Svineproducenten April 2008 by Schovsbolads

Nr. April 2008 34. årgang

Svineproducenten

Økonomien overtrumfer alt . . . . . . . . 3 Foråret er altid velkommen . . . . . . . 4 Medlemsmøder 2008 . . . 5 Nyt fra kriminalfronten . . . . . . . . 6 Historien om hangriseslagtningen . . . 8 2013 – så går det løs . . 10 Er det bare mig? . . . . . . 12 Dreiländertreffen . . . . . 14 Bioenergi – den politiske begrænsning . . . . . . . . . 16 De fælles spilleregler . 18 Bioenergi II – Stort er godt . . . . . . . . 20 Nu skal det være III . . . 22 Nyt fra DSP . . . . . . . . . . 24 Pigtrader . . . . . . . . . . . . 26 På udenlandske plader . . . . . . . . . . . . . . . 27

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse

Svineproducenten

Formand Torben Poulsen Nørbyvej 22, Velling 6950 Ringkøbing Mobil 2943 4510 formand@danskesvineproducenter.dk

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Næstformand Carsten Christiansen Nørreskovvej 9, Thorup 6430 Nordborg Mobil 4095 6027 svenstrup@bisonfarm.dk

34. årgang 2008

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170 Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte: Bestyrelsesmedlemmer Kristian Kappel Ydbyvej 119 7760 Hurup Mobil 2042 9055 kristiankappel@karby.dk Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 2162 6995 skalfarms@skalfarms.dk Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 hm@jyde.dk

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

Peter Mølgaard Ouevej 11, Redsø 9500 Hobro Mobil 2032 8119 redsogaard@post.tdcadsl.dk

Redaktion Hans Aarestrup, ansvarshavende. Annoncer Sekretariatet Tlf. 7025 8070 E-mail: info@danskesvineproducenter.dk Udgivelse Svineproducenten udkommer medio måneden.

Hans Aarestrup Direktør hap@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7959 - 2222 3611

Anders Nørgaard Specialkonsulent Cand. agro. ano@danskesvineproducenter.dk Tlf. 7620 7955 - 2222 3610

Søren Schovsbo Journalist sch@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7953 - 2843 5157

Jette Harnbjerg Sekretær, information og medlemsservice jhn@danskesvineproducenter.dk

Artikler og indlæg som fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for Danske Svineproducenters opfattelse. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendte manuskripter og forbeholder sig ret til at forkorte læserbreve m.m. Annoncer indleveres som reproduktionsfærdigt materiale senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Denne dato er også sidste frist for afbestilling af annoncer. Kontingent Aktive: kr. 2.895,-. Passive: kr. 2.895,-. (1. år gratis for nyetablerede) Driftsledere: kr. 795,Ekstra-abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600 Forsidefoto Fangel Biogasanlæg

Af Torben Poulsen

Vi mener... Økonomien overtrumfer alt

I en ny svensk film er der en scene med en mand, som sidder i den elektriske stol og græder over det, der snart skal ske. Den venlige bøddel kommer hen til ham og siger, at det går lettere, hvis han tænker på noget andet. Jeg har det lidt på samme måde, når jeg skriver leder. Jeg ville egentlig gerne, at den skulle handle om noget andet end økonomi, og der er da også mange emner at tage fat på i tiden, men som manden i stolen har jeg svært ved få andre problemer i fokus, fordi økonomien fylder så meget mere end de andre. I dag (torsdag den 10. april) er der en artikel i avisen om, at vi i første kvartal tabte 350 kroner på at producere et slagtesvin. Helt så meget sætter vi ikke til pr. 7-kgs gris, men har man tilstrækkeligt mange, så slår det fuldt ud lige så klart igennem på kassekreditten. Man skal se situationen som en helhed, siges det. Når man har svin, har man også jord. Hvis man leger lidt med tallene skal udspredningsarealet til en integreret produktion stige med 10.000 kr pr. år pr. hektar, og man skal eje det hele selv, hvis man skal fastholde sin egenkapital, når prisrelationerne er så ringe, som de var i første kvartal. Alt tyder på, at jordpriserne nok skal stige, men det ville de altså også have gjort, selvom man ikke havde grise. Og for dem der ikke har ret meget jord er regnestykket en ringe trøst. Det afgørende spørgsmål er derfor, hvornår vi igen får et positivt bidrag fra primærproduktionen? Der forventes et lille fald i produktionen i EU i 2008 og et lidt større fald i 2009. Det betyder sandsynligvis solide prisstigninger i efteråret og gode priser i 2009. Vores udgangspunkt er godt i forhold til vore konkurrenters. Vi har sikkerhed i andet end svineproduktion og høj produktivitet. Hollændere og tyskere er nok hver for sig fuldt ud på højde med os, men på hvert deres område. Det burde altså alt andet lige gøre væsentligt mere ondt på dem. Når det ikke er tilfældet, skyldes det, at deres afregning af både slagtesvin og smågrise er anelse bedre. Sandheden er nok, at det gør cirka lige ondt på os alle, og at vi derfor alle kommer til at bære vores del af den reduktion, der skal til for at vi kan få bedre priser. ■

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

blækhuset Af Henrik Mortensen

Foråret er altid velkommen I år har vi ventet længe på, at solen rigtig har fået fat. Alligevel er vi her godt i gang med at bringe gødningen ud, og afgrøderne er kommet godt igennem vinteren.

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

I aftes fik vi endnu en tur i medierne. Denne gang handlede det om kastration og selvfølgelig mente alle, at den ”slags” skal forbydes. Det så heller ikke rart ud, og slet ikke på den lille skærm og med høj lyd midt på gangene på Christiansborg, hvor de adspurgte tog stærkt afstand fra den måde at behandle vore medskabninger på, som det så flot blev udtrykt. Hvis de ikke tog afstand, ville de blive betragtet som dyremishandlere, ligesom bønder og vognmænd der transporterer dyr! Det er der vist ingen der bliver genvalgt på. Der er ingen tvivl om, at indgrebet gør ondt, men spørgsmålet er vel, hvor meget smerte der kan tillades, og hvem der er bedst til at bestemme, hvilken ny teknik der så kan anvendes i stedet. Personligt mener jeg, at det bedste ville være at fortsætte, som vi gør nu, indtil vi bliver i stand til at sortere den gris fra der lugter, og så stoppe al kastration.

I marts åbnede Pigtrader.dk. Jeg er sikker på, at det bliver et godt alternativ til andre måder at sælge grise, og jeg har selv solgt grise via hjemmesiden et par gange. Det har hver gang været med et godt resultat, så jeg kan kun anbefale, at man klikker sig ind på siden og bliver oprettet. Sanering har været et stort emne de seneste måneder. Vi regnede på det i august, men vurderede dengang, at risikoen var for stor. Da der nu viste sig en mulighed for at købe en egnet besætning, regnede vi på det igen, men hverken rådet fra konsulenten eller regnestykket havde ændret sig siden sidst. I forbindelse med udregningerne undersøgte jeg selvfølgelig muligheden for at afsætte min gamle besætning. Ved blot to opringninger viste det sig, at den kunne indbringe 85.000 kroner mere ved at lade andre end mit eget slagteri aftage dyrene. Nu skal den ikke slagtes, så jeg slap for at tage endelig stilling i den situation, men det er da ærgerligt, at det overhovedet kunne blive nødvendigt. ■

Medlemsmøder hos Danske Svineproducenter 2008 Igen i år arrangerer vi medlemsmøder forskellige steder i landet, så mød op til nogle spændende timer med gode kolleger.

Dato Tid 20.05.08 19.00-22.00

Sted Tilmelding senest Sjælland, Menstrup Kro 13.05.08 Menstrup Bygade 29, 4700 Næstved

21.05.08 19.00-22.00

Sønderjylland Gråsten Landbrugsskole, Fiskbækvej 15, 6300 Gråsten

14.05.08

22.05.08 17.30-21.00

Fyn Vissenbjerg Hallerne Idrætsvej 2, 5492 Vissenbjerg

15.05.08

26.05.08 19.00-22.00

Århus Årslev Kro Silkeborgvej 900, 8220 Brabrand

19.06.08

27.05.08 19.00-22.00

Holstebro Aulum Fritidscenter Markedspladsen 10, 7490 Aulum

20.06.08

29.05.08 19.00-22.00

Tylstrup, Tylstrup Kro Tylstrupvej 36, 9382 Tylstrup

22.05.08

Har du ikke mulighed for at deltage i mødet i dit eget område, er du meget velkommen til at melde dig til et af de andre møder.

Program Kl. 19.00 Velkomst ved formand Torben Poulsen Kl. 19.15 Temperaturmåling på den globale svineproduktion ved Hans Aarestrup Kl. 20.00 Kaffe og brød Kl. 20.15 Må vi snart få lov at være her? Om kastration, skuldersår, miljølovgivning, lugt, 2013-problematikken osv. ved Torben Poulsen. Kl. 21.00 Debat Kl. 22.00 Tak for i aften *På Fyn starter mødet kl. 17.30 med buffet og slutter kl. 21.

Sted: Navn:

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

Deltagelse i møderne er gratis, men vi beder om tilmelding til sekretariatet – gerne hurtigst muligt. Du kan tilmelde dig på tlf.: 70 25 80 70, mail: info@danskesvineproducenter.dk, eller fax: 70 25 81 70

Telefonnummer: 5

Antal deltagere:

Nyt fra kriminalfronten Af advokat Uffe Baller, INTERLEX Advokater

Mere om skuldersårssager og om usikkerhed ved bevisbedømmelsen Skuldersår

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

Jeg har flere gange omtalt de verserende sager om skuldersår hos søer og redegjort for, at der hidtil er sket frifindelse ved byretterne i tilfælde, hvor der er leveret en so med et afhelet skuldersår, der ikke blev bemærket ved den levende kontrol på slagteriet, men først på slagtegangen, dvs. efter den noget hårdhændede sværbehandling, hvor en opskæring af skulderknoglen ofte har været nødvendig for at ”gradbøje” såret. - Jeg har omtalt, at de senest frifindende domme af anklagemyndigheden er blevet anket til Vestre Landsret, hvor der nu verserer i alt 7 sager. Disse sager skulle have været for i efteråret 2007, men blev udsat fordi Fødevarestyrelsen ønskede at indhente en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd af mere generel karakter. Denne udtalelse foreligger nu, og 4 af de 7 sager, udvalgt som repræsentative prøvesager, skal for i Vestre Landsret i midten af maj måned, hvor der er afsat 2 dage til behandlingen heraf. I den mellemliggende periode er der rejst et utal af bødekrav i andre sager vedrørende skuldersår, men i alle tilfælde har jeg fået sagerne stillet i bero med henvisning til, at Vestre Landsret skal behandle de 4 prøvesager til maj. Inden udgangen af maj måned i år må vi således forvente at have et resultat fra Landsretten, og det er sandsynligt, at dette vil blive udslagsgivende for alle verserende og kommende sager om skuldersår, dog således, at der i den enkelte sag kan være konkrete momenter, der adskiller dem fra det generelle billede. I den periode hvor sagerne har været stillet i bero er der kommet følgende nye oplysninger frem: En undersøgelse fra Danske Slagterier, Kjellerup, i samarbejde Fødevarestyrelsen, hvorefter fagfolk undersøgte en gruppe af søer før og efter slagtning for at rubricere skuldersår i graderne 0-4, og dette viste en betydelig spredning i vurderingen, altså i en situation, hvor de pågældende kun havde fokus på skuldersåret og ikke situationen fra den ”virkelige verden” i staldmiljøet. Når selv fagfolk har så svært ved præcist at vurdere graden under ”videnskabelige”

forhold, er det naturligvis et godt argument for, at man ikke kan bebrejde producenten, at han i staldmiljøet kan have taget fejl af graden af skuldersår. Det skal dog tilføjes, at undersøgelsen overvejende vedrørte skuldersår af grad 1 og 2. Det Veterinære Sundhedsråd har i svaret til Fødevarestyrelsen bl.a. udtalt, at skuldersår af grad 3 efter omstændighederne vil være straffri, hvis producenten kan dokumentere, at søer med begyndende skuldersår underkastes behandling, typisk i form af et blødt leje i en sygesti. Hvis producenten og hans dyrlæge og eventuelle medarbejdere samstemmende kan bevidne, at dette er proceduren, vil det således i praksis betyde, at disse skuldersår er straffri. Det er endnu en retræte vedrørende grad 3, idet Fødevarestyrelsen i juli 2006 sendte en meddelelse ud, hvorefter skuldersår af grad 3 ikke som hidtil skulle rubriceres som groft uagtsomme, men kun simple uagtsomme, med heraf følgende mindre bødekrav – endnu engang: Det viser, at også rent juridisk er gradinddelingen vanskelig at håndtere. Bl.a. foranlediget af svarene fra Det Veterinære Sundhedsråd har Justitsministeriet nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. slagterierne og Fødevarestyrelsen til at klarlægge strafgrundlaget for skuldersår. Rapporten foreligger ikke i skrivende stund, men selve det, at der er behov for at nedsætte et udvalg, viser at problemstillingen er tvivlsom. Danske Slagterier, Kjellerup, har i samarbejde med Fødevarestyrelsen iværksat endnu en undersøgelse, bl.a. om skuldersår kan opstå indefra, det vil sige uden synlige tegn på huden. Resultatet heraf vil formentlig først foreligge om et år eller to, men selve undersøgelsens igangsættelse viser, at det er tvivlsomt, om producenten har mulighed for i stalden at konstatere et skuldersår af en given grad. Mange både veterinære og juridiske argumenter taler således for, at levering af søer med afhelede skuldersår ikke uden videre er strafbart, men jeg må pointere, at det ikke er det samme som at der vil ske frifindelse i prøvesagerne ved Vestre Landsret, men der er begrundet håb herom!

Hvem er gerningsmanden?

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

Også på andre områder end skuldersår hersker der betydelig usikkerhed om den bevismæssige stilling, når veterinærdyrlægen på et slagteri anmelder en producent for en given skade på et slagtedyr. Det skyldes i praksis ofte tidsfaktoren: Fra dyrets ankomst til slagteriet går der ofte 1-2 måneder, før anmeldelse indgives til politiet, der i mange tilfælde først kontakter landmanden flere måneder efter. På denne måde kan der gå op til ½ års tid fra leverancen, og indtil producenten bliver præsenteret for anklagen. Producenten har på denne baggrund ingen jordisk mulighed for at huske episoden. Dette burde ud fra almindelige retssikkerhedsbetragtninger komme producenten bevismæssigt til gode. Sådan er det imidlertid ikke altid, men det kan være det: - Jeg har været involveret i flere sager, hvor der er tvivl om hvem der står med ansvaret. Der har været tilfælde hvor et dyr hævdes at have slagmærker fra drivbrættet eller have haft for mange stempler fra tatoveringshammeren. Det kan også være tilfælde, hvor et dyr med en eller anden defekt ikke er blevet frasorteret før udlevering til transport. Hvis producenten eksempelvis op til ½ år efter præsenteres for et bødekrav i sådanne tilfælde, er der ingen der med sikkerhed kan fastslå, hvem der har brugt drivbrættet eller tatoveringshammeren, eller hvem der har stået og kontrolleret dyrene netop den pågældende dag. I staldmiljøet føres der ikke arbejdssedler over det specifikke arbejde, som man kender det indenfor f.eks. håndværk. Hvis anklagemyndigheden ikke med en overvejende grad af sikkerhed kan sandsynliggøre, hvem der har begået fejlen, kan der ikke ske domfældelse – den ansvarlige skal altså kunne identificeres med nogenlunde sikkerhed, og kan han ikke det, skal der ske frifindelse, og det er også blevet resultatet i de sager, hvor der har været den beskrevne tvivl. Mange virksomhedsejere har den fejlagtige opfattelse, at de bærer et arbejdsgiveransvar for ansattes fejl, ikke kun når det drejer sig om erstatning, men også vedrørende

strafansvar, men dette er ikke rigtigt, når det drejer sig om enkeltmandsvirksomheder (i modsætning til selskaber) med forholdsvis få ansatte. Jeg er stødt på adskillige tilfælde, hvor producenten bare har betalt bødeforelægget fordi han tror, at han bærer ansvaret for en medarbejders overtrædelse af f.eks. dyreværnsloven, men betaling er i så tilfælde sket uden juridisk grundlag. Kun hvis virksomhedsindehaveren ikke har instrueret sine folk behørigt eller ikke har ført ordentligt tilsyn eller presset dem for hårdt, kan han drages til ansvar, fordi der i så tilfælde er noget at bebrejde ham selv. Er der ikke det i den konkrete situation, skal indehaveren frifindes. Jeg kan som eksempel nævne en svineproducent på Fyn, der af veterinærdyrlægen på slagteriet blev anmeldt, fordi nogle slagtesvin havde for mange mærker efter tatoveringshammeren (3, op til 4 tolereres). Den pågældende forklarede, at det kan ske, at et dyr tildeles enkelte slag for meget i ”tumulten”, og at dyr ommærkes, men han benægtede at have brugt hammeren i et omfang, som billederne viste. Der var ikke rejst tiltale mod medarbejderne. Disse blev indkaldt som vidner og kunne ikke bekræfte, at de havde set ejeren bruge hammeren så voldsomt, og i øvrigt kunne ingen med sikkerhed huske, hvem der var der den pågældende dag. Indehaveren blev derfor frifundet. Fordi ejeren benægter, at han selv har stået for den pågældende handling, er det ikke det samme som at beskylde medarbejderne herfor. De er i samme situation, og kan heller ikke med sikkerhed udtale sig om ”gerningsmanden”, og kan derfor heller ikke uden videre dømmes. Det er dog klart, at det er en problemstilling, der må drøftes internt i virksomheden. Jeg gentager opfordringen som jeg så ofte har fremsat, nemlig: Hvis man er det mindste i tvivl om rigtigheden af et bødeforelæg, så få en vurdering, i stedet for bare at betale. Husk at betaling af et bødeforelæg, uanset om det er sket med rette eller ikke, tæller med så det næste gang bliver endnu dyrere og i værste fald eller 3. gang kan koste retten til at have med produktionsdyr at gøre. ■

Historien om hangriseslagtningen Af Flemming Lønbæk Jensen

Kastration uden bedøvelse er på vej til at blive forbudt i Danmark og måske i hele EU. En ny konkurrencesituation vil opstå i kølvandet heraf. Måske skal det gamle meget avancerede hangriseudstyr støves af og igen tages i brug i stor skala. I hele tamsvinets historie har kastration været anvendt. Selv i det gamle Babylon og i det gamle Ægypten lang tid før Kristi fødsel kastrerede man hangrisene. Ikke for at fjerne uønsket ornelugt, men for at producere mere fedt, der er en god energikilde. En sidegevinst var, at hangrisene derved mistede sit ornepræg og var nemmere at håndtere. Sådan var det helt frem til industrialiseringen og den begyndende kommercielle udnyttelse af landbrugsproduktionen i 1800-tallet. Helt anderledes er det i den moderne fødevareproduktion, hvor såvel kødkvalitet som spisekvalitet spiller en afgørende rolle. Her foretages kastration af hensyn til forbrugerne, da det er velkendt, at en mindre procentdel af ornegrisene udvikler en ubehagelig kønslugt, der især registreres ved tilberedning af kødet (opvarmning). Ornegrise større potentiale

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

Efter Danmarks medlemskab af EF (EU) i 1973 mødte den danske svineproduktionen efterhånden hårdere global konkurrence i takt med den stigende produktion, der skulle findes afsætning for i EU og på tredjelandsmarkederne. I bestræbelserne på at forbedre vigtige konkurrenceparametre, ikke mindst produktionsomkostninger og råvarekvalitet, opstod allerede i slutningen af 1970’erne tankerne om at udnytte ornegrises større potentiale med hensyn til lavere foderforbrug pr. kilo tilvækst og evnen til at producere kød frem for fedt. Der var bare det altoverskyggende problem: Ornelugten. Det lå derfor fast, at forudsætningen for at udnytte ornegrisenes produktionspotentiale var, at ornelugtproblemet skulle løses, enten via avl eller via sortering. På den avlsmæssige side blev der imidlertid ikke satset, selvom der er en rimelig høj arvbarhed for ornelugt, men der er samtidig risiko for at miste andre egenskaber, som er væsentlige i reproduktionen. Skulle svineproducenterne have fingre i ornegrisenes potentiale, var der kun én vej, nemlig frasortering af de lugtende orner. Ganske vist var der ifølge EU’s Ferskkøddirektiv tilladelse til at slagte og omsætte slagtekroppe fra ornegrise med en slagtet vægt under en vis grænse (omkring 85 kg – har varieret), men for Danmark som storeksportør, var det ikke en farbar vej. Skatol ansvarlig for ornelugt

Allerede i 1970’erne var det almindeligt kendt, at der er sammenhæng mellem mængden af hormonet androstenon i slagtekroppen og ornelugt. Men forbrugerundersøgelser

viste, at der måtte være andre stoffer, der var medansvarlig for den ubehagelige lugt. Flere udenlandske forskere havde peget på skatol som det stof, der måske var hovedansvarligt. Skatol er ikke et hormon, men et stof, der dannes ved nedbrydning af proteiner i tarmkanalen, især hos ornegrise. Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde satte derfor alle sejl til for at udvikle en metode til bestemmelse af skatolindhold i en lille spækprøve udtaget på slagtegangen af hver enkelt hangris. Det var et kompliceret kemisk analysearbejde. Der skulle også konstrueres udstyr til at udtage spækprøver og til overførsel af spækprøver til analyseudstyr i laboratoriet, som herefter skulle foretage analysen og gemme resultatet til brug ved sorteringen, når svinene dagen efter slagtning automatisk blev kørt ud til opskæring. Et engelsk firma blev udvalgt til den vanskelige konstruktionsopgave. Hangriseudstyret installeres

I begyndelsen af 1989 skulle branchen træffe den endelige beslutning om projektets fortsættelse. Det var et særdeles dyrt projekt, og der var ingen garanti for succes. En endelig beslutning ville forudsætte yderligere afprøvninger af analyseudstyr og lugtbedømmelser. Hvis disse afprøvninger faldt positivt ud, stod branchen over for en investering på næsten 250 millioner kroner. Beslutningen blev som bekendt, at projektet skulle gennemføres. I 1989 blev to prototypeanlæg installeret hos SteffHoulberg i Ringsted med henblik på afprøvning under praktiske produktionsforhold. Det første produktionsmodnede analyseudstyr blev installeret på Slagteriskolen i Roskilde i 1991, og i foråret 1992 blev dette analyseudstyr også installeret på Danish Crowns anlæg i Sæby. Herefter var installationsplanen, at der med ca. fire ugers mellemrum skulle installeres yderligere 16 analyseudstyr med det sidste udstyr på plads i midten af 1993. Derudover omfattede den samlede leverance 25 såkaldte modtageudstyr, det vil sige udstyr til udtagning af spækprøver og automatisk fremsendelse af disse via rørpost til laboratoriet. Produktionsøkonomiske fordele

Sideløbende med udviklingen af analysemetode og apparatur blev metoden godkendt af EF og også af de danske myndigheder. Der blev samtidig foretaget salgsmæssige sonderinger på de væsentligste markeder. På daværende tidspunkt var det japanske marked det vigtigste, og herfra

var der ingen problemer. Tilsvarende lød meldingen fra de europæiske markeder inklusiv hjemmemarkedet. Efterhånden som slagteriselskaberne fik installeret udstyret, blev der indgået kontrakter med leverandørerne. De produktionsøkonomiske fordele tilfaldt leverandøren. Det var ikke uvæsentlige beløb, der var tale om; en foderbesparelse på 0,18 – 0,28 FEs pr. kg tilvækst og en merkødprocent på op mod 2,0 procentpoint. Dertil kom kastrationsbesparelsen. Til gengæld opkrævede slagteriet en afgift på 25 kr. pr. hangris til afholdelse af sorteringsomkostninger. Frasorterede hangrise blev afregnet to kroner under den løbende notering. Obstruktion fra Tyskland

Med alle udstyr på plads i 1993 så hangriseslagtningen lovende ud. På et tidspunkt var den ugentlige slagtning oppe på 90.000 hangrise, og planen var allerede klar. Så vidt muligt skulle kastration helt undgås. De nye sorteringsudstyr, som efterhånden var installeret på alle slagterier, skulle sikre, at ingen lugtende hangrise blev solgt som ferske produkter. Men hele projektet led i løbet af 1993 en krank skæbne som følge af den tyske regerings modstand mod at importere kød fra hangrise. Allerede i 1989 havde EU-Kommissionen godkendt den danske ”skatolmetode” og EU’s Ferskkøddirektiv fra 1991 hjemlede ret til at omsætte kød fra ikke-kastrerede, men sorterede hangrise. Men tyskerne ville det anderledes. Den tyske regering ville ikke godkende den danske ”skatolmetode” og indførte i realiteten et importforbud (protektionisme). Herefter var hangriseprojektets skæbne beseglet. En kraftig neddrosling blev påbegyndt.

ved landsretten i Bonn. Tyskland påpegede, at neddroslingen af den danske hangriseslagtning ikke skyldtes den tyske regering, men derimod modstand fra det tyske detailled og den tyske forbruger. Sagen er nu nået til den tyske højesteret i Karlsruhe, som har forelagt sagen for domstolen i Luxembourg. Endelig dom i sagen forventes i 2009. Flere hundrede millioner er i spil. Forbud mod kastration

Meget tyder på, at der inden for en overskuelig tid kommer et forbud i Danmark og måske i hele EU mod kastration af pattegrise uden bedøvelse. Den danske svinesektor bliver derfor nødt til at finde en økonomisk forsvarlig løsning på bedøvelse, hvilket i øjeblikket ikke ser ud til at blive nemt. Alternativt skal der findes en løsning på den kendsgerning, at en lille procentdel af hangrisene udvikler en ubehagelig lugt, hvis kastration skal undgås. At undlade kastration og i øvrigt ikke foretage sig mere er ikke realistisk. Vi ved, at kød fra ukastrerede hangrise ikke accepteres på de markeder som Danmark opererer på. Her er alt for store og vigtige markedsværdier på spil til, at det er en realistisk mulighed. Derfor vil forskellige typer af tiltag blive interessante at følge i fremtiden, eksempelvis:

Udviklingen i hangriseslagtningen, 1000 stk.

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 1.150 1.717 3.469 1.905

830

810

850

920 763

787 754

687 481

410

I ovennævnte tal er inkluderet ornegrisene fra avlerne samt ikke kontrakthangrise (glemt at kastrere). I dag finder kontraktslagtning af hangrise kun sted på Danish Crowns anlæg i Ringsted og er kun af marginal størrelse.

Sagen blev søgt løst politisk, men uden held. På opfordring af DANSKE SLAGTERIER anlagde EU-Kommissionen i 1996 sag imod den tyske regering ved domstolen i Luxembourg. I 1998 blev Tyskland dømt for en klar overtrædelse af Ferskkøddirektivet. Der var således ingen tvivl om, at den tyske regerings handlemåde havde betydelige økonomiske konsekvenser for den danske svinesektor. DANSKE SLAGTERIERs bestyrelse besluttede derfor i 1999 at anlægge en erstatningssag mod den tyske regering

· Kastration under bedøvelse – hensigtsmæssig metode findes ikke i øjeblikket. · Specialfodring i perioden før levering, for eksempel cikorierødder – ikke endelig dokumentation for virkning. · Sortering på grundlag af skatol (eventuelt androstenon) – teknologien fra hangriseudstyrerne kan anvendes · Medicinsk kastration via to indsprøjtninger – Pfizer har udviklet metode, men vil forbrugerne acceptere den? · Målrettet avlsmæssig indsats – relativ langsom proces · Flere andre tiltag vil formentlig komme frem.

■

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

Retssagen mod Tyskland

Så går det løs

Den 1. januar 2013 bliver skelsættende for både dansk og europæisk svineproduktion. Dagen markerer en allersidste frist for at vinke farvel til de ældre produktionssystemer med drægtige søer i bokse, og spørgsmålet er: Hvad så? Alle ved, at fremtidens krav er løsdrift i drægtighedsstalden, men langt fra alle er klar over, hvor omfattende konsekvenserne er for den enkelte landmand. Som du kan se her på siden og læse mere om på de kommende sider stiller kravet om løsdrift fremtidens svineproducent overfor en række afgørende udfordringer, lige fra valg af inventar og fodringssystemer til kortlægning af, om en ejendom overhovedet kan blive liggende på sin nuværende placering. Udfordringer er heldigvis til for at blive løst, og mange landmænd har da også allerede fremtidssikret deres produktion eller er i færd med at afgøre fremtiden for en eller flere ejendomme. Har du spørgsmål til 2013-problematikken, er en kommende temadag på Fyn et godt sted at lede efter svar. Torsdag den 22. maj stiller knap 30 firmaer deres ekspertise til rådighed i Vissenbjerghallerne under overskriften: 2013 – hva’ så? Dagen er arrangeret af Danish Farm Design, FynVet og Nature Consult. Du kan læse mere om dagen på firmaernes hjemmesider. Danske Svineproducenter holder medlemsmøde i forlængelse af temadagen. Her vil vi bidrage med vores bud på fremtiden og indbyde til debat. Medlemsmødet vil lidt utraditionelt blive indledt med buffet, da de fleste nok kan bruge lidt mad og drikke ovenpå en lang og forhåbentlig lærerig dag. Torben Lundsgaard, Rudkøbing SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

”Det er vigtigt, at vi er klar. Mange tror, at der er forfærdelig lang tid til 2013, men hvis man ikke allerede i god tid inden har haft øje for, hvad der egentlig skal til for at opfylde reglerne, så risikerer man at blive taget med bukserne nede. Jeg tror, at mange vil blive overrasket over, hvor lidt de egentlig kan gøre. I relation til det synes jeg, at det er utroligt væsentligt, at der er nogen der tager fat i problematikken og planlæg-

ger sådan en dag for at gøre opmærksom på, at der altså er nogle ting man skal til at overveje.” Lars Oddershede, Thisted

”Løsgående drægtige søer stiller krav til landmanden om også rent mentalt at passe grise på en ny måde. Han har været vant til, at der var styr på alting, at søerne stod i snorlige rækker og at der ingen rangorden eller socialisering var. Når han så pludselig står med en flok på 4 gange 80 dyr, tager det altså noget tid at finde rundt i. Både dyr og mennesker skal vænne sig til det. Måske nok mest den sidste slags. Temadagen er et godt tilbud til dem, der ikke er færdige med at finde ud af, hvad de skal efter 2013. De kan lytte til indlæg og snakke med kolleger. Det handler om at sparre med andre, opsamle nye impulser og forhåbentlig komme hjem med at par guldkorn.”■

PROGRAM for temadagen 2013 - hva’ så? er et gratis tilbud til alle svineproducenter.

I udstillingshallen stiller cirka 30 firmaer deres ekspertise til rådighed på deres stande. Starttidspunkt for foredrag er kl. 9.30, 12 og 14.30

· Udfordringer ved søer i løsdrift v. FynVet · Miljøkrav v. Nature Consult · Erfaringer med løsdriftssystemer og udvidelse v. to svineproducenter · Fremtidens produktionssystem v. Danish Farm Design

Tilmelding til temadagen er ikke nødvendig, dog kræves tilmelding til Danske Svineproducenters medlemsmøde, som begynder kl. 17.30 og starter med buffet.

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

I løbet af dagen vil der være foredrag, som er sat sammen med henblik på at besvare de mange spørgsmål, som hober sig op i forbindelse med en udvidelse eller omlægning.

Foredragene gentages tre gange og vil omhandle:

Er det bare mig – eller vil man ikke have landbrug i Danmark? Af Anders Nørgaard og Hans Jørgen Tellerup, LRØ

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

Vi har hørt om kommuner, der vil tvinge private lodsejere til at sælge deres jord til kun en tiendedel af den pris som et privat firma vurderer er den reelle salgspris, når jorden skal bruges til parcelhusbyggeri. Vi har hørt om tvangsekspropriation af landbrugsjord, hvor en kommune af hensyn til en anden virksomhed og ikke almenvellet vil tvinge landbruget til at sælge. Det er bare et par aktuelle eksempler, som vi alle hører om i medierne. Som denne artikel vil afsløre, kan også lokalplaner om at udvide byzonen sammen med miljøkravene i dag reducere en landmands mulighed for at fortsætte produktionen af svin på sit eksisterende landbrug. Vi ved, at et af regeringens formål med den nye miljøgodkendelseslov var at fjerne husdyrhold fra byzonen og flytte det ud i landzonen. Det skulle samtidig vise sig at være en strategi, der fik store konsekvenser for landbruget og de mange landmænd, hvis ejendommen lå relativt bynært. Mange af disse landmænd, som har brugt mange år på at udvikle og effektivisere deres virksomheder, blev fra den ene dag til den anden låst fuldstændig fast. Med et slag

blev de afskåret muligheden for at udvikle deres virksomhed yderligere, ligesom de heller ikke har mulighed for at opfylde kravet om løsgående drægtige søer i 2013. Som dette anonyme men konkrete eksempel vil afsløre, så blev den fædrene gård ubrugelig og usælgelig som ejendom med dyr, længe før den er slidt op. Alle forventninger til at fortsætte sit virke som svineproducent afhænger af, om svineproduktionen kan og må flyttes ud på den åbne mark. Det nærmer sig tvangsflytning af en virksomhed og en familie, som i landbrugskredse almindeligvis er på samme fysiske adresse. Og hvad med hele den ”pensionsopsparing” eller hvad man vælger at kalde gården, der er gået i arv? Gården er pludselig værdiløs, eller i hvert fald er prisen reduceret markant. Vi har bedt Hans Jørgen Tellerup, svinekonsulent ved LRØ, om at vurdere situationen i det konkrete tilfælde. Den bynære ejendom

Den pågældende landmand har to ejendomme. Den ene ligger bynær, da der ligger en samlet bebyggelse cirka 100

meter fra staldene. På den anden ejendom er der et fornuftigt staldanlæg, der dog ”kun” består af 350 søer med grise til 30 kg. Det er jo et anlæg, der i dag er for lille til at følge med i udviklingen herhjemme. Den bynære placering gør dog, at der ikke kan laves ændringer i produktionen, uden vi løber ind i problemer med den nye lugtvejledning. Kommunen har endvidere planer for området, og det gør, at selve stalden ligger i et område, der er betegnet som fremtidig byzone. Uanset om den kommuneplan først bliver en realitet om adskillige år, skal man allerede i dag forholde sig til den. Det er det, der endeligt lukker ejendommen. Reglerne for byzone er, at der ikke må laves ændringer eller udvidelser, der forøger forureningen fra ejendommen. Og her skal der i forhold til for eksempel lugt ikke måles til nabohusene, men til selve området der er fremtidig byzone. Det korte af det lange er, at den bedste strategi for den pågældende ejendom er at lade produktionen køre så lang tid det er muligt uden de store udgifter til vedligehold, og derefter lukke den ned. En vurdering af ejendommen bliver så meget baseret på jorden, da bygningerne ikke rigtigt har nogen værdi i en handelssituation, da der jo ikke kan laves ændringer i produktionen.

Den gode ejendom

Forsiden af medaljen i forhold til landmanden er, at han har to andre ejendomme, hvor der på den ene er en slagtesvineproduktion på cirka 250 dyreenheder. Denne ejendom ligger så frit i forhold til naboer med mere, at den næsten uden problemer kan udvides til 500 DE, så her er der muligheder. Det samme er gældende for en tredje ejendom, der også har god plads til naboer. Godt at få mulighederne afdækket

Der er ingen tvivl om, at konklusionen på mødet med landmanden er træls, men omvendt giver det også en ro at vide, hvilke muligheder der reelt er. Det at have en bynær ejendom, hvor man ikke er helt sikker på mulighederne, kan give en del spekulation, som man ikke rigtig kan bruge til noget. Nu er mulighederne trods alt blevet afdækket, siger landmanden. Så kan jeg begynde at overveje, hvordan jeg kan udnytte de muligheder jeg trods alt har tilbage bedst muligt. Det var ikke det hele, der var lige sjovt at høre, men det er en vigtig proces, som man bør gå igennem, inden ens situation er helt låst fast. ■

Kender du DanAvl?

Opformeringsbesætningerne sikrer stærke og frugtbare dyr Data Sæd Dyr

Som opformeringsbesætning er vi til eksamen, hver gang vi sender en leverance af LY-sopolte af sted til en kunde. Heldigvis får vi Kai Skou Hansen Nedergård ved Fredericia

LÆS MERE PÅ WWW.DANAVL.DK

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

altid en god karakter

Dreiländertreffen – nu også med belgiere To gange om året mødes vi med ISN fra Tyskland og NVV fra Holland, hvilket er svineproducenternes organisationer i de to lande. Denne gang var også belgierne inviteret med, da de ligeledes har en betydelig svineproduktion. Der var forskellige hovedtemaer for vores drøftelser. Hollænderne fortalte, at de forventer at skulle bedøve deres smågrise ved kastration allerede fra omkring 1.juli 2008, da der ikke vil blive solgt fersk kød fra kuld (inkl. sogrise), som er kastreret uden bedøvelse. De har endnu ikke lagt sig fast på metoden, men forventer det bliver med CO2. Immunokastration, som indbefatter, at man skal sprøjte slagtesvinene to gange, bliver det i hvert fald ikke. Både i Tyskland og Holland er modstanden mod denne metode massiv.

Af Hans Aarestrup

Tyskerne er meget kede af udviklingen i slagteristrukturen hos dem. De tre store kom i 2007 lige over 50 procent. Tönnies og Westfleish tog markedsandele, mens Vion holdt skansen. De tyske slagterier har udvidet kapaciteten, og man forventer kamp om råvarerne, når produktionen falder. Tidligere var den psykologiske barriere ved 800.000 ugentlige slagtninger. Når man kom under det, var det muligt for leverandørerne at presse priserne op. Nu er denne grænse rykket til 900.000 Senest den 1. januar 2009 får Holland samme aujeszkystatus som Tyskland og Danmark. Det betyder, at alle de smågrise som Holland har eksporteret til Syd- og Østeuropa vil blive forsøgt afsat på det tyske marked, som primært ligger indenfor en afstand af et par hundrede kilo-

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Ammoniakreduktion

Landbrugscentre Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

www.grene-agro.dk V I L O F A R M

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

Tel. 96 80 85 00

www.skiold.com www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

Specialister i miljøgodkendelse af husdyrbrug Hurtig opstart og hurtig afslutning Tlf. 70 27 07 45 - Web: www.natureconsult.dk - e-mail: info@natureconsult.dk

Tel 99 89 88 87

meter fra Holland. Potentielt er det 30.000 ekstra grise fra Holland om ugen. Deres egen forventning er dog, at de kun kan afsĂŚtte cirka det halve antal. Der er ingen tvivl om, at der kommer hĂĽrdere konkurrence pĂĽ det tyske marked, og at hollĂŚnderne har en fordel af, at de bor lige ved siden af. Tyskernes gennemsnitlige produktionsomkostninger er 70 â&#x20AC;&#x201C; 100 kroner hĂ¸jere for en 30-kgs gris end danskernes og hollĂŚndernes, men den tyske produktion af smĂĽgrise vil nok fĂ¸rst rigtigt begynde at falde, nĂĽr vi nĂŚrmer os 2013. De smĂĽ tyske producenter er meget Ă¸konomisk solide. HollĂŚnderne er i gang med at indfĂ¸re frivillige regler pĂĽ transportomrĂĽdet for at undgĂĽ indgreb fra den hollandske regering. Reglerne skal trĂŚde i kraft fra den 1. april.

MRSA-bakterier slĂĽs de ogsĂĽ med i Holland. 50 procent af besĂŚtningerne er positive. I praksis betyder det allerede nu, at landmĂŚnd kommer sidst i kĂ¸en pĂĽ hospitalerne. Der er sat store projekter i gang for at undersĂ¸ge, hvad man kan gĂ¸re. Det er typisk for de besĂŚtninger, man finder bakterien i, at den ogsĂĽ findes i de besĂŚtninger, de fĂĽr grise fra eller sĂŚlger grise til. Lige nu er der mistanke om, at den primĂŚre kilde oprindeligt har vĂŚret avlsdyr fra Frankrig. Svineproducenterne har selv sat gang i et projekt ĂĄ la VETSTAT for at fĂĽ mulighed for at dokumentere deres medicinforbrug. Lige nu kender man ikke forbruget af antibiotika i de enkelte dyregrupper i Holland. â&#x2013;

www.jydenbur.dk Âˇ jydenbur@jydenbur.dk

Tel. 97 88 53 00

www.loekkes.dk

Se www.bopil.dk ďż˝ďż˝ďż˝ ďż˝ďż˝ďż˝ ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ ďż˝ ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝

www.graakjaer.dk

TrovĂŚrdig ekspertise â&#x20AC;&#x201C; i totalentreprise!

Tlf.: +45 74 40Tel. 707025 www.nykredit.dk 10 31 10

FoderlĂ¸sninger med kvalitetsfoder

41' 4FMTLBCFU XXX TQG EL

Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk

HĂ¸jrisallĂŠ 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

tlf. 70 22 43 33

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

SVINEPRODUCENTEN 2 â&#x20AC;˘ 2008

nykredit.dk/erhverv

Bioenergi

I årevis har landbruget haft nøglen til at give miljøet en meget regulær håndsrækning. Via en relativ simpel proces kunne vi forbedre vores husdyrgødning, så planterne kun fik de næringsstoffer de havde lettest ved at optage og som de havde brug for. Med teknikken kunne vi flytte næringsstoffer fra egne af landet, der havde overskud af næringsstoffer til egne, der manglede samme. Og vi kunne sortere de næringsstoffer fra som planterne havde vanskeligst ved at optage og som dermed risikerede at blive udvasket. Vi kunne, hvis vi ville. Teknikken hedder gylleseparering, og det er ikke landbruget, som ikke vil. Sat på spidsen kan man sige, at det paradoksalt nok er politikerne, der i dag er den største forhindring. Der er næppe tvivl om, at danske politikere forsøgte at gøre miljøet en tjeneste, da de i 2006 besluttede at fjerne afgiften for afbrænding af tørstof, der havde været gennem afgasning i et biogasanlæg. Men den politiske begejstring og favorisering af biogasproduktion spænder samtidig ben for mange andre teknologier, som måske er lige knap så ambitiøse, men som bestemt også kunne yde et væsentligt bidrag til vores miljø. Spørgsmålet er, om det virkelig er nødvendigt at satse så enøjet på kun en teknologi. Allerede i foråret 2005 konkluderede en tværministeriel arbejdsgruppe, at en væsentlig barriere for udbredelse af gylleseparering i Danmark var, at det var svært at finde et marked for afsætning af fiberfraktionen som gødning- eller jordforbedringsprodukt. Problemet havde fået en række projekter til at gå i stå, og for at puste nyt liv i projekterne besluttede regeringen i sommeren 2006 at tillade afbræn-

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

ding af fiberfraktion og modregning af de tabte næringsstoffer i landmændenes gødningsregnskab. En nærmere granskning af arbejdsgruppens rapport viser dog, at man udmærket var klar over, at denne tilladelse i sig selv ikke var nok. I det øjeblik husdyrgødning ikke længere anvendes som gødning, men i stedet i teknisk forstand bortskaffes ved afbrænding, bliver det nemlig omfattet af reglerne om affald. I praksis betyder det, at man skal betale affaldsafgift, når man brænder det af, og konklusionen i arbejdsgruppens rapport var da også, at ”under de nuværende afgiftsforhold vil afbrænding af husdyrgødning ikke finde sted.” I kulissen havde danske embedsmænd allerede på det tidspunkt arbejdet i adskillige måneder på at få EU’s godkendelse til at fjerne netop denne afgift, og i begyndelsen af 2007 fik Danmark grønt lys. Efter dansk ønske omfattede ansøgningen om afgiftsfritagelse dog kun afbrænding af fiberfraktioner, der forinden var blevet afgasset i et biogasanlæg. Forklaringen på denne begrænsning var ifølge skatteminister Kristian Jensen blandt andet: ”Regeringen ønsker med lovforslaget at støtte en samlet teknologisk proces, hvor husdyrgødning afgasses i et biogasanlæg og separeres i en våd og en tør fraktion med henblik på at opnå både en optimal gødningsudnyttelse og en CO2-neutral energiproduktion.” Miljøargumenterne var imidlertid kun en del af forklaringen. En anden og måske knap så populær forklaring var, at det ifølge arbejdsgruppens rapport samfundsmæssigt kun

- Den politiske begrænsning Af Søren Schovsbo

var en god ide at brænde fiberfraktionen af, hvis afbrændingen skete på meget store anlæg og varmen kunne afsættes til fjernvarmenettet. Det ville blive vanskeligt at leve op til af to grunde. For det første på grund af den danske regel om, at et nyt varmeanlæg kun må anvende naturgas eller mineralsk olie, hvis området hvor det placeres forsynes med varme fra et naturgasfyret værk. For det andet, fordi der i 2004 var politisk enighed om, at ”en utilsigtet omlægning fra afgiftsbelagt brændsel til afgiftsfrit brændsel, i form af biomasse, skulle forhindres for at sikre statens afgiftsprovenu. Provenutabet ville beløbe sig til 700 millioner kroner, hvis alle decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker stoppede produktionen og i stedet producerede varme på kedler, der anvender afgiftsfri biomasse som brændsel”. 5-10 procent af den danske husdyrgødning bliver i dag afgasset i et biogasanlæg og derefter separeret. Det er umuligt at sige, hvor udbredt gylleseparering ville have været, hvis politikerne havde satset på en generel afgiftsfritagelse for afbrænding af gyllefibre, men interessen havde helt sikkert været meget større. Nogle af de kilder Svineproducenten var i kontakt med i forbindelse med researchen til denne artikel mente, at begrænsningerne i den danske afgiftsfritagelse skyldes forventet modstand mod afgiftsfritagelse fra EU. Der er ikke meget, der tyder på rigtigheden af dette. I direktiv 2001/77/EF beklager EU, at de vedvarende energikilder i dag ikke udnyttes fuldt ud i Fællesskabet. Fællesskabet erkender, at det er nødvendigt at prioritere fremme af vedvarende energikilder, fordi deres udnyttelse bidrager til miljøbeskyttelsen og den bæredyg-

tige udvikling. Ifølge EU-definitioner omfatter vedvarende energikilder blandt andet biomasse, og modsat den danske definition omfatter EU’s biomassedefinition også affald og rester fra landbrug omfattende både vegetabilske og animalske stoffer. I et svar til det danske udenrigsministerium skriver kommissionen blandt andet, at husdyrgødning og den separerede tørfraktion opfylder kriterierne for biomasse. At der i forbindelse med ansøgningen om afgiftsfritagelse er blevet lagt vægt på reglerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse – særligt reglerne for driftsstøtte til vedvarende energi, og at ”Kommissionen indtager det synspunkt, at sådan støtte er berettiget til særbehandling, da sådanne energikilder til tider vanskeligt har kunnet konkurrere effektivt med konventionelle energikilder.” Vi kan ikke vide, hvordan kommissionen ville have stillet sig i forhold til en dansk ansøgning om generel afgiftsfritagelse for afbrænding af tørsstof efter gylleseparation, men set i lyset af ovenstående argumentation kunne det være spændende, om man i det mindste havde gjort forsøget. De fælles spilleregler

Holdningen til udnyttelse af forskellige former for miljøvenlig energi fra landbruget varierer meget fra land til land, men grundlæggende er hele EU reguleret af det samme EU-direktiv. For at få et indtryk af situationen i de andre EU-lande, har vi bedt vores kontakter i hhv. England, Tyskland,

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

fortsættes ››

fortsat ››

Belgien og Holland om kort at redegøre for situationen for afbrænding og separation i deres land. UK (Nigel Penlington, MLC)

I England har de ikke det samme pres på landmanden med hensyn til at skaffe jord at sprede gylle på. Husdyrgødning ses som et værdifuldt plantenæringsstof, og det meste bliver spredt på markerne. Har man ikke jord nok selv, kan man uden problemer skaffe det ved sine naboer. Der bliver ikke brændt tørstof fra svine- eller kvæggylle af, men for kyllinger er situationen en anden. En del gødning fra høns, kyllinger og kalkuner bliver solgt til kræftværker. Kraftværker som er sat op for at imødegå regeringens mål for energi fra ikke fossile brændstoffer. Kræftværkerne sælger så certifikater til andre kraftværker, som ellers ikke selv ville kunne opfylde deres forpligtigelser. Asken bliver solgt som et gødningsprodukt. Husdyrgødning som bliver solgt til disse kraftværker bliver klassificeret som affald, da de ikke direkte bliver brugt til tilbageførelse af næringsstof til jorden på gården. Kraftværkerne bliver reguleret af affaldsdirektivet, formentlig under IPPC. Der arbejdes med tilsætning af afbrændt eller forgasset plantemateriale til svinegylle. Der er ingen skat/afgift på afbrænding af husdyrgødning, uanset om gødningen afgasses eller ej. Regeringen i UK besluttet at hjælpe med at stimulere udbredelsen af biogasindustrien, da de er for denne teknologi. UK har et system, hvor man kan optjene certifikater (ROC = Renewable Obligation Certificates) for energi produceret på ikke-fossile-brændstoffer. Biogas kan få 2 ROC/ MWh, hvor træflis kun giver 1 ROC. Eneste hindring er, at når gylle bliver blandet med affald, som ikke er fra landbruget, såsom affald fra fødevarefabrikker eller husholdningen, så klassificeres det hele som affald. Det kan så kun spredes på jorden, hvis det registreres hos den engelske miljøstyrelse, som kræver, at der

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

betales en afgift, og som stiller strenge krav med hensyn til gødningsværdi og risikoen for jordforurening. Der arbejdes fra regeringens side på en metode til omklassificering af visse ”omsættelige produkter”, som kan opfylde nogle krav, så de ikke skal regnes som affald. Hvis husdyrgødning spredes på gårdens arealer, er det heller ikke affald. Dog kan der gribes ind hvis en landmand tildeler så meget husdyrgødning, at det overskrider planternes behov. Det bliver takseret som dumpning, og landmanden kan blive afkrævet en afgift under affaldslovgivningen. Tyskland (Ulrich Pohlschneider, ISNInteressengemeinschaft der Schweinehalter Deutschlands)

I Tyskland har de ingen affaldsafgift på gylle, men landmændene især i Nordvesttyskland må betale en høj pris for den nødvendige jord at sprede gyllen på. Separation er ikke udbredt, men flere og flere bygger biogasanlæg for at lave strøm på gylle og majs. Ifølge en tysk forordning skal elselskaberne betale en bestemt (høj) pris pr. kWh, så biogas er substitueret af forbrugerne. På grund af de stigende kornpriser diskuterer man lige nu, om det er nødvendigt at øge elprisen også. Belgien (Bart Verstrynghe, Flemish Coordination Center for Slurry Processing (VCM))

Der er ingen forbrænding af gylle i Belgien på grund af et EU-regulativ, som pålægger meget omkostningstunge målinger af emissionen, hvilket især rammer de mindre anlæg. Der er ingen affaldsafgift og derfor heller ingen skel mellem, hvilken type affald der er tale om. Der er heller ikke forskel på, om affaldet er hygiejniseret (70o C i en time) eller ej. Affald er bare affald, og det til trods for, at alle EU-lande arbejder ud fra fælles regler.

NYT FRA DANSKE SVINEPRODUCENTER

Gratis grisehandel på Internettet Hvis gyllen er ren eller er tilsat energiafgrøder (majs o.l. red.), defineres den ikke som affald. Den belgiske regering ser nemlig ikke gylle som affald. Tilsættes gylle affald, så er det samlet set affald, men der er mulighed for at få omdefineret ”blandingen” til et sekundært produkt. Biogas er den eneste mulighed for at producere grøn energi, især af produkter med lavt tørstofindhold. Holland (Maikel Timmerman, Research Scientist Anaerobic Digestion and Manure Treatment Systems)

Der er ikke afgift på afbrænding af gyllefibre i Holland (som de fortolker EU-direktivet er der mere tale om guidelines, og ethvert EU-land kan implementere reglerne under hensyn til den nationale situation og allerede eksisterende love). Separeret gylle bliver i Holland hverken betragtet som affald eller biomasse. De betragter det som gødning fra husdyr. Dog betragtes gylle som biomasse, hvis det bruges som kilde til fremstilling af grøn energi. Hollænderne har nedsat tilskuddet til biogasproduktion på grund af økonomien. Regeringen har udtalt, at de vil nå målet for miljøvenlig energi for den lavest mulige pris. De er ligeglade med, hvem der producerer den grønne energi. Andre lande har forskellige kilder til grøn energi (vand, vind osv.), og derfor er der forskellige interesser, der skal tages hensyn til. ■

Brug websiden - den er lavet til dig!

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

På hjemmesiden www.pigtrader.dk handles der nu smågrise direkte fra landmand til landmand. Tilmelding er gratis og åben for alle. Pigtrader.dk er en interaktiv opslagstavle, som automatisk holder sig opdateret med produktionsdata og sundhedsoplysninger på alle tilmeldte ejendomme via CHR-registret og SPF-SuS. Logger du sig på og leder efter grise til salg, kan du altså lynhurtigt tjekke, hvilken ejendom et læs grise kommer fra, hvilken produktion der er på ejendommen og besætningens sundhedsstatus. Er det derimod en aftager du søger, giver systemet optimale betingelser for at lede blandt købere, der matcher din egen sundhedsstatus og produktion. Første gang du bruger systemet skal du indtaste dine kontaktoplysninger og dit cvr. nr. Systemet vil derefter automatisk holde sig opdateret med produktionsdata på de tilmeldte ejendomme. Når du er oprettet, kan du som sælger vælge at sætte et bestemt antal grise til salg i en bestemt uge, eller du kan blot oprette dig som sælger uden at sætte grise til salg. Som køber kan du vælge at søge på grise til salg inden for en bestemt periode eller et bestemt geografisk område. Alle annoncer vil indeholde oplysninger om antal grise, vægt, leveringsuge, aktuel sundhedsstatus og kontaktoplysninger på sælger. Du kan også vælge at oprette dig som køber, selvom du ikke mangler grise lige nu. Fidusen ved at oprette dig som køber eller sælger uden samtidig at oprette en annonce er, at man også kan søge i systemet blandt tilmeldte købere og sælgere. Det betyder, at hvis du mangler en ny fast aftager, kan du søge efter tilmeldte købere i dit område og få en liste over potentielle samarbejdspartnere. Er det omvendt en ny leverandør, du efterlyser, søger du selvfølgelig bare på tilmeldte sælgere. Formålet med Pigtrader.dk er at sikre optimale markedsvilkår for både købere og sælgere af smågrise. Når du handler direkte fra landmand til landmand, er du sikker på at undgå fordyrende mellemled og handler altid til aktuel markedspris.

Hvis du har problemer med at bruge Pigtrader.dk, så kontakt sekretariatet på info@danskesvineproducenter. dk eller tlf. 70 25 80 70 Danske Svineproducenter har i samarbejde med Maskinbladet taget initiativ til websiden. 19 Maskinbladet står for den tekniske udvikling. ■

Bioenergi II

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

I forrige nummer af Svineproducenten fik biogasproduktionen hårde ord med på vejen. Biogas er gårsdagens teknologi, var budskabet fra Samson Bimatechs udviklingschef, Peter Brauer, da han sammenlignede sit eget separeringsog afbrændingsanlæg med et gårdbiogasanlæg. Men når biogasanlæggene vokser sig store og bliver til fællesanlæg, bliver fordelene faktisk til at få øje på. Svineproducenten har denne gang besøgt Fangel Bioenergi, som modtager og forarbejder husdyrgødningen fra 21 fynske landmænd sammen med andet ufarligt industriaffald. For under 10 kroner pr. ton får landmændene byttet deres rågylle til en kvælstofholdig væskefraktion, som de må fuldgøde deres marker med. Udnyttelsesgraden af kvælstoffet i væskefraktionen er 75 procent, og netop fordi det er den svært udnyttelige organiske kvælstof, der er blevet separeret fra, kan landmændene alt i alt trække så store mængder kvælstof fra i gødningsregnskabet, at de kan reducere deres harmoniareal med cirka 1/3. I et større samfundsmæssigt perspektiv kan de samtidig glæde sig over, at cirka fem procent af gyllen er blevet til CO2-neutral biogas, samt at fosforindholdet i gyllen er blevet separeret fra, hvilket gør det muligt kun at tilføre fosfor til de arealer, der rent faktisk mangler næringsstoffet. Biogassen forbrænder virksomheden selv i deres motor og leverer således både strøm og varme til det fælles energinet. På den måde udnyttes, ifølge selskabets direktør Karsten Buchhave, over 90 procent af den bruttoenergi, der er i biogassen. Teknologien har imidlertid også sine begrænsninger. Det fynske anlæg modtager i dag kun gylle indenfor en relativ snæver radius på 10-15 km. Det betyder, at kun tre procent af den energi, der findes i gyllen, anvendes til transport, men det er klart, at den procentdel vil stige, hvis et anlæg skal servicere en bredere kreds af landmænd, som skal have transporteret deres gødning frem og tilbage over større afstande. Og selvom fosforindholdet i fiberfraktionen via separationen er blevet lettere at holde styr på, er der langt fra garanti for let afsætning af næringsstoffet i det nærmeste nabolag. Begge udfordringer er Karsten Buchhave opmærksom på. Han mener, at løsningen på transportproblemet kan være, at de landmænd, der har relativ lang afstand til biogasanlægget, selv separerer deres gylle, så det kun er tørstoffet, der skal en tur ud på landevejen. Udover at mindske energispildet på vejene vil det også have den bivirkning, at tørstofprocenten i biogasanlæggets reaktorer bliver højere, hvilket igen er en forudsætning for at lave biogas udelukkende på husdyrgødning. Problemet med at afsætte fosforindholdet over større afstande forventes løst ved at tørre fiberfraktionen ind,

så den reelt bliver til en gødningspille, som i lighed med almindelig handelsgødning kan sælges i sække og spredes med en almindelig gødningsspreder. Denne indtørringsproces har indtil for få år siden kostet cirka 50 liter fyringsolie pr. ton tørstof, men med ny teknik forventer Karsten Buchhave at kunne løse opgaven uden at bruge mere end højst 10 liter olie. Teknikken er udviklet af to danske maskinfabrikanter med støtte fra Innovationsloven under Fødevareministeriet. Fra efteråret 2008 forventer Karsten Buchhave at kunne starte tørrings- og pilleteringsanlægget i Fangel og således omdanne de 7000 tons fiberfraktion, som årligt produceres, til 2000 tons pilleteret gødning. Visionerne fejler ikke noget, men de mest skeptiske landmænd vil sikkert gerne se systemet fungere i praksis, før de står parate med checkhæftet eller baserer en kommende udvidelse på produktion af biogas. Selvom Fangel Bioenergi har eksisteret i knap 20 år, og den grundlæggende teknologi dermed må siges at være er særdeles velafprøvet, så spøger historier om ikke gennemførte projekter i kulissen. Særligt erfaringerne fra det enorme biogasprojekt Maabjerg Bioenergi ved Holstebro viste, at selvom teknikken fungerer, skal der også fjernes nogle politiske og lovmæssige barrierer for at fremme etableringen af nye store biogasanlæg.

- Stort er godt Af Søren Schovsbo

Biogasfolkene har dog især én helt afgørende fordel: Deres vision er i fuld overensstemmelse med regeringens. Visionen

- Den politiske vision er, at vi skal have opført 50 store biogasanlæg inden udgangen af 2025. Hvert anlæg skal kunne tage cirka 1000 tons gylle pr. anlæg pr. dag, og de skal udelukkende køre på husdyrgødning. Det betyder, at mellem 30 og 50 procent af den danske husdyrgødning til den tid vil blive behandlet i et biogasanlæg, siger Karsten Buchhave. Det må siges at være temmelig visionært set i lyset af, at vi i Danmark i dag kun afgasser cirka fem procent af gyllen. Meget taler dog for, at visionen vil holde et godt stykke hen ad vejen, ikke mindst på grund af den store politiske medvind, biogassen har opnået. Senest har regeringen i sit energiforlig med et stort flertal i Folketinget besluttet at hæve elafregningen for den miljøvenlige biogasproduktion til 74½ øre pr. produceret kWh, og for få år siden blev afbrænding af fiberfraktioner fra gylleseparering afgiftsfritaget, såfremt fiberfraktionen forinden havde været gennem afgasning i et biogasanlæg. Selvom Karsten Buchhave er glad for de klare politiske signaler, regner han ikke med at

gøre brug af sidstnævnte afgiftsfritagelse for afbrænding. - Jeg vil hellere tænke i at bevare gødningsressourcen og levere den tilbage til landbruget. Afbrænding er i mine øjne en kortsigtet løsning, fordi man derved destruerer et næringsstof, som koster både energi og penge at frembringe andetsteds, siger han men tilføjer, at gødningspillerne da godt kan brændes af, hvis det mod forventning skulle give den bedste økonomi. Han mener, den største udfordring for biogasanlæggene de kommende år bliver at finde de rigtige lokale placeringer og få en effektiv sagsbehandling i kommunerne. - Vi har nu fået en klar udmelding fra Christiansborg om, at man vil fremme produktionen af grøn energi. Politikerne har peget på biogassen, som det billigste instrument til at begrænse udslip af CO2, og jeg forventer lokalpolitisk opbakning til at fremme teknologien og finde de rette placeringer. Hvis det kniber, så må landspolitikerne hjælpe til, siger Karsten Buchhave. Han er udover at være direktør for Fangel Bioenergi også direktør for selskabet Bigadan, der ejer biogasanlægget i Fangel. Derudover sidder han i bestyrelsen for Brancheforeningen for Biogas. ■

”

Hvis det kniber, så må landspolitikerne hjælpe til...

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

Nu skal det være - III Udvidelsen af Krigsagergård er kommet et skridt nærmere. Projektet har været igennem første offentlighedsfase og Gribskov Kommune har inden for høringsfristen modtaget 12 indsigelser (se faktaboks). Indsigelserne er nu ved at blive behandlet af Nature Consult, der i samarbejde med både landmanden og kommunen undersøger mulighederne for så vidt muligt at komme naboernes ønsker i møde. Endnu er der ikke truffet beslutning om konkrete ændringer af projektet, men meget tyder på, at to eksisterende gyllebeholdere efter naboernes ønske bliver nedlagt og erstattet af en gyllelagune. Flere naboer frygter gener fra

øget trafik til og fra gården, hvilket forventes imødekommet ved fremover at benytte en alternativ vej til og fra ejendommen. Derudover bliver højden på byggeriet sandsynligvis lavere end projekteret, ligesom også gyllefri bræmmer nær Søborg Kanal og gyllekøling bliver en del af projektet. Om det er nok til at tilfredsstille naboerne, kan Henrik Larsen måske få svaret på, når han i løbet af april indbyder til endnu et dialogmøde med de nærmeste naboer. - Jeg forventer i hvert fald, at de kommer med nogle gode inputs, for jeg kan jo mærke, at de har sat sig ind i sagen. Og så forventer jeg, at vi ligesom sidst får en god dialog og en forståelse for hinanden, siger Henrik Larsen.

Kort om Krigsagergård Nuværende produktion: 388 søer med 30-kgs produktion. Planlagt udvidelse: 1300 søer med 7-kgs produktion.

strække sig over mere end højest fire dage, da Henrik ikke kan undværes i længere perioder.

Henrik Larsen overtog Krigsagergård for fem år siden og driver i dag bedriften sammen med en enkelt medhjælper. Det betyder, at en almindelig arbejdsuge ofte bliver helt op til 70-80 timer lang, og at ferier ikke kan

Visionen for Krigsagergård er at udvide produktionen og dermed sikre en bedre fordeling mellem arbejde og fritid.

Køreplan for miljøgodkendelse af udvidelsen på Krigsagergård:

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

12. november 2007 Ansøgning sendt til Gribskov Kommune

20. februar 2008 Ansøgning og miljøredegørelse forelægges det politiske udvalg.

8. februar 2008 Formøde med kommunens sagsbehandlere fra områderne miljø, natur, planlægning, byggebehandling og vandforsyning. Formålet er at få afklaret så mange forhold som muligt fra starten.

13. marts 2008 I samarbejde med Nature Consult inviterer Henrik Larsen til borgermøde.

4. marts 2008 Første offentlighedsfase på minimum to uger. Annoncering af ansøgning med miljøredegørelse og eventuelt supplerende ansøgningsmateriale. Offentligheden gøres opmærksom på, at der verserer en sag, og at der er mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og bidrage til sagens oplysning.

19. marts 2008 Sidste frist for indsendelse af høringssvar, som herefter behandles af kommunen og Nature Consult.

Fakta Fra 4. til 19. marts var udvidelsesplanerne for Krigsagergård sendt i høring. Gribskov Kommune modtog i alt 12 indsigelser inden for høringsfristen. En af de nærmeste naboer gør indsigelse, men skriver selv i brevet til kommunen, at der vel ikke er det store, han kan stille op. I indsigelsen spørger han til minimumafstand til anden beboelse og begærer en række ønsker opfyldt. Han håber blandt andet, at taghøjden på de nye bygninger kan sættes ned, og at landmanden fremover vil benytte nærmere anviste ruter til og fra ejendommen. Han spørger også til evt. fremtidige lugtgener fra gyllelagune kontra den nuværende gylletank. 11 naboer gør fælles indsigelse. Hovedbegrundelsen er, at projektet er alt for overordnet beskrevet til, at man kan danne sig en kvalificeret mening. Gruppen fremfører, at der skal udføres en totalmiljøvurdering af det samlede projekt. De frygter øget lugtpåvirkning, negativ visuel påvirkning af området og øget kvælstofudledning. En del af gruppens medlemmer ejer noget af den jord, der bruges til at opfylde Krigsagergårds harmoniareal. I fald gruppens indsigelser ikke imødekommes i rimeligt omfang, truer de pågældende med at opsige gylleaftalerne. Gilleleje Vandværk gør indsigelse og opfordrer kommunen til at udføre udvaskningsberegninger, da ejendommen ligger på kanten af områder med særlige drikkevandsinteresser. Man er nervøs for, at der udbringes gylle i større omfang end tidligere og mener, at en evt. miljøgodkendelse bør indeholde redningsplan i tilfælde af uheld på ejendommen. En nabo gør indsigelse. Planerne er et skridt i den forkerte retning – både for borgere, turistindustri og især miljø, skriver han blandt andet i sit brev til kommunen. En nabo gør indsigelse og opfordrer kommunen til at påbyde både en anden placering af den planlagte gyllelagune samt restriktioner i forbindelse med gylleudbringning.

på udbringningsarealerne, der efter planen kommer til at ligge tættere på golfbanerne. Gilleleje Camping gør indsigelse. Der anføres, at campingpladsen allerede i dag føler sig generet af lugtgener, og at gæster i flere tilfælde har forladt pladsen på grund af lugt. 15 naboer gør indsigelse og opfordrer kommunen til at kræve VVM-screening af hhv. den nuværende svineproduktion og den planlagte udvidelse. En borger stiller forslag til undersøgelse af miljøvenligt alternativ. Hans pointe er at lade en VVM-redegørelse omfatte virkningen for miljøet, hvis udvidelsen kom til at bygge på principperne i Landscentrets pjece: ”Biogas og gylleseparering – en god kombination.” Gilleleje Spa & Wellness Resort gør indsigelse. Som begrundelse for indsigelsen fremføres blandt andet, at Krigsagergård bliver Nordsjællands største svineproduktion, hvilket forventes at give store problemer med at udbringe gyllen. Man frygter for eksempel, at der vil blive udbragt gylle fra begyndelsen af februar helt frem til juni, hvis vejret driller, og at gyllekørslen vil fortsætte henover efteråret. Derudover frygter man konsekvenserne for naboer, turismen og forskellige følsomme naturområder. Indsigeren kræver flere gennemgribende undersøgelser. En nabo gør indsigelse. I sit brev til kommunen skriver naboen, at landmanden er kendt som en meget hensynsfuld svineproducent, men at kommunen bør afvise projektet, da det vil skæmme landskabet, skade miljøet, genere både boligejerne og erhvervsliv i området, ikke mindst et kommende wellnesscenter. Danmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse og fremfører, at det er vigtigt at undersøge projektets landskabsæstetiske sider grundigt, da ejendommen angiveligt vil være synlig fra både Søborg, fra den østlige del af Gilleleje og fra et kommende finsk spa-center. Foreningen henviser til Realdanias arkitektmateriale for landbrugsbyggeri.

Nordsjællands Golf Center gør indsigelse. Indsigelsen fokuserer

Udkast til afgørelse behandles i Planudvalg med henblik på offentlig høring.

Udkast til afgørelse med vilkår sendes i høring hos ansøger.

Eventuelt indkomne bemærkninger forelægges for Planudvalg, som derefter træffer endelig afgørelse i sagen.

Anden offentlighedsfase på seks uger. Annoncering af projektet i avisen. Ligesom ved første offentlighedsfase har naboer og andre parter mulighed for at komme med kommentarer, bemærkninger og bidrag til den endelige afgørelse.

Fire ugers klagefrist

Offentliggørelse af afgørelsen og underretning af klage berettigede.

SVINEPRODUCENTEN SVINEPRODUCENTEN22••2008 2008

Høringssvar indgår i udarbejdelse af udkast til afgørelse.

Nyt fra Dansk Svineproduktion Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Fodersituationen og GMO-godkendelser

Miljøstyrelsens fortolkning

GMO- problematikken består dels af de langsommelige godkendelsesprocedurer i EU og 0-tolerance overfor ikke godkendte foderstoffer, hvilket kan forhindre import af soja til EU i foråret 2009. DSP arbejder sammen med de øvrige landbrugsorganisationer på højtryk for at få løst situationen, der vil være katastrofal med hensyn til sojaimporten, hvis det ikke sker.

DSP-bestyrelsen har lagt sig fast på en række politiske målsætninger på dyrevelfærd, miljø og fødevaresikkerhed. For eksempel skal DSP-bestyrelsen diskutere og fastlægge, hvilke standarder og handlingsplaner der skal sættes for halebidsniveau. DSP-bestyrelsen vil også gå mere målrettet efter 1,7 DE pr. ha. Baggrunden for en forsigtig optimisme på dette område er, at brug af fytase og de kommende nye fosfornormer betyder, at vi er tæt på bæredygtighed for både sohold og slagtesvin. Loftet på 500 dyreenheder på besætningsniveau forventes ophævet i juni, og de 750 dyreenheder på bedriftsniveau er på vej mod 950. Det er DSP’s politik, at loftet helt skal fjernes så besætningerne reguleres ud fra miljøgodkendelserne.

”Hvis en ansøger anvender en teknik, der forurener mere end ”bedst tilgængelige teknik” bør kommunen stille vilkår om en emission på samme niveau som ”den bedst tilgængelige teknik” også selvom den anvendte teknik overholder det generelle beskyttelsesniveau.” ”Dog skal der altid være proportionalitet mellem miljøeffekten og omkostningerne i et krav om BAT. Proportionaliteten gælder også størrelsen af husdyrbruget, idet udgifterne til indførelse af mange typer af teknologier i betydeligt omfang afhænger af brugets størrelse. Tilbagebetalingstiden for visse teknologier som for eksempel gylleforsuring er relativt kort for de store brug over 400 dyreenheder, hvorimod den samme teknologi er relativt langt dyrere for de mindre brug under 100 dyreenheder.” Ifølge de udsendte vejledninger er det kommunalbestyrelsen, som skal vurdere, hvilke teknologier der er BAT, og hvilke der ikke er BAT, ved en konkret og individuel vurdering af de enkelte ansøgninger. En vurdering af om en teknologi er BAT, skal ligeledes bero på en proportionalitetsvurdering. For erhvervet er det uacceptabelt, at det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvad der er BAT. Det vil betyde en meget uensartet administration af BAT-krav, ligesom det også rent fagligt er meget vanskeligt for den enkelte kommune at vurdere, hvad der er BAT. Det er afgørende, at vi i Danmark centralt får udarbejdet en national standart for BAT (for eksempel i form af BATblade), at proportionalitetsvurderingen for, hvornår en teknik kan betegnes som BAT, sker i et centralt organ bestående af repræsentanter fra myndigheder og erhverv, at denne vurdering indarbejdes i BAT-bladene og, at proportionalitetsvurderingen bygger på en redegørelse over de forskellige driftsgrenes økonomiske bæreevne og konkurrencesituation.

Miljøgodkendelser. Med de seneste meldinger fra

Driftstab for overgående svin

De faglige aktiviteter i DSP for 2008/2009 er ved at blive

planlagt. DSP har fået cirka 10 mio. kr. i Landdistriktstøtte pr. år de næste tre år. En stor del går videre til den lokale rådgivning i form af demonstrationsprojekter. I prioriteringen af de nye faglige projekter har DSP- bestyrelsen især lagt vægt på fremtidens produktionssystemer, foderforbrug, dyrevelfærd og holdbarhed for søer samt miljø.

Politisk handlingsplan for DSP

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

Miljøministeriet er det tydeligt, at miljøgodkendelserne ligger lokalt. Derfor bør man også lokalt bearbejde de kommuner, hvor tingene ikke fungerer, eller administrationspraksis er urimelig stram. Problemstillingen med hensyn til BAT er også uafklaret. Husdyrlovens definition af BAT (Bedst Tilgængelig Teknologi) stammer fra EU’s IPPC-direktiv. Princippet med BAT er, at der i produktionen anvendes den mest effektive teknologi for så vidt angår miljø, arbejdsmiljø, energiforbrug, økonomi mm. Vilkår om BAT indebærer ikke, at der i en miljøgodkendelse kan stilles krav om brug af en bestemt teknologi. Miljøstyrelsen har udsendt en vejledning som præciserer, at det er kommunen som godkendelsesmyndighed, der afgør ”bund” og loft” for niveau af for eksempel ammoniakfordampning.

Der er sandsynligvis en mulighed for at få driftstabserstatning, hvis man kan dokumentere et tab som følge af overgående svin, fordi Danish Crown ikke har kunnet afhente grise til tiden i forbindelse med brandene på slagteriet. Det kræver, at man har en udvidet driftstabserstatning. Sammen med den lokale rådgivning medvirker DSP i en prøvesag, og der vil blive orienteret nærmere hurtigst muligt. SoLiv kampagne

Sammen med de lokale rådgivere starter DSP en kampagne for at få knækket den stigende kurve for sodødelighed. Hvis ikke svinesektoren selv kan tage hånd om problemet, kan vi godt regne med, at Dyrenes Beskyttelse, myndighederne, pressen og politikerne i fællesskab skal finde nogle ’løsninger’. Selvom SoLiv kampagnen først og fremmest er begrundet i bedre image og dyrevelfærd, så er der bestemt også god

produktionsøkonomi i en lavere sodødelighed. I samarbejde med DAKA sender DSP breve ud i starten af maj. Her kan den enkelte besætningsejer se, hvordan han ligger i forhold til landsgennemsnittet og opnåelige tal. Brevet bliver fulgt op af henvendelser fra de lokale svinerådgivninger. Dyrevelfærd er løbende på dagsordenen. I Justitsministeriet arbejdes med oplæg til nye reguleringer. Kravet om brug af 92 gram halm pr. dag pr. slagtesvin fra 2018 er udskudt indtil der foreligger grundigere forskningsresultater. DSP går aktivt ind i dette arbejde. En helt ny handlingsplan for skuldersår er tæt på offentliggørelse, men stadig fortrolig. Den vil betyde en ændret håndtering med øget informationsindsats fra de lokale rådgivere og DSP. Fravænningsalder diskuteres i øjeblikket i Justitsministeriet og Fødevarestyrelsen arbejder på en bekendtgørelse om egenkontrol vedrørende dyrevelfærd. Vanrøgt

Heldigvis har DSPs Hotline ikke været særlig aktiv siden de tre sager i efteråret. Der har været afholdt evalueringsmøde mellem Fødevarestyrelsen, politiet, DSP og de lokale rådgivere, som har været involveret i sagerne. Der er nu aftalt mere præcise handlingsplaner. Øremærker

Kønssortering anvendes allerede i dag for eksempel på tyreog hingstesæd. Den fremherskende teknik er såkaldt flowcytometri, hvor sædcellerne farves og efterfølgende adskilles ud fra, hvor meget sædcellerne er farvet (X-bærende sædceller farves mest). Denne teknik kan også anvendes til ornesæd, men på grund af ornesædcellernes skrøbelighed kan der kun sorteres optil cirka 60 millioner sædceller pr. time. Dette forslår ikke meget, når der i en almindelig insemineringsdosis skal være 2 milliarder sædceller. I regi af DSP arbejdes der med en anden teknik til kønssortering af ornesæd. Teknikken bygger på fund af proteiner på sædcellens overflade, som er specifikke for henholdsvis de X- og Y-bærende sædceller. Når sådanne proteiner er fundet, laves antistoffer mod de Y-bærende sædceller. Sluttelig blandes sædceller og antistoffer, og de Y-bærende sædceller bindes, mens de X-bærende sædceller kan bruges til inseminering. Det forventes ikke, at der kan opnås en 100 procents sortering, men at der i en fremtidig insemineringsdosis vil være 70 – 90 procent X-bærende sædceller. Projektet omkring kønssortering af ornesæd er et samarbejdsprojekt mellem Dansk Svineproduktion, den norske Avls- og KS-organisation (Norsvin) og det walisiske firma Ovasort Ltd. På nuværende tidspunkt er der fundet godt 80 nye proteiner på sædcellens overflade. Disse proteiner har ikke været opdaget tidligere, og det har vist sig, at et af disse proteiner kun findes på de X-bærende sædceller. Dette fænomen beskrives som at proteinet er kønsspecifikt. At et protein på overfladen af ornesædceller er kønsspecifikt er aldrig før blevet beskrevet, og derfor er det nu vigtigt at få patenteret ”opfindelsen”. Sideløbende hermed arbejdes der videre med produktionen af antistoffer mod det fundne protein. Lykkes dette kan ornesæd sorteres i henholdsvis X- og Y-bærende sædceller, og kønssortering af ornesæd vil dermed være en realitet. Den fremadrettede tidshorisont på arbejdet er godt 1½ år fra dato – og hertil skal lægges yderligere mindst 1½ år for fremstilling af et kommercielt tilgængeligt produkt og erhvervelse af relevante godkendelser hos myndighederne. En mulig kønssortering af ornesæd vil kunne bidrage til en øget produktionsværdi ved opfedning af hungrise, sparet arbejdstid ved kastration og en besparelse i antal søer i opformeringsbesætningerne på cirka 45 millioner. Hertil kommer værdien af en besparelse i antal behandlinger af galte, som følge af kastration, og værdien af øget velfærd ved undladelse af kastration. Et forsigtigt skøn er altså en fortjeneste på cirka 250 millioner kroner. Hertil skal lægges en indtægt ved salg af antistofferne til andre lande. ■

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

Fødevarestyrelsen har valgt at fastholde kravet om øremærkning af alle smågrise, der handles. Det vil sige, at eneste undtagelse er flytning inden for samme CVR-nummer. Derfor arbejder DSP nu politisk for at opretholde den hidtidige dispensation, og sagen drøftes på Christiansborg. Kastrationsproblematikken kører løs og på den korte bane kan vi risikere et krav om lokalbedøvelse ved kastration. Fra DSP’s side argumenterer vi naturligvis imod med både faglige og praktiske argumenter. I Holland eksperimenteres der med forskellige former for lokal- og totalbedøvelse. De har lavet en hensigtserklæring mellem detailhandlen, slagterierne og svineproducenterne om, at svinekød til fersk konsum – og kun til fersk konsum – efter 1. januar 2009 ikke må stamme fra grise, der er kastreret uden bedøvelse. På lidt længere sigt er det ideelle naturligvis at undgå kastration. Men hangriseslagtninger med sortering har lange udsigter, så længe der ikke eksisterer fælles anerkendte analysemetoder for hangriselugt i EU. Fagligt arbejder DSP med en afprøvning af vaccinen Improvac mod ornelugt, og vi har netop vedtaget at iværksætte et forsøg med cikorierødders effekt på hangriselugten. Sideløbende har vi et avlsprojekt, hvor vi leder efter gener, der har betydning for ornelugten.

Kønssortering af ornesæd – en mulighed ?

Pigtrader.dk – 1 måned gammel og allerede voksen Af Anders Nørgaard

Pigtrader.dk er nu godt en måned gammel. Der kom hurtigt mange annoncer og profiler på siden, og det er vores fornemmelse, at der er taget godt imod den. Men siden kan blive meget større. Foreningen er glad for de henvendelser, den har fået. Især dem med forslag til forbedringer. Vi arbejder på at få flere af de gode forslag implementeret på siden, men er selvfølgelig stadigvæk modtagelige for både ris og ros. Den 10. april var der 192 profiler og 49 annoncer. Vi har snakket med et par brugere for at høre, hvordan de oplever siden og måden der formidles kontakter og handles på. POTENTIEL KØBER: Søren Legaard Riis ”Jeg har pt. en god fast aftale, som jeg er meget glad for, og som har fungeret i mange år. Jeg har derfor ikke lagt en annonce ind. Men jeg holder øje med markedet og hvilke muligheder systemet giver. På et tidspunkt er det jo ikke umuligt, at jeg er nødt til at finde en ny fast leverandør af grise. Derfor er jeg en gang imellem inde for at se, hvem der sælger grise og hvor mange. Hvis jeg skal til at finde en ny leverandør, er jeg orienteret om markedet. Man kan hurtigt kigge efter en passende mængde og en sundhedsstatus og så tage kontakt til sælgeren. Det er en god og synlig måde at profilere sig på, men jeg savner et bemærkningsfelt, hvor man kan skrive lidt mere om sig selv og evt. referencer. I hvert fald som køber kunne det være godt at vide lidt mere om sælger end sundhedsstatus og antal.”

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

OPKØBER: Jacob fra Bonusgrisen ”Det er en kanon side. Jeg ved, at den er blevet positivt modtaget, og jeg bruger den selv hele tiden for at følge med og se, om der kommer nye grise til salg. Er der et nyt emne, så kan vi hurtigt klikke hen på profil og finde kontaktoplysninger og sende dem en mail. Eller hvis vi bliver kontaktet og spurgt, om vi kan finde 300 grise til uge 30, så er det også nemt. Vi sender gerne en mail til folk om, at vi har set deres annonce og gerne vil købe. Hvis de er interesserede, så kan de kontakte os. Det er nemt for os at finde grise, og vi skal ikke ringe til 100 forskellige landmænd. Det er uforpligtigende at kontakte folk, som har annonceret pr. mail og sige, at man har set, de har grise. De kan jo bare lade være med at svare på

den. De kan slette mailen eller gemme den, hvis de ikke får solgt til anden side. Det letter deres arbejde i smågrisesalget. Skulle siden blive udvidet til handel med søer og slagtesvin, så er Bonusgrisen helt sikkert også klar til at handle.” KØBER: Rene Larsen Er både svineproducent og grisehandler (DK-grisen), har haft annonce på siden og fik derigennem et par henvendelser. ”Jeg kunne selvfølgelig godt tænke mig, at der var flere grise, men jeg mener, at det er naturligt her i starten, at der er et manglende kendskab til siden. Der er ingen tvivl om, at det letter adgangen for landmanden til at få en handel i hus. Og det er 100 procent sikkert, at der med tiden vil blive handlet meget via siden. Efterhånden som der vil komme nogle handler, så vil folk snakke sammen og finde ud af, hvor let det er. Som opkøber mangler jeg en funktion, der kan sortere efter sundhedsstatus.” SÆLGER: Henrik Mortensen ”Jeg er ovenud tilfreds med siden. Jeg satte 300 grise til salg, og 24 timer efter var de solgt til 30 kr. over puljenoteringen. En lille ekstra krølle på historien er, at jeg ikke har fået registreret mig hos SPF-SUS, og min sundhedsstatus derfor er ”ukendt”, men grisene blev faktisk efterspurgt alligevel. Det var nemt at oprette sig med profil og annonce. Som sælger er siden perfekt, i hvert fald når markedet er, som det er nu. Du skal bare oprette din profil og en annonce, så kommer resten af sig selv. Der mangler måske en funktion, så man hurtigt kan se, om det er engangshandel eller fast aftale, der annonceres med.”

PIGTRADER.DK

Spørge kassen

Jeg har flere udenlandske ansatte, som kører rundt deres egne biler på udenlandske nummerplader. Er det tilladt i Danmark? Og må de ansatte sælge bilerne videre til andre? Desværre er det ikke muligt at svare præcist på spørgsmålet, da det ifølge SKAT altid er op til en konkret vurdering. Der findes derfor ikke en fyldestgørende gennemgang af, hvad man må, og hvordan man skal leve op til reglerne. Udgangspunktet er, at når man har en ansættelseskontrakt hos et firma i Danmark, så skal man enten have danske nummerplader på sin bil eller indgå en aftale med SKAT om at betale afgifterne. Har du bopæl i Danmark, skal der betales afgift. Har du arbejdet i Danmark i et år, eller i alt 12 måneder over de sidste to år, så betragtes det som om, at man bor i Danmark (bek. 1567 a 20/12 2007). Er det tilfældet skal bilen omregistreres, og der skal betales registreringsafgift. Man kan så aftale med SKAT, at man betaler registreringsafgiften pr. kvartal, så man ikke betaler for et år, og måske kun har kontrakt på et ½ år. Elever i landbruget er oftest i Danmark i et halvt og et helt år, men søger man varigt ophold, så skal bilen omregistreres, og der skal betales registreringsafgift osv. Man skal kort sagt rette sig efter samme regler, som alle andre der bor i Danmark.

Ved Boris Landbrugsskole oplyser de følgende fremgangsmåde til deres elever, hvis de har egne biler med udenlandske nummerplader: Senest 14 dage efter du ankommer til Danmark med en ansættelseskontrakt til f.eks. en elevplads og medbringer egen bil, så skal du hente ansøgningsskema nr. 21059 enten på det lokale skattecenter eller på skat.dk. Skemaet bruges til at søge om forlængelse af tilladelse til at køre på dine udenlandske nummerplader. Ansøgningen sendes til politiets færdselsafdeling, som kan give tilladelse til, at bilen må køre op til 1 år på de udenlandske nummerplader. Så er der hele forsikringsdelen. Som udlænding tænker man måske kun på, at det er dyrt at forsikre sin bil i Danmark, men man skal også huske at tænke over konsekvenserne ved ikke at have en forsikring. I sidste ende har landmanden altid et objektivt ansvar overfor elever og deres færden, siger Dennis Calender, ved Landbo syd. Derfor kan ansvaret også lægges hos dig som ejer. Det er i øvrigt også tilfældet, hvis medarbejderen (udenlandsk eller ej) kører galt i en bil, som er stillet til rådighed for eksempel til at køre mellem to ejendomme. Konklusionen på det hele er, at du som ejer gør klogt i at få afklaret forholdene omkring dine udenlandske elevers biler. Kontakt det lokale politikontor og spørg efter reglerne. Du kan også kontakte Dennis Calender ved LandboSyd og bede om hjælp i netop dit tilfælde.

Tillykke Danske Svineproducenter udloddede i forårets en ATV i forbindelse med vores medlemskampagne. Den heldige vinder blev Inge Lene Wehner. Vi ønsker tillykke med præmien.

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2008

Brugte biler indføres told- og momsfrit som flyttegods på betingelse af, at man har ejet og benyttet bilen de seneste seks måneder. Som dokumentation skal fremlægges et udenlandsk registreringsbevis. I de første 12 måneder efter indførslen må bilen ikke sælges, pantsættes eller udlejes. Man skal desuden dokumentere, at man har boet uden for EU i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder. Ved tilflytning fra et andet EU-land kan biler, man har ejet

og benyttet i et andet EU-land, som hovedregel medbringes uden told- og momsmæssige konsekvenser.

Afsender: Danske Svineproducenter · Postbox 762 · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

TUBE-O-MAT® - fremtidens foderautomat Den oplukkelige del af låget er placeret lavt for at lette manuel påfyldning og inspektion. Materialet er af gennemsigtigt plast, hvilket gør, at lyset kan komme ned i tragten, så fodermængden i tragten kan kontrolleres på afstand.

Tragt med tilnærmelsesvis lodrette sider sikrer mod brodannelse.

Aktiveringsdelen i rustfrit stål er designet, så den egner sig lige godt til smågrise og slagtesvin. Enkel og særdeles robust. Uddoseringsenheden kan købes separat og udskiftes på eksisterende VIP automater.

Gør dit staldbyggeri til en leg - lad TP-staldindretning hjælpe dig

Projektering og byggestyring af alle typer staldbyggeri Peter Søndergaard Telefon 97 76 42 85 Biltlf. 40 11 42 85

Ole Søndergaard

Telefon 87 57 30 40 Biltlf. 28 73 70 97 Møllebjerget 23, V. Assels 7990 Ø. Assels

Arne Munk

Telefon 96 69 30 40 Biltlf. 23 38 10 40

Egebjerg International A/S · Egebjerg Hovedgade 27 • 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 36 05 05 · Fax 59 36 05 55 · egebjerg@egebjerg.com • www.egebjerg.com