Svineproducenten by Schovsbolads

Nr. December 2008 34. årgang

Svineproducenten

Løsgående diegivende søer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Strukturudvikling . . . . . . 4 Velkommen til foreningens to nye bestyrelsesmedlemmer . . . . . . . . . . . 5 Uendeligt langt fra målet . . . . . . . . . . . . . 6 En utrolig historie . . . . . . 8 Gode erfaringer med eksport til Tyskland . . . . . . . . . . . . . 10 Status på transportsager . . . . . . . 12 Kontrol af dyretransporter . . . . . . 14 Vierländertreffen . . . . . 16 Kan man være grøn uden at gå i rødt? . . . . . 18 Nyt fra DSP . . . . . . . . . . 20 Nu skal det være VI . . . 22 Velfærd vinder ikke markedsandele . . . . . . . 24 Hvem har givet Det Økologiske Råd klageret? . . . . . . . . . . . . 27

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse

Svineproducenten

Formand Torben Poulsen Nørbyvej 22, Velling 6950 Ringkøbing Mobil 2943 4510 formand@danskesvineproducenter.dk

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Næstformand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 hm@jyde.dk

34. årgang 2008

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170 Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte: Bestyrelsesmedlemmer Kristian Kappel Ydbyvej 119 7760 Hurup Mobil 2042 9055 kristiankappel@karby.dk Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 2162 6995 skalfarms@skalfarms.dk Paul B. Christiansen Nordborgvej 141 6430 Nordborg Mobil 26297898 solbjerggaard@c.dk

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 21781541 torben@bakkebo.eu

Redaktion Hans Aarestrup, ansvarshavende. Annoncer Sekretariatet Tlf. 7025 8070 E-mail: info@danskesvineproducenter.dk Udgivelse Svineproducenten udkommer medio måneden.

Hans Aarestrup Direktør hap@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7959 - 2222 3611

Anders Nørgaard Specialkonsulent Cand. agro. ano@danskesvineproducenter.dk Tlf. 7620 7955 - 2222 3610

Søren Schovsbo Journalist sch@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7953 - 2843 5157

Jette Harnbjerg Sekretær, information og medlemsservice jhn@danskesvineproducenter.dk

Artikler og andet stof skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Artikler og indlæg som fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for Danske Svineproducenters opfattelse. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendte manuskripter og forbeholder sig ret til at forkorte læserbreve m.m. Annoncer indleveres som reproduktionsfærdigt materiale senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Denne dato er også sidste frist for afbestilling af annoncer. Kontingent Aktive: kr. 2.895,-. Passive: kr. 2.895,-. (1. år gratis for nyetablerede) Driftsledere: kr. 795,Ekstra-abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600

Af Torben Poulsen

Vi mener... Løsgående diegivende søer

Godt 100.000 personer har skrevet under på, at man skal sætte søerne fri i farestalden. Bortset fra en enkelt af disse har de fleste ikke anet, hvad de skrev under på. Dyrenes Beskyttelse, som har iværksat kampagnen, lægger op til samarbejde om problemstillingen, men hvis man har et naivt håb om at kunne indgå strategiske samarbejder med dem, så bør man prøve at kigge lidt på deres hjemmeside. De er velmenende, de er professionelle, men reelt samarbejde med branchen vil i deres egen optik være forræderi mod ånden i deres forening. Det er klart, at de forsøger at få branchen til at gå så langt som muligt frivilligt, men det er lige så klart, at de også er villige til at give os det sidste skub ud over kanten i ”den gode sags tjeneste”.

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

Foregangsland, det bliver vi ikke. Nationer som Sverige, Norge og Schweiz er langt foran i bestræbelserne på at nedlægge svineproduktionen. Norge og Schweiz kan selvfølgelig tillade sig den luksus at se bort fra trivialiteter som konkurrence fra udlandet og rentabilitet. Begge steder har man for længst besluttet at landbruget skal være et arbejdende museum, som kan være med til at understøtte den nationale selvfølelse. I Sverige derimod har man valgt at blive medlem af EU, og derfor kan man ikke fravælge konkurrence helt, selv om man gør hvad man kan for at holde de veterinære parader højt. I Sverige har deres ekstra fokus på dyrevelfærd (og deres dårlige avlsdyr) forhindret dem i at tjene penge i en del år. De har forsøgt at komme tilbage på banen ved at lempe reglerne lidt igen, men til trods for et stort hjemmemarked og et højt veterinært stade har de svenske producenter, deres dygtighed til trods, kæmpet en ulige kamp. Problemet i Sverige er, at de svenske vælgere er meget stolte af deres høje stade på dyrevelfærd, men de svenske forbrugere er tilsyneladende ligeglade. I Danmark vil det problem være endnu større, når vi har en selvforsyningsgrad på en 6-700 %. Forbrugerne i det store udland er da fuldstændigt ligeglade med, om søerne er fritgående eller ej, og al snak om en merpris for produktet er ren ønsketænkning, når ikke engang svenskerne har formået at omsætte befolkningens gode vilje og angst for udenlandsk kød til en merpris for deres eget. Det kan godt være, at slagterierne vil stille os noget andet i udsigt, men deres troværdighed er på det punkt vanskelig at undervurdere. Det absolut længste en ansvarlig branche kan strække sig for at vise den gode vilje er, at vi samtidigt med alle vore kolleger i resten af EU vil indføre løsgående søer i farestaldene. Vi må så acceptere de tæsk det vil give os i konkurrencen om tredjelandsmarkederne, men vi kan jo håbe på, at vores dygtighed vil betyde, at vi er det EU-land som kommer bedst igennem omstillingen og derfor kan profitere af de andres problemer. Politisk set er Danmark klar til løsgående diegivende søer i morgen. Fagligt kunne vi måske være klar i 2015. Økonomisk bliver vi aldrig klar til at gå enegang på området.

blækhuset Strukturudvikling

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

Dette er et ord, der efterhånden er hørt mange gange. Vi er i en fase af strukturudviklingen, hvor der virkelig bliver trådt på den store klinge. Der bliver trukket store veksler på kreditterne og ikke mindst på tålmodigheden. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvad vi er på vej mod. Vi stod sidste sommer og så en udvikling, som ingen kunne have forestillet sig på fodersiden. Alle forudsigelser om stigende priser blev ved med at trække ud, og først hen over sommeren kom der stille og roligt lidt lys for enden af tunnelen. De udregninger der er kommet fra DSP vedr. vores nulpunkter for det næste år viste, at der skal en notering på godt 12 kr. til for at regnskabet går i nul. Så da prognosen for næste år blev offentliggjort på svinekongressen, var det ikke noget, man løb rundt og jublede over – der er ligesom et hul fra sidste år og i år, som gerne skulle fyldes op igen. Så sidder jeg her to uger før jul og ville være rigtig glad for en notering, der svarer til prognosen, men nej. Den smule optimisme, der var med hensyn til at begynde at tjene lidt penge igen, er da skubbet noget i baggrunden igen. Selvfølgelig er foderprisen faldet væsentligt, men det her er bare for ærgerligt. Det bliver ikke ved med at være sjovt, at indtjeningen på det som jeg skal overleve på fremover, nemlig salg af grise, er med et minus foran. Jeg tror stadig på, at det bliver godt på et tidspunkt, men pt. er det drøjt. Vores organisationer er nødt til at se i øjnene, at dette er meget alvorligt for hele vores branche, og at de skal være med til at spare på vores penge. Vi er nødt til at forske i fremtiden, men vi må samtidig gøre os klart, at der er en grænse for, hvor mange penge vi kan bruge på udvikling og forskning, hvis vi også skal være en del af fremtidens producenter. De penge, der kan blive i vores lommer, skal blive der.

Af Søren Helmer

På et ugemøde med mine ansatte havde vi en snak om, hvordan og hvor vi kunne spare penge. Det var en konstruktiv debat med flere gode forslag, som vi allerede nu efterlever. Den afsluttende bemærkning fra en af mine ansatte var, at den største omkostningsbesparelse med øjeblikkelig effekt ville være at fyre alle ansatte og selv varetage pasningen af grisene. Dette er selvfølgelig for drastisk, men det kan jo blive nødvendigt i mindre omfang. Hvor er man uden en bank? Dette spørgsmål er der desværre nogle, der oplever på nærmeste hold her i området efter Roskilde Banks fallit. Ingen kan finansiere sig selv, og man er dybt afhængig af at have en bank, der klarer de økonomiske transaktioner. Det har de seneste år ikke været den store bekymring om man havde en bank, men mere hvilken bank. Det gælder ikke længere. Bankerne har i årevis kørt med en lav risikovurdering af landbrugene, det vil næppe fortsætte i al evighed og får højere margener til følge. Hvad er vi på vej mod?

Løsgående søer i farestalden er næste påfund, som vi på et tidspunkt skal efterleve. Dette er også i orden, men så skal det være samtidig med, at resten af EU også bliver tvunget til at lade de diegivende søer gå løse. Vi behøver ikke endnu engang at betale lærepengene og være forgangsmænd for resten af verden. Så jeg håber, at de folk som vi producenter betaler for at varetage vores interesse også forstår at lade være med at presse på for at gennemføre noget, der bliver en yderligere økonomisk belastning. God jul og godt nytår! ■

Velkommen til foreningens to nye bestyrelsesmedlemmer Med valget af Paul B. Christiansen og Torben Lundsgaard som nye bestyrelsesmedlemmer har Danske Svineproducenters medlemmer sikret sig den fornødne fornyelse i det videre bestyrelsesarbejde. Vi byder dem begge varmt velkommen og takker samtidig de to afgående bestyrelsesmedlemmer, Peter Mølgaard og Carsten Christiansen, for deres store indsats i de seks år, de har været med i bestyrelsen.

må du jo spænde hjelmen og opfylde kravet, hvis vi skal være med. Godkendelsen blev udvidet til 268 DE, hvilket faldt på plads i december 2006. Landbruget består i dag af 905 søer, hvoraf cirka halvdelen sælges ved 7 kg og resten ved 30 kg. Dertil kommer en slagtesvineproduktion på 140 DE i forpagtede stalde og 250 DE i stalde, som drives i samarbejde med andre. Til landbruget hører cirka 140 hektar jord, der indgår i et samarbejde med to andre, og der drives således i alt 450 hektar. Virksomheden har seks ansatte.

Torben Lundsgaard

Paul B. Christiansen

Paul B. Christiansen bor på Nordals. Han er 30 år, gift med Kristina Stuhr Jørgensen, og sammen har de pigen Freja på halvandet år. I 2005 oprettede han Mjelsgaard I/S i kompagniskab med sin far, Peter Bonde Christiansen. To år senere købte han soejendommen Solbjerggard, hvor familien bor i dag. Landbruget består af 400 søer i opformering, 10.500 slagtesvin og sopolte og 260 hektar agerjord med traditionel planteavl. Dertil kommer den private bådehavn Mjelsvig. Landbruget beskæftiger seks medarbejdere, hvoraf fire er elever. Mjelsgaard har været avl/opformering siden 1984. I dag er besætningen delt op i tre sites; søer, polte og slagtesvin, der fodres med hjemmeblandet foder. 90 procent af poltene bliver solgt til danske aftagere i Sønderjylland, 10 procent bliver solgt gennem SEA. ■

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

Med sine 40 år er Torben Lundsgaard den ældste af bestyrelsens to nye medlemmer. Han er gift med Pia, og sammen har de børnene Signe på 13 år og Andreas på 11 år. I 2002 købte Torben Lundsgaard sin ejendom i fri handel på Langeland og begyndte som selvstændig landmand. Ejendommen bestod dengang af 45 hektar jord, og der var plads til 180 søer med 3-ugersdrift til 30 kg og UK produktion. Staldene var renoverede og sanerede i 1998, og ejendommen blev valgt med det udgangspunkt, at hvis livet som selvstændig landmand ikke levede op til forventningerne, så skulle staldene rives ned, så man kunne nyde udsigten over det sydfynske øhav. Det blev aldrig aktuelt. Produktionen blev med det samme ændret til ugedrift og staldene fyldt op med 275 søer med grise til 30 kg. Efter et års tid blev en naboejendom inddraget i produktionen, og i sommeren 2005 fik Torben Lundsgaard en tilladelse fra Fyns Amt på 210 DE. Få måneder senere kunne han på svinekongressen høre, at hvis man også ville være her i fremtiden, skulle man vurdere, om det var muligt at have minimum 250 DE på sin ejendom, ellers skulle den afhændes. Efter fremlæggelse af det argument derhjemme lød beskeden: Så

Over fem et halvt års sagsbehandlingstid og stadig uendeligt langt fra målet Af Søren Schovsbo

Siden april 2003 har Jes Sørensen arbejdet på at få miljøgodkendt udvidelsen af slagtesvineproduktionen på sin ejendom i Vissing ved Hadsten fra 5.500 til 8.000 dyr. Trods en sagsbehandlingstid på over fem et halvt år er sagen endnu meget langt fra en afslutning. Den opsigtsvækkende sag begyndte længe inden Hadsten Kommune ved kommunesammenlægningen i 2007 blev til det, der i dag hedder Favrskov Kommune. Starten

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

Faktisk var det slet ikke meningen, at Jes Sørensen skulle fede slagtesvin på ejendommen i Vissing, men da sønnen Ole efter et halvt års tovtrækkeri med naboer og kommunale sagsbehandlere meldte ud, at det simpelthen ikke var bøvlet værd, overtog Jes Sørensen gården og besværet med miljøgodkendelsen. Det første han gjorde var at indkalde gårdens eneste nabo, som i øvrigt også boede på en ejendom med landbrugspligt, til et møde om udvidelsesplanerne. Mødet resulterede i, at de blev enige om, at ejendommen fik monteret et helt nyt Skov ventilationsanlæg med særligt højt afkast på både de nye og de eksisterende bygninger for at minimere eventuelle lugtgener fra produktionen. Naboen lovede til gengæld, at han ikke ville gøre indsigelse mod projektet, og det så derfor lyst ud med hensyn til godkendelse af projektet. Kommunen sendte sagen videre til amtet, som i foråret 2004 svarede, at projektet kunne godkendes under forudsætning af, at fodringseffektiviteten blev rettet til, og at der blev taget særligt hensyn til et nærliggende habitatområde, der ifølge amtets oplysninger kun kunne tåle halvdelen af den normalt tilladte mængde kvælstof pr. hektar. Projektet blev rettet til nøjagtigt efter amtets anvisninger og sendt retur sommeren 2004.

Godkendt

Først i slutningen af maj 2005 hørte Jes Sørensen igen fra amtet. Meldingen var som ventet, at Hadsten Kommune nu skulle kunne miljøgodkende projektet, da udvidelsen ikke vurderedes at være VVM-pligtig. Inden amtets afgørelse kunne træde endeligt i kraft, skulle den dog ud i fire ugers høringsfrist. Både den lokale Naturfredningsforening og naboen klagede over afgørelsen, og sagen endte derfor i Naturklagenævnet. Her brugte man de næste otte måneder på at finde ud af, at amtet havde taget fejl. Projektet krævede nu ifølge Naturklagenævnet alligevel en VVM-redegørelse. Problemet var, at reglerne var blevet strammet op, siden amtet foretog sin første vurdering. Det handlede reelt kun om, at der skulle etableres efterafgrøder på cirka syv hektar mere end oprindeligt planlagt, men da Naturklagenævnet ikke kan lave betingede godkendelser, blev nævnets afgørelse et afslag. Projektet blev nu endnu engang rettet til, denne gang efter Naturklagenævnets anvisninger, og blev sendt ind til godkendelse i amtet i marts 2006. Godkendt igen

Sidst på foråret 2006 svarede amtet, at projektet med de nye forudsætninger var godkendt. Afgørelsen sendtes igen ud i fire ugers høring, og Naturfredningsforeningen og naboen klagede igen. Sagen endte denne gang i Miljøklagenævnet, som havde overtaget opgaven som klageinstans, fra Naturklagenævnet. Selvom der endnu var over et halvt år til årsskiftet 2006/2007 sikrede Jes Sørensens rådgiver sig, at nævnet ville træffe afgørelse, inden de nye husdyrgodkendelsesregler ville træde i kraft ved årsskiftet. I telefonen lovede sagsbehandleren i Miljøklagenævnet, at sagen ville være afgjort senest i september 2006. Da der i september endnu ikke var nyt om sagen, rykkede Jes Sørensen og hans rådgiver for en afgørelse og forklarede, at han ikke kunne få sin miljøgodkendelse fra kommunen, inden nævnet havde truffet sin afgørelse. Han blev lovet en afgørelse inden udgangen af november.

Jes Sørensen har investeret mange timer og mange penge i at få godkendt udvidelsen på sin slagtesvineejendom i Vissing ved Hadsten. Alene udgiften til hans egne rådgivere er på over 100.000 kroner, dertil kommer tabt af produktion i fire år, hvilket løber op i minimum 1.000.000 kroner.

Da der stadig ikke var sket noget i november, blev han lovet en afgørelse inden jul, men da han i december endnu engang rykkede for svar, var beskeden, at der var kommet en ny sagsbehandler på sagen, og man ikke længere ville love noget. ”I må vente på svar, I skal nok få svar”, lød beskeden. For sent

Nederst i bunken

Jes Sørensen venter stadig på svar efter at have sendt det nye materiale til Favrskov Kommune i april 2008. Han fik at vide, at de ville gå i gang hurtigt. At han ville få svar inden sommerferien. Da han rykkede for svar, fik han at vide, at sagsbehandleren ville gå i gang umiddelbart efter sommerferien. Da han i august igen rykkede for svar, var man stadig ikke var gået i gang med sagen, fordi man først skulle sende en hel masse andre sager ud af huset til sagsbehandling i et privat rådgivningsfirma. I november bad han igen om en status på sagen og fik så at vide, at den pågældende sagsbehandler ikke længere var ansat i kommunen, og han hans sag i øvrigt også var på vej til at blive udliciteret til det private firma. Kommunen fortalte dog, at rådgivningsfirmaet havde lovet at lægge hans sag øverst i bunken. Da han efter nogen tid kontaktede det private rådgivningsfirma og spurgte til status, var beskeden, at man aldrig havde lovet Favrskov Kommune at prioritere hans sag højere end de andre, at man endnu ikke var gået i gang med sagen, men at man ville tage fat på den engang i 2009, når man var nået så langt i bunken. ■

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

Den 18. januar 2007 gav Miljøklagenævnet endelig sit svar. I et brev til Jes Sørensen skrev nævnets sagsbehandler, at der ikke var hold i klagerne, og at hvis han havde en miljøgodkendelse fra kommunen, så var sagen faldet på plads og produktionen kunne begynde. Men Jes Sørensen havde ingen miljøgodkendelse fra kommunen. Som han hele tiden havde gjort opmærksom på, afventede kommunen nævnets afgørelse, inden den ville give sin endelige godkendelse. Godkendelsespapirerne havde flere gange været sendt til kommunen, som havde returneret dem med henvisning til, at sagen endnu ikke var afgjort i Miljøklagenævnet. Sagen havde på daværende tidspunkt været knap fire år undervejs og skulle nu i henhold til de nye regler for husdyrgodkendelse begynde helt forfra. Jes Sørensen kontaktede kommunen, som efter kommunesammenlægningen var blevet til Favrskov Kommune. Set i lyset af den lange sagsbehandlingstid, der allerede var gået, blev han lovet, at man ville tage fat på hans sag som den allerførste. Der gik et halvt års tid, inden endnu en ansøgning var parat til godkendelse. Kommunen brugte et halvt års tid på at kigge på sagen og returnerede i december 2007 ansøgningen med en lang række opklarende spørgsmål. Ifølge Jes Sørensen var det dog alt sammen spørgsmål, som

man let kunne få svar på ved at kigge i ansøgningsmaterialet. Spørgsmålene handlede for eksempel om, hvor stor taghældningen på bygningen var? Hvor man opbevarede pesticider? Hvor man opbevarede døde dyr? Hvor var vaskepladsen? Hvor var afløb fra riste? Osv. På et enkelt punkt gav kommunens svar dog anledning til ændringer. Den nye stald lå nemlig en lille meter for tæt på naboens stuehus, hvilket der blev taget højde for ved at blænde væggen af i et rum, der i forvejen kun skulle bruges som udleveringsrum.

En utrolig historie Af Søren Schovsbo

En dansk forretningsmand kontaktede i foråret Danish Crown for at købe halve kroppe til eksport til Rusland. Han tilbød at give to kroner mere pr. kg kød end slagteriet kunne få alle andre steder, men blev alligevel afvist. Denne utrolige historie fik vi fortalt af manden selv, da han opsøgte os på Agromek i november. Vi besluttede os for at tjekke oplysningerne ved selv under dække at kontakte slagteriet og spørge, om vi kunne købe halve kroppe til videre forarbejdning i Rusland. - Vi sælger allerede alt det kød ind i Rusland, vi har mulighed for. Vi kunne let sælge fire gange så meget, men vi er begrænsede af, at kun få fabrikker er godkendt til Rusland. Så vi er ikke interesserede i at afsætte ad andre kanaler, lød det afvisende svar fra Lars Overgaard, der er kontaktperson ved forespørgsler om eksport til Rusland. Kan det virkelig passe, at vi slet ikke har kød til salg?, spurgte vi os selv og ringede op til Danish Crowns kommunikationsdirektør, Anne Villemoes, for at få en forklaring. Afslørende uvidenhed

- Når vi siger, at vi sælger alt det kød vi kan, så handler det om eksportkvoterne. Rusland er speciel på det område. Kvoterne for i år var allerede brugt op midt på sommeren, derfor ved vi, at ingen af de store aftagere kan aftage kød, før vi går ind i et nyt år. Først inden for de næste par uger får vi at vide, hvordan kvoterne kommer til at se ud til næste år. Når man sidder med den specifikke viden, kan det godt være, at vi støder på folk der vil handle kød, men vi ved, at de ikke kan afsætte det i Rusland, siger Anne Villemoes. Så kunne man jo sige det

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

- Det er fuldstændig rigtigt. Det kunne vi godt gøre bedre. Når folk ringer, så skal de også have en forklaring, men det er altså sådan det forholder sig. De sidste 10 år har vi ikke lavet kontrakter, der går mere end 5-6 uger frem. Det gør vi helt konsekvent ikke, dels for at sikre den bedste pris, og dels for at sikre afsætningsstabiliteten. Belært af dyrekøbt erfaring ved vi, at det russiske marked svinger meget, og hvis man begynder at handle med dem, der ikke er kendt i markedet, så kan der pludselig opstå en situation, hvor man

har indgået nogle store aftaler, men hvor aftageren i den anden ende alligevel ikke vil have kødet, og så får man ikke sine penge for varerne. Derfor kører vi efter et element af stabilitet på det russiske marked, simpelthen for at sikre, at handlen bliver gennemført, siger Anne Villemoes og tilføjer, at sælgerne er nødt til at være meget kritiske overfor nye ukendte forretningsmænd, der prøver lykken på det russiske marked. Fantaster og lykkeriddere

- Lige præcis på det russiske marked har der gennem tiden været mange fantaster og lykkeriddere. Folk der tænker, at det er nemt nok at sælge kød derind. Der er rigtig mange huller i det russiske marked, og når man er så stor en spiller som os, og der melder sig nye folk på banen, som du aldrig har hørt om, og som ikke kender til eksportkvoterne til Rusland, så går vi ikke ret langt ind i en samtale om, hvad vedkommende vil give. Det kan godt være, at velkommende på papiret vil give meget, men hvad hvis pengene slet ikke findes? Så nytter det jo ikke noget. Den situation har mange virksomheder været i inden for de seneste måneder, og derfor handler vi i videst mulig udstrækning med anerkendte firmaer. Når man har eksisteret så længe som vi har og er verdens største svinekødseksportør, så kender man også spillerne på markedet. Vores sælgere ved, at der er et vist antal lykkeriddere og fusentaster i det spil, og derfor stoler man ikke blindt på en mand, der siger, at uanset hvad I plejer at få, så vil jeg godt give mere. Man handler på marginaler her, og idéen om, at nogen skulle kunne komme forbi og give to kroner mere pr. kg. er en situation, som man med sikkerhed ved ikke findes. Hvis du gør det én gang, så er du ude af markedet. Han kan aldrig tjene to kroner mere hjem, siger Anne Villemoes. Nu kommer vi ind i et nyt år med nye kvoter. Er det så muligt for en ny spiller at komme ind og byde? - Det er det, og vi skifter rundt i markedet hele tiden. Det er ikke sådan, at vi har haft de samme kunder altid og kun dem, men der er nogle kunder, vi har et tæt samarbejde med, hvor vi ved, at der er en vis afsætningsstabilitet, og hvor vi ved, at vi får en merpris, fordi vores varer er kendte.

en utrol

- Lige præcis på det russiske marked har der gennem tiden været mange fantaster og lykkeriddere, siger Danish Crowns kommunikationsdirektør Anne Villemoes og forklarer, at slagteriet jævnligt må afvise folk, der tror det er nemt at sælge kød ind i Rusland.

Ville det ikke være meget fair, hvis man spurgte: hvad vil du give? - Jo, det er selvfølgelig fornuftigt nok at spørge, hvad vil du give, men det gør man jo ikke, hvis man allerede i startfasen har gennemskuet vedkommende. Vi er ude i sådan noget gætteri. Hvis du nu havde sagt sådan og sådan, hvad ville vi så have svaret? Det bliver noget værre gætværk. Jeg forstår godt, at både han og jeg blev afvist, men jeg kunne godt have tænkt mig en bedre forklaring, for eksempel, at jeg kunne prøve igen, når der var kommet nye kvoter. - Hvis vi skal til at forklare folk nogle helt basale forudsætninger for at eksportere, så er vi allerede der, hvor vi siger, at så meget gambler vi ikke med vores afsætning. Vi handler ikke med kunder, som intet ved om det marked, de skal ind på. Så kan du sige, at vi kunne have en opdragende funktion, men er det nu det, vi skal bruge kræfterne på, eller skal vi bruge kræfterne på at afsætte kødet til den bedste mulige pris? Så beskeden var helt i orden? - Jeg vil sige det sådan: Hvis jeg nu som andelshaver og medejer af den her virksomhed skal vurdere vores performance, så vil jeg da sætte pris på, at vi bruger kræfterne på seriøs handel. Som ejer må det helt afgørende være, at kræfterne bliver brugt de rigtige steder for at sikre en seriøs handel. ■

lig historie

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

Du siger, at I har en stabil partner og er sikker på at opnå en merpris. Hvordan bærer man sig ad med at komme ind med et nyt bud? Jeg har jo selv forsøgt, men blev afvist, fordi jeg ikke vidste, at kvoten var opbrugt for i år. Hvis jeg ringede i januar, ville jeg så få et andet svar? - Det kommer jo an på, om vi på det tidspunkt overhovedet kan sælge kød. Rusland er jo stadig et meget specielt marked med få muligheder, fordi man har lukket for mange af virksomhederne.

Gode erfaringer med eksport til Tyskland Af Hans Aarestrup

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

I augustnummeret af Svineproducenten fortalte vi om Lars Andresen fra Tinglev, som netop havde købt sin fars ejendom og var begyndt at levere slagtesvin til Tyskland via et tysk Erzeugergemeinschaft SVG-RD, som ligger i Rendsburg. Vi lovede dengang at følge op og høre, hvordan det går. Lars har en fuldstændig optimal placering i forhold til eksport, men hans måde at sælge grisene på kan efterlignes af alle, som måtte have lyst. Det drejer sig bare om at betale 25 euro for at blive medlem. Lars har siden uge 28 leveret knap 2000 svin til Tyskland. Lige i starten havde han lidt problemer med at holde kødprocenten, så hans gennemsnitlige kødprocent har været 55,73 %. De seneste par måneder har den svinget mellem 55 og 57,5.% Lars tilskriver selv hans store anvendelse af alternative fodermidler udsvingene. Lars brovejer alle grisene ved afgang, og den gennemsnitlige slagteprocent på samtlige leverede svin er 78,08%,

hvilket er godt én procent lavere end den danske. Til gengæld har han endnu ikke oplevet at få noget kasseret. Vægtgrænserne er fra 84 – 102 kg. Lars’ grise har i gennemsnit vejet 90,02 kg. Han har grisene gående i en sektion i 15 uger og flytter de sidste 10% til en opsamlingsstald, når han tømmer ud. På den måde har han formået at holde sig inden for vægtgrænserne. Kan det betale sig?

I de sidste par måneder hvor der har været godt styr på kødprocenten har han i gennemsnit fået udbetalt den officielle notering. Nogle uger en smule mere og nogle uger en smule mindre. Hans samlede omkostning, som skal trækkes fra, er 65 øre. Med den nuværende notering i uge 50, som er 1,54 euro, svarer det til kr. 10,70, hvis man tager højde for den lidt mindre udslagtning, men ikke tillægger det værdi, at der ingen kasseres. De 10,70 kr. pr kg er det beløb som står på kontoen 7 dage efter levering.

PĂĽ et tidspunkt var der en beregning fra Dansk Svineproduktion, som viste, at der brutto skal vĂŚre 2,02 kr. i forskel pĂĽ noteringerne i DK og Tyskland for, at det kan betale sig at eksportere. Men i Larsâ&#x20AC;&#x2122;s tilfĂŚlde har det belĂ¸b i praksis vist sig nĂŚrmere at vĂŚre 1,10 kr. Det skyldes, at hans omkostninger er meget lavere, og at han i praksis ikke fĂĽr de fradrag der er lagt ind i den beregning. Beregningen er reelt god nok, men den enkeltes forudsĂŚtninger betyder virkelig meget, og derfor er sammenligninger med Tyskland nĂŚsten umulige, hvis ikke man prĂ¸ver at levere et par lĂŚs. Det er intet problem at beregne omkostningerne til eksporten, men den hjembragte pris afhĂŚnger af, om man kan styre sin kĂ¸dprocent og vĂŚgt. Forskellen mellem den udbetalte pris og noteringen kaldes i Tyskland â&#x20AC;?Maskensluphâ&#x20AC;?. Den kan sagtens vĂŚre over 1 kr. Dertil kommer, at slagteprocenten kan svinge fra godt 76 til 82. Der er altsĂĽ alle muligheder for ikke at tjene penge pĂĽ at sende grise til Tyskland, hvis man ikke tĂŚnker sig om. Hvad er arbejdsgangen â&#x20AC;˘ Om mandagen i ugen fĂ¸r der skal leveres grise ringer Lars til SVG og fortĂŚller, hvor mange der kommer. Lars leverer kun hele trĂŚk af hensyn til omkostningerne (175 stk).

â&#x20AC;˘ Samme dag oprettes der et â&#x20AC;?tracescertifikatâ&#x20AC;? via internettet, og der bestilles en dyrlĂŚge til at komme mandagen efter for at syne grisene ved udlevering. â&#x20AC;˘ I lĂ¸bet af ugen skal alle grisene have Ă¸remĂŚrker (som regel hele sektionen pĂĽ en gang). â&#x20AC;˘ Om fredagen ringes til dyrlĂŚgen for at hĂ¸re, hvad tid han kommer om mandagen, og denne besked gives videre til SVG, sĂĽ de kan arrangere transporten. â&#x20AC;˘ Mandag udleveres grisene under opsyn af dyrlĂŚgen. â&#x20AC;˘ Tirsdag ugen efter er pengene pĂĽ kontoen.Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Sammenlagt bruges der cirka 2,5 time ekstra pr uge. En halv time pĂĽ kontor, halvanden time med at sĂŚtte Ă¸remĂŚrker i og en halv time ekstra pĂĽ at lĂŚsse, fordi de skal synes af dyrlĂŚgen under lĂŚsningen. Det som har overrasket Lars mest ved at levere grise til Tyskland er, hvor meget mere man kommer til at gĂĽ op i afsĂŚtningen. Man fĂĽr en snak med tyskerne om, hvad de forventer der sker med noteringen og diskuterer ogsĂĽ med dem, om man mĂĽske skulle prĂ¸ve at levere til et andet slagteri for at se om ens grise bliver klassificeret bedre der. Det er lidt mere festligt end en SMS om torsdagen. â&#x2013;

â&#x20AC;?Millioner af glade kunder verden overâ&#x20AC;? Med SKOV som partner er du garanteret optimale forhold i stalden

Svineproducenten_184x135_nyt.indd 1

klima for vĂŚkst SKOV A/S )FEFMVOE t 3PTMFW t (MZOHÂ&#x201C;SF 5MG t 'BY JOGP!TLPW EL t XXX TLPW EL

03-12-2008 07:43:26

SVINEPRODUCENTEN 6 â&#x20AC;˘ 2008

4,07 MFWFSFS LMJNBTZTUFNFS PH QSPEVLUJPOT TUZSJOH UJM IFMF WFSEFO 7PSF MÂ&#x201C;TOJOHFS FS BWBODFSFEF CSVHFSWFOMJHF PH UJMQBTTFU EFO FOLFMUF LVOEF

I et hjørne på kontoret står en stor papkasse med papir. Den kan ikke længere lukkes helt.

Status på transportsager Af Hans Aarestrup

Her følger en kort gennemgang af de retssager omkring transport, hvor vi enten har stævnet, støttet en stævning eller bidraget med råd og dåd.

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

J.nr. 016771 : Retssag mod Justitsministeriet vedrørende transport i 3 etager - 100 cm Blev startet ved Vestre Landsret og er efter en tur til EF-domstolen vendt tilbage til Vestre Landsret. Her har EF-domstolen ladet det være op til Vestre Landsret endeligt at afgøre sagen.. De 3 omdrejningspunkter for sagen er etagehøjde, inspektionshøjde på 140 cm og endelig et krav om 20 procent ekstra plads på transporter over 8 timer. Virkningen af særreglerne er blevet mindre efter indførslen af den nye forordning, hvor man beregner rejsetiden fra afgang fra samlestalden og ikke som tidligere rejsetiden fra stald til stald. Ikke desto mindre er det stadig danske særregler og særligt reglerne om inspektionshøjde og etagehøjde kan give os problemer i fremtiden, da kravene til etagehøjder er på kanten af, at man kan køre slagtesvin i 3 etager med de nuværende vægtgrænser.

Danmark må gerne lave særregler, men de må ikke være konkurrenceforvridende, og de skal være objektivt nødvendige. Hvis det var tilfældet, havde vi nok ikke lagt sag an! Det var konklusionen vedrørende højderne. Med hensyn til den ekstra plads sagde domstolen, at fordi det var et direktiv måtte man gerne gøre øge kravene permanente for lange transporter, så længe man holdt sig inden for de rammer der var udstukket i direktivet. Her står der, at man ved lange transporter, varmt vejr el. lign. kan stille specielle krav. Så meget i forhold til direktivet, som reelt er en historisk problematik. Hvis man læser det der står mellem linierne i dommen, bliver det også klart at de danske særregler ikke er lovlige under den nuværende forordning, så der står 2-1 til os, men der mangler en halvleg. Kampen er genoptaget her i december måned, og det vil ret hurtigt vise sig, hvad der videre skal ske.

Det punkt hvor kommissionen gav Justitsministeriet medhold var omkring de 20 procent ekstra plads. Det virkede lidt som om, det var politisk besluttet, at Kommissionen skulle gå lidt på kompromis med juraen for ikke at komme til at virke som om, de ikke er meget progressive på dyrevelfærdsområdet. Blandt andet argumenterede de med, at de selv tidligere havde ment, at der skulle være 20 procent ekstra plads på de lange transporter. De glemte at fortælle, at de dengang også mente, at dyrene ikke skulle læsses af efter 24 timer, men måtte blive på bilerne lige så længe det skulle være. Hvad var så resultatet af vores tur til Luxemborg? Domstolen i Luxembourg lavede hele forarbejdet, men valgte at lade være med at drage konklusionen.

En anden sag vi er med i, er sagen om transport af søer i mere end 8 timer. Det var det tyske slagteri Garrel, som anlagde sagen ved Københavns byret, og vi støttede dem som biintervenienter. I stævningen havde vi vedlagt et brev fra Kommisionen, hvori der stod, at Danmark ikke måtte lave særregler for slagtesøer. Det var svar til en tysk omsætter. Kammeradvokaten svarede, at det var klart, de svarede det, når der blev spurgt om slagtesøer. De danske regler drejer sig imidlertid om udsættersøer, og det er jo en helt anden snak! (Som den opmærksomme læser vil bemærke, så er vi lidt på vej ud ad en tangent). Ved hjælp af de fremmeste eksperter er det nu lykkedes os at overbevise retten om, at slagtesøer og udsættersøer er det samme. Nu klynger kam-

meradvokaten sig til at den liste, man har lavet over grupper af dyr som ikke er transportegnede, og mener listen er ufuldstændig. Os som hører til den praktisk begavede del af befolkningen vil nok mene, at når ”hjortedyr med gevir i bast” er nævnt, så har man nok også overvejet slagtesøer. Ikke desto mindre er sagen nu skåret helt til, og Østre Landsret, hvor sagen nu kører, har sagt, at kammeradvokaten skal vise, at slagtesøer enten er syge, tilskadekomne eller undergår en patologisk proces, for at man kan definere hele gruppen som uegnet til transport. Det vil være en ret speciel situation al den stund, at Fødevarestyrelsens dyrlæger jo de seneste mange år har godkendt 99 procent som transportegnede efter de samme kriterier. Umiddelbart ligger sagen lige til højrebenet, men det er Justitsministeriet vi slås mod, og vi har det lidt som en bokser på udebane. Vi vil ikke vinde på point, men kun på knock-out.

Ved siden af de to sager har der været andre, herunder sagen om gebyrer for ruteplaner, som betød en tilbagebetaling til vognmændene på næsten 10 millioner kroner. Den sag får nok snart en efterfølger, fordi det ikke er lovligt at efterkontrollere logbøgerne systematisk, hvilket vi klart gjorde opmærksom på i vores høringssvar, da de nye regler blev vedtaget. Der er ikke kun en grund til, at vi i Landsforeningen beskæftiger os så meget med transport. Der er i år cirka 6 millioner grunde og der bliver flere hvert år. Hvis vi ikke gør det, er der ingen af landbrugets organisationer der gør det, da det medfører at anlægge retssager mod myndighederne, og det synes vore ”kolleger” er upassende. Vi kan ikke overlade det til vognmændene selv at føre sagerne, da det er et fælles problem, og chancerne for at vinde er større, når vi også lægger os i selen. ■

KØB OG SALG

af nye og brugte - danske, tyske og italienske. Formidling / kommision Ole Dahl · Idom Kirkevej 19 ·7500 Holstebro Tlf. 9748 5038 · Mobil 4052 4898 · Fax 9748 5224 · oledahl@mail.dk

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

GRISETRAILERE

Kontrol af dyretransporter Af Anders NĂ¸rgaard

Det er Rigspolitiets Nationale FĂŚrdselscenter, der stĂĽr for planlĂŚgningen af de mĂĽlrettede kontroller. Kontrollen udfĂ¸res af Tungvognssektionen, en specialsektion ved Rigspolitiet, i samarbejde med de lokale politikredse, og FĂ¸devarestyrelsens DyrevelfĂŚrdsrejsehold. Derudover foretager de lokale politikredse pĂĽ eget initiativ selv et antal kontroller af dyretransporter. Antallet heraf har man ikke overblik over.

Antallet af kontrollerede dyretransporter er steget svagt fra 2002 og frem til 2005. Og i 2006 skete der en fordobling af kontrollen, hvor der var 25 mĂĽlrettede kontroller (og i alt 82 kontroldage) af dyretransporter. Ă&#x2026;rsagen til den markante stigning var den Ă¸gende politiske interesse efter sager fra Trapholtz m.v., og i opgĂ¸relsen fra 2006 indgĂĽr derfor ogsĂĽ et ukendt antal kontroller af transporter med Trapholz som destination.

Tabel 1: Totale antal kontrollerede kĂ¸retĂ¸jer/dyretransporter i fĂ¸lge Rigspolitiets oplysninger.

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

109*

55*

352*

126*

165*

232*

315*

1.026

835

*omfatter kun kontroller i henhold til bek. 201/1993 (ophĂŚvet) om beskyttelse af dyr ved transport over 50 km.

Firmaer som er medlemmer af Danske Landbrugscentre Svineproducenter:

Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

FoderlĂ¸sninger med kvalitetsfoder

41' 4FMTLBCFU XXX TQG EL

Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk

www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

www.egebjerg.com Fremtidssikrede lĂ¸sninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S â&#x20AC;˘ Tlf. 59 36 05 05

SVINEPRODUCENTEN 6 â&#x20AC;˘ 2008

Tel. 97 88 53 00

www.loekkes.dk

14 ďż˝ďż˝ďż˝ ďż˝ďż˝ďż˝ ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ ďż˝ ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝ďż˝

www.graakjaer.dk

TrovĂŚrdig ekspertise â&#x20AC;&#x201C; i totalentreprise!

Resultatet, som det fremgår af tabellen, var at ca. 3 gange så mange køretøjer blev kontrolleret i 2006 i forhold til 2005. Tabellen stammer fra Rigspolitiets statistikker. I 2007 planlagde man 76 kontroldage, og i 2008 er antallet af kontroldage vedrørende dyretransportkontrol steget til 83. Tallet for antal kontrollerede køretøjer i 2008 er ikke offentliggjort endnu, men de foreløbige tal fortæller, at der i 2008 indtil november er gennemført 914 kontroller af dyretransporter. De 211 køretøjer er private dyretransporter, som ikke er omfattet af bekendtgørelse nr. 1729/2007 og Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, begge om beskyttelse af dyr under transport. Men vi kan konkludere, at interessen for dyretransporter ikke er faldende for 2008. Dyrevelfærdsrejseholdet deltager i samtlige kontroller, der er gennemført af Rigspolitiet. I 2007 var det 569

kontroller, og i 2008 er det pr. november 593 kontroller. Herudover har rejseholdet deltaget i et antal kontroller udført af de lokale politikredse. Forskellen mellem det totale antal kontrollerede køretøjer (tabel 1) og det antal som rejseholdet har deltaget i skyldes, at rejseholdet ikke deltager ved kontrollen af de private dyretransporter og heller ikke deltager ved alle de kontroller, som det lokale politi foretager. Rigspolitiet har planlagt at gennemføre ca. 90 kontroldage i 2009, mod 86 i 2008. Det er ikke et tal vi kan bruge til meget, men ifølge Per Lundbeck Nielsen fra Rigspolitiet er det et udtryk for, at dyretransporter også i 2009 vil være et prioriteret indsatsområde. At interessen for dyretransporter ikke er faldende fremgår også af det vedtagne veterinærforlig, hvor det er planen at vejkontrollen med dyretransporter skal styrkes. ■

www.skiold.com

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

Tel 99 89 88 87

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

klima for vækst

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

Ammoniakreduktion

15 Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Vierländertreffen:

Kamp om det tyske smågrisemarked – danskere, hollændere og belgiere mærker vækstens grænser

I dagene op til Agromek i Herning mødtes tretten repræsentanter for svineproducenternes interesseorganisationer i Danmark, Holland (NVV), Belgien (VEVA) og Tyskland (ISN) for at diskutere den aktuelle situation på svinemarkedet og de politiske rammebetingelser.

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

På dagsordnen var: Tilbagegang i bestanden har hidtil ikke ført til afspænding på markedet, stagnation i Holland, finanskrise i Danmark, Belgien forventer store strukturændringer, tyskerne håber på øget eksport og hvad bliver konsekvenserne af EU’s dyre- og miljøbeskyttelseslovgining? - Krisen på det europæiske svinemarked er endnu ikke overstået, lød velkomstordene fra Torben Poulsen, formand for Danske Svineproducenter til deltagerne på årets andet Vierländertreffen. I modsætning til de tyske svineproducenter har vi det problem, at staldbyggerier og jordkøb hovedsagligt beror på lån, og derfor lider vi endnu mere under den aktuelle finanskrise. Presset på de danske smågriseproducenter er blevet større, og vi skal derfor være endnu mere effektive, sagde den danske formand. Fra dansk side pointerede vi vigtigheden af det tyske marked, i og med, at Danmark har en selvforsyningsgrad på over 600 procent af svinekød, og mange smågrise til salg. Derfor er Tyskland et nødvendigt marked for de danske svineproducenter. Vi fortalte også de andre om det danske forsøg med slagtning af ornegrise, hvor man gen-

nem de sidste tre uger fodrede med cikorie for at undgå den uønskede ornelugt i kødet. Wyno Zwanenburg, formand for de hollandske svineproducenter, fortalte, at på grund af de nye ammoniakregler i Holland kunne det på kort sigt resultere i en uventet strukturændring i svineproduktionen, da reglerne allerede er gældende fra 2010. Indtil 2013 gælder en europæisk overgangsløsning til søer. De store investeringer stiller nu for store økonomiske krav til mange mindre og mellemstore svineproducenter, hvilket har været årsag til krisen i svinebranchen i de sidste halvandet år. Der har ganske enkelt været stor mangel på likviditet til de krævende investeringer i husdyrhold og miljøteknik. Zwanenburg henviste desuden til, at man i Holland skal købe produktionsrettighederne. En slagtesvineenhed koster ca. 180 euro, og en soenhed ca. 500 euro. På grund det hollandske kvotesystem muliggøres en produktionsstigning kun gennem for eksempel flere smågrise eller bedre foderudnyttelse. NVV-bestyrelsesmedlem Mark Logtenberg nærer derfor store forhåbninger fra januar 2009. For da får hollænderne den længe ønskede AK-10 staus (Aujeczky-fri). Til den tid kan ca. 3.600 hollandske smågriseproducenter sælge deres smågrise til Tyskland uden veterinærklausuler, i modsætning til de nuværende 200 bedrifter, der pt. har lov til det. Hollandske markedseksperter forudser, at det tyske smågrisemarked vil komme under pres, og at dette vil forbedre hollændernes situation med ca. 4 euro pr. smågris og sænke prisen i Tyskland med ca. 2 euro. Nordrhein-Westfalen og Niedersachsen vil være vigtige eksportmarkeder. Spanien er i de seneste år blevet mere uinteressant, og Østeuropa, f.eks. Polen, Rumænien eller Ungarn er mindre interessant end Tyskland pga. tilsvarende høje transportomkostninger, som bunder i opfyldelse af nye strammere transportbetingelser. De belgiske svineproducenter føler sig stadig fanget med hensyn til prissætning og –gennemskuelighed på slagtesvinemarkedet. Dette giver også en problematisk situation på fodermarkedet, ifølge VEVA-repræsentant Kristof Verschelde. De ændrede love på soholdsområdet fra 2013 vil føre til en strukturændring, for i Belgien holdes stadig 50-60 procent af søerne i fikseringssystemer. Også i Belgien er en bedriftsudvidelse kun mulig, hvis gyllen bearbejdes,

Over 25 journalister var mødt op, da Danske Svineproducenter sammen med søsterorganisationerne i Tyskland og Holland holdt pressemøde på Agromek om den aktuelle situation på svinemarkedet og de politiske rammebetingelser. Fra venstre ses Hans Aarestrup, direktør for Danske Svineproducenter, Wyno Zwanenburg, formand for de hollandske svineproducenter og Detlef Breuer, der er forretningsfører i tyske ISN.

produktion, så burde de sige det klart og entydigt i stedet for at gemme sig bag flertydig lovgivning og fedte sig uden om ansvaret. I denne prekære situation krævede ISNforretningsføreren en klar politik. Med markedets uigennemsigtighed kan svineproducenterne snart lukke, og man har brug for pålidelige rammebetingelser. Der skulle jo ikke gerne lukkes bedrifter ned hver uge. ISN repræsenterer med 12.000 medlemmer ca. 70 procent af den tyske svineproduktion. Danske Svineproducenter har ca. 1300 medlemmer og dermed ca. to tredjedele af den danske svineproduktion. NVV har ca. 3.000 medlemmer og varetager interesserne for 60 procent af den hollandske svineproduktion. VEVA har 1.200 medlemmer og repræsenterer ca. 70 procent af den belgiske svineproduktion. Disse interesseorganisationer mødes to gange årligt, for at afstemme de politiske rammebetingelser og diskuterer spørgsmål omkring slagtesvinemarkedet. Næste møde afholdes i Tyskland i midten af juni 2009. Fra NVV deltog Wyno Zwanenburg, Leo Veheijen, Mark Logtenberg, Erwin van der Wielen. Fra Danske Svineproducenter deltog Torben Poulsen, Hans Aarestrup, Carsten Christiansen og Anders Nørgaard. Fra VEVA deltog Marianne Vendenberghe og Kristof Verschelde og fra ISN deltog August Rietfor, Franz Schulze Tenkhoff og Detlef Breuer. ■

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

dvs. at fosfat og kvælstof skal forarbejdes til værdifuldt gødning. Produktionsretten til en slagtesvineenhed er et engangsbeløb på ca. 90 – 120 euro. For gyllen skal den belgiske svineproducent kalkulere med en omkostning på ca. 20 Euro/m3. Producenterne er ydermere bekymrede over udviklingen på sojamarkedet. For EU-kommissionen sørger gennem højere importtold og den restriktive politik i forbindelse med genteknologi for, at problemerne med foderomkostningerne skærpes yderligere og de europæiske svineproducenter stilles derfor dårligere konkurrencemæssigt, fastslog Franz Schulze Tenkhoff. Her gælder det for EU-kommissionen om så hurtigt som muligt at råde bod på dette for at genoprette den internationale konkurrencedygtighed. Den ulyksalige ”nul-tolerance”-debat skal have en ende, især fordi der uden videre importeres kød fra dyr fodret med GMO-fodermidler fra USA, Brasilien eller Argentina til EU. August Rietfort, ISN-bestyrelsesmedlem, troede på, at de nyligt indgåede veterinæraftaler, som den tyske regering har indgået med Japan, Kina og Sydafrika, kan give et løft til det tyske marked. En aftale med Rusland er under udarbejdelse og også Sydkorea, som er den fjerdestørste svinekødsimportør, er på vej til at underskrive en aftale. ”Pessimisterne har ganske ofte ret, men det er optimisterne, der laver handlerne”, mente Rietfort. Og lige netop disse aftaler gælder det om ikke at sætte på spil, sagde ISNbestyrelsesmedlemmet og henviste til ”10-punktsplanen” angående vildsvin. Et enkelt tilfælde af vildsvinepest kan ødelægge eksportmulighederne totalt. Et udsagn, som både de danske, hollandske og belgiske repræsentanter kan tilslutte sig helt og fuldt. ISN-forretningsfører Detlef Breuer beklagede den tiltagende tyske reguleringsmani. Tyskland er ”desværre Europamester i at spænde ben for svineproducenterne”. Dette ses pt. i ammoniakhåndbøger, udbringningsregler for svineproduktion og dyrebeskyttelsesreglerne i ”TierschutzTÜV” så rigeligt. Det er nok – bægret er fuldt. De tyske svineproducenter havde allerede læst deres lektie, og selvforsyningsgraden på 100 procent var nået. Hvis politikerne ikke vil have en effektiv, regional tysk svine-

Kan man være grøn uden at gå i rødt? Af Anders Nørgaard

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

Regeringen afslørede i august 2008 en ny vækstvision for landbrug og miljø med projektet ”Grøn Vækst”, og siden har spekulationerne gået på, hvad udspillet bliver. Udspillet skal komme til januar, efter at et ministerudvalg med Bendt Bendtsen i spidsen har arbejdet med at fastsætte konkrete mål, status, indsatsbehov, tiltag mv. siden oktober. Grøn Vækst skal danne grundlag for initiativet ”Dansk Landbrug 2022”, hvor regeringens ønske er at afvikle EU’s landbrugsstøtte og derfor vil udarbejde en anbefaling til, hvordan dansk landbrug skal fastholde sin position som et dynamisk erhverv, der også fremmer natur, miljø, klima og dyrevelfærd. Visionen er at:

• det skal være lettere for dansk landbrug at udvikle sig på markedsvilkår

• barrierer for nye teknologier og produktionsformer skal fjernes • landbruget i stigende grad skal være et selvbærende erhverv • landmanden i højere grad skal sikres frihed og incitament til at tilrettelægge sin produktion, så den på den mest effektive måde indfrier kravene til et renere miljø, et bedre klima og en varieret natur • Danmark skal bibeholde sin position som et af verdens førende fødevareindustrielle centre Fra branchens side er vi naturligvis allerede bekymrede for, hvad det kommer til at koste. Oplægget til Grøn Vækst indeholder mange flotte ord og visioner, men hvor skal pengene komme fra? Hvem er det lige, der skal betale, og hvad gør det ved vores konkurrenceevne overfor de andre

EU-lande? Man fornemmer, at regeringen kun har øje for en gentagelse af vindmølleeventyret på udviklingen og eksport af teknologier inden for vedvarende energi baseret på biomasse, og ikke tænker på de omkostningerne det kan påføre landbruget, at teknologierne skal udvikles og ikke mindst fungere ude i stalden. Oplægget

”Regeringen ønsker en grøn vækstvision, der forener et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion”. Og ”regeringen vil sikre, at fødevareerhvervet bidrager maksimalt til det danske samfund, har gode udviklingsmuligheder og yder en aktiv indsats for miljøet, naturen, klimaet og dyrevelfærden”. I baggrundspapiret for Grøn Vækst kan man endvidere læse, at Danmark skal frigøres for fossile brændstoffer som kul, olie og gas samt at hele produktionen og forbruget skal omlægges, så vi skaber et fossilfrit samfund. Vi skal være førende inden for bioenergi ved at satse på 2. generationsbioethanol, biomasser og andre lovende, vedvarende energikilder. Man har foreløbig opsat følgende tre fokusområder og prioriterede mål. A: Miljø og naturplan Danmark 2020

B: Vækstorienteret landbrug

1. Danmark skal fortsat være et af verdens førende fødevareindustrielle centre ”Agro Food Valley” 2. Styrket konkurrence på alle niveauer, herunder ejerskab, finansiering, etablering og afsætning 3. Landbruget skal være et erhverv, der forvalter miljø og natur på ansvarlig og forbilledlig vis, og som er kendt og respekteret for sin høje grad af dyrevelfærd 4. Økologisk landbrug skal have gode rammebetingelser, og en hensigtsmæssig udvikling på markedsmæssige vilkår skal understøttes 5. Danmark som gourmet-land i kraft af produktion af kvalitetsfødevarer 6. Landbruget skal være en del af den danske oplevelsesøkonomi i kraft af sit bidrag til turisme mv. 7. Mere smidig og effektiv administration af landbrugsregulering, herunder hurtigere miljøgodkendelser C: Investeringer i natur, miljø og vækst.

1. Dansk landbrug skal have en vigtig rolle som leverandør af ikke-fossil energi som led i Danmarks overgang til et ”low carbon society”. (red. biogas, biomasse, afbrænding gyllefibre, flere vindmøller) 2. Forstærket udvikling af teknologi, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd Et par af punkternen lyder lovende. For eksempel den med mere smidig og effektiv sagsbehandling. Og der ligger i vores ører også en klar åbning for afbrænding af gyllefibre. Men punktet om mere tilgængelig natur er knap så rar. Her spøger oplæg med 1500 ha nye naturarealer pr. år frem til 2020, hvilket måske nok kunne få en til at tænke, at så må det da i hvert fald være helt slut med harmoniarealer og ejerkrav på jord. For ellers kommer der da virkelig pres på jordprisen. Visionen om at producere flere fødevarer på mindre areal, og tilmed økologisk, lyder umiddelbart som en omkostningstung, grænsende til umulig opgave, for fremtidens landbrug. Men vi må forsøge at bevare roen julen over og ikke komme op i det røde felt over alle de scenarier, vi kan forstille os om fremtiden. Udgangspunktet er, at vi naturligvis gerne passer på miljøet, men vi skal også tjene penge på vores produktion. ■

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

1. Yderlig reduktion i udvaskningen af kvælstof og fosfor 2. Yderlig forbedring af de fysiske forhold i vandløb 3. Markant reduktion af pesticiders skadevirkning for mennesker, dyr og natur 4. Reduktion af landbrugets CO2-udledning 5. Sikring af biodiversiteten 6. Mere og bedre tilgængelig natur (red. 1500 ha nye naturarealer hvert år frem til 2020)

7. Udvikling af styringsmetoder som sikrer reel miljøeffekt og effektiv udnyttelse af ressourcerne

Nyt fra Dansk Svineproduktion Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Øremærker og opdatering af CHR

Flere spørger til sagen om øremærker. Som vi tidligere har skrevet, er intet nyt godt nyt. Så er der i hvert fald ikke kommet opstramninger. DSP har her i efteråret holdt møde med Fødevarestyrelsen om sagen, og alt tyder nu på, at det lander fornuftigt, dvs. at der ikke er en hel masse ekstra grise, der helt unødigt skal mærkes. Fødevarestyrelsen er med på, at det vigtigste er en høj grad af sporbarhed, og derfor er de nu ved at udarbejde en ny bekendtgørelse, hvor de nuværende griseringsaftaler afløses af en sporbarhedsafttale, der skal registreres i CHRregistret. Når vi argumenterer med, at der er styr på sporbarheden på grund af indberetningerne til CHR-registret, skal det naturligvis også kunne stå få en nærmere kontrol, f.eks. fra EU’s veterinærinspektion. Derfor vil DSP opfordre alle svineproducenter til at lave flytningsindberetningerne til CHR. Det er trods alt nemmere end at sætte øremærker i alle grisene. Den beregnede smågrisenotering og foderpriser

Sidste år da priserne steg på foderet, blev der reguleret ofte med en faldende smågrisepris til følge. Men nu hvor der er faldende priser på foderet, sker der ikke noget. Hvordan hænger dette sammen? Baggrunden er, at justeringerne afhænger af, hvor mange der har indgået foderkontrakt og hvor længe de varer. I efteråret 2007 var prisstigningerne så voldsomme, at det nærmest satte de almindelige kontrakter ud af kraft, og langt de fleste handlede fra måned til måned. Derfor blev foderprisen i Den beregnede Smågrisenotering også justeret jævnligt. I år har langt de fleste tegnet kontrakter, der løber frem til februar 2008, og derfor er foderprisen låst fast frem til den 2. februar 2009, hvor den justeres igen på basis af de gennemsnitlige kontraktpriser på de kontrakter der indgås fra februar og frem. Så der er altså ikke ændret princip i forhold til 2007, men adfærden med hensyn til at tegne kontrakter er ændret. SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

De aktuelle foderpriser er kr. pr. foderenhed: Sofoder 1,83 Smågrisefoder 2,26 Slagtesvinefoder 1,74 For hver 10 øres ændring pr. foderenhed vil smågrisene falde/stige 6 - 7 kr.

I forbindelse med justeringen den 2. februar vil Udvalget for Den beregnede Smågrisenotering tage en grundig drøftelse af principperne for fastsættelse af foderpriserne for at være helt sikker på, at det er den bedst mulige model, der er valgt. Principper for justering af foderpriser

Foderpriserne bliver ændret månedligt på basis af de aktuelle priser, når under halvdelen af foderet er på kontrakt. Ændringer sker den første mandag i hver måned. Når mere end halvdelen af foderet handles på længerevarende kontrakter, anvendes et gennemsnit af aktuelle priser og kontraktpriser. Og når 75 pct. af foderindkøbet er på kontrakt, vil det alene være gennemsnittet af kontrakter, der indgår ved beregning af smågriseprisen. Manglende fremdrift i sagsbehandling af miljøgodkendelser

En række kommuner har fortsat en alt for ringe fremdrift i deres sagsbehandling af miljøgodkendelser. Trods miljøministerens mål om 1.200 afsluttede sager i 2008, må vi her lige før årsskiftet konstatere, at det er helt urealistisk, at kommunerne når at opfylde målsætningen. Med den nuværende ringe fremdrift forventer vi, at puklen af uafsluttede sager er vokset fra knap 1.900 sager ved årsskiftet 2007/08 til knap 3.000 sager ved det kommende årsskifte - en situation, der er totalt uholdbar for erhvervet og samfundet. Ibrugtagning af miljøvenlig teknologi i husdyrproduktionen var et af målene med husdyrgodkendelsesloven. Heller ikke dette mål vil blive opfyldt som forventet. Den ekstremt langsommelige sagsbehandling, som vi oplever i nogle kommuner, kan endvidere blive årsag til, at nogle landmænd får svært ved at overholde lovkravet om løsgående drægtige søer i 2013. Det er helt afgørende, at staten nu griber ind overfor de kommuner, som har en langsom sagsbehandling. Staten skal hurtigst muligt sikre, at der træffes afgørelser i takt med antallet af ansøgninger. Det klare mål er, at sagspuklerne i alle kommuner er helt væk ved udgangen af 2009. Miljøgodkendelse og bagatelliste

I november blev bagatellisten for hvornår der ikke kræves miljøgodkendelse udvidet. I alle tilfælde drejer det sig om ikke markante, bygningsmæssige ændringer, som er uden betydning for miljøbeskyttelsen. Der må samtidig ikke ændres i husdyrproduktionens størrelse.

Pct. foder handlet på kontrakt

0 – 50

Anvendt foderpris

Aktuel pris

50 -75

75 -

Gennemsnit af aktuelpris

Kontraktpris

og kontraktpris

Tidspunkt for justering

Månedlig

Afhænger af kontrakternes længde

Principper for justering af foderpriser ved beregning af smågriseprisen.

Listen er vejledende, og der er derfor ikke tale om en udtømmende liste. I givet fald vil det være Miljøklagenævnet, som ”hen ad vejen” fastlægger praksis i forhold til lovgivningen på området.

1. juli 2015 er der krav om drænet gulv eller fast gulv eller en kombination heraf i mindst en tredjedel af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav i stier til slagtesvin, og i halvdelen af gulvarealet i stier til smågrise. Det er vores klare opfattelse, at man godt må udskifte spaltegulvselementer med drænet- eller fastgulvselementer, uden samtidige ændringer i gødningsanlægget. Dette er i god overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning ”FAQ 13”. Heraf fremgår: ”Derimod vil udskiftning af inventar (f.eks. udskiftning af spalter) uden samtidige ændringer i gødningsanlæg m.v. ikke være godkendelsespligtige og dermed heller ikke omfattet af det generelle ammoniakkrav”. (Læs flere nyheder på www.dansksvineproduktion.dk) ■

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

Liste over ikke-markante bygningsmæssige ændringer som i sig selv ikke kræver miljøgodkendelse: • Afløbsforhold • Anden belægning på taget • Asfaltering af en gårdsplads • Betonplads foran eksisterende fodersilo • Fangefold • Fast låg på eksisterende gyllebeholder (beliggende i tilknytning til eksisterende bebyggelse på husdyrbruget) • Læsserampe • Overbrusningsanlæg i stald • Pillesilo til stokerfyr • Påfyldningsplads til eksisterende gyllebeholder • Redskabsskur (beliggende i tilknytning til eksisterende bebyggelse på husdyrbruget) • Reparationsarbejder på eksisterende gyllebeholder • Udleveringssluse • Udskiftning af olietank til fyringsolie til staldopvarmning • Udskiftning af dieseltank til dieselolie til markmaskiner • Udskiftning af staldvinduer • Varmegenindvindingsanlæg i forbindelse med eksisterende gyllekanaler i stald • Vaskeplads til sprøjter m.v. • Etablering af fast gulv på op til 100 cm fra krybbekant, når det ikke forudsætter opbrydning af eksisterende gulv

• Sektionering af stalde, herunder sektionering af gyllekanaler • Reduktion af spalteåbninger i overensstemmelse med gældende bestemmelser i bekendtgørelse om beskyttelse af svin, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 • Etablering af anlæg til rensning af staldluft, herunder også til rensning af støv i luften • Etablering af 2,5 pct. sygestipladser af drægtighedspladser i svinestalde • Indretning af udleveringsrum i eksisterende bygninger, når rummet alene anvendes for kortvarig opbevaring af dyr forud for transport • Etablering af nødvendig personalekantine- og badefaciliteter i eksisterende bygninger eller ved tilbygning til en eksisterende bygning, når tilbygningen ikke overstiger 100 m2, og tagrygning på tilbygningen ikke bliver højere end tagrygningen på den eksisterende bygning, hvor der bygges til.

Nu skal det være - VI Af Søren Schovsbo

For et år siden sendte Henrik Larsen sin ansøgning om udvidelse af produktionen til Gribskov Kommune. Udkast til afgørelse og miljøgodkendelse er netop skrevet færdigt og sendt ud i anden høringsrunde.

Trods bange anelser i forrige udgave af Svineproducenten ser det nu ud til, at Henrik Larsens udvidelsessag igen tager et væsentligt skridt fremad. Gribskov Kommune har i slutningen af november skrevet et udkast til afgørelse og miljøgodkendelse af projektet. Udkastet har været til behandling i kommunens planudvalg og er efterfølgende blevet sendt ud i anden offentlighedsfase. Planerne har været offentliggjort i lokalaviserne og alle venter nu spændt på, hvilke bemærkninger høringen eventuelt vil kaste af sig. Under første offentlighedsfase fik kommunen 12 indsigelser. Dem er der nu taget højde for i projektet, og der skal nye oplysninger på bordet, hvis kommunen skal ændre holdning til planerne.

- Kommunen har vurderet, at det her kan lade sig gøre. Det kan godt være, at nogle vil prøve at bruge de samme argumenter igen, men det vil ikke ændre sagen. Der skal komme nye oplysninger, som vi hidtil ikke har været opmærksomme på, før vi kan gå ind og ændre projektet, siger Lise Groth, der er sagsbehandler på sagen. Der er seks ugers frist til at komme med nye indsigelser, og Lise Groth bliver overrasket, hvis ingen skriver til hende inden fristens udløb. - Der kommer ganske givet indsigelser, men så må se på, om der også er nye oplysninger. Om det er noget, vi ikke allerede har taget højde for. Er der ikke noget nyt, så indstiller vi sagen til godkendelse. Vi har vurderet, at det skulle kunne lade sig gøre uden problemer. Så må folk sige til, hvis de mener, vi har overset noget, siger hun. Ingen hemmeligheder

Den melding er Henrik Larsen godt tilfreds med. - Det er positivt, at vi er i gang igen, siger han og roser kommunens folk for hurtigt at have sendt projektet i høring efter behandlingen i planudvalget. Efter offentliggørelsen i avisen tog Henrik Larsen selv kontakt til folkene bag et kommende wellness-center i

Køreplan for miljøgodkendelse af udvidelsen på Krigsagergård:

12. november 2007 Ansøgning sendt til Gribskov Kommune SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

20. februar 2008 Ansøgning og miljøredegørelse forelægges det politiske udvalg.

8. februar 2008 Formøde med kommunens sagsbehandlere fra områderne miljø, natur, planlægning, byggebehandling og vandforsyning. Formålet er at få afklaret så mange forhold som muligt fra starten.

13. marts 2008 I samarbejde med Nature Consult inviterer Henrik Larsen til borgermøde.

4. marts 2008 Første offentlighedsfase på minimum to uger. Annoncering af ansøgning med miljøredegørelse og eventuelt supplerende ansøgningsmateriale. Offentligheden gøres opmærksom på, at der verserer en sag, og at der er mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og bidrage til sagens oplysning.

19. marts 2008 Sidste frist for indsendelse af høringssvar, som herefter behandles af kommunen og Nature Consult.

området for at forklare dem, at hans projekt ingen konsekvenser ville få for deres byggeri. - Det viste sig, at der allerede havde været dialog mellem dem og ejerne af en campingplads og en golfbane i området. Vi har nu aftalt at holde møde sammen. Han havde ikke kigget udkastet igennem endnu, men han troede, at når vi fordoblede produktionen, ville der også komme dobbelt dosis gylle på markerne omkring ham. I virkeligheden ligger ingen af de nye arealer, som fremover skal have gylle, i nærheden af ham. Det var slet ikke gået op for ham. Han syntes, det var meget positivt, at jeg tog kontakt, og jeg var ikke interesseret i at få et langt klagebrev fra ham. - Jeg bor i et område, hvor der bliver skrevet i aviserne om et projekt som vores lige med det samme. Derfor er jeg nødt til at være på forkant med tingene. Vi skal kunne vise

vores ting frem, og være åbne og imødekommende, siger Henrik Larsen. Den holdning vækker anerkendelse ved kommunens sagsbehandler, som roser landmandens samarbejdsevner. - Jeg vil sige, at Henrik Larsen har været en god samarbejdspartner. Han har været villig til at rykke sig, og det betyder utroligt meget. Han har været god til at spille med og god til også at se sagen fra den miljømæssige side, siger Lise Groth. Det har utvivlsomt kortet en del tid af den hidtidige sagsbehandling, men om det også sikrer en hurtig afslutning er et åbent spørgsmål. - Det kommer jo an på, hvad der kommer ind. Vi arbejder så hurtigt vi kan, siger Lise Groth. ■

Kort om Krigsagergård Nuværende produktion: 388 søer med 30-kgs produktion. Planlagt udvidelse: 1300 søer med 7-kgs produktion.

strække sig over mere end højest fire dage, da Henrik ikke kan undværes i længere perioder.

Henrik Larsen overtog Krigsagergård for fem år siden og driver i dag bedriften sammen med en enkelt medhjælper. Det betyder, at en almindelig arbejdsuge ofte bliver helt op til 70-80 timer lang, og at ferier ikke kan

Visionen for Krigsagergård er at udvide produktionen og dermed sikre en bedre fordeling mellem arbejde og fritid.

November 2008 Udkast til afgørelse behandles i Planudvalg med henblik på offentlig høring.

November 2008 Udkast til afgørelse med vilkår sendes i høring hos ansøger.

Eventuelt indkomne bemærkninger forelægges for Planudvalg, som derefter træffer endelig afgørelse i sagen.

November 2008 Anden offentlighedsfase på seks uger. Annoncering af projektet i avisen. Ligesom ved første offentlighedsfase har naboer og andre parter mulighed for at komme med kommentarer, bemærkninger og bidrag til den endelige afgørelse.

Fire ugers klagefrist

Offentliggørelse af afgørelsen og underretning af klage berettigede.

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

April 2008 Høringssvar indgår i udarbejdelse af udkast til afgørelse.

Britisk svineproduktion:

Velfærd vinder ikke markedsandele Artikel fra Agrifuture, efterår 08 af Christin Benecke Oversættelse af Jette Harnbjerg

I de sidste 10 år har en rentabilitetsnedgang i den britiske svinebranche været hovedårsagen til en halvering af den nationale sobestand til 436.000 dyr, hvormed selvforsyningen af svinekød faldt til 50 procent. Yderligere 70.000 søer forventes at være sat ud ved udgangen af november i år. De tyske svineproducenter byder måske denne situation velkommen og ser den som en mulighed for at øge deres eksport, men man bør også kigge nærmere på den række af begivenheder, der forårsagede denne krise. Nogle af nedenstående situationer kunne sagtens komme til at influere på andre europæiske svinesektorer. • I 1991 gik Storbritannien solo med deres egen lov, der forbød fiksering af drægtige søer med virkning fra 1999. Dermed blev de britiske producenter tvunget til at foretage store investeringer i alternative systemer til løsgående søer flere år før de store eksportnationer af svinekød, Danmark og Holland, stod ansigt til ansigt med reglerne omkring fikseringssystemer, som gælder i hele EU og som først træder hundrede procent i kraft fra januar 2013. I Storbritannien betød forbuddet afslutningen på svineproduktionen for mange mindre produktioner, som ikke havde mulighed for at investere i staldsystemer til løsgående drægtige søer. • I 1996 steg omkostningerne ved svineproduktion yderligere i form af det BSE-relaterede forbud mod at anvende kød- og benmel som proteinkilde i svinefoder.

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

• To år senere resulterede valutauroen med deraf højere sterlingkurs i, at importeret svinekød blev mere attraktivt for den britiske detailhandlen, og deres hurtige skift til billigere, udenlandsk svinekød overrumplede de britiske svineproducenter. Indtil da havde branchen altid stolt fremhævet den høje, britiske dyrevelfærdsstandard i produktionen. Og hvad der var endnu mere frustrerende for svineproducenterne: det delvise skift til udenlandsk svinekød blev ofte maskeret af detailhandlerne, som fortsat anvendte salgsargumenter som: ”Køb britisk” og lignende fejlinformerende information om oprindelseslandet. Det skal dog nævnes, at nogle svinekødseksportører har tilpasset sig for at imødekomme de højere krav, som det bri-

tiske marked stiller, f.eks. i Danmark, hvor nogle svineproducenter er begyndt at have løsgående drægtige søer i stedet for fikseringssystemer og at anvende halm. • Så kom udbruddet af svinepest og mund- og klovsyge i 2000 og 2001 med den dertil hørende massedestruktion og lukning af eksportmarkeder for avlsdyr og slagtesøer, - katastrofer, der svækkede svineproducenternes økonomi yderligere og åbnede dørene endnu mere for import af kød. • Kort før dette, i slutningen af 1990, blev de britiske svineproducenter ramt af PMWS, som så ud til at gå hårdere ud over de britiske besætninger end besætningerne på kontinentet, og tabet nåede for nogle op på 30 procent. • For nylig har også høje foderomkostninger – ligesom i andre lande – været en trussel for den britiske svineproduktion og den tilhørende forarbejdningsindustri. • I slutningen af 2007 fik de britiske øer igen besøg af mund- og klovsygen, hvilket yderligere skadede svinesektoren. Mens ikke en eneste svinebesætning blev inficeret, mistede man endnu en gang vigtige eksportmarkeder for slagtesøer og avlsdyr og dette på et tidspunkt, hvor det fulde omfang af forhøjede foderomkostninger kunne mærkes i svinebranchen. Denne række af ødelæggende indtræf svækkede rigtig mange producenters økonomiske styrke. Der var så mange der opgav erhvervet, at det resulterede i en betydelig ændring i besætningsstørrelserne. Nu ejer 35 landbrug 50 procent af de britiske soholdsproduktioner, og med et gennemsnit på 5.700 søer pr. landbrug udgør de en international konkurrencedygtig struktur. Høj velfærdsstandard

Der er stadig produktioner som har en velfærdsstandard, der er meget højere end hvad loven kræver, f.eks. søer i udendørssystemer eller på dybstrøelse. Dette giver højere omkostninger, men kødet kan også indbringe en højere pris. Velfærdsaspektet henvender sig bare ikke til et nichemarked: 40 procent af søerne i Storbritannien er uden-

Engelsk svineproduktion anno 2008. Billedet er taget i forbindelse med European Pig Producers kongres som blev holdt i England i foråret.

dørssøer og samme procentdel af slagtesvin går allerede i dybstrøelse. Men produktiviteten er forholdsvis dårlig med 22 fravænnede grise pr. årsso – selvom dette er steget kontinuerligt siden 2001, hvor tallet kun var 19. Ikke en gang det bedste af disse tal er særligt imponerende set i relation til, at i det sidste årti med en reduktion i soantallet på 50 procent, var det formodentlig de mest effektive besætninger som overlevede, - en situation, som betyder, at den britiske svinebranche har meget at indhente, før den bliver tilstrækkelig konkurrencedygtig i forhold til andre europæiske producenter. Detailhandlens rolle

Kvalitetslabels

Ikke mindst som en reaktion på den vanskelige, økonomiske situation, er det lykkedes branchen gennem et stort, nationalt fremstød at forene små kvalitetslabels og certificeringsordninger for derved at opnå en højere produktanerkendelse. Der er også et andet salgsargument som kan foranledige, at producenterne tjener mere, nemlig det faktum, at hangrise under disse produktionsforhold normalt ikke kastreres: et misundelsesværdigt aspekt set med andre europæiske kollegers øjne og i lyset af de aktuelle forbrugerog brancheholdninger. Selvom kastration ikke er forbudt i Storbritannien, betyder den lave slagtesvinevægt, at ornelugten ikke er et stort problem, og forbrugerne synes ikke at være specielt sensitive på dette område. Ikke-kastration er nu blevet formaliseret som en del af kvalitetsplanen. Alligevel kan velfærdsaspektet i britisk svineproduktion ikke udvides yderligere, da indenrigsmarkedet så småt er ved at nå grænsen, eftersom specialvarerne allerede er godt promoverede. Eksportmulighederne for specialkødet synes at være begrænsede. Forbløffende alliancer

Set med en tyskers øjne er forholdet mellem de britiske svineproducenter, deres repræsentanter og de (moderate) dyrevelfærdsinteresser forbløffende. Det var trods alt indflydelsen fra sidstnævnte forhold, der afstedkom løsdriftssyste-

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

Detailhandlerne har stor indflydelse på britisk svineproduktion. Udendørs- og dybstrøelsessystemer er populære, og der betales mere for kød produceret under disse forhold. Selv før de nye regler om løsgående drægtige søer ønskede de britiske supermarkeder at etablere et specielt markedssegment for svinekød med særlig kvalitet fra velfærdssystemer. Branchen begyndte at differentiere dens produktudvalg for at imødekomme kravene fra et bredt kundespektrum. På den ene side rammer man den prisbevidste forbruger i konkurrencen med discountvarerne. På den anden side udbyder man også det dyrere, ”added value”-kød eller hvad man kan kalde specialkød. Faktisk er det kundesegment der går efter specialkødet en voksende gruppe, med forbrugere der køber for 16 milliarder euro – et tal der forventes at stige til 24 milliarder euro i 2011. Her ligger et enormt potentiale for ekstra fortjeneste – først og fremmest for detailhandlerne i butikkerne men også for forhandlerkæderne. Dette betyder imidlertid ikke, at producenterne har det let i handlen med dette specialmarked. Nøjagtig som i andre lande er detailleddet ikke interesseret i at smide penge ud af vinduet. Ikke desto

mindre er der en prisdifferentiering, som er introduceret af branchen, samt masser af fokus på added-value argumentet. Den britiske detailindustri har bevæget sig lidt nærmere produktionen i og med, at der på kødet er oplyst navnet på svineproducenten, sporbarhed og regionalt særkende/image. Men da de fire største detailkæder sælger ca. 70 procent af svinekødet, er der ingen tvivl om, hvem der har fat i den lange ende.

mer til drægtige søer, hvilket man normalt ikke ville anse for at være det bedste udgangspunkt for et godt forhold. Men svinesektoren indså snart velfærdsaktivisternes indflydelse på detailorganisationer og deres meget effektfulde PR-kampagner overfor forbrugerne. Landmændene besluttede at vende situationen til deres egen fordel med den tanke, at velfærdsaspektet kunne blive et nyttigt redskab for overlevelsen. I mellemtiden foregår der en del samarbejde mellem britiske landmænd og moderate dyrevelfærdsgrupper. Det ser ud til, at saglige diskussioner mellem de to sider er mulige, f.eks. økonomisk bæredygtige alternativer til farestaldsdesign. En af dyrevelfærdsorganisationerne har udviklet deres eget kvalitetsstempel, hvormed 1,3 millioner svin markedsføres om året – en imponerende andel i et land, hvor der kun produceres ca. 9 millioner svin årligt. Med i dette kvalitetsstempel hører ingen restriktion for søerne efter femtedagen i farestalden, ingen halekupering, kastration eller tandklipning og adgang til beskæftigelsesmateriale i stierne.

de britiske svineproducenter alt for godt. Deres repræsentative organisationer fremhæver kvaliteten af svinekødet og produktionsmetoderne. Selv om man anerkender den stigende købekraft hos forbrugere, som er interesseret i disse argumenter, er det afgørende for branchens fremtidige overlevelse, at landets svinebestand stabiliseres, så den lange, hårde kamp for at tilbagevinde markedsandele for britisk produceret svinekød kan begynde. ■

Miljølovgivning

Den fokus som den britiske svinebranche skal have på dyrevelfærdsspørgsmål adskiller sig indtil videre mærkbart fra miljøbeskyttelsesområdet. Hvis dette aspekt overhovedet diskuteres, er det kun marginalt, og først nu er problemet med nitratforurening fra husdyrproduktion ved at blive et emne, der diskuteres i dagligdagen. Nitratindholdet i grund- og overfladevand er højt i mange dele af landet, og landbruget beskyldes for at stå for 60 procent af udledningen. Denne erkendelse fører nu til strammere regler for udbringning af gødning og gødningsmængder. Pt. diskuterer landbruget omkostningerne forbundet hermed. Dette inkluderer ekstra opbevaringskapacitet af gødning og nye udbringningsteknikker, som er nødvendige, fordi gødning kun må udbringes i vækstsæsonen. Udviklingsstadiet for den britiske svinebranche er tydelig sammenlignet med f.eks. hollænderne og deres stramme lovgivning på husdyrgødningsområdet. Hvad angår problemet med gødningskoncentrationer på små områder forårsaget af udendørsproduktioner, så ignorerer man dette, selvom der i nogle tilfælde er mere end 10 gange så mange svin pr. ha i forhold til, hvad der ville være lovligt under den nuværende tyske lovgivning.

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

Storbritanniens udendørssvin Godt nok er Storbritannien kendt for den megen regn, men i mange regioner med sandjord betyder de milde vintre, at man sagtens kan producere svin udendørs. Faktum er, at ca. 40 procent af landets søer farer og passer deres pattegrise under disse betingelser sammen med 7 procent af smågrisene og ungsvin og endda 2 procent af slagtesvinene, som også holdes udendørs. Deres læ består typisk af hytter med halmstrøelse på græsmarker, som

Kommende ufordringer?

efterfølgende dyrkes og indgår i sædskiftet.

Det velfærdspres som har reduceret fortjenesten for de britiske svineproducenter er betydeligt større end hvad deres kolleger i resten af Europa oplever. Men disse vil måske snart møde de samme udfordringer. På den anden side har de britiske producenter meget at indhente omkring miljøvenlig landbrugsdrift. En anden stor udfordring med hensyn til konkurrenter på verdensmarkedet, f.eks. Danmark og Holland, er stadig forbedringen i produktiviteten i særlige driftssystemer i Storbritannien. Dette ved mange af

I indendørssystemer i Storbritannien bruges der ligeledes halm. Knap 40 procent af slagtesvineproduktionerne og flertallet af de løsgående drægtige søer går i dybstrøelse. Dette imødekommer loven om, at alle svin skal have adgang til materiale, f.eks. halm, for at tilfredsstille deres behov for at rode i jorden og andre naturlige instinkter. Men det udgør også et vigtigt salgsargument.

Spørge kassen

Det Økologiske Råd har påklaget 117 af kommunernes miljøgodkendelser af landbrug til Miljøklagenævnet. Dermed trækker en i forvejen lang sagsbehandlingstid endnu længere ud. Hvem har givet Det Økologiske Råd den klageret?

Retten til at klage over kommunernes miljøgodkendelse af landbrugsprojekter findes i den såkaldte Århuskonvention. Århuskonventionen eller UNECE’s konvention om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet er en konvention om åbenhed. Den blev underskrevet den 25. juni 1998 i Århus og trådte i kraft den 30. oktober 2001. I maj 2007 havde 40 lande (primært i Europa og Asien) underskrevet og ratificeret aftalen. Derudover har EU ratificeret konventionen og indarbejder nu dets principper i lovgivningen (eksempelvis i vandrammedirektivet). Formålet med konventionen er ”at bidrage til beskyttelsen af den ret, der tilkommer ethvert menneske i denne og kommende generationer, til at leve i et miljø, der er tilfredsstillende for hans eller hendes sundhed og velbefindende. Samt at garantere hver part retten til adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med reglerne i denne konvention.”

I artikel 2, stk. 5. definerer man den berørte offentlighed til at være: ”Den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i beslutningsprocesser på miljøområdet; med sigte på denne definition skal ikkestatslige organisationer, som arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav efter national lovgivning, anses for at have en interesse.” Som ikke-statslig organisation er det altså nok at have en interesse i beslutningsprocesser på miljøområdet for at være en del af den berørte offentlighed og dermed have klageadgang. Vi venter spændt på afgørelserne i Miljøklagenævnet. Hvis Det Økologiske Råd får medhold i sine klager har Miljøministeren et stort problem med de nye regler for husdyrgodkendelse. Hvis rådets klager bliver underkendt af nævnet, er problemet reglerne i Århuskonventionen. I begge tilfælde er landbruget tabere.

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2008

Med sin adresse på Blegdamsvej i København kan man undre sig over, at rådet har ret til at påklage afgørelser truffet så langt væk som i for eksempel Thisted og Tønder Kommune, men retten står beskrevet i konventionens afsnit om adgang til klage og domstolsprøvelse. Her står blandt andet: ”Hvad der udgør en tilstrækkelig interesse eller en

krænkelse af en rettighed fastsættes i overensstemmelse med kravene i national lov og i overensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til retslig prøvelse inden for rammerne af denne konvention. Med henblik herpå skal den interesse, som en hvilken som helst ikke-statslig organisation, der opfylder de krav, der er fastsat i artikel 2, stk. 5, måtte have, anses for at være tilstrækkelig”.

Afsender: Danske Svineproducenter Â· Postbox 762 Â· Karetmagervej 9 Â· 7000 Fredericia Â· Blad nr. 46108

1JHUSBEFS EL FS CSBHU UJM EJH Ql JOJUJBUJW BG %BOTLF 4WJOFQSPEVDFOUFS

â&#x153;&#x201D; â&#x153;&#x201D;

'PSFOJOHFO GPS BMMF EFS MFWFS BG TWJOFQSPEVLUJPO .FE NPE UJM BU NFOF PH WJMKF UJM BU IBOEMF

6RP PHGOHP DI 'DQVNH 6YLQHSURGXFHQWHU VWÂ&#x2014;WWHU GX IÂ&#x2014;UVW RJ IUHPPHVW DW VYLQHSURGXFHQWHUQHV V\QVSXQNWHU EOLYHU KÂ&#x2014;UW YHG HQKYHU UHOHYDQW OHMOLJKHG 9RUHV IRNXV HU GLQ KYHUGDJ RJ YL HU DOGULJ OÂ&#x2013;QJHUH YÂ&#x2013;N HQG HW WHOHIRQRSNDOG

'DQVNH 6YLQHSURGXFHQWHU

/EVIXQEKIVZIN *VIHIVMGME 8PJ MRJS$HERWOIWZMRITVSHYGIRXIV HO

ZZZ GDQVNHVYLQHSURGXFHQWHU GN