Svineproducenten Juni 2008 by Schovsbolads

Nr. Juni 2008 34. årgang

Svineproducenten

Danmarks domstole er den dømmende magt . . . . . . . . . . . . . . 3 Endelig færdig . . . . . . 4 Skuldersårsagerne: 4-0 til svineproducenterne . . . . . 5 Transportretssagen: 2-1 til svineproducenterne . . . . . 6 Temperaturmåling på den globale svineproduktion . . . . . . . . . . . . 8 Driftsanalyse 2007 . . . . . . . . . . . . . . 12 Hvad er skidt og hvad er BAT . . . . . 16 EPP i England . . . . . 18 Nyt fra DSP . . . . . . . 20 Nu skal det være IIII . . . . . . . . . . 22 Bestyrelsen i Brasilien . . . . . . . . . 24 Hvornår er tavlen vasket ren? . . . . . . . 26

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse

Svineproducenten

Formand Torben Poulsen Nørbyvej 22, Velling 6950 Ringkøbing Mobil 2943 4510 formand@danskesvineproducenter.dk

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Næstformand Carsten Christiansen Nørreskovvej 9, Thorup 6430 Nordborg Mobil 4095 6027 svenstrup@bisonfarm.dk

34. årgang 2008

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170 Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte: Bestyrelsesmedlemmer Kristian Kappel Ydbyvej 119 7760 Hurup Mobil 2042 9055 kristiankappel@karby.dk Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 2162 6995 skalfarms@skalfarms.dk Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 hm@jyde.dk

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

Peter Mølgaard Ouevej 11, Redsø 9500 Hobro Mobil 2032 8119 redsogaard@post.tdcadsl.dk

Redaktion Hans Aarestrup, ansvarshavende. Annoncer Sekretariatet Tlf. 7025 8070 E-mail: info@danskesvineproducenter.dk Udgivelse Svineproducenten udkommer medio måneden.

Hans Aarestrup Direktør hap@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7959 - 2222 3611

Anders Nørgaard Specialkonsulent Cand. agro. ano@danskesvineproducenter.dk Tlf. 7620 7955 - 2222 3610

Søren Schovsbo Journalist sch@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7953 - 2843 5157

Jette Harnbjerg Sekretær, information og medlemsservice jhn@danskesvineproducenter.dk

Artikler og indlæg som fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for Danske Svineproducenters opfattelse. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendte manuskripter og forbeholder sig ret til at forkorte læserbreve m.m. Annoncer indleveres som reproduktionsfærdigt materiale senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Denne dato er også sidste frist for afbestilling af annoncer. Kontingent Aktive: kr. 2.895,-. Passive: kr. 2.895,-. (1. år gratis for nyetablerede) Driftsledere: kr. 795,Ekstra-abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600 Forsidefoto Engelsk svineproduktion

Af Torben Poulsen

Vi mener... Danmarks domstole er den dømmende magt sagen om skuldersår. Advokaterne Uffe Baller og Joan Vollertsen havde påtaget sig jobbet som forsvarere, og det lykkedes dem at overbevise den høje ret om, at det som den lovgivende og den udøvende magt havde gang i var noget makværk, som ikke kunne anvendes til at dømme folk. Men hvad med alle dem som går rundt og tror, at de er den dømmende magt? Er de blevet klogere? Næppe. De vil sandsynligvis også næste gang de får færten af en, som ser mistænkelig ud, kaste sig over ham med al deres manglende indsigt for at få stillet deres egne behov for selvpromovering og trang til at motionere deres forargelse. Én ting er, at medierne gør det. De skal sælge aviser, og mon ikke den form for prostitution er snart lige så gammel som den rigtige. Den er i hvert fald lige så udbredt. At politikere gør det og sommetider oven i købet ministre vidner om, at vores folkestyre har strakt talentmassen til det yderste. At sagerne blev vundet i Vestre Landsret er naturligvis ikke et fripas til, at man kan tage let på dyrevelfærden, men det er en streg i sandet, som betyder, at fra nu af vil hver eneste sag hvor man føler sig uretfærdigt behandlet blive afgjort i retten, for nu har vi alle været vidner til, at det kan betale sig at holde på sin ret. ■

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

Sådan står der på hjemmesiden for Vestre Landsret. Tænk sig - her gik man og fik den tanke, at det var medierne, Folketinget, Fødevarestyrelsens dyrlæger, Dyrenes Beskyttelse og bedrevidende kolleger, som endnu ikke selv har prøvet at komme i gyngen med eller uden grund. Så viser det sig pludselig, at det ikke er dem, men domstolene. Jeg vidste det egentlig godt, når jeg tænker mig om, for det er jo delvis børnelærdom. I cowboyfilmene forsvarede sheriffen med den hvide hat altid selv de værste forbrydere, når pøbelen ville klynge dem op i et træ. Normalt fik han hjælp af nogle få borgere, som også havde respekt for loven, hvoraf én typisk endte med at blive hans kæreste. Det var dengang belønningen for at være et retskaffent menneske. I skole lærte man om magtens tredeling. Den lovgivende magt (regering og folketing), den udøvende (politiet) og endelig den dømmende magt (domstolene). Dertil kom så den fjerde statsmagt (den frie presse) som ideelt set skal holde øje med, at de tre andre passer deres arbejde og har en skarp arbejdsdeling. I diktaturer og bananrepublikker kan man ikke finde ud af den slags og kommer let til at rode tingene sammen. Hvor var det befriende, at Vestre Landsret dømte 4-0 til svineproducenterne over Fødevarestyrelsen i

blækhuset Af Kristian Kappel

Endelig færdig

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

Vi har siden uge 11, 2007 været i gang med byggeri af løbeafdeling, farestald og klimastald. Byggeriet er forløbet som forventet efter de planer vi og Gråkjær havde udarbejdet. Klimastalden tog vi i brug i uge 43, og brugen af stalden er forløbet godt, dog med lidt startproblemer, som der nok altid vil være. Farestalden blev færdig i uge 46 og uge 22. Det lidt specielle ved den er, at vi har lagt betonfliser i nogle afdelinger og gummimåtter i andre, men der er nu ikke færre skulderproblemer i afdelingerne med gummimåtter. I begge stalde har vi valgt at lave gulvudsugning, som giver et bedre arbejdsmiljø, da det er med til at holde den dårlige luft nede. I forbindelse med byggeriet af klimastalden blev der sat et Samson Bimatech separationsanlæg op, hvor der både foregår separation og forgasning. Anlægget har nu gennemgået en del tests, og det ser ud til at gå en god fremtid i møde. Der bliver også sat to separatorer op på to af vores andre slagtesvinsejendomme, og tørstoffet derfra bliver kørt til forgasning i det store anlæg. Det er altid en fornøjelse at tage et par nye stalde i brug, og med byggeriet er vi klar til at blive i landbruget et godt stykke tid ud i fremtiden. Det varmer mit hjerte, hver gang jeg ser eksempler på, at ret er ret, og loven ikke er blevet forplumret af pressen, som efterhånden er blevet den dømmende magt i Danmark. Hvor kunne det

være rart, hvis der var flere politikere, der havde rygrad nok til at sige fra, når en nyhedskanal stak mikrofonen op i snuden på dem. Man skulle indimellem tro, at TV-Avisen bevidst forsøgte at mane til optøjer og heksejagt søndag aften. (Er den slags ting i øvrigt ikke strafbart?) Det varme vejr, vi har haft nu i over 40 dage, har givet en del bekymring om, hvorvidt afgrøderne kan holde til det. En tur gennem Jylland viser, at nogle marker er hårdt ramt af tørke. Ved gennemgang af markerne i år, har jeg stadig ikke fortrudt, at vi gik over til reduceret jordbehandling, da jeg blandt andet oplever, at jorden ikke tørrer så voldsomt ud i tørre perioder. Dog begræder jeg ikke udsigten til regn de næste dage. Det varme vejr har også betydet dykkervejr, så indimellem de mange daglige opgaver er det også blevet til en tur under vandets overflade (hvilket også er mobilfrit område). Tillad mig at slutte med en lettere citatomskrivning, efter at have oplevet forstanderen, Thyra Frank, fra Plejehjemmet Lotte til et interessant og tankevækkende foredrag om bureaukrati og embedsvælde i plejesektoren. Uden at drage sammenligninger til vores fag i øvrigt, mener jeg godt, at vi kan give samme glæde til vores kontrollører, som hun giver til sine: ”Husk at have fejl i stalden, så har din kontrollør også et berettiget job.” ■

Skuldersårssagerne:

4-0 til svineproducenterne Fødevaredirektoratets gradinddeling af skuldersår er hverken i sin oprindelige form eller efter de seneste justeringer egnet til at blive anvendt ved afgørelsen af en straffesag. Så klar var konklusionen, da Vestre Landsret for nylig tog stilling til fire principielle retssager vedrørende skuldersår hos søer. I alle fire sager blev svineproducenterne frikendt, og det forventes på den baggrund, at anklagemyndigheden nu vil trække de godt 100 lignende sager retur, som ligger og venter på afgørelse ude i byretterne. De fire principielle sager var nøje udvalgt efter sværhedsgrad med det formål at kunne danne præcedens for alle andre sager om skuldersår. Landsrettens afgørelse giver oprejsning til de mange svineproducenter, der de seneste år er blevet anklaget for overtrædelse af dyreværnsloven, og frivilligt har betalt store bøder for at få fred eller i tillid til at systemet fungerede. - Jeg vil opfordre alle, der har betalt en bøde for at levere søer med skuldersår, til at tage initiativ til at kræve pengene tilbage, siger advokat Uffe Baller, der med støtte fra Danske Svineproducenter, har ført tre af de fire sager. Han mener, at der må være nogen i systemet, der må få hede ører, når de trods kritik af gradueringssystemets anvendelse på levende dyr stædigt har hold fast i berettigelsen af systemet.

Specialet blev godkendt af professor Henrik Ellevang Jensen, KVL, men de praktiserende dyrlæger fandt meget hurtigt ud af, at gradueringssystemet var vanskeligt at anvende på det levende dyr, det vil sige på besætningsniveau. Senere undersøgelser bekræftede dette, herunder en undersøgelse, hvori Fødevarestyrelsen medvirkede, men alligevel førte det ikke til en revurdering af praksis for anmeldelse til politiet. En senere rapport fra Århus Universitet, Det Jordbrugsfaglige Fakultet, og senest en udtalelse fra et udvalg nedsat af Justitsministeriet fandt også, at gradueringssystemet udviklet på døde slagtekroppe ikke var velegnet til anvendelse på besætningsniveau. Kritikken af systemet prellede imidlertid stadig af på såvel professor Henrik Ellevang Jensen, Fødevarestyrelsen og Det Veterinære Sundhedsråd, som alle fastholdt, at skuldersår af grad 3 og 4 fundet på døde slagtekroppe var udtryk for en strafbar overtrædelse af dyreværnsloven, og dermed at systemet er anvendeligt på besætningsniveau. Retsgrundlaget væk Da Vestre Landsret i maj måned behandlede de fire udvalgte og principielle ankesager om skuldersår var det også efter det gamle og kritiserede gradueringssystem. Anklagen lød på skuldersår af grad 3 og 4, konstateret henholdsvis ved levende kontrol og efter slagtning, men dommen blev som bekendt slet ikke fældet over skuldersårene, men derimod over selve gradueringssystemet. På grundlag af nyere undersøgelser statuerede Landsretten, at det af Fødevarestyrelsen annekterede gradueringssystem ikke er egnet til at bedømme, om der er handlet uagtsomt på besætningsniveau. Med et slag forsvandt hele det administrationsgrundlag som veterinærmyndighederne siden 2003 har anvendt for politianmeldelser mod svineproducenter og som har ført til langt over 100 anmeldelser for skuldersår af grad 3 og 4. Det bliver spændende at se, hvad anklagemyndigheden, rigsadvokaten og Fødevarestyrelsen beslutter sig for at gøre ved de mange sager, der endnu ligger og venter. ■

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

Lytter ikke Den store fokus på skuldersår begyndte tilbage i 2003, da Fødevaredirektoratet på baggrund af en undersøgelse på Landbohøjskolen instruerede fødevareregionerne om, at alvorlige skuldersår hos søer var en overtrædelse af dyreværnsloven og skulle meldes til politiet. Undersøgelsen viste, at mere end 3.400 af de 480.000 søer, der årligt blev slagtet, havde alvorlige skuldersår. Grundlaget for at bedømme skuldersårenes alvorlighed – det såkaldte gradueringssystem - blev lavet af en daværende veterinærstuderende Mogens Lund. Han havde skrevet speciale om emnet, og ud fra undersøgelser af døde slagtekroppe konkluderede han, at de højgradige skuldersår (grad 3 og 4) var en strafbar overtrædelse af dyreværnsloven, og dermed at systemet kunne overføres på det levende dyr.

Af Søren Schovsbo

Transportretssagen:

2-1 til svineproducenterne Af Søren Schovsbo

Da EF-domstolens afgørelse i transportretssagen for nylig blev offentliggjort, blev der først meget stille på Danske Svineproducenters kontor i Fredericia. Umiddelbart lignede afgørelsen en 3-0 sejr i Justitsministeriets favør, idet retten fastslog, at man principielt godt må lave særlige regler om både ekstra krav til højde og areal på dyretransporter. Slukørede kiggede vi på hinanden, mens advokaten gav sig til at studere de 17 siders jura i detaljer. Flere medier havde allerede udråbt justitsministeren som sejrherre, men i takt med, at vores advokat fik tygget sig gennem teksten, voksede smilene, og til sidst stod det klart, at afgørelsen langt fra var den sejr, som de danske myndigheder havde ønsket sig. I mindst to af de tre principielle spørgsmål gav EF-domstolen tværtimod Danske Svineproducenter nogle særdeles gode kort på hånden i forhold til sagens videre forløb. Hvordan en dom, der umiddelbart lignede et nederlag på 0-3, kunne ændre sig til en sejr på mindst 2-1, kan du læse mere om i denne artikel, men inden vi giver os i kast med EF-domstolens afgørelse, vil vi lige kort ridse sagen op.

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

Særreglerne Transportretssagen begyndte i november 2004, da Justitsministeriet sendte to bekendtgørelser i høring. Bekendtgørelserne, som senere trådte i kraft juli 2005, pålagde alle danske svinetransporter over otte timer, at have 20 procent mere plads ombord på bilerne end alle andre europæiske svinetransporter. Samtidig dikterede de nye danske særregler krav om til enhver tid at kunne etablere en inspektionshøjde på 140 cm, og derudover skulle der indføres ekstra kontrol med de obligatoriske ruteplaner. Bekendtgørelserne blev i maj 2005 suppleret af endnu en skærpelse af reglerne. Denne gang i form at et nyt cirkulære, der strammede reglerne for etagehøjde, så danske svinetransporter fremover skulle have mindst 100 cm fra bund til loft for en 100-kgs gris i modsætning til EU-direktivets krav på kun 92 cm. Det skulle gælde for alle de biler som ikke kunne etablere en inspektionshøjde på 140 cm indtil 2010. Den umiddelbart lille forskel afgør for en stor del af lastbilernes vedkommende reelt, om lastrummet på forvogne og sættevogne med store hjul kan deles ind i to eller tre etager. Vestre Landsret bad EF-domstolen afgøre, om den danske stat var berettiget til at indføre disse særregler. 2-0 I sin dom har EF-domstolen valgt at dele spørgsmålene i hhv. spørgsmål om etagehøjde og areal. Omkring spørgsmål om

etage- og inspektionshøjde skriver EF-domstolen blandt andet, at det er op til den danske domstol at kontrollere, at meromkostningen og de tekniske vanskeligheder ikke har en sådan karakter, at de stiller de danske svineproducenter ringere end de øvrige konkurrenter i EU. Samtidig pålægges det dommerne i landsretten at sikre sig, at bestemmelserne ikke er egnede til at straffe danske svineproducenter, som ønsker at udføre deres produkter til andre lande. Altså får de danske myndigheder grønt lys fra EF-domstolen til at indføre særregler om etagehøjde, så længe de kan dokumentere, at særreglerne ikke kommer til at belaste svineproducenterne økonomisk. Danske Svineproducenters indvendinger mod reglerne var jo netop, at særreglerne vil pålægge os ekstra udgifter og dermed ødelægge vores konkurrenceevne. Vi ser derfor frem til at opleve kammeradvokaten nøje redegøre for, hvordan særreglerne hverken vil påvirke samhandlen eller stille de danske producenter ringere end konkurrenterne. Redegørelsen bliver især interessant at se i lyset af politikernes begrundelse for i det hele taget at indføre de ekstra krav. Den begrundelse fik vi fra retsudvalgets beretning i 2002: ”Det er derfor nødvendigt at få skærpet kravene til forholdene under selve transporten samt at få indført en bedre kontrol af dyretransporterne. Strengere krav under transport skal selvfølgelig først og fremmest sikre dyrenes velfærd under transport, men kravene vil også gøre det mere besværligt og medføre flere omkostninger og derigennem indirekte reducere antallet af dyr, der transporteres langt til slagtning.” Uafgjort EF-domstolens afgørelse vedrørende særreglerne om 20 procent ekstra areal til danske grise falder klart ud til Justitsministeriets fordel. Domstolen konstaterer, at en national regel om, at der ved transporter af mere end otte timers varighed skal være et minimumsareal pr. dyr på mindst 0,50 m2 for svin på 100 kg, er i overensstemmelse med de minimums- og maksimumsnormer, der er fastsat i direktivet. Det man skal hæfte sig ved her er, at retten forholder sig til reglens berettigelse set i forhold til EU-direktivet. I virkeligheden er den vurdering uaktuel, idet direktivet den 5. januar 2007 blev erstattet af en EU-forordning. Formålet med forordninger er netop at harmonisere reglerne mellem landene og komme af med eventuelle forskelle, og derfor er det slet ikke utænkeligt, at sagen ville se anderledes ud, hvis den blev vurderet i forhold til den nuværende retspraksis. Danske Svineproducenter har naturligvis

Kravene til danske svinetransporter er høje. Faktisk for høje.

Tilbage til Vestre Status på retssagen er nu, at vi igen skal mødes med kammeradvokaten i Vestre Landsret. Hvis etagereglerne skal stå ved magt, skal kammeradvokaten overbevise dommerne om, at det ikke påvirker de danske svineproducenters konkurrenceevne, når myndighederne stiller store krav til specialkonstruerede lastbiler med en betydeligt mindre lastkapacitet end alle andre europæiske dyretransporter. Det bliver mildt sagt svært. Til gengæld står spørgsmålet om, hvordan landsretten vil forholde sig til kravet om 20 procent ekstra plads på bilerne, mere åbent. Den dag vi modtog dommen fra EF-domstolen skrev vi i vores pressemeddelelse, at vi var godt tilfredse med afgørelsen. Det er imidlertid ingen hemmelighed, at vi samtidig ærgrer os over, at domstolen så konsekvent har nægtet at forholde sig til spørgsmålene set i lyset af EU’s forordning. Når sagen nu fortsætter i Vestre Landsret, vil vi insistere på, at de danske regler selvfølgelig vejes op imod de gældende EU-regler og ikke ses i forhold til de historiske direktiver, som EF-domstolens dom referer til i sin afgørelse. ■

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

allerede tidligt i sagen bedt EF-domstolen om at forholde sig til reglernes berettigelse i forhold til forordningen, men retten har af ukendte grunde valgt at holde fast i det retsgrundlag som var gældende, dengang sagen blev anlagt. Ligesom i direktivet står der ganske vist i forordningen, at det kan være nødvendigt at øge det krævede minimumsareal under hensyn til svinenes race, størrelse og fysiske tilstand, og det kan også øges med indtil 20 procent på grund af vejrforhold og forsendelsens varighed. Det er imidlertid ikke tilladt at lave en såkaldt bindende fortolkningsregel, hvilket betyder, at man ikke må lave en generel regel med krav om ekstra areal. Hvis man vil øge kravet til arealet, skal det begrundes i hvert enkelt tilfælde efter en konkret vurdering. Vores advokat gjorde dommerne ved EF-domstolen opmærksom på dette forhold, hvortil retsformanden svarede: Jamen, den regel gælder jo kun forordninger. Altså en afvisning af at forholde sig til den gældende retspraksis.

Temperaturmåling på den globale svineproduktion Af Hans Aarestrup

Hvordan er situationen i svineproduktionen hos vore konkurrenter og i nogle af vore nabolande? Først kan man ud fra nedenstående tabeller konstatere, at det heller ikke andre steder på kloden er nogen god forretning at være svineproducent. Der er ikke meget i de to tabeller, som overrasker. Det er nok værd at bemærke, at den hollandske foderomkostning er væsentligt lavere end den vi andre betydende europæiske nationer har. Det skyldes sandsynligvis, at de har en stor andel af alternative fodermidler i deres blandinger og derfor ikke rammes nær så hårdt som de lande der baserer sig næsten udelukkende på kornblandinger. Figur 1

Kilde: Dansk Svineproduktion

De store negative resultater som alle kunne fremvise i 1. kvartal 2008 var selvfølgelig et udslag af det katastrofale bytteforhold, som ramte os alle. SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

Brasilien Brasilien er i modsætning til for år tilbage præget af en stabil økonomi. Deres inflation er på kun 4 %. Brasilien kan producere svinekød billigt. Deres produktionsomkostning er 2-3 kr. lavere end vores. Deres befolkning, som udgør 190 millioner, oplever for tiden, at den stabile økonomi øger deres købekraft. Med stigende købekraft følger større kødforbrug og måske også

et mere varieret kødforbrug. De spiser mest okse- og fjerkrækød, da det er billigst og kun 12 kg svinekød pr. indbygger pr. år. Hvis de kan øge dette forbrug med 3 kg, har de ikke længere noget at eksportere. Der er store muligheder i Brasilien, men når de ikke tør satse hårdere på eksport af svinekød, har det noget at gøre med, at de så mange gange har prøvet at blive lukket ude fra forskellige markeder, så deres priser er styrtdykket. USA USA har for 17. år i træk slået deres egen eksportrekord. Deres samlede eksport er dog kun på 15 % af produktionen. Det er naturligvis ikke vanskeligere at konkurrere, når dollaren er i lav kurs. Produktiviteten er stigende, specielt som følge af brugen af vaccine mod circovirus. I mange besætninger som anvender den har det givet 10 – 15 % flere slagtesvin pr. so. Det betyder også, at man forventer en stigning i produktionen. Økonomien i svineproduktionen i USA er bedre end i EU, men der tabes alligevel penge. Efter kraftige prisstigninger i april og maj er prisen i starten af juni faldet til det laveste niveau i en måned. Canada Regeringen har støttet folk som vil slagte deres søer og lade staldene stå tomme i en årrække. Planen var, at produktionen skal reduceres med 10 % (150.000 søer), men om det holder her vides ikke. Canadierne har et stort problem med, at USA ville til at mærke alt kød som var produceret i USA med ”Born and raised in US”, hvilket ville gøre det sværere at afsætte

smågrise fra Canada i USA. Canada har samme forhold til USA, som vi har til Tyskland, så det vil smadre canadisk svineproduktion totalt, hvis man ikke kan eksportere smågrise. De håber på en løsning, hvor der alternativt kan mærkes ”Born and raised i North America” hvilket vel er at sammenligne med, hvis der i Danmark blev mærket med ”Skandinavisk”. Tyskland Der er i virkeligheden mange små besætninger i Tyskland. I deres statistiker er der endnu flere, fordi de store typisk har

mange momsnumre på den samme bedrift for at få nogle skattefordele. Slagtesvineproducenterne i Tyskland har en OK forretning, da smågrisepriserne er lave, og de får et par kroner mere for kødet end i DK. Soholderne er trængt af lave priser og lav produktivitet. Den bedste femtedel af de tyske producenter har dog produktionsresultater, som ville placere dem i den bedste halvdel, hvis de boede i Danmark. Deres økonomi er bedre nu end vores, og når forholdene igen bliver normale, kan de tjene rigtig gode penge, da de har nem afsætning af smågrise. ➤

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

➤

Svineproduktion i de nye EU-lande

Slovensk familiebrug

Den tyske finanssektor er tilbageholdende med at yde likviditet, selvom de fleste har en lille gældsprocent. Der er også en del ejendomme til salg, og prisen er den halve pr. soplads af, hvad den var for to år siden.

anlæg, hvor alle søerne står i bokse. De kender udmærket reglen om, at de skal være løse men forventer ingen kontrol. Til gengæld fortalte han, er det er en risiko at løbe, for hvis der bliver fokus på det, og man begynder at kontrollere, er han sikker på, at myndighederne ikke ryster på hånden for at lukke et anlæg.

Holland I Holland er produktionen relativt konstant, da man jo har sit kvotesystem. Kvoterne, som nu kan veksles fra slagtesvin til søer og omvendt, betyder, at der rent faktisk laves en hel del aftaler og handler, hvor mindre besætninger sælger eller binder sig til at sælge deres produktionsrettigheder til andre i løbet af den nærmeste fremtid. Hvis man f.eks. har 1000 søer men har planer om at udvide til 1500, så køber man en anden gård med 500 søer og aftaler, at ejeren passer bedriften videre indtil man selv er klar med godkendelser og bygninger etc. Den hollandske slagtesvineproduktion er steget en smule. Deres priser ligger stabilt 3 cent under tyskernes, og VION som jo er hollandsk, men som også er store i Tyskland, lover hele tiden, at nu varer det ikke længe før priserne er ens. De lavere smågrisepriser i Holland gør dog, at der har været forretning i at lave slagtesvin.

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

Spanien En hollandsk bekendt har et par tusind søer i Spanien. Han fortalte mig, hvad man også kan læse ud af tabellerne, at det er lidt bedre at have svin i Spanien end i Holland. Alligevel har Spanierne sat 10 % eller ca. 200.000 søer ud. Han fortalte også, at hans nabo lige havde bygget et nyt stort

England I England er de meget under pres (se eventuelt også artiklen om EPP kongressen i Norwich). Svineproduktionen falder, og der er

Spansk drægtighedsstald

Tabel 1. Udviklingen i prisen på slagtesvinefoder fra 2006 og prisen i februar 2008. Kr. pr. kg slagtesvinefoder. Kilde: Dansk Svineproduktion

Gns. 2006 Primo 2008 Prisstigning i pct.

Brasil 0,95 1,43 50

Can. 0,98 1,43 46

DK 1,19 2,1 76

F 1,14 2,09 82

D 1,11 2,03 83

UK 1,31 2,08 59

NL 1,24 1,92 55

ESP 1,47 2,07 41

S 1,11 1,84 65

USA 0,95 1,33 40

Østeuropa Foreløbig falder produktionen i Østeuropa, og den frygt man på et tidspunkt fornemmede for, om de ville blive en trussel for os har vist sig ubegrundet. Tværtimod vil de i lang tid fremover importere fra os. I flere af de nye EU-lande er der muligheder for at etablere svineproduktion, og der er rimeligt ordnede juridiske forhold. Forskellen på succes og fiasko er i vid udstrækning om, hvorvidt man kan få god og stabil management tilknyttet projektet. Længere østpå er der gode muligheder for enten at blive rig eller fattig, og gør man det stort nok, er man også sikker på, at det kommer til at gå hurtigt. Det er ikke i de lande, man skal øve sig på at drive virksomhed på afstand, selvom deres afregning i store perioder er endog meget god. ■

Storsti i Tyskland

Udendørsgrise i England

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

en stigende andel af udendørssvin. De er der af to grunde, dels har de massiv politisk rygvind, så de stort set kører helt på frihjul rent miljømæssigt, og dels er mange af dem knyttet til firmaer, som overtager den økonomiske risiko, da de aflønner med et fast beløb pr. gris uanset notering. Den engelske svineproduktion er i grove træk kun én tredjedel af, hvad den en gang var og bærer præg af, at det længe har været en branche i opløsning. De som ikke er stoppet pga. svinepest og mund og klovesyge bliver sandsynligvis kvalt i regeringens strategi om, at det bedste for dem vil være at producere velfærdsgrise. Hvis ikke der sker en mindre revolution, vil der tilbage i England om fem år kun være dem, som har en firmasponsor, eller dem som har haft held til at finde en niche, eventuelt med en gårdbutik.

Driftsanalyse 2007 Af Henrik Ifversen, Revision Limfjord

Driftsanalysen 2007 for de store smågriseproducenter viser en pæn stigning i effektiviteten. Hvis fremgangen fra 2005 til 2007 sammenlignes med fremgangen for ”Bedste 25 %” for perioden 2004 til 2006 (2007-tallene foreligger endnu ikke), opnår min analysegruppe samme fremgang i effektiviteten som ”Bedste 25 %”. Analysegruppen ligger 1,5 gris/årsso under ”Bedste 25 %”, og det er naturligvis altid nemmere at øge effektiviteten fra et lavere niveau, men det er tilfredsstillende, at analysegruppen følger ”Bedste 25 %”. For slagtesvinene er den daglige tilvækst øget til over ”Bedste 25 %”, og dødeligheden reduceret til niveau med ”Bedste 25%”. Et absolut tilfredsstillende resultat for analysegruppen.

Smågrise: Producerede grise pr. årsso, 30 kg. Kuld/årsso Spildfoderdage/kuld Levendefødte/kuld Fravænnede/kuld Alder ved fravænning Vægt ved fravænning Vægt pr. produceret gris Daglig tilvækst efter fravænning Døde efter fravænning i % Døde indtil fravænning i % Slagtesvin: FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst Vægt ved indsættelse Gns. slagtevægt Gns. kødprocent Døde og kasserede

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

2007 2006 2005 26,3 2,31 13,9 13,7 11,8 28 6,8 33,3 455 3,1 14,0

25,4 2,28 15 13,4 11,4 29 7,2 31,4 438 2,8 14,6

24,9 2,28 14 13,2 11,2 29 7,3 30,0 422 3,8 14,9

2,8 2,8 2,8 919 899 838 33,3 31,0 31,0 83,4 81,3 79,4 60,0 60,2 60,4 3,5 4,0 5,5

I dækningsbidragsanalysen pr. årsso afregnes smågrise som overføres til slagtesvineproduktionen til samme pris som de solgte smågrise. Alle vraggrise bliver således afregnet soholdet til fuld pris. De sidste par år er foderomkostningen for slagtesvin beregnet ud fra bedriftens E-kontrol, og der er indføjet en ekstra linie, som viser hvor meget foderomkostningen/årsso bliver påvirket, hvis foderomkostningen/slagtesvin ændres med 10 kr. Endvidere er indføjet en linie med kr./tdr. intern kornoverførsel. For den talmæssige analyses vedkommende retter fokus sig jo nok mod foderomkostningerne. Efter en stigning på ”kun” cirka 5 % fra 2005 til 2006 er der sket store stigninger på cirka 20 %

fra 2006 til 2007, og det nye niveau har kun haft virkning på de sidste fire måneder af 2007. Lønningerne stiger 12 % efter et par år på uændret niveau. Forklaringen må vel være det pressede arbejdsmarked. I øvrigt kan man godt undre sig over de officielle tal for lønudviklingen, som har ligget på 3-4 % i 2005 – 2007, og først nu registreres en lønudvikling på cirka 5 % i 2008. De officielle tal passer overhovedet ikke med den udvikling, jeg ser i min dagligdag. Her i det nordvestjyske har lønudviklingen inden for håndværk og landbrug ligget væsentligt over den officielle udvikling, og det er min fornemmelse, at lønpresset har toppet. Bruttoomsætningen i marken er øget markant på grund af de stigende afgrødepriser. Både dækningsbidrag I og dækningsbidrag II er forbedret tilsvarende. Et meget fint resultat, - dog ser det ud til, at der bliver gjort indhug i det i 2008. Den gennemsnitlige rente er steget i overensstemmelse med markedsudviklingen, men ligger fortsat på et lavt niveau. Stigende foder, stigende lønninger og stigende renter har resulteret i, at nulpunktet er øget med kr. 1,34 til kr. 9,12 eksklusiv restbetaling. Analysegruppens gennemsnitlige resultat er faldet med kr. 2.450.000 til kr. -113.000. Konsolideringen blev kr. - 411.000 – et fald på kr. 1.220.000 i forhold til 2006. Egenkapitalen udgjorde i gennemsnit 34 millioner kr. pr. bedrift. Alt i alt utilfredsstillende resultater, men givetvis væsentligt bedre end gennemsnittet i landet. Desværre er der heller ikke meget positivt i vente for 2008. Med udgangspunkt i foderpriserne i foråret 2008 medfører dette alene en forøgelse af nulpunktet i 2008 på 1,50 kr. Dertil kommer stigende udgifter i markdriften og endelig renteudviklingen, som i hvert fald indtil nu er steget til en F1-rente på over 5 % p.a. Næsten alle betingelser for rentefald er opfyldt med stærkt faldende vækst både i USA og Europa, men subprime-krisen og stærkt stigende råvarepriser har foreløbig dikteret en anden dagsorden. Teoribogen siger, at faldende vækst giver faldende efterspørgsel, som giver faldende priser (råvarepriser), og så kommer rentefaldet, som forhåbentlig er begyndt sidst i 2008. Men det kan ikke redde 2008-resultatet. Beskrivelse af analysemodellen Skemaet viser dels gennemsnittet for de analyserede bedrifter, dels en konstrueret superbedrift, hvor jeg for hver enkelt omkostningsart har anført gennemsnittet for de tre bedste bedrifter. Når der under superbedriften er anført foderomkostninger pr. årsso på kr. 3.830 og en dyrlægeudgift på kr. 348 pr. årsso, så er det altså ikke nødvendigvis de samme tre bedrifter, som indgår, men derimod de tre bedrifter, som har vist det bedste resultat på netop dette ene punkt i analysen.

24 stk. 30 kg.´s grise = 45 stk. slagtesvin = 1 ha i omdrift =

1 enhed 1 enhed 1 enhed

Herefter divideres antallet af enheder med lønomkostningen. Modellen giver en gennemsnitlig lønomkostning pr. produceret

slagtesvin fra 0 til 100 kg. på kr. 78 og en lønomkostning på kr. 1.080 pr. ha. Indehaverens indsats I mindre produktioner skal man være opmærksom på, at indehaverens indsats på bedriften udgør en væsentlig større andel af arbejdet på bedriften, og disse bedrifter skal forvente en væsentlig lavere lønomkostning pr. enhed – ofte under det halve for bedrifter med 300-400 årssøer. Superbedriftens maskininvesteringer og omkostninger i marken bør ikke tillægges for stor betydning. Der er jo en betydelig sammenhæng mellem for eksempel omfanget af investeringer og udgifter til maskinstation. ■

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

Forudsætninger Udgiften til lønninger er baseret på de faktiske udgiftsførte lønninger i driftsregnskaberne, og fordelingen er foretaget ud fra en absolut hjemmelavet fordelingsnøgle, som imidlertid har vist sig at være i ret god overensstemmelse med andet tilgængeligt kildemateriale. Bedriften opløses i ”enheder” efter følgende fordelingsnøgle:

PIGTRADER.DK - gratis grisehandel på Internettet På hjemmesiden www.pigtrader.dk handles der smågrise direkte fra landmand til landmand. Tilmelding er gratis og åben for alle.

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Ammoniakreduktion

Landbrugscentre Landbrugscentre

Totalleverandør til svineproducenter Staldindretninger Tørfodring Vådfodring

www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

Inventar Transponder Ventilation

ACO Funki A/S Tel.: 97119600

www.acofunki.dk

Funki_Ad_3.indd 1

www.grene-agro.dk V I L O F A R M

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 19.02.2008 11:50:56

Tel. 96 80 85 00

www.skiold.com www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

Specialister i miljøgodkendelse af husdyrbrug Hurtig opstart og hurtig afslutning Tlf. 70 27 07 45 - Web: www.natureconsult.dk - e-mail: info@natureconsult.dk

Tel 99 89 88 87

Pigtrader.dk er en interaktiv opslagstavle, som automatisk holder sig opdateret med produktionsdata og sundhedsoplysninger pĂĽ alle tilmeldte ejendomme via CHR-registret og SPF-SuS. Logger du sig pĂĽ og leder efter grise til salg, kan du lynhurtigt tjekke, hvilken ejendom et lĂŚs grise kommer fra, hvilken produktion der er pĂĽ ejendommen og besĂŚtningens sundhedsstatus. Er det derimod en aftager du sĂ¸ger, giver systemet optimale betingelser for at lede blandt kĂ¸bere, der matcher din egen sundhedsstatus og produktion. FormĂĽlet med Pigtrader.dk er at sikre optimale markedsvilkĂĽr for bĂĽde kĂ¸bere og sĂŚlgere af smĂĽgrise. NĂĽr du handler direkte

fra landmand til landmand, er du sikker pĂĽ at undgĂĽ fordyrende mellemled og handler altid til aktuel markedspris. Brug websiden - den er lavet til dig! Hvis du har problemer med at bruge Pigtrader.dk, sĂĽ kontakt sekretariatet pĂĽ info@danskesvineproducenter.dk eller tlf. 70 25 80 70 Danske Svineproducenter har i samarbejde med Maskinbladet taget initiativ til websiden. Maskinbladet stĂĽr for den tekniske udvikling.

www.jydenbur.dk Âˇ jydenbur@jydenbur.dk

Tel. 97 88 53 00

www.loekkes.dk

Se www.bopil.dk ďż˝ďż˝ďż˝ ďż˝ďż˝ďż˝ ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ ďż˝ ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝

www.graakjaer.dk

TrovĂŚrdig ekspertise â&#x20AC;&#x201C; i totalentreprise!

Tlf.: +45 74 40Tel. 707025 www.nykredit.dk 10 31 10

FoderlĂ¸sninger med kvalitetsfoder

41' 4FMTLBCFU XXX TQG EL

Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk

HĂ¸jrisallĂŠ 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

tlf. 70 22 43 33

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

SVINEPRODUCENTEN 3 â&#x20AC;˘ 2008

nykredit.dk/erhverv

Hvad er BAT og hvad er skidt?

Af Anders Nørgaard

BAT er et bredt begreb, der omfatter alle anvendte teknologier fra foder til mark inklusiv miljøteknologi. Foto: Brian N. Fisker

I Danmark er kommunerne blevet pålagt at vurdere, om en ansøger til en udvidelse af et husdyrbrug anvender den bedste tilgængelige teknik, også kaldet BAT-teknologi (Best Available Technology). Ifølge Miljøstyrelsen bør kommunen i alle tilfælde stille krav om, at emissionen fra et staldanlæg er på samme niveau som ”den bedste tilgængelige teknik”, også selvom den teknik der er valgt til i en ansøgning overholder husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau, og listen med BAT-teknologier er kort og forældet. Kommunens vurdering skal ske ud fra seks punkter. Management, foder, staldindretning, forbrug af vand og energi, opbevaring/behandling og udbringning af husdyrgødning. Og BAT er altså ikke kun et spørgsmål om at reducere ammoniak og lugt, men ligeså meget et spørgsmål om at tænke på energiforbrug, fodringstiltag, staldindretning osv. Teknik skal derfor forstås bredt, men det er vigtigt at ”tilgængeligt” ikke forveksles med ”at være til stede”, men derimod tolkes efter hensigten. Nemlig ud fra miljøgevinst og økonomiske betragtninger.

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

Hvem kan blive afkrævet brug af BAT? Når kommunen skal vurdere, om der skal stilles krav om anvendelse af BAT, sker vurderingen ud fra, om der er tale om et §10, §11 eller §12 husdyrbrug. Kort fortalt omhandler §10 i husdyrloven tilladelser til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 15 DE op til 75 DE. §11 er tilladelser til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 75 DE til 250 DE, som ikke er omfattet af §12. §12 omfatter husdyrbrug for mere end 250 DE. (lov 1572 af 20. december 2006). Ved §10 ansøgninger stilles der ikke krav om BAT. §11 og

§12 udløser et krav om anvendelse af BAT. Og især §12 ansøgninger skal indeholde en systematisk gennemgang af, om de valgte teknologier lever op til BAT-niveauet. Det betyder også, at kommunerne skal ”dømme” en ansøgning indsendt i 2008 for ikke fyldestgørende, hvis de mener, der mangler at blive taget tilstrækkelig stilling til BAT. Frem til 2008 skulle de blot bede om yderligere oplysninger, fordi der i starten var meget tvivl hos kommuner m.v. om, hvornår en sag var fyldestgørende. Men der er tilsyneladende stadigvæk tvivl, og hele BAT-systemet er under revidering i Miljøstyrelsen. De forventer at have gennemgået eksisterende BAT-blade og fået alle nye teknologier med til efteråret. Krav om anvendelse af BAT kunne godt se ud som om, det har været brugt til at forsinke eller helt stoppe et projekt. Ikke fordi der nødvendigvis bliver stillet urimelige krav, men mange konsulenter har simpelthen ikke haft mulighed for at vide, hvor omfattende en ansøgning skulle være for at kommunen ifølge Miljøklagenævnet har kunnet bedømme den som fyldestgørende. Derfor har kommunen afvist sagen, og konsulenter, betalt af landmanden, er sendt på overarbejde for at beskrive alle mulige og umulige BAT teknikker samt hvorfor man har valgt den ene og ikke den anden. Miljøklagenævnet er i flere tilfælde gået ind og påklaget en sag, men uden at forholde sig til fakta. I tilfældet fra Sunds, som har været optalt af andre medier, er årsagen til at denne sag overhovedet bliver påklaget, ifølge konsulenten, at man vedhæftede hele den gamle (og ikke godkendte sag) til den nye ansøgning efter de nye regler. Problemet er, at i den gamle ansøgning havde man planlagt, at der skulle luftrenser på, men efter de nye regler var det ikke nødvendigt, og man valgte derimod gyllekøling.

Proportionalitet Når der diskuteres BAT, så er hele spørgsmålet omkring proportionalitet også til diskussion. Der skal tages stilling til, om der er proportionalitet mellem miljøeffekten og omkostningerne i et krav om BAT. Her mener Naturklagenævnet, at spørgsmålet om økonomien skal vurderes ud fra, hvad et erhverv kan bære og ikke den enkelte landmands situation. Omkostningerne skal vurderes ud fra, hvad der er almindeligt opnåeligt i et erhverv. Miljøstyrelsen siger, at der naturligvis skal tages hensyn til størrelsen af ansøger bedrift. For alt efter, om der er tale om en §11 eller en §12, så er tilbagebetalingstiden for en teknologi forskellig alt efter, om man har over 400 DE eller under 100 DE. Det mangler at blive klarlagt, hvad det er, investeringen i for eksempel luftrensning skal måles op imod. Skal det være den samlede produktion efter en udvidelse, eller er det kun er selve udvidelsen, der skal kunne betale luftrenseren? En ny stald plejer at skulle ”betales” af de ekstra dyr, der produceres i den. Hvad siger din konsulent? Miljøkonsulenterne rundt om i landet arbejder på at lave deres egne lister, så de nemt kan beskrive de mulige BAT-teknikker for landmanden og ikke mindst have noget på skrift, som de kan vedlægge ansøgningen. Specielt til en beskrivelse af de teknikker der ikke vælges, så hver enkelt landmand ikke skal betale for, at konsulenten skal beskrive det hver gang. Der er også siden de første sager begyndte at komme gennem Miljøklagenævnet blevet lavet flere dokumenter på Landbrugets Rådgivningscenter, som skal hjælpe konsulenten til en forhåbentlig korrekt og fyldestgørende sagsbehandling. Lige nu handler det om at finde et dokumentationsniveau

BAT er et EU-krav (IPPC direktiv 96/61/EC), men ifølge en rapport fra 2003 er det meget få af de europæiske svineproducenter, som blev berørt af kravet i henhold til anvendelse af BAT. Direktivet gælder nemlig kun for enheder med 2000 stipladser til svin over 30 kg., eller 750 stipladser til søer.

FAKTA

Efter de nye regler lever besætningen fuldt ud op til miljøkravet, hvis der blev etableret gyllekøling. Men Miljøklagenævnet ser, at luftrenseren er ”taget væk” og siger, at så må det kunne gøres bedre end beskrevet i den nye ansøgning og kræver derfor luftrensning indført igen. Sagen er ikke særlig god som reference, men alligevel nævnt en del rundt omkring. Den er nemlig indsendt før der var nogen, der viste hvor meget der skulle beskrives mht. de forskellige teknikker. I sidste ende kræver denne sag måske kun en ny ansøgning, hvor alt det gamle er glemt.

som passer alle. Ikke mindst landmanden, som jo skal betale konsulenten for at beskrive en masse teknikker inklusiv fra- og tilvalg. Spørger man konsulenterne rundt om i Danmark, så er meldingen, at de nok skal finde en vej ud af de krav, kommunerne kan stille med hensyn til BAT. De er faktisk lavet så alle i EU burde kunne leve op til dem. Og så snart de har noget standardmateriale, som de kan gennemgå med landmanden, er der ingen, der falder for manglende beskrivelse af BAT. Grundlæggende bygger BAT jo også på nogle fælles EU-krav, hvor alle i EU (i hvert fald dem over 2000 stipladser) skal gøre, hvad der er teknisk og økonomisk muligt for at tænke miljøet ind i husdyrproduktionen. Som det kan ses i boksen herover, så er det meget få europæiske svineproducenter der rammes, netop fordi det kun gælder for 2000 stipladser. Andre forhindringer Det er dog muligt, at der kommer flere sager, hvor Miljøklagenævnet vil stille sig i vejen, og hvor de på baggrund af meget små ændringer i miljøpåvirkningen vil forsøge at stoppe et projekt. Ifølge DSP er det for eksempel meget begrænset, hvad der kan måles af ammoniak i omgivelserne, hvis man måler blot 3 400 meter væk fra en stald. Miljøklagenævnet har dog en anden opfattelse, og derfor er der selvfølgelig basis for, at en sag skal prøves og dermed blive trukket gennem en lang sagsbehandling. Vi skal med andre ord holde lidt øje med, hvad det er for nogle afgørelser, der kommer, så vi kan få fastlagt et bagatelniveau for, hvornår der kan stilles krav om yderlig reduktion, som måske ikke engang kan opnås ved selv den dyreste teknik. Der er behov for en central udmelding, så det ikke er pålagt den enkelte kommune at sætte deres eget niveau. Et væsentligt formål med hele den nye godkendelsesordning var at skabe ensartethed i afgørelserne, så det var muligt selv at have en idé om, hvorvidt et udvidelsesprojekt kunne godkendes.

Eksempel på BAT i drægtighedsstalden

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

”Et lille BAT-fif” En ting man selv allerede nu kan være opmærksom på og bør inddrage sin konsulent i, er hvordan ”frivillige” tiltag bliver medtaget i en ansøgning. Vælger man en teknik, som mere end rigeligt lever op til et BAT-krav, er det vigtigt, at det der ligger over BAT-kravet, indskrives i ansøgningen som frivillig indført teknik. Hvis ikke det fremgår, så vil den ekstra miljøgevinst der tilføres ud over BAT-kravet blive betragtet som om det er for at leve op til kravet, og derfor være udgangspunkt for en senere ansøgning. Herved straffes man som landmand for at være lidt på forkant. Men det er der vel ikke noget nyt i? ■

EPP i England Kommentar af Søren Schovsbo

hylderne, så her virker strategien tilsyneladende. I Tesco ligger det danske kød side om side med hollandsk svinekød. Det hollandske Vion er i færd med at overtage det andet store engelske slagteri Grampian, så vi skal nok ikke forvente mindre konkurrence fra den side.

No good, no good. Sådan opsummerede min tjekkiske bordherre søndag aften sin oplevelse af engelsk svineproduktion efter fire dages oplevelser og indlæg. Jeg er meget tilbøjelig til at give ham ret. Problemet er i mine øjne det samme som i Sverige, nemlig at producenterne har rettet produktionen ind efter ønsker fra dyrevelfærdsorganisationer og ikke efter en egentlig efterspørgsel blandt forbrugerne. Vi besøgte flere forskellige supermarkeder derovre, og der var rig lejlighed til at fylde kurven med både dansk, svensk, tysk og måske især hollandsk svinekød, hvilket det også så ud til, at mange gjorde. Faktisk var dansk og hollandsk svinekød ligefrem slagtilbud i det ene supermarked, hvilket selvfølgelig kun gjorde det nemmere at få øje på for forbrugerne.

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

Englænderne har knap 400.000 søer. 40 % går udendørs, hvilket vil sige cirka 160.000 og DC ejer 30.000 af disse søer. Fidusen er angiveligt, at frilandssøerne giver adgang til attraktive supermarkedskæder som for eksempel Waitrose. Men da Waitrose ifølge en oplægsholder på konferencen kun sælger frilandskød, er det nok ikke der, vi skal forvente at få afsat særligt meget dansk kød. DC’s frilandskød bliver også markedsført i Tesco, hvor konventionelt dansk svinekød også har fået plads på

Nogle af de engelske svineproducenter kan hente en ekstra gevinst ved selv at markedsføre deres kød eller afsætte kød via gårdbutikker, men generelt skal frilandsproducenterne ikke forvente en væsentligt højere afregning end indendørsproducenterne. Det var meldingen fra en engelsk forsker, jeg spiste morgenmad med. Med den melding in mente er det svært at se lyst på fremtiden for de engelske svineproducenter. Myndighederne derovre har ganske vist givet udendørsproducenterne en håndsrækning ved at tillade mere end dobbelt så mange grise pr. arealenhed end i resten af EU - 30 søer pr. ha, også selvom man ligger midt i et kvælstoffølsomt område (mærkeligt at det overhovedet kan lade sig gøre i forhold til de fælles regler), men fordelen opvejer slet ikke ulemperne, der blandt andet er et enormt behov for halm. Som jeg forstod det skulle en landmand med 600 udendørssøer og 2880 slagtesvinepladser indendørs bruge halm fra 450 ha jord. Uanset hvad, så var det i hvert fald utroligt dyrt både at købe og sprede al denne halm. Gennemsnitsproducenten slagter 21 grise pr. årsso. Vi besøgte en producent med 1200 søer på friland, hvilket vist var en meget almindelig besætningsstørrelse. Han fodrede søerne tre gange dagligt. Trods regnen så det vældigt hyggeligt og naturligt ud, men også enormt besværligt. Søerne gik på marken i to år, og der gik fire år fra grisene forlod marken til der igen kom grise på marken, men det var faktisk ikke noget lovkrav, at man skulle flytte rundt på sine grise. Landmanden havde 20 miles med elektrisk hegn for at holde styr på søerne. Han brugte 1,4-1,5

tons foder/år/so, hvilket blev givet i form af piller på størrelse med en tommelfinger. 1 mand kunne passe 250 søer til fravænning. Landmanden havde store problemer med ræve, der gjorde søerne aggressive. Da vi havde besøgt marken med søer kørte vi videre til landmandens mark med slagtesvin. Han kunne have 200-240 slagtesvin pr. ha. Dødeligheden lå på 4 % fra fravænning til slagtning. Man hører meget undervejs i løbet af sådan en kongres, blandt andet snakkede jeg med en hollænder der fortalte, at metoden til CO2-bedøvelse slet ikke var parat, og at kravet om bedøvelse kom til at omfatte alle hollandske producenter. Jeg snakkede også med en polsk repræsentant, som fortalte at 10 % af stemmerne i Polen kom direkte fra landbruget, hvilket gjorde politikerne relativt lydhøre - men det har altså ikke kunnet rette op på stor tilbagegang i produktionen.

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

Til næste år finder EPP-kongressen sted i Østrig, og som en af de østrigske landmænd sagde til mig, glædede han sig til at vise mig, hvordan en hel familie sagtens kunne leve af 60 søer. Mindst ligeså spændende bliver det at se, om han overhovedet er i live om et år.

Nyt fra Dansk Svineproduktion Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Loftet på 500 dyreenheder er væk Nu er den nye bekendtgørelse kommet, som fjerner loftet på 500 dyreenheder på besætningsniveau. Da den tidligere bestemmelse primært var veterinært begrundet, har Fødevarestyrelsen ønsket øget vægt på smittebeskyttelsesplaner for fremtidens store svinebesætninger. I forbindelse med godkendelsesprocedurerne skal der laves en smittebeskyttelsesplan, der skal godkendes af Fødevareregionen. Dansk Svineproduktion er ved at udarbejde en skabelon, den enkelte svineproducent kan tage udgangspunkt i sammen med sin dyrlæge. Med hensyn til loftet på 750 dyreenheder for bedrifter arbejder Dansk Svineproduktion fortsat på at få det hævet til 950 dyreenheder. Forhåbentlig kommer bekendtgørelsen inde længe og uden alt for mange ekstra krav til dyrevælfærden. Miljøgodkendelse og sagsbehandlingstid i kommunerne I 2007 er indsendt knapt 2.000 ansøgninger til kommunerne om miljøgodkendelse. Samtidig kan vi konstatere, at mange kommuner siden januar 2007 kun har formået at afgøre 1-2 sager her i juni 2008. Vedlagt er en stikprøveopgørelse af fremdrift i 15 kommuners sagsbehandling. Sagsbehandling af miljøgodkendelse • 1. april 2008 havde kommunerne afgjort ca. 25 pct. af ansøgningerne • I gruppen af sager for husdyrbrug under 75 DE var 46 procent afgjort • I gruppen af sager for husdyrbrug over 75 DE var 17 procent afgjort

Slagtesvin • I alt er der ansøgt om en udvidelse på ca. 6,7 procent af produktionen (43.904 DE) • Antal producerede slagtesvin forventes i 2008 at falde 5,4 procent (fra 22,3 mio. i 2007 til 21,1 mio. producerede slagtesvin i 2008) Sohold • I alt er der ansøgt om en udvidelse på ca. 8,9 procent af produktionen (22.524 DE) Smågrise • I alt er der ansøgt om en udvidelse på ca. 9,6 procent af produktionen (14.421 DE) • Antal eksporterede smågrise forventes at stige 17 procent (fra 3,8 mio. i 2007 til 4,5 mio. i 2008) På den korte bane er trenden således en faldende produktion af slagtesvin i Danmark, mens eksporten af smågrise er stigende. Det er en udvikling, som på langt sigt er uholdbar.

Ophørt produktion Landbrugets strukturudvikling kører i højeste gear med færre og færre husdyrejendomme. For eksempel viste svinetællingen pr. april 2008 et fald på 10 procent i svinebestanden sammenlignet med for et år siden. Den samlede produktion forventes dermed i 2008 at falde 2,3 procent (26,3 mio. i 2007 til 25,7 mio. i 2008)

Materiale om transportegnethed Der er fortsat fokus på transportegnethed af dyr. DSP udarbejder i denne forbindelse folier, der i tekst og billeder viser eksempler på grise, der er hhv. transportegnede, betinget transportegnede og ikke transportegnede. Materialet er udarbejdet i sparring med Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold og er endvidere behandlet i en arbejdsgruppe af repræsentanter fra slagteri- og transportbranchen. Det seneste folie omhandler grise med halebid. Foliet kan ses på dansk, russisk og engelsk i Fagmagasinet SVINs juni-nummer og kan endvidere downloades fra infosvin sammen med øvrige folier om transportegnethed.

Det er i overvejende grad ejendomme med slagtesvinehold, som ophører med at have husdyr. En optælling viser, at for hver dyre-

Solivskampagnen Alle soholdere i Danmark har fået et fælles brev fra DAKA og

Sagsbehandlingstid: • 9 kommuner: Op til 6 måneders sagsbehandlingstid • 30 kommuner: 6-12 måneders sagsbehandlingstid • 22 kommuner: Over 12 måneders sagsbehandlingstid • 26 kommuner: Uoplyst:

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

enhed inden for sohold som er ophørt, er der ophørt 6 dyreenhed inden for slagtesvinehold. Ved en lineær udvikling ville forholdet være 1 dyreenhed sohold og 2 dyreenheder slagtesvinehold. Det kan ikke være rigtigt, at et helt erhverv skal sættes i stå med en forventet sagsbehandlingstid på 1-2 år eller mere, før man kan få sin miljøgodkendelse. Nu rammer det også landbrugets følgeindustri, hvilket blev tydeliggjort med Danish Crowns udmelding først i juni om at fyre 900 slagteriarbejdere. Trenden i ophørt produktion skal ses i forhold til vedlagte udvikling i antal ansøgt dyreenheder for 2007.

Dansk Svineproduktion med en opfordring til at gøre en ekstra indsats for at få bragt sodødeligheden ned. For den enkelte svineproducent er der god økonomi i at få sænket dødeligheden, og både svineproduktionskonsulenter og dyrlæger er klædt på til at hjælpe med at løfte opgaven.

Her i 2008 skulle vi gerne gå fra en situation med en stadigt stigende dødelighed til minimum en stabilisering af situationen. Læs mere på www.soliv.dk ■

Forventninger til økonomien i svineproduktionen i 2009 Af Finn Kaltoft Udesen, Dansk Svineproduktion, og Karsten Flemin, Danish Meat Association

De store tab svineproducenterne i EU havde i 2007 og forventer i 2008 vil efter alt at dømme medføre et fald i svineproduktionen på 3-4 procent. Det vil give anledning til en betydelig stigning i afregningspriserne. 2007 blev et økonomisk dårligere år end forventet for svineproducenterne. Årsagen var især de kraftigt forøgede foderpriser, som for alvor satte kursen mod skyerne i august/september. Den pludselige forøgelse af foderpriserne havde den negativ afledte effekt, at priserne på smågrise faldt betydeligt. Det betød, at det især blev smågriseproducenterne, der blev påvirket af udviklingen i efteråret. Samtidig blev afregningsprisen lidt lavere end forventet. I 2008 er de høje foderpriser forsat, men der sker nu en tilpasning af afregningsprisen, så der forventes overskud på svineproduktionen i det sidste kvartal af 2008. Denne positive udvikling forventes at fortsætte ind i 2009 således at der opnås et betydeligt overskud på 50-150 kr. pr gris i en integreret besætning.

fra 50-150 kr. helt afhængig af om foderprisen bliver højere eller lavere end forventet. På kort sigt er der stor usikkerhed omkring foderpriserne der fluktuerer mere end nogensinde fordi især kornlagerne er meget lave og råvarepriserne derfor udsættes for prispres. For de svineproducenter der ikke avler eget korn eller skal købe korn til at dække det manglende behov anbefales det at følge markedet meget nøje og kraftigt overveje om og hvornår der skal ske en afdækning af kornprisen. På basis af disse overvejelser er der i tabel 1. givet et bud på priser og rentabiliteten i svineproduktionen for 2009. Det skal understreges at rentabilitet ikke er det samme som det regnskabsmæssige resultat idet konjunkturreguleringer ikke er inddraget ligesom at markbruget er holdt udenfor beregningerne.

Figur 1. Rentabiliteten i svineproduktionen

Rentabiliteten i 2009 bliver god Vurderet ud fra rentabilitetskurven så burde rentabiliteten i 2009 udvise et positivt resultat på omkring 100 kr. pr gris fra fødsel til slagtning. I 2009 må det nok forventes, at rentabiliteten vil variere

Konsekvenser ved ændringer i forudsætninger Hvis afregningsprisen ændres med 1 kr. ændres 7-kg smågriseprisen med 27 kr. og 30 kg smågriseprisen med 42 kr. Hvis foderprisen ændres med 10 øre pr FEsv så ændres 7-kg smågriseprisen med 5,50 kr. og 30-kg smågriseprisen ændres med 6,50 kr. ■

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

Tabel 1. Forudsætninger og rentabilitet for 2009 Forventning Interval Afregningspris pr kg. 13,00 12,00-14,00 Sofoder, pr FEso 1,70 1,55-1,85 Smågrise, pr, FEsv 2,15 2,00-2,30 Slagtesvinefoder, pr FEsv 1,65 1,50-1,80 7- kg smågrisepris 280 265-295 30- kg smågrisepris 463 440-485 Rentabilitet: Integreret besætning 90 45-135 Salg af 7 kg grise 30 15-45 Salg af 30 kg grise 45 23-47 Slagtesvineproduktion 42 21-63

Nu skal det være – IIII Af Søren Schovsbo

For godt syv måneder siden søgte Henrik Larsen om udvidelse af sin bedrift i Nordsjælland. Status på projektet er, at første offentlighedsfase er ovre, og de indkomne indsigelser er under behandling. Svineproducenten tog derfor til Gribskov Kommune for at høre, hvordan sagsbehandlingen skred frem i den aktuelle sag. Besøget gav både håb om kortere sagsbehandlingstider, men også indsigt i, hvorfor man risikerer, at det tager meget lang tid at få afgjort nogle sager. Kort fortalt handler problematikken om, at Miljøstyrelsens højtprofilerede IT-system www.husdyrgodkendelse.dk ifølge de kommunale sagsbehandlere ikke kan stå alene. De hundredvis af regler, som regulerer godkendelse af et husdyrbrug, skal stadig i vidt omfang kontrolleres parallelt med indtastning i IT-systemet, og det tager tid. Systemet vil dog alt andet lige stadig kunne spare vigtig tid, idet det nu er landmand selv og hans rådgivere, der selv taster alle data direkte ind i godkendelsessystemet. Tidligere lå denne omfangsrige opgave ved kommunen, og den nye fremgangsmåde vil alt andet lige give kortere sagsbehandlingstider. Til gengæld stilles der store krav til rådgivningsbranchen om fra starten at få belyst sagerne så detaljeret, at de kommunale sagsbehandlere umiddelbart kan vurdere ansøgningerne. Der kan med andre ord forventes kortere, men dyrere sagsbehandling for landmanden. Din opgave På rådhuset i Gribskov Kommune arbejder miljøsagsbehandler Lise Groth. Hun har ansvaret for Henrik Larsens ansøgning om miljøgodkendelse, men da vi spørger til status på sagen, må hun umiddelbart være os svar skyldig. Ansøgningen og de 12 indsigelser, som kommunen fik tilsendt efter første offentlighedsfase, fylder nemlig ikke meget på sagsbehandlerens skrivebord. Da fristen for at gøre indsigelse mod projektet udløb midt i marts, sendte sagsbehandleren alle papirerne videre til landmandens egen rådgiver, der i dette tilfælde er Nature Consult. Det er nu op til Henrik Larsens egne rådgivere at give første bud på et udkast til miljøgodkendelse og sørge for, at sagsbehandlingstiden ikke kommer til at tage unødvendigt lang tid. - Jeg fandt ud af, at man i andre kommuner stiller større krav

til at få sagerne ordentligt belyst fra landmandens egen side. Det er landmanden og hans rådgivere, der skal kortlægge fordele og ulemper og dokumentere, at projektet kan lade sig gøre, uden at der er nogen eller noget, der lider overlast, siger Lise Groth. Med sig har hun en kæmpe stak papir, som viser sig at være alle de love og regler, som de private rådgivere nu skal dokumentere bliver overholdt. Det er spændende læsning, som for eksempel lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug og Skov- og Naturstyrelsens vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug. Individuel tolerance Lise Groth bladrer lidt frem og tilbage i mappen og forklarer, at hun i den seneste miljøgodkendelsessag selv kontrollerede udbringningsarealerne, inden hun kunne give et projekt grønt lys. I praksis betød det, at hun skulle tjekke samtlige arealer, der indgik i ansøgningen, og undersøge om følsom natur eller sjældne planter og dyr led overlast. Hun skulle tage stilling til, om hensynet til eventuelt fredede områder, støjgener, støvgener, lugtgener, områder med drikkevandsinteresser, landskabelige interesser, bedst mulige udnyttelse af energi og råvarer, anvendelse af bedst tilgængelige teknik osv. var overholdt. - De fleste landmænd tænker ikke over, hvor meget et lille vandhul kan skabe af røre. Vi er tvunget til at beskytte det. Kommunen skal gå ind og vurdere i hvert enkelt tilfælde, siger Lise Groth. På bordet ligger et eksempel på et andet projekt, der netop er blevet godkendt. De 75 sider illustrerer meget godt opgavens omfang, og at det desværre ikke er tilstrækkeligt blot at taste sin ansøgning ind i Miljøstyrelsens IT-system. Godkendelsesprocessen har taget mere end 1½ år og rapporten er fyldt med detaljerede beskrivelser og tegninger af alle dele af projektet. Lise Groth fortæller, at hensynet til omgivelserne stadig i et vist omfang er op til den enkelte landmand og sagsbehandler at blive enige om. Der findes for eksempel ingen facitliste for, hvor brede gyllefri bræmmer, der kan kræves rundt om en sø, skal være.

Køreplan for miljøgodkendelse af udvidelsen på Krigsagergård:

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

12. november 2007 Ansøgning sendt til Gribskov Kommune

20. februar 2008 Ansøgning og miljøredegørelse forelægges det politiske udvalg.

8. februar 2008 Formøde med kommunens sagsbehandlere fra områderne miljø, natur, planlægning, byggebehandling og vandforsyning. Formålet er at få afklaret så mange forhold som muligt fra starten.

13. marts 2008 I samarbejde med Nature Consult inviterer Henrik Larsen til borgermøde.

4. marts 2008 Første offentlighedsfase på minimum to uger. Annoncering af ansøgning med miljøredegørelse og eventuelt supplerende ansøgningsmateriale. Offentligheden gøres opmærksom på, at der verserer en sag, og at der er mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og bidrage til sagens oplysning.

19. marts 2008 Sidste frist for indsendelse af høringssvar, som herefter behandles af kommunen og Nature Consult.

- I Skov- og Naturstyrelsens Vejledning findes der forslag til vilkår, men det er i sidste ende kommunen, der stiller de konkrete vilkår i hver enkelt sag i samarbejde med den enkelte landmand. Og hvis landmanden er utilfreds, har han jo ligesom alle andre involverede mulighed for at klage over et vilkår til Miljøklagenævnet, siger Lise Groth. Det lugter Et meget omdiskuteret emne i forbindelse med ansøgninger om udvidelse af svinegårde er spørgsmålet om lugtgener. Også i Henrik Larsens sag handler en del af indsigelserne om, at naboer frygter kommende lugtgener, men her har landmanden faktisk ikke noget at frygte, hvis reglerne er overholdt. Der findes ifølge Lise Groth to måder at beregne lugt på. Landmanden skal overholde kravene i den værst tænkelige beregningsmetode. - Vi skal sikre, at ingen bliver generet, men omvendt skal der også være hold i folks klager, hvis vi skal gøre noget ved dem, siger Lise Groth. En anden relativ almindelig indsigelse i forbindelse med udvidelsessager er frygt for udvaskning til drikkevandsdepoter. Også i Henrik Larsens sag har det lokale vandværk luftet sin bekymring, men da kvælstofbelastningen ikke påvirkes i forbindelse med udvidelsen, får det ingen indflydelse på den konkrete sag. En del andre landmænd har imidlertid oplevet, at der pludselig i forbindelse med udvidelsessager er blevet lagt begrænsninger på udbringning af gylle på marker, der ikke tidligere har haft begrænsninger, og sådanne begrænsninger er ifølge Lise Groth helt efter bogen, hvis områderne kræver ekstra beskyttelse. Anvendelsen af den bedst tilgængelige teknologi (BAT) har for de fleste endnu ikke voldt store problemer i forbindelse med ansøgning om udvidelse, men landmændene må ifølge Lise Groth forvente, at kravene bliver skærpet, efter at Miljøklagenævnet for nylig annullerede en godkendelse, der var givet af Herning Kommune (læs mere i artiklen om BAT s. 16-17).

Udkast til afgørelse behandles i Planudvalg med henblik på offentlig høring.

Udkast til afgørelse med vilkår sendes i høring hos ansøger.

sagen om udvidelse af Krigsagergaard fra 388 søer med 30-kgs produktion til 1300 søer med 7-kgs produktion

Egenkontrol For lidt over et år siden skrev miljøministeren i en pressemeddelelse, at det ikke bare ville være tidsspild og i strid med lovgivningen, hvis kommunerne begyndte at sagsbehandle ud fra deres egen fortolkning af loven. I mellemtiden har kommunerne med den nye afgørelse vedrørende BAT fået endnu en ting, som de i hver enkelt sag bliver nødt til at tage konkret stilling til. Det kan altså være svært at få øje på den annoncerede forenkling. I Henrik Larsens sag forventer Nature Consult at have et udkast til afgørelse parat inden sommerferien. Vi følger naturligvis sagen i næste nummer af Svineproducenten, men hvis du som landmand skulle være interesseret i at kigge nærmere på eventuel følsom natur, planter og dyr på dine egne arealer, kan du finde de oplysninger som både miljørådgivere og kommunale sagsbehandlere bruger på adressen www.miljoeportalen.dk. ■

Eventuelt indkomne bemærkninger forelægges for Planudvalg, som derefter træffer endelig afgørelse i sagen.

Anden offentlighedsfase på seks uger. Annoncering af projektet i avisen. Ligesom ved første offentlighedsfase har naboer og andre parter mulighed for at komme med kommentarer, bemærkninger og bidrag til den endelige afgørelse.

Fire ugers klagefrist

Offentliggørelse af afgørelsen og underretning af klage berettigede.

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

Høringssvar indgår i udarbejdelse af udkast til afgørelse.

Miljøsagsbehandler i Gribskov Kommune Lise Groth har ansvaret for

Sidst i februar tog bestyrelsen på sin årlige studietur, denne gang til Brasilien. Vi har tradition for en længere tur hvert andet år, og det må det siges at være. Formålet med turen var som altid på disse ture fagligt, men vi var blevet enige om at gøre turen et par dage længere, så der også blev lejlighed til at se et par turistmål, når nu vi var der.

Bestyrelsen i Brasilien Af Hans Aarestrup

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

Brasilien er et stort land. Med sine 8,5 millioner kvadratkilometer er det dobbelt så stort som EU-27. En stor del af landet er uopdyrket (cirka 500 millioner hektar). I runde tal 200 millioner hektar slette og 300 millioner hektar jungle. Selvfølgelig bliver der fældet regnskov, men det er efter sigende dårlig jord, og ikke særlig velset i globalt perspektiv. Den primære reserve er sletten og de seneste år har man da også inddraget lidt mere end det samlede danske landbrugsareal hvert år. På grund af klimaet kan man i det meste af Brasilien dyrke 2 – 3 afgrøder om året. Efter at have rejst over et døgn kom vi til hotellet ved 2-tiden om natten. Næste morgen klokken 7 tjekkede vi ud for at tage på vores første besøg. Den første farm, vi skulle besøge, lå ved byen Medianara i delstaten Parana. Ejeren, Mr. Martelli, havde 1200 søer med fuld produktion af slagtesvin. Han drev 400 hektar med soja og majs. Derudover havde han nogle fedekreaturer til afgræsning. Vi hentede ham ved sofarmen og kørte videre til slagtesvinestaldene, som var målet for vores besøg. Produktionsresultaterne i soholdet var 26 fravænnede grise pr. årsso. Genetikken var Dalland fra Holland. Foderet bestod af majs og soja. Foderforbrug 2,7 kg pr kg tilvækst. (22 – 110 kg levende vægt). Byggeprisen var 800 kr. pr stiplads. Det var åbne gardinstalde. De var 100 meter lange og 8 meter brede. Den eneste elektriske installation var en elpære for hver 20 meter. Arbejdslønnen pr mdr. er generelt 1500 kr. for en arbejder og det dobbelte for eksempelvis en bankassistent. På farmen fik de 400$ pr måned for en 56 timers arbejdsuge, med en ugentlig fridag. der var 8 mand til at passe 8000 stip-

ladser. I alt var der 38 mand til at passe de 1200 søer med fuld slagtesvineproduktion. En enkelt stald havde spalter bagest i stien. men ellers skrånede gulvet, så der stod blankt ”vand” bagerst i stien, og så var der et hul så det kunne rende ud af bagvæggen, og videre til en lagune. Det tynde fra lagunen blev vandet ud på markerne. Han skulle til at lave et biogasanlæg, hvor forrådnelsen skulle forgå i en ny lukket lagune. Opvarmningen forgik naturligt pga. det varme klima. Halvdelen af staldene var med en krybbe, som kunne spærres af for at fodre restriktivt, og de andre var med runde ad libitum automater. De foretrak den restriktive fodring, da den gav det laveste foderforbrug. Fodringen foregik med vogn og håndskovl. Der var superrent over alt, og grisene var pæne og ens. Vi diskuterede ikke antibiotikaforbrug med ham, men de har helt sikkert ikke manglet noget. Dertil kommer, at brugen af PAYLEAN er udbredt. Det er et hormon, de får i foderet i den sidste periode som øger fedtforbrændingen og muskelopbygningen. Prisen for svinekød var 2,3 real pr. kg levende vægt (8,45 kr. pr. kg slagtevægt), hvilket var lig med en 0-forretning. Da vi ikke vil beskyldes for at være grisenørder, havde vi også lagt lidt adspredelse ind i form af et besøg på en malkefarm med 375 køer og 1300 hektar. Der blev malket tre gange, hver gang godt 6 timer. Malkestalden havde plads til 10 køer. Malkestalden var bemandet 24 timer i døgnet, hvilket gav en samlet omkostning sva-

rende til 12.000 kr./måned. Gennemsnitslønnen lå på cirka 12 kr./time. Der var ansat 24 personer til at passe køerne. Køerne ydede samlet i gennemsnit 11.500 kg pr. dag. Celletallet var under 200.000. Tallene blev hjulpet godt på vej af antibiotika og hormoner. Stalden var åben og bortset fra, at den var lettere i konstruktionen end en typisk dansk var der ikke meget at bemærke. For at undgå varmestress hos køerne var der monteret et stort antal ventilatorer i loftet. Foderrationen bestod primært af majsensilage, lucerne, bomuldsfrø og kraftfoder. Vi besøgte også den gård som var udgangspunkt for deres planteavl. De producerede selv deres diesel på basis af solsikkefrø. Det kostede dem 3 kr. pr liter mod godt 5 kr. pr liter, hvis de skulle købe den. De dyrkede deres marker 2 gange om året. I princippet kan de dyrke 3 gange, men manglende nedbør gør den 3. dyrkningsperiode meget usikker. Anlægget kan producere ca. 90.000 liter olie/mdr. Markplan: majs, soja, lucerne, triticale, hvede, havre, solsikke. Torsdag den 28/2 2008 Vi tjekkede ud fra hotellet klokken 7 og kørte til det første besøg. Det var hos firmaet Globoaves, som udover, at de var det største rugeri i Brasilien (1 million kyllinger pr. dag, 10 % af markedet), og havde meget fedekvæg også havde en hobby med 12.000 søer. De 5.600 var deres egne, mens resten af søerne var på kontrakt. Først besøgte vi en af deres slagtesvinebesætninger, som havde 2700 stipladser. De blev sat ind ved 24 kg og blev slagtet ved 120 kg. Han blev aflønnet med 41 kr. pr gris for stald, strøm og arbejde. Dødeligheden var 1,4 % og det generelle indtryk var meget flot. Grisene var meget ens. Belægningen var 1,1m2 pr. gris og byggeprisen var 360 kr. pr. m2. Stalden var indrettet som den anden vi så med restriktiv fodring. De havde ikke spalter langs væggen, da det kostede 30 % ekstra. Selskabet producerede alle

sine slagtesvin ved tilsvarende producenter, i alt 88 producenter havde staldkapacitet med 98.000 stipladser. Efter det besøgte vi deres kontor, hvor lederen af svineproduktionen meget åbenhjertigt fortalte om deres resultater. Han var flankeret af ejerens datter som netop var færdiguddannet agronom. De fremlagde en stor mængde tal, som gav en del at tænke over. Faringsprocenten var i 2007 ca. 93. Deres mål for 2007 havde været 92, men for 2008 var det 94. Udfordringen lå naturligvis i de varme sommermåneder. I en stald med 700 søer havde de investeret i køleanlæg for at undgå årstidsvariationen, så de mente ikke, det var et urealistisk mål, hvilket også kunne ses ud fra deres månedsstatistik fra sidste år. Omløberprocent på 3,2, 12,4 levendefødte pr. årsso, 0,5 dødfødte pr. kuld, 7 % døde indtil fravænning. Fravænningsvægt ved 21 dage 72 kg pr. kuld. Fravænningsalder: 22,68 dage. De stilede mod 24 dages fravænning, da de i et mindre forsøg med 6000 søer havde oplevet en nedsat dødelighed i fravænningsstalden fra 1,6 til 0,6. 27 – 28 fravænnede grise pr. årsso (28 ved de 5600 søer, som var deres egne). 1,60 % dødelighed efter fravænning. Foderforbrug: 1,5 kg pr. kg tilvækst. Foderomkostning: 5 kr. pr. kg tilvækst. Slagtesvin • Indsættelse ved 25,95 kg ( 62 dage), Ud ved 119,50 kg (177 dage), 829 gram daglig tilvækst • Foderforbrug: 2,8 kg / kg tilvækst. Produktionspris 6,03 kr. pr kg. levendevægt alt inklusive. (martspriser) • Samme produktionspris var for hele 2007 i gennemsnit 4,80 kr./kg levendevægt. • Foderomkostning: 4 kr. pr. kg. levendevægt. • Medicin: 6 kr. pr. slagtesvin. • Indtjening pr. gris: 100 kr.

➤

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

➤ Priser Faresti koster 7500 kr., Drægtighedsplads koster 1650 kr, smågriseplads koster 300 kr. – 0,33 m2. 450 kr. pr. slagtesvineplads - 1,1 m2. Sojapris: 1920 kr. pr. ton, majs: 1200 kr. pr. ton Disse priser forventede de ville falde noget, når de i marts begyndte på ny høst af både majs og soja. De har ikke oplevet en pris på majs som denne, men på grund af prisen i Europa fra september 2007, blev der solgt meget majs ud af landet, og da de ikke må importere GMO majs fra USA, er prisen røget i vejret. Foderforbrug søer • 980 kg foder pr. so pr. år (topigs) • 1010 kg foder pr. so pr. år (Pellenand) • 24 kr. pr. fravænnet gris i lønomkostning. • 1 mand for hver 80 søer • 1 mand til 1000 slagtesvinepladser. Klokken 15 kom vi til Brasiliens største andelsselskab. De beskæftigede sig med stort set alt, som deres medlemmer havde brug for. Medlemmerne stod for 3,6 % af Brasiliens markbrug, hvilket svarer til fire millioner ha. Baggrunden for vores besøg var, at vi skulle besøge deres fabrik, som behandlede sojabønner. Fabrikken behandlede 2000 tons sojabønner om dagen. Ved siden af anlægget, som delte bønnerne i skrå og olie, lå deres margarinefabrik. 24 % af bønnen blev til sojaolie, og 72 % til sojaskrå. Det var et udmærket besøg. Det som umiddelbart gjorde størst indtryk var den undervisning vi modtog om hele processen fra bønner til færdigvare, samt at smør smager bedre end margarine. Vi overnattede på hotel Bristol i byen Maringa. Byens vartegn var katedralen som er Sydamerikas højeste. Om aftenen spiste vi på en ”folkelig” restaurant, hvor de serverede fantastisk mad i rigelige mængder.

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

Fredag morgen gik turen til Alltechs fabrik som ligger ved byen San Pedro. Fabrikken som producerer Nupro, Bio-Mos, MTB-100 og Sel-Plex ligger ved siden af en stor ethanolfabrik i et stort sukkerrørsområde. Fabrikkerne står stille fra december til marts, da der i denne periode ikke høstes sukkerrør. Fra sukkerrørsfabrikken får man sine råvarer som er melasse og energi. Der produceres 50.000 tons gærprodukter, men i løbet af 2008 er sidste etape af udbygningen færdiggjort. Produktionen er nu 110.000 tons om året fordelt på de nævnte produkter. Besøget var meget velorganiseret. I hver afdeling hvor vi kom, var de forberedte, og vi blev budt velkommen og vist rundt. Efter rundvisningen var det tid til to præsentationer af henholdsvis Fabio Catunda, som gav os en briefing om brasiliansk landbrug i almindelighed, svineproduktion i særdeleshed og præsidenten for de brasilianske svineproducenter. Præsidentens budskab var, at de prøvede at få brasilianerne til at spise mere svinekød. På nuværende tidspunkt spiser de under 12 kg pr. år, og 3 kg mere pr. person svarer til hele deres eksport. Baggrunden for dette var naturligvis, at det var mere sikkert at afsætte kødet på hjemmemarkedet. Efter vi havde spist frokost på fabrikken, begav vi os mod Foz Do Iguazu, hvor vi skulle lege turister indtil søndag middag. Som altid, når man skal ud at rejse, er det en fordel at kende nogen som har forbindelserne i orden. Vi spurgte Alltech, om de ville være behjælpelige med kontakter i Brasilien. Det endte med, at de og det rejsebureau som de normalt anvender arrangerede hele turen for os. Det gjorde de helt super og det skal de have tak for! Hvis du har lyst til at læse mere om turen og se flere billeder kan du gøre det på: www.danskesvineproducenter.dk/brasilien. ■

Spørge kassen

Hvis jeg får et administrativt bødeforlæg på kr. 10.000. Hvor længe vil det følge mig, og hvor længe vil en overtrædelse af samme forhold betyde, at der er tale om en gentagelse? Hvornår ophører gentagelsesvirkningen i forbindelse med et bødeforlæg?

Som vanligt beskæftiger vi os med et spørgsmål, der uden en konkret sag er svært at give et præcist svar på. Fødevarestyrelsen siger til os, at man i hvert tilfælde er nødt til at vurdere sagen. Men som vi skriver i lederen i dette blad, så kan det nogle gange godt betale sig at spørge sig for, hvis man er i tvivl eller føler sig uretfærdigt behandlet. Med hjælp fra advokat Ernst Kjærgaard fra advokatfirmaet hansen|sønderby & co., bringer vi nogle generelle informationer vedrørende administrative bøder, gentagelsesvirkning og forældelsesvirkning. Administrative bøder ordnes for det første uden om politiet. Det betyder, at bødeforlæg på kr. 10.000 ikke registreres i straffeattesten. Angivelser i straffeattesten drejer sig kun om overtrædelser af straffeloven og frakendelser af for eksempel førerretten. Betales en administrativ bøde ikke inden for tidsfristen, overgår sagen dog til politiet, og en domstol tager stilling til sagen. Er der kommet nye oplysninger frem, kan sagen også frafaldes.

Gentagelsesvirkningen ved bødeforlæg ophører efter 10 år uden nyt strafbart forhold, jfr. straffelovens §84, stk. 3 jfr. stk. 2. Som udgangspunkt har Fødevarestyrelsen, af praktiske årsager, valgt at indføre en administrativ praksis, som betyder, at de kun kigger på sager inden for en 2-års periode. Fødevarestyrelsen kan i særligt grove tilfælde vælge at gøre brug af 10-års reglen. Fødevarestyrelsen benytter samme fremgangsmåde med bødeforlæg i andengangstilfælde, hvorimod overtrædelser tredje gang ofte fører til politianmeldelse, og derefter bliver det domstolen, som fastsætter straffen. Forældelsesfristen for bødeforlæg er 2 år, jfr. straffelovens §93, stk. 1, litra 1. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor den strafbare handling finder sted, og det er inden for denne tid, man skal gøre indsigelser, hvis man ikke vil acceptere bøden. Fristen er relateret til sanktionens omfang, og den bestemmelse der påstås overtrådt. Er der tale om sager, hvor straffen er op til et års fængsel, er forældelsesfristen 2 år. Drejer sagen sig om overtrædelser der kan give fængsel op til 4 år, er forældelsesfristen 5 år. ■ SVINEPRODUCENTEN 3 • 2008

Afsender: Danske Svineproducenter · Postbox 762 · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

Præcis og sikker aﬂevering Egebjerg har også fokus på aﬂeveringer. Ikke af fodbolde, men af vores gennemtænkte løsninger…

Svineproducent Niels Jørgen Lunden fra Vendsyssel har netop afsluttet endnu et projekt med Egebjerg: ”Jeg kan ikke sige andet, end at det er gået godt med hele forløbet. Der er altid nogle småting, men der er altså også mange ting, der skal passe sammen. Tidsplanen har holdt, og Peter har været god til at følge op på tingene. Efter vi nu er færdige, ser det hele ud til at fungere ﬁnt,” siger Niels Jørgen Lunden Salgskonsulent Peter Aagaard, Egebjerg (t.v.) og Niels Jørgen Lunden i den nye farestald

Kunde

3 - 1 Egebjerg

1-0 (1. min: Kontaktperson) 2-0 (46. min: Montage-/projektleder) 3-0 (80. min: Aﬂeveringsforretning)

3-1 (90. min: Tilfreds kunde)

Kampens resumé: Det var helt igennem en velspillet kamp, hvor begge hold ydede en optimal indsats fra første til sidste ﬂøjt. Kampen var i den grad præget af rent spil og fair play. Egebjergs spil, med præcise og godt timede aﬂeveringer, blev skabt på baggrund af et fantastisk teamwork med erfarne spillere, som fra sidelinien blev skarpt overvåget af Egebjergs projektleder. Det skulle vise sig, at ’Kunden’ havde valgt en perfekt holdopstilling og den rette sparringspartner til denne seriøse, men venskabelige kamp.

Egebjerg International A/S · Egebjerg Hovedgade 27 • 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 36 05 05 · Fax 59 36 05 55 · egebjerg@egebjerg.com • www.egebjerg.com