Svineproducenten januar 2014

Svineproducenten januar 2014 NR. 1 40. ÅRGANG

2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Retfærdigheden skal i spil . . . . . . 4 Bombe under KO-systemet . . . . 6 Danske Svineproducenter vinder afgørende slag mod myndighedernes nultolerance . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Forslag til finansiering af principielle retssager . . . . . . . . . . 8 Hvad er en fair pris for mine smågrise? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Erfaringsudveksling Holland-Danmark . . . . . . . . . . . . 12 Fortsat tysk priskaos . . . . . . . . . 14 Hy-Care – den mobilefaresti, hvor søerne kommer til landmanden . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Velfærdsgrisen kan få et hårdt liv i køledisken . . . . . . . 18 Stor forskel i forventningerne til Velfærdsgrisen . . . . . . . . . . . . 19 EPP-kongres 2014 i Italien . . . . 22 Intet er umuligt . . . . . . . . . . . . . . . 23 Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Kina – verdens største fødevareproducent . . . . . . . . . . . 26 Spørgekassen . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Finansiering af principielle retssager - Læs mere side 8

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse Formand

Sekretariatet

Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk

7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170

Næstformand

Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torbenhenriklundsgaard@gmail.com Bestyrelsesmedlemmer

Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 sorenhelmer@gmail.com Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

2

Sekretariatets telefontid

Alle dage: 9.00 - 15.00 Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Svineproducenten 39. årgang 2013 Udgiver

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Hans Aarestrup

Redaktion

Direktør Tlf. 7620 7959 Mobil 2222 3611 hap@danskesvineproducenter.dk

Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen Udgivelse

Jette Harnbjerg

Sekretær jhn@danskesvineproducenter.dk

Søren Schovsbo

Journalist Tlf. 7620 7953 Mobil 2843 5157 sch@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn

Simon Høj Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk

Markedsanalytiker Tlf. 7620 7961 Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Claus Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Mobil 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

Karsten Ambrosen

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november.

Kontingent

Aktive svineproducenter: kr. 3.795,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,Reklamationer

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktion

Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 Mobil 2392 2212 kam@danskesvineproducenter.dk

Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag

1300

PRAKTIKANTER FRA UDLANDET Succes-garanti Egen rekruttering Sprog og motivation Into-seminar med tilbud om medicinkursus • Opfølgende besøg, sociale events og løbende support • • • •

LANDBRUGETS JOBSERVICE Stilledalsvej 3, Haagerup · DK-5600 Faaborg Tlf.: +45 62 80 00 91 · mail: info@lajo.dk

Af Henrik Mortensen

Vi mener...

2014 2013 blev på flere måder et år, hvor vi vejrede lidt morgenluft. Økonomisk fornuftigt, selv om vi havde drømt om mere. Politisk over forventning, fordi det er meget længe siden, vi har tilladt os at forvente noget positivt fra politikerne.

I 2014 håber vi på en god økonomi. Priserne kan vi ikke gøre så meget ved hver i sær, så vi kan bare holde næsen i furen og optimere produktionen, og så ellers håbe på, at priserne arter sig nogenlunde, og at vores kreditgivere vil lade os beholde bare en smule økonomisk råderum og ikke benytte sig af, at der ikke længere er konkurrence om landbrugskunder.

Politisk var det som at blive slået hjem i Ludo, da Helle Thorning meddelte, at Dan Jørgensen skulle være ny fødevareminister. Karen Hækkerup havde med sine mange pæne ord til og om landbruget bidraget til at gøre hverdagen lidt lysere. Hun optrådte som erhvervets minister, og det var rart. Dan Jørgensen kan kun overraske positivt, da han indtil nu ved enhver given lejlighed har kritiseret landbruget og vores måde at gøre tingene på.

Måske kan vi finde fælles fodslag med ham om afskaffelse af bureaukrati og unødig registrering. Det er han en svoren modstander af, så måske vil han på det område agere sabelsvingende general og kappe hovedet af noget af den selvskabte plage, som hans ministerium er anledning til. Det har for øvrigt været indgangsbønnen for de sidste mange fødevareministre, uden at det er lykkedes for nogle af dem at stoppe strømmen af ligegyldige skemaer.

Vi forbereder os på at skulle hjælpe politikerne med at få implementeret de EU-regler korrekt. I de tilfælde hvor det ikke er lykkedes vil vi med domstolenes hjælp forsøge at få dem ud af deres vildfarelse. Det bliver uden tvivl et langt sejt træk, der skal til, men vi forventer, at den pædagogiske effekt af, at lovgivningen kommer under lup vil gøre, at vores rammevilkår på lang sigt vil blive mere på linje, ikke bare med vore naboer, men med alle vore EU-kolleger. ■

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

3

Retfærdigheden skal i spil Her på en af de sidste arbejdsdage i dette år kom der endnu et godt stik i land til en landmand, der var blevet beskyldt for at overfrankere sine grise med tatoveringer. Denne sag handler meget kort om én gris ud af 350 leveret samme dag, der havde seks tatoveringer mod de normale to. Af de seks var de to utydelige.

Landmanden bliver af Fødevarestyrelsen beskyldt for uforsvarlig behandling af dyr, og det bliver takseret til et træk på 1 % af landbrugsstøtten. Denne beskyldning finder han sig heldigvis ikke i og klager over afgørelsen. LaDS går ind i sagen som biintervenient, da den har principiel betydning. Det ender så i første omgang med endnu en sejr til retfærdigheden og et hak i tuden på Fødevarestyrelsen. Der er så stadig mulighed for, at de anker sagen, men så må de lide torten endnu en gang. Et stort tillykke til en landmand, der ikke vil acceptere at blive udhængt som dyremishandler, og som kæmper mod det træge system.

Det er endnu et bevis på, at det kan betale sig at reagere på urimeligheder og ikke bare dukke nakken pga. bøvlet og omkostningen ved en retssag, som man ikke er hundrede procent sikker på, at man vinder. Vi fremlægger på den kommende generalforsamling et forslag, som skal gøre LaDS i stand til at gå ind i principelle retssager, både store og små, som bestyrelsen finder relevante for os svineproducenter. Det vil i hvert enkelt tilfælde være muligt for det enkelte medlem at bakke op om enkelt sager, og omkostningen vil være givet på forhånd. Vi har inden for de sidste år haft rigtig god succes med disse retssager, men af økonomiske årsager må vi nøje overveje, hvilke sager vi kan gå ind i. Dette tiltag er sat i søen for at retfærdigheden skal ske, hvor den bør – og gerne lidt oftere.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

4

Prognose 2014

L&F er i den søde juletid kommet med deres samlede udmelding til den danske verdenspresse om prognoserne for 2014.

Her vil de positive toner ingen ende tage. Det er jo altid rart

Af Søren Helmer

at se frem til noget godt, og det skal jo være skidt, før det bliver godt, så vi er mange der glæder os. Især vurderes det, at vi som svineproducenter har noget at se frem til. Der skal jo også noget til at glatte de store huller der blev lavet tilbage for 3-5 år siden ud igen, så vi kan kun krydse fingre for, at prognoserne holder. Dem der sælger deres grise til udlandet eller har kontrakter der er bundet op på puljenoteringen ser i forhold til den beregnede notering ud til at få en gevinst i land. Forskellen i prognosen ligger her på ca. 20 kr. Dette er så afgørende for den danske produktion af slagtesvin, hvor man som dansk producent er i skarp konkurrence med udlandet om de danske smågrise. Er der virkelig råd til at kunne betale denne ekstra pris for at holde den i Danmark? Det bliver svært. Så selv om prognosen ser godt ud, er vi ikke i land endnu i den danske svineproduktion.

Et af vores tilbagevendende problemer er vores gældsbelastning. Vores finansielle samarbejdspartnere banker og realkreditinstitutioner vejer også morgenluft og udnytter chancen med bedre økonomi ved landmanden til at skrue op for bidrag og rentesatser, så noget af det overskud der kunne være blevet brugt til at nedbringe gælden går til ren servicering af gælden.

Jeg glæder mig til det tidspunkt, hvor der bliver mulighed for, at de igen kan få af samme skuffe, men pt. er der rigtigt mange af os, der kun kan se til og nikke til de forhøjede omkostninger.

Nye kræfter

Til generalforsamlingen stopper jeg som bestyrelsesmedlem.

Det har været en spændende tid, hvor kompleksiteten i den fagre svineverden er blevet belyst. Jeg kan kun opfordre andre til at melde sig ind i kampen og deltage på den ene eller anden vis. Der er fortsat mange kampe der skal kæmpes og opbakningen til dem der hjælper os med at vinde slagene er nødvendig.

Godt nytår. ■

Få avlssvin i bytte for dine slagtesøer

• Finansier indkøbet af avlssvin via DC • Opnå bedre produktionsresultater og øget indtjening

Mød os på NutriFair stand A 1156

••

SPF-Selskabet

Drejervej 7 • 6600 Vejen www.spf.dk +45 76 96 46 00

Udenlandske medarbejdere

- rekrutteret med omhu…

• 3 mdr. rekrutteringsgaranti • Individuelle vikarløsninger • Faste medarbejdere • Leder rekruttering

ALLE kandidater har gennemgået Agrojob Danmarks rekrutteringsprogram – herunder personlig interview, engelsk sprogtest og indføring i danske forhold.

Connecting people to opportunity

Bredgade 36 · 6900 Skjern · T: +45 97 36 14 46 · E: agrojob@agrojobdk.com · www.agrojobdk.com

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

Agrojob Denmark

5

Bombe under KO-systemet?

Negativ særbehandling i Danmark ved KO-kontrol Af advokat Uffe Baller, INTERLEX Advokater

relsen konstateret, at der ikke er overensstemmelse mellem bedømmelsessystemerne på krydsoverensstemmelsesområdet i Danmark sammenlignet med Sverige, Tyskland (SlesvigHolsten) og Nederlandene, dvs. lande som vi normalt sammenligner os med på landbrugsområdet, især vedr. animalsk produktion.

En rapport udarbejdet af PA Consulting Group den 27. maj 2013, der som anført var rekvireret af bl.a.

Fødevarestyrelsen, konkluderer, at der er forskel i støttenedsættelsesniveauet mellem de forskellige lande og – nok så vigtigt – at: ”Det er kun i Danmark, at KO-overtrædelser fra Eksportog slagterikontrollen medfører støttenedsættelser”.

Det er en EU-retlig grundsætning, at der skal være stort set ensartede regler, normer og standarder inden for EU på områder med fællesskabsret. Det gælder især på harmoniserede områder som transport og på områder, hvor EU-støttemidler er i spil. En national særregel, der stiller borgerne ugunstigt sammenlignet med andre lande, kan efter omstændighederne tilsidesættes som ugyldig.

Landbrugsstøttemidler er omfattet af dette regelsæt, og det gælder dermed også iværksættelse af sanktioner over for brud på krydsoverensstemmelsesreglerne.

Det er ved en undersøgelse iværksat af bl.a. Fødevaresty-

Det vil sige, at slagterikontroller ikke medfører støttenedsættelser i de nævnte sammenlignelige lande.

Som bekendt er det således, at kontrollen uden for slagterierne, dvs. primært i besætningerne, sker stikprøvevis, eller når særlige forhold tilsiger det, hvorimod hver eneste gris der leveres til slagterierne er underkastet tilsyn ved embedsdyrlægernes levendekontrol på ”rampen” ved slagteriet.

Det har altså overordentlig stor betydning for omfanget af krydsoverensstemmelsessanktioner, at man i Danmark går enegang og også sanktionerer KO-overtrædelser konstateret på slagteriet ved det levende syn eller efter slagtning.

kernemajs Vælg KWS - konomi ø Bedst for din

KWS : Højest udbytte – Mest protein – Bedst økonomi KWS kernemaj – topscorer hvert år i de sidste fem år Besøg vores stand på Nutrifair 2014 - hør nyt om kernemajs og deltag i konkurrencen om gratis frø af vores helt nye topsorter til kernemajs

Se mere på : www.kws.dk

Bjørn Lisbjerg · Tlf. 5142 3344 · E-Mail bjorn.lisbjerg@kws.com

Der er efter min bedste overbevisning tale om en uretmæssig implementering af KO-reglerne i Danmark, og holder det stik, skal Fødevarestyrelsen skifte praksis fremadrettet og kan måske også tvinges – om fornødent via en retssag – til at genoptage tidligere sager.

Vi har i den anledning gennemgået de mange krydsoverensstemmelsessager, kontoret behandler, og i sagerne, hvor sanktioneringen er baseret på en slagterikontrol, over for Fødevarestyrelsen gjort gældende, at der ikke er grundlag for nogen sanktion, da den danske implementering på dette krydsoverensstemmelsesområde er i strid med EU-retten.

Med mit kendskab til og erfaring med de klagebehandlende

instanser i Fødevarestyrelsen er det lidet sandsynligt, at henvendelsen bærer frugt, og der er derfor lagt op til – endnu et – langvarigt ”slagsmål” med Fødevarestyrelsen.

Mindre juridisk og mere polemisk kan man rose Fødevarestyrelsen for at fremme eksporten af slagtesvin til især Tyskland, hvor der ikke er KO-kontrol på slagterierne og samtidig dadle dem for at fremme tab af arbejdsplader på de danske slagterier!

Tilbage til juraen. Enhver producent, der fremover mødes med krydsoverensstemmelsessanktioner efter kontrol på slagteriet, må derfor gå videre med sagen i klagesystemet, så flest muligt bakker op om en kommende retssag. ■

Danske Svineproducenter vinder afgørende slag mod myndighedernes nultolerance

Af Søren Schovsbo

Det skal ikke koste en dansk svineproducent mange tusinde kroners træk i landbrugsstøtten, at han i sommeren 2009 gav et enkelt slagtesvin i alt fire ekstra tatoveringsmærker på skinken, fordi han ville være 100 % sikker på, at dyret kunne identificeres korrekt, når det senere ville ankomme til Danish Crowns slagteri i Horsens.

Det afgjorde Retten i Horsens sidst i december i en opsigtsvækkende dom, hvor sagens tre dommere gav flere forskellige begrundelser for, hvorfor Fødevareministeriets Klagecenters vurderinger og håndtering af sagen er i strid med reglerne.

Mens to af sagens tre dommere fastslog, at det krydsoverensstemmelseskrav svineproducenten var anklaget for at have overtrådt slet ikke kan anvendes i sager om eventuel overtatovering af grise, gik den tredje dommer direkte i flæsket på de danske myndigheders administration af krydsoverensstemmelsesreglerne. I dommen pointerer han, at Fødevareministeriets Klagecenter har befundet sig i den retsvildfarelse, at man efter EU-retten var afskåret fra at foretage et konkret skøn over, om den foreliggende overtatovering kunne betegnes som bagatelagtig.

Ingen grænser for bagateller

Der kan ifølge den tredje dommer godt være tale om en bagatel i forhold til EU-reglerne, også selvom den pågældende overtrædelse ikke står opført på de danske myndigheders egen bagatelliste. Listen definerer bagateller for 67 af de i alt 124 krydsoverensstemmelseskrav og betyder, at en mindre overtrædelse af et af disse krav, som rettes inden en fastsat frist, ikke medfører nedsættelse af landbrugsstøtten. Til gengæld har man som landmand hidtil ikke kunnet gøre sig forhåbninger om at slippe for støttenedsættelse, hvis man har overtrådt et krav, der ikke står på denne bagatelliste, uanset hvor bagatelagtig denne overtrædelse måtte være.

Det er imidlertid denne fremgangsmåde, der bliver kritiseret i dommen fra Horsens, hvor den ene af de tre dommere pointerer, at bagatellisten aldrig kan erstatte myndighedernes forpligtelse til at foretage et konkret skøn i hver enkelt sag.

Sidste nyt i sagen er, at myndighederne først i det nye år besluttede at anke byrettens afgørelse, og dermed fortsætter sagen nu ved Vestre Landsret. ■

Juni 2010 - NaturErhvervstyrelsen fast-

August 2012

Januar 2014

Horsens indberetter, at hun har fundet et slagte-

sætter træk i landbrugsstøtten (1 procent).

Sagen indbringes

Sagen ankes til

svin med tre tatoveringer på hver skinke.

Producenten klager over afgørelsen.

for retten.

Vestre Landsret.

Ugen efter

Marts 2010 -

Oktober 2010

November 2011

December 2013

Indskærpelse fra

Fødevarestyrelsen sætter

Sagen indbringes for

Klagecentret afgør,

Tre dommere

Fødevareregionen

karakter på overtrædelsen

Fødevareministeriets

at krav om kryds-

frikender

pr. brev.

(karakteren 6). Producenten

Klagecenter (dengang

overensstemmelse

producenten

klager over afgørelsen.

Fødevareministeriets

skal fastholdes.

ved Retten

departement).

i Horsens.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

Juli 2009 - En slagteridyrlæge fra DC’s slagteri i

7

Forslag til finansiering af principielle retssager Af Hans Aarestrup

Problemet med retssager er, at de koster penge, - mange penge, hvilket sommetider gør os tilbageholdende i forhold til at tage fat på de helt store sager. Vi har ikke en stor pengekasse, for vi har altid sigtet mod at tilpasse kontingentet, så vi kom tæt på et nulresultat. De erfaringer vi har høstet med retssager de sidste 5-10 år motiverer os imidlertid til at finde en løsning til den udfordring. Økonomisk styrketræning

Hvis man vælger at kaste sig over en sag, som starter i byretten og skal en tur i landsretten og for EU-Domstolen, og modstanderen er den danske stat, så kommer man nemt af med 1 million kroner til ens egen advokat, og hvis man taber, risikerer man at skulle betale yderligere en halv million kroner til modpartens advokat. Man risikerer også, at beløbene bliver dobbelt så store, men har man sagt a, må man også have de økonomiske muskler til at sige b.

Vi har i snart alt for mange år ført sager mod staten på transportområdet. Nogle af transportørerne har været med til at finansiere dem. De har betalt en afgift på alle dyr de har eksporteret, og den har vi tilpasset, så den hele tiden har haft en størrelse, som har gjort, at vi har penge i kassen.

Hvis vi skal kunne føre sager med pondus, er vi nødt til at have indrettet et system, der minder om det.

Halvanden krone pr årsso

Hvis vi eksempelvis forestiller os, at vi giver os til at føre en sag om rode- og beskæftigelsesmaterialer, så anslår vi, at sådan en sag i værste fald kan komme til at koste os to millioner kroner.

Vi ser bort fra muligheden for, at vi kan få erstatning, hvis vi vinder den, for det er næsten en umulighed. Selvfølgelig vil de som har fået bøder og træk i hektarstøtten få det refunderet, men det er urealistisk, at staten kommer til at betale erstat-

ning til dem, som har påtaget sig for høje omkostninger for at opfylde lovens krav.

I modsætning til den model som vore kolleger hos Bæredygtigt Landbrug har valgt, hvor de kontinuerligt beder om frivillige bidrag, forestiller vi os en model, hvor vi beder producenterne forpligte sig til eksempelvis at betale op til 1,50 kr. pr. årsso pr. år og/eller 5 øre pr. produceret slagtesvin til sagen er afsluttet. For en full-line besætning med 1000 søer og slagtesvin kan det beløbe sig til maksimalt 3.000 kr. pr. år i den tid, sagen løber. Pengene vil blive opkrævet bagud i det omfang, de bliver anvendt, da vores likviditet tillader os at lægge ud. Når vi forventer ikke at sætte en tidsgrænse på eksempelvis tre år, er det, fordi statens taktik i retssager er at køre folk trætte. Hvis de vælger den taktik, kan der være hele år, hvor der stort set ikke sker noget, og som derfor ikke vil koste penge, men så kan vi risikere at skulle bruge penge, når vores finansiering er væk. Ved ikke at lave en bagkant afskærer vi dem fra at bruge den taktik, og så vil mange sager kunne gøres færdige på under tre år, og mange af dem vil også kunne føres for under en halv million kroner, men det kan man bare ikke på forhånd vide med hundrede procents sikkerhed.

Særskilt regnskab

Opkrævningen vil blive baseret på de produktionstal der bruges i forbindelse med uddeling af overskud fra Videncenter for Svineproduktion. En gang eller to om året gør vi udgifterne op og sender en faktura. I forbindelse med generalforsamlingen vil der blive fremlagt et særskilt revideret regnskab for retssagen eller retssagerne og de ressourcer der er brugt. På den måde kan vi demonstrere, at der ikke er tale om en skjult kontingentforhøjelse, og det giver de svineproducenter, som måtte være uenige med os, mulighed for at bidrage til retssager, som de ønsker ført, uden at bidrage til os.

70,0%

60,6% 60,0%

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: Danske Svineproducenter skal i endnu højere grad påtage sig at føre principielle retssager om eksempelvis implementering af EU-regler?

50,0% 40,0%

33,1%

30,0% 20,0% 10,0%

5,1%

0,6%

0,6%

Uenig

Meget uenig

0,0%

8

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

6,3% Hvilken af følgende beslutningsprocesser om, hvorvidt en principiel retssag skal føres, foretrækker du?

■ 1 . Landsforeningens bestyrelse bestemmer

22,3%

hvilke retssager, der skal føres

■ 2 . En online-afstemning blandt medlemmerne afgør, hvilke retssager der skal føres. Krav om tilslutning fra 2/3 af medlemmerne.

71,4%

■ 3. Ved ikke

Rent praktisk vil alle medlemmer få tilsendt en mail, hvori de kan acceptere at deltage i finansieringen. Hvis/når de har accepteret, vil det komme til at fremgå på en lukket hjemmeside, som de der deltager har adgang til. Deltagerne får tilsendt en ordrebekræftelse, så vi er sikre på, at de er bekendte med tilmeldingen, som derved bliver retsgyldig. Når 80 % af de relevante deltagere har forpligtet sig, kan sagen sættes i gang.

Det er tanken, at der kan blive retssager, hvor det kun er soholderne, som skal bidrage, hvis det eksempelvis drejer sig om fravænningsalder og ligeledes kun slagtesvineproducenter, hvis det drejer sig om tatovering eller lignende.

Vi har i bestyrelsen overvejet forskellige muligheder, dels for, hvordan der skal finansieres, og dels for, hvordan vi skal beslutte, hvilke sager, der skal køres. Som følge heraf gennemførte vi en online-undersøgelse. Resultatet af den mindede lidt om et præsidentvalg i Hviderusland. Over 93% mente, at vi i højere grad skal føre retssager for at sikre korrekt implementering af EU-regler, så nu er bolden givet op og nu skal vi bare have lavet en solid model. Hvordan den nøjagtigt skal se ud, regner vi med at lægge fast efter generalforsamlingen. ■

www.danishfarmdesign.dk

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

Få bedre råd

9

Mere transparens:

Hvad er en fair pris for mine smågrise?

Får jeg en god pris for mine smågrise? Eller betaler jeg for meget for mine smågrise? Det er spørgsmålet, en smågriseproducent hhv. en slagtesvineproducent ofte stiller sig selv.

Markedet er under konstant forandring, og tillæggene svinger op og ned. Er min aftale stadigvæk rimelig eller kan jeg aftale en bedre pris?

For at kunne svare på disse spørgsmål, skal man have en stor database, som indeholder mange forskellige aftaler, så man kan se, hvad gennemsnitsprisen er for tiden. De større omsættere kender markedet, da de indgår mange aftaler, men svineproducenterne kender højest nogle få aftaler og oftest ikke alle detaljer af disse aftaler.

Af denne grund er Danske Svineproducenter i gang med at opbygge en prisportal, som skal øge transparensen på smågrisemarkedet og som er gratis at bruge for alle svineproducenter.

Oprettelse

På foreningens hjemmeside (www.danskesvineproducenter.dk) under fanebladet ”Smågrisemarkedet” vil vi tilføje et nyt punkt ”Prisportal”. Her kan man oprette sig som bruger, hvor man skal konfirmere sin mailadresse, eller logge sig ind, hvis man allerede er registreret (figur 1).

Indtast baggrundsvariabler

På den næste side skal man oprette/indtaste kontrakterne, man gerne vil have en sammenligning af. På den måde skal man kun indtaste kontrakternes baggrundsvariabler én gang (figur 2). Baggrundsvariablerne er: • CHR-nr. (Systemet henter automatisk adressen og sundhedsstatus)

• Om man er køber eller sælger • Vaccinationer • Noteringsgrundlaget • Aftalte kvalitetstillæg • Om man overtager omkostninger til dyrlægen • Omsætter • Om transporten går over samlestalden • Hvor grisene vejes • Smågrisenes destination Indtast afregninger

Derefter kan man indtaste afregningerne. Vi anbefaler at indtaste afregninger for flere måneder, fordi det giver større analysemuligheder og et mere præcist resultat senere hen. Fra afregningerne skal kun angives: • Dato • Antal grise til normal pris • Samlet beløb med eller uden moms • Vægt pr. smågris eller total vægt • Som en mulighed: andre tillæg/fradrag, som f.eks. administrationsgebyr eller brokgrise Standardgrisen

For hver afregning beregner systemet prisen for en standardiseret 30-kilos smågris. Standardiseringen er nødvendig, fordi man vil sammenligne ensartede smågrise. Derfor skal man tage højde for smågrisenes vægt og prisjusteringer for dyrlægen og vaccinationer (figur 3). Resultatet er en faktisk pris inkl. alle tillæg og fradrag for en 30-kilos gris ekskl. dyrlæge og vaccinationer.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

10 Figur 1

Af Markus Fiebelkorn

Figur 2

er i hvilke uger, noteringsgrundlaget, regioner osv. Beskrivelsen af referencegruppen hjælper med at forklare, hvorfor ens egen pris er så lav/høj i forhold til de andre priser i databasen. F.eks. ville det ikke være overraskende, hvis ens egen pris er forholdsvis høj, når man selv leverer ca. 800 smågrise pr. levering og i referencegruppen baserer halvdelen af alle handler på færre end 400 smågrise pr. levering.

Stikprøver

Figur 3

Minimum 30 handler

Det næste skridt er at bestemme sin referencegruppe, dvs. de smågriseproducenter man gerne vil sammenligne sig med.

Der findes forskellige kategorier, som alle er markeret som udgangspunkt (figur 4). Ifølge Konkurrencestyrelsen må den enkelte svineproducent eller grisehandler ikke kunne identificeres. Desuden skal der være minimum 30 handler i sammenligningsgrundlag. Derfor tjekker systemet nu, hvor mange handler der er i databasen, som opfylder de markerede krav.

Hvis der er flere end 30 handler, kan man indskrænke referencegruppen, idet man fravælger nogle kategorier. F.eks. kan man fravælge alle handler som baseres 100 % på den beregnede notering, hvis man selv afregner efter 100 % puljenotering. Man kan fortsætte med at præcisere referencegruppen, så længe der er mindst 30 handler tilbage. Derfor er det vigtigt at indtaste flere afregninger, fordi datagrundlaget sandsynligvis ikke vil være så højt for en enkelt uge, at mange præciseringer er mulige.

En god pris?

Trykker man på knappen ”Sammenlign”, får man resultatet af sammenligningen (figur 5). Der vises gennemsnitsprisen, den højeste og laveste pris, medianen og selvfølgelig ens egen (standardiserede) pris. Desuden præsenteres en række figurer, som beskriver referencegruppen, f.eks. hvor mange handler der

En af de grundlæggende funktioner i systemet er, at man kun kan sammenligne priser for de uger, hvor man selv har indtastet data. Det betyder, at ingen bare kan tjekke prisniveauet uden selv at bidrage til databasen. Desuden kræver Konkurrencestyrelsen, at de nyeste data ikke må være tilgængelige, og at de nyeste data i portalen derfor skal være mindst fire uger gamle.

For at kunne sammenligne data over en lang periode, vægtes dataene mht. de enkelte uger. På den måde får hver uge den samme vægt i sammenligningsperioden, lige meget hvor mange afregninger, der blev indtastet i de enkelte uger. Som følge af vægtningen påvirker en forandring i noteringer gennemsnitsprisen i hver uge i samme omfang, og en bias i resultatet undgås.

Til sidst skal det nævnes, at ens egen data ikke indgår i referencegruppen. Det betyder, at man ikke påvirker analysens resultat med sine egne data. Desuden tjekker systemet i baggrunden, om alle indtastninger er plausible, dvs., at systemet vil fjerne indtastninger der åbenbart er forkerte, som f.eks. urealistiske priser eller antal af smågrise. For resten trækker systemet stikprøver, hvor vi vil bede svineproducenten om at sende os fakturaen, så vi kan validere indtastningen. På den måde vil der opstå et repræsentativt, objektivt og pålideligt system, som vil bidrage til større gennemsigtighed omkring smågrisens prisfastsættelse.

Forudsætningen er imidlertid, at mange svineproducenter benytter den nye prisportal og indtaster mange afregninger. Jo flere afregninger der indgår i databasen, desto højere er systemets nytteværdi. Som sagt vil det ikke være muligt for andre personer at identificere indtastninger af en enkelt svineproducent. Derfor håber vi på et kontinuerligt flow af valide data. ■

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

11 Figur 4

Figur 5

Erfaringsudveksling Holland - Danmark Af Karsten Ambrosen

Et genialt system til forebyggelse af ihjellagte pattegrise. Trods flere år på bagen har systemet endnu ikke fundet vej til danske besætninger.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

12

Midt i november tog otte driftsledere/besætningsejere til Holland for at besøge virksomheder og større sohold og udveksle erfaringer. Turen gav mulighed for to en halv dag i Holland. Dertil kom samlet godt en dag til transport. Første hele dag i Holland var reserveret til virksomhedsbesøg, anden dag til besætningsbesøg, og den sidste halve dag til drøftelser mellem gæster og værter med fokus på det, der var set i forbindelse med besætningsbesøgene.

Den første dag blev brugt på virksomhedsbesøg hos Schippers samt Farm Solutions. Hos Schippers fik vi et indblik i den familieejede virksomhed, som netop i disse år ekspanderer i især Europa, men også i Nordamerika og andre steder.

Firmaet har desuden etableret sig i Danmark og sælger en lang række produkter, der anvendes i kvæg, svine-, fjerkræ- og minkproduktion. Sortimentet er bredt, og Schippers udvikler i stigende omfang egne produkter, som typisk kan aflaste arbejdskrævende processer. Firmaet er meget bevidst om at samarbejde med landmænd om udvikling af deres tekniske produkter, og et eksempel herpå er den behandlingsvogn, de har udviklet, hvor flere arbejdsprocesser som øremærkning, halekupering og vaccination kan udføres i forbindelse med samme håndtering af grisen. En del større besætninger her-

hjemme har taget behandlingsvognen i brug og har gode erfaringer med den. Højdepunktet ved besøget hos Schippers var at se den ny forsøgsstald med Hy-Care farestier, som er omtalt i en særskilt artikel på side 16 og 17 her i bladet.

Firmaet Farm Solutions er et ungt firma, som reelt er forhandler af staldinventar fra flere forskellige leverandører. Det spændende ved besøget var et særdeles velindrettet showroom, hvor man netop kunne se de forskellige inventarfabrikater stillet op ved siden af hinanden. I produktprogrammet var blandt andet Nooyens farestier, hvor typen med hæv- og sænkbar bund under soen er interessant. Systemet er ret udbredt i Holland og virker sådan, at når soen rejser sig, påvirkes en føler som via trykluft får et element under soen til at hæve sig ca. 20 cm over gulvniveau. Grise der befinder sig på elementer falder ud over kanten i løbet af få sekunder, når de bevæger sig. Det betyder, at når soen igen lægger sig ned, kan hun ikke komme til at lægge sig på nogen grise, idet der er en lille tidsmæssig forsinkelse, inden elementet atter sænkes til almindeligt gulvniveau. Systemet er genialt og har på trods af, at det har eksisteret i flere årtier, endnu ikke fundet vej til besætninger i Danmark. Merprisen blev oplyst til ca. 500 euro sammenlignet med traditionelt fuldspaltegulv i farestier.

Besætningsbesøg og dialog

Dag to blev brugt på besætningsbesøg, hvor danskerne to og to besøgte en hollandsk sobesætning og ejer/driftsleder. Således havde vi mulighed for at få samlet indtryk fra i alt fire sobesætninger, heraf to med DanAvl-søer. Der var mulighed for et besøg på fem-seks timer i stalden med efterfølgende drøftelse af produktionsresultater mv. Danskerne havde så fået til opgave at gøre notater og sidst på dagen udarbejde en SWOT-analyse af det de havde set i de respektive besætninger.

SWOT-analyserne blev derefter præsenteret næste dags formiddag, hvor alle danskere og hollændere var samlet og på basis af præsentationerne fik en god drøftelse af tingene. For os danskere rummede besøgene flere interessante ting, hvoraf følgende nok gav mest til eftertanke: Generelt et meget højt hygiejneniveau overalt i staldene, et højt managementniveau på trods af færre mandetimer til rådighed pr. so end vi vanligt ser i Danmark, en langt mere begrænset brug af ammesøer, end vi har i Danmark, vel at mærke uden, at resultaterne påvirkes negativt (her skal dog tilføjes, at nogle men ikke alle bruger rescue-decks i et vist omfang i stedet), og så som en gennemgående ting, at søerne er mindre end vi ser dem i Danmark, selvom der vel at mærke er tale om DanAvl-søer. De håndterer deres polte, gylte og søer anderledes, så de opnår mindre dyr, der er mere ensartede i huld igennem hele produktionscyklen og livslangt. Vi tog derfra med det indtryk, at hollænderne formår at udnytte dyrenes potentiale effektivt med et mindre input af foder og arbejdskraft, end vi gør i Danmark. Set i en

konkurrencemæssig sammenhæng bliver vi nødt til at få lært noget af det, hvis ikke vi skal stå tilbage med skægget i postkassen. Flere af de danske deltagere gav da også udtryk for en vis ydmyghed i forhold til det vi fik lejlighed til at se; at ting de havde taget for givet måske godt med fordel kan udføres på andre måder og med et bedre resultat. Det er vel egentlig det højest opnåelige ved en erfaringsudveksling, at man lærer noget, som man kan tage med hjem og omsætte til resultater i ens egen dagligdag.

Vi oplevede stor åbenhed fra hollandsk side, selvom tilløbet dertil nok er længere end vi er vant til i dansk sammenhæng i ERFA-grupper. Hollænderne har ikke den samme tradition for at organisere sig i ERFA-grupper og dele informationer. I uge 3 kommer de hollandske landmænd som vi besøgte til Danmark på genbesøg, hvor vi fra dansk side har forberedt virksomhedsbesøg og besætningsbesøg. Vi har positive forventninger til at skulle være sammen med hollænderne igen. Nu kender vi hinanden og kan dermed gå mere direkte på i diskussionerne, og vi ser frem til deres kommentarer og gode råd, når de har været på besætningsbesøg og skal fremlægge SWOT-analyserne fra besøg i fire danske besætninger.

Fra Danske Svineproducenter er vi parat til at arrangere flere tilsvarende ture til Holland. Vi gør nemlig klogt i at holde øje med, hvad de har gang i, da de på flere stræk forekommer os at være foran os i udviklingen og ikke mindst i evnen til at udnytte det potentiale som DanAvl-dyrene rummer. ■

Hollandske Schippers arbejder tæt sammen med de kommende brugere, når der udvikles nyt isenkram. Samarbejdet er eksempelvis resulteret i denne behandlingsvogn, som sørger for både øremærkning, halekupering og vaccination i en arbejdsgang.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

13

Fortsat tysk priskaos Sammenlignet med slagtesvinemarkedet er smågrisemarkedet for tiden forholdsvist stabilt. Ikke desto mindre forhindrer den dårlige stemning på slagtesvinemarkedet en kraftig prisstigning på smågrisemarkedet. Den tyske NordWest notering ligger stadigvæk på 52,00 euro, mens den danske og hollandske notering alligevel kunne stige en smule til 445 kr. hhv. 48,00 euro.

I uge 39-43, 2013 var det europæiske slagtesvinemarked såvel som smågrisemarkedet stabilt, og de fleste markedsinteressenter forventede stabile priser. Alligevel truede de største tyske

Af Markus Fiebelkorn

slagterier pludselig med meget lavere ”huspriser”. Markedet var fuldstændigt overrasket, og nogle slagtesvineproducenter begyndte at sælge deres slagtesvin i panik. På den måde steg udbuddet kraftigt, og det var legitimeringen for prisnedturen. Det imponerende ved denne fremgangsmåde fra slagteriernes side er procedurens timing, nemlig lige i en uge, hvor der var en helligdag i de fleste tyske delstater og to kommende helligdage i Polen.

Resultatet var, at prisen faldt med 12 cent i alt fra 1,75 euro til 1,63 euro i to uger. Derefter manglede der slagtesvin

1. kv.

2. kv.

3. kv.

4. kv.

2014

Puljenotering

kr. 460

kr. 460

kr. 420

kr. 440

kr. 445

Beregnet notering

kr. 406

kr. 416

kr. 443

kr. 422

kr. 422

Nord-West i Euro

€ 56,00

€ 56,00

€ 51,00

€ 54,00

€ 54,25

Nord-West i kr.

kr. 454

kr. 454

kr. 417

kr. 440

kr. 441

på markedet, og efter lidt op og ned steg prisen igen til 1,72 euro. For slagtesvinemarkedet betyder det alligevel et fald på 3 cent i summen, men også smågrisenoteringerne steg ikke i det omfang, som de plejer at gøre i november måned. Selvom smågrisenoteringerne ikke faldt voldsomt, betyder det alligevel meget for gennemsnitsprisen, fordi noteringerne ligger på et lavere niveau nu, og det vil tage lidt tid, før noteringerne kan opnå det forventede niveau.

Lige inden jul viste de større tyske slagterier igen, hvem det er, der har fat i den lange ende for tiden. De udnyttede situationen med færre slagtedage pga. jul og nytår for at presse noteringen fra 1,72 euro til 1,52 euro. Efter jul vil de sandsynligvis påstå, at udbuddet stadigvæk er rigelig, og at noteringerne derfor

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter: Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Tlf. 86 24 40 00 ■ Uffe Baller ■ Gert Lund Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk

tlf. 54 84 32 11

www.kws.dk

Agrojob Denmark Connecting people to opportunity

Landbrugscentre www.agrojobdk.com

Landbrugscentre

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Selskabet

www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

14

DanAvl grise - Vores ekspertise

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 www.msd-animal-health.dk

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

neproducenter 60_25.indd 1

11/12/2012 3:01:33 PM

ikke må stige eller kun stige i mindre omfang.

Det er spændende, hvordan smågrisemarkedet vil reagere på den nye situation. At smågrisenoteringerne alligevel kunne stige en smule er et positivt tegn.

Som allerede beskrevet på vores hjemmeside skal prisprognosen fra oktober måned nedjusteres en smule. Ikke desto mindre er prognosen og prisudsigten meget positive. Situationen i Europa har ikke ændret sig væsentligt. Pga. 2013-problematikken er der nogle smågriseproducenter i Europa der har været og er nødt til at stoppe produktionen.

Det vil føre til et faldende udbud, og lavere foderomkostninger i forhold til 2012 vil resultere i en stigende efterspørgsel.

Den største usikkerhed for udviklingen i 2014 kommer imidlertid fortsat fra de store tyske slagterier, først og fremmest fra Tönnies, men også fra Westfleisch, Vion og Danish Crown i

Tyskland. Som de seneste uger viser, vil disse virksomheder udnytte deres magt til at påvirke markedet, hvis de har muligheden for det.

Ca. 50 % af deres produktion er til eksport, hvilket betyder, at de er meget afhængige af de udenlandske markeder.

Hvis euroen så stiger kraftigt, som den gjorde i efteråret 2013, så har den stor betydning for slagteriernes indtjening,

og hvis Kina indfører et forbud mod import af kødprodukter fra Westfleisch og fra Tönnies største virksomhed i Rheda-Wiedenbrück, som de har gjort i efteråret 2013, er det heller ikke uvæsentligt. Måske har det været årsagen til, at de største tyske slagterier har presset prisen til et lavere niveau, men det er bare gætteri.

Seneste opdatering: uge 1, 2014

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEIN www.hamletprotein.dk

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

www.porcus.dk - tlf. 62623074

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

Sund fornuft!

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

www.skiold.com

15 Stærkeste leverandør til svineproducenterne

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300

Fremtidens faresti?

Hollandske Schippers har tænkt helt ud af boksen og udviklet dette avancerede bud på en farestald, hvor de traditionelle farestier er erstattet af tophygiejniske plastikkar, som kan transporteres automatisk rundt i den højst utraditionelle staldbygning.

Hy-Care - den mobile faresti, hvor søerne kommer til landmanden

Af Karsten Ambrosen

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

16

I november 2013 præsenterede det Hollandske firma Schippers et nyt opstaldningssystem for søer og pattegrise kaldet HY-Care. Hy-Care er ifølge Schippers et revolutionerende system, der rummer mulighed for så store fremskridt i relation til hygiejne og pasning, at det vil være et kæmpeskridt i retning af en produktion uden brug af antibiotika.

Konceptet, der er i en tidlig udviklingsfase, vil, når det står færdigt, ændre svineproducentens måde at tænke og arbejde på ifølge Schippers. Konceptet blev afsløret i forbindelse med arrangementet Global Event på Schippers hovedkontor i den hollandske by Bladel. Global Event blev gennemført under temaet ”Producing without antibiotics”. Siden 2009 er det hollandske medicinforbrug halveret, men Erik Helmink, marketing direktør hos Schippers, forudser, at svineproduktion i fremtiden vil blive tvunget til at producere stort set uden anvendelse af antibiotika. Et rent staldmiljø, kimfrit drikkevand, kontrol med skadedyr, overflader der ikke kan danne grundlag for bakterievækst, elektronisk overvågning og registrering, en høj grad af sikkerhed for, at den mekaniske funktionalitet er problemfri, en bedre immunitet hos dyrene, samt et aktivt samarbejde er de væsentligste byggesten, hvis der skal produceres svin uden anvendelse af antibiotika.

I en ideel verden vil en bedrift være uden skadelige smitstoffer. Men Erik Helmink påpeger, at virkeligheden er en anden og på trods af alt-ind-alt-ud-produktion er det ikke muligt at opnå nystaldseffekt for hvert hold i praksis, men vi kan komme meget længere, end vi er i dag, hvis vi vil tænke nyt. En so tilbringer 25 % af sin produktionstid i en faresti.

Farestalden er det staldafsnit hvor der lægges flest arbejdstimer, og en medarbejder i disse staldafsnit går i større besætninger flere kilometer dagligt. Ved fravænning kan grisene blive i farestien eller flyttes til en lignende sti, hvilket betyder, at den, inden den ender som slagtesvin, har opholdt sig tæt 50 % af tiden sammen med sine kuldsøskende under tophygiejniske forhold.

Direktør Mark Schippers og udviklingschef Mart Smolders skabte i fællesskab Hy-Care som idé. Konceptet giver mulighed for at forbedre både hygiejne og management i farestalden.

Hy-Care er baseret på en flytbar faresti udført i plast med høje sider og runde hjørner af hensyn til hygiejnen. Stien er rengøringsvenlig på alle flader, både ind- og udvendigt. Stien er en separat enhed adskilt fra de andre farestier og kan derfor trans-

porteres. Hvis soen eller pattegrisene skal tilses eller behandles, transporteres stien hen til staldmedarbejderen i stedet for, at staldmedarbejderen går hen til stien. Man kan sammenligne det med at gå til tandlæge. Vi går til tandlæge, fordi vi hos ham finder alt det udstyr, der skal til for at udføre et stykke præcist og hygiejnisk arbejde, siger Erik Helmink.

Obelix

Den enkelte sti, der rummer en fareso eller en so med hosliggende grise, placeres i en sektion til et ugehold opbygget svarende til et lager. På tilsvarende måde kan de fravænnede grise opstaldes i stier svarende til farestierne. Her kan man basere sig på eksisterende og velafprøvet teknik, som anvendes i automatiske højlagre. En automatisk liftvogn kaldet Obelix bruges til at flytte den enkelte sti til eller fra placeringen i staldsektionen, henholdsvis behandlingsrummet. I forbindelse med håndtering af stierne udsluses gylle. I forbindelse med behandlingsrummet findes også en vaskemaskine à la bilvaskehal, hvor den tomme sti vaskes automatisk og desinficeres, inden den kan anvendes til indsættelse af søer fra et nyt hold.

Inde i staldsektionen er der placeret et kamera over hver sti, således at hver sti overvåges 24 timer i døgnet. Sensorer af forskellig art i sektionen giver alarm, såfremt noget unormalt forekommer. Personalet kan i forlængelse af en alarm få den eller de pågældende stier ud i behandlingsrummet og foretage det nødvendige. I forbindelse med hver staldsektion er der indrettet en teknikgang. I teknikgangen findes alle tekniske installationer vedrørende vand, foder og ventilation, hvilket betyder, at disse installationer er beskyttet fra staldrummet. Det betyder, at staldrummet kan rengøres og desinficeres effektivt uden risiko for at beskadige tekniske installationer. Sektionerne vil være ventileret med ligetryk, da transporten af stier ind og ud af staldsektionen vil betyde hyppig åbning af døre. Selve stien kan indrettes efter svineproducentens egne præferencer i relation til inventar til fikseret so eller løsgående, fodertrug, drikkesystem mv.

Ro, regelmæssighed og et højt hygiejneniveau vil være nemmere at tilbyde grisene her end i traditionelle systemer.

Hy-Care konceptet rummer fordele, som Erik Helmink opsummerer i følgende: et bedre klima, der er helt uden træk, mindre stress ved fravænning, idet grisene bliver i farestien mens soen flyttes, lavere dødelighed, idet farestien indrettes

med en blæser, der får pattegrisene til ikke at lægge sig under soen, når hun står, mindre spredning af smittetryk, idet der kan opretholdes en meget høj hygiejne i stien, og endelig en optimeret overvågning af det enkelte dyr via kamera og registrering. Økonomiske fordele

I følge Schippers er det væsentligste i Hy-Care muligheden for at optimere og automatisere en lang række forskellige processer omkring håndteringen af dyr i farestien og smågrisestien. Udnyttes disse fordele, vil det resultere i forbedrede resultater i form af højere effektivitet, reduceret foderforbrug, reduceret gyllemængde og et mindre behov for manuelt arbejde. Der er mange potentialer heriblandt, fx ved genbrug af skyllevand, der anvendes til ugentlige tømning af stierne for gylle.

Schippers vurderer, at konceptet vil være interessant allerede ved en relativt behersket besætningsstørrelse på nogle få hundrede søer. Prototyper af konceptet er under afprøvning. I en besætning er seks Hy-Care farestier afprøvet i to runder, og det har vist sig, at stien fungerer. Schippers har opført et forsøgsanlæg med farestier på forsøgsfarmen De Zwartakkers i byen Bladel tæt på Schippers hovedkvarter i Holland. Forsøgsanlægget har 60 Hy-Care farestier, og i begyndelsen af 2014 indsættes det første farehold.

Afprøvning af Hy-Care sker i samarbejde med Wageningen University & Research Centre og deres forsøgsfarm VIC Sterksel, som vil stå for gennemførelse af testarbejdet.

Schippers har søgt patent på Hy-Care konceptet. ■

S I T A R G

Hy-Care - Et modigt forsøg Dejligt, at der er nogen, der tør tænke nyt og har ressourcerne til også at teste mulighederne af i praksis. Firmaet Schippers ideer om et fremtidigt produktionssystem til faresøer og smågrise baseret på en flytbar sti, en opbygning af staldsektionen som et lager, hvor flere stier placeres over hinanden og flytning og håndtering af stien baseret på kendt og velafprøvet teknologi, rummer spændende aspekter.

Nogle vil sikkert sige, at det ikke har sin gang på jord. Sådan var der jo også nogle, der for fire-fem årtier siden mente om kassestien og tre-racekrydsning.

Har man først stået i testanlægget og fornemmet mulighederne, så efterlades man med det indtryk, at det godt kunne gå hen og blive et brugbart system. Al teknologi involveret er velafprøvet og anvendes i tusinder af lagre kloden rundt allerede i dag. Viser Hy-Care sig at fungere og bidrage med de fordele som Schippers forventer, er det ikke vanskeligt at se for sig, hvordan det vil blive bragt i anvendelse, om ikke andre steder så i fx Kina, hvor der er et hastigt stigende marked for rationel produktion af svinekød. Om systemet fungerer, ved vi meget mere om i løbet af nogle få måneder. De første hold faresøer indsættes inden for de nærmeste uger.

Schippers gennemfører projektet i et samarbejde med Wageningen Universitet og forsøgsfarmen VIC Sterksel.

Hollænderne har tradition for et stærkt samarbejde mellem erhvervet og forskningsverdenen, som man godt kan være lidt misundelig på.

byggerådgivning!

På NutriFair tilbyder vi alle besøgende, som går med byggetanker, GRATIS rådgivning. Besøg vores stand 1342 og book en rådgivningstime. Du vælger selv, om du har brug for rådgivning af en ingeniør, en arkitekt eller en staldrådgiver.

Navn: ..............................................................

Projekt: ............................................................

Byggestart: ......................................................

ALLE, der booker en tid på NutriFair, får mulighed for 1 times gratis projektrådgivning på vores kontor i Herning.

Se mere på www.byggeri-teknik.dk

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

Mobilnr.: ...........................................................

17

Velfærdsgrisen kan få et hårdt liv i køledisken

Sælg den til de andre

Arkivfoto

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

18

Det er stadig et åbent spørgsmål om, hvorvidt Velfærdsgrisen nogensinde når ud i de danske supermarkeders kølediske, og hvordan forbrugerne i givet fald vil tage imod den. Den løsgående gris med krølle på halen og fri adgang til halm blev under stor mediebevågenhed præsenteret på årets svinekongres i Herning af et utraditionelt trekløver bestående af VSP, slagterierne og dyreværnsforeningen Dyrenes Venner.

Detailhandlen var imidlertid ikke en del af selskabet, og indtil videre har ingen danske detailkæder bidt på krogen og skrevet under på en aftale om at forhandle produktet. Der er heller ingen der ved, hvordan forbrugerne vil tage imod de nye velfærdskotteletter, hvis ellers når de kommer ud i butikkerne, for markedsundersøgelser er heller ikke en del af konceptet. Det undrer professor og forsker i forbrugeradfærd Klaus G. Grunert fra Aarhus Universitet.

- Det undrer mig rigtig meget, at man ikke har lavet markedsundersøgelser. Det lyder mærkeligt. Det her indebærer jo store investeringer for dem, der er med. Når man ikke har undersøgt markedet, er det svært at sige, hvordan

det vil blive modtaget. Det burde man have set på, siger Klaus G. Grunert og forklarer, at de erfaringer man har gjort sig med blandt andet fjerkræ viser, at hvis man skal have succes med sådan noget som det her, så skal det ikke kun være på grund af dyrevelfærd.

- Det skal være på grund af en højere kvalitet generelt, herunder også dyrevelfærd, men også på de traditionelle parametre som spisekvalitet og sundhed.

Hvis man for eksempel samtidig kan argumentere for, at det er et sundere produkt – for eksempel på grund af en anden fedtsammensætning - så vil det være godt, siger forskeren.

Han er ikke i tvivl om, at de fleste forbrugere vil svare ja, hvis man spørger dem, om de er for mere dyrevelfærd, men han understreger, at det mere er et holdningsspørgsmål, og det betyder ikke, at det udmønter sig i købsadfærd.

- Vi har været i gang med et andet projekt, der handlede om betalingsvillighed, og der findes altså metoder til at finde ud af det. De er ikke perfekte, men helt klart bedre end at investere et par millioner kroner og se hvad der sker, siger Klaus G. Grunert.

Hos detailkæden Coop er begejstringen for Velfærdsgrisen stor, men købelysten begrænset.

- Coop har generelt efterspurgt tiltag hos vore leverandører, der forbedrer velfærden samtidig med, at de kan forstås/ afkodes positivt af en almindelig forbruger. Vi mener, at der et marked for en velfærdsgris, der vokser op under forhold, som både er reel velfærd, og som er kommunikerbar over for forbrugerne.

Vi har en stærk udvikling i Bornholmer Gris-salget og er generelt glade for tiltag, der forbedrer dyrevelfærden, dog har Coop ingen aktuelle planer om at købe denne velfærdsgris til vore kæder, skriver informationsdirektør Jens Juul Nielsen i en mail til Danske Svineproducenter.

Klaus G. Grunert har da også rosende ord til overs for projektet. Han hæfter sig blandt andet ved, at økologisk kød ikke har været nogen succes, fordi prisen overskred mange forbrugeres smertegrænse, og at det derfor giver god mening at forsøge sig med et billigere alternativ til traditionelt svinekød i kombination med en generelt stigende interesse for dyrevelfærd blandt forbrugerne.

- Dyrevelfærd er blevet lidt mere moderne. Det er blevet mere centralt i forbrugernes bevidsthed, så tidspunktet er velvalgt, men om det er den rigtige måde… Jeg vil tro, at man skulle tænke kvalitet lidt bredere og lave et kvalitetsprodukt, hvor dyrevelfærd var et af de centrale parametre. Dyrevelfærd kan trække i forbrugerne ude i butikken, men hjemme ved komfuret er det trods alt bare en svinekotelet. Om man køber det samme igen, vil i høj grad afhænge af de traditionelle kvalitetsparametre, siger han. ■

Stor forskel i forventningerne til Velfærdsgrisen Af Søren Schovsbo

Total markedsvender

dyreværnsforeningen Dyrenes Venner og sammenslutningen af dyrevelfærdsforeningerne i DOSO. Han glæder sig til at se nye dyrevelfærdsvenlige stalde poppe op i land-

Fremtidens staldsystem til slagtesvin Domino Pig Sort Fremtidens staldsystem til slagtesvin i storstier.

Automatisk vejning og udsortering af slagtesvin.

Går du med byggeplaner, nyt eller renovering, eller ønsker du at optimere på arbejdsindsats og indtjening, så kontakt os – vi har erfaring i indretning – og finder den optimale løsning til dit projekt.

Mød os på NutriFair stand A 1120

Domino er også: • Udmugningsanlæg • Foderautomater • Drikkekopper • Trug og krybber • Halmautomater • Kalveautomater

DOMINO

Tlf. 7690 4120 · domino@domino.dk · www.domino.dk

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

- Det der skal ske nu er, at Danish Crown og Tican sammen med VSP går ud og rådgiver de mange svineproducenter, som gerne vil i gang, dvs., at de går ud og vejleder dem helt konkret i, hvordan de skal indrette deres stalde i forhold til de nye regler. Det er ikke nok at have nogle hensigtserklæringer.

Der skal simpelthen nogle mål

på og helt nøjagtige specifikationer på byggevejledninger, så de kan komme i gang med at bygge. Det skal ske, og jeg håber, det allerede er i gang, siger Peter Mollerup, der er formand for både

Mød os på

Stor var begejstringen, da velfærdsgrisen blev præsenteret på svinekongressen i Herning, men forude venter hårdt arbejde, hvis projektet skal lykkes.

Fra Videnscenter for Svineproduktion (VSP) er meldingen, at man allerede har udspillet sin rolle i projektet.

Dyreværnsforeningerne Dyrenes Venner og DOSO står standby, men forventer at produktionen allerede er sat på skinner, mens Tican, som skal slagte velfærdsgrisen og sørge for, at den når helt ud i køledisken, stadig slås med at kapre den første kunde.

- Der har været nogle drøftelser med et par detailkæder i Danmark, men de er ikke tilendebragt endnu, siger chef for ejer- og leverandørsupport ved slagteriet Tican, Henrik Bækstrøm, og tilføjer, at han, også inden projektet blev præsenteret, havde et par møder med detailkæder, som udtrykte ønske om at få sådan en gris. Han regner dog tidligst med at kunne lande en eventuel aftale engang i 2014, og først derefter går han i gang med at samle de svineproducenter som skal levere varen.

Den melding harmonerer dårligt med forventningerne hos samarbejdspartneren, Dyrenes Venner, som håber, byggeriet af nye stalde allerede er i fuld gang.

19

skabet og har høje forventninger til Velfærdsgrisens succes.

- Vi har i mange år kæmpet for at få forbrugerne til at købe økogris og frilandsgris, men må erkende, efter den store indsats, at det ikke er lykkedes.

Spørger vi vores medlemmer, får vi det samme svar hver eneste gang: Det er for dyrt. Vi vil så gerne, vi vil virkelig gerne, men det er bare for dyrt. Og det er også dyrt. Derfor er det helt klart vores fornemmelse, at hvis vi får prisen væsentligt ned, ned på 10-15 procent over normalprisen, så vil forbrugerne komme, siger Peter Mollerup og forudser, at markedet vender totalt, når både prisen er rigtig, og produkterne bliver anbefalet af dyrevennerne.

Men heller ikke her lyder det som om, samarbejdspartnerne har fået afstemt deres forventninger til projektets omfang.

En niche

- Jeg håber da på, at det kan være et specialprodukt, vi kan få lanceret

på forskellige markeder inden for de næste to år i et niveau, som er bæredygtigt. Det kan være 1.000, eller det kan være 2.000 grise om ugen, men det er nok på det niveau. Og kan vi så holde det som et nicheprodukt i 5-10 år, så kan man også holde noget tillæg på det, indtil nogle af de her elementer på et tidspunkt bliver lovgivning.

Det er min ambition, siger Henrik Bækstrøm og forklarer, at ikke mindst de engelske forbrugere skal være med til at sikre Velfærdsgrisens overlevelse.

Udgangspunktet er at læne sig op af reglerne i Freedom Food-standarden, der er anerkendt af de engelske dyreværnsforeninger, og dermed sikre sig adgang til det voksende marked for velfærdssvinekød i England.

Men også herhjemme lover formanden for Dyrenes Venner og DOSO stor opbakning til projektet.

- Vi rummer i alt ca. 130.000 adresser, som alle får vores medlemsblade, og der vil vi anbefale, at man køber denne velfærdsgris. Og så vil vi også fra dyre-

værnsside, og det håber jeg også slagterierne vil, ofre penge på en storstilet reklamekampagne. Det skal være noget, der batter. Det skal være helsidesannoncer i de store dagblade, TV-reklamer og sådan noget. Det koster penge, men i hvert fald fra dyreværnsverdenen er vi indstillet på at støtte det her projekt med penge, siger Peter Mollerup.

Tro, håb og fornemmelser

For svineproducenterne skal incitamentet for at producere Velfærdsgrisen være en notering på 1,50 - 1,75 kroner over normal notering. Om det er tilstrækkeligt til at dække omkostningerne til halm ad-libitum, løse søer og hele haler må være op til den enkelte at vurdere, men beregninger fra VSP viser, at regnestykket generelt hænger meget godt sammen. Spørgsmålet er, hvor mange der er parate til at investere i noget, der reelt bygger på tro, håb og fornemmelser om fremtidig succes. Der er ikke foretaget markedsundersøgelser af Velfærdsgrisens potentiale i Danmark,

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

“VI EKSPERIMENTERER IKKE MED HVAD SOM HELST”

HP 800 Booster slap dog igennem nåleøjet til smågriseblandingerne.

Scan QR koden og læs om Kollund Østs erfaringer med HP 800 Booster.

20

www.hamletprotein.dk 114978_Kollund_maga_184x134.indd 1

11/10/13 10.48

og skal man ikke på forhånd vide, om der er et marked for et bestemt produkt, inden man beder landmændene om at investere både tid og penge i at producere det?

- Landmanden risikerer sådan set ikke noget, siger Peter Mollerup og fortsætter: - Jeg er 100 procent sikker på, at om nogle år vil disse regler blive indført ved lov. I Danmark først, men det vil brede sig til hele EU. Vi har nu fået frie søer i løbeafdelingerne i Danmark, det vil brede sig ud til hele EU, og dernæst kommer de frie søer i farestierne. Det vil komme, det er helt sikkert. I den arbejdsgruppe som har beskæftiget sig med hold af svin har der jo blandt andet været en klausul om, at i 2020 skal 10 procent af de danske søer være fri i farestierne. Det har man lovet. Hvis ikke man holder det løfte, så kommer der lovgivning, siger dyreværnsformanden.

Også VSP’s direktør, Nicolaj Nørgaard, har fokus på andelen af løsgående diegivende søer i Danmark og

så gerne, at der kom mere fart i omstillingen.

- Vi har en målsætning om, at vi skal have 10 procent af søerne i løsdriftstier i 2020. Det er en målsætning, der står i VSP’s dyrevelfærdsstrategi, og jeg kan se, at hvis vi skal nå det mål, så er det ikke nok kun at have de investeringstilskud, som kører i øjeblikket. Der skal mere til, lidt à la det vi så på de løsgående drægtige søer, hvor UK-tillægget var en væsentlig driver, siger han og håber, at samarbejdet om Velfærdsgrisen bliver en succes. Hans egen rolle i projektet er dog umiddelbart udspillet.

- Nu har jeg banet vejen for et samarbejde, og så må Tican, Danich Crown og Peter Mollerup finde ud af, hvordan de vil gå videre, siger han.

Forbrugerne må vente

Hvornår Velfærdsgrisen når ud til de danske kølediske, er stadig et åbent spørgsmål. Fra dyreværnsforeningerne er håbet, at velfærdskoteletterne er klar allerede om et til halvandet år. Fra

aerceller g e d n e v le forskel: n e r Actisaf – o g som

Forbedrer mælkeydelse og kvalitet

Tican er meldingen lidt mindre optimistisk, men én ting er de enige om: - Vi tror meget på, at udviklingen kommer til at ligge på den her produktionsform. Vi kan jo se, at friland og økologi ikke flytter sig overhovedet og ikke har gjort det i mange år, hvorimod den her produktionsform, som går hånd i hånd med miljø og dyrevelfærd, den tror vi på, får gang på jord, og det er her væksten kommer til at ligge, siger Henrik Bækstrøm.

Det bliver spændende at se, om han får ret. Men for producenterne bliver det allermest spændende at se, om det med dyrevennernes hjælp vil lykkes slagterimanden at få detailhandlen og forbrugerne til at betale ekstra for ekstra velfærd, eller om udviklingen skal forceres frem ved hjælp af lovgivning og flere danske særregler. Førstnævnte er en afgørende forudsætning for fortsat begejstring for Velfærdsgrisen. ■

MØD O LIGE S PÅ ST AN VED INDG D 1107 ANG EN

Øger pattegrisenes fravænningsvægt SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

Styrker modstanden mod patogener (E.coli...)

Reducerer smågrisediarre og dødelighed

A.C. Illums Vej 6, DK-8600 Silkeborg Fax: +45 8681 7524-Tlf: +45 8681 7522 E-mail: info@chemvet.dk-www.chemvet.dk

21

European Pig Producers Congress 2014 i Italien

Kort om European Pig Producers (EPP)

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

22

EPP’s årlige kongres afvikles fra torsdag den 22. til søndag den 25. maj, så der er atter mulighed for at møde kolleger fra andre lande, udveksle erfaringer og knytte venskaber på tværs af landegrænser.

Italien er værtsland, og kongressen gennemføres med byen Parma som omdrejningspunkt. Parma er også navnet på en region, hvor der produceres en lang række højkvalitetsfødevarer. Parmaskinke og parmesanost nok er de mest kendte, men der produceres også vin, nudler og mange andre specialprodukter. Temaet for kongressen er nok da også ”Pigs, Parma & Prosciutto – production for unique food brands”.

Kongressens program rummer en række indlæg om landbrug og svineproduktion i Italien, mere generelle svinefaglige emner og derudover virksomhedsbesøg og besætningsbesøg.

Programmet giver desuden rig lejlighed til at udbygge kendskabet til kolleger fra hele Europa under mere afslappede former.

Der er åbent for tilmelding og har deltagelse din interesse er det en god ide at effektuere tilmeldingen snarest muligt, idet der af pladsmæssige hensyn er sat begrænsning på deltagerantallet. Kongressen er åben for medlemmer af EPP såvel som ikke-medlemmer. Yderligere information om kongressen findes på www.pigproducer.net, hvor også tilmelding skal ske. ■

EPP er et europæisk netværk for svineproducenter og personer med interesse for svineproduktion.

Omgangssproget er engelsk. Netværksklubben blev stiftet 1. januar 1990 i Herning og har p.t. ca. 400 medlemmer på europæisk plan.

Formålet med EPP er at udveksle erfaringer og viden om svineproduktion mellem de enkelte medlemmer samt at belyse svineproduktionens vilkår og udvikling i de deltagende lande.

EPP har ikke nogen selvstændige erhvervspolitiske ambitioner, men ønsker gerne at ruste sine medlemmer til at deltage i de nationale faglige fora med den viden, det giver at være velorienteret om forholdene i de øvrige europæiske lande.

Gennem indsigt i hinandens arbejdsvilkår og rammebetingelser søger vi at skabe et kollegialt netværk mellem svineproducenter i Europa.

Foreningen er åben for alle der er beskæftiget med svineproduktion, men der er en intern regel om, at 2/3 skal være svineproducenter. Dette er udelukkende for, at klubben ikke skal miste sin funktion som det sted, hvor almindelige svineproducenter kan mødes og diskutere svineproduktion og knytte kontakter.

Danske EPP-medlemmer får derved et internationalt indblik, der kan styrke argumentationen for at fremme en konkurrencedygtig udvikling i Danmark.

Der både lyttes, diskuteres, netværkes og festes intensivt på kongresserne, og kongresserne er dermed stærkt vane- og netværksdannende, og mange kommer igen år efter år.

Intet er umuligt - det er bare ikke lig e let alt sammen

Erindringsbog af Aag e Jakobsen

Aage Jakobsen er en pionér, og dansk svineproduktion ville ikke have været det samme uden ham.

Både avl, staldsystemer, specialgrise etc. er alle områder, han har været omkring og sat sig dybe spor.

Bogen, han har skrevet, er derfor en fornøjelig tur ”down memory lane” for dem, der har været involveret i dansk svineproduktion i mange år, og pligtlæsning for den yngre generation, som kan blive inspireret til at omsætte egne idéer til handling, uanset hvad andre måtte mene.

Sådan skriver Danske Svineproducenters direktør, Hans Aarestrup, i forordet til Aage Jacobsens erindringsbog.

Som medlem af Danske Svineproducenter har du helt ekstraordinært mulighed for at downloade et gratis eksemplar af bogen fra vores hjemmeside.

Hent dit eksemplar af Aage Jakobsens bog på http://bit.ly/Inteterumuligt eller bestil bogen på http://aagejakobsen.dk

Nyt fra

VSP

Fersk kød i EU skal mærkes med opvækstland og slagteland fra 1. 1. 2015.

De kommende EU-regler kræver, at slagterier og detailhandel mærker efter det land, hvor dyret er opvokset og slagtet.

Opvokset betyder for svins vedkommende det land (EU-medlemsstat eller tredje land), hvori dyret er opvokset fra det vejer 30 kg og frem til slagtning. For svin, der er ældre end 6 mdr., skal de som minimum have været 4 mdr. i det land, hvor de er ’opvokset’.

Hvis ikke der kan leves op til disse krav, skal der enten indikeres, at dyret er opvokset i flere EU-medlemsstater/tredjelande eller oplyses om de konkrete medlemsstater/tredjelande, hvori dyret er opvokset.

Smågrise fra Danmark der er opfedet i Tyskland skal mærkes som opvokset og slagtet i Tyskland. Fødselsland er altså ikke omfattet af kravet.

Slagtesvin og søer der sendes til slagtning fra Danmark til Tyskland skal mærkes som opvokset i Danmark og slagtet i Tyskland.

EU-Kommissionen vil nu påbegynde udarbejdelse af præcise retningslinjer vedr. håndhævelse og dokumentationskrav af de nye oprindelsesregler for fersk kød.

Videncenter for Svineproduktion udbetaler en godtgørelse på 15,90 kr. pr. so og 0,50 kr. pr. slagtesvin

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

24

Udbetalingen sker i sidste halvdel af december 2013, og der vil ske en automatisk overførsel til den bankkonto, der er tilknyttet bedriftens CVR–nummer.

Svinebesætninger med søer får udbetalt 15,90 kr. pr. so.

Antallet af søer baseres på registreringer i CHR-registeret i 3. kvartal 2013.

Svinebesætninger, der har leveret slagtesvin eller slagtesøer, får udbetalt 0,50 kr. eksklusiv moms pr. leveret dyr.

Antallet af slagtedyr vurderes ud fra oplysninger i flytteregistret om leveringer til danske slagtesteder samt oplysninger om leveringer til eksport i perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2013, hvor oprindelsesbesætningens CHR-nummer er opgivet.

Svinebesætninger uden søer der alene producerer smågrise fra fravænning til 30 kg får ingen godtgørelse.

Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Der udbetales kun beløb på mere end 300 kr. pr. CVRnummer. Godtgørelsen er moms- og skattepligtig.

Med udbetalingen vil medfølge en kort besked om, at pengene er VSP-godtgørelse.

Eksempel:

Landbrug & Fødevarer (CVR 25529529) VSP-godtgørelse 2013. Nr. xxxx Modtager: CVR xxxxxxxx SøerCHR 1.000 stk.

15.900 Slagtedyr DK 12.000 stk.

6.000 Slagtedyr Eks 1.000 stk.

500 22.400

+ moms 5.600

I alt, kr.

28.000 DanAvl-strategi

Salget af gener fra DanAvl og den stærkt stigende eksport er en succeshistorie, der i høj grad er med til at skabe mulighed for VSP-godtgørelsen. DanAvl sikrer betydelige indtægter til de danske svineproducenter, til forhandlerne og til avls- og opformeringsbesætningerne og det danske samfund.

DanAvl er i dag et af de stærkeste brands på avlsdyrsmarkedet. Genetisk set er der næppe nogen andre avlsselskaber, der kan matche os, og det skal udnyttes på en klog måde.

Bestyrelsen for VSP har derfor haft meget grundige drøftelser af den fremtidige strategi og principperne for DanAvl, som også blev fremlagt på Årsmødet i Herning.

Vi går målrettet efter at blive blandt de to-tre globale spillere, der dominerer verdensmarkedet for avlsdyr, og vi er allerede godt på vej. Begrundelserne for den valgte strategi er: EU-reglerne forhindrer, at vi laver forskelsbehandling mellem danske og andre europæiske svineproducenter. Det en dansker har ret til, det har en tysker også. Så ethvert forsøg på at holde genetikken i Danmark er dømt til at mislykkes.

Uden for Europa kan vi begrænse eller lukke salget, men vores vurdering er, at DanAvl-genetikken ikke har afgørende betydning for prisdannelsen på svinekød og den internationale konkurrence. Der er trods alt andre professionelle aktører på avlsdyrsmarkedet.

Det er de danske svineproducenter, der ejer DanAvlsystemet og de genetiske værdier. Derfor er det også et ufravigeligt princip, at alle andre svineproducenter skal betale de samme genafgifter, som de danske svineproducenter.

DanAvl er et åbent system, så alle kan købe alle kategorier af dyr og sæd - til forskel fra andre avlsselskaber - og derfor skruer vi også genafgifterne sammen, så de bliver så retfærdige som muligt, uanset rekrutteringsstrategi i den enkelte besætning.

Det er også åbent i den forstand, at enhver kan tjekke genetisk kvalitet og sundhedsstatus direkte i DanAvl-databasen.

Vi forlanger, at avlsbesætningerne skal være i Danmark, og de bedste orner skal ind på de danske KS-stationer. Dermed har vi danske svineproducenter hele tiden et forspring og er tæt på topgenetikken.

DanAvl-systemet er bygget op af kontrakter med avlere, opformeringsbesætninger, forhandlere og KS-stationer. Vi har sat en række ambitiøse krav, de skal leve op til, og et effektivt kontrolsystem. VSP skal have ret til at kontrollere dem, der nyder godt af DanAvl-genetikken.

Vi professionaliserer markedsføringen og har etableret et DanAvl-udvalg, som får til opgave at sikre, at målsætningerne holder og holder fremdrift på de forskellige markeder. Specielt skal der fokus på det asiatiske marked.

Avlsmålene fastlægges ud fra danske svineproducenters interesser. Avlsfremgangen skal være mindst 10 kr. pr. gris pr. år, og vi har ambitioner om at være førende på nye avlsmetoder, og det koster, men den øgede omsætning af avlsdyr og sæd vil også være med til at finansiere avlsarbejdet i DanAvl. Drømmen er en miljølov – som kan forstås

Auken har sammenfattet sine retningslinjer i følgende fem punkter: • Miljølovgivningen skal være enkel, gennemskuelig og værne om retssikkerheden.

• Den skal ikke kun forbyde ting, samfundet ikke vil have.

Det skal også gøre det nemmere at udvikle ting, som samfundet gerne vil have – for eksempel ny miljøteknologi.

• Den skal give friere rammer for dem som kan finde ud af at følge reglerne, og strammere tøjler for dem som ikke kan.

• Den skal ikke fokusere så meget på, hvad der sker inde i den konkrete virksomhed eller stald, men på, hvilken påvirkning det har på miljøet og naturen.

• Endelig skal lovgivningen involvere organisationer og frivillige i højere grad end i dag.

I arbejdet skal der bygges videre på anbefalingerne fra Husdyrreguleringsudvalget og Natur- og Landbrugskommissionen.

Et særligt fokus bliver implementering af EU-lovgivningen.

Sigtet er, at forslag til en ny struktur foreligger i 2015.

Derefter kan politikerne trin for trin gå i gang med at udmønte de nye love.

I øvrigt har professor i miljøret Margrete Basse i en årrække argumenteret for en ny gennemskrivning af hele miljølovgivningen, netop fordi lovområdet er blevet meget kompleks, uoverskueligt og bureaukratisk.

Poltemanagement

Poltene i din besætning er dine fremtidige søer. Derfor skal de behandles optimalt. F.eks. skal en polt have mere plads end et slagtevin, og du skal sørge for at vænne dem til livet som so ved f.eks. at socialisere dem.

I den sidste tid er siderne om polte blevet opdateret på www.vsp.lf.dk. Her kan du læse om fodring, reproduktion og opstaldning. ■

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

Nu skal der forenkles og ryddes op i den vildtvoksende jungle af ca. 50 love og 500 bekendtgørelser, som regulerer natur- og miljøområdet. Det er Ida Aukens vision.

Miljølovene har udviklet sig stærkt siden 1980’erne, og de seneste 10-15 år er det ofte sket via knopskydning, når f.eks. nye EU-direktivforpligtigelser skal indarbejdes i eksisterende love. Når så reguleringstænkningen i direktiverne ofte er forskellig fra den danske reguleringstradition – ja, så er det rigtig svært for borgeren at forstå og vide, hvad der gælder, og hvad

der ikke gælder. Det gør, at mange opfatter miljølovene som bureaukratiske og i visse tilfælde som en krænkelse af deres retsfølelse. På det grundlag har Ida Auken bebudet, at der er behov for at rydde op i miljølovgivningen.

25

KINA

– verdens største fødevareproducent Af Birgitte Pedersen, DanAvl

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

26

Landet langt mod øst kender vi som oftest for sin politiske lukkethed og dets kommunistiske styre. Men Kina gennemgår i disse år en rivende udvikling, drevet af en stadig stigende middelklasse, mere åbenhed mod internationalt samarbejde og ændret efterspørgselsmønster efter kvalitetsvarer.

Nye reformer, modernisering af landbruget, øget import og samhandel med vestlige lande set i sammenhæng med, at Kina er verdens største fødevareproducent og ligeledes verdens største fødevareforbruger, så ser DanAvl på potentialet og mulighederne. I dag bruger kineserne godt en tredjedel af deres indkomst på fødevarer - andelen forventes dog at falde på grund af en stigende indkomst i middelklassen. I 2025 forventes det samlede forbrug at være DKK 14,6 billioner. Heraf vil fødevareforbruget udgøre DKK 3,5 billioner, og Kina vil være det størst voksende marked for fødevarer, og dermed forventes forbruget af svinekød at stige stærkt.

Strukturudviklingen i landbrugs- og fødevareerhvervet Kina er grundlæggende selvforsynende på fødevareområdet og er kendetegnet ved en effektiv udnyttelse af jorden, men med lav arbejdskraftproduktivitet. Landbruget har været en vigtig del af en stor årlig vækst i landet, og igennem store vækstår fra 1978–2009 har væksten i erhvervets BNP udgjort 4,9 % årligt. Produktiviteten er tilsvarende steget med gennemsnitligt 2 % årligt, først gennem reformer og senere teknologisk udvikling.

Udfordringerne i landbruget er, at landet har 20 % af verdens befolkning (det samlede befolkningstal er 1,37 mia.), 35 % af verdens arbejdsstyrke i landbruget, men kun 11 % af verdens landbrugsjord og kun 6 % af verdens vandressourcer.

Hermed har landet en konkurrencemæssig fordel i at producere produkter, der kræver stor menneskelig arbejdskraft, som frugt og grøntsager. Men det presser ønsket om at være selvforsynende. Efterspørgslen, drevet af den stigende middelklasse, forventes at vokse hurtigere end produktionen, og det vil give udfordringer i forhold til forsyningen af fødevarer til befolkningen.

Kinesisk landbrug er kendetegnet ved små familielandbrug med produktion til eget brug. Men disse landbrug er under stort pres, blandt andet på grund af den stigende velstand, højere lønninger og international konkurrence, og erhvervet har svært ved at skabe indtjening. På fødevareområdet er der

stigende efterspørgsel efter blandt andet kød, og stigende fokus på kvalitetsfødevarer sætter i disse år skub i strukturudviklingen. Ligeledes er der høje fødevarepriser i Kina. Cirka 20 % af landbruget sker fra store enheder, men generelt er erhvervet ikke gearet til stordrift. For svineproduktionen foregår cirka halvdelen fra små eneheder.

I 2001 indtrådte Kina i verdenshandelsorganisationen WTO og har siden måttet sænke støtten til landbruget og åbne hjemmemarkedet for international handel. Siden indtrædelsen er Kina gået fra at være eksportør til at være importør af landbrugsvarer. Landet er ligeledes gået fra kommunisme til mere og mere at blive et forbrugersamfund. Ændret efterspørgselsmønster

Som nævnt har væksten i kinesisk økonomi øget størrelsen af middelklassen, hvor en større andel af befolkningen også flytter til byerne med øget indtjening og stigende incitament til forbrug. Middelklassen søger også mere ud i verden for at uddanne sig for herefter at vende hjem og styrke konkurrencekraften i landet i form af videreudvikling af viden og teknologi. Dermed sætter denne del af befolkningen yderligere skub i udviklingen, hvor efterspørgselsmønstret yderligere ændres med krav om fx større fokus på kvalitet og fødevaresikkerhed.

Forbrug af svinekød

Kina står for godt halvdelen af verdens svineproduktion, hvilket i sig selv gør landet til et særdeles attraktivt marked.

Forventningerne er, at der fortsat vil være et stigende forbrug af svinekød og dermed også stigende import af grise. DanAvl eksporterer allerede avlsdyr til Kina og har i 2013 åbnet sin første opformeringsbesætning i landet. Men eksporten af avlsdyr til Kina er blot i sin spæde start, og potentialet er til stede.

DanAvl arbejder på nuværende tidspunkt på en strategi, der nærmere vil definere indsatsen i fremtiden. Perspektiverne er spændende. ■

Danmark eksporterede 20.034 levende dyr til Kina i 1. halvår 2013.

I samme periode 2012 var tallet 0.

Er en højere vægtgrænse ensbetydende med en bedre økonomi?

en udfordring i at overholde kravet til stiareal, idet der ved en gennemsnitlig levendevægt i stien på over 110 kg skal være 1 m2 til rådighed pr. gris.

I virkelighedens verden bliver man derfor nødt til at kigge på tingene i den konkrete situation og analysere tingene grundigt. I nogle tilfælde vil konklusionen blive, at det ikke kan gå at øge leveringsvægten.

VSP har udarbejdet et notat nr. 1345, som fokuserer på sammenhængen mellem miljøgodkendelse og øget slagtevægt. Notatet giver et godt overblik over den indflydelse miljøgodkendelsen har på problemstillingen, idet det ikke er ligegyldigt, hvornår man har opnået sin miljøgodkendelse. Se notatet på VSP’s hjemmeside http://vsp.lf.dk/ ■

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2014

Det umiddelbare svar er ja, da potentialet i den enkelte gris kan udnyttes bedre ved at lægge flere kilo på grisen.

Det positive svar baseres imidlertid på de forudsætninger, at der er tilstrækkelig staldkapacitet til rådighed, og at der ikke bliver problemer i relation til den miljøgodkendelse der er til rådighed, da tungere grise medfører flere producerede dyreenheder. Endelig skal man også tage i betragtning, at slagtesvineproducenten fortsat kan få afstemt antallet af leverede grise med sin leverandør. Hvis han vælger at øge slagtevægten og må reducere i antal producerede svin grundet manglende kapacitet, er der jo en risiko for, at griseringen ikke længere kan fungere. Sidst men ikke mindst kan der være

27

Danmarks Danmarks specialiserede specialiserede landbrugsmesse

landbrugsmesse 22. -NutriFair 23. januar 2014 Besøg 2014 Danmarks 22.-23. januar Danmarks specialiserede 22.

- 23. januar 2014 specialiserede landbrugsmesse Svin IDE

Svin

STALDINVENTAR Kvalitet EVNE

FORSKNING HANDLEKRAFT

Nytænkning

FOKUS kvæg

INNOVATION

IDE

VILJE ide

Hent dit adgangskort landbrugsmesse 22. -NutriFair 23. januar 2014 Besøg 2014 Vilje 22.-23. januar på nutrifair.dk 22.INNOVATION - 23. januar 2014 Rådgivning

EVNE Viden

STALDINVENTAR

Faglighed Kvalitet EVNE

FORSKNING HANDLEKRAFT Byggeri Svin Nytænkning STALDINVENTAR Svin KVÆG kvæg Kvalitet EVNE Kvalitet FORSKNING FOKUS FORSKNING INNOVATION HANDLEKRAFT Erfaringsudveksling

IDE

PROFESSIONEL

EVNE Viden

Foredrag

Nytænkning VILJE ide

FOKUS kvæg HANDLEKRAFT Rådgivning INNOVATION IDE

NytænkningEVNE VILJE ide Svin Viden PROFESSIONEL Rådgivning

Faglighed FOKUS Hent dit adgangskort  Masser konferencer og seminarer.

EVNE af Vilje Svin på nutrifair.dk Vilje G KVÆ INNOVATION Programmet opdateres løbende på messens hjemmeside.

EVNE Viden

IDE

STALDINVENTAR

Faglighed Kvalitet EVNE Erfaringsudveksling Erfaringsudveksling FORSKNING

SPECIALISERET IDE PROFESSIONEL

Foredrag PROFESSIONEL HANDLEKRAFT Byggeri Svin Nytænkning Foredrag STALDINVENTAR Byggeri Kvalitet FORSKNING FOKUS kvæg INNOVATION STALDINVENTAR VILJE ide

EVNE

Viden

KVÆG

Viden

HANDLEKRAFT Kvalitet FORSKNING Rådgivning Nytænkning

INNOVATION HANDLEKRAFT

EVNE Viden

PROFESSIONEL

Faglighed FOKUS Erfaringsudveksling PROFESSIONEL og seminarer.  Masser af konferencer Foredrag EVNE SPECIALISERET

IDE

 Mere end 225 Viden udstillere Svin løsninger og produkter Byggerimed Vilje

Se mere på Se mere på nutrifair.dk nutrifair.dk

Nytænkning Programmet KVÆG opdateres løbende på messens hjemmeside.

FORSKNING Kvalitet PROFESSIONEL STALDINVENTAR

til den animalske INNOVATION FOKUSlandbrugsproduktion.

SPECIALISERET HANDLEKRAFT  Mere end 225 udstillere med løsninger og produkter

Nytænkning

PROFESSIONEL til den animalske FOKUSlandbrugsproduktion.

SPECIALISERET

estre Ringvej 101

Vestre Ringvej 101

I

I

7000 Fredericia

7000 Fredericia

I

I

+45 7592 2566

+45 7592 2566

I

I

messec@messec.dk

I

www.messec.dk

messec@messec.dk

I

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

IDE

STALDINVENTAR

Se mere Se på mere på nutrifair.dk

www.messec.dk

nutrifair.dk

Vestre Ringvej 101

I

7000 Fredericia

I

+45 7592 2566

I

messec@messec.dk

I

www.messec.dk