5
Nr. Oktober 2008 34. årgang
Svineproducenten
11. time . . . . . . . . . . . . 3 På langt sigt er vi alle døde . . . . . . 4 Mørke skyer . . . . . . . 5 Der er lang vej til paradis . . . . . . . . . . 6 Stormøde i Tyskland . . . . . . . . . . 8 Velkommen til vores nye hjemmeside . . . 10 Generalforsamling . . 12 Hvad skal du se på Agromek . . . . . . . . . 13 Noteringen er det mest misundelsesværdige i Tyskland . . . . . . . . . . 17 Veterinærforligets betydning for skuldersår hos søer . . . 18 Justering af dyreenheden . . . . 20 Nu skal det være V . . . . . . . . . . . 22 Nyt fra DSP . . . . . . . 24 Spørgekassen . . . . . 27
Medlemsblad for Danske Svineproducenter
Bestyrelse Formand Torben Poulsen Nørbyvej 22, Velling 6950 Ringkøbing Mobil 2943 4510 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Carsten Christiansen Nørreskovvej 9, Thorup 6430 Nordborg Mobil 4095 6027 svenstrup@bisonfarm.dk
Bestyrelsesmedlemmer Kristian Kappel Ydbyvej 119 7760 Hurup Mobil 2042 9055 kristiankappel@karby.dk Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 2162 6995 skalfarms@skalfarms.dk Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 hm@jyde.dk
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
2
Peter Mølgaard Ouevej 11, Redsø 9500 Hobro Mobil 2032 8119 redsogaard@post.tdcadsl.dk
Svineproducenten 34. årgang 2008 Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170 Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:
Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Hans Aarestrup, ansvarshavende. Annoncer Sekretariatet Tlf. 7025 8070 E-mail: info@danskesvineproducenter.dk
Hans Aarestrup Direktør hap@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7959 - 2222 3611
Anders Nørgaard Specialkonsulent Cand. agro. ano@danskesvineproducenter.dk Tlf. 7620 7955 - 2222 3610
Søren Schovsbo Journalist sch@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7953 - 2843 5157
Jette Harnbjerg Sekretær, information og medlemsservice jhn@danskesvineproducenter.dk
Udgivelse Svineproducenten udkommer medio måneden. Artikler og indlæg som fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for Danske Svineproducenters opfattelse. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendte manuskripter og forbeholder sig ret til at forkorte læserbreve m.m. Annoncer indleveres som reproduktionsfærdigt materiale senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Denne dato er også sidste frist for afbestilling af annoncer. Kontingent Aktive: kr. 2.895,-. Passive: kr. 2.895,-. (1. år gratis for nyetablerede) Driftsledere: kr. 795,Ekstra-abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600
Af Torben Poulsen
Vi mener... 11. time
Jeg ville egentlig ikke skrive flere ledere om krisen, men nu har det hele taget en drejning. Røde tal på bundlinien, jo vel, men en solid egenkapital og en bankforbindelse med adgang til masser af likviditet, som den gerne ville stille til rådighed, gav ro i sjælen og vished om, at man havde råd til at vente på bedre tider. Sådan har situationen været for rigtig mange svineproducenter, men nu får piben en anden lyd. Kapitalreserven som lå gemt i mulden er pludselig gemt så langt væk, at den er svær at få øje på, nu hvor den flinke bankmand, er blevet en dum skovl, for hvem risikovillighed pludselig er blevet et uforståeligt fremmedord. Vi har tidligere snakket om bundlinjefiksering, og vi har også reageret, når andre har forsøgt at dække over krisen ved at henvise til, at danske svineproducenter er godt rustede til at modstå krisen på grund af vores relativt store egenkapital. Det nytter ikke noget at fjerne fokus fra vores største problem, manglende indtjening. Man kan ikke i længden basere vores erhverv på minderne om fordums storhed og forventningerne om fremtidig indtjening og derved konkludere, at så har vi det i gennemsnit godt. Hvis man skyder 1 meter foran en hare og en meter bagved, så er den i gennemsnit død, men kan alligevel løbe videre.
Vågn op Det er tid til handling, så det kan ses og høres. På indkøbssiden er konkurrencen ret hård, men alligevel er der ting, der kan gøres bedre. De som forlod sig på firmaernes rådgivning og lavede tidlige foderkontrakter sidder nu med smerten. I primærproduktionen skal vi naturligvis have fokus på vore omkostninger, og vi skal sige fra overfor udefra kommende omkostninger som specielle staldkrav og yderligere kontroller. Vi er pisket til at holde op med at lade som om, vi har råd til det hele. På salgssiden skal der pinedød også ske noget. Slagterierne ville, hvis de var tvunget til at betale en pris som ejerne kan leve af, været nødt til at gøre noget drastisk, som kunne matche den overlevelseskamp, deres ejere er ude i. Det som ikke på kort sigt kan bidrage positivt til indtjeningen skal skæres væk. Fantasien til besparelser må kunne række til andet og mere end blot at afskedige de medarbejdere, som står på de slagtegange som bliver overflødige. Tornerose sov i hundrede år. Så længe kan vi ikke vente. ■
➤
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
3
Dette er et genoptryk af lederen i Svineproducenten august, 2006. Vi bringer genoptrykket, fordi lederen trods sine over to år på bagen er mere aktuel end nogensinde. Det er tankevækkende så få ændringer, der er sket siden da.
Vi mente, og vi mener det stadig … Af Torben Poulsen
På lang sigt er vi alle døde (Citat: John Maynard Keynes, 1883 – 1946)
Danish Crown lukker slagterier, mens de tyske har planer om udvidelser, der svarer til halvdelen af vores produktion. Måske skulle man sælge slagteriet i Grindsted til Tönnies, så var han fri for at udvide i Brørup, og en del af de danske slagtesvin ville så slippe for turen til slagterierne i Tyskland. Han ville spare penge ved det og vil derfor gerne. Når han så om nogle år tvinges til at lukke slagteriet på grund af de fuldstændigt umulige forhold, der er for at drive slagteri i Danmark, og flygter skrigende tilbage til Tyskland, hvor man har slaver på slagteriet, og hvor bankerne år efter år finansierer de dundrende underskud, som slagterierne genererer, så vil det en gang for alle stå klart, at vi danskere er verdensmestre i handel og slagteridrift, og at tyskerne kun kan klare sig med ufine metoder. Ok – tiden til sarkasme er vist forpasset, dertil er situationen for alvorlig. Vi skruer ned, mens tyskerne skruer op for slagtekapaciteten. Det er en udvikling, som skal vendes, ellers vil de faste omkostninger til sidst trække tæppet væk under os. Hvis man som svineproducent kunne tillade sig den luksus ikke at optimere sin økonomi på kort sigt, så burde vi alle nok afstå fra at eksportere, da det ikke gavner vores egne selskaber, men som den berømte økonom Keynes sagde engang, ”På lang sigt er vi alle døde”. Derfor er det kun naturligt, at dem, som kan se en økonomisk gevinst i at eksportere smågrise, søer eller slagtesvin, gør det. Når man ser, hvor lang køen har været for at komme til at levere til TICAN, til trods for de kun betaler marginalt mere, så bør man være klar over, at hvis alle dem, der nu er begyndt at eksportere, begynder at kunne fremvise regnskaber, som er bedre end dem, der ikke eksporterer, så vil lavinen rulle, og tyskerne er klar til at tage imod.
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
4
Det er derfor katastrofalt, at DC ikke engang har magtet at leve op til deres egen målsætning om at komme 30 øre tættere på den tyske notering. Vejen til succes er ikke brolagt med dårlige undskyldninger.
blækhuset Af Rune Nielsen
Mørke skyer Nu syntes jeg imidlertid også, at vi skal kigge lidt positivt fremad, for selvfølgelig skal vores notering til at stige med en noget højere hastighed. Nu har vi jo i de sidste min. 15 år fusioneret og opkøbt slagterier, med samme begrundelse hver eneste gang: dette kommer os til gode om nogle få år, det er en fremtidsinvestering eller har I hørt den her før: det er en stensikker investering, der hurtigt vil give et stort afkast. Hvis ikke fremtiden er nu, hvornår er den så? Så er jeg jo bare nødt til at sammenligne os med det øvrige Europa, for der taler noteringerne sit helt klare sprog. Har vores slagteriselskaber så valgt den forkerte strategi? – og skal man lave den om? Efter min mening: ja og ja. Nu startede jeg med at sige, at det er vigtigt at holde fast i strategien, det er det absolut også. Men har man haft den forkerte strategi i over 10 år, bør man nok revurdere den. Det gælder både hjemme i bedriften, men mon ikke det også gælder på de bonede gulve i vores ”egne førende” slagteriselskaber. De fleste svineproducenter jeg kender er trætte af at lytte til undskyldninger – de vil se resultater, helt som alle andre ”aktionærer”. Nu vil jeg bare ønske jer kære læsere et godt efterår, med håbet om en bedre svinenotering – for husk: I dag er vi tættere på, end vi var i går! ■
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
Vi landmænd bliver altid beskyldt for at være pessimistiske. Lige pt. er det dog svært ikke bare at være en lille smule negativ. Finanskrise, højere renter, dansk dyrevelfærdspolitik, lave kornpriser, lave svinepriser – ja, listen er lang. Nu går der tillige rygter om, at jordpriserne også skal til at falde. Det eneste der er helt sikkert er, at der findes utroligt mange ”selvbestaltede orakler”, der ved hvordan det kommer til at gå. Kun sjældent får de ret. Verdensøkonomien er ret kompleks – som den altid har været. Min pointe med disse - efter min mening - ganske kloge ord er, at det er vigtigt at få lagt en strategi – og så følge den bedst muligt. Skal man ændre kurs ret mange gange, når man altid at komme med på det forkerte tidspunkt. I øjeblikket er det utroligt populært med gårdråd/-bestyrelser, jeg har selv haft ét for 1½ år siden. Jeg må sige, at aldrig før har vores virksomhed haft så meget slingrekurs. Der har selvfølgelig også været gode forslag, vi har kunnet benytte, men det har mest været på det produktionsmæssige. For nogle er det helt sikkert en god idé med et gårdråd, men man kan også benytte sig af andre personer, som man har tillid til/ respekterer – evt. som en slags mentor, og så ”købe” sig til produktionsrådgivningen etc.. Det væsentlige er, at du ved hvad du vil, og hvordan du når dertil uden for meget slinger – og husk endelig at spille med åbne kort, ikke mindst over for dine finansielle partnere.
5
Der er lang vej til paradis Af Søren Schovsbo
.
Det burde være rigtig godt at være svineproducent i Danmark
I årevis har dansk svinekød været Danmarks vigtigste upmarketprodukt, hvilket betyder, at det har indbragt en pris, der er mindst 15 procent højere end EU-gennemsnittet. Hele verden elsker tilsyneladende at sætte tænderne i danske grise, og de udenlandske forbrugere er oven i købet villige til at betale ekstra for at købe dansk. Via vores imponerende set-up af slagterier og forædlingsfabrikker i både Danmark og udlandet fragter vi delstykker rundt i hele verden for at opnå den bedste pris. Amerikanerne spiser ribbenene, japanerne har fået smag for svinekam, nakke og mørbrad, mens kineserne tygger sig gennem svineører, tæer og haler. Historien om vores succes - om Danmarks status som verdens største eksportør af svinekød - er velkendt, ja man kan vel næsten sige, at vi var globale inden globaliseringen. Spørgsmålet er, om festen nu lakker mod enden? Et faktum er, at flere og flere konkurrenter har fået adgang til de markeder, vi engang havde for os selv. Det presser priserne, og dybest set levner det os kun to
muligheder. Enten skal vores omkostningsniveau følges med de faldende priser, eller også skal vi revidere vores afsætningsstrategi. Reelt er vi allerede begyndt på det sidste. Over de seneste år har vi flyttet omsætning fra Japan til Østeuropa og Rusland. Her slås vi med blandt andet de tyske slagterier, der i samme periode har øget deres eksport og ifølge tal fra Danish Meat Association, overhalet afregningen fra de danske slagterier (se tabel). Divisionsdirektør i Danish Crown, Jens Haven Christiansen, fortæller her om et forsigtigt strategiskifte i Europas største svineslagteri: - Der er ingen tvivl om, at de der merprisfordele/udebanefordele, som vi havde på især de asiatiske og amerikanske markeder, er blevet indsnævret år efter år de sidste 4-5 år. Det skal vi være lidt forsigtige med at sige, for så er det jo, at sådan nogle som dig og andre spørger: Er det så den rigtige strategi I har? Til det vil jeg sige, at vi har taget konsekvensen og drejet noget omsætning. Men
Gennemsnitlig afregning DK-D-F-UK-NL-S-E Korrektion (2) Kr/kg DK D F UK
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
6
9,69
NL
S E
1994
10,16
10,02
9,44
1995
10,38
10,44
10,13
9,79
10,32
10,77
1996
11,36
11,82
11,48
11,70
11,64
11,36
1997
11,68
12,21
11,47
11,20
12,05
11,94
1998
8,26
8,27
8,44
8,15
8,01
9,07
1999
7,94
7,68
7,97
8,00
7,40
8,73
2000
10,06
9,87
9,88
10,58
9,65
10,25
2001
12,00
11,88
11,57
10,72
10,35
11,08
2002
9,47
9,47
9,09
10,25
9,03
10,02
2003
8,24
8,75
8,61
10,39
8,16
8,56
2004
9,18
9,80
9,14
10,57
9,48
9,15
9,70
2005
9,30
9,94
9,49
10,47
9,49
9,20
10,09
2006
9,75
10,47
9,97
10,61
9,91
9,83
10,74
2007 9,07 9,30
8,98
10,92
8,72
9,67
9,72
Tallene stammer fra Danish Meat Association. Korrektion (2) priser dækker over, at landenes afregningspriser er korrigerede for diverse fradrag/ tillæg, således landenes priser bedst muligt kan sammenlignes. Korrektionerne består i diverse fradrag, ekstraomkostninger, bonusser, restbetaling, m.v. For Danmarks vedkommende er den gennemsnitlige afregningspris (efter kødprocentbetaling og vægtfradrag) korrigeret for restbetaling, omkostninger ved indtransport samt produktionsafgift. For Tyskland er den gennemsnitlige afregningspris (efter kødprocentbetaling og vægtfradrag) korrigeret for skønnede vorkosten samt vægtudregning (lavere slagtevægt på tysk slagteri end på dansk slagteri for samme gris). Omkostninger ved eksport er ikke medtaget i korrektion (2) priser.
i stedet for at dreje omsætningen mod det tyske hjemmemarked har vi drejet den mere mod Rusland og Østeuropa. Det tror vi stadig på, er det rigtige, siger divisionsdirektøren.
Dyr dansk udbening Som udgangspunkt er det selvfølgelig en fordel, at vi har adgang til alverdens højprismarkeder og kan afsætte vores svinekød til
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
Spiser tysk - Vi har stor fremgang i Østeuropa og Rusland i øjeblikket, og vi spørger da også os selv, om salgsstrategien med hensyn til at satse på de fjerne markeder er rigtig. Min mening er, at man kan diskutere, om den er rigtig, men hvis man vil producere og slagte alle de mange svin i Danmark, så tror jeg ikke, vi har så meget valg. At gøre det samme som tyskerne og slås med dem på deres eget hjemmemarked, det er ikke en kamp, vi vinder. Det er tyskerne bedst til. Men vi kan tage kampen op i Østeuropa, og det har vi jo gjort de senere år. Det er en kamp, der går videre. Vi er jo faldet i vores eksport til Japan, og den er erstattet af eksport til Rusland og Østeuropa, hvor vi kæmper med tyskerne. Det er den ændring, der er sket. Sommetider bliver vi spurgt, hvorfor vi ikke kæmper mere på det tyske hjemmemarked. Det har vi også prøvet på, og det prøver vi stadig på, men det er lidt utopi at tro, at man kan slå dem på deres egen hjemmebane, siger Jens Haven Christiansen. Han nævner de høje danske lønninger, tyskernes hjemmemarkedsfordel og en svag dollar og yen som de væsentligste grunde til, at vi de seneste år ikke har kunnet holde trit med den tyske notering. - Du kan næsten lave en kurve på dollar og yen og se faldet over de seneste år, men det er jo også noget med, at flere og flere lande får adgang til de gode markeder. Konkurrencen er blevet meget stærkere, og selvom euroen skulle gå hen og blive svækket, så tror jeg ikke, at vi bare kommer i paradis igen i løbet af ingen tid. Dertil er der simpelthen alt for mange, der har adgang til de gode markeder, siger Jens Haven Christiansen.
eksempelvis Japan og USA. Men det er også dyrt. Og det kan blive for dyrt. En forudsætning for, at vi kan afsætte vores produkter på højprismarkederne er, at kødet er forarbejdet af dansk arbejdskraft på danske slagterier til verdens højeste lønninger. Det vil eksempelvis sige, at en skinkeudbener eller forendeudbener koster 30 euro i timen i Danmark, mens en tilsvarende medarbejder i Tyskland aflønnes med 10-15 euro. Den store lønforskel fordrer en stor ekstragevinst på højprismarkederne, hvis ikke arbejdspladserne skal flytte sydpå. - Det er jo hele tiden en afvejning, fordi der er markeder, vi kun har adgang til, hvis vi betjener dem fra Danmark. Betaler de så den merpris, de skal? Det er jo det, det har knebet med det sidste år på grund af euroens styrke i forhold til dollarens, siger Jens Haven Christiansen. Danish Crown har i dag forarbejdningsfabrikker liggende i Tyskland, Polen og England. Om og i hvilket omfang der skal flyttes flere arbejdspladser er konstant under løbende vurdering, men det er nok svært at forestille sig, at arbejdspladserne flytter sig andre veje end ud af landet. Rundt om i EU arbejder slagterierne for fuld kraft på at få adgang til de samme højprismarkeder, som vi har adgang til i dag, og som flere og flere lande over årene har fået adgang til. De seneste fem år har den danske notering som gennemsnit ikke kunnet følge med den tyske. Sidste år halede vi ind og var tæt på den tyske afregning, men vi er nu gledet tilbage igen. Især i foråret og sommeren er det gået skævt, mens forskellen nu igen indsnævrer sig. Tyskerne har i forhold til os åbenlyse fordele i kraft af et stort hjemmemarked og adgang til billig arbejdskraft, men set i et globalt perspektiv er heller ikke deres konkurrenceevne særligt skræmmende. At overleve globaliseringen og fortsat operere på alverdens markeder vil kræve både stor dygtighed og rettidig omhu. Andre har prøvet det før os og vist, at det kan gøres med stor succes. Men der er lang vej til Paradis. ■
7
Stormøde i Tyskland Af Hans Aarestrup
For anden gang havde BRÖRING gruppen indbudt til FOCUS svin sammen med Boehringer Ingelheim Vetmedica og ISN.
Organisatorerne bød over 500 deltagere velkommen i et til lejligheden opstillet festtelt. Teltet var rejst i Dinklage, som ligger lige i hjertet af den tyske svineproduktion. Temaet for mødet var udviklingen for foder og markeder. Direktøren for den tyske pendant til DAKOFO, Bernhard Krüsken, talte om den håbløse situation på sojaskråmarkedet, hvor EU’s langsommelige godkendelsesregler og nul-tolerancepolitik overfor GMO kan blive ødelæggende for de europæiske svine- og fjerkræproducenters konkurrencekraft. Fra alle lande kigger vi mod EU og forventer, at de laver reglerne om inden vi ender i kaos. Mest fordi vi nægter at tro, de kan være så tåbelige. Politikerne på deres side er ikke meget for at komme til at fremstå som værende i lommen på de store internationale kemikoncerner, som sidder på patenterne. Derfor tøver de med at handle, og vil allerhelst have, at andre træffer beslutningen for dem. Wyno Zwanenburg, som er formand for den hollandske organisation NVV og en solid bekendt af vores forening, informerede i sit indlæg om strukturer, chancer og risici i den hollandske smågriseproduktion. Det som gjorde størst indtryk på tilhørerne var hans indstilling til størrelse. Kun i større og nyere anlæg kan man opnå den fornødne effektivitet og etablere det nødvendige niveau af styring og management. Han viste en planche med produktionsresultaterne for de bedste 25 % i de 3 lande. Danmark lå knebent foran Holland, mens tyskerne eksempelvis var 3 grise pr. årsso ringere. De hollandske banker Hollands eksport af smågrise Kilde: Robert Hoste 2008 Y-akse: Millioner eksporterede smågrise
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
8
Tyskland Spanien
Belgien (+Lux.)
Italien
Ungarn Kroatien
Rumænien
Øvrige lande
(Rabobank 95 %) har en regel om, at man for at have adgang til yderligere lånekapital skal kunne dokumentere dækningsbidrag på minimum 120 % af landsgennemsnittet. Det betyder reelt, at kun 30 % af svineproducenterne har adgang til fremmedkapital. Wyno Zwanenburg sagde, at hollænderne går fremad med høj produktivitet, kvalitet, udholdenhed og en stærk tro på fremtiden. I Holland er der kvote på produktionen og ved udvidelser skal man udover byggeprisen også betale for kvoten. Prisen er pt. 1500 kr. for en slagtesvineplads og godt 4000 kr. for en årsso. Wyno Zwanenburg viste en planche (fig. 1) over hvor de hollandske smågrise blev solgt. Som det ses af planchen får tyskerne lige omkring halvdelen af de hollandske eksportsmågrise. Når det ikke er flere, skyldes det blandt andet, at de er handicappet af kun at have Aujeszky status 9. Det betyder, at man skal tage omkring 150 blodprøver hver anden uge for at måtte eksportere til Tyskland. Den omkostning betyder ifølge Wyno Zwanenburg, at det kun er godt 110 store besætninger, som står for hele eksporten til Tyskland. Fra den 1. januar 2009 forventer de at få samme Aujeszky-status som tyskerne og os, og så er Tyskland et potentielt marked for alle hollandske smågrise og avlsdyr. Efter Wyno Zwanenburg skulle jeg forsvare de danske farver. Jeg fortalte om udfordringen ved at have en selvforsyningsgrad på næsten 700 %. Prismæssigt giver det os et handicap, da vi altid slutter af med at skulle transportere vores produkter et sted hen, hvor de mangler dem. Når man kigger 5 år tilbage, har tyskeren i gennemsnit fået ca. 75 øre mere i lommen pr. kg gris. Hans omkostninger har til gengæld været omkring en krone højere. Den største del af den forskel skal findes i soholdet og skyldes i vid udstrækning, at de slet ikke har fået tilpasset strukturen. Min pointe var, at de store bedrifter var en logisk følge af at ville minimere omkostninger og skabe attraktive arbejdspladser. Evnen til at levere store hold af smågrise fra en besætning giver en stærk position i markedet. Jeg forudsagde, at vi i 2015 vil have Polen et smågriseoverskud på mellem 8 og 11 millioner. Vi skal da gerne have hul
Troværdig eksper tise – i totalentreprise!
Smågrisebalance i de enkelte delstater. Overskud Underskud
Skal din produktion og ejendom opfylde lovkravene pr. 1/1 2013, er det nu, du skal handle. Vi står klar med ekspertisen, fra myndighedsbehandling til færdigt byggeprojekt. Kontakt en af vores dygtige konsulenter for en individuel snak om regler og muligheder, så du kan blive 2013-parat. Eller kom ind på Agromek og fortæl os om dine ønsker – så hjælper vi dig med at få dem belyst på flere måder :-)
Kontakt én af vores projektkonsulenter: Holstebro 96 13 55 55 Nørresundby 98 98 86 86 Kolding 76 92 34 00 Trige 70 21 44 88 Ringsted 57 87 42 00
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
igennem til Sverige på mellem 0,5 og 1 million, men ellers skal resten stort set til Tyskland. I den efterfølgende podiumdiskussion blev jeg spurgt, hvordan jeg troede, vi ville blive i stand til at afsætte så mange grise til Tyskland. Til alt held var jorden gødet, fordi et af de andre indlægshold drejede sig om vaccination. Dyrlægen fortalte om hvor mange sygdomme deres smågrise havde og hvor håbløst det var, når grisen kom fra mange besætninger. En anden havde fortalt om den voldsomme strukturudvikling i retning mod store slagtesvinebesætninger. Svaret lå derfor ligefor. Vi er svaret på de problemer. Vi kan levere store partier af sunde grise. Det var dejligt at få lov at levere den pointe. Direktøren for ISN (vores pendant i Tyskland) Detlef Breuer analyserede strukturen fra et tysk perspektiv og udpegede tabere og vindere. De små brug (primært beliggende i Sydtyskland) vil snart være historie, mens store og mellemstore brug i Niedersachsen og Nordrhein-Westphalen udvikler sig eksplosivt for at vinde konkurrencekraft. Slagteribranchen blev også analyseret. I Tyskland er der 171 slagterier med mere end 20 ansatte til at slagte 53 millioner svin. I Holland er der 5 slagterier som har over 5 % markedsandel med Vion som dominerende med 69 %. Danmark er der kun DC og Tican over 5 % med DC som dominerende. Detlef Breuer ser denne situation som meget gunstig for de tyske slagtesvineproducenter. Den tyske slagterigigant Tönnies var repræsenteret ved Hans Jörg Eynck, som fortalte om de udfordringer, der er ved at eksportere. Tönnies køber via 300 ”grisehandlere” grise ind fra 18.000 forskellige leverandører. De 5100 medarbejdere skabte en omsætning på 26 mia. (5 mio. pr. person). Af de 11 millioner svin gik 40 % til eksport. Hvis man skal have succes som eksportør skal man udmærke sig med troværdighed, fleksibilitet og tålmodighed. Sporbarhed er et must, og priserne skal kunne matche markedet. ■
Er du 2013-parat? – vi sætter spot på udviklingen i dit landbrug!
9
Velkommen til vores nye hjemmeside Det er Danske Svineproducenters fornemmeste opgave at tale svineproducenternes sag i alle relevante sammenhænge. Dagligt er vi i kontakt med journalister, politikere og alle mulige andre nøglepersoner, som kan have stor indflydelse på svineproducenternes hverdag. Vi må indrømme, at vi kun sjældent får vores
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
10
Det mener vi Hvordan forholder vi os til emner som for eksempel kastration, dyretransport og skuldersår? Mediernes opmærksomhed rammer prompte og medfører ofte en lynhurtig politisk reaktion. Målet med menuen ”Det mener vi” er at bidrage med kortfattet relevant fakta og på det grundlag forholde os til en aktuel problemstilling. I takt med at nye emner dukker op på den offentlige dagsorden, vil emnerne i menuen blive skiftet ud. Ingen må være i tvivl om foreningens holdninger, og derfor er siden selvfølgelig også åben for alle.
vilje 100 procent, men vi kan konstatere, at der bliver lyttet til os, og ofte har vi held til at påvirke beslutningerne. Vores fælles indsats nytter, og derfor vil vi gerne blive endnu bedre til at fortælle om foreningens meninger og holdninger, så budskaberne kan nå ud til et endnu større publikum. Det er dybest set formålet med den nye hjemmeside. Siden er bygget op, så besøgende øverst på forsiden automatisk vil blive mødt med en aktuel kommentar. I eksemplet her er det formanden, som bidrager med sit syn på den aktuelle økonomiske krise, men meningen er, at vi i vidt omfang også vil bruge pladsen til at invitere gæsteskribenter, som kan byde ind med netop deres viden og syn på en aktuel problemstilling. Det kunne for eksempel være en politiker, en rådgiver, en dyrlæge eller en helt fjerde. Med opfindelsen af en aktuel kommentar på hjemmesiden ønsker vi i endnu højere grad at være med til at sætte en aktuel politisk dagsorden, samt lynhurtigt at kunne reagere på andres. Alle vil selvfølgelig have adgang til den aktuelle kommentar og det tilhørende arkiv. Der vil også være ubegrænset adgang til oplysningerne i menuen ”Det mener vi”, som er en oversigt over et udsnit af foreningens holdninger samt tilhørende faktaoplysninger. Her stopper offentlighedens adgang. Kun medlemmer af Danske Svineproducenter vil have adgang til menuen ”For medlemmer” og artikelsamlingen nederst på siden.
- Mølleri - Tørfodring For medlemmer Søger du ældre udgaver af vores nyhedsbreve, Ugefaxen og Rundt i Europa, så er det her på de lukkede medlemssider, du skal lede. Du kan samtidig downloade både dansk og udenlandsk noteringsstatistik i excelformat, samt få adgang til en lang række andre relevante skemaer og artikler. Her ligger for eksempel det skema, fødevareregionernes dyrlæger bruger, når de kommer på uanmeldt besøg. Der ligger skema til medicinregistrering, og der ligger forslag til invitation af skoleklasser. Kort sagt god blanding af alle mulige relevante oplysninger, som du måske kan få brug for.
- Vådfodring - Transponder ET SKRIDT FORAN
www.bigdutchman.dk
SVINEPRODUCENTEN 54 • 2008
Artikelsamlingen Nyhedsstrømmen er uendelig, og det er de færreste landmænd, som har tid til at følge med på alle fronter. For at skabe så meget overblik som muligt har vi lavet en artikelsamling, som er vores bud på fem vigtige artikler inden for emnerne miljø, dyrevelfærd, økonomi og andet. Tanken er, at du via artiklerne i samlingen relativt hurtigt kan skabe dig et overblik over aktuelle problemstillinger inden for et emne. Det kan altså være nødvendigt at supplere artiklerne i samlingen med mere deltaljerede oplysninger, men samlingen er vores bud på en overskuelig indgang til et ofte uoverskueligt emne. Artikelsamlingen er kun åben for medlemmer.
11
DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING ved Landsforeningen af Danske Svineproducenter Onsdag den 19. november 2008 kl. 12.00 i Fredericia Messecenter, Dronning Margrethe Hallen, Fredericia
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
12
Kl. 12.00-13.00
Frokost
Kl. 13.00-14.45
Pkt. 1:
Valg af stemmetællere
Pkt. 2:
Valg af dirigent
Pkt. 3:
Fremlæggelse af bestyrelsens beretning v. formand Torben Poulsen
Pkt. 4:
Aflæggelse af årsregnskab
Kl. 14.45-15.15
Kaffepause
Kl. 15.15-16.45 Pkt. 5: Pkt. 6:
Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
Valg af revisorer
Pkt. 7:
Valg af revisorsuppleant
Pkt. 8:
Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer
Pkt. 9:
Evt.
Kl. 16.45
Generalforsamlingen slut
Kl. 17.00-18.00
Tema: Forædling, ved blandt andre Flemming Enevoldsen, adm. Direktør i Tulip
Kl. 18.00-19.00
Afslutning med let anretning til hjemrejsen
På valg er: Kristian Kappel (genopstiller) Rune Nielsen (genopstiller) Peter Mølgaard (genopstiller ikke) Carsten Christiansen (genopstiller ikke)e)
Hvad skal du se på Agromek? Af Anders Nørgaard
Der plejer at være medlemsdag i forbindelse med Agromek. Det havde vi også, da Agromek blev holdt i januar 2008, men da messen i år løber af staben både i januar og november, har vi besluttet at springe medlemsdagen over i november. Arrangementet vil dog stadig være en af foreningens faste traditioner, og du vil selvfølgelig blive inviteret, når vi nærmer os messen i november 2009. Som alternativ til medlemsdagen har vi forsøgt at give vores bud på noget af det, der er værd at afsætte tid til på Agromek. Alle vores firmamedlemmer er repræsenteret ved et logo herunder. De er alle et besøg værd, ikke blot fordi de i kraft af deres medlemskab støtter os og foreningens arbejde og dermed er med til at skabe grundlag for en fortsat svineproduktion i Danmark, men også fordi de faktisk har mange interessante ting at vise frem. Vi har inddelt firmaerne i tre kategorier: Rådgivning, Økonomi og Inventar/staldbyggeri/teknik, og har spurgt et bredt udsnit af dem, hvad der er hotte emner inden for deres område lige nu, og som de forventer, at der er fokus på. Rådgivning Inden for rådgivning er det strategi og miljø, der vil være fokus
på. Produktionsrådgiverne kan godt mærke, at fokus hos landmanden er at leve op til miljøkrav, få lagt strategier og tænke på omkostningsreduktion. Men Agromek kunne være en lejlighed til også at få talt lidt med en produktionsrådgiver. Det er vanskeligt at leve op til de skrappe miljøkrav, men den daglige styring, foderindkøb, management osv. må ikke stå stille. Slet ikke med de priser, der arbejdes under lige nu. I krisetider er det endnu vigtigere, at produktionen er 100 % optimeret. Så benyt chancen for at få talt med en produktionskonsulent. Han kan for eksempel fortælle dig om SoLiv-kampagnen, som er DSP’s seneste tiltag for at nedbringe sodødeligheden. Der er allerede gode erfaringer med det øgede fokus på problemet, og det tætte samarbejde mellem dyrlægen og konsulenten fungerer godt. De første meldinger er, at det kan flytte noget.
➤
Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:
www.egebjerg.com
EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05
www.skiold.com
Tel 99 89 88 87
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt
13
➤
Inventar/staldbyggeri/teknik Det er altid spændende at besøge de forskellige firmaer, som arbejder med inventar, teknisk udstyr osv. Her kan man altid få sig en snak om, hvad de har af nye erfaringer eller forbedringer på deres produkter. Inden for miljøteknologi, som stadigvæk er et ”hot” emne, er det måske nok småt med nyhederne, men til gengæld har flere firmaer efterhånden opnået meget større erfaring på området. De har fået fjernet de fleste begynderfejl, og flere af dem tør nu godt love, at de kan løse dine miljøkrav.
Som med alle andre produkter er det en god ide at sammenligne pris, effektivitet osv. for de tilgængelige teknologier, hvilket Agromek er det rette forum for. En tur rundt til firmaerne med miljøteknologi vil byde på flere forskellige forslag og argumenter, men hold hovedet koldt og involver din konsulent i dine betragtninger, inden du investerer. På fodersiden har restløs fodring været et af samtaleemnerne før, og det bliver det nok igen. Der er en stigende interesse for restløs fodring, og et firma som Big Dutchman siger, at det efter at have arbejdet med restløs fodring nu i 10 år, efterhånden har et toptrimmet anlæg. To tredjedele af de foderanlæg der sælges nu til søer er vådfoderanlæg, til slagtesvin er det 80 procent, og der sker også noget ved smågrisene, hvor betragtningen er, at det er mere logisk at give smågrisene vådfoder fra start. Det er småt med nyhederne inden for foderanlæg fra januar til nu, men man kan altid få en god diskussion af, hvordan man optimerer sit foderanlæg, og de har også en mening om, hvad der kan være i en foderblanding, uden at det giver problemer, hverken for grisen eller foderanlægget. For eksempel er tilsætning af biprodukter til vådfoder blevet endnu mere attraktivt med de foderpriser vi har i dag. Har du lyst til at deltage i diskussionen om, hvorvidt dansk svineproduktion (og du selv) er eller bliver klar til 2013, så skulle
Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:
Tel. 97 88 53 00
www.loekkes.dk
www.graakjaer.dk
Troværdig ekspertise – i totalentreprise!
Se www.bopil.dk SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
��� ��� ��������� ����� �������������� � ����������������
Ammoniakreduktion www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk
14
Tlf.: +45 74 40 70 25
Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk
du kigge på de løsningsmuligheder, der er inden for løsgående søer i farestier og løsgående søer i det hele taget. Der arbejdes hele tiden videre med at skabe et så perfekt miljø som muligt for soen. Hvordan foretrækker soen for eksempel at stå? Ønsker den at stå i en boks, hvor den står med bagenden ud mod de andre dominerende søer, eller vil den faktisk hellere have det frit omkring sig? Få prøvet nogle af dine argumenter for og imod løsgående søer gennem hele produktionen. Jeg kan heller ikke lade vær med at nævne alarmanlæg og
overvågning af klimaet i stalden. Der høres af og til om ikkefungerende alarmer, og på den baggrund arbejder forsikringsbranchen på, at de kan holdes fri for at udbetale erstatning, hvis der er fejl på anlægget. Overvågning af teknikken, test og sikkerhedskopier af data er også hotte og aktuelle emner. Der er blevet stjålet PDA’er og computere fra landbrug, og det kan også ske for dig. ➤
Fakta om Agromek På messen i november 2008 præsenteres: • 160 godkendte nyheder, heraf 29 3-stjernede nyheder. • 580 udstillere, hvoraf cirka 1/3 af dem hen vender sig til svineproducenter. • 1200 firmaer fra 35 lande.
De seneste 20 år er antallet af heltidslandbrug faldet fra 45.000 til 15.000.
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
De seneste 20 år har messen haft mellem 75.000 og 85.000 besøgende. De seneste to år har der været nedgang i besøgstallet til knap 70.000. I 1998 besøgte 88.735 gæster messen, hvilket er nuværende rekord.
15
➤
Ă˜konomi og Handel Bankerne tror pĂĽ, at noteringen nok skal komme op igen – og de vil gerne fortĂŚlle dig om de forskellige finansieringsmuligheder, der er pĂĽ markedet, samt de nye leasing-muligheder, der er for f.eks. at lease et foderanlĂŚg. Pension er ogsĂĽ et oplagt emne, og alt i alt er bankerne og realkreditsinstitutterne et godt sted at starte dagen og lige fĂĽ indstillet øjnene, inden man bevĂŚger sig ud pĂĽ de andre stande, hvor store maskiner og fremtidige investeringer i byggeri og teknik lokker. Hos DLG har de i ĂĽr samlet de forskellige â€?underafdelingerâ€? (Vitfoss, Tjørnehøj) pĂĽ en stand, sĂĽ det nu er muligt at tale bĂĽde rĂĽvare, fĂŚrdigfoder, handel med korn, osv. pĂĽ samme stand. Hos 3S kan de fortĂŚlle om de gode erfaringer, de har med det nye smĂĽgrisefoder, ligesom de kan levere medicin og mange andre produkter, du bruger i din svineproduktion. Noget nyt er en ny aftale, som 3S har indgĂĽet med Topdanmark vedr. pensionsordninger. Skal du have afsat dine grise, sĂĽ kan vi fortĂŚlle dig meget mere om pigtrader.dk. PĂĽ Pigtrader fĂĽr du 100 % gennemskuelighed over smĂĽgrisemarkedet. Du kan komme i kontakt med nye aftagere/modtagere bĂĽde herhjemme og i vores nabo-
lande. Vi kan fortÌlle om nye muligheder for ogsü at omsÌtte slagtesvin og søer via Pigtrader, ligesom den er blevet oversat til tysk og engelsk. Er du ikke interesseret i at gøre det selv, er der flere firmaer, som er i stand til at hjÌlpe dig. Til sidst vil jeg huske jer pü, at vi igen i ür har morgenbrød og kaffe om morgenen pü vores stand. Og en sandwich til at køre hjem pü. Sü husk at komme forbi stand K-8109. Vi er der for dig.
Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:
Landbrugscentre
nykredit.dk/erhverv
tlf. 70 22 43 33
Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
16
www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22
www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112
41' 4FMTLBCFU XXX TQG EL
Foderløsninger med kvalitetsfoder Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk
â–
Noteringen er det mest misundelsesvĂŚrdige i Tyskland
godk
endt
Af Hans Aarestrup
Innovationsbremse, bureaukratimonster og udgiftsgenerator var blandt de betegnelser som Detlef Breuer anvendte ved høringen i Berlin, hvor blandt andet de tyske svineproducenter var blevet bedt om deres kommentarer til â€?Tierschutz-TĂœVâ€?. â€?Godkendelse af dyrevelfĂŚrdssikkerhedenâ€?, som de tyske forbundspolitikere agter at indføre. Den tyske regeringskoalition har ladet sig spĂŚnde for et tog som for nogle ĂĽr siden blev sat pĂĽ skinner af dyrevĂŚrnsorganisationerne. CDU er nok en smule halvhjertede i deres støtte, men da de var en del af koalitionsaftalen med SPD og de er blevet fanget i deres egen retorik, er der ingen vej tilbage. En typegodkendelse af alt serieproduceret staldinventar og udstyr samt produktionssystemer. Branchen mener, at det er helt overflødigt, da der findes et EU-direktiv som regulerer omrĂĽdet. De ser det som endnu en national sĂŚrregel til skade for deres konkurrenceevne. Kritikken har vĂŚret udtalt og barsk, men lige lidt har det hjulpet, da regeringen stadig agter at gennemføre lovgivningen. En del af regeringsgrundlaget var ogsĂĽ, at man ville afbureaukratisere, men det kan tiltaget jo ikke just siges at gøre. En del af kritikken har gĂĽet pĂĽ, at firmaerne vil blive tvunget til
kun at udbyde standardiserede stalde, som det vil vĂŚre vanskeligt at indpasse i bestĂĽende bedrifter, hvor den nye stald som er godkendt som en helhed, reelt kun skal udgøre en del af anlĂŚgget. De tyske byggeomkostninger er i forvejen høje pĂĽ grund af forskellige krav til konstruktion og dokumentation, og frygten er at udviklings- og godkendelsesomkostningerne vil vĂŚre stopklods for den dynamik, der har vĂŚret i branchen. I landbruget har det hidtil vĂŚret sĂĽdan, at staldene har vĂŚret gennem en evolution, hvor man har prøvet sig frem med smĂĽ ĂŚndringer lidt efter lidt for et se, hvad der virker i praksis. Det vil med de nye regler vĂŚre slut. Fordelene er ifølge tilhĂŚngerne, at landmĂŚndene fĂĽr systemer med stor produktionssikkerhed, fordi de er testet. Fra den vinkel er det ikke sĂĽ tosset i Tyskland for der bliver bygget meget som, medmindre grise opfører sig markant anderledes syd for grĂŚnsen, ikke er optimalt. Alsidigheden i tysk staldindretning er markant større end i dansk. De tyske landmĂŚnd vil dog meget gerne vĂŚre ordningen foruden, og de har ogsĂĽ haft ekstremt dĂĽrlige erfaringer med, at nĂĽr først loven er lavet og bureaukraterne tager fat, sĂĽ vil det ingen ende tage. â–
$PNCJ %JòVT TZTUFNFS J �U
%JòVT r -BW MVGUIBTUJHIFE r �HFU MVGUTLJGUF r 'PSCFESFU MVGULWBMJUFU
$PNCJ r )“K MVGUIBTUJHIFE r ,“MFOEF FòFLU
4,07 MFWFSFS LMJNBTZTUFNFS PH QSPEVLUJPOTTUZSJOH UJM IFMF WFSEFO 7PSF M“TOJOHFS FS BWBODFSFEF CSVHFSWFOMJHF PH UJMQBTTFU EFO FOLFMUF LVOEF
Svineproducenten_184x135.indd 1
klima for vÌkst SKOV A/S )FEFMVOE t 3PTMFW t (MZOH“SF 5MG t 'BY JOGP!TLPW EL t XXX TLPW EL
08-10-2008 11:01:10
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
$PNCJ %JòVT WFOUJMBUJPO LPNCJOFSFS EF CFETUF FHFOTLBCFS GSB UP GPSTLFMMJHF WFOUJMBUJPOTQSJODJQQFS J Ă?U BOMÂ?H %FU HJWFS EZSFOF PQUJNBMF CFUJOHFMTFS CĂŒEF TPNNFS PH WJOUFS PH TJLSFS I“K QSPEVLUJWJUFU ĂŒSFU SVOEU
17
Veterinærforligets betydning for skuldersår hos søer
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
18
Grise i Danmark har det generelt godt, og det har de, fordi hovedparten af de danske svineproducenter er gode til at overholde de fastsatte krav til, hvordan dyrene skal behandles. I 2007 var der alligevel 132 politianmeldelser af landmænd, der havde leveret en so med et alvorligt skuldersår til slagtning. Det er en halvering siden 2006, og vi er alle enige om, at det kan gøres bedre endnu, men vi kommer nok aldrig problemet helt til livs. I august vedtog regeringspartierne med støtte fra Dansk Folkeparti og De Radikale et nyt veterinærforlig, som havde fokus på en styrket indsats, der kombinerer det arbejde der sker forebyggende ude i besætningen med en øget kontrol af forekomsten af skuldersår hos søer, der forlader besætningen. Der er bevilget 90 mio. kroner over de næste fire år. Det er 15 – 20 procent mere årligt. Vi skal finde problembesætningerne Ved at sammenligne resultatet af en ny og forbedret kontrol på slagterier, destruktionsanlæg og transportstalde vil man indkredse problembesætningerne og målrette kontrollen og rådgivningen mod disse. Både besøg af besætningsdyrlægen og de uvarslede besøg af
fødevarekontrollen skal være med til at sikre, at besætningen har styr på skuldersårsproblematikken. Af pressemeddelelsen fra Fødevareministeriet kan man læse: Initiativer mod skuldersår i besætninger Veterinærforliget gør det obligatorisk for alle større svinebesætninger at have en sundhedsrådgivningsaftale med en praktiserende dyrlæge. Med obligatorisk sundhedsrådgivning sikres det, at der kommer en dyrlæge i besætningen mindst en gang om måneden. Dyrlægen overvåger, at sundhed og dyrevelfærd i besætningen er i orden, hvilket bl.a. indebærer at der holdes øje med søer med skuldersår, og at der igangsættes forebyggende tiltag, hvis en so er ved at udvikle et skuldersår. Der bliver samtidig indført krav om egenkontrol for dyrevelfærd i besætningen, og registrering af skuldersår indgår som et vigtigt led i egenkontrollen. Hvis besætningsdyrlægen under sine rådgivningsbesøg af egenkontrollen kan se, at der er et højt niveau af skuldersår i besætningen, tildeles besætningen et ”gult kort”, som indberettes til Fødevarestyrelsen. Besætninger med gule kort skal indføre en handlingsplan for at komme problemet til livs og vil få hyppigere besøg af velfærdskontrollen.
Af Anders Nørgaard
Partierne bag veterinærforliget kræver en markant skærpelse af levendesyn både på slagteriet og ved eksportstalde. Foto fra Danish Crowns soslagteri i Skærbæk
indebærer desuden, at kontrollen i første omgang kan udføres af teknikere, og at dyrlæger kun udfører den kliniske diagnose ved f.eks. graduering af skuldersår og knoglebrud. Kompetencekravene antyder, at det ikke er for almindelige mennesker at vurdere graden af et skuldersår. Som det fremgår, er der langt fra tale om, at det er blevet nemmere at levere en so med skuldersår, hverken til slagteriet eller til udlandet. De domme der er faldet i ”skuldersårssagerne” er altså ikke et frikort til at have søer med skuldersår i besætningen. Der må stadigvæk ikke være søer med skuldersår i besætningen. Ser din dyrlæge en so med skuldersår, skal den alt efter graduering enten i sygesti eller aflives på stedet. Der må ikke findes søer med skuldersår ude i besætningen. De må kun findes i sygestien. Det gælder både før, under og efter besøg fra fødevarekontrollen. ■
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
Initiativer i kontrollen mod skuldersår På slagteriet og ved samlestederne styrkes tilsynet af søer til både slagtning og eksport. Søerne skal inspiceres enkeltvis, så mulige sår opdages. Søer med tegn på skuldersår mærkes op og undersøges efterfølgende af en dyrlæge, som vurderer hvor alvorligt skuldersåret er. Det skærpede tilsyn gør det muligt bedre at dokumentere og efterfølgende eventuelt politianmelde hændelsen. Det skærpede syn indføres både på danske slagterier og på samlesteder for at undgå, at søer med skuldersår sendes til slagtning i udlandet i stedet for at blive slagtet i Danmark. Der igangsættes samtidig pilotprojekter med søer leveret til destruktion for også her at få et overblik over, hvor mange søer med skuldersår, der sendes til destruktion. Der er tale om en forbedret dokumentationsgrad, ved den forbedrede kontrol på slagteriet. Søerne skal mærkes ved levendesyn og efterfølgende undersøges af en dyrlæge. Indførelse af gult kort og gebyr til opfølgende besøg i besætningen vil give landmanden god grund til ikke at have skuldersår i besætningen. Forliget indeholder en plan om forbedret uddannelse og
19
Justering af dyreenheden
- fagligt korrekt, men er det politisk muligt? Af Anders Nørgaard
I forbindelse med arbejdet med normtal ved Danmarks Jordbrugsforskning til brug i gødningsregnskabet, kan man se, at der er sket væsentlige ændringer i udskillelsen af kvælstof fra de forskellige dyregrupper. Ifølge EU-nitratdirektivet, som kom i 1998, må der maksimalt udbringes 170 kg N fra husdyrgødning pr. hektar. Det er det, vi kender som ”harmonikravet”, som sikrer, at der er harmoni mellem husdyrproduktionens størrelse og det areal, der skal være til rådighed til spredning af gyllen. Dette krav er dog strammere i Danmark for høns og svin, således at de højest må udbringe 140 kg. N pr. hektar ved svin og høns, mens kvæget fik lov til at udbringe op til 230 kg kvælstof pr. hektar. Kvægets undtagelse er lige blevet forlænget frem til 2012, men EU har forlangt, at dyreenheden i den forbindelse skal justeres sådan, at 1 DE svarer til 100 kg kvælstof ab lager (gylletank eller mødding). DE-beregningen er ikke blevet justeret i de sidste 10 år, og f.eks. køernes N-udskillelse er hvert år steget på grund af øget ydelse, og derfor svarer en dyreenhed på malke-køer ikke til 100 kg N for øjeblikket. For kvægets vedkommende får en justering af DE den betydning, at de skal have 10-15 % mere jord for at kunne leve op til nitratdirektivet. For svins vedkommende er det påvist, at en gris udskiller mindre kvælstof i dag end tidligere antaget. Det medfører en
mindre justering i normtallene for husdyrgødning i 2007/2008 i forbindelse med opgørelsen af gødningsregnskabet. Det samt ovenstående proces, der er i gang ved kvæg, gør, at beregningsgrundlaget for dyreenheder for svin også bør justeres. I modsætning til kvæg, høns og mink ligger svin i dag under 100 kg N pr. DE. I svineproduktionen er vi blevet bedre gennem de sidste 10 år til f.eks. at udnytte protein, og derfor udskilles mindre kvælstof. Vi bør derfor kunne se frem til, at antallet af dyr pr. DE bliver justeret op for svins vedkommende, da det vil være en logisk følge af den nyeste viden. Og da myndighederne skal bruge definitionen ”DE” til at vurdere miljøeffekten af forskellige dyregrupper, bør enheden naturligvis reguleres efter nutidige forhold. Hvis man benytter de nye forudsætninger med forbedret foder og foderudnyttelse, syntetiske aminosyre og derfor mindre protein, større tilbagehold af kvælstof i grisen end tidligere antaget osv., så viser foreløbige beregninger, at der måske kan gå helt op til 19 % flere smågrise (7,3 -32 kg) til en dyreenhed, hvis udgangspunktet er 100 kg kvælstof pr. DE. Ved slagtesvin er det ca. 10 % flere slagtesvin, mens søer er uændrede. Det vil så betyde hhv. 19, 9 og 0 % mindre jordkrav i forhold til harmoni. Et lille men væsentligt forhold er, hvordan vi skal håndtere fosforproblematikken, især ved smågrise. De forventede ændrin-
Fakta: Dyreenheder En dyreenhed er lig med 100 kg kvælstof fra gylletank eller mødding. For svin må der højest være 1,4 dyreenheder pr. hektar, dvs. at der højest må udbringes 140 kg kvælstof pr. hektar om året.
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
20
Nu, med eksisterende beregningsgrundlag
Forventet, med nyt beregningsgrundlag (1)
For svin er én dyreenhed lig med:
For svin er én dyreenhed lig med:
· 4,3 søer inkl. smågrise op til 7,2 kg
· 4,3 søer inkl. smågrise op til 7,3 kg
· 175 smågrise fra 7,2 - 30 kg.
· ca. 200 smågrise fra 7,3 - 32 kg.
· 35 slagtesvin fra 30 - 102 kg.
· ca. 36 slagtesvin fra 32 - 107 kg. (1) Bemærk de ændrede vægtgrænser
ger i antal af svin til en DE betyder en øget fosforudledning på 8 kg pr. DE ved smågrise. Det kan betyde, at vi skal acceptere, at for smågrise skal vi nok under 1,4 DE/ha og lide lidt sammen med kvæg-, mink- og hønsefolket. Men hvis der til gengæld kun bliver tale om faglige og ikke politiske beslutninger på området, bør vi være glade.
87*200
Velkommen på vor stand i hal J2 på Agromek, med mange nyheder. Foderfabrik og Spotmix
Professionel foderproduktion og udfodring.
Majs
Håndtering og udfodring.
ESF
Optimal huld- og brunststyring ved søer og polte.
Serviceaftaler
Forebyggelse og hurtig problemløsning.
IT
Fremtidens nemme løsninger.
Hurtig og let arbejde Ornevogn og staldkran.
Tlf. 74407025
www.bopil.dk
Få vores nye informationsfolder via www.bopil.dk eller ring efter vore konsulenter.
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
Hvad betyder det for mig som svineproducent? Som sagt så betyder det nok, at en ren smågriseproducent med 7 til 30 kg produktion rammes på grund af fosforen. Men hvor meget en svineproducent ellers kan øge sin produktion kommer til at afhænge af hans miljøgodkendelse. For som branchen længe har været opmærksom på og diskuteret konsekvenserne af, så er det forskelligt hvordan kommunerne har givet miljøtilladelserne gennem tiden. Den kan enten være udtrykt i ”antal dyr” eller ”antal DE”. Har du en miljøgodkendelse hvor der står ”tilladelse til x antal dyr”, får det ingen betydning. Men er din tilladelse ”antal DE”, ja, så må du jo have flere dyr end du har nu. Fagligt er der ingen tvivl om, at svineproducenterne bør honoreres for det arbejde der er blevet gjort inden for avl, foderudnyttelse osv. for at sænke kvælstofudskillelsen pr. gris og herved få en forbedret miljøeffekt. De faglige argumenter taler meget stærkt for, at da der er mindre forurening end det der er udgangspunktet i de beregninger der er grundlaget for de miljøtilladelser der gives i dag, så bør det blive ændret. Og bliver det sådan, ser det positivt ud for svineproducenterne. Men politisk kan vi godt frygte, at vi vil møde uvilje, da det jo vil betyde flere grise i Danmark. I løbet af efteråret 2008 ser vi forhåbentlig, at der er kommet en afklaring for svin. Høns og mink er heller ikke på plads. ■
21
Nu skal det være V Af Søren Schovsbo
Den 12. november 2008 er det præcis ét år siden Henrik Larsen sendte sin afsøgning om udvidelse af svineproduktionen fra 388 søer til 1300 søer ind til Gribskov Kommune. Sidste gang Svineproducenten skrev om sagen var i juni, og selvom vi dengang lovede at følge op på sagen allerede i august, så gjorde vi det ikke, fordi der reelt ikke var særligt meget nyt at fortælle. Nu er det gået endnu et par måneder, - desværre stadig uden afgørende fremskridt. Henrik Larsens miljørådgivere fra Nature Consult afleverede i begyndelsen af august et udkast til afgørelse, som var udarbejdet på baggrund af de indsigelser, kommunen havde fået efter første høringsfase. Af udkastet fremgår det, at indsigelserne har medført, at dele af projektet som først var planlagt at blive sat
i værk på lidt længere sigt er blevet fremskyndet. For eksempel er projekteringen af den planlagte gyllelagune blevet udvidet, så de gamle gylletanke kan nedlægges. Dermed er al gylleopbevaring dækket ind, og bekymringer vedrørende påvirkningen af et nærliggende natura2000-område samt gener fra fluer er væk. Samtidig opereres der nu med gyllekøling, og gyllen bliver i større omfang pumpet ud til markerne i rør for at mindske transport og lugtgener ved udbringning. På det mere æstetiske plan er der blevet udarbejdet præcise planer for beplantning omkring bygningerne for at imødegå kritik. - Det meste var ting vi på sigt ville have gjort. Vi kunne have ventet, men gør det så nu, siger Henrik Larsen og ærgrer sig over, at sagsbehandlingen trods tilpasningerne nu trækker ud.
Kort om Krigsagergård Nuværende produktion: 388 søer med 30-kgs produktion. Planlagt udvidelse: 1300 søer med 7-kgs produktion. Henrik Larsen overtog Krigsagergård for fem år siden og driver i dag bedriften sammen med en enkelt medhjælper. Det betyder, at en almindelig arbejdsuge ofte bliver helt op til
70-80 timer lang, og at ferier ikke kan strække sig over mere end højest fire dage, da Henrik ikke kan undværes i længere perioder. Visionen for Krigsagergård er at udvide produktionen og dermed sikre en bedre fordeling mellem arbejde og fritid.
Køreplan for miljøgodkendelse af udvidelsen på Krigsagergård:
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
22
12. november 2007 Ansøgning sendt til Gribskov Kommune
20. februar 2008 Ansøgning og miljøredegørelse forelægges det politiske udvalg.
8. februar 2008 Formøde med kommunens sagsbehandlere.
13. marts 2008 I samarbejde med Nature Consult inviterer Henrik Larsen til borgermøde.
4. marts 2008 Første offentlighedsfase på minimum to uger.
August 2008 Høringssvar indgår i udarbejdelse af udkast til afgørelse.
19. marts 2008 Sidste frist for indsendelse af høringssvar.
Udkast til afgørelse behandles i Planudvalg med henblik på offentlig høring.
Udkast til afgørelse med vilkår sendes i høring hos ansøger.
Er du tvunget til at reducere ammoniakfordampningen? Ifølge den oprindelige tidsplan skulle Gribskov Kommune have sendt udkast til miljøgodkendelse ud i anden offentlighedsfase i begyndelsen af september. Denne dato blev i første omgang udskudt til begyndelsen af oktober, men heller ikke denne frist kunne overholdes. Planen er nu, at kommunen sender sit udkast til miljøgodkendelse til høring hos Henrik Larsen sidst i oktober, sĂĽ sagen kan behandles pĂĽ et planudvalgsmøde den 19. november. Først derefter kan udkastet sendes ud i anden offentlighedsfase, som varer seks uger. â–
Besøg os pü Agromek, fra den 25. til 29. november pü stand L-9204.
Vi har løsningen!
s 2EDUCĂ?R AMMONIAKFORDAMPNINGEN
MED
s &Ă? KG . EKSTRA PR (A s !UTOMATISĂ?R GYLLEHĂ?NDTERINGEN
Anden offentlighedsfase pĂĽ seks uger. Annocering af projektet i avisen.
Fire ugers klagefrist
Offentliggørelse af afgørelsen og underretning af klage berettigede.
s &ULD SVOVLFORSYNING TIL HARMONIAREAL s &RIT FODERVALG s &UNGERER I SĂ?VEL NYE SOM
EKSISTERENDE ANLÂ?G
Ring 96 32 68 00 og hør mere Send en email pü sales@infarm.dk Eller besøg vores hjemmeside www.infarm.dk
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
Eventuelt indkomne bemÌrkninger forelÌgges for Planudvalg, som derefter trÌffer endelig afgørelse i sagen.
23
Nyt fra Dansk Svineproduktion
Af Nicolaj Nørgaard, og Martin Andersson, Dansk Svineproduktion
Økonomiske resultater Vi har vurderet økonomien for 2007, 2008 og 2009.
Hvordan klarer vi os i forhold til udlandet?
Slagtesvinefoder kostede i gennemsnit pr. foderenhed: • 1,35 kr. i 2007 • Vi gætter på 1,83 kr. i 2008 • og i 2009 tror vi, den lander midt i mellem, på 1,64 kr., selvom prisen på korn er lav lige nu Faldet i kornpriserne er for mange en glædelig udvikling, men der er også mange, der sidder med blandede følelser. Især hvis det betyder, at noteringsstigningerne fortoner sig i det fjerne. For selvforsyningsgraden er trods alt 50-60 procent hos os svineproducenter og markens økonomi er også vigtig. Med en afregning på kun 9,07 kr. var 2007 et økonomisk hårdt år for de danske svineproducenter, og de forventede 10,20 kr. i 2008 er heller ikke nok. Driftsresultatet i et sohold med 250 dyreenheder var -1.127.000 kr. i 2007, og vi forventer det bliver -822.000 kr. i 2008. Slagtesvinebesætninger med 250 dyreenheder fik et noget bedre resultat, et plus på 51.000 i 2007 og -17.000 kr. i 2008. Driftsresultatet er et udtryk for arbejdslønnen til ejeren. Det er ikke imponerende. For en integreret besætning på 500 dyreenheder er nulpunktet i 2009 11,70 kr. Så alle kan sige sig selv, at vi skal have en afregningspris, der ligger noget over 12,00 kr., før det igen bliver sjovt at være svineproducent.
Produktionsomkostning pr. kg slagtekrop Vi ved, vi er ekstremt gode til at producere svin i Danmark, men vi ved også, at omkostningsniveauet er steget voldsomt de senere år. Det viser den internationale benchmarking tydeligt. Med foderpriserne fra juni 2008 har vi måttet vige pladsen som duks i Europa, der er overtaget af Holland. Men vi ligger stadigvæk godt. USA og Brasilien har ikke oplevet samme stigning i foderomkostninger som Europa, og derfor er de markant lavere. De er umulige at slås med, når prisen er eneste konkurrenceparameter. For at illustrere hvor effektive vi faktisk er, har vi sat de spanske og brasilianske løn-, stald- og foderomkostninger ind i det danske omkostningssæt. Så får vi en fornemmelse af, hvor langt foran vi egentlig er. Med det spanske omkostningssæt ville vi kunne producere ca. en krone billigere. Og med det brasilianske kunne vi producere 4,50 kr. billigere. Hvis brasilianerne havde vores effektivitet, kunne de skære 0,89 kr. af deres i forvejen lave produktionsomkostninger.
Omkostning i kr. pr. slagtekrop DK juni 2008 DK-Brasilien DK-Spanien 7,85
5,59
7,93
Andre variable omkostninger, ens
0,83
0,83
0,83
Løn
1,16
0,27
0,78
Finansielle omkostninger
2,71
1,36
2,03
12,55
8,05
11,58
4,50
0,97
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
Foderomkostning
I alt
24
Difference i alt
Danavl-strategi Derfor har vi også lavet en langsigtet og holdbar strategi for Danavl. I mange, mange år har vi i dansk svineproduktion diskuteret det hensigtsmæssige i at eksportere vores avlsmateriale. Hvorfor ikke beholde avlsmaterialet her i Danmark og reservere det til danske svineproducenter. Det er der flere årsager til, men den afgørende er, at det slet ikke er en juridisk mulighed. Vi har en ejerstruktur i vores avlssystem som gør, at vi er tvungne til at efterkomme efterspørgslen fra alle EU’s svineproducenter. Hvad en dansk svineproducent kan købe, det kan en tysk også!
1. For det første har vi set på, hvordan vi kan få mere avlsmateriale ud over landegrænserne. Vores store kon- kurrenter har en omsætning på eksportsiden, som er 5 til 10 gange større end vores. Derfor har vi givet bedre muligheder for, at omsætterne selv kan oprette og drive opformeringsbesætninger i udlandet. Det vil også sikre, at vi undgår de virkelig lange transporter af avlssvin på lidt længere sigt.
Vi har også åbnet for omsætternes muligheder for at samarbejde med udenlandske KS-stationer. Samtidig har vi dog sikret os, at der foretages en udvidet kontrol af parternes forvaltning af vores avlsmateriale.
Derfor er vores motto for de tilpasninger vi nu har lavet: Vi skal sikre maksimal indtjening til danske svineproducenter fra vores eksport af DanAvl-avlsmateriale. Der er to hovedområder, som vi har set på i vores strukturarbejde.
Det gælder også herhjemme, hvor vi vil stramme op omkring kontrollen med anvendelsen af Landrace- og Yorkshire-sæd. Finansieringen af kontrollen vil også ske ved afgift netop på de produkter og lande, hvor kontrollen gennemføres. ➤
Kender du DanAvl?
Avlsbesætningerne sikrer stærke og frugtbare dyr Data Sæd Dyr
Bo Kibsdal Kibsdal Svineavl
LÆS MERE PÅ WWW.DANAVL.DK
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
Vi driver vores avlsbesætninger til topresultater gennem en målrettet strategi, selektion ud fra avlsindeks og vurdering af dyrenes eksteriør. Vi fokuserer på individer, der kan producere højtydende hold eller besætninger.
25
➤
2. Den anden del af vores tiltag er en kraftig forhøjelse af genafgifterne. DSP ønsker i fremtiden, at en væsentlig del af udvik lingsarbejdet betales af genafgifterne. Det vil så gøre det muligt at nedsætte produktionsafgifterne og sikre, at også de udenlandske svineproducenter bidrager til udviklingsarbejdet, som vi jo ikke helt kan forhindre, de nyder godt af. 3. Endelig agter DSP sammen med omsætterne at struktu rere og intensivere vores markedsføring i udlandet. Netop her har vi altid været svage og vores konkurrenter stærke. Eller hvis vi drager paralleller til bilindustrien. Vi udvikler nye biler i stor hemmelighed. Konkurrenterne sælger rigtig mange brugte biler ved hjælp af en intensiv markedsføring. Vores ambition er nu klar. Vi skal være blandt de to-tre internationale spillere, vi forventer vil overleve på et globaliseret og professionaliseret marked for svineavl. Dermed: • støtter vi de svineproducenter, der satser på højværdipro duktion i form af avl og opformering • henter vi betydelige indtægter hjem fra vores konkurrenter • har vi også et stærkt avlssystem i fremtiden
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
26
Slagord kontra udvikling ”Sæt søerne fri!” står der på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside. Det er enkelt at tale i overskrifter. Men vores verden er ikke enkel. Den er kompleks. Ser vi på Dyrenes Beskyttelses målsætninger, er vi ikke er så langt fra hinanden. Det er nok mere et spørgsmål om hastigheden. Vi er helt med på at skabe yderligere forbedringer, der tilgodeser grisene, men det skal ske i et tempo så vores konkurrenceevne bevares. Og vi så gerne en øget markedsdrevet udvikling på området, der er afpasset i takt med forbrugernes efterspørgsel og betalingsvillighed På dyrevelfærdsområdet har vi allerede i 2008 en førerposition blandt de store svineproducerende lande: • mere end 70 pct. løsgående, drægtige søer • fuldspaltegulve er på vej ud • overbrusningsanlæg er standard • rode- og beskæftigelsesmateriale anvendes
• •
alle svinebesætninger skal have sygestier dødelighed under transport er den laveste i verden
Alligevel har bestyrelsen i Dansk Svineproduktion valgt at være endnu skarpere på dyrevelfærdsområdet. Med alle vores initiativer mener vi ikke, der er behov for større lovgivningsmæssige ændringer de kommende år, men der kan komme initiativer omkring løsgående diegivende søer, kastration og skuldersår. Dansk Svineproduktions målsætninger for dyrevelfærd: • Sodødeligheden skal reduceres med 25 % og DSP er derfor aktiv med ’SoLiv-kampagnen’ • Den nye skuldersårshandlingsplan implementeres og frekvensen af skuldersår reduceres så meget, at skul dersår ikke er i fokus • Holdbarheden af søer klarlægges yderligere gennem en række projekter. Bl.a. skal avlsmålene for holdbar hed udvikles yderligere • En ’opskrift’ på den driftssikre polt udvikles. Målet er 6 kuld i gennemsnit og at 95 pct. af poltene ikke har væsentlige maveforandringer på løbetidspunktet eller udsættes på grund af benproblemer • Produktionssikre farestier til løsgående søer skal udvikles. Målet er, at økonomien samlet set vil være på niveau med de nuværende farestityper og at arbejdsmiljøet for personale er godt • DSP vil have en klar faglig strategi for håndtering af den stigende kuldstørrelse med hensyn til fravæn ningsalder, brug af ammesøer og antal farestier • Forekomsten af halebid skal reduceres. Konkrete mål sætninger overvejes i 2008 og handlingsplaner iværk sættes i 2009 • Der arbejdes for hangriseproduktion, så kastration kan undgås. F.eks. gennem kønssortering og reduk tion af ornelugt gennem avlsarbejdet, fodring og vac cination. Indtil da arbejdes også med smertelindring • Mængden af halm eller alternativt rodemateriale, som svin dagligt bør have adgang til, skal fastlægges ud fra faglige undersøgelser ■
Hvad kan man gøre, hvis man ikke vil acceptere en udpegning af et § 3-område? Svar Baggrunden for loven Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft 1. juli 1992. Den er revideret siden og har til formål at bevare naturen af hensyn til mennesker, dyr og planter. En række naturtyper er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det drejer sig om: • Naturlige søer og vandhuller, hvis de har et areal på mindst 100 m2 • Moser • Ferske enge • Heder • Overdrev • Strandenge og strandsumpe • Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven, og en stor del af dem er også omfattet af naturbeskyttelsesloven Områderne er udpeget af kommunerne ved, at de har kigget på luftfoto på Danmarks miljøportal. Formålet med beskyttelse af ovennævnte naturtyper er at sikre dem som naturlige levesteder (biotoper) for en lang række af vores mest truede dyr og planter. Desuden bidrager de beskyttede naturtyper til en varieret dansk natur. Ifølge naturbeskyttelsesloven må der ikke ske ændringer i tilstanden, når naturtyperne enkeltvis eller sammen udgør et sammenhængende areal, større end 2.500 m2. Det gælder også, hvis der er flere ejere. Der må heller ikke foretages ændringer i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb af de nævnte typer. I byzone og på fredskovspligtige arealer gælder særlige regler. Kommunen kan i særlige tilfælde give dispensation fra dette forbud. Hidtidig drift kan fortsætte uændret Normalt giver kommunen kun dispensation, hvis der er tale om særlige omstændigheder, hvis indgrebet er af naturmæssigt underordnet betydning, eller hvis indgrebet efter en samlet vurdering forbedrer naturværdierne i området. Og der gives normalt ikke dispensation til indgreb, der er begrundet med landbrugsmæssige interesser, økonomiske interes-
Spørge kassen
ser eller rekreative interesser. Der kan dog tages hensyn til offentlighedens adgang til naturen. Der kræves ikke dispensation til opretholdelse af den hidtidige drift (f.eks. græsning eller høslet). Driften må dog ikke intensiveres (f.eks. ved gødskning på hidtil ugødskede naturområder). Sædvanlig vedligeholdelse af dræn og vandløb hvert 7.-10. år eller oftere. Og det er ikke tilladt at dræne områderne mere end hidtil. Ønsker du at foretage indgreb i et Natura 2000-område, er der yderligere skærpelser i forhold til ovenstående retningslinjer. Selv om indgrebet overordnet set forbedrer naturværdierne i området, må området på ingen måde påvirkes negativt. Dette gælder også for indgreb uden for et Natura 2000-område, som kan medføre ændringer inden for området. Hvis arealet er omlagt, hvilket vil sige pløjet og tilsået et år, vil denne praksis også kunne fortsætte, hvis omlægningen er sket lovligt. Er arealet udpeget til et § 3-område, har landmanden ret til at påklage afgørelsen. Men bevisførelsen ligger hos landmanden, som ved hjælp af gamle markkort, arealinfo.dk, gødningsregnskaber osv. må forsøge at stille den pågældende kommune tilfreds med det, han fremlægger for at vise, at han faktisk har dyrket arealet, og derfor bør have lov til at fortsætte. ■ Ovennævnte er bl.a. uddrag fra Vejle kommunes hjemmeside, og dækker ikke nødvendigvis alle kommuners holdning.
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
27
Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108
1JHUSBEFS EL FS CSBHU UJM EJH Ql JOJUJBUJW BG %BOTLF 4WJOFQSPEVDFOUFS
✔ ✔
SVINEPRODUCENTEN 5 • 2008
28
'PSFOJOHFO GPS BMMF EFS MFWFS BG TWJOFQSPEVLUJPO .FE NPE UJM BU NFOF PH WJMKF UJM BU IBOEMF
6RP PHGOHP DI 'DQVNH 6YLQHSURGXFHQWHU VW—WWHU GX I—UVW RJ IUHPPHVW DW VYLQHSURGXFHQWHUQHV V\QVSXQNWHU EOLYHU K—UW YHG HQKYHU UHOHYDQW OHMOLJKHG 9RUHV IRNXV HU GLQ KYHUGDJ RJ YL HU DOGULJ O–QJHUH Y–N HQG HW WHOHIRQRSNDOG
'DQVNH 6YLQHSURGXFHQWHU
/EVIXQEKIVZIN *VIHIVMGME 8PJ MRJS$HERWOIWZMRITVSHYGIRXIV HO
ZZZ GDQVNHVYLQHSURGXFHQWHU GN