1
Nr. Marts 2011 37. årgang
Svineproducenten
Egypten og L & F
Oprøret er begyndt
til fælles? . . . . . . . . . . . . 3
Læs mere side 10
Hvad har Tunesien,
3S – So, Slagtesvin og Samarbejde . . . . . . . . 4 Udfordringerne står i kø . . . . . . . . . . . . . . 6 DLY, PLY eller DPLY . . . 9 Oprøret er begyndt . . . . . 10 Prognose og markedskommentar . . . 12 Gult Kort . . . . . . . . . . . . . 14 Dioxinskandalen – skridt for skridt . . . . . . 16 Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . 18 Status på miljø . . . . . . . . 20 Spørgekassen . . . . . . . . . 23
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
Medlemsblad for Danske Svineproducenter
1
Bestyrelse Formand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk
Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170
Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torben@bakkebo.eu
Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:
Bestyrelsesmedlemmer Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund Mobil: 40513595 ncborup@nordfiber.dk Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 6049 9015 skalfarms@skalfarms.dk Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil: 21454737 harringgaard@mail.dk Lars Kjærsgaard Kølkærvej 54 7400 Herning Mobil: 22 21 70 75 las@besked.com
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
2
Svineproducenten
Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00
Hans Aarestrup Direktør hap@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7959 - 2222 3611
Jette Harnbjerg Sekretær, information og medlemsservice jhn@danskesvineproducenter.dk
Søren Schovsbo Journalist sch@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7953 - 2843 5157
Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker maf@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7961 - 2222 3610
37. årgang 2011
Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Hans Jørgen Tellerup Udgivelse Svineproducenten udkommer medio måneden. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.495,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 795,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600
Hans Jørgen Tellerup Specialkonsulent hjt@danskesvineproducenter.dk Tlf. 7620 7955 - 4242 3611
PRAKTIKANTER FRA UDLANDET • • • •
Succes-garanti Egen rekruttering Sprog og motivation Into-seminar med tilbud om medicinkursus • Opfølgende besøg, sociale events og løbende support
LANDBRUGETS JOBSERVICE Spanget 7, Korinth . DK-5600 Faaborg Tlf.: +45 62 80 00 91 . mail: info@lajo.dk
Af Henrik Mortensen
Vi mener... Hvad har Tunesien, Egypten og L & F til fælles? Det kan godt være man i København synes det er primitivt, at man for at vise sin frustration kører til demonstration på sin traktor, men da de færreste landmænd råder over en kampvogn, er man nødt til at tage det næstbedste. De fleste almindelige mennesker har forståelse for, når andre befolkningsgrupper demonstrerer for at gøre opmærksom på forhold, som de synes er uretfærdige. I Danmark har vi ydermere tradition for at demonstrere fredeligt. De mange traktorer har givet tv-tid og en platform for at sige nogle af de ting, som demonstrationernes deltagere mener, deres egen organisation burde have sagt. Ingen der har fulgt med i vores forening og dens udmeldinger kan være i tvivl om, at vi glæder os over landmændenes genfundne kampgejst. Mange spørger: Nytter det noget? Det kan man ikke vide, men vi har jo da konstateret, at det ikke nytter at lade være. Alt for mange landmænd undlader at deltage i diskussionen om erhvervets fremtid og overlader gerne erhvervets skæbne til nogen, som synes, det er rarere at gå i snøresko end gummistøvler. Det usædvanlige i demonstrationerne er, at utilfredsheden ikke bare er rettet mod regeringen, men også mod L & F. Man kan dårligt forestille sig pædagogerne på gaden i kamp mod BUPL. Når det er kommet så vidt, kan det kun skyldes, at demokratiet ikke fungerer, og det er alvorligt. Så er vi tilbage ved overskriften igen. Hvad har Tunesien, Egypten og L & F til fælles? De har ikke åremålsbegrænsning i deres ledende folkevalgte organer. Derfor kan afstanden mellem de som vælger og de som bliver valgt blive så stor, at man er nødt til at lave synlige demonstrationer for at gøre opmærksom på, at man ikke deler synspunkt. Vi har åremålsbegrænsning på 8 år, og medlemmer kan frit møde op på generalforsamlingen og skifte halvdelen af bestyrelsen hvert år. Jeg er glad for, det er sådan, for en forening er til for medlemmernes skyld og ikke omvendt. Hvis der er nogen, som efter 8 år ikke har fået nok af bestyrelsesarbejde, kan de helt sikkert blive valgt til en anden bestyrelse, hvis de da duer til noget! ■ SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
3
blækhuset 3S – So, Slagtesvin og Samarbejde
Igennem flere år har der været en nettogevinst ved at eksportere smågrise til Tyskland. Derfor har det i høj grad været sælgers (soholders) marked. Tillæg på smågrise er nærmest kun gået én vej – og det er op! Der skal jo, som alle ved, mindst to parter til en aftale, og tillægget kan måske være rimeligt nok. Men af og til hører jeg desværre om smågriseaftaler, hvor sælger ikke har taget aftalen seriøst. Det har været nemt at presse prisen op og samtidig levere en kvalitet som ikke hører til i en længerevarende aftale. Der har som regel været en givtig eksportmulighed. Men nu er pendulet måske svinget til den anden side. Hvis Danish Crown i de næste år er i stand til at følge med den tyske notering, vil det ikke være helt så fordelagtig at eksportere smågrise til Tyskland. I dette tilfælde skal der værnes om danske aftagere af smågrise. Lige pludselig kan det være slagtesvineproducenterne, som har de bedste kort på hånden! Så kan det ikke hjælpe noget, at soholder ikke gider at vaccinere, hvis der er problemer ved slagtesvinene. Ej heller at sende smågrise, som ikke overholder betingelserne. Det kan heller ikke nytte noget, at man samler store ensartede hold til eksport, mens den danske aftager må nøjes med resterne.
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
4
Af Lars Kjærsgaard
Nu bliver det forhåbentligt mere attraktivt med samarbejde. Hurtige gevinster kan nemt sættes over styr med dioxinskandaler, manglende afsætning og så videre. Selvom slagtesvineproducenterne måske synes ”at nu er det deres tur”, så hjælper det jo ingen på den lange bane med ”payback”-aktioner. Hvis der skal tjenes penge i den samlede kæde fra so til slagteri, er det nødvendigt med længerevarende aftaler mellem ligeværdige partnere. Her må der gælde nogle minimumskrav: • Ingen pludselige forhandlinger om tillæg/fradrag • Der skal være åbenhed om problemer og løsninger • Ønsker skal vurderes og diskuteres • Der skal udvises fleksibilitet omkring leveringer • Forståelse for, at der kan være periodiske problemer i begge besætninger, som kan rykke på leveringsantal, vægt og tidspunkt. Det er nødvendigt, at der tages de første skridt til respekt og samhandel. Fra begge parter! ■
T ERET EFFEK
DOKUMENT
Brug Viscolight i stalden, det gi’r gevinst i marken! Viscolight sparer tid og penge Viscolight afspænder og binder ammoniak i gylle Viscolight giver et perfekt flow i gyllekanaler og -kummer
Tlf. 76 20 79 79
Viscolight giver homogen gylle, bedre flydelag og mere N til marken
Azelis – Brøste A/S FarmCare Tlf.: 20 16 75 47
www.broste.com
Udfordringerne Den aktuelle krise i dansk svineproduktion satte sit tydelige præg på årets generalforsamling. Branchen er under et voldsomt økonomisk pres og har nu været det i flere år. Alle må yde deres allerbedste, hvis så mange som muligt skal komme helskindet ud på den anden siden af krisen. Det gælder svineproducenterne selv, men i særdeleshed også alle de følgeerhverv og organisationer, som lever af at servicere branchen. Som en service til medlemmer som ikke havde mulighed for at deltage i generalforsamlingen har vi her på siderne samlet udvalgte uddrag af bestyrelsens beretning. Vil man læse mere ligger hele beretningen på foreningens hjemmeside. Vi vil gerne sige tusind tak til de mange fremmødte, der som vanligt bidrog til en levende debat om beretningen, foreningens virke og vores fælles udfordringer. Også et varmt velkommen til de to nyvalgte medlemmer af bestyrelsen. ■
Om slagterierne…
Det forspring vi har haft på tredjeverdensmarkeder skal vi ikke regne med at kunne opretholde. EU-kommissionen har for nylig udgivet en prognose, som viser, at eksporten ud af EU skal falde med 23 % og importen skal stige med 14 % i løbet af de næste 10 år. Slagterierne skal finde en måde, hvorpå de kan overbevise andre om, at den danske råvare er mere værd end gennemsnittet - ellers går både de og vi en meget hård tid i møde. Om Gult Kort…
Det startede som et udmærket initiativ, der havde til formål at reducere vores i forvejen rekordlave medicinforbrug. Men allerede inden det første kort er udstedt, er ordningen endt som en offentlig gabestok, som bevidst udstiller folk, der ikke har gjort noget ulovligt, og som for hovedpartens vedkommende blot er offer for åbenlyse fejlregistreringer i de offentlige registre. Jeg mener ikke, at omverdenen kan bruge de her oplysninger til noget som helst. Danske Svineproducenter har derfor protesteret mod offentliggørelsen af listen, som vi ikke mener tjener andet formål end at miskreditere de producenter, der står på den. Om kontrollanterne…
Vi skal have sorteret de reelle overtrædelser fra småfejlene. Både af hensyn til den enkeltes økonomi og af hensyn til branchens ry for at være ligeglad med dyrevelfærden. Derfor har vi indledt endnu et samarbejde med advokat Uffe Baller, der nu samler op på de mange sager om producenter, der enten er blevet trukket i hektarstøtten som følge af bagateller – eller folk, der er blevet anklaget for forseelser, de ikke har gjort og som ikke kan dokumenteres. Om kommunernes sagsbehandling…
1 Mikael Bangsgaard Kristensen fra Harring ved Snedsted. Han er 33 år, etablerede sig i 2002 og har i dag 2300 søer fordelt på to ejendomme. På den ene ejendom er der 1100 søer med 7-kgs produktion, og på den anden SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
1200 søer med 30-kgs produktion. På en tredje ejendom feder han 1500 slagtesvin. Derudover driver han 500 hektar.
2
Niels Chr. Borup fra Rørholt ved Dronninglund. Han er 46 år, etablerede sig i 1996 og har i dag 780 søer med 30-kgs produktion, hvoraf han selv
6
Uddrag af bestyrelsens beretning
Det er en katastrofe, at det stadig kan tage flere år at få en ny miljøgodkendelse. Og det bliver bestemt ikke bedre af, at vi selv skal betale regningen for myndighedernes smøleri, som nemt løber op i mange tusinde kroner. Det skal vi have gjort noget ved - og vi arbejder allerede på konkrete sager. Vi har ikke råd - og for den sags skyld heller ikke adgang til flere penge.
feder 7000 slagtesvin. Derudover driver han 370 hektar.
1
2
står i kø Om manglende finansiering…
Vi skal have løst op for den fastlåste situation, branchen har befundet sig i stort set siden finanskrisen brød ud. Og måden vi skal gøre det på er ved at sortere de producenter fra, som reelt allerede er afskrevet af bankerne. Jeg er klar over, at det kommer til at gøre ondt på de banker, som risikerer store tab på producenter, der er havnet i store gældsfælder. Men det er den eneste farbare vej fremad, hvis de resterende på længere sigt skal have en chance for at betale deres gæld tilbage. Lad os nu få det overstået. Både af hensyn til dem, som skal i gang med noget andet - men selvfølgelig også af hensyn til branchen, der har brug for udvikling. Om anmelderordningen…
Det er selvfølgelig fint, at nogen på den måde har udsigt til at få omlagt fra boksede til løsgående søer uden at skulle reducere antallet af søer, men meningen var jo, at vi skulle have lov til at producere med fulde stalde. Ellers kan vi jo slet ikke drage nytte af det store og succesrige udviklingsarbejde, der kendetegner dansk svineproduktion. Vi skal udnytte enhver mulighed for at forbedre vores indtjening, og de hårdt trængte kommuner har brug de arbejdspladser landbruget kaster af sig. En brugbar anmelderordning kunne i det lys være et afgørende initiativ, men sådan ser man ikke på det på Christiansborg. Om Grøn Vækst…
Om opkrævning af genafgifter…
Vores holdning er klar. Ingen må kunne købe danske gener billigere end til den pris du og jeg skal betale. Desværre var der ikke flertal bag vores holdning i VSP’s bestyrelse. Her stemte et flertal inklusive formanden for, at amerikanerne fortsat skal have rabat – og det på trods af, at formanden for to år siden lovede samtlige deltagere på svinekongressen,
Om pengeforbruget i landbruget…
Vi skal have skåret til i landbrugets budgetter, og en oplagt måde kunne være at tilbageføre pesticidafgifterne direkte til landmændene frem for at hælde dem i afgiftsfondene. Man kunne uden videre tilbageføre 100 kr. pr hektar, og incitamentet til at spare på kemikalierne ville være uændret. Så havde man slanket systemet med 250 millioner kroner. Det er ikke sikkert, at alle pengene kunne undværes, men så skulle de penge man mangler kræves op via produktionsafgifter. Det ville indebære, at man i langt højere grad skulle stå på mål for, hvorfor de skulle opkræves. Alt for mange af de ting der bliver trukket ned over hovedet på os fra Christiansborg bliver alt for hurtigt til nye projekter og arbejdspladser på Axelborg i stedet for, at man får taget de nødvendige konfrontationer. Om arbejdet i VSP…
Jeg tror, mange ville blive overraskede over, hvad deres repræsentant i VSP-bestyrelsen kan finde på at lægge stemme til. Jeg vil derfor foreslå, at de beslutninger vi fremover træffer i VSP-bestyrelsen lægges åbent frem, så alle kan se, hvad der er blevet besluttet, og hvem der har været for og imod. Det er vel ikke for meget forlangt, at man skal stå ved sine holdninger. Om DC Future…
Vi har de seneste 18 måneder bevidst valgt at holde lav profil over for DC, så de fik arbejdsro til DC Future. Det er slut nu. Regnskabet skal gøres op og vi skal have vished for, at omkostningerne er beskåret med de lovede 90 øre. Allerede ved aflæggelse af halvårsregnskabet var hænderne begyndt at klappe, selvom alle vidste, at det ikke var lykkedes at sænke lønnen, at slagteriet var godt hjulpet på vej af lave renter, og at der var gode penge at tjene på valuta ude rundt om i verden. Jeg har ikke noget imod medvind. Jeg tør bare ikke basere hele min fremtid på, at den bliver ved med at blæse i samme retning.
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
Forventningerne til landbrugets formåen på miljøområdet er helt ude af proportioner. Vi skal selvfølgelig passe godt på vores natur og miljø, men vi skal da ikke bilde hinanden ind, at vi kan producere 26 millioner grise i Danmark uden at komme til at påvirke vores omgivelser overhovedet. Jeg forstår godt, at man som politiker kan have svært ved at vurdere, hvad der er en stor eller lille påvirkning af naturen. Og jeg er med på, at politikerne bliver nødt til at læne sig op af anbefalinger fra eksperter og rådgivere. Men man skal ikke forvente, at en ekspert i eksempelvis biodiversitet nogensinde melder ud, at målet er nået. Prisen for Grøn Vækst er et voldsomt amputeret landbrug, og det er den konsekvens politikerne skal forholde sig til. De har ansvaret for at træffe den endelige afvejning af, hvad diverse miljøtiltag må koste af tabte arbejdspladser og eksportindtægter.
at alle skulle bidrage lige meget. Det er for mig en åbenlyst forkert og fuldstændig uforståelig beslutning. Jeg nævnte i min indledning, salg af dansk genetik i udlandet, som en måde at tjene penge på i svineproduktionen. Det har meget lange udsigter, hvis man insisterer på at forære gener væk. Det skal dog nævnes, at der for nye kontrakter er forslag om pæne stigninger af genafgifter ved salg af renracede polte og orner.
Om DC på aktier…
Beslutningen om at sætte Danish Crown på aktier, mener jeg, er rigtig. Slagteriets krav om adgang til likviditet og
7
››› investeringsvillig kapital er lige så legitimt, som det er for de enkelte bedrifter. Og hvis dette krav kan opfyldes ved at invitere eksterne investorer inden for i ejerkredsen, skal det hilses velkomment. Men man er nødt til at gøre sig klart, at det selvfølgelig er ensbetydende med, at landmændenes indflydelse bliver mindre. Der er flere eksempler på, at brugerejede selskaber er gået aktievejen, og hvor de tidligere ejere på et tidspunkt har kunnet konstatere, at de har mistet den værdi, de troede var deres, og at indflydelsen også er væk. Målet bør være, at vi i løbet af fem år skal stå med et aktieselskab, hvor man stemmer efter ejerandele.
slået stalddørene op på vid gab, men det er ikke blevet til mange besøg. Vi håber, at mange flere vil åbne dørene, så vi ikke længere kan beskyldes for at arbejde i det skjulte.
Om projekt Åben Stald…
Ingen ved sine fulde fem kan se positivt på en række anbefalinger der pålægger branchen ekstraomkostninger på op til 1,75 milliarder kroner om året, når situationen er den, at mange af os kæmper for overhovedet at overleve de kommende måneder. Forbruget af penge til projekter inden for svineproduktionen er enormt, og det skal reduceres. Tingene skal ikke gøres mere komplicerede end nødvendigt, og der er sjældent behov for de store forkromede løsninger, vi bliver præsenteret for. I stedet skal der lægges vægt på projekter, der kan aflæses direkte på landmandens bundlinje. ■
Før jul var svineproduktionen under voldsom beskydning i pressen. Begge de store TV-stationer sendte i den bedste sendetid kritiske udsendelser. Begge ønskede de at bære ved til det bål som vi ristes over og som politikerne uden evne for selv at sætte en dagsorden - varmer sig ved. Vi bliver hele tiden klogere, men jeg tror ikke, vi nogensinde skal forvente at blive præsenteret som helte, hvis folkene bag Operation X har besluttet at fremstille os som skurke. Vores modsvar blev kampagnen for at åbne stalddørene op, så de der har lyst altid kan komme forbi og besøge en svinestald. Foreløbig har over 200 svineproducenter
Om landbrugets betydning…
Finansministeriet har netop regnet sig frem til, at Danmarks handelsbalance ville blive forværret med 40 milliarder kroner om året, hvis vi ikke længere havde landbruget. Vi er den sektor, som suverænt bidrager mest til Danmarks indtjening i udlandet - og vi er den sektor, som over årene har leveret det meste stabile bidrag. Om Justitsministeriets velfærdsrapport…
Spar helt op til 75 % Sammenlignet med andre lavenergiventilatorer byder SKOVs nyudviklede ventilator DA 600 LPC på en besparelse på helt op til 75 %* Motor, reguleringsenhed og vinge er optimeret, og resultatet, DA 600 LPC, er en yderst strømbesparende, trykstabil og støjsvag ventilatorenhed.
en mest OV A/S d terede SK n ing. se sn ø ræ rl p I 1997 ventilato e d n re a sp energibe
ET IGEN !
ID NU GØR V
Ved investering i DA 600 LPC vil tilbagebetalingstiden for merinvesteringen være ca. 2½ år. Hvorfor ikke lade DA 600 LPC’s nydesignede ventilator tage nogle effektive sparerunder i din stald ...?
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
8
SPAR • SPAR MERE • SPAR MEST
* Indsættes DA 600 LPC i et MultiStep-anlæg med to udsug, kan der spares ca. 50 % på energiforbruget. I ældre anlæg med triac-regulerede ventilatorer kan besparelsen komme helt op på 75 % ved udskiftning til DA 600 LPC og MultiStep.
DA 600 LPC er vinder af ELFORSK-prisen 2010. Officiel testrapport: AARHUS UNIVERSITET, DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FALKUTET, TEKNISK RAPPORT 001 • JULI 2010
SKOV A/S • Hedelund 4 • DK-7870 Roslev • Tlf. 72 17 55 55 • info@skov.dk • www.skov.dk
klima for vækst
DLY, PLY eller DPLY Af Hans Aarestrup
Hvilken krydsningskombination skal man vælge som eksportør af smågrise? I Danmark er vi ikke i tvivl, når der skal vælges orne. Duroc er suverænt første valg. Dens afkom er stærke og livskraftige med super produktionsresultater og super kødkvalitet. Det er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, heller ikke syd for grænsen, hvor danske smågrise i lang tid har været meget populære af netop af disse grunde. Nu er der imidlertid opstået et problem. De tyske slagterier fik i en overgang rigelige forsyninger med slagtesvin og benyttede lejligheden til at gennemtrumfe en ellers upopulær klassificeringsmetode ”Auto-FatO-Meter”, som er den samme type ultralydsmåling, som vi anvender i Danmark. Udstyret er oven i købet dansk. Tidligere var der på stort set alle slagterier mulighed for at vælge den gammeldags Fat-O-Meter metode, hvor en operatør manuelt måler kødprocenten ved at stikke en ”nål” i grisen på et par bestemte steder. Det system var i Danmark det mest udbredte, indtil vi fik vores Klasssificeringscentre, som var en automatiseret udgave af den samme teknik. Ulempen for durockrydsningerne er, at man ud fra målingerne kan vurdere vægten af de forskellige delstykker, og at den formel som omregner ultralydsmålingerne undervurderer den reelle kødprocent. Skinkerne på duroc er mindre end på en pietrain. Det kan man kompensere for ved at gøre dem nogle kilo tungere, men det gør ikke noget godt for hverken kødprocent eller foderforbrug. Formlen er blevet revideret, og det vil hjælpe lidt på kødprocenten, men ikke ændre noget for skinkevægten. Den reviderede formel tages i brug en gang i foråret. Billigere råvare
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
De tyske svineproducenter er mestre i konspirationsteorier, og deres umiddelbare reaktion på ændringen var, at det var Danish Crown som havde presset det igennem for at skade smågriseeksporten. Det var nemlig det slagteri som DC har købt, der var det første til at presse ændringen igennem lige umiddelbart inden overtagelsen blev officiel. Den teori er rigeligt langt ude. En anden langt mere sandsynlig teori er den, at slagterierne simpelthen fik øje på en måde, hvorpå de kunne skaffe nogle lidt billigere råvarer, uden at de tyske organisationer,
som normalt kommer på nakken af dem i sådanne situationer, ville røre en finger. Det er klart, at det for de tyske landbrugsorganisationer længe har været en torn i øjet at se deres egne soholdere blive udkonkurreret. Derfor havde de ikke travlt med at forsvare prisen på durockrydsningerne. De tyske avlsselskaber vejrede morgenluft, og for første gang i lang tid havde de et argument for, hvorfor man ikke skulle købe dansk. Det man skal huske på er, at slagterierne jo længe har brugt AUTO-FOM måleudstyret, selv om de har afregnet efter FOM. De har altså hele tiden kendt til de små skinker og alligevel været villige til at betale fuld pris. Omlægningen skal derfor ses som en måde, hvorpå slagterierne kunne udnytte de rigelige råvareforsyninger til at presse prisen uden at få vrøvl med de tyske landbrugsorganisationer. Det var lidt om baggrunden. Hvad så nu? Skal de danske soholdere bestille pietrainsæd for ikke at blive dømt ude på det tyske marked? Normalt siger man jo, at kunden bestemmer, og det er jo fint nok, bare han ikke ombestemmer sig, og det tror jeg, han gør. Spørgsmålet er kun, hvor længe der går. Det som taler for, at de tyske slagtesvineproducenter igen vil efterspørge duroc er, at deres produktionsresultater vil blive mere værd. Foderforbrug, sundhed og tilvækst har alt sammen stigende betydning. Hvorfor foderforbruget er vigtigt giver næsten sig selv, med de høje foderpriser. Sundheden får stigende betydning, da man også i Tyskland er begyndt at diskutere antibiotikaforbrug. Man kan meget nemmere undvære de rutinemæssige behandlinger ved duroc end ved pietrain. Endelig, så er tilvækst penge værd i Tyskland, da staldanlæggene er godkendt efter stipladser. Det vil sige, at man gerne må øge produktionen, hvis man bliver mere effektiv i modsætning til i Danmark, hvor ens miljøgodkendelse er på antallet af producerede grise. Hvis man bliver presset af sin tyske aftager til at prøve med pietrain, sker der heller ikke det store ved det. Hvis man bliver brændt af på et tidspunkt, kan pietraingrise sagtens afsættes til Tyskland. Umiddelbart er udfordringen nok snarere, at man skal regne med en lidt større dødelighed inden fravænning (+ 2%) og 50 g lavere daglig tilvækst i klimastalden. Under alle omstændigheder skal man kompenseres prismæssigt for disse ulemper. ■
99
Oprøret er begyndt Af Søren Schovsbo
Det var en kold efterårsdag i 2010. Som så ofte før faldt snakken i den nordjyske erfagruppe på den aktuelle krise i dansk landbrug, men denne gang var det anderledes. Gruppens syv medlemmer, som alle var svineproducenter, hverken kunne eller ville længere forholde sig passivt til situationen. Konsekvenserne af flere års hårde tider i svinebranchen var umulige at overse, og forude ventede yderligere, voldsomme indgreb over for landbrugets produktionsvilkår i form af Grøn Vækst. Noget måtte der gøres. Både i forhold til politikerne på Christiansborg, som meget gerne skulle feje miljøplanerne af bordet, men også over for landbrugets egne politikere, som slet ikke havde levet op til landmændenes forventninger. - Vi var og er meget utilfredse med Landbrug & Fødevarers håndtering af situationen. De siger, at de gør en masse, men man kan ikke se det, siger Rune Nielsen, der er en af de syv frustrerede svineproducenter. Både han og flere af gruppens medlemmer besluttede i protest at melde sig ud af landboforeningen. - Vi har altid fået at vide, at vi ville få størst indflydelse ved at være med, men vi vil ikke bakke op om nogen, der ikke arbejder for os. Udmeldingen skulle være et vink med en vognstang. Det kunne ikke siges tydeligere, tilføjer Rune Nielsen. På mødet denne efterårsdag deltog også næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, som redegjorde for konsekvenserne af Grøn Vækst. Stemningen var trykket. Der var oprør i luften, og ideen om at arrangere traktordemonstration var allerede den gang oppe at vende, men den blev igen lagt i mølposen. Første skridt var at råbe de folkevalgte op. Det lykkedes. Piftet ud
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
10 10
På grund af udmeldelserne af landboforeningen blev der i begyndelsen af november arrangeret fyraftensmøde ved den lokale landboforening, Agri Nord, hvor både formand for
Landbrug & Fødevarer, Michael Brockenhuus-Schack, samt andre topfolk fra Landbrug & Fødevarer deltog. Arrangørerne havde ikke regnet med, at mødet ville blive noget særligt, men det blev et stort tilløbsstykke. Omkring 175 deltagere mødte op, og mange måtte finde sig i, at der til sidst kun var ledige pladser på gangene. - Der var en stemning som aldrig før. Folkene fra Landbrug & Fødevarer blev piftet ud sammen med formanden for Agri Nord. Der var oprørsstemning. Folk var kampklare. Alle mulige landmænd deltog. Rig og fattig. Svineproducenter, mælkeproducenter og planteavlere side ved side. Også en del lokale konsulenter bakkede op. Man kunne mærke, folk var tændt. Det var noget, de havde ventet på, siger Rune Nielsen og fortsætter: - Vi havde fået nok af urealistiske og ugennemtænkte planer. Landbrug & Fødevarer lovede, at de ville blive skarpere i deres udmeldinger, men de ville stadig være dialogsøgende. Det var bare ikke godt nok. Nu har vi været dialogsøgende de sidste 25 år. Vi hører hele tiden, at der bliver gjort en masse, og alligevel kan vi læse i avisen, at eksempelvis Jørn Dohrmann (Dansk Folkepartis miljøordfører, red.) aldrig er blevet kontaktet. Jeg mener, politikken er forfejlet. Hvis man ikke kan blive enige, må man rejse sig og gå, siger Rune Nielsen. Sender SMS
I tiden efter mødet med Landbrug og Fødevarers topfolk rumler utilfredsheden videre. Folk snakker, og flere melder sig ud af landboforeningen. I erfagruppen har de syv svineproducenter inviteret tidligere EU-parlamentariker Niels Busk (V) på besøg. Han bidrager med baggrundsviden om vandplanerne og forklarer, at den måde planerne bliver udmøntet på i Danmark, overhovedet ikke var meningen med planerne. De syv svineproducenter beslutter derfor at indkalde til endnu et stormøde, men da det viser sig, at Agri Nord allerede har et stormøde i kalenderen, hvor Karen Ellemann skulle fortælle om Grøn Vækst, drøfter gruppen i stedet, hvordan den kan skabe mest mulig opmærksomhed i forbindelse med det allerede planlagte møde. Ideen om en traktordemonstration kommer igen på bordet, men bliver igen sparket til hjørne. Først 10 dage
- Nu vil Karen Ellemann og andre toppolitikere fra regeringen gøre det hele meget bedre. Men de har trods alt siddet ved magten i 10 år og er derfor også ansvarlige for, at vi er, hvor vi er, siger Rune Nielsen.
inden stormødet bliver Rune Nielsen kontaktet af en af de andre, som spørger, om de ikke skal sende SMS’er rundt? Det var blevet tid til at handle. ”OPRÅB til nordjyske landmænd og landbrugets leverandører!” lød indledningen i den SMS, som spredte sig som ringe i vandet, og som opfordrede folk til at tilslutte sig traktordemonstrationen. - Alle ringede. Til journalisterne sagde jeg først, at vi håbede på at blive 30, men jeg kunne hurtigt fornemme, at vi ville blive flere. Et par dage før mødet gættede jeg på 50-100 deltagere, men dagen før mødet ringede telefonen uafbrudt. SMS’erne væltede ind. Vi kommer, var beskeden i Rune Nielsens indbakke. Der var tre mødesteder. Rune Nielsen kom fra syd og mødtes med de andre, først ved Shell i Støvring og senere kl. 12 ved Tulip, hvor også politiet mødte op og tjekkede nummerplader, blink osv. 10 traktorer måtte blive stående. Så gik turen mod Aalborg
Endeløse forhandlinger
- Vi ville skabe opmærksomhed. Nu har man forhandlet og forhandlet og forhandlet, men der er intet sket før i sidste uge, hvor Henrik Høegh meldte ud, at planerne
OPRÅB til nordjyske landmænd og landbrugets leverandører! Der er stormøde på Agri Nord i Aalborg på mandag kl. 13.00. Der kommer blandt andet Karen Ellemann. Det er meget vigtigt, at vi viser omverdenen, at erhvervet ikke kan klare flere byrder – så bak op og mød op – meget gerne i traktor, varebiler eller lastbiler. Vi mødes kl. 12.00 på følgende pladser: OBS p-plads Nørresundby, Almas Aalborg, Tulip p-plads (Gøl Pølser) Svendstrup. Derfra kører vi i kolonne til Agri Nord. Vi skal skabe opmærksomhed omkring situationen – ikke blokere veje eller lignende. Så mød op – også leverandører! Det er vores alles levebrød, der står på spil! Videresend denne SMS til 5 af dine kollegaer/ leverandører.
Mvh. Nordjyske Fødevareproducenter i Oprør
skal ændres. Det var aldrig sket, hvis ikke vi havde gjort det her, siger Rune Nielsen, som sammen med de andre initiativtagere vil fortsætte ufortrødent indtil Grøn Vækst er taget helt af bordet. - Politikerne mener jo, at den måde vi driver landbrug på i Danmark er problematisk. Men har vi et problem? Det mener vi jo ikke selv, vi har. Grøn Vækst er i virkeligheden blot den sidste dråbe, som fik bægeret til at flyde over. Det mange landmænd er rigtig godt trætte af er overformynderiet og mistænkeliggørelsen, når det vi går og laver er godt. Vi er de bedste i verden til stort set alt, hvad vi laver. Vi kan bare ikke blive 10 gange bedre til det end alle andre. Det kan man ikke overleve på. Folk er trængte – ikke mindst økonomisk - og nok er nok, siger Rune Nielsen. Siden traktordemonstrationen i Aalborg har hundredvis af landmænd været på gaden for at demonstrere deres utilfredshed med Grøn Vækst. Senest ved traktordemonstrationen i Horsens, men også ved møder i blandt andet Kolding, Bramming, Agerskov og Aabenraa. Udover Rune Nielsen består gruppen af initiativtagere til traktordemonstrationen i Aalborg af Mogens Olesen, Chresten Hillersborg, Henrik Nielsen, Michael Sørensen, Anders Albrectsen og Heidi Mølgaard. ■
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
- Der var et par stykker, som gav os fingeren, men de fleste vinkede og tog billeder, siger Rune Nielsen. Gruppen fra syd kørte 7-8 km og kom gennem citysyd. Fra nord kom der 50-75 traktorer, som kørte gennem centrum, og fra øst kom der cirka 100 traktorer, som også kørte gennem hele byen. Hver kolonne havde en plakat på den forreste traktor og en på den bagerste. ”Lad landbruget leve – så har vi råd til det hele” var budskabet. Når så mange traktorer samles på et sted, giver det larm. Meget larm. Både på gaden og i pressen. Og da demonstrationen nåede frem til Skalborghallen, hvor Agri Nords stormøde skulle finde sted, stod nærmest samtlige medier parate til at tage imod. Hallens 700 pladser blev hurtigt fyldt, og igen måtte folk finde sig i, at der ikke var plads til alle. - Jeg har aldrig set noget lignende i min tid, siger Rune Nielsen og glæder sig over, at det hele forløb fredeligt. Med tilfredshed noterer han sig også, at fødevareminister Henrik Høegh små to uger efter demonstrationen pludselig var villig til at diskutere ellers fastlagte dele af miljøplanerne.
Sådan lød opfordringen pr. SMS:
11
Aktuel markedskom Prognose år 2011
1 kv.
2 kv.
3 kv.
4 kv.
GNS
Puljenotering (SPF region 2/3)
320
350
310
300
320
Beregnet notering basis
302
333
353
346
334
Prognose år 2011
1 kv.
2 kv.
3 kv.
4 kv.
MID
Niedersachsen (25 kg i Euro)
41,00
45,00
38,50
37,00
40,38
343
373
324
313
338
Niedersachsen (omregn. 30 kg i kr.)
Dioxinskandalen i Tyskland er næsten overstået. Noteringerne for både smågrise og slagtesvin er i gang med at stige og har næsten opnået prisniveauet før krisen. Derfor er det muligt at opjustere den seneste prognose lidt. Ikke desto mindre vil gennemsnitsprisen for det første kvartal ligge langt fra det niveau vi forventede i december måned. Selv hvis noteringerne stiger meget kraftigt
nu, vil det være umuligt at indhente prisnedturen i januar måned. Desuden har vi endnu ikke set det sæsonbestemte opsving, hvor priserne typisk stiger meget kraftigt i januar og februar måned. Pt. ligger puljenoteringen på 280 kr. og Niedersachen-noteringen på 33,50 euro, men på grundlag af historiske data burde disse noteringer ligge 60-70 kr. hhv. ca. 10 euro højere. Men også på lidt længere sigt er der potentiale for
Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:
Landbrugscentre Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
12
Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk
Brøste A/S FarmCare Tlf. +45 45 26 34 12 www.broste.com
SPF-Selskabet Tlf 76 96 46 00
www.spfportalen.dk
Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk
www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05
w w w. g r a a k j a e r. d k Tr o v æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !
mmentar prisstigninger. I denne sammenhæng skal man betragte udbud og efterspørgsel igen: På udbudssiden er der nogle - specielt tyske - smågriseproducenter, der ikke kunne overleve prisfaldet pga. dioxinkrisen. Denne effekt skal ikke overvurderes, men den vil i hvert fald ikke bidrage til faldende priser. På efterspørgselssiden har mange - specielt tyske og hollandske - slagtesvineproducenter økonomiske problemer pga. de høje foderomkostninger. Ved 1,30 euro pr. kg har en gennemsnitlig tysk slagtesvineproducent pt. et underskud på ca. 20 euro pr. slagtesvin. For at sikre sig råvaren skal de tyske slagterier derfor hæve afregningsprisen, så slagtesvineproducenterne lige kan overleve. Om de vil forhøje noteringen på længere sigt er således afhængigt af slagteriernes egne afsætningsmuligheder, dvs. afhængigt af deres eksportmarkeder, specielt Rusland. Så længe de tyske slagterier forbliver så optimistiske som de er pt., skal slagtesvinepriserne og dermed også smågrisenoteringerne nok stige. Hvor kraftigt priserne kan stige kan man pt. se i USA.
Sydkoreas import af svinekød forventes at stige med mindst 20-30 % i år som følge af mund- og klovsygen i landet. Da Tyskland ikke må levere svinekød til Sydkorea pga. dioxinskandalen, er det først og fremmest USA, der profiterer af denne udvikling. Derudover profiterer de amerikanske svineproducenter af en faldende US-dollar, der gør US-svinekød billigere. Til sidst må man ikke overse, at det pt. er populært at spekulere i stigende agrarvarer, og disse spekulanter handler ofte i USA frem for i Europa. En lignende kraftig prisstigning er ikke sandsynlig for det europæiske marked, fordi rammebetingelserne er anderledes, men der er alligevel potentiale for moderate prisstigninger. ■ Status 1. februar 2011
klima for vækst
nykredit.dk/erhverv
tlf. 70 22 43 33
I MILJ
M
VÆR
tlf. 96 32 68 00 | www.infarm.dk
DI
Ø
www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk
I N FA R
www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112
IT til svineproducenter
Trehøjevej 10 – 7200 Grindsted Tlf. 72i 10hele 98 00 –Danmark 76 60 21 00 info@jlbr.dk – www.jlbr.dk Mail: it@jlbr.dk
Tlf. 76 60 22 22
Tel 99 89 88 87
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
www.skiold.com
13
Gult kort Af Hans Jørgen Tellerup
Gult Kort-ordningen er en del af Veterinærforliget, der blev vedtaget i 2008. En del af det der skulle ske var, at der skulle være øget fokus på forbruget af antibiotika, hvilket blandt andet skulle ske via Gult Kort-ordningen. Den blev sat i gang sidste sommer, hvor de første ”servicebreve” blev sendt ud til svineproducenter, der lå i farezonen for at få et Gult Kort. Siden da har svineproducenterne mere eller mindre ikke haft en kinamands chance for at komme væk fra problemerne igen. Dette uanset velbegrundede klager mm. Første runde varslingsbreve blev sendt til cirka 1.200 svineproducenter, der lå i risikozonen for at få Gult Kort. Der var på det tidspunkt en stor efterspørgsel fra erhvervet og ikke mindst dyrlægerne efter at få information om, hvor grænsen gik for udstedelse af Gult Kort. Det var der ikke den store information om, og det der skete var, at stort set alle dem der fik servicebrevet rettede til. Det vil sige, at de gennemgik deres registreringer i CHR-registret og fik en snak med deres dyrlæge om den måde de anvendte antibiotika på i deres besætning. Decemberrunden
I december fulgte myndighederne op med endnu en udsending, - denne gang godt 1.000 varslingsbreve. Også i denne runde er der mange fejl. Cirka 400 af varslingerne skyldes banale fejl i enten CHR-registret eller den indrapportering der sker fra enten dyrlæger eller apoteker. Trods de åbenlyse fejlregistreringer valgte Fødevarestyrelsen alligevel at sende brevene, og vi må også indrømme, at det faktisk er landmandens ansvar, at forholdene er korrekt registreret i CHR-registret, ligesom det er dyrlægens ansvar at indrapportere ordinering af antibiotika på de korrekte koder (dyregrupper). Der er igen i denne runde en masse landmænd, der reagerer og giver Fødevarestyrelsen en god forklaring på, hvorfor tallene er som de er. De har dermed haft en forventning om, at sagen så var ude af verden, men det er langt fra altid tilfældet. Gult Kort
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
14
I januar er der så begyndt at komme påbudsbreve om Gult Kort, og mange af dem jeg har snakket med har ingen forståelse for, hvorfor de skal have kortet. Dels har de reageret, enten i sommer eller her før jul, og kommet med en fornuftig forklaring, – men nej, de er nu tildelt Gult Kort. Årsagen til, at der på trods af gode argumenter fra landmandens side uddeles gult kort, er, at Fødevarestyrelsen går 9 måne-
der tilbage, når de opgør forbruget. Sammenholdt med, at Vetstat (databasen over antibiotikaforbruget i Danmark) er et par måneder bagud i opdatering, betyder det, at grundlaget for Gult Kort ligger i perioden januar til september 2010. Den bekendtgørelse som danner grundlag for at udstede Gult Kort var på det tidspunkt slet ikke udstedt, og der fandtes derfor heller ingen officielle grænseværdier. Det havde heller ikke været muligt for de producenter som modtog varslingsbrev om Gult Kort i sommer at få oplyst, hvor grænsen lå. Man kan altså roligt sige, at de producenter, som nu får tildelt Gult Kort, ikke har haft en chance for at undgå at få tildelt kortet ved at reagere på advarslerne. Bekendtgørelsen
Bekendtgørelsen bliver udstedt 1. december 2010, og her bliver grænseværdierne samt vilkårene for Gult Kort endeligt fastlagt. I bekendtgørelsen står der, at forbruget skal opgøres over en ni-måneders periode i årene 2010 og 2011. Det betyder, at Fødevarestyrelsen godt kunne vente ni måneder efter varslingsbrevene blev sendt i december, men ikke desto mindre er de nu i fuld gang med at sende brevene om Gult Kort ud. Konsekvenser af Gult Kort
Hvis du får et Gult Kort, medfølger der automatisk en regning på 5.500 kroner for administration af ordningen. Det virker ret flot, når man tænker på, hvor mange fejl, der har været i forløbet og ikke mindst, at en stor del af kortene i vores øjne uddeles uberettiget. Udover regningen følger der også begrænsninger i genordinering af medicin og en øget risiko for kontrolbesøg, - og med det menes desværre næsten sikkerhed for, at der kommer ekstra kontrol med alt hvad det så medfører. Hvad gør du?
Fødevarestyrelsen oplyser, at der den 25. januar 2011 var udstedt påbud til i alt 108 ejendomme med svin. På samme tidspunkt var der registreret i alt 9.242 ejendomme med en svinebesætning, altså har godt 1 % af de danske ejendomme med svin indtil videre har fået udstedt et Gult Kort. Fødevareregionerne har udstedt påbud til de producenter hvis sag er færdigbehandlet, og hvor producenten efter partshøring ikke har kunnet godtgøre, at de oplysninger, der var registreret om besætningens forbrug af antibiotika, var fejlagtige. Fødevareregionerne er stadig ved at behandle nye sager om Gult Kort. Fremadrettet sker udpegningen af besætningerne løbende.
Fakta Det er kun Schweiz, Østrig og Sverige, der ligger lavere i antibiotikaforbrug end Danmark, og ingen af de lande har en svineproduktion af betydning.
Fakta Åbenhedstingets aktindsigt kan afsløre, at mere end halvdelen af de knap 1.200 advarselsbreve, der er sendt ud fra ministeriet, er baseret på mangelfulde eller direkte urigtige data. Ifølge en artikel på Åbenhedstingets hjemmeside vurderer Fødevarestyrelsen selv, at 669 besætninger af de 1.116 ”Gult Kort”-modtagere er udpeget på et åbenlyst fejlagtigt grundlag.
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
Hvis du er en af dem der har fået påbud om Gult Kort, skal du som udgangspunkt klage. Det bør gøres i samarbejde med din dyrlæge, der kan trække de seneste tal fra Vetstat og hjælpe med at begrunde klagen. Det kan være et sygdomsudbrud, der kortvarigt har krævet større mængder medicin, eller almindelige fejl i diverse registreringer. Vi har sammen med et af vores medlemmer indledt et samarbejde med en advokat og vil derved prøve systemet af. Det kan forhåbentligt give os en sag der kan hjælpe mange andre. ■
Fakta
15
Den tyske dioxinskand 23.12.2010
I to forskellige foderblandinger til fjerkræ opdagede en kemiker fra den tyske delstat Niedersachsen, at grænseværdien for dioxin var overskredet.
04.01.2011
Ca. 1.000 besætninger i Tyskland blev i går underlagt salgsforbud, fordi der blev fundet dioxiner i et fodermiddel. I medierne er der først og fremmest tale om besætninger med fjerkræ, men også nogle svinebesætninger er ramt. Besætningerne, der muligvis har anvendt forurenet fodermiddel, ligger i delstaterne Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen og Østtyskland. Dioxinerne stammer åbenbart fra fodermiddelfabrikanten Harles & Jentzsch i Schleswig-Holstein. Virksomheden købte i mange år rester der opstår, når biodiesel produceres, og blandede dem i deres foderfedt. Fabrikanten siger, at man troede, at fedtsyren, som man har købt fra en biodieselproducent i Niedersachsen, er egnet til fodermiddelproduktionen. Biodieselproducenten Petrotec AG påstår imidlertid, at de har leveret fedtsyren (via en hollandsk mellemhandler) under forudsætning af, at den kun bruges til tekniske formål, og at den ikke må indgå i fodermidler. Da Harles & Jentzsch solgte deres foderfedt videre til tolv andre fodermiddelproducenter, blev dioxinerne hurtig udbredt i mange tyske besætninger. Det tyske institut for risikovurdering ser imidlertid ingen fare for forbrugerne. En talsmand fra instituttet siger: ”Det afgørende er, at man tager det forurenede fodermiddel i forvaring, og at de pågældende produkter ikke kommer i detailhandlen.”
07.01.2011
Ved hjælp af foderfabrikaternes kundelister blev der indført et salgsforbud for alle bedrifter, der muligvis har købt det forurenede fodermiddel. I alt er ca. 4.500 bedrifter underlagt salgsforbuddet, blandt dem er ca. 3.000 svinebesætninger. Nu ligger mediernes fokus på svinekød og ikke længere på fjerkræ og æg.
09.01.2011
Indtil nu ligger alle prøver under grænseværdien for dioxin. Salgsforbuddet blev ophævet for 3.000 bedrifter, men består stadig for ca. 1.500 bedrifter.
11.01.2011
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
16
Salgsforbuddet ophæves for yderligere 1.100 bedrifter, men gælder stadig for ca. 350 bedrifter. Hos en slagtesvineproducent blev grænseværdien overskrevet og bedriften blev lukket. Producenten blander imidlertid selv sit foder og bruger en høj andel af foderfedt. Hos en anden slagtesvineproducent ligger dioxinværdien i grænseområdet.
12.01.2011
Kina (ca. 12.000 t), Sydkorea (ca. 6.000 t) og Italien (ca. 300.000 t), stopper deres svinekødsimport fra Tyskland.
ndale - skridt for skridt Tyskland eksporterer ca. 2,2 mio. ton svinekød pr. år. Andre lande kræver og foretager yderligere kontroller.
13.01.2011
Kemiske analyser viser, at fedtsyren fra biodieselproducenten Petrotec AG ikke var forurenet. Dioxinen skal stamme direkte fra fodermiddelfabrikanten Harles & Jentzsch. Myndighederne går ud fra, at det er en kriminel handling. Harles & Jentzsch indgav begæring om konkurs.
14.01.2011
Landbrugsminister Aigner opstiller en 10-punktsplan for at undgå lignende skandaler i fremtiden. Pga. de to dioxinfund i tirsdags overvejede myndighederne at underlægge hele delstaten Niedersachsen et salgsforbud. Efter en grundig risikovurdering besluttede man sig imidlertid for noget andet. Slagterierne reducerede slagtemængden drastisk. Den tyske notering faldt med hele 23 cent. Et prisfald i den størrelsesorden er ikke tidligere set. Der opstår en udbudspukkel, som ligger ca. 20% over efterspørgslen. Den hollandske svinebørs i Vleuten udsætter fastsættelsen af noteringen for både slagtesvin og smågrise.
15.01.2011
Salgsforbuddet ophæves i hele Schleswig-Holstein. I Niedersachsen gælder forbuddet stadig for 396 bedrifter.
16.01.2011
Det blev opdaget, at en fodermiddelfabrikant ikke har leveret virksomhedens komplette kundeliste. Yderligere 500 besætninger blev derfor underlagt et nyt salgsforbud. I alt gælder salgsforbuddet for ca. 900 besætninger nu. Disse besætninger ligger næsten udelukkende i Niedersachsen.
17.01.2011
Smågrisenoteringerne falder drastisk. Niedersachsennoteringen falder med 4 euro, og forventingen for næste uge en yderligere prisnedgang med 6 euro.
19.01.2011
21.01.2011
På grund af usikkerheden, specielt med henblik på eksportstoppet til Østeuropa, var det ikke muligt at offentliggøre den planlagte prisstigning for slagtesvin. Den tyske notering er uændret 1,20 euro.
Eksportforbuddet for fersk svinekød fra Tyskland til Rusland ophæves. Forudsætningen er imidlertid, at alle leveringer til Rusland testes for dioxin. Denne regel vil blive genforhandlet, når salgsforbuddet for de bedrifter som stadig er underlagt dette er ophævet.
2 4.01.2011
Den tyske notering fra fredag den 21. januar rettes. For perioden fra fredag den 21.01.2011 til torsdag den 27.01.2011, ligger den tyske notering på 1,20 euro i stedet for 1,12 euro. Denne notering svarer til medianen i fredags, den 21.01.11, kl. 12.00 Der er stadig eksportforbud for tysk svinekød til Kina, Filippinerne, Korea og Hviderusland. Officielt kræver andre lande som Rusland, Ukraine, Hongkong, Sydkorea og Japan supplerende undersøgelser for dioxin. Desuden er der lande, hvor det er importørerne og ikke det officielle land, der kræver supplerende undersøgelser.
25.01.2011
EU-agrarministrene beslutter at etablere private lagerholdninger af svinekød for at stoppe prisfaldet. Kødet skal lægges på lager for EU’s regning, indtil priserne igen er steget.
26.01.2011
I delstaten Niedersachsen er der stadig 400 bedrifter, som er underlagt salgsforbuddet. I resten af Tyskland er der kun tre yderligere bedrifter, som er underlagt salgsforbuddet.
28.01.2011
Den tyske notering stiger med 13 cent til 1,33 euro/kg og er nu næsten tilbage på niveauet fra før dioxinskandalen. Det må forventes, at prisen får endnu et godt nøk opad, når eksporten til Rusland igen kan afvikles normalt.
31.01.2011
Niedersachsen-noteringen stiger til 33,50 euro i ugen 24.01.-30.01.2011. Det forventes, at noteringen stiger til 39,50 euro i denne uge. ■
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
Det er blevet roligere i medierne, og man håber nu, at miseren har nået højdepunktet, og at de eksisterende pukler kan udlignes.
23.01.2011
17
Nyt fra VSP Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson
Velfærdsseminar
Den 25.-26. januar afholdte VSP et velfærdsseminar, hvor 80 svineproducenter var samlede for at diskutere målsætninger for dyrevelfærd i de kommende år samt hvordan det sikres, at de mange eksisterende regler overholdes. De mange input er nu ved at blive bearbejdet, og derefter vil der komme en udmelding på området. På mødet blev der vist et omfattende billedmateriale, der vil blive tilgængeligt for alle svineproducenter, så man i besætningen og i erfagruppen har et udgangspunkt for diskussioner om, hvornår og hvordan man skal håndtere de forskellige velfærdssituationer. De nye velfærdskrav og miljøregler
Det følgende anviser inden for hvilken ramme det er muligt at fortage nødvendige ændringer i staldens indretning for at imødekomme lovens krav til dyrevelfærd uden, at det udløser krav om miljøgodkendelse. 1. Ændringer inden for eksisterende bygningsramme (ingen godkendelse/anmeldelse)
Hvis nødvendige ændringer i staldens indretning sker inden for eksisterende bygningsmæssige ramme, og hvis der udelukkende er tale om udskiftning af inventar, falder ændringen ind under kategorien ”bagatel”, som hverken kræver godkendelse eller anmeldelse. Svinestalde med fuldspaltegulv skal inden 1/7 2015 ændres til stier med fast eller drænet gulv Ændringer i staldsystemet der kan efterleve dyrevelfærdsreglerne fra 2015 kan eksempelvis ske ved: • At udlægge måtter eller plader i en del af stien for at skabe et fast lejeareal • At overstøbe dele af stiens spaltegulvsareal • At udskifte og ilægge betonelementer med fast eller drænet gulv i dele af stiens spaltegulvsareal
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
18
Disse ændringer af inventaret udløser som hovedregel ikke godkendelsespligt, da der er tale om miljømæssige forbedringer uden negative konsekvenser for hverken naboer, landskabet eller miljøet.
Drægtige søer skal være løsgående fra 2013 Ændringerne i staldsystemet der kan efterleve kravene kan eksempelvis ske ved: • Alt inventar i stalden fjernes • Der opsættes 2-4 skillevægge (væg i 1 m højde, som dyrene kan ligge op ad) • En mindre andel af spaltearealet udskiftes med drænet gulvelementer • Færre sopladser som følge af øget arealkrav til løsgående drægtige søer Ændringerne er hovedsageligt baseret på udskiftning af inventar og spalter uden samtidig ændring i gødningsanlæg mv., hvilket normalt ikke udløser krav om godkendelse. Ændringerne må ikke føre til, at nye staldbygninger inddrages til husdyrproduktion for at kompensere for den reducerede produktionskapacitet i drægtighedsstalden, uden at det udløser krav om godkendelse eller anmeldelse. Der er tale om øgede pladskrav i forhold til boksopstaldning, således at husdyrproduktionen reduceres, hvis den skal kunne holdes inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer, hvorfor ændringen er at opfatte som en bagatel, som hverken kræver godkendelse eller anmeldelse. Samlet set er der tale om forbedring i forhold til naboer og miljø. 2. Anmeldeordning som følge af bygningsmæssige ændringer (tilbygning)
Anmeldeordning for at imødekomme nye lovkrav til dyrevelfærd træder forhåbentlig i kraft d. 15. marts, så alle kan nå i mål inden 2013. Ordningen omfatter situationer hvor nye lovkrav til velfærd samtidig kræver en mindre tilbygning og/eller inddragelse af eksisterende bygning for at fastholde uændret dyrehold. Følgende er omfattet af anmeldeordningen: • Etablering af gødningsopbevaringsanlæg • Ændringer af hensyn til dyrevelfærd • At skift i dyretype kan ske uden godkendelse
Forventet ramme for den kommende anmeldeordning Omlægning fra opstaldning i bokse til løsgående drægtige søer kræver flere m2 ved uændret sohold. Ombygningen og/eller tilbygningen som følge af nye krav til dyrevelfærd må ikke dimensioneres større end til formålet. Endvidere skal ændringen eller tilbygningen fremstå som en naturlig del af det eksisterende staldanlæg, hvortil der sker en tilbygning, for at kunne holde sig inden for rammen af en anmeldeordning. Det er således ikke muligt at udvide et husdyrhold, men inden for visse grænser kan den bygningsmæssige ændring kombineres med en samtidig justering i dyretyperne. De miljømæssige krav, som angivet ovenfor, fastlægges i en bekendtgørelse, som forventes at træde i kraft 15. marts 2011. 3. Skift i dyretyper uden øget miljøbelastning (skal anmeldes til kommune)
Det er angivet i bemærkningerne til Lovforslag 12, at skift i dyretype kan undtages godkendelsespligt. Ved skift i dyretype må der ikke foretages bygningsmæssige ændringer af staldanlæggene (tilbygning eller renovering), som vil kræve godkendelsespligt. Inventaret må gerne udskiftes og anmeldelsen af skift i dyretype kan kombineres med dyrevelfærdsmæssige ændringer (beskrevet under punkt 2), således at den form for mindre tilbygninger også kan gennemføres uden godkendelsespligt.
Skift i dyretyper er muligt under forudsætning af, at der ikke sker en forøgelse af miljøpåvirkningen (kvælstof- og fosforudskillelse, lugtemission samt ammoniakemission). Hvilke begrænsninger er der:
1. Slagtesvin og smågrise har større lugtemission pr. DE end søer. Det gør, at 1 DE sohold ikke kan byttes lige over med 1 DE slagtesvin eller smågrise (det er nemmere at gå fra slagtesvin til søer). Lugtmæssigt vil 1 DE sohold rundt regnet svare til ca. 0,75 DE slagtesvin. 2. Skift i dyretype skal holdes inden for eksisterende bygningsmæssige ramme, og der må kun være tale om udskiftning af inventar. Hvis der ændres i gulvkonstruktion (gødningssystem), udløser det krav om miljøgodkendelse. Det er dog muligt at udskifte spaltegulvselementer med fast eller drænet gulvelementer, og dette kan, som tidligere beskrevet, kombineres med ændringer som følge af nye lovkrav til dyrevelfærd. 3. Hvor store skift i dyretype det er muligt at foretage vil afhænge af den enkelte situation. Det skal understreges, at etablering og udvidelse af et dyrehold altid kræver miljøgodkendelse. ■
Ved skift i dyretype, forstås skift inden for følgende dyregrupper (uden en samtidig udvidelse af antal DE): 1. Svin (slagtesvin, smågrise og søer) 2. Kvæg, kvier, småkalve, slagtekalve mm. (malkekvæg, ammekøer, heste samt geder, får og andre drøvtyggere) 3. Fjerkræ (slagtekyllinger, høns mm.) 4. Mink
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
Det bliver ikke muligt at anmelde skift mellem de anførte dyregrupper, dog forventes det at kunne skifte fra dyregrupperne svin, fjerkræ og mink til gruppe 2 (kvæg, kvier, småkalve, slagtekalve mm.).
19
Status på miljø – stilstand Af miljøchef Johan Skovgaard og seniormiljøkonsulent Nina Gamby, Gråkjær MiljøCenter, Horsens
Husdyrloven (miljøloven) fra januar 2007 har ventet på revision i over et år (udkast til revideret lov og forarbejdet blev offentliggjort i december 2009), og der er stadigvæk ingen frist på, hvornår den træder i kraft. Vedholdende rygter siger dog medio marts 2011. I lovforslaget er der gode ting, som anmeldeordning og længere frist for udnyttelse af godkendelser, men så er der også stramninger, som i nogle områder vil medføre nedgang eller lukning af produktionsenheder, såsom tålegræner til følsom natur. Anmeldeordningen – er (var) guleroden
Som oplægget af den reviderede husdyrlov er på nuværende tidspunkt, er der lagt op til, at forhold der skyldes dyrevelfærd og lovgivning herfor skal kunne gennemføres uden ny miljøansøgning. Altså skal det være muligt for produktionsanlæg med drægtige søer i bokse at fastholde samme produktion ved at renovere eller bygge det nødvendige areal. Dermed vil det, ikke som nu, kræve en ny miljøansøgning, hvis der bygges ny tilbygning. For vore kollegaer med malkekøer vil der tilsvarende hurtigt kunne blive etableret de øgede antal kælvingsbokse som vil være nødvendige. Hovedemnerne i anmeldeordningen er angivet i faktaboks.
Fakta Følgende ændringer og tilpasninger skal kunne foretages uden ”den store miljøansøgning” • Ombygning og tilbygning for at efterleve lovgivningskrav for dyrevelfærd • Skift indenfor dyregruppe (kvier i stedet for køer, søer i stedet for slagtesvin) • Opføre gyllebeholdere og ensilage køresiloer • Længere frist fra tilladelse til ibrugtagning SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
20
Dog vil der formentlig blive placeret en overligger, således at ændringen ikke må medføre øget lugt eller udledning af ammonmiak fra produktionen.
Det bliver nok bare ikke så let som at udfylde et par sider og sende til kommunen. I Husdyrloven er det som grundregel sådan, at såfremt der udledes mere – primært lugt og/eller ammoniak – så skal der søges om miljøgodkendelse. For drægtige søer er det desværre gældende, at en løsgående, drægtig so i forhold til en drægtig so i en boks udleder en anelse mere ammoniak, ca. 5 % mere. Derfor vil en fastholdelse af antallet af søer i en besætning der lukker de drægtige søer løse medføre en lille forøgelse af ammoniakemissionen. Og dette emne er fortsat til diskussion. Så ikke alt er afklaret i skrivende stund. I forbindelse med 2013-projektet for de drægtige søer vil en del af de ca. 30 % af besætningerne der ikke har løsgående drægtige søer forventeligt slagte søerne og fortsætte med smågrise og slagtesvin. Enkelte vil måske endda udvide antallet af producerede slagtesvin. Og en formodning kunne være, at man så kunne have det samme antal dyreenheder i slagtesvin som man tidligere havde i soholdet eller kombineret. Men den går ikke! Der vil i de fleste situationer blive udledt mere ammoniak og mere lugt – og dermed vil det udløse en ny miljøansøgning. Men anmeldeordningen bliver nok ikke så nem, som man kunne håbe på. Det samlede staldanlæg vil formentlig komme under lup, idet der kan være naturområder i nærheden, som ikke vil kunne tåle ammoniakbelastningen, der kommer fra det eksisterende staldanlæg. Og så skal der igen regnes og værst af alt – tolkes. Og lige netop dette giver jo anledning til varieret sagsbehandling i de enkelte kommuner. Dermed vil en nem løsning som anmeldeordningen formodes at medføre flere beregninger. Og pisken er skærpelse af ammoniakkravet til §3-natur og §7-natur
Med lovforslaget ændres beskyttelsesniveauet for ammoniakafsætningen på sårbare naturtyper (kategori 1 og 2 i nedenstående tabel) til grænser for totalbelastning af ammoniak. I dag er det merbelastningen der regnes på, når der søges om miljøgodkendelser. Lovforslaget om ændring af lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. er en del af implementeringen af Grøn Vækst, og lige dette emne skulle være en afledning heraf. Som sagsbehandlingen foregår i kommunerne i dag, er det i forbindelse med en udvidelse helt op til den enkelte kommune at vurdere, hvad de omkringliggende §3-naturområder (kategori 3) kan tåle af ammoniaknedfald fra den nærmeste husdyrproduktion. Det er i henhold til
før udvikling eller nedgang nuværende husdyrlovs §29, som er blevet døbt ”ladeporten”, netop fordi den kan ”tolkes frit” af kommunerne. I forbindelse med ændring af husdyrloven, forventes det, at der på §3-natur udenfor natura 2000-områder max. må være en merbelastning på 1 kg N pr. ha pr. år. Disse §3-naturområder, som er eng- og moseområder, egne vandhuller og overdrev, vil i forslaget også komme til at omfatte skove større end 0,5 ha. §7-naturområder (kategori 2 – det er de nationale, større sammenhængende områder – moser, heder, strandenge etc.) får krav om max. 1 kg N pr. ha pr. år i totalbelastning. Dette er områder, der er beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. For naturområder beliggende inden for Natura 2000-områder er der krav om max. 0,2 kg N pr. ha pr. år ved mere end 1 husdyr-
brug udover det ansøgte, max. 0,4 kg N pr. ha pr. år ved 1 husdyrbrug udover det ansøgte, og max. 0,7 kg N pr. ha pr. år ved ingen husdyrbrug udover det ansøgte. Der regnes ligeledes her på totalbelastning. Se endvidere tabel 1. I forhold til §3-natur og skov (kategori 3) er det præciseret, hvilken administrationspraksis kommunerne skal følge. Der er fastsat en vejledende grænse på 1 kg N/ha i merbelastning. Indtil videre har det været op til den enkelte kommune at vurdere, hvor meget disse naturområder kan tåle. Dog har der ikke før været restriktioner til skovområder, så hvor store konsekvenser dette får for langbruget, kan man kun gisne om. Dertil skal nævnes, at det jo igen er op til den enkelte kommune at vurdere naturområderne. Allerede nu ser vi store variationer kommunerne imellem. Nogle kommu-
Naturtyper ifølge aftale om Grøn Vækst
Nuværende beskyttelsesniveau
Beskyttelsesniveau ifølge aftale om Grøn Vækst
Ammoniakfølsom Natura 2000, som er § 7 område med gældende regler
Max Merdeposition på 0,3 0,7 kg N7ha pr. år i bufferzone II og ingen mermission i bufferzone I
Kategori 1 Max totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden*: 0,2 kg N/ha/år ved >1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha/år ved 0 husdyrbrug
Ingen centralt fastlagt regulering. Yderligere skøn foretages af kommunen
Ikke Natura 2000 natur, som er § 7 område efter gældende regler
Max Merdeposition på 0,3 0,7 kg N7ha pr. år i bufferzone II og ingen mermission i bufferzone I
Kategori 2 Max totaldeposition på 1 kg N/ha/år
Øvrige naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 eller skove, som kommunalbestyrelsen vurderer, skal beskyttes i forhold til ammoniakpåvirkning fra nærliggende husdyrbrug
Ingen centralt fastlagt regulering. Yderligere skøn foretages af kommunen
Kategori 3 Max merdeposition på 1,0 kg N/ha/år. Kommunen kan dog fastsætte et mere lempet krav > 1 kg N/år
Tabel 1: Beskyttelsesniveauet der er fastlagt i forbindelse med Grøn Vækst.
›››
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
Ammoniakfølsom Natura 2000 natur, som ikke er § 7 område med gældende regler
21
››› ner vurderer ikke sårbare vandhuller til, at de kun kan tåle max. 1 kg i merbelastning, og andre kommuner er ude at botanisere områderne, inden de fastsætter beskyttelsesniveauet. Selvom det var meningen med et ensartet administrationsgrundlag, så er det ikke forventeligt. I forbindelse med merbelastningen vil det være vanskeligt at udvide produktionen, uden at der etableres ammoniakreducerende tiltag, som fjerner hovedparten af ammoniakken fra staldanlægget. De teknologier der skal til vil ikke skabe økonomi i et projekt. Når der ses på, hvor mange §3-natur der er i landskabet i dag, vil det ikke være mange steder, hvor der er mulighed for at ekspandere produktionen. Lovforslaget bærer præg af, at man ikke har gennemtænkt, hvilke konsekvenser det har for det fremtidige landbrug i Danmark. Når man ser ovenstående tal, er det vanskeligt for lægfolk – både landmænd og naboer til landbrugets produktionsanlæg og sågar politikere – helt at forstå og relatere disse tal til noget som øjet eller måske endda hjernen kan forstå. I Danmark er ”baggrundsbelastningen af ammoniak” – den mængde ammoniak der kommer til markerne og byerne – på mellem 8 og 16 kg N pr. ha – afhængig af, hvor i landet man bor. Derudover vil en del af de kvælstoffølsomme plantearter som skal beskyttes have en tolerancetærskel mellem 10 og 20 kg pr. ha (enkelte lavere). Derfor vil mange med rette kalde disse krav ”mer- eller totaludledninger” uden betydning. Der vil formentlig ikke være nogen der vil kunne registrere en ændring i det pågældende beskyttede område (planterne) i forhold til, om de får 0,4 kg N pr. ha eller 1,3 kg N. pr. ha. Ovenstående forventede regler i tabellen vil også have konsekvenser for eksisterende brug. I forbindelse med en udvidelse eller ændring, vil produktioner beliggende nær naturarealer, hvor der skal regnes på totalbelastning (kategori 1 og 2), ikke kunne leve op til beskyttelsesniveauet. Derfor vil de ejendomme i forbindelse med en miljøgodkendelse ikke kun skulle reducere ammoniakfordampningen for udvidelsen, men også for den eksisterende produktion. Hertil skal det nævnes, at kravene bliver strammet yderligere, hvis der er andre husdyrbrug i umiddelbar nærhed af naturområderne. SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
22
Arealer der afvander til Natura 2000-områder:
Størstedelen af Danmarks arealer afvander til et Natura 2000-område. Har en landmand arealer der afvander til en fjord mange kilometer væk, vil han opleve skærpede krav. Spørgsmålet er så, hvor skærpede krav der vil være, eller om
kommunen vil vælge at meddele afslag på ansøgningen. I oplande til Natura 2000-områder med stigende husdyrtryk, vil nogle kommuner vælge at give afslag på ansøgning om udvidelse af husdyrbrug, hvor andre kommuner formodentlig vælger at tilpasse ansøgningen. Hvordan denne procedure skal være fremadrettet, er endnu uvist, men vi ser meget frem til, at Miljøstyrelsen kommer med en vejledning eller retningslinjer for, hvordan kommunerne skal håndtere disse sager. Som det ser ud nu er det ikke gennemtænkt, hvilke vidtrækkende konsekvenser det har for dansk landbrug. Vi håber fortsat på, at politikerne vil tage stilling til, om dansk landbrug fortsat skal være en del af dansk erhverv. Det står stille i en del kommuner lige nu
Emnet omkring det stigende dyretryk i oplande til Natura 2000-områder blev i december behandlet af Miljøklagenævnet – i en såkaldt Varde-sag – hvor miljøgodkendelsen blev sendt tilbage til fornyet behandling, fordi kommunen ikke havde vurderet forholdet – ”stigning i husdyrtryk” i oplandet til et Natura 2000-område. Og det er så uheldigt, at dette værktøj eller de tal der skal danne grundlaget for denne vurdering ikke lige er klar – endnu. Så en del kommuner har meddelt, at såvel nye som de ansøgninger der er i systemet er blevet sat på stand-by, indtil dette værktøj er tilgængeligt. Men det værste er imidlertid, at afgørelsen fra Miljøklagenævnet – med støtte fra Miljøstyrelsens kontorchef - lægger op til, at kommuner kan afvise ansøgninger i et opland med stigende husdyrtryk – så er det bare ærgerlig at komme som nummer 2! Det må formodes, at det vil blive muligt at beregne en nulløsning, men flere kommuner har allerede afvist denne model. Vi arbejder på, at definitionen for husdyrtryk ikke nødvendigvis har noget at gøre med udledning i et område, da gyllen jo kan blive udbragt uden for det opland hvor bygningerne er placeret. Dette og andre emner er ikke gennemtænkt. Afslutning
Som det fremgår, så har de kendte politikere med højtprofilerede miljøministre i spidsen – Connie Hedegaard, Troels Lund Poulsen og den nuværende miljøminister – og deres embedsmænd udført et stykke lovarbejde som vil sikre en del konsulenter arbejde fremover. Det øger bruttonationalproduktet – men det er ikke noget, landbruget bliver rigere af. ■
Spørge kassen
Problemer med skuldersår giver overraskende nok stadig anledning til en hel del anmeldelser af svineproducenter. Anmeldelserne har skiftet karakter, idet kontrolmyndighederne nu ikke længere opererer med og anmelder ud fra skuldersårsgraderne 3 og 4, men ud fra en ny enkel og visuel model, der skal afløse det underkendte gradsystem. Den nye model indeholder en ny skala, hvorefter “svære sår” kræver særbehandling, og det er netop den type sår, der nu giver anledning til politianmeldelser. Det oplyser advokat Uffe Baller, som tidligere har ført de principielle retssager om skuldersår, der som bekendt faldt ud til landmændenes fordel. Forudsat at anmeldelsen er baseret på en grundig undersøgelse og beskrivelse af dyret i levende live og ledsaget af farvefotos, er det denne gang advokatens vurdering, at “svære sår” fremover sandsynligvis vil føre til domfældelse. Den ny skala til vurdering af skuldersår deler problemet i kategorierne: • Ingen sår/ubetydelig hudforandring – forandring under to cm i diameter. • Let skuldersår – sår over to cm i diameter, som ikke er et svært sår. • Svært skuldersår – sår over fem cm med fortykket rand. ■
Jeg har fået en regning på 125.000 kroner for sagsbehandling af min miljøgodkendelse. Kan det være rigtigt, at jeg bare skal acceptere så stor en regning? Svar: Nej – du skal som minimum udbede dig en specifikation af regningen. Det er kun rimeligt, at du som borger i en kommune får en forklaring på, hvad det er, du betaler for. Det er ikke så meget anderledes end ved mekanikeren – hvor ser man totalbeløbet og er ved at falde ned af stolen, men når man så ser, hvad der er brugt af timer og diverse reservedele, så kan man godt se, at beløbet er i orden trods alt. Det samme burde du kunne få som svar fra kommunen. Det er desværre ofte ikke tilfældet, for mange gange nøjes de med at opgøre timerne i timer brugt på bedriften og timer brugt på kontoret. De sidste er der, hvor taxameteret tæller, og dem kan du ofte ikke få en forklaring på. Det er ditto desværre helt i tråd med bekendtgørelsen på området, men det er dog ikke godt nok. Der er nogle ting, du skal være opmærksom på. Dels må kommunen ikke tage brugerbetaling for ”opdatering af medarbejdere” på områder man må forvente den pågældende har kendskab til. Vi kan ikke sige det er sket, men det er vores klare opfattelse, at det sker i mange tilfælde. Det du derfor bør gøre er at snakke sagen igennem med din konsulent og især spørge, om der har været korrespondance, hvor spørgsmålene har været af banal karakter. Det er netop sådanne spørgsmål, du ikke skal betale for. ■
SVINEPRODUCENTEN SVINEPRODUCENTEN 11 •• 2011 2011
??
? ?? ?
23
Software til svineproducenter
PocketPigs
MultiReader
• EDB-program til svineproducenter samt rådgivere. • Planlægning, management styring, kontrol, simulering og analyse. • Medicinregnskab. • Integration til håndterminal, transponderfodring og fodercomputere. • Avanceret analyseværktøj med 3 dimensionel grafik. • Besætningssammenligning.
• Håndterminalprogram til Windows CE. • Sikrer at alle relevante so-, smågrise- og slagtesvinedata er lige ved hånden. • PocketPigs gør det nemt at bruge arbejdslisterne til: – Medicinregistrering – Drægtighedstest – Kuldudjævning – Foderjustering • Automatisk opdatering af data i WinSvin via trådløs net eller GPRS (biltlf.)
• Aflæsning af elektroniske øremærker. • Trådløs kommunikation med Pocket PC (via Bluetooth). • Dyrets information vises på MultiReaderens display samt det pågældende sokort på Pocket PC’en. • MultiReaderen gør det nemt at bruge arbejdslisterne i Pocket PC’en.
SVINEPRODUCENTEN 1 • 2011
24
Mere end 20 års erfaring i udvikling af softwareløsninger til svineproducenter, konsulenter og grovvarebranchen.
AgroSoft®
Tlf.: 76 90 22 22 • Fax: 75 80 17 77 • www.AgroSoft.dk
&Co 7580 2288
WinSvin
Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108
Vi har løsningen – det er nemmere end du tror