningerne ved at sidde med ved bordet. Om slagteriet

- Vi har bevidst holdt os i ro siden offentliggørelsen af DC Future. Det er slut nu. Regnskabet skal gøres op, og vi skal have kigget på, om afstanden mellem slagteriets indkøbspris og salgspris er reduceret med de lovede kroner og øre. Hvis vi ikke har nået målet, vil jeg minde repræsentantskabet om, hvad det var ledelsen lovede, - nemlig, at der skulle ske store ændringer i ledelsen. Jeg anerkender, at Danish Crown i dag matcher de tyske slagteriers afregning, men spørgsmålet er, om det der er sket er, at tyskerne blot er faldet til dansk niveau? Om finansieringssituationen

- Vi er nødt til at se indad. Før finanskrisen kunne vi låne penge til hvad som helst, men hvis man i dag ikke engang kan forrente den kapital der allerede er investeret, kan man ikke forvente at blive ved med at få penge. Om kontrollen

- Selvfølgelig skal loven overholdes, men at man skal overvåges på den måde er fuldstændig unødvendigt magtmisbrug. Det er direkte nedværdigende, at man buser frem på den måde, og der er alt for frit spil for kontrollanterne i forhold til, hvad der er lovligt og ulovligt. Tingene skal standardiseres, og det burde være en opgave for Landbrug & Fødevarer. Vi har desværre ikke kunnet få den opbakning fra Landbrug & Fødevarer som vi har ønsket, og slet ikke i den fart, vi har ønsket. Derfor har vi taget initiativ til at

formanden

føre en række principielle retssager. Men vi håber da stadig, at vores fælles organisation får lyst til at være med. Jeg vil også benytte enhver lejlighed til at appellere til politikerne om at lade være med at hænge folk ud. Vi skal kontrolleres, ja, men det skal gøres på en ordentlig og værdig måde. I dag opfatter nogen det jo nærmest som om, vi har svin bare for at kunne mishandle dem. Om Gult Kort

- Ved at offentliggøre listen over landmænd der risikerede at få gult kort hængte man en gruppe mennesker ud, der reelt ikke vidste, hvor vedkommende lå i forhold til sine kolleger.

Vi kunne sagtens have knækket den kurve uden at hænge folk ud offentligt, men det er takken for at være svineproducent i Danmark. Fødevareministeren var for svag og burde have nægtet at lægge de oplysninger ud. Jeg stod selv på den offentliggjorte liste, og det var da en oplysning jeg selv kunne bruge, men det var ikke noget andre kunne bruge til noget som helst. Og det har ikke ændret en tøddel for min måde at agere på. Det kan ikke være rimeligt, at man skal hænge andre ud på den måde. ■

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

har ordet

Strategiudviklingen for Af Markus Fiebelkorn

Selvom de fleste smågriseproducenter kender deres egen branche godt, hjælper det en gang i mellem at skaffe sig et overblik over de faktorer der bestemmer konkurrencesituationen. Når man kender disse afgørende faktorer, er det muligt at udvikle en markedsstrategi, som forbedrer ens markedsposition og dermed også ens indtjeningsmuligheder. Den følgende analyse baseres på Michael E. Porters teori om strategiudvikling, en af de mest kendte koncepter i erhvervsøkonomien.

TRUSSEL FRA NYE KONKURRENTER

Der er en række hindringer, som vanskeliggør det for nye smågriseproducenter at etablere sig på markedet. Imidlertid er disse hindringer ikke store: • Stordriftsfordele (economies of scale). Større bedrifter kan normalt producere smågrise mere omkostningseffektivt. Det betyder, at nye konkurrenter enten skal investere (og dermed risikere) en masse penge for at nyde de samme stordriftsfordele, eller de skal leve

Potentielle nye konkurrenter (nye smågriseproducenter) Trussel fra nye konkurrenter

Leverandører

Leverandørernes handelsmagt

BRANCHEKONKURRENCE

(f.eks. foderstofhandler)

Køberes handelsmagt

Købere

(slagtesvineproducenter)

Konkurrence blandt eksisterende smågriseproducenter

Trussel fra substitutter Substitutter

(f.eks. oksekød)

BRANCHEKONKURRENCE

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

Smågriseproduktionen er kendetegnet af fuld konkurrence. Alle smågriseproducenter har adgang til de samme redskaber; de kan købe de samme stalde, bruge den samme genetik osv.. Der er ingen stor smågriseproducent der dominerer markedet eller som har et væsentligt konkurrenceforspring, f.eks. i form af patenter. Succesen i smågriseproduktionen er afhængig af, hvor godt man kan kombinere de forskellige produktionsfaktorer. I sammenligning med andre lande er den danske smågriseproduktion for tiden mere effektiv, men det betyder ikke, at f.eks. tyske smågriseproducenter ikke kan være lige så effektive. Det gælder om at optimere produktionsprocesserne hele tiden for ikke at miste ens konkurrenceevne.

Kilde: Porter, Michael E.; Competitive Strategy; New York 2004

med en lavere produktivitet end lignende større bedrifter. Det gælder også for smågriseproduktionen, hvor bedrifterne bliver større og større. • Produktdifferentiering (product differentiation). Eksisterende virksomheder plejer at have et varemærke og loyale kunder, hvilket vanskeliggør at vinde markedsandele for nye konkurrenter. Da smågrise imidlertid er et relativt homogent produkt, burde det ikke være så vanskeligt at overbevise en slagtesvineproducent om at prøve en anden leverandør. • Opstartskapital (capital requirements). En ny konkurrent skal først og fremmest bygge sit produktionsanlæg, hvilket normalt er en stor og i et vist omfang også risikabel investering. Specielt i Danmark kan det være en stor hindring, hvor bankerne p.t. ikke er villige til at låne penge ud til investeringer i landbrug.

smågriseproduktionen • Bytteomkostninger (switching costs) Bytteomkostninger er omkostninger, som en køber der skifter sin leverandør har. Det kan f.eks. være i form af oplæringstid, når køberen skal vænne sig til det nye produkt, eller andre hjælpemidler/omstillinger, som det nye produkt kræver. Såfremt en slagtesvineproducent ikke køber en anden genetik, burde disse omkostninger være marginale. • Adgang til salgskanaler (access to distribution channels). I nogle brancher skal nye virksomheder overbevise grossisterne eller detailhandlerne om at føre sine produkter. For smågriseproduktionen burde det imidlertid ikke være så vanskeligt at finde en omsætter, som er villig til at sælge smågrise fra en ny besætning. • Omkostninger uafhængig af driftstørrelsen. Eksisterende virksomheder har måske fordele, som en ny konkurrent ikke kan opnå. Det kan f.eks. være god adgang til råvarer, produkt know-how eller en god beliggenhed. For smågriseproduktionen er specielt erhvervserfaring en faktor, som mange nye potentielle konkurrenter ikke har, men som de skal opbygge efterhånden. • Lovgivning (government policy). Lovgivning eller anvendelsen af den nuværende lovgivning kan være en hindring for nye potentielle konkurrenter. F.eks. prøver landbrugsministrene i nogle tyske delstater at forhindre etablering af nye, store stalde. • Forventet modaktion (expected retaliation). En potentiel konkurrent vil også vurdere, om der vil komme en modaktion fra de eksisterende konkurrenter, hvis han trænger ind på markedet. Da der ikke findes en dominerende aktør på smågrisemarkedet, kan man imidlertid ikke forvente sådan en modaktion.

KONKURRENCE BLANDT EKSISTERENDE KONKURRENTER

Konkurrencen på smågrisemarkedet er hård. Der er ingen

TRUSSEL FRA SUBSTITUTTER

Selvfølgelig kan svinekød substitueres med andet kød, eller folk kan reducere deres kødforbrug. Det betyder, at ikke bare smågriseproducenterne men alle svineprodu-

›››

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

Alt i alt findes der en række hindringer på smågrisemarkedet, imidlertid gør ingen hindring det umuligt at komme ind på markedet. Potentielle konkurrenter vil vurdere den nuværende og fremtidige markedssituation samt salgspriser og vil trænge ind på markedet, hvis de tror, de kan opnå en tilstrækkelig profit efter fratrækning af omkostningerne for at overkomme markedshindringerne. Da disse hindringer ikke er særlig store, vil det ske så snart profitmargenerne begynder at stige.

aktør, der dominerer markedet, og der er et stort antal af producenter. Da svineproduktionen vokser forholdsvist langsomt, resulterer konkurrencen i en kamp om markedsandele. Denne kamp kan man kun vinde, når man kan tilbyde smågrise til en konkurrencedygtig pris. Hvis denne markedspris er for lav til at dække ens driftsomkostninger, bliver smågriseproducenten på et eller andet tidspunkt tvunget til at nedlægge sin bedrift. Det næste problem smågriseproducenterne har er, at man ikke kan opbevare ens smågrise til et senere salg. Som følge heraf er mulighederne for at beskytte sig mod faldende priser begrænsede. Det ser vi hvert år om sommeren, når noteringerne begynder at falde. I denne situation skal smågriseproducenten bare acceptere den pris der tilbydes og kan ikke vente til næste forår. En mulighed for at beskytte sig mod et prisfald er at tilbyde et ensartet produkt (product differentiation), hvor køberne er uvillige til at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør. Initiativer der går i denne retning er f.eks. økologiske smågrise eller 4D-initiativet (nationalitetsmærke) i Tyskland. En afgørende faktor for konkurrencen på smågrisemarkedet er imidlertid hindringer for at forlade markedet (high exit barriers). Specielt i Danmark har mange producenter meget gæld, og de er tæt på at gå konkurs. For tiden har mange banker imidlertid ingen interesse i, at disse svineproducenter går fallit, fordi priserne for landbrugsejendomme er langt fra deres højdepunkt. Derfor sørger bankerne for, at disse svineproducenter lige kan overleve, selvom det måske ville være bedre for dem, at de nedlægger deres produktion. Endnu mere betydning har imidlertid svineproducenternes tilknytning til sin egen bedrift (emotional barriers). At stoppe ens produktion betyder store forandringer in ens liv. Man skal finde et andet job, måske flytte og måske opgive noget ens familie har været meget stolt af. Det er forståeligt, at mange prøver at undgå dette skridt, selvom det ikke giver mening økonomisk set. Sammen med de ikke så store hindringer for at komme på markedet resulterer disse relativt høje hindringer i, at man forlader markedet i hård konkurrence og med lave, risikable profiter.

››› ten af købernes produkt, er køberen normalt villig til at betale en højere pris. Det er årsagen til, at man kan opnå en højere pris med Lave Høj dansk genetik end med mange andre genetikker. Lave, stabile Lave, risikable Lave profiter profiter • Trussel fra backward integration – Hvis en køber ikke er tilfreds med prisen, kan han Høje, stabile Høje, risikable overveje at fremstille produktet selv i stedet for Høj profiter profiter at købe produktet. F.eks. kan en slagtesvineproducent overveje at producere smågrise selv, hvis han synes, at smågriseprisen er for høj. • Fuld information – Den person der har de fleste oplyscenter kæmper mod andre kødtyper. Det lægger pres ninger om markedet og om forhandlingspartneres på prisniveauet, men det er ikke særligt sandsynligt, at omkostninger er i en bedre position med hensyn til at kødforbruget falder drastisk, medmindre der sker noget opnå en god pris. katastrofalt som f.eks. udbrud af svinepesten i Europa. Specielt punktet om produktets betydning for købernes samlede omkostninger er vigtig for smågrisemarkedet. KØBERNES HANDELSMAGT Hvis slagtesvineproducenterne ikke tjener nok med en Købernes handelsmagt, altså slagtesvineproducenternes bestemt omkostningsstruktur, kan de altid true med handelsmagt, er afhængig af en række faktorer: at lade deres stalde stå tomme i en vis tidsperiode. Da • Volumen – Hvis en sælger sælger en stor andel af sin smågriseproducenterne ikke kan opbevare deres smågrise produktion til få købere, så plejer køberne normalt til et senere salgstidspunkt, er de nødt til at acceptere en at udnytte deres magt for at sænke priserne, f.eks. i lavere pris. For at opnå en højere pris på markedet skal form af stormængderabatter. Selvom en smågriseprosmågriseproducenterne forsøge at forringe slagtesvineproducent normalt sælger til få omsættere, hhv. slagteducenternes handelsmagt. svineproducenter, kan køberne normalt ikke udnytte LEVERANDØRENS HANDELSMAGT denne situation, fordi de er lige så afhængige af Leverandørens handelsmagt er afhængig af de samme smågriseproducenten som smågriseproducenten er faktorer som købernes handelsmagt, men effekten er afhængig af dem. omvendt: • Andel af købernes samlede omkostninger – Hvis • Antal af leverandører – Jo færre leverandører der er på produktet udgør en stor andel af købernes samlede markedet, jo mere muligheder har de for at opnå en omkostninger, så er det meget vigtigt for køberen at høj pris. få en rimelig pris. Det har vi set i efteråret, når korn• Tilgængelige substitutter – Hvis der ikke findes konpriserne var steget kraftigt. Slagtesvineproducenterne kurrerende substitutter, er det nemmere for leverandøvar ikke i stand til at betale høje priser for smågrise rerne at kræve en høj pris. og prøvede at udligne stigningen i kornpriser med • Købernes betydning – Hvis en køber ikke er så vigtig lavere priser for smågrise. for en leverandør (i forhold til hans samlede omsæt• Produktet er homogent, og bytteomkostningerne er ning), vil købernes muligheder for at få høje rabatter lave – Hvis det er nemt for køberen at skifte leveranvære begrænsede. døren, kan han altid true med at skifte leverandøren • Produktets kvalitet er vigtig for købernes produkt – for at få bedre priser. Hvis produktets kvalitet også er vigtig for kvaliteten af • Køberens profit er ringe – Hvis køberen ikke tjekøbernes produkt, kan leverandøren normalt kræve en ner meget på sin forretning, vil han altid lede efter højere pris. muligheder, hvor han kan sænke sine omkostninger • Produktet er unikt og bytteomkostninger er høje – Jo og forbedre sin profitmargin. vanskeligere det er at skifte leverandør, jo højere priser • Produktets kvalitet er vigtig for købernes produkt kan leverandøren kræve. – Hvis produktets kvalitet også er vigtig for kvaliteEntry Barriers

Exit Barriers

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

vokser, kan man f.eks. sikre sig fremtidlige markedsandele med aggressiv markedsføUniqueness Perceived Low Cost position ring. Når en branche svinder, er det f.eks. by the Customer muligt, at overtage konkurrenter eller handelspartnere. OVERALL COST Industiwide DIFFERENTATION LEADERSHIP I realiteten resulterer disse fremgangsmåder i en af følgende markedsstrategier. Particular FOCUS Erfaringen viser, at succesrige virksomheder Segment Only altid har valgt en af disse typer, og at en blanding eller et kompromis plejer at slå fejl. Kilde: Porter, Michael E.; Competitive Strategy; New York 2004 Den første strategi, differentiering, betyder, at køberne skal tro, produktet er unikt. Mht. svinekød var • Trussel fra forward integration - Hvis en leverandør denne strategi, nemlig at etablere en slags varemærke, ikke er tilfreds med prisen, kan han overveje at forarikke særlig succesrig. bejde produktet selv i stedet for at sælge produktet. Den anden strategi, fokus, siger, at man skal fokusere For smågriseproducenterne betyder det, at det er mere på et bestemt markedssegment. Det virker for eksempel fordelagtigt, hvis der er mange forskellige leverandører med henblik på økologisk kød, men for en hele branche på markedet. Desuden vil man sandsynligvis få en bedre er denne strategi ikke egnet. pris, hvis man slår sig sammen i indkøbsfællesskaber. Den tredje strategi, overall cost leadership, er den strategi der virker mest lovende. Danmark har de laveMARKEDSSTRATEGI ste omkostninger pr. smågris (se nedenfor) og det er i Når man har skabt sig et overblik over de faktorer der dette område vores styrke ligger. Selvfølgelig kan man påvirker ens markedssituation, er det muligt at udvikle opnå lidt højere priser, når man leverer god kvalitet, en markedsstrategi. Stort set er der tre mulige fremmen vi skal være klar over, at vi først og fremmest kongangsmåder: kurrerer på prisen. ■ • Positionering – Virksomheden skal overveje, hvor firmaets styrker og svagheder ligger, dvs. i hvilke områder virksomheden kan konkurrere med andre Produktionsomkostninger pr. 30-kilos smågris 2008 virksomheder og i hvilke områder det er bedre at € / smågris forlade markedet. Hvis en smågriseproducent f.eks. er særlig god til at producere smågrise med en høj 80 daglig tilvækst, skal han fremhæve det i sin markeds67,1 70 føring. Hvis grisenes kødprocent til gengæld ikke er konkurrencedygtig, er markedet hvor slagtesvine55,1 60 53,9 producenterne lægger højest vægt på dette kriterium ikke et marked han skal konkurrere på. 50 • Påvirke balancen – Hvis man ser en mulighed for 40 at påvirke konkurrenceforholdenes balance, er det en mulighed for at forbedre ens egen konkurrence30 situation. Det gælder om at holde nye konkurrenter 20 ude af markedet, formindske konkurrencen blandt de eksisterende konkurrenter, forbedre ens egen han10 delsmagt, forringe leverandørens handelsmagt og at gøre ens produkt så unikt, at købere ikke overvejer at 0 skifte til substitutter. Danmark Holland Nordvest-Tyskland • Udnytte forandring – Når en branche forandrer sig, Kilde: InterPIG 2009 kan man udnytte disse forandringer. Når en branche Strategic target

Strategic Advantage

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

Hvad kan vi gøre for at reducere antibio Forbruget af antibiotika i dansk svineproduktion er under konstant politisk bevågenhed. I sommer sendte myndighederne varslingsbreve ud til de producenter, som ifølge oplysningerne i databaserne risikerede af få Gult Kort, og siden er medicinforbruget faldet markant. Dansk svineproduktion var allerede inden faldet kendetegnet som et af de svineproducerende lande, der anvendte de mindste mængder antibiotika pr. kg. produceret kød, og spørgsmålet er nu, om vi kan komme endnu længere ned? Vi har bedt en håndfuld dyrlæger svare på, hvad de mener, vi kan gøre for at reducere antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion. Her er de svar vi fik. Kommentar af svinefagdyrlæge Jesper Eriksen, Danvet

Jeg mener helt overordnet, at man i langt højere grad burde bruge gulerod frem for pisk. Det kunne for eksempel være ved at lave en omvendt Gult Kort ordning, hvor man i stedet for at straffe dem, der lå på et højt niveau, præmierede de producenter, der lå under et bestemt niveau. At reducere et umådeholdent medicinforbrug handler om at flytte holdninger. Både hos landmanden og hans medarbejdere. Man skal væk fra den tanke at behandle for en sikkerheds skyld. På sygdomssiden er der en hel del specifikke tiltag, som måske kan hjælpe, men man skal samtidig holde fast i, at sygdomme skal behandles. Hvis man virkelig vil flytte noget på medicinforbruget, skal man satse mere på grundforskning i, hvordan en slagtesvine- og smågrisestald skal se ud. Kommentar af svinefagdyrlæge Søren S. Thielsen, Ø-VET

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

Gå altid kritisk igennem din besætning med dine rådgivere, herunder din dyrlæge. Brug de data der foreligger, herunder data fra Vetstat. Accepter ikke et medicinforbrug over landsgennemsnittet og i fald det er tilfældet, så sæt handlingsplaner op på hvert enkelt område, der er problematisk. Sæt også dato på, hvornår problemet skal være løst! Brug laboratorieundersøgelser - "man kan aldrig blive dummere" - ofte bliver man beriget og får svar, der gør løsninger bedre og hurtigere at opnå. Forlang af dine rådgivere, at de har den tid, der er nødvendig og HUSK også selv at have den nødvendige tid. Klø på med krum hals og lad være med at acceptere,

at sygdomme som PRRS, ondartet lungesyge, ødemsyge og pattegrisediarre er årsager, som "vi må leve med - sådan er det bare". Kommentar af chefdyrlæge Claus Heisel, Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste, LVK

Syges dyr skal altid behandles. Det må ikke blive så restriktivt, at vi ikke til enhver til kan sørge for optimal behandling og dermed velfærd ved grisene. Som svineproducenter og dyrlæger skal vi opføre os ansvarligt, det mener jeg også at vi gør, men der er behov for en ekstra indsats. Det danske forbrug af antibiotika ligger langt under forbruget i andre lande med væsentlig svineproduktion. Forbruget af receptordineret antibiotika til grise i Danmark er steget, denne udvikling skal vendes, det er en politisk virkelighed, som ikke kan ændres. Gult kort er nu en realitet. Det vil være med til konstant at sætte fokus på området. Det er ikke et retfærdigt system, alle skæres over en kam (uanset staldens alder og beskaffenhed, uanset sygdomsbelastninger osv.), men der vil komme effekt af systemet. Og hvad kan vi så gøre i den enkelte besætning for at reducere forbruget, uden at sundhed og velfærd sættes over styr: Fokus på medicineringsprincip: Skal det være i vand/ foder eller injektion. Meget kan vindes hvis man kan klare sig med injektion. Ofte som f.eks. ved mavetarmlidelser er flokmedicinering via vand/foder dog nødvendigt. Fokus på bedre systemer til selektiv medicinering af aflastningsstier/sygestier, eller dele af en sektion, så raske grise ikke behandles. Medliq og andre lignende systemer bør videreudvikles. Fokus på dosering. Mængden: Få tjekket om der anvendes den rigtige mængde medicin, undgå overdosering og underdosering, dobbelt dosis er IKKE bedre end den angivne dosis. Fokus på dosering. Effekten: Vær sikker på at medicineringsanlæg fungerer og at stamopløsning ved vandmedicinering skiftes dagligt. Så får man den bedste effekt af medicinen, og mindst risiko for tilbagefald (og evt. fornyet behandling). Fokus på udvikling af nye vacciner så disse kan erstatte antibiotika. Fokus på udvikling af fodringsprincipper der skånsom kan foretage overgangen fra bl1 til 2 i klimastalden (dvs. mekanisk så det bliver gjort og gjort ordentligt), evt. med

otikaforbruget i dansk svineproduktion? flere blandinger og med zink i overgangsperioden fra den ene til den anden blanding. 70 % af medicinen anvendes til ”lawsonialignende diarre” (fodringsbetinget til dels og ofte med involvering af E coli, lawsonia og evt. andre bakterier) i klimastalden. Fortsat fokus på uddannelse af medarbejdere i staldene: Dygtige medarbejdere kan bedre vurdere hvornår der skal behandles, og hvornår det ikke er nødvendigt. Medicinhåndteringskurser er i dag en naturlig del af uddannelsen af medarbejdere, dette kan gøres endnu bedre. Kommentar af svinefagdyrlæge Hans Bundgaard, Porcus svinedyrlæger og agronomer

Vi bruger stadig kun halvt så meget antibiotika, som vi gjorde i 1994 med vækstfremmerne og desuden væsentligt mindre end alle andre lande i EU på nær Norge og Sverige. Men det faktum kan vi ikke bruge til så meget, da det politisk er bestemt, at antibiotikakurven skal knækkes. Flokmedicinering med orale produkter står for en særlig

stor del af det samlede forbrug. Mange klimastalde er indrettet med vandmedicinering efter dyrlægens anvisning. Op mod 60 % af det samlede antibiotikaforbrug anvendes til smågrise mod diarre. Diarre kan skyldes mange ting, og derfor er en mere udvidet diagnostik vigtig, inden behandling iværksættes. Men det allervigtigste er nok at få ændret sin egen tærskel for, hvornår flokbehandling startes op, og hvornår man i stedet kan nøjes med enkeltdyrsbehandling. Ligger man i den høje ende og til gult kort, bør man følge sit forbrug med grafer over udviklingen af forbruget, således at man er bevidst om ens eget forbrug fordelt på de enkelte midler. Vi tager mange gange om året disse grafer med ud i besætningen til diskussion af niveauet. I fremtiden vil der anvendes langt flere vacciner, og disse vil langt hen ad vejen være medvirkende til at sænke forbruget. Vaccinationer mod almindelig lungesyge, circovirus type 2, lawsonia og ondartet lungesyge vil i langt højere grad end tidligere blive anvendt, da vi er et af de lande der har den laveste udnyttelse og brug af vacciner til smågrise. ■

Kg aktivt stof

10000

2009

2010

9125

8250

7375

Jan

Feb

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

Sept.

Okt.

Nov.

Dec.

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

6500

Tyskland satser stadig på Den tyske ekspansion i slagtesvineproduktionen har været voldsom i de seneste årtier. Mens selvforsyningsgraden lå på 70-80 % i 80’erne, ligger den for tiden over 110 %. Årsagen til den kraftige vækst var slagteriernes udvidelse, specielt i Nordvesttyskland. Antallet af slagtninger er steget fra 49 mio. til 59 mio. i de seneste 5 år og tendensen fortsætter. Det forventes, at de tyske slagterier vil udvide deres kapacitet igen med 110.000 til 120.000 slagtninger pr. uge inden for de næste 18 måneder. Det svarer til en yderligere stigning på 10 til 15 procent. Selvom slagtemængden stiger, skal slagtesvineproducenterne være klar over, at der er en faldende tendens i deres salgspriser. Mens den gennemsnitlige tyske afregningspris lå på 1,53 /kg

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Landbrugscentre Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

SPF-Selskabet 76 96 46 00 www.spf.dk

Brøste A/S FarmCare Tlf. +45 45 26 34 12 www.broste.com

Foderløsninger med kvalitetsfoder Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk

www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

w w w. g r a a k j a e r. d k Tr o v æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !

slagtesvineproduktion (11,40 kr./kg) for 20 år siden, ligger den nu på ca. 1,40 /kg (10,43 kr./kg). Det betyder, at en tysk slagtesvineproducent ikke burde investere i kapacitetsudvidelser, medmindre han kan dække alle omkostninger, inklusive løn med 1,40 /kg slagtevægt. Hvorfor investerer så mange tyske landmænd alligevel i slagtesvineproduktionen? Svaret ligger i de historiske tal. De bedste 25 % af alle tyske slagtesvineproducenter var i stand til at tjene penge hvert eneste år i de seneste 10 år. Gennemsnittet kunne i hvert fald dække de faste omkostninger. For de tyske smågriseproducenter ser billedet imidlertid værre ud. Her var det kun de bedste 10 %, som var i stand til at opnå et overskud i de seneste 10 år. Forudsætningen for den tyske vækst er imidlertid, at befolkningen stadig accepterer bygningen af nye stalde, og at omkostningerne ikke stiger voldsomt pga. den nye lov om dyrevelfærd eller miljøbeskyttelse. Den afgørende faktor er desuden eksportmarkederne. Det tyske konsum af svinekød er faldet fra 60 kg i 90erne til 53 kg pr. person for tiden. Sammen med den stigende produktion betyder det,

at Tyskland skal eksportere stadig større mængder af svinekød, og at landet dermed bliver mere og mere afhængigt af eksporten. For tiden ser situationen på verdensmarkedet lovende ud. OECD forventer, at kødforbruget stiger med næsten 20 % på verdensplan frem til 2018. Produktionen af svinekød skal imidlertid kun stige med 15 %, oksekød med 13 % og kød fra fjerkræ med 28 %. I den seneste tid har vi allerede set stigende priser på verdensmarkedet. For den danske svineproduktion betyder denne udvikling, at også vore egne salgspriser bliver mere og mere afhængige af verdensmarkedet og valutakurserne. Så længe Tyskland er i stand til at forsætte sin succeshistorie i eksporten af svinekød, vil efterspørgslen efter danske smågrise være stigende. På grund af den hårde konkurrence kan man imidlertid ikke regne med kraftigt stigende salgspriser – hverken på smågrisemarkedet eller på slagtesvinemarkedet. På den anden side tyder udviklingen på verdensmarkedet på, at prisniveauet bliver konstant, og at der også er potentiale til en mindre prisstigning i de kommende år. ■

klima for vækst

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

I MILJ

VÆR

tlf. 96 32 68 00 | www.infarm.dk

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

I N FA R

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

IT til svineproducenter

Trehøjevej 10 – 7200 Grindsted Tlf. 72i 10hele 98 00 –Danmark 76 60 21 00 info@jlbr.dk – www.jlbr.dk Mail: it@jlbr.dk

Tlf. 76 60 22 22

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

www.skiold.com

Status efter endnu et år med Af advokat Mie Letager Nielsen, INTERLEX Advokater

Reglerne om krydsoverensstemmelse trådte i kraft den 1. januar 2005, og vi har dermed levet med reglerne i snart 5 år. Reglerne om krydsoverensstemmelse blev til for at skabe sammenhæng mellem overholdelsen af de gældende regler om blandt andet dyrevelfærd og udbetalingen af støtte for herigennem at fremme en bæredygtig landbrugsproduktion. Indledningsvist kan jeg oplyse, at alene 5 % af alle svinebesætninger får et besøg årligt. Det svarer til, at man kan regne med at få besøg hvert 20. år. Det er jo bare ikke til at vide, om det er i morgen eller om 15 år, at besøget kommer, så man kan lige så godt forsøge at forberede sig bedst muligt. Status for 2010 er kort sagt, at Fødevarestyrelsen har foretaget en masse kontrolbesøg, og der er uundgåeligt blevet konstateret overtrædelser af reglerne om krydsoverensstemmelse med træk i landbrugsstøtten til følge. Det er ikke alle, der har følt, at de indberetninger der er foretaget på baggrund af kontrolbesøgene har været lige rimelige, og derfor er der selvfølgelig også sendt en del klager af sted over afgørelserne. Mit kontor har taget sig af en stor del af disse klager, og det er da også lykkedes at få omgjort eller nedsat visse afgørelser. De fleste sager er dog ikke endeligt afgjort endnu, og derfor afventer jeg stadig langt de fleste afgørelser, navnlig på de mere principielle områder. Hvornår skal man klage?

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

Kontrollen dukker uanmeldt op, og landmanden er herefter forpligtet til at medvirke til gennemførelsen af besøget så vidt muligt. Kontrollen har krav på at få adgang til alle lokaliteter og oplysninger af relevans for kontrollen. Efter et kontrolbesøgs afslutning modtager landmanden en kontrolrapport og efterfølgende et høringsbrev, såfremt Fødevarestyrelsen har fundet overtrædelser af lovgivningen, som de mener, skal medføre et træk i landbrugsstøtten. Der er altid en frist i høringsbrevet til at komme med indsigelser. Denne frist er som oftest 14 dage. Hvis ikke man kommer med indsigelser til Fødevarestyrelsen, indberetter de kontrolfundet til FødevareErhverv, som herefter kommer med en afgørelse med træk i støtten til følge. Det træk landmanden får i støtten afhænger af alvoren, omfanget samt varigheden af overtrædelsen af reglerne. Endelig har det betydning, hvorvidt overtrædelsen må anses for at være sket forsætligt, eller om landmanden ”kun” har handlet uagtsomt. Afgørelsen fra FødevareErhverv har man fire uger til at klage over. Hvis man ønsker bistand fra en advokat eller

andre, er det bedst at få denne ind over sagen så hurtigt som muligt og senest, når man har modtaget afgørelsen om krydsoverensstemmelse. Der er oftest mulighed for at få forlænget klagefristen, således at man kan nå at indhente eventuelle udtalelser fra besætningsdyrlægen eller andre, men det kræver, at klagefristen ikke allerede er sprunget. Når klagen er sendt af sted, oversender FødevareErhverv sagen til Fødevarestyrelsens Departement, som endeligt skal behandle klagesagen. Der går oftest op til flere måneder, inden man hører fra Departementet, men det skyldes til dels, at de hører FødevareErhverv endnu engang om, hvorvidt de fortsat fastholder deres afgørelse. Når Departementet har hørt FødevareErhverv, får man en sidste mulighed for at komme med supplerende indsigelser. Herefter vil der teoretisk set gå mellem tre og seks måneder, før Departementet kommer med den endelige afgørelse i sagen. I realiteten går der dog oftest væsentligt længere tid. Som det fremgår af proceduren ovenfor, så går der mange måneder fra kontrolbesøget blev foretaget, afgørelsen truffet og til man står med en endelig afgørelse i hænderne. Det afgørende er dog, at man sørger for at få klaget rettidigt, hvis man er uenig i den afgørelse man modtager, og det kan anbefales at få advokater eller andre med en konkret viden inden for området til at yde bistand. Hvad med politiet?

Mange afgørelser følges op af en politianmeldelse. Politianmeldelsen behandles herefter i det strafferetlige system hos politiet, mens sanktionen fra FødevareErhverv behandles i det administrative system. Der kører med andre ord to sager sideløbende. Politiet vil starte deres egen efterforskning op og vil også typisk komme på besøg hos landmanden. Man har ikke pligt til at udtale sig, når de kommer, og jeg anbefaler, at man er venlig og imødekommende men undgår at kommentere for meget på sagen. Når sagen kommer for Retten, vil man få mulighed for at fremkomme med alle sine synspunkter, mens ens advokat er til stede til at styre sagens gang, og der er derfor ingen grund til at få sagt en masse og måske blive misforstået så tidligt i sagens behandling. Det er ikke altid skidt at blive politianmeldt samtidig med, at man bliver indberettet af fødevaremyndighederne. Under retssagen vil sagen nemlig blive bedømt af en upartisk dommer, som ser på sagen med friske øjne. Derudover er det op til anklagemyndigheden at bevise, at der er tale om et strafbart forhold, når sagen skal afgøres i Retten, mens der i det administrative system i højere grad gælder et princip om, at man er skyldig, medmindre man selv kan bevise andet.

krydsoverensstemmelse Hvis retssagen skulle munde ud i en frikendelse eller en nedsættelse af den bøde som politiet har påstået, så får det en afledt effekt i forhold til det administrative system. Den sanktion man er blevet pålagt vil således bortfalde eller blive nedsat i overensstemmelse med retssagens afgørelse. Det er dog op til den enkelte eller dennes advokat at orientere fødevaremyndighederne om afgørelsen, da de ikke undersøger dette af egen kraft. Mit kontor har fået mange landmænd frikendt og bøder nedsat gennem det strafferetlige system, og herigennem opnået en nedsættelse af sanktionerne. Det skal altså ikke altid opfattes negativt at blive politianmeldt, fordi man får en reel mulighed for at forsvare sig. Proportionaliteten

Et af problemerne med måden sanktionerne i henhold til reglerne om krydsoverensstemmelse pålægges er, at de ikke altid rammer alle landmænd lige hårdt. Har en landmand for eksempel meget jord med støtte,

›››

kan en sanktion på 3 % have en væsentlig større økonomisk påvirkning end for en landmand med lidt jord. Dette er såvel et problem i forhold til ligebehandling, men også i forhold til proportionaliteten af fødevaremyndighedernes afgørelser. Ligesom i eksemplet ovenfor kan en landmand med meget jord blive ramt lige så hårdt af en sanktion på 3 %, som en landmand med mindre jord måske bliver ramt af en sanktion på 5 %. Man oplever således, at man som landmand bliver straffet særlig hårdt for at have megen jord. Dette kan opleves som et incitament til ”på papiret” at skille sig af med jord for at undgå store sanktioner, for eksempel ved at lægge jorden ind i et selskab. Hertil bemærkes, at et frasalg eller en udskillelse af jord skal have en konkret begrundelse samt et reelt indhold for, at fødevaremyndighederne accepterer dem og ikke anser det som et forsøg på omgåelse. Proportionalitetsbetragtninger medtager jeg altid ved vurderingen af rimeligheden af en afgørelse, og fødevare-

Spar helt op til 75 % Sammenlignet med andre lavenergiventilatorer byder SKOVs nyudviklede ventilator DA 600 LPC på en besparelse på helt op til 75 %* Motor, reguleringsenhed og vinge er optimeret, og resultatet, DA 600 LPC, er en yderst strømbesparende, trykstabil og støjsvag ventilatorenhed.

est /S den m e SKOV A d re . g te n se øsnin I 1997 præ rende ventilatorl spa energibe

ET IGEN !

ID NU GØR V

Ved investering i DA 600 LPC vil tilbagebetalingstiden for merinvesteringen være ca. 2½ år. Hvorfor ikke lade DA 600 LPC’s nydesignede ventilator tage nogle effektive sparerunder i din stald ...?

DA 600 LPC er vinder af ELFORSK-prisen 2010. Officiel testrapport: AARHUS UNIVERSITET, DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FALKUTET, TEKNISK RAPPORT 001 • JULI 2010

SKOV A/S • Hedelund 4 • DK-7870 Roslev • Tlf. 72 17 55 55 • info@skov.dk • www.skov.dk

klima for vækst

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

SPAR • SPAR MERE • SPAR MEST

* Indsættes DA 600 LPC i et MultiStep-anlæg med to udsug, kan der spares ca. 50 % på energiforbruget. I ældre anlæg med triac-regulerede ventilatorer kan besparelsen komme helt op på 75 % ved udskiftning til DA 600 LPC og MultiStep.

››› myndigheden er teoretiske set bundet af princippet. Det er derfor vigtigt, at dette tages med i betragtningerne, når der klages. Bagateller

Der er mulighed for at afhjælpe eventuelle kontrolfund, hvis de er af bagatelagtig karakter. Det vil sige, hvis de samlet set ikke fører til en karakter på over 5.

Det er afgørende, at man sørger for at klage rettidigt, hvis man er uenig i den afgørelse man har modtaget som følge af et kontrolbesøg.

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

Det kan dermed have betydning, om man eventuelt kan få nedsat en af parametrene for beregningen af sanktioner, for eksempel varighed, da det kan føre til, at karakteren kommer ned under 6, og dermed at man ikke modtager en sanktion men i stedet alene har pligt til at afhjælpe de konstaterede mangler. Bagatelagtige overtrædelser sanktioneres ellers med minimumssanktionen på 1 %, og det bør altid indgå i en klage, om der er tale om bagateller, som kan medføre en nedsættelse af sanktionen. Denne regel har stor praktisk betydning, fordi mange af de forhold, der påtales, kan rettes på stedet eller indenfor en frist. Jeg er dog endnu ikke stødt på en eneste sag, hvor fødevaremyndighederne har anvendt reglen. Der bør derfor gøres opmærksom herpå under kontrolbesøget. Kan det betale sig at klage?

For 2010 har jeg som nævnt endnu ikke modtaget mange endelige afgørelser fra Departementet, hvilket skyldes langsommeligheden i systemet. Der har været enkelte afgørelser, men disse har været meget konkret begrundede i forhold til manglende dokumentation fra fødevaremyndighederne, men tyder dog alligevel på, at det er muligt at få omgjort eller nedsat en sanktion i det administrative system.

Det er lykkedes at få omgjort eller nedsat enkelte afgørelser tidligere i klagesystemet enten ved, at Fødevarestyrelsen har valgt ikke at foretage indberetning, eller hvor FødevareErhverv selv har nedsat sanktionen. Det kan dermed betale sig at komme med indsigelser fra første høringsbrev, da man i så fald har muligheden for at få stoppet sagen, inden den kommer videre op i systemet. Hvad sker der nu?

Status lige nu er, at mit kontor stadig arbejder på at få flere principielle afgørelser, som dem vi opnåede i 2008 vedrørende skuldersår. Der er i øjeblikket fokus på rodemateriale, som jeg oplever, at mange får afgørelser om. Her er problematikken såvel, hvilken type rodemateriale der kan godkendes, som de tilfælde hvor det konstateres, at der ikke er tilstrækkeligt med rodemateriale. Sidstnævnte kan jo skyldes, at landmanden på den daglige besigtigelse ikke er nået hele besætningen igennem, inden kontrollen dukker op. Herudover har jeg fokus på renter. Jeg anbefaler oftest landmænd at betale, såfremt der er kommet en endelig afgørelse i det administrative system, men hvor straffesagen fortsat verserer. Som tidligere anført vil fødevaremyndighederne følge dommen, og såfremt man får medhold, vil de betale hele eller dele af det opkrævede støttebeløb tilbage til landmanden. Såfremt landmanden ikke får medhold til straffesagen, og han ikke har betalt i henhold til sanktionen, så vil fødevaremyndighederne opkræve renter, som således skal betales oveni. Dette undgås ved at betale samtidig med opkrævningen. Det kritisable er imidlertid, at i den situation hvor det er fødevaremyndigheden, der skal tilbagebetale, så sker dette uden tillæg af renter. Fødevaremyndigheden har altså krav på renter men ikke landmanden. Rigtigheden af dette, mener jeg, bør afklares nærmere. Endvidere forbereder jeg sagsanlæg vedrørende proportionalitetsprincippet, navnlig hvor en lille forseelse kommer til at koste dyrt, fordi man har meget jord. Jeg efterlyser sager om forhold, der kan afhjælpes, hvor fødevaremyndighederne tilsyneladende negligerer reglen om afhjælpningsret på stedet eller inden for en fastsat frist. Der er således meget at tage fat på fremadrettet set, og jeg mener, det er vigtigt, at alle har fokus på, at vi får klaget over de afgørelser, hvor vi ikke mener, at fødevaremyndighederne har dokumenteret deres afgørelser tilstrækkeligt, eller hvor de ikke har taget alle relevante forhold i betragtning ved vurderingen af sanktionen. Det er i alle parters interesse at få skabt nogle principielle og korrekte afgørelser, som kan benyttes fremadrettet set og på den måde sikre, at kontrollen ikke fører til vilkårlige men i stedet rigtige og rimelige afgørelser. ■

Åben Stald Åben Stald kampagnen har nu kørt i en måneds tid, og vores erfaring er, at risikoen for at blive overrendt af nysgerrige byboer er meget lille. Alt i alt udviste kun cirka 50 personer interesse for at komme på besøg hos en af de cirka 200 tilmeldte svineproducenter i løbet af projektets første par uger. Vi vil dog fortsat opfordre alle interesserede til at tilmelde sig, da signalværdien er vigtig. Jo flere skilte vi kan få op, jo kraftigere et signal sender vi til omverdenen om, at vi intet har at skjule. Tilmelding foregår via Danske Svineproducenters hjemmeside, hvor vi også har samlet alle relevante oplysninger om besøgsregler osv. ■

HUSK DANSKE SVINEPRODUCENTERS GENERALFORSAMLING SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

Torsdag den 20. januar 2011 i Fredericia Messecenter

Den gamle ruin blev Af Søren Schovsbo

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan få byggetilladelse, så byg løs og ignorer alle myndighedernes protester. Omtrent sådan kan man lidt provokerende udlægge resultatet af en af Naturklagenævnets seneste afgørelser. Sagen handler om genopførelsen af et nyt enfamiliehus klods op af en landbrugsejendom i Nordjylland. Sidst i januar 2008 dumpede en ansøgning om byggetilladelse ind ad brevsprækken hos Brønderslev Kommune. Ansøger ville have lov til at erstatte en gammel faldefærdig landejendom med et nyt enfamiliehus, hvilket kan være svært at få lov til, når byggeriet skal foregå i åbent land. For at afgøre sagen var kommunens folk nødt til at besigtige ejendommen, og besøget fandt sted kun et par uger efter, at kommunen havde modtaget ansøgningen om byggetilladelse. Her mødte der sagsbehandlerne et overraskende syn. Byggeriet var allerede for længst gået i gang. Alle eksisterende bygninger var fjernet, og opførelse af ny beboelse og garage var påbegyndt. Brønderslev Kommune gav påbud om straks at stoppe det ulovlige byggeri, men det skete ikke. Byggeherre fortsatte ufortrødent og huset er i dag stort set færdigt. Selvom handlingen kan virke voldsomt provokerende på omgivelserne, lader det til, at strategien har båret frugt. Naturklagenævnet har netop omstødt Brønderslev Kommunes afslag på byggetilladelse og tilladt byggeriet. Afgørelsen er godt hjulpet på vej af, at det ikke har været muligt at vurdere den tidligere bebyggelse, fordi den simpelthen var fjernet, inden myndighederne fik lejlighed til at vurdere den. Tom og forladt

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

Brønderslev Kommune brugte meget tid på sagen, inden den efter godt et halvt års sagsbehandling gav afslag på byggeansøgningen. Der har været afholdt nabohøring, og sagen har tre gange været oppe at vende i kommunens Teknik- og Miljøudvalg. Særligt spørgsmålet om, hvorvidt ejendommen havde været beboet de seneste tre år fyldte meget i den korrespondance, som fulgte mellem ansøgers advokat, de nærmeste nabolandmænd og kommunen. Alle havde de hæftet sig ved reglen om, at der ikke kan meddeles tilladelse til genopførelse, såfremt en ejendom har stået

tom og været forladt i mere end tre år. Ansøgningen skulle i så fald behandles på lige fod med en ansøgning om opførelse af helt ny bebyggelse på tom grund, hvilket ville blive meget vanskeligt at få lov til.

Ejendommen på billedet blev i 2007 solgt og siden revet ned. Trods protester fra Brønderslev Kommune byggede den nye ejer et nyt enfamiliehus på grunden, og han har nu fået Naturklagenævnets godkendelse af byggeriet.

Elregninger, vandaflæsninger, folkeregistertilmeldinger, høringssvar samt diverse fotos blev derfor gransket nøje for at fastslå, om og i hvilket omfang de gamle bygninger havde været beboet. Men parterne kunne tilsyneladende have sparet sig deres anstrengelser. Som det senere viste sig, lægger Naturklagenævnet nemlig meget mere vægt på, hvorvidt de nu for længst nedrevne bygninger var af værdi, dengang de stadig eksisterede. - Konklusionen om, at sagen skal behandles som ansøgning om ny bebyggelse, forudsætter, at den hidtidige bygningsmasse ikke repræsenterede nogen værdi, eller at ganske særlige omstændigheder i øvrigt taler mod en tilladelse, skriver nævnet i sin afgørelse og fortsætter: - Det er ikke muligt at vurdere den tidligere bebyggelse, da den var fjernet, inden Brønderslev Kommune traf afgørelse. Ud fra det fotomateriale der blev udarbejdet i forbindelse med, at ejendommen blev udbudt til salg og købt af den nuværende ejer må det imidlertid lægges til grund, at bygningen, inden den blev fjernet, repræsenterede en vis

pludselig en ny nabo værdi, der efter Naturklagenævnets praksis som udgangspunkt ville medføre, at der var blevet meddelt landzonetilladelse, såfremt denne var søgt, inden bygningen blev fjernet. Selvom nævnet indrømmer, at tidligere fotos af ejendommen synes at underbygge oplysningerne om, at huset de seneste år har stået tomt eller kun har været benyttet i meget begrænset omfang, tillægger nævnet ikke oplysningerne afgørende betydning og fastholder altså, at byggeriet skal tillades. Med sin afgørelse underkender nævnet ikke blot Brønderslev Kommunes afgørelse, det støder også naboernes retsfølelse. - Vedrørende værdikriteriet bør man hæfte sig ved, at værdierne skubbes sammen med en bulldozer og brændes af. Til Dronninglund by er der cirka 4 km, hvor en billig byggegrund på 900 m2 koster 245.000 kroner plus tilslutning 105.000 kroner. Grunde på 2000 til 3000 m2 koster 600.000 til 800.000 kroner plus tilslutning. Denne ejendoms areal er 4889 m2, og den blev solgt for 310.000 kroner. Prisen på ejendommen har således været så lav, at der har været rigeligt til overs til at dække omkostningerne til bulldozeren, siger en af de berørte naboer, Niels Chr. Borup, der nu har skrevet til Naturklagenævnets formand og anmodet nævnet om at genoverveje sagen. Det er der imidlertid ikke meget, der tyder på, at Naturklagenævnet vil. Nævnet er tidligere blevet underkendt i Landsretten, da det vurderede, at en gammel faldefærdig bygning var værdiløs.

forelagte materiale var væsentligt dårligere end den vi har set i den aktuelle sag. Vi vurderede dengang, at bygningen måtte anses for at være en ruin, men vi tabte i retten. Jeg nævner det bare som eksempel på, at domstolene har ment, at der skal rigtig meget til, for, at man kan anse et hus for at være en ruin, siger Jytte Petersen, der er fuldmægtig i Naturklagenævnet. Hun forstår godt, at den nordjyske landmand kan føle sig provokeret af sin nye nabos ageren, men fastholder, at naboen også ville have fået sin byggetilladelse, hvis han havde ventet med at bygge sit nye hus, til sagen var færdigbehandlet. - Det var da en meget uheldig fremgangsmåde, og jeg kan da også huske, at det ikke ligefrem var noget man roste ham for. Men der har jo i mange, mange år ligget et hus det pågældende sted. Huset har indtil for ikke så mange år siden været fast bolig for personer, og det er ikke senere faldet totalt sammen. Dermed er man i en situation, hvor nævnet - hvis der var blevet søgt, inden der var sket noget – også ville have givet tilladelse, siger Jytte Petersen og tilføjer: - Vi kan alle sammen være enige i synspunktet om, at det er kritisabelt, hvis man ved at tage sig selv til rette, opnår tilladelse til noget, man ellers ikke ville have fået. Men jeg kan jo ikke sige andet end, at man efter bedste opfattelse har vurderet det her som en sag, hvor man også selvom der ikke var sket en fjernelse af de gamle bygninger, ville have givet en tilladelse ud fra den dokumentation der var i sagen. ■

Ikke en ruin

- Sagen drejede sig dengang om en bygning, der ud fra det

Tican a.m.b.a. . Strandvejen 6 . 7700 Thisted . 9919 2333 . www.tican.dk

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

Lokalt kendt – ud over alle grænser...

Nyt fra VSP Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Sikkerhedsvask af transportbiler fra udlandet

Fødevareministeriet har fjernet kravet om vask af udenlandske transportbiler. Derfor er DANISH produktstandard er blevet udvidet med en DANISH transportstandard, hvor hovedformålet stadig er at svinesektoren selv sikrer , at alle transportbiler fra udlandet får en sikkerhedsvask inden de henter grise i danske besætninger. Gødningsrester på transportbiler udgør den størst risiko for indslæbning af uønskede sygdomme i danske besætninger. Stikpøveundersøgelser har vist, at selvom det er et EU krav at lastbilerne skal rengøres efter en transport, kan der findes rester på ca. 8 pct. af bilerne. Endvidere er det af betydning at vaskehallerne placeres ved grænsen, så der i en situation med forhøjet veterinært beredskab kan laves en effektiv smitttebarriere. I en krisesituation er det planen at Fødevareministeriet skal overtage kontrol og styring af ordningen. DANISH transportstandard er en hel central del af svinebranchens veterinære beredskab, som har til formål at opretholde den bredest mulige markedsadgang for avls- og brugsdyr samt svinekød overalt i verden. Derfor har VSP ansøgt Svineafgiftsfonden om midler til dækning af udgifterne til kontrol og vask. Brug kun DANISH godkendte transportører og læs mere på www.danish.lf.dk

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

• Kan overføres fra gris til menneske, men kun sjældent fra menneske til menneske • OG den er ikke fødevarebåren (er fundet på svinekød, men opfattes ikke som en risiko) Udbredelse og forskning

Forekomst af MRSA CC398 i Danmark kendes ikke præcis, men fra screnningen af deltagerne på Kongressen i Herning 2008 ved vi, at der var 3,1% positive medarbejdere i svineproduktionen En EU-baselineundersøgelse (2007) af støv fra danske besætninger viste 3,5% positive produktionsbesætninger (støvprøver) og 0% positive i avl og opformering DANMAP rapporten for 2009 viste 13% af slagtesvin på slagteriet (svarende til ca 13% af undersøgte besætninger). På denne baggrund vurderes det at 10 -15 % af danske besætninger er smittede. Der er kendskab til en smittet avlsbesætning. Igangværende undersøgelser af svinebesætninger i Danmark:

• Forskningsprojekter til afklaring af smitteforhold og om smitteniveauet kan nedsættes bl.a. ved driftsændringer og/eller ændringer i antibiotikaanvendelse (mindre antal besætninger) • Plantedirektoratets velfærdskontrol (prøver udtages i ca. 250 besætninger)

MRSA - et arbejdsmiljøproblem

Nysmitte af besætninger

På det seneste har der - bl.a. i Operation X - været ekstra fokus på MRSA , der er en samlebetegnelse for multiresistente stafylokok-bakterier (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus). Der grisetyper og mennesketyper. MRSA kan findes i næsehulen hos nogle mennesker, som raske smittebærere. MRSA er typisk kun et problem for immunsvækkede samt ved operative indgreb, hvis såret inficeres. Hvis lægerne er klar over, at man er bærer af MRSA kan de vælge antibiotikatyper, der er fuldt virksomme over for MRSA.

Den reelle risiko ved de forskellige introduktionsmåder er p.t ikke kendt. Det må dog vurderes at smittede grise udgør den absolut højeste risiko, men også smittede mennesker udgør formentlig en ikke helt uvæsentlig risiko (hoste og nysen vil formentlig relativt let udløse en aerosol med MRSA, der kan smitte grisene). Rotter er vist at kunne bære MRSA. Luftbåren smitte mellem besætninger vurderes til at spille en meget lav risiko, hvis overhovedet.

Grisens MRSA kaldes MRSA CC398:

• Findes på grise (hud, næse) og i støvet, har ikke væsentlig for grisens sundhed.

Deklaration – er det muligt?

I dag påvises MRSA ved at undersøge næsesvaberprøver fra grise/mennesker eller støvprøver fra besætninger. Der er tale om relativt dyre undersøgelser pr. prøve (ca. 250-500 kr/prøve).

Der er fra producentside rejst ønske om, at VSP undersøger mulighederne for et deklarationssystem nærmere, hvilket bestyrelsen også har besluttet. For at en deklarationsordning kan komme på tale skal undersøgelser klarlægge: • Hvilke og hvor store risici udgør de enkelte forhold, der kan smitte en besætning? • Udvikling af en pålidelig og billig testmetode (specielt til fri-testning) • Herudover skal der naturligvis tages stilling til om hvor mange forskellige infektioner, det giver mening at deklarere for – i fremtiden kommer der formentlig flere ”MRSA” til og kan det håndteres sammen med alle de andre svinesygdomme, man også gerne vil håndtere. I denne forbindelse skal det understreges at vi ikke er bekendt med lande, der har gennemført screening af samtlige besætninger og kører med en deklarationsordning. Sanering – er det muligt ?

Med det nuværende vidensniveau kan dette ikke anbefales. For at saneringer kan komme på tale skal forholdene nævnt under deklaration være afklaret og herudover skal undersøgelser klarlægge: • Er det muligt at rense staldmiljøet for MRSA (hvor godt overlever MRSA uden for grisen)? • Hvordan kan man være sikker på at indkøbe nye grise uden MRSA? • Er det kun muligt at totalsanere eller kan delsanering komme på tal? • Hvad er riskoen for reinfektion? Oplysning til købere, medarbejdere og krav om biologisk arbejdspladsvurdering (APV)

Omdømmeworkshops og spørgeundersøgelse på Kongres for Svineproducenter 2010

Fra de to workshops, der blev gennemført på Kongres for Svineproducenter 2010 kan følgende pointer/forslag fremhæves. Der er stor interesse for at forbedre branchens omdømme, og deltagerne var meget fokuseret på at de gode historier om svineproduktion og ikke mindst de personer, der er er beskæftiget bliver præsenteret og fortalt gennem tv, kampagner og reklamer Deltagerne var også indstillet på, at svineproducenterne selv skal arbejde med dyrevelfærd og værdier og være rollemodel overfor medarbejdere, samfund og i Erfa-grupper. Ud fra afstemningen kan de konkrete forslag fra workshop deltagerne grupperes i prioriteret rækkefølge: 1. Reklamer/ TV spots / livetv med ’rigtige’ svineproducenter og staldmedarbejdere. 2. Styrket medieberedskab i L&F til håndtering af pressen 3. Åbne stalddøre – styrket åbent landbrug med Drive in –gårde, Kig ind stalde, flere skolebesøg, 4. Arbejde med værdier på staldgangen (Finde gode rollemodeller og forbilleder samt sætte branchestandarder) 5. Gode historier om den levende gris på produkterne og emballagen, altså et samarbejde på tværs af værdikæden. 6. Kommunikation i jordhøjde - Flere gode historier i medierne om dyrevelfærd, nicheproduktion og svineproduktion i det hele taget 7. Online aktiegris dvs. mulighed for at følge opvækst af den gris, man senere får i fryseren. 8. VSP – medarbejdere, der arbejder i ’marken’ med image 9. Flere undervisningsmaterialer 10. Bruge kendte personer til at profilere svinesektoren

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

MRSA må primært betragtes som et arbejdsmiljøproblem, da grisene ikke bliver syge og der ikke er problemer med fødevaresikkerheden og smitte via svinekød. Men den er stadig sjældent forekommende i danske svinebesætninger og derfor vurderes det, at der i positive besætninger er oplysningspligt overfor personalet og overfor købere af dyr. VSP´s vejledning til smittede besætninger kan findes på hjemmesiden www.vsp.lf.dk.

Denne vejledning er under revidering, bl.a. med vejledning om hvordan MRSA håndteres i forbindelse med udarbejdelse af den lovpligtige biologiske del af en arbejdspladsvurdering (APV). I smittede besætninger er personlig hygiejne vigtig og VSP følger og støtter op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Nyt fra VSP Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Spørgeundersøgelser

I de tre figurer ses en sammenstilling af en Gallup undersøgelse, som VSP fik lavet i oktober 2010 og den spørgeundersøgelse, som blev gennemført på årsmødet 2010. Der var 340 besvarelser fra årsmødedeltagerne. Generelt kan det konkluderes at danskerne mener svinesektoren benytter sig af moderne teknologi, mens de ikke har et uklart og manglende indtryk af fremgangen med hensyn til miljø og dyrevelfærd. Der er således gode

muligheder for at hæve vidensniveauet og forbedre danskernes syn på svinesektoren. Svineproducenterne (kongresdeltagerne) mener derimod – ikke overraskende - at det også er gået meget fremad på disse områder. Endelig kan det konkluderes at svineproducenterne tror, at danskernes opfattelse er mere negativ end den rent faktisk er. ■

1. Er dansk svineproduktion et erhverv, hvor moderne teknologi spiller en stor rolle?

3. I hvilken grad har dansk svineproduktion reduceret forureningen de sidste 10 år?

TEKNOLOGI

FORURENING

100 %

Enig

I høj grad

Overvejende enig

90%

I nogen grad

80%

Ved ikke

80%

Ved ikke

70%

Overvejende uenig

70%

I ringe grad

60%

Uenig

60%

Slet ikke

50%

40%

30%

20%

10%

0% Kongres deltagerne mener

Kongres deltagerne tror flest danskere mener

Danskerne mener (Gallup)

Kongres deltagerne mener

2. Har dansk svineproduktion forbedret eller forværret dyrevelfærden de sidste 10 år? DYREVELFÆRD 100 %

Meget forbedret

90%

Lidt forbedret

80%

Ved ikke

70%

Lidt forringet

60%

Meget forringet

50%

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

100 %

90%

40% 30% 20% 10% 0% Kongres deltagerne mener

Kongres deltagerne tror flest danskere mener

Danskerne mener (Gallup)

Kongres deltagerne tror flest danskere mener

Danskerne mener (Gallup)

Den hurtige, den billige og den virkelig gode miljøgodkendelse Af Maria Katja Jensen, Teamleder for LRØ MiljøTeam

Hvilken miljøgodkendelse vil du gerne have? Skal det bare gå stærkt, skal det være billigt eller skal du kunne leve længe med den? Alle tre er ok! Det er et spørgsmål om behov. Nogle gange er det bare vigtigt at få en hurtig miljøgodkendelse, så der hurtigt kan blive produceret nogle grise. Dette er ofte prioriteringen, når der er tale om en lille besætning i eksisterende bygninger. Det kan godt være, at hastværket har medført, at man skal leve med lidt flere restriktioner, men den øgede indtjening/det mindre driftstab medfører, at beslutningen var rigtig. Den billige godkendelse kræver, at ”alt går lige ud ad landevejen”. Der er ikke råd til ændringer af projektet undervejs eller ”fintænkning” i valg af virkemidler til ammoniakreduktion eller lignende. Ansøgningen skal følge kommunernes administrationsgrundlag, så der heller ikke skal diskuteres med dem. Kort sagt, så kræver det, at ansøgeren er meget afklaret med hensyn til hvilket projekt, der søges om og, at kommunen umiddelbart kan godkende projektet. Et eksempel kunne være en slagtesvineproduktion på bar mark, væk fra alt miljøfølsomt. Den virkelig gode miljøgodkendelse er en del af en stra-

Fakta

Fakta Miljøgodkendelsen er et sæt spilleregler. Vilkårene er reglerne – det er dem der skal følges. Resten af miljøgodkendelsen er en beskrivelse af, hvordan og hvorfor kommunen er kommet frem til vilkårene.

Fakta Kommunen har pligt til at arbejde for, at der gives en miljøgodkendelse. Når en husdyrproducent søger om at udvide/ændre sin besætning, så skal kommunen behandle ansøgningen med henblik på at give en godkendelse. Kommunen må kun give afslag, hvis der ikke kan stilles vilkår, der sikrer, at husdyrproduktionen kan drives, så den ikke påvirker omgivelserne på en måde som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, eller hvis der ikke anvendes bedste tilgængelige teknik.

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

Samarbejd med kommunen og vær opmærksom på din ”ret og pligt”. Du er borger i kommunen og skal behandles på lige fod med alle andre borgere. Samtidig er du virksomhedsejer og skal sikre, at din virksomhed lever op til nogle miljøkrav, som lovene beskriver og kommunerne administrerer. Kommunerne skal ligeledes sikre, at du får mulighed for at drive din virksomhed – dit levebrød – hvis du lever op til de krav kommunen stiller.

tegi. Den giver plads til fremtidige udvidelser og indeholder vilkår, som er overvejet nøje og er et resultat af et godt samarbejde med kommunen om, at der kun stilles vilkår som er nødvendige og som kan indarbejdes i et funktionelt landbrug. Denne godkendelse vil fungere som et sæt spilleregler der er simple, logiske og, hvis de overholdes, giver fred til at drive landbruget hensigtsmæssigt. For at opnå denne slags godkendelser kræves det, at muligheder og begrænsninger for ejendommen/ejendommene, der skal godkendes, er blotlagte, og at kommunen har udmeldt hvilke miljømæssige udfordringer, der skal overvindes. Metoden til at klare de miljømæssige udfordringer er det, der giver vilkårene, og det vil kræve faglig kompetence – og nogle gange både tålmodighed og stædighed, at sikre vilkår, der er til at leve med. Det tager tid og det koster, men investeringen er fornuftig, hvis denne godkendelse er begyndelsen på virksomhedens udvikling. ■

Vask hænder efter kontakt med dyr at blive smittet med resistente bakterier

besøg i dyrestalde med kalve og køer. Upasteuriseret mælk og mælkeprodukter er også kilde til VTEC infektioner. Det gælder specielt for Campylobacter og VTEC, at der kun skal få bakterier til for at give sygdom. Sygdom forårsaget af Campylobacter og VTEC ses hyppigst hos 1- til 4-årige børn.

under gårdbesøg.

Klappegeder og kælegrise

Nogle aviser har i forbindelse med projekt Åben Stald skrevet om risikoen for

Vi har af den grund kontaktet både Sundhedsstyrelsen og Embedslægerne i Midtjylland for at give jer de bedst mulige anbefalinger ved besøg i staldene. Generelt bør der være skiftetøj og gummistøvler til rådighed for besøgende samt mulighed for grundig håndvask efterfølgende. Det er vigtigt at vaske hænder efter kontakt med dyr for at undgå smitte med sygdomsfremkaldende bakterier. Gårde, hvor der er konstateret multiresistente stafylokokker MRSA cc 398, ikke må have besøg af skoler og institutioner. Bakterier kan overføres fra dyr til mennesker

Ved nærkontakt med dyr eller med gødning fra dyr vil der altid være en risiko for, at der kan blive overført bakterier fra dyr til mennesker. Bakterierne kan overføres fx via hænderne. Der kan være bakterier, som er udbredt i miljøet, og som dermed også kan være på dyrene og i dyrenes gødning. Det kan være sygdomsfremkaldende bakterier som Salmonella, Campylobacter og verotoksinproducerende E. coli (VTEC), herunder VTEC O157. Salmonella fra høns

Salmonella kan bl.a. overføres til mennesker fra høns og æg, fx hvis man er en tur i hønsehuset for at samle æg. Selvom man ikke har rørt ved hverken høns eller æg, kan man have fået hønsemøg på sko eller støvler, og det kan nemt komme på fingrene, når man tager fodtøjet af.

Flere og flere daginstitutioner har forskellige dyr (høns, kaniner, geder, får, kalve, fugle, grise m.m.), som børnene kan være med til at fodre, passe og pleje. Det er også almindeligt udbredt, at børnehaver og skoleklasser tager på besøg i skolelandbrug eller på besøgsgårde. Herudover har børn mulighed for at komme i nærkontakt med dyr i zoologiske haver, på dyrskuer, på bondegårde, i dyreparker m.v. Endelig er der kæledyr i mange private hjem. Dette giver alt sammen gode muligheder for, at børn kan lære at omgås dyr og få en bedre forståelse af, hvor fx mælk og æg kommer fra. Men denne kontakt indebærer imidlertid en risiko for smitte af børnene. Fødevarestyrelsen har derfor vurderet, at der er behov for at sætte fokus på især børns håndhygiejne efter kontakt med dyr. Tænk på børns håndhygiejne – også efter kontakt med dyr

For at undgå at børn bliver syge efter kontakt med dyr og fx efter indsamling af æg hos høns, udskiftning af strøelse i stalden eller tømning af kattens bakke, bør man sørge for, at børnene får vasket hænder bagefter. Hvis børn ikke tydeligt kan se, at deres hænder er beskidte, springer de ofte håndvasken over. Man skal derfor huske børn på at vaske hænder. Det gælder også efter kontakt med dyr, og er specielt vigtigt, inden børnene spiser mad. På den måde kan man undgå at overføre bakterier fra hænderne til maden eller munden. På besøgslandbrug er der regler for, at børn under 5 år skal være under opsyn, at besøgende vasker hænder efter kontakt med dyr og endelig, at de besøgende ikke må bydes på upasteuriseret mælk eller mælkeprodukter. ■

Bakterier hos hunde og katte

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

Kæledyr er en kilde til Campylobacter-infektion hos mennesker. Bakterien findes jævnligt hos hunde og katte, særligt hos hvalpe og killinger. Tal fra Statens Veterinære Serumlaboratorium for år 2000 viser, at 16% af de undersøgte hunde og 11% af de undersøgte katte var smittede med Campylobacter, og Dansk Zoonosecenter peger på kontakt med kattekillinger som en smittefaktor i forbindelse med Campylobacter-patienter. Flere udenlandske undersøgelser har tilsvarende peget på kontakt med hundehvalpe. Få bakterier kan gøre mennesker syge

VTEC kan også smitte mennesker ved direkte kontakt med dyr – særligt drøvtyggere. Det har man set i andre lande, fx Sverige, England og USA, hvor børn er blevet syge efter

Man skal vaske hænder: ☛ Når man har rørt ved dyr. ☛ Før man begynder at lave/spise mad. ☛ Efter toiletbesøg. ☛ Når man har rørt ved æg, råt kød, fjerkræ, fisk og grønsager med jord på. Sådan vasker man hænder: ☛ Skyl hænderne i varmt vand. ☛ Vask dem med sæbe i ca. 15 sekunder. ☛ Skyl hænderne rene. ☛ Tør hænderne i et rent håndklæde.

Spørge kassen

Den ny anmeldeordning

Sanktionering af sager om overproduktion

Der er en del snak omkring den nye anmeldeordning i forhold til miljøgodkendelser. Ordningen er på vej, men rammerne for ordningen er ikke på plads endnu. Der er dog stillet et spørgsmål til miljøminister Karen Ellemann om, hvor mange og hvilke ejendomme, der bliver omfattet af ordningen. Svaret er, at det umiddelbart vil være etablering af gyllebeholdere og ensilagepladser der bliver omfattet. I forhold til selve stalden vil det være ændringer i indretningen som følge af nye dyrevelfærdskrav, såsom løsgående søer i 2013 samt skift i dyretype, der kan forventes omfattet af ordningen. Man skal ikke regne med at kunne foretage væsentlige bygningsmæssige ændringer, ligesom fordampning, lugt m.m. skal være uændret eller reduceret.

Fra tid til anden kan man komme til at køre lidt for hurtigt eller producere flere grise, end der er givet tilladelse til, men hvordan sanktioneres det? Miljøstyrelsen har her i efteråret udsendt et notat omkring sanktionering af sager om overproduktion. Som udgangspunkt findes der i dag ingen retspraksis der viser, hvordan bødeniveauet skal beregnes. Miljøstyrelsen henviser dog til retspraksis fra dambrugsområdet, hvor man har konfiskeret fortjeneste samt givet en bøde. Bøde bør, ifølge Miljøstyrelsen, som minimum udgøre ¼ af den opnåede fortjeneste ved overtrædelsen. Nu kan man jo så sige, at vi ikke har tjent penge de sidste år, så overproduktion kunne betyde penge tilbage, men den går ikke. I notatet henvises nemlig til DB 1 tal fra Videncentret for Landbrug. Her var DB 1 for et slagtesvin 85 kr i 2008 og 120 kr i 2007. Hvis der som nævnt bliver lagt ¼ oven i som bøde, koster det således 106 kr. pr. slagtesvin i 2007 og 150 kr i 2008. Når kommunerne skal vurdere, om produktionen på en ejendom har været for stor, skal de se på en ”flerårig” periode, og denne defineres som værende på 2 til 3 år. Her vil de ofte bruge planperioderne fra gødningsregnskaberne, men i nogle tilfælde kan man argumentere for at anvende regnskabsåret. Det skal dog igen nævnes, at der ingen retspraksis er på området, så ovenstående er ”kun” Miljøstyrelsens oplæg på området. ■

Varsling af tilsyn

Hvordan er reglerne for kommunernes miljøtilsyn, og er de altid varslet? Følgende svar er fra Miljøstyrelsens hjemmeside. Hovedreglen er, at man skal varsles skriftligt 14 dage inden tilsynet, og det sker da også i ca. 90 % af de tilsyn som kommunerne gennemfører. I nogle tilfælde kan man dog undlade at varsle, og derudover er der mulighed for at forkorte varslingen på 14 dage. En forkortelse af varslingsperioden kan ske ved, at kommunen henvender sig til virksomheden, som giver sit samtykke til, at tilsynet sker inden de 14 dage. Samtykket kan være skriftligt eller mundtligt.

SVINEPRODUCENTEN SVINEPRODUCENTEN 66 •• 2010 2010

?????? ?

Software til svineproducenter

PocketPigs

MultiReader

• EDB-program til svineproducenter samt rådgivere. • Planlægning, management styring, kontrol, simulering og analyse. • Medicinregnskab. • Integration til håndterminal, transponderfodring og fodercomputere. • Avanceret analyseværktøj med 3 dimensionel grafik. • Besætningssammenligning.

• Håndterminalprogram til Windows CE. • Sikrer at alle relevante so-, smågrise- og slagtesvinedata er lige ved hånden. • PocketPigs gør det nemt at bruge arbejdslisterne til: – Medicinregistrering – Drægtighedstest – Kuldudjævning – Foderjustering • Automatisk opdatering af data i WinSvin via trådløs net eller GPRS (biltlf.)

• Aflæsning af elektroniske øremærker. • Trådløs kommunikation med Pocket PC (via Bluetooth). • Dyrets information vises på MultiReaderens display samt det pågældende sokort på Pocket PC’en. • MultiReaderen gør det nemt at bruge arbejdslisterne i Pocket PC’en.

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2010

Mere end 20 års erfaring i udvikling af softwareløsninger til svineproducenter, konsulenter og grovvarebranchen.

AgroSoft®

Tlf.: 76 90 22 22 • Fax: 75 80 17 77 • www.AgroSoft.dk

&Co 7580 2288

WinSvin

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

Vi har løsningen – det er nemmere end du tror