Svineproducenten, april 2011

2

Nr. April 2011 37. årgang

Svineproducenten

Leder . . . . . . . . . . . . . 3 Kontrol, kontrol, kontrol . . . . . . . . . . . . 4 Gult kort, og hvad så? . . . . . . . . 6 Den nidkære kontrol . . . . . . . . . . . . 8 Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked . . 10 Opdateret prognose . . . . . . . . . 14 Anmeldeordningen . . . . . . . . . . 16 Det politiske system i Tyskland . . . . . . . . . 20 Dreiländertreffen . . 21 Effektmåling af L&F’s imagekampagne . . . . . . . . 22 Nyt fra VSP . . . . . . . 24 Traktordemonstration . . . . . 26

2013 klar?

- Læs mere om anmeldeordningen side 16 til 19

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse Formand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torben@bakkebo.eu Bestyrelsesmedlemmer Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund Mobil: 40513595 ncborup@nordfiber.dk Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 6049 9015 skalfarms@skalfarms.dk Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil: 21454737 harringgaard@mail.dk Lars Kjærsgaard Kølkærvej 54 7400 Herning Mobil: 22 21 70 75 las@besked.com

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

2

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170 Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans Aarestrup Direktør Tlf.: 7620 7959 Mobil: 2222 3611 hap@danskesvineproducenter.dk

Jette Harnbjerg Sekretær, information og medlemsservice jhn@danskesvineproducenter.dk

Søren Schovsbo Journalist Tlf.: 7620 7953 Mobil: 2843 5157 sch@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Tlf.: 7620 7961 Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk Hans Jørgen Tellerup Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 Mobil: 4242 3611 hjt@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten 37. årgang 2011

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Hans Jørgen Tellerup Udgivelse Svineproducenten udkommer medio måneden.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.495,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 795,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600

PRAKTIKANTER FRA UDLANDET • • • •

Succes-garanti Egen rekruttering Sprog og motivation Into-seminar med tilbud om medicinkursus • Opfølgende besøg, sociale events og løbende support

LANDBRUGETS JOBSERVICE Spanget 7, Korinth . DK-5600 Faaborg Tlf.: +45 62 80 00 91 . mail: info@lajo.dk

Af Henrik Mortensen

Vi mener...

Først lukker vi landbruget og så tager vi den derfra...

En kynisk læserbrevsskribent skrev i Jyllandsposten, at L&F’s imagekampagne mindede hende om et barn, der lå i mørket i sin seng og sang for at holde uhyrer og ondskab væk. Analogien kan godt trækkes endnu en smule, for i dagtimerne føres kampen mod uhyrer og ondskab med puder og træsværd. Det er som om, man er bange for, at det skal komme til at gøre ondt på dem man kæmper i mod. Miljøministeren og Fødevareministeren (mor og far) bliver både vrede og skuffede, når børnene ikke forstår, at levertran og stuearrest er til deres eget bedste.

Fødevareministeren har givet os Gult Kort-ordningen, som har nogle skønhedspletter, men vi kommer ikke uden om, at den har effekt, og ved hjælp af lidt praktisk sans og pragmatisme kan den rettes til, så den ender med at blive en styrke for branchen. Derfor er det lidt træls, at vi skal tale med så store bogstaver for at få tingene rettet til. Det er lidt som at rette en bulet forskærm ud med en mukkert, helt kønt bliver det ikke, men det giver plads til, at hjulet kan dreje rundt, og det er det vigtigste.

Miljøministerens vand- og naturplaner er dog et kapitel for sig. Selv om de er meget omtalte, er det nok gået op for de færreste, hvor vidtrækkende konsekvenser de kan få. De første har fået meddelelse om, at de skal halvere deres miljøbelastning ved næste revision af miljøgodkendelsen, og at de så skal regne med, at det er den sidste miljøgodkendelse, de får. Med andre ord - de næste 8 år skal du opfylde de krav vi nu har stillet, om 8 år strammer vi dem 50 %, og om 16 år er det slut. En sådan melding gør ikke noget godt for ejendomsværdien. Vandplanerne er baseret på en målemetode, som er totalt upålidelig. DMU skriver selv i en arbejdsrapport nr. 256 fra 2009 kritisk om ålegræsværktøjet som en tvivlsom indikator. Man har heller ikke ordentligt styr på de økonomiske konsekvenser af planernes gennemførelse. Det virker lidt som om, man i miljøministeriet ikke ved, hvad man skal gribe og gøre i for at få naturen bragt tilbage til stenalderen, og så har man sagt til hinanden: ”Først lukker vi landbruget og så tager vi den derfra”.

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

Nu er vi så tilbage ved kampen med puder og træsværd. Det kan godt være, at Landbrug & Fødevarer selv mener, deres strategi er den helt rigtige, og der er da heller ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, om man skal forhandle og fortælle gode historier om landbruget, men der skal også være plads til, at man siger sin ærlige mening direkte og giver udtryk for når og hvor det gør ondt. Det andet er simpelthen for skvattet.

Den som bliver valgt til formand for Landbrug & Fødevarer får en stor opgave i at få pustet ånd i foretagendet, så det kommer til at virke mindre blegt og blodfattigt. ■

3

Af Mikael Bangsgaard Kristensen

Kontrol Kontrol Kontrol

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

4

Ugen efter jeg blev valgt ind i bestyrelsen, var VSP vært ved et velfærdsseminar. Under oplægget blev vi præsenteret for resultatet af første omgang Danish-kontrol samt de foreløbige tal fra anden omgang. Første omgang havde udløst bemærkninger i et stort antal af besætningerne. Tallene for anden omgang var noget nedslående, og på nogle punkter var frekvensen af bemærkninger 50 % højere.

Det forekommer mig meget mærkeligt, at der er sket en stigning af bemærkninger, da langt de fleste tiltag er permanente (sygestier, legetøj, overbrusning osv.). Der er selvfølgelig kommet nye ting til i mellemtiden, - de fleste er dog nævnt i materialet der er sendt i forvejen.

Ca. en måned senere bliver jeg ringet op en kontrollant fra Fødevarestyrelsen, som venter uden for min stalddør. Selvom man synes, der er styr på tingene, bliver man noget nervøs.

Alle har hørt skrækhistorier om kæmpe bøder for selv de mindste forseelser. Kontrollanten meddeler mig, at det er et velfærdsbesøg, og vi går i gang.

Efter en god times gennemgang kommer vi tilbage til forrummet, og alle venter spændt på dommen. Han er meget tilfreds, ingen bemærkninger, og vi hænger stolt vores kontrolrapport op på opslagstavlen.

Nogle dage senere modtog jeg et brev om, at det er tid til Danish-kontrol. Vi bruger en time på at gennemgå listen og mener, vi klar til kontrollen.

En fredag formiddag møder Danish-kontrollanten op til aftalt tid, og vi starter kontrollen. På vej gennem klimastalden bemærker han, at der er en gris, der trækker lidt på et bagben.

Ellers er der ikke noget. Da vi kommer tilbage til forrummet, siger han (til min store overraskelse), at han er nødt til at notere den ene gris han så i klimastalden som en bemærkning. Det er dog ikke noget, der betyder, at jeg ikke får min godkendelse.

En uge senere kommer besøgsrapporten, og ganske rigtigt under afvigelser står den ene gris. Nu begynder jeg at forstå stigningen. Kontrollen var anmeldt, og vi havde for en sikkerheds skyld gået det hele efter i sømmene dagen før. Og med tankerne på det uanmeldte besøg fra Fødevarestyrelsen var vi 100 % på, at der ikke var noget at komme efter.

Det er min påstand, at der altid kan findes en enkelt eller to grise, der har begyndende ledbetændelse eller andre småting.

Besætningen er på 1200 søer med grise til 30 kg, altså ca.

9500 dyr på stald (1200 søer, 2800 pattegrise og 5500 klimagrise). Så vi burde være stolte over, at der kun var én.

Få nu sat et filter på Danish-kontrollen, så disse småting IKKE er med i statistikken. Brug energien dér, hvor det er nødvendigt og ikke på bagateller. Man kan nemt forestille sig Morten Spiegelhauer med Danish-kontrollens tal i den ene hånd og tre billeder af de værste tilfælde i den anden hånd og med konklusionen, at sådan ser det ud i de fleste danske besætninger.

Efter lange diskussioner i forummet har vi sendt et forslag om bagatelgrænser til VSP. Nu venter vi spændt på at se resultatet. Hvis der da kommer et.

Det er svært at bevare optimismen, når man gang på gang skal kontrolleres, og det efter hånden er umuligt at gøre det godt nok. Jeg finder det dog endnu mere nedslående, at det er Danish-kontrollen, der tilsyneladende går i mindre sko end Fødevarestyrelsen.

Konklusionen på velfærdsseminaret i januar blev i øvrigt stramninger på dødelighed ved søer og smågrise, lavere medicinforbrug, mere halm, og løsegående diegivende søer. Hvordan når vi målet? Ja, tænk engang, ved MERE KONTROL? Nu har vi haft besøg af arbejdstilsynet, miljøkontrol fra kommunen, ekstra kontrol af flydelag, Fødevarestyrelsen og Danish -kontrol inden for det sidste år. Så nu venter vi bare på, at der skal måles marker op og kontrolleres bræmmer.

Når man taler med mennesker der ikke har tilknytning til landbruget, har de tit svært ved at sætte sig ind i den kontrol.

Hvad ville de sige til at der blev inddraget 2 meter hele vejen omkring deres grund, uden kompensation selvfølgelig?

Mon ikke de ville blive en smule frustrerede, når de får en bøde for at måle 10 cm forkert bare ét sted?

Og tænk hvad der ville ske, hvis de kom hjem fra 14 dages ferie og fandt et girokort i postkassen, fordi der i mellemtiden er kommet mælkebøtter i græsplænen eller fordi, de ikke har slået græsset?

Det er selvfølgelig nemmere at banke landmændene over i hovedet. Vi er ikke mange (og der bliver kun færre), og vi ejer (bestyrer for diverse kreditgivere) det meste. ■

T ERET EFFEK

DOKUMENT

Brug Viscolight i stalden, det gi’r gevinst i marken!

Viscolight sparer tid og penge Viscolight afspĂŚnder og binder ammoniak i gylle Viscolight giver et perfekt flow i gyllekanaler og -kummer

Tlf. 76 20 79 79

Viscolight giver homogen gylle, bedre flydelag og mere N til marken

Azelis FarmCare Tlf.: 20 16 75 47

www.azelis.com

o k t l u G t r o k u t G l t u r G o t k r t l ko u G t r o k t l u G t r o k u t G l t u r G o t k r t o l k u G t r o k t l u G t r o k t G l t u r G o t k r t o l k u t G t r o k t l u G t r o k t G l t u r G o t k r t o l u tk G t r o k t l u G t r o k t G l t u r G o t k r t o l k u t G t r o k t l u G t r o k t G l t u r G o t k r t o l u tk G t r o k t l u G t r o k t l t u r G o t k r t o l k u G lt t r o k t l u G t r o k t l t r o k t l u G lt kort Gu t r o k t l u G t r o k t l t u r G o t k r t o l k u G lt t r o k t l u G t r o k t l t u r G o t k r t o l k u t G l t u r o k t l u G t r o k t l t u r G o t k r t o l k u t G t ul r o k t l u G t r o k t l u r G o t k r t o l k u t G l t u r o k t l u G t r o k t l u r G o t k r t o l k u t G t ul r o k t l u G t r o k t l u r G o t k r t o l k u t G l t r Gu o k t l u G t r o k t l u r G o t k r t o l k u t G t r Gul o k t l u G t r o k t l u r G o t k r t o l k u t G l t r Gu o k t l u G t r o k t l u G o k t l u G t r Gult kort o k t l u G t r o k t l u G o t k r t o l k u t G l t u r G o k t l u G t

Gult og hvad så? kort Af Hans Aarestrup og Hans Jørgen Tellerup

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

6

Fødevareministeren indførte en ordning med gult kort til dem som har brugt for meget antibiotika. Effekten er ikke udeblevet. Forbruget er reduceret.

Ordningen var tænkt som et system med stok og gulerod, men er endt med at være uden gulerod, men til gengæld en større stok, og det virker tilsyneladende også.

Fødevarestyrelsen (FVST) har opsat en grænse for antibiotikaforbruget, som er det dobbelte af gennemsnittet.

Overskrider man den, udløser det gult kort. Den gælder til udgangen af 2011, og derefter sættes grænsen ned, så man opretholder presset på forbruget. Egentlig burde FVST allerede nu melde den nye grænse ud, for ikke at fortsætte den tvivlsomme praksis, hvor man lovgiver med tilbagevirkende kraft. Hvis man den 1. januar udtrækker besætninger på basis af en overskridelse af grænseværdien tilbage fra 1. april, burde vi allerede nu kende værdierne.

Hvis man får gult kort, skal man

naturligvis forholde sig kritisk til det, og man bør helt sikkert ikke acceptere det, hvis det skyldes følgende: • fejlregistrering • medicinske saneringer / sygdomsmæssige jordskælv • manglende logik • overskridelser, som ligger tilbage fra før det var muligt at reagere på varselsbreve som blev sendt primo juli.

Ad 1

Fødevarestyrelsen var udmærket bekendt med, at mange af dem de sendte breve til ikke havde overskredet grænsen for antibiotikaforbrug, men at der var sket en fejlregistrering.

Typisk er der tale om, at der bliver skrevet forkert dyregruppenummer på recepten eller forkert CHR-nummer. Det kan også skyldes forkerte data i CHR-registret. Uanset hvad det skyldes og hvad det er, bør en klage til FVST få det gule kort til at flade væk.

Ad 2

Hvis besætningen rammes af en akut infektion af eksempelvis AP2, er man forpligtet til at behandle med heroiske doser af antibiotika for at undgå dødsfald. Det kan også være, at man gennemfører en medicinsk sanering for at sænke det gennerelle antibiotikaforbrug, hvilket jo er hele formålet med ordningen.

Det skal dog bemærkes at veterinærerne kun betragter det som en sanering hvis sygdommen udryddes helt. Dvs. at en gennemgribende behandling for f.eks. flåd ved søerne ikke betragtes som en sanering. Ingen af delene er udtryk for et generelt højt forbrug i besætningen og bør derfor ikke medføre gult kort, hvis man får sin dyrlæge til over for FVST at redegøre for omstændighederne.

Ad 3

Ordningen er, som alle andre generelle ordninger, planlagt, så den passer på de 95% af besætningerne. Nogle falder uden for. Eksempelvis kan ordningen ikke tage højde for, at de drægtige søer er på én ejendom og de diegivende på en anden.

t l u r G o t k r t o l u G t ult k r o k t l u G t r o k t l u r G o t k r t o l k u Medicinforbrug til svin t G l t u r o k t l u G t r o k t l u r G o t k r t o l k u t G t r Gul o k t l u G t r o k t l u r G o t k r t o l k u t G l t r Gu o k t l u G t r o k t l u G o t k r t o l k u t G l t u r G o k t l u G t r o k t l u G o t k r t o l k u t G l t r Gu o k t l u G t r o k t l u G o t k r t o l k u t G l t u r G o k t l u G t r o k t l u G o t k r t o l k u t G l t u r G o k t l u G t r o k t l u G t k r t o l k u t G l t u r G o t k t l u G t r o k t l u G t k t l u G t r o t Gult kor k t l u G t r o k t l u G t k r t o l k u t G l t u r G o t k t l u G t r o k t l u G t k r t o l k u t G l t u r o k rt G t l u G t r o k t l u G t r t o l k u t G l t u r G o k rt t l u G t r o k t l u G t r t o l k u t G l t u r G o t k r t l u G t r o k t l u G t r t o l k u t G l t u r G o k rt t l u G t r o k t l u G t r t o l k u t G l t u r G o t k t or l u G t r o k t l u G t r t o l k u t G l t u r G o k t ort l u G t r o k t l u G t r o l k u t G l t u r G o t k t or l u G t r o k t l u G t r o l k Kg aktivt stof

3-måneders glidende gennemsnit

Karantænestalde, opformering etc. falder også uden for kasserne. I de tilfælde er man nødt til appellere til myndighedernes logiske sans i den klage man indsender. Hele tiden skal man huske på, at loven er indrettet, så dem der bruger mere end det dobbelte af gennemsnittet skal have gult kort. Det må også gælde, selv om man har opdelt sin besætning anderledes end det ”normale”.

Ad 4

At man i foråret 2010 brugte mere antibiotika end den grænseværdi som først blev udstukket langt senere, kan man ikke straffes for, så hvis man var en af dem der fik ”sevicebrev” i juli, er det hverken rimeligt og sandsynligvis heller ikke lovmedholdeligt, at man skal stå til regnskab for det som ligger forud for det næstfølgende besøg af en besætningsdyrlæge, da det først er på dét tidspunkt, man kan ændre på de aftalte behandlinger. Ydermere kom bekendtgørelsen med de officielle grænseværdier først d. 2. december 2010, hvilket man ligeledes bør anføre i sin klage til Fødevarestyrelsen.

Gyldigheden af loven

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

Vi har straks fra ordningens start været juridisk efter den på flere niveauer.

Tilbagevirkende kraft, som nævnt i punkt 4 ovenfor. Det er ulovligt at lovgive med tilbagevirkende kraft. Politiet kan heller ikke udstede bøder på basis af gamle billeder fra en fotofælde, som var placeret på et sted, hvor man nu har sænket hastighedsgrænsen. Det giver ingen mening. Formelt trådte reglerne først i kraft i december, men en domstol vil nok skele til, at de blev varslet i juli.

Manglende notifikation. Når man ændrer en teknisk forskrift, skal man gøre opmærksom på det i EU. Så har de andre medlemsstater 3 måneder til at kommentere reglen. Hvis ingen af de andre medlemsstater har kommentarer, kan reglen træde i kraft. Fødevareministeriet mener ikke, det er en teknisk forskrift, men i denne sammenhæng er det ligegyldigt, hvad de mener, men afgørende hvad EU-kommissionen mener.

Proportionalitet. Hvis Fødevarestyrelsen vælger at stramme reglen ved at sænke grænsen for antibiotikaforbrug, kommer de i karambolage med proportionalitetsprincippet. I aftalen som førte til gult kort var politikerne enige om, at ordningen skulle give et fald på mindst 10 % inden 2013. I skrivende stund kan vi konstatere et fald fra 2. halvår 2009 til 2. halvår 2010 på cirka 12,5 %. Proportionalitetsprincippet er et juridisk begreb, der kræver, at et indgreb ikke er mere vidtgående end, hvad formålet tilsiger. Politikerne har angivet et for dem acceptabelt niveau ved at sige mindst 10 %, så derfor er der ikke hjemmel til at stramme yderligere.

Når man klager over et gult kort, skal man naturligvis fremføre sine argumenter, jf. eksempelvis punkt 1 – 4.

Man skal også huske at skrive, at klagen har opsættende virkning. Gør man det, må FVST ikke indberette én til kreditinformationsvirksomheden RKI, hvilket de har truet enkelte af dem med som ”bare” har undladt at betale.

Derudover kan man vælge at kopiere fra ovenstående eller bare vedlægge hele artiklen, med en kommentar om, at man tilslutter sig de gennerelle kritikpunkter, der er fremført i artiklen og afventer resultatet af det arbejde som Interlex Advokater v. Uffe Baller udfører på vegne af Danske Svineproducenter. ■

7

Den nidkære

kontrol

Af Søren Schovsbo

Der er mange, som med en vis bekymring tænker på den dag, hvor velfærdskontrollens hvide bil triller ind på gårdspladsen, og et uanmeldt besøg går i gang. Historierne om emsige kontrollanter, der bare vil finde fejl, er mange og trives i bedste velgående blandt en del svineproducenter. Men er der grund til at frygte kontrollanterne? Danske Svineproducenter har set nærmere på, hvad der egentlig skete, da 46 svineproducenter i 2009 blev udsat for kontrol med dyrevelfærden og efterfølgende blev trukket 1 % af EU-støtten.

Trådt over tæerne

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

8

Fødevarestyrelsens nyeste rapport om resultatet af velfærdskontrollen er fra 2009 og den viser, at 458 svinebesætninger dette år fik besøg af velfærdskontrollen. Næsten halvdelen af besøgene resulterede i enten indskærpelser eller anmeldelser.

46 svineproducenter fik i 2009 reduceret deres EU-støtte med 1 % efter uagtsomt at have overtrådt reglerne for dyrevelfærd, og hvis rygterne om de emsige kontrollanter taler sandt, er det oplagt at lede efter eksempler på deres nidkærhed blandt kontrollen af disse 46 landmænd, som i forhold til EU-reglerne for dyrevelfærd har foretaget de mindst mulige forseelser. Lidt overraskende viser gennemgangen af sagerne, at den mest almindelige forseelse slet ikke er blevet afsløret af den uanmeldte kontrol i besætningen, men derimod af embedsdyrlæger på slagterierne. I 18 af de 46 sager har landmændene fået reduceret EU-støtten på grund af overtatovering af grise, der er leveret til slagteriet. Sagerne spænder fra at have slået et slagtesvin fem gange i hovedet med en tatoveringshammer til at give et par slag ekstra på hver skinke for at være sikker på, at alle tallene kom med.

Forklaringerne er mange. En forklarer, at de 10 tatoveringsmærker skyldes en rumænsk elev, som blev sur, fordi grisen trådte ham over tæerne, og at han derfor slog den med hammeren. En anden forklarer, at det var lykkedes en gruppe grise at åbne en dør ind til en anden gruppe grise, som ikke var mærket, og at nogle dyr derfor var blevet tatoveret to gange.

De fleste forklaringer er ledsaget af en beklagelse og meddelelse om, at den pågældende medarbejder enten har fået en advarsel eller er blevet frataget den type arbejde fremover. Ingen af forklaringerne har fået Fødevarestyrelsen til at ændre sin oprindelige vurdering. I tre af sagerne har svineproducenterne valgt at indgive en formel klage gennem deres advokater. I alle tre sager argumenterer advokaterne for, at forholdet er af bagatelagtig karakter, når det optræder så sjældent som tilfældet er her, samt at de få ekstra tatoveringer er en uundgåelig del af stordrift. I den ene klagesag blev der fundet et slagtesvin med to tatoveringer i hovedet, hvortil advokaten forklarede, at tato-

veringsmærkerne i hovedet også var opstået i forbindelse med tatovering af flere dyr, og at når man har et stort antal dyr, opstår der nemt en mindre form for tumult, hvorved dyrene flytter sig uforudsigeligt.

Ingen af klagesagerne er endnu afgjort.

Brok

Næst efter problemer med ekstra tatoveringer kommer problemer med manglende tilsyn og passende behandling af syge dyr. Mange forskellige forseelser falder inden for denne kategori. Oftest er problemet, at syge dyr enten ikke er isoleret fra de raske dyr eller ikke er blevet aflivet i tide. To producenter havde grise med brok gående i besætningen, og to andre producenter havde leveret grise med brok til slagteriet. Blandt de sidstnævnte havde begge sår på brokken, og den største var 27 cm i diameter. En havde leveret et slagtesvin med et stort åbent sår på skinken, en anden havde leveret en so med forvoksede klove, og en tredje havde ladet 16 slagtesøer overnatte i en udleveringsvogn i december måned således, at fire af søerne måtte kasseres på grund af akutte lungeproblemer.

Kun en enkelt af sagerne vedrørende manglende behandling af syge dyr er blevet påklaget. Sagen handler om et dyr med underudviklede klove, hvilket resulterede i, at dyret havde svært ved at støtte på forbenene. På slagteriet konstaterede dyrlægen, at der var dybe revner med sårdannelse og dødt væv på klovballerne. Derudover var huden på knæene fortykket som følge af aflastning, når dyret skulle lægge sig.

Besætningsdyrlægen – som var en tidligere slagteridyrlæge – havde besigtiget grisen, da den vejede cirka 30 kg, og han havde ikke fundet noget unormalt ved grisen udover den medfødte defekt. I sin udtalelse til sagen skriver dyrlægen desuden, at revnerne i klovene ikke er dybere, end dem man finder ved en ikke ubetydelig del af de normale grise.

Heller ikke denne klagesag er endnu afgjort.

Rode- og beskæftigelsesmateriale

Den resterende del af sagerne handler stort set om manglende rode- og beskæftigelsesmateriale. Ud af de 46 producenter, som i 2009 fik reduceret deres EU-støtte med 1 %, skyldes de 12 mangel på rode- og beskæftigelsesmateriale.

Overraskende er der formelt set kun blevet klaget over en enkelt af de 12 afgørelser, og det der klages over er ikke Fødevarestyrelsens vurdering af manglende rode- og beskæftigelsesmateriale, men at man fastholder kravet om 1 % reduktion af EU-støtten, selvom man ved et opfølgende kontrolbesøg kunne konstatere, at der var blevet rettet op på forholdet.

Der er dog en del producenter, som har skrevet til

Fødevarestyrelsen og undret sig over, at der skulle være problemer med tildeling af rode- og beskæftigelsesmateriale i deres besætning. En skriver, at det er rigtigt, at der ved kontrolbesøget manglede én træklods ved en orneboks, men at der dagligt tildeles halm i alle stier med orner og polte, og om ikke også det gælder som rode- og beskæftigelsesmateriale?

Fødevarestyrelsen svarer tilbage, at kontrollanten hverken fandt rode- eller beskæftigelsesmateriale i den pågældende ornesti, men at forholdet alligevel kan betegnes som en bagatel og - da forholdet nu er afhjulpet - ikke vil få konsekvenser for EU-støtten.

En anden skriver, at problemet med manglende rode- og beskæftigelsesmateriale skyldes, at grisene skubber materialet ud på gangen, men at det dagligt bliver lagt tilbage i stien.

Forklaringen blev ikke taget til efterretning, og reduktionen af EU-støtten fastholdes. En tredje svineproducent fik nedsat alvorsgraden af sin forseelse ved at skrive, at problemet maksimalt kunne omfatte søerne i staldens nyeste farestier, da der ikke var krav om rode- og beskæftigelsesmateriale til søerne i ejendommens ældre farestier.

Selvom kun en enkelt svineproducent formelt har klaget over vurderingen, viser aktindsigten i sagerne, at det altid er en god ide at forklare sig, hvis man er blevet uretfærdigt behandlet. Især er det interessant at bemærke, at Fødevarestyrelsen i dokumenterne fra 2009 mere eller mindre konsekvent bruger formuleringen manglende rodemateriale, mens selvsamme styrelse i marts 2011 præciserede, at det faktisk kun er beskæftigelsesmateriale, der er omfattet af krydsoverensstemmelse, og altså netop ikke rodemateriale.

Er du enig?

...om kontrol med dyrevelfærd I 2009 fik 46 % af de kontrollerede besætninger indskærpelser og/eller politianmeldelser.

I 2009 gav Fødevarestyrelsen indskærpelser, påbud og politianmeldelser til henholdsvis 193, 2 og 30 af de kontrollerede svinebesætninger. De hyppigste overtrædelser omfattede blandt andet: · Permanent adgang til en tilstrækkelig mængde rodeog beskæftigelsesmateriale · Pleje og behandling af syge og tilskadekomne dyr · Sygestier I 2009 blev der for transport af svin givet 105 indskærpelser og 107 politianmeldelser. Overtrædelserne omfattede blandt andet: · Dyr med slagmærker · Transport af dyr med skuldersår · Transport af dyr med brok Fødevarestyrelsen gennemførte i 2009 kontrolbesøg i 458 besætninger med svin.

I 2009 var der 9.799 besætninger med svin i Danmark med i alt 13.736.061 dyr.

Kontrol med dyrevelfærd blev omfattet af krydsoverensstemmelse i løbet af foråret 2007. Kontrollen med dyrevelfærdskravene i 2009 medførte, at 243 husdyrproducenter fik nedsat deres landbrugsstøtte. Andelen af 5 % nedsættelser blev øget, mens der var færre 1 % nedsættelser. Overtrædelserne i 2009 blev således vurderet til at være mere alvorlige end i 2008, ligesom antallet af gentagne overtrædelser steg.

I 2009 fik 60 landmænd nedsat EU-støtten med 1 %, 99 landmænd fik nedsat EU-støtten med 3 % og 51 landmænd fik nedsat EU-støtten med 5 % som følge af uagtsomme overtrædelser på dyrevelfærdsområdet.

Tallene omfatter alle typer husdyrproducenter.

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

Gennemgangen af de 46 sager viser, at over halvdelen af indskærpelserne ikke skyldes kontrolbesøg på gården, men derimod kontrol på slagteriet. Af de forhold som blev indskærpet under de uanmeldte besøg handlede langt de fleste om manglende beskæftigelsesmateriale. Det kan altså være en god ide at have ekstra opmærksomhed på dette punkt, hvis man er bekymret for den uanmeldte kontrol.

Hvor der er mennesker involveret, vil der altid ske fejl, og der er mange eksempler på kontrolbesøg, hvor der er uenighed om kontrollantens vurdering. Det bedste man kan gøre i den situation er at indgive en formel klage, så spørgsmålet bliver vurderet en ekstra gang af andre øjne. Man må ikke forveksle myndighedernes ret til at komme uanmeldt og vende hver en sten på bedriften til, at de også har ret i deres vurderinger. Er man i tvivl, bør man få en kvalificeret vurdering og eventuelt indgive klage.

Det er ikke sikkert, at vores undersøgelse giver et helt retsmæssigt billede af den velfærdskontrol, som dagligt bliver udført på de danske bedrifter. Vi har fokuseret på de sager, som har udløst 1 % træk i EU-støtten, fordi vi vurderede, at det var her, der var størst chance for at finde eksempler på nidkær kontrol. Men der findes jo også eksempler på indskærpelser, som ikke er omfattet af krydsoverensstemmelse, eller forhold der har medført 3 eller 5 % reduktion af EU-støtten,

og som måske også kan betegnes som et resultat af nidkær kontrol. Mener du, at du har været udsat for en alt for nidkær kontrol, og har du mod på at fortælle andre om dine erfaringer, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatet. ■

9

Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2011 Metode

I en e-mail blev medlemmer af Landsforeningen af Danske Svineproducenter bedt om at udfylde et kort spørgeskema på Internettet, og der blev også udsendt en reminder e-mail efter en uge. Efter to uger blev undersøgelsen lukket. Svarene blev renset (cleaned) hhv. slettet, såfremt svarene var divergerende/ ulogiske. Desuden blev alle bedrifter med færre end 200 årssøer, hhv. færre end 400 stipladser til slagtesvin frasorteret (screened out). På den måde var det muligt at vægte de resterende svar mht. bedrifternes størrelse og geografi og at opnå en repræsentativ stikprøve. (Se figur 1).

Efter disse arbejdsskridt var der 464 valide besvarelser tilbage, hvilket svarer til en responsrate på 51,7 %. Det er ikke bare exceptionelt højt, men endnu højere end responsraten på 46,5 % i februar 2010. Desuden viser den høje responsrate, at svineproducenterne forstår hensigten med undersøgelsen, og at de vurderer studiet som et meningsfuldt projekt, som vil give dem vigtige oplysninger om stemningen i branchen.

Hvor god stikprøven er, bliver bl.a. tydeligt, når man kigger på aldersfordelingen. Som man kan se, afspejler stikprøvens fordeling præcis den typiske fordeling i branchen, som man kender fra andre lignende undersøgelser. (Se figur 2).

Man kan også se, at de svineproducenter der producerer smågrise tenderer til at være lidt yngre end slagtesvineproducenterne.

Svineproducenternes fremtidsplaner

Ca. halvdelen af svineproducenterne vil bibeholde deres nuværende produktion. Det betyder samtidigt, at ca. halvdelen af svineproducenterne overvejer at ændre deres produktionskapaciteter.

Ca. en tredjedel af svineproducenterne vil udvide deres produktionskapaciteter, og der er flere smågriseproducenter (34 %) end slagtesvineproducenter (22 %), som vil gøre det. De fleste af dem vil bygge en ny stald eller udvide en eksisterende stald fremfor at købe en anden ejendom eller at leje en eksisterende stald, dvs. at de vil øge den samlede produktion i Danmark og ikke bare ændre ejendomsforholdene.

Sammenlignet med resultaterne fra 2010 er der imidlertid færre smågriseproducenter og flere slagtesvineproducenter, som vil øge deres kapaciteter.

På den anden side er der ca. en femtedel af svineproducenterne der vil reducere deres kapaciteter eller stoppe helt med

Figur 1

Smågriseproducenter

Hvilken landsdel kommer du fra?

Antal årssøer

200 - 499 søer

Count % of Total

500 + søer

Count % of Total

Total

Count % of Total

slagtesvineproducenter

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

10

400 - 999 slagtesvin

Count % of Total

1.000 + slagtesvin

Count % of Total

Total

Nordjylland

Syd-/

Bornholm

Midtjylland

Total

44

34

112

190

12%

9%

30%

50%

41

44

104

189

11%

12%

27%

50%

85

78

216

379

22%

21%

57%

100%

Nordjylland

Syd-/

Total

Bornholm

Midtjylland

Hvilken landsdel kommer du fra?

Antal stipladser til slagtesvin

Sjælland / Fyn /

Count % of Total

Sjælland / Fyn / 46

32

87

165

15%

10%

28%

52%

32

32

86

150

10%

10%

27%

48%

78

64

173

315

25%

20%

55%

100%

Undersøgelsens formål er at belyse det danske smågrisemarked og de forandringer, der kan forventes indtil 2015.

Af Markus Fiebelkorn

50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

Hvad er din alder?

47,0 37,7 31,8 30,1 17,016,6 11,8

0,0 0,0 under 18 år

4,2

1,6 2,1 18 - 30 år

31 - 40 år

Smågriseproducenter

41 - 50 år

51 - 60 år

61 år og ældre

Slagtesvineproducenter

Figur 2

produktionen. Det er specielt smågriseproducenterne, der vil reducere kapaciteter – højest sandsynligt på grund af omstillingen til løsgående søer fra 2013. Sammenlignet med resultaterne fra 2010 er der færre producenter, der vil stoppe helt med produktionen, men det kan være, fordi nogle allerede stoppede i løbet af forrige år. (Se figur 3).

smågrise inden for det seneste år. En afgørende årsag til denne kraftige stigning er sikkert, at mange smågriseproducenter med lav produktivitet stoppede deres produktion i løbet af det seneste år og dermed ikke længere indgår i resultaterne. Denne antagelse bekræfter resultaterne, fordi spredningen i produktiviteten formindsker sig signifikant fra 2010 til 2011. (Se figur 4).

For 2015 forventer smågriseproducenterne i Danmark, at de kan opnå 31,5 smågrise pr. årsso i 2015, hvilket er endnu mere optimistisk sammenlignet med 30,9 smågrise pr. årsso fra 2010-undersøgelsen. Det betyder, at den samlede smågriseproduktion ville stige med 7,9 % frem til 2015 alene pga. af produktivitetsstigninger. ➝

32

Hvor mange smågrise pr. årsso producerer du?

31,5

31

+ 7,9 %

+ 13,2 %

30,9

30 29

Produktivitetsudvikling

28

Næsten alle smågriseproducenter forventer en signifikant produktivitetsstigning de næste år. For tiden opnår smågriseproducenterne – ifølge deres egne udsagn - 29,2 smågrise pr. årsso i gennemsnit. I 2010 lå den gennemsnitlige produktivitet ved 27,3 smågrise, dvs., at produktiviteten er steget med næsten 2

27

27,3

26 25

2011

2011 forventning 2010 til 2015 Basis: Smågriseproducenter med 200 årssøer eller flere

2010 forventning til 2015

Figur 4 Figur 3

Indtil 2015 vil jeg ...

Smågriseproducenter

Slagtesvineproducenter

2010

2011

2010

2011

...bibeholde den nuværende produktion

45%

46%

58%

63%

37%

4%

19%

7%

37%

30%

19%

15%

5%

1%

16%

5%

...øge den nuværende produktion, idet jeg køber en anden ejendom eller lejer en anden stald ...øge den nuværende produktion, idet jeg bygger en ny stald eller udvider en eksisterende stald ...reducere den nuværende produktion, idet jeg sælger min ejendom, ...reducere den nuværende produktion pga. en omstrukturering eller lukning af en del af min besætning ...stoppe helt med produktionen Total

5%

12%

16%

7%

13%

7%

6%

3%

100%

100%

100%

100%

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

opsiger et lejemål eller udlejer en stald

11

Strukturudviklingen ➝ Samlet produktion Såfremt svineproducenternes fremtidsplaner virkelig kan realiseres og produktivitetsstigningen kan opnås, vil det resultere i en produktionsstigning for både smågrise- og slagtesvineproduktionen. Antallet af årssøer ville stige med ca. 22 % i 2015, antallet af producerede smågrise ville stige med ca. 34 % i 2015 og slagtesvineproduktionen ville stige med 20 % i 2015.

Det betyder, at Danmark ville producere et endnu større overskud af smågrise, som ikke kan sælges på hjemmemarkedet og derfor skal eksporteres.

50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

2013

For tiden er gennemsnitlig 63 % af alle søer i drægtighedsstaldene løsgående, mens 37 % er fikserede. Når man vægter resultaterne med soantallet, stiger procenttallet til ca. 69 % løsgående søer og 31 % fikserede. Disse resultater stemmer næsten fuldstændig overens med en undersøgelse, VSP gennemførte i august 2010, hvor andelen af løsgående lå på 68 % og er et yderligere bevis på, hvor pålidelig denne undersøgelse er. (Se figur 5). Økonomi

Scenario for 2015 Antal årssøer Smågriseproduktion Slagtesvineproduktion

44% 34%

Den økonomiske situation for danske svineproducenter er åbenlyst stadigvæk vanskelig. Selvom der er nogle, der siger, at de klarer sig godt økonomisk set, er der et flertal, der har øko-

27% 22%

21%

20% 11%

Figur 5 10%

LaDS 2011 - februar 2011 (vægtet med soantallet)

5% Optimistisk scenario 2010

Optimistisk scenario 2011

Realistisk scenario 2011

Optimistisk scenario: - Alle svineproducenter kan realisere alle af deres fremtidsplaner Realistisk scenario: - Alle produktionsudvidelser eller -reduktioner vægtes med sandsynligheden - Produktionsforandringer pga. staldkøb eller -salg indgår ikke i estimatet

31,1% Sammenlignet med resultaterne fra 2010 er forskellen mellem smågriseproducenternes og slagtesvineproducenternes forventning imidlertid ikke længere så dramatisk.

Smågriseproducenterne er stadigvæk mere optimistiske men ikke så optimistiske, som de var i 2010, slagtesvineproducenterne er til gengæld mere optimistiske.

For at undgå at overdrevne ønsketanker indgår i estimatet, blev også et spørgsmål stillet i undersøgelsen, nemlig hvor sandsynligt det er, at svineproducenten kan realisere sine fremtidsplaner. Resultaterne blev efterfølgende vægtet med denne sandsynlighed, og produktionsforandringer pga. staldkøb eller –salg blev fratrukket. På den måde opstår et mere realistisk scenario, som bygger på svineproducenternes forventningsværdier. For smågriseproduktionen betyder denne fremgangsmåde, at produktionen ville stige med ”kun” 21 % frem til 2015, mens slagtesvineproduktionen ville stige med ”kun” 10 %.

31,1% Løsgående søer Fikserede søer

68,9%

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

12

32,0%

Løsgående søer

68,9%

Fikserede søer 31,1% Løsgående søer 68,9% Fikserede søer 68,9%

Løsgåend Fikserede

32,0% VSP - august 2010 (vægtet med soantallet)

32,0%

LaDS - februar 2011 (vægtet med antallet af bedrifter)

Løsgående søer Fikserede søer

68,0%

31,1%

68,9% af alle drægtige søer i drægtighedsstaldene er løsgående (> 200 søer)

36,8%

68,0%

32,0% 68,0%

Løsgående søer Fikserede søer

Løsgåend Fikserede

68,0%

Løsgående søer

Løsgående søer 36,8% Fikserede Fikserede søer søer 63,2% 63,2%

Løsgåend Fikserede

Smågriseproducenter: Hvor enig eller uenig er du i udsag-

Slagtesvineproducenter: Hvor enig eller uenig er du i

net: ”Økonomisk set klarer jeg mig godt”?

udsagnet: ”Økonomisk set klarer jeg mig godt”?

40%

40% 30%

35% 30%

30%

25%

20%

30%

30%

24%

23%

36%

35%

21%

24%

25% 17% 18%

20% 15%

18%

20% 15%

9% 9%

10%

5% Meget enig 2010

20% 13%

11%

16%

10%

5% 0%

27%

Enig

Hverken eller

Uenig

Meget uenig

0%

6%

Meget enig

2011

2010

Enig

Hverken eller

Uenig

Meget uenig

2011

Figur 6

nomiske problemer. Sammenlignet med resultaterne fra 2010 er middelværdierne stort set uændrede. Imidlertid har flere svineproducenter en tydeligere mening om deres økonomiske situation. Mange svineproducenter, der sagde ”hverken eller” i 2010, er rykket enten til den positive eller negative ende af skalaen. (Se figur 6).

Konklusion

Den danske svineproduktion vil undergå en strukturforan-

dring i de næste år. Hvis svineproducenterne får finansieret deres fremtidsplaner og rammebetingelserne ikke ændres, vil både smågrise- og slagtesvineproduktionen udvides.

Smågriseproduktionen vil øges lidt kraftigere end slagtesvineproduktionen pga. forventede produktivitetsstigninger. Det vil resultere i et endnu større overskud af smågrise, som det danske marked ikke kan optage og som derfor skal eksporteres.

Det forventes derfor, at eksporten – specielt til Tyskland – vil fortsætte med at stige i de næste år. ■

Spar helt op til 75 % Sammenlignet med andre lavenergiventilatorer byder SKOVs nyudviklede ventilator DA 600 LPC på en besparelse på helt op til 75 %* Motor, reguleringsenhed og vinge er optimeret, og resultatet, DA 600 LPC, er en yderst strømbesparende, trykstabil og støjsvag ventilatorenhed.

en mest OV A/S d terede SK n ing. se sn ø ræ rl p I 1997 ventilato e d n re a sp energibe

ET IGEN !

ID NU GØR V

Ved investering i DA 600 LPC vil tilbagebetalingstiden for merinvesteringen være ca. 2½ år.

Hvorfor ikke lade DA 600 LPC’s nydesignede ventilator tage nogle effektive sparerunder i din stald ...?

DA 600 LPC er vinder af ELFORSK-prisen 2010.

Officiel testrapport: AARHUS UNIVERSITET, DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FALKUTET, TEKNISK RAPPORT 001 • JULI 2010

SKOV A/S • Hedelund 4 • DK-7870 Roslev • Tlf. 72 17 55 55 • info@skov.dk • www.skov.dk

klima for vækst

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

SPAR • SPAR MERE • SPAR MEST

* Indsættes DA 600 LPC i et MultiStep-anlæg med to udsug, kan der spares ca. 50 % på energiforbruget.

I ældre anlæg med triac-regulerede ventilatorer kan besparelsen komme helt op på 75 % ved udskiftning til DA 600 LPC og MultiStep.

13

Markedskomment Prognose år 2011/2012

2 kv.

3 kv.

4 kv.

1 kv.

GNS

Puljenotering (SPF region 2/3)

369

325

322

330

337

Beregnet notering basis

347

365

353

341

352

Prognose år 2011/2012

2 kv.

3 kv.

4 kv.

1 kv.

MID

Niedersachsen (25 kg i Euro)

46,50

41,00

40,50

43,00

42,75

384

343

339

358

356

Niedersachsen (omregn. 30 kg i kr.)

Med 320 kroner for puljenoteringen lå prognosen fra den 1. februar 2011 for det første kvartal i 2011 igen over de faktiske priser, som kun var 305 kroner. Årsagen til, at puljenoteringen ikke kunne nå det prognosticerede niveau, er, at puljenoteringen fortsætter med at forholde sig atypisk. Puljenoteringen

plejer at ligge på det samme niveau som Niedersachsennoteringen i Tyskland, men for tiden holder den en afstand på 30-40 kr. Man kan forklare dette mønster med, at det er blevet vanskeligere at sælge danske smågrise på puljemarkedet i Tyskland, fordi tyskerne fortrækker Pietrain-smågrise fremfor

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Landbrugscentre Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

14

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Brøste A/S FarmCare Tlf. +45 45 26 34 12 www.broste.com

SPF-Selskabet Tlf 76 96 46 00

www.spfportalen.dk

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

w w w. g r a a k j a e r. d k Tr o v æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !

tar Duroc pga. deres nye afregningssystemer for slagtesvin, som blev indført i efteråret 2010. Imidlertid burde denne udvikling kun påvirke tillæggene og ikke selve noteringen.

Niedersachsen-noteringen ramte imidlertid prognosen igen næsten helt præcist: Prognosen forudsagde et gennemsnitligt prisniveau på 41,00 euro, og den faktiske pris var 41,30 euro.

Selvfølgelig er det stadigvæk langt fra den oprindelige prognose før dioxinskandalen i Tyskland, men skandalen var en af de begivenheder, som ingen prognose kan tage højde for. Da situationen pr. 1. februar 2011 stadig var præget af stor usikkerhed og prisudsvingene var store, må man konstatere, at prognosen igen var et godt redskab til at fastsætte det fremtidige prisniveau.

Udsigten for resten af året ser også lidt mere positiv ud nu.

Ifølge en statistisk undersøgelse af historiske prisudviklinger tager det for tiden ca. 1 – 1,5 år, før højere foderpriser også

resulterer i højere kødpriser. På det tyske futuremarked kan vi se de første indikationer på, at et højere prisniveau måske virkelig kan realiseres i nær fremtid. Julikontrakten for slagtesvin ligger for tiden på 1,62 euro, dvs. allerede 6 cent højere end den højeste faktiske pris inden for de sidste to år. Desuden kan noteringerne få medvind igen, når alle eksportrestriktioner for tysk svinekød er ophævet.

På denne baggrund hæves prognosen med 17-18 kr. for det kommende år. Specielt det prognosticerede prisniveau for fjerde kvartal tyder på, at noteringen ikke vil falde så kraftigt i år og vi dermed vil få et højere prisniveau på længere sigt. ■

Status 29.marts 2011 Næste opdatering: uge 26, 2011

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

VÆR

tlf. 96 32 68 00 | www.infarm.dk

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

DI

I MILJ

Ø

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

M

www.porcus.dk - tlf. 62623074

I N FA R

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

IT til svineproducenter

Trehøjevej 10 – 7200 Grindsted Tlf. 72i 10hele 98 00 –Danmark 76 60 21 00 info@jlbr.dk – www.jlbr.dk Mail: it@jlbr.dk

Tlf. 76 60 22 22

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

www.skiold.com

15

Skal/skal ikke bygge

den gamle drægtighedsstald om?

Giver det overhovedet mening at bruge flere hundrede tusinde kroner på at bygge en ældre drægtighedsstald om, når der stadig kun er det samme antal søer til at forrente investeringen?

Af Søren Schovsbo

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

16

Bare fordi man kan få lov, betyder det vel ikke nødvendigvis, at man også skal bygge sin gamle drægtighedsstald om til løsdrift. Afhængigt af omfanget af ombygningen løber regningen let op i flere hundrede tusind kroner, effektiviteten risikerer at falde, placeringen af stalden er stadig lige dårlig, og der vil i bedste fald stadig kun være det samme antal søer til at forrente investeringen. Svineproducenten har fået en snak med driftsøkonom Jacob Frey Hansen fra LMO om, hvad man bør overveje, inden man benytter sig af mulighederne i anmeldeordningen og kaster sig ud en ombygning af det gamle staldanlæg.

For gammel

Som ejer af et ældre staldanlæg med drægtige søer i bokse er der mindst tre spørgsmål, man bør stille sig selv, inden man går i gang med en ombygning. Har jeg økonomi til at gå i gang? Har jeg alderen til at fortsætte produktionen i investeringens afskrivningstid? Passer ombygningen ind i min strategi?

Det første og det sidste spørgsmål vender vi tilbage til, for hvis ikke punkt 2 er opfyldt, og man med overbevisning kan sige til sig selv, at man har tænkt sig at fortsætte som svineproducent i de samme bygninger i mindst 10 år mere, er der slet

ingen grund til at overveje, hvordan man skal få finansieret ombygningen.

- Der er jo rigtig mange af de her typer staldanlæg, der ved næste ejerskifte vil blive købt op til sammenlægning, og den nabo som køber vil formentlig ikke have søer gående to, tre, fire forskellige steder. Så vil ejendommen måske blive indrettet til smågrise eller slagtesvin, og derfor er man nødt til at indrette sig efter, at den ombyggede drægtighedsstald kun skal række i ens egen levetid. Man skal kunne sige, at man vil være her mindst 10 år mere, inden man går i gang. Altså hvis man står som 55 årig og laver det her, skal man være sikker på, at man vil blive ved, til man er mindst 65 år, siger Jacob Frey Hansen og tilføjer: - Specielt hvis ejendommen ligger inde i en landsby eller meget tæt på en nabo, skal man være 100 procent sikker på, at man selv vil producere i staldene i så godt og vel den levetid, det indkøbte inventar har. Stalden er jo ingenting værd, den dag den skal omsættes. Men uanset om man bor hensigtsmæssigt eller ej, så skal man forestille sig at ville det her i mindst 10 år mere. Vi skal jo have produktionen i gang i længere tid end afskrivningsperioden, siger rådgiveren.

For dyrt

Inden dem der både har alderen og lysten til at fortsætte går i gang med ombygningen, skal de huske at kaste et objektivt blik på deres nuværende resultater og spørge sig selv, om de er dygtige nok. Konkurrencen bliver hård, og hvis man i forvejen slås med lav produktivitet, skal man tænke sig godt om, inden man investerer flere penge i et ældre anlæg.

- Hvis nu man ikke er særligt produktiv i dag, kunne man godt forestille sig, at ens økonomi ikke er alt for stærk. Og så kunne man jo spørge sig selv, om det her var anledningen til at stoppe. Hvis man derimod er meget produktiv i det anlæg, man har i dag, og man har bevist, at man har talent for det her, så er det meget lettere at bakke vedkommende op. Man skal jo også huske på, at man skal ned og have fat i nogle långivere, og de vil helt sikkert vurdere det her. Så selvfølgelig spiller det ind, hvad man kan levere i dag og hvad man kan forvente af vedkommende i morgen, siger Jacob Frey Hansen.

Alternativet

Uanset om produktiviteten er høj eller lav bør man altid regne på alternativet til at investere yderligere i det ældre anlæg.

Hvad kan man bruge anlægget til, hvis man ikke investerer i det her? Hvad er den alternative økonomi?

Jacob Frey Hansen har flere bud på de spørgsmål: - Enten udfaser man og begynder at gå på arbejde, og så står stalden bare tom. Det er en vej. En anden vej kan være, at man sætter nogle smågrise eller slagtesvin ind. Det kan måske blive svært, hvis man bor tæt på landsbyen, men det kunne jo være, at man med anmeldeordningen kunne skifte dyregruppe og kunne producere nogle andre dyr i stalden. Det kunne jo være, at det her var ejendom to eller tre, hvor man efter en udvidelse af soholdet kunne placere nogle slagtesvinepladser. En tredje mulighed kunne være, at man brugte 2013 som en anledning til at udvide og byggede en helt ny drægtighedsstald.

Mulighederne er mange, og ikke to situationer er ens. Også indretningen og placeringen af de eksisterende bygninger spiller ind og kan blive en udfordring, hvis ikke arbejdsgangene i den ombyggede stald kan udføres rationelt. Økonomien vil altid spille en afgørende rolle, og Jacob Frey Hansens bedste råd er at opstille budgetter, når man har gjort sig klart, hvad der overhovedet er realistisk.

- Man skal altid regne med mindst to scenarier. Enten laver vi den her investering med de konsekvenser det har, og hvad kunne mit bedste alternativ være? Det kunne for eksempel være at sælge besætningen, lade stalden stå tom og finde et andet arbejde. Ville det overhovedet være realistisk? Når man har de to økonomiske bundlinjer kan man træffe beslutning om, hvad der kan lade sig gøre, og hvad man har mest lyst til, siger han. ■

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

Når spørgsmålet om tidshorisonten er på plads, kan man overveje økonomien i ombygningen. Det er umuligt at sige præcis, hvor mange penge man må bruge på at bygge de gamle stalde om, for prisen skal hele tiden holdes op imod effektiviteten.

Og i modsætning til alle andre investeringer må man i dette tilfælde regne med i bedste fald uforandret effektivitet.

- Jeg har ikke nogen tommelfingerregel om, hvad det må koste. Man kan jo forestille sig en lightudgave, hvor man hovedsagligt skruer nogle baglåger af, og så kan søerne gå løse. Det vil være en relativt billig løsning, for det koster kun en vinkelsliber. Ulempen kan være, at produktiviteten falder.

Man kunne også forestille sig en lidt større investering, hvor man kunne fastholde produktiviteten, og derfor er det svært at sige, hvad det her må koste. Det tør jeg ikke byde på. Helt overordnet står man vel lidt i valget mellem, at det her enten skal kunne gøres inden for nogle få hundrede tusinde kroner, ellers også bygger man en helt ny drægtighedsstald, siger Jacob Frey Hansen.

Hvis folk skal kunne være med, skal det vel være en relativt lille investering?

- Det, vil jeg tænke, gør sig gældende for rigtigt mange.

Jeg tror, hovedparten vil vælge løsningen med vinkelsliberen kombineret med et lidt lavere soantal. Men jeg er godt klar over, at der er nogle inventarproducenter, der synes, at der skal gøres lidt mere, og så er der sikkert også nogen, der har gjort sig nogle tanker om, hvordan det vil påvirke produktiviteten.

Dem der vælger vinkelsliberløsningen, vil vente til sidste øjeblik. De vil gøre det lige op til 2013. De vil jo ikke gøre det i dag, hvis de tror effektiviteten vil falde ved det.

Ikke dygtig nok

17

Kan jeg få gavn af

anmeldeordningen? Ændringerne i husdyrloven giver i et vist omfang mulighed for at ombygge drægtighedsstalde, så de er parate til 2013, at konvertere om fra eksempelvis sohold til slagtesvineproduktion, eller at fylde eksisterende slagtesvinestalde op og derved udnytte fremgangen i effektiviteten. Vi har bedt miljøkonsulent Martin Skovbo Hansen fra rådgivningsfirmaet miljøkonsulenten.dk om at give sit bud på fem aktuelle spørgsmål til den meget omtalte anmeldeordning.

Vil du vide mere om mulighederne i ændringerne af husdyrloven, kan du læse meget mere om anmeldeordningen på Videnscenter for Svineproduktions hjemmeside i notat nr.

1109 og 1110.

Hvilken type sv ineproducent vil du anbefale at gøre brug af anmeldeordnin gen?

Producenter af slagtesvin kan benytte anmeldeordningen om fulde stalde til at fylde staldene op. Det betyder i størrelsesordenen 10 -15 procent flere slagtesvin - se også senere spørgsmål/svar vedrørende fulde stalde.

Sobesætninger kan anvende anmeldeordningen om dyrevelfærd og udvide eller ændre stalden, så de er klar til 2013.

Endelig kan der ændres på type af svin, f.eks. fra søer til slagtesvin.

Beregninger af geneafstanden til naboer, der ikke må overskride lugtenhederne

• 5 OUe til byzone eller sommerhuse • 7 OUe til samlet bebyggelse • 15 OUe til nærmeste nabo

Afstandskrav til natur

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

18

På grund af deposition (nedfald) af kvælstof er der i anmeldeordningen for fulde stalde indført afstandskrav fra stald til følsom natur: 300 m til • Natur i Natura 2000

• Heder større end 10 ha

• Overdrev større end 2½ ha

• Højmoser

• Lobeliesøer 100 m til • §3 natur udpeget ifl.

Naturbeskyttelsesloven

• Heder

• Moser

• Overdrev

• Skov ældre end ca. 200 år.

gge ighed for at by ordningen mul , uanset 13 20 til Giver anmelde ar kl n er alden om, så de er? drægtighedsst rmeste naboer næ til n de an st af rt ko or hv

Ja, der er ingen lugtkrav i denne ordning, men hvis der er mindre end 100 m til naboen skal ændringen eller udvidelsen ske i retning bort fra nabobeboelsen. I det tilfælde må der f.eks. ikke inddrages eksisterende bygninger til stald nærmere naboen end de eksisterende stalde.

Giver anmeldeordnin gen mulighed for at bygge drægtighedsstalden om, så den er klar til 2013, uanset hvor kort afstanden er til følsom natur?

Ja, men er der mindre end 300 m til følsom natur (se faktaboks 2) skal afkast fra ventilationen bevares uændret eller flyttes i retningen bort fra den følsomme natur.

retten til at gen omhandler sohold til Anmeldeordnin fra eksempelvis om r in, de he en re hhv. og slagtesv konvertere dy ange smågrise, m r vo H er n. g io da kt i r du en ejendom, de slagtesvinepro e producere på ville man kunn 0 søer? godkendt til 50

Den samlede lugtemission fra staldene må ikke øges. Da slagtesvin lugter mere end søer, kan 1 DE i søer meget groft sagt konverteres til ca. 0,75 DE i slagtesvin. 500 årssøer med smågrise til 7,3 kg svarer til 116 DE og dermed til 87 DE i slagtesvin eller godt 3000 stk. producerede slagtesvin årligt i vægtintervallet 32 til 107 kg. Ved en anmeldelse vil det kræve en konkret lugtberegning med anvendelse af it-værktøjet.

På samme måde kan 500 søer groft sagt konverteres til 17.400 smågrise i vægtintervallet 7,3 til 32 kg.

Herudover må den samlede emission af ammoniak ikke øges, og depositionen af kvælstof på følsom natur (se faktaboks 2) må ikke forøges. Her er der dog indføjet en undtagelse fra betingelsen, så den ikke gælder, hvis depositionen af kvælstof ikke overstiger: • ½-delen af den tilladte deposition på §7-natur • ½ kg kvælstof på de øvrige naturtyper vist i faktaboks 2 Endelig må den samlede mængde kvælstof og fosfor fra gyllebeholderen til marken (ab lager) ikke øges.

Alt i alt skal der udarbejdes en beregning af nudriften og det anmeldte i it-systemet med hensyn til lugt, emission fra staldene og deposition på følsom natur, samt næringsstoffer ud af systemet til marken.

Kilder: • (1) Bekendtgørelse nr. 291 af 6. april 2011

Anmeldeordn ingen omhan også retten dler til at produce re med fuld Hvor mange e stalde. slagtesvin ka fremover, hvi n man prod ucere s man har en 5, hhv. 10 år miljøgodken gammel, delse til prod uktion af 5.000 slagte svin om året ?

• (2) Hansen, B.I, VSP notat nr. 1109 af 11. april 2011

• (3) Hansen, B.I, VSP notat nr. 1110 af 11. april 2011

• (4) MST, notat ”Anmeldeordninger for husdyrbrug”, 11. april 2011

Anmeldeordningen om fulde stalde, slagtesvin kan kun anvendes, hvis du har en miljøgodkendelse fra før 1. januar 2007.

Og den gælder altså alene for slagtesvinehold eller den del af produktionen der udgøres af slagtesvinene og ikke for søer med smågrise.

Udgangspunktet er den eksisterende lovlige produktion i forhold til vægtgrænser og antal. I nogle tilfælde er der slet ingen tvivl om, hvad den lovlige produktion er: En 5 år gammel tilladelse - altså fra 2006 - vil altid være veldefineret med hensyn til vægte og antal. Det gælder også store landbrug som er miljøgodkendt efter de gamle regler. I andre tilfælde kan tvivlen være større: For en 10 år gammel tilladelse vil afgangsvægten være mere usikker, men kan være op til 104 kg, da det var den vægt man accepterede ved tilsynet, inden slagtesvinene blev defineret som tungsvin. Hvis du vælger at fastholde de vægtgrænser du nu har tilladelse til, giver anmeldeordningen mulighed for at øge antallet af slagtesvin med 566 stk. slagtesvin produceret årligt med en 5 år gammel tilladelse og med 760 stk. pr år med en 10 år gammel tilladelse. En forøgelse af produktionen på 11 % af den 5 år gamle tilladelse og en forøgelse på 15 % af den 10 år gamle tilladelse.

De nugældende DE regler og standardvægte Ønsker du at anvende de nuværende standardvægte med en indgangsvægt på 32 kg og en afgangsvægt på 107 kg, er muligheden for at forøge antallet af slagtesvin noget mere beskeden, men her har du jo så også fået øget afgangsvægten, dvs. reelt også en udvidelse: Som vist i tabel 2 kan en 5 år gammel nuværende tilladt produktion på 5000 slagtesvin øges med 146 stk. årligt og en 10 år gammel tilladelse kan øges med 326 slagtesvin pr. år (Se tabel 1).

Anmeldeordningen om fulde stalde gælder som nævnt kun for slagtesvin, og den kan kun anvendes under forudsætning af (se tabel 2): • At ens miljøtilladelse er fra før 1. januar 2007 • At de fulde stalde ikke giver lugtgener i forhold til naboer, se faktaboks 1

• A t man kan opfylde krav om afstand til følsom natur, se faktaboks 2 • At der ikke udbringes husdyrgødning på arealer i oplande til Natura 2000, som er overbelastede med fosfor.

Fosforklasse 2: Lavbundsarealer, dvs. periodevis vandmættet og uden højt indhold af jern Fosforklasse 3: Drænede lerjorde, dvs. JB nr. 5 – 10 med fosfortal over 6 • At der ikke afsættes husdyrgødning til ejendomme, der udbringer husdyrgødning på arealer i fosforklasse 2 og 3.

I forhold til lugt skal det med beregninger vises, at det anmeldte kan overholde genegrænserne for lugt i forhold til nærmeste nabo, samlet bebyggelse og byzone eller sommerhusområde.

Det er min vurdering, at de beregninger mest hensigtsmæssigt kan ske i it-værktøjet ” husdyrgodkendelse.dk” som Miljøstyrelsen stiller til rådighed. Dette værktøj er lige nu under omlægning, og et nyt program forventes i drift efter påske. På baggrund af de erfaringer kræver en sådan beregning af lugt en indtegning af den enkelte stald og en indtastning af antal stipladser for hver stald, dels af nudriften, dels af det anmeldte.

Med hensyn til udbringningen af husdyrgødning kræver det dokumentation af arealernes beliggenhed i form af kortbilag.

Kort med markafgrænsningen fra enkeltbetalingen eller planlægning af gødskningen kan i et vist omfang genbruges.

Med hensyn til kravet om, at der ikke må udbringes husdyrgødning på fosforfølsomme arealer, må man på de drænede lerjorde, dvs. jordbundstyperne JB 5 til 10, udtage eller aftale med kommunen snarest muligt at udtage jordprøver for med en analyse i hånden at kunne dokumentere, at fosfortallet er under 6. Indgår der drænede/grøftede lavbundsarealer må man fraskrive sig retten til at udbringe husdyrgødning på disse arealer eller bortforpagte arealerne. Hvis jernindholdet i jorden er højt, er arealet ikke omfattet af kravet. Det samlede areal i fosforklasse 2 og 3 er på landsplan beskedent.

Til anmeldeordning vedrørende fulde stalde, slagtesvin, har kommunen en måned til at træffe afgørelsen.

Tabel 1: En tilladelse til 5000 slagtesvin: 5 år gammel og 10 år gammel, (30-102 kg) En tilladelse fra

regler

slagtesvin

vægtinterval

dyr

i alt

§

antal

ind

ud

pr DE

DE

2006

pr. 1 aug. 2006

5566

30

102

39

142,9

10 år gammel

2001

5760

30

102

39

147,9

dyr

i alt

Tabel 2: En tilladelse til 5000 slagtesvin: 5 år gammel og 10 år gammel, nugældende standardvægt En tilladelse

regler

slagtesvin

år

§

antal

ind

ud

pr DE

DE

5 år gammel

2006

pr. 1 aug. 2006

5146

32

107

36

142,9

10 år gammel

2001

5326

32

107

36

147,9

fra

vægtinterval

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

år

5 år gammel

19

Ekskurs:

Det politiske system i Tyskland Hvordan valgresultaterne i tyske delstater kan påvirke danske svinepriser Af Markus Fiebelkorn

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

20

Forbundsrepublikken Tyskland består af 16 delstater. Den tyske grundlov definerer, om forbundsregeringen eller delstaterne har beføjelse til lovgivning inden for et bestemt politisk område.

Ifølge grundlovens artikel 70 har principielt delstaterne, altså ikke forbundsregeringen, beføjelse til lovgivning, medmindre det er specificeret anderledes i grundloven. Disse ”undtagelser”, som findes i grundlovens artikel 71 og 73, drejer sig stort set om de politiske områder, hvor lovgivning skal være ens i hele staten, som f.eks. forsvarspolitik eller valutapolitik. For at gøre det lidt mere kompliceret kan forbundsregeringen ved lovgivning indrømme delstaterne en medbestemmelsesret på disse politiske områder. I disse tilfælde skal både forbundsdagen (Bundestag) og forbundsrådet (Bundesrat), hvor delstaterne er repræsenteret, godkende lovforslaget. Det kan være problematisk, fordi forbundsregeringen ofte ikke har flertal i forbundsrådet, og derfor forsøger forbundsregeringen nogle gange at omgå forbundsrådet, idet den trækker medbestemmelsesretten tilbage.

Bortset fra de nævnte ”undtagelser” ovenfor, har delstaterne beføjelse til lovgivning, såfremt forbundsregeringen ikke selv ønsker at overtage dette ansvar. Klassiske eksempler er kulturpolitikken eller uddannelsespolitikken, hvor hver delstat har sit eget system og kan agere fuldstændigt uafhængig af de andre delstater. Imidlertid ønsker man ikke, at forholdene divergerer for kraftigt fra den ene delstat til den anden. Derfor mødes delstaternes ministre sædvanligvis cirka to gange om året for at diskutere og koordinere deres politik. Landbrugsministrene mødes f.eks. på den såkaldte landbrugsministerkonference (www.agrarministerkonferenz.de). Her prøver f.eks. Johannes Remmel, landbrugsminister fra Nordrhein-Westfalen, fra partiet ”De Grønne” for tiden at påvirke sine kolleger fra de andre delstater.

Et godt eksempel på det tyske politiske system er genteknikken i øjeblikket. Genteknik er ikke en ”undtagelse” ifølge grundlovens artikel 71, dvs., at delstaterne burde have beføjelse til lovgivning. Indtil nu har forbundsregeringen imidlertid ikke ønsket at overtage dette ansvar. Nu overvejer forbundsregeringens landbrugsminister, Ilse Aigner, imidlertid at give dette ansvar tilbage til delstaterne, så hver delstat selv kan bestemme, i hvilket omfang man tillader genteknik.

I forbindelse med dioxinskandalen er fodermiddelkontrollen et andet eksempel. Delstaterne er selv ansvarlige for kontrollen, og lovgivningen koordineres på landbrugsministerkonferencen, men i medierne blev forbundsregeringens landbrugsminister,

Ilse Aigner, kritiseret for, at kontrollerne ikke var tilstrækkelige. Hun blev sur på sin kollega fra delstaten Niedersachsen, da hun ikke med det samme blev informeret om udvidelsen af listen med de bedrifter der blev underlagt salgsforbud.

Konsekvensen var, at hun overvejede at overføre lovgivning for dette område fra delstaterne til forbundsregeringen.

Valgresultaterne i en tysk delstat har således først og fremmest betydning for delstaten selv. En ny landbrugsminister kan for eksempel påvirke byggeloven eller fastlægge tilskud for byggeri, hvilket bestemmes i regionalplanen. Desuden kan en ny regering i en delstat ændre magtforholdene i forbundsrådet og dermed blokkere den lovgivning, som skal godkendes af forbundsrådet. Derudover kan en ny regering i en delstat påvirke ministrene fra andre delstater på de såkaldte ministerkonferencer.

Når partiet ”De Grønne” øger deres indflydelse på tysk landbrugspolitik, kan det betyde, at den tyske produktion bliver dyrere for tyske svineproducenter pga. dårligere rammebetingelser. Samtidig bliver den danske svineproduktion således mere konkurrencedygtig. Imidlertid ville det også betyde, at flere tyske svineproducenter er nødt til at stoppe produktionen pga. stigende omkostninger. Såfremt de tyske slagteriers efterspørgsel bliver konstant, vil det resultere i stigende priser. Om det er til nytte for de danske svineproducenter er imidlertid usikkert, fordi partiet ”De Grønne” egentlig går ind for et produktionskredsløb uden lange transporter.

Der har været valg i delstaterne Sachsen-Anhalt, Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz i 2011. Desuden er der valg i delstaterne Bremen, MecklenburgVorpommern og Berlin i 2011. Den næste forbundsregering vælges i efteråret 2013. ■

Dreiländertreffen Af Hans Aarestrup

I vores snak om dyrevelfærd kom vi også til at snakke om halekupering og håndtering af halebid. Vores tilgang var naturligvis, hvornår man skønnede det nødvendigt at isolere grisene.

Tyskernes tilgang var at sende grisene til slagtning, hvis de ellers var store nok. Uanset hvor meget der var bidt i halen, gav det ikke problemer på slagteriet. Hvis ikke de var store nok til at blive sendt af sted, satte man en elastrator på (gummibånd), så blodforsyningen blev standset, så stopper de andre med at interessere sig for halen og den falder af. Der var det lille ”aber dabei,” at metoden er ulovlig.

Hollænderne kunne ikke forholde sig til problemstillingen, da de klipper hele halen af!!

Hollænderne bekymrer sig om, hvordan det skal gå i 2013.

Løsgående søer er ikke deres største problem. Det er derimod et krav om luftrensning, som allerede skulle være effektueret i 2010, men hvor der blev givet udsættelse til 2013, for at dem som har søer i bokse kunne vente med at tage endelig stilling til, om de vil fortsætte. I Holland har man som bekendt kvoter på svineproduktion, og man forventer, at produktionen stort set kan opretholdes, selv om en tredjedel af svineproducenterne vil få svært ved at videreføre deres bedrift. Hollænderne forventer/håber, at de stærkeste af producenterne kan få lov at overtage produktionen. I Holland er der meget diskussion om ”megastalde”. Det er ikke klart defineret, hvor stor en stald skal være for at kvalificere sig til denne betegnelse, men i den offentlige debat har det været skadeligt for branchen, at begrebet er opstået.

Kvoterne på fjerkræ, køer og svin betød på et tidspunkt, at der blev etableret nogle kæmpe anlæg med malkegeder. Disse fik problemer med Q-feber, som også kan smitte mennesker, så nu bliver nye store anlæg mødt med krav om at dokumentere, at det er helt risikofrit at være nabo til dem. Det er jo en garanti, man ikke kan give, for der vil altid være en risiko for en eller anden sygdom eller resistent bakterie. At risikoen er uendelig lille interesserer ingen.

Af mere morsomme ting kan nævnes, at den hollandske forsøgsstation i Sterksel den 1. april udsendte en pressemeddelelse om, at man i stedet for det obligatoriske brusebad på vej ind i stalden, bør tage karbad. Det giver en bedre smittebeskyttelse og helst to ad gangen, så man kunne hjælpe hinanden med at blive sæbet ordentligt ind. Pressemeddelelsen blev viderebragt af flere medier. ■

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

To gange om året mødes Danske Svineproducenter med kolleger fra Holland og Tyskland til orientering, diskussion og ERFA-udveksling.

Denne gang var vi værter, og hovedtemaerne var efter fælles overenskomst: dyrevelfærd og medicinforbrug. Selv om vi er på forskellige niveauer, er temaerne de samme. På antibiotikaområdet er vi selvfølgelig foran med meget lavere forbrug end de andre og udfasning af produkter, der også anvendes humant. Hollænderne arbejder på at få indført et system via deres kvalitetsprogram IKB, som ligner vores gult kort ordning, men hvor vi kunne bygge oven på VETSTAT, starter de helt fra bunden. Målet er en reduktion på 50 % inden 2013, og midlet er tvungne årlige rådgivningsbesøg til dem, som har for højt et forbrug.

Tyskerne er netop begyndt at registrere forbruget på dyregruppeniveau, så der går lang tid, inden de kan lave noget målrettet på de enkelte bedrifter. Begge lande har betydeligt flere MRSA-tilfælde, end vi har i DK. I Tyskland er der opstået panik i regeringspartierne. Partiet Die Grünen (De Grønne) stormer frem pga. atomkraftulykken i Japan, og regeringspartiet FDP oplever en veritabel nedsmeltning, fordi deres leder, som besætter udenrigsministerposten, mildest talt ikke har haft en heldig hånd. På den baggrund forsøger regeringspartierne at lukke flankerne af, så De Grønne og Socialdemokraterne (SPD) ikke kan angribe dem. Det betyder blandt andet, at landbrugsministeren i Niedersachsen har lavet en plan med 38 punkter, som skal forbedre dyrevelfærden.

Kombineret med en uvilje mod nybyggeri i mange områder og en forventning om yderligere turbo på biogasudbygningen, er det med nogen bekymring vore tyske kolleger går fremtiden i møde. Slagterierne i Tyskland forventer sammenlagt en vækst i antallet af slagtninger på 20 % de kommende år, men som det ser ud nu, skal de heldigvis slås om råvarerne.

Tönnies har sat nye standarder for sporbarhed med stregkoder på nogle produkter. Med sin smartphone kan man se, hvor kødet er produceret, hvor det er forarbejdet, hvor det sidder på grisen og få forslag til opskrift. Der er ingen tvivl om, at det vil vi komme til at se meget mere af.

21

Effektmåling af L&F’s Det danske landbrugs image

Landbrug & Fødevarer startede en imagekampagne i uge 5, 2011. For at kunne dokumentere kampagnens effekt, blev der gennemført en effektmåling (advertising tracking) ved hjælp af en spørgeundersøgelse.

Set reklamefilm og/eller printannoncer Ja (n=350) Nej (n =466)

Hvad synes du alt i alt om ’det danske landbrug’?

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn omkring ’det danske landbrug’: Dansk landbrug bidrager i høj grad til Danmarks vækst.

Dansk landbrug bidrager væsentligt til Danmarks energiproduktion.

Dansk landbrug er en stor eksportindustri.

Dansk landbrug producerer miljørigtig energi.

Metode

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

22

Dansk landbrug skaber mange arbejdspladser i Danmark.

Dansk landbrug er i positiv udvikling.

I alt blev der gennemført 825 online interviews.

Dyrevelfærden i dansk landbrug er god.

Dvs., at et repræsentativt udsnit af befolkningen mellem 18 og 65 år blev udvalgt og inviteDen danske landmands image er godt. ret til at udfylde et spørgeskema på Internettet.

Skala: 1: Meget godt, 2: Godt, 3: Hverken eller, 4: Dårligt, 5: Meget dårligt Undersøgelsen startede i uge 5 sammen med 1: Meget enig, 2: Enig, 3: Hverken eller, 4: Uenig, 5: Meget uenig kampagnen og sluttede i uge 8. For at kunne fredag den 15. april 2011 dokumentere udviklingen blev der gennemført ca.

200 interviews pr. uge. Dataindsamlingen blev gennemført af man bor fra landbruget. Desuden har yngre personer (18-35 analyseinstituttet Norstat, en af Nordens ledende leverandører år) en dårligere opfattelse af landbruget end ældre personer af dataindsamling til professionelle brugere af markedsanalyse (50-65 år). Og yderligere har personer med lav indkomst (www.norstat.dk). (< 200.000 kr./år i husstandsindkomst) eller meget høj (> Spørgeskemaet bestod af to dele: Den første del handlede 800.000 kr./år i husstandsindkomst) en dårligere opfattelse. om respondentens holdning til dansk landbrug. For at undgå Personer med høj uddannelse har en forholdsvis dårligere at kampagnespørgsmålene har en effekt på respondentens opfattelse af dansk landbrug (gennemsnitsværdi = 2,7), mens holdning til dansk landbrug blev spørgsmålene af den første personer der arbejder i landbruget har en meget god opfattelse del stillet, inden L&F’s imagekampagne blev nævnt. Den (gennemsnitsværdi = 1,25). Alt i alt tyder alle resulter på, at anden del drejede sig om L&F’s imagekampagne og om ens holdning til landbruget bliver bedre, jo mere man har med respondentens mening om den. erhvervet at gøre og jo mere man ved om det.

Det danske landbrugs image Dansk landbrug har ikke et dårligt image, men heller et L&F’s imagekampagne L&F’s ikke imagekampagne særlig godt image. På en skala fra 1 (meget godt) til 5 (meget Næsten halvdelen af befolkningen har set L&F’s reklamefilm halvdelen af på befolkningen harefter set L&F’s reklamefilm på TV allerede to uger efter ka dårligt) ligger gennemsnitsværdien på 2,6 blandt Næsten alle personer TV allerede to uger efter kampagnens start.efter Derefter start.

Derefter forsætter denne andel ikke med at stige.

Andelen af befolkningen der har lagt mæ der hverken har set L&F’s reklamefilm eller printannoncer, forsætter denne andel ikke med at stige. Andelen af befolkninprintannoncerene stiger til gengæld kontinuerligt (se figur nedenfor). dvs. blandt de personer der ikke var eksponeret for kampagnen. Imagekampagnen har en tydelig effekt, idet denne gennemsnitsværdi falder/forbedrer Kan du huske at have set denne reklamefilm på TV / disse annoncer på print inden for den seneste tid? sig til 2,3 blandt de personer der enten har set 60% L&F’s reklamefilm eller printannoncer. Også 50% for alle andre delaspekter, som kampagnen adresserer, kan man konstatere en effekt (se 40% figur nedenfor). Endog aspekter, kampagnen ikke adresserer, som dyrevelfærd eller land30% mandens image, får en mere positiv vurdering.

20% Når man kigger lidt nærmere på tallene, kan man konstatere, at mænd og kvinder har 10% den samme holdning til dansk landbrug, dvs., at der ingen forskel er. Mht. region er land0% Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 brugets image værst i hovedstaden og bedst i Reklamefilm 21% 45% 49% 42% Nordjylland. Man kan derfor konkludere, at Printannoncer 1% 3% 8% 16% landbrugets image er værre, jo ”længere væk”

Figur 2

Hvem det er, der ser reklamefilmen, er afhængig af, hvor man placerer spottet i TV-progr dvs., at det er afhængigt af afsendernes medieplan. Stort set kan man sige, at det lykkede

Danmarks fremtid, bl.a. ved at skabe økonomisk vækst, eksportindtægter, arbejdspladser og Hensigten med kampagnen harsynes væretdu, at det fortælle, at landbruget kan yde et vigtigt bidrag til miljøvenlig energi.

Hvor godt er lykkedes?

Danmarks fremtid, bl.a. ved at skabe økonomisk vækst, eksportindtægter, arbejdspladser og Basis: alle miljøvenlig energi. Hvor godt synes du, det er lykkedes?

Basis: alle

imagekampagne Den største del af de adspurgte kan godt lide kampagnen. De synes, at den er interessant, relevant og troværdig (se figur nedenfor).

Den største del af de adspurgte kan godt lide kampagnen. De synes, at den er interessant, relevant og troværdig (se figur nedenfor).

Hvad synes du alt i alt om

12%

43%

32%

8% 2 3

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

kampagnen du lige har set? gen der har lagt mærke til printHvad synes du alt i alt om 12% 43% 32% 8% 2 3 annoncerene stiger til gengæld 20% 40% 60% 80% 100% kampagnen du lige har set? 0% Meget godt Godt Hverken eller kontinuerligt (se figur 2).

0% 20% 40% 60% 80% 100% Dårligt Meget dårligt Ved ikke Hvem det er, der ser reklaMeget godt Godt Hverken eller mefilmen, er afhængig af, Dårligt Meget dårligt Ved ikke hvor man placerer spottet i TV-programmet, dvs., at det er I hvilken grad synes du, at afhængigt af afsendernes mediekampagnen er interessant? Vil du 9% 39% 35% 11% 5% 1% I hvilken grad sigesynes ...? du, at plan. Stort set kan man sige, at kampagnen interessant?

9% 39% 35% 11% 5% 1% I hvilkenergrad synes du, Vil at du det lykkedes for L&F at nå hele sige ...? noget, som er 7% kampagnen fortæller 32% 35% 14% 8% 4% befolkningen, fordi variationerne I hvilkenfor grad synesdu du,sige at ...? relevant dig?Vil fortæller er 7% 32% 35% 14% 8% 4% mht. køn eller alder er små. Ikke kampagnen I hvilken grad synesnoget, du, atsom det er relevant for dig?Vil du sige ...? troværdigt, hvad afsenderen ønsker 6% 37% 35% 10% 5% 7% desto mindre kan man sige, at I hvilken du, at det er at sigegrad medsynes kampagnen?Vil du… yngre mænd har lagt lidt mere troværdigt, hvad afsenderen ønsker 6% 37% 35% 10% 5% 7% 20% 40% 60% 80% 100% mærke til kampagnen end andre. at sige med kampagnen?Vil du… 0% I meget høj grad I høj grad Hverken eller Det passer meget godt med 0% 20% 40%I meget lav60% 80% 100% I lav grad grad Ved ikke I meget høj grad I høj grad Hverken eller kampagnens formål, fordi yngre I lav grad I meget lav grad Ved ikke mænd (der ikke har set kampagFigur 4 nen) har den dårligste mening om dansk landbrug. Effekten ville derfor være størst, hvis man kunne påvirke denne målNår man kigger lidt nærmere på tallene igen, kan man gruppe. konstatere, at det specielt er yngre personer, der godt kan lide Lidt uheldigt er det imidlertid, at kun 4 % af de personer kampagnen. Ældre personer synes mindre godt om kampagder enten har set reklamefilmen eller printannoncerne kan nen, og specielt synes de, at kampagnen er mindre troværdig huske, at det er Landbrug & Fødevarer, der står bag kampagend yngre personer gør. nen. 43 % siger, at de ikke ved, hvem det er, der står bag kamAt specielt yngre personer godt kan lide kampagnen passer pagnen, mens resten formoder, at en slags landbrugsorganisameget godt,Side fordi4 de er lidt mere eksponerede for kampagtion står bag kampagnen. Da det drejer sig om en imagekamnen og harSide den4dårligste mening om dansk landbrug. Med pagne, er det måske ikke så vigtigt, at man husker afsenderen. de givne midler kan det derfor forventes, at effekten vil være Når man spørger, hvad kampagnes budskab er, er de fleste størst. adspurgte ikke klar over det. 43 % siger ”ved ikke”, hvilket er en temmelig høj andel. Blandt de øvrige 57 % siger de fleste Konklusion noget om positivt image, men svarene er præget af stor usikDansk landbrug har ikke et dårligt image, men heller ikke et kerhed og er ikke skarpe. Når budskabet imidlertid præsentesærlig godt image. Med imagekampagnen er det for Landbrug res til respondenterne, synes de fleste, at kampagnen godt kan & Fødevarer indtil nu lykkedes at påvirke befolkningens holdformidle dette budskab (se figur 3). ning til dansk landbrug positivt. Kampagnen virker til at være afbalanceret og ramme de rigtige målgrupper med det rigtige Den største del af de adspurgte kan godt lide kampagnen. De budskab. Da resultaterne kun varierer lidt blandt de enkelte synes, at den er interessant, relevant og troværdig (se figur 4). målgrupper, kan det være rent tilfældigt, men tallene viser i den rigtige retning. Om kamHensigten med kampagnen har været at fortælle, at landbruget kan yde et vigtigt bidrag til pagnen er pengene værd, kan Danmarks fremtid, bl.a. ved at skabe økonomisk vækst, eksportindtægter, arbejdspladser og ikke vurderes objektivt i denne miljøvenlig energi. Hvor godt synes du, det er lykkedes? sammenhæng, - heller ikke, om Basis: alle effekten er vedvarende, eller om den forsvinder ved den næste måling. ■

23 Figur 3

Den største del af de adspurgte kan godt lide kampagnen. De synes, at den er interessant, relevant

Nyt fra

VSP

Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Fulde stalde og anmeldeordning

Som omtalt andre steder her i Svineproducenten er vi nu endelig nået i mål med en ny bekendtgørelse om fulde stalde for miljøgodkendelser fra før 11. 2007 og en anmelderordning for mindre justeringer af produktionen. Ikke en perfekt bekendtgørelse, men det der var politisk muligt.

Der er lagt grundige beskrivelser af ordningerne på VSP’s hjemmeside www.vsp.lf.dk.

Husk, at ordningen med fulde stalde kun gælder til udgangen af 2012, så det gælder om at få det på plads snarest muligt.

Store besparelser ved rettidig løbning af poltene

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

24

I marts afholdt VSP et reproduktionsseminar med fokus på at optimere resultaterne mest muligt. Her gjorde et projekt om brunststyring af polte stort indtryk.

Der er mulighed for betydelige besparelser ved en systematisk stimulering, registrering og løbning af poltene. Sammen med Svinerådgivningen på Bornholm har VSP fulgt poltene i 12 besætninger, der i gennemsnit havde 30,3 grise pr. årsso.

Så der er altså tale om besætninger, der generelt har et højt managementniveau.

Alligevel viste det sig, at der var op til 100 dages forskel mellem besætninger i løbealder for poltene, og generelt lå alderen ved løbning for højt.

En af besætningerne med 600 søer kunne sænke alder ved løbning med 115 dage. Da der løbes mindst 300 polte om året, kan der spares 160.000 kr. pr. år alene på foderomkostningerne.

Samtidig ved vi, at polte der løbes for tidligt eller sent har risiko for lavere kuldstørrelse. Så en alder på ca. 240 dage og løbning ved 2. brunst bør være standard i alle sobesætninger.

Det kan opnås uden større arbejdsindsats, men ved systematik og ændrede rutiner.

VSP vil naturligvis udgive instruktionsfoldere og manualer, der giver grundig vejledning i emnet, så her er blot en hurtig opsummering af de vigtigste punkter for at reducere alder og spredning ved løbning: • Skriv fødselsdato på alle poltene • Fokus på lys, opstaldning, flytteprocedurer og sammenblanding • Planlagt stimulering med en orne • Registrering af 1. brunst på enkeltdyrsniveau

• M ærk poltene op med farve efter hvilken uge de kommer i brunst • Flyt poltene efter farve og løb dem i 2. eller 3. brunst • Slagt de polte der ikke kommer i brunst inden 9 måneders alderen Hørt på fodringsseminaret...

VSP afholdt det årlige fodringsseminar den 14. april med ca.

200 deltagere. Nogle af dagens budskaber var: Fodersammensætning • Ekstra vitamin D (i forhold til normen) i drægtighedsfoder reducerer ikke antallet af dødfødte grise • Brug af organiske mineraler i sofoder giver ikke bedre resultater og ikke bedre klovsundhed • De foreløbige resultater fra et smågriseforsøg viser, at der som ventet var statistisk sikkert lavere produktivitet og lavere behandlingsfrekvens mod diarré ved lavt proteinniveau i forhold til højt proteinniveau i vækstintervallet fra 7 til 16 kg.

• Med de anvendte økonomiske forudsætninger var det en fordel at starte med lavproteinfoder fra 7 til 16 kg og derefter vælge et passende højt proteinniveau (svarende til 10,5 til 11,0 g st. f. lysin pr. FEsv) i den følgende periode.

• En ny test af firmablandinger viser, at der er forskel på den produktivitet, der opnås på blandingerne og det skal afspejle sig i foderets pris for at opnå samme bundlinje.

Vådfoder / tørfoder • Rentabiliteten er bedre på restriktiv vådfoder end på tørfoder ad lib, og det skyldes især, at galtgrisenes produktivitet forbedres ved restriktiv fodring.

• Slutfoderstyrken ved restriktiv vådfodring skal i den enkelte besætning afpasses efter, om der er behov for en højere tilvækst for at nå optimal slagtevægt, og efter den aktuelle foderpris.

Raps • Raps kan indgå i smågrise- og i slagtesvinefoder i henhold til de anbefalinger, der er fra VSP i dag. Dog har flere af de sorter, som der dyrkes i dag et så højt indhold af væksthæmmende stoffer (glucosinolater), at det kan begrænse grisenes vækst ved brugen af raps i foderet. Derudover

kan forarbejdningen af rapsfrø til rapskage/skrå også have indflydelse på foderværdien. Raps er relevant at overveje i moderate mængder, når det billiggør foderet.

• Nye forsøg antyder, at brug af raps i en kortere periode går bedre end brug af raps i en længere del af grisens vækstperiode. Dette undersøges nærmere i nye forsøg Holland • I Holland er der ligesom her hos os fokus på brug af antibiotika. Målet er, at de skal reducere forbruget med 20 % i år og halvere forbruget i 2013 målt ud fra 2009-niveauet.

• Der var ikke konkrete anvisninger fra en hollandsk indleder om, hvilken rolle foderet spiller i kampen mod antibiotikakurven.

Miljø • Reglerne for indregning af effekt af foder på miljøet er justeret, og implementeres nu i IT-ansøgningssystemet til nye miljøgodkendelser • Man kan vælge enten at bruge normtal – eller egne tal for foderets indhold. Bliver valget egne tal, er der krav om dokumentation for, at N eller P ab dyr ikke overstiger det ansøgte niveau.

• Foderstofbranchen blev opfordret til altid at spørge kunden om, hvorvidt han/hun har miljøkrav til foderet.

Justering af avlsmål

VSP har indført nye økonomiske vægte for indeksberegningen for Duroc, Landrace og Yorkshire.

Der er generelt ikke store ændringer i de økonomiske vægte.

Den største ændring i de økonomiske vægte er en reduktion af vægten på LG5, dvs. værdien af en marginal gris fordelt ud på alle grise i kuldet, som fremover reduceres til 22 kr. pr. produceret slagtesvin.

Nye og gamle økonomiske vægte samt effekten af justeringerne på avlsfremgangen ses i figurerne. ■

Nye økonomiske vægte

Nye økonomiske vægte Gammel

Ny

Race

26

22

LL & YY

Foderudnyt.

-132

-133

Alle

DGL0-30

0,12

0,09

Alle

DGL30-100

0,12

0,14

Alle

Kødprocent

8,6

8,6

Alle

Svind

-5

-4,9

Alle

Styrke

12,5

12,5

Alle

85

85

LG5

Avlsfremgangens Avlsfremgangens sammensætning sammensætning LL/YY LL/YY – – økonomisk økonomisk bidrag bidrag Holdbarhed

LL & YY

Side

Avlsfremgangens sammensætning LL/YY - økonomisk bidrag

Nuværende Nuværende

Forslag Forslag

DGL0-30 DGL0-30 DGL30-100DGL30-100 2% 2% HoldbarhedHoldbarhed 7% 7% 4% 4% Kød% 8% LG5 36%

Kød% 8% LG5 27%

LG5 36%

Styrke 5%

Svind 2% Styrke 5%

Foderudnyt.Foderudnyt.

36% 36%

16,25 kr./år

Svind 2% Styrke 5%

LG5 27%

Kød% 7%

Kød% 7%

Svind 2% Styrke 5%

Foderudnyt.Foderudnyt.

42% 42%

19,62 kr./år

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

Svind 2%

DGL0-30 DGL0-30 DGL30-100DGL30-100 HoldbarhedHoldbarhed 2% 2% 11% 11% 4% 4%

25

16,25 16,25 kr./år kr./år

19,62 19,62 kr./år kr./år

takforengo Danske Svineproducenter var ikke involveret i at arrangere traktordemonstration i København, men da dagen oprandt, var vi selvfølgelig med. Det var en rigtig god dag med lutter positive tilkendegivelser fra dem som kom forbi og fik en pølse, eller dem som mødte traktorerne på vejen. Demonstrationen forløb forbilledligt. Efterfølgende var der en regning der skulle betales, og da det kneb for arrangørerne helt at få enderne til at nå sammen, besluttede vi at dele regningen med Landsforeningen af Danske mælkeproducenter og Bæredygtigt Landbrug.

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

26

oddag

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2011

27

Software til svineproducenter

PocketPigs

MultiReader

• EDB-program til svineproducenter samt rådgivere.

• Planlægning, management styring, kontrol, simulering og analyse.

• Medicinregnskab.

• Integration til håndterminal, transponderfodring og fodercomputere.

• Avanceret analyseværktøj med 3 dimensionel grafik.

• Besætningssammenligning.

• Håndterminalprogram til Windows CE. • Sikrer at alle relevante so-, smågrise- og slagtesvinedata er lige ved hånden.

• PocketPigs gør det nemt at bruge arbejdslisterne til: – Medicinregistrering – Drægtighedstest – Kuldudjævning – Foderjustering • Automatisk opdatering af data i WinSvin via trådløs net eller GPRS (biltlf.)

• Aflæsning af elektroniske øremærker.

• Trådløs kommunikation med Pocket PC (via Bluetooth).

• Dyrets information vises på MultiReaderens display samt det pågældende sokort på Pocket PC’en.

• MultiReaderen gør det nemt at bruge arbejdslisterne i Pocket PC’en.

Mere end 20 års erfaring i udvikling af softwareløsninger til svineproducenter, konsulenter og grovvarebranchen.

AgroSoft® Tlf.: 76 90 22 22 • Fax: 75 80 17 77 • www.AgroSoft.dk

&Co 7580 2288

WinSvin

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

Vi har løsningen – det er nemmere end du tror