Svineproducenten

4

Nr. September 2009 35. årgang

Modvind og medvind . . . . . 3 Hvor er landbrugets allierede? . . . . . . . . . . . . . . . 4

Svineproducenten Hårde tider Læs mere på side 6

Analyse af markedet for smågrise i Europa . . . . . . . 5 Regnskab og hårde tider . . 6 Guidet opstart i Tyskland 10 Status på skuldersårssagerne . . . . 12 DC Future på rette spor . 16 Ingen kredit uden indtjening . . . . . . . . . 19 Stort potentiale og store udfordringer ved investering i Rumænien . 20 Nu skal det være IX . . . . . 22 Nyt fra DSP . . . . . . . . . . . . 24 På besøg hos Tönnies Fleish . . . . . . 26

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse Formand Torben Poulsen Nørbæk 22, Velling 6950 Ringkøbing Mobil 2943 4510 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 hm@jyde.dk

Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00

Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo

Markting Hans Aarestrup Direktør hap@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7959 - 2222 3611

Søren Schovsbo Journalist sch@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7953 - 2843 5157

Jette Harnbjerg Sekretær, information og medlemsservice jhn@danskesvineproducenter.dk

Att. Louise Thrane Tlf. 6338 2521 Mail: louise@markting.dk Udgivelse Svineproducenten udkommer medio måneden.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 2.895,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 795,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 2.895,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600

Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 21781541 torben@bakkebo.eu

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

2

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Annoncer

Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk

Paul B. Christiansen Nordborgvej 141 6430 Nordborg Mobil 26297898 solbjerggaard@c.dk

35. årgang 2009

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Bestyrelsesmedlemmer Kristian Kappel Ydbyvej 119 7760 Hurup Mobil 2042 9055 kristiankappel@karby.dk

Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 6049 9015 skalfarms@skalfarms.dk

Svineproducenten

Pigtrader.dk er bragt til dig på initiativ af Danske Svineproducenter



Foreningen for alle, der lever af svineproduktion



Som medlem af Danske Svineproducenter støtter du først og fremmest, at svineproducenternes synspunkter bliver hørt ved enhver relevant lejlighed. Vores fokus er din hverdag, og vi er aldrig længere væk end et telefonopkald.

Egenannonce.indd 1

Med mod til at mene og vilje til at handle!

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9, 7000 Fredericia Telefon 7025 8070 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

04-06-2009 10:10:48

Af Torben Poulsen

Vi mener...

Modvind og medvind I dette nummer er der artikler om svineproduktion både i Tyskland og Rumænien. Rumænien er begavet med diverse tilskudsmuligheder og andre forhold, som gør det interessant at være i Rumænien.

Mest bunder det dog i den ubalance, der stadig er mellem forholdene i Rumænien og i det gamle EU. Tyskland, derimod, kan på rigtig mange måder sammenlignes med Danmark. Det er et velfungerende land, hvor de færreste behøver at gå sultne i seng. Alt er reguleret, og kontrollen med, at reglerne overholdes er også sat i system. Alligevel er der en forskel. De tyske myndigheder forsøger at hjælpe deres landbrug det de kan inden for de rammer som er udstukket af EU. Der bliver givet støtte til biogas, solceller, vindenergi i et omfang, som man kun kan drømme om herhjemme, og de bedste muligheder er forbeholdt landbruget. Eksempelvis kan man som landmand få bygget en maskinhal, hvis bare man er villig til at lade de som betaler den få indtægterne fra de solceller som kan monteres på taget. Man er i 20 år garanteret et tilskud som er dobbelt så stort som det danske for sin biogasstrøm. Hvis man opfylder bestemte krav til størrelse og jordtilliggende kan man benytte sig af specielle momsregler for landbruget som giver en ekstra fortjeneste på eksempelvis en produceret gris i størrelsesordenen 40 kroner fra fødsel til slagtning. I NiederSachsen og Schleswig-Holstein er man begge steder undervejs med tilskud til landbrugsbyggeri i en størrelsesorden som signalerer, at de ikke ønsker at erhvervet udfases. Når man dertil lægger, at der ikke er restriktioner på gødnings- og kemikalieanvendelse. som går ud over EU’s krav, så kan man godt blive en smule misundelig. I Tyskland er der også kontrol med, at man i landbruget lever op til reglerne, men den gennemføres i lovens ånd, så der ikke opstår helt så mange latterlige situationer, hvor landmænd bliver trukket eksempelvis 17. 400 kr. i hektarstøtte for at have brændt en stak papirsække af.

Selvfølgelig kan man godt cykle i modvind, men hvis de som man kører om kap med altid har medvind, så vinder man ikke mange cykelløb.

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

De danske politikere må forstå, at vil man have arbejdspladser, valutaindtjening og dansk producerede fødevarer, er man nødt til at indse, at erhvervet har rigeligt at kæmpe med, selv uden politiske åg. Store dele af den danske befolkning har været forundrede over, at politikerne kan lave en så tåbelig regel, at man kan blive kastet i fængsel for at have en hobbykniv i sin bil. I landbruget har vi efterhånden set så mange af den slags regler, at vi ikke længere forundres – vi græmmes. ■

3

blækhuset Af Paul

B. Christiansen

Hvor er landbrugets allierede henne?

Hvem skal have vores stemme til næste kommunevalg? Næste folkeafstemning?

Hvem vil have noget med landbruget at gøre? Findes der politikere, der kender den gyldne mellemvej?

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

4

Forskere skriver i JP, at konkurrenceevnen i danske virksomheder er faldet med 30 % i forhold til vores konkurrenter siden 2000. Vi sakker stadig bagud. Hvor længe går der mon, inden vi kan knække den uundgåelige, nedafgående velfærdskurve? Spørgsmålene er mange, og det bliver sværere og sværere at finde de rigtige svar! Tidligere var det åbenlyst, hvor man skulle sætte sit kryds, hvem man var politisk enig med i kraft af sit erhverv. Nu mudrer billedet til, og kandidaterne til ens stemme bliver sværere og sværere at finde.

Landbruget skal ikke sukke efter naive politikere, som blindt taler vores sag. Vi har brug for saglige, dygtige, nuancerede politikere, der med fornuft både ser den positive udvikling i landbruget og de mange udfordringer

landbruget står over for. Vi har ikke brug for overbudspolitikere, men politikere der anerkender landbruget, som det erhverv det er i dag.

Vi producerer gode, solide fødevarer af høj kvalitet under miljørigtige forhold. Vi har brug for anerkendelse af, at vi producerer nogle af de bedste kødprodukter i verden. Men dette faktum bliver undladt i den offentlige debat, der mest af alt er præget af mediernes magt og af uacceptable enkeltsager, der bliver pustet op til generelle problemer.

Vi skal stadig have fokus på dyrevelfærd og miljø, men ikke blindt fokus ligesom i dag. Alle erhverv kræver en håndsrækning gennem krisen, og landbruget er ingen undtagelse.

Men hvis det er en håndsrækning, vi mærker med Grøn Vækst, kan jeg fristes til at sige, at vi har brug for en ”Grøn Vækst 2”. Det er tid til en opbremsning i de miljøpolitiske tiltag, - vi er nødt til at få forrentet de investerede tiltag, inden flere sættes i søen. Dansk landbrug har godt styr på fosfor, kvælstof, medicin og dyrevelfærd og er langt foran de fleste andre lande. ■ Paul B. Christiansen

Analyse af markedet for smågrise i Europa, specielt Tyskland Af Hans Aarestrup

De sidste fem år har vi alle været vidner til en eksplosiv vækst i eksporten af smågrise. Alene det seneste år har væksten været på ca. 40% i forhold til året før, hvilket betyder, at vi efter alt at dømme kommer op på i nærheden af 7,5 millioner smågrise i 2009. Det er i runde tal 3 milliarder kroner.

Danske Svineproducenter har fået midler fra Svineafgiftsfonden til at gennemføre en grundig markedsanalyse af området. Formålet er at få et systematisk overblik over muligheder og trusler på de forskellige markeder som har betydning for handlen med smågrise i EU. Når grundlaget er på plads, forventer vi at kunne give nogle væsentligt bedre underbyggede estimater for, hvordan udviklingen kan forventes at blive på mængder og priser.

I første omgang vil vi naturligvis koncentrere os om det tyske marked, da det jo er det suverænt vigtigste afsætningsmarked for danske smågrise, men efterhånden som vi får styr på det, skal analysen bredes ud til også at gælde de andre afsætningsmarkeder.

Hvad har betydning for prisen og hvor meget? Det er klart, at der på de enkelte markeder er lavet studier af, hvordan prisdannelsen fungerer, men det er lige så klart, at der ikke er nogen steder, hvor der er kastet ligeså mange ressourcer ind i det, som vi har forpligtet os til.

I forhold til når man laver analyser og forudsigelser af og om kornpriser, oliepriser etc., så findes der ikke en børs med mange handler, man kan forholde sig til. Der er ikke tale om en standardvare, men om en vare som svinger på mange kvalitetsparametre som har betydning for prisen.

Der findes naturligvis mange officielle noteringer i EU alene i Tyskland er der mange. De mindste sættes af små Erzeugergemeinschaften og anvendes ikke som basis for nogen handler, men trægheden i at få dem aflivet kan ikke

overvurderes. Herhjemme har der også været en del noteringer som har bestået længe efter, at nogen har anvendt dem. De toneangivende noteringer skal naturligvis beskrives og registreres. Problemet opstår, når vi vil et spadestik dybere. I Tyskland er det normalt med tillæg på 8 – 15 euro på smågriseprisen, men det dækker over, at basisvægten er 25 kg og vægtreguleringen betragtes som et tillæg, prisen for vaccination, et tillæg, mængdetillæg, sundhedsbonus, kvalitetstillæg etc. I en normalsituation kan størstedelen forklares med de beskrevne faktorer, men hvis der i en periode er overskud på markedet for smågrise, er man utilbøjelig til at sænke noteringen. I stedet vælger man at fjerne tillæggene, selvom det er dem, der er resultatet af objektive kriterier, som vægt og vaccinationer, og på den måde bliver tillægget lige pludselig den faktor der anvendes til at korrigere for udbud og efterspørgsel.

Hvorfor justeres noteringssytemet i Tyskland ikke, så det afspejler de faktiske handler? De fleste grise omsættes ved 28 – 30 kg og alligevel er basis stadig 25 kg. Grupper på mere end 200 svin er mere reglen end undtagelsen og alligevel bruger man de fleste steder 50 og 100 som udgangspunkt. Forklaringen er, at der er mange som modarbejder, at det skal være gennemskueligt. Masser af forretningsførere i Erzeugergemeinschaften er glade for, at de på den årlige generalforsamling kan fortælle, at de har sikret et gennemsnitligt tillæg på 10 Euro. Hvis systemet blev justeret, ville mange af dem skulle forklare, hvorfor de ikke har kunnet opnå noteringen i det forgangne år. De toneangivende noteringer, eksempelvis Nieder-Sachsen-noteringen, fastsættes overvejende af organisationer med interesse i smågriseproduktion, og derfor er den meget træg, når den skal sænkes. Den slags mekanismer kræver baggrundsviden at forholde sig til.

Vi glæder os meget til at få gang i arbejdet og forventer, at det vil blive til stor gavn for branchen. ■ SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

5

Regnskab og hårde tider Af Partner Glenn Christensen, Partner Claus Olsen, Qurios Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

6

Landbruget står lige nu i en historisk svær situation. For svineproducenterne gælder, at mange nu kan se på 5 år, hvor de kun har tjent penge i et år. Samtidig kom rigtigt mange dårligt ud af 2008 i forhold til forventningerne fra både svineproducenterne og ikke mindst kreditgiverne.

I en periode har jordpriserne kompenseret for den negative effekt af den manglende indtjening. De stigende jordpriser er nu afløst af en generel usikkerhed hos kreditgiverne om, hvilken værdi jorden vil have fremover.

Der har været mange indikationer om, at værdier af landbrugsjord på 150 t.kr til 200 t.kr pr. hektar af kreditgiverne anses som en realistisk pris. Om denne pris skal anses som prisen fremad, eller om det reelt bare er udtryk for, at kreditgivernes råderum er mindsket, det kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Hvis man skal sætte tingene meget på spidsen, er fokus i regnskabet flyttet fra egenkapital og soliditet til indtjening og rentabilitet.

Som svineproducent har de fleste mærket dette skift på den måde, at der fra den ene dag til den anden ikke længere var rigeligt med likviditet – næsten uanset egenkapitalen på papiret.

Den ændrede fokus betyder også, at kreditgiverne pludselig er meget fokuserede på risici. Risici på indtjening kan man selvfølgelig vælge at ignorere og blive sur på kreditgiverne, eller man kan forsøge at forholde sig til dem og indgå i en reel dialog med kreditgiverne.

Det er klart, at pengeinstitutterne har ændret adfærd, og at denne ændring ikke kun skal forklares med landbruges forhold. Den dårlige indtjening som følge af hensættelserne til tab på kunderne, nedskrivningen af pengeinstituttets egen værdipapirbeholdning, manglende lånemuligheder mellem pengeinstitutter osv. er naturligvis et langt stykke hen ad vejen interne problemer i pengeinstitutterne.

Pengeinstitutternes udfordringer betyder imidlertid, at indtjeningen i pengeinstitutterne skal op, og de samlede udlån skal nedbringes, hvorfor det også bliver kundernes problem.

Vi har nedenfor beskrevet en række af de regnskabsmæssige forhold, som vi mener, den enkelte producent skal forholde sig til. For nogle vil det naturligvis bare være en bekræftelse af, at det man allerede gør i dag er det rigtige, for andre kan der forhåbentligt være lidt inspiration.

2013-problematikken

Senest i 2013 skal der være løsgående søer i staldene. For mange betyder det et ikke ubetydeligt investeringsbehov inden for en overskuelig årrække.

Har man en bogført værdi på inventar og staldsystemer i øvrigt, som er forældet i 2013, vil det være nødvendigt at afskrive restværdien over de næste 4 år, da anlægget i princippet ikke længere har nogen driftsøkonomisk værdi, når dette er teknisk forældet.

Herudover skal man forholde sig til, om man kan skaffe den fornødne finansiering til de nødvendige investeringer.

Hvis den fornødne finansiering ikke kan skaffes til de nødvendige investeringer, kan virksomheden så forsætte driften efter 2013? Pengeinstituttet vil i den situation spørge sig selv om, hvad ejendommen så er værd, da ejendommens værdi i langt de fleste tilfælde er grundlaget for finansieringen.

Som landmand er det nødvendigt, at man får dannet sig et overblik over, hvor stor en del af de værdier man har stående i sit regnskab, der skal nedskrives inden 2013. Det er også af afgørende betydning at vide, hvor meget en ændring af produktionssystemet vil koste.

Swaps og andre finansielle instrumenter

Pengeinstitutterne har igennem en lang periode været meget aktive omkring salg af diverse mere eller mindre gennemskuelige finansielle produkter.

På et finansielt instrument er der som udgangspunkt en dagsværdi. Denne dagsværdi skal vises i regnskabet.

Da udsvingene på et finansielt instrument kan være meget store, kan disse instrumenter have en meget stor effekt på såvel resultat som egenkapital.

Ud over de regnskabsmæssige forhold skal man være opmærksom på, at det er en betingelse for skattefradrag for et eventuelt tab, at der er tale om en sikringstransaktion.

Hvis der f.eks. aftales en renteswap med banken, vil man have et skattemæssigt problem, hvis der ”swap’es” et større beløb end et beløb svarende til virksomhedens gæld. Er swap’en større end svarende til virksomhedens gæld, er der som udgangspunkt tale om spekulation, hvilket kan have den konsekvens, at et eventuelt tab kun kan fradrages i gevinster fra andre spekulationsgevinster.

Er der indgået finansielle kontrakter, er det vigtigt, at landmanden hurtigt får et overblik over, hvordan disse produkter står, ligesom det er vigtigt at forstå, hvorledes de udvikler sig. Fremadrettet bør mange også være mere påpasselige med, hvad de skriver under på, hvis de ikke forstår det, men her og nu er det vigtige at få overblik over de forretninger, som er indgået.

En del pengeinstitutter har solgt finansielle produkter til virksomheder som normalt bruger andre pengeinstitutter.

Dette kan være en rigtig dårlig ide for virksomheden, idet

pengeinstitutterne i krisetid udelukkende vil varetage egne interesser, da der ikke nødvendigvis er fælles interesse med landmanden om en fortsat drift af virksomheden.

Investeringer i Østeuropa

Igennem en lang periode har mange danske landmænd investeret en stor del af friværdien i landbrugsbedrifter i Østeuropa.

Der er mange som har en negativ holdning til disse projekter, men vores erfaring er, at der findes alle niveauer af succes lige fra drønende fiasko til fantastisk succes.

Langt de fleste projekter (selv de største succes’er) vil dog have et stort likviditetsbehov i en længere årrække. Det har således overrasket mange, at det meget ofte er nødvendigt at selvfinansiere 60-80% af projektet fra Danmark.

I pengeinstitutterne står disse projekter som oftest ikke i særlig høj kurs. Værdien sættes ofte til ingenting eller meget lidt.

Har man sådanne investeringer, så bør man hurtigt sikre sig, at man har et overblik. Der er en række helt centrale spørgsmål, som man bør kunne besvare som f.eks.:

Andre regnskabsmæssige forhold, som man bør overveje

Igennem de seneste år har vi set mange regnskaber, hvor jorden er opskrevet for at give et mere retvisende billede af egenkapitalen.

Dette kan også gøres inden for regnskabsprincipperne.

Er jorden opskrevet over den aktuelle jordværdi, så skal der også nedskrives, hvis jorden falder i værdi. Hvis denne nedskrivning kommer på et tidspunkt, hvor indtjening og andet i øvrigt er negativt, kan det selvfølgelig give lidt ekstra diskussion.

Hvilken værdi, der er den rigtige i det enkelte regnskab, kan være vanskeligt at vurdere. Det er imidlertid vigtigt, at man uden tøven kan svare på, hvad jorden er sat til pr. hektar i regnskabet, idet det er en meget central oplysning for banken i deres kreditvurdering.

Mange har valgt at følge den offentlige vurdering i regnskaberne, hvilket i mange år har været en forsigtig måde at sætte værdien af ejendommen.

Ved den seneste vurdering har mange dog konstateret, at de offentlige vurderinger ligger betydeligt over de faktiske handelspriser i området. Hvis vurderingen ikke længere afspejler en forsigtig handelspris, bør landmanden i regnskabet justere værdiansættelsen til en forsigtigt vurderet handelspris.

Som antydet ovenfor, vil det efter vores opfattelse være nødvendigt, at der er foretaget en opdeling af værdien af ejendommen i regnskabet, således værdien kan opdeles på landbrugsjord, stuehus, driftsbygninger vedrørende svineproduktionen og andre bygninger.

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

1. Er der positiv cashflow i projektet?

2. Er der risiko for, at der skal skydes yderligere likviditet i projektet?

3. Hvordan er den landbrugsfaglige drift (grise pr. årsso, foderomkostning pr. slagtesvin osv.)?

4. Hvor meget jord ejer man – hvor meget har landmanden givet pr. hektar og hvad koster jord i det område nu pr. hektar?

5. Er der købere til anparterne/aktierne, hvis de sættes til salg?

6. Hvordan er samarbejdet med det lokale pengeinstitut?

For landmandet er det vigtige i ovenstående, at man kan dokumentere, at man har styr på sin investering og dermed, at den har en værdi.

7

I mange år har landmænd i regnskaberne ofte valgt de skattemæssige værdier af svin, korn osv. Det er selvfølgelig en meget let og bekvem opgørelse, men igen bør ejeren have forholdt sig til, om denne værdi er et realistisk billede af værdien.

Har man som landmand skjulte værdier, så bør disse frem i regnskabet. Det kan f.eks. dreje sig om indefrosne værdier ved Danish Crown eller DLG. Det kan også være jordbeholdninger på regnskabsafslutningstidspunktet.

Jordbeholdninger er værdien af det arbejde som er foretaget på marken fra høst og frem til 31. december (hvis man har kalenderår som regnskabsår). Værdien af dette arbejde afhænger selvfølgelig af afgrøder m.v., men et realistisk skøn er 1.000 – 1.500 kr. hektar for arealer med vinterafgrøder.

I mange regnskaber er der ikke et billede af, hvilken skat der ”skubbes” foran sig, hvis virksomheden sælges til de bogførte værdier. Mange har i disse år efter råd fra revisor pillet udskudt skat ud af regnskaberne, da det naturligvis forbedrer egenkapitalen på papiret.

Efter vores opfattelse er dette forkert, og man risikerer i værste fald, at man ikke ”snyder” andre end sig selv.

Et stort fokusområde, som i mange år ikke har haft den store bevågenhed, er pantsætninger. I mange regnskaber har man ikke brugt meget tid på dette område. Dette er dog i bankerne helt centralt lige nu. Som landmand er det vigtigt, at man har overblikket over, hvad der er givet pant i til hvem, ligesom man bør have en prioriteret liste med hvad man vil foreslå af sikkerheder, hvis man bliver mødt af krav om yderligere sikkerheder. Det kan f.eks. være billigere likviditetsmæssigt at give transport i EU-pengene end at give et nyt ejerpantebrev i ejendommen.

Vores erfaring er, at jo bedre og jo mere realistisk det regnskabsmæssige grundlag er, jo bedre rustet er man til at møde den hårde verden, vi lige nu befinder os i.

Budgetter

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

8

Der udarbejdes budgetter som aldrig før. Budgetter kan være et rigtigt godt redskab til at forstå virksomheden.

Hvis et budget skal have en værdi, er det vigtigt, at landmanden selv er en del af processen. Har landmanden ikke selv gennemgået og vurderet sit budget, føler han sig heller ikke forpligtet af det. Der er ikke noget at sige til at banken bliver utilfreds, hvis landmanden lige har fået et budget uden investeringer, og han så på vej fra bankmødet køber en ny traktor e.l.

Inden budgettet afleveres til kreditgiverne, er det vigtigt, at landmanden har gennemgået budgettet og forholdt sig til dette. Dels skal man sikre sig, at alle forudsætningerne er rimelige:

1. Kan den budgetterede produktion realiseres?

2. Er lønningerne realistiske?

3. Er der taget højde for en ejeraflønning?

4. Er afskrivningerne tilstrækkelige til at dække nedslidning og ”forældelse”?

5. Er renterne realistiske?

6. Er de nødvendige investeringer med i budgettet?

7. Osv.

I forlængelse af budgetlægningen skal landmanden sørge for, at man som minimum kender nogle centrale parametre i sit regnskab som f.eks.: 1. Hvad nulpunktet er (hvilken svinepris kræves før man tjener penge) 2. Hvad en gris pr. årsso mere eller mindre betyder 3. Hvad 1% på foderprisen betyder 4. Hvad 10 kr. pr. tønde korn i marken betyder 5. Osv.

Samtidig med udarbejdelsen af budgettet bør det også besluttes, hvorledes der skal følges op på dette. Det vigtige er, at den løbende økonomistyring muliggør en effektiv opfølgning, ligesom den naturligvis skal give en årsagsforklaring til eventuelle afvigelser.

Behovet er selvfølgelig meget individuelt, men som minimum bør der efter vores opfattelse udarbejdes et halvårsregnskab, således, at det kan vurderes, om virksomheden lever op til de lagte planer, og således, at eventuelle afvigelser hurtigt kan kommunikeres til pengeinstitut m.v.

Hvad kan man gøre, hvis tingene ikke går så godt?

Hvis ovenstående materiale viser, at der er problemer med indtjening, egenkapital eller likviditet, må landmanden forholde sig til det, således, at han til bankmødet har forberedt, hvilke muligheder han har. Vi kan selvfølgelig ikke generalisere, men som udgangspunkt skal det forventes, at banken som minimum forventer, at en del af en eventuel nødvendig likviditet findes af landmanden selv. Herudover er der også mange engagementer, hvor nedbringelse af engagementet står højt på dagsordenen.

Nogle af de muligheder mange har, er ting som frasalg af huse, afvikling af dele af produktionen, udsættelse investeringer, frasalg af jord, hurtigt salg af afgrøder osv.

Har man selv inden bankmødet forberedt sig på disse ting, har man også selv indflydelse herpå. Det havde selvfølgelig været lettere, hvis banken bare kom med pengene, men de tider er ovre, og de kommer nok ikke igen lige med det samme.

Kommunikation og rettidig omhu

Det er nye tider for mange i deres samarbejde med banken.

Der er mange som har prøvet at få nej for første gang i deres liv.

Hvis virksomheden skal klare sig igennem det næste års tid, er opskriften efter vores opfattelse, at landmanden har et realistisk billede af sin virksomhed, og at han løbende sørger for den fornødne kommunikation med sin bank.

Det hedder sig, at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles, også når de ikke har fortjent det.

Sådan er det også lidt med pengeinstitutterne lige nu. Det kan godt være, man synes, de har været urimelige, men de prøver bare at drive deres forretning, og de er faktisk også pressede lige nu. Derfor er det efter vores opfattelse bedre at arbejde sammen på et fælles grundlag, så pengeinstitut og landmand sammen kan arbejde for at komme ud af den nuværende krise.

Afslutning

Der er masser af historier om, hvor dårligt pengeinstitutter har behandlet deres kunder, og nogle af dem er sikkert sande. Der er også mange eksempler på, at landmænd har taget det for givet, at kassen er åben uanset hvad.

Det ser svært ud for dansk landbrug lige nu, men vi ser

stadig en fremtid for erhvervet, hvis pengeinstitutterne har lidt is i maven, og hvis branchen sørger for at hjælpe pengeinstitutterne med at kunne vurdere risikoen på den enkelte landmand.

Der er ikke tvivl om, at landmænd i en periode må forvente, at den usikkerhed der er skabt om værdierne i regnskaberne vil medføre lavere værdiansættelser i pengeinstitutterne og dermed reduceret belåningsgrundlag. Dette vil for mange betyde, at manøvremulighederne er betydeligt begrænsede.

Vi er ikke i tvivl om, at der er en fremtid for dansk landbrug, men lige nu drejer det sig om at agere så professionelt, at du stadig driver dit landbrug, når det bliver godt igen, ligesom det også er vigtigt, at de kreditgivere, som er en så central en del af dansk landbrug, også tager deres del af ansvaret for at løse de nuværende problemer. Det har trods alt været et fælles projekt at skabe problemerne.

Afslutningsvis skal vi også gøre opmærksomme på, at hvis ovenstående gennemgang af regnskaber og udarbejdelse af budgetter viser, at der ikke er grundlag for at drive virksomheden videre, så er vores erfaring, at jo før det konstateres, - så tingene kan afvikles i rimelig ro og orden - jo større er chancen for, at man kan komme fornuftigt videre – uanset om det indebærer en akkordering af gæld eller et egentligt salg af virksomheden. ■

Komplette klimaløsninger - nu med varmesystemer

Med SKOV som partner er du garanteret optimale forhold i stalden

SKOV leverer klimasystemer og produktionsstyring til hele verden.

Vore løsninger er avancerede, brugervenlige og tilpasset den enkelte kunde.

Svineproducenten_184x135_Spiraflex.indd 4

klima for vækst SKOV A/S Hedelund 4 • 7870 Roslev • Glyngøre Tlf. 72 17 55 55 • Fax 72 17 59 59 info@skov.dk • www.skov.dk

11-03-2009 09:19:36

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

Varme er en væsentlig del af den totale klimaløsning og sammen med køling og ventilation altafgørende for at kunne skabe et optimalt staldklima, der fremmer høj produktivitet.

SKOV er hovedforhandler af Spiraflex varmesystemer, således at svineproducenten nu kun har en leverandør at henvende sig til, når det gælder klimaet i stalden.

9

Guidet opstart i Tyskland Af Søren Schovsbo

Investeringsrådgiver SVANEN Skov og Landbrug er på vej med et skræddersyet koncept til danske svineproducenter, som har mod på at prøve kræfter med smågrise- eller slagtesvineproduktion i Tyskland. Et attraktivt marked og landbrugsvenlige politiske vinde syd for grænsen betyder, at tilbuddet er værd at overveje.

Idéen er at kombinere biogas- og svineproduktion, og netop den kombination gør det muligt både at hæve en garanteret høj afregningspris for energi fra biogasanlægget, at komme tættere på det attraktive tyske svinemarked, at varme sin stald op med overskudsvarme fra biogas-/strømproduktionen, samt at opnå en betydelig gyllebonus for at efterbehandle gyllen fra grisene.

Både bygge- og lejepriserne på staldene forventes at være på niveau med de danske, og det er helt op til den enkelte landmand, i hvor stort omfang han vil involvere sig i projektet. Han kan vælge at være med både som investor og som energi- og svineproducent, eller han kan vælge blot at leje sig ind i staldene. Gyllebonusser og garantier på afregningsprisen på gasproduktion forventes at være tilstrækkeligt til at tiltrække eksterne investorer.

Vejviser

Kun få km syd for den dansktyske grænse ligger Niels Lunds ejendom. Han er sammen med SVANEN Skov og Landbrug initiativtager til ovenstående koncept, som byg-

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

10

Lad dig ikke narre - der er potentiale i ejendommen.

ger på Niels Lunds erfaringer med opstart af svineproduktion i Tyskland.

Hvert år transporterer han 17-18.000 grise fra sit sohold i Danmark til den tyske ejendom. Her bliver grisene fedet op til 30 kg., hvorefter de sælges videre via salgsselskabet SVG Rendsburg.

- Det kører helt upåklageligt. Aftalerne holder, og pengene kommer til tiden, siger Niels Lund, mens han begynder rundvisningen på ejendommen.

Den brune stald er bygget af tyske håndværkere og tyske materialer, men efter dansk standard. Både inventar og ventilation er leveret fra danske firmaer, og omkostningerne er på niveau med danske byggepriser.

Tanken om at bygge egen stald i Tyskland opstod i 2006, og allerede knap to år senere stod stalden klar til indflytning. Niels Lund kunne med tilfredshed se tilbage på en rekordhurtig sagsbehandlingstid på miljøgodkendelse på kun tre måneder og en byggeperiode på fire måneder.

- Idéen om at supplere anlægget med biogasproduktion opstod først, da vi var gået i gang med at bygge stalden.

Jeg var på Agromek, da jeg blev prikket på skulderen af en, som spurgte, om ikke jeg også skulle bygge et biogasanlæg, siger Niels Lund.

Det skulle vise sig at være et værdfuldt prik på skulderen.

Hvem er SVANEN Gruppen A/S?

Dengang hørte der 20 ha til bedriften. Siden er arealet forøget til 110 ha, som alle leverer majs til biogasanlægget, der udelukkende kører på majs og gylle.

- Byggeriet af biogasanlægget begyndte i foråret 2008, og umiddelbart inden sommerferien i år havde anlægget kørt et år. Produktionen er meget stabil. Vi leverer strøm til nettet 365 dage om året, 24 timer i døgnet, bortset fra tre-fire timers service og olieskift om måneden, siger Niels Lund.

Anlægget er leveret af det danske firma Lundsby Bioenergi og har en kapacitet på 340 kWh. Selvom det i dag ikke er muligt at udnytte overskudsvarmen fra anlægget til andet end gratis opvarmning af stalde og driftsbygninger, er afkastet af el-produktionen mere end rigeligt til at gøre investeringen til en god forretning.

Interesseret?

Efter besøget på Niels Lunds ejendom, besøgte vi flere andre oplagte steder at starte lignende produktion.

Spørgsmålet er, om danske landmænd er parat og har både lyst og mulighed for at være med. Det vil vi lade være op til Svineproducentens læsere. Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for projektsamarbejde med SVANEN Skov og Landbrug, er du meget velkommen til at kontakte Danske Svineproducenters sekretariat. Vi vil så arrangere et informationsmøde. ■

SVANEN Gruppen A/S i Silkeborg er et familieejet moderselskab med stifteren fra 1992, Ingemann Brixhuus, og sønnerne Morten og Michael Brixhuus som indehavere. Gruppen har selvstændige selskaber inden for udvikling, fast ejendom og finansiering.

Hovedvægten ligger på at udvikle, formidle og finansiere fast ejendom samt Formuepleje, primært i Danmark, men også i udlandet. I 2005 investerede man i den første ejendom i Tyskland, og i 2006 blev der investeret over en milliard i Berlin, hvor der i 2007 blev oprettet kontor.

I 2008 blev SVANEN Skov- og Landbrug A/S etableret af Ingemann Brixhuus og skovejer Gunnar Nielsen, Stilbjerg Sande ved Give, med henblik på rådgivning om skovinvestering i Tyskland og Sverige samt landbrug i Tyskland. Projektchef er Morten T. Classen, og faglige samarbejdspartnere indgår.

Samarbejdspartneren for skovbrug er Skovdyrkerforeningen Vestjylland og for landbrug, inklusiv biogasanlæg, Niels Højmark Lund, Vedbølgård, Vojens og siden 2007 landbrug med biogasanlæg i Wanderup i Slesvig.

Kilde: www.as-svanen.dk

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

Sådan kan det færdige projekt komme til at se ud. Billedet viser Niels Lunds ejendom i Tyskland.

11

Status på skuldersårssagerne Af advokat Uffe Baller, INTERLEX Advokater

HISTORIK OG SIDSTE NYT Indledning

Rigsadvokaten har den 17. september 2009 meddelt, at alle svineproducenter, der har betalt bøder for at have leveret søer med skuldersår, som først er konstateret på slagteriet efter slagtning, kan få deres sag genoptaget og bøden tilbagebetalt.

Det er naturligvis en glædelig nyhed, men alle bør vide, at myndighederne først har ”kastet håndklædet” efter mine mere end 6 års intens kamp mod Fødevarestyrelsens skuldersårskampagne med uvurderlig støtte (økonomisk og moralsk) fra Landsforeningen af Danske Svineproducenter - derfor denne artikel.

Forhistorien.

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

12

Den 21. november 2003 udsendte Fødevaredirektoratet på grundlag af en veterinærstuderendes speciale, som direktoratet havde modtaget fra professor Henrik Elvang Jensen, en meddelelse til samtlige fødevarechefer og veterinærchefer, hvorefter skuldersår hos søer af såkaldt grad 3 og 4 må betragtes som groft uforsvarlig behandling af dyr med heraf følgende pligt til at indgive politianmeldelse. Denne kampagne fik en levetid på 4 år og 195 dage, nemlig fra 21. november 2003 til den 6. juni 2008, hvor Vestre Landsret i 4 udvalgte prøvesager om strafansvar for skuldersår ved søer frifandt producenterne med henvisning til, at Fødevaredirektoratets meddelelse af 21. november 2003 var uegnet til at blive anvendt på afgørelsen af strafgrundlaget.

Efter Fødevaredirektoratets udsendelse af skrivelse af 21. november 2003 blev der indgivet ca. 675 politianmeldelser om skuldersår hos søer i perioden frem til de 4 frifindende domme fra Vestre Landsret. Dette skete fra ”dag 1”, og uden at producenternes organisationer og praktiserende dyrlæger officielt var informeret herom – det kan sammenlignes med, at en lov får virkning uden offentliggørelse i Lovtidende – og forståeligt nok kom det derfor bag på erhvervet.

Anklagemyndigheden har konsekvent taget denne anmeldelsespraksis til indtægt for, at der var grundlag for at rejse sigtelse eller tiltale. Langt de fleste har på grundlag af en sigtelse betalt bødeforelæggene uden indsigelse - men i urigtig formening om skyld - mens de der ikke betalte blev tiltalt og i de fleste tilfælde domfældt i overensstemmelse med anklageskriftet og dermed også i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens anmeldelse, der var baseret på direktoratets skrivelse af 21. november 2003.

Det skal dog oplyses, at der i en række sager er sket frifindelse af producenter, der har leveret søer til slagtning, og hvor såret først konstateres post mortem ud fra en juridisk elementær betragtning om, at der ikke foreligger oplysninger om soens tilstand i levende live, dvs. de forhold som besætningsejerens eventuelle uagtsomhed skal vurderes på, og med henvisning til, at skuldersåret ikke er konstateret af veterinærdyrlægen ved den levende kontrol på slagteriet, samt usikkerheden vedrørende spørgsmålet, om skuldersår opstår inde- eller udefra.

Skuldersår blev også sanktioneret på anden måde, nemlig via reglerne om såkaldt krydsoverensstemmelse, hvor landmænd, der oppebærer landbrugsstøtte, kan få denne reduceret med op til 5%, hvis de overtræder regler inden for medicinområdet og reglerne om dyrevelfærd. Når en veterinærdyrlæge skønner, at der er sket overtrædelse af reglerne, sker der automatisk indberetning til Direktoratet for FødevareErhverv, der på grundlag heraf kan reducere landbrugsstøtten, og min erfaring er, at det sker i hvert eneste indberettede tilfælde, selvom der gøres begrundet indsigelse. Direktoratets praksis er, at reduktion af hektarstøtte kun undlades, hvis politiet meddeler påtaleopgivelse, eller hvis den pågældende bliver frifundet ved domstolene. Uden for disse tilfælde tvinges landmanden således til at rejse sag mod direktoratet, hvis han er uenig i afgørelsen, og blandt producenter opfattes det derfor som ”straf uden rettergang”.

Træk i hektarstøtten rammer også vilkårligt – jo større areal, jo større reduktion. Mange producenter ejer jorden personligt og har den animalske produktion i et selskab, og er der ikke tale om forsøg på omgåelse af krydsoverensstemmelsesreglerne, vil sådanne producenter overhovedet ikke blive ramt heraf.

Det viste sig imidlertid hurtigt i praksis, at anvendeligheden af gradinddelingen af skuldersår voldte betydelige problemer på besætningsniveau, idet det var vanskeligt at overføre den veterinærstuderendes gradinddeling baseret på døde slagtekroppe til det levende dyr – eller sagt med andre ord at overføre den fra teori (den veterinærstuderendes speciale) til praksis, det vil sige forholdene i besætningen således som de fremstår for producenten.

Skuldersår af grad 3 blev successivt afkriminaliseret, efter at Det Veterinære Sundhedsråd i en konkret sag udtalte, at skuldersår af grad 3 måtte betegnes som uforsvarlig behandling af dyr, og altså ikke groft uforsvarligt som angivet i Fødevaredirektoratets skrivelse af november 2003.

Den anden ”retræte” vedrørte også grad 3, da Det

Veterinære Sundhedsråd den 17. oktober 2007 vedrørende skuldersår af grad 3 i en konkret sag udtalte, at det ikke kan udelukkes, at besætningsejeren har sørget for, at såret er blevet behandlet og derefter afhelet, hvorefter det ikke er fagligt korrekt at anmelde forholdet til politiet.

Situationen var pr. oktober 2007 herefter reelt den ved afhelede skuldersår, at kun grad 4 betragtedes som strafbart. Efter dette tidspunkt blev der heller ikke indgivet flere politianmeldelser vedrørende grad 3.

I efteråret 2007 offentliggjordes en undersøgelse fra Dansk Svineproduktion (Danske Slagterier) i samarbejde med Fødevarestyrelsen, hvor den samme person af udvalgte fagkyndige, herunder dyrlæger fra Fødevarestyrelsen, skulle vurdere skuldersårsgrader på de samme levende og døde søer. Undersøgelsen viste betydelige spredning i vurderingerne og bekræftede dermed det vanskelige, for ikke at sige umulige, i at foretage en sikker klassificering af skuldersår baseret på et gradueringssystem, der var udviklet på døde dyr, men som skulle anvendes på levende dyr med henblik på, om dette har været behandlet uforsvarligt i besætningen.

I november 2007 udgav Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Foulum, en vidensyntese om skuldersår hos søer, hvori sammenfattedes samtlige tilgængelige data, der ét for ét bearbejdes og konkluderes.

Undersøgelsen gav udtryk for, at der var en udtalt mangel

på objektiv videnskabelig viden på området, og satte spørgsmålstegn ved det fagligt rigtige i at anvende det af den veterinærstuderende udviklede gradueringssystem, der ikke var udviklet på objektiv videnskabelig måde, som kriterium for, om dyreværnsloven var overtrådt i en given situation.

Rapporten påpeger endvidere, at anvendelse af den veterinærpatologiske skala forudsætter veterinærfaglig viden, som en svineproducent ikke kan forventes at besidde. Der bør derfor i stedet udarbejdes en metode, der er møntet på trænede lægfolk.

På denne baggrund nedsatte Justitsministeriet et udvalg med repræsentanter for samtlige relevante organisationer herunder Fødevarestyrelsen, Dansk Svineproduktion, Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Justitsministeriet, og som konkluderer, at det hidtidige administrationsgrundlag med inddeling af skuldersår i grader som parameter for, om producenten har handlet uagtsomt eller ikke, er et uegnet kriterium for vurdering heraf, jf. følgende citat: ”Den nuværende metode til at bedømme skuldersår (er) efter arbejdsgruppens opfattelse ikke er anvendelig på det levende dyr” og ” Den veterinærpatologiske metode til gruppering af skuldersår, der i øjeblikket anvendes, er efter arbejdsgruppens opfattelse ikke egnet hertil.” Rapporten blev først offentliggjort få dage inden, de 4 prøvesager skul-

TeMa Teams Vil du være blandt top 10 indenfor svineproduktion i Danmark, så tilbyder vi en ny form for erfa-grupper.

De kaldes TeMa Teams: • 5-10 personer i hvert TeMa Team • TeMa Teams samles 3 gange pr. år.

• TeMa Teams får månedskurver.

TeMa Teams opdeles efter arbejdsområder: • TeMa Ejer-Direktør Teams (TDT) • TeMa Driftsleder Teams (TDLT) • TeMa Afd. Leder Teams (TALT) • TeMa Medarbejder Teams (TMT)

DRIFTSLEDELSE MANAGEMENT DM AGRO APS Buen 136 . Stubbæk DK . 6200 Aabenraa

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

designmanua

Fremtidens udfordringer ligger i øget effektivitet, hvor management er i Beskrivelse af farver samt anvendelse af logo og payoff. esignmanual Tlf. +45 7070 1068 centrum.

TeMa Teams er erfaringsudveksling med ligestillede, som alle vil tilhøre top 10.

Fax +45 7461 3896

Ved interesse så gå ind på www.dmagro.dk

info@dmagro.dk www.dmagro.dk

rivelse af farver samt anvendelse af logo og payoff.

DM agro v/ Per Lembke-Jensen / Thomas Greve / Niels Ove Thomsen. esignmanual 10 års management & rådgivningserfaring i over 230 besætninger i Europa

rivelse af farver samt anvendelse af logo og payoff.

13

le hovedforhandles i Vestre Landsret i maj 2008, og fik afgørende indflydelse på sagernes udfald, idet landsretten frifandt de 4 producenter med den primære begrundelse, at tiltalen hvilede på Fødevarestyrelsens meddelelse af 21. november 2003, som ikke var egnet til at afgøre strafspørgsmålet.

Utvivlsomt på grund af landsrettens utvetydige præmisser i de 4 sager kan det konstateres, at samtlige myndighedsinstanser har taget dommene til efterretning. Rigsadvokaten udsendte kort efter en meddelelse med opfordring til nøje at overveje tilbagetrækning af verserende sager, hvilket stort set konsekvent blev fulgt af de enkelte politikredse, og den 9. juli 2008 annullerede Fødevarestyrelsen det tidligere administrationsgrundlag og udsendte nye retningslinier for fremtidige politianmeldelser baseret på de frifindende domme.

Der indgives nu kun politianmeldelse for skuldersår hos søer, når 3 betingelser er opfyldt: Det skal være konstateret på det levende dyr (1), under forudsætning af at dyrets klinik og smertepåvirkning er beskrevet efter en nøje undersøgelse af dyret (2), og normalt kun når skuldersåret er af grad 4 (3) – i praksis er det erkendt, at bevisbyrden ved grad 3 normalt ikke kan løftes, fordi det ikke kan udelukkes, at besætningsejeren har sørget for, at såret er blevet behandlet og derefter afhelet.

Som konsekvens af de 4 frifindende landsretsdomme,

har jeg over for Den Særlige Klageret begæret en række sager genoptaget, hvor svineproducenter enten er dømt eller indenretligt har vedtaget en bøde for at have leveret en so med skuldersår. I samtlige sager, hvor skuldersåret først blev konstateret på slagteriet efter aflivningen, skal sagerne genoptages og dermed ”gå om” med det udfald, at de pågældende producenter bliver frikendt, jf. Rigsadvokatens meddelelse.

Herudover er der anlagt et antal prøvesager ved forskellige retskredse på vegne ca. 100 svineproducenter i post mortem-gruppen med krav om, at de, der udenretligt har vedtaget og betalt en bøde, skal have bøden omgjort og tilbagebetalt med henvisning til, at grundlaget for politianmeldelsen og bødeforelægget (Fødevarestyrelsens meddelelse af november 2003) er retsstridigt, og at bøden derfor er betalt i en urigtig formening om skyld.

Som følge af Rigsadvokatens meddelelse, vil politiet utvivlsomt ”tage bekræftende til genmæle” overfor påstanden.

Skuldersårssager fremover

Antallet af skuldersår er faldende i besætningen efter den øgede fokus på fænomenet, men der anmeldes fortsat skuldersår konstateret i levende live dvs. ved veterinær-

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Landbrugscentre

Landbrugscentre

Foderløsninger med kvalitetsfoder

SPF-Selskabet 76 96 46 00 www.spf.dk

www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk

www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

SVINEPRODUCENTEN SVINEPRODUCENTEN 44 •• 2009 2009

14

www.graakjaer.dk

IT til svineproducenter

Trehøjevej 10 – 7200 Grindsted Tlf. 72i 10hele 98 00 –Danmark 76 60 21 00 info@jlbr.dk – www.jlbr.dk Mail: it@jlbr.dk

Tlf. 76 60 22 22

Troværdig ekspertise – i totalentreprise!

kontrollen på ”rampen”, ved kontrolbesøg i besætningerne, i eksportstalde, og hvis en grisetransport standses på landevejen. Kontrollen er intensiveret, og undersøgelserne af det enkelte dyr er mere grundige end før for at leve op til Fødevarestyrelsens nye retningslinier af 9. juli 2008.

I mange tilfælde har veterinærdyrlægen ikke på den levende so med sikkerhed kunnet fastslå skuldersårsgraden (3 eller 4), og det sker herefter ved en post mortemundersøgelse. Konstateres der her en grad 4, indgives der anmeldelse.

Jeg vurderer, at det er tvivlsomt, om der i så tilfælde kan ske domfældelse, når veterinærdyrlægen har været i tvivl om, hvorvidt det var en grad 3 på det levende dyr, da grad 3 som bekendt reelt er afkriminaliseret. Når en dyrlæge er i tvivl, må dette så meget des mere gælde producenten, og en sådan tvivl skal efter almindelige strafferetlige regler komme den tiltalte til gode.

Det er påfaldende, at veterinærmyndighederne fortsat opererer med den gradueringsskala, som Vestre Landsret har erklæret uegnet til at vurdere strafspørgsmålet, særligt når rapporten fra Foulum påpeger, at skalaens anvendelse kræver veterinærfaglig viden, og derfor bør erstattes af en anden metode, som kan anvendes af trænede lægfolk som svineproducenter – en sådan metode er ikke udviklet.

I sager, der indbringes for retten, søger Fødevaremyndighederne og anklagemyndigheden støtte til anvendelse af skalaen ved at indkalde professor Henrik Elvang Jensen som sagkyndigt vidne, selvom det reelt er ham, der er ”fadder” til den gradueringsskala, der af landsretten er fundet uegnet til formålet.

Der bliver således fortsat rejst skuldersårssager baseret på den underkendte gradueringsskala og dermed på et grundlag, der er usikkert set i forhold til udfaldet af landsrettens frifindende domme. Der er mig bekendt ikke afsagt domme efter udsendelse af Fødevarestyrelsens nye retningslinier, men jeg har flere sager ”på bedding”, hvor dom må forventes indenfor ½ til 1 år.

Afsluttende bemærkninger

Det må undre, at der efter landsrettens klare domme fra juni 2008 stadig er usikkerhed om det administrative grundlag for indgivelse af politianmeldelser, og at fødevaremyndighederne kun delvist har ”rettet ind” efter dommene.

Min opfordring til producenterne er derfor ikke ”bare at betale”, men at få en vurdering af, om grundlaget er i orden, og er det ikke det, eller er der tvivl om det, så tag en sag på det, indtil retsstillingen er afklaret – i egen og i fællesskabets interesse. ■

www.skiold.com

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

klima for vækst

DriftsleDelse ManageMent

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

DM AGRO APS Buen 136 . Stubbæk . DK . 6200 Aabenraa Tlf. +45 7070 1068 . Fax +45 7461 3896 info@dmagro.dk . www.dmagro.dk

I MILJ

I N FA R

SVINEPRODUCENTEN SVINEPRODUCENTEN 44 •• 2009 2009

tlf. 96 32 68 00 | www.infarm.dk

DI

Ø

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

M

tlf. 70 22 43 33

VÆR

nykredit.dk/erhverv

Tel 99 89 88 87

15

DC informerer Danish Crowns administrerende direktør Kjeld Johannesen redegør her for status på spareplanen DC Future.

Ligesom alle andre i svinebranchen følger Danske Svine-producenter udviklingen tæt, og vi er derfor glade for, at ledelsen i Danish Crown har taget imod tilbuddet om at infor-

mere om status for planen her i Svineproducenten.

Vi håber at kunne bringe flere artikler i serien, efterhånden som planen skrider frem.

på rette spor Af Kjeld Johannesen

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

16

Når man spørger japanerne, hvad de mener om dansk svinekød, er svaret entydigt positivt. Så positivt, at det simpelthen ofte er mere værdifuldt for en japaner at sætte tænderne i et stykke kød fra Danish Crown end et tilsvarende stykke kød fra et andet land. Og derfor er de også villige til at betale mere for det. I Kina gemmer man emballagen fra Danish Crown, så man kan bruge det til at pakke lokale produkter ind i. På den måde får varerne større værdi. I første omgang kan emballagen have indeholdt for eksempel fødder eller ører – eller andre biprodukter, som kineserne betragter som delikatesser, og som ellers skulle have været afsat til Daka til en ganske anden pris.

Når jeg nævner det, er det ikke for at gennemgå et elementært salgskursus, men for at anskueliggøre baggrunden for afsætningen af meget store mængder svinekød fra Danish Crown på verdensmarkedet.

For ser man på de realiteter der ligger til grund for vores produktion, så er en stor eksport af svinekød fra Danmark ikke nogen selvfølgelighed.

Politiske særbyrder i form af blandt andet meget høje udgifter til kødkontrollen og de rammevilkår, primærproduktionen er underlagt i Danmark er bare nogle af udfordringerne. Lønomkostningerne i Danmark i forhold til landene omkring os er en anden meget markant udfordring, som er blevet forværret igennem de seneste år.

Det er udfordringer, vi efterhånden er fortrolige med,

og derfor ser vi også ind imellem, at man i landbruget ikke rigtig får øje på dem længere, når vi diskuterer, hvordan vi bedst skaber en bæredygtig produktion for den danske slagtesvineproducent.

Men det er udfordringer, der står foran os hver eneste dag, når produktionen skal slagtes, opskæres og afsættes.

Det er de fakta, vi arbejder ud fra.

Alene lønomkostningerne i Danmark er mere end dobbelt så store som i Tyskland – og tager vi til Polen, så er den to tredjedele højere.

Men produkterne skal i vidt omfang afsættes på de samme markeder.

Her er det helt afgørende, at vi nagelfast i dag kan slå fast, at forskellen i produktionsomkostningerne er langt større end forskellen i notering. Det er et udtryk for en eneste ting – nemlig, at Danish Crown formår at afsætte varerne til en bedre pris end konkurrenterne på en række markeder.

Men som international virksomhed med knap to pct. af markedsandelen på verdensmarkedet skal vi også bekende os til, at vi ikke sætter verdensmarkedsprisen. Der er en grænse, og vi er hele tiden ude ved grænsen og mærke efter, hvor den går.

Og så længe der ikke er faste arbejdsmarkedsregler i Tyskland, og så længe en tysk slagterimedarbejder koster 44 kroner, hver gang en dansk slagterimedarbejder koster 100

Sådan er det gået 1. Besparelser og forbedringer i slagteri divisionerne

Planen, som omfatter både svine- og oksekødsdivisionen, indeholder bl.a. væsentlige reduktioner af direkte og indirekte omkostninger på slagterier og hovedkontor, forbedret logistik og indkøb samt øget udflagning af produktion.

Der er etableret et beredskab, så kapacitetsomkostninger hurtigt kan tilpasses eventuelle ændringer i råvaregrundlaget.

Inden for områder som for eksempel emballage, beklædning, tekniske reservedele, hjælpestoffer, vask, rengøring og logistik er der gennem øget effektivisering og bedre udnyttelse af ressourcer sparet et tocifret millionbeløb. Siden lanceringen af DC Future har moderselskabet sagt farvel til 65 funktionærer. I datterselskabet Tulip Food Company er der i samme periode afskediget 30 funktionærer. Over de seneste 18 måneder er der nedlagt i alt 90 funktionærstillinger i Tulip Food Company.

I forbindelse med sommerferiens afslutning er der taget skridt til at afskedige 350 medarbejdere rundt om på de danske afdelinger i SD i Danish Crown.

Nogle af afskedigelserne er med fratrædelse i løbet af blot en uge.

Der er lukket to afdelinger i oksekødsdivisionen.

2. Forbedret indtjening i forædlingsselskaber og øvrige fællesvirksomheder

Handlingsplaner med fokus på omkostninger og konkurrencedygtighed iværksættes i alle selskaber og vil give et væsentligt løft i datterselskabernes samlede bidrag til DC’s indtjening.

Også i Danish Crowns datterselskaber er der iværksat en række tiltag for at forbedre den samlede konkurrenceevne i koncernen. Det har allerede nu givet resultater. Der er realiseret effektivitets- og indtjeningsforbedringer, som ligger markant foran planen. En overordnet forbedret konkurrencekraft i datterselskaberne giver begrundet forventning om at ligge foran DC Future på årsbasis. Danish Crowns erfaring og kendskab til markedet viser dog, at konkurrencen vil tage en bid af denne forbedring, som dog stadig vil være foran planen.

3. Besparelser via fælles administration og funktionsdeling i Danmark

▲

Besparelser og forenkling via oprettelse af fælles administrative funktioner og deling af en række specialistfunktioner på tværs af de danske selskaber i koncernen.

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

kroner, så når selv den dygtigste afsætning kun et stykke af vejen. Forbrugerne rundt om i verden står ikke klar til at betale mere end det dobbelte for en dansk kotelet.

Siden 2000 er lønnen i Danmark steget med 25 pct. I samme periode er den i Tyskland faldet med 5 pct.

Omkostningerne og de politiske rammevilkår for både primærproduktion og slagteribranche er strammet, og de faktorer gør vi i disse måneder op med i Danish Crown.

I maj lancerede Danish Crown 9-punkts planen DC Future, og det er den ufravigelige rettesnor, der skal føre os til målet – en forbedret indtjening på sammenlagt 1,6 mia. kr.

DC Future er ikke det første tiltag, vi laver. Alene inden for det seneste år har vi lukket 10 virksomheder i Danmark og sagt farvel til 3000 medarbejdere. Det medfører i første omgang en række store omkostninger i form af afskrivninger og fratrædelse. Men under den samlede overskrift DC Future har vi opsat en række tæt forbundne og målbare mål, som skal nås inden for det næste gode år.

Vi er blevet mødt med mange interessante – og mindre interessante – tilkendegivelser undervejs. Først anerkendelse for det ambitiøse mål og løftet om arbejdsfred i den periode, DC Future løber over – og så ni dage efter en kæp i hjulet med påstanden om, at man bare kan fyre samtlige medarbejdere. Vi er også blevet mødt med forventningen om, at vi snart måtte være i mål, men jeg er nødt til at præcisere, at der ikke er 18 måneder fra maj til december i år.

Og så er vi blevet mødt med en hel del mistro.

Men resultaterne kan måles og vejes, og vi har fra starten bebudet, at vi kvartalsvist vil opgøre, præcist hvor langt vi er nået.

Det første kvartal er gået. Vi har opgjort resultatet og fremlagt det for selskabets øverste styrende organ, repræsentantskabet. Tallene er ikke til diskussion – vi er på samtlige punkter på eller foran den plan, vi har lagt.

Når vi arbejder med en tidsramme på 6-18 måneder, er det fordi, det i nogle sammenhænge tager tid fra en beslutning træffes og føres ud i livet, til den kan ses på bundlinjen. Det er eksempelvis først nu, vi begynder at se effekten af de mange funktionærer, vi sagde farvel til tidligere på året, ligesom virksomhedslukninger og nye samarbejdsaftaler tager en rum tid at omsætte i økonomisk gevinst. Men vi kan med sikkerhed sige, at vi er på rette spor.

Det er der sikkert nogle, der af gammel vane vil finde noget at udsætte på og på den måde anstrenge sig for at skade den virksomhed, som knap 12.000 landmænd ejer.

Men jeg står på mål for det.

Jeg står på mål for den plan, der er lagt, den tidsramme, den er lagt inden for – og de resultater, der er skabt.

Resultater som allerede i indeværende år gør en forskel i den restbetaling, der skal udbetales, når regnskabsåret er slut.

17

▲

Både i moderselskabet og i datterselskaberne har man vendt alle sten og skåret ind til benet. På flere områder er der allerede nu indført fælles administration og deling af specialistfunktioner på tværs af koncernen. Alt i alt betyder det, at vi følger planen for besparelser på området.

4. Reduktion af investeringer og produktions kapacitet i Danmark

Investeringsbudgettet i koncernens danske virksomheder reduceres til et absolut minimum, og der vil blive lukket 1-2 danske fabriksanlæg yderligere i løbet af perioden.

Danish Crown har indført et generelt investeringsstop i Danmark. Kun ganske få og de allermest nødvendige investeringer vil blive gennemført. For at styrke konkurrenceevnen og udnytte produktionskapaciteten optimalt er fabriksanlægget i Sdr. Borup indstillet til lukning december.

5. Etablering af svineslagterikapacitet i Tyskland

DC vil tilvejebringe adgang til svineslagtekapacitet i Tyskland – som udgangspunkt med fokus på lokal produktion og benchmark.

Danish Crown er i færd med at analysere mulighederne for at etablere slagtekapacitet i Tyskland.

Men af konkurrencehensyn er det ikke muligt at gå i detaljer, før der er indgået en endelig aftale.

6. Besparelser på DC’s udgifter til organisationerne på Axelborg

Besparelser via forenkling og effektivisering af DC’s servicering på organisationsområdet.

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

18

Der er blevet gennemført en ny struktur på Axelborg ved dannelsen af Landbrug & Fødevarer, hvor nye opgaver og en ny opgavefordeling har medført en markant reduktion i antallet af medarbejdere. Den samlede besparelse for Danish Crown beløber sig til ca. 30 mio. kr.

7. Nyt markedsorienteret afregningskoncept

DC tilbyder svineproducenterne et nyt afregningskoncept med udgangspunkt i markedet og med optimeringsmuligheder for både store og små

leverandører. Formålet er at sikre et bredere råvaregrundlag for den fælles virksomhed til gavn for alle andelshavere.

Den 5. oktober indfører Danish Crown et nyt afregningskoncept, DC Afregning. Formålet er dels at styrke virksomhedens konkurrencedygtighed over for de store leverandører, og dels at give større fleksibilitet og øget manøvremulighed ved køkkenbordet for den enkelte svineproducent uanset størrelse. Der er stor interesse for den nye afregningsmodel fra alle typer andelshavere, og flere nye leverandører har rettet henvendelse.

8. Nedbringelse af danske lønomkostninger

Det danske lønniveau udgør DC’s største enkeltudfordring på omkostningssiden. Lønomkostningerne skal reduceres med 20 pct., hhv. ved at sætte nuværende overenskomst under lup og ved at tænke overenskomst på en ny måde sammen med medarbejderne.

Input fra samarbejdsudvalgene og en detaljeret gennemgang af arbejdsgange og nuværende aftaler har skabt en reduktion af lønomkostningerne på 4-5 pct. på nuværende tidspunkt. Der er ingen fravigelse fra det fastsatte mål i DC Future om at opnå en samlet lønomkostningsreduktion på 20 pct.

9. Fjernelse af politiske konkurrencehandicap

DC kræver fjernelse af urimelige politiske særbyrder, som truer selskabets råvareleverancer og internationale konkurrencedygtighed.

På et møde med Danish Crowns administrerende direktør Kjeld Johannesen og formanden for Danske Slagterier Asger Krogsgaard i maj i år gav fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) tilsagn om at ville lette slagterierne for en række omkostninger – bl.a. forbundet med kødkontrollen.

Vi har de seneste måneder haft massiv politisk bevågenhed – senest med besøg af Lene Espersen (C), Villy Søvndal (SF) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i samme uge på forskellige slagterier. ■

Ingen kredit uden indtjening Af Søren Schovsbo

Hvis man tror, at endnu en bank- eller vækstpakke er det der skal til for at løsne bankernes faste greb om pengeposen, må man tro om. I hvert fald, når man arbejder med landbrug. Den igangværende økonomiske krise har medført, at der er rødt lys for alle investeringer som ikke har været igennem et grundigt økonomisk sundhedstjek.

Forretningen skal være kernesund, før bankerne overhovedet overvejer at skifte til gult eller grønt, og den status kan være svær at opnå efter flere års vigende indtjening i landbruget.

- Hovedparten af bankerne har den likviditet, der skal til for at finansiere sunde projekter, fastslår direktør i Spar Nord, Lars Møller og forklarer, at specielt landbrugets velvoksne gæld er en udfordring for erhvervet.

- Ofte er det sådan, at bare én procents stigning i renten er nok til at eliminere hele overskuddet, siger han og bakkes op af landechef i Nordea, Anders Jensen.

- De fleste landbrug er desværre finansieret af variable lån. Når renten stiger, er det ren parering med kæben, og så må man håbe, at man bliver stående. Indtjeningen skal stå mål med aktiviteterne, siger Anders Jensen.

Begge udtalelser faldt på et stort debatmøde om krisen i landbruget og dets mange følgeerhverv. Mødet var arrangeret af Gråkjær, som udover bankerne også havde inviteret brancheorganisationer, følgeindustri og folketingspolitikere.

Bjørnetjeneste

Landbrug og Fødevarer var repræsenteret ved Niels Jørgen Pedersen, som mente, at tider med lavkonjunktur var en oplagt chance for at få nogle unge mennesker ind i erhvervet.

Til det svarede Nordeas landechef, at han ikke var sikker på, at man gjorde de unge mennesker en tjeneste ved at hjælpe dem i gang på en relativt beskeden kapitalbase set i forhold til prisen på et moderne landbrug.

Heller ikke Spar Nord var lun på idéen.

- Jeg synes, det er dybt imponerende, når unge mennesker under 25 år kan stille med en halv million kroner, men det rækker ikke langt. Hvis ikke man er født ind i landbruget, er det meget svært at komme med. Det er meget store investeringer, der skal til. Lige nu er mælkeprisen omkring 2 kroner, og det er der ingen, som kan leve af. Jeg mener, det er uansvarligt, hvis vi sætter en ung mand i gang i dag, og vedkommende så går konkurs om et par år, siger Lars Møller.

Risikovilligheden er med andre ord stort set nul, og kun de dygtigste og mest velpolstrede kan forvente at blive hjulpet igennem.

- Vi vil godt finansiere store driftsunderskud, og det gør vi også, men vi skal kunne se lys for enden af tunnelen, siger Lars Møller.

Han har noteret sig, at der er tradition for, at ejerne af store landbrug med produktion på 50-100 millioner kroner accepterer at operere med meget små indtægter, fordi de regner med at pengene kommer, når de sælger gården. Den tid er ovre.

- Vi skal tilbage til, at man også tjener penge, og det kommer måske bag på nogen. Landbruget er nødt til at kunne forrente gælden med en vis rimelighed, og vi vil ikke kaste gode penge efter dårlige, siger Lars Møller. ■

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

Den alvorlige økonomiske situationen afspejlede sig blandt deltagerne på Gråkjærs debatmøde.

19

Stort potentiale og store udfordringer ved Af Søren Schovsbo

- Du skal kun gå ind i det her, hvis du gør det helhjertet. Det er ikke nemt, men det kan lade sig gøre, siger Dennis Rasmussen fra DRDevelopment om investering i svineproduktion i Rumænien.

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

20

Det er umiddelbart let både at se potentialet og lade sig friste til at investere i svineproduktion i Rumænien, når man får at vide, at 40 % af byggesummen er en ren foræring i form af tilskud fra en strukturfond, at afregningen ligger stabilt 2-3 kroner over den danske, og driftsomkostningerne et godt stykke under dansk niveau. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det måske også.

Sammen med DRDevelopment og Jyden Bur inviterede Danske Svineproducenter for nylig til informationsmøde om mulighederne for investering i Rumænien. Der er ingen tvivl om, at potentialet er stort, men faldgruberne er også dybe.

Over for den økonomiske gulerod står blandt andet den altafgørende udfordring, nemlig at finde og fastholde kvalificeret arbejdskraft, som kan løfte den store opgave, det er at opbygge og drive en effektiv svineproduktion i et land, hvor halvdelen af den nuværende svineproduktion foregår i baghaver og resten i ineffektive anlæg.

Der er cirka 2500 km mellem Danmark og Rumænien, og også det bliver man nødt til at forholde sig til. Både set i lyset af de udgifter, der er forbundet med at transportere grise til en slagtesvinestald i Rumænien, men også set i forhold den politiske modvilje, nogle EU-politikere demonstrerer mod længerevarende dyretransporter. Endelig skal man gøre sig klart, at tingene ikke kan fjernstyres over så store afstande og med så store kulturkløfter. Succes afhænger af dygtige folk på stedet.

- Det vigtigste element er at have det rigtige management, ellers er du færdig, inden du overhovedet er begyndt.

Du skal kun gå ind i det her, hvis du gør det helhjertet.

Det er ikke nemt, men det kan lade sig gøre, siger Dennis Rasmussen fra DRDevelopment.

Med det in mente ser konceptet spændende ud.

Færdigt koncept

Det projekt de to firmaer viste frem på informationsmø-

investering i svineproduktion i Rumænien Alligevel ender regnestykket med et DB pr. leveret svin på 290, og det samlede resultat før skat forventes at blive omkring 100 kr. pr. leveret svin. Grisene fedes op fra 20 til 100 kg, og man forventer at sælge 15.276 grise om året.

Mon ikke de fleste ville være godt tilfredse med den afkastningsgrad? Medregnes tilskuddet på 40 % fra EU’s strukturfonde er det helt andre penge, man skal have op af lommen, og så er det nok til at overse for de fleste. I hvert fald økonomisk.

Har artiklen her givet dig noget at tænke over, kan du finde både Jyden Bur og DRDevelopment på årets Agromek. ■

STALDINDRETNING

Stor ekspertise i renoveringso pgav

Billederne stammer fra Danske Svineproducenters bestyrelsestur i

er

Rumænien, foråret 2009.

Winther Staldindretning bygger optimale staldløsninger med fokus på dyrevelfærd og produktionssikkerhed. Individuelle løsninger der tilpasses den enkelte landmands ønsker og behov.

• Egebjerg inventar

Winther Staldindretning har mange års know-how og erfaring med svinestaldsbyggeri og -indretning. Ring til en af vore erfarne og kreative konsulenter - så er dit projekt i gode hænder.

• Betonspalter

• Foderanlæg • Ventilation • Støbejernsriste • Plastriste • Male-/ blandeanlæg

Silkeborg Tlf. 8680 6020 Nykøbing M Tlf. 9772 4004 www.wintherstald.dk

Winther staldindretning.indd 1

• Udendørs/ indendørs siloer

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

det var en slagtesvinestald med 5200 stipladser. Stalden var opdelt i sektioner på 650 grise, hvilket svarer til den mængde grise, der kan være på et lastbiltræk. Anlægget krævede en samlet investering på 17,6 millioner kroner inklusiv alle udgifter til besætning, bygning, inventar, etableringsudgifter osv. og skulle finansieres via banklån, anpartskapital og lån fra DRDevelopment og Jyden Bur. Eksportkreditfonden (EKF) forventes at stille garanti for størstedelen af banklånet, og investor skal derfor ”kun” forvente at skulle stille garanti for anpartskapitalen (4 mio. kr.), den resterende del af banklånet (3,8 mio. kr.) samt en kassekredit på 1 mio. kr.

I projektbeskrivelsen kalkulerer man med, at to investorer vælger om at gå sammen om investeringen, og de kommer hver især til at hæfte for 4,39 mio. kr.

Selvom det er muligt at søge op til 40 % tilskud fra EU’s strukturfonde til byggeri af svinestalde i Rumænien, har man valgt ikke at medregne tilskuddet i budgettet.

10-09-2009 12:44:01

21

Nu skal det være IX Af Søren Schovsbo

Både naboer og organisationer stod nærmest i kø for at klage til Miljøklagenævnet, da Gribskov Kommune i slutningen af maj godkendte udvidelsesplanerne på Krigaagergaard. Sagen er dermed ude af kommunens hænder og ligger, sammen med en stor bunke andre sager, og venter på, at en af Miljøklagenævnets medarbejdere skal se den grundigt efter i sømmene.

Samtidig nærmer den samlede sagsbehandlingstid sig 2 år, og set i lyset af tidligere afgørelser, er det ikke ureali-

Om Miljøklagenævnets arbejde Uanset indholdet i en klage går Miljøklagenævnet grundigt til værks, når det behandler en klage fra en klageberettiget person eller organisation. Årsagen er, at nævnet i modsætning til domstolene har det, der i jurasprog hedder fuld prøvelsesret.

Det betyder i praksis, at nævnet ikke bare må, men også i vid udstrækning har pligt til at kontrollere, at der er taget stilling til alle væsentlige spørgsmål. En simpel klage over eksempelvis kørsel med tunge køretøjer eller støj fra ventilationsanlæg vil altså – hvis ellers klageren er klageberettiget – automatisk udløse fornyet vurdering af, om der er taget nødvendigt hensyn til blandt andet omkringliggende naturtyper, dyreliv, jordbundsforhold og anvendelse af BAT-teknologi.

- Vi har pligt til at tjekke de her basisting, og undersøgelserne kan godt være relativt omfattende, bekræfter ankechef i Miljøklagenævnet Ulrich Stigaard Jensen.

stisk, at sagen kan trække ud yderligere et års tid.

Er det en rimelig ventetid?

- Nej, det er det ikke, fastslår Dansk Folkepartis miljøordfører Jørn Dohrmann og forklarer: - Det var netop derfor, der blev afsat flere penge til Miljøklagenævnet, så det kunne køre flere sager igennem.

De har jo fået massevis af millioner kroner for at kunne afgøre flere sager inden for ganske kort tid. Det er jo store investeringer, virksomhederne har foretaget, netop for at være klar til at kæmpe for den videre overlevelse.

Seks måneder alt inklusiv

- Vi vil følge det her meget tæt. Vi er blevet lovet, at det vil gå meget hurtigere, når man har de første afgørelser, fordi man så har retningslinjerne på plads. Og vi må have tiltro til, at det kommer til at køre som lovet. Ellers må ministeren stå til ansvar over for os og forklare, hvorfor det ikke kører, siger Jørn Dohrmann.

Han mener, at en sag bør være afsluttet maksimalt seks måneder efter, kommunen har modtaget ansøgningen – inklusiv behandling i samtlige klagenævn. Den korte sagsbehandlingstid skal muliggøres ved fra starten at sende ansøgningen til alle relevante instanser. - En sag skal ikke starte forfra tre-fire-fem-seks gange afhængigt af, hvem der har lyst til at klage, siger miljøordføreren og fortsætter: - Jeg mener sagtens, at ansøgningerne fra starten kunne køre flere steder på en gang. Når flere instanser kigger på en sag samtidig, giver det et meget bedre samspil, som gør det muligt hurtigt at afgøre, om der er nogle særlige ting, der skal tages hensyn til, siger Jørn Dohrmann.

Han vil også have elimineret muligheden for at misbruge klagesystemet ved hele tiden at sende en sag videre til en ny klageinstans.

Køreplan for miljøgodkendelse af udvidelsen på Krigsagergård:

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

22

12. november 2007 Ansøgning sendt til Gribskov Kommune

20. februar 2008 Ansøgning og miljøredegørelse forelægges det politiske udvalg.

13. marts 2008 I samarbejde med Nature Consult inviterer Henrik Larsen til borgermøde.

8. februar 2008 4. marts 2008 Formøde med Første offentlighedsfase kommunens sagsbehandlere. på minimum to uger.

November 2008 Udkast til afgørelse behandles i Planudvalg med henblik på offentlig høring.

November 2008 Udkast til afgørelse med vilkår sendes i høring hos ansøger.

April 2008 Høringssvar indgår i udarbejdelse af udkast til afgørelse.

19. marts 2008 Sidste frist for indsendelse af høringssvar.

De klagede

- Det er jo ren chikane, og det er helt urimeligt. Der skal ryddes op i det system, det er helt sikkert. Og det er ene og alene ministeren, der må stå til ansvar for det, og det har han ikke klaret indtil nu, siger Jørn Dohrmann.

Noget er der dog sket. Sammen med Dansk Folkeparti afsatte regeringen sidste år 2,5 millioner kroner til at styrke Miljøklagenævnets arbejde, og på finanslovsaftalen for 2009 blev der tilført yderligere 18,4 millioner kroner.

Som den aktuelle sag fra Gribskov Kommune viser, har de mange millioner kroner dog hidtil ikke været tilstrækkeligt til at høvle nævneværdigt af sagsbehandlingstiderne.

Derfor er det regeringens klare ambition, at sagsbehandlingstiden for husdyrgodkendelser skal nedbringes. Som konsekvens satte vi sammen med Dansk Folkeparti sidste år 2,5 millioner kroner af til at styrke Miljøklagenævnets arbejde, og på finanslovaftalen for 2009 blev der tilført yderligere 18,4 millioner kroner.

Og vi begynder allerede at kunne se resultater. I marts måned i år blev der afsluttet 20 principielle afgørelser og mange flere er på vej.

Samtidig har vi i den nye husdyraftale med Kommunernes Landsforening sat penge af til oprettelsen af både et husdyrrejsehold og en hotline til de kommunale sagsbehandlere, der sidder med husdyrgodkendelserne - alt sammen tiltag, der vil øge både kvalitet og hastighed af sagsbehandlingen.

Derfor er det min faste overbevisning, at vi er godt på vej til at få behandlingen af husdyrgodkendelserne bragt væsentligt ned til glæde for både landmænd, sagsbehandlere og miljøet. ■

Nedenstående organisationer og personer har klaget over Gribskov Kommunes miljøgodkendelse af udvidelsen af Krigsagergård: Det Økologiske Råd, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening repræsenteret både ved lokalafdelingen i Gribskov og hovedkontoret i København, Miljøgrupperne i hhv. Esrum og Søborg samt omkring 70 privatpersoner.

Op til klagefristen blev der indrykket fortrykte klagebreve i lokalavisen, som blot skulle udfyldes med navn og adresse og sendes ind til kommunen.

På vej mod kortere sagsbehandlingstid i husdyrssager Kommentar af miljøminister Troels Lund Poulsen (V) Jeg vil ikke blande mig i den verserende sag, som Danske Svineproducenters medlemsblad omtaler, men det er tydeligt, at der alt for ofte går for lang tid, før sager om udvidelse af husdyrbrug finder en afgørelse. Det er klart uholdbart både for de landmænd, der går i uvished om deres bedrifters fremtid, men også for sagsbehandlere og miljøentusiaster, der vil sikre, at gældende miljølovgivning bliver overholdt.

Derfor er det regeringens klare ambition, at sagsbehandlingstiden for husdyrgodkendelser skal nedbringes. Som konsekvens satte vi sammen med Dansk Folkeparti sidste år 2,5 millioner kroner af til at styrke Miljøklagenævnets arbejde, og på finanslovaftalen for 2009 blev der tilført yderligere 18,4 millioner kroner.

Og vi begynder allerede at kunne se resultater. I marts måned i år blev der afsluttet 20 principielle afgørelser og mange flere er på vej.

November 2008 Anden offentlighedsfase på seks uger.

Annocering af projektet i avisen.

Fire ugers klagefrist

Maj 2009 Offentliggørelse af afgørelsen og underretning af klage berettigede.

Juli 2009 Sagen indbringes for Miljøklagenævnet

Samtidig har vi i den nye husdyraftale med Kommunernes Landsforening sat penge af til oprettelsen af både et husdyrrejsehold og en hotline til de kommunale sagsbehandlere, der sidder med husdyrgodkendelserne - alt sammen tiltag, der vil øge både kvalitet og hastighed af sagsbehandlingen.

Derfor er det min faste overbevisning, at vi er godt på vej til at få behandlingen af husdyrgodkendelserne bragt væsentligt ned til glæde for både landmænd, sagsbehandlere og miljøet.

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

Eventuelt indkomne bemærkninger forelægges for Planudvalg, som derefter træffer endelig afgørelse i sagen.

23

Nyt fra Dansk Svineproduktion Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Udpluk fra sidste DSP- bestyrelsesmøde

DSP er en del af Landbrug & Fødevarer Ophøret af Dansk Svineproduktion, som selvstændig organisation blev bekræftet af DSP-bestyrelsen. Alle Dansk Svineproduktions aktiviteter indgår nu som en del af den nye organisation Landbrug & Fødevarer, men som en samlet enhed.

Prisdannelse på veterinære lægemidler Det ser ud til, at markedsmekanismerne fungerer, og DSP-bestyrelsen besluttede, at man ikke vil offentliggøre vejledende prislister fra DSP, som det tidligere har været praksis.

Ingen produktion af PD – orner En avler har ansøgt om at lave krydsningsorner med Pietrain og Duroc. Det var DSP-bestyrelsen imod, da dette produkt vil blive betragtet som et DanAvl produkt, selvom 50 % af genetikken fra Pietrain ikke er med i DanAvl. Status på H1N1 influenza Hvis der konstateres H1N1 influenza i en dansk svinebesætning vil Fødevarestyrelsen sætte den under Offentligt Tilsyn, hvilket betyder, at der kan leveres dyr fra besætningen. Tilsynet vil gælde fra 7 dage efter ophør af de kliniske symptomer.

DSP-bestyrelsen besluttede, at der som udgangspunkt ikke ydes kompensation fra fællesskabet til de berørte svineproducenter. Der er ikke andet at gøre end at afvente udviklingen, og så se, om man eventuelt kan hjælpe de forhåbentlig få svineproducenter, der kommer i klemme.

Der er møde den 3.10 i EU, hvor situationen evalueres, og så kan der komme nye retningslinier.

Anbefalinger vedr. H1N1 influenza kan ses på www. dansksvineproduktion.dk SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

24

Ændret Salmonellahandlingsplan En ændret Salmonellahandlingsplan er nu godkendt af

Fødevareministeriet. Den træder i kraft i løbet af efteråret 2009 og gælder foreløbig til 2013.

Den indbefatter: • Niveauet for salmonella i fersk kød skal være mindre eller lig med 1 %. I den nuværende plan er kravet 1,2 %, så det er en væsentlig skærpelse over for slagterierne.

• Alle særregler for salmonella DT104 ophæves, så der skal ikke længere særslagtes fra disse besætninger.

• Samlet set skal der særslagtes det samme antal svin.

Der skal fortsat være 3 niveauer for slagtesvinebesætninger, men niveauet for 3 niveau-besætninger sænkes.

• Der er etableret et bodssystem så de avls- og opformeringsbesætninger, der har for højt salmonellaniveau, skal betale en afgift, indtil de har fået niveauet ned.

Ketose hos søer DSP–bestyrelsen fik en orientering om de første resultater fra en pilotundersøgelse af mulig forekomst af ketose hos diegivende søer. Undersøgelsen er et led i at afklare, hvorfor en del søer dør i farestalden. Ketose – der er kendt fra kvægbruget - kommer ved et energiunderskud, og det er der nogle praktiske muligheder for at forebygge gennem ændret fodring. Det er endnu for tidligt at konkludere om teorien holder stik bl.a. fordi testen skal valideres.

Risikovurdering vedr. blodplasma

DSP har meldt ud om anvendelsen af blodplasma i foder.

Det bør overvejes grundigt, inden man bruger det.

Ud fra de seneste undersøgelser (Meddelelse 846) er der ingen økonomisk begrundelse for at anvende det.

Samtidig er situationen, at der ikke er foretaget en vurdering af, om virussygdomme kan overføres mellem besætninger ad denne vej. DSP fastholder, at man ikke ved, om der er en risiko og har opfordret Fødevarestyrelsen og den europæiske Fødevaresikkerhedsorganisation EFSA til at få det afklaret.

Som svineproducent skal man være opmærksom på, at der også kan være andre produkter med ukendt risiko for virusoverførsel i omløb f.eks. hæmoglobinmel i indkøbt foder.

Foderværdi i korn

Der er betydelige forskelle på kornsorternes foderværdi.

Det viser, at man ikke alene skal gå efter udbyttet, men bør inddrage foderværdien ved sortsvalget og evt. ved køb af korn. Foulum er ved at lave nogle fordøjelighedsforsøg, der skal bekræfte EFOS analysemetodens sikkerhed.

Det er et område DSP følger, men p.t. er der ikke kapacitet til at lave fodringsforsøg med de enkelte sorter for at fastlægge sorternes foderværdi i praksis.

Reduceret harmoniareal. 36 slagtesvin i stedet for 32,5 pr. ha.

Svineproducenterne får nu bonus for at udnytte foderet mere effektivt.

Beregningsgrundlaget for, hvor mange grise, der går på én dyreenhed (DE) er netop revideret.

I praksis betyder det, at hvor der indtil for nylig gik 32,5 slagtesvin til én DE (i intervallet 32-107 kg,) går der nu 36 slagtesvin til én DE. Harmoniarealet falder herved ca. 10 % for slagtesvin - jf. tabel.

For smågrise er regnestykket endnu bedre. Før gik der 162 grise i størrelsen 7,3-32 kg på én DE, men nu går der 200. Det gør, at man kan klare sig med 19 % mindre jord, hvis man kun har smågrise.

For søer med grise indtil 7,3 kg er der ingen ændring.

De fleste kan bruge det nye beregningsgrundlag i forhold til harmoniarealet. Der kan dog være særlige vilkår i en miljøgodkendelse, der gør, at man ikke kan mindske

udbringelsesarealet. Eksempelvis kan man støde på et fosforloft eller det, at der i nyere miljøgodkendelser er indsat vilkår om efterafgrøde i henhold til nitratklasserne.

Produktion i fyldte stalde

Selv om en slagtesvineproducent går fra fx 250 DE til 226 DE i september, betyder det ikke, at der automatisk kan sættes flere grise i staldene.

Ifølge Miljøstyrelsens fortolkning er det antallet af dyr på godkendelsestidspunktet, som afgør produktionsomfanget, og ikke bedriftens udskillelse af næringsstoffer.

I tæt samarbejde med Miljøstyrelsen arbejdes der på en konstruktiv løsning af denne problemstilling.

Kastration – status

Der er fortsat politiske drøftelser om kastration, og der er kræfter, der ønsker fastsat en dato for et egentlig forbud mod kastration. F.eks. om 5 år.

DSP arbejder målrettet for at forklare politikerne det katastrofale i en dansk enegang på dette område. Hvis der overhovedet skal lovgives, skal det være på EU-niveau.

Der er fremdrift i godkendelsesprocedurerne vedrørende smertelindringspræparater. Samtidig er der stadig diskussion om lovgivning vedr. yderligere smertelindring.

Og så skal vi sikre en bæredygtig løsning.

Improvac er ved at blive vurderet i afprøvning. Her samarbejder DSP og producenten Pfizer om at vurdere effekten af vaccinen mod ornelugt, bl.a. hvordan produktionsresultaterne påvirkes.

Markedsmæssigt er der stor bekymring hos slagterierne i Danmark og resten Gl. grundlag Nyt grundlag Jordkrav af Europa for, hvordan forbrugerreakAntal/DE Antal/DE i forhold til nu tionerne vil være. ■ 32,5

36

÷ 9,7 pct.

Smågrise 7,3-32 kg

162

200

÷ 19,0 pct.

Søer med grise til 7,3 kg

4,3

4,3

0 pct.

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

Slagtesvin 32-107 kg

25

Rådgivere på besøg hos Tönnies Fleish Af Hans Aarestrup

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2009

26

Den 11. september var en busfuld danske rådgivere og dyrlæger på besøg hos Tönnies Fleisch i Rheda-Wiedenbruck.

Besøget var en del af deres ekskursion til Holland og Tyskland. Klokken 8.00 blev gruppen modtaget på trappen af Dr. Wilhelm Jaeger, som blandt andet står for leverandørkontakten. Efter en kort introduktion til virksomheden blev gruppen vist rundt på slagteriet. Den store tur tager 6 timer, men da gruppen kun havde et par timer til rådighed, så man naturligvis ikke det hele. Virksomheden blev vist frem med stor entusiasme og åbenhed, som det sig hør og bør. Gruppen fik selv lov at bestemme hvad de ville se og naturligvis var der stor interesse for at se, hvordan man på en kæde kan slagte 20.000 slagtesvin og 4.000 søer på 19 timer 6 dage i ugen. Svaret på det var ret enkelt. Den kører hurtigt. Enkelte steder, eksempelvis ved klassificeringen, var

der to maskiner til den samme funktion, som så tog hver anden gris, men ellers drøner de afsted på en kæde helt ud i kølerummet, hvor de så sorteres efter den beskrivelse af slagtekroppen som man har fået fra ultralydsskanningen.

Udbening, partering etc. foregår i hvad der for det utrænede øje synes som et meget højt tempo. Arbejderne står en del tættere end på de danske slagterier, og i modsætning til DK bliver intet hængt på ”juletræer”, men er skåret færdigt, når det når enden af kæden.

Tönnies eksporterer ca. 50%. Halvdelen af eksporten er til andre EU-lande og resten er til tredjelande.

Efter at have besøgt Tönnies var den generelle opfattelse, at der er andre forhold end lønninger, der udgør forskellen mellem Danmark og Tyskland. ■

Spørge kassen

Plantedirektoratet har sendt en opkrævning på kr. 4.608.

Fakturaen er fra september 2009, men opkrævningen dækker over et grundgebyr på kr. 1.536 for årene 2007, 2008 og 2009 for HACCP-godkendelse.

Har Plantedirektoratet lov til at sende en regning med tre års forsinkelse?

Plantedirektoratet henviser på fakturaen til bekendtgørelse nr. 1237 af 15. december 2008 vedrørende betaling for kontrol af foder og foderstofvirksomheder. Set i lyset af, at den bekendtgørelse først trådte i kraft 1. januar 2009 er det nærliggende at tro, at direktoratet kun kan opkræve beløbet for 2009. Desværre er det sådan, at denne bekendtgørelse bare erstatter en tidligere bekendtgørelse, som erstatter endnu en bekendtgørelse, og fakta er, at man allerede pr. 1. januar 2007 havde lovhjemmel til at opkræve gebyret.

I Plantedirektoratet oplyser man, at beløbet først opkræves nu på grund af ressourcemangel.

Men må man opkræve beløbet med tre års forsinkelse?

Plantedirektoratet henviser til forældelsesloven (Lov og forældelse af fordringer nr. 522 af 6. juni 2007), hvoraf det af §§1 og 3 fremgår: § 1. Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i denne lov, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov. § 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Et medlem fik meddelelse om at han ville blive trukket cirka 1% i hektarstøtte, fordi man på slagteriet havde modtaget en gris fra ham som var stemplet 4 gange på hver side. Det var første gang og kunne skyldes en fejl, som var sket i forbindelse med udlevering. Indskærpelsen fra Fødevarestyrelsen var først med forkert dato og CHRnummer. Næste brev som skrues sammen, til erstatning for det første, er også med forkert dato, og det er det tredje også. Fødevarestyrelsen underskylder sig med ”rod på skrivebordet”, men fastholder, at det er vores medlems gris.

I vanlig stil skriver de til slut i brevet, at ”Fødevareregionens indskærpelse ikke er en afgørelse, men alene en præcisering af gældende regler. Derfor kan de ikke klage over indskærpelsen. De er dog velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål til ovenstående”.

Denne ”ikke-afgørelse” afføder et træk på omkring 5.000 kroner. Havde det været en bøde, ville det have været naturligt at nægte at betale på grund at alt det rod i papirgangen, og fordi hvis det virkelig var ens gris ville 5.000 kroner i bøde for at tatovere ens gris det reglementerede sted - men for mange gange - virke lidt ude af proportioner i et førstegangstilfælde. Der ville næppe være en politimester i landet, der ville gå videre med sådan en gang rod.

Problemet er, at for 5.000 kroner er det ikke rigtig umagen værd at starte en retssag, men det kan blive et problem at have en sådan sag hængende i systemet, da den betyder, at hvis man en anden gang skal trækkes i støtten, er der tale om gentagelse, og så kan beløbet blive endnu højere.

Derfor bør man som minimum klage skriftligt til både Fødevarestyrelsen og DFFE og gøre opmærksom på sin utilfredshed, så man i tilfælde af, at der senere kommer en alvorligere sag, har forbedret sin position i en eventuel retssag.

SVINEPRODUCENTEN 4 •• 2009

Desværre ser det ud til, at direktoratet har lov til at opkræve pengene, selv med så stor forsinkelse.

Krydsoverensstemmelse

27

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

Profilblandinger til smågrise

DLG hånd har tagen e!

- den nyeste viden giver de bedste resultater

Er du interesseret i et højt dækningsbidrag?

DLG har implementeret den nyeste forskning i de splinternye Profil-blandinger. Du kommer til at se effekten direkte på dit dækningsbidrag.

Grisen har behov for alle 11 essentielle aminosyrer for optimal vækst og trivsel. DLG tilbyder blandinger optimeret på alle 11 essentielle aminosyrer. Opskriften er den rette kombination af værdifulde proteinråvarer.

Med probiotikaet ToyoCerin får du en naturlig beskyttelse af tarmen, mindre diarré og bedre foderudnyttelse. Alt sammen dokumenteret af ny viden fra ind- og udland.

+ pr. smkr 9,ågris

Håndtag

Dækningsbidrag, kr./gris

11 essentielle aminosyrer*

3

ToyoCerin

6

**

*

Foulum 2009, INRA 2009. ** PigChamp 2009

Ring til din DLG-konsulent og hør om de mange fordele du kan opnå i din besætning!

Husdyrernæring Svin