Svineproducenten

1

Nr. Februar 2009 35. årgang

Svineproducenten

I kan ikke slå os ihjel, - vi er en del af jer selv . . . 3 Godt man ikke er et muldyr – eller er man? . . . . . . . . . . 4 Hvad mener du om løsgående diegivende søer? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Genoptagelse af skuldersårssager . . . . . . . . 9 Hvad koster grisen i Tyskland? . . . . . . . . . . . . . . 10 Omkostninger ved svineproduktion – en international sammenligning . . . . . . . . . 12 Hvad betyder landbruget for samfundet? . . . . . . . . . 14 Standardgrisen skal slagtes . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Skal du ud med gyllevognen? . . . . . . . . . . 18 Nu skal det være VII . . . . . 20 Nyt fra DSP . . . . . . . . . . . . 22 Ombudsmanden ser på sagen . . . . . . . . . . . 26 Spørgekassen . . . . . . . . . . 27

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse

Svineproducenten

Formand Torben Poulsen Nørbyvej 22, Velling 6950 Ringkøbing Mobil 2943 4510 formand@danskesvineproducenter.dk

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Næstformand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 hm@jyde.dk

35. årgang 2009

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170 Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte: Bestyrelsesmedlemmer Kristian Kappel Ydbyvej 119 7760 Hurup Mobil 2042 9055 kristiankappel@karby.dk Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 6049 9015 skalfarms@skalfarms.dk Paul B. Christiansen Nordborgvej 141 6430 Nordborg Mobil 26297898 solbjerggaard@c.dk

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

2

Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 21781541 torben@bakkebo.eu

Redaktion Hans Aarestrup, ansvarshavende.

Annoncer Sekretariatet Tlf. 7025 8070 E-mail: info@danskesvineproducenter.dk Udgivelse Svineproducenten udkommer medio måneden.

Hans Aarestrup Direktør hap@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7959 - 2222 3611

Anders Nørgaard Specialkonsulent Cand. agro. ano@danskesvineproducenter.dk Tlf. 7620 7955 - 2222 3610

Søren Schovsbo Journalist sch@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7953 - 2843 5157

Jette Harnbjerg Sekretær, information og medlemsservice jhn@danskesvineproducenter.dk

Artikler og andet stof skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden forud for udgivelsen.

Artikler og indlæg som fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for Danske Svineproducenters opfattelse.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendte manuskripter og forbeholder sig ret til at forkorte læserbreve m.m.

Annoncer indleveres som reproduktionsfærdigt materiale senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Denne dato er også sidste frist for afbestilling af annoncer.

Kontingent Aktive: kr. 2.895,-. Passive: kr. 2.895,-.

(1. år gratis for nyetablerede) Driftsledere: kr. 795,Ekstra-abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600

Af Torben Poulsen

Vi mener...

I kan ikke slå os ihjel, - vi er en del af jer selv

Som overskriften antyder, er underbevidstheden ved at forberede sig på en tur på barrikaderne. Det er få bønder, der kan huske, hvordan man laver en demonstration, men et eller andet er vi da nødt til at gøre.

Politikerne er åbenbart parate til at ”slagte” hvem som helst, bare det kan sikre dem genvalg, og når der nu er tilstrækkelig mange ”eksperter”, som har udtalt, at landbruget er gammeldags, sviner og kan undværes, så må det jo passe.

Vi skal ”work smarter, not harder”, vi skal være en IT-nation, vi skal leve af at sælge viden, vi skal skabe grønne vækstvirksomheder. Alt det skal vi og mere til. For et halvt år siden ville de fleste politikere give deres højre arm for at få del i den succes, der hed IT-factory. For alle disse nye industrier gælder, at de skal vise deres værd på den lange bane.

Der var en gang en bondemand, som bad sin karl om at fange mus. Karlen satte sig på en halmballe med en fork et sted, hvor der plejede at være mange mus. Da bonden et par timer efter spørger ham, hvordan det går, siger han: ”Godt. Når jeg har fanget tre mere, end de to jeg har været lige ved at fange, har jeg fanget 5”.

Problemet med alle politikernes smukke visioner er, at de ikke giver brød på bordet. Det har dansk landbrug gjort i mange år, og det kan vi fortsat gøre i mange år, hvis vi ikke bliver kvalt i reguleringer, kontrol, gebyrer og afgifter, som er opfundet af folk, som tror, at de kan leve af at snakke. Så må alle andre da også kunne, og mælk og kød må så bare komme fra et supermarked.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

Danmark er et suverænt landbrugsland. Vi har god flad jord uden alt for meget sump, klipper og skov.

Vi har i Danmark både evnerne og pligten til at producere fødevarer. Næst efter vores hoveder er landbruget vores vigtigste ressource.

Det er en helt afgørende erkendelse for de politikere, der nu arbejder målrettet på at underminere en af det danske samfunds kraftigste fundamentspiller. Hvis de ikke selv kan se det, er vi nødt til at gå på barrikaderne og fortælle dem det. ■

3

blækhuset Godt man ikke er muldyr

Af Torben Lundsgaard

– eller er man?

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

4

Ja, ja, vi kan sagtens grine af det stakkels muldyr, der er blevet lidt rigeligt belæsset, men jeg tror desværre, vi er mange svineproducenter, der føler os tynget på samme måde som muldyret er her, ikke mindst, når vi inden længe begynder at få vore regnskaber tilbage! Vi arbejder hårdt for at komme fremad, men når byrden bliver for tung, får vi alligevel ikke et ben til jorden.

Det er bare ikke godt nok. Vi kommer jo ingen vegne med de afregningspriser og det omkostnings-setup, vi bliver præsenteret for i disse år. Der er nogle slagterier og politikere, som skal til at finde ud af, hvordan de vil få muldyret ned på jorden, så det kan trække af sted med læsset igen!

Hmmm, - det blev så indledningen på mit første bidrag til blækhuset, med risiko for at blive opfattet som endnu en sur, gammel bonde, der mener, at alle dårligdomme er de andres skyld, men det anser jeg bestemt ikke mig selv for at være!

Dog kan det ind imellem godt være lidt svært at bibeholde det gode humør og lyse sind, men så er det godt, vi har muldyret.

Med hensyn til arbejdet i LADS’s bestyrelse vil jeg opfordre jer alle til at kontakte en af os fra bestyrelsen eller fra sekretariatet, hvis I mener, der er noget, vi skal arbejde videre med, eller der dukker aktuelle emner op, som I har input til. Vi er alle fyldte med gode idéer, men der kan hurtigt gå lidt ”det har vi prøvet” i den, hvis der ikke kommer indspark udefra.

Vi i LADS vil gerne fremstå som en aktiv og dynamisk

forening, hvor der bliver taget hånd om de problemstillinger vi som svineproducenter går og tumler med i dagligdagen.

Hjemme på min egen bedrift har alle mænd/kvinder lige været til FynVets årlige griseliga-afgørelse, hvor vi modtog en flot, blå vindertrøje for laveste dødelighed i klimastalden. Den placering er vi alle stolte over, og det giver selvfølgelig blod på tanden til næste års ligaløb!

Efter et par hektiske år, hvor udvidelse af vores bedrift har fyldt en hel del, bliver det nu rart at få ryddet op i krogene og få stabilitet på vores medarbejderområde, som både er en af vores store ressourcer, men som også nemt kommer til at fylde meget i dagligdagen, hvis det ikke fungerer medarbejderne imellem. Vi har selv lige haft lidt bøvl på denne konto, - det er nu løst, og vi har igen glade og motiverede medarbejdere, der yder hver deres store indsats for at få enderne til at nå sammen.

Afslutningsvis har jeg gjort en interessant iagttagelse.

Det dækningsbidrag, jeg ville have på mine slagtesvin, hvis de blev slagtet i Danmark, kan jeg lægge til på mine smågrise, som jeg eksporterer. Det vil sige, at jeg skummer DB for både slagtesvinet og smågrisen alene på salget af smågrisen, når den vel at mærke eksporteres. Derfor må Danish Crown endnu en gang vinke farvel til 480 slagtesvin, mens jeg vinker farvel til både bøvl og besvær med arbejdet med dette ugehold af slagtesvin.

Se så - det er da nemt at være svinebonde i Danmark! ■

HVORDAN LANDER GRISEN EFTER KRISEN? Vi starter din miljøansøgning i dag, så du er klar til opturen.

Tlf.: 70 27 07 45 • e-post: info@natureconsult.dk • www.natureconsult.dk

Hvad mener du om løsgående diegivende søer?

Løsgående diegivende søer står højt på den politiske dagsorden. En arbejdsgruppe under Justitsministeriet forsøger netop nu at klarlægge mulighederne, og vi er via Dansk Svineproduktion repræsenteret. Men også Dyrenes Beskyttelse er repræsenteret i arbejdsgruppen og presser på for ny lovgivning. Vi har spurgt bestyrelsesmedlemmerne i Dansk Svineproduktion om deres holdning til emnet.

Claus Jørgensen:

Michael Møller:

Valgt af Danske Slagterier Jeg er bange for, at det er et nødvendigt onde. Det er ikke noget, jeg som producent tror meget på, men vi er nødt til at se på det for at få politisk accept. Og jeg tror, det er bedre at vælge dialogen for at begrænse skaderne. Jeg tror aldrig, vi vil kunne opnå de samme produktionsresultater, der ligger i hvert fald mange timers forskning og venter foran os. Jeg er meget imod dansk enegang på området og vil appellere til, at vi får fælles EU-lovgivning. Men jeg tror, vi er nødt til at forholde os til, at det er et forbrugerkrav. Hvis ikke vi går ind i en dialog, bliver det et diktat, og så vil jeg hellere være med og få indflydelse.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

6

Erik Bredholt:

Valgt af Danske Slagterier Jeg vil overlade det til DSP’s formand og direktør at kommentere på DSP’s politik.

Valgt i Region 3 Vælger ikke at udtale sig om emnet. Bakker i stedet op om DSP’s formands udtalelse.

Boye Jensen:

Valgt af Danske Svineproducenter Det kunne da være fantastisk, hvis vi havde et system, der fungerer, men det nytter ikke at trække et krav om løsgående diegivende søer ned over hovedet på os, inden vi har et sikkert system - både økonomisk og for dyrene.

Henrik Buhl: Man kan ikke forsvare bare at sige, Valgt i Region 2 at fra 2010 så skal søerne være Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver et løsgående. krav. Spørgsmålet er, hvordan vi skal håndtere det. Hvis vi skal melde en dato ud, så er det langt ude i fremtiden, men jeg hører til gruppen af pragmatiske landbrugspolitikere, som ikke tror, vi får Mikael Andersen: meget ud af bare at sætte hælene i. Set i det lys er det ikke Valgt i Region 1 dumt at være proaktiv, men vi skal være meget forsigtige og Vi har brug for mere tid, så inventarfirikke love noget, som koster branchen en masse penge, vi ikke maer og svineproducenter kan blive færdige kan betale. Vi har ikke råd til særbyrder. Der var mange, der med det udviklingsarbejde, der skal gøres. Jeg ikke troede, vi kunne få løsgående drægtige søer til at funfrygter, at der bliver sat en dato for, hvornår systemet gere i praksis, og det skulle da være underligt, hvis vi ikke skal tages i brug, og at man ikke får lang nok tid til også kan få det her til at fungere, men det skal undersøat finde den rette løsning. Jeg har ikke set noget, som ges ordentligt, og der er lang vej endnu. Vores stærkeman ved virker, og som er til at passe grise i (for folkene i ste kort er viden, og det skal vi også bruge i denne stalden).

Det skal kunne fungere i det daglige, og det skal sag, så vi kan få lagt en realistisk tidsplan. Det kunne fungere for alle. Man kan ikke sammenligne situkorte af det lange er, at vi ikke har råd til ationen med omlægningen til løsgående drægtige søer, fejlslagne eksperimenter. for dengang havde vi flere velafprøvede systemer at vælge i mellem. Det findes ikke til de diegivende.

Henrik Mortensen:

Per Bach Laursen:

Valgt af Dansk Landbrug Valgt af Danske Svineproducenter Hvis man melder ud, at man overhoVi skal ikke have løsgående diegivende vedet ikke vil være med til det, så har man søer en dag før det er et EU-krav. Og vi meldt sig ud på forhånd. Vi kan godt sige, at vi vil skal passe meget på med, hvad vi melder ud. arbejde på det, men vi skal passe på med vores udmelVi skal arbejde videre med de forsøg, der alledinger, og det er vigtigt samtidig at ridse konsekvenserne rede er sat i gang, men vi skal ikke gå enegang, af et eventuelt krav op. Det er vigtigt ikke at forhaste tinog vi skal ikke gå ud og bruge en masse ekstra gene, for det kan let risikere at gå galt. Det kan betyde, at forsøgspenge nu. Det vil være det samme som at hvis ikke vi får løst den opgave, som nogle måske mener, vi har sige: Ok, vi skal nok finde ud af, hvordan det stillet dem i udsigt, så kan det blive enden på svineproduktion i her skal gøres. Der er nogle landmænd, som Danmark. Produktionen risikerer simpelthen at flytte. Det jeg nu afprøver det. Lad dem gøre det, og lad frygter mest er, at nogen vil forsøge at tvinge et krav igennem, os andre bruge deres erfaringer. for så bliver det ingen succes. Jeg tror, det bliver meget svært.

Vi har set nogle få landmænd producere i løsdriftssystemer Lindhart Nielsen, i dag, men er det udtryk for, at en hel industri kan? Det formand: tvivler jeg på. Men jeg synes da, at der skal investeres Valgt af Dansk Landbrug i den forskning, der skal til for at finde ud af, I virkeligheden er det meget enkelt. om det kan lade sig gøre.

Folketingspolitikerne har besluttet, at vi skal have løsgående diegivende søer, og så er det vores opgave at Torben få det til at fungere. Vores opgave er at skabe et system, Poulsen, næstformand: der er lige så konkurrencedygtigt som kassestierne. Du kan Valgt af Danske Svineproducenter sige, at vi nu har fået et vink med en vognstang fra politiVi skal kæmpe imod med næb og kerne, men vi forventer ikke, at der kommer lovgivning, før klør, og vi skal under ingen omstændigvi har et driftssikkert system. Først når 10 % af søerne går i heder have løsgående diegivende søer en driftssikre systemer, kan vi sige, at det er forsvarligt afprøvet. dag før resten af EU. Jeg har haft 1000 søer Man kan altid diskutere, om det er rimeligt, men det er pripå friland og skal aldrig have flere løsgående sen for at have en stor svineproduktion i et lille land. Jeg søer end dem, jeg allerede har haft. Det er er godt tilfreds med vores nuværende kassestier, men vi efter min bedste overbevisning den hurtigste må acceptere, at der er en politisk dagsorden, som vi måde hvorpå dansk svineproduktion bliver skal leve op til. Hvis bare vi får tiden, så plejer vi nedlagt som en betydende spiller på verat kunne leve op til det. Hvis det ikke lykdensmarkedet, hvis vi går med på det kes, flytter produktionen, og det er der her før resten af EU. ingen, som har interesse i.

Erik Larsen, første næstformand:

Claus Nørgård, næstformand:

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

Valgt af Dansk Landbrug Det lyder til at være et politisk krav, men vi er nødt til at slå koldt vand i blodet.

Der mangler testresultater, der viser et system, der fungerer. Vi kan ikke beslutte, at vi skal have løsgående diegivende søer, før vi har de testresultater. Og så skal vi passe på ikke at gøre noget i Danmark, før der sker noget på europæisk plan. Det vil gå hårdt ud over vores konkurrenceevne. Vi er nødt til at se tiden an i forhold til resten af Europa.

Omvendt er vi også nødt til at se på udviklingsmulighederne. Det ser jo ud til, at nogen kan få det til at fungere, men vi må holde fast i, at vi ikke har lovet nogen noget.

Valgt af Danske Slagterier Vi skal skynde os langsomt, men ikke læne os så meget tilbage, at vi ikke er med til at præge udviklingen. Vi skal være med til at udvikle staldsystemer, som er lige så driftsikre, som dem vi har i dag.

Politikerne vil skyde os i skoene, at tidshorisonten er for lang, men det er vigtigt at holde fast. Vi kan ikke påtage os flere udgifter for nuværende. Først når vi har systemet, kan vi diskutere, hvor hurtigt vi kan indfase det. Situationen er den, at hvis jeg skulle i gang med et større staldbyggeri i dag, ville jeg tage det med i overvejelserne rent arealmæssigt. Byggeriet skulle planlægges, så der var mulighed for at leve op til et eventuelt krav senere. Jeg er sikker på, at systemet bliver konkurrencedygtigt, fordi vi har det management, der skal til. Med de løsgående drægtige søer har vi fået nøjagtigt lige så gode resultater som i tidligere systemer. Driftsledelsen er bedre i Danmark, end den er i de andre lande, og det vil vi vinde på i længden.

Når vi får nogle driftssikre systemer, skal vi nok nå samme produktivitet.

7

Genoptagelse af skuldersårssager Advokat Uffe Baller gør her status over skuldersårssagerne og redegør for næste skridt i retning af at få tidligere bøder og domme annulleret.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

8

Af advokat Uffe Baller, INTERLEX Advokater

Efter de frifindende domme i Vestre Landsret i juni måned 2008 har jeg iværksat tiltag til at få tidligere domme og bødeforlæg for skuldersår genoptaget, ligesom jeg har arbejdet for at få verserende sager tilbagekaldt.

Disse tiltag har medført, at stort set alle verserende sager er trukket tilbage, hvilket er sket i erkendelse af, at der med Vestre Landsrets domme ikke længere er grundlag for domfældelse. Af samme grund har Fødevarestyrelsen fastsat nye og skærpede krav til beviser ved fremtidige politianmeldelser.

I afsluttede sager, hvor der foreligger en dom eller en indenretlig bødevedtagelse, skal genoptagelse ske ved begæring til en særlig retsinstans Den særlige Klageret, og jeg har indbragt sagerne for denne instans.

Anklagemyndigheden er repræsenteret af Rigsadvokaten, der har protesteret mod genoptagelse. Der foregår fortsat skriftveksling med Den særlige Klageret, hvis afgørelser næppe vil foreligge før om et halvt års tid. Jeg er optimistisk med hensyn til udfaldet i hvert fald i de sager, hvor skuldersåret er konstateret på slagteriet, idet der i så tilfælde er tale om afhelede skuldersår. Derimod er det tvivlsomt, om sager, hvor skuldersåret er konstateret ved kontrolbesøg

i besætningen, vil blive genoptaget. Denne gruppe udgør kun en meget begrænset del.

Langt de fleste bødeforlæg er vedtaget udenretligt, det vil sige betalt ”frivilligt” efter anklagemyndighedens fremsendelse af bødeforlæg. I denne gruppe har jeg korresponderet med såvel de enkelte politikredse, Statsadvokaterne og den øverste anklagemyndighed, Rigsadvokaten. Alle instanser har afvist genoptagelse.

Der er derfor kun én mulighed tilbage at indlede en retssag, som jeg mener, at man har gode udsigter til at vinde. Når 4 producenter blev frifundet i landsretten, fordi Fødevarestyrelsens administrationsgrundlag for udstedelse af bødeforlæg er fundet uegnet som strafgrundlag, og når anklagemyndigheden har taget dommene til efterretning og trukket de verserende sager tilbage, bør også afsluttede sager genoptages. Jeg støtter dette på en i strafferetten gældende lighedsgrundsætning.

Jeg har derfor aftalt med Danske Svineproducenter at indlede et sagsanlæg i udvalgte prøvesager for foreningens medlemmer, og samtidig vil jeg forsøge indgået en procesaftale, der skal sikre, at udfaldet får virkning også for medlemmer, der ikke har anlagt sag. ■

Komplette klimaløsninger - nu med varmesystemer

Med SKOV som partner er du garanteret optimale forhold i stalden optimalt staldklima, der fremmer høj produktivitet.

SKOV er hovedforhandler af Spiraflex varmesystemer, således at svineproducenten nu kun har en leverandør at henvende sig til, når det gælder klimaet i stalden.

SKOV leverer klimasystemer og produktionsstyring til hele verden.

Vore løsninger er avancerede, brugervenlige og tilpasset den enkelte kunde.

Svineproducenten_184x135_Spiraflex.indd 1

klima for vækst SKOV A/S Hedelund 4 • 7870 Roslev • Glyngøre Tlf. 72 17 55 55 • Fax 72 17 59 59 info@skov.dk • www.skov.dk

20-01-2009 10:58:57

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

Varme er en væsentlig del af den totale klimaløsning og sammen med køling og ventilation altafgørende for at kunne skabe et

9

Hvad koster grisen i Tyskland?

Af Hans Aarestrup

Det seneste år er der udkommet et par rapporter om det tyske smågrisemarked. Den ene er tysk og den anden er hollandsk. Et sammendrag af den hollandske rapport findes i augustnummeret 2008 af Svineproducenten.

Den tyske rapport beskriver prisdannelsen på smågrise i Tyskland, og det er den rapport, artiklen her tager udgangspunkt i.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

10

Den tyske svineproduktion har buldret derudaf de seneste år. Fra et niveau på omkring 800.000 slagtninger for bare få år siden, har man nu i enkelte uger været over en million, og i 2008 oversteg den tyske eksport vores. En del af denne eksport skyldes naturligvis, at det tyske kød fortrænges på hjemmemarkedet af kød fra Danmark og Holland.

En meget stor del af produktionen foregår i Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen (55 %). Rent faktisk kan området indskrænkes endnu mere, da produktionen er koncentreret i den vestlige del af Niedersachsen og i Westfalen.

Rheinlændere er gode til at more sig, men kan ikke passe grise (ifølge pålidelig kilde).

Her er der også en stor koncentration af slagterier.

Tyskerne selv er ikke i tvivl om, at branchens succes skyldes slagteriernes indbyrdes konkurrence. Det bekymrer dem meget, at de tre største slagterier nu tilsammen sidder på lidt over halvdelen. Ud over de tre store er der mere end 160 slagterier med over 20 ansatte. En del af hemmeligheden bag den tyske succes skal dog helt sikkert også findes i den billige arbejdskraft, som de har til rådighed på slagterierne, og deres store hjemmemarked.

Tyskernes problem er imidlertid, at de mangler smågrise til at fylde deres slagtesvinestalde med. De mangler netto cirka syv millioner smågrise pr. år. I 1996 var der balance.

Det tal vil stige fortsat, da kun få tyske soholdere er interesserede i at veksle deres nuværende situation med placering i en landsby, søer i bokse, ingen fremmed arbejdskraft og ingen gæld ud med et stort anlæg uden for byen med løs-

drift, fremmed arbejdskraft og fremmed finansiering. Hvis der skal ske udvidelser af soholdet i Tyskland, kommer initiativet ikke fra soholderne, men fra store slagtesvineproducenter som mener, de kan producere deres smågrise billigere, end de kan skaffe dem fra Holland og Danmark.

De tyske soholdere, som har en vis størrelse og som vil fortsætte, vælger at udvide med slagtesvin frem for at øge antallet af søer. Baggrunden for det er, at de ikke kan hamle op med de produktionsresultater og priser som hollændere og danskere kan præstere. Deres genetik er langt bagefter, og tyskernes forbehold for at lære af andres erfaringer vil gøre det svært for dem at indhente vores forspring, også selv om de har adgang til vores genetik. En stor del af de slagtesvineproducenter i Tyskland som vokser er på vores niveau hvad angår management i slagtesvinestaldene, og en del af dem er helt oppe på hollændernes (den sved).

Efter denne indledning vil jeg tillade mig at konkludere, at den danske smågrisepris også i fremtiden vil være påvirket af den tyske. Puljenoteringen har været det længe, og den beregnede notering overlever kun så længe, at den i gennemsnit når samme niveau. Det er naivt at tro andet.

Hvis den tyske notering bliver ved med at ligge en krone højere den danske, og den danske eksport fortsat stiger, så er den beregnede noterings dage talte.

Hvordan sættes prisen i Tyskland?

Der er et hav af forskellige noteringer, som bliver sat hver uge i regi af diverse landboforeninger og producentsammenslutninger.

Sæsonudsvingene i Tyskland giver altid de laveste priser i perioden august – oktober. Det skyldes dels, at udbuddet er størst, da løbningerne typisk lykkes godt i starten af året, og at slagtesvineproducenterne er tilbageholdende med at fylde staldene dels på grund af høsttravlhed, men også fordi priserne for slagtesvin altid er lavest i starten af året.

Tabel 1

Faktor Vægttillæg 25-27 kg /kg Vægttillæg 27-30 kg /kg Vægttillæg >30 kg Mængdetillæg / Fradrag pr. stk.

Kvalitetstillæg pr. stk.

Vaccination pr. Stk. (Myc. / PRRS) Andre tillæg pr. stk.

Transport pr. stk.

Interval (euro) 0,80 – 1,20 1,00 – 1,20 0,50 – 1,00 – 5,00 bis + 7,00 0,50 – 2,00 1,50 – 2,00 0,25 – 2,00 1,00 – 3,00

Den toneangivende notering i Tyskland er Niedersachsen-noteringen. Tidligere hed den Weser-Ems noteringen (og enkelte kan finde på at referere til den som ISN-noteringen, selvom ISN ikke har noget med den at gøre). De fleste af dem som indberetter til Niedersachsennoteringen stammer fra området mellem floderne Weser og Ems. Den anvendes i vid udstrækning som basisnotering for handel med danske, hollandske og ”østtyske” smågrise.

Landwirtschaftskammer Niedersachsen har ansvaret for den (de er en lidt halvoffentlig rådgivningsenhed med tilknytning til landboforeningen). Fra 35 indberettere modtager de hver mandag besked om den vejede gennemsnitpris for deres handler i den foregående uge fra mandag til søndag. Disse indberetninger bliver stikprøvevis kontrolleret.

På baggrund af de indberettede priser finder man medianen, som ikke er gennemsnitsprisen, men den ”midterste” pris. Alle omsætterne afgiver deres forventninger til den kommende uge. Alle informationer som indsendes inden mandag klokken 14 bliver der taget hensyn til. Mandag eftermiddag offentliggøres den pris som blev opnået i ugen før samt markedets forventning til den kommende uge. Hver uge indgår cirka 80.000 smågrise i statistikken.

Basisvægten er 25 kg, men i nogle sammenhænge bliver den korrigeret og oplyst som en 28-kgs pris. Det sker, fordi man for et par år siden besluttede, at nu skulle basis være 28 kg, men markedsdeltagerne snakker stadig 25-kgs pris. (det er store ting, at de nu snakker priser og tillæg i euro og ikke i D-mark, for det holdt ved længe efter det officielle skift). Der er et noteringsudvalg, som diskuterer de overordnede rammer. Udvalget består af to grisehandlere, to

producenter og en fra Landwirtschaft-kammeret. De tillæg som betales til noteringen ses i tabel 1.

Tillæggene til den officielle pris er i Tyskland noget højere end dem, vi opererer med i Danmark. I tabel 1 ses en oversigt, og afhængigt af, hvordan man lægger til og trækker fra, kan det blive ret store beløb.

Handelsmønstre

Rundt regnet 30% af smågrisene omsættes i faste griseringe. 50 – 60% håndteres af handelsmænd og producentsammenslutninger. 10 – 20% handles på spotmarkedet.

De tyske slagtesvineproducenter kan godt lide de danske smågrise, vores generelle sundhedsniveau og vores evne til at levere store portioner. Det er rigtigt solide salgsargumenter. De danske grise har ry for at være nemme at passe og levere gode produktionsresultater. På minussiden har de ry for ikke at give så gode slagteresultater, og da prisen i euro pr. slagtegris er et meget vigtigt nøgletal for mange tyske producenter, har det været lidt problematisk. Nu er der imidlertid ved at ske det, at det segment som også vil være aktive i fremtiden interesserer sig for totaløkonomi, og der klarer de danske grise sig godt.

Det meste af det, som kan siges om de danske smågrise, kan også siges om de hollandske. Vores stærkeste kort i forhold til hollænderne er sundheden. Men det er et problem at få kommunikeret, at vi på trods af, at vi skal forbi samlestaldene, har højere sundhedsstatus end hollænderne, som kører direkte fra besætningerne.

Der er masser af potentiale i de tyske marked, men der skal kæmpes for det. ■

I tabel 2 ses de gennemsnitlige tillæg, som er betalt af slagtesvineproducenterne i den opgørelse som ISN lavede i 2007.

Tabel 2

Smågrisetype Antal Antal leveringer

Hybridsmågris 61.166 299 Hollandske 7.913 17 Danske 5.898 13 Sydtyske 3.886 23 Øvrige 3.767 13 Ialt 82.630

Gennemsnitlig leverance 205 465 454 169 290

Gennemsnits- vægt 29,2 26,1 30,4 28,3 28,5

Gennemsnitligt tillæg 8,04 10,46 10,30 9,27 7,48

Noget af det mest markante er tillæggene for holdstørrelse. Folkene bag notering Schwäbish Gmund lavede i perioden fra januar 2006 til oktober 2007 en statistik over tillæggene i forhold til holdstørrelserne. De var rimeligt konstante til trods for, at grisene var markant dyrere i 2006.

Merpris i forhold til en gruppe med 100 stk.

Minus 7 Euro Minus 4 Euro 0 Plus 3 Euro Plus 6 Euro

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

Antal grise i gruppen fra 1 besætning Smågrupper under 50 grise Grupper med 50 grise Grupper med 100 grise Grupper med 200 grise Grupper med mere end 250 grise

11

Omkostninger ved svineproduktion - en international sammenligning Uddrag af artikel fra LEI analyseinstitut, som er en del af Wageningen University og Forskningscenter.

Oversættelse af Jette Harnbjerg

Det hollandske ministerium for landbrug, natur og fødesammenlignet med Danmark. Frankrig ligger på en tredjevaresikkerhed og den hollandske svineafgiftsfond Product plads, mens Tyskland, Polen og Spanien ligger klart lavere Board for Livestock, Meat and Eggs (PVE) bad LEI lave på listen med produktionsomkostninger, der er 0,20 euro en undersøgelse om udviklingen i den hollandske svineprohøjere. Produktionsomkostningerne i USA og Brasilien er duktions omkostninger. LEI har tidligere undersøgt denne betydeligt lavere. udvikling i produktionsomkostninger på vegne af PVE. Produktionsomkostningerne i den enkelte smågriseproDenne undersøgelse er baseret på samme metode og de duktion er 46 euro pr. smågris i Holland og 44 euro pr. samme lande. smågris i Danmark (25-kilos gris). Dermed ligger Holland Der er stor variation i produktionsomkostningerne fra på andenpladsen efter konkurrenten Danmark, med 2 euro resultaten van belang. Bedrijfsomvang blijkt in de zeugenhouderij beperkt ver bedrift til bedrift i Holland, hvilket skyldes forhold som pr. smågris. Sammenlignet med Tyskland, som er vores vigklarend te zijn, terwijl dit in de vleesvarkenshouderij niet goed is aan te geven arbejdseffektivitet, produktionsresultater, priser samt størtigste marked, er de hollandske produktionsomkostninger door ontoereikende data. Er is dus een sterke samenhang tussen arbeidspro relsen af bedriften. For sohold drejer det sig hovedsagligt på lignende bedrifter 5 euro lavere pr. smågris. I sammenductiviteit en de productiekosten in zowel zeugenhouderij als vleesvarkenshou om arbejdseffektivitet og produktionsresultater. derij.

For slagteligning med ”den typiske bedrift” er mange tyske bedrifter Daaruit volgt dat het voor een deel van de bedrijven relevant is om de svineproduktioner er hovedfaktorerne, udover arbejdseffekmindre og tillige mindre effektive, og forskellen i produktiarbeidsproductiviteit te verbeteren om hiermee de productiekosten te verlagen. tiviteten, priserne (på foder og smågrise) og produktionsreonsomkostningerne er klart større. Både Polen og USA har Figuur 1 geeft de opbouw van de kostprijs van varkens in de onderzochte sultaterne. For sohold synes størrelsen på bedriften at være relativt høje produktionsomkostninger i deres smågriseprolanden in 2007. mindre relevant hvad angår omkostningsforskelle, mens utilstrækkelige data gør det Figuur 1 Opbouw van de kostprijs per land in 2007 Figur 1 - Produktionsomkostninger i 2007 (Euro/kg slagtevægt) vanskeligt at vurdere relevansen af denne kg slatgewit faktor i slagtesvinebedrifter. Der er således en tæt sammenhæng mellem arbejdsef1.80 1,62 1,61 fektivitet og produktionsomkostninger 1,40 1,57 1.60 1,48 + 0,05 både i sohold og slagtesvinebedrifter.

1,40 1.40 Dette medfører, at det for nogle bedrifter er relevant at forbedre arbejdseffektiviteten 1.20 1,04 0,91 med henblik på at reducere produktions1.00 omkostningerne.

0.80 Figur 1 viser sammensætningen af 0.60 produktionsomkostninger for svin i de forskellige lande i 2007.

0.40

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

12

Sammenligningen i omkostninger viser, at Holland og Danmark var de billigst producerende lande i Europa i 2007. Men når man lægger omkostningerne for produktionsrettigheder oven i, står Holland i en ufordelagtig omkostningsposition

0.20 0.00 NL

FR

voer Foder kapitaal Kapital

DE

DK arbeid Arbejde overig Andet

ES

PL

US

BR

huisvesting Bygninger productierechten Kapitalrettigheder

Uit de kostenvergelijking blijkt dat Nederland in 2007 binnen Europa, samen met Denemarken, de goedkoopste producent is van varkens. Indien kosten van productierechten worden meegeteld, heeft Nederland echter een kostenachter stand ten opzichte van Denemarken. Frankrijk neemt een goede derde plaats in, terwijl Duitsland, Polen en Spanje met een circa 20 cent hogere kostprijs duide lijk op afstand staan van de eerstgenoemde twee landen. De productiekosten in de VS en Brazilië liggen aanmerkelijk lager.

7

De kostprijs van de afzonderlijke biggenproductie komt in Nederland uit op  6 en Denemarken op   per big gecorrigeerd naar 2 kg. In de ver meerdering moet Nederland de Deense concurrenten met  2 per big voor laten gaan. Ten opzichte van Duitsland, ons belangrijkste afzetland, ligt de Nederlandse kostprijs per big op vergelijkbare bedrijven   gunstiger. In verge lijking tot het 'typische bedrijf' zijn veel Duitse bedrijven in de praktijk kleiner en minder efficiënt en is het verschil in productiekosten duidelijk groter. owel o len als de VS hebben een relatief ongunstige kostprijs in de vermeerdering, in vergelijking met de kosten in de vleesvarkenshouderij.

duktion sammenlignet med omkostningerne i deres slagtesvineproduktioner.

Figuur 2

Bedrijfsvoerconversie van varkensproductie per land in

Figur 2 - Foderforbrug pr. kg. tilvækst 2007

3,3

3,24 I 2013 vil produktionsomkostningerne 3,21 3,2 (inkl. omkostninger for produktionsret3,14 tigheder og de forhøjede omkostninger i 3,1 3,03 forbindelse med diverse politiske tiltag) 3,00 3,0 være 1,51 euro pr. kg i Holland, altså 2,90 højere end i Danmark og Frankrig (hhv.

2,9 2,86 1,44 euro og 1,49 euro). Så selvom nogle 2,8 af Hollands konkurrenter inden for EU 2,75 også skal håndtere stigende omkostninger 2,7 som følge af politiske beslutninger, er kon2,6 klusionen, at Hollands situation omkring produktionsomkostninger vil forværres.

2,5 For at stå stærkt konkurrencemæssigt NL FR DE DK ES PL US BR inden for EU er det vigtigt, at der er fælles regler og ens fortolkning og implementeHet effect van de gestegen voerprijzen leidde in Nederland tussen 2006 en ring af reglerne. Særligt de høje omkostzomer 2008 tot een kostenstijging van 31 cent/kg, ofwel circa 2 ten opzich ninger i forbindelse med gødningshåndtering, ammonite van 2006. In andere landen steeg de kostprijs door de voerprijsstijging in het investeringer, lønninger og foderpriser i Vesteuropa samt, akfordampning, produktionsrettigheder og de strengere algemeen sterker dan in Nederland.

Nederland heeft de gunstigste voerefficiën hvad der trækker i den modsatte retning, den høje effektilovkrav til pladsareal for slagtesvin vil få en negativ indtie van de wat in belangrijke mate bijdraagt de duur vitet ilanden, svineproduktion i Vesteuropa, særligt iaan Holland og virkning på udviklingen i produktionsomkostningerne i onderzochte Danmark. den hollandske svinebranche frem imod 2013. Nogle af Sammenlignet med Brasilien er forskellen i produktionsekstraomkostningerne er relateret til den høje dyretæthed omkostninger efter fradrag af omkostninger i forbindelse i nogle af Hollands regioner, hvilket dog også giver visse med politiske tiltag 0,34 euro. struktur- og logistikfordele.

8

Det kan konkluderes, at Hollands situation hvad angår produktionsomkostninger vil forværres i de kommende år som følge af yderligere omkostninger, som igen er resultatet af politiske foranstaltninger. Den hollandske svinebranche har dog visse fordele, f.eks. et kompetent HR område, iværksættermentaliteten, produktionsstørrelse, udveksling af know-how, infrastruktur, rådighed over kapital, samt en professionel, eksportorienteret kødindustri. ■

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

I Brasilien og USA er der få begrænsende faktorer i forbindelse med dyrevelfærd og miljø. På delstatsniveau og i private kredse er der en stigende interesse i dyrevelfærd.

Miljøet spiller en rolle i USA, men det har kun resulteret i ingen eller små omkostningsstigninger.

I 2007 var de hollandske produktionsomkostninger 0,41 euro højere end i USA. Heraf stammer de 0,20 euro fra omkostninger i forbindelse med politiske tiltag, og de resterende 0,21 euro stammer fra, på den ene side, meget højere

13

67.900 beskæftigede personer i 2007, og beskæftigelsen i resten af Jordbrugssektoren udgør 38.800 personer. De resterende 46.200 indirekte beskæftigede hidrører fra jordbrugssektorens forsynings- og servicevirksomheder. I opgørelsen er der ikke taget hensyn til beskæftigelseseffekten af investeringerne i Jordbrugssektoren.

Hvad betyder landbruget for samfundet?

Over tid er beskæftigelsen faldet i såvel primærproduktionen som i forarbejdningssektoren. Reduktionen har dog været størst på landbrugs- og gartneribedrifterne. Det skyldes bl.a., at forarbejdningsgraden af fødevarerne er steget, at

Andelen af beskæftigede i forarbejdningsvirksomhederne er stigende

Af Anders Nørgaard

Man kan altid diskutere, om vi absolut skal producere så meget svinekød i Danmark. 80 pct. af vores svinekød sender vi ud af landet, så hvorfor skal produktionen så ligge i Danmark? Vi kan selvfølgelig sige fødevaresundhed og dyrevelfærd osv., men det er også af stor værdi for samfundet, at alt lige fra produktionen til slagtning og forarbejdning ligger i Danmark. Følgende stammer fra Dansk Landbrug i tal 2008, hvor det er gjort op, hvad produktionen i jordbrugssektoren giver anledning til.

I 2007 var det en direkte og indirekte beskæftigelseseffekt på 153.000 personer, hvoraf de 112.600 var lønmodtagere. Det er en stigning på knap 2000 personer (1%) i forhold til 2006. Landbrug og gartneri tegner sig for 67.900 beskæftigede personer i 2007, og beskæftigelsen i resten af jord-

Tabel 10.4 Jordbrugsproduktionens beskæftigelsesvirkning, personer 2003

2004*

2005*

2006*

2007*

Primær landbrug Gartneri

60.000 11.500

57.200 11.300

55.900 11.100

55.700 11.100

56.900 11.100

Primær jordbrug

71.500

68.400

67.000

66.700

67.900

Landbrugsservice Slagterier og kødkonserves Mejerier Grønt- og frugtkonservesfabrikker Oliemøller Sukkerfabrikker Fremstilling af foderstoffer mv.

4.600 23.600 10.100 2.200 100 800 3.200

4.500 22.700 9.700 2.100 100 700 3.100

4.500 21.400 9.200 2.000 100 700 2.900

4.500 20.500 8.800 1.900 100 700 2.800

4.500 20.300 8.700 1.900 100 700 2.800

Forarbejdning mv. i alt

44.600

42.900

40.700

39.200

38.800

Jordbrugssektor i alt

116.100

Forsynings- og servicevirksomheder Samlet beskæftigelse heraf lønmodtagere

43.700

111.300 107.800 105.900 106.700 43.400

44.100

45.200

46.200

159.800 154.700 151.900 151.100 153.000 116.800 114.600 112.900 112.300 112.600

Anm. Nationalregnskabets afgrænsning af beskæftigede er ikke sammenlignelig med den registerbaserede beskæftigelsesstatistik.

Beskæftigelseseffekten er ekskl. investeringer i jordbrugssektorens virksomheder.

Kilde: Landbrugsraadet.

118

Kapitel 10

Dansk Landbrug

Firmaer som er medlemmer af Danske Landbrugscentre Svineproducenter:

Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

Foderløsninger med kvalitetsfoder

SPF-Selskabet 76 96 46 00 www.spf.dk

Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk

www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

Tel. 97 88 53 00

www.loekkes.dk

14 Landmandens IT-afdeling www.tnmteknik.dk Tel. 44 66 66 88

www.graakjaer.dk

Troværdig ekspertise – i totalentreprise!

brugssektoren udgør 38.888 personer. 46.200 er indirekte er næsten ens for kvæg og svineproduktionen, men fordebeskæftigede i jordbrugets forsynings- og servicevirksomlingen på primær- og forarbejdningssektoren er væsentlig heder. forskellig. I svineproduktionen giver en beskæftiget i priDer er ikke medtaget beskæftigelseseffekten af investemærproduktionen anledning til 2,2 beskæftiget uden for ringer i jordbrugssektoren. jordbruget. Kvægsektoren bidrager kun til 1,2 beskæftiget Beskæftigelsen er faldet i såvel primærproduktionen som pr. beskæftiget i primær. i forarbejdningssektoren. Reduktionen har dog været størst I gennemsnit udgør jordbrugssektorens direkte og indipå landbrugs- og gartneribedrifterne, da forarbejdningsgrarekte beskæftigelse 5 % af landets samlede antal beskæftiLANDBRUGET I SAMFUNDSØKONOMIEN den af fødevarer er steget, primærjordbruget efterspørger gede. ■ flere ydelser fra forsyningsvirksomhederne, og stigningen i arbejdsproduktiTabel 10.5 Jordbrugsproduktionens beskæftigelsesvirkning i 2007 fordelt på driftsgrene, viteten i det primære jordbrug har været personer større end i forarbejdningssektoren. I Salgsafgrøder Kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Gartneri I alt1) 2007 betød det, at for hver ansat i priPrimærjordbruget 18.200 24.300 14.800 900 3.500 11.500 67.900 mærproduktionen var der beskæftiget + Forarbejdningsvirksomheder 3.800 13.600 18.400 2.500 400 2.000 38.800 1,3 person i andre virksomheder. = Jordbrugssektoren 22.000 38.000 33.200 3.400 3.900 13.500 106.700 Det er især kvæg- og svineproduktio+ Indirekte beskæftigelse 11.200 16.100 14.800 1.700 2.000 3.100 46.200 nen, som bidrager til beskæftigelsesef= Samlet beskæftigelse 33.200 54.100 48.100 5.100 5.900 16.600 153.000 fekten (se tabel 10.4). De tegner sig til1) Ekskl. driftsgrenenes indbyrdes beskæftigelseseffekt. sammen for næsten 2/3 af den samlede Anm.: Beskæftigelseseffekten er eksklusiv investeringer i jordbrugssektorens virksomheder.

Kilde: Landbrugsraadet. beskæftigelse. Beskæftigelseseffekten primærjordbruget efterspørger flere ydelser fra forsyningsvirksomhederne, og at stigninger i arbejdsproduktiviteten i det primære jordbrug har været større end i forarbejdningssektoren. Effekten heraf er, at der for hver beskæftiget på landbrugs- og gartneribedrifter i 2007, var beskæftiget 1,3 person i andre virk- Figur 10.6 Jordbrugsproduktionens beskæftigelsesvirkning i 2007 fordelt på regioner, www.skiold.com Tel 99pct.

89 88 87 somheder.

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

Kilde: Egen bearbejdning af materiale fra Danmarks Statistik.

Dansk landbrug i tal 2008 Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kapitel 10

119

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

Det er især kvæg- og svineproduktionen, som bidrager til beskæftigelseseffekten, jf. tabelwww.topdanmark.dk/landbrug 10.5. Tilsammen 4474to 7112 tegnerLandbrug de sigKundecenter: for næsten tredjedele af den samlede beskæftigelse. Skønt beskæftigelseseffekten fra de to produktionsgrene er næsten lige stor, så er der en klima for vækst væsentlig forskel i fordelingen på primærjordbruget og forarbejdningssektoren. I Ammoniakreduktion svineproduktionen giver én 0,1 - 4,0 8,1 - 12,1 beskæftiget i primær jord4,1 8,0 bruget således anledning www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk til 2,2 beskæftiget uden for Anm.: Den afledte beskæftigelse fra jordbrugssektoren er fordelt jordbruget. I kvægsektoren proportionalt med beskæftigelsen i det primære jordbrug.

15

Standardgrisen skal slagtes Af Søren Schovsbo

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

16

Det er nu, der skal handles, hvis vi vil have en chance for at bevare dansk svineproduktion, som vi kender den i dag.

Globaliseringen har i årevis banket på vores dør, og det bliver med al sandsynlighed kun sværere og sværere at holde produkter fra lande med et meget lavere omkostningsniveau borte fra danske kølediske og danske eksportmarkeder.

Det er heller ikke den vej, vi skal gå. Tværtimod skal vi turde se konkurrenterne i øjnene og tro på, at vi har netop det, der skal til for at slå dem.

På en konference om fremtiden for dansk landbrug blev det for nylig slået fast, at Danmark har Europas tredjestørste fødevareklynge. Danske fødevarevirksomheder og forskningsinstitutioner er i den absolutte superliga på fødevareområdet, og vi høster allerede mange fordele ved det samarbejde, der foregår mellem virksomheder og organisationer i klyngen. Men samarbejdet kan blive endnu bedre, og fordelene skal udnyttes endnu mere målrettet, hvis landbruget skal kunne blive ved med at bidrage så gavmildt til samfundet i form af arbejdspladser og eksportindtægter.

Det mener adjungeret professor ved KU-life og direktør i ActiFoods, Peter Olesen, som var en af indlægsholderne, da fødevareministeren for nylig holdt konference om fremtiden for dansk landbrug. Sammen med de øvrige indlægsholdere talte han under overskriften Danmark som Agro Food Valley varmt for en massiv indsats for at styrke den danske fødevareklynge.

Målet er at gøre Danmark til et verdenskendt kraftcenter for produktion, udvikling og forarbejdning af fødevarer, og det vil ifølge Peter Olesen være vores bedste kort på hånden, når vi skal imødegå udfordringen fra globaliseringen.

- Vi har masser af udenlandsk oksekød, vi har masser af udenlandsk kyllingekød og vi ser mere og mere udenlandsk mælk komme ind. Hvad med svinekødet? Jeg tror, vi skal passe på, at vi ikke bliver ved med at se alt for stærkt på, at vi med djævlens vold og magt skal bevare den primærproduktion, vi har i dag. Jeg frygter, at man i så fald bliver låst fast, fordi man så går i beskyttelses- eller bevarelsesmode, siger han og fortsætter: - Jeg kan da godt se, at en højeffektiv svineproducent i dag formentlig har svært ved at se, hvad han skal gøre, hvis han ikke kan blive ved med at sælge sine grise til en rimelig pris. Skal han så bare dreje nøglen om?, spørger Peter Olesen.

Svaret giver sig selv. Det interessante spørgsmål er derfor, hvordan den effektive svineproducent netop sikres en rimelig pris for sin gris, inden nøglen drejes om for sidste gang.

- Jeg tror, vi kunne bane vejen for at levere meget, meget

St

mere forædling og værdi til de produkter, vi i dag sender ud af landet. Men vi skal skabe enighed om, at det er det vi vil, lyder professorens bud på en løsning.

Grønne grise

En mere differentieret produktion, mere sundhed, flere grønne produkter og en tilhørende historie er nogle af Peter Olesens bud på fremtidens fødevareproduktion i Danmark.

- Jeg har selv en baggrund inden for det molekylær-/ genteknologiske område, og hvis jeg ser på, hvad der er af viden på vej om sammenhænge mellem det vi spiser og vores generelle sundhedstilstand, jamen så tror jeg godt, vi kunne ændre vores primærprodukter i en retning, så vi fik nogle andre kvalitetsegenskaber bygget ind i dem. Der ligger allerede god viden om, hvad fremtidens krav er til sunde og grønne produkter, og for mig er der ingen tvivl om, at det er den vej det går. Selv i nedgangstider. Så jeg er optimist på langt sigt, men på kort sigt ligner jeg et stort spørgsmålstegn. Det er vi jo nok mange, der gør, siger Peter Olesen.

En ting er han dog ret sikker på, nemlig at tiden er knap.

- Det er nu vi skal i gang med udviklingen. Og vi skal prøve at danne os et billede af, at det skal være en meget mere differentieret produktion, og den skal passe bedre til, at den kan forædles længere. Min drøm er, at det vi sender ud af landet er langt mere forædlet end kvarte grise og forender, siger han.

- Jeg har også en fornemmelse af, at hvis man kunne differentiere sine primærprodukter mere, så ville det også øge beskæftigelsen i landdistrikterne. Der må skulle flere mennesker til at lave noget der er anderledes, tilføjer han.

Hvad tænker du på, når du siger differentieret produktion?

- Jeg tænker for eksempel på afgrødeplanter, som har et højere sundhedsindhold, og som dermed bedre kan bruges til mad i stedet for at blive kørt rundt i den her gris/gylle/ kornmark-cirkel, som jo er svær at bryde, fordi der er så hulens meget økonomi i den. For grisene kunne det være hele smagsoplevelsen, det gastronomiske indhold i grisen.

Jeg ved, at der er sat forskning i gang omkring krydsning af nye linjer, og om hvorvidt højtryksbehandling kan give et produkt, der gastronomisk set er meget bedre. Det er eksempler på en form for differentiering, som jeg tror, er nødvendig, siger Peter Olesen.

Sikker fremtid

Spørgsmålet er, om det reelt sikrer primærproduktionen en fremtid i Danmark. Når vi har opfundet de rigtige højtek-

tandardgrisen som om, vi er lidt tilskuere til, at det sker. Vi skal forstå, at den bedste måde at imødegå globaliseringen på er proaktivt at sige: Nå, venner, vi risikerer at blive bragt bagud. Nu er vi nødt til at tage en beslutning om, at vi vil være foran.

Der er meget psykologi i det her, derfor det er nødvendigt, at opinionsdannerne på tværs af det agroindustrielle felt siger: Ok, det er det her vi skal. ■

Vision Regeringen har formuleret syv visioner for dansk landbrug i 2022.

• Danmark skal være en "Agro Food Valley" – et af verdens førende fødevareindustrielle centre • Dansk landbrug skal styrke konkurrenceevnen på alle niveauer, herunder ejerskabsforhold, finansiering, etablering og afsætning • Landbruget skal forvalte miljø og natur på ansvarlig og forbilledlig vis og være kendt og respekteret for høj grad af dyrevelfærd • Økologiske landbrug skal have gode rammebetingelser og en hensigtsmæssig udvikling på markedsmæssige vilkår skal understøttes • Danmark skal være et gourmet-land i kraft af produktion af kvalitetsfødevarer • Landbruget skal være en del af den danske oplevelsesøkonomi gennem turisme • Dansk landbrug skal opleve mere smidig og effektiv administration af landbrugsregulering, herunder hurtigere miljøgodkendelser.

Frem til efteråret 2009 vil Fødevareministeriet udarbejde delundersøgelser og afholde temamøder, hvor landbrugserhvervet, organisationer og eksperter skal give deres bud på, hvordan dansk landbrug kan leve op til visionerne i 2022.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

nologiske løsninger, kunne man så ikke nemt overlade den egentlige produktion til eksempelvis producenterne i Polen?

- Det kunne man sikkert godt, men så spiller man også med på den der globaliseringsbølge. Det jeg spekulerer på er, om vi ikke kan få den vendt om. At vi via en virksomhedsklyngebetragtning siger: Vi kan så meget ved at binde primærproducenter, procesindustri, ingrediensindustri, det at lave både halvfærdige og færdige måltidsløsninger.

Kunne vi ikke få det til at hænge sammen, så der faktisk ingen grund er til at sende produktionen til Polen, for vi kan gøre det bedre her. Jeg tror, at jo mere man linker primærproducenten op med resten af den agroindustrielle kæde eller klynge, jo mere integreret samarbejdet bliver, jo mindre er faren for, at man enten bliver substitueret udefra, eller at nogen kunne se nogle fordele ved at flytte primærproduktionen ud af landet.

Så hvis man stiller tingene på spidsen, kan man sige, at alt det der er udenom primærerhvervet netop kan gøre det muligt at beholde primærerhvervet i Danmark?

- Lige præcis, siger Peter Olesen og opfordrer hele dansk landbrug til at gøre sig bevidst om de helt unikke udviklingsmuligheder, vi har i Danmark, hvis vi tør tænke stort nu.

- Kunststykket er at få hele den agroindustrielle sektor til at gå sammen og sige: Det er det her, vi vil. Så tror jeg, det kan lade sig gøre. Vi har alle tiders chance i Danmark.

Vi har historien, vi har andelsbevægelsen, vi er vant til at snakke sammen. Vi burde sgu kunne det, siger Peter Olsen og fortsætter: - Vi mangler to ting. For det første skal vi forstå styrken af den agroindustrielle klynge, vi befinder os midt i. Forstå, hvor stærke vi virkelig er, hvis vi gerne vil det. For det andet har vi i mange år snakket om den her globalisering. Det er

17

Skal du ud med gyllevognen?

Af Anders Nørgaard

Selv om sneen daler i disse dage, så nærmer foråret sig og derfor nærmer sig også tiden, hvor gyllen skal køres ud på marken. Vi ved, at den gør gavn og er et godt alternativ til kunstgødning.

Men vi ved også godt, at det lugter lidt.

Derfor er det vigtigt, at vi alle tager så meget hensyn til vores omgivelser som muligt, når gyllen udbringes. Tænk på, hvordan din gyllekørsel kan planlægges, så den giver så få gener som muligt.

I år har vi valgt ikke at sende gyllefoldere ud sammen med Svineproducenten.

Skal du bruge gyllefoldere, så ring eller skriv til sekretariatet og fortæl, hvor mange du skal bruge, så bliver de sendt til dig. Det er GRATIS.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

18

Hvad enten man deler gyllefolderen ud personligt, sender dem med posten, sætter den eller noget andet op hos den lokale bager eller købmand, eller måske får den lokale avis til at skrive om det, så viser det, at man er bevist om, at det kan give gener for nogle. Meddelelsen giver ”ikkelandmænd” en mulighed for at nå at tænke: Hov, nu er det

den tid igen, inden de pludselig en dag hænger vasketøj ud, hvorefter den ene gyllevogn efter den anden suser forbi tørresnoren. Uden information har vi balladen. Det handler om at vise hensyn og i god tid fortælle, hvad der sker, hvornår og hvorfor. Flere og flere har i dag ingen kontakt til eller viden om, hvad der sker i landbruget.

Skal du bruge noget til at sende til din lokale avis, så har vi også en lille tekst, som er klar til at sende, eller blot bruge til inspiration. Lokalaviser bringer ofte glædeligt indlæg, hvis man skriver om noget, der har betydning for lokalsamfundet. Du kan finde teksten på vores hjemmeside, hvis du logger dig på, klikker på downloads og klikker på diverse.

Tilmeld dig gyllesms på www.gyllesms.dk og få din nabo til at gøre det samme.

Det er GRATIS

Vi har naturligvis også www.gyllesms.dk. Det er gratis både for landmænd og naboer. Vi er nu oppe på 2100 brugere.

Et par hundrede af dem er landmænd, og der er plads til mange flere – især naboer. Den lave tilslutning fra naboer viser, at vi nok var lidt for tidligt ude med den teknologiske løsning.

Men det skal ikke afholde landmænd fra at benytte servicen. Vi foreslår, at man bruger gyllesms, og fortæller om det. Og samtidig fortsætter den skrevne eller personlige meddelelsesform, da det tilsyneladende ikke er alle, der er klar til at få en sms, når der køres gylle. Det handler om at informere og gøre det på den måde, der skaber mest

forståelse og accept. Bare at gøre som man altid har gjort eller selv synes er rigtigt er ikke ensbetydende med, at alle andre billiger det.

Det kunne være en rigtig god historie, hvis alle landmænd var tilmeldt. Men ikke hvis det betyder, at der så er naboer, der ikke får meddelelsen om din gyllekørsel. Snak med så mange som muligt og find ud af, hvordan du bedst informerer.

Som salgsargument over for dine naboer kan du jo sige, at via gyllesms får de mulighed for at sende forespørgsler til dig om at undlade at sprede gylle på en bestemt dag, fordi de f.eks. skal have stor fest. Og ja, har du en ”gylleramt” til nabo, så er der en risiko for, at de lægger en masse fiktive mærkedage ind, hvor de ikke synes, du skal køre gylle. I sidste ende er det ikke gyllekørsel de er imod – det er gylle generelt. Og som de selv siger hjælper en sms ikke på det faktum. I de tilfælde må man jo så selv vælge, hvilken dag man synes er bedst til gylleudbringningen.

KæRE NA bO

I den kom mende frem tid skal je fra mine gr g have br ise ud på agt gyllen marken. Je kan være g ved godt til gene fo , at det r dig og di vil naturl n familie, igvis fors øge at gø men vi muligt. D re det så hu et afhæng rtigt som er dog no kan naturl get af ve igvis ikke jret, for vi køre på m alt for våde arkerne, hv . is de er

FAKTA FR A

VORES PL Hvis alt gå ANL r vel, skal vi bruge ca __ æGNING arbejdsdag . __ e på at kø re gyllen ud.

Vi regner med at gø re de /____ til den ____ __ t i perioden fra de / __. n ____ Vi kan ik ke undgå, at det lu undgå at gter, og køre på ve vi kan ik jen med vo tilfælde af ke res gyllevo , at du sk gn. Men i al have gæ anden grun ster, eller d til, at de du har en t passer di at vi på de g specielt t tidspunk dårligt, t spreder bopæl, så arealer tæ kontakt os t på din og vi vil pr muligt he øve at tage nsyn. størst Med venlig hilsen Din nabo:

Stempel:

Fra Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 24-27:

• Gylle må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage FAKTA OM på arealer, der ligger nærmere NATURGØ DNINGEN end 200 m fra byzone, somGYLLE Siden mid t i 80’ern e hv miljøplan trådte i kr or den første vand merhusområder samt områder af - gødn gået fra ingen om at se gylle t, er vi i landbrug Tilmeld d ef teråret, et af de som et af til at se de ig i landzone, der ved lokalplan ville t kolde ve faldsprodu t som et jr lugte væ den på grund kt væ for vores men til ge planter. De rdifuldt næringss se ntligt min ng æ ld to t w vi f er udlagt til boligformål. af handel har gjor t, dre, lle der ikke ww.gylle som er kr sgødning at forbruge , på t stof fe af tige nok til at ud være planter, st igende SMS.dk rne, og de udny ttel se basis af en stæ ny tte næ • Udbringning af gylle må kun rk ri vi t i gyllen, ng af lle svand og ha så gå tabt næringss stor t set og få klar tofferne vmiljø. til grunder blevet midt i 80 be halveret ske ved slangeudlægning, ’ern siden H udledninge e. Det har reduce inden vi k sked vor meget ret kvæls n fra land ører gylle spredes de tof- En bruget ti det, det nedfældning eller lignende r pr. m typisk do l det halv var i 80’e sering er e af gy rne. Gylle det meste 3 liter pr lle indeho n sprede om . fo m ld rå s (hvilket betyder, at breder, hvad de . 3 liter ret, for så for kvæ næringss r svarer ti lstof og ud tofferne l 14 gram 2,5 gram bedst mul ny tter man tern valgte so fosfor. Fo igt. Hvis e kan gro m i gamle spredning er forbudt). r at m so an yder dage, at m de skal plansprede hu ligere ca , skal der . 5-10 gr sdyr- De tilføres • Udbringning af gylle må am kvæls t gør vi ve tof pr. m d hjælp af . handel sg ødning. ikke ske med vandingskanon.

• Udbringning af gylle må ikke give anledning til unødige gener. bringes hurtigst • I perioden fra høst til 1. februar må der ikke udbringes muligt og inden 6 timer. gylle. Undtaget herfra er udbringning fra høst til 1.

Kan dette, grundet uforudseelige omstændigheder, oktober på etablerede, overvintrende fodergræsarealer og ikke lade sig gøre, skal nedbringningen finde sted, så på arealer, hvor der den følgende vinter skal være vintersnart det er muligt. raps. Undtaget er endvidere udbringning fra høst til 15.

• Gylle må ikke udbringes på en måde og på sådanne areoktober på arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået aler, at der er fare for, at gødningen, ensilagesaften eller kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den komspildevandet strømmer til søer eller vandløb, herunder mende sæson. dræn, ved tøbrud eller regnskyl. ■ • Gylle, der udbringes på ubevoksede arealer, skal ned2

2

2

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

19

Nu skal det være - VII

Efter 15 måneders sagsbehandling var forventningerne til endelig godkendelse af udvidelsesplanerne på Krigsagergård helt i top. Drejebogen var overholdt til punkt og prikke.

Projektet var rettet til efter alle anvisninger, og selvom den seneste høring havde kastet over 150 protester af sig, holdt sagsbehandleren i Gribskov Kommune hovedet koldt og indstillede sagen til godkendelse på kommunens planudvalgsmøde den 4. februar. Det eneste der nu manglede var politikernes godkendelse. Den fik Henrik Larsen ikke.

Vi ringede derfor til formanden for planudvalget i Gribskov Kommune, Morten Jørgensen (V) for at få en forklaring.

- Det der skete var, at der i 11. time blev rejst spørgsmål om et vandindvindingsområde, og forvaltningen kunne ikke svare helt præcist på det. Vi vurderede samlet i udvalget, at der ikke var nogen grund til, at nogen skulle kunne bruge det til at så tvivl om rigtigheden af beslutningen. Derfor valgte vi at lade vores teknikfolk kigge på tvivlspørgsmålene omkring vandindvinding. Så det er ikke noget dramatisk, der er sket, og det er ikke noget, der lige pludselig truer sagen, siger Morten Jørgensen.

Sikker hånd

Hvad skal landmanden gøre nu? Han har jo svaret på alle de ting han skulle.

- Han skal bare slå koldt vand i blodet. Det her er hurtigt afgjort. Det politiske flertal i teknikudvalget er jo også positivt indstillet over for det her. Det er simpelthen bare et spørgsmål om at få undersøgt de her små detaljer, siger Morten Jørgensen.

Nu er der pludselig dukket et nyt spørgsmål op. Kan der blive ved med det?

Af Søren Schovsbo

- Det ærgrer også mig utroligt meget. På den anden side må vi også erkende, at der gennem det her forløb har været noget modstand. Der har været underskriftindsamling, og jeg synes sådan set, at vi har håndteret sagen sobert. Der er ingen som ryster på hånden. På den anden side, så er der heller ingen af os, der kan holde til, at der dukker uafklarede spørgsmål op, for vi har hele tiden sagt, at alle ting er belyst til punkt og prikke. Derfor sagde vi: Nu er vi startet på at gøre det her ordentligt, så vil vi også gøre det færdigt.

Det er pointen, siger Morten Jørgensen og tilføjer: - Det er rigtigt nok, at 15 måneder er rigtig lang tid, men er det så ikke bedre at få fuldstændig enighed, selvom det så tager 16 måneder? Mere tror jeg ikke det handler om. En måned eller to, så tror jeg, det er på plads. Det er min vurdering, siger han.

Svært af forstå

- Det er jo ikke noget let sted at placere en så stor svinefarm. Vi er midt i Nordsjælland, som er udpeget til nationalpark, vi er rekreativt område, der er rigtig mange byfolk heroppe, som har rigtig svært ved at forstå, hvad vi skal med sådan et svinebrug heroppe, siger Morten Jørgensen.

Men omvendt så gælder loven vel for alle?

- Lige præcis, og det er også derfor jeg siger, at vi ikke ryster på hånden. Men hvis vi skal kunne gå ud og sige til folk, at alt er i orden, så skal det også være i orden. Vi kan ikke leve med de der tvivlspørgsmål.

Landmandens pointe er, at han jo ikke kan vide, hvad der kan dukke op af spørgsmål. I princippet kan der jo komme et nyt spørgsmål op næste gang.

- Nej, nej, så klapper vi den af. Det her kan vi kun være med til én gang, siger Morten Jørgensen og fremhæver det

Køreplan for miljøgodkendelse af udvidelsen på Krigsagergård:

12. november 2007 Ansøgning sendt til Gribskov Kommune SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

20

20. februar 2008 Ansøgning og miljøredegørelse forelægges det politiske udvalg.

8. februar 2008 Formøde med kommunens sagsbehandlere fra områderne miljø, natur, planlægning, byggebehandling og vandforsyning. Formålet er at få afklaret så mange forhold som muligt fra starten.

13. marts 2008 I samarbejde med Nature Consult inviterer Henrik Larsen til borgermøde.

4. marts 2008 Første offentlighedsfase på minimum to uger. Annoncering af ansøgning med miljøredegørelse og eventuelt supplerende ansøgningsmateriale. Offentligheden gøres opmærksom på, at der verserer en sag, og at der er mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og bidrage til sagens oplysning.

19. marts 2008 Sidste frist for indsendelse af høringssvar, som herefter behandles af kommunen og Nature Consult.

gode samarbejde der har været mellem landmanden, hans rådgivere og forvaltningen.

Henrik Larsen har på baggrund af planudvalgets beslutning om at udskyde den endelige godkendelse af projektet valgt at klage til ombudsmanden over langsommelig sagsbehandling. Ikke fordi han har været utilfreds med forløbet

indtil nu, men fordi han populært sagt frygter, at der nu skal gå politik i sagen. I hans øjne har der, i de 15 måneder sagen har varet, været rig lejlighed til at stille spørgsmål og komme med indsigelser. Han mener, at det er et urimeligt sent tidspunkt at stille yderligere krav til projektet og frygter, at politikernes krav om yderligere undersøgelser vil få sagen til at trække i langdrag. ■

Til Ombudsmanden

Fredericia d. 12. februar 2009

På landmand Henrik Larsens vegne ønsker jeg hermed at klage over, at sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelse af den planlagte udvidelse af svineproduktionen på Krigsagergård, Krigsagervej 36, 3250 Gilleleje, trækker endnu længere ud end de 15 måneder, den allerede har taget.

Henrik Larsen har de 15 måneder sagen pt. har været under sagsbehandling i Gribskov Kommune gjort sig store anstrengelser for at bidrage til, at sagsbehandlingstiden blev så kort som overhovedet muligt. Han har oplevet samarbejdet med kommunens administrative personale som godt, og denne klage er derfor specielt rettet mod det faktum, at kommunens planudvalg på et møde den 4. februar 2009 sendte sagen til ”yderligere tekniske undersøgelser” i Teknisk Udvalg, selvom kommunens egen administration havde indstillet sagen til, at der, med de fastsatte vilkår, meddeles miljøgodkendelse til udvidelse af svinebruget på Krigsagergård.

Henrik Larsen har investeret både megen tid og penge i professionel rådgivning for at være sikker på, at udvidelsesprojektet kunne leve op til alle kommunens krav. Undervejs er projektet på flere punkter rettet til for at honorere omgivelsernes og kommunens ønsker. Det er derfor i Henrik Larsens øjne helt uacceptabelt, at politikerne i kommunens planudvalg nu ikke er i stand til at godkende ansøgningen.

Det er uvist for Henrik Larsen, hvilke tekniske undersøgelser der nu skal sættes i værk, men han minder om, at han undervejs har rettet sit projekt til efter alle kommunens anvisninger. Han mener, det er et urimeligt sent tidspunkt at stille yderligere krav til projektet, og han frygter, at planudvalgets beslutning om at kræve yderligere undersøgelser vil få sagen til at trække i langdrag. Efter 15 måneders sagsbehandling og opfyldelse af alle kommunens krav forventer han, at det er muligt for planudvalget at træffe en endelig beslutning.

November 2008 Udkast til afgørelse behandles i Planudvalg med henblik på offentlig høring.

November 2008 Udkast til afgørelse med vilkår sendes i høring hos ansøger.

Eventuelt indkomne bemærkninger forelægges for Planudvalg, som derefter træffer endelig afgørelse i sagen.

November 2008 Anden offentlighedsfase på seks uger. Annoncering af projektet i avisen. Ligesom ved første offentlighedsfase har naboer og andre parter mulighed for at komme med kommentarer, bemærkninger og bidrag til den endelige afgørelse.

Fire ugers klagefrist

Offentliggørelse af afgørelsen og underretning af klage berettigede.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

April 2008 Høringssvar indgår i udarbejdelse af udkast til afgørelse.

21

Nyt fra Dansk Svineproduktion Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Ny model for foderpriser i Den beregnede Smågrisenotering

Den nuværende model er baseret på et gennemsnit af de aktuelt indgåede foderkontrakter: Pct. foder handlet på kontrakt 0 – 50 50 – 75 Anvendt foderpris Aktuel pris Gennemsnit af

aktuelpris og kontraktpris Tidspunkt for justering Månedlig Månedlig

En række forhold taler imidlertid for at skifte model baseret på aktuelle, løbende råvarepriser: • Hjemmeblandernes foderpris er i princippet hele tiden den aktuelle foderpris • Foderkontrakterne er ikke længere standardiserede.

Tidspunkt og længde af kontrakter varierer meget • En foderpris baseret på de aktuelle markedspriser vil give en beregnet smågrisenotering, der i større grad varierer på samme måde som markedsnoteringen Der kan argumenteres for begge modeller, da halvdelen af svineproduktionen er hjemmeblanding og halvdelen er på kontraktfoder.

Udvalget for Den beregnede Smågrisenotering er positiv over for et skifte af princip, men det skal først ske fra den nye fodringssæson, dvs. 1. september 2009, og kun hvis der kan indhentes sikre markedspriser på råvarerne.

Det nye princip vil blive baseret på råvarepriserne på standardblandinger + blande- og transportomkostninger. Priserne indhentes hver uge, og derefter indregnes et gennemsnit af de sidste 4 uger i Den beregnede Smågrisenotering.

Der laves en prøveperiode i foråret, hvor der indhentes råvarepriser fra forskellige foderindkøbere. På baggrund af resultatet og sikkerheden i prisoplysningerne tager udvalget på et møde den 10. juni endelig stilling til, om der skal skiftes princip.

Smertelindring ved kastration SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

22

Det ligger nu fast, at Dyreværnsrådets anbefaling om smertelindring i forbindelse med kastration udmøntes den 1.1.

2010. Endnu har vi til gode at se de præcise bestemmelser fra myndighederne, men kravet kommer, og der bliver formentlig også krav om, at smertelindringen skal ske et stykke tid før kastrationen.

Det tyske QS-system har vedtaget et generelt krav om smertelindring med virkning fra 1.4.2009. Derfor kan man

75 – Kontraktpris Afhænger af kontrakternes længde

blive tvunget til at indføre det i DANISH produktstandard i løbet af 2009.

DSP holder tæt kontakt til slagterierne og omsætterne af levende grise omkring markedssituationen med henblik på det rigtige tidspunkt for indførelse af kravet i Danmark Den fremherskende opfattelse blandt forskere er, at smertebehandling medfører bedre dyrevelfærd, fordi smerterne efter indgrebet reduceres. Midlerne menes ikke at have effekt på den akutte smerte under selve kastrationen.

Der er naturligvis en lang række praktiske forhold der skal afklares i de kommende måneder. Alt peger på en løsning med injektion i musklen med midler, der har samme virkning som kodimagnyler, men med stærkere smertestillende virkning. De er dog p.t. kun godkendt til behandling af farefeber og ledbetændelse. Så en udbredt brug til kastrationssmerter ville forudsætte en ændring af de nuværende regler.

Prisen på f.eks. Flunixin og Meloxicam til injektion ligger på cirka 14-15 øre pr. kilo pattegris, dsv. ca. 30-40 øre pr gris.

DSP og medicinalfirmaerne søger at få klarlagt, hvordan man i praksis kan give de smertestillende midler i tilstrækkeligt små doser til pattegrise, hvilket kan forudsætte fortynding eller anvendelse af særlige sprøjter, samt hvordan den store variation i pattegrisenes vægt håndteres.

Der skal også findes løsninger på arbejdsgangene i farestalden: • Hvordan håndteres grisene under hensyntagen til en effektiv arbejdsgang og grisenes velfærd? Hvor skal grisene f.eks. befinde sig i perioden mellem smertebehandlingen og kastrationen? Hvordan kan proceduren eventuelt kombineres med halekupering og jerninjektion?

• Hvordan sikres det, at kastrationen sker på det tiltænkte tidspunkt i forhold til smertebehandlingen?

• Hvordan sikres det, at grisene får den tiltænkte dosis?

Tabel 1 Hangriseproduktion EU

Spanien (39 mio. slagtninger pr. år) England (9,1 mio. slagtninger pr. år) Irland (2,7 mio. slagtninger pr. år) Regler vedr. kastration Danmark

Norge

Holland

Schweiz

Tyskland

70% af hangrise forbliver intakte 100% hangriseproduktion 100% hangriseproduktion Krav om smertebehandling inden kastration 1.1.2010 Bekendtgørelse er endnu ikke udstedt Indføres formentlig i DANISH produktstandard i sommeren 2009 Forbud mod kastration uden bedøvelse siden 2006 Lokalbedøvelse (injiceret i testikler) Frivillig aftale om at bedøve pr. 1. januar 2009 Anvender totalbedøvelse med CO2 Forbud mod kastration uden bedøvelse pr. 1. januar 2010 Forventer at anvende totalbedøvelse med gassen Isofluran Krav fra QS om smertebehandling fra 1. april 2009 Smertestillende midler injiceres i nakken på grisene

I tabel 1 er vist en oversigt over hangriseproduktion og brug af smertestillende midler i Europa. Som det ses er det ikke en enestående dansk problemstilling.

Skattekommisionens forslag har stor betydning i svinesektoren

Hvad sker der i DSP-bestyrelsen?

Ny DanAvl-strategi: Dansk Svineproduktions bestyrelse besluttede at gennemføre den nye DanAvl-strategi pr. 1. april 2009. Den nye strategi indeholder en mere liberal adgang til eksport af en række avlsdyrskategorier og en regulering af genafgifterne.

Reguleringen af afgifterne vil ligeledes ske pr. 1. april 2009. For at undgå, at de nye genafgifter kommer til at virke konkurrenceforvridende, vil indfasningen til det nye, højere afgiftsniveau dog ske gradvist for visse kategorier af avlsmateriale. (læs mere om den ny DanAvl-strategi på de følgende sider) Karantæne på 48 timer for udenlandske biler

DSP-bestyrelsen har diskuteret den nuværende regel om 48-timers karantæne for udenlandske lastbiler, der henter grise direkte i danske besætninger. Hvis ikke vognene er ordentlig rengjorte, desinficerede og udtørrede udgør de en

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

De to foreslåede afgifter på kvælstof og metan vil alene medføre en samlet omkostning på 14 -15 kr. pr. produceret gris.

Der er forslag om en afgift på 4 kr. pr. kg på landbrugets kvælstofbalance. Ved balancemodellen er der en afgift på bruttotilførsel af kvælstof i gødning, dyr og foderstoffer mv. til landbrugssektoren samt godtgørelse af afgift af bruttofraførsel af kvælstof.

Afgiften skal bidrage til opfyldelse af målsætningerne for vandmiljøet. En afgift på kvælstof på 4 kr. pr. kg N vil belaste svineproduktionen med 7-8 kr. pr. produceret gris.

Skattekommissionen foreslår en afgift på metan svarende til 150 kr. pr. ton C02-ækvivalent udledt klimagas.

Ved slagtning af 21 mio. slagtesvin svarer den foreslåede afgift på metan til 6,50 kr. pr. produceret gris.

Det skønnes, at en klimaafgift på metan balanceret efter den gældende CO2-afgift medfører et umiddelbart merprovenu på ca. 550 mio. kr. og et varigt merprovenu på ca.

440 mio. kr.

Så længe vores konkurrentlande ikke beslutter tilsvarende afgiftsregler vil de foreslåede skattetekniske tiltag yder-

ligere udhule erhvervets konkurrencekraft. Konsekvensen vil være en yderlig udflytning af produktionen. Dermed får forslagsstillerne naturligvis ret i at klimaafgiften på sigt vil lede til færre dyr og dermed mindre udledning af klimagasser fra dansk område.

Men hvis forbruget af det danske kød og mælk blot erstattes af produktion i andre lande, er man ikke nået et skridt videre klimamæssigt.

23

Tabel 2. Fordeling af husdyrbrugets udledning af metan (estimeret fordeling)

1.000 ton CO2-ækv Vom- og tarmgas Gødningshåndtering I alt (3.650 ton CO2-ækv) Metan-afgift (mio. kr.)

Kvæg 2.100 370 2.470 370

Svin 200 710 910 136

Andre husdyr 110 160 270 40

Tabel 3. Metan udledt pr. dyr

Pr. dyr Kg metan Årsso inkl. smågris 2,53 Smågrise 0,08 Slagtesvin 0,37

Kun tarmgas CO2-ævk.×0,15 Kr./gris ×21×0,15 8,0 ×21×0,15 0,25 ×21×0,15 1,20

risiko, hvis de f.eks. har haft grise ombord med svinepest.

Den største risiko er, at de udenlandske biler må køre op til tre hold grise rundt mellem danske besætninger, inden de skal køre ud af Danmark igen.

Den faglige viden om, hvor lang tid de forskellige ondartede patogener kan overleve, giver ikke umiddelbart et præcist svar på risikoen.

Derfor har DSP-bestyrelsen bedt om en grundig vurdering fra eksperter i ondartede sygdomme og vil genbehandle sagen, når der er givet faglige vurderinger på: • Effekten af udtørring af vognene • Hvilken effekt forskellige karantænetider har på overlevelsen af ondartede sygdomme • Hvilken risiko chaufførerne udgør • Om man kunne begrænse de udenlandske vognes ret til at transportere grise mellem danske besætninger • De økonomiske fordele ved at køre direkte til besætningerne frem for at bruge omladepladser • De indhentede kommentarer fra Fødevarestyrelsen og det veterinære beredskabsudvalg

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

24

Ændrede genegrænser for lugt: DSP-bestyrelsen har spillet ind med en række forslag til regeringens Grøn Vækst-pakke, der skal gøre det lidt nemmere at være svineproducent i Danmark.

Blandt de vigtigste restriktioner blandt de mange nuværende miljøregler er afstandskrav på grund af lugt. Disse regler er stærkt begrænsende for etablering af store enheder, og da de blev indført protesterede Dansk Svineproduktion.

Gødningslager Kr./gris 28 0,90 4,30

Omk. pr. gris I alt kr./gris 36 1,15 5,50

Selvom det kan synes vanskeligt, vil vi i DSP nu forsøge at få ændret reglerne. Vi vil argumentere fagligt for at få afkoblet afstandskravet, når vi når over en given afstand.

Brug af nyt vejrdatasæt, argumenter om, at vi skal have samme regler som andre europæiske lande mv. vil også blive taget i brug. Ændringerne er afgørende, og vi kan håbe, at det politiske klima efterhånden viser forståelse for at dansk svineproduktion skal udvikles og ikke afvikles. ■

Figurtekst: I Schweiz og Holland anvendes totalbedøvelse i forbindelse med kastration.

Ny DanAvl-strategi for eksport og afgifter på avlsmateriale Dansk Svineproduktion har på sit bestyrelsesmøde den 26. januar 2009 besluttet at gennemføre en ny strategi for omsætning af avlsmateriale med virkning fra 1. april 2009.

Den nye strategi indeholder en mere liberal adgang til eksport af avlsmateriale, især af orner til slagtesvineproduktion i udlandet, samt en generel forhøjelse af genafgifterne.

Reguleringen af afgifterne vil ligeledes ske pr. 1. april 2009.

For visse kategorier af avlsmateriale vil genafgifterne dog blive tilpasset det af Dansk Svineproduktion fastsatte mål over en periode.

Genafgifter for forskellige kategorier af avlsmateriale gældende fra 1. april 2009 fremgår af nedenstående tabel 1.

Tabel 1. Nye størrelser og mål for genafgifter

Kr. pr. enhed

2009-2010 Mål Krydsningshundyr 40 60 Renracede polte 200 600 Navnesæd fra LL og YY 60 60 LL- og YY-orner 2.000 6.000 Sæd LL&YY /produktionsso 20 30 DD- og XX-orner 750 1.500 DD- og XX-produktionssæd 3 2,50

Formanden for Dansk Svineproduktion, Lindhardt B. Nielsen, har følgende kommentarer til beslutningen:

Avlsarbejdet er helt afgørende for den danske svinesektor og samtidig forretningsgrundlaget for rigtig mange avlere,

Alt i alt:

• støtter vi de svineproducenter, der satser på højværdiproduktion i form af avl og opformering • henter vi betydelige indtægter hjem fra vores konkurrenter • har vi i fremtiden fortsat et stærkt avlssystem, som de danske svineproducenter er de første til at høste gavn af

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

Eksporteret avlsmateriale har hidtil ikke bidraget til udviklingsarbejdet i DSP-regi i særlig stort omfang.

Finansieringen af DSP’s opgaver vil fremover i høj grad hvile på genafgifter, opkrævet på omsætningen af avlsmateriale fra DanAvl-systemet. Dermed vil eksporten af avlsmateriale altså blive medfinansierende til DSP’s arbejde – på lige fod med den danske svineproducent.

Den enkelte svineproducent vil opleve ændringen ved, at produktionsafgifterne reduceres, svarende til de opkrævede genafgifter i ind- og udland. Den nuværende eksport fra DanAvl vurderes at reducere den danske producents bidrag til DSP’s drift og udviklingsarbejde med ca. 20 % i aprilåret 2009/10.

På grund af DanAvl-systemets dominerende stilling på det danske marked vurderes den nye strategi for DanAvl i øjeblikket i KonkurrenceStyrelsen. Der forventes en udmelding fra Konkurrencestyrelsen i juni 2009, hvorefter eventuelle påbud herfra vil blive indarbejdet i den nye strategi.

opformeringsejere og omsættere. Derfor har vi også lavet en langsigtet og holdbar strategi med øget eksport for DanAvl og øgede indtægter til de danske svineproducenter.

I mange, mange år har vi i Dansk Svineproduktion diskuteret det hensigtsmæssige i at eksportere vores avlsmateriale. Hvorfor ikke beholde avlsmaterialet her i Danmark og reservere det til danske svineproducenter? Det er ikke juridisk holdbart, idet EU-reglerne og ejerstrukturen i vores avlssystem gør, at vi er tvunget til at efterkomme efterspørgslen fra alle EU’s svineproducenter. Hvad en dansk svineproducent kan købe, det kan en tysk også!

Men begrundelsen er først og fremmest, at vi vil have andel i det marked, der ellers bliver taget af andre avlsselskaber. Vores overordnede mål for de tilpasninger, som vi nu har lavet, er at sikre maksimal indtjening fra vores eksport af avlsmateriale fra DanAvl. Derfor har vi set på, hvordan vi kan sælge mere avlsmateriale ud over landegrænserne. Vi har givet bedre muligheder for omsætterne og liberaliseret reglerne for salg.

Sammen med omsætterne agter vi også at strukturere og intensivere vores markedsføring i udlandet. Netop på det punkt har vi altid været svage og vores konkurrenter stærke.

Samtidig øger vi kontrollen med brugen af vores avlsmateriale.

En vigtig del af vores tiltag er en kraftig forhøjelse af genafgifterne. Dermed sikrer vi, at også de udenlandske svineproducenter bidrager til udviklingsarbejdet, som de til en hvis grad nyder godt af.

Lidt over 10 millioner kroner af de forventede 53 millioner kroner i genafgifter vil stamme fra det udenlandske salg, altså ca. 20 %, og vi regner med, at andelen øges i fremtiden. De øgede genafgifter vil gøre det muligt at nedsætte produktionsafgifterne for de danske svineproducenter med et tilsvarende beløb.

Vores store konkurrenter har en omsætning på eksportsiden, som er 5 til 10 gange større end vores, men det bliver de ikke ved med.

Vi skal være blandt de to-tre internationale spillere, der vil overleve på et globaliseret og professionaliseret marked for svineavl.

25

Ombudsmanden ser på sagen Af Søren Schovsbo

Man skal ikke finde sig i hvad som helst, og forhåbentlig løbet af februar. Vi følger op på sagen på vores hjemmeside, ikke i en sagsbehandlingstid på fem-seks når der er nyt i sagen. ■ år.

I forrige nummer af Svineproducenten Over fe m kunne du læse historien om Jes sagsbeh et halvt års a Sørensen, som nu har ventet i snart seks og stad ndlingstid ig uend år på at få miljøgodkendt udvidelsen af eligt lan gt fra m ålet slagtesvineproduktionen på sin ejenSiden ap ril 2003 ha r arbejdet Jes Søre på ns en at få miljøg dom i Vissing ved Hadsten fra 5.500 sen af sl odkendt agtesvin udvideleprodukt ejendom ionen på i Vissing sin til 8.000 dyr. ved Hads til 8.000 ten fra dyr. Trod 5.500 s en sags tid på ov behand er fem et lin gsVi har i samarbejde med Jes ha endnu m lv t år er sagen eget lang t fra en afslutni ng .

Sørensen klaget til ombudsmanden over den ekstremt lange sagsbehandlingstid og over, at kommunen trods den lange ventetid ikke engang kan oplyse landmanden om, hvornår sagen forventes afgjort.

Ombudsmanden har nu bedt Favrskov Kommune om en forklaring. Ved Svineproducentens deadline var der endnu ikke kommet svar fra kommunen, men man forventer at svare i Af Søren

Schovsbo

Godken

TEN 6

ODUCEN

SVINEPR

2008

6

dt

Jes Sør ensen har investere timer og t mange mange penge i at

ken

TEN 6

ODUCEN

SVINEPR

dt udvide få godFørst i slu lsen på sin slagte tni ejendom svinei Vissing amtet. Me ngen af maj 2005 ved Hadst udgiften ldingen var hørte Jes en. Alene til hans nu skulle Sø egne råd kunne mi som ventet, at Ha rensen igen fra over 100 giv ere er på .000 kro ljø ikke vurde dst ner, der tabt af pro redes at væ godkende projektet en Kommune til komme duktion r re VVM , da udvid Inden am i fire år, løber op -pligtig. elsen hvilket i minimu skulle den tets afgørelse ku m 1.000. nn dog ud i 000 kro ner.

Naturfre fire ugers e træde endeligt i dn kraft, hø og sagen ingsforening og na ringsfrist. Både den end bo te derfor en klaged lokale Den opsig de næste e over afg tsv otte måned i Naturklagenæv ørelsen, Kommun ækkende sag beg net. Her taget fejl e yn . Projektet er på at finde ud brugte ma det, der i ved kommunesamm dte længe inden af, at am n krævede alligevel dag hedder Hadst enlægnin tet en VVM nu ifølge Favrskov gen i 2007 en -redegøre Naturkla havde Da der sta Pro Ko ble ble lse gen mm me dig ikke . v til ævnet une.

Starten lovet en var sket no amtet for t var, at reglerne afg eto var Faktisk var engang ryk ørelse inden jul, me get i november, om, at der g sin første vurde blevet stramme det ble t op slet ikk rin skulle eta fede slagte en ny sag kede for svar, var n da han i decem v han mere end bleres eft g. Det handlede , siden man let ku svin på eje e meningen, at Jes ber sbe bes erafgrøder reelt kun oprindeligt nne få sva Ole efter love noget handler på sagen, keden, at der var endnu ikke kan på pla rialet. Sp r på ved et halvt års ndommen i Vissin Sørensen skulle cir nla ka syv hek . kommet og man ikk gt, lav ørg at nale sagsbe g, tovtrækk beskeden ”I må vente på sva tar e relse et afs e betingede godk men da Naturkla læn taghældn smålene handled kigge i ansøgnin ger eri med na men da sønnen handlere . r, I skal no e ville genævnet endelser, lag. e ingen på gsmatebøvlet væ meldte ud boer og ko k ble få bygningen for eksempel om pe v sva Pro rd, overto næ sticider? r”, lød jektet ble mmuvnets afg , hvor var? g Jes Søren , at det simpelthe Hvor ma miljøgodk v nu end øFor sent eft vas n er n endelsen nu engan ikk sen gården opbevare Hvor man opbev stor Naturkla kepladsen . de døde g rettet til, genævnet ? og besvæ e var De Det første Hv n go or 18 dk dyr? Hvor arede var . januar 20 s anvisnin På et enkel endelse i ret med denne gan afløb fra var nabo, som han gjorde var ger, og ble am 07 t g ris I pu tet et gav te? nk bre i Os til ma Miljø t gav at v til Jes Sø v sendt ind ændringer. v. i rts 2006 brugsplig øvrigt også boede indkalde gårdens . rensen skr klagenævnet end der ikke Den nye kommunens svar til Godken på naboen t, ene ev nævnets på en eje elig sit sva var hold stald lå nem dog anled dt igen s terede i, til et møde om ud ndom me ste i kla r. godkend sagsbeha nin lig en lill Sidst på blænde væ stuehus, hvilket at de ble else fra ko gerne, og at hv ndler, at e meter for g foråret 20 der blev v enige om videlsesplanerne. d landgge is et helt ny mm ha pro n af n 06 tæt un du tag de havde en i et Mø sva som udlev en, så var ktionen , at et højde nye forud t Sk mi for sagen fal eringsrum. rum, der i forvej sætninger rede amtet, at pro på både de ov ventilationsa ejendommen fik det resulMen Jes kunne beg ynde. igen ud i det på pla ljøen kun sku ved at jektet me var godk nlæg me Sørensen fire ugers ds d særligt monteret end d lle mere eve nye og de eksiste og t. bru ko ha Af mmunen ges hørin og naboen gø højt Neders ren ntu . Som ha vde ingen miljøgo t i bunk klagede ige g, og Naturfre relsen sendtes til gengæ elle lugtgener fra de bygninger for afkast på n dkendels , afventede en hel Miljøkla dningsfo Jes Søren n. Sagen ld, at han at miniprodukti e fra gen ren kommun e tiden havde gjo sen on ikke ville og det så ville give rt opmæ klageinst ævnet, som havd endte denne gan ingen nye mater venter stadig på derfor lys gøre indsig en. Naboen lovede sin endelig en nævnets afg rksom gi an e overtaget sva ial t ud med jektet. ørelse havde fle e godkend var over s, fra Naturklagen op fik at vid e til Favrskov Ko r efter at have sen hensyn til else mod projektet re else. Godk , inden den et halvt år ævnet. Sel gaven som e, mmune , godkend returnere gange været sendt Kommun endelsesp til årsski Sørensen i april 20 dt det inden som at de ville gå i gan else af pro t dem me til api ftet 2006 vom der endnu s rådgiver ko 08. rer mm g me ne 2004 sva en sendte sagen d henvisnin afgjort i unen, som /2007 sik sig, at næ inden de vide, at sag rferien. Da han hurtigt. At han vil Han videre til rede, at pro Miljøkla g ha red vn til, ny vd e et e ryk e at Jes am le få svar sbe hu gen sætning ville træffe sagen end kede for sdyrgodk handleren ævnet.

Sagen ha ved årsski sommerfe af, at fod jektet kunne godk tet, som i foråre svar, fik nu afg end vil vd ikk øre els fte le e rin lse e esr t rie på gå t. end han at var blev taget , gse egler ville daværende undervej man stadig n. Da han i augu i gang umiddelb I telefonen særligt hen ffektiviteten ble es under foruds træ og tid de spu sku i art efter st kraft nkt været lle nu i hen v ret der ifølge lovede sag syn til et dyrgodkend at sagen skulle sen ikke var gået i gan igen rykkede for knap fire amtets op sbehandler ho nærliggen tet til, og at der ld els vil til e le de en hel sva beg ynde de nye reg g med sag år være afgjor den norm lys de habitato en i Miljø Jes Søren masse an helt for handling Da der i en, fordi r, var ler for hu alt tilladt ninger kun kunn klagenæv mråde, dre sag september t senest i septem i et pri man se mæ e tål net, munesam sen kontaktede ko fra.

Projektet kede Jes ber 2006 endnu ikk I november vat rådgivningsf er ud af huset til først me blev rettet ngde kvælstof pr. e halvdelen af mmunen, Sørensen . e var og sendt irma. sagsbeSet i lyset nlægningen var hektar. bad han som efter til nøjag og hans forklared at vide, at retur som ble igen om af rådgiver nyt om sagen, ryk kome, den pågæ meren 20 tigt efter amtets en status for en afg gået, blev den lange sagsbe vet til Favrskov kommun at han ikke kunn an lde anvisnin 04. sat på Ko nd øre ha ha mm sag e i ndlingst lse e få en, inden kommun sagsbeha en og fik ger une. den allerf n lovet, at man ndler en, og nævnet ha sin miljøgodkend og så til at blive Han blev ville tage id, der allerede var ørste. vde truffe els lovet en udliciteret han hans sag i øv ikke længere var fat på ha Der gik et ber. t sin afgøre e fra afgørelse tal rig ns til te t sag som det privat dog, at også var halvt års inden ud lse. var parat e firma på vej gangen af sag øverst rådgivningsf irm til godkend tid, inden endnu novemaet havde . Kommunen for i bunken tid på at en els e. an lov .

Ko søg et Da kig mm ning at lægge han efter hans ansøgnin ge på sagen og ret unen brugte et nogen tid ningsf irm halvt års gen med urnerede kontakte a en Ifølge Jes i de det aldrig ha og spurgte til sta Sørensen lang række opkla december 2007 tus, var bes private rådgivvde lovet ren var det do Favrskov sag højer g alt sam de spørgsmål.

Kommun keden, at man e end de men spø an e med sagen, at dre, at ma rgsmål, som n endnu prioritere hans når man men at man ville ikke var gået i gan var nået så langt i tage fat på den en g gang i 20 bunken.

■ 09, 2008

7

FAKTA

Sagen i korte træk:

April 2003 - Ansøgning om udvidelse af svineproduktionen på Holtegårdsvej 5, 8370 Hadsten sendes til Hadsten Kommune

til ansøger. Desværre har Favrskov Kommune endnu ikke meddelt miljøgodkendelse, og da nye regler er trådt i kraft pr. 1. januar 2007, skal sagen begynde helt forfra.

August 2003 - Sagen sendes videre til Århus Amt, som skal afgøre om udvidelsen er VVM-pligtig.

Juli 2007 - Ansøgning om udvidelse af svineproduktionen på Holtegårdsvej 5, 8370 Hadsten sendes på ny til kommunen, som efter kommunesammenlægningen er blevet til Favrskov Kommune.

Maj 2005 - Århus Amt afgør, at sagen ikke er VVMpligtig. Afgørelsen påklages til Naturklagenævnet af en nabo og af Naturfredningsforeningen.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

26

Februar 2006 - Naturklagenævnet ændrer Århus Amts afgørelse, og sagen kræver nu VVM-redegørelse.

December 2007 - Selvom ansøgningen på daværende tidspunkt har været over 4½ år undervejs, stiller kommunen på ny en række opklarende spørgsmål, som allerede langt tidligere er blevet besvaret.

April 2006 - Efter nogle enkelte tilrettelser afgør Århus Amt igen, at sagen ikke er VVM-pligtig.

April 2008 - Favrskov Kommune får skriftligt svar på sine spørgsmål.

Maj 2006 - Sagen påklages igen til Naturklagenævnet.

Ultimo 2008 - Favrskov Kommune meddeler, at man har udliciteret sagsbehandlingen til et privat rådgivningsfirma.

Rådgivningsfirmaet meddeler, at man vil tage fat i sagen engang i 2009, når man når så langt i bunken. ■

Januar 2007 - Miljøklagenævnet afviser klagen og anmoder Favrskov Kommune om at fremsende miljøgodkendelse

Spørge Kan jeg kræve, at min egen dyrlæge skal deltage i forbindelse med et offentligt kontrolbesøg?

Et medlem har hæftet sig ved, at der i de papirer fødevareregionen udleverer i forbindelse med et kontrolbesøg står, at ”virksomheden kan lade sig repræsentere eller bistå af andre under kontrollen.”

Der står dog samtidig, at ”hvis det af hensyn til især formålet med kontrollen eller en effektiv kontrol i øvrigt er nødvendigt, skal fødevareregionen dog ikke vente på, at andre personer tilkaldes, før kontrollen går i gang.”

I Fødevarestyrelsens Vejledning om retssikkerhed ved fødevareregionernes kontrol står følgende: ”Når kontrollen gennemføres uanmeldt, har virksomheden eller bedriften ikke på forhånd mulighed for at planlægge tilstedeværelse af en repræsentant eller bisidder.

Hensynet til en effektiv kontrol vil således i langt de fleste situationer være så tungtvejende, at partens ret til fra kon-

trollens start at lade sig repræsentere af andre må vige. Det vil dog være op til den tilsynsførende at vurdere, om det i nogle situationer vil være nødvendigt at vente til en repræsentant er tilkaldt.”

Vi spurgte efterfølgende ekspert i forvaltningsret ved Ålborg Universitet, Sten Bønsing, om denne praksis er juridisk holdbar? I hans svar skriver han blandt andet: Om det er rimeligt, ved jeg ikke. Det er nok det bedst opnåelige, når tingene også skal fungere.

Vi spurgte også vores egen advokat, Uffe Baller, som ikke umiddelbart vurderede, at der er noget at komme efter, idet der også skal tages hensyn til formålet med kontrollen, at den er uanmeldt osv.

Flere af de kontrollanter, vi har været i kontakt med i forbindelse med spørgsmålet, oplyser dog, at hvis landmanden ønsker, at hans egen dyrlæge skal deltage i kontrolbesøget, vil man normalt begynde besøget uden dyrlægens tilstedeværelse, men man vil vente med at afslutte besøget indtil dyrlægen er nået frem og har haft mulighed for at give sit besyv med. Det forudsættes naturligvis, at dyrlægen kan nå frem inden for relativt kort tid. ■

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2009

Vægtige grunde taler imidlertid for at begynde tilsynet umiddelbart efter, at den tilsynsførende har legitimeret sig og udleveret blanketten. Formålet med kontrollen kunne forspildes, hvis den tilsynsførende skulle vente på, at en repræsentant kom til stede, idet virksomheden ville kunne nå at fjerne ulovlige varer.

kassen

27

Afsender: Danske Svineproducenter · Postbox 762 · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

1JHUSBEFS EL FS CSBHU UJM EJH Ql JOJUJBUJW BG %BOTLF 4WJOFQSPEVDFOUFS

✔ ✔

'PSFOJOHFO GPS BMMF EFS MFWFS BG TWJOFQSPEVLUJPO

.FE NPE UJM BU NFOF PH WJMKF UJM BU IBOEMF

6RP PHGOHP DI 'DQVNH 6YLQHSURGXFHQWHU VW—WWHU GX I—UVW RJ IUHPPHVW DW VYLQHSURGXFHQWHUQHV V\QVSXQNWHU EOLYHU K—UW YHG HQKYHU UHOHYDQW OHMOLJKHG 9RUHV IRNXV HU GLQ KYHUGDJ RJ YL HU DOGULJ O–QJHUH Y–N HQG HW WHOHIRQRSNDOG

'DQVNH 6YLQHSURGXFHQWHU

/EVIXQEKIVZIN *VIHIVMGME 8PJ MRJS$HERWOIWZMRITVSHYGIRXIV HO

ZZZ GDQVNHVYLQHSURGXFHQWHU GN