5
Nr. November 2009 35. årgang
Et ord er et ord? . . . . . . . . . 3 Ny træner i Randers . . . . . 4 Svinekongres 2009 . . . . . . . 6 Eksport af smågrise . . . . . 8
Svineproducenten Omkostningerne skal ned Læs mere på side 6
Agromek 2009 . . . . . . . . . . 12 Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . 18 Håb om hurtige afgørelser . . . . . . . . . . . . . 20 Der findes også russiske besætninger i Danmark . 22 Status på gylleseparering, biogas og forbrænding . . 24 Spillets regler i Bruxelles . . . . . . . . . . . . . 26
Medlemsblad for Danske Svineproducenter
Bestyrelse Formand Torben Poulsen Nørbæk 22, Velling 6950 Ringkøbing Mobil 2943 4510 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 hm@jyde.dk Bestyrelsesmedlemmer Kristian Kappel Ydbyvej 119 7760 Hurup Mobil 2042 9055 kristiankappel@karby.dk Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 6049 9015 skalfarms@skalfarms.dk Paul B. Christiansen Nordborgvej 141 6430 Nordborg Mobil 2629 7898 solbjerggaard@c.dk Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torben@bakkebo.eu
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
2
Svineproducenten Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170 Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00
35. årgang 2009
Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk
Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:
Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Henrik Bonde Christiansen
Hans Aarestrup Direktør hap@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7959 - 2222 3611
Annoncer
Markting Att. Louise Thrane Tlf. 6338 2521 Mail: louise@markting.dk Udgivelse Svineproducenten udkommer medio måneden.
Søren Schovsbo Journalist sch@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7953 - 2843 5157
Jette Harnbjerg Sekretær, information og medlemsservice jhn@danskesvineproducenter.dk
Henrik Bonde Christiansen Volontør Tlf.: 7620 7955 hbc@danskesvineproducenter.dk
w w w. g r a a k j a e r. d k
KIG IND TIL OS PÅ AGROMEK
OG FÅ EN OVERRASKELSE MED HJEM TIL DIN BANKMAND Har du brug for (mere) indtjening? Så står vi klar til at foretage en rentabilitetsberegning, der ud fra dine tal giver et billede af produktionsøkonomien i vores nye staldkoncept. Et staldkoncept din bankmand også vil glæde sig over! Miljøkonsulenterne giver dig et svar på om din vision kan blive til virkelighed – så er du klædt på til at gå videre vide vvi idddeeree med projektet. Et besøg på Gråkjær Staldbygs Agromekstand kan betale sig!
Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.495,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 795,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600
Tr ov æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !
Af Torben Poulsen
Vi mener... Et ord er et ord? Vi kender alle situationen. Vi har lavet en aftale og synes egentlig selv, vi har fået en fin aftale i hus. Vi er måske endda overbeviste om, at vi har presset sælgeren lidt ud over hans beføjelser, så derfor er vi heller ikke tilbøjelige til at trampe mere rundt i det, hvis han nu skulle finde på at begynde at trække i land. Hvis man træder et skridt tilbage, kan man godt se, hvor tosset det lyder. At tænke sig, at man tror, man har presset en sælger ud over hans beføjelse er utroligt naivt. Man har bare mødt en dygtig sælger, og hvis han har mulighed for at trække i land, gør han det, hvis det er til gavn for ham selv og hans firma. På kontoret håndterer vi mange henvendelser fra producenter, som mener, de var blevet lovet det eller andet af deres samhandelspartner. Det kan være både ved handler med foder, grise, inventar etc. Fælles for de fleste er, at det er mundtlige aftaler. Problemerne kunne som regel være undgået, hvis man havde fået bekræftet den telefoniske aftale med en mail eller fax. Enten havde man så de favorable vilkår på et stykke papir, eller man havde allerede ved aftalens indgåelse været på det rene med de reelle betingelser og ikke gået og bildt sig ind, at man havde nogle rettigheder, som slet ikke var der, når det kom til stykket. Et eksempel er naturligvis kontraktmængder ved foderkontrakter, og hvordan skal de håndteres. Et andet problem kunne være betalingsbetingelser, når man sælger slagtesvin og smågrise. Hvis man har aftalt, at pengene skal falde inden for 10 hverdage og de ikke er kommet, når der går en måned, hvad så? Har man i aftalen skrevet noget om renter, bod, bankgaranti etc., så er der siden mindre at diskutere. Hvis ikke dem man sælger til er villige til at forpligte sig skriftligt i forhold til hvad de har lovet, er det nok fordi, de ikke selv har en forventning om, at de kan overholde betingelserne. Hvad får man ud af at være en flink fyr, som stoler så meget på ens samhandelspartnere, at man kan klare sig uden nedskrevne aftaler? Ingenting andet end en lang næse den dag, problemet opstår, eller korthuset ramler. ■ SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
3
blækhuset Af Rune Q Nielsen
Ny træner i Randers
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
4
Fodboldklubben Randers FC har ikke vundet kampe i 4 måneder. De har af og til spillet ok fodbold, nogle af spillerne og træneren har periodevist gjort det udmærket, man kan i hvert fald ikke sige de har spillet decideret dårligt. MEN de har bare ikke leveret nogle resultater. Hvad gør bestyrelse, og hvad kræver sponsorer? Trænerens afgang! Hvad sker der? Træneren bliver bedt om at gå! Et andet sted i Randers sidder der også en træner. Han har bare ikke leveret brugbare resultater i 4 ÅR (godt og vel)! Nok er han ikke rigtig træner, men er trods alt kransekagefigur for et foretagende der omsætter for langt over 40 mia. kr. og kan jo i den sammenhæng sammenlignes lidt med træneren for Manchester United eller FC Barcelona. Hvad gør bestyrelse? Ingenting! Hvad kræver sponsorer (andelshavere)? De store og økonomisk afhængige har indset, at så længe bestyrelsen ingenting gør, er deres mening stort set ligegyldig! Så de finder nye klubber at sponsorere. Godt nok er de kede af ikke at bakke op om deres lokale klub, men eftersom en professionel virksomhed ikke har råd til den slags følelsesmæssige diskussioner, har de reelt ikke noget valg. HVAD sker der? Træneren bliver! Nu er der jo dømt time out i kampen mod Randers DC. Timeout’en er godt nok noget længere end i andre kampe. Hvorfor ved jeg egentlig ikke. Men storklubben Randers DC må jo have nogle ekstremt tålmodige sponsorer. Nå pjat til side, der er desværre ikke så meget at grine af! Nok kan vi ikke give DC skylden for alting, og det er fint, at de har lavet en besparelsesplan. Det er mærkeligt, de pludseligt kan lave den nu, når de kommer under alvorligt pres. Vi har jo hvert år hørt ledelsen i DC sige, at der var skåret helt ind til benet, og at ”vi er toptrimmede og kommer styrket ind i næste år”. Når vi har hørt på de samme udtalelser i 4 år, er det som om, gassen går lidt af DC Future-ballonen. Det er i hvert fald ikke rettidig omhu, som den gode Hr. Mærsk vil sige det. AP Møller Mærsk
har også store problemer pt.. Deres branche er mindst lige så hårdt ramt, som slagteribranchen er. Men de er stadigvæk førende i deres branche. De har i syv år ikke bare set på, mens de bliver mindre og mindre konkurrencedygtige. De har netop udvist den rettidige omhu. De har udflaget en stor del af ”produktionen” for mange år siden, så man er på forkant og ikke på bagkant med udviklingen. De har til og med indført, at der kun skal drikkes vand til samtlige møder i koncernen. Det kan man da kalde at skære ind til benet. Det har sikkert ikke den helt store økonomiske betydning, men man signalerer, ”at her bliver der ikke spenderet en 50 øre mere end højst nødvendigt”. Det giver respekt, både over for aktionærer og ansatte. Det tydeliggør, hvad man mener. Men det er nok her hele forskellen på en ”rigtig” bestyrelse og på en landbrugsbestyrelse ligger. Vi SKAL tjene penge – hvert år. Den holdning kommer generelt på mode i de næste mange år, nu hvor gassen er gået af vores jordballon. Det er også bydende nødvendigt, at det kommer til at smitte af på den øvrige del af vores branche, slagterier, foderstoffer, organisationer, rådgivning, videncentre, hele vejen rundt. Er de ikke konkurrencedygtige, har de ingen berettigelse. Hver gang der bliver brugt en eneste krone for meget, havner regningen til slut hos landmanden. Han har ikke pengene i dag og får det heller ikke i fremtiden!!! Der skal skæres ind til benet – helt ind, a´la Mærsk´s vand-til-møder-politik. Nu kom jeg af med lidt af mine aggressioner, - det er min kone sikkert glad for. Her i den mørke tid gælder det dog trods alt om at se på de positive ting. Pt. er det dog ikke så mange ting, der lige vedrører landbruget, men alligevel! Kæmp og sørg for at feje foran din egen dør – så må vi håbe, de fleste af os også er inviteret med, når vi får et nyt tophold. ■
Kom ind og få en krammer på stand 8101 Agromek konkurrence
1. præmie: 32” fladskærms TV 2. præmie: 3 x 1 ophold på Comwell Hotel 3. præmie: 6 x 2 fl. rødvin Anvender du Viscolight? n SVINEPRODUKTION
n JA n NEJ
n MÆLKEPRODUKTION
n PLANTEAVL
Agromektilbud! Køb 22 spande Viscolight og få 2 spande og gylleanalyser før og efter opstart gratis. Værdi kr. 1.500,-
NAVN: ADRESSE: POSTNR./BY: E-MAIL:
TLF.:
T ERET EFFEK
DOKUMENT
n Ja, tak - jeg vil gerne modtage information om Viscolight.
Brøste A/S FarmCare Tlf. +45 45 26 34 12
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
Udfyld og aflevér kuponen på vores stand på Agromek. Vinderne får direkte besked.
5
www.broste.com
Svinekongres 2009 Til ære for de af jer, som ikke deltog på årets svinekongres i Herning, bringer vi her formand Torben Poulsen indlæg fra talerstolen.
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
6
DSP har opnået mange, fine resultater, selvom tilværelsen for organisationen de sidste 2 år har været meget omtumlet. Indtil efteråret 2007 var det reelt slagterierne, der bestemte det hele i DSP. Dansk Landbrug og Danske Svineproducenter ønskede mere indflydelse og aftalte med Danske Slagterier i foråret 2007 en anden organisering af DSP. Det resulterede i, at DSP pr. 1. oktober 2007 blev en selvstændig juridisk enhed, - som Dansk Landbrug, Danske Slagterier og Landsforeningen af Danske Svineproducenter ejede i fællesskab. Da vore to partnere i DSP engang sidste vinter begyndte at nære varme følelser for hinanden og snakke fusion, var vi noget bekymrede for, hvad der skulle ske med vores fælles ”barn”, som på daværende tidspunkt lige var fyldt 1 år. Vi var rigtig glade for at være fuldgyldige medejere af DSP, men vi kunne forstå på vore partnere, at de ønskede ”fællesbarnet” med over i den nye organisation. Vi kunne jo godt forsøge at forhindre det, men vi kunne jo også tælle til to, og det er altså det, der skal til for at bestemme, når man kun er 3. Vi gik derfor konstruktivt ind i forhandlingerne omkring flytning af DSP over i det der i dag hedder Landbrug og Fødevarer. Jeg tror, vi har fået lavet fundamentet til det, der kan blive en god og fremadrettet løsning for DSP, men der ligger en kæmpe organisatorisk udfordring i at sikre, at det ikke bliver et lavenergihus, hvorfra der kun kommer varm luft og papir. Vi har bevaret vore tre pladser i bestyrelsen, men hæfter ikke længere økonomisk for, hvad der sker i DSP, som jo efter i dag hedder Landbrug og Fødevarer – Svineproduktion. De ting som jeg er specielt tilfreds med vi har opnået enighed om på det sidste er, at vi ikke vil skifte til løsdrift hverken i farestald eller løbeafdeling, før vi er overbeviste om, at det kan gøres uden at spille hasard med vores produktivitet. En anden ting som vi er blevet enige om er, at alle uanset nationalitet skal man betale mindst det samme som danske svineproducenter for dansk genetik.
Foto: Jens Tønnesen
Vi håber på et forsat godt samarbejde, - vi vil i hvert fald bestræbe os på, at vi i fællesskab kan skabe de rigtige rammer for de danske svineproducenter. Nu hvor vi er samlet, vil jeg også benytte lejligheden til at kommentere på den aktuelle situation, vi står i. Vores produktivitet er i top i primærproduktionen. Aldrig har vi produceret så effektivt, men vores omkostninger rundt om produktionen er for store. Gældsbyrden, med deraf følgende renter og afdrag, kvæler ethvert tilløb til dynamik og virketrang. Vores kollektive tro på, at jordpriserne var hævet over de økonomiske tyngdelove, har resulteret i velhavende pensionister og let adgang til finansiering af mere eller mindre rentable projekter, både hjemme på vores egne bedrifter og i vores fælles selskaber. Selskaberne har investeret i udlandet og selv om de hævder, at det har været gode investeringer, er de alligevel ikke
ber, som vi i vid udstrækning selv ejer. Der bliver i øjeblikket bygget flere kvadratmeter til rådgivere, end der bliver til svin. På samme måde kan man pege på andre områder i vores sektor, som kan og skal tilpasses. I år har jeg bestemt, at jeg slet ikke kommenterer på slagteriernes manglende evne til at betale en konkurrencedygtig afregning. Men jeg konstaterer dog, at man i hvert fald ikke kan beskylde dem for at snakke priserne ned med deres prognoser. Tak for samarbejdet i det forløbne år – der har i årets løb været ting, vi ikke har været enige om, jeg vil endda gå så vidt som til at sige, der også har været ting vi har været uenige om, men trods det vil jeg ønske jer tillykke med det nye navn og god arbejdslyst, der er nok at tage fat på. ■
TeMa Teams Vil du være blandt top 10 indenfor svineproduktion i Danmark, så tilbyder vi en ny form for erfa-grupper. De kaldes TeMa Teams: • 5-10 personer i hvert TeMa Team • TeMa Teams samles 3 gange pr. år. • TeMa Teams får månedskurver. TeMa Teams opdeles efter arbejdsområder: • TeMa Ejer-Direktør Teams (TDT) • TeMa Driftsleder Teams (TDLT) • TeMa Afd. Leder Teams (TALT) • TeMa Medarbejder Teams (TMT)
i stand til at sælge os billigere foder eller betale mere for vore varer, tværtimod. Den seneste tid har vi været vidner Fremtidens udfordringer ligger i øget effektivitet, hvor til, hvordan foderstofbranchen har konsolideret sig, som management er i centrum. TeMa Teams er erfaringsudveksling med ligestillede, som alle vil tilhøre top 10. det hedder når de fjerner konkurrenter ved at bruge løs af andelshavernes penge, eller gældsætte sig yderligere. Ved interesse så gå ind på www.dmagro.dk Vi er nu nødt til at vise ansvarlighed ved at skære alle DM agro v/ Per Lembke-Jensen / Thomas Greve / Niels Ove Thomsen. overflødige omkostninger væk og gøre vores ydersteBeskrivelse for ved års management & rådgivningserfaring af farver samt anvendelse af logo og10 payoff. i over 230 besætninger i Europa egen kraft at komme gennem krisen, men når man ser på den udfordring, vi står over for, kan man næppe forestille DRIFTSLEDELSE MANAGEMENT sig, at vi kan løse problemet uden at få hjælp fra vore kreDM AGRO APS ditgivere. Beskrivelse af farver samt anvendelse af logo og payoff. Buen 136 . Stubbæk . DK . 6200 Aabenraa Ude på bedrifterne har de fleste skåret voldsomt i arbejdsstyrken. Dyre medarbejdere er blevet erstattet med Tlf. +45 7070 1068 . Fax +45 7461 3896 billigere, og de fleste ejere har øget deres egen arbejdsindinfo@dmagro.dk . www.dmagro.dk sats til det maksimale, nu vender mange blikket udad for at se, om der derude kan gøres besparelser. Blikket falder naturligt på rådgivningscentre, slagterier og grovvareselska-
designmanual
designmanual
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
designmanual
7
Eksport af smågrise Af Henrik Bonde Christiansen
I forbindelse med den voldsomme, stigende eksport af smågrise, på 5 mio. stk. over 5 år (figur 1), har Danske Svineproducenter søgt og fået tildelt penge af Svineafgiftsfonden til at undersøge markedet for eksport af smågrise.
Eksport af levende svin
stk.
Slagtesvin
Smågrise
8.000.000 7.000.000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009* år Figur 1. Landbrug og Fødevarer (*eget estimat)
Markedsanalyseprocessen er stadig i sin helt spæde fase og kom under kongressen med de første konkrete udmeldinger, - et bud på næste års markedspris på smågrisene. Det tyske marked
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
8
Det at komme med bud på den fremtidige pris for smågrisenoteringen er dog ikke eneste formål med markedsanalysen. En stor del af opgaven er at overvåge prisudviklingen på de europæiske markeder og i særdeleshed det tyske, da det er her grisene eksporteres til. Behovet for en overvågning af markederne er stor, især på det tyske marked, da den aktuelle markedspris ikke fremgår tydeligt her. Handlen med smågrise på det tyske marked er en hel del anderledes end i Danmark, i Tyskland foregår handel med smågrise typisk gennem en grisehandler. Grisehandlerne sidder på op mod 70% af markedet som følge af specielle momsregler og historiske forhold. Prisen som der handles til er ikke entydig og offentliggjort. Udgangspunktet for prisdannelsen kan f.eks. være LWK Niedersachsennoteringen, som danner grundlag for flest handler pr. uge. Niedersachsen-noteringen offentliggøres ugentligt og er et resultat af forrige uges faktiske handelspriser og en vurdering af udviklingen i den kommende uge. Den udmeldte LWK Niedersachsen-notering er prisen for en 25 kg gris
ved gruppestørrelse på 100 stk. Den reelle handelspris bestemmes som sagt med udgangspunkt i den udmeldte pris +/- justeringer for følgende afgørende faktorer: • • • • • •
Vægttillæg Tillæg for gruppestørrelse Kvalitetstillæg Vaccination Transport Andre tillæg/afslag
Faktorer
Variation i tillæg/fradrag kr.
Vægttillæg 25-27 kr/kg
6-8
Vægttillæg 27-30 kr/kg
7-9
Vægttillæg > 30kr/kg
3,7-7,5
Gruppestørrelse, tillæg/afslag, kr/stk.
-37 til +52
Kvalitetstillæg, pr. stk.
3,7-15
Vaccination (Myc., PRRS) Kr/Stk.
11-15
Øvrige tillæg
2-15
Transport
7,5-22,5
Tabel 1.
Tillæggene er i en tysk undersøgelse bestemt til beløbene vist i tabel 1. Tillæggene er ikke konstante. Typisk reagerer noteringen langsommere end markedet, og der justeres ved hjælp af tillæggene. Herved kan der være stor forskel på, hvor store tillæg, man kan opnå afhængigt af markedssituationen. I fri handel er tillæggene pt. ca. 4 euro, mod normalt 10 euro. For at være bedre stillet som eksportør er det nødvendigt at undersøge dette marked mere indgående. Prognose.
I første omgang har der været fokus på de enkelte noteringer, hvilke noteringer, der er relevante og hvorledes afhænger de af hinanden. I tabel 2 ses sammenhængen imellem Niedersachsennoteringen, puljenotering, beregnet notering og slagtesvinnotering, samt middelværdier og spredning. Korrelationen
Hvem er Henrik? Henrik Bonde Christiansen er ny mand i Danske Svineproducenters sekretariat. Han er 28 år gammel og har næsten afsluttet kandidatdelen på jordbrugsøkonomistudiet på LIFE, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Gennem sit studium har han suppleret de produktionsøkonomiske fag med fag inden for regnskabsanalyse, finansiering og marketing. Han er vokset op på en svineejendom på Als, har været i praktik på Eskegaard Avlscenter og har derfor et godt indblik i det praktiske vedrørende svineproduktion. Henrik er opvokset i en meget tysksindet familie med jævnlig tysk kontakt og taler derfor flydende tysk og har en god forståelse for den tyske mentalitet. Henriks opgave er, i samarbejde med Marcus Fiebelkorn, som starter d. 1. november, at analysere og overvåge det europæiske marked for smågrise. Han er projektansat i 6 måneder, og efter denne periode afslutter han sit studie med et speciale omhandlende afsætning af smågrise fra Danmark. Både Henrik Bonde Christiansen og Marcus Fiebelkorn er lønnet af midler fra Svineafgiftsfonden.
Korrelationer
Niedersachsen
Pulje
Beregnet
Slagtesvin not.
Middel
Spredning
Niedersachsen
-
0,93
0,51
0,48
352,00
56
-
0,62
0,49
40,00
56
-
0,78
337,00
32
8,75
0,79
Pulje Beregnet Slagtesvin not. Tabel 2.
sæsonudsving. Udsvingene hen over sæsonen forløber som vist i figur 2, funktionen er statistisk sikker, men kun 30% forklarende. Udgangspunktet er reguleret i henhold til det aktuelle prisniveau. Næste element i forsøget på at bestemme den fremtidige pris tager udgangspunkt i korrelationen imellem slagtesvinog puljenoteringen samt future på slagtesvin. Når slagtesvineproducenter indkøber grise, er prisniveauet bestemt ud fra den forventede notering ved slagtning. Noteringen for slagtesvin er som bekendt altid høj om sommeren, smågriseprisen må derfor toppe ca. 4 mdr. før, hvor indkøb af smågrisene finder sted, en korrelationskoefficient på 0,78 bekræfter denne antagelse. Med denne viden har vi ved
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
imellem Niedersachsen-noteringen og puljenoteringen er meget høj. Niedersachsen-noteringen er korrigeret til 30 kg med 1 euro pr. kg. Med denne korrektion fremgår det yderligere, at Niedersachsen-noteringen i perioden 2002 til uge 41 i 2009 i gennemsnit lå 12 kr. over puljenoteringen. Samtidig har Niedersachsen- og puljenoteringen samme spredning, hvilket betyder, at Niedersachsen-noteringen som udgangspunkt har været at foretrække frem for puljenoteringen. Som omtalt tidligere har vi offentliggjort et bud på smågriseprisen et år frem, dette bud bygger på flere delvurderinger. I første omgang har vi undersøgt udviklingen i noteringen henover året, og vi har estimeret en funktion for
9
Eurex
okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10
Tysk slagtesvin Euro/kg
1,35
1,3
1,24
1,2
1,23
1,29
1,33
1,35
1,38
1,39
1,39
1,39
Beregnet smågrisepris v. 30kg i kr. (Euroex) 333
352
364
371
380
383
383
383
-
-
-
-
Tabel 3.
hjælp af Eurex future på slagtesvin beregnet smågriseprisen 4 mdr. forskudt, resultatet ses i tabel 3. Sidste led i at danne et billede af prisen bygger på antagelsen, at stigende forskel i slagtesvinenotering mellem Danmark og Tyskland fører til stigende forskel mellem den beregnede smågrisenotering og puljenoteringen. I tabel 4 er forskellen imellem noteringerne beregnet
været et usædvanligt år, som vi ikke vil nå igen. Vi tror på, at der vil være en forskel på 20 kroner i puljenoteringens favør mod Finn Udesens beregnede notering. En samlet vurdering af de tre nævnte delvurderinger resulterer i prognosen vist i tabel 5. Vi tror på, at den tyske notering vil komme stærkt igen og oppebære en højere pris på smågrise. Samtidig har danske
gns. Uge 41-40
05/06
06/07
07/08
08/09
beregnet
364
340
313
337
pulje
378
322
297
384
LWK N
387
321
313
394
Diff. Uge 41-40 kolonne - række
05/06
06/07
07/08
08/09
pulje
lwk n
pulje
lwk n
pulje
lwk n
pulje
lwk n
14
23
-19
-20
-16
0
47
57
Pulje
-
8
-
-1
-
16
-
10
D - DK
-
0,7
-
0,33
-
09
-
0,75
Beregnet
Tabel 4.
over de sidste 4 år. Pt. er forskellen 33 øre (Landbrug og Fødevarer, korrektion 2) i tysk favør, og det er almindeligt, at noteringerne falder sammen på denne tid af året. Afdelingschef i Landbrug og Fødevarer, Finn Udesen, tror på, at DC future handlingsplanen gør, at DC vil kunne indhente den tyske afregning og bygger sin beregnede smågriseprognose på denne baggrund. Vi vil se de annoncerede besparelser, før vi tør regne med dem. Samtidig har 08/09 SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
10
smågrise opbygget et godt ry i Tyskland, og den seneste Wahrentest* har kun været med til at styrke troen på danske smågrise. Puljenoteringen, som afspejler det frie marked, vil derfor følge den tyske notering. Udviklingen på markedet
Vi tror, den tyske notering vil komme stærkt igen grundet umiddelbart fornuftige udsigter i markedet. Figur 3.
Tabel 5.
Prognose år 2009/2010
4 kv.
1 kv.
2 kv.
3 kv.
GNS
Puljenotering (SPF region 2/3
325
395
400
370
375
Beregnet notering
336
330
362
383
353
viser et jævnt stigende antal slagtesvin siden maj 2004 i Tyskland, samtidig med at antallet af smågrise ligger konstant omkring de 7 mio. Samtidig falder antallet af søer og polte. Dette må unægtelig betyde, at de grise som vi ikke feder i danmark grundet ringe rammebetingelser sammenlignet med Tyskland, godt kan opsluges af det tyske marked. Dette bekræftes også i næste led af kæden. Tyskland er i dag 110% selvforsynende, og slagterierne ser ingen proble-
mer i at skulle afsætte de sidste 10% eller mere på nærmarkeder og verdensmarkedet(jf. besøg hos Tönnies Fleisch). Antallet af slagtningerne i Tyskland er stærkt stigende, og de mærker samtidig et pres fra Polen som begynder at stjæle råvaren i form af levende svin. ■
Figur 3. (Statistisches Bundesamt, Wiesbaden 2009)
30.000.000
8.000.000
29.000.000
7.000.000 6.000.000
28.000.000
5.000.000
27.000.000
4.000.000
26.000.000
3.000.000
25.000.000
2.000.000
Svin
Slagtesvin
Smågrise
11/2008
05/2009
11/2007
05/2008
11/2006
05/2007
11/2005
05/2006
11/2004
05/2005
11/2003
05/2004
11/2002
05/2003
11/2001
05/2002
11/2000
0 05/2001
1.000.000
23.000.000 11/1999
24.000.000 05/2000
En tysk afprøvning, hvor afkom efter DanAvlLY-hundyr sammenlignes med afkom efter hundyr fra 6 andre avlsselskaber, kårer DanAvl som entydige vindere. Målt som totaløkonomi er DanAvl-afkommet ikke mindre end 8,36 Euro bedre end gennemsnittet og 11 Euro bedre end de ringeste. (DanAvl magasin, juli 2008, nr. 30)
Antal svin og slagtesvin
Kort om Warentest
Antal søer og smågrise
Udviklingen i svinebestanden i Tyskland
Søer og polte
”Et livslangt engagement” ger snin ø l a e im te kl ed varm t e l p m Kom - nu
SKOV leverer klimasystemer og produktionsstyring til hele verden. Vore løsninger er avancerede, brugervenlige og tilpasset den enkelte kunde. Svineproducenten_184x135_Spiraflex.indd 5
klima for vækst SKOV A/S Hedelund 4 • 7870 Roslev • Glyngøre Tlf. 72 17 55 55 • Fax 72 17 59 59 info@skov.dk • www.skov.dk
11-03-2009 09:19:45
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
Med SKOV ved din side kan du trygt lægge planer for fremtiden
11
Økonomien er den altoverskyggende udfordring for dansk svineproduktion lige nu. Som introduktion til årets Agromek har vi derfor bedt de firmamedlemmer, som er repræsenteret på årets messe, om at svare på, hvordan de kan bidrage positivt til landmandens økonomi det kommende år. Du kan se svarene på de næste fire sider. Siderne er placeret midt i bladet, så du nemt kan rive dem ud og tage dem med på messen. Vi håber også at se dig på Danske Svineproducenters stand. Du finder os, hvor du plejer i hal K, stand 8104, hvor vi som altid byder på rundstykker til morgenkaffen, samt sandwich og kolde drikke at køre hjem på. Vi ses!
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
12
ed! m g a t g o d Riv u Hvordan kan I bidrage positivt til landmandens økonomi det kommende år? Renten på Nykredits Ciborlån og Tilpasningslån ser ud til at nå et historisk lavt niveau ved rentetilpasningen i december 2009. Det kan derfor være en god idé at genoverveje sin finansiering for at fastholde det lave renteniveau i længere tid. Kom forbi Nykredits stand på Agromek – så drøfter vi mulighederne og sikrer, at din finansielle strategi er optimal. Du kan besøge Nykredit i hal D, stand 3204 Når svineproducenten vælger SKOV som leverandør, kan han være sikker på at indgå aftale med en partner, som ikke alene har de bedste ventilationssystemer, men som også vil være at finde på markedet om 10 år. Vi giver således svineproducenten sikkerhed for, at de investeringer han laver i dag, også er fordelagtige på langt sigt, gennem sikkerhed for service og vedligeholdelse og mulig udbygning af vore systemer. Vi arbejder til stadighed på at udvikle mere energirigtige systemer, så vi kan mindske producentens driftsomkostninger. På dette års Agromek lancerer vi en ny ventilator, der har en 40 % reduktion af strømforbruget i sammenligning med tidligere lavenergiventilatorer. SKOV er ligeledes førende inden for miljøteknologi, når vi ser på luftrensning. SKOVs biologiske luftrensning, Farm AirClean, fjerner både lugt og ammoniak. Vi ser vores udbud af miljøteknologi, som en sikkerhed for, at svineproducenten kan blive ved med at opretholde en produktion i Danmark. De danske svineproducenter er nogle af de mest effektive i verden. Skal den førerposition holdes, kræver det, at industrien til stadighed giver svineproducenten bedre mulighed for at overvåge og optimere produktionen. Derfor er programmer for management et andet område, hvor vi satser stort mht. udvikling. Du kan besøge SKOV i hal K, stand 8212
Vi har hos Big Dutchman (Skandinavien) A/S det seneste år arbejdet målrettet på ny- og videreudvikling af produkter, som kan bidrage positivt til landmandens økonomi. Samtidig skulle det være produkter, som kunne integreres i eksisterende anlæg, uden at alt for om sig gribende ændringer var påkrævede. Vi er derfor glade for at kunne præsentere 5 nyheder, hvoraf de to er 3-stjernede europanyheder. Blandt andet kan nævnes: - En ny mølle som bruger mindre energi, formaler meget fint og samtidig producerer begrænset med varme. - En ny programdetalje som ved sensorfodring selv kan justere fodermængden - styret efter ædehastighed. Du kan besøge Big Dutchman i hal J3, stand 7706 Danish Farm Design A/S kan bidrage med optimering af driften og dermed bundlinjen via vores managementaktiviteter. Vores erfaringer med management på staldgulvet, hvor vi demonstrerer teori i praksis og arbejder med i stalden sammen med de ansatte, har bidraget til at løfte effektiviteten på kort tid i adskillige danske besætninger. Samme koncept benytter vi i udlandet, hvor vi kan dokumentere, at effektiviteten kan nå et niveau svarende til de fem bedste procent af besætningerne i Danmark. Via vores søsterselskab Farm Innovation kan vores nye produkt LISA til faringsovervågning bidrage til at øge antallet af grise pr. årsso, mens Medliq – firmaets andet produkt kan reducere omkostningerne til medicin. Du kan besøge Danish Farm Design i hal K, stand 8206 Der er rigtig mange penge at spare, hvis man planlægger sin produktion inde fra. Egebjerg har regnet på flere eksempler og opnår store besparelser. I 2008 viste Egebjerg International A/S en række teoretiske eksempler på besparelser, opnået ved at vælge
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
13
▲
indretningsløsninger, som blandt andet gør hverdagens arbejde nemmere. 12 eksempler gav, med en række fastsatte forudsætninger, en samlet besparelse på i alt 297.000,- kr. Forudsætninger er eksempelvis 10.000 slagtesvin pr. år, 500 årssøer, 100 stipladser i smågrisestalden, osv. Med fremtidens staldbyggeri er det nærmere millioner man kan spare om året, hvis man vel at mærke tænker indretning og logistik, før man sætter råhuset. ”Et af eksemplerne er fra løbestalden. Hvis omløberprocenten reduceres med 1 pct. point, er der 24.500,00 kr. mere på bundlinjen,” siger salgschef Kim Tholstrup fra Egebjerg International. Forudsætningen for dette eksempel er 500 årssøer, salg af 7 kg grise og en notering på 150,00 kr. pr. gris. I Egebjergs katalog for 2010, som udgives i forbindelse med Agromek 2009, kan man netop se en udtalelse fra en svineproducent med en indretningsløsning og inventar fra Egebjerg, som har en gennemsnitlig omløberprocent på 1,2 procent. Den seneste P-rapport viser et landsgennemsnit på 6,4 procent. Han tjener teoretisk set mere end 122.500,- kr. pr. år med ovenstående forudsætninger. I virkeligheden har han dog 650 søer. Og hvordan ser fremtidens bedrift ud? ”Vores løsninger er produktionssikre og velafprøvede. Man begrænser sine muligheder for at få del i denne gevinst, hvis man ikke kontakter os i god tid,” siger Kim Tholstrup.
Hos Egebjerg International A/S vil man gerne bidrage positivt til svineproducenternes økonomi fremadrettet, ved at tale indretning og staldinventar i den spæde idéfase. Du kan besøge Egebjerg i hal M, stand 9600 Jyden Bur har udviklet et nyt og banebrydende koncept i deres velkendte glasfiberinventar til slagtesvinestalde. Flat Pack er navnet på konceptet, der overordnet bygger på faktorer som økonomi, kvalitet og enkelhed – og dermed kan forbedre landmandens produktionsøkonomi. Flat Pack konceptet ligner til forveksling det øvrige produktsortiment i glasfibermateriale fra Jyden Bur, men forskellen ligger i en forenkling og effektivisering i processen gennem optegning, produktion, pakning og intern montage. Denne form for omkostningsminimering smitter automatisk af på landmandens investeringsbehov, og samtidig opnås samme høje kvalitet og service blot med lavere afskrivning. Flat Pack har flere fordelagtige egenskaber i forhold til alternative staldløsninger på markedet. Glasfiber, som Flat Pack-systemet er bygget op om, er et usædvanligt stærkt og holdbart materiale, selvom det fylder mindre end planker og paneler. Med en tykkelse på kun 10mm giver glasfiber en pladsbesparende fordel, hvilket kan udnyttes ved flere kvadratmeter stiplads og dermed flere grise i stierne. Også på længere sigt har glasfibermaterialet en stor betydning
Landbrugscentre Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter: Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22
Foderløsninger med kvalitetsfoder
SPF-Selskabet 76 96 46 00 www.spf.dk
Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk
www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22
www.egebjerg.com SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05
14 www.graakjaer.dk
Troværdig ekspertise – i totalentreprise!
for det økonomiske aspekt, da det med sin store holdbarhed vil minimere udgifterne til reparationer og vedligehold. Glasfiber har en særdeles glat overflade, hvorved arbejdsgangen i forbindelse med rengøring kan optimeres. Bakterier og snavs har ganske enkelt sværere ved at binde sig, hvilket resulterer i en bedre hygiejne og dermed færre sygdomme hos grisene. Alt i alt byder Flat Pack på mange gode muligheder for at skabe en fremtidssikret svineproduktion, hvor økonomibesparende parametre har fået stor prioritet – uden at skulle gå på kompromis med kvaliteten. Du kan besøge Jyden Bur i hal L, stand 9216 3S er et dansk handelsselskab, der har specialiseret sig i salg af produkter til den professionelle landmand. Udover at være leverandør af råvarer samt hjælpemidler til alle danske landmænd, har 3S ligeledes specialiseret sig i servicering af indkøbsgrupper. De landmænd som ønsker at lægge vægt på produktionsresultater frem for at bruge tiden med at handle selv, opnår positive resultater nu og i fremtiden. Uanset om man anvender færdigfoder eller er hjemmeblander, får det enkelte medlem i disse indkøbsgrupper direkte adgang til mærkbare fordele i 3S. Formålet er nemlig at opnå de gunstigste indkøbspriser og indkøbsvilkår på råvaremarkedet og at handle på lige fod med grovvarebranchen på engrosmarkedet. Dette giver medlemmerne en
indkøbslettelse i hverdagen og dermed også tidsbesparelser. Sidst, men ikke mindst, så har samarbejdet i indkøbsgrupperne også til formål at opbygge og udvikle et bredere erfaringsgrundlag samt en faglig indsigt på fodermiddelområdet blandt medlemmerne i indkøbsgrupperne. Du kan besøge 3S i hal K, stand 8104 ”Vi kan ud fra de faste og variable tal give en indsigt i staldprojektets rentabilitet, lige til at tage med i banken,” udtaler Jens Jepsen, dir. i Gråkjær Staldbyg, ”Den finansiering, der skal gøre landmandens vision til virkelighed, skal komme ved, at banken kan se en sund forretning – en forretning, der giver indtjening. Her står vi klar med et staldkoncept, der kan tilføre bedriften et godt indeklima, velfærd for dyrene og en produktionsøkonomi, som sikrer indtjening”. Gråkjær Staldbyg har gennem de sidste år set, hvordan kravene til landmanden er skærpede, og hermed indtjeningen forsvundet ud af branchen. Gråkjærs udviklingsafdeling har som sit formål at udvikle produktionsapparatet således, at de projekter firmaet realiserer kan være med til at sikre landmandens fremtid i branchen. Det betyder, at der ses på, hvordan det kan lade sig gøre at projektere og opføre produktionsbygninger med en effektiv logistik, en høj grad af dyrevelfærd og et arbejdsmiljø, der tilfredsstiller tidens medarbejdere. Gråkjær Miljøcenter sikrer, at landmanden
IT til svineproducenter
Trehøjevej 10 – 7200 Grindsted Tlf. 72i 10hele 98 00 –Danmark 76 60 21 00 Levering og installation af computere og info@jlbr.dk – www.jlbr.dk
nykredit.dk/erhverv
tlf. 70 22 43 33
andet IT, samt dataflytning til nye computere Tlf. 76 60 22 22 Mail: it@jlbr.dk
www.topdanmark.dk/landbrug Fjernstyring af staldcomputere via internettet Landbrug Kundecenter: 4474 7112
Hjælp ved virusangreb, fjernelse og forebyggelse
og meget andet...
Besøg - både ved akutte problemer og som almindelige servicebesøg
ITTelefon - hverdage kl. 8.00 til 16.00 til svineproducenter
Trehøjevej 10på 76 60 22 22 – 7200 Grindsted i hele og efter kl. 16.00 på 40 91 30 87 Tlf. 72 10 98 00 –Danmark 76 60 21 00 info@jlbr.dk – www.jlbr.dk Mail: it@jlbr.dk
Tlf. 76 60 22 22
www.skiold.com
Tel 99 89 88 87
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
Alt i lommecomputere (PDA) og bærbare computere
15
▲
får mest miljø for pengene. Ved at kende alle de til rådighed værende teknologier, kan man her sørge for at optimere de tiltag, der i sidste ende skal give en miljøgodkendelse. På Agromek 2009 vil firmaet foretage rentabilitetsanalyser ud fra en traditionel kvæg- eller svinestald og sammenligne den med det nye staldkoncepts muligheder. Det vil være muligt at indtaste enkelte nøgletal på Gråkjærs hjemmeside, og så få udleveret en foranalyse over rentabiliteten i det påtænkte staldprojekt. Du kan besøge Gråkjær Staldbyg i hal L, stand 9212 Når man vil udvide sin bedrift, skal der søges om en miljøgodkendelse, og her skal der gøres rede for, hvordan man vil sænke udslippet af ammoniak samt anvende BAT. Infarms NH4+ forsuringsanlæg er BAT-godkendt og en af de mest effektive måder at reducere ammoniakuslippet fra en svinestald på (65-70% reduktion), mens man samtidig har frit fodervalg og frit valg af gulvtype. Det vil sige, at man kan benytte fuldspaltegulv og alligevel overholde kravene til ammoniakudslippet. Idet forsuringsanlægget angriber problemet ved dets rod, nemlig ved at forhindre, at der er ammoniak i gyllen, forbedres staldklimaet væsentligt til gavn for mennesker og dyr. Desuden automatiseres gyllehåndteringen, så man er fri for at trække gyllepropper samt pumpe gylle over til gylletanken. Forsuring gør også gyllen tyndere, hvilket gør, at den nemmere kan komme ud af stalden, selvom der bruges halm, og ligeledes er gyllen nemmere at arbejde med, når den skal spredes ude i marken. Infarms forsuringsanlæg er det eneste anlæg, der behandler gyllen en gang for alle (kildebehandling). Derfor reduceres ammoniakfordampning fra stald, lager såvel som under udbringning på marken. Forsuret gylle ”gemmer” altså det kvælstof, der ikke er sluppet ud fra stald og lager og har en bedre markeffekt. Man kan slangeudlægge for-
suret gylle og opnå samme effekt, som hvis man nedfælder almindelig gylle i sort jord. Den øgede mængde N og den højere markeffekt fører derfor til øget markudbytte, hvilket gavner landmandens økonomi. Et forsuringsanlæg kan selvfølgelig installeres i nye stalde, men kan som regel også nemt tilsluttes eksisterende stalde. Dette gør det muligt at lave nul-løsninger, hvor en udvidelse ikke fører til et øget ammoniakudslip. Du kan besøge Infarm i hal L, stand 9210 Lad besparelsen betale siloen ved gastæt opbevaring af korn. Besparelsen er større, end man umiddelbart skulle tro ved at opbevare korn gastæt fremfor nedtørring. Assentoft Silo har lavet en økonomi- og miljøberegning der viser, hvor meget olie og strøm der spares ved gastæt opbevaring. Ved opbevaring af eksempelvis 13.220 tønder korn spares 7600 liter olie og 13500 kWh, da siloen overflødiggør nedtørring. I eksemplet er regnet med nedtørring af 4 procentpoint vand. Når tørrings- og lagersvind tages til indtægt er besparelsen så stor, at den kan betale renter og afskrivninger på siloanlægget. På Assentoft standen kan du få økonomi- og miljøberegnet dit opbevaringsbehov. Udover besparelserne får du et bedre og lettere optageligt foder, ingen skadedyr og en stor arbejdsbesparelse i høst og til hverdag - et argument der er mere og mere væsentligt. Af andre nyheder på Assentofts stand kan du finde en ny og meget kraftig fejesnegl til sluttømning af siloer med meget store diametre og et ”kernemajs hjørne”, hvor du finder nyttig information om gastæt opbevaring og formaling af majs et område hvor Assentoft allerede har en del anlæg i drift, og som man forventer sig meget af i de kommende år. Du kan besøge Assentoft Silo i hal D, stand 3202 ■
klima for vækst
DriftsleDelse ManageMent
16 Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk
DM AGRO APS Buen 136 . Stubbæk . DK . 6200 Aabenraa Tlf. +45 7070 1068 . Fax +45 7461 3896 info@dmagro.dk . www.dmagro.dk
I MILJ
M
VÆR
tlf. 96 32 68 00 | www.infarm.dk
DI
Ø
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk
I N FA R
Nyt fra videnscenter for Svineproduktion Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson
I forbindelse med tilslutningen til Landbrug & Fødevarer skifter Dansk Svineproduktion navn til Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer.
• Ingen loft over besætningsstørrelse • Dyreenheder er justeret • Lånegarantiordningen
Årsmøde 2009
International konkurrenceevne og foderpriser
Årsmødet og kongres er altid et årligt højdepunkt for Dansk Svineproduktion. Her gøres der status for det faglige udviklingsarbejde og det politiske arbejde. I årsberetninger – der var præget af krisen - var hovedtemaet, at vi allerede har et enormt højt niveau for dyrevelfærd, miljø og fødevaresikkerhed i Danmark, og midt i en krisetid må vi bede om lidt ro på bagsmækken. Politikerne bør give håndslag på, at Danmark fortsat ønsker en stor svinesektor og politikerne skal anerkende, at dansk enegang på lovgivningsområdet er en dødssejler. De må holde fokus på EU–regler, som skal håndhæves i hele EU - ikke kun i Danmark.
I Europa er det de danske svineproducenter, der billigst kan producere et kilo svinekød, hvilket fremgår af figur 1. Vores effektivitet holder det generelt høje omkost-
Hvis optimismen skal tilbage, kræver det, at en række målsætninger og udfordringer for 2010 falder på plads: • En konkurrencedygtig notering • Realistiske planer og budgetter for både mark og stald • Gang i lånemuligheder og investeringer • Stop for nye byrder og danske særregler • Omkostningskataloget skal formindskes • Nye miljøgodkendelser og fyldte stalde
14 12 10 8 6 4 2 0
kr. pr. kg.
BR CA USA DK FR SP
NL UK IR D
figur 1
ningsniveau i skak, og der er begrundet håb om, at vi kan holde førerpositionen. Vi er nu på jagt efter 35 grise pr årsso. Og 2,5 FEs pr. kg tilvækst. Begge dele er høje, men realistiske mål. I 2007 meldte vi ud, at de høje kornpriser på langt sigt er godt for de fleste danske svineproducenter. Et lavt foderbrug og to tredjedeles selvforsyning med korn giver os en international konkurrencefordel. Men argumenterne er selvfølgelig noget vingeskudte. Den forventede stigning i noteringen er udeblevet, og faldet i produktionen på verdensplan er begrænset. De ekstra foderudgifter i 2008 er slet ikke dækket ordentligt ind, og det har givet et samlet tab på 8,5 mia. kr. Foderpriser og kornpriser falder fortsat. Slagtesvinefoder
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
Fra det seneste år er der dog en del at glæde sig over: Positivlisten 2009. • Høj produktivitet • Konkurrencedygtigt sohold • Laveste produktionsomkostninger i Europa • Demonstrationsprojekter viser vejen • DanAvl-strategi • Flere genafgifter fra udlandet • Dyrevelfærd på rette spor • Ingen ejerkrav til jord
Omkostninger 1. halvår 2009
17
Nyt fra videnscenter for Svine
kan nu fås til under 1,20 kr. pr. foderenhed. På kort sigt er det et lyspunkt for økonomien i svinestaldene, men noget af gevinsten tabes i marken. På lang sigt er vi bedst tjent med høje foderpriser. Et højt internationalt omkostningsniveau må alt andet lige være en fordel for danske bønder med høj fodereffektivitet.
de bedste i 2008. Og det gælder både specialiseret og integreret produktion.
Spredning i driftsresultat 2008 Søhold 30 kg
De økonomiske udsigter for 2009, 2010 og 2011
2008 var en økonomisk katastrofe, som det fremgår af figur 2.
Slagtesvin
Integreret -63
-259
-1.000 -2.000
-1.800
-3.000
Økonomien 2008 - 2011
-3.342
-4.000 -4.316
-5.000
2008 Afregning inkl. efterbet. Gns. omkostninger Resultat, kr. pr kg.
2009?
2010?? 2011???
9,94
9,47
9,81
10,37
12,24
10,26
9,55
9,88
-2,30
-0,79
+0,26
+0,49
? Usikker ?? Endnu mere usikker ???? Rigtig usikker figur 2
I alt, for sohold og slagtesvin, -2,30 kr. pr. kg kød eller over 200 kr. for hver slagtet gris. Det var andet år i træk med et væsentligt negativt resultat i svineproduktionen. Fremgangen de kommende år er hverken overbevisende eller tilfredsstillende, og det bliver et langt sejt træk for rigtigt mange. Stor spredning giver mulighed for fremgang
Normalt tjener den bedste fjerdedel altid penge, men som figur 3 viser, løb det heller ikke helt rundt for de bedste af SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
18
-6.000
Bedst Dårligst
Bedst Dårligst
-5.331 Bedst Dårligst
figur 3
Men tallene viser også stor spredning. Den dårligste fjerdedel har sat katastrofalt mange penge over styr. Internationalt vil markedskræfterne altid efterlade nogle med røde tal, men det behøver ikke nødvendigvis være danske svineproducenter. Fra DSPs side vil vi opfordre alle til at få skabt sig et bedre overblik over økonomien på hver enkelt driftsgren. Skil mark og stald! Økonomisk bæredygtighed er et must - begge steder.Regnskabssystemer og Businesscheck kan sagtens håndtere mark og stald hver for sig. Men det kræver ekstra datadisciplin hos os landmænd. En nødvendig disciplin i fremtiden. Miljølovgivning
Nogle af de hængepartier vi har – alene på miljøområdet - er:
eproduktion • • • • •
Revurdering af lugtgrænser Fleksibel placering af driftsbygninger Realistiske BAT-blade 1,7 DE pr. ha Nye miljøgodkendelser
Hvis miljøgodkendelsen respekterede effektivitetsudviklingen og de nye dyreenheder, kunne han have leveret 7.650 svin inden for den oprindeligt godkendte næringstofudledning og det endda med stigningen i leveringsvægten i behold. Et miljøoffer på minus 10%, som er helt urimeligt. ■
Fremgangen i effektivitet gør, at vi årligt kunne producere godt 200.000 flere slagtesvin i de eksisterende stalde. Men der er nogle urimelige restriktioner og produktionskvoter på de enkelte anlæg. Det er nok ikke alle svineproducenter, der er opmærksomme på problemstillingen. Det er vilkårene på godkendelsestidspunktet, der gælder. Udlægningen tager absolut ingen hensyn til miljømæssig fremgang. I tabel 1 ses effekten. En svineproducent med en besætning, der er godkendt til 210 dyreenheder i 2002. Han må lave 35 svin pr. dyreenhed svarende til 7.350
Miljøgodkendelser - eks. 2002 (210 DE) godkendelse
Godkendelse svin pr. DE
30 - 102 kg 32 - 107 kg (+5 kg) Nye DE 32 - 107 kg.
Årlig KG N produktion udbringning
35
7,.350
21.000 kg N
32,5
6.825
18.900 kg N
36
7.560
21.000 kg N
Tabel 1
svin fra 30 til 102 kg. Så øger han slagtevægten med 5 kg frem til i dag. Konsekvensen er så, at han skal reducere antallet af producerede svin til 6.825, selvom kvælstofudledningen samtidig er faldet betydeligt, nemlig fra 21 til 18,9 tons.
IT til svineproducenter
Trehøjevej 10 – 7200 Grindsted Tlf. 72i 10hele 98 00 –Danmark 76 60 21 00 Levering og installation af computere og info@jlbr.dk – www.jlbr.dk
andet IT, samt dataflytning til nye computere Tlf. 76 60 22 22 Mail: it@jlbr.dk
Fjernstyring af staldcomputere via internettet Hjælp ved virusangreb, fjernelse og forebyggelse Alt i lommecomputere (PDA) og bærbare computere
og meget andet...
Besøg - både ved akutte problemer og som almindelige servicebesøg
ITTelefon - hverdage kl. 8.00 til 16.00 til svineproducenter
Trehøjevej 10på 76 60 22 22 – 7200 Grindsted Tlf. 72iog efter kl. 16.00 på 40 91 30 87 10hele 98 00 –Danmark 76 60 21 00 info@jlbr.dk – www.jlbr.dk Mail: it@jlbr.dk
Tlf. 76 60 22 22
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
19
Håb om hurtigere afgørelser Af Søren Schovsbo
Også Mariagerfjord Kommune lover hurtigere afgørelser af husdyrsager. Foto: Stine Mølgård
Endelig ser det nu ud til, at der kommer skred i sagsbehandlingen af miljøsagerne i kommunerne. På foreningens opfordring har flere landmænd skrevet til deres kommune og bedt om en bekræftelse på, at deres sag i henhold til aftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen vil være afgjort senest 12 måneder efter, at den er vurderet fyldestgørende og klar til sagsbehandling. Indtil nu har alle fået bekræftende svar tilbage. Selv i Mariagerfjord Kommune, som i landbrugskredse ellers er berygtet for både langtrukken og vanskelig sagsbehandling af miljøsager, har et af vores medlemmer for nylig fået besked på, at hans sag vil være afgjort inden der er gået 12 måneder. Men kan det nu passe, at landmandens sag vil være afgjort senest i august 2010, når kommunen ifølge egen hjemmeside først starter sagsbehandlingen i 3. kvartal 2010? I så fald skal den være afgjort i samme kvartal, som sagsbehandlingen er startet. Svineproducenten har ringet til afdelingsleder i Mariagerfjord Kommunes afdeling for virksomheder og affald, Poul Møller, og bedt om en forklaring.
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
20
I forventer at tage fat i sagen i 3. kvartal 2010. Det er jo samme kvartal, som sagen forventes afsluttet. Hvordan hænger det sammen? - Vi valgte på et tidligt tidspunkt at lægge de forventede sagsbehandlingstider ud på vores hjemmeside. Det var meget efterspurgt i landbokredse, og det var også et ønske fra vores politiske niveau. Prøv nu at sige, hvornår I forventer at tage fat på de her sager, så folk har stillet noget i udsigt, lød opfordringen. Det har vi gjort, og vi har også valgt at lade listen ligge på hjemmesiden, uagtet, at KL-aftalen er indgået. Det jeg kan sige er, at vi gennem de sidste tre måneder for alvor har fået opgraderet vores sagsbehandlingsprocedure, så vi får mere skred i tingene. Vi er blevet meget skarpere på nogle sagsbehandlingsprocedurer, som gør, at vi nok skal komme i hus i forhold til KL-aftalen. Gør vi ikke det, så må vi jo tage konsekvensen af det, men vi lægger os hundrede procent i selen for at leve
op til den aftale. Men vi har ikke tilpasset listen efter aftalen. Vi har ladet den ligge som den er, og så må vi få den justeret, når vi kommer hen på foråret. Ifølge hjemmesiden er der truffet meget få afgørelser, men der er altså i virkeligheden afgjort mange flere? - Ja, det er der. Hvis man vil følge med i aktuelle afgørelser, kan man se dem på udvalgsdagsordnen for Teknik- og Miljøudvalget. Der opdaterer vi hver måned, hvor mange sager der er kommet ind, og hvor mange sager der er afgjort i de forskellige kategorier. Oversigten bliver opdateret hver måned. Det er noget, der har stor politisk bevågenhed. Hvad er det, der pludselig har sat skred i tingene? - Det er nogle interne procedurer, der er blevet forbedret væsentligt. Vi er også blevet mere klare på, hvilke niveauer vi skal lægge os på for at stille et afslag i udsigt. Vi har ikke længere så lang en dialog med ansøgerne, som vi havde tidligere. Hvor vi tidligere kunne nå helt op på version 17, som skulle projekttilpasses, gør vi nu det, at vi vurderer ansøgningen i forhold til det niveau vi mener, vi kan udarbejde en godkendelse på grundlag af, og hvis det viser sig ikke at være i orden, så laver vi en partshøring omkring et afslag. Den partshøring kan resultere i, at ansøgeren vælger at tilpasse projektet, eller den kan udmønte sig i, at ansøgeren fastholder sin ansøgning i den form som den ligger, og så må vi jo give ham et afslag. Så kan han påklage afslaget til Miljøklagenævnet. Det lyder som om, at I kommer med nogle mere klare udmeldinger? - Det gør vi. Man kan sige, at systemet er blevet mere kontant. Man går jo ind og begrunder, hvorfor man vil give afslag. For eksempel på grund af kvælstof, fosfor, naturarealer eller hvad det nu kan være, og så kan den enkelte landmand gøre op med sig selv, om han vil bruge en masse energi på at forsøge at komme ned på et andet udvaskningsniveau, eller om han ikke vil ændre noget som helst,
Fakta om KL-aftalen fordi det ikke passer ind i hans måde at gøre tingene på. Han kan så prøve at køre sagen igennem Miljøklagenævnet, og se om den holder. Desværre mangler vi nogle principielle afgørelser i Miljøklagenævnet. Det er irriterende, at det skal tage så lang tid. Det er vi alle sammen interesseret i at få afgjort. Uanset hvilken retning pilen peger, så er det vigtigste, at vi har klare linjer, så alle ved, hvad vej vi skal gå. Det bliver meget nemmere, og så får vi heller ikke den her fornemmelse af, at vi gør noget, som ligger ud over det, vi burde gøre. Det er vi selvfølgelig ikke interesserede i overhovedet. Vi er ikke interesserede i at gøre mere, end vi skal gøre. Det er klart, at der er mange inden for landbrugskredse, der synes, at vi gør væsentligt mere end man burde gøre, men der er vi jo så af en anden opfattelse. Det er fair nok, at vi ikke er enige om det, men så lad os da få det afgjort. Det har vi ventet på siden 2007, da vi fik de første kvælstofproblematikker, som blev påklaget. Så jo, vi trænger til at få noget ro omkring den del, så vi kan komme videre. Heldigvis er flere af sagerne blevet påklaget af både ansøger og Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Råd, så begge sider er repræsenteret. Der er dem, der synes vi er for skrappe, og så er der dem, som synes vi er for slappe. Så må vi jo se, hvad klagenævnet mener vi er. ■
Pr. 1. august 2009: Alle ansøgninger er afgjort senest 12 måneder efter, de blev vurderet som værende fuldstændige. Pr. 1. april 2010: Alle ansøgninger er afgjort senest 9 måneder efter, de blev vurderet som værende fuldstændige. Pr. 1. oktober 2010: Alle ansøgninger efter husdyrlovens § 11 og 16 er afgjort senest 6 måneder efter, de blev vurderet som værende fuldstændige, men alle ansøgninger efter lovens § 12 er afgjort senest efter 9 måneder. Dette gælder alle ansøgninger, også ansøgninger indsendt inden 1. august 2009. Hvis kommunen beder om relevante, supplerende oplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen hos ansøger, og denne ikke svarer inden 7 dage, tæller tiden ud over de 7 dage ikke med i opgørelsen af afgørelsestiden.
Kender du DanAvl?
Avlsbesætningerne sikrer stærke og frugtbare dyr Data Sæd Dyr
Bo Kibsdal Kibsdal Svineavl
læs mere på www.danbred.dk
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
Vi driver vores avls besætninger til top resultater gennem en målrettet strategi, selek tion ud fra avlsindeks og vurdering af dyrenes eksteriør. Vi fokuserer på individer, der kan pro ducere højtydende hold eller besætninger.
21
Der findes også russiske Af Søren Schovsbo
Danish Farm Designs direktør, Bjarne K. Pedersen, frygter ikke konkurrencen fra Rusland, Ukraine og landene i Østeuropa. - Det tager så mange år, før det er rigtigt oppe at køre, siger han og spår en lys fremtid for de danske svineproducenter, som stadig er med på vognen efter 2. halvår 2010.
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
22
Det her er min bibel, siger Bjarne K. Pedersen og hiver en laset udgave af Stanley E. Curtis ”Environmental Management in Animal Agriculture” ud af bogreolen. Selvom det nok er de færreste, der har hørt om forfatteren før, vil de fleste sandsynligvis alligevel tro Danish Farm Designs administrerende direktør. I mere end et kvart århundrede har han beskæftiget sig med den nyeste viden inden for stald- og produktionssystemer, hvilket har resulteret i en slags mental tyngde, som præger folk, der ved, hvad de snakker om. En viden, som i dag ofte bliver anvendt uden for Danmarks grænser. Bjarne K. Pedersen rejser sig og finder en længere artikel om sin lille virksomheds igangværende projekt i YoshkarOla i Rusland. Det er virksomhedens andet store projekt i Rusland, som sammen med Hviderusland, Bulgarien og Serbien har været hyppige rejsemål for Danish Farm Designs ansatte. Også i Spanien, Rumænien, USA, Litauen, Sydkorea, Sydafrika, Estland og Tyskland har
virksomheden været involveret i projekter, men det betyder ikke, at fremtidens svineproduktion nødvendigvis skal placeres langt fra Danmark. Slet ikke. Faktisk ser direktøren fortsat et stort potentiale i netop dansk svineproduktion. - Jeg tror, vi har en kæmpe fremtid, når vi kommer over 2. kvartal næste år. Pt. sker der en stor tilpasning i produktionen i hele verden, og det kan godt være, at det er svært at få kapital her, men det er det altså også andre steder. I Serbien er renten 20 %, i Ukraine 35 %. Mange steder falder producenter fra, og det er meget begrænset, hvad der kommer til af ny produktion. Derfor tror jeg, at de der stadig er med på vognen om et år godt kan begynde at glæde sig, siger Bjarne K. Pedersen. Udenfor vinduerne i det lille kontor i Forskerparken i Odense fejer efterårsblæsten hen over markerne. Der er lang tid til næste sommer. Og allerede nu kan flere af de udenlandske konkurrenter begynde at glæde sig.
besætninger i Danmark Ude godt
få en ordentlig pris for vores produkter. Potentialet er bare meget større, siger han, men tilføjer, at hverken han eller de udenlandske investorer regner med, at de nuværende tilskuds- og støtteordninger til svineproduktion vil fortsætte i al evighed. Af samme grund vil de udenlandske investorer nødigt se et projekt med en tilbagebetalingstid på over fem år. - Det gælder bare om at betale anlæggene af, så længe prisen er høj, siger Bjarne K. Pedersen. Hjemme bedst
Tre gange under interviewet ringer telefonen. To af opkaldene er fra udlandet. Det første fra Rusland, det andet fra Kina. Bag begge opkald lurer potentielt nye projekter. Tre-fire dage hver måned må familien i Odense undvære Bjarne K. Pedersen, fordi han er i udlandet på jagt efter nye projekter. I Hviderusland har præsident Viktor Jusjtjenko indviet et af de projekter virksomheden arbejder på, og for få dage siden sejlede han ned ad Dnjepr-floden i Ukraine i forbindelse med et dansk eksportfremstød, mens han fortalte om den lille danske virksomheds kompetencer inden for planlægning og udvikling af svinebedrifter. Ordrerne kommer ikke af sig selv, og når man får chancen, gælder det om at vise sit værd. Både professionelt og personligt. - Den succes man kan få i udlandet drejer sig om, at man opfører sig ordentligt. At man skaber tillid, og at man er tilliden værdig. Det er afgørende for, om vi kan bringe dansk genetik og udstyr ud i verden, siger direktøren. Han retter sig op i stolen. Et øjeblik er der stille. Begejstringen over de store udenlandske projekter hænger stadig i luften, men i tankerne er vi på vej hjem til Danmark. - Vores problem er, at vi smider alt for mange grise væk, siger Bjarne K. Pedersen og retter fokus på dødeligheden i de danske stalde. Der er langt fra Krasnodar til Korsør, og det klinger måske ikke helt så eksotisk. Men kampen for at holde hovedet oven vande økonomisk kan være mindst lige så dramatisk. Der er ikke råd til at være tredje- eller fjerdebedst. - Der findes jo også ”russiske” svineproduktioner i Danmark. Dem hører man bare ikke så meget til, siger Bjarne K. Pedersen. Det har han ret i. Der er ingen, der råber op om dårlige resultater. Slet ikke, mens de kæmper for livet. ■
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
Danish Farm Design er kun fem år gammel. Selskabet har fem faste medarbejdere og mindst lige så mange freelancere, hvoraf de fleste er udstationeret rundt om i verden. Virksomheden blev stiftet i samarbejde med Gråkjær Staldbyg, som så en idé i at outsource sine udviklingsopgaver, men trods succes med udviklingssamarbejdet af blandt andet staldkonceptet Eurofarm i 2005, havde Danish Farm Design større ambitioner. Man ville stå på egne ben og have frihed til selv at bestemme over virksomheden og dens aktiviteter. Gråkjær Staldbyg blev derfor købt ud, og virksomheden ejes i dag alene af Bjarne K. Pedersen og tre andre ansatte. I 2006 udstationerede virksomheden sine to første driftsledere i hhv. Rusland og Estland, og vandt sammen med nogle af de største danske agroindustrielle virksomheder en stor licitation på et projekt i Serbien. Danish Farm Designs opgave var at samle trådene og strikke et projekt sammen, man kunne have tillid til. Om valget af netop det danske konsortium fortæller Bjarne K. Pedersen: - Vi fik at vide, at de valgte det danske projekt, fordi de vilkår de danske producenter er underlagt er så hårde, at når man køber af danskere, så får man det bedste. Foreløbig er første etape af projektet blevet til virkelighed og 1100 søer med fuld slagtesvineproduktion er sat i drift. Der arbejdes på anden etape, som er etablering af en opformeringsbesætning på 800 søer. Når projektet er fuldendt, vil bedriften bestå af 6000 søer med fuld slagtesvineproduktion. - Hele det første år havde Danish Farm Design sin egen driftsleder på stedet, mens seks serbiske medarbejdere var på halvårligt træningsophold i Danmark, siger Bjarne K. Pedersen. Meget lidt overlades til tilfældighederne, og derfor kan folkene bag projektet med sindsro tage æren for resultatet. Efter det første år lå produktiviteten på 30-31 grise pr. årsso. Efter danske standarder et fint resultat, men ikke fuldstændig unikt. I Serbien er der meget langt mellem bedrifter af den kaliber. Direktøren er tydeligvis tilfreds. Selvfølgelig findes der også danske producenter, som kan hæve produktiviteten mærkbart, men udviklingspotentialet er bare større i udlandet. - De danske ejere ved dybest set godt, hvad det her drejer sig om. I udlandet kan vi virkelig skabe noget, og vi kan
23
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding Af konsulent Hans Jørgen Tellerup, LRØ Horsens. Del af DLBR rådgivning inden for Biogas og gylleseparering.
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
24
Interessen for gylleseparering er stigende. Dette ses hovedsageligt ved udvidelser af svinebedrifterne, og i forbindelse med skærpede krav til reduktion i enten fosfor eller en eventuel udvaskning af kvælstof. Yderligere er der igen en stigning i interessen for at etablere biogasanlæg.
kendte i dag, at de kan tages i brug uden, at der burde være de store overraskelser i vente. Det er godt nok ny teknologi, men der er trods alt en del anlæg i drift, så det er muligt at få en snak med en kollega, der har et anlæg i drift. Det er en god mulighed for at få en snak om, hvor meget bøvl anlægget giver i dagligdagen.
Gylleseparering
Økonomi
Ved udvidelser og når der skal søges om en ny miljøgodkendelse, skal jorden være på plads, så man kan anvise, hvor gyllen skal spredes ud. Det kan i nogle egne godt give lidt problemer, da husdyrtætheden er stor. Det kan også nogle gange være svært at få aftaler, når det påtænkte projekt ligger nogle år ud i fremtiden. Det gør, at vi i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelser i stigende grad ser gylleseparering som en løsning på harmoniproblemerne. Heldigvis er der i dag en række fabrikanter, der har en teknologi klar til at honorere de krav vi stiller til teknologien. Kravene er dog forskellige fra bedrift til bedrift. Der kan være forskelle i hvor meget jord, der mangler til gylleaftaler, og der kan være forskel på, til hvilket formål fiberen efter separeringen skal bruges. En stor del af de løsninger der er på markedet er så
I og med, at anlæggene er ved at være så udbredte, begynder vi at have et godt overblik over økonomien i gylleseparering. Konklusionen ved de fleste af beregningerne er dog, at det klart er det mest økonomiske og ikke mindst det nemmeste at køre det over til naboen – hvis han har en mark i overskud. Der er i dag løsninger, der kan trække op til 25 % af kvælstoffet over i fiberen, og der er andre der ”kun” klarer knap 20 %. De teknologier der kan trække mest kvælstof ud er ofte dem, der er dyrest i investering og i drift. Det gør, at det ofte bedst kan betale sig at tage den knap så effektive løsning, og så gøre lidt ud af at finde de ekstra hektarer, der mangler til gyllen. Det kunne jo være, at en jagtinvitation til planteavlsnaboen – og en høj pris på handelsgødning - kunne få ham til at tage noget af gyllen alligevel.
Afsætning af fiberen / forbrænding
bage til biogasanlæggene, hvis alternativet er at køre med rågylle. Biogas
I regeringens udspil omkring Grøn Vækst bliver biogas nævnt som en af vejene til at bidrage til at reducere CO2udledningen og ikke mindst bidrage med grøn energi. Det gør, at en del af de biogasprojekter der tidligere har været på tale er kommet i gang igen. Overordnet set vil der nok være økonomi i biogas, men der er mange faktorer, der spiller ind. Det være sig eventuelle muligheder for at afsætte overskudsvarmen og ikke mindst hvilke biomasser, der er i området. Sidstnævnte mulighed er meget vigtig, da det som sådan ikke er gyllen, der bidrager med det store gaspotentiale. Der er dog en del kommuner, der begynder at se idéen i biogas. Dels på grund af de politiske vinde i Grøn Vækst og dels fordi, de har nogle affaldsstoffer, der kan indgå i biogassen. Som landmand der er leverandør til et biogasanlæg, bør man gøre op med sig selv, om et eventuelt modtagegebyr giver en tilsvarende indtægt i marken. Det kan være en øget næringsstofværdi i gyllen eller en mulighed for at fuldgøde markerne med rejektvandet, når den afgassede gylle er blevet separeret. Ved at fuldgøde med rejektvandet kan man stort set slippe for at sprede handelsgødning, da det kun er svovlen, der mangler i rejektvandet. Det giver alt andet lige en besparelse i gødningsregnskabet. ■
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
Én ting er at få delt gylle i en væskefraktion og en fiberdel, en anden er at få den ene fraktion afsat. Den store joker i økonomien i gylleseparering er lige netop afsætningen. Der er store forskelle i hvad det koster at komme af med fiberen. Nogle har kontrakter, hvor det koster op til 75 kr. pr. ton at tippe det af ved et biogasanlæg, og andre har kontrakter, hvor det koster kr. 0 at tippe det. Afsætningen af fiberen til planteavlere er ikke rigtigt kommet i gang på trods af, at fiberen indeholder en del fosfor og ikke mindst er et godt jordforbedringsmiddel. Årsagen til dette kan være, at det trods alt er et nyt ”produkt”, vi har fået på markedet, og at planteavlerne derfor ikke har fået øje på det endnu. Fiberen kan uden de store problemer spredes med en slamspreder, og kan med fordel køres ud til vårsæd, hvorved der opnås en fornuftig udnyttelse af kvælstoffet – svarende til dybstrøelse. Et af de meget omtalte alternativer til at komme af med fiberen på er afbrænding. Der er firmaer herhjemme, der har arbejdet meget med teknologien, men desværre har vi ikke fået et decideret gennembrud endnu. Årsagen til det er hovedsageligt lovgivningen, der stiller strenge krav til emissioner fra anlæggene og ikke mindst dyrt måleudstyr til løbende at måle disse. En anden god afsætningskanal af fiberen er til biogas. Det er i fiberen eller tørstoffet gaspotentialet er, og det reducerer de mængder der skal transporteres frem og til-
25
Spillets regler i Bruxelles Af Dr. Hans-Peter Schons, German Animal Breeders Federation (ADT) Oversat af Jette Harnbjerg
De seneste valg til EU-parlamentet har endnu en gang vist, hvor vigtig EU-lovgivningen er. Op til valgene har der været mange diskussioner om Parlamentets betydning for landbrug, specielt når Lissabon-traktaten træder i kraft og MEP’ernes repræsentation får endnu mere betydning. Hvordan tages beslutninger i Bruxelles, og hvordan kan særlige interesser bedst repræsenteres i løbet af processen? Normalt tager det lang tid at udarbejde en lovtekst, og mange personer er involveret. Arbejdet begynder længe før, en embedsmand i Kommissionen skriver det første lovudkast. Ofte har man vidst i lang tid, at et bestemt direktiv bør ændres. Et eksempel: I januar 2006 havde Kommissionen allerede verificeret i EU’s Handlingsplan for Dyrebeskyttelse, at de ønskede at fremvise en rapport om direktivet for svinebrug i 2009. Kommissionen mener, det er vigtigt, at deres lovforslag er baseret på videnskab, og at der for større projekter som et minimum er udarbejdet en form for effektvurdering. I mellemtiden er ikke mindre end fem videnskabelige rapporter, omhandlende flere dyrevelfærdsproblemer i svineproduktion, blevet udarbejdet til europæiske embedsmænd inden for fødevaresikkerhed. De spørgsmål der var forberedt som grundlag for rapporterne viste allerede problemerne som Kommissionen havde påpeget – f.eks. kastration, belægningsgrad, regler for beskæftigelsesmateriale, halekupering, gulvbelægning, og avlsproblemer samt løsningsforslag til disse. Repræsentation af producenternes interesser
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
26
Producenterne og deres repræsentanter bør udnytte denne lange periode til at involvere sig i sådanne spørgsmål, fordi tiden senere kan være knap for repræsentanterne, når de respektive lovændringer tages op i Parlamentet. Man bør derfor finde den mest acceptable mening på nationalt niveau og efterfølgende finde ”EU-allierede” til den senere præsentation af fælles interesser. Sådanne koalitioner kan styrke ens egen position over for Kommissionen. Men kompromisser mellem sådanne partnere kan også gøre positionen svagere. I denne fase er gode, uformelle kontakter meget vigtige. Her er hverken den ansvarlige minister eller kommissæren den rette kontakt. Det vil oftere være den person der er direkte involveret i udarbejdelsen af lovforslaget man skal bruge. Forsyn de rette personer med detaljeret og relevant information, og man vil stå meget bedre med hensyn til at få ens interesser tilgodeset. Men selv om et Kommissionsforlag stemmer overens med ens ønsker, er der langt derfra og til, at det sluttelig vil
munde ud på den ønskede måde. EU-Rådet skal diskutere/ behandle forslaget, det samme skal Parlamentet, og ofte vil der derfor ikke være meget tilbage af den oprindelige formulering. Rådet i Bruxelles har deres eget sekretariat til at koordinere ændringerne til Kommissionens forslag. Arbejdsgrupper etableres normalt på forskellige niveauer, inden for hvilke eksperter fra de involverede ministerier samarbejder og forbereder Rådets beslutninger. Når Parlamentet udsender relevante beslutninger, vil disse også blive behandlet. Kun når de officielle eksperter ikke kan blive enige, overvejes forslaget af de relevante ministre selv, f.eks. i landbrugsrådet, som derefter foretager den endelige afgørelse. Også i Parlamentet er mange personer involverede i sådan et forslag. Den generelle regel er, at forslaget hovedsagligt vil blive behandlet af parlamentsudvalgene. Men alle udvalg som kan relatere til forslaget kan fremsætte deres holdninger. Ligesom Kommissionen, iværksætter Parlamentet også eksterne undersøgelser eller høringer. Men det er endnu vigtigere at kende handlingsforløbet inden for Parlamentet. De afgørende faktorer her kan være at informere de ansvarlige politikere på det rette tidspunkt og at definere ens nøjagtige holdninger. Det ansvarlige udvalg udpeger en rapportør, som skriver en såkaldt parlamentsopinion. Andre MEP’ere kan indføje lovændringer. I vigtige love er det normalt med flere hundrede lovændringer. Hvordan man præsenterer et godt argument er altafgørende for at få et flertal. Forslaget fra det ansvarlige udvalg præsenteres derefter på plenummødet i Parlamentet, hvor den endelige beslutning tages. Vanskelig flertalsbeslutning
I Rådet afholder de respektive regeringer fra de 27 medlemslande diskussioner, og i Parlamentet er medlemslandene repræsenteret gennem de 736 MEP’er. Problemer i de individuelle medlemslande er vanskelige at diskutere her. Hvad man har brug for her er gode kontakter til ens egen regering, da disse repræsenterer den nationale position i Rådet. Samtidig bliver argumentation generelt endnu mere politisk. Særligt når Parlamentet arbejder sammen med Rådet omkring en beslutning, er gode relationer til de forskellige politikere fra andre lande vigtige. Man skal ikke kun operere på Bruxelles-niveau i denne henseende, man skal også tale med MEP’erne på deres hjemmebane. Dermed har det også stor betydning, om det handler om en forordning eller et direktiv, dvs. om loven straks er gældende i hele EU eller
først skal implementeres i den nationale lovgivning. I det første tilfælde skal man gennem Bruxelles, da forordninger ikke længere kan ændres på medlemsstatsniveau. I det andet tilfælde kan EU-specifikationer både gøres lempeligere og strammes gennem den nationale implementering. I begge tilfælde er det vigtigt med et tæt samarbejde med organisationer, som på nationalt niveau har en god kontakt til den lovgivende magt.
ratsmedarbejdere fra Kommissionen arbejder sammen med andre institutioner. Til adskillige møder med eksperter fra medlemslande, internationale og europæiske institutioner og organisationer diskuteres strategiske spørgsmål som vil få betydelig indflydelse på EU’s fremtidige strategi på dyrevelfærdsområdet. Ydermere diskuteres konkrete problemer, som er opstået under implementeringen af eksisterende regler.
Tålmodighed er nødvendig ved store, lovgivningsmæssige projekter, da hurtige beslutninger kun kan forventes (hvis de overhovedet kan forventes) ved meget faglige spørgsmål. En endelig afgørelse kan tage år. Gennem hele processen skal man holde skarpt øje med udviklingen og være parat til at gribe ind og handle korrekt, hvis det bliver nødvendigt. Lad os tage direktivet om transport af dyr som et eksempel: Der gik mere end 30 måneder fra den første offentliggørelse af en rapport fra Kommissionen om erfaringer på området til offentliggørelsen af det første kommissionsforslag til en ny EU-forordning om dyretransport. I denne periode fik man videnskabelig rådgivning og udsendte høringer, herunder nogle på internettet. Behandlingen af Kommissionens forslag varede endnu 18 måneder, før den endelige tekst blev leveret af Rådet i december 2004 og blev offentliggjort i EU Gazette i januar 2005. I Kommissionen behandles i øjeblikket et nyt forslag til ændring af transporttiden og belægningsgraden. Arbejdet med dette forslag, som flertallet åbenbart endnu ikke kan gå ind for, har allerede varet mere end et år. Men det kræver mere end uformelle kontakter for at få repræsenteret sine interesser i Bruxelles, og faktisk lægger Kommissionen flere kræfter i at opnå et mere formelt og struktureret samarbejde med aktive paraplyforbindelser på EU-niveau. Sådanne forbindelser er involveret i rådgivningsgrupper, styregrupper eller andre faglige udvalg og kan dermed deltage i diskussionerne på et tidligt stadie. Ofte drejer det sig her ikke om konkret lovgivning, som f.eks. regler for dyretransport eller mund- og klovsyge, men temaerne er derimod handlingsplaner eller langsigtede strategier. Fundamentale politiske beslutninger tages ofte her, eller der laves begrænsninger, som lovgiverne efterfølgende ikke kan omgås. Et aktuelt eksempel er EU’s strategi for dyrevelfærd. I en handlingsplan blev der defineret 31 aktiviteter, hvori ikke mindre end otte direkto-
Nationale og EU-love har stigende indflydelse på produktion og markedsføring af landbrugsprodukter. Eftersom lovene er stærkt horisontalt tilpasset, dvs. at mange eller alle stadier af fødevarekæden er under indflydelse, så er der automatisk mange interesser involveret. Mindst ti paraplyorganisationer er repræsenteret alene for svineproduktion i Bruxelles – landmænd, dyrlæger, dyrevelfærdsforkæmpere, forbrugerorganisationer, handelsfolk der handler med levende dyr og forarbejdningssektoren. På denne måde gælder kravene fra én gruppe ofte for en anden, f.eks. når dyreværnsfolk kræver, at landmændene gør noget, eller når landmændene appellerer til forbrugerne eller skatteyderne. Repræsentation af individuelle interesser er en permanent del af udarbejdelsen af den demokratiske lovgivningsproces. De som ikke deltager i disse diskussioner vil i sidste ende sandsynligvis stå tilbage med hvad der for dem er en ufordelagtig lovgivning. Derfor er det vigtigt at følge med i, hvad der foregår i Bruxelles og også evaluere udviklingen korrekt for at lægge den rette strategi, der kan fremme ens egne interesser. En vigtig opgave for lobbyisterne i Bruxelles er at formidle informationen direkte, men også at fungere som kontaktperson og døråbner samt koordinere regionale, nationale og europæiske aktiviteter. Hvis det er muligt, bør man udarbejde forslag til kortsigtede ændringsforslag, og langsigtede strategier bør være klarlagt. Dette er imidlertid kun muligt, hvis de er tilstrækkeligt integrerede i deres egen organisationer og bakkes op herfra. For at kunne fungere med succes på langt sigt bør man opbygge et netværk af repræsentanter i EU-institutionerne, professionelle organisationer i andre medlemslande, pressefolk og andre eksperter og fortsætte med at vedligeholde denne kontakt. ■
Gode uformelle kontakter er afgørende for indflydelse på beslutningerne i EU. SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009
27
Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108
SKAL DU VÆRE PLANTEAVLER I 2013 ??? A�������� • F����������� • U��������
S������� ��� ��� ��������������� Kom og diskutér dine muligheder på Agromek d. 24.-28. november. Du kan finde os på stand 8206 i hal K
Danish Farm Design • Tlf: + 45 96 12 76 56 • www.danishfarmdesign.dk • Nature Consult • Tlf: + 45 70 27 07 45 • www.natureconsult.dk