Svineproducenten

2

Nr. April 2009 35. årgang

Notch, Notch – know what I mean . . . . . 3 På kanten af afgrunden . . . 4 Medlemsmøder . . . . . . . . . 5 Overlevelseskamp . . . . . . . 6

Svineproducenten Overlevelseskamp Læs mere side 6

Bestyrelsestur 2009 . . . . 10 Danmark risikerer at gå glip af enorme mængder CO2-neutral energi . . . . . 12 Afbrænding på gårdanlæg er stadig forbudt . . . . . . . 14 Et dyrt bekendtskab . . . . . 16 Når økonomien får det skidt . . . . . . . . . . . . 20 Dyrekøbt dyrevelfærd . . . 22 Nyt fra DSP . . . . . . . . . . . . 24 Krydsoverensstemmelse . . . . . 26

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse Formand Torben Poulsen Nørbæk 22, Velling 6950 Ringkøbing Mobil 2943 4510 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 hm@jyde.dk Bestyrelsesmedlemmer Kristian Kappel Ydbyvej 119 7760 Hurup Mobil 2042 9055 kristiankappel@karby.dk Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 6049 9015 skalfarms@skalfarms.dk Paul B. Christiansen Nordborgvej 141 6430 Nordborg Mobil 26297898 solbjerggaard@c.dk Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 21781541 torben@bakkebo.eu

Svineproducenten 35. årgang 2009

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170 Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Anders Nørgaard Annoncer

Markting Att. Louise Thrane Tlf. 6338 2521 Mail: louise@markting.dk Hans Aarestrup Direktør hap@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7959 - 2222 3611

Anders Nørgaard Specialkonsulent Cand. agro. ano@danskesvineproducenter.dk Tlf. 7620 7955 - 2222 3610

Søren Schovsbo Journalist sch@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7953 - 2843 5157

Jette Harnbjerg Sekretær, information og medlemsservice jhn@danskesvineproducenter.dk

Udgivelse Svineproducenten udkommer medio måneden.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 2.895,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 795,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 2.895,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

ET SKRIDT FORAN

2

www.bigdutchman.dk tlf nr: 75 36 09 11 Big Dutchman - 184x50 - et skridt foran.indd 1

26-03-2009 13:00:35

Af Torben Poulsen

Vi mener...

Notch, Notch – know what I mean Gad vide, hvorfor man umiddelbart scanner sin hukommelse for Monty Pyton-sketches, når man skal forsøge at beskrive, hvad det er, der sker i det danske politiske landskab. Er det fordi, der i det univers også findes en masse karakterer, som tilsyneladende taler helt sort, men som ser ud til at forstå hinanden indbyrdes og overhovedet ikke lader sig påvirke af de fakta som bliver fremført af de tilsyneladende normale?

Herude i virkeligheden er der finanskrise, stigende arbejdsløshed etc. For os i landbruget er der desuden en brat opvågnen til en indtjeningskrise, som har været skjult af en finanssektors lyst til at låne penge ud til enhver, som på papiret har haft mulighed for at betale tilbage.

I det ”politiske univers” snakker man om ”Grøn Vækst”, som om det kan løse alle vore problemer, men hver gang vi aner konturerne af, hvad de snakker om, ligner det vi kan skimte blot nye omkostninger.

Politikerne bliver salige, hver gang de snakker om økologi og de fantastiske vækstrater i vores økologiske eksport. Politikerne valfartede til økologisk fødevaremesse i Tyskland for at sole sig i den stråleglans, der stod om Danmarks udnævnelse til årets økoland. Sandheden er jo, at massiv politisk medvind og økonomisk støtte i 20 år har resulteret i en eksport, der snart når én procent af den konventionelle, eller det der svarer til den årlige stigning i smågriseeksporten de seneste tre år.

Uanset hvad problemet er, så er biogas løsningen. At de som har gårdanlæg ikke tjener penge på de anlæg der er etableret, og at en ny videnskabelig rapport viser det, som vi hele tiden har sagt, nemlig at man opnår de samme miljø- og energimæssige gevinster ved bare at brænde tørstoffet af (det er simpel kemi), lader man sig ikke forstyrre af.

Danmark har brug for dansk landbrugs bidrag til samfundsøkonomien. Vi og vore kolleger i de andre driftsgrene har lyst til at yde vores bidrag, og derfor har vi ret til at blive behandlet ordentligt og seriøst og ikke som foretrukket lovgivningsobjekt for politiske letvægtere og beskæftigelsesprojekt for forskellige faggrupper af kontrollanter.

I Danmark har vi længe haft råd til at opfinde omkostninger og problemer, som set på afstand kan virke lidt fjollede. I krisetid er der ikke råd til det, men gad vide, hvornår det går op for vore politikere. ■

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

Politikerne signalerer, at de mener, der ikke er plads til traditionelt landbrug. Enten skal vi alle lade skægget gro og iføre os de islandske sweatere, eller også skal vi flytte til motorvejene og blive meget mere højteknologiske. Det ene er en niche, hvor der kun er plads til få producenter, og hvor man skal acceptere, at vi til trods for, at vi bor i et land som er perfekt til landbrug, skal sænke vores produktion til det, vi selv kan spise og lade hånt om dem, der sulter rundt omkring i verdens mere golde egne. Det andet er et helt urealistisk omkostningssetup, som reelt vil fordrive produktionen fra Danmark.

3

blækhuset Af Henrik Mortensen

På kanten af afgrunden

Vi er et erhverv, som har brugt mange år og mange penge på at bygge op og samle blandt andet landboforeninger, foderstofvirksomheder og slagterier for at gøre det hele effektivt og klar til konkurrence, men når vi så står her, og der virkelig er brug for, at vi som producenter får penge i kassen, så er vores slagterier håbløst bagefter på noteringen og har været det længe. Vores regnskabs- og rådgivningsafdelinger er så dyre at benytte, at det er svært at tro, at private selskaber i fri konkurrence ville have været dyrere.

Jeg mener, det er nu, vi skal se på alle vores egne organisationer. Det kan ikke passe, at der ikke kan skæres kraftig ned i antallet af opgaver, og dermed også antallet af ansatte, når den primære produktions indtægter er i frit fald. Jeg tænker her på både mælk og kød. En ledig stilling kan

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

4

hurtig besættes igen, den dag vi har brug for det. Ligeledes må vi opfordre til anstændighed i debatten fra samfundet omkring os. Forskellige råd og foreninger står på nakken af hinanden for at komme til orde. Fælles for dem alle er, at det er fuldstændig gratis at komme med alle mulige beskyldninger mod vores erhverv. Selv gamle politikere går ikke af vejen for at komme med fuldstændigt tåbelige forslag. For eksempel 100 kroner i afgift på grise til eksport. Vi er en del af EU, og det skal være de fælles regler, der gælder. Hvis danske virksomheder ikke kan få lov til at producere konkurrencedygtige varer her i landet, kommer vi til at brække mange ting ned, som har taget lang tid at bygge op. ■

Medlemsmøder hos Danske Svineproducenter 2009 Igen i år arrangerer vi medlemsmøder forskellige steder i landet, så mød op til nogle spændende timer med gode kolleger.

Dato

Tid

Sted

Uge 20

19.00-22.00

Bornholm

18.05.09

19.00-22.00

Sjælland · Menstrup Kro · Menstrup Bygade 29 · 4700 Næstved

13.05.09

19.05.09

19.00-22.00

Sønderjylland · Gråsten Landbrugsskole · Fiskbækvej 15 · 6300 Gråsten

14.05.09

26.05.09

19.00-22.00

Fyn · Fangel Kro · Fangelvej 55 · 5260 Odense S

20.05.09

28.05.09

19.00-22.00

Tylstrup · Tylstrup Kro · Tylstrupvej 36 · 9382 Tylstrup

25.05.09

09.06.09

19.00-22.00

Århus · Årslev Kro · Silkeborgvej 900 · 8220 Brabrand

04.06.09

10.06.09

19.00-22.00

Holstebro · Aulum Fritidscenter · Markedspladsen 10 · 7490 Aulum

05.06.09

Har du ikke mulighed for at deltage i mødet i dit eget område, er du meget velkommen til at melde dig til et af de andre møder.

Tema

Midt i den dybeste krise kan temaet naturligvis ikke være andet end vores bud på, hvordan branchen skal overleve.

• Analyse af dansk svineproduktions konkurrenceevne fra jord til køledisk.

• Vision for fremtidens danske svineproduktion.

• Smågrise og/eller slagtesvin.

• Andelsselskaberne version 2.0.

• Kan økonomisk bæredygtigt landbrug opnå

samfundsaccept?

Tilmelding

Deltagelse i møderne er gratis, men vi beder om tilmelding til sekretariatet – gerne hurtigst muligt.

Du kan tilmelde dig på tlf.: 70 25 80 70, mail: info@danskesvineproducenter.dk eller fax: 70 25 81 70.

Sted: Navn: Telefonnr.: Antal deltagere:

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

5

Overlevelseskamp Kommentar og analyse af Flemming Lønbæk Jensen

På trods af ekstrem stor effektivitetsstigning tjenes ingen penge i den danske svineproduktion, men det kan vende inden for de næste par år. Svinekød kan blive en mangelvare inden for overskuelig tid.

Målt på objektiv effektivitet er der ingen svineproducenter globalt set, der matcher danske svineproducenter. Et kik i bakspejlet viser, at der på alle områder, som har betydning for konkurrenceevnen, er præsteret en betydelig effektivitetsstigning. Set i det lys burde danske svineproducenter være på den grønne gren. Virkeligheden viser imidlertid noget andet. Danske svineproducenter er midt i en yderst alvorlig overlevelseskamp, hvor kun de bedste vil overleve.

Priserne har udviklet sig helt anderledes end forventet.

Noteringen har slet ikke holdt trit med omkostningerne, herunder især foderprisen. De hastigt stigende jordpriser er løbende blevet belånt, og gælden er eksploderet. Der er ingen likviditet til den løbende drift og friværdierne smuldrer.

I det følgende er udviklingen inden for de enkelte områder analyseret, og på grundlag heraf er fremtidsmulighederne vurderet.

Figur 1. Udviklingen i kødprocenten

Kilde: Danish Crown.

kødprocenten og samtidig finde den optimale kødkvalitet (intermuskulært fedt, farve, pH med videre). Der er dog ingen tvivl om, at kvaliteten af de fremtidigt producerede svin i Danmarks konkurrentlande hastigt vil nærme sig det danske niveau og måske endda på visse områder være bedre.

Det siger sig selv, at denne udvikling ikke kan fortsætte, idet der er nogle biologiske grænser, men meget tyder på, at der endnu er noget at hente. Og med relativt høje foderpriser, er der her tale om et konkurrenceparameter, der er værd at regne med.

Avlsarbejdet

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

6

Det er uomtvisteligt, at danske grise er en efterspurgt vare – det være sig som avlssvin, smågrise eller slagtesvin – og som kød. Så efterspurgt, at salg af gener fremover i endnu højere grad skal medvirke til at finansiere Dansk Svineproduktion.

Det er lykkedes så godt, at en nedsættelse af produktionsafgiften med to kroner har kunnet realiseres. Man skal dog gøre sig klart, at jo større succes med salget af gener, desto større konkurrence udefra på sigt. Tre ting, hvor et målrettet avlsarbejde har gjort en forskel, er kødprocenten, foderforbruget og antal levendefødte grise.

I de senere år er der brugt færre avlsmæssige ressourcer på at fremme kødindholdet i slagtekroppen, simpelthen fordi danske grise har nået et passende kødindhold. Det har betydet, at der har kunnet lægges mere vægt på andre egenskaber, som ønskes fremmet.

Af figur 1 fremgår det tydeligt, at der avlsmæssigt ikke har været satset hårdt på kødprocenten de seneste cirka 15 år. Forud for dette var stigningen ganske kraftig, hvilket dog i nogen grad kan tillægges en betydelig hangriseslagtning i begyndelsen af 1990’erne. Opgaven er nu at fastholde

Figur 2. Udviklingen i foderforbruget, FEs pr. kg tilvækst Kilde: Dansk Svineproduktion

Fremgangen i antal levendefødte grise har dog betydet endnu mere for konkurrencedygtigheden. Ingen tvivl om, at her er der tale om den største præstation inden for avlsarbejdet. Men også her må vi se i øjnene, at vi ikke når ret meget længere. At vi fortsat ser årlige fremgange i det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. årsso skyldes mere, at de dårligste falder af i svinget, end at de i forvejen meget dygtige bliver ret meget bedre.

Søerne lever et hårdt liv. Nogle af de avlsmæssige ressourcer

Figur 3. Fravænnede grise per årsso

Kilde: Dansk Svineproduktion

Growth

vil derfor nok i stigende grad blive sat ind på at forbedre søernes styrke frem for at øge antal levendefødte. Med lovkravet om løsgående søer fra 2013 vil en yderligere fremgang i antal fravænnede grise pr. årsso have svære odds.

Dertil kommer, at det allerede i dag er et spørgsmål, om

Figur 4. Det aftagende merudbytte

Kilde: Egne beregninger

der objektivt er ret meget mere at hente for de producenter, der allerede i dag ligger omkring eller over 30 grise pr. årsso. Ud fra filosofien om det aftagende merudbytte, som jo bedst kendes fra tildeling af kvælstofgødning, er det et spørgsmål, om den sidst producerede gris ikke snart koster

FarmOnline Time

Viden er vejen til vækst • Fjernstyring af staldcomputerne • Hurtig dataoversigt – grafisk eller via tabeller • Detaljeret alarmlog, historik og analyse • Kommunikation via FarmOnline® WebLink til ældre staldcomputere • Fælles it-standard – mulighed for kommunikation med andre systemer • Optimeret brugerflade med ikoner og grafiske elementer SKOV leverer klimasystemer og produktionsstyring til hele verden.

Vore løsninger er avancerede, brugervenlige og tilpasset den enkelte kunde.

Svineproducenten_184x135_Spiraflex.indd 2

klima for vækst SKOV A/S Hedelund 4 • 7870 Roslev • Glyngøre Tlf. 72 17 55 55 • Fax 72 17 59 59 info@skov.dk • www.skov.dk

11-03-2009 09:19:20

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

• Live-forbindelse til staldcomputerne - via 100 Mbit LAN Ethernet

7

Overlevelseskamp - fortsat lige så meget at producere, som den er værd.

Hvor grænserne for det aftagende merudbytte ligger er naturligvis individuelt. I figur 4 har jeg taget udgangspunkt i at merudbyttet begynder at aftage fra omkring 26 grise pr. årsso, og at merudbyttet er positivt, men aftagende frem til omkring 32 grise pr. årsso. En yderligere forøgelse kan næppe betale sig, idet merudbyttet fra omkring 32 grise pr. årsso eller lidt højere er negativt med stigende tendens.

For nogle producenter vil grænsen givetvis ligge højere, men selv de meget dygtige skal være opmærksomme på, at den sidst producerede gris måske slet ikke bidrager positivt til økonomien.

Figur 6. Eksporten af levende svin, mio. stk.

Kilde: Danish Meat Association

Effektivitetsstigning

Siden 1981 er den danske svineproduktion målt i antal producerede grise steget med cirka 90 procent. I samme periode er sobestanden kun steget med cirka 20 procent, men da antal producerede grise pr. årsso samtidig er steget med ikke mindre end næsten 50 procent, er Danmarks samlede produktion nået over 26 millioner svin. Problemet er bare, at en stigende andel af disse svin ikke slagtes i Danmark og dermed medfører dyre strukturtilpasninger i slagterisektoren, der igen får en negativ indflydelse på noteringens konkurrencedygtighed.

Med baggrund i den ekstremt dårlige økonomi i svineproduktionen må det antages, at den samlede produktion vil

Figur 5. Effektivitetsstigning

af figur 6, steget kolossalt og var i 2008 på næsten 5,3 millioner stk. Og meget yder på, at stigningen fortsætter, om end knap så drastisk. Økonomi

Svineproducenterne er mere pressede end nogensinde.

Regnskaberne for 2008 viser blodrøde tal på bundlinien.

Selv den bedste gruppe har ikke tjent penge i 2008. Når banken samtidig smækker kassen i, opstår akut likviditetsmangel, således at manøvredygtigheden hæmmes eller helt stopper. Med de kraftigt stigende jordpriser gennem de senere år har bankerne været villige til at yde lån til både nyinvesteringer og til den løbende drift. De tider er nu forbi, og bankerne tæller på knapper, om de forsat skal yde lån eller overtage gården. 2008-prisen er gennemsnittet af de tre første kvartaler, hvor der endnu ikke er udvist tegn på fald (3. kvartal 2008 viste en pris på 268.049 kr.). Der er dog ingen tvivl om, at priserne nu er for nedadgående.

Spørgsmålet er så, om man nøjes med et fald på 10 procent eller en halvering. Det bliver nok et sted midt imellem.

Men det er også nok til, at mange svineproducenter bliver teknisk insolvente og dermed vil være aldeles afhængig af, om banken fortsat vil spille med. Gælden kan der ikke løbes fra, og den hænger som en møllesten om halsen på de fleste svineproducenter.

Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Svineproduktion, egne beregninger

falde i 2009 og 2010.

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

8

Smågriseeksporten stærkt stigende

Næsten 25 procent af alle producerede svin i Danmark slagtes ikke her i landet. Det er en situation, som alle ville have forsværget for bare få år siden. Den store og stigende eksport giver store problemer med strukturtilpasningen i slagterisektoren, og det giver politiske problemer i fagbevægelsen med tabte arbejdspladser. Men for svineproducenterne er det økonomisk set en fornuftig disposition, idet der – bortset fra visse korte perioder – er en gevinst ved eksporten. Især er eksporten af smågrise, som det fremgår

Figur 7. Udviklingen i jordprisen, kr. pr. hektar Kilde: Danmarks Statistik

Relativt få producenter har en gældsprocent under 50, mens det ikke er unormalt med en gældsprocent over 70.

Det er klart, at i sådan en situation er man meget sårbar over for kraftige fald i ejendoms- og jordpriserne. Kun en betydelig noteringsstigning sammenholdt med en opbremsning i omkostningerne samt en normalisering af foderpriserne vil kunne redde dansk svineproduktion fra den kata-

Figur 8. Landbrugets gæld, milliarder kr.

sig ind i indeværende år. Med en forventet gennemsnitlig afregningspris inklusiv restbetaling i 2009 på lidt over 10 kroner, skal foderprisen ned omkring 140 kroner pr. 100 kilo for at vende tilbage til ”normalsituationen”. Og så er der endda ikke nogen kompensation for det megahul, som 2008 efterlod sig.

Som det fremgår af figur 9, er svineprisen i 2008 og 2009 på samme niveau som i 1977 og foderpriserne omkring 10 procent højere i årene 2004 - 2006 indtil kornpriserne eksploderede. En tilpasning af de to prissæt i løbet af 2009 og 2010 vil derfor være en absolut forudsætning for, at svineproduktionen i sin nuværende struktur overlever.

Men det vil også med stor sandsynlighed ske, idet svinebestanden, herunder ikke mindst avlssobestanden, i 2008 er faldet med 5 procent i EU. Når finanskrisen i løbet af indeværende år klinger af, vil efterspørgslen vende tilbage.

Og med et væsentligt mindre udbud vil vi se kraftige pris-

Kilde: Danmarks Statistik

strofekurs, som tegner sig i øjeblikket.

Den væsentligste omkostningsfaktor er foderet. Det er derfor ikke overraskende, at svinepriserne med tiden tilpasser sig foderpriserne, hvilket tydeligt fremgår af figur 9.

Sammenhængen mellem de to prissæt fra 1977 og helt frem til 2006/07 har været ganske høj. Fra efteråret 2007 er det imidlertid gået helt galt. Kornpriserne begyndte at stige helt ukontrolleret, og den gennemsnitlige foderpris til slagtesvin blev i 2008 over 200 kroner pr. 100 kilo. Skulle det sædvanlige mønster være fulgt, skulle noteringen have været mindst tre kroner højere. Finanskrisen har vel sin del af skylden for den manglende udvikling i svinepriserne, og det forplanter

Figur 9. Sammenhæng mellem foderpris og svinepris, 1977 = 100 For 2009 er anvendt en afregningspris inklusiv restbetaling på 10,10 kroner og en foderpris på 140 kroner Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger

stigninger på svinekød i 2010/11.

Troværdig ekspertise – i totalentreprise!

Læs mere på www.graakjaer.dk

Få styr på rentabiliteten i dit kommende staldprojekt - Hvilken indflydelse har staldens levetid på min driftsøkonomi?

- Hvor lang er tilbagebetalingstiden på det planlagte projekt?

- Hvor følsom er projektet for ændrede rente- og afregningsforudsætninger?

Kristian Sejersbøl Rentabilitetskonsulent Tlf. 25 19 63 12

Kontakt Kristian Sejersbøl eller læs mere om rentabilitetsanalyse på graakjaer.dk under “Miljøcenter/rådgivning”

Gråkjær Miljøcenter - Hæstvej 46 - 8380 Trige - Tlf. 70 21 44 88

-ILJ CENTER

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

– det let letter finansieringen...

9

Bestyrelsestur 2009 Af Hans Aarestrup

Sædvanen tro var bestyrelsen på studietur, og i år gik turen til Rumænien. Lad det være sagt med det samme.

Afregningen for svinekød i Rumænien er 10 kroner pr. kg levendevægt, og så får man et tilskud fra staten på cirka 2 kroner pr. kg, så hvis ikke der havde været betalt for returbilletterne, så skulle vi nok have fat i vores suppleanter.

Rumænien er netop kommet med i EU, og der er en del danske landbrugsinvesteringer i landet og mange af vore medarbejdere kommer derfra. Landet har lav selvforsyning med grisekød (mindre end 50 procent). Der bor cirka fire gange så mange mennesker som i Danmark, og landet er lidt mere end fem gange så stort. Rumæniens nyere historie kender de fleste, og mange husker, hvordan TV i 1989 rapporterede om Nicolae Ceausescu og konen der blev skudt, og de ”nye” magthavere som tog over.

Efter opgøret med kommunisttiden blev al landbrugsjorden delt ud til folket igen, og ingen måtte eje over tre hektar. Den lov er nu lavet om i flere omgange, så man nu må eje så meget man vil. Det betyder, at der er en del som forsøger at samle sig nogle store ejendomme, blandt andet de danskere vi besøgte.

SVINEPRODUCENTEN 21 • 2009

10

Det første projekt vi besøgte var hos Laurids Søndergaard og Martin Agerskov fra hhv. Holstebro og Struer. Projektet lå en times kørsel fra Bukarest. I Danmark driver de hver deres avlsbesætning, men de havde for nogle år siden et par dygtige rumænske medarbejdere, som de havde lyst til at hjælpe i gang med et projekt i Rumænien. Det der var tænkt som et lille projekt for de to rumænere blev i stedet til et projekt, som ud over de to rumænere, der nu styrer driften i det daglige (og begge taler dansk) også har lagt beslag på Laurids’ og Martins tid og penge. Resultatet er imponerende. Først og fremmest har man set og udnyttet mulighederne i det staldanlæg, man købte, fornuftigt. Det var renoveret af en italiener i 1995, så det var kun fravænningsstaldene, der havde fået den helt store tur. Til trods for det er det tydeligt, at der er brugt mange ressourcer for at løbe det i gang. Nu har de godt et par tusinde søer med fuld opfedning. Resultaterne kan man absolut også være bekendt, selv efter dansk målestok. Vigtigst er det dog, at man får indtrykket af, at det rumænske lederteam er kompetent og robust. Ikke sådan at forstå, at de to danskere kan undværes, men hvor mange udenlandske projekter lider under at skulle skifte i toppen med jævne mellemrum, ser det ud til, at man her har lokale, der kan og vil.

Martin og Laurids havde egentlig planlagt, at det skulle være en opformeringsbesætning, og har også papirer og godkendelser i orden til at sælge avlsdyr, men da slagteprisen er væsentlig højere end i Danmark kan det ikke betale sig for dem at sælge avlsdyr i konkurrence med de danske opformeringsbesætninger, selvom de typisk ligger tættere på de potentielle købere.

For tiden er de ved at bygge kornopbevaring til avlen fra de cirka 1000 hektar. De har også investeret i hjemmeblanderi. De har temmelig langt til deres marker ad dårlige veje, hvilket betyder, at de, når de kører gylle, i gennemsnit kan nå et læs i timen pr. vogn. Derfor har de to vogne, som kører gylle rigtig, rigtig mange dage om året. De to gylletraktorer har hver kørt cirka 5000 timer på 22 måneder.

Nu har de investeret i pumpe og slanger, så de skal kunne pumpe det fem km væk, hvilket de forventer vil kunne spare dem en del tid.

Der er masser af andre udfordringer i projektet, men selv så længe produktionen kører på det nuværende niveau, og priserne er som de er, så virker det som et utroligt sundt projekt, som ejere og medarbejdere godt kan være stolte af.

Vi besøgte også to planteavlsprojekter. Henholdsvis det projekt som Jantzen Development satte på aktier sidste sommer og så et projekt, som var sat i søen af AgriInvest fra Ålborg. Begge steder blev vi taget rigtig godt imod, og de tog sig tid til at vise os rundt og fortælle om projekterne.

Jorden i området omkring Bukarest er flad og frugtbar.

Klimamæssigt er det også rimeligt, både hvad varme og nedbør angår. Sommeren kan dog blive varmere, end hvad der er optimalt. Når man hører om disse projekter og forsøger at regne efter, skal man have den store lommeregner frem, for det er store beløb, der skal sættes i blød til jordkøb, maskinindkøb, bygning af lagerfaciliteter, maskinhuse, kontorer etc.

Den største udfordring er at få samlet jorden. Det har man typisk lokale mæglere/firmaer til at gøre, for det er et enormt puslespil, hvor der desværre ikke er noget motiv på brikkerne. Men opkøberne arbejder typisk på provision, og over tid får de samlet nogle arealer sammen. Den svære øvelse går på at få samlet sine arealer, så de ikke ligger alt for spredt. Det er træls i Danmark, men det er endnu mere træls i Rumænien, hvor vejene lader noget tilbage at ønske.

Jordpriserne svinger, afhængigt af infrastruktur i området, hvor store stykker der er samlet etc. Niveauet er omkring 1500 kr. pr. hektar.

Rumænske svineproducenter kan glæde sig over en notering på 11,50 kr. plus et par kroner i statstilskud.

Projekterne ser rigtig spændende ud, men umiddelbart vurderet skal der værdistigninger til på jorden for at det bliver økonomisk interessant. Der er mange omkostninger forbundet med at sparke sådan nogle projekter i gang, og hvis kornpriserne ikke er over 100 kroner, skal man være dygtig for at få det til at hvile i sig selv.

I nærheden af Jantzens projekt besøgte vi også et lille slagteri/slagtehus med 50 ansatte. De slagtede 3-400 grise om dagen plus et par hundrede kreaturer om måneden.

Det var pænt og rent og indrettet i en del af et gammelt stort slagteri fra kommunisttiden. Indtrykket var, at de sagtens kunne overholde almindelige, hygiejniske standarder, men effektiviteten var langtfra imponerende.

På slagteriet mødte vi også formanden for de rumænske svineproducenter. Han var meget bekymret for, hvordan det vil gå rumænsk svineproduktion, når statstilskuddet falder væk. De får nu 200 kroner pr. gris, noteringen er 11,50 kroner, så i alt nærmer betalingen sig 14 kroner pr. kg. Han var mest optaget af at snakke om sin egen bedrift og hans problemer med PRRS, som han forventede at kunne løse til sommer ved at lukke mere lys ind i staldene. Han havde 12.000 søer, og på den måde var han en god eksponent for den konkurrence, man kan forvente at møde fra lokale, hvis man starter produktion op i Rumænien. Det var bestemt ikke skræmmende.

Vi forlod stedet meget imponerede over, hvad vi havde set, og meget irriterede over, hvad direktøren havde fortalt om vores modvilje mod at sælge halve kroppe i Danmark.

Efter besøget på slagteriet tog vi til Folkets Hus som er kæmpestort og grotesk. Byggeriet startede i 1980’erne, mens folkets lidelser var på deres højeste. Alt var stort set rationeret, og alligevel byggede Nicolae Ceausescu og hans kone et kæmpe pragtpalads midt i byen. Med sine 36 hektar er bygningen verdens næststørste, kun overgået af Pentagon.

I Bukarest besøgte vi også et supermarked. Der var 82 betalingskasser, og et udvalg vi aldrig har set magen til. Alle afdelinger har et kæmpe udvalg. Hvis der er finanskrise i Rumænien, så kan det i hvert fald ikke ses i butikkerne. Supermarkedet er fransk og hedder CORA. Franskmændene sidder på en stor del af detailhandlen, men også hollandske og tyske kæder er aktive i Rumænien.

Den sidste aften vi var i Bukarest, var vi inviteret til middag på den danske ambassade, hvor vi havde en meget fornøjelig og informativ aften i selskab med ambassadøren, statskonsulenten og ambassadørens rumænske kone, som havde været med os som tolk og guide på de fleste af vores besøg. ■

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

Besøg på forædlingsvirksomheden Integra s.r.l. i Bukarest.

Direktøren tog selv imod på den næsten nybyggede opskæringsfabrik. Den har kostet 70 millioner kroner og har naturligvis også modtaget 20 procent tilskud til opførelsen.

Kapaciteten er 160 tons om ugen. Virksomheden startede i 1991 med eksport af levende dyr til EU og Mellemøsten.

Fra 1995 var det primært eksport af kød til Rusland – 1000 tons pr. måned. Den forretning lukkede totalt i 1998, hvor der var krise i Rusland. I den forbindelse blev der også lukket rigtig mange svinegårde i Rumænien, hvilket også er baggrunden for, at man i dag er nødt til at importere mellem 60 og 70 procent af svinekødet.

I 1998 lejede de et slagteri i det nordvestlige hjørne. Der var virksomheden i fem år indtil transportomkostninger og bedre muligheder fik dem til at flytte til Bukarest i andre lejede bygninger. For halvandet år siden flyttede de ind i deres nybyggede faciliteter. Deres kunder er de store supermarkedskæder og blandt andre McDonalds.

De køber kød fra Belgien, Holland og Østrig og får kun 40 procent lokalt.

Fabrikken er meget gennemført, og ser umiddelbart ud til at overholde alle tænkelige standarder.

Efter direktørens eget udsagn betales €1,42 pr. kg slagtet i Belgien (noteringen til den belgiske landmand var i den pågældende uge €1,28). Transportomkostningen fra Belgien var 0,17€ pr. kg.

Vi så på nogle af hans færdige produkter, som var pak-

ket, og hvor der var skrevet priser på. Han sagde, at han fik cirka 20 procent mindre, end det blev solgt til i butikkerne.

Han købte ingen halve kroppe fra Danmark, da de ikke vil sælge halve kroppe, men kun delstykker.

11

Danmark risikerer at gå glip af enorme Af Søren Schovsbo

Direkte afbrænding af husdyrgødning kan give nøjagtigt den samme reduktion af drivhusgasser som afgasning af gødningen i biogasanlæg. Også energiafkastet ved de to produktionsformer forventes at være på samme niveau.

Det vurderer forskere fra Danmarks Jordbrugsforskning under den forudsætning, at afbrændingen foregår under kontrollerede forhold, eksempelvis på et af de centrale kraftværker, og at tørstofindholdet i husdyrgødningen er over 40 %. Desværre er det tvivlsomt, om miljøet reelt vil få glæde af det store miljømæssige potentiale, der er i afbrændingen af gyllefibre. I modsætning til energiudnyttelse i biogasanlæg ønsker regeringen nemlig stadig at pålægge direkte afbrænding af husdyrgødning en afgift, hvilket hidtil har vist sig at være en effektiv kæp i hjulet i forhold til at få sat fut i fibrene.

Sven Sommer er en af forskerne bag de opsigtsvækkende konklusioner. Han er tidligere centerleder ved Videncenter for Husdyrgødning og biomasseteknologi, og nuværende professor ved Syddansk Universitets Institut for Kemi-, Bioog Miljøteknologi.

Vi spurgte ham, om han havde et godt argument for ikke at sidestille de to energiproduktioner afgiftsmæssigt.

- Næ, jeg synes ikke, det er nogen dårlig ide at brænde det af. Jeg kan ikke se så mange indvendinger imod, at husdyrgødning bliver afbrændt, hvis bare man ikke brænder det af ved alle mulige små processer, hvor man ikke har styr på, om der for eksempel kommer lattergas ud af det, siger Sven Sommer.

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

12

Miljøfjendtlig afgift

Regeringen foreslår, at den nuværende affaldsforbrændingsafgift på 330 kroner pr. ton affald erstattes af et tillæg til affaldsvarmeafgiften. Størrelsen af tillægget kommer til at afhænge af, hvor meget varme der kommer ud af afbrændingen. Affald med høj brændværdi pålægges en høj afgift, mens affald med lav brændværdi bliver billigere at brænde af. Den del af varmen som anvendes til elproduktion eller proces (for eksempel opvarmning af stalde) er fritaget for afgift.

Det bliver med andre ord afgørende, hvor let det er at sætte ild til gødningen. Et højt tørstofindhold giver en stor miljøgevinst, men udløser paradoksalt nok også en høj afgift. Det virker ikke specielt miljøvenligt, men ifølge regeringen giver de hidtidige erfaringer med afbrænding af husdyrgødning ikke anledning til at lette yderligere på afgiftstrykket.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der efter regeringens opfattelse ikke er grundlag for reduktion af afgiftsbelastningen ved udnyttelse af sådanne vedvarende energikilder før igangværende og fremtidige forsøg har vist, at den samlede miljø- og klimabelastning ved afbrænding af husdyrgødningens fiberfraktion er væsentlig mindre end ved afbrænding af affald i almindelighed.

At favoriseringen af biogas er helt bevidst fremgår tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget:

mængder CO2-neutral energi ”Forbrænding af husdyrgødning er et supplement til biogas fra gødning. Ved omlægningen reduceres den samlede afgift på afbrænding af gødning. Det forventes ikke at føre til, at fremstilling af biogas af gødning reduceres. Varme fremstillet af biogas er helt fritaget for CO2- og energiafgift, mens varme fremstillet ved afbrænding af gødning vil skulle betale samme energiafgift som for kul, olie og gas. Det gælder dog ikke for afbrænding af fibre fra afgasset gødning, hvor de nuværende fritagelser fortsætter. El fremstillet ved biogas modtager betydelige pristillæg (har en høj garanteret afsætningspris), mens el fremstillet ved gødning som brændsel ikke får tilskud, og skal afsættes til den almindelige markedspris. Med de fortsat langt større afgifts- og tilskudsmæssige incitamenter til at fremstille biogas forventes afbrænding af gødning uden bioforgasning alene at finde sted i de tilfælde, hvor der er store vanskeligheder eller meromkostninger ved bioforgasning.”

Kraftværkerne

Trods politisk modvind interesserer energiselskaberne sig stadig for afbrænding af husdyrgødning. Hidtil har afgifterne været en væsentlig barriere for at komme i gang med

FAKTA

Regeringens forslag til afgiftsomlægning Forslag til nye regler: • Affaldsforbrændingsafgiften bortfalder.

• Affaldsvarmeafgift: Afgiftssatsen øges fra 13,1 kr. pr. GJ (gigajoule)

varme produceret ved forbrænding af affald til 39,6 kr. pr. GJ via en

tillægsafgift. Det svarer til en tillægsafgift på 26,5 kr. pr. GJ affalds varme (output).

• Tillægsafgiften omfatter dog ikke varme fra affald i form af afgassede

og separerede fiberfraktioner fra husdyrgødning.

• Affaldsvarmeafgiften er en energiafgift. De momsregistrerede virk somheder kan få godtgjort afgiften for affaldsvarme anvendt til pro cesformål og elproduktion. Derimod godtgøres affaldsvarmeafgift

vedrørende rumvarme, inkl. varmt brugsvand, ikke. For ikke-moms pligtig virksomhed og private husholdninger kan der ikke opnås

godtgørelse af affaldsvarmeafgift.

• CO2-afgiften: I CO2-afgiftsloven indføres der CO2-afgift på ikke

bionedbrydeligt affald (plast m.v.). Satsen udgør 150 kr. pr. ton

udledt CO2.

• Elproduktionstilskud: Elproduktionstilskuddet til decentral, affalds

baseret elproduktion afskaffes som led i finansieringen af omlægnin gen af affaldsforbrændingsafgiften.

• Via Energiaftalen, som samtlige partier undtagen Enhedslisten står

bag, er el fra biogasanlæg dog sikret en afregningspris på 74,5 øre

pr. kWh.

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

Gældende regler: • Affaldsforbrændingsafgift: Afbrænding af affald pålægges via

affaldsafgiftsloven en forbrændingsafgift på 330 kr. pr. ton affald til

forbrænding.

• Affaldsvarmeafgift: Afgiftssatsen udgør i 2008 13,1 kr. pr. GJ (giga joule) varme produceret ved forbrænding af affald. Hvis varmen

ikke måles, betales der afgift efter affaldets vægt, og satsen i 2008

udgør i så fald 173,1 kr. pr. ton træaffald og 112 kr. pr. ton andet

affald.

• CO2-afgift: Afgiften er ved lov nr. 528 af 17. juni 2008

(Implementering af energiaftalen) sat op fra 90 kr. pr. ton CO2

(2007-niveau) til 150 kr. pr. ton CO2. Forhøjelsen er dog endnu ikke

trådt i kraft, da loven først skal godkendes efter EU’s statsstøtteregler.

I 2008 er satsen dermed foreløbig 91,6 kr. pr. ton CO2.

• Elproduktionstilskud: Tilskuddet udgør 7 øre pr. kWh for den

mængde elektricitet, der produceres ved hjælp af affaldsbaseret kraft

varme. Tilskuddet udgør dog 10 øre pr. kWh, hvis den samlede kapa citet til elproduktion er 3 MW eller mindre.

CO2

afbrændingen af husdyrgødningen, og det er stadig tvivlsomt, om en eventuel afbrænding kan hænge økonomisk sammen efter omlægningen af afgifterne, eller om også nye initiativer vil blive kvalt i afgifter.

Da vi for nylig fik lejlighed til at møde miljøminister Troels Lund Poulsen, spurgte vi ham, hvornår vi vil kunne forvente at se en fuldstændig afgiftsfritagelse for afbrænding af gylletørstof.

- Du vil se, at der allerede i dag er fremlagt lovforslag, der i betragtelig grad tager en del af afgiftsspørgsmålet op, svarede ministeren og henviste til de nye regler.

Trods flere opfølgende spørgsmål kom vi aldrig svaret nærmere.

Allerede i 2005 konkluderede en tværministeriel arbejdsgruppe, at afbrænding af gyllefibre under de daværende afgiftsforhold ikke ville finde sted. For at sætte gang i afbrændingen fik regeringen i 2007 afgiftsfritaget afbrænding af afgasset husdyrgødning, og det er svært at se, at regeringen i dag er villig til at gå ret meget længere set i lyset at sit seneste afgiftsudspil. ■

13

Afbrænding på gårdanlæg er Af Søren Schovsbo

Afbrænding af husdyrgødning på gårdanlæg skal fremover fritages for afgift, hvis varmen anvendes til opvarmning af staldbygninger og lignende.

Det foreslår regeringen i sit oplæg til omlægning af afgifter på affaldsafbrænding, og dermed burde gårdanlæggene gå en lysere fremtid i møde. Desværre er det ikke umiddelbart tilfældet.

Afbrænding af husdyrgødning på gårdanlæg forudsætter nemlig stadig, at anlæggene kan overholde kravene til røggasrensning i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, og det er der ifølge regeringens egne oplysninger stadig ingen gårdanlæg der kan.

Om afbrænding af husdyrgødning på gårdanlæg, sagde miljøminister Troels Lund Poulsen for nylig: - På de meget store anlæg er vi sikker på, at der er taget højde for de emissioner - altså den forurening - der kommer ud, og som vi arbejder for at begrænse, når vi taler om luftforurening. Den diskussion kommer vi også til at tage med gårdanlæggene. Det nytter ikke noget, at vi

Interessen for Samson Bimatechs anlæg er stor, selvom afbrænding af gyllepiller endnu er forbudt

Firmaer som er medlemmer af Danske Landbrugscentre Svineproducenter:

Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

Foderløsninger med kvalitetsfoder

SPF-Selskabet 76 96 46 00 www.spf.dk

Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk

www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

Tel. 97 88 53 00

www.loekkes.dk

14 Landmandens IT-afdeling www.tnmteknik.dk Tel. 44 66 66 88

www.graakjaer.dk

Troværdig ekspertise – i totalentreprise!

stadig forbudt på den ene side bekæmper luftforurening i de store byer, hvis vi samtidig tillader anlæg, der skaber luftforurening.

Den sammenhæng bliver vi nødt til at se det her i. Derfor arbejder vi for at få det til at hænge bedre sammen, end det gør i dag.

Udtalelsen faldt ved et åbent hus arrangement nær Varde, hvor landmanden netop havde valgt at investere i et gårdanlæg fra Samson Bimatech. Producenten af anlægget er dog stadig positiv trods ministerens udtalelser.

- Forureningen fra vores anlæg er ikke større, end den der kommer fra eksempelvis træpiller, siger Carl Erik Vadstrup fra Samson Bimatech og argumenterer for, at gyllepillerne bør sidestilles med træpiller rent lovgivningsmæssigt.

- Vores pilleprodukt er jo ikke et affaldsprodukt. Det er et biomasseprodukt, og derfor bør det også kunne komme ind under biomasseforordningen, siger Carl Erik Vadstrup og understreger, at der altså også er begrænsninger på luftforureningen ved afbrænding af biomasse,

men at Samsons anlæg ikke har problemer med at overholde dem.

Gode argumenter

Samson Bimatechs egne beregninger viser, at det er muligt at spare omgivelserne for over 500 tons CO2 om året, hvis man afbrænder og udnytter varmen i husdyrgødningen fra 500 DE slagtesvin frem for at fyre med fossilt brændsel. Det svarer til den gennemsnitlige årlige CO2-udledning fra 50 danskere. Desværre er det ikke os, som får gavn af gevinsten.

Via sin hjemmeside har Samson Bimatech dagligt forespørgsler fra Tyskland på gyllepillerne, hvor interessen er stor for at fyre dem af.

- Faktisk burde vi holde op med at annoncere efter købere, for vi får allerede rigeligt med forespørgsler. Jeg får henvendelser fra folk, der spørger på flere tusinde tons, siger Carl Erik Vadstrup. ■

www.skiold.com

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

klima for vækst

DriftsleDelse ManageMent

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

DM AGRO APS Buen 136 . Stubbæk . DK . 6200 Aabenraa Tlf. +45 7070 1068 . Fax +45 7461 3896 info@dmagro.dk . www.dmagro.dk

I MILJ

I N FA R

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

tlf. 96 32 68 00 | www.infarm.dk

DI

Ø

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

M

tlf. 70 22 43 33

VÆR

nykredit.dk/erhverv

Tel 99 89 88 87

15

Et dyrt bekendtskab Af Anders Nørgaard

I 1995 vedtog Folketinget sin første salmonellaplan. Målet var at reducere forekomsten af salmonella i både svinebesætninger og fersk svinekød, og anledningen var, at flere og flere forbrugere blev syge af at spise svinekød. Siden da har branchen investeret over en milliard kroner i indsatsen mod bakterien. Status er i dag, at markant færre mennesker bliver syge af salmonella. Men vi har på det seneste også været vidne til en epidemi, hvor kilden ikke er fundet, og vi har set tal, der indikerer, at indsatsen ikke har været helt tilfredsstillende set i forhold til, hvad man har opnået i udlandet til en formentlig helt anden pris. Kunne man have opnået en højere forbrugersikkerhed ved at anvende andre metoder end de valgte? Kunne den milliard kroner, som branchen har brugt indtil i dag, være blevet anvendt mere fornuftigt med en højere forbrugersikkerhed til følge?

Varmtvandsslagtning

I 2000 vedtog Fødevaredirektoratet, at dekontaminering i

FAKTA

form af varmtvandsslagtning kun skulle anvendes til at hindre forekomst af salmonella DT-104 i fersk kød. Ved varmtvandsslagtning behandles den færdigbehandlede slagtekrop med 80 grader varmt vand i 15 sekunder.

Metoden er blevet anvendt i flere år i USA og Australien på kreaturslagterier, og et storskalaforsøg ved Slagteriernes Forskningsinstitut (SFI) viste, at man kunne fjerne 90-99% af bakterierne på en slagtekrop.

Slagtehastigheden i storskalaforsøget var normal (400 svin pr. time). Men kilder ved SFI bekræfter, at man sagtens kunne øge slagtehastigheden. Samtidig kunne slagterierne slække lidt på nogle af deres andre rutiner, vel at mærke uden at det gik ud over fødevaresikkerheden.

Myndighederne var dog kun interesseret i varmtvandsslagtning, hvis det kunne blive i kombination med en øget indsats for at forbedre den generelle hygiejne i primærproduktionen. Man mente kun, at kombinationen af god hygiejne og varmtvandsslagtning ville kunne give en forøget fødevaresikkerhed. Den holdning betød, at varmtvandsslagtning i vid udstrækning blev valgt fra. Det blev udelukkende

Handlingsplanerne

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

16

1993

Veterinærdirektoratet starter arbejdet med at undersøge, hvordan man kan begrænse salmonella i svinekød og oksekød. Der foretages screening af slagtesvinebesætninger, og en teknikergruppe bestående af Veterinærdirektoratet, Danske Slagterier og Statens Veterinære Serumlaboratorium udarbejder herefter et oplæg til bekæmpelse af Salmonella i slagtesvin. Formålet var at få kontrol over salmonellaforekomsten i færdigvarer.

1995

Salmonellahandlingsplan I iværksættes. Efter ½ år med screening af slagtesvinebesætninger gik man over til permanent overvågning af alle slagtesvinebesætninger. Også avls- og opformeringsbesætninger skulle overvåges i en treårsperiode. Der var ingen konkrete mål eller delmål for indsatsen, men Fødevaredirektoratet, som har ansvaret og iværksatte planen, har oplyst, at målet var at standse stigningen i antallet af humane tilfælde og om muligt vende udviklingen. Man stod uden fortilfælde og manglede viden, og derfor var det ikke muligt at opstille konkrete mål. Kun at planen skulle løbe fra 1994-1997, og at der var afsat 18,9 millioner kroner.

1998

Salmonellahandlingsplan II var en forlængelse af I og skulle løbe til udgangen af 1998. Denne gang med målet, at 90% af avls- og opformeringsbesætningerne skulle have et lavt salmonellaniveau, og slagtesvinebesætningerne skulle have en forekomst på maksimalt 4 procent ved udgangen af 1998. Slagterierne skulle vise en nedadgående tendens i færdigvarerne.

1999

Handlingsplanen for bekæmpelse af salmonella bliver videreført i årene 1999-2001. Principperne er de samme, men der opsættes mål. Salmonellaforekomsten i færdigvarer skal så tæt på nul, som det er praktisk og fagligt muligt.

Målsætningen var, at efter 2001 skulle forekomsten i færdigvarer reduceres yderligere. Der indførtes en bod for besætninger, som gentagne gange havde for højt salmonellaniveau.

2000

DT-104 kommer til, og man beslutter at bekæmpe den. Det fører til, at man vedtager, at alle svin fra DT-104 og niveau 3-besætninger skal varmtvandsslagtes for at sikre, at forbrugerne ikke kommer til at spise svinekød med salmonella. Der saneres og indføres restriktion vedrørende indtransport, slagtning osv.

2002

Salmonellahandlingsplan III sætter det mål at reducere forekomsten af salmonella i fersk kød med 27,5% over fem år i forhold til niveauet år 2001. Midlet er øget kontrol på slagterierne.

”

Salmonella er en del af naturen, den kan begrænses og kontrolleres, men ikke udryddes Notat fra Landbrugs- og Fiskeriministeriet den 3. januar 1995

indført som en del af DT-104 handlingsplanen, samt ved særslagtning af niveau 3-besætninger for at beskytte forbrugerne.

I stedet valgte man en strategi, som kom til at koste branchen tæt ved en milliard kroner, men varmtvandsslagtning af alle danske grise ville sandsynligvis havde givet forbrugerne en lige så god beskyttelse, og den ville helt sikkert have været billigere.

Det forlyder, at alene håndteringen af DT-104 har kostet cirka 500 millioner kroner. Hertil skal lægges det tab, det har givet, at lande har fravalgt at købe dansk svinekød på grund af den måde, hvorpå Danmark valgte at håndtere DT-104.

Nogle købere ville simpelthen undgå den ulempe det gav at skulle tilbagekalde kød fra markedet, hvis det viste sig at indeholde DT-104. De vurderede, at ulempen ved at skulle tilbagekalde kød var større end risikoen ved at sælge kød fra lande, som havde en generelt højere forekomst af salmonella end Danmark. Hvor mange gange, i hvor mange lande det har været tilfældet og hvad det har kostet er umuligt at sætte tal på, men vi har kendskab til, at det er forekommet.

I 2002 undersøgte Dansk Svineproduktion, hvad de

”

”nødvendige salmonellareducerende tiltag” kostede. I en sobesætning var prisen 17-19 kroner pr. gris, for en slagtesvinebesætning var omkostningerne 36-45 koner pr. gris, og en integreret besætning skulle af med 51-54 kroner pr. gris.

En dekontaminering med varmt vand fjerner op til 99 % af de farlige bakterier (for eksempel salmonella, e-coli, cambylobacter mv.) og koster til sammenligning 2-3 kr. pr gris.

Er der ulemper ved varmtvandslagtning?

Der kunne være en risiko for, at forbrugerne ikke vil tage godt imod, at deres kød var blevet dampet, inden det kom ud i køledisken. Nogle kunne måske endda få den tanke, at svineproducenterne ikke gad løse problemerne ved kilden, altså ude i besætningerne.

Med hensyn til frygten for kødets udseende, kvalitet osv. så har erfaringerne vist, at der ingen negativ effekt er på kødets kvalitet eller farve. Svin fra DT-104 besætninger og niveau 3-besætninger bliver allerede i dag varmtvandsslagtet, inden det havner som forarbejdede produkter i køledisken, og forbrugernes reaktion har indtil nu været tavshed.

Spørgsmålet er naturligvis, om vi som svineproducenter

HVORDAN LANDER GRISEN EFTER KRISEN? Vi starter din miljøansøgning i dag, så du er klar til opturen.

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

Tlf.: 70 27 07 45 • e-post: info@natureconsult.dk • www.natureconsult.dk

17

Et dyrt bekendtskab - fortsat Fordeling af udgifter på svineområdet 19% Det offentlige Erhvervet

81% Fordeling af udgifter på fjerkræområdet 40% Det offentlige

60%

Erhvervet

Samfundsøkonomisk

Fordeling af udgifterne til svineindsatsen i 2007 28%

37% Producenterne Slagterierne

35%

SAF

synes, det er i orden, at vi er nødt til at skulle behandle vores kød på slagteriet, før det er sikkert at sende ud til forbrugerne? Salmonella har normalt ingen betydning for producenten selv, så umiddelbart kunne man fristes til at spørge, hvorfor vi har brugt en milliard kroner primært ude i besætningerne på at bekæmpe en bakterie, som er uden betydning for produktionen. Hvis det var forbrugersikkerhed man ville have, havde varmtvandsslagtning så ikke været bedre og billigere?

Hvad har vi lært, og hvad skal vi huske i den nye plan?

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

18

er man ved at ændre på, og med den viden vi i dag har på salmonellaområdet og de erfaringer vi har gjort os, er tiden måske inde til at tænke anderledes.

Uden at tage stilling til, om varmtvandsslagting er eneste og bedste metode til at sikre forbrugerne salmonellafrit svinekød, så kan man jo tænke over, om der er nogen, der kan forstille sig, at myndighederne og politikerne er imod at lade forbrugerne skolde deres karklude, skærebræt og knive for at sikre sig en ekstra gang imod eventuelle bakterier.

Myndighederne burde genoverveje indførelsen af varmtvandsslagtning. Det ser meget interessant og endda billigt ud. Måske skal det ikke indføres på alle slagterier, men man kunne måske forestille sig en løsning, hvor ”sikre” slagtesvin sendes til nogle slagterier, mens andre/hovedparten slagtes på slagterier med varmtvandsanlæg.

Rigsrevisionen skrev i en gennemgang af salmonellahandlingsplanerne i 2000, at den første plan viste, at man på daværende tidspunkt manglede viden på området.

I dag ved vi, at salmonella ikke kan bekæmpes 100% ude i besætningerne. Indsatsen over for DT-104 viste, at selv 500 millioner kroner ikke er tilstrækkeligt til at udrydde bare en enkelt variant af bakterien. Til gengæld har vi fundet ud af, at varmtvandsslagtning kan give forbrugerne op mod 99% sikkerhed for salmonellafrit ferskt kød, og at metoden kun koster 2-3 kroner pr. gris.

Allerede i 1995 rejste branchen spørgsmålet om, hvorvidt indsatsen var god nok. Men slagterierne fastholdt, at salmonella kommer fra besætningerne, og derfor skulle det naturligvis bekæmpes der. Den holdning kom sikkert fra nogle kloge personer, som var blevet oplært med, at man altid skal eliminere et problem ved kilden. Den tilgang til problemer

Det er umuligt at finde frem til, hvor mange penge svineproducenterne kunne have sparet, hvis varmtvandsslagtning var blevet benyttet noget før. Det relevante er, at man helt sikkert kunne have sparet nogle penge på den håbløse jagt på udryddelse i primærproduktionen, som man har ført.

Salmonellahandlingsplan I havde ikke noget konkret mål, for man havde ikke viden nok på området. Det konklude-

FAKTA •

•

•

Langt færre bliver i dag syge af salmonella fra dansk kød end for 10 år siden Der er ikke flere, der bliver syge af salmonella i Danmark end i Sverige Langt de fleste sygdomstilfælde med salmonella stammer fra udlandsrejser

(Kilde: DI Fødevare)

Helt nye tal fra DMA viser, at indsatsen i Danmark har givet resultater. Primært ved Danish Crown og Tican, hvor der kun er salmonella i 1,6 % af ferskkødsprøverne. For de mindre, danske slagterier er tallet 7,1 %, og for det importerede er tallet 2,1 %.

27 % af svinekødet på slagterierne i England indeholder salmonella-antistoffer. Det betyder ikke, at der er salmonella i det ferske kød, - kun at grisen på et tidspunkt har været i kontakt med salmonella, og kroppen har reageret på den, primært fordi de går udendørs. I Danmark er tallet 5-8 %.

Indsatsen på fjerkræområdet har fra 1995 frem til 2002 kostet det offentlige 87 millioner kroner og erhvervet 57 millioner kroner.

Indsatsen på svineområdet har fra 1995 til 2002 kostet det offentlige 200 millioner kroner og erhvervet 863 millioner kroner.

Figur 1: Antallet af mennesker som er blevet registret syge som følge af salmonella fra 1980 til 2008. Statens Serum Institut skønner at det reelle tal er 10-20 gange højere, da mange ikke går til lægen. Årsagen til stigningen i 2008 er, at Danmark oplever det største salmonellaudbrud i nyere tid. Udbruddet skyldes Salmonella U292, som indtil nu alene er årsagen til 1290 tilfælde.

rede rigsrevisionen, da de gennemgik planerne i 2000. Efter 14 års kamp i primærproduktionen, har vi har lært meget.

Derfor venter vi spændt på den nye plan, hvor man må forvente, at alle videnskabelige, faglige og praktiske erfaringer tages med i betragtning, så vi får den højest mulige fødevaresikkerhed for forbrugerne.

Vi ved i dag ikke præcis, hvilke tiltag og procedurer, vi kunne fjerne ved indførelsen af varmtvands-slagtning. Både DSP og DMA arbejder netop nu med at lokalisere mulige besparelser, som hverken går ud over sundheden i samfundet eller er politisk uacceptable.

DMA lavede en beregning i 2006, der viser, at det samfundsøkonomisk koster 1 krone at få forbedret sundheden i samfundet med 1 krone, hvis man laver tiltagene på slagteriet. Skal man opnå samme sundhedsforbedring ved en indsats i primærproduktionen, vil det koste 10 kroner. Tallene taler for sig selv. Rent samfundsøkonomisk er det helt ulogisk at fravælge varmtvandsslagtning.

Det der er tydeligt i de strategier der blev valgt er, at man havde, og stadigvæk har, den politiske dimension. Der var

politisk opbakning til at gå efter kilden i forsøget på at sikre forbrugerne.

Mens denne artikel skrives, stiller Socialdemokraterne spørgsmål til, hvordan det kan være, at de danske regler tillader, at der sendes kød med salmonella ud til forbrugerne. og hvordan fødevareministeren vil sikre, at salmonellainficeret kød ikke når ud til forbrugerne. Der er altså helt sikkert stadigvæk en politisk intension om at sikre forbrugerne.

Spørgsmålet er, hvilke metoder de er parate til at tage i brug.

Allerede i 2000 kendte Veterinærudvalget til varmtvandsslagtning og metodens effekt på fødevaresikkerheden.

Alligevel valgte man at gå andre veje i sine anbefalinger.

Man siger, at man fornemmede de politiske modvinde og gik den akademiske vej: At forsøge at eliminere problemet ved kilden. Tænk, hvis man havde valgt anderledes. Så havde vi måske ikke set den salmonellaepidemi vi netop har været vidne til. At vælge varmtvandsslagtning forhindrer jo ikke, at man stadig i en vis grad tester på slagteriet og kommer efter de besætninger og slagterier, der ikke har styr på det. ■

Kender du DanAvl?

Avlsbesætningerne sikrer stærke og frugtbare dyr Data Sæd Dyr

Bo Kibsdal Kibsdal Svineavl

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

Vi driver vores avls­ besætninger til top­ resultater gennem en målrettet strategi, selek­ tion ud fra avlsindeks og vurdering af dyrenes eksteriør. Vi fokuserer på individer, der kan pro­ ducere højtydende hold eller besætninger.

19

læs mere på www.danavl.dk

Når økonomien får det skidt Af advokat Niels Lyhne, INTERLEX Advokater

Overskriften er relevant med den cocktail af økonomiske fortrædeligheder svineproducenter er udsat for. Dårligere afregningspriser, faldende jordpriser, stigende renter, højere omkostninger generelt og måske spekulation i futures, aktier, valuta osv., alt kombineret med en ringe eller ikkeeksisterende omsætning af ejendomme, da ingen kan få finansieret køb.

Det vil derfor for mange blive nødvendigt, når likviditeten tørrer ud, at forholde sig til, hvad der kan gøres. Det er svært at give generelle råd om, da enhver situation skal finde sin løsning ud fra konkrete økonomiske og personlige forhold, men nogle generelle retningslinier kan gives.

Så snart det kan forudses, at den økonomiske situation vil gå i hårdknude, er et banalt men altid gangbart råd: Rettidig omhu, med inddragelse af rådgivere og åbenhed over for kreditorerne. Erfaringen viser, at åbenhed med tidlig orientering og inddragning af de største kreditorer kan være en forudsætning for at finde en løsning, hvor alle involverede, og især producenten, kommer fornuftigt ud af en krise.

Et andet banalt råd, som også erfaringsmæssigt er en vigtig del af krisestyring og det at komme igennem den personligt belastende situation, er åbenhed over for familie og andre nærtstående. Erkend situationen og lad være med at skjule det - ellers bliver det bare dobbelt belastende.

Det vil være vigtigt, at man på forhånd - inden kre-

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

20

ditorerne kontaktes - med sine rådgivere har bearbejdet situationen med klarlægning af økonomien her og nu og mulige økonomiske scenarier på sigt, herunder om målet med en kriseplan er en kontrolleret afvikling eller fortsat drift. Forhåbentlig det sidste. I en sådan sonderingsfase vil det også være væsentligt at overveje de ”bløde” parametre, f.eks. om man selv personligt og familiemæssigt er gearet til at fortsætte på sigt eller vil noget andet.

Den enkeltes situation skal finde sin løsning ud fra konkrete forhold, men et gennemgående tema må forventes at blive, at markedssituationen er sådan, at kun meget få ejendomme kan skifte hænder, herunder via tvangsauktioner, hvilket bør give muligheder for rekonstruktion med samme ejer eller ejerkreds. Der er formentlig ikke mange banker eller kreditforeninger, der ønsker at ”vælte” markedet og dermed få realiseret endnu større tab. Det må forventes/ håbes, at banker og kreditforeninger ikke ”går i panik” og gennemtrumfer tvangsauktioner, men i stedet satser på sammen med de nødlidende landmænd at komme gennem krisen.

Hvis en producent får uoverstigelige økonomiske problemer, vil det være anbefalelsesværdigt så tidligt som muligt at nedsætte en ”krisebestyrelse” med rådgivere, som kan være advokat, økonomikonsulent, driftskonsulent og ejendomsmægler.

En forudsætning for krisestyring og udarbejdelse af kri-

forældre eller andre, der har testamenteret til fordel for en med en ”håbløs” gæld, bør overveje testamentet.

Det vil også være aktuelt, at ægtefæller overvejer at lave særeje. I et ægteskab med almindelig fælleseje, vil kreditorerne ikke, medmindre der foreligger fælles hæftelse eller kautioner, kunne kræve noget af den anden ægtefælle. Men de færreste tænker over, at hvis den kriseramte ægtefælle dør, vil det i et ægteskab med almindeligt formuefællesskab betyde, at den anden ægtefælle, der måtte have formue, til dødsboet skal aflevere halvdelen af sin formue som boslod, samtidig med, at der er risiko for ikke at arve noget, da kreditorerne skal betales førend der bliver arv. Det samme vil gælde i en skilsmissesituation uden ægtepagt.

Summa summarum: Rettidig omhu og inddragelse af relevante rådgivere, sådan at det ikke kun bliver kreditorerne, der kommer til at ”køre løbet”.

Hvis der for alvor af kreditorerne trækkes i ”nødbremsen”, vil man komme til at støde på en række udtryk inden for insolvensretten. De vigtigste og mest almindelige kan findes beskrevet under Nyheder på www.interlex.dk. ■

Totalleverandør af stålsiloer af høj kvalitet til fremtidens landmænd...

VI TILBYDER OGSÅ: ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■

Planlagre Mobiltørrerier Plantørrerier Transportanlæg Mobilsnegle Båndtransportører Kørefaste gulve Kanaler Blæsere Elstyringer Rådgivning

LM Corn sælger stålsiloer af høj kvalitet. Vore siloer er opsat i hundredvis i Danmark og resten af Skandinavien.

Siloerne er udført i kraftige galvaniserede stålplader med tæt bølgeafstand for optimal styrke, så udvendige ben undgås og er bl.a. forsynet med markedets bredeste trappe. Siloerne leveres med kraftigt tømmeudstyr i galvaniseret udførelse og kan monteres med effektiv snegleomrøring for hurtig tørring af afgrøden.

LM CORN A/S ØST: Gartnervej 1 | DK-4800 Nykøbing F | T: +45 5481 6677 VEST: Brørupvænget 18 | DK-7650 Bøvlingbjerg | T: +45 9788 5320 www.lmcorn.dk

T RY G H E D I F R E M T I D E N

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

seplan vil selvfølgelig være indsamling af alle økonomiske fakta og bearbejdning heraf. Dvs. fuldstændig afdækning af økonomien ud fra realistiske budgetter og værdiansættelser, afklaring af alle juridiske forhold, såsom pantehæftelser, løbende kontraktforhold, kautioner, leje- og forpagtningsforhold, pant i løsøre, eventuel virksomhedspant osv.

Drifts- og økonomikonsulenter skal afdække omkostningsstruktur og hvor fokus skal være for at optimere fremtidig drift.

Når alle fakta er afdækkede, vil næste step optimalt være udarbejdelse af en overlevelses- eller afviklingsplan, som kan præsenteres for bank og kreditforening. En overlevelsesplan skal inddrage, hvad der skal til for, at produktionen kan gøres rentabel – hvor meget gæld, der skal akkorderes, herunder eventuelt behov for fastfrysning inden afvikling af en akkordordning begyndes. Det kan overvejes, om der for at nedbringe gælden skal ske et ejerskifte til ægtefælle eller anden familie, om der kan tilføres kapital fra investorer til drift i selskabsform. Der vil være adskillige muligheder at arbejde med.

Det bør tilstræbes, at der i aftaler med kreditorerne der indebærer fortsat drift er en ”gulerod” for producenten.

Ellers kan det firkantet sagt ”være lige meget”.

Et nærliggende scenarie i mange situationer vil være, at der med de største kreditorer aftales en såkaldt ”stille betalingsstandsning”, eller at der anmeldes en egentlig betalingsstandsning. En til skifteretten anmeldt betalingsstandsning er en ”time out” for under kontrollerede forhold og uden at gammel gæld skal betales at undersøge, om der med kreditorerne kan laves en samlet ordning. Under en betalingsstandsning kan der ikke afsiges konkursdekret, foretages udlæg eller gennemføres tvangsauktion. Under en betalingsstandsning vil skifteretten udpege et tilsyn, typisk den advokat, der bistår den, der har anmeldt betalingsstandsning.

Som nævnt er en krise ikke kun hårde økonomiske fakta. Også personlige forhold bør inddrages, og en økonomisk kriseramt familie bør i fællesskab tage beslutning om fremtiden.

En generel anbefaling – ikke kun for krisetider - er med sine rådgivere at lave et ”sundhedstjek” af de private forhold, såsom ægtepagt, testamente, arveafkald og evt. ejerskab af anden fast ejendom end landsbrugsejendom. Er man havnet i en situation med en stor gæld og f.eks. har betydelig arv i sigte, kan det være en overvejelse at give arveafkald til fordel for typisk ens børn, frem for at en arv kommer til at gå til kreditorerne. (Arveafkald kan kun gives, hvor en arv ikke er aktuel – forfalden.) Formuende

21

Dyrekøbt velfærd Af Søren Schovsbo

Mens flere lande i Sydeuropa arbejder målrettet på at få udskudt kravet om løsgående drægtige søer i 2013, har et flertal af danske politikere netop vedtaget, at regeringen senest juni 2010 skal kunne fremlægge en plan for, hvordan danske søer kan blive løsgående - også i farestalden.

Dermed følger vi stærkt i hælene på lande som Sverige og England, som også har satset stort på at gå enegang på dyrevelfærdsområdet.

Vi ved, at det har kostet de svenske og engelske svineproducenter dyrt at satse så massivt på dyrevelfærd.

Vi ved, at det er dyrere at investere i løsdriftsstalde til faresøer, end det er at investere i traditionelle kassestier.

Men hvordan overgangen til løsgående diegivende søer vil påvirke vores produktionsresultater, aner vi endnu ikke.

Og fremtiden for dansk svineproduktion står og falder med besvarelsen af netop det spørgsmål.

Udenlandske erfaringer

Ser man på erfaringerne fra Sverige og England, risikerer man at blive i dårligt humør. De seneste offentliggjorte produktionstal afslører, at englænderne fravænner 22,20 grise pr. årsso, svenskerne gør det en anelse bedre med

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

22

22,57 grise pr. årsso, men der er stadig lang vej op til et dansk gennemsnit på 26,4 grise pr. årsso (seneste sammenlignelige tal er fra 2007).

Smågrisedødeligheden i Danmark er i gennemsnit 14%. Tilsvarende tal fra Sverige og England er hhv. 16% og 11%.

Indrømmet, tallene er svære at bruge, hvis man vil spå om, hvorvidt den danske smågrisedødelighed vil gå i den ene eller anden retning, når vi en dag bliver tvunget til at slippe søerne løs. Men skal vi gisne om resultatet, vil det være mest fair at skele til svenskerne. I modsætning til englænderne foregår den svenske svineproduktion nemlig ligesom vores også under tag.

Fakta er, at en gennemsnitlig dansk soholder kan producere godt og vel fire grise mere pr. årsso end en svensk kollega og samtidig opretholde en lavere smågrisedødelighed. Fokuserer vi på de 25% bedste svineproducenter, er resultatet, at svenskerne klemmer sig ned på en dødelighedsprocent på 14,4%, mens danskerne nærmer sig 10%.

Og det vel at mærke samtidig med, at de 25% bedste producenter herhjemme får væsentligt flere grise end de 24,8 grise, som er gennemsnittet for de 25% bedste i Sverige.

Svensk svineproduktion anno 2009

Smågrisedødeligheden er altså allerede i dag flere procent højere i Sverige end den er i Danmark, og det er svært at forestille sig, at deres dødelighed ville falde, hvis de skulle holde liv i lige så mange grise, som vi gør allerede i dag.

Produktionsfakta

Forbrugerfiasko

Effektivitet

Danmark 2005

2006

2007

Fravænnede grise pr. årsso

25,4

25,9

26,4

Solgte grise pr. årsso

23,4

24,0

24,5

Kuld pr. årsso

2,24

2,23

2,23

Levendefødte pr. kuld

13,2

13,5

13,8

Dødelighed før fravænning

14%

14%

14%

Dødelighed efter fravænning

4%

3%

3%

Dødelighed i slagtesvinestalden

4%

4%

4%

Sverige Effektivitet

2005

2006

2007

Fravænnede grise pr. årsso

22,91

22,71

22,57

Solgte grise pr. årsso

21,95

21,66

21,49

Kuld pr. årsso

2,22

2,20

2,19

Levendefødte pr. kuld

12,1

12,2

12,3

Dødelighed før fravænning

15%

15%

16%

Dødelighed efter fravænning

3%

3%

3%

Dødelighed i slagtesvinestalden

2%

2%

2%

UK Effektivitet

2005

2006

2007

Fravænnede grise pr. årsso

21,50

21,36

22,20

Solgte grise pr. årsso

19,42

19,66

20,65

2,22

2,26

2,28

10,87

10,9

10,93

11%

13%

11%

Dødelighed efter fravænning

3%

3%

2%

Dødelighed i slagtesvinestalden

7%

6%

5%

Kuld pr. årsso Levendefødte pr. kuld Dødelighed før fravænning

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

Antallet af søer i Sverige er kun gået én vej siden svenskerne i 1995 blev optaget som medlem af EU. Fra 237.355 søer i 1995 til 178.953 i 2007. Knap 25% er produktionen faldet over de seneste 12 år og de lempelser af dyrevelfærdsreglerne som svenske politikere vedtog i 2006 for at rette op på den faldende produktion ser ikke ud til at have hjulpet.

Heller ikke englænderne har meget at glæde sig over.

På trods af flere stort anlagte kampagner for engelsk svinekød lader det til, at forbrugerne er troløse.

Engelsk svineproduktion foregår i dag i vid udstrækning udendørs, og selvom det efter signende skulle være en produktionsform, som forbrugerne bifalder, er antallet af søer også her skrumpet gevaldigt fra cirka 800.000 søer i slutningen af 1990’erne til under 500.000 i dag.

Status er altså, at vi endnu har det gode eksempel til gode. Det har været omkostningsfuldt for svenskerne og englænderne at gå så markant foran på dyrevelfærdsområdet, og deres situation er ikke misundelsesværdig.

At skyde hele skylden på kravet om løsgående diegivende søer er selvfølgelig misvisende. Men en vigtig pointe for politikerne burde være, at hvis man ønsker at stille højere krav til dyrevelfærden end forbrugerne er villige til at betale for, skal man enten vente til produktionsresultaterne matcher de nuværende eller indstille sig på, at produktionen vil falde som følge af mistet konkurrenceevne.

I sit seneste notat om løsdriftsstier til diegivende søer skriver Dansk Svineproduktion: ”Der kan ikke anbefales produktionssikre farestier til løsgående diegivende søer. Der er et større forskningsog udviklingsarbejde i gang med henblik på udvikling af stier til løsgående farende søer. Men der vil gå en længere årrække, førend der kan anbefales produktions-, arbejds- og dyrevelfærdsmæssigt sikre farestier til løsgående søer.”

Notatet er skrevet i juni 2007. ■

23

Nyt fra Dansk Svineproduktion Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Miljøgodkendelser

Det er glædeligt, at en særaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening gør, at vi nu endelig kan forvente en stærk fremdrift i kommunernes sagsbehandling af miljøgodkendelserne.

I alt er der over to år afsat 100 mio. kr., hvoraf de 43,5 mio. er afsat til afvikling af sagspuklerne.

Aftalen er meget klar og præcis mht. målsætning – herunder bl.a. krav til sagsbehandlingstid. Det ligger i luften, at hvis de ambitiøse målsætninger ikke nås, så vil det få konsekvens – fx at staten vil overveje at hjemtage opgaven med håndtering af miljøgodkendelserne fra kommunerne.

meget BAT må koste, - altså vurdere proportionalitet.

Med andre ord skal der være et rimeligt forhold mellem omkostningen som følge af fastlagte BAT-vilkår og den opnåede miljøeffekt. Samtidig skal en BAT-teknologi kunne erhverves i bred målestok og være så omkostningseffektiv, driftssikker og praktisk egnet, at den kan indføres bredt i landbruget.

Idéen er, at dette pilotprojekt skal danne ramme for og udbredes til alle husdyrarter inden udgangen af 2010. Det er en udvikling, vi i Dansk Svineproduktion længe har argumenteret for.

Projektet med standardvilkår for BAT er absolut en

Aftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening, februar 2009 August 2009: April 2010:

Ansøgning afgjort senest 12 mdr. efter vurderet værende som fuldstændige* Ansøgning afgjort senest 9 mdr. efter vurderet værende som fuldstændige*

Oktober 2010: Over 250 DE:

75 - 250 DE: ansøgning afgjort senest 6 mdr. efter vurderet værende fuldstændige* ansøgning afgjort senest 9 mdr. efter vurderet værende fuldstændige*

Mål for afvikling af sagspukkel I 2009 afgøres 2.352 sager I 2010 afgøres 2.620 sager I alt er afsat 43,5 mio. kr. til kommunerne (2 år) * Kommunerne gennemfører senest fra 1. august 2009 en visitation inden for 21 dage af de ansøgninger, der indsendes fra dette tidspunkt med henblik på at klarlægge, om sagerne er fuldstændige, dvs. klar til sagsbehandling. Vurderes en sag i denne visitation ikke at være fuldstændig, returneres den til ansøger med det samme. Sager, der ikke måtte være visiteret inden for 21 dage, vil automatisk efter 21 dage blive betragtet som fuldstændige.

Standardiseret BAT

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

24

Endvidere er afsat 18 mio. kr. til et vurderingsgrundlag for Bedst Tilgængelige Teknik (BAT). Ønsket er via standardiserede vilkår at gøre kommunernes sagsbehandling både mere enkel og mere ens, når kommunerne skal vurdere vilkår for BAT. Miljøstyrelsen har netop påbegyndt ”Pilotprojekt om standardvilkår for BAT for mellemstore slagtesvine- og minkbrug”. Der udarbejdes faglige og tekniske beskrivelser af hver enkel BAT-teknologi inklusiv en beregning af de driftsmæssige og samfundsøkonomiske omkostninger.

I projektet skal man også centralt vurdere, hvor

forudsætning for at få stor fremdrift i antallet af miljøgodkendelser.

Fra det seneste DSP-bestyrelsesmøde

Smertelindring i forbindelse med kastration.

DSP-bestyrelsen har godkendt, at kravet om smertelindring ved kastration indføjes i DANISH produktstandard fra 1. juni.

Baggrunden er krav fra QS i Tyskland, og det betyder samtidig, at svinesektoren starter op, inden der er fastsat regler fra myndighedernes side.

Der skal arbejdes for, at myndighederne bruger samme

formulering i den kommende bekendtgørelse. DSP sætter nu en informationskampagne i værk over for svineproducenterne og dyrlægerne, hvor regler, præparater, injektionsteknik mv. beskrives nærmere.

Kølebrønde til opbevaring og afhentning af døde dyr.

Daka arbejder med planer om at etablere kølebrønde til opbevaring af døde dyr, så afhentningsomkostningerne kan reduceres. Her er det helt naturligt at se på mulighederne for, at en kølebrønd kan benyttes til døde dyr fra forskellige staldanlæg. Men det tillader den nuværende lovgivning ikke.

DSP-bestyrelsen har diskuteret, hvilke lempelser det er ansvarligt at forsøge at få igennem hos myndighederne.

Der bør ikke være et afstandskrav mellem besætningen og kølebrønden. Til gengæld skal det være et ufravigeligt krav, at døde grise transporteres afskærmet og uden dryptab.

De nuværende regler, der forbyder transport af døde dyr mellem to CHR-numre, er baseret på både dansk lovgivning og EU-lovgivning, og derfor kan det blive nødvendigt med en form for dispensationsmodel. En mulighed for at komme videre kan eventuelt være en regel om, at kølebrønden kun må bruges til døde dyr fra CHRnumre med samme ejer.

Katalog over konkurrenceødelæggende regler.

De fleste svineproducenter kan hurtigt blive enige om, at der er betydelige omkostninger og belastninger, der er pålagt ad politisk vej.

DSP- bestyrelsen har besluttet, at der skal laves et katalog, der så præcist som muligt beskriver de mange regler, der stille og roligt kan tage gejsten fra landmændene og i sidste ende være direkte konkurrenceødelæggende.

Da vi konkurrerer med kød udefra, både på hjemmemarkedet og verdensmarkedet, er det vigtigt at synliggøre alle de omkostninger der er pålagt via lovgivning og regler. Håbet er, at der her i en krisetid vil være lidt større forståelse og mulighed for at få nogle lempelser.

Samtidig besluttede DSP- bestyrelsen, at der skal laves et ringbindssystem, så svineproducenterne kan holde styr på alle de lovpligtige dokumenter og registreringer.

Nye regler om øremærkning DSP har i længere tid drøftet reglerne for øremærkning med Fødevarestyrelsen. Nu er forslaget til de nye regler sendt ud i høring, og dermed nærmer tidspunktet sig, hvor de nye regler kan træde i kraft.

Hovedelementerne i udkastet til bekendtgørelse er:

•

•

•

•

•

For at undgå krav om øremærkning skal der være oprettet en ’sporbarhedsaftale’ i CHR- registret. Den afløser de gamle griseringsaftaler.

En modtagerbesætning kan højest modtage umærkede grise fra tre oprindelsesbesætninger. Hvis man f.eks. modtager grise fra fire besætninger, skal grisene være mærkede fra den ene besætning, mens de kan være umærkede fra de tre andre.

En 7 til 30-kilos besætning tæller ikke med som oprindelsesbesætning. Men ligesom for slagtesvinebesætninger gælder reglen om, at der maksimalt kan modtages umærkede grise fra tre sohold.

Et sohold kan levere umærkede grise uden begrænsniner i antallet af modtagerbesætninger.

Alle grise der omsættes uden ’sporbarhedsaftaler’, dvs. puljegrise, skal stadig mærkes. ■

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

Omlægning til løsgående søer 2013 År 2013 nærmer sig stille og roligt og i øjeblikket er vurderingen, at knap 30% af søerne stadig står i bokse. Hvor mange der har forberedt omlægning til løsgående søer eller planlægger et stop ved vi ikke, men der vil sandsynligvis være en del svineproducenter, der kommer i klemme i 2013. Holdningen i DSP-bestyrelsen er, at man ikke fra centralt hold skal arbejde for en dispensation til de besætninger der stadig har søer i bokse. Eneste undtagelse er de der eventuelt kommer i klemme på grund af langsommelig myndighedsbehandling af miljøansøgninger.

Begrundelsen for, at der ikke skal gøres noget aktivt for at hjælpe dem der ikke har fået lagt om i tide skal dels ses ud fra en rimelighedsbetragtning overfor dem der har overholdt reglerne. Det er også utrolig vigtigt, at vi kan aktivere vores myndigheder og politikere i forhold til de øvrige EU-lande, hvor omlægning næppe er i nærheden af at være på plads i 2013.

Det vil give dansk svineproduktion en afgørende konkurrencefordel, når kravet om løsgående søer bliver hånd-

hævet i resten af EU. Faktisk kan vi tillade os at håbe på en væsentlig faldende produktion i EU.

25

Krydsoverensstemmelse – hvad kan du gøre?

Af Malene Müller, Centrovice

Mange landmænd vil i forbindelse med offentlig kontrol opleve, at kontrolresultatet indberettes til Direktoratet for Fødevare Erhverv (DFFE) og at én kontrol med fund af én overtrædelse, dermed udløser to særskilte og meget forskellige sager.

•

•

Der ene er baseret på national lovgivning (i det nedenstående kaldet den nationale sag) og sagsgan-gen, klagemuligheder m.v. vil være velkendt for de fleste.

Den anden tager udgangspunkt i EU-bestemmelser (i det nedenstående kaldet KO-sagen) og sagsgangen, kommenteringsmuligheder, indsigelsesret, klagemuligheder, høringsfase og mulighed for retslige afgørelse er ukendt for næsten alle.

Om en overtrædelse gælder national lovgivning eller også omfatter EU-lovgivning, kan du alene se ved, at der på den udleverede kontrolrapport, som er en slags kvittering for den offentlige kontrol, nederst i højre hjørne står at ”Kontrolresultatet indberettes til Direktoratet for Fødevare Erhverv og vil indgå i direktoratets vurdering af overholdelse for betingelser for udbetaling af landbrugsstøtte ”. Står det der, er der en KO-sag i gang. Står det der ikke, er der ingen KO-sag i gang, men kun en national sag.

Det er ikke OK, det er KO!

Desværre er informationen fra den kontrollerende myndighed om sagsgangen i KO-sagerne meget mangelfuld og sagerne uigennemskuelige. Jeg mener, at informationen og gennemskueligheden er så mangelfuld, så landmandens retssikkerhed er krænket. Hvorvidt der er tale om en krænkelse kan kun domstolene afgøre.

Dansk Svineproduktion og Danske Svineproducenter er opmærksomme på problemerne og holder jævnligt møder med de involverede myndigheder. De forsøger at få sagsgangen gjort klarere og få afdækket tvivlsspørgsmål. Derudover afventer de også retslige afgørelser.

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

26

Forløbet

Er der en KO-sag i gang, fortsætter den uanset hvordan den nationale sag fortsætter og afsluttes. Du får måske en indskærpelse, som du efterlever, bliver genkontrolleret for og den nationale sag er dermed afsluttet. Ved afslutningen af genkontrollen får du udleveret endnu en kontrolrapport. På denne kontrolrapport står der ikke nogen bemærkning om at dette positive kontrolresultat indberettes til DFFE. Du har stadig det først fundne kontrolresultat til indberetning

til DFFE. Det eneste du hidtil har mærket til KO-sagen var den lille bemærkning nederst i højre hjørne af den først udleverede kontrolrapport. Den lille bemærkning betyder, at den kontrollerende myndighed giver overtrædelsen karakter (1-4) for hver af kategorierne alvor, omfang, varighed og forsæt. Karaktererne indberettes til DFFE, som afgør, om din landbrugsstøtte skal nedsættes. DFFE videregiver sagen til Fødevareministeriets departement, der herefter træffer den endelige afgørelse om evt. fratræk i din landbrugsstøtte.

Da EU-lovgivning mht. KO-bestemmelserne er implementeret i dansk lovgivning virker det underligt, at sanktionen/straffen for en overtrædelse er så forskellig i de to sager.

Altså at man kan opleve, at en overtrædelse giver anledning til en indskærpelse (en ”løftet pegefinger”) efter national lovgivning, men alligevel medfører fratræk i hektarstøtten på 3 %, hvilket for de fleste er et langt større beløb end traditionelle bødestørrelser.

Henvendelserne fra myndighederne til dig kan komme i følgende rækkefølge og let strække sig over 1½ - 2 år:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Kontrolbesøg af myndighed. Der konstateres en overtrædelse af både national- og EU-lovgivning. Første kontrolrapport udleveres.

Indskærpelse sendes med meddelelse om genkontrol.

Genkontrolbesøg af myndighed. Ingen overtrædelser konstateres. Anden kontrolrapport udleveres.

Meddelelse fra kontrollerende myndighed om karaktergivning og indberetning til DFFE. Meddelelse fra DFFE om modtagelse af indberetning, afgørelse og om overdragelse til Fødevareministeriets departement.

Meddelelse fra departementet om, at der trækkes i landbrugsstøtten.

Meddelelse om endelig afgørelse fra departementet.

Det kan du gøre

Opfyld altid alle lovkrav! Hvis du alligevel oplever, at en offentlig kontrol ender med en KO-sag (hold øje med nederste højre hjørne af kontrolrapporten udleveret ved det første kontrolbesøg), så har du på trods af, at du ikke informeres herom før langt… langt senere, mulighed for at give dine kommentarer til kontrolfundet. Gør det, gør det skriftligt og gør det straks efter kontrollen. Det er meget lettere og mere troværdigt at skrive kommentarerne straks. Du kan f.eks. fortælle, hvordan du vurderer forholdet, hvordan dine normale procedurer er på bedriften, måske har du en forklaring på det konstaterede. Du skal indsende dine kommentarer til den kontrollerende myndighed.

I KO-sagsforløb har du derudover mulighed for:

•

•

•

•

At lave en indsigelse, når den kontrollerende myndighed meddeler sine karakterer (ovenstående pkt. 4). Måske undrer du dig over karaktergivningen. Det kan være der hos dig blev konstateret mangelfuldt rodemateriale i en af ornestierne, og du undrer dig over, at det kan give karakteren 3 i omfang, når dine 2000 andre stipladser er i orden?

Det kan også være du får høj karakter i varighed, selvom det kan være svært at forstå, hvordan en myndighed kan vide, hvad der går forud for kontrolbesøget?

I indsigelsen kan også dine betragtninger vedrørende den manglende information, du har oplevet komme frem. I forbindelse med en indskærpelse (pkt. 2 ovenfor) bliver der gjort opmærksom på, at en indskærpelse ikke er en afgørelse, og at man derfor ikke kan klage over indskærpelsen.

Så bliver de fleste noget forvirrede over, at det i meddelelse fra myndighed om indberetning (pkt. 4 ovenfor) pludselig står, at der ikke er modtaget kommentarer eller klage fra dig i forbindelse med kontrolbesøget. Ingen er informeret om, at de kan kommentere eller klage over kontrolfundet i forhold til KO-sagen. Alle bliver orienteret om, ikke at kunne klage over en indskærpelse givet i en national-sag.

At klage når DFFE meddeler sin afgørelse (pkt. 5 ovenfor).

Her vælger de fleste at frembringe de samme indvendinger som tidligere, nu bare formuleret som klage.

At komme med dine bemærkninger, når sagen er i høringsfase (ovenstående pkt. 6) og inden departementet træffer sin endelige afgørelse. Mange vil her opleve at hektarstøtten allerede er tilbageholdt og er dermed ikke så interesserede i at bruge yderligere tid på at fremføre de samme indvendinger som tidligere, fordi de tror sagen er afgjort. Det er den ikke. Man kan jo undre sig over at være trukket i støtte i en sag, der ikke er afgjort?

At gå rettens vej kan gøres, når som helst i forløbet. Vær opmærksom på, at nogle retshjælpsforsikringer kun dækker s trafferetslige sager.

Få hjælp

Har du spørgsmål, er i tvivl eller ønsker hjælp til kommentarer, indsigelse, klage eller bemærkninger, er du velkommen til at ringe.

Der er meget mere information om krydsoverensstemmelse at hente på www.DFFE.dk ■

Krydsoverensstemmelseskrav

2007

3.1 Alle dyr, personale 0

0

3.2 Alle dyr, tilsyn 49

49

3.3 Alle dyr, optegnelser 30

30

3.4 Alle dyr, bevægelsesfrihed 9

9

3.5 Alle dyr, rum og bygninger til husning af dyr 18 18 3.6 Alle dyr, der holdes udendørs 1

1

3.7 Alle dyr, automatiseret eller mekanisk udstyr 12 12 3.8 Alle dyr, vand, foder og andre stoffer 22 3.9 Alle dyr, avlsmetoder 0

22 0

3.27 Svin, arealkrav 10

10

3.28 Svin, opbinding 1

1

3.29 Svin, drægtige søer og gylte i flok 3

3

3.30 Svin, rodematerialer til søer og gylte 6

6

3.31 Svin, fodersystem til søer og gylte i flok 0

0

3.32 Svin, foder 0

0

3.33 Svin, isolation af svin 0

0

3.34 Svin, støjniveau 1

1

3.35 Svin, belysning 5

5

3.36 Svin, indretning af stalde 12

12

3.37 Svin, rodematerialer 63

63

3.38 Svin, gulvflader 3

3

3.39 Svin, fodring 2

2

3.40 Svin, vand 10

10

3.41 Svin, operative indgreb 1

1

3.42 Svin, særlige bestemmelser for orner 0

0

3.43 Svin, særlige bestemmelser for søer og gylte 4

4

3.44 Svin, særlige bestemmelser for pattegrise 0

0

3.45 Svin, særlige bestemmelser for fravænnede grise og avls-/fedesvin

9

I alt 271

* ekskl. gentagelser og forsætlige overtrædelser.

Dyrevelfærdsreglerne blev i 2007 en del af krydsoverensstemmelseskravene. Resultater fremgår af tabellen. I alt fik 937 landmænd nedsat deres støtte som følge af reglerne om krydsoverensstemmelse i 2007, hvilket er FødevareErhvervs seneste opgørelse.

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2009

Fælles for disse muligheder er, at det er din måde at gøre opmærksom på det uigennemskuelige i sagerne og dermed måske få ændret sagsgangen.

Overtrædelse af dyrevelfærdskrav i 2007, 1-5 % støttenedsættelse*

27

Afsender: Danske Svineproducenter · Postbox 762 · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

1JHUSBEFS EL FS CSBHU UJM EJH Ql JOJUJBUJW BG %BOTLF 4WJOFQSPEVDFOUFS

✔ ✔

'PSFOJOHFO GPS BMMF EFS MFWFS BG TWJOFQSPEVLUJPO

.FE NPE UJM BU NFOF PH WJMKF UJM BU IBOEMF

6RP PHGOHP DI 'DQVNH 6YLQHSURGXFHQWHU VW—WWHU GX I—UVW RJ IUHPPHVW DW VYLQHSURGXFHQWHUQHV V\QVSXQNWHU EOLYHU K—UW YHG HQKYHU UHOHYDQW OHMOLJKHG 9RUHV IRNXV HU GLQ KYHUGDJ RJ YL HU DOGULJ O–QJHUH Y–N HQG HW WHOHIRQRSNDOG

'DQVNH 6YLQHSURGXFHQWHU

/EVIXQEKIVZIN *VIHIVMGME 8PJ MRJS$HERWOIWZMRITVSHYGIRXIV HO

ZZZ GDQVNHVYLQHSURGXFHQWHU GN