Svineproducenten september 2013 by Schovsbolads

Svineproducenten september 2013 NR. 3 39. ÅRGANG

Slagtesvin – hvor bliver de af? . . . . . . . . . . . . . 3 Der peges. Hvem skal fingeren rettes mod? . . . . . . . . . . 4 Løsdrift i løbeafdelingen udfordrer selv de stærkeste bedrifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2013 . . . . . . . . . 8 Næsten uændrede bidragssatser . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Barokt at forbyde ammesøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Prognosen opjusteres . . . . . . . . 14 Vaccination – en god investering i din svineproduktion . . . . . . . . . . 16 Smågriseproduktion i Tyskland: Koncentration i kerneområdet, tilbagetog i de øvrige regioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Løsdrift i løbeafdelingen - Læs mere side 6

Spørgekassen . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse Formand

Sekretariatet

Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk

7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170

Næstformand

Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torbenhenriklundsgaard@gmail.com Bestyrelsesmedlemmer

Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 sorenhelmer@gmail.com Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Sekretariatets telefontid

Alle dage: 9.00 - 15.00 Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Svineproducenten 39. årgang 2013 Udgiver

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Hans Aarestrup

Redaktion

Direktør Tlf. 7620 7959 Mobil 2222 3611 hap@danskesvineproducenter.dk

Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen Udgivelse

Jette Harnbjerg

Svineproducenten udkommer hver 2. måned.

Sekretær jhn@danskesvineproducenter.dk

Kontingent

Søren Schovsbo

Journalist Tlf. 7620 7953 Mobil 2843 5157 sch@danskesvineproducenter.dk

Aktive svineproducenter: kr. 3.795,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,-

Markus Fiebelkorn

Reklamationer

Simon Høj Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk

Markedsanalytiker Tlf. 7620 7961 Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Claus Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Mobil 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

Karsten Ambrosen

Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 Mobil 2392 2212 kam@danskesvineproducenter.dk

Layout samt produktion

Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag

1300

PRAKTIKANTER FRA UDLANDET Succes-garanti Egen rekruttering Sprog og motivation Into-seminar med tilbud om medicinkursus • Opfølgende besøg, sociale events og løbende support • • • •

LANDBRUGETS JOBSERVICE Stilledalsvej 3, Haagerup · DK-5600 Faaborg Tlf.: +45 62 80 00 91 · mail: info@lajo.dk

Af Henrik Mortensen

Vi mener... Slagtesvin – hvor bliver de af? Lad mig starte med at slå fast, at det ikke er fordi der mangler smågrise. Næsten 10 millioner smågrise køres forbi danske stalddøre til udlandet. Det eneste der skal til for at få dem til at stoppe op er, at den danske slagtesvineproducent, heriblandt mig selv, kan betale markedsprisen for dem. Vi kan oven i købet få rabat, da vi kan nøjes med at betale transportomkostningen fra soholderen. En omkostning, vi ikke har, hvis vi selv producerer smågrisen. Vi slipper for gebyrer, transportomkostningen til udlandet og avance til mellemhandleren. Vi kan altså købe grise i rigelige mængder, mindst 30 kroner billigere end vores konkurrenter syd for grænsen. Når der bliver færre slagtesvin, er det i bund og grund, fordi det har været en tvivlsom forretning. Bevares, de officielle regnskabsstatistikker viser da, at slagtesvineproducenterne tjener penge, men når man nærlæser tallene, tjener de i grove træk det samme, som de havde gjort, hvis de nøjedes med at drive deres jord, men det var jo ikke for at gældsætte sig og arbejde gratis i stalden, at man i sin tid byggede den. Den fejl begår man ikke igen, og derfor vil man ikke bygge til flere slagtesvin, før man er overbevist om, at man kan komme til at tjene penge på projektet. Det skal både forrente den investerede kapital og betale arbejdsløn. ”Man skal se på bedriftens samlede indtjening. Det er den danske model. De forskellige driftsgrene understøtter hinanden og minimerer risikoen”. Med det argument burde Carlsberg straks kaste sig over dyrkning af maltbyg, og Dyne-Larsen skal få sig nogle ænder, så ikke hans forretning ødelægges af høje dunpriser. Det er super, hvis man som landmand gerne vil have både dyr og planteavl, men hvis ikke slagtesvineproduktion isoleret set giver penge, så kommer der ikke nye stipladser. ”Hvis bare vi kunne få miljøtilladelser, så kunne vi komme i gang, og ved hjælp af ny miljøteknologi, gyllekøling, luftrensning, forsuring og biogas, ville anlæggene skyde op som paddehatte over hele landet”. Så længe der ikke er økonomi i at bygge et anlæg på bar mark uden alskens fordyrende isenkram, og uden at økonomien skal understøttes af markbruget, så bygger kun dem der ikke kan regne, uanset hvor let det bliver at få miljøtilladelser.

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Økonomien afhænger ikke kun af afregningsprisen. Den afhænger også af produktiviteten. På det område kan der hentes en del. Et gennemsnitligt foderforbrug som er tættere på 3 end på de mulige 2,5 er den udfordring vi producenter må tage op. Slagterierne skal så til gengæld skaffe os en afregning, der matcher den tyske plus afspejler, at vi er bedre til både dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Hvis det kan lykkes, vil der igen komme dynamik i slagtesvinebranchen. ■

Der peges. Hvem skal fingeren rettes mod? Høsten er i fuld gang og etableringen af de nye afgrøder står for døren. Høstvejret har været det bedste i mands minde. Noteringerne er for alvor på vej i vejret, og foderet har i forhold hertil et fornuftigt niveau. Det skal vi glæde os over. Når det er sagt, er der nok, der peger fingre. Det skal vi arbejde med.

organisationer for vort lave og måske til tider for lave forbrug af antibiotika. Kolmos kunne i stedet pege på sig selv og spørge: Kan jeg bruge mine landsmænd til noget, eller kan jeg måske ligefrem bidrage med noget? Det gør Kolmos ikke. Han vil hellere pege, skræmme og skabe sensation og følgelig stå som kongen, som de uforstandige journalister danser omkring.

Tysk pilotprojekt

Pas på det vi har

Det er rart at noteringen går i vejret. Knap så rart er det at konstatere, at kollegerne syd for grænsen får en god krone mere pr. kg. Den manglende konkurrenceevne blev forsøgt taget i opløbet under sommerkredsmøderne, hvor formandskabet for DC´s vedkommende udtrykte, at vi som landmænd skulle være tilfredse med en god indtjening. Selvfølgelig skal vi det, men jeg er overbevist om, at vi som producenter måler vore andelsslagterier på noteringen slagterierne imellem, - det manglede da bare. I stedet for at rette den pegende finger mod eget bryst og give en forklaring på den for tiden manglende konkurrenceevne, er vi producenter blevet belært om, hvad det koster, når vi sender grise med fejl og mangler på slagteriet. Skal sygdomsbemærkninger fremadrettet implementeres som et parameter i vores afregningssystem, må vi venligst anmode om først at afprøve det på DS-Fleisch i Tyskland, inden det kører fuldskala på de kommende hårdt prøvede aktionærer. Vælger man at køre det som et pilotprojekt på DS-Fleisch, bliver det virkelig spændende at høre erfaringerne herfra på de efterfølgende kredsmøder.

Århus Universitet, AU, har ud af det blå fået lyst til at belyse dansk svineproduktions anvendelse af ammesøer. Alle soholdere har således uanmeldt pludselig modtaget et spørgeskema, der blev forventet returneret inden for ca. 1 uge. Det vi fik oplyst om undersøgelsen var, at de danske søer føder flere og flere grise, og at det således ville være hensigtsmæssigt at indsamle erfaringer til beskrivelse af handlingsplaner omkring anvendelse af ammesøer. VSP har forventeligt viden på området, men har ikke været kontaktet af AU inden udsendelsen af spørgeskemaet. Den manglende kontakt til VSP og indsamling af tilgængelig viden betyder, at vi bør være skeptiske i vores tilgang til at medvirke i undersøgelsen. Politisk har flere levendefødte og ammesøer interesse. Det er begreber, som vore modstandere kan få til at klinge negativt. I den forbindelse er det relevant, hvordan forsøget er finansieret, om det er et ønske fra Fødevareministeriet, om organisationer som Dyrenes Beskyttelse er involveret etc. Vi ved dog med rimelig sikkerhed, at ingen i branchen har tilskyndet til eller medfinansieret undersøgelsen. Er undersøgelsen en tilskyndelse fra Fødevareministeriet, kender vi resultatet på forhånd. Så vil vores egen medvirken danne det faglige grundlag for politiske foranstaltninger omkring anvendelse af ammesøer, der reducerer vores frihedsgrader for den pasning, vi finder er optimal. Vi taler så om registrering, kontrol, detaljer og nidkærhed. Fingeren peger i denne situation på VSP og L&F. Hvorfor er man her fuldstændig passiv? Hvorfor synliggør man ikke en undring, når ens faglighed på det nærmeste beklikkes, og risikoen for, at medlemmerne går galt i byen er til stede? Udgangspunktet er hele tiden at passe på det vi har. Der bliver talt om lempelser, men særregler og mere bureaukrati er altid udgangen. Bureaukratiet vokser, så bureaukraterne drukner i det. Se bare på randzonerne og nu SKAT. Ikke, at vi har været i tvivl, men vores økonomi skal vi selv passe på, for ingen andre gør det. De har holdninger - det er gratis. Fortsat god sommer. ■

Kong Kolmos

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Af Niels Christian Borup

Hans Jørgen Kolmos (HJK) er igen ude med riven omkring MRSA. I branchen har vi arbejdet seriøst omkring anvendelse af medicin, og vi kan dokumentere et lavt forbrug af antibiotika. Vores faglighed og vores dygtighed på området har vi udviklet hen ad vejen i samarbejde med den branche vi er en del af og producerer nu ca. 30 millioner grise om året. Vi vil fortsat blive dygtigere. Produktionen af grise i verden er over 1 milliard stk. om året. Mere end 90 % af grisene bliver spist i områderne, hvor de produceres. HJK vil sandsynligvis aldrig se muligheden i, at vi hver dag præsenterer en smule kød i mange af disse grisespisende nationer og får synliggjort vores niveau af spisekvalitet og fødevaresikkerhed og dermed perspektivet i at højne kvaliteten i disse lande. Men nej, Kolmos peger på de landsmænd, som bliver rost af WHO og andre anerkendte

Få avlssvin i bytte for dine slagtesøer

• Finansier indkøbet af avlssvin via DC • Opnå bedre produktionsresultater og øget indtjening

••

SPF-Selskabet

Drejervej 7 • 6600 Vejen www.spf.dk +45 76 96 46 00

Udenlandske medarbejdere

- rekrutteret med omhu… • 3 mdr. rekrutteringsgaranti • Individuelle vikarløsninger • Faste medarbejdere • Leder rekruttering

ALLE kandidater har gennemgået Agrojob Danmarks rekrutteringsprogram – herunder personlig interview, engelsk sprogtest og indføring i danske forhold.

Agrojob Denmark

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Bredgade 36 · 6900 Skjern · T: +45 97 36 14 46 · E: agrojob@agrojobdk.com · www.agrojobdk.com

Connecting people to opportunity

Løsdrift i løbeafdelingen udfordrer selv de stærkeste bedrifter Af Søren Schovsbo

Det er dyrt at gå forrest. Helt præcis hvor dyr regeringens velfærdspakke for svin bliver for de danske soholdere er umuligt at svare på, men ifølge Fødevareøkonomisk Instituts modelberegninger ville selv de 25 procent bedste bedrifter målt på dækningsbidrag (DB) pr. årsso få underskud, hvis de skulle producere i stalde med løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen uden at blive økonomisk kompenseret for anstrengelserne. Det fremgår af de økonomiske analyser i Arbejdsgrupperapport om hold af svin, hvilket er de beregninger regeringen støtter sig op af i forbindelse med lanceringen af velfærdspakken. Ifølge analysen er det først, når de 25 procent bedste bedrif-

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

ter målt på DB pr. årsso også køber ind til de priser som de bedste producenter har opnået, at tallene går i plus. Og det vel at mærke kun under forudsætning af, at producenterne sælger det samme antal smågrise pr. årsso både før og efter omlægningen til løsdrift. - Det er helt vildt, at man overhovedet kan finde på at sende sådan et forslag ud i høring, når man ved, hvad det har af konsekvenser. Det er virkelig at tage en hel branche ved hornene og sige, at den bare skal ændre sig, koste hvad det vil. Der er jo ingen tilbage, hvis man både skal være blandt de 25 procent bedste til at producere grise og samtidig skal købe ind til de allerlaveste råvarepriser, hvis man vil undgå røde tal, siger Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter. Beregningerne, som tager udgangspunkt i en modelbesætning på 1000 søer, tegner et dystert billede af fremtiden for dansk svineproduktion med tab af konkurrenceevne på de udenlandske markeder, faldende UK-tillæg for de producenter som allerede producerer under de nye regler og voksende gældssætning i sektoren. Intet tyder nemlig på, at de øgede produktionsomkostninger vil blive opvejet af højere priser på produkterne. - Ud fra den foreliggende viden på området er der intet belæg for at antage, at forbrugerne generelt vil betale for en højere velfærd i dansk svineproduktion, skriver forfatterne i rapporten og tilføjer, at for dansk svineproduktion, der arbejder i et åbent marked, og hvor størstedelen af produktionen eksporteres, er chancen for at vælte omkostningerne til forbedret husdyrvelfærd over på forbrugerne meget lille. Store mængder halm

I stedet for det nuværende system, hvor søerne står individuelt opstaldet i bokse, tager rapporten udgangspunkt i et løsdriftssystem med flokopstaldning, hvor søerne har fri adgang til æde-/insemineringsbokse. Løbestalden indrettes med stier, som Velfærdspakken for svin har et gulv med drænet strøelsesmåtte. Det vil sige, at der er etableret • Der stilles lovkrav om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen, hvor søerne en halmmåtte på et spaltegulv. Fra befrugtes, i alle nye stalde fra 2015. Fra 2035 i eksisterende stalde. aktivitetsområdet har søerne adgang • Der afsættes 10 mio. kr. i både 2013 og 2014 til udvikling af løsdrift i til æde-/insemineringsbokse. Stalden farestalde, hvor søerne går efter faring. har supplerende sygestier til individuel • Der øremærkes 13 mio. kr. i Grønt Udviklings- og opstaldning. Demonstrationsprogram (GUDP) i regi af dyrevelfærd for svin til tiltag, Hvis reglerne implementeres som som skal gøre halekupering og kastration overflødig. beskrevet i rapporten, medfører det en forøget omkostning til arbejdskraft

Uddrag af Danske Svineproducenters høringssvar:

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

på modelbedriften på 229.000 kroner årligt, hvilket ikke mindst skyldes et Dansk enegang vil være fatal væsentligt forøget halmforbrug i løbeafdelingen fra 30 kg halm pr. stiplads Danske soholdere er i direkte konkurrence med de hollandske svineprodupr. år i de nuværende systemer til center om at forsyne det nordvestlige Tyskland og Polen med smågrise, hvor fremover 150 kg pr. stiplads pr. år. disse færdigproduceres. Hvis man på trods af vore bekymringer og protester Henrik Mortensen er skeptisk over vælger at gennemføre det foreliggende lovforslag, vil vi opfordre til, at man for så store mængder halm i staldene som minimum tilpasser den danske lovgivning til den hollandske lovgivning. og peger på, at det slet ikke er nødvenDen hollandske lovgivning giver mulighed for, at søerne kan opstaldes i digt. bokse indtil 4 dage efter løbning. En sådan justering af lovforslaget vil redu- De nyeste løsdriftssystemer kræver cere smågriseproducentens tab som følge af de nye regler ganske betragteligt, ikke så store mængder halm. De er så de danske svineproducenters mulighed for at konkurrere ikke fuldstændig lavet med spaltegulv og linespilsanundermineres. læg, og så sørger en strømaskine for at Læs hele høringssvaret på foreningens hjemmeside. lægge et tyndt lag halm ud i stalden et par gange i løbet af dagen. Sådan et system kan reducere behovet for ekstra arbejdskraft, men det er til gengæld væsentligt dyrere at etablere, og det er jo heller ikke gratis i - Hvorvidt dansk svineproduktion vil miste det nuværende drift, siger Henrik Mortensen. UK-tillæg vil afhænge af flere faktorer, herunder de alternative Han har svært ved at se, hvor pengene skal komme fra og afsætningsmuligheder; men under alle omstændigheder vil noterer sig, at kapitalomkostninger til forrentning og afskrivdet i en andelsorganiseret svinesektor være vanskeligt at arguning af bygninger og inventar vokser væsentligt i takt med mentere for, at nogle producenter skal have et UK-tillæg, mens øgede pladskrav. For modelbesætningen medfører de nye krav andre ikke skal have tillægget, hvis de alle producerer en vare, ifølge rapporten, at stalden bliver 650 m2 større og over 2 milsom opfylder forudsætningerne for at få tillægget. I så fald er lioner kroner dyrere, hvilket næppe slår til, hvis man vælger en betingelserne for prisdifferentiering ikke længere til stede, konaf de mere moderne løsninger, som formanden skitserer. kluderer rapporten. Ifølge pressemeddelelsen fra Fødevareministeriet skal kravet om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen træde i kraft for UK-tillægget er væk alle nye stalde fra 2015, mens eksisterende stalde kan vente til Rapporten beskriver også, hvilke konsekvenser et krav 2035. Ved den relativt lange overgangsordning reduceres de om løsdrift i løbeafdelingen kan forventes at få for de såkaldt sektorøkonomiske konsekvenser af de nye regler, fordi UK-producenter, som allerede frivilligt har etableret løsdrift i bedrifterne gradvist overgår til løsdrift og de forventede øgede løbeafdelingen. omkostninger og fald i indkomsten derfor indtræffer på forskellige tidspunkter. Men for den enkelte bedrift får de nye regler store økonomiske konsekvenser, når kravet om løsdrift effektueres. Det kan ske allerede om halvandet år. Velfærdspakken for svin blev offentliggjort sidst i juni og har været i høring hen over sommeren, inden den forventeligt vedtaget i samarbejde med Enhedslisten. Arbejdsgrupperapport om hold af svin er første gang publiceret i november 2010, men de økonomiske analyser er siden blevet opdateret i februar 2013 i forbindelse med lanceringen af velfærdspakken for svin. ■

- Hvor skal pengene komme fra? spørger Henrik Mortensen som reaktion på kommende krav om løsdrift i løbeafdelingen.

Strukturudviklingen

på det danske smågrisemarked 2013 Undersøgelsens formål er at belyse det danske smågrisemarked og de forandringer der kan forventes indtil 2017. Af Markus Fiebelkorn

Metode

I en e-mail blev medlemmer af ”Landsforeningen af Danske Svineproducenter” bedt om at udfylde et kort spørgeskema på internettet, og der blev også udsendt en reminder e-mail efter en uge. Efter to uger blev undersøgelsen lukket. Svarene blev renset (cleaned), hhv. slettet, såfremt svarene var divergerende/ ulogiske. Desuden blev alle bedrifter med færre end 200 årssøer, hhv. færre end 400 stipladser til slagtesvin frasorteret (screened out). På den måde var det muligt at vægte de resterende svar mht. bedrifternes størrelse og geografi og at opnå en repræsentativ stikprøve.

Hvad er din alder? (i %) 60,0 50,4

50,0 40,0 30,0 20,0

20,0

19,6 8,8

10,0

1,2

søgelse med delvis identiske spørgsmål er blevet gennemført hvert år siden 2010. Da undersøgelsernes opbygning og metode er det samme, kan man godt sammenligne resultaterne og analysere udviklingen. Svineproducenternes fremtidsplaner

Ca. 2/3 af svineproducenterne vil bibeholde deres nuværende produktion. Det betyder samtidigt, at ca. 1/3 af sineproducenterne overvejer at ændre deres produktionskapaciteter. Blandt smågriseproducenterne vil de fleste af dem som vil øge deres nuværende produktion bygge en ny stald og ikke købe en anden ejendom. Det betyder, at den samlede smågriseproduktion i Danmark ville stige. Derudover var der ingen smågriseproducent, som vil reducere den nuværende produktion og kun ganske få vil stoppe helt med produktionen. Blandt slagtesvineproducenterne vil ca. halvdelen af dem som vil øge deres nuværende produktion bygge en ny stald, og den anden halvdel vil købe en anden ejendom. Derudover er der også nogle slagtesvineproducenter, som vil reducere deres kapaciteter eller stoppe helt med slagtesvineproduktionen. (Se tabel 1).

0,0 under 30 år

31 - 40 år

41 - 50 år

51 - 60 år

61 år og ældre

Efter disse arbejdsskridt var der 286 valide besvarelser tilbage, hvilket svarer til en responsrate på 40,9 %. En lignede under-

Produktivitetsudvikling

Næsten alle smågriseproducenter forventer stadig en produktivitetsstigning de næste år. For tiden opnår smågriseproducenterne – ifølge deres egne udsagn - 30,8 smågrise pr. årsso i

Tabel 1 Indtil 2017 (2016) vil jeg …

Slagtesvineproducenter

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

2011

2012

2013

2011

2012

2013

...bibeholde den nuværende produktion

46%

63%

68%

63%

58%

66%

11%

30%

20%

22%

15%

24%

...øge den nuværende produktion, idet jeg køber en anden ejendom eller lejer en anden stald. ...øge den nuværende produktion, idet jeg bygger en ny stald eller udvider en eksisterende stald. ...reducere den nuværende produktion, idet jeg sælger min ejendom, opsiger et lejemål eller udlejer en stald. ...reducere den nuværende produktion pga. en omstrukturering eller lukning af en del af min besætning. ...stoppe helt med produktionen.

Smågrise- producenter

Total

12%

100% 100% 100% 100% 100% 100%

gennemsnit. Det er en stigning med 1,4 smågrise i forhold til 2011. Den kraftige stigning både fra 2010 til 2011 og fra 2012 til 2013 skyldes sikkert, at mange smågriseproducenter med lav produktivitet stoppede deres produktion i løbet af dette år og dermed ikke længere indgår i resultaterne. Det bekræftes af resultaterne, hvor spredningen i produktiviteten formindskes hvert år. Det forklarer også, hvorfor smågriseproducenterne allerede i 2013 næsten opfylder deres (gennemsnitlige) forventning, som de har haft i 2010 til 2015. Antalsmågrise smågrise per Antal perårsso årsso 34 33 32 31 30 29 28 27 26 25

33,4 32,0

31,5

30,9

30,8 29,4

29,2 27,3

2010

2010 forv. til 2015

2011

2011 forv. til 2015

2012

2012 forv. til 2016

2013

2013 forv. til 2017

For 2017 forventer smågriseproducenterne i Danmark, at de kan opnå 33,4 smågrise pr. årsso, hvilket er endnu mere optimistisk sammenlignet med 32,0 smågrise pr. årsso fra 2012-undersøgelsen. Det betyder, at den samlede smågriseproduktion ville stige med 8,4 % frem til 2017 alene pga. af produktivitetsstigninger.

Selvom resultaterne er vægtet med sandsynligheden for, hvor sandsynligt det er, at svineproducenten kan realisere sine fremtidsplaner, må man ikke glemme, at fremtidsplaner altid er præget af optimisme. Derfor er dette estimat sikkert stadigvæk for højt. Det er mere sandsynligt, at smågriseproduktionen vil vokse mellem 5 og 15 % i de næste 4 år, mens slagtesvineproduktionen vil falde mellem 0 og 10 %. Desuden må man på bagrund af dette scenario konkludere, at Danmark ikke vil reducere smågriseoverskuddet, men vil producere et endnu større overskud af smågrise, som skal eksporteres. Økonomi

Den økonomiske situation for danske svineproducenter har åbenlyst forbedret sig signifikant. Over 50 % af de adspurgte er enige eller meget enige i udsagnet: ”Økonomisk set klarer jeg mig godt.”. Under 20 % er uenige i dette udsagn nu, mens næsten 50 % var det for to år siden. Generelt synes slagtesvineproducenterne lidt bedre om deres økonomiske situation end smågrisproducenterne. Smågriseproducenter: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: ”Økonomisk jeg mig godt”?"Økonomisk Smågriseproducenter: Hvorset enig klarer eller uenig er du i udsagnet: set klarer jeg mig godt."? 45%

32%

35% 30% 25%

20%

20% 15% 10%

Samlet produktion

40%

13%

27% 26% 21%

30% 24% 20%

15%

17%

18%

9% 9%

For at undgå, at overdrevne ønsketanker indgår i et estimat om den samlede produktionsudvikling i Danmark, blev spørgsmålet stillet om, hvor sandsynligt det er, at svineproducenten kan realisere sine fremtidsplaner. Resultaterne blev efterfølgende vægtet med denne sandsynlighed, og produktionsforandringer pga. staldkøb eller –salg blev fratrukket. På den måde opstår et mere realistisk scenario, som bygger på svineproducenternes forventningsværdier. Estimat om den samlede produktionsudvikling produktionsudvikling Estimat

Meget enig

Enig

Hverken eller 2010

2011

2012

Uenig

Meget uenig

2013

Slagtesvineproducenter: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: ”Økonomisk set klarer jeguenig migergodt”? Slagtesvineproducenter: Hvor enig eller du i udsagnet: "Økonomisk set klarer jeg mig godt."? 45%

40%

36%

35%

35% 30%

24% 25% 24%

25%

18%

15% 10%

25%

20% 11%

18% 20%

27%

30% 21% 14%

13%

16%

21%

Meget enig

20%

18%

Enig

Hverken eller

2010

15%

10%

30%

23%

2011

2012

Uenig

Meget uenig

2013

2011 10%

10%

2012

2013

Smågriseproduktion

Antal stipladser til slagtesvin

For tiden er der intet, der tyder på, at udviklingen i den danske svineproduktion vil ændre sig. Smågriseproduktionen vil sandsynligvis vokse lidt (også på grund af produktivitetsstigninger), mens slagtesvineproduktionen stagnerer og sandsynligvis vil falde lidt. Det betyder, at smågriseeksporten også i de næste år vil stige. Økonomisk har situationen udviklet sig positivt for mange svineproducenter. I hvert fald er mange producenter mere tilfredse med deres nuværende økonomiske situation. Det kan skyldes den positive prisudvikling på smågrisemarkedet i efteråret 2012, men sandsynligvis mere de faldende foderpriser i foråret 2013. ■

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Resultatet er, at smågriseproduktionen vil stige med ca. 18 % i de næste 4 år, mens slagtesvineproduktionen næsten vil være uændret. I 2012-analysen var smågriseproducenterne mindre optimistiske, fordi de forventede, at den samlede smågriseproduktion kun vil stige med 10 % frem til 2016. I 2011-analysen var slagtesvineproducenterne mere optimistiske, fordi de forventede, at den samlede slagtesvineproduktion vil stige med 10 % til 2015.

Konklusion

Næsten uændrede bidragssatser

Af Markus Fiebelkorn

I oktober 2012 gennemførte Landsforeningen af Danske Figur 2: Udvikling i bidragssatserne Svineproducenter en medlemsundersøgelse om bidragssat1,40 ser. Et af de væsentlige resultater var, at bidragssatserne i 1,20 1,00 Realkredit Danmark var signifikant højere end i de andre ,80 kreditforeninger. Da mange deltagere i undersøgelsen ,60 svarede, at deres bidragssats i Realkredit Danmark blev ,40 ændret sidst for mindre end 6 måneder siden inden under,20 søgelsen, var formodningen, at Realkredit Danmark bare ,00 Realkredit DLR Kredit Nordea Kredit Nykredit Total var den første kreditforening, der hævede bidragssatserne, kreditforening? Danmark ,58 ,52 ,57 ,58 ,57 og at deValid andreCumulative kreditforeninger vil følge efter. Hvad er 2011 din primære kredi4orening? Percent Percent Percent cy ,93 ,81 ,82 1,26 ,95 2012 For at teste denne hypotese gentog landsforeningen 74 25,9 28,6 28,6 2013 ,96 ,85 ,89 1,26 ,97 50 17,5 nøjagtig de19,3 samme47,9 spørgsmål i en ny medlemsundersø- 20% år siden ■ Bidragssats for 2 29% ■ Bidragssatser i oktober 2012 ■ Bidragssatser i juni 2013 84 29,4 32,4 80,3 gelse i juni 2013. DLR Kredit 51

17,8

19,7

259

90,6

100,0

Nordea Kredit Nykredit Realkredit Danmark bare Danmark

9,4 Hvad er derin dinpprimære rimære kredi4orening? Figur 1: Hvad kreditforening? Hvad er din primære kredi4orening? 27

286

100,0

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Hypotesen, at Realkredit var den første kreditforening, der hævede bidragssatserne, kan derfor ikke 20% Report bekræftes. I hvert fald har de andre kreditinstitutter ikke hævet 32% 29% 20% 19% ) deres bidragssatser i samme omfang som Realkredit Danmark DLR Kredit Std. 29% Deviation Minimum Maximum N Range indtil nu. Det bekræfter også spørgsmålet i undersøgelsen om, Nordea K redit DLR Kredit ,9584 67 ,18347 ,50 1,50 1,00 hvor mange gange bidragssatsen blev ændret inden for de sidNykredit Nordea Kredit ,8483 44 ,25820 ,30 1,40 1,10 Udvikling ste 2 år (se figur 3). i bidragssatserne ,8885 78 ,25933 ,45 1,70 1,25 Nykredit Realkredit 1,2578 47 ,26055 ,75 1,90 1,15 1,40 Danmark Mens bidragssatserne for medlemmerne som er kunde i Realkredit 0,9744 236 ,28024 ,30 1,90 1,60 Realkredit Danmark blev ændret 3,19 gange i gennemsnittet Danmark 1,20 i de sidste 2 år, blev bidragssatserne for Nordeas kunder kun Report 32% (%) ændret 1,53 gange. Svarenes spredning er sort set ens for alle 1,00 19% Std. 32% Deviation Minimum Maximum N Range kreditinstitutter, så det er ikke nogle enkelte besvarelser, der 19% ,5794 64 ,16698 ,23 1,00 ,77 ,80 trækker gennemsnittet for Realkredit Danmark op. ,5231 39 ,21457 ,25 1,25 1,00 Derfor skal det konstateres, at det er rigtigt, at også de Realkredit Danmark i front ,5651 76 ,17751 ,25 1,25 1,00 ,60 ,5820 45 ,22652 ,28 1,25 ,97 andre kreditinstitutter hæver deres gennemsnitlige bidragsDet er ikke overraskende, at fordelingen, hvor medlemUdvikling i b idragssatserne ,5653 224 ,19201 ,23 1,25 1,02 ,40 satser efterhånden, men den gennemsnitlige bidragssats i merne er kunde, er cirka det samme som i oktoberundersøi bdeltog idragssatserne 1,40 Realkredit Danmark ligger stadigvæk signifikant højere. ■ gelsen 2012 (se Udvikling figur 1). Alt i alt 259 af landsforenin,20 gens medlemmer i denne del af undersøgelsen denne gang. 1,20 Bidragssat Med en responsrate på 32 % er undersøgelsen repræsentativ ,00 ser i Bidragssat DLR Kredit Nordea Kredit Nykredit Realkredit Danmark Total for svineproducenter med mindst 200 oktober ser i juni 2012 2 år siden årssøer 2013 eller 400 stipladser til slagtesvin. 1,00 ,93 ,58 ,96 Figur 3: Hvor mange gange er din bidragssat ændret inden for de sidste 2 år? Det er lidt ,81 ,85 overraskende, at bidrags,52 Hvor mange gange er din bidragssat ændret inden for de sidste 2 år? ,82 ,89 2013 er næsten uændrede i i juni ,80,57 satserne 1,26 ,58 1,26 2,16 Total forhold til oktober 2012 (se figur 2). Den ,95 ,57 ,97 gennemsnitlige bidragssats i Realkredit ,60 3,19 Realkredit Danmark Danmark er nøjagtig den samme som i juni 2013, mens bidragssatserne i de 1,86 Nykredit ,40 andre kreditinstitutter er steget en smule 1,53 Nordea Kredit i gennemsnittet. Ikke desto mindre ligger ,20 Report bidragssatserne i Realkredit Danmark ndret inden for de sidste 2 år? 2,10 DLR Kredit stadigvæk Std.signifikant højere end i de ,00 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 Deviation Minimum Maximum N Range 10 andre DLR Kkreditforeninger. redit Nordea Kredit Nykredit Realkredit Danmark Total 2,10

DLR 1,53 Kredit 1,86

38 69

,831

,893 0 Nordea Kredit ,974

3 Nykredit

3,19

1,161

2,16

216

1,123

Realkredit Danmark

Total

Diﬀerence gammel minus nuværende bidragssats

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

”Sundhedsrådgivning i øjenhøjde” eneste

Landbrugets Veterinære Konsulenttj

Svinedyrlægerne

Claus Bahne Heisel Chefdyrlæge · Svinefagdyrlæge

M: +45 2171 5300 E: ch@lvk.dk

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne

Frede Keller

Gorm Nybroe

Uffe Nielsen

Svinefagdyrlæge

M: +45 2171 5286 E: fk@lvk.dk

M: +45 2171 5271 E: gn@lvk.dk

M: +45 4021 9319 E: un@lvk.dk

eneste

Landbrugets Veterinære Konsulenttj

Svinedyrlægerne Nord

Tage Rødbro

Svinefagdyrlæge · Teamleder

M: +45 3099 4624 E: tr@lvk.dk

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne Nord

Kristian Dedenroth Krogh

Charlotte Johannessen

Jørgen Borup

Svinefagdyrlæge

Svinedyrlæge

M: +45 2171 5298 E: cj@lvk.dk

M: +45 3099 4622 E: jbo@lvk.dk

M: +45 2171 5281 E: kkh@lvk.dk

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne Nord

Bettina Jensen

Helle Kjærsgaard

Kjetil Johansen

Svinefagdyrlæge

Svinefagdyrlæge, MBA

Svinefagdyrlæge

M: +45 2171 5295 E: bj@lvk.dk

M: +45 2169 0126 E: hdk@lvk.dk

M: +45 2168 9175 E: kj@lvk.dk

eneste

Landbrugets Veterinære Konsulenttj

Svinedyrlægerne Syd

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne Syd

Gunner Frøjk

Kristen Vandel Jensen

Peter Høgedal

Niels Hjørnholm

Svinefagdyrlæge · Teamleder

Svinefagdyrlæge

M: +45 3082 4946 E: gf@lvk.dk

M: +45 3126 0800 E: ph@lvk.dk

M: +45 4019 4012 E: nh@lvk.dk

M: +45 2893 6066 E: kvj@lvk.dk

Er du interesseret i LVK`s dyrlægeordning, er vi klar til en snak om det. Enten pr. telefon eller ved et uforpligtende besøg hos dig.

eneste

Landbrugets Veterinære Konsulenttj

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne Syd

Svinedyrlægerne Øst

Hans Møller Jensen

Ida Friis Overgaard

Lars Haahr Andersen

Jakob Bagger

Svinefagdyrlæge

Svinedyrlæge

Svinefagdyrlæge · Teamleder

M: +45 2171 5287 E: hmj@lvk.dk

M: +45 2171 5288 E: ifo@lvk.dk

M: +45 2171 5280 E: lha@lvk.dk

M: +45 2171 5276 E: jb@lvk.dk

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne Øst

Trine Christner Månsson

Bente Johansen

Lars Grøntved

Nicolai Rosager Weber

Svinedyrlæge

Svinefagdyrlæge

Svinedyrlæge

M: +45 2171 5274 E: tcm@lvk.dk

M: +45 2160 6408 E: bej@lvk.dk

M: +45 2171 5282 E: lg@lvk.dk

M: +45 2171 5277 E: nrw@lvk.dk

Dyrevelfærd

Effektivitet

Løsninger

Forståelse

Viden

Mere end en dyrlæge !

Balance

Sund fornuft! Helhed Innovation Økonomi

Mening

Faglighed

Sikkerhed

Svinedyrlægerne

www.lvk.dk Fynsvej 8, DK-9500 Hobro T: 9852 0044

Barokt at forbyde ammesøer Af Søren Schovsbo

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Det vil være meget overraskende, hvis konklusionen på den aktuelle undersøgelse fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet om brug af ammesøer bliver, at brug af ammesøer er helt uproblematisk. Universitets forskere pointerede allerede i oktober 2010 i rapporten Pattegrisedødelighed i DK, at brug af ammesøer udgør et velfærdsmæssigt problem, fordi det betyder, at ammesøerne fikseres i en længere periode. Derudover medfører brug af ammesøer et stigende behov for farestipladser, som skal imødekommes, hvis søerne skal kunne indsættes i farestalden i god tid før faring. Trods de tidligere meldinger fastholder professor og sektionsleder Jan Tind Sørensen fra Institut for Husdyrvidenskab, at den tilgængelige viden på området er meget begrænset, og at man ikke på forhånd kan drage konklusioner om dyrevelfærden. - Man må forvente, at jo længere soen ligger, jo større problemer får hun med det, men vi ved det egentlig ikke. Det er bare noget, vi gætter på. Vi har hele tiden regnet med, at den fikserede so, der står i fareboksen, har nogle ulemper ved at stå der alt for længe, og det er det, vi nu vil undersøge, siger han og forklarer, at målet med undersøgelsen er at nå frem til en række realistiske anbefalinger til brug af ammesøer, som

tilgodeser både søernes og pattegrisenes velfærd uden at kompromittere landmandens samlede økonomi. - Har vi de strategier, som er mest rationelle og giver mindst muligt arbejde og overvågning i farestalden? Det tror jeg faktisk ikke, vi har, og jeg er også lidt i tvivl om økonomien i de forskellige ammesostrategier, siger Jan Tind Sørensen og forklarer, at instituttet derfor også søger midler til et projekt, der har fokus på produktionsøkonomien ved de ammesostrategier, der udvikles i den aktuelle undersøgelse. - Der er vel mange måder at lave ammesøer på. De to klassiske er et-trins og to-trins ammesøer, og vores hypotese er, at to-trins er bedre ved soen end et-trins. Til gengæld har man to ammesøer ved to-trins i stedet for at nøjes med en ved en et-trins, hvilket giver pattegrisene flere miljøskift. Alternativt, hvis man vil reducere antallet af ammesøer, kunne man lægge søerne ud med flere grise, men hvad er ulempen ved det? Der er jo ingen gratis frokost her. Lige meget hvad man gør, så er der fordele og ulemper, og hvad er så det bedste både produktionsmæssigt, arbejdsmæssigt, og dyrevelfærdsmæssigt? Det er vores hovedudfordring at finde noget, som kan tilgodese alle hensyn, og som også kan tilgodese den forventning vi har om, at der fremover er flere pattegrise, der overlever, siger Jan Tind Sørensen og forudser, at løsningen meget vel kan være en anden end de traditionelle et- og to-trins ammesøer. - Det kan være, at der skal laves en helt tredje ammesostrategi, og derfor jeg er også rigtig spændt på at finde ud af, hvordan folk rent faktisk praktiserer det.

Pladsmangel

En af de ting, som undrer forskerne er, at producenterne overhovedet kan få plads til de mange ekstra søer i farestalden. - Hvis du har et ugehold på 20 søer i en farestald, og du skal lave 3,4,5 måske helt op til 6 ammesøer. Hvor skal de være henne? Så skal de jo være i ugeholdet før, og så skal der gøres plads til dem der. Eller også skal du have nogle overskydende farebokse, og hvor står de, og hvordan er de at overvåge? spørger Jan Tind Sørensen og lufter ideen om at rette fokus mere efter totalt antal producerede fravænningsgrise og mindre efter antallet af søer. - Når en soholder har dimensioneret sin stald, tænker han nok først og fremmest på, hvor mange søer, han har plads til. Han tænker måske, at han har plads til 250 søer, men han tænker måske mindre på, at han har plads til for eksempel 3.500 pattegrise hvert halve år. Jeg tror, at løsningen for nogle kunne være, at man gik lidt ned i soantal, så havde man bedre plads til ammesøer og pattegrise, siger Jan Tind Sørensen og tilføjer, at også landmanden er en vigtig brik i projektet. - Vi glemmer ikke landmanden. Det er jo landmandens økonomi, der i sidste ende er afgørende for, om han kan producere noget, siger han og fortæller om en landmand, der som reaktion på spørgeskemaundersøgelsen ringede og spurgte, om ammesøer nu skulle forbydes. - Det ville da være barokt, for hvad skulle producenten så gøre? Så længe søerne får flere grise, end de kan passe, ville det være et alvorligt problem for dyrevelfærden for både so og pattegrise at lægge soen ud med alle grisene, siger Jan Tind Sørensen. Han anerkender, at branchen allerede har justeret avlsmålene, så søerne i fremtiden kan forventes at få flere levedygtige pattegrise, og tilføjer, at det er op til branchen selv at finde ud af, hvordan fremtiden skal se ud. - Men hvis det er sådan, at forskellen mellem det antal grise en so kan passe, og antallet af grise hun rent faktisk får, bliver ved med at stige, så skal vi måske til at tænke i helt nye systemer. En mulighed kunne være, at man mere systematisk gav sig til at tilskudsfodre pattegrisene samtidig med, at de får mælk fra soen, siger han.

ressant, at de økologiske søer ligger i syv uger, og der er også en del økologer, der sysler med ammesøer, så nogle søer ligger i 12 uger eller mere. Det må alligevel være en belastning, selvom de selvfølgelig har andre forhold og ikke er fikserede, siger Jan Tind Sørensen og pointerer, at dyrevelfærd i dag er en rammebetingelse for at have husdyrproduktion. - Svineproduktionen er nødt til at leve op til nogle standarder omkring dyrevelfærd, hvilket branchen også selv er meget opmærksom på. Vi skal vide, at alle vores produktionsformer har en acceptabel dyrevelfærd, og derfor skal vi have det med i tankerne hele tiden, når vi udvikler noget nyt, siger forskeren. ■

Kort om undersøgelsen

Dyrevelfærd et grundvilkår

Sidst i juli iværksatte Aarhus Universitet en stor kortlægning af ammesøernes forhold i Danmark. Første trin er en kortlægning på grundlag af 1750 udsendte spørgeskemaer til alle besætninger med over 200 søer. På baggrund af resultatet af spørgeskemaundersøgelsen inviterer forskerne 60 besætninger til at deltage i en mere detaljeret undersøgelse, hvor man beskriver den enkelte ammesos historie og velfærd. Der har tidligere været foretaget lignende studier af søers velfærd, men man har ikke før fokuseret så meget på forskellen mellem ammesøer og andre søers velfærd.

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Den litteratur som i dag findes om ammesøers velfærd er sparsom, og derfor vil forskeren heller ikke udtale sig om, hvorvidt dyrevelfærden for ammesøerne i de praktiserede strategier er acceptabel, før undersøgelserne er afsluttet. Det eneste man med sikkerhed kan sige er, at ammesøerne ligger længere tid i farestalden end deres medsøstre, og er det så acceptabelt set med forskernes øjne? - Det får vi at se. Men det er jo inte-

Prognosen opjusteres I de seneste tre måneder har smågrisemarkedet udviklet sig lige som forventet. Da grillsæsonen startede, var de europæiske slagterier ikke længere i stand til at holde slagtesvineprisen på det daværende lave niveau. Som følge heraf steg slagtesvinenoteringerne signifikant, og smågrisepriserne forblev stabile, selvom de ellers plejer at falde om sommeren. Det var imidlertid lidt overraskende hvor kraftig den tyske slagtesvinenotering er steget i august måned. De tyske

Af Markus Fiebelkorn

ter i Europa gerne vil fylde deres stalde, som ellers plejer at stå tomme eller halvtomme på denne årstid. Resultatet er, at også smågrisenoteringerne ikke bare kunne stige en smule men lidt kraftigere end forventet. Selvom denne udvikling er positiv for smågriseproducenterne, må man ikke overse, at det var for tidligt for det sæsonmæssige opsving. Derfor burde man være forsigtig mht. de kommende måneder. Pga. årstiden er risikoen for, at smågrisenoteringerne igen falder kraf-

slagterier klagede over dårlig kødhandel og berettede om fyldte kølehuse i foråret, men nu er der pludselig ikke nok slagtesvin på markedet. Det bekræfter igen formodningen om, at slagteriernes markedsberetning ikke altid afspejler den faktiske markedssituation, men bliver brugt som et instrument for at påvirke markedsinteressenterne til deres fordel. Høje slagtesvinepriser sammen med forholdsvist lave foderomkostninger sørger for, at de fleste slagtesvineproducen-

Prognose år 2013/2014

3. kv.

4. kv.

1. kv.

2. kv.

GNS

Puljenotering

kr. 420

kr. 450

kr. 480

kr. 470

kr. 455

Beregnet notering

kr. 422

kr. 415

kr. 400

kr. 411

kr. 412

Nord-West i euro

€ 51,50

€ 55,50

€ 59,00

€ 58,00

€ 56,00

Nord-West i kr.

kr. 421

kr. 451

kr. 477

kr. 469

kr. 454

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Tlf. 86 24 40 00

Agrojob Denmark Connecting people to opportunity

Landbrugscentre www.agrojobdk.com

Landbrugscentre

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Selskabet

www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

www.egebjerg.com

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 www.msd-animal-health.dk

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

neproducenter 60_25.indd 1

DanAvl grise - Vores ekspertise

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

11/12/2012 3:01:33 PM

Nord-West notering € 65,00

tigt begrænset. Men da vi allerede har opnået et forholdsvist højt prisniveau, og markedsforholdene allerede er meget favorable, er potentialet for yderligere prisstigninger heller ikke længere så stort. Forventningerne for de næste uger er derfor, at smågrisenoteringerne vil stabilisere sig på det nuværende niveau. Hvis slagtesvinenoteringerne fortsætter med at stige, kan også smågrisenoteringerne fortsætte deres opsving en smule. Senere i løbet af efteråret plejer slagtesvinenoteringerne imidlertid at falde lidt igen, men pga. årstiden vil smågrisenoteringerne så sandsynligvis ikke følge slagtesvinenoteringerne, men stabilisere sig på det nuværende prisniveau og stige lidt i slutningen af året. I foråret 2014 forventes det, at vi nærmer os 500 kr. i puljenoteringen eller 60 euro i Nord-West

€ 60,00

€ 55,00 € 50,00 € 45,00 € 40,00

€ 35,00

Nord-West 2012

noteringen. Alt i alt bekræftes prognosen, men prognosepriserne opjusteres en smule, fordi vi allerede nu har opnået et lidt højere prisniveau end forventet.

Nord-West 2013

Prognose 2013/14 status uge 35

Seneste opdatering: uge 35, 2013

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEIN www.hamletprotein.dk

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

www.porcus.dk - tlf. 62623074

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

tlf. 70 22 43 33

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

nykredit.dk/erhverv

Sund fornuft! Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Vaccination – en god investering i din svineproduktion Af svinefagdyrlæge Pia Conradsen, Svinevet

Alt for mange svineproducenter går glip af en indtjening, fordi de ser vaccination af smågrise og slagtesvin som en udgift og ikke som en investering, der har potentiale til at give pengene flere gange igen. Der er stadig overraskende mange producenter, som ikke er tilstrækkeligt fokuserede på foderforbruget i klimastalden, og selv blandt de større slagtesvineproducenter findes der eksempler på producenter, der ikke laver E-kontrol på foderforbruget. En sådan praksis kan koste dyrt. Foderpriserne er høje, og som du kan læse på de følgende sider, skal der ikke rykkes ret meget ved forbruget for at udløse en betydelig merindtægt. Øget brug af vacciner er en oplagt mulighed for at påvirke foderforbruget i den rigtige retning.

Vaccination for lawsonia, en overset mulighed? Bemærk, at laver man ikke E-kontrol på foderet, får man aldrig set denne besparelse, for man kan altså ikke se, at grisene æder 0,2 FEs mindre pr. kg tilvækst ude i stalden. En E-kontrols vaccine! I de 9 slagtesvinebesætninger som deltog, var der en reduktion i foderforbrug på 0,09 FEs pr. kg tilvækst. Det lyder måske ikke af meget, men sætter vi kroner og øre på, bliver det meget mere interessant. 70 kg tilvækst * 0,09 FEs* 1,80 kr. = 11,34 kr. pr gris. Foderforbrug 100 Foderforbrug (30 (30 - -100 Kg)kg) 0,3

FE's/Kg tilvækst

Tarmlidelser er suverænt de diagnoser, som vi bruger mest antibiotika på. Har vi ikke styr på tarmfloraen, koster det foderudnyttelse. Vaccination for lawsonia er en undervurderet mulighed. Men den skal ses som en E-kontrol-vaccine, en moderne ”vækstfremmer”. Hvis man går i gang med forhåbningen om, at en vaccination kan klare al diarré i klimastalden m.v., så bliver man skuffet. Derimod skal belønningen være at der i langt de fleste besætninger vil ses en reduktion i foderforbrug i både klimastald og i slagtesvinestalden, der langt overstiger den investering der er lavet i vaccinen. Vaccinationen foregår ved at vaccinen køres ind over drikkevandet i en tidsperiode på 4-6 timer, via en medicinblander til klimagrisene en enkelt dag i ugen efter fravænning. I en dansk undersøgelse, hvor man kikkede på data før og efter vaccination i 26 besætninger, i alt over 60.000 grise, så man en gennemsnitlig reduktion på 0,2 FEs pr. kg tilvækst i klimastalden efter vaccination. Det svarer til en reduktion i foderomkostningen på 4,6 FEs, og er gennemsnitsprisen 3 kr., giver det til 13,80 kr. Vaccinen koster ca. 3,50 kr., så investeringen i vaccination giver et afkast på ca. 10 kr.

0,2 0,1 0 1

-0,1

vac

ilip in

Besætning Besætning

non vac

an i

-0,8

rig

-0,6

-0,4

kl a

3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

Ty s

Besætning Besætning

Fr a

-0,2

Det samme er fundet i flere udenlandske undersøgelser:

Kg foder

FE's/Kg tilvækst

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

0 7

Ændringii foderforbrug foderforbrug kg/kg Ændring kg/kg

0,2 5

-0,4

0,4

-0,3

Foderforbrug Foderforbrug 77 -- 30 30kg kg

-0,2

Land Land

Vaccination for PCV2 – spredningen skal stoppes! Danmark er et af de lande, hvor der PCV2-vaccineres færrest procent af grisene. Et forhold der kan undre. Der foreligger et utal af forsøg og afprøvninger, der alle viser det samme; spredningen reduceres, foderforbruget reduceres og dødeligheden falder. Og dette forhold gør sig også gældende i de gode besætninger. Begrænsning af spredningen må i sig selv være en stor målsætning, idet spredning er medvirkende til nødvendigheden af tilbageflytninger af grise, med stor risiko for smittespredning af de øvrige luftvejslidelser m.v. 80 60 40 20 0

vac ikke vac

Ovenstående diagram viser resultatet på spredningen ved leveringen i en 7- 100 kilos besætning, hvor vi vaccinerede hver 2. gris i sektionerne. Der var ingen kliniske tegn på PCV2 i besætningen inden vaccination, og der er generelt særdeles gode produktionsresultater også før vaccination, men alligevel kunne vi bekræfte de mange forsøg, der er lavet over hele verden, som viser, at selv en subklinisk PCV2-infektion giver en spredning på grisene.

30-120 kg slagtesvin

Vaccinerede

Ikke vaccinerede

grise

Daglig tilvækst

972 g. pr. dag

932 g. pr. dag

2,42

2,81

Foderforbrug pr. kg tilvækst

Ovenstående tabel viser en situation, hvor en af vores besætninger som producerer tungsvin, vælger at stoppe med vaccination for PCV2 og Mycoplasma. Som man kan se, ligger besætningen på de vaccinerede grise med et særdeles flot resultat på især foderforbrug. Men da de ikke-vaccinerede grise når frem i staldene, er det tydeligt, at der ses en større spredning på grisene, og foderforbruget stiger med 0,39 FEs pr. kg tilvækst, og tilvæksten falder. Bemærk, at foderforbruget stiger til et niveau lige omkring landsgennemsnittet, og med en tungsvineproduktion kunne man godt fristes til at sige, at det er da meget pænt, når nu der produceres tungsvin på 120 kg. Men resultatet viser med al tydelighed, at der også er et stort forbedringspotentiale i selv de bedre besætninger. De økonomiske konsekvenser blev, at hver gris åd 26 kg foder mere à 1,80 kr. svarende til 46,80 kr. pr. gris, mens besparelsen til vacciner og arbejdsløn lå på omkring 12 kr. pr. gris! Ved 10.000 producerede grise pr. år, ville det have kostet 348.000 kr. at undlade vaccination. Der bliver selvfølgeligt vaccineret i dag. Jeg har i mine regnestykker kun set på foderforbrug, men en mere sund og ensartet gris har oftest en bedre tilvækst, hvilket bestemt har en positiv værdi i de fleste besætninger, enten i form af muligheden for at producere flere grise eller ved generelt at give mere plads til vask og optimering.

Lav vejehold, men vær grundig med systematikken, hvis du vil bruge data til noget. Vejehold lærer os rigtig meget om, hvor meget grisene vokser i bestemte perioder af deres tilvækstperiode og lærer os, hvor vi skal sætte ind for at opnå topresultater. Sammenhold tilvækst og foderforbrug med det du ser i stalden, blodprøver, klinik m.v. Daglig tilvækst

FEs pr. kg tilvækst

Antal dage på stald

24-09-2012

883 g

2,03

01-10-2012

1159 g

2,09

17-09-2012

08-10-2012

1215 g

2,13

15-10-2012

1219 g

2,39

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Dato

Nedestående viser resultaterne fra en af vores erfagrupper. Bemærk, hvor hurtigt grisene er oppe i fuld tilvækst og det samtidig med et lavt foderforbrug ved de unge grise.

Lav E-kontrol over dit foderforbrug til både klimagrise og slagtesvin Af Svinefagdyrlæge Pia Conradsen, Svinevet

Potentialet i en reduktion i foderforbrug ved klimagrisene fra 7-30 kg er tit overset. De fleste ved, hvor mange grise der dør i stalden og prisen på de forskellige foderblandinger, men har ikke fokus på, hvilke økonomiske konsekvenser, der er i en evt. reduktion af

foderforbruget. I nedestående tabel vises produktionstallene fra 2012 fra VSP. I mit regnestykke har jeg har valgt at antage, at grisene indsættes ved 7 kg og sælges ved 30 kg, og at foderet koster 3,50 kr. i gennemsnitspris (se tabel 1). Laver man 10.000 klimagrise og ligger i midtergruppen, så kan der nemt være 100.000 kr. i forskel op til de bedste 25 %. De allerbedste ligger i dag omkring 1,60 FEs pr. kg tilvækst i klimastalden, svarende til en værdi på 26,50 kr. i forhold til den midterste gruppe. Så har jeg selvfølgelig antaget, at der anvendes de samme foderblandinger, hvilket oftest ikke vil være tilfældet. For vi ser oftest, at især en lidt dyrere blanding 2, fra 9-18 kg, i klimastalden, giver en bedre fordøjelighed og dermed en højere tilvækst lig med lavere foderforbrug. Men som regnestykket viser, så er der også penge at give af for at nå de bedre resultater, og en højere tilvækst har i langt de fleste besætninger en høj værdi, for de giver mere plads i stalden. For slagtesvin er det samme forhold gældende. Foder udgør ca. 67 % af omkostningerne ved produktion af et slagtesvin!

Næsten alle soholdere laver i dag E-kontrol og kender deres antal producerede grise pr. årsso, men erfaringsmæssigt er der alt for lidt fokus på foderforbrug ved grisene i klimastalden, og netop her er der rigtig mange penge at hente. Der er også fortsat større slagtesvineproducenter, der ikke laver E-kontrol over foderforbruget på deres slagtesvin. Det er ubegribeligt. Foderforbruget er det, der afgør, om man tjener penge på slagtesvin. Man kan altså ikke kontrollere noget og ændre på noget, hvis man ikke ved, hvor man er! Første forudsætning for et godt resultat er at vide, hvor man er!

Så det er her, der virkelig er noget potentiale for en merindtægt. Det flytter ikke ret meget at gå i krig med de øvrige omkostninger! (se figur 1). Bruger vi igen produktionsværdien fra 2012 at regne ud fra, og antager vi, at grisene indkøbes ved 30 kg og slagtes ved 105 kg, og at der indkøbes foder til 180 kr., ses følgende forskel (se tabel 2). Der er således et rigtigt stort økonomisk potentiale i en forbedring af foderforbruget i slagtesvineholdet. Over 200.000 kr. ved 10.000 producerede slagtesvin, hvis man kan flytte sig fra den midterste gruppe op i den bedste. De bedste i vores praksis ligger i dag stabilt omkring 2,50 FEs pr. kg tilvækst, en værdi på 45,90 kr. pr. produceret gris i forhold til midtergruppen Hvordan kommer man op i superligaen?

Ved hård træning! Der skal fokus på alle de faktorer der har betydning for foderforbrug/udnyttelse, men det er bestemt værd at gå efter. Der er gode penge at tjene også i forhold til indsatsen. • Brug som minimum foderblandinger, der overholder VSP´s normer. • Skift foder ved den rigtige vægt! Brug f.eks. en kuffertvægt til klimagrisene, og vej de mindste grise i stien, inden I skifter foder. • Brug lidt dyrere råvarer i blanding 2 i klimastalden, og opnå en højere fordøjelighed. • Grisene må aldrig fryse, så bruger de foder til opvarmning!

Tabel 1: SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

P-tal 2012

25 % bedste

50 % midterste

25 % ringeste

Daglig tilvækst

477 g

438 g

420 g

FEs pr. kg tilvækst

1,79

1,93

2,13

11,27 kr. pr. gris

27,37 kr. pr. gris

Ekstra foderomkostning i forhold til de 25 % bedste besætninger

Tabel 2: Produktionsværdi 2012

25 % bedste

50 % midterste

25 % ringeste

Daglig tilvækst

973 g

905 g

813 g

FEs pr. kg tilvækst

2,67

2,84

3,07

22,95

54,0

Ekstra foderomkostning i forhold til de 25 % bedste besætninger

RESTRIKTIV TØRFODRING

Techno-Feeder er en restriktiv tørfodervæg, hvor man får den optimale styring af tilvæksten, kødprocenten og lavere foderforbrug. Udfodring i hele krybbens længde derfor mindre stress og mere ro.

Specielt udviklet til slagte-/tungsvin, men er også utrolig velegnet til fodring af avlsdyr. Utrolig enkel styring, med mulighed for brug mange foderblandinger, op til 30 daglige udfodringer, 4 foderkurver og sygekurve.

TECHNO-FEEDER T: +45 7575 2300 www.vissingagro.dk

• Lav vejehold i både klimastald og slagtesvineholdet. Dataopsamlingen skal være sat i system for at være brugbar. Holdes op mod foderskift m.v. • Styr på PRRS, influenza, mycoplasma og PCV2 • Få styr på lawsonia og andre diarreformer, som kan koste dyrt på foderkontoen. Vi skal have stoppet spredningen på grisene!

Lawsonia-vaccination. En overset mulighed. Få tjekket grisenes status med blodprøver. Sparer foder og giver mere ensartede grise. Vigtigst af alt: Sæt dig nogle mål, og arbejd fokuseret på at nå dem. ■

Om Svinevet

Kom i mål

Laver du e-kontrol? Hvis ikke, så kom i gang i dag! Hvis du ikke selv får det gjort, så betal dig fra det! PCV2 – vaccination. Kan næsten altid betale sig. Se det som en vækstfremmer, der gør dine grise mere ensartede og sparer foder. Mycoplasma–vaccination. Er billigt. Kan næsten altid betale sig. Sparer foder.

Omkostninger Vedligehold bygn/ inventar, kapacitet 5%

Bygninger, afskrivn og rente 17% Løn, Ejer/ansatte 8%

Foder 67% Energi 2% Medicin 1% Dyrlæge <1%

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Figur 1:

Pia Conradsen er svinefagdyrlæge og har siden 2001 været medejer af svinedyrlægevirksomheden Svinevet, der beskæftiger i alt ni højt specialiserede svinedyrlæger. Virksomheden har kontor i Haderslev, men rådgiver svineproducenter i både Danmark og en lang række europæiske lande. Svinevets grundfilosofi er, at en god sundhed i besætningen er afgørende for et godt økonomisk resultat. Rådgivningen er derfor i høj grad baseret på rettidig omhu, da det efter dyrlægernes erfaring er det bedste værn mod sygdomme og andre forhold af betydning for sundheden i svinebesætninger. De ni dyrlæger lægger stor vægt på hele tiden at holde sig fagligt opdaterede og er derfor til stede ved både nationale og internationale konferencer, hvor ny viden præsenteres. Endvidere deltager Svinevet ofte i kliniske afprøvninger og anden forskning. Du kan læse meget mere om Svinevet på hjemmesiden www.svinevet.dk

Smågriseproduktion i Tyskland: Koncentration i kerneområdet, tilbagetog i de øvrige regioner Af Josef Efken, Thünen-Institut for markedsanalyse, Tyskland

Den tyske smågriseimport – først og fremmest fra Danmark og Holland – vokser fortsat. I begge de to seneste år var den 5 % højere end året før. Således blev der importeret 10,7 mio. smågrise til Tyskland i 2012. Hvorfor producerer de tyske svineproducenter ikke deres smågrise i deres eget land, ligesom de gjorde det for ti år siden? Som flere analyser viser, kan årsagen ikke være, at de tyske smågrise er ringere, når de skal fedes op. Figur 1: Griseimport og –eksport i Tyskland Import slagtesvin Import smågrise Eksport slagtesvin Eksport smågrise

18.000.000

16.000.000 14.000.000

18.000.000

16.000.000 14.000.000

12.000.000

10.000.000

8.000.000

6.000.000

4.000.000

2.000.000

0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Kilde: SBA, BLE, TRACES, egne beregninger Efken, Thünen-Institut for markedsanalyse

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Hvad er der sket i den tyske svinekødsproduktion siden begyndelsen af dette århundrede? I første omgang er det påfaldende, at de tyske slagterier efterspørger flere og flere grise. Den dominerende faktor for dette var imidlertid ikke Tysklands forsyning. For det første er forbruget endda faldet lidt (-5 %) siden år 2000. For det andet er den tyske selvforsyningsgrad allerede i 2008 nået over 100 % og ligger for tiden på 116 %, - en værdi, som man ellers kun kender fra det tyske oksekødsmarked. Imidlertid er kødeksporten tredoblet i denne periode. For tiden eksporteres der 2,33 mio. tons svinekød. Det svarer til 40 % af slagteproduktionen i Tyskland. Den tyske slagteribranche er åbenbart attraktiv, fordi ikke bare tyske slagtesvineproducenter, men også deres kolleger fra Danmark, Holland og Belgien leverer slagtesvin til de tyske slagterier. Som årsag til denne attraktive position nævnes oftest de moderne slagteanlæg, den ofte videregående forarbejdning op til køkkenklare produkter, de store og godt udnyttende slagtekapaciteter, fødevaresektorens meget gode infrastruktur, såvel som de lave lønomkostninger. På afsætningssiden var det de østeuropæiske markeder, som var sultne efter tysk svinekød, fordi deres egen produktion faldt drastisk. Derudover kunne der sælges yderligere mængder i mange andre EU-lande og i Asien. De tyske slagtesvineproducenter reagerede på slagteriernes højere efterspørgsel: Mellem 2003 og 2012 steg antallet af

slagtninger med næsten 13 mio. grise (spalte A i tabel 1). Tyske slagtesvineproducenter leverede yderligere 10,5 mio. grise (spalte B), fra udlandet kom yderligere 2,4 mio. slagtesvin (spalte C). Derudover gik 3,4 mio. grise fra tyske bedrifter til eksport (spalte D). For tiden er det næsten 2 mio. smågrise og 1,5 mio. slagtesvin. Slagtesvinene leveres først og fremmest til Polen og Østrig, mens smågrisene går til de østeuropæiske lande og videre mod øst over til Ukraine. Sammenligner man nu antallet af slagtninger og eksporten med Tysklands egen smågriseproduktion (spalte E og F), er det påfaldende, at der ”kun” manglede ca. 3 mio. smågrise på det tyske marked, som derfor skulle importeres, i 2003, mens tallet var oppe på 10,7 mio. smågrise i 2012 (spalte G). I spalte H i tabel 1 vises udviklingen i smågriseproduktionen: På trods af det høje tyske smågriseunderskud er soantallet faldet med næsten 20 %. (Tabel 1). Derfor stilles spørgsmålet igen: Hvorfor dækkede de tyske smågriseproducenter ikke den stigende efterspørgsel? Eller endnu værre: Hvorfor eksporteres tyske smågrise til Østeuropa, mens underskuddet samtidigt vokser på hjemmemarkedet? I 2007 undrede den tyske brancheorganisation ISN sig stadigvæk over, hvorfor der importeredes flere og flere smågrise, selvom deres præstation i slagtesvinestalden ikke var bedre. Organisationen troede, at det bare var en ”modetendens”, og at markedets selvreguleringskræfter ville afklare situationen. Det gjorde de også, og smågriseimporterne fortsatte med at stige endnu mere. Spørger man om, hvad branchen har at sige, så opfyldte de danske og hollandske leverandører simpelthen i stort omfang kundernes, dvs. slagtesvineproducenternes, ønsker: 1) Sundhedsstatus spiller en enormt stor rolle. Hvis partierne kan tilbydes med høj sundhedsstatus som er dokumenteret, så er det en fordel. 2) Hvis partierne kan tilbydes i tilstrækkelig størrelse – og endnu bedre – fra kun én besætning, så er det også en fordel. Oftest er det nemmere at håndtere disse partier. 3) Smågrise fra Danmark og Holland kunne tilbydes til attraktive priser, fordi den høje produktivitet og forholdsvist lave omkostninger pga. store besætninger mindst dækkede de højere transportomkostninger. Følgelig var det alt i alt kun delvist biologiske årsager, men først og fremmest marketingaspekter, dvs. kundeorientering, som førte til successen af smågriseimporterne. Figur 2, 3 og 4 illustrerer udviklingens årsager til og konsekvenser for den indenlandske smågriseproduktion. Som man kan se i figur 3 var der i novembertællingen 2012 gennemsnitligt mellem 75 og 120 årssøer pr. bedrift i de sydlige tyske delstater (BW, RP, BY, HE). Selv i Tysklands kerneregion for svineproduktion i delstaterne Nordrhein-Westfalen (NW),

Tabel 1: Nøgletal til grisemarkedet i Tyskland

B C D E F G H

År/

Slagt-

Grise-

Slagtning

Smågrise-

Udvikling

ninger

ninger af

eksport

af grise født

produktion

importer

grise født i

i Tyskland

til Tyskland

Tyskland

udlandet

+ grise-

eksport

Antal søer

2003

45.373

43.303

2.069

974

44.277

41.202

3.075

2.564

2012

58.350

53.847

4.504

3.395

57.242

46.505

10.736

2.113

Diff. %

29%

24%

118%

249%

29%

13%

249%

-18%

Diff. total

12.977

10.543

2.434

2.421

12.964

5.303

7.662

-451

Kilde: SBA, BLE, TRACES, egne beregninger Efken, Thünen-Institut for markedsanalyse

Niedersachsen (NI) og Schleswig-Holstein (SW) kunne der med gennemsnitligt 160-230 årssøer pr. bedrift i mange tilfælde ikke opnås den optimale bedriftsstørrelse. Kerneregionens gennemsnitlige bedriftsstørrelse ligger langt under niveauet i de østlige delstater (ST, MW, TH, BB, SN) og i Holland og Danmark. Konsekvensen er, at bedrifterne i kerneregionen er mindre konkurrencedygtige, fordi de har højere produktionsomkostninger end de store besætninger, og fordi de ikke kan tilbyde tilstrækkeligt store, ensartede partier, som markedet efterspørger. Tror man på, hvad nogle omsættere siger, så er nogle smågriseproducenter i Sydtyskland nødt til at eksportere deres smågrise, fordi de ikke kan afsættes på hjemmemarkedet. Det kan også være en af årsagerne til, at Tyskland eksporterer så mange smågrise til Østeuropa. Hvad det betyder for strukturudviklingen bliver tydeligt, når man sammenligner figur

2 og 3. Det er åbenbart en gylden regel, at jo færre årssøer pr. bedrift, jo snarere opgives smågriseproduktionen. Derfor vil den drastiske strukturudvikling i de vesttyske, og specielt i de sydtyske delstater, fortsætte. Samtidig falder også antallet af årssøer i de sydtyske delstater (se figur 4). Det er altså ikke således, at fire bedrifter med hver 100 søer stopper, og en bedrift med 400 søer starter op. Tilsyneladende tager det dér lang tid at få en tilladelse til sådanne sobesætninger, hvis man overhovedet får den. Men også den gunstige situation i planteavl, og specielt i bioenergiproduktion, er et attraktivt alternativ, som står i konkurrence til ”eventyret smågriseproduktion”. Alt det har også konsekvenser for den ”produktionsrelaterede infrastruktur”. I disse regioner, hvor der kun er få bedrifter tilbage, vil også kun få udbydere, som servicerer smågriseproducenterne, være i stand til at overleve. Det gælder ikke bare for

Figur 2:

Figur 3:

Bedrifter søer; Bedrifter med søer;med difference 2010 til difference2012 2010itil 2012 i % %

Gennemsnitlige årssøerpr. pr.bedrift; bedrift; Gennemsnitlige antal af årssøer november 2012 november 2012 Sydtyske delstater

Ø sttyske d elstater

-30,0

-25,0

-20,0

Østtyske delstater

-15,0

-10,0

Nordvesttyske delstater

-5,0

0,0

300

600

900

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

No rdvesttyske delstater

HE BY RP BW BW NW NI SH SN BB TH MV ST

1.200

Sydtyske delstater

Kilde: SBA, egne beregninger Efken, Thünen-Institut for markedsanalyse 28-08-2013

05-09-2013 11

Figur 4:

Figur 5:

Årssøer: Difference 2012 til 2012 i % Årssøer: Diﬀerence 2010 til 2012 i %

Svin i alt 2001 = 100 130

HE BY RP BW NW NI SH SN BB TH MV ST

110 100

Øst (MV+BB+ST+TH+SN)

Nordvest (SH+NI+NW)

Syd (BW+BY)

Sydvest (HE+RP+SL)

60 nov-12

nov-11

maj-12

nov-10

maj-11

nov-09

maj-10

nov-08

maj-09

nov-07

maj-08

nov-06

maj-07

nov-05

20,0

maj-06

15,0

nov-04

10,0

maj-05

5,0

nov-03

0,0

maj-04

-5,0

nov-02

-10,0

maj-03

-15,0

nov-01

50 maj-02

-20,0

120

Kilde: SBA, egne beregninger Efken, Thünen-Institut for markedsanalyse 28-08-2013

de åbenlyse områder, som foderleverandører og slagterier, men også for alle andre servicevirksomheder, der har smågriseproducenter som kunder. Mindst ét spændende spørgsmål skal stadig besvares: Er denne udvikling overhovedet ufordelagtig, hhv. problematisk? To svar på dette: 1) Svinemarkedet har allerede i lang tid været et europæisk marked, måske endda et globalt marked. Mens kødhandlen sikkert er global, er handlen med levende dyr åbenbart europæisk. Derudover er det ikke regionsgrænser som f.eks. Nordvesttyskland, der er det egnede referenceområde, men i stedet for udgør regionen Luxemburg-Belgien-Holland sammen med Nordvesttyskland og Danmark et produktionsforbund. Andre forbund, som imidlertid stadig er nationale forbund, er f.eks. Bretagne, Posletten (med relevante importer) og Catalonien. Det drejer sig om helt normale udviklinger, som er resultatet af konkurrencen, og som uden tvivl er forbundet med triste beslutninger på bedriftsbasis: Ulemperne for den ene indebærer fordele for den anden.

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

2) I det andet svar betragtes den regionale situation: Dyrebestanden falder ikke bare i de sydlige delstater, hvor svinetætheden allerede ligger under gennemsnittet. Også i enkelte delstater, som f.eks. Niedersachsen, falder bestanden i den østlige del og flytter til ”kerneområdet” i det vestlige Niedersachsen. Hvis udviklingen fortsætter, stiger koncentrationen i svineproduktionen i Nordvesttyskland. Allerede nu opnås i dette område en selvforsyningsgrad på flere hundrede procent. Tilføjer man den delvist lignede udvikling i mælke- og fjerkræproduktion (men også etablering af

biogasanlæg), så kan disse områder betegnes som husdyrproduktionens kerneområder. Er det så uproblematisk at lægge produktionens byrde med samtlige indbyrdes forbundne fordele men også ulemper på bestemte regioner? Befolkningen også i Niedersachsens kerneområde – ytrer sig mere og mere kritisk over situationen. Men også på eksisterende slagtesvineproducenter stiger presset i disse områder med hver en ny stiplads. Det vil mærkes senest i den næste forhandling om forpagtningsafgifterne. Samtidig falder selvforsyningsgraden af svinekød i andre regioner: Der står færre og færre grise i staldene, men den derværende befolkning spiser lige så gerne svinekød og således meget mere end de selv producerer i deres egne regioner. I denne sammenhæng vil spørgsmålet sikkert blive vigtigere om, hvorvidt den nuværende procedure skal fortsættes, hvor man fokuserer på den enkelte sag, eller om man skal fokusere mere på regionens behov, når det skal besluttes, hvornår en slagtesvinestald godkendes. At der er ændringsbehov viser også de intensive diskussioner om ændringer i byggeloven. I hvilken region stiger svineantallet?

Når Tyskland betragtes som helhed, bliver det tydeligt, at det samlede svineantal er steget i de østlige delstater og i Nordvesttyskland (se figur 5). I disse områder kunne der bygges nye stalde med 2.000 eller i nogle tilfælde markant flere stipladser til slagtesvin. Det lykkedes forholdsvis sjældent i Sydtyskland. Hvad er konsekvenserne af en faldende svineproduktion for de tilsvarende regioner/virksomheder?

Hvad sker der, når der kun er nogle få bedrifter med svineproduktion tilbage i en region? I de østlige delstater er der ofte

opstået produktionsenheder, som er så store, at de er en ”autarmiljøkravene, som vedrører svineproduktionen, i at smågrisekisk produktionscluster”: Egen dyrlæge, egen fodermiddelproduktionen var mere favorabel end slagtesvineproduktionen. produktion, altid komplet fyldte lastbiler med slagtesvin, osv.. Konsekvensen var, at bedrifter med denne driftsgren plejede Bedriftsstørrelsen spiller for enhver svineproducent en afgøat fortsætte smågriseproduktionen eller endog udvidede den, rende rolle, hvis man ikke producerer i en region med etableret fordi de var klar over det store smågrisebehov i Tyskland. Ad svineproduktion. punkt 3): Da afregningspriserne for slagtesvin var så lave i De svineproducenter der ikke kan opnå en sådan usædDanmark, at endog slagtesvinetransporter fra Danmark til delvanlig bedriftsstørrelse plejer at have højere transportomkoststaten Nordrhein-Westfalen var lønsomme, så siger det meget ninger, f.eks. for foder, smågrise, slagtesvin osv.. Et afgørende om slagtesvineproducenternes situation i Danmark. Den var punkt er også, at slagtesvinenes afsætning ikke kan optimeres ikke sjov. Dette fører direkte Kosten/Mast til det næste punkt. Ad punkt schwein oder i samme omfang som i et kerneområde for svineproduktion, 4): Slagtesvineproduktionen var i hvert fald mindre sjov end Ferkel Betriebe müssen einzeln und ausschließlich idet slagtesvinene sorteres. Det kanFuttermittel, også væreFerkel, afgørende, om smågriseproduktionen. Såvel … danskerne som hollænderne har Mastschweine Euro angefahren werden Auswahl nimmt ab Futtermittel, Ferkel, … Euro der overhovedet findes praktiske alternativer mht. Mastschweine fodermiddelhaft den enestående chance for at udnytte deres fremragende Tierarzt, Beratung, Spezialberatung leverandører og slagterier. Dette gælder også for, hvor mange fordele i denne driftsgren: Bedriftsstørrelser på 400 søer og Gleichgesinnte fehlen Beratungsringe, Berufsgruppen … Euro Zusammenfassen und/oder Sortieren beim Absatz der Mastschweine nur bedingt dyrlæger der står til rådighed. I det mindste kan detaljeret eks26 til 28 smågrise pr. årsso har i begyndelsen af / medio i det Gestaltungsspielraum nimmt ab … Euro möglich pertviden mangle her, når også de tilsvarende bedrifter mangseneste årti været normalt i disse lande, mens man opnåede 20 ler. Det der gælder omkring valg af dyrlæge gælder også for alle smågrise pr. årsso med 50 søer i Tyskland. Resultatet var, at de andre service- og rådgivningsydelser; ventilationsteknikeren, tyske smågriseproducenter havde 10 euro eller mere i omkostspecialkonsulenten for fodermidler osv., som ikke nødvendigvis ninger pr. smågris. er i nærheden og ikke står til rådighed „24/7“. Ender trenden? Hvad skal ændre sig?

Fodermidler

•færre udbydere •højere transportomkostninger

Dyretransport (smågrise/slagtesvin)

•færre udbydere •højere transportomkostninger •Begrænset afsætningsoptimering (sortering/sammenfatning)

Dyrlæge

Rådgivning/Specialrådgivning

Netværk

•Mindre udvalg •Mindre specialisering og ekspertviden •Mindre udvalg •Står i mindre omfang til rådighed •Færre kollegaer og personer med de samme interesser

Kilde: Egen illustration, Efken, Thünen-Institut for markedsanalyse

Retrospektivt set var fire faktorer åbenbart afgørende for udviklingen af smågriseimporterne: 1) den tyske efterspørgsel efter smågrise, 2) miljøreguleringen i Danmark og Holland, 3) højere afregningspriser for slagtesvin i Tyskland for en periode samt 4) Danmarks og Hollands markante forspring mht. produktivitet og besætningsstørrelse. Ad punkt 1): Det tyske smågriseunderskud har allerede været diskuteret i denne artikel. Ad punkt 2): Både i Holland og Danmark resulterede

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Hvilken indflydelse har Danmark og Holland? Hvordan er det opstået?

Hvilke perspektiver giver det hele så som resultat? Kortsigtet skal der regnes med en yderligere markant nedtur i smågriseproduktionen. Med henblik på den seneste udvikling er det sandsynligt, at hver anden smågriseproducent i Sydtyskland stopper i løbet af de kommende fem-seks år. Derudover starter smågriseproducenterne ofte med slagtesvineproduktion. På den anden side har mange tyske smågriseproducenter opnået det samme effektivitetsniveau og de samme bedriftsstørrelser som deres kolleger i nabolandene. Disse tyske smågriseproducenter vil forblive på markedet. Under forudsætning af, at svinekødproduktionen kun stiger i begrænset omfang i Tyskland i de kommende cirka fem år, og måske endog falder, vil smågriseimporterne også kun stige med cirka 1-2 mio. dyr. Desuden er det muligt, at der er større strukturtilpasninger i fodermiddelbranchen end i slagteribranchen, hvilke følger den regionale udvikling i dyreproduktionen. Det er meget usikkert, hvordan kødefterspørgslen og offentligheden vil se ud om fem år. Vil offentligheden kunne iagttage svineproduktionen ”via et webcam”, lige som man allerede kan gøre det hos formanden af landmandsforeningen i delstaten Schleswig-Holstein? Eller dominerer illegale videooptagelser fra lukkede bedrifter stadigvæk den offentlige diskussion, som det er sket i en af de 14 bedrifter i testfasen af en tysk dyrevelfærdslabel? Efter forfatterens skøn vil gennemsigtigheden spille en afgørende rolle i fremtiden. ■

Nyt fra

VSP

Kongres og årsmøde den 22.-23. oktober i Herning

Det er nu muligt at tilmelde sig årets Kongres for Svineproducenter. Programmet byder som vanligt på en bred vifte af foredrag - 68 i alt – og med et Eksperimentarium som noget nyt i år. Produktionsøkonomipjecen er udkommet

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Svineproducenterne kom generelt set ud af 2012 med pæne regnskaber. Resultatet i 2012 blev i gennemsnit på 873.000 kroner per bedrift. En forbedring på næsten 600.000 kr. i forhold til 2011. Det fremgår af den netop offentliggjorte pjece Produktionsøkonomi Svin 2013, hvor svineproducenternes økonomiske resultater i 2012 bliver analyseret. Der er en stor spredning i svineproducenternes resultater. Således opnåede de bedste 33 pct. et driftsresultat på knap 2,1 mio. kr. i gennemsnit, mens de dårligste 33 pct. havde et driftsresultat på minus 0,2 mio. kr. Fremgangen er dog primært skabt på grundlag af svineproducenternes markbrug, øget produktivitet og konjunkturgevinster på lager og besætning. Men der er udsigt til et bedre bytteforhold mellem kød- og foderpriser i 2013 og 2014. Det er afgørende, at investeringsmulighederne og ikke mindst investeringslysten kommer tilbage i svinesektoren, hvis vi skal bevare konkurrenceevnen, eksportværdien og arbejdspladserne i Danmark. I Produktionsøkonomi Svin 2013 præsenteres resultater, der har betydning for økonomien hos smågrise- og slagtesvineproducenter samt integrerede svinebedrifter. Analyserne er lavet på baggrund af årsrapporter, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs Økonomidatabase.

Udover afsnittene om økonomi indeholder pjecen tre forskellige temaer, som sætter fokus på interessante emner for svineproducenter og deres rådgivere: • Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter • Investering i ny slagtesvinestald • Find retningen for din bedrift DB –tjek Slagtesvin

DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 2012. Der er fundet en række variabler, som har statistisk sikker indflydelse på DB pr. slagtesvin. Analysen af DB-tjek for perioden 2004 til 2012 viser, at hjemmeblandere er dem, som opnåede det højeste dækningsbidrag. Hjemmeblandere med mineraler havde et dækningsbidrag, der var 36 kr. højere pr. produceret gris end indkøbere af færdigfoder, og hjemmeblandere med tilskudsfoder havde et dækningsbidrag, der var 24 kr. højere pr. produceret gris. Derudover viser analysen, at der var stordriftsfordele i slagtesvineproduktionen. Gruppen af store slagtesvineproducenter med over 8.000 producerede slagtesvin havde et højere dækningsbidrag på 17 kr. mere pr. gris end gruppen af små slagtesvineproducenter med under 5.000 producerede slagtesvin. Samlet havde en stor producent som hjemmeblander et dækningsbidrag, som var 56 kr. højere pr. slagtesvin end en lille producent, der indkøber foder. Det er foderomkostningerne pr. kg tilvækst, som har størst betydning. Disse var hhv. 44 og 30 øre mindre hos hjemmeblandere med mineraler og hjemmeblandere med tilskudsfoder end indkøbere af færdigfoder. Derudover var der også lavere foderomkostninger hos de store producenter. De store producenter havde foderomkostninger, der

Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

var 21 øre lavere pr. kg tilvækst end de mindste, og foderomkostninger, der var 9 øre lavere pr. kg tilvækst end de mellemstore producenter. Dødeligheden var lavere hos producenter med hjemmeblandet foder og hos store producenter med over 8.000 producerede slagtesvin om året. Producenter med vådfodringsanlæg havde en lavere daglig tilvækst end producenter med tørfoder. Derudover havde producenter med tilskudsfoder en lavere kødprocent. Mavesundhed hos søer og slagtesvin

En tværsnitsundersøgelse af mavesundheden hos slagtesvin og slagtesøer viste, at 11 % af slagtesvinene havde mavesår eller ar efter mavesår (maveindeks 8-10), mens 25 % af slagtesøerne havde mavesår eller ar efter mavesår (maveindeks 8-10). Samlet set var der maveforandringer (indeks 6-10) hos 30 % af slagtesvinene og 51 % af slagtesøerne. Fodertypen er den væsentligste kendte årsag til sår og ar i mavesækkens hvide del. Resultatet kan bruges til sammenligningsgrundlag, når der er blevet udført en mave-USK-undersøgelse på slagtedyr fra en besætning. Diagnose af mavesår bør altid hvile på en USKundersøgelse af minimum 20 maver ved slagtning. Videncenter for Svineproduktion har i samarbejde med Danish Crown undersøgt mavesundheden hos 1.101 slagtesvin og 1.023 slagtesøer i 2011. I alt 80 svineproducenter fik resultatet af undersøgelsen af maver fra deres dyr og blev udspurgt om fodringsforhold. Mange besætningsejere blev meget overraskede over, at erfare niveauet af mavesår i besætningen. De troede ofte, at de havde gjort, hvad de skulle for at undgå mavesår. Det er kun de alvorligste mavesår, der kan ses på dyrene, og som hos slagtesvin har vist at påvirke

produktiviteten. Der var 23 % af slagtesvineproducenterne og 18 % af soholderne i undersøgelsen, der oplyste, at der var problemer med mavesår i deres besætning. Mavesundheden kan deles op i følgende hovedgrupper: Ingen forandringer (indeks 0); næste gruppe er forhorning af slimhinden i maven, hvor vævet i maven bliver lidt tykkere end normalt (indeks 1 til indeks 5). Derefter kommer gruppen med let sårdannelse eller små ar efter sår (indeks 6-7). De alvorligste forandringer findes i den sidste gruppe (indeks 8-10), hvor der er store sår, eller hvor spiserøret er forsnævret på grund af arvæv. Tidligere undersøgelser af slagtesvin har vist, at hvis der er tydelige sår eller ar efter sår (indeks 8-10), så har grisen en reduceret tilvækst. Dette niveau er fundet hos 11 % af slagtesvinene i denne undersøgelse. Der var et flertal af sobesætninger, der havde hjemmeblandet foder (76 % af de i alt 29 sobesætninger). Der var ligeledes et flertal af slagtesvinebesætningerne, som fodrede med hjemmeblandet foder (63 % af de i alt 30 slagtesvinebesætninger). Mavesækkene blev tilfældigt udvalgt på slagteri uden forudgående kendskab til besætningerne. For at klarlægge mavesundheden i en besætning anbefales det at få mavesække fra slagtedyr undersøgt. Det koster 43 kr. pr. mavesæk plus et mindre startgebyr. I sohold bør man ud over udsættersøer udvælge nogle polte, til USK-undersøgelse. I VSP kan vores afdelingschef for Ernæring og reproduktion, Niels Kjeldsen, fejre 25-års jubilæum. At Niels Kjeldsen sørger for, at hans afdeling leverer brugbare resultater til svineproducenterne kan man forvisse sig

Fin formaling af korn i vådfoder forbedrer produktiviteten. Korn i vådfoder til slagtesvin skal ligesom i tørfoder formales fint for at opnå det bedste økonomiske resultat. Meddelelse nr. 981 Ingen økonomisk gevinst ved fasefodring med slutblanding. Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en startog slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det økonomiske resultat ikke forbedret. Hos galtgrise var produktiviteten uændret, og det økonomiske resultat faldt pga. foderprisen. Meddelelse nr. 980 Rensning af korn. Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct. af urenhederne fra ved middel hastighed og i gennemsnit 48 pct. af urenhederne fra ved høj hastighed. Erfaring nr. 1317 Mineralske foderblandinger overholdt i 2013 indholdsgarantierne. Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der var god overensstemmelse mellem det deklarerede og analyserede indhold af calcium, fosfor, fytase, lysin og methionin. Meddelelse nr. 976 Miljøeffekt af fasefodring til søer. Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. Notat nr. 1319 Store variationer i søers vægttab og daglig kuldtilvækst. En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store variationer i søernes vægttab og i gennemsnitlig kuldtilvækst pr. diegivningsdag. Der er udarbejdet nye referenceværdier til vurdering af søernes produktivitet i diegivningsperioden. Erfaring nr. 1316. ■

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Jubilar holder afdelingen i form

om på nedstående liste over notater og meddelelser fra den sidste måneds tid. De kan alle læses på www.vsp.lf.dk Indlægssedlen ændrer udseende. Nogle fodermidler ændrer navn, f.eks. ændres sojaskrå til sojaskråfoder. Også nye regler for angivelse af tilsætningsstoffer. Ny manual om hjemmeblanding kvalitetssikrer din foderproduktion. Kvalitetssikring af din foderproduktion er altafgørende for et stabilt, højt produktionsniveau i stalden. Ny manual om hjemmeblanding beskriver kort og præcist, hvordan du kvalitetssikrer din foderproduktion fra råvare til færdigfoder. Næringsstofindhold i IMCOSOY og EP 100. Fodermiddeldatabasen er opdateret med nye tabelværdier for sojaproteinkoncentratet Imcosoy og det fermenterede tilskudsfoder EP 100. Notat nr. 1323 Næringsindhold i korn fra høsten 2013 - foreløbige resultater. De foreløbige resultater viser højere råproteinkoncentration og højere fosforkoncentration i vinterbyg sammenlignet med sidste år. Notatet ajourføres hver torsdag. Fodermiddeltabellen er ajourført med nye tabelværdier og navne på vigtige fodermidler. Fodermiddeltabellen er blevet ajourført i et samarbejde mellem VSP og DAKOFO. Vigtige proteinfodermidler har skiftet navn: F.eks. kaldes ”sojaskrå” fremover for ”sojaskråfoder”. Notat nr. 1322 Mavesundhed hos slagtesvin og slagtesøer. En undersøgelse af mavesundheden hos slagtesvin viste, at 11 % havde mavesår eller ar (indeks 8-10). Tilsvarende havde 25 % af de undersøgte slagtesøer maveindeks 8-10. Diagnose af mavesår bør altid hvile på en USK-undersøgelse af maver. Meddelelse nr. 975

Er danske svineproducenter hårdere ramt af krydsoverensstemmelse end andre svineproducenter i EU?

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Det korte svar på spørgsmålet er ja. Som det fremgår af statistik fra EU-Kommissionen fik danske landmænd i 2009 flere sanktioner for overtrædelse af de fælles EU-regler end italienske, spanske og græske landmænd tilsammen. Vi har flere gange forsøgt at få kommissionen til at sende mere opdaterede tal, men indtil videre uden resultat. Også den nu forhenværende fødevareminister Mette Gjerskov har forgæves forsøgt at skaffe et samlet overblik over antallet af støttenedsættelser i alle EU- lande, men projektet måtte opgives, fordi ikke alle lande ønskede at medvirke. Til gengæld kunne NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen i juli offentliggøre resultatet af en analyse, de selv har bestilt ved rådgivningsvirksomheden PA Consulting Group. Analysen skulle afsløre, om den danske KO-praksis på dyrevelfærdsområdet adskilte sig fra praksis i hhv. Sverige, Holland og Slesvig-Holsten, der i parentes bemærket, ifølge statistikken fra EU-Kommissionen, er blandt de lande som i forvejen er allermest restriktive på KO-området målt på antallet af støttenedsættelser. Finmasket kontrol

Analysen viser blandt andet, at Danmark som det eneste land i undersøgelsen indberetter KO-overtrædelser baseret på eksport- og slagterikontrol. Derudover indberetter vi i Danmark KO-overtrædelser på baggrund af Fødevarestyrelsens 5-procents velfærdskontrol, kontrol udført af Fødevarestyrelsens

rejsehold, kontrol udført i forbindelse med politianmeldelser på dyrevelfærdsområdet, kontrol i forbindelse med opfølgningsbesøg samt NaturErhvervstyrelsens øremærkekontrol. I modsætning til det udføres der i Slesvig-Holsten ikke systematisk dyrevelfærdskontrol ud over den obligatoriske 1-procents kontrol (som i praksis er 1,7 procent), og derfor udsættes en betydeligt mindre andel af besætningsejerne i Slesvig-Holsten for støttenedsættelser. Det er i den forbindelse interessant at bemærke, at EU-Kommissionen løbende gennemfører revision af medlemslandenes implementering, og at alle lande i undersøgelsen har fået godkendt deres praksis. Stive systemer

En anden markant forskel mellem landenes KO-praksis er, hvor deltaljeret reglerne er formuleret. Det danske bedømmelsessystem er, ifølge analysen, kendetegnet ved, at ”hvert krav har specifikke vurderingskriterier, der eksplicit inddrager den faglige viden, der eksisterer om det enkelte krav i bedømmelsen af overtrædelsen. Det betyder, at det danske bedømmelsessystem for en række krav har meget specifikke retningslinjer for bedømmelsen, som medfører dels en snæver grænse for fortolkning og inddragelse af for eksempel helhedsvurderinger og dels klare retningslinjer for både kontrollør og besætningsejer.” Som eksempel nævner analysen, at der kun i Holland og Danmark er udarbejdet retningslinjer for, hvilke beskæftigelsesmaterialer og hvor mange beskæftigelsesmaterialer, der vur-

Tusinde

2009

1200

1800

1600

1000

1400

800

1200 1000

600

800

400

600 400

200

200 0

■ Antal landbrug

■ Antal sanktioner for overtrædelse af EU's dyrevelfærdsregler Antal landbrug All sanctions

deres som tilstrækkelige. Det betyder, at både besætningsejerne og kontrollørerne har en konkret definition af, hvad kravene til beskæftigelsesmaterialer indebærer, men det medfører også, at det bliver meget nemmere at påvise en mangel på tilstrækkelig beskæftigelsesmateriale, hvilket sandsynligvis fører til en strengere bedømmelsespraksis. Netop vedrørende krav til beskæftigelsesmateriale har Danmark en række særregler, som medfører, at de færreste udenlandske løsninger til opfyldelse af krav om beskæftigelsesmateriale ville kunne godkendes i Danmark. Altså ser det ud til, at danske svineproducenter, i hvert fald på dette punkt, er udsat for både strengere regler og strengere bedømmelsespraksis. Dukselande

Det er overraskende, at PA Consulting Group konkluderer, at den overordnede vurdering er, at den danske bedømmelse af KO-overtrædelser på dyrevelfærdsområdet ikke er hverken strengere eller lempeligere end i de sammenlignede medlemsstater, og at de danske besætningsejere ikke er væsentligt hår-

dere påvirket af niveauet og omfanget af støttenedsættelser end besætningsejere i de tre andre lande. Måske skyldes det, at rådgivningsfirmaet har koncentreret sig mere om, hvordan landene takserede en overtrædelse af reglerne, end om, hvorvidt der overhovedet var tale om en overtrædelse? Som eksemplet med krav til beskæftigelsesmateriale viser, er der stor forskel på, hvornår de enkelte lande vurderer, at reglerne er overtrådt. At andelen af besætningsejere som får reduceret deres landbrugsstøtte er endnu større i Sverige, end den er i Danmark, fører tilsyneladende til konklusionen om, at danske husdyrproducenter ikke er hårdere ramt end de tre sammenlignende lande. Man konstaterer dog, at andelen af besætningsejerne, der modtager støttenedsættelser, varierer betydeligt på tværs af de fire medlemsstater og at danske landmænd har indtaget en klar andenplads. Set i lyset af, at både tyske og hollandske husdyrproducenter i forvejen får mange flere KO-sanktioner end gennemsnitsproducenten i EU, er der vist ingen tvivl om, at danske svineproducenter er hårdere ramt af krydsoverensstemmelse end andre svineproducenter i Europa. ■

SVINEPRODUCENTEN 3 • 2013

Mange af de udenlandske løsninger til opfyldelse af krav om beskæftigelsesmateriale ville ikke kunne godkendes i Danmark.

VELKOMMEN PÅ NUTRIFAIR 22. - 23. JANUAR 2014

WWW.NUTRIFAIR.DK

Vestre Ringvej 101 • 7000 Fredericia • Tel.: 7592 2566 • Fax: 7593 2149 • messec@messec.dk • www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

Til januar næste år byder vi igen Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, og alle andre med tilknytning til den animalske landbrugsproduktion, velkommen på NutriFair.