3
Nr. Juli 2010 36. årgang
Langt fra godkendt . . . . . . . 3 Bureaukrati og kontrol – giv os et åndehul, så vi kan få lov til at arbejde . . . 4
Svineproducenten EPP 2010 Læs mere side 10
Tak for opbakningen . . . . . 6 Driftsanalyse 2009 . . . . . . . 8 EPP 2010 . . . . . . . . . . . . . . 10 Afsætning af danske smågrise på det tyske marked . . . . . . . . . . . . . . . . 14 LA PREMIERA DIVISION – bestyrelsestur til Spanien . . . . . . . . . . . . . 16 Der er ingen penge i klimavenlighed og dyrevelfærd . . . . . . . . . . . . 18 Husk! – når du ansætter udenlandsk arbejdskraft . . . . . . . . . . . 20 Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . 22
Medlemsblad for Danske Svineproducenter
Bestyrelse Formand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk
Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170
Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torben@bakkebo.eu
Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:
Bestyrelsesmedlemmer Kristian Kappel Ydbyvej 119 7760 Hurup Mobil 2042 9055 kristiankappel@karby.dk Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 6049 9015 skalfarms@skalfarms.dk Paul B. Christiansen Nordborgvej 141 6430 Nordborg Mobil 2629 7898 solbjerggaard@c.dk Lars Bruun Andresen Visgårdvej 10 6200 Åbenrå Mobil: 2445 2898 lars@visgaard.eu
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
2
Svineproducenten
Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00
Hans Aarestrup Direktør hap@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7959 - 2222 3611
36. årgang 2010
Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Henrik Bonde Christiansen Markus Fiebelkorn Annoncer
Markting Jette Harnbjerg Sekretær, information og medlemsservice jhn@danskesvineproducenter.dk
Søren Schovsbo Journalist sch@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7953 - 2843 5157
Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker maf@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7961 - 2222 3610
Att. Louise Thrane Tlf. 6338 2521 Mail: louise@markting.dk Udgivelse Svineproducenten udkommer medio måneden. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.495,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 795,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro
Henrik Bonde Christiansen Specialkonsulent hbc@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7955
Distribueret oplag 1600
Af Henrik Mortensen
Vi mener... Langt fra godkendt Sommetider er man nødt til at stoppe op og overveje, hvad det er man har gang i. Da arbejdet med miljøgodkendelser for år tilbage blev overdraget til kommunerne, forventede vi alle fremgang, for det kunne ikke blive værre. Vi tog fejl, eller også har vi fortrængt, hvor ringe det fungerede før. Hvorom alting er, så fungerer det overhovedet ikke nu. Alt for meget beror på vurderinger foretaget af den enkelte miljømedarbejder. Hvis der endelig gives en godkendelse, så kan den imødese en krank skæbne i det politiske system, hvor de lokale politikere ikke har røv i bukserne til at sanktionere upopulære beslutninger. Klagesystemet er til overflod indrettet på en måde, så afgørelserne kan trækkes i langdrag i det uendelige. Langsommelig sagsbehandling og tågede regler, som tolkes forskelligt afhængigt af sagsbehandler, er nok det, branchen har mindst brug for i den nuværende situation. Vi står overfor en udfordring, hvor en hel del stalde skal bygges om inden 2013, og hvis myndighederne ikke magter at få skruet op for hastigheden, vil der være masser som ikke når at få godkendelserne, før det er for sent. Få nu gennemført de forenklinger vi var stillet i udsigt. Ens regler og ens tolkning over hele landet. Få synet arealerne, så der kan laves ”synsfri sammenkobling” mellem animalsk produktion og arealer. Det er helt til hest, at arealer skal synes hver gang gyllen kommer fra en anden stald. Måske er det nødvendigt, at staten overtager godkendelsesproceduren for at få den hævet over lokale interesser, og for at godkendelsesenhederne får en størrelse, så de kan have den nødvendige ekspertise ansat, og der bliver så få af dem, at det er muligt kalibrere dem. Kravene bliver nok ikke mindre, men vi har fortjent noget mere kvalificeret modspil, som kan stille fagligt funderede krav og forstå fagligt funderede løsninger – hurtigt. ■
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
3
blækhuset Af Paul Bonde Christiansen
Bureaukrati og kontrol – giv os et åndehul, så vi kan få lov til at arbejde!
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
4
Det hedder sig, at ”de administrative byrder er reduceret de seneste år”. Desværre tror jeg, de færreste af os på primærsiden kan nikke genkendende til denne påstand. Man skal være meget kreativ, hvis man skal pålægge erhvervet endnu flere administrative byrder, dog tror jeg, det er lykkedes gennem det nye veterinærforlig. Idéen med færre besøg er et skridt i den rigtige retning, dog er der omfattende krav til yderligere egenkontrol, samt flere besøg fra fødevarestyrelsen. ”Regelsættet” for landbruget kan gradbøjes på nationalt plan. EU’s medlemslande og de lokale kontrolinstanser har meget forskellig praksis inden for de rammer der er vedtaget i EU. Jeg tvivler på, at gradbøjningen af reglerne kommer de danske virksomheder til gode, idet Danmark ofte øger kravene til erhvervet, så Danmark kan ligge ”helt i front” i forhold til andre medlemslande. Denne ekstra byrde betyder, at vi begrænses. Samtidig må udgifterne til at gennemføre alle kontrollerne være enormt store. De fleste af os sætter en ære i at beskæftige os med at passe dyr, planteavl, miljø og lignende. Men de færreste gør arbejdet bedre, hvis der kommer endnu mere kontrol. Tværtimod bliver ens motivation drænet af al den kontrol af ens daglige arbejde. Man bliver demotiveret, fordi man opfattes som ukvalificeret og inkompetent til at varetage de opgaver, der er en naturlig del af erhvervet. Landbruget er ikke det eneste erhverv, der er belastet
af de mange administrative byrder og kontroller. Men landbrugene er ikke så mobile som andre produktionsvirksomheder. Derfor har vi sværere ved at rykke produktionen til udlandet, hvor rammevilkårene for erhvervet på mange måder er bedre. Smågriseproducenterne har dog haft mulighed for god afsætning sydpå og har optimeret indtjeningen igennem indtjeningskrisen, som måske er overstået nu. Flere politikere nævner ofte begreber som ”videnssamfund, innovation og udvikling ”som løsningen på krisen. Men disse politiske slagord bliver ikke til virkelighed fra den ene dag til den anden. Selvfølgelig skal rigtig mange af os danskere have lange, gode uddannelser og skabe vækst, fx gennem udvikling af nye produkter osv. Men der vil også altid være mange, som ikke kan eller vil tage en lang universitetsuddannelse, men som får en mellemlang, kort eller ingen uddannelse. Eller mennesker som hellere vil starte virksomheder op og skabe noget nyt og værdifuldt. Dem skal der også være arbejde til og muligheder for i fremtidens Danmark. Lad erhvervslivet, de selvstændige og iværksætterne bevare deres drive, for det er dem, der skaber eksporten og fastholder arbejdspladser i Danmark. Så hvis vi skal have høj vækst igen, så skal der stadig satses på landbruget som erhverv, fordi væksten også skabes og vedligeholdes via eksport af solide landbrugsprodukter.
D!
TILBU
IS! GRAT
nde Køb 22 spa få og Viscolight g 2 spande o se gylleanaly
gratis!
Sådan kan du få et
hurtigt og kraftigt flydelag! MINDRE LUGT · MERE GØDNING · MINDRE ARBEJDE · STØRRE OVERSKUD
Tjen penge på din gylle...
Hurtigt og kraftigt flydelag Ønsker du at etablere et kraftigt flydelag, kan dette gøres ved at tilsætte 20 gram Viscolight pr. m3 gylle. Efterfølgende foretages en kraftig oprøring af gylletanken, så bundfald blandes sammen med gyllen. Der vil nu dannes et meget kraftigt flydelag, som vil forhindre afdampning af ammoniak fra gylletanken.
Ring nu på 7620 7979 og få mere at vide!
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
Viscolight - det er sund fornuft!
5
Tak for opbakningen Mange tak for den store opbakning til årets medlemsmøder. Turen rundt i landet er nu slut, og vi er ved at skabe os et overblik over de mange input vi har fået fra alle jer, der valgte at bruge en aften i selskab med foreningen.
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
Et af de emner der med stor sikkerhed dukkede op på samtlige møder var spørgsmålet om den mere og mere omfattende kontrol, bedrifterne er underlagt. Vi skal selvfølgelig ligesom alle andre kunne tåle at blive set over skulderen, og da dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, natur og miljø alle sammen er højtprioriterede emner på både den offentlige og den politiske dagsorden, er det ikke så underligt, at omverdenen følger godt med. Men der er forskel på at følge med og chikanere. Når man kan få bøder for at have en dåse fugeskum stående uden at have den nødvendige uddannelse til at anvende den eller for at overse et eftersyn af ledningerne på sit håndværktøj, så er myndighederne gået for vidt. Det ville da være rart, hvis vi ikke havde større problemer at slås med, men det har vi, og derfor bliver vi også nødt til at få luget ud i den alt for nidkære og rent ud sagt ligegyldige kontrol vi bliver mødt med. Med juridisk bistand fra advokat Uffe Baller er foreningen i den henseende i fuld gang med at samle skyts til kommende retssager om den måde, reglerne for krydsoverensstemmelse bliver administreret på i Danmark. Stram økonomi
6
Også den økonomiske situation fyldte meget på møderne. Det er ingen hemmelighed, at de sidste par års dårlige øko-
nomi i svineproduktionen har presset mange medlemmers likviditet. I kombination med faldende jordpriser har det fået vores finansielle partnere til at slå koldt vand i blodet og gå mere eller mindre i baglås. Det var baggrunden for, at vi i år havde valgt at invitere en stribe advokater og en revisor med på medlemsmøderne for at fortælle, hvilke muligheder man som landmand har, når banken har fat i den lange ende. Vi ved godt, at det ikke var verdens mest festlige emne at sætte på dagsordnen, men da økonomiske problemer er svære at tie ihjel, valgte vi i stedet at bidrage til at finde brugbare løsninger for de producenter som måtte havde brug for et råd eller to for at holde hovedet oven vande. Vi håber, I havde glæde af indlæggene, og har lagt en af præsentationerne ud på vores hjemmeside under punktet downloads til inspiration for de medlemmer, som var forhindrede i at deltage på møderne. Det ser nu ud til, at bedre tider endelig er på vej, og vi må konstatere, at den stramme økonomi heldigvis ikke lagde en dæmper på de fremmødtes spørgelyst. Får vi nok ud af salget af gener, og er der ordentligt styr på opkrævningen af afgifter? Kan smågrisetransport blive den næste dyreværnssag? Er det tyske marked gearet til at modtage de mange millioner smågrise? Hvad gør man, hvis
Velkommen til nye medlemmer I en tid hvor antallet af svineproducenter i Danmark er faldende, er det en stor fornøjelse at byde 140 nye medlemmer velkommen i foreningen. De mange nye medlemmer er resultatet af den kampagne Danske Svineproducenter har gennemført i løbet af foråret. Vi er meget glade for opbakningen til foreningens arbejde og håber, at alle bliver godt tilfredse med medlemskabet.
man ikke når at slippe søerne løs inden 2013? Skal man finde sig i at vente i årevis på sin miljøgodkendelse? Og hvordan skal man kunne leve op til krav, som slet ikke var kendt på ansøgningstidspunktet? Disse og mange flere spørgsmål var omdrejningspunkt for debatten på møderne. Spørgsmålene illustrerer på glimrende vis, at der er udfordringer nok at tage fat i for foreningen. Vi siger tak for de mange konstruktive indspark og tak for det store fremmøde. På gensyn næste år. ■
Hvad gør jeg, når kontrollanten holder på gårdspladsen? god ide at tilkalde vidner i forbindelse med et kontrolbesøg. - Det skulle helst ikke være nødvendigt, men det er nu ikke nogen dårlig ide. Man har lov til at tilkalde eksempelvis sin dyrlæge, men da det ikke har opsættende virkning, og kontrollanten derfor vil fortsætte besøget uden at vente på, at besætningsdyrlægen når frem, vil det ofte ikke have nogen praktisk betydning, siger Uffe Baller. Han mener, det kan være en god ide at filme eller tage billeder under besøget, hvis det tjener et formål, f.eks. for at dokumentere graden af halekupering, mængden af strøelse i sygestier og lignende. I forhold til krydsoverensstemmelse er erfaringen desværre, at det stort set kun er kontrollantens ord, der tæller i tilfælde af uenighed. Det gælder også selvom besætningsdyrlægen deltog under kontrolbesøget.
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
Spørgsmål om kontrol fyldte meget på årets medlemsmøder. Vi har derfor bedt advokat Uffe Baller om et par gode råd til at komme bedst muligt gennem et kontrolbesøg. Generelt er vurderingen, at man som landmand desværre er mere eller mindre rettighedsløs. Man er nødt til at åbne døren og give adgang, men det betyder ikke, at man også bare skal finde sig i hvad som helst. Advokatens bedste råd er, at man optræder myndigt og bestemt og på den måde signalerer, at man tåler besøget, fordi man skal, men at det skal foregå efter reglerne. Der er ikke noget i vejen for at spørge ind til, hvad kontrollanten går efter. Og hvis der er noget at kritisere, er det en god ide at spørge, om kritikken bliver til en indberetning, en anmeldelse, eller om der blot er tale om en løftet pegefinger. En del medlemmer har også spurgt, om det er en
7
DRIFTSANALYSE 2009 Af Henrik Ifversen, Revision Limfjord
Endelig kan vi nu konstatere, at krisen i dansk svinebrug er afsluttet. Hvis nogen ønsker en præcis dato, så var det søndag den 9. maj 2010. Den dag vedtog EU hjælpepakken for de overbelånte medlemslande, herunder den udvidede budgetkontrol for alle EU-lande. Og hvad har det med dansk svineproduktion at gøre? Ja, slet ikke så lidt endda. Den græske finanskrise ugerne forud for 9. maj, forstærkede det fald i kursen på euro i forhold til dollarkursen som har været i gang siden årsskiftet. Kursfaldet svarer til en devaluering af euro og dermed DKK på ca. 20% her medio maj. Som alle andre devalueringer styrker det eksporten, herunder eksporten af dansk svinekød til f.eks. USA, Japan, Sverige og UK. Der er således store noteringsstigninger i vente. Beslutningen fra 9. maj om øget budgetdisciplin for medlemslandene har også en positiv virkning for dansk svineproduktion, idet en overholdelse af 3% grænsen for statsbudgetterne vil medføre meget væsentlige finanspolitiske stramninger over hele EU, hvilket sikrer, at vi står over for en længere årrække med lav rente. Jeg ved godt, at der ikke (endnu) er strøet guld i alle farestier, men at vi står midt i en meget klar vendingsfase for økonomien i dansk svineproduktion er hævet over enhver tvivl. Det var også på tide, for store huller skal fyldes op efter to meget dårlige år for svineproduktionen. Lad os se på tallene for 2009.
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
8
Smågrise
2009
2008 2007
Producerede grise pr. årsso, 30 kg.
27,6
27,2
26,3
Kuld/årsso
2,31
2,31
2,31
Spildfoderdage/kuld
12,4
14,1
13,9
Levendefødte/kuld
14,1
14,0
13,7
Fravænnede/kuld
12,1
12,1
11,8
Alder ved fravænning
27
27
28
Vægt ved fravænning
6,9
7,0
6,8
Vægt pr. produceret gris
32,1
33,3
33,3
Daglig tilvækst efter fravænning
434
449
455
Døde efter fravænning %
2,6
2,8
3,1
Døde indtil fravænning %
14,1
13,6
14,0
Slagtesvin
2009
2008 2007
Fes/kg tilvækst
2,78
2,77
Daglig tilvækst Vægt ved indsættelse
2,8
915
946
919
32,8
34,3
33,3
Gns.slagtevægt
81,5
84,1
83,4
Gns.kødprocent
60,0
60,3
60,0
3,8
4,2
3,5
Døde og kasserede
Driftsanalysen 2009 for de store smågriseproducenter viser en flot stigning i effektiviteten på 0,4 gris/årsso. Analysegruppen er nu som gennemsnit på niveau med ”Bedste 25%”, selvom der fortsat bør kunne hentes lidt på dødelighed indtil fravænning, spildfoderdage og kuldstørrelse. Daglig tilvækst bør forbedres i såvel klimastalde som hos slagtesvin, og dødelighed hos slagtesvin ligger lidt for højt, men generelt er der en høj effektivitet i analysegruppen. Når vi så vender blikket mod regnskabstallene, er der igen i 2009 tale om et utilfredsstillende resultat, også selv om der er sket markante fremskridt i forhold til 2008. Analysegruppens gennemsnitlige resultat er igen positivt med 463 t.kr./bedrift. Her bør det bemærkes at ny regnskabspraksis, hvor urealiserede kursreguleringer sker over resultatopgørelsen, har forbedret resultatet med 436 t.kr./ bedrift. Konsolideringen er fortsat negativ med 43 t.kr./bedrift, men en markant forbedring på 1.150 t.kr./bedrift. Egenkapitalen er uændret på 40 mio./bedrift. Der er ikke fratrukket udskudt skat, idet dette kun er indregnet i halvdelen af årsrapporterne 2009. Der er ligeledes kun foretaget nedskrivning af værdiansættelsen af fast ejendom i et enkelt tilfælde, og der er i den forbindelse grund til at oplyse, at årsregnskabsloven ikke dikterer nedskrivninger af anlægsaktiver for klasse-A regnskaber (den personligt drevne virksomhed). Der er alene et overordnet krav om, at indregning og måling i resultatopgørelse og balance sker systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art og omfang. Trods faldende notering har analysegruppen formået at øge salgsprisen/smågris. Det er givetvis det tyske marked, som forklarer dette. Den høje smågrisepris mere end kompenseres for af lavere foderpriser, så også DB/slagtesvin er forbedret. Udgifter til dyrlæge, medicin og diverse/årsso er steget væsentligt i forhold til 2008. Energiomkostningerne er som forventet faldet, hvorimod lønningerne igen udviser stigende tendens. Trods en rekordhøst falder bruttoudbytte/ha fortsat. Samtidig stiger både de variable omkostninger og maskinomkostningerne, så DB II/ha nu kun er ca. 1.400 kr./ ha. Tallet dækker over, at rigtig mange svineproducenter i dag har negativt DB II/ha. For disse er bortforpagtning et attraktivt alternativ. Heldigvis falder renten, og den bliver endnu lavere i 2010, og forhåbentlig også i årene fremefter. Nulpunktet er faldet 1,43 til 9,53 ekskl. restbetaling. Dette skal ses i forhold til en realiseret DC-notering på 8,98. De absolut bedste havde et nulpunkt under 7,00 i 2009.
Antal årssøer............................................... Producerede smågrise................................ Producerede slagtesvin............................... Smågrise/årsso 30 kg.................................. Kr./smågris.................................................. Omsætning/årsso........................................ Foder, dyrlæge, diverse/årsso..................... Dækningsbidrag/årsso................................. Kr./slagtesvin............................................... Smågris, foder, dyrlæge, div./sl.svin............ Dækningsbidrag/sl.svin............................... Foderomkostninger/årsso............................ Foderomkostninger/slagtesvin..................... +/- 10 kr./foder sl.svin = +/- foder/årsso....... Dyrlæge og medicin/slagtesvin.................... Dyrlæge og medicin/årsso........................... Diverse/slagtesvin........................................ Diverse/årsso............................................... Energiomk.pr. enhed................................... Vedl.inventar-bygn./enhed........................... Afskrivninger/enhed i svineprod.................. Lønninger/årsso........................................... Lønninger/slagtesvin.................................... Bedriftens følsomhed +/- 10 øre i notering.. Bedriftens nulpunkt excl. restbetaling.......... Ha omdrift.................................................... Bruttoudbytte/ha.......................................... Gødning, udsæd, kemikalier/ha................... Diverse/ha.................................................... Dækningsbidrag I / ha................................. Maskininvesteringer/ha................................ Afskrivninger/ha........................................... Vedligeholdelse/ha...................................... Maskinstation/ha.......................................... Energiomkostninger..................................... Lønninger/ha................................................ Maskinomk. incl. løn/ha............................... Dækningsbidrag II / ha................................ Ejendomsskat og forsikringer/bedrift........... Øvrige kapacitetsomkostninger/bedrift........ Afkoblet støtte/ha......................................... Gennemsnitlig rente af rentebær. gæld....... Gæld i alt / ha..............................................
2004Gennemsnit 2005 2007 2008 759 778 19.852 20.847 8.737 9.453
2006 2009 820 22.182 9.763
26,3 336,75 8.003 5.279 2.724 767 644 123 4.196 282 136 6 489 4 433 335
26,8 364 9.811 5.510 4.302 756 670 78 4.459 282 137 6 532 6 477 319 292 824 1.273 28 121.000 9,53 389 6.869 1.957 225 5.758 11.700 1.137 699 638 570 1.280 3.548 1.434 231.970 325.553 2.194 3,94 181.857
984 1.223 27 103.875 9,12 310 8.705 1.164 198 7.011 6.740 867 610 622 529 1.080 3.251 3.303 193.213 249.386 2.011 4,40
26,7 340 10.471 6.178 4.293 781 728 54 5.133 365 157 6 430 6 408 426 308 1.127 1.181 25 108.222 10,96 335 7.776 1.542 204 6.222 10.420 722 663 92 738 1.183 3.052 2.824 184.189 300.424 2.328 5,27 177.889
Superproducenten 2004 2005 2007 2008
2006 2009
27,5 365 8.784 4.955 3.632 790 600 155 3.830 251
28,6 365 11.777 5.509 5.523 798 677 107 4.551 299
28,6 382 11.003 4.946 5.449 776 634 126 4.129 243
6 348 4 301 306 917 1.053 24
5 360 6 291 305 251 885 1.014 21
6 423 6 353 288 248 619 1.135 25
8,24
9,62
7,82
10.450 915 107 9.150 4.186 586 335 +615 303 695 2.587 7.846
9.607 1.339 115 8.028 6.433 42 466 215 510 1.014 1.749 5.781
8.343 1.721 162 6.195 7.392 826 466 +949 354 994 2.758 4.504
142.951 2.570 3,64
187.098 2.491 4,96 97.667
185.445 2.353 3,13 95.667
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
bedrifter, dels en konstrueret superbedrift, hvor jeg for hver Det bør nok bemærkes, at analysegruppens resultater og enkelt omkostningsart har anført gennemsnittet for de tre nulpunkt ligger væsentligt bedre end landsgennemsnittet, bedste bedrifter. Når der under superbedriften er anført som jeg dog ikke har set et tal på endnu. foderomkostning pr. årsso på kr. 4.129 og en dyrlægeudgift Som jeg indledte med er krisen i dansk svineproduktion på kr. 423 pr årsso, så er det altså ikke nødvendigvis stort set overstået. Det vil fortsat være meget vanskeligt at Hanstholm de Hurup samme bedrifter, som indgår, men derimod de bedrifter, finansiere nyt byggeri og jordkøb. Hvidbjerg som har vist det bedste resultat på netop dette ene punkt i Men med en stødt faldende svineproduktion (bortset fra Nykøbing Mors Roslev analysen. i Kina) gennem de seneste 3 år, en devaluering af euroen HURUP Tlf. 9795 1711 Struer Rolighedsvej 7 Fax det 9795 3249 på ca. 20%, ogRegistreret en lav rente en rum tid (år) fremover, er Thisted 7760 Hurup CVR-nr. 2883 9200 Indehaverens indsats mit amatørgæt, at der er rigtig gode år forude, som meget I mindre produktioner skal man være opmærksom på, at vel kan strække sig forbi 2013. indehaverens indsats på bedriften udgør en væsentlig større Dette gælder især for smågriseproducenter, som allerede andel af arbejdet på bedriften, og disse bedrifter skal forer 2013-parat, og som jo allerede i dag får et pænt tillæg vente en væsentlig lavere lønomkostning pr. enhed – ofte pga. efterspørgslen fra Tyskland. Men også slagtesvineprounder det halve for bedrifter med 300-400 årssøer. ducenterne kan se frem til gode produktionsår. Jeg har en Superbedriftens maskininvesteringer og omkostninger i fortsat usvækket tillid til, at min gamle klassekammerat, marken bør ikke tillægges for stor betydning. Der er jo en Kjeld Johannesen, Danish Crown, nok skal levere varen. betydelig sammenhæng mellem for eksempel omfanget af Beskrivelse af analysemodellen investeringer og udgifter til maskinstation. ■ Skemaet viser dels gennemsnittet for de analyserede
9
EPP 2010 Kommentar af Søren Schovsbo
Hollandsk økologi.
Det er utroligt opløftende at møde en flok udenlandske svineproducenter, som er fyldt med gejst og gåpåmod, især når denne optimisme for en gangs skyld ikke blot bunder i, at vedkommende er så heldig at producere grise i et land med lempeligere kontrol og mildere rammevilkår, end vi kender i Danmark. De hollandske svineproducenter lader til at være netop sådan en flok. Humøret var i hvert fald i top, da hollænderne i slutningen af maj var vært for de 265 deltagere i European Pig Producers (EPP) årlige kongres, og det skyldtes ikke politisk medvind. Hvis vi er bekymrede for, hvad der skal ske i 2013, burde hollænderne være skræmt fra vid og sans. Èn ting er, at de drægtige søer skal slippes løs senest i 2013, læg dertil krav om luftrensning på samtlige bedrifter, udskiftning af samtlige betongulve med spalteåbninger over 18 mm, totalforbud mod kastration, maksimalt fire dages opstaldning i bokse efter løbning, omkostninger på 15-17 euro for at komme af med en kubikmeter gylle og et par hundrede euro pr. slagtesvineplads alene for retten til at producere. Kan man have så store udfordringer stående foran sig inden for de næste par år og stadig bevare troen på fremtiden? Ja, åbenbart. I hvert fald hvis man er hollænder. SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
10
Uden vinduer
Hvis vi skal finde svar på, hvor hollænderne finder næring til deres gejst og tro på fremtiden, skal vi nok indlede beretningen om dette års kongres lidt bagvendt. På kongressens sidste dag blev deltagerne fordelt i seks busser og inviteret på bedriftsbesøg. Vores første stop på turen var en ejendom med 1900 søer og produktion af 25-kgs grise. Hele produktionen var placeret i sammenhængende bygninger, der emmede af effektivitet og rati-
Sådan ser det ud. Foto fra nyetableret hollandsk kigindgård.
onalisme. Der blev sparet overalt, hvor der spares kunne, hvilket for eksempel kom til udtryk ved, at der ikke var vinduer i de staldafsnit, hvor udsigt til omverdenen var en unødvendig luksus. Nogle ganske få men stærke lyskilder i hvert staldafsnit oplyste hver dag i mindst 8 timer de lidt dystre bygninger, hvori bedriftens 3 medarbejdere og den deltidsarbejdende ejer gik og passede grise. Alt var rent og pænt, hvilket til dels må tilskrives et meget rengøringsvenligt gulv, som i farestierne bestod af plastovertrukne metalriste og i drægtighedsstalden af de mere velkendte triangelriste. Pattegrisehulerne var erstattet af varmeplader, hvilket havde den fordel, at grisene var nemme (og hurtigere) at tilse. Da vi trådte ind af døren til klimastalden var det som at støde hovedet mod en mur af varme. Forklaringen på den høje temperatur var, at stalden blev ventileret med gangventilation og gulvudsugning, hvilket har den fordel, at man kan reducere meget i mængden af luft der skal skiftes. Når man sad på hug, fandt man ud af, at temperaturen i grisehøjde var perfekt, hvilket så må være en trøst for de ansatte. Set med producentøjne var bedriften i kraft af sin effektivitet og rationalisme en mønsterbedrift, men det var næppe det allermest velegnede sted at vise frem for omverdenen. De store grå bygninger med de kraftige projektører under loftet vil nok lugte lidt for meget af fabrik - i hvert fald for folk uden for erhvervet. Økologen
Man kan roligt sige, at næste stop på turen var det første besøgs absolutte modsætning. Ikke kun fordi vi her skulle se økologi, men mest af alt fordi det hele bare var en stor rodebutik. I knap 10 år havde ejeren uden held ansøgt om
Hollandsk effektivitet. 3,5 mand om 1900 søer og produktion af 25-kgs grise.
Growth
Besøget startede ved de fravænnede grise, derfra videre til farestierne, forbi løbeafdelingen og endte i drægtighedsstalden, som havde tilknyttet et stort mudderhul under åben himmel. På gangene hang optegnelser over medicin-
▲
udvidelse af sin konventionelle svineproduktion og måtte til sidst erkende, at det bare ikke kunne lade sig gøre. I stedet valgte han at lægge om til økologi og er i dag en af Hollands 60 økologiske svineproducenter.
Det næstbedste muddelhul i Holland.
FarmOnline Time
Viden er vejen til vækst • Fjernstyring af staldcomputerne • Hurtig dataoversigt – grafisk eller via tabeller • Detaljeret alarmlog, historik og analyse • Kommunikation via FarmOnline® WebLink til ældre staldcomputere • Fælles it-standard – mulighed for kommunikation med andre systemer • Optimeret brugerflade med ikoner og grafiske elementer SKOV leverer klimasystemer og produktionsstyring til hele verden. Vore løsninger er avancerede, brugervenlige og tilpasset den enkelte kunde.
Svineproducenten_184x135_Spiraflex.indd 3
klima for vækst SKOV A/S Hedelund 4 • 7870 Roslev • Glyngøre Tlf. 72 17 55 55 • Fax 72 17 59 59 info@skov.dk • www.skov.dk
11-03-2009 09:19:28
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
• Live-forbindelse til staldcomputerne - via 100 Mbit LAN Ethernet
11
EPP 2010 ▲
forbruget, og jo tættere vi kom på drægtighedsstien, jo mere beskidt blev der overalt. Foderautomaten var overskidt af fuglelort og i det udendørs mudderhul trissede radmagre søer rundt mellem enorme tyksakker, hvilket fik flere af deltagerne til at spørge sig selv og hinanden, om det her virkelig er, hvad forbrugerne ønsker og forventer? Faktum var, at besøgsværten havde vundet en andenplads i konkurrencen for at have det bedste mudderhul i Holland, og den hollandske kronprins havde af samme grund været på besøg på gården med et kamerahold. Et andet faktum var, at 75 % af kødet blev solgt til tyske forbrugere, men om de hollandske forbrugere havde mistet appetitten efter at have set udsendelsen, melder historien ikke noget om. Markedet for økologiske grise i Holland er i øvrigt beskyttet, og folk står faktisk på venteliste for at få lov til at levere økogrise til de hollandske slagterier. Salgsprisen på en økogris var cirka 270 euro mod cirka 150 for en konventionel. Kig ind
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
12
Det tredje og sidste bedriftsbesøg var en slags kompromis mellem de to første. Her var ingen præmiemudderhuller eller overskidte fodringsanlæg, til gengæld var her masser af pæne søer i rengjorte stier. Staldene var lyse og indbydende. Set med producentøjne vakte især de rengøringsvenlige fare- og løbestier begejstring, mens dybstrøelsen i drægtighedsstalden måske godt kunne give nogle producenter et par grå hår eller tre. Det opsigtsvækkende var dog ikke staldsystemerne i sig selv, men mere de kæmpestore vinduer og udstillingslokaler, der var en integreret del af bedriften. Via hjemmeside og brochurer blev alle med lyst og interesse i moderne husdyrbrug opfordret til at lægge vejen forbi ejendommen og se, hvordan moderne svineproduktion i hvert fald kan se ud. Det så godt ud, og det er svært at forestille sig, at publikum skulle blive skuffet. Det havde kostet mellem 40.000 og 50.000 euro ekstra at gøre byggeriet ”publikumsvenligt”, men da 90 % af ekstraudgifterne blev dækket af en fond, og en væsentlig del af de resterende 10 % blev dækket af sponsorer, var der reelt meget få udgifter tilbage til svineproducenten selv. Om han personligt får noget ud af investeringen er måske tvivlsomt, til gengæld er der ingen tvivl om, at han gør et stort stykke arbejde for det samlede erhverv. Erfaringerne fra en af de første besøgsgårde i Holland viste, at der havde været cirka 20.000 besøgende i en periode på 10 år.
Effektivitet
Således opmuntret vender vi tilbage til kongressens første dage, som gik med seminarer og masser af formel snak både i pauserne og til langt ud på aftenen. Det store tilbagevendende spørgsmål er, hvordan europæisk svineproduktion skal bevare sin konkurrencekraft, særligt i forhold til en eventuel stigende konkurrence fra Nord- og Sydamerika. Svaret er som altid, at det nærmest vil være selvmord at kaste sig ud i en konkurrence alene på pris. I stedet gælder det om at gå nye veje og finde nicher, som lavprislandene vil have sværere ved at kopiere. - Spørg jer selv: Hvem er parat til at betale en fair pris? Dem der køber billigst ind, bliver ikke jeres samhandelspartnere i fremtiden, fastslog Gerald Behrens, der er marketingschef i Boehringer Ingelheims afdeling for husdyrproduktion. Han advarede forsamlingen mod at sætte sig mellem to stole forstået på den måde, at man på den ene side producerer den samme bulkvare som lavprislandene, men samtidig har en masse ekstraomkostninger forbundet med sin produktion, fordi det politiske klima ganske simpelt er helt anderledes her end det er både øst og vest for Europa. Vi skal have mere for vores varer, hvis der skal være plads til os i fremtiden, var budskabet. Teoretisk set er pointen god nok, men så længe ingen kan svare på, hvad det er for et specialprodukt, vi skal producere i fremtiden, er øvelsen den samme som den altid har været, nemlig at øge effektiviteten og produktiviteten for ikke at blive overhalet af vores nærmeste europæiske konkurrenter. Ligesom i Danmark foregår der i Holland en rivende strukturudvikling. 7 % af svineproducenterne falder hvert år fra, og de 1000 største producenter står i dag for 65 % af den hollandske svineproduktion. En af de hollændere som helt sikkert vil være med en del år endnu underholdte med et indlæg om, hvordan hans oprindelige bedrift med 400 søer og slagtesvin siden 1990 var vokset først med 10.000 søer og siden 20.000 slagtesvinepladser i Tyskland. Det er driftige folk som ham, der først kommer til at udfordre dansk svineproduktion. Som èn sagde, er omkostningsniveauet i de europæiske lande stort set det samme, når man sammenligner vilkårene for de 25 % bedste producenter. Hvis det er rigtigt, er det bare med at trække i arbejdstøjet og passe på, de andre ikke løber fra os. De hollændere vi mødte kløede på og troede på fremtiden, selv om fremtidens udfordringer nærmest stod i kø. Hvis de kan, kan vi også, og det kan kun gå for langsomt. ■
Hollandsk vs dansk svineproduktion Producerede pr. årsso Danmark Holland
lønomkostninger Danmark Holland
Fravænnede grise pr. årsso
27,15
26,72
Timeløn, kr/timen
153
152
Producerede smågrise pr. årsso
26,42
26,21
Producerede slagtesvin pr. årsso
25,5
25,56
Tidsforbrug pr. årsso inkl. smågrise, timer
11
8
Tidsforbrug pr. slagtesvin, min
12
19
Lønomkostning pr. produceret slagtesvin
29
48
Søer Danmark Holland Kuld pr. år Levende fødte pr. kuld Dødelighed i farestalden pct. Årlig soudskiftning, pct.
2,25
2,36
14
13
13,80%
12,90%
53%
42%
byggepriser Danmark Holland Søer, eventuelt inkl. smågrise, kr. so 16.215
16.831
Vægt ved fravænning, Kg
7,3
8
Smågrise, kr pr. stiplads
1.813
0
Fravænningsalder, dage
28
25,6
Slagtesvin, kr pr. stiplads
3.224
2.846
1394
1207
Afskrivningstid bygninger, år
12
10
13
12,9
Afskrivningstid inventar, år
25
27
Foderforbrug pr. årsso, kg foder Energi i foderet ME MJ/kg
Smågrise Danmark Smågrise vægtinterval
Holland
Renteniveau Danmark Holland
7,3-32,8
8-25,4
Rente på arbejdskapital, pct. pa
5,90%
7,30%
2,70%
1,90%
Realkredit rente, pct. pa
5,10%
6,30%
Daglig tilvækst smågrise, gram/dag 469
330
Smågrise, foderudnyttelse, kg/kg
1,71
1,68
Gns. opholdstid smågrise
54,4
52,7
396
411
Smågrise dødelighed
Produktionsomkostning for en 30 kg gris
slagtesvin Danmark Holland Slagtesvin vægtinterval, kg
33-108
25-115
Døde & kasserede
3,50%
2,50%
Daglig tilvækst slagtesvin, g/dag
904
780
Foderforbrug, kg/kg
2,64
2,78
Energi i foderet ME MJ/kg
13,38
13,8
Levende slagtevægt
107,8
115,2
Slagtevægt varm, kg
82,3
91
DANAVL. SIKKERT DET BEDSTE AVLSSYSTEM I VERDEN
foderpriser Danmark Holland 2,02
1,93
Kr/kg smågrisefoder
2,64
2,63
Kr/kg slagtesvinfoder
1,99
1,83
Foderforbrug pr kg slagtekrop, kg/kg
3,67
3,63
*Produktionsresultater i 2008. Dette er den senest tilgængelige opgørelse.
5 • • • • •
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
Kr/kg sofoder
STÆRKE FORDELE VED SAMARBEJDE MED DANAVL
VIDEN OG FORSKNING MÅLRETTET AVL GOD PRODUKTIONSØKONOMI TRYGHED MÅLRETTET AVLSVEJLEDNING
www.danavl.com
– frugtbar økonomi ...
13
Afsætning af danske smågrise Af Henrik Bonde Christiansen
I forbindelse med den tiltagende eksport af smågrise har det været et ønske fra Brancheorganisationen Danske Svineproducenter at undersøge markedet for smågrise med hovedvægt på det tyske marked, som er det vigtigste marked for de danske smågrise. I regi af Danske Svineproducenter har jeg i samarbejde med Markus Fiebelkorn arbejdet med overvågning af markedet for smågrise det seneste halve år og har i denne forbindelse skrevet mit speciale omhandlende dette emne. I specialet forsøger jeg at vurdere fremtidige eksportmuligheder og forholdene for svineproducenter som satser på eksportmarkedet. Det er mit ønske at informere den enkelte producent om udviklingen og omstændighederne i markedet. Målgruppen er dermed hovedsageligt smågriseproducenter og andre med interesse for eksport af smågrise. Følgende er et kort resume af opgaven:
Igennem de seneste år har dansk svineproduktion bevæget sig i retning af specialisering i smågriseproduktion frem for slagtesvineproduktion. Resultatet er faldende
slagtninger i Danmark og en voldsom stigende eksport af smågrise. I 2007 var eksporten af danske smågrise 3,8 mio., i 2009 var eksporten steget til 7 mio., heraf gik 95 pct. til Tyskland. Samtidig forekommer samme tendens imod specialisering i smågriseproduktion i Holland og modsat en tendens til specialisering i slagtesvineproduktion i Tyskland. Projektet består af flere delmål som samlet munder ud i en vurdering af udviklingen i eksporten frem mod år 2015 samt en vurdering af den danske smågriseproducents stilling i den nuværende og fremtidige konkurrence med tyske og hollandske smågriseproducenter. Yderligere sluttes opgaven af med en kort gennemgang af handlen med smågrise, de vejledende slagspriser og tillægssystemet. Opgaven indledes med en gennemgang af strukturudviklingen i Danmark, Holland og Tyskland, og en beregnet smågrisebalance for Tyskland. Trenden imod specialisering i de tre nævnte lande fremgår tydeligt af statistikkerne, og af smågrisebalancen fremgår det, at Nordvesttyskland er området med underskud af smågrise.
Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:
Brøste A/S FarmCare Tlf. +45 45 26 34 12 www.broste.com DriftsleDelse ManageMent
Landbrugscentre Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
14
Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk
SPF-Selskabet 76 96 46 00 www.spf.dk
DM AGRO APS Buen 136 . Stubbæk . DK . 6200 Aabenraa Tlf. +45 7070 1068 . Fax +45 7461 3896 info@dmagro.dk . www.dmagro.dk
Foderløsninger med kvalitetsfoder Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk
www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05
w w w. g r a a k j a e r. d k Tr o v æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !
på det tyske marked Denne udvikling imod specialisering har jeg forsøgt at forklare med udgangspunkt i handelsteorien, altså hvilke økonomiske kræfter der ligger til grund for denne udvikling. Det viser sig, at der i relation til klassiske handelsteorier er tydelige økonomiske fordele ved specialisering. Lønningsevne og købekraft taler også for specialisering, hvorimod eksportomkostninger er en naturlig barriere. For at have et godt udgangspunkt til vurdering af den fremtidige eksport og den enkelte producents stilling i markedet, har jeg udarbejdet en analyse af branchen dansk svineproduktion. Analysen viser, at de danske svineproducenter er i en relativt dårlig økonomisk situation, og at de er underlagt en relativt stram politisk linje. De danske producenter lider samtidig under en dårlig konkurrence i slagteri- og foderstofbranchen. De danske svineproducenter har dog markante styrker i form af et unikt avls- og sundhedsovervågningssystem, de har et højt managementniveau, en fremskreden strukturudvikling og et godt produkt med et godt image. Min endelige vurdering bliver yderligere understøttet af
en spørgeskemaundersøgelse udført på danske svineproducenter. Min vurdering er, at den danske eksport frem mod 2015 stiger til et sted mellem 11 og13 millioner smågrise, alt efter hvor mange der får lov at udvide samt udviklingen i slagtninger i Danmark. Samtidig er det min vurdering, at der nok skal være plads til de danske smågrise i Tyskland. På sigt er det min vurdering, at den danske smågriseproducent står stærkt i den internationale konkurrence. Den danske smågriseproducent er i stand til at producere billige grise af høj kvalitet. Salget af smågrisene skal ske i henhold til producentens forventning til udviklingen i slagteribranchen. En relativt høj afregning i Tyskland fører til en relativt høj Niedersachsen-notering, hvorimod en relativt høj afregning i Danmark fører til en relativt høj beregnet notering. Det er muligt at opnå høje tillæg, og det er muligvis ikke lige meget, hvornår på året man indgår en kontrakt. Du kan læse hele specialet på Danske Svineproducenters hjemmeside. ■
klima for vækst
VÆR
tlf. 96 32 68 00 | www.infarm.dk
I MILJ
M
Trehøjevej 10 – 7200 Grindsted Tlf. 72i 10hele 98 00 –Danmark 76 60 21 00 Levering og installation af computere og info@jlbr.dk – www.jlbr.dk
DI
Ø
IT til svineproducenter www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk
I N FA R
andet IT, samt dataflytning til nye computere Tlf. 76 60 22 22 Mail: it@jlbr.dk
Fjernstyring af staldcomputere via internettet www.topdanmark.dk/landbrug
nykredit.dk/erhverv
tlf. 70 22 43 33
Landbrug Kundecenter: 4474 7112
Hjælp ved virusangreb, fjernelse og forebyggelse
og meget andet...
Besøg - både ved akutte problemer og som almindelige servicebesøg
ITTelefon - hverdage kl. 8.00 til 16.00 til svineproducenter
Trehøjevej 10på 76 60 22 22 – 7200 Grindsted i hele og efter kl. 16.00 på 40 91 30 87 Tlf. 72 10 98 00 –Danmark 76 60 21 00 info@jlbr.dk – www.jlbr.dk Mail: it@jlbr.dk
Tlf. 76 60 22 22
www.skiold.com
Tel 99 89 88 87
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
Alt i lommecomputere (PDA) og bærbare computere
15
LA PREMIERA DIVISION Af Hans Aarestrup
I starten af maj var bestyrelsen 4 dage ude at besøge spansk svineproduktion. Fra mandag morgen tidligt til torsdag aften klokken 20 var vi på en tour de force i catalonsk svineproduktion. Vi havde bedt en spansk rådgiver som er tilknyttet Danish Farm Design om at arrangere de 4 dage for os. Det gjorde han supergodt. Vi så masser af grise og mødte mange interessante mennesker som oven i købet var usædvanligt gode til engelsk, hvilket ellers er en mangelvare i Spanien. Spansk sohold
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
16
Vi besøgte 3 sohold på hhv. 3300 (11 ansatte), 1100 (2,5 ansatte) og 750 søer (3 ansatte). De regnede markant mindre arbejdskraft pr. so end i DK, og almindeligt staldpersonale var aflønnet med 1500 euro pr. måned. Alle farestalde var med fuldperforerede farestier, varmeplader og tørfodring. Alle 3 steder med mulighed for adlib. Det ene sted blev kasserne dog fyldt manuelt. Fravænningsalderen var alle 3 steder godt 3 uger. De 2 store besætninger havde begge løsgående søer fra 4 uger efter løbning. Drægtighedsstalden var små stabile grupper med 11 søer pr. gruppe. Der blev fodret med tørfoder i krybber en gang dagligt, hvor der blev tildelt vand med føler, og der var en hane, der kunne åbnes. Stalden var naturligt ventileret. Løbeafdelingerne var i bokse. I den største besætning demonstrerede de en hjemmelavet sofus. Den bestod af en kraftig elastik og et stykke ståltråd. Faringsprocent på 93%. De regnede med, at tre mand kunne inseminere 170 søer på 1 time og 45 minutter. Der var kun få lysstofrør i løbestalden, men alligevel gode resultater og 14,5 totalfødte. Der er ikke så store variationer i resultater fordelt over året, nok grundet mindre forskel i dagslængden. Produktionsniveauet var 29 grise pr. årsso i den store besætning og enkelt gris lavere i de andre. Dem som ejede stalden ejede ikke søerne, men fik 12 euro pr. produceret 7 kg’s gris for staldleje og arbejde. De fik 3,5 euro for en gris fra 7 – 20 kg. Deres dødelighed i soholdene var omkring 7%. Den store besætning havde 7% døde i farestalden og 2,2% fra fravænning til slagtning.
Avlsdyrene var i den største besætning var af fransk afstamning. De virkede meget robuste med pæne pattesæt og solidt bentøj. Vi så ikke antydningen af skuldersår. I besætningen med 1100 søer var de ved at skifte til LD-søer, som skulle krydses med Pietrain. De kaldte dem dieselsøer, fordi de kan nøjes med 1050 – 1100 kg foder om året. Der var ingen jord til den store farm. Alt foder var indkøbt, og alt smågrisefoder var medicineret. At det var medicineret var så normalt, at prisen på foderet inkluderede antibiotika Smågrisene gik i Flatdeck-stier på plastspalter og blev fodret i traditionelle tørfoderkasser. Vi besøgte tre slagtesvinebesætninger, som alle havde kontrakt med det samme firma. De fodrede alle med færdigfoder i almindelige foderkasser støbt i beton. Der var fuldspalter, naturlig ventilation og betoninventar. De første 15 kg foder var medicineret. Derefter fik de efter behov. Grisene var vældig pæne at se på. Det ene sted, vi besøgte, afsatte deres sogrise til Sicilien. En tur på 24 - 30 timer. Firmaet producerede 140.000 slagtesvin, hvor de selv havde søerne også. Byggeprisen for en slagtesvineplads var alt inklusive 120 - 150 euro. Firmaet lejede stald og arbejdskraft for cirka 12 euro pr slagtesvin. Vi besøgte et slagteri og et skinketørreri. Det som gjorde det største indtryk var hygiejnen. Vi blev iklædt kittel, hat og overtrækssko, hvorefter vi fulgte slagteprocessen fra start til slut. Det første, vi bemærkede var, at en del af grisene ikke var ordentligt bedøvet og brokkede sig en del over at blive stukket. Veterinærkontrollen bestod af en mand som stod 5 meter fra båndet med hænderne på ryggen og kiggede på grisene, når de kørte forbi. Han stod oven i købet på bagsiden, så han kun så ryggen af dem. Vi møder ham senere i kantinen, hvor han får en kop kaffe og sms’er lidt, alt imens der slagtes og derfor ingen veterinærkontrol udføres. Ejeren viste frem. Han samlede nogle indvolde op, der var faldet på gulvet for et øjeblik senere at tage noget ferskvare op af en kasse og vise det frem. Slagteriet havde en kapacitet på 1200 stk. om dagen. Efter slagteriet tog vi til det tilknyttede skinketørreri.
Saltning af skinker. Pris pr. stk. op til 200 euro for de allerbedste.
Det var en oplevelse. Faciliteterne var meget flottere end slagteriets. Vi blev ført igennem produktionen som består af en saltning. Det foregår ved, at man lægger skinkerne på et gulv og dænger dem til med salt. Derefter hænges de op i rum med klimastyring i fire måneder. Derefter hænges de i et stort lagerrum i omkring to år. Enkelte skinker kunne hænge i op til fem år. De havde godt 200.000 skinker og bove hængende. Prisen pr. stk. var omkring 100 euro i gennemsnit, men op til 200 euro for de bedste, vægten ligger på omkring 5-10 kg. Det var lidt specielt at se skinker, der modnes med svamp på hele overfladen, - også sjovt at se, hvor meget forædling kan hæve prisen. Biogas og gylleforarbejdning
Foderstoffabrik
Bagefter besøgte vi en integrator ”Esporc”. De havde et slagteri med kapacitet på 18.000 pr. uge. De leverede
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
Vi besøgte et anlæg, hvor der var 166 landmænd tilknyttet. De ejede 10% af anlægget og leverede årligt. De leverede 630.000 m3 gylle. Al gyllen fra de 166 landmænd og alt deres udspredningareal blev puljet, så man kunne optimere logistikken. Der var 6 stk. 2,3 MW motorer. Kun 5 % af strømmen der blev produceret kom fra biogas. Resten kom fra naturgas, som de så fik 10 eurocent pr. kW for. Der var ingen overskud af varme, da den blev brugt til tørring af gylle. Processen som endte ud i gyllepiller var egentlig ikke særlig interessant, da vi først fandt ud af, at de fik hvad der svarede til godt 300 kr. i tilskud pr. m3 gylle, som følge af den høje strømpris også var gældende for de 95 % af strømmen der blev produceret på basis af naturgas. Et på alle måder ikke-bæredygtigt projekt. Der var 41 direkte ansatte og 20, som indirekte var beskæftiget med projektet.
selv de 2500. Vi besøgte den fabrik hvor de producerede al deres smågrisefoder. Ham som viste rundt var søn af firmaets grundlægger. Han svarede beredvilligt på alle spørgsmål og forklarede godt. Han vidste besked med de fleste detaljer. Fabrikken er den reneste foderfabrik i verden. Det kan godt være, der er en som er ligeså ren men ikke renere, for der var ikke støv et eneste sted. Alt var støvsuget, og gulvene var lige så de skinnede. Hans begrundelse for, at alt var så rent var, at det kontrollerede hele kæden, og når de producerede fødevarer, ville de kunne tage kunderne med alle vegne. Al smågrisefoder til 18 kg var med antibiotika. De havde 7 forskellige antibiotika af blande i. På universitet i Barcelona, som den dag havde 40.006 studerende, gav Spaniens førende ekspert i dyrevelfærd os en introduktion til, hvad de gik og bøvlede med. Det er stort set det samme som herhjemme. Snakken kom hurtigt til at dreje sig om 2013. Han var overbevist om, at de nok skulle nå langt inden, og at deres regering ikke ville høre tale om udsættelse af kravet om løsgående drægtige søer. Andre var knap så skråsikre, men alle havde dog set skriften på væggen, hvis ikke i 2013, så vil det i hvert fald ikke vare mange år, før der er styr på det. I Spanien står mange buranlæg til høns tomme, fordi EU-reglerne ikke tillader de gamle bure længere, så de er ikke helt upåvirkelige. De generelle indtryk vi fik var, at vi nok besøgte ”La premiera division” i spansk svineproduktion. De var kanondygtige og har en hel del frihedsgrader i forhold til vi andre. Medicin bruger de voldsomt meget af, og de ved ikke, hvad kontrollanter er. Deres største udfordring er, at deres foder er noget dyrere end vores. Miljøtilladelser er heller ikke nemme at få i Catalonien, hvor vi var, så det vil kunne give problemer med at etablere løsgående søer der. De vil være hårde at konkurrere med, men de har også deres udfordringer at slås med. ■
17
Der er ingen penge i klimavenlighed og dyrevelfærd Af Søren Schovsbo
Danmark er absolut blandt de bedste i verden til at producere klimavenligt svinekød. På godt 10 år er det lykkedes at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 procent, og inden 2015 vil udledningen falde yderligere 6 procent. Oplysningerne stammer fra Videnscenter for Svineproduktion, VSP, der for nylig præsenterede resultatet på forsiden af organisationens hjemmeside. Der er god grund til at være stolt af resultatet. Spørgsmålet er, om resultaterne også kan række til mere end det. Kan man tjene penge på klimavenlighed? Vi har spurgt Karsten Bruun Rasmussen, der har været markedschef ved Landbrug & Fødevarer siden midten af 90’erne, men hans svar er umiddelbart nedslående. - Miljøvenlig svineproduktion handler mere om retten til at være her. Det er mere politik, end det er marked. Kunderne ser mere på, om vi opfører os ordentligt, og her spiller miljø og dyrevelfærd selvfølgelig en rolle, men i bund og grund er kunderne i for eksempel Japan nok lidt ligeglade med, at vi passer på miljøet her i Danmark. Vi skal ikke forvente at kunne profitere på miljøvenlighed – tværtimod skal vi satse på en hel række af parametre af betydning for kunden, siger Karsten Bruun Rasmussen. Heller ikke dyrevelfærd anser han for et særligt indbringende salgsargument. - Dyrevelfærd er en forudsætning på mange markeder og en nødvendighed i Danmark, England, Sverige og Tyskland, men det er ikke noget vi får ekstra penge for, og det har bestemt ikke betydning på alle markeder tilføjer han. De afgørende salgsparametre er de samme, som de har været i årtier. Fødevaresikkerhed, kvalitet, hygiejne, smag og leveringssikkerhed er sikre topscorer på markedschefens liste over kundernes topprioriteter, når de køber svinekød. Undersøgelsen
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
18
I 2006 gennemførte det daværende Danish Meat Association, DMA, en undersøgelse som afslørede, hvad de udenlandske kunder lagde mest vægt på, når de skulle vælge handelspartner. Undersøgelsen afslørede, at dyrevelfærd og miljø kom langt nede på listen af elementer, som kunder lægger vægt på, når de køber svinekød. Typisk nævnes mindst 10 andre parametre, som har større betydning. Udover de allerede nævnte topscorere prioriterede de europæiske markeder også troværdighed, professionalisme, specifikation og ekspertise højere end miljø- og dyrevenlighed, og der er ifølge markedschefen ikke noget, der tyder på, at det billede har ændret sig siden. Der er dog ingen grund til at lade sig slå ud af resultatet af undersøgelsen, selvom det umiddelbart kan blive svært
at tjene penge på miljø og dyrevelfærd. Sammenligner man kundernes præference for dansk svinekød med svinekød fra konkurrerende importlande, ligger vi klart i spidsen. Der skal dog knokles hårdt, hvis vi vil opretholde førerpositionen. Forskellen på dansk svinekød og svinekød fra resten af EU bliver mindre og mindre. - Konkurrenterne er efterhånden på niveau med os. Vi er nødt til at bruge kræfter på at fortælle, at vi er anderledes, siger Karsten Bruun Rasmussen. På bordet foran ham ligger det, man kunne kalde en slags bibel for markedsføringsfolk med speciale i dansk svinekød. Danish Quality Guarantee står der på forsiden, og indholdet beskriver i mindste detalje svinekødets vej lige fra insemination af soen i stalden til de frosne produkter, der ligger pakket i containere på vej til Østen. For markedsføringsfolk er der ingen vej uden om produktbeskrivelsen. Historien om dansk svinekød er stadig en succeshistorie, men der er ikke længere bare et eller to stærke argumenter, som er i stand til at udmanøvrere konkurrenterne. Også de andre bliver bedre, og vi skal hele vejen rundt og fortælle om alle vores rutiner og kontroller, hvis vi skal gøre os håb om fortsat at skille os ud. I front
På Karstens Bruun Rasmussens bord ligger også en række mindre foldere med titler som Animal Welfare (Dyrevelfærd), Food Safety (Fødevaresikkerhed), A Better Environment (Et bedre miljø) og til det tyske marked: Leckerbissen aus Dänemark. Folderne har Karsten Bruun Rasmussen og de andre markedsmedarbejdere med, når de rejser ud i verden og fortæller om alt det vi kan og skal i Danmark. Hver for sig er billederne og oplysningerne i de glitrede foldere brikker i det puslespil som tilsammen udgør billedet af dansk svineproduktion. Man skal være tålmodig og interesseret, hvis man skal igennem alle folderne, men heldigvis er der stadig en stor interesse for svinekød fra Danmark. Om vi kan blive endnu bedre, og hvad vi i givet fald skal gøre, er ifølge Karsten Bruun Rasmussen et godt spørgsmål. - Dokumentation bliver vigtigere og vigtigere, men vi er allerede godt på plads. Medicin? Vi kan altid blive bedre, men vi er nummer et i forvejen, så hvad kan vi gøre mere og hvorfor? siger markedschefen, mens han tænksomt læner sig tilbage. Fakta er, at vores måske største styrke ligger i en meget høj effektivitet i primærproduktionen. Kombineret med en topplacering på listen over kundernes væsentligste krav til kødet er det svært at sige, hvordan vi bliver endnu bedre. Problemet er dog, at vi dårligt har råd til at lade være. ■
Fakta om markedsføringen på hovedmarkederne for dansk svinekød: Strategi
Sverige Eksport Udfordringer
Styrker
Mængde: 61.000 tons. Værdi: 1.300.000.000 kroner. Markedsføringsbudget: ca. 2,5 mio. kr. (Landbrug & Fødevarer) Vores vigtigste marked for mørbrad. Dansk svinekød har et meget dårligt ry i Sverige. Det tilskrives hovedsagligt politiske årsager/protektionisme, da dansk kød er den største konkurrent til svensk svinekød. Vi er altid på udebane, men i Sverige er vi på en meget svær udebane. Udfordringen er at genskabe tilliden til dansk kød. Høj kvalitet til konkurrencedygtig pris. I forhold til Sverige har vi i Danmark et omkostningsniveau som gør, at vi kan konkurrere på prisen.
Svagheder
Dansk svinekød har et meget dårligt omdømme.
Strategi
Formidle relevant oplysning om produktionsforholdene i Danmark uden at bagtale den svenske produktion. Indsatsen er målrettet kunder, politikere og journalister. Aktiviteterne har karakter af markedskommunikation og omfatter udarbejdelse af relevant informationsmateriale, afholdelse af pressemøder, netværksdannelse o.l.
England Eksport
Udfordringer
Styrker
Tyskland Eksport
Mængde: 336.000 tons. Værdi: 4.200.000.000 kroner Markedsføringsbudget: ca. 4 mio. kr. (Landbrug & Fødevarer)
Udfordringer
Udfordringen er at sælge til detailhandlen. Den største barriere er, at tysk oprindelse er ligeså vigtig i Tyskland, som for eksempel fødevaresikkerhed er i Japan. Der er fokus på forhold i svineproduktionen, hvilket har resulteret i krav om certificering af dansk svineproduktion (QS-Danish), hvor dyrevelfærd og fødevaresikkerhed er vigtige elementer.
Styrke
Vores tilstedeværelse på markedet og placering af egne virksomheder i Tyskland.
Svagheder
Vores høje omkostnings- og prisniveau.
Strategi
At fastholde og styrke vores position ved fortsat differentiering af produktet samt en mere målrettet indsats overfor detailhandlen. Aktiviteterne omfatter både annoncekampagner i fagpressen samt afholdelse af pressemøder, udarbejdelse af relevant informationsmateriale, nyhedsbreve o.l.
Mængde: 300.000 tons. Værdi: 5.500.000.000 kroner. Markedsføringsbudget: ca. 3 mio. kr. (Landbrug & Fødevarer) Vores vigtigste marked for bacon og skinkeprodukter.
Udfordringen er at sælge bacon til de store detailkæder - for eksempel Tesco. Det er kæderne, der sætter dagsordnen, og de vil meget gerne differentiere sig fra hinanden. Dyrevelfærdsdagsordnen er først og fremmest drevet af detailkæderne, som foretrækker at markedsføre produkterne under egne varemærker, og dyrevelfærd er et vigtigt parameter i denne differentiering. Risikoen er at havne i lavprissegmentet.
Eksport
Dansk svinekød har en meget høj kvalitet. Forskellen til konkurrenterne er dog ikke så stor, som den var engang. Godt kendskab til dansk svinekød. 95 % af forbrugerne kender varemærket DANISH. Dansk svinekød er allerede massivt til stede på markedet, og en stor del af produktionen foregår i England. Det giver stort kendskab til markedet og tilstedeværelsen i England er en stor fordel. Der er en stærk patriotisme/protektionisme i England, hvilket betyder, at der er kampagner for engelsk svinekød og politiske diskussioner om dyrevelfærd og miljø, der kan påvirke markedssituationen.
Japan
Mængde: 165.000 tons Værdi: 3.900.000.000 kroner Markedsføringsbudget: ca. 16 mio. kr. (Landbrug & Fødevarer) Vigtigste marked for brystflæsk og kamme
Udfordring
Vores største udfordring er konkurrencen med USA og Canada, som er prismæssigt billigere.
Styrke
Vores helt store styrke er kvaliteten af produkterne – høj fødevaresikkerhed, høj kødprocent og præcise udskæringer. Mange års tætte relationer med kunderne. Tæt samarbejde med kunderne omkring markedsføring af danske produkter.
Svaghed
Vores høje omkostnings- og prisniveau.
Strategi
At markedsføre kvaliteten af produkterne og vores høje fødevaresikkerhed og derved fastholde positionen som bedste udenlandske leverandør til kødindustrien i Japan. Ud over at sælge råvarer til industrikunder er foodservicesektoren vores eneste udviklingsområde på det japanske marked, fordi vi kun kan levere frosset kød, og derfor har vanskeligt ved at levere produkter til detailhandlen.
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
Svagheder
Strategien er at markedsføre produkterne mere på selve smagen end på produktionen. Et typisk slogan er for eksempel: You can’t resist the smell of Danish bacon. En væsentlig del af markedsføringsaktiviteterne i England blev i 2009 overtaget af de enkelte andelsslagterier selv. De tilbageværende aktiviteter retter sig typisk mod kunder, politikere og journalister. Aktiviteterne har karakter af markedskommunikation og omfatter udarbejdelse af relevant informationsmateriale, afholdelse af pressemøder, netværksdannelse o.l.
19
HUSK! – når du ansætter udenlan Uden dygtig udenlandsk arbejdskraft ville dansk landbrug køre i tomgang. Hvert år kommer tusindvis af dygtige, unge mennesker til Danmark for at arbejde inden for landbruget. De fleste rejser hjem en god oplevelse og mange erfaringer rigere, men for nogle få har oplevelsen ikke stået mål med forventningerne. Danske Svineproducenter vil med denne lille artikel gerne bidrage til, at du som arbejdsgiver tager aktivt stilling til nogle af de punkter, der skal til for at gøre opholdet i Danmark til en god oplevelse for de udenlandske medarbejdere. Nedenstående liste skal ikke ses som en facitliste, der nødvendigvis skal opfyldes på alle punkter. Brug den som inspiration og husk på, at glade og tilfredse medarbejdere som regel også yder det bedste stykke arbejde. Bolig
Som hovedregel skal det værelse/den bolig der stilles til rådighed være af en sådan standard, at du ikke selv ville tøve med at bruge det/den til beboelse. Der må ikke være
støj, kulde, fugt eller lugt i et sådant omfang, at det ville være svært eller umuligt at leje ud på almindelige lejebetingelser. Et værelse skal være opvarmet og oplyst, og det skal være udstyret med minimum seng og bord. De fleste mennesker har et ønske om at have lidt privatliv. Overvej, om det er muligt at indkvartere medarbejderne på en måde, så det kan lade sig gøre for dem også at være alene. Fritidstilbud
Det kan være svært for de udenlandske medarbejdere selv at opsøge relevante fritidstilbud. Vanskelighederne bunder eksempelvis i sproget, afstanden til nærmeste fritidstilbud eller uvidenhed om, hvordan man kommer i gang. Undersøg hvad der findes af relevante fritidstilbud i omegnen og stil eventuelt transportmiddel til rådighed. Et fritidstilbud kan være en sportsklub eller lignende, men det kan også bare være en hjælp til at nå til nærmeste forretninger/nærmeste by.
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
20
Efter ophævelse af Østaftalen er mange – og især fagbevægelsens kritiske øjne rettet mod landbrugets ansættelser af arbejdskraft fra Østeuropa. Arkivbillede fra 3F’s stand på Agromek i 2006.
ndsk arbejdskraft
!!!!!!!!!!
Ofte finder de udenlandske medarbejderne selv sammen i uformelle netværk. Overvej, om du kan hjælpe nye medarbejdere i kontakt med eksisterende netværk eller tænk over, om der eventuelt kan dannes nye netværk med ansatte på naboejendomme. Nogle landmænd arrangerer fælles personalearrangementer. Det kan for eksempel være en julefrokost, sommerfest eller bare en bowlingaften en gang imellem. Ved ankomsten
Hvis din nye medarbejder kommer fra et andet EU-land, kan du/I spare meget tid og besvær ved at hjælpes ad med den første kontakt til de danske myndigheder. På statsforvaltningens hjemmeside – www.statsforvaltning.dk - kan du finde og udskrive de papirer, der skal til for at blive registreret i Danmark og opnå arbejds- og opholdstilladelse. Tag medarbejderen med på din lokale statsforvaltning og aflever papirerne. Husk også at medbringe ansættelseskontrakten. Tag med medarbejderen på kommunekontoret og få udstedt cpr-nummer og sygesikringskort. Tag med medarbejderen på skattekontoret eller til revisor og hjælp med at få lavet frikortet rigtigt første gang. Tag med medarbejderen i banken og få oprettet en konto. Eksempelvis med VISA electon, så kontoen ikke kan overtrækkes. Det er typisk disse fire punkter, som giver anledning til megen diskussion og usikkerhed for de ansatte. Et andet godt råd kan være fra starten at oplyse om dansk mentalitet og normer. Det kan for eksempel være
!
!
en snak om tyveri, alkohol, eller at det i Danmark er helt almindeligt med kvindelige chefer, dyrlæger og rådgivere. Praktiske oplysninger
Når man flytter til et nyt land, melder der sig automatisk en lang række praktiske spørgsmål. Prøv at sætte dig i nye medarbejderes sted eller spørg ansatte, som har været her et stykke tid, hvor der typisk opstår problemer. Det kan for eksempel være:
• • • • • • •
Hvor kan jeg få adgang til Internet? Hvor kan jeg købe taletidskort til mobiltelefon? Hvor kan jeg købe tøj, sko, osv.? Hvor kan jeg få vejledning om betaling af skat? Hvor kan jeg se nyheder fra hjemlandet? Hvor kan jeg købe film med udenlandsk tekst/tale? osv.
Der findes som sagt ingen facitliste over, hvordan man skal agere som arbejdsgiver for udenlandsk arbejdskraft. Det afgørende er, at vi får taget godt imod de nye medarbejdere og tilbyder dem acceptable arbejdsvilkår. Efter ophævelse af Østaftalen er mange – og især fagbevægelsens - kritiske øjne rettet mod landbrugets ansættelser af arbejdskraft fra Østeuropa. Det bedste værn mod kritikken er at have godt styr på tingene. Læs eventuelt mere om krav til ansættelseskontrakter på Danske Svineproducenters hjemmeside. ■
Formandens kommentar:
Ryd op Når der alligevel kan være god grund til at tage emnet op, er det fordi en misligholdt og beskidt medarbejderbo-
lig risikerer at smitte af på det generelle indtryk af virksomheden. Du risikerer, at billeder af dårlige boligforhold bliver brugt imod dig i tilfælde af negativ omtale. Sørg for at få lavet klare regler om oprydning og rengøring, hvis problemet opstår. I enkelte tilfælde har landmænd hyret professionel rengøring for de ansattes egen regning for at få ryddet op. Det er sjældent nødvendigt at gå så vidt, langt mindre kan som regel også gøre det.
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
Vi har fået en del henvendelser fra medlemmer, som fortæller, at deres udenlandske medarbejdere er sløve i optrækket, når det gælder rengøring og oprydning af deres egne værelser og fællesarealer. Som udgangspunkt er det selvfølgelig de ansattes eget problem, de er jo trods alt voksne mennesker.
21
Nyt fra Videncenter for Svinep Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson
Dyrevelfærd sættes i system - Egenkontrolpakke er klar.
Den 1. juli indfører myndighederne en helt ny model for egenkontrol af dyrevelfærd i alle besætninger. Samtidig justeres reglerne for dyrlægernes sundhedsrådgivning med mulighed for kun ni årlige besøg i sohold og fire besøg hos slagtesvinene ved god landmandspraksis. Fra svinesektorens side har vi hele vejen igennem støttet initiativet og medvirket positivt i udmøntningen af veterinærforliget, som folketinget vedtog i 2008. Selvom en del svineproducenter og dyrlæger måske i første omgang opfatter ’Egenkontrol for dyrevelfærd’ som en ekstra administrativ belastning, mener vi faktisk, at der kan komme noget positivt ud af det. Allerede nu har enhver svineproducent og dyrlæge pligt til at tilse og sikre en ordentlig dyrevelfærd. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at det skal være sat i system. Se det som en form for kvalitetssikring for dyrevelfærd og jeres pasningsrutiner. Det at få sat de daglige arbejdsopgaver i system kan bidrage til forbedring af produktionsresultaterne. For at gøre ’Egenkontrolprogrammet’ så effektivt som muligt for den enkelte producent og dyrlæge har Videncenter for Svineproduktion udarbejdet en ’Basispakke til Egenkontrol’ med en generel branchekode, som punkt for punkt gennemgår kravene til dyrevelfærd i svinebesætninger. Desuden skemaer til konkret gennemførelse af besætningens egenkontrol med dyrevelfærd og dyrlægens audit. Den vil kunne fås hos den praktiserende dyrlæge eller downloades fra VSP’s hjemmeside www.vsp.lf.dk fra d. 21. juni 2010. Opdatering af CHR og gult kort for højt medicinforbrug
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
22
DANISH-kontrollen viser – ikke overraskende – at mange ikke har helt styr på registreringerne i CHR- og flytteregistret. Men de skal være opdaterede, og disse data bruges bl.a. til at bedømme besætningens medicinforbrug. Få registrerede dyr giver et på papiret højt antibiotikaforbrug pr. dyr og kan dermed udløse et Gult kort fra Fødevarestyrelsen, Det medfører, at man vil blive afkrævet en handlingsplan for reduktion af antibiotikaforbruget, og den skal udarbejdes sammen med dyrlægen. Det vil også udløse flere sundhedsrådgivningsbesøg. Husdyrreguleringsudvalget
Som led i Grøn Vækst aftalen har regeringen nedsat et udvalg, som skal identificere og komme med forslag til yderligere at forenkle, forbedre og sammentænke husdyr-
godkendelsesloven med den øvrige miljø- og fødevareregulering. Der skal ses på regelsæt for anvendelse af gødning, miljøgodkendelse af husdyrbrug, planlægning for husdyrbrug og biogasanlæg mv. Udvalget består af diverse ministerier, fire uafhængige repræsentanter, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer. Det er arbejdets mål bl.a. at vurdere muligheden for • en yderligere standardisering af både ansøgninger og kommunernes sagsbehandling, • bedre udnyttelse af kortgrundlag til støtte for og standardisering af ansøgninger og administration i kommunerne • bedre arbejdsdeling – fx i forhold til henholdsvis kommunernes og Plantedirektoratets kontrolopgaver, primært på husdyrbrug • udvidelse af bagatelgrænsen for ændringer på husdyrbrug, der ikke udløser krav om miljøgodkendelse og en justering af grænsen for godkendelsespligtige husdyrbrug • forenklingspotentiale på EU-plan for regulering af husdyrproduktionen, herunder på kort sigt mulige forenklinger i Fødevareministeriets regulering af krydsoverensstemmelse og på længere sigt mulige forenklinger i EU’s miljødirektiver • at bidrage til en god sammenhæng mellem regulering af husdyrbrugene og den kommende kommuneplanlægning, herunder særligt planlægningen for placering af store husdyrbrug og for placering af biogasanlæg • at det sikres, at der inden for en miljøgodkendelse/tilladelse til husdyrbrug er den fornødne fleksibilitet til, at producenten kan tilrettelægge produktionen inden for de givne rammer for påvirkning af natur, miljø og omgivelser • mere og effektiv koordinering af kontrol af husdyrforhold med anden kontrol, herunder af naturforhold (§ 3-kontrol, EU-kontrol, kontrol efter driftsloven) Udvalgets anbefalinger skal udgøre et samlet beslutningsoplæg til regeringen og skal være forelagt inden udgangen af 2010. Bestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion vil følge arbejdet tæt og løbende komme med indspil til udvalgsarbejdet, der sikrer, at svineproducenternes interesser og synspunkter bliver inddraget i arbejdet. Debat om kuldstørrelse og døde pattegrise
Produktionskontrollens resultater fra 2009 viser, at ca. 11 pct. er dødfødte, og ca. 13 pct. er døde i diegivningsperiode
produktion (indtil fravænning ved ca. 28 dage), dvs. en samlet dødelighed på 23,9 %. Tallet for dødfødte og det samlede tal er vi ikke vant til at fokusere på, men det er blevet bragt i spil af Danmarks Radio, og nu har politikerne fået øje på det. Som det fremgår af figur 1, er andelen af dødfødte pr. kuld i perioden 1992 - 2009 steget fra seks procent til cirka 11 procent. Den generelt højere kuldstørrelse i perioden kan kun forklare en del af problemet, så den dybereliggende årsag til de flere dødfødte kendes ikke. Dødfødte grise samt grise døde før fravænning. Begge dele beregnet i pct. af totalfødte grise. 14
Pct. af totalfødte grise
12 10 8
Pct. dødfødte
6
Døde før fravænning
4 2 0 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Oktoberopgørelse for året
Figur 1. Udviklingen i procent døde grise pr. kuld. Grisene er fordelt som dødfødte grise og grise der er døde efter fødsel.
Sammen med KU Life undersøger VSP årsagerne til stigningen i dødfødte grise, og det har ført til en række råd omkring faringsovervågning og fødselshjælp, men vi vil fokusere mere på denne problemstilling. I modsætning til andelen af dødfødte har dødeligheden blandt de levendefødte pattegrise i farestalden holdt sig på et niveau omkring 12 procent i hele perioden - trods en stor fremgang i kuldstørrelsen. Avl for overlevende pattegrise virker
Patteantal og soens pasningsevne på længere sigt
I avlspopulationerne kræves som minimum 14 patter pr. so. Gennemsnittet for funktionsdygtigt patteantal hos Landrace og Yorkshire udgjorde i en undersøgelse (”supersoprojektet”) i avlsbesætningerne i perioden 2001 – 2005, 14,3 pr. so. Imidlertid er faktisk eller funktionsdygtigt patteantal ikke det eneste parameter med indflydelse på søernes evne til pasning af grisene. Også temperament, sygdomsforhold, størrelse m.m. spiller en rolle. Dette er grundlaget for et projekt, der er iværksat i indeværende år i samarbejde med Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet og støttet af Innovationslovgivningen. I projektet anvendes en ny teknik, kaldet genomisk selektion (selektion baseret på variationen i grisens DNA/arvemasse) til at forsøge at forbedre søernes evne til pasning af grise ad genetisk vej. Viser forsøget sig som en mulig vej at gå, vil resultatet blive implementeret i avlsarbejdet på sigt af 3–4 år – og det er altså vores forventning, at søerne herved vil kunne blive bedre til at passe grise – og også kunne passe flere grise – i farestalden. Fremgangen i pasningsevne forventes naturligvis delvist at fremkomme som et forøget antal funktionelle patter, men som nævnt ovenfor også fra forbedringer i flere andre parametre. ■
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2010
I 2004 blev avlsmålet hos Landrace og Yorkshire ændret fra at satse på levendefødte til at satse på levende på dag 5 (LG5). Denne forskel betyder, at soens moderegenskaber og pattegrisenes egen livskraft har stor vægt i avlsarbejdet for de to hvide racer, Landrace og Yorkshire. ”Siden 2004 er der således fortsat sket en fremgang i kuldstørrelse ved faring, men i lavere takt end tidligere. Til gengæld ser vi en pæn stigning i antallet af levende grise på dag fem. Det tyder på, at ændringen i avlsmålene slår igennem.
Stigningen i kuldstørrelse hos Landrace og Yorkshire har de sidste fem år været på 1,2 grise pr. kuld. I samme periode kan fremgangen i levende grise på dag fem opgøres til 2,1 grise pr. kuld eller næsten dobbelt så stor som stigningen i kuldstørrelse. Da det tager 3-4 år, før de ændrede avlsmål kommer fra avlsbesætninger via opformeringsbesætninger til produktionsbesætninger, kan man forvente, at udviklingen i de kommende år vil fortsætte med mindst samme udvikling som hidtil. Ændring af avlsmålet til ”levende grise dag 5” er sandsynligvis det stærkeste enkelte tiltag for at reducere pattegrisedødeligheden. Effekten slår for alvor igennem fra 2008, og derfor er det svært allerede nu at se det i tallene fra produktionsbesætningerne. Men det er i høj grad værd at bemærke sig, at den uvildige tyske Warentest i 2009 viste en markant overlegenhed af de danske dyr på ca. 2 grise pr. kuld samtidig med, at den gennemsnitlige dødelighed pr. gris lå på gennemsnitsniveau i forhold til resultaterne fra seks andre avlssystemers avlsmateriale.
23
Må vi være her? Danske svineproducenter er krumtappen i landbrugets økonomiske bidrag til det danske samfund. Vores virkelyst har i årtier været en af Danmarks vigtigste kilder til velstand. Uden os ville tusindvis af danskere være arbejdsløse, og samfundet ville mangle milliarder til velfærd. Alligevel skal vi slås for at få lov til at være her. Mens svineproducenterne syd for grænsen får tilskud til biogasproduktion og lempeligere momsregler, bliver vi mødt med flere års ventetid på miljøgodkendelser, urealistiske miljøkrav og bunkevis af bureaukratiske danske særregler og ordninger.
I hele verden er dansk svineproduktion kendt for høj fødevaresikkerhed, god hygiejne, lavt medicinforbrug, lav forekomst af resistente bakterier, god smag, høj dyrevelfærd samt klima- og miljøvenlig svineproduktion. Der er god grund til at være stolt af alt det vi kan. Lad os nu ikke tabe det hele på gulvet.
Med venlig hilsen
Henrik Mortensen Formand for Danske Svineproducenter
Brancheforeningen Danske Svineproducenter
Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108
Den virkelyst som oprindeligt fik os til at vælge svineproduktionen som levevej er ved at blive kvalt. Hvis vi fortsætter ad den vej, vil der ikke være mange svineproducenter tilbage i fremtiden.