Svineproducenten juni 2012 NR. 3 38. ÅRGANG
Jan Mayen
B A R E N T S S E A
N O R W E G I A N S E A
Reykjavik
Arcti
c Cir
Iceland
Torne
a
Helsinki
Smaland
Riga
m
L
T
Copenhagen
B A
Vilnius
W
es
er
er
tula Warsaw
of N orthern Europe
Normandy
O C E A N
Prague
Loire
Danube
Central
Y
Sarajevo
Tunis
I
3.345 m
Pindus Mountains
Ionian Sea
Etna
Sicily
Athens
E
M t s
Western Grand Erg
lga
Minor
T
Peloponnisos
T
A T L A S
Ankara 3.916 m
Sea
liff
Rabat
Tyrrhenian Sea
Asia Aegean
Che
u
D
Pontic
Tirana
s
Algiers
bo
E
Mountains
Skopje
e
M
R
A
Cyprus
Crete
N
E
A
A
Nicosia
Malta
R
S
B L A C K
Sofia
a
n
Sardinia
Crimée
Danube
Se
i
nds ric Isla
Balea
Sea of Azov
Balkan
Beograd
tic
Roma
Castile
Gibraltar Se
n
h
Bucharest
Sava
e
Gran Sasso 2.914 m
Corsica
Mulhacen 3.478 m
Strait of
ES
p
ts
Bu
Pru Kisinöv t
Moldeveanu 2.543 m
ia
Guad
Mures
Po
Done
tr
Zagreb
n
alquivir
A
Pic d'Aneto 3.404 m
NE
of
Guadiana
Spørgekassen . . . . . . . . . . . 23
o
Tagus
Kommentar fra FVST . . . . . 22
Madrid
RE
r Eb
Lisbon
P
Douro
Plateau
t e a u
ies
TI
Budapest
r Ad
Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . . . 20
Vienna
S Ljubljana
Rhon e
EPP i Vilnius . . . . . . . . . . . . . . 18
A
Mt Blanc 4.808 m
P
L
Tatra
mts
Puy de Sancy Ga 1.885 m ro nn e
Bern
CARPA
N
Massif
2.655 m
Bratislava
Dn
A
Tro, håb og foderkontrakt . . . . . . . . . . . . . 16
Paris Seine
la
K iev
e
Rhin
Bruxelles
in
Minsk
P
English Channel
a
B
Vis
Moscow
er
P
la
Berlin
Od
s
e
Dniep
Elb
R u s
l
Isle
Vandplanerne – det endelige opgør . . . . . . 14
Tallinn
I C
Jutland
Amsterdam
es
D
nd
inla
of F
lt ic
S E A
London
am
ga
Vo
l
o u n t a i n s
Da
Stockholm
ish
Th
ne
o
S E A
e Brit
Celtic Sea
P l a O
a t r C e n
N O R T H
Wales
zen
Gulf of Bothnia
Gulf
Th
Ben Nevis 1.343 m
Markedskommentar . . . . . . 12
Me
ea
Karely
A
N
le
2.469 m
Oslo
Dublin
d
I Lu
Scotland
Duroc . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
n
Wh
Galdhopiggen
A T L A N T I C
Ireland
a
C
Læs mere side 6Shetland
Vækstvejen . . . . . . . . . . . . . . . . 8
l
D
- det nye marked Feroe
Polen – det nye marked . . . . . 6
p
S ite
S
Mulig efterlysning, - mangler du grise? . . . . . . . . 4
A
I
V
A L N
Polen
Vi vil have skideballerne og tilliden tilbage . . . . . . . . . . 3
cle
N
S
E
A
Jerusale
Tripoli Cairo
l
Ni
Eastern Grand Erg
Medlemsblad for Danske Svineproducenter
Be
Bestyrelse Formand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torbenhenriklundsgaard@gmail.com Bestyrelsesmedlemmer Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 sorenhelmer@gmail.com Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk Simon Høj Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
2
Claus Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Mobil 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk
Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170 Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:
Hans Aarestrup Direktør Tlf. 7620 7959 Mobil 2222 3611 hap@danskesvineproducenter.dk
Jette Harnbjerg Sekretær jhn@danskesvineproducenter.dk
Søren Schovsbo Journalist Tlf. 7620 7953 Mobil 2843 5157 sch@danskesvineproducenter.dk
Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Tlf. 7620 7961 Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk
Svineproducenten 38. årgang 2012
Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen Udgivelse Svineproducenten udkommer hver 2. måned. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.495,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 795,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro
Karsten Ambrosen Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 Mobil 2392 2212 kam@danskesvineproducenter.dk
Distribueret oplag 1600
Af Henrik Mortensen
Vi mener... Vi vil have skideballerne og tilliden tilbage I pinsen fik syv teenagedrenge lyst til en tur på havet og stjal en arbejdsponton i Tuborg Havn. Pontonen drev til havs. Undervejs faldt en af drengene i vandet, men formåede dog at redde sig i land. De sidste seks drev ud på Øresund. Politi, en lægeambulance og en redningsbåd blev rekvireret. Redningsbåden fik slæbt pontonen og knægtene i land. Politiet tog knægtene i forhør og gjorde status over udåden: 1) det er forbudt at stjæle andre folks ejendom, og 2) det er forbudt at bringe andre menneskers liv i fare, og flere overtrædelser kunne være lagt til. En straf af en given størrelse ville nok være på sin plads, om en politianklager og efterfølgende en byretsdommer skulle kigge på sagen. Så langt kom det ikke. Politiet gav knægtene en skideballe og går ikke videre med sagen, stod der at læse i avisen. Tænk, at det stadig kan lade sig gøre. Det er dybest set den ultimative tillidserklæring at få en skideballe, og så er den historie overstået. Man bliver helt glad for sådan en udgang på sagen, og for at den sunde fornuft stadig kan findes frem. En lignende handlemåde kunne være ønskelig i en del af de sager som rejses mod svineproducenter i relation til dyrevelfærd, medicinregistrering mv. Hvorfor er det sådan, at nogle af disse sager overhovedet bliver til sager? I graden af alvor og betydning for samfund, mennesker og dyr er det min vurdering, at nogle af de politianmeldelser og efterfølgende sager, der kommer ud af det, ligger niveauer under det som den snusfornuftige betjent i den ovenstående beretning lod slippe med en skideballe. Kunne vi dog bare få skideballerne tilbage. Hvem har dog skabt dette system af nidkærhed og flue…….., som hænger som en galge over bønders og andet godtfolks hoveder? Svaret er, at det har hverken kontrollanter, styrelser eller domstole. De i sidste ende ansvarlige er de politikere, der har den lovgivende magt i deres hænder. Det er dem der er løbet tør for sund fornuft og har gejlet hinanden op og skabt et kontrolsamfund, som ikke har set sit lige siden inkvisitionens tid. Det er lovgiverne, der skal se at få vattet ud af ørerne, så de kan høre sukkene fra de mennesker, som holder hjulene i gang i dette samfund. Sker det ikke snart, er der overhængende fare for, at hjulene taber yderligere fart.
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
Svinebønder og landbruget som helhed er ikke de eneste i dette land, der lider under følgerne af det nidkære kontrolsamfund, som er fremelsket i løbet af det seneste årti. Når fagforeningerne i forbindelse med trepartsforhandlingerne ønskede at sætte en TILLIDSREFORM på dagsordnen, så var det udtryk for, at de talte på vegne af mange mennesker i dette samfund, som fx spilder deres tid på unødig dokumentation for dokumentationens skyld i stedet for at bruge deres tid på at udføre et stykke arbejde der gør en forskel og er til gavn for mennesker og samfund. ■
3
Mulig efterlysning - mangler du grise? Den senere tids markedspriser på smågrise har gjort det profitabelt at sælge sine smågrise til blandt andet Tyskland og Polen. Den enkle model er at kontakte en omsætter eller to for priser og få lavet en aftale. Tilliden i en sådan aftale er afgørende, og vi kender alle historier om en kollega, der har fået kasseret 3, 5 eller måske 25 grise. En usikkerhed der vækker undring og hermed en lyst til at få belyst, om vi smågriseproducenter skal være utrygge, når vi tilmelder grise til eksport. Til belysning af problematikken er anvendt flytteregistret, hvori kan ses registreringer for afhentning af døde dyr og containere på omlæssepladserne. Tallene herfra kan ses i tabellen herunder. I det efterfølgende er udgangspunktet, at døde/ aflivede 7-kilos og 30-kilos grise bortskaffes i containere. Det er den billigste løsning, og jeg tror personligt, at omsætterne er økonomisk bevidste. Den hurtige tolkning af tallene i tabellen fortæller en, at man kan være helt rolig, blot ens grise ikke skal over eksportcentret i Kolding. Efter denne måske ikke helt retfærdige analyse kan man vurdere på forskellene og ikke mindst på, hvad der kan ligge bag. Som udgangspunkt er det naturligt, at de kontrollerende dyrlæger er i deres gode ret til at kræve grise aflivet af velfærdsmæssige årsager. Herudover kan omsætteren eller dennes chauffør / kontrollør kassere grise, og yderligere
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
4
Af Niels Christian Borup
kan det tænkes, at aftageren er kritisk. I disse tilfælde er mulighederne, at grisen aflives, går til spanferkel(grillgris), eller overgår til aftageren uden beregning. Dette rejser en række spørgsmål. Hvilken dokumentation får man for ukurante grise? Hvilken fejl/mangel havde grisen, og var den reelt uden værdi, eller var det en bagatel? Finder du dig i, at grise bliver kasseret af andre end dyrlægen, og kræver du billeddokumentation? Har du en aftale med omsætteren om, at grise med en minimal brok kan anvendes til grill, og er det klogt? Spørgsmålene er mange og kan ses som en uretmæssig mistænkeliggørelse af vore samarbejdspartnere, som omsætterne jo er. Sund skepsis har dog aldrig været af vejen og er naturligt, når en afgørelse bliver truffet uden din tilstedeværelse, - og du betaler regningen. Variationen over antal afhentede containere i tabellen kalder dog et eller andet sted på en forklaring. Har man i Kolding en aftale med DAKA om faste afhentninger og ikke mindst, findes der alternativer for bortskaffelse af døde dyr ud over DAKA?! ■ På baggrund af Niels Christian Borups tekst har foreningen besluttet at arbejde videre med en analyse af, hvad der sker med de smågrise som kasseres i forbindelse med eksport.
Kolding Export
Niels Vinderslevs
Exportcenter
DTL
Sunds
Center
Exportstald
Birkely (Porcex)
Samlestald
122123
96508
38413
42372
52801
45
0
0
0
4
Antal grise over samlestalden i alt marts 2012 Antal smågrisecontainere sendt til Daka marts 2012
Se vore nye Viscolight video på YouTube.com
HURTIGT OG NEMT · EFFEKTIVT FLYDELAG · STØRRE UDBYTTE
– enkel og nem løsning til håndtering af gyllen Nem håndtering, hurtig oprøring Mindre arbejde, mindre bundfald
T ERET EFFEK
DOKUMENT
Mere homogen gylle, nemmere udbringning Sidegevinst: Mere N til afgrøderne Hurtigere genetablering af flydelag Viscolight – når rigtig oprøring giver optimal udbytte
www.azelis.com
Tlf. 76 20 79 79 Azelis FarmCare
– det nye marked
Tusinde
Antal af søer i Polen 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600
Af Markus Fiebelkorn
400 200 -
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Polen 1.70
1.54
1.67
1.82
1.70
1.64
1.80
1.78
1.58
1.27
1.36
1.32
1.12
Kilde: Polands Central Statistical Office Kilde: Polands Central Statistical Office
Antal af slagtesvin i Polen 7.000
Tusinde
Det polske marked bliver vigtigere og vigtigere for danske 6.000 smågriseproducenter. I 2011 bliver ca. 12 % i gennemsnit af 5.000 Brancheforeningen de danske smågrise eksporteret til Polen, men vækstraterne er Mod til at mene – vilje til at handle Danske Svineproducen 4.000 enorme. Mens det i begyndelsen af 2011 var ca. 8-10 % af de 3.000 danske smågrise, der gik til Polen, var det i slutningen af 2011 2.000 allerede 14-16 %. Med ca. 1 mio. eksporterede smågrise pr. år 1.000 er Polen således det næststørste eksportmarked efter Tyskland for danske smågriseproducenter. 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Polen 6.21 5.81 5.71 6.20 6.30 5.80 6.03 6.33 5.99 4.85 4.83 5.12 4.76 Selvom mange smågriseproducenter var i stand til at opnå gode priser i Polen, er det polske marked stadigvæk forholdsKilde: Polands Central Statistical Office Kilde: Polands Central Statistical Office vist ukendt i Danmark. Denne artikel gengiver nogle af de vigtigste nøgletal over strukturudviklingen i Polen. Når udviklingen i antal søer og slagtesvin sammenlignes, bliver det tydeligt, hvorfor danske smågrise var så efterspurgte sidste år. Nedturen i smågriseproduktionen var simpelthen væsentligt Svinebestanden i Polen kraftigere end i slagtesvineproduktionen, som resulterede i et Den polske svinebestand kan sammenlignes med Danmark og Brancheforeningen Mod til at mene – vilje til at handle Svineproducente større smågriseunderskud, som polakkerne dækkedeDanske med småHolland. Der findes ca. 1,1 mio. søer og ca. 4,7 mio. slagtesvin grise fra Holland, Tyskland og primært Danmark. i Polen. 2011 i 1.000
Søer
Slagtesvin
Danmark
1.239,0
3.305,0
Tyskland
2.193,6
11.791,6
Holland
1.106,0
4.179,0
Polen
1.124,9
4.760,2
Udvikling i den polske svineproduktion (2000 = 100) 130
120 110 100 90 80
Kilde: Eurostat
70 60 50
Strukturudviklingen SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
6
40
Mens svinebestanden kun faldt lidt i de andre lande, er nedturen i Polen kraftigere. Fra 2006 til 2011 er soantallet faldet med næsten 40 % i Polen, mens antallet af slagtesvin er faldet med næsten 25 %. For 2012 forventer den polske brancheorganisation ”POLSUS”, at tendensen fortsætter, men de polske eksperter håber, at tendensen allerede kan stoppes i 2013, senest 2014.
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Søer
110
100
108
118
110
107
117
116
103
83
88
86
73
Slagtesvin
107
100
98
107
108
100
104
109
103
84
83
88
82
Kilde: Polands Central Statistical Office Kilde: Polands Central Statistical Office
Geografisk fordeling
De fleste svin findes midt i Polen, men det er specielt de nyere større besætninger, der ligger i den vestlige del af Polen.
Mod til at mene – vilje til at handle
Brancheforeningen Danske Svineproducente
I år 2000 stod næsten 70 % af alle grise i besætninger med færre end 100 grise, i 2010 var det faldet til kun ca. 40 %. Det betyder omvendt, at ca. 30 % af alle grise stod i besætninger med 100 eller flere grise i år 2000 og denne andel steg til ca. 60 % i 2010. 2013 løsgående søer Kilde: TopAgrar, maj 2012
Produktionsstruktur
En af de væsentlige forskelle i forhold til vesteuropæiske svineproduktioner er, at der stadigvæk findes mange små besætninger i Polen. På den anden side findes der – ifølge de officielle statistikker – f.eks. kun 99 besætninger med flere end 500 søer. (Se skema ”Antal af bedrifter i %”) Næsten 97 % af alle polske svineproducenter havde færre end 100 dyr i år 2000. I 2010 var det stadigvæk næsten 94 %, men alligevel betydeligt færre besætninger end for 10 år siden. (Se skema ”Antal af grise i %”)
I Polen blev reglen om løsgående søer implementeret pr. 1. januar 2003, dvs., at i alle stalde, der blev nybygget eller moderniseret efter den 1. januar 2003, skal søerne være løsgående. Således er de fleste polske smågriseproducenter allerede klar til 2013. Konklusion Polen vil blive en vigtig handelspartner for danske smågriseproducenter. Det er sandsynligt, at smågriseunderskuddet vil vokse i Polen i de nærmeste par år, imidlertid ikke med den samme hastighed som i de seneste år. Større partier er efterspurgt og kan oftest ikke produceres af de små polske sobesætninger. Derfor er det for danske svineproducenter muligt at opnå en pris, der ligger 20 til 40 % højere end for deres polske kollegaer. ■
Andel af bedrifter i % 2000
2005
2007
2008
2009
2010
1 - 9
Antal grise
51,0
53,4
43,7
46,6
47,3
48,7
10 - 99
45,9
42,6
49,9
48,2
47,0
44,9
100 - 499
3,0
3,7
6,1
4,8
5,3
5,8
500 eller flere
0,1
0,3
0,3
0,4
0,4
0,6
2005
2007
2008
2009
2010
Kilde: Katarzyna Skrzymowska, Polsus, EPP congress 2012
Andel af grise i % Antal grise
2000
1 - 9
9,2
7,4
5,3
5,6
5,6
4,7
10 - 99
60,4
48,1
48,1
50,5
46,0
35,1
100 - 499
24,0
26,2
35,2
30,6
33,2
27,6
6,4
18,3
11,4
13,3
15,2
32,6
500 eller flere
Kilde: Katarzyna Skrzymowska, Polsus, EPP congress 2012
10 - 99 søer
100 - 249 søer
250 - 749 søer
750 eller flere søer 66
Antal af bedrifter
16.340
561
111
Antal af bedrifter, der er klar til 2013
12.719
507
107
62
% af bedrifter, der er klar til 2013
77,8%
90,4%
96,4%
93,9%
Kilde: Katarzyna Skrzymowska, Polsus, EPP congress 2012
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
7
Vækstvejen
Her på siden giver vi vores bud på, hvordan landbruget
fortsat kan bidrage med vækst og velstand til det danske samfund. Vi har samtidig inviteret et par af indlægsholderne fra åbningskonferencen for Natur- og Landbrugskommissionen til også at give deres bud på en farbar vej frem.
Vejen til vækst går via forenkling og udvikling være muligt at øge produktionen, hvis der er en god kvælstofudnyttelse og omvendt. Herved belønnes bedrifter med en god kvælstofudnyttelse. Det samme princip skal gælde for fosfor. Tallene
Danske Svineproducenter har i mere end 10 år argumenteret for, at landbrug skal reguleres på størrelsen af sin udledning og ikke på størrelsen af sin produktion. Vi mener, at nu må tiden være moden til, at også de andre husdyrarter vil være med til at stå på mål for deres udledning i et balanceregnskab for deres bedrift. Derudover er tiden også inde til en forenkling af miljøtilladelser og kontrol. Ved at flytte vægten helt over på en faglig og videnskabelig tilgang til problemet skabes løsninger, som kan anvendes ikke bare i Danmark. SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
8
Balanceregnskab for næringsstoffer
Formålet med balanceregnskabet er, at det skal kunne betale sig at forbedre næringsstofudnyttelsen i besætningen.
I dag er det muligt at anvende tal fra E-kontrollen som dokumentation for kvælstofudledningen fra stalden. Ud fra disse tal er det derefter muligt at supplere op med handelsgødning på marken. Vores forslag går ud på, at det skal
De tal der skal bruges findes alle i regnskabet og kan relativt let overføres til næringsstofregnskabet. Nedenfor ses et eksempel på kvælstofbalancen i en slagtesvineproduktion. Tallene er, kort fortalt, indkøbt kvælstof i foder og grise og solgt kvælstof i slagtekroppen. Hertil kommer naturligvis en start- og slutbeholdning. I eksemplet indkøbes der 32.544 kg kvælstof, hvoraf 12.500 kg sælges i slagtekroppe. Det giver et overskud på 20.044 kg kvælstof, der overføres til marken.
5.000 slagtesvin indkøbt ved 30 kg Foder pr. gris 145 kg korn 50 kg sojaskrå 5 kg mineraler N-ind
Protein
Totalt
10%
72.500
250.000 kg sojaskrå
43%
107.500
150.000 kg smågrise
15,6%
23.400
203.400
725.000 kg korn
N-Total
32.544
N i grise
12.500
N til mark
20.044
Kvælstof = Protein / 6,25
Hvordan skaber vi vækst i landbruget?
Af Svend Christensen, Institutleder på Institut for Plante - og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet
Væksten i dansk landbrug vil derfor primært komme igennem højere udbytter og mere intensiv produktion med færre og knappe ressourcer – også økologisk landbrug.
1
at være dynamo i det biobaserede samfund, hvor olie og kul skal erstattes af vedvarende energikilder og biomasse. En udfordring bliver at udvikle kombinerede produktionssystemer – hvor man udnytter alle ressourcer til at producere fødevarer, foder, bioenergi og andre biologiske produkter. Her ligger en særlig mulighed i,
Det største problem ved at lave balanceregnskabet er kvælstoffordampningen fra stalden, der ikke rigtigt kan måles. Problemet med fordampningen er også, at kvælstof trods alt er så billigt, at det stort set ikke kan betale sig at lave de store forbedringer i stalden, udover almindelig renovering med bedre spalter m.m.
over for miljømyndighederne, skal de udtages af et certificeret analyseinstitut. Sammenkoblingen mellem jord og produktion skal naturligvis gøres smartere. Det er nødt til at være sådan, at hvis jorden er godkendt som udspredningsareal, så er det underordnet, hvorfra den husdyrgødning der spredes på arealet kommer. Det simple billede på det, er at det skal være en slags ”synsfri sammenkobling”, mellem jord og husdyrbrug. På samme måde kan man beregne balancen for fosfor. I fosfors tilfælde er der ingen problemer med fordampning. Til gengæld er det svært at undgå, at det bundfælder i lagertankene, hvilket betyder, at det kan komme til at mangle på marken, hvis man regner med, at det er 100 % til stede i gyllen.
at være globalt orienteret. Landbrugets eksport af produkter er allerede meget høj, og med den globale befolkningstilvækst, en stærkt stigende velstand, især i Asien, og begrænset kul- og olie vil efterspørgsel efter danske fødevarer og dansk biomasse også stige.
”Synsfri sammenkobling” mellem gylle og udspredningsareal
Vores oplæg er, at der regnes med en gennemsnitsfordampning. Dette gør, at bedrifter der har en stor fordampning straffes, hvilket miljømæssigt og fagligt set er rimeligt. Formålet med beregningerne er, at man kan bruge dem til at definere arealkravet til besætningen. Når gyllen skal forlade tanken og enten sælges eller køres ud på egne marker, kan der anvendes beregnede værdier eller aktuelle analyser. For at sikre, at analyserne er rigtige og troværdige
2
Forenkling af miljøgodkendelser
I dag er miljøreguleringen meget detaljeret og opregner nøjagtigt de forskellige dyregrupper, fodertyper etc. Foderet vil
at landbruget også kan være motor for vækst og beskæftigelse i følgeindustrier.
3
at være bæredygtig med fokus på både miljø og klima, hvilket bliver helt afgørende for, om landbruget får lov til at vokse. Fremtidens produktion skal integrere næringsstofkredsløb, kulstofkredsløb og vandkredsløb samt samspillet mellem de dyrkede arealer og naturarealerne. I fremtiden vil det blive rammevilkår, som der skal findes løsninger til. ■
man fremover regulere via balanceregnskaberne. Staldbyggeri
I sin oprindelige form var dyreenheder beregnet ud fra, at en dyreenhed var lig med 6000 foderenheder. I praksis kan man anvende denne viden til at dele svinestaldsbygninger op i to kategorier; stalde til avlsdyr og stalde til dyr i vækst. Stalde til avlsdyr • I en drægtighedsstald er belægningen cirka 1 so pr 2,5 m2 inkl. gange og sygestier. • I en farestald er belægningen cirka 1 so med smågrise pr. 5,5 m2 inkl. gange Det gennemsnitlige foderforbrug pr. so i farestalden er knap det dobbelte af, hvad det er i drægtighedsstalden. Til gengæld er proteinindholdet i foderet lidt højere, så målt pr. m2 vil belastningen fra de to
> SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
Det kan lyde banalt, men væksten i landbruget kommer naturligvis af stigende efterspørgsel efter fødevarer og biomasse til energi og andre formål. Dansk landbrugs udfordringer i de kommende år bliver:
9
>
stalde være næsten ens, og i virkeligheden er det uinteressant at skelne, da de i 99% af tilfældene vil ligge i forbindelse med hinanden. Stalde til dyr i vækst • En slagtesvineplads er 0,75 m2 inkl. gang og sygestier. Den gennemsnitlige foderstyrke er 2,4 FEs. Det er 3,2 FEs pr. m2. • En smågriseplads er 0,35 m2 inkl.
gang og sygestier. Den gennemsnitlige foderstyrke er 0,9 FEs pr. dag. Det er 2,6 FEs pr. m2 pr. dag. Proteinindholdet i foderet, som har betydning for NH3 fordampningen, er til gengæld ca. 15 % højere, så også her er forskellen minimal. Med ens foderomsætning kan man også regne med ens transportbehov til og fra stalden med foder, svin og gylle, uanset
hvilken størrelse grise stalden anvendes til, så den totale miljøbelastning vil være ens, så længe stalden anvendes til svin i vækst. Fremadrettet ville de kommunale tilladelser bare gives til et vist antal kvadratmeter staldbygning, enten til avlssvin eller svin i vækst. Resten reguleres af balanceregnskaber, velfærdsbesøg og Danish-kontrollen. ■
Vækst i landbruget vil gavne naturen Der skal være mere landbrug i Danmark – ikke mindre. Og samtidig skal vi passe endnu bedre på vores miljø. Det er der ingen modsætning i.
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
10
”Du må vælge. Du kan ikke få det hele.” Alle kender sikkert sætningen. Vi bruger den på jobbet, derhjemme over for børnene eller i diskussioner. Jeg kender det i hvert fald fra mig selv. Det glade budskab er, at sådan er det ikke, når det gælder natur og landbrug. Her kan vi få begge dele. Udfordringen er – for at sige det lige ud – at det tror store dele af befolkningen ikke på. Derfor skal vi sige det igen og igen. Fakta er imidlertid, at der ingen modsætning er mellem vækst i landbruget og beskyttelsen af vores miljø og natur. Det har vi bevist gennem 25 år, hvor vi har øget produktionen, samtidig med, at vi har mindsket belastningen af miljø og klima markant. Med de rette vilkår for landmanden og ny teknologi er jeg overbevist om, at den udvikling kan fortsætte. I dag har 30 millioner svin dansk fødselsattest. Det giver eksportindtægter, der luner godt i den fælles samfundskasse, der skal sikre vores velfærdssamfund. Hvem ved, hvor stort tallet kan blive i fremtiden, hvis vi både kan bevise og overbevise danskerne om,
at flere svin faktisk kan svine mindre end i dag. Udover at kæmpe for at oplyse befolkningen om dette, så står kampen lige nu i regeringens Natur- og Landbrugskommission. Her skal vi sikre, at det ikke bliver den gammeldags opfattelse blandt nogle miljøfolk om, at naturen kun kan beskyttes ved at forbyde landbruget, der vinder. Heldigvis er det min opfattelse, at vinden blæser vores vej – også blandt kommissionens medlemmer. Men kampen for bedre vilkår for vores produktion er dog langt fra slut. Der er behov for en helt ny måde at tænke på. Der skal meget mere fokus på, hvordan vi miljøregulerer smartere og mere målrettet, samtidig med, at der lægges færre restriktioner på produktionen. Målet skal være, at landmanden skal måles på det output, der er til naturen fra hans produktion – og ikke på hvor mange dyreenheder han eksempelvis har. Hvis det lykkedes, vil det ikke alene være godt for vores natur og landbruget. Det vil også gavne vores
Af Niels Jørgen Pedersen, formand for Landbrug & Fødevarer
fødevarevirksomheder og sikre de godt 140.000 arbejdspladser, som landbruget er grundlag for. Det er således den bæredygtige intensive produktion, der allerede i dag er en dansk styrkeposition, som kan sikre både vækst i vores erhverv og i hele det danske samfund. Og hvis vi tillader os at flyve lidt højt, så ser jeg det også som vores forpligtigelse. Verdens befolkning vil vokse til ni milliarder mennesker i de kommende årtier. Der vil således være et stigende behov for fødevarer, hvor vi som et landbrugsland med bæredygtig, intensiv produktion både kan vise vejen og vise global omtanke. Der er dog stadig nogle valg tilbage: Politikerne skal vælge: Vil de sikre landmændene nogle gunstige vilkår, med mere frihed og luft til visioner for vækst og alternative virkemidler i miljøindsatsen – eller vil de fortsætte med kontrolhysteri, miljøtiltag uden faglig dækning for effekten og oceaner af bureaukrati? De kan ikke få begge dele. Der skal faktisk vælges. ■
Hvad? 17 fritgående durocgrise på en mark ved Farum Hvor længe? Dyrene vejer mellem 25 og 40 kg når de ankommer, og de skal stå cirka tre måneder på marken, inden de bliver slagtet.
Hvor henne? Ud over marken ved Farum er det planen at
udsætte fritgående durocgrise nær Odense, Ålborg, Århus samt på Midtsjælland. Hvem? Bag projektet står VSP, og manden på billedet er direktør Nicolaj Nørgaard. På vejen i baggrunden kører der 35.000 biler i døgnet. Foran marken ligger en cykel-/gangsti, hvor der i hver ende er hhv. boligområde og børnehave/skole.
svineproduktion, hvor vi får lejlighed til at fortælle hvordan vi producerer vores grise, og at de har en meget høj kvalitet, siger Nicolaj Nørgaard. Bag hver fold står der nogle almindelige svineproducenter, som er parat til at invitere forbrugerne ind og fortælle, hvordan moderne svineproduktion foregår. 8 ud af 10 storbyboere har ikke set en levende gris de sidste 10 år. Risikerer omtalen af den spændende og dyrevelfærdsvenlige duroc ikke at udstille den lyserøde gris som småkedelig og smagløs?
- Nej, formålet er at gøre omverdenen opmærksom på den fremragende kødkvalitet hos både durocgrisene og vores 30 millioner andre kvalitetsgrise, siger Nicolaj Nørgaard.
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
Hvorfra? Dyrene stammer fra avlsbesætningen Fuglsang, og de er alle hundyr.
Hvorfor? - For at lave nogle levende reklameskilte for vores
11
Ingen overraskelser på smågrisemarkedet
3. kv 2012
4. kv. 2012
Af Markus Fiebelkorn
1. kv. 2013
2. kv. 2013
GNS
Puljenotering
kr. 370 kr. 380 kr. 415 kr. 430 kr. 399
Beregnet notering
kr. 396 kr. 390 kr. 374 kr. 391 kr. 388
Nord-West i Euro
€ 48,00 € 48,50 € 52,00 € 54,00 € 50,63
Nord-West i kr.
kr. 380 kr. 384 kr. 410 kr. 425 kr. 400
Smågrisemarkedet har udviklet sig præcis som prognosticeret. Vi har set stigende smågrisenoteringer frem til februar måned. Da slagtesvinenoteringerne ikke steg kraftigere i løbet af foråret, var det heller ikke muligt at opnå et højere prisniveau på smågrisemarkedet. Resultatet var, at stort set alle smågrisenoteringer forblev på et stabilt
prisniveau frem til maj måned. I maj måned truede de største tyske slagterier med interne ”huspriser”, dvs., at de ikke ville betale den officielle tyske notering, men nogle cent mindre. Det førte til et prisfald på 5 cent på det tyske slagtesvinemarked i uge 19. Som sagt før er denne fremgangsmåde for at påvirke markedet ikke ny. Vi har set
det flere gange i 2011, og de tyske slagterier reagerer typisk på den måde, når slagtesvinepriserne nærmer sig et kritisk niveau på 1,60 – 1,70 euro. Prisfaldet på slagtesvinemarkedet resulterede i stor usikkerhed blandt slagtesvineproducenterne og var åbenbart startsignalet til den sæsonmæssige prisnedtur på smågrisemarkedet. Den
Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:
Landbrugscentre Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
12
Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk
Brøste A/S FarmCare Tlf. +45 45 26 34 12 www.broste.com
SPF-Selskabet Tlf 76 96 46 00
www.spfportalen.dk
Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk
www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05
polske efterspørgsel faldt drastisk og er sikkert årsagen til, at den omregnede tyske Nord-West notering nu igen ligger over SPF’s puljenotering. Heldigvis steg slagtesvinenoteringen igen efter to uger, så prisfaldet på smågrisemarkedet kunne begrænses. Mht. europamesterskabet, sommerferien og den svage euro kan man i det mindste forvente stabile priser på slagtesvinemarked, måske også let stigende priser i nogle uger. Imidlertid skal man huske den store eksportafhængighed af de tyske slagterier, hvilket gør det umuligt for tyske slagterier at betale meget højere priser. Alt i alt ser det ud, som om prognosen for andet kvartal vil ligge kun nogle får kroner for højt i forhold til den danske puljenotering og kun nogle få cent for lavt for den tyske Nord-West
notering. Det er exceptionelt godt, men også forbundet med noget held. Prognosen for de næste fire kvartaler er uændret. Markedets forventning er, at smågrisenoteringen vil fortsætte med
at falde frem til november måned, men på et signifikant højere prisniveau end i 2011. ■ Seneste opdatering: uge 23, 2012
Svinefagdyrlæger & Agronomer
klima for vækst
www.porcus.dk - tlf. 62623074
Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste
www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk
tlf. 70 22 43 33
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
nykredit.dk/erhverv
Sund fornuft! Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk
www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112
www.skiold.com
Tel 99 89 88 87
13
Vandplanerne – det endelige opgør Bæredygtigt Landbrug kræver i sin stævning af staten, at de danske regler for kvælstofnormer, bræmmer og vandløbsvedligeholdelse tages af bordet med tilbagevirkende kraft. Af Jakob Tilma og Vagn Lundsteen, Bæredygtigt Landbrug
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
14
Bæredygtigt Landbrug har anmodet retten om, at den stævning af staten, som foreningen afleverede til Retten i Hjørring den 27. april, får opsættende virkning. Får foreningen medhold i det forhold, så vil det betyde, at alle de begrænsninger dansk landbrug har fået trukket ned over hovedet i forbindelse med tre vandplaner vil træde ud af kraft, indtil retten har bestemt, om Danmark har handlet i strid med de gældende EU-regler i forbindelse med implementeringen af Vandmiljøplan 1, 2 og 3. Allerede i juni måned 2012 kommer Naturstyrelsen og Miljøministeriets advokat, Kammeradvokaten, med et svar på, hvordan staten stiller sig i forhold til stævningen, og inden for de næste to til tre år forventer Bæredygtigt Landbrug, at retten afsiger sin dom, som endeligt vil belyse, om Danmark har forbrudt sig imod EU-Kommissionens regler i forbindelse med de mange tvivlsomme begrænsninger på landbrugsproduktion og vandløbsvedligeholdelse i Danmark- tiltag, som Bæredygtigt Landbrug anslår, har kostet Danmark og dansk landbrug mere end 100 mia. kroner at implementere. Tiltag, som vel at mærke ikke har haft nogen målbar positiv effekt på miljøtilstanden i Danmark. Betingelser for opsættende virkning (anerkendt af Højesteret)
Skadelidte (samfund og landbrug) påføres en skade, som er alvorlig og muligvis uoprettelig. Samfundets samlede interesser vejer tungere end de fastsatte indgreb.
På baggrund af denne regel, mener Bæredygtigt Landbrug, at man står med en meget stærk sag på hånden, da den skade Vandplanerne kommer til at forsage, kommer til at amputere et helt erhverv samtidig med, at de økonomiske konsekvenser for samfundet bliver uoverskuelige. I en højesteretsdom fra 2000 hedder det: ”Den skade, skadelidte kan blive påført, må antages at være alvorlig og muligvis uoprettelig. Risikoen for en skadevirkning tillægges større vægt end det offentliges interesse”. Denne vurdering bygger på EU-Domstolens tekst, der hedder (oversat fra engelsk): ”Dette betyder at, hvor det er nødvendigt, kan den nationale domstol udlede direkte fra EU-Domstolen, magten til at suspendere en bestemmelse i national lovgivning i sager om foreløbige forholdsregler.” Der bliver kendt opsættende virkning, fordi skaden er alvorlig og uoprettelig, væsentlige samfundsinteresser vægter tungest, og der er et rimeligt grundlag for at indlede sagen. Ifølge juraprofessor Peter Pagh, Københavns Universitet, har Bæredygtigt Landbrug en god mulighed for at få opsættende virkning. Således sagde han den 31. maj i Jyllands-Posten: ”Den danske basisanalyse af vandplanernes konsekvenser er en vittighed”. Han konkluderer, at de danske myndigheder har handlet i strid med EU-retten, selvom direktivet ellers er lige til. Han udtalte videre, at: ”Det her er som to blinde, der sidder og diskuterer udsigten. Vi aner ikke, hvad konsekvenserne af vandplanerne bliver, fordi vi aldrig har udført de krævede konsekvensanalyser”. Uoprettelige konsekvenser for erhvervet
De betydelige og uoprettelige skader, som vandplanernes kon-
stort set hele det danske landbrug vil blive insolvent inden for få år. Naturstyrelsen og Miljøministeriet skal forholde sig til konsekvenserne
Det er en ordentlig moppedreng af en stævning, landets 98 kommuner modtager i disse uger fra medlemmer af Bæredygtigt Landbrug. Små 1.600 sider fylder sagen, men læserne kan trøste sig med, at det kun er de første 45 sider, der er selve stævningen. Derefter følger så de udførlige beviser for Bæredygtigt Landbrugs påstande. Med afleveringen af stævningen til Retten i Hjørring startede et langt sejt træk, hvor det nu bliver op til Naturstyrelsen og Miljøministeriet at modbevise den solide dokumentation, som advokaterne Hansen/ Sønderby har stykket sammen på vegne af Bæredygtigt Landbrug. Ved at aflevere stævningen til alle landets kommuner vil Bæredygtigt Landbrug åbne øjnene for borgmestrene, så de med egne øjne kan se, hvor store konsekvenser implementeringen af Vandplanerne og Randzonelovgivningen kommer til at få i deres lokalområde. Hos Kommunernes Landsforening tager man sagen meget seriøst. Den 30. maj skrev Miljøministeriet og Naturstyrelsens advokat, Kammeradvokaten, i et svar til Kommunernes Landsforening, at landets 98 kommuner fortsat er ”forpligtet til at udarbejde en handleplan for, hvordan kommunen vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet inden for kommunens geografiske område”, men samtidig pointeres det, at domstolene skal tage stilling til Bæredygtigt Landbrugs begæring om opsættende virkning, og allerede i juni vil Kammeradvokaten afgive svarskrift i retssagen, hvor spørgsmålet om opsættende virkning vil blive adresseret. Kommunerne skal inden den 22. juni have en handleplan klar for implementeringen af Vandplanerne, -de Vandplaner, som regeringen indsendte til EU den 22. december 2011. Slagelse har som den første kommune valgt ikke at have en handleplan klar til skæringsdatoen, da et flertal i byrådet ikke mener, at man på grundlag af Vandplanerne i den nuværende form har tilstrækkelig dokumentation for, at tiltagene i planerne vil have en positiv effekt for miljøet, og at konsekvenserne af tiltagene simpelthen kan vise sig at blive katastrofale for kommunens økonomi. I Slagelse mener et flertal i byrådet ikke, det vil være seriøst at påbegynde implementeringen, når ikke engang Folketingets Fødevareudvalg og Miljøudvalg kan finde hoved og hale i grundlaget for Vandplanerne. Begge udvalg besluttede enstemmigt den 23. og 24. maj at nedsætte et faktaudvalg med uvildige eksperter, så Danmarks Vandplaner efter tre årtier omsider kan blive evalueret, så det en gang for alle kan blive konstateret, om bræmmer, kvælstofnormer og reduceret vandløbsvedligeholdelse har haft en effekt, eller om man simpelthen har spildt i omegnen af 100 mia. kroner. Bæredygtigt Landbrug frygter, at det sidste er tilfældet. ■
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
sekvenser i form af ingen eller nedsat vandløbsvedligeholdelse vil medføre for landbrugserhvervet, bør medføre en suspension af vandplanerne. Det er Bæredygtigt Landbrugs klare mål efter at foreningen i samarbejde med eksperter og foreningens advokat Hansen/Sønderby har fundet frem til, at der er voldsomme uoverensstemmelser imellem EU-lovgivningen på området og de danske oversættelser af lovteksterne og den implementering som har fundet sted i Danmark igennem de seneste tre årtier. Den nedsatte vandløbsvedligeholdelse vil allerede nu kunne mærkes, hvis ikke kommunerne fastholdes i vandløbsvedligeholdelsen. Vandløbsvedligeholdelsen består blandt andet i grødeskæring i vandløbene og fjernelse af ved og sediment, som kan forhindre vandets fri passage, så byer og landbrug i forbindelse med vandløbene ikke kan få afledt vandet. Når først vandet i vandløbene stiger, vil drænrørene lukke til, og der vil ifølge eksperter fra Dansk Hydraulisk Institut og flere agronomer opstå uoprettelig skade på det danske landbrugsland. Ca. 60 % af det danske landbrugsland er drænet med ca. 1 mio. kilometer drænrør. Det er ikke for sjov skyld, at datidens hårdtarbejdende mennesker har gravet drænrørene ned med en håndskovl i 1-2 meters dybde. Det har været et enormt arbejde, som vi kan takke vore forfædre for. Rent faktisk var det tilbage i 30’erne et krav, at landbruget drænede jorden, hvis bønderne ville opnå støtte fra staten, da målet var at skabe mere landbrugsjord og dermed flere fødevarer. Hvis ikke de tidligere generationer havde drænet jorden, havde Danmark i dag været et sumpområde, hvor landbruget kun få steder kunne dyrkes optimalt. Den veldrænede landbrugsjord er i dag en selvfølge, men sådan har det ikke altid været. Hvis vi ikke får stoppet vandplanerne, vil Danmark igen blive en sump, som det var tilfældet for 150 år siden. Det er ikke kun de drænede arealer, der vil blive ramt. Også de arealer, primært i Vest - og Midtjylland, der ikke er drænet med rør i jorden, men med kanaler, vil blive forsumpede. Vandstanden i vandløbet afspejler vandstanden i jorden. Når jorden er våd, vil rødderne ikke udvikle sig. Det medfører, at planterne er meget følsomme over for tørke, og jorden bliver sur. Selv en lille stigning i vandstanden vil føre til en markant nedgang i udbyttet på markerne. Bæredygtigt Landbrug vurderer, at forsumpningen af jorden vil gøre den altovervejende del af Danmarks landbrugsjord urentabel at dyrke allerede efter første år med nedsat eller ingen vandløbsvedligeholdelse. Konsekvenserne for dansk landbrug vil være uoverskuelige. Hos Bæredygtigt Landbrug vurderer man et samlet årligt tab på mere end 7 mia. kroner. Hertil skal lægges omkostningerne for samfundet på minimum det dobbelte, som fremkommer i forbindelse med en stærkt faldende produktion på markerne med en faldende fødevareproduktion til følge. Et fald, som giver færre skattekroner til stat og kommuner, og et fald, som vil føre til, at i tusindevis af folk i landbruget og følgeerhvervene vil miste deres arbejde. Hertil vil der være et samlet værditab på jorden i størrelsen 188 mia. kroner. Det vil medføre, at
15
Tro, håb og foderkontrakt Af agronom Annette Riddersholm, DK-Svinerådgivning
Det er efterhånden ved at være fem høstsæsoner siden, at det blev klart, at foderkontakten skulle have langt større bevågenhed ved dens indgåelse i forhold til tidligere. Tidligere kunne man ”tillade sig at tro”, at man havde styr på betingelserne i foderkontrakten, og viste det sig ikke at være tilfældet, kunne man som køber håbe på, at der ud fra sund fornuft blev fundet en løsning på et evt. opstået problem eller en uoverensstemmelse mellem de to aftaleparter. Og som oftest var det også tilfældet. Men verden forandrede sig - ”pludselig” rakte tro og håb ikke... Historie er historie, men den har lært os, at forholdene skal præciseres skriftligt ved indgåelse af en foderkontrakt. Det er der mange, som husker, men der er desværre også det modsatte. Så her kommer et brush-up på de væsentligste forhold, som er vigtige at få styr på og skrevet ind i kontrakten, når der handles foder. Generelt
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
16
Når der er modtaget tilbud fra foderstofleverandørerne ender det jo med en accept af ét tilbud og afslag til de øvrige. Det tilbud som accepteres SKAL i dag være på skrift med underskrift af begge parter. Alt relevant materiale skal være vedlagt aftalen – herunder indlægssedler på de relevante foderblandinger samt foderfirmaets salgs- og leveringsbetingelser. Såfremt der er beskrevet nogle forhold i betingelserne, som man ikke er enig i eller ikke kan tilslutte sig, skal man straks meddele dette til sælger. Generelt skal det påpeges, at ethvert skriftligt forhold fra sælger, som man ikke er enig i, straks skal meddeles skriftligt til sælger. Ellers kan man senere bliver ”anklaget” for passivitet og står dermed dårligt i et eventuelt stridsspørgsmål. Der skal endvidere opfordres til, at man følger op på sine skriftlige henvendelser for at sikre sig, at tingene er, som man forventer det. Ved mail-korrespondance kan man bede om en kvittering som dokumentation på afsendelse. Man skal kort sagt være lidt hysterisk omkring formalia her.
Mængde og periode
Fodermængden og perioden som foderet skal aftages i er blevet et meget væsentligt tema og aftalepunkt i handlen med færdigfoder. Fra at det var kutyme, at den indgåede kontrakt gjaldt i hele kontraktperioden uden egentlig fokus på mængden, er det blevet uhyre vigtigt både at forholde sig til perioden og mængden. Gemene skrivefejl, misforståelser og manglende tjek af kontraktens rigtighed har været grobund for økonomisk ærgrelse, eksempelvis når kontrakten mod forventning pludseligt er udløbet. Og til trods for tydeligheden af, at der har været tale om en fejl i kontrakten, så er der fra sælgers side blevet henvist til kontrakten, såfremt det har været til fordel for denne. Sikring af kontraktens rigtighed er vigtig, og man kan med rimelighed regne sig frem til et forventet foderbehov i en given periode. Mht. den forventede mængde, så kan man forsøge at få indføjet mængden i kontrakten +/- eks. 10%. Dvs. at ved en kontrakt på 2.000 tons, så er man forpligtet til at aftage et sted mellem 1.800-2.200 tons foder i perioden. Der kan dog også opstå andre hændelser i perioden, jf. nedenstående, som kan få indflydelse på foderkontrakten. Uforudsete og ekstraordinære hændelser:
Mht. de ”uforudsete” eller ekstraordinære hændelser kan nævnes forhold som en sanering af besætningen, eller at stalden bare står tom. Vi har netop været igennem en periode, hvor en del slagtesvineproducenter valgte at lade staldene står tomme grundet en høj puljenotering og udsigten til en dårlig økonomi på slagtesvinene. Der var også soholdere, som valgte at opsige deres griseringsaftale med slagtesvineproducenten, hvorved der opstod situationer, hvor slagtesvineproducenten ikke var i stand til at skaffe grise til stalden. I nævnte tilfælde betyder det naturligvis, at der i en periode ikke aftages foder som forventet, da foderkontrakten blev indgået. Og hvordan er man så stillet? Der kan også ske helt ekstraordinære ting som skadede bygninger med driftsstop til følge. Eller hvad hvis man vælger at udleje sin stald eller sælge gården i kontraktperioden? Vil det så være muligt at komme ud af kontrakten uden et økonomisk tab? Såfremt det er muligt at tage forbehold for nogle af disse forhold i foderkontrakten, så bør det ske. Kornhandel
De fleste svineproducenter sælger årets høst til foderstoffen i forbindelse med, at der handles foder, hvorfor dette også skal have et par kommentarer med på vejen. Også her er der nemlig rigelig mulighed for at ”blive snydt”, såfremt man ikke selv er skarp på betingelserne. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt ”blot” at få en 100-kilos pris på kornet basis vandprocent / tørretak-
Vigtige aftale-/tjekpunkter Skriftlig aftale
• D e aftalte forhold skal foreligge på skrift, og alt som ikke ligger inden for det forventede skal straks meddeles skriftligt til sælger. Hvem er køber og sælger?
• I hvilke tilfælde kan kontrakten overdrages til tredjemand? Kan det eksempelvis ske ved udlejning af staldene? Mængde, restmængde og periode?
• I foderkontrakten angives perioden som kontrakten løber samt mængden som kontrakten er baseret på. • Skal foderet leveres successivt? Dvs. en jævn levering i perioden. Hvordan forholder det sig såfremt: • Der ved periodens udløb findes en restmængde? Skal denne aftages? Eventuelt med en forudaftalt prisstigning på restmængden? • Mængden af foder er aftaget, før kontraktperioden udløber? Uforudsete/ekstraordinære hændelser, som eksempel:
• S anering af besætningen • Staldene står tomme / manglende grise • Driftsstop – eksempelvis som følge af skadede bygninger • Salg af ejendommen
ster, læsse- og transportomkostninger. Eksempelvis skal forhold som analyseomkostninger, proteinregulering, rensesvind, lagersvind, lagerleje og betalingsdato også klart defineres. Kort sagt: forlang at få at vide, hvad der mængdemæssigt bliver tilbage af kornstakken, og hvordan den faktiske kornpris beregnes efter alle omkostninger. Der forekommer heldigvis stadig situationer, hvor almindelig sund fornuft sejrer over en stiv tilgang til tingene fra sælgers side. Således skal der opfordres til, at man holder en god og fornuftig dialog med foderleverandøren, da det stadig er vejen til at løse nogle ”problemer”. Men forbehold for det modsatte skal tages jf. det tidligere beskrevne. Yderligere information kan findes i ”Tjekliste ved handel med foderblandinger til svin”, Notat nr. 0917, Videncenter for Svineproduktion. ■
Hvem er DK-Svinerådgivning? Under navnet DK-Svinerådgivning etablerede de to svinebrugsagronomer, Jan Karlsen og Annette Riddersholm Kristensen i foråret 2012 deres egen konsulentvirksomhed indenfor svineproduktion. De har begge 10 års erfaring som svinebrugskonsulenter. Endvidere var Jan Karlsen inden da svinefoderansvarlig i grovvarebranchen i 18 år. Begge konsulenter kommer fra stillinger ved Porcus, Svinefagdyrlæger og Agronomer, og karakteren af deres
Kornhandel
dige virke, som i høj grad har bestået af foder- og produktionsrådgivning. Du kan læse meget mere om DK-Svinerådgivning www.dksvineraadgivning.dk
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
• H vad er den afgivne pris for kornet basis hvilken vandprocent? • Hvornår afregnes kornet? • Alle tænkelige omkostninger og fradrag på kornet skal klarlægges. Eksempelvis omkostninger til læsning, transport, tørring og analyser. Derudover skal der fremgå kendskab til proteinregulering, rensesvind, lagerleje og lagersvind
rådgivning kommer ikke til at adskille sig fra deres hidti-
17
EPP i Vilnius Dr. Yury Kovalev redegør for fremtidsplanerne for de russiske svineproducenter på dette års EPP-kongres i den Litauiske hovedstad, Vilnius. I alt deltog knap 300 svineproducenter og branchefolk fra 19 lande i kongressen.
Langs en af de centrale veje i Litauens hovedstad, Vilnius, hænger en række børnetegninger, der skal minde de forbipasserende om tiden før landets selvstændighed. På en af tegningerne sidder et mægtigt svin med hammer og segl tatoveret på skinken og maser sig ned over befolkningen, der som ubehjælpelige tændstikmænd bliver mast under det mægtige dyr. Efter at have besøgt museets udstilling af KGB’s tidligere fængselsceller, forhørslokaler og torturkamre er der ikke noget at sige til, at der skal mere end 20 år til at læge de sår, systemet har ridset i litauernes sjæle og fælles hukommelse. Men som tiden går og markedsøkonomien for alvor vokser sig stærk i de nye demokratier i Baltikum, vokser også en ny modstand frem i befolkningen. En modstand, som i Litauen blandt andet er rettet mod de danske landmænd, som på rekordtid har skabt en svineproduktion der nu udgør langt over halvdelen af alle grise i landet. Rykker mod øst SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
18
Fire danske svineproducenter grundlagde i 1999 virksomheden Særimner, der i dag består af 11 ejendomme i Litauen med 18.500 søer og en årlig produktion på 450.000 slagtesvin og 60.000 smågrise. Virksomheden beskæftiger 500 ansatte, men selvom arbejdsløsheden i Litauen er høj, er de mange arbejdspladser ikke tilstrækkeligt til at sikre politisk opbakning til svineproduktionen i landet. Investeringerne i nye stalde er derfor rykket endnu længere mod øst til Rusland, hvor Særimner
allerede i 2016 regner med at kunne supplere de 450.000 litauiske slagtesvin med yderligere 300.000-400.000 slagtesvin i Rusland, der nu betegnes som mulighedernes land. Og den vurdering er næppe helt forkert, hvis man skal tro russernes egne udmeldinger på årets EPP-kongres om, at landet vil øge den årlige svineproduktion med over 11 millioner svin fra 2010 til 2015. Russerne har imidlertid også deres udfordringer. På EPPkongressen fortalte direktøren for den russiske producentorganisation om den planlagte udvidelse af den russiske svineproduktion, og det var tydeligt, at mere end 50 år med planøkonomi har sat sine spor i deres tænkemåde. Efter at have vist 50 plancher med stigende kurver kom en planche, som viste, at produktionen ville falde markant på grund af Ruslands indtræden i WTO, men som han sagde, så ville de bruge alle lovlige midler til at holde andre ude af deres marked, så der er nok ikke meget nyt under solen i forhold til Rusland og tekniske handelshindringer. Nu går det løs
Med kun cirka et halvt år før EU-kravet om løsgående drægtige søer træder i kraft, er det klart, at emnet fyldte meget på årets EPP-kongres. Ifølge indlægsholderen fra den polske landbrugsorganisation Polsus er Polen nu næsten klar til 2013. Over 60 procent af alle polske søer står i besætninger med 100 søer eller flere. I denne
Svineproduktion i Litauen • Da Litauen i marts 1990 erklærede sin uafhængighed faldt svinebestanden i landet fra 2,7 millioner dyr til under halvdelen på ganske få år, og der er i dag knap 800.000 svin (cirka 68.000 søer) i landet. • Litauen har cirka 108.000 registrerede landbrug, og der er cirka 120.000 mennesker ansat i landbruget. • Over halvdelen af landbrugene har mindre end 5 hektar landbrugsjord. • Over halvdelen af kødet i køledisken stammer fra udlandet.
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
gruppe har over 92 procent af alle bedrifter allerede stillet fuldstændigt om til løsgående søer. Yderligere cirka 35 procent af alle polske søer står i besætninger med 10 - 99 søer. Her har 77,8 procent af alle bedrifter allerede stillet om til løsgående søer. De øvrige cirka 5 procent af alle polske søer står i besætninger med færre end 10 søer og behøver ifølge EU-direktivet ikke at være løsgående. Dermed er Polen langt foran de fleste gamle EU-lande, men generelt er vurderingen, at 2013-kravet forventes at medføre et fald i produktionen i EU på cirka 5 procent afhængigt af, hvor hårdt reglerne håndhæves. Kombineret med et stigende verdensmarked på svinekød og en svagere euro burde det medføre bedre priser, især for et eksportorienteret land som Danmark. I modsat retning trækker en stigende produktivitet overalt i EU, som til en vis grad vil modarbejde effekten af nedgangen i soholdet på grund af 2013-kravet. Brasilien spøger også stadig i kulissen, og landet har nu også underskrevet handelsaftaler med Kina, der forventes at øge forbruget af svinekød markant over de kommende år. Brasilianernes eksport er dog endnu ikke steget mærkbart, da også landets egne indbyggere har fået flere penge mellem hænderne, som de blandt andet bruger på at servere mere svinekød. Alt i alt en god kongres med grund til tro på fremtiden, for alle de producenter der kommer helskindet over 1. januar 2013. Men tankevækkende er det, at politisk opbakning til svineproduktionen selv i Litauen må betegnes som en by i Rusland. ■
19
Nyt fra
VSP
Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson
Nye produktivitetstal
Der er for 2011 indsamlet data fra brugere af både AgroSoft og DLBR SvineIT. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse er nu 640 årssøer i datamaterialet. Smågrisebesætningerne producerede gennemsnitligt 16.372 grise pr. år. Slagtesvinebesætningerne producerede 6.537 grise årligt. Sobesætningerne har gennemsnitligt fravænnet 28,8 grise pr. årsso, en fremgang på 0,7 gris pr. år det seneste år. Den totale pattegrisedødelighed er faldet med 0,6 procentpoint til 23,0 procent. Også sodødeligheden er faldet markant med 1 procentpoint til 10,5 procent døde og aflivede søer pr. årsso. Mens soholdet tordner derudaf, er der ikke meget fremgang i smågrisestaldene og slagtesvinestaldene. Hos smågrisene var foderudnyttelsen på 1,95 FEsv pr. kg tilvækst, den daglige tilvækst på 443 gram, samt en dødelighed på 2,9 procent. Hos slagtesvinene blev resultatet en daglig tilvækst på 898 gram, foderudnyttelsen var 2,87 FEsv pr. kg tilvækst. Døde udgjorde 3,5 procent, og kasserede grise udgjorde 0,2 procent. Avlsfremgang slår igennem
Selvom produktivitetsudviklingen står i stampe i slagtesvineproduktionen, er det ikke et udtryk for, at der ikke er avlsfremgang. SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
20
I vores seneste test af avlens gennemslagskraft kan vi genfinde 93 % af avlsfremgangen for mindre foderforbrug. Forsøget er lavet ved at sammenligne effekten af forskelligt subindeks for foderforbrug i en række produktionsbesætninger. Hvis vi forstiller os, at der ikke havde været genetisk fremgang de sidste ti år, ville dækningsbidraget have været mere end 100 kr. lavere pr. slagtesvin. Uden genetisk fremgang er svineproduktion i Danmark utopisk, og avlsfremgangen opnår VSP gennem et tæt samarbejde med avlerne og opformeringsbesætningerne. Men også samarbejdet med universiteterne er meget vigtigt. Helt aktuelt er DanAvl det første svineavlsselskab, der systematisk bruger DNA-information (genomisk selektion) i indeksberegningen for alle tre racer. Det er et virkeligt forskningstungt område, som vi bruger store ressourcer på, men pengene er givet godt ud. DNAinformation giver en mere nøjagtig vurdering af avlsdyrene på et tidligt tidspunkt i deres liv. På den baggrund vil vi kunne opnå endnu større avlsfremgang til glæde for svineproducenternes bundlinje. Kampen mod fravænningsdiarre fortsætter
Fravænningsdiarré kan være et stort problem for smågrise og producent i tiden efter fravænning. Grisen bliver syg, og velfærden dårlig, mens producenten oplever et økonomisk tab på grund af mistrivsel og øget antibiotikaforbrug. Det skal der ændres på. Derfor har Danmarks Tekniske Universitet i sam-
arbejde med bl.a. Videncenter for Svineproduktion begyndt et projekt, som ved hjælp af naturlige antistoffer fra grisens blod skal hjælpe grisen gennem tiden efter fravænning. - Det vil betyde en forbedret produktivitet for svineproducenten, fordi grisen undgår en periode med mistrivsel, sygdom og evt. død. Samtidig åbner det muligheden for at sænke forbruget af antibiotika og zink. Der er altså mange gevinster i dette produkt, og derfor er VSP også gået med i arbejdet, forklarer Poul Bækbo, dyrlæge og områdechef for VSP. De mange potentialer i projektet har udløst tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP). Konkret er målet at udvikle et nyt fodertilsætningsstof, som giver grisen mulighed for at klare infektioner uden at blive syg.
Den største del af besparelsen kommer ved, at man sparer transporten af korn til foderstoffet og tilbage igen. Selv hvis man ikke er selvforsynende med korn, kan vi se, at der har været en merindtjening ved hjemmeblanding. Analysen viser desuden, at producenter der anvender hjemmeblandet foder samtidig har haft færre udgifter til dyrlæge og medicin. Analysen er foretaget på regnskaber i Videncentret for Landbrugs økonomidatabase for perioden 2006-2010, der omfatter hele bedriftens økonomiske resultat, korrigeret for forskelle i areal, jordbonitet og størrelse. Producenter med hjemmeblanding er i gennemsnit lidt større og dyrker mere korn. ■
Der er ikke risiko for, at grisene bliver syge af det nye fodertilskud, for produktet er steriliseret. En anden del af projektet går ud på at finde en metode til at hindre, at virus kan overføres med produktet. Samtidig vil vi jo beholde de gode antistoffer, som netop beskytter dyrene mod infektioner. Hjemmeblandere har højere dækningsbidrag
Slagtesvineproducenter med hjemmeblandet foder har haft et højere dækningsbidrag på 35 kr. pr. produceret slagtesvin sammenlignet med slagtesvineproducenter, der anvender indkøbt færdigfoder. Selvom der ved at blande selv naturligvis er ekstra kapacitetsomkostninger på 16 kr., som skal trækkes fra, så bliver resultatet på bundlinjen en gevinst på 19 kr. pr gris, hvilket svarer til ca. 9 øre pr. foderenhed. SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
21
Kommentar af veterinærchef Else Enemark, Fødevarestyrelsen Øst
Reglerne skal overholdes, hvis EU-støtten skal kunne udbetales Fødevarestyrelsen er ikke enig i Peter Kjær Knudsens udtalelser i denne artikel fra Svineproducenten nr. 1. 2012 og har derfor bedt os bringe nedenstående kommentar.
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
22
I artiklen kommenterer en svineproducent Fødevarestyrelsens velfærdskontrol. Dyrlæge Hasse Poulsen er citeret for at sige, at ”Dyreværnslovens § 20 er lovens strengeste paragraf, og den tages kun i brug ved de mest makabre dyreværnssager.” Dette er ikke korrekt. Dyreværnslovens § 20 handler om en dyrlæges pligt til at foretage anmeldelse til politiet, hvis han bliver bekendt med, at dyr behandles uforsvarligt. Dette gælder dog ikke, hvis forholdet ikke er groft og i øvrigt straks rettes. Det er vigtigt at understrege, at observationerne i besætningerne er foretaget af flere dyrlæger, hvis rapporter derefter er behandlet af Det Veterinære Sundhedsråd - som fandt, at der var mange tilfælde af uforsvarlig behandling, men ikke groft uforsvarlig behandling af dyrene - og endelig vurderet af domstolen. Det skal desuden understreges, at når et forhold er anmeldt til politiet, er det efterfølgende politiet, der står for opfølgning på sagen - ikke Fødevarestyrelsen. Men i dyreværnssager bruger politiet ofte Fødevarestyrelsens dyrlæger som faglig bistand. Derfor kom der mange kontrolbesøg i denne sag. Den største ”bøde” kommer jo i kraft af Krydsoverensstemmelsessanktioner. KO-overtrædelserne skal indberettes for
hvert besøg, og reduktionen i støtte bliver stor, når der er mange forhold, og når der er søgt mange støttekroner, bliver konsekvensen også stor. Dette beskrives i artiklen som om, kontrollørerne og myndighederne har etableret en pengemaskine. De faktiske forhold er, at hvis Danmark eller et andet af EU’s medlemslande tillader udbetaling af støtte trods overtrædelse af regler, herunder bl.a. for dyrevelfærd, bliver den danske statskasse tvunget til at tilbagebetale en større del af støttepuljen til EU. Helt enkelt skal reglerne overholdes, hvis EU-støtten skal kunne udbetales. Kontrollen er et vigtigt redskab i arbejdet med at sikre et højt niveau af dyrevelfærd i samarbejde med producenterne. ■
Da dyrlæge Hasse Poulsen bliver nævnt i kommentaren fra Fødevarestyrelsen har også han fået lejlighed til at kommentere veterinærchefens kommentar. Han skriver: Efter at have rådført mig med advokat må jeg konstatere, at det kan diskuteres, hvilken paragraf der er lovens strengeste, men at §20 indiskutabelt hører til de strengeste paragraffer i loven om ikke den strengeste.
Kommer min sag automatisk for domstolene, hvis jeg ikke reagerer på et bødeforlæg fra politiet? NEJ! Hvis du ikke reagerer på at bødeforlæg fra poli-
tiet, vil din sag blive afgjort alene på baggrund af bødeforlægget og som en tilståelsessag, uanset at du reelt ikke har tilstået forholdet.
SVINEPRODUCENTEN 3 • 2012
Advokat Mie Letager Nielsen fra Interlex Advokater i Århus redegør her for de nye og væsentligt ændrede regler for, hvordan man skal forholde sig, når man modtager et bødeforlæg fra politiet. Reglerne trådte i kraft d. 1. september 2011. Et bødeforlæg er et brev fra politiet normalt bilagt et girokort, som man kan betale, hvis man kan erklære sig skyldig i tiltalen anført i brevet. Bødeforlægget sendes ud af politiet, når de mener, at sagen kan sluttes alene mod betaling af en bøde. Tidligere kunne landmanden undlade at svare på bødeforlægget, eller han kunne undlade at betale girokortet, hvorefter sagen automatisk blev overgivet til Retten, og han blev indkaldt til et retsmøde. Der var med andre ord ingen pligt til at reagere på bødeforlægget, hvis man var uskyldig. På retsmødet kunne man have en advokat med som forsvarer, og man fik mulighed for at komme med sine indsigelser i forhold til tiltalen. Retten afsagde herefter en dom. Med ændringen af Retsplejelovens § 896a, kan Retten afsige dom uden afholdelse af et retsmøde, hvis man undlader at reagere på bødeforlægget. Man er dermed i dag pålagt en handlepligt, hvis man vil fastholde sin uskyld og have mulighed for at forsvare sig. Efter de ændrede regler vil Retten afsige en dom uden afholdelse af et retsmøde, såfremt landmanden ikke reagerer på bødeforlægget. Sagen bliver afgjort alene på baggrund af bødeforlægget og som en tilståelsessag, uanset at man reelt ikke har tilstået forholdet. Modtageren af bødeforlægget skal direkte anmode om afholdelse af et retsmøde, såfremt han ikke ønsker at blive dømt på forhånd. Beskeden skal gives til politiet, hvilket også
fremgår af bødeforlægget. Man er således pålagt en vigtig reaktionspligt, som ikke eksisterede tidligere! Der fremgår en frist af bødeforlægget for at anmode Retten om afholdelse af et retsmøde. Denne frist vil som udgangspunkt være på 14 dage regnet fra den dag, man modtog bødeforlægget. Såfremt fristen overskrides, vil Retten afsige dom i sagen uden videre, idet sagen således behandles som en tilståelsessag. Det er værd at bemærke, at en tilståelsessag som udgangspunkt ikke kan ankes og dommen er således endelig. Man kan anmode Retten om at få sagen genoptaget, hvis man har modtaget en dom, men dette kræver, at man henvender sig til Retten hurtigst muligt efter dommen, og at man har en god begrundelse for, hvorfor man ikke reagerede på bødeforlægget, samt hvorfor sagen bør genoptages. Byretterne har i en opstartsperiode været tilbøjelige til at genoptage sager på baggrund af de ændrede regler, og vi har haft held med at få genoptaget et par sager. Denne lidt lempeligere sagsbehandling ved Retterne må dog anses for at have nået sin ende, og man kan ikke forvente, at Retten uden videre vil genoptage sagen, når først der er afsagt en dom. Det er derfor vigtigt, at man reagerer, når man modtager et bødeforlæg, som man ikke kan erklære sig skyldig i og kontakter politiet inden for 14 dage efter modtagelsen med en anmodning om, at sagen behandles i et retsmøde. Kontaktoplysninger til politiet fremgår af bødeforlægget. Man skal ikke betale girokortet, såfremt man ønsker at fastholde sin uskyld men alene anmode om et retsmøde. Herefter er handlepligten i henhold til de ændrede regler opfyldt, og sagen vil fortsætte som det tidligere var gældende med berammelse af et retsmøde, hvor man kan være repræsenteret af en advokat, og hvor man får mulighed for at forsvare sig mod tiltalen. Herefter vil Retten afsige dom i sagen på baggrund af hele sagens formelle og materielle indhold, herunder de afgivne forklaringer og ikke kun ud fra bødeforlægget. ■
23
Er du dygtig nok til at levere svin til Tican?
Tican ønsker at sælge værdiforædlede produkter til vore kunder verden over og har således stor fokus på at øge kvaliteten af kødet. Det kræver de rigtige samarbejdspartnere. Vi belønner derfor de andelshavere, der leverer sunde grise af høj kvalitet. Er du i stand til det, så kontakt Henrik Bækstrøm, Chef for Ejer- og leverandørsupport, for yderligere oplysninger på telefon 5117 8254 eller pr. e-mail: hbl@tican.dk.
Tican er en moderne og globalt orienteret fødevarevirksomhed med hovedsæde i Thisted
•
www.tican.dk
Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108
– for andelshavere i verdensklasse!