Svineproducenten september 2010 by Schovsbolads

Nr. September 2010 36. årgang

Svineproducenten

Den Gordiske knude . . . . . 3

Dødelighed - hvor langt skal vi ned?

Stavnsbåndet anno 2010 . . 4

Læs mere side 8

Antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion, fup eller fakta!? . . . . . . . . . 6 Dødeligheden skal ned . . . 8 Løsgående drægtige søer . . . . . . . . . . 14 Jeg betragter dem som værende danske . . . 16 Trusler og chancer på verdensmarkedet . . . . 18 Bankseminar . . . . . . . . . . . 20 Hvad mener landmændene selv? . . . . . 22 Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . 24 Snyd med vaskecertifikater . . . . . . . 26 Spørgekassen . . . . . . . . . . 27

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse Formand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170

Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torben@bakkebo.eu

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Bestyrelsesmedlemmer Kristian Kappel Ydbyvej 119 7760 Hurup Mobil 2042 9055 kristiankappel@karby.dk Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 6049 9015 skalfarms@skalfarms.dk Paul B. Christiansen Nordborgvej 141 6430 Nordborg Mobil 2629 7898 solbjerggaard@c.dk Lars Kjærsgaard Kølkærvej 54 7400 Herning Mobil: 22 21 70 75 las@besked.com

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

Svineproducenten

Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00

Hans Aarestrup Direktør hap@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7959 - 2222 3611

Jette Harnbjerg Sekretær, information og medlemsservice jhn@danskesvineproducenter.dk

Søren Schovsbo Journalist sch@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7953 - 2843 5157

36. årgang 2010

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Udgivelse Svineproducenten udkommer medio måneden. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.495,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 795,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker maf@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7961 - 2222 3610

Hans Jørgen Tellerup Specialkonsulent hjt@danskesvineproducenter.dk Tlf. 7620 7955 - 4242 3611

Distribueret oplag 1600

Af Henrik Mortensen

Vi mener... Den Gordiske knude I byen Gordion i Lilleasien fandtes en vogn, som ifølge sagnet havde tilhørt Kong Gordios. Vognstangen var fæstnet til vognen med en kompliceret knude, og man sagde, at den der løste knuden ville blive Asiens hersker. Det lykkedes ikke for nogen, før Alexander den Store på sit felttog gennem Asien i 334 f.Kr. indtog byen og huggede knuden over med sit sværd. Efter en årrække, hvor den finansielle sektor havde en lempelig for ikke at sige lemfældig udlånspolitik, har de nu besluttet at stramme hvor strammes kan. Fra at være varme fortalere for forskellige smarte, finansielle instrumenter og for, at man skulle have egenkapitalen sat i arbejde har de skiftet stil og er blevet mere fokuserede på soliditet, rentabilitet og risiko og den slags kedelige ting, som en overgang kun fandtes i lærebøgerne. En del af de projekter som blev søsat, med velvillig support fra bank og rådgivere, viser sig nu ikke at have den fornødne rentabilitet, men blev båret igennem af konjunkturstigninger. Nu kan vi alle se, at nogen burde have beholdt jordforbindelsen, og at vi selv var de nærmeste til det, men det kan vi ikke bruge til andet end at blive klogere af, for projekterne er søsat. Regeringen har givet mulighed for, at man kan få vækstkautioner. Om de havde forestillet sig, at de på samme måde som Alexander den Store ville kunne hugge finansieringsknuden over i et eneste hug vides ikke, men de havde nok forventet at gøre en forskel. Nu er situationen den, at ingen kan tvinge pengeinstitutterne til at låne penge ud. Hvis de låner ud er det kun, hvis de kan tjene penge på det og er relativt sikre på at få dem tilbage med renter, eller for at minimere deres tab på engagementer de allerede er en del af. Der er to ting som vi bør kunne forvente af pengeinstitutterne for gammelt venskabs skyld: 1. Vi vil behandles individuelt, så vi ikke skal bøde for alle branchens fejl. 2. Vi vil have ren besked, hvis de ikke regner med, at vi skal have lov at fortsætte efter 2013. SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

Det er måske ikke så handlingsorienteret som Alexanders sværdhug, men det er nok det bedst opnåelige. Regeringens bidrag skal være gode rammevilkår til os, så det igen bliver muligt at tjene penge. Hele landbruget har brug for nogle år med en solid indtjening for, at vi kan få sparket hjulene i gang igen. ■

blækhuset Af Rune Nielsen

Stavnsbåndet anno 2010 Forleden havde vores børn 1. skoledag. De går på en lille friskole i den nærmeste landsby, hvor de bliver opdraget i den gode grundtvigske ånd. På 1. skoledag starter der altid et nyt tema. Denne gang var temaet ”Stavnsbåndets ophævelse”. Desto mere jeg fik opfrisket min barndoms lærdom om Stavnsbåndet, desto mere kom jeg til at tænke over Stavnsbåndet anno 2010. Stavnsbåndet var tvunget for mænd mellem 4 og 40 år. Det var foranlediget af, at landbrugskrisen i 1730erne var så alvorlig, at godsejerne måtte tvinge karlene til at blive på godserne. De kunne ikke flytte til et andet og bedre arbejde. Hvis man så relaterer det til nutidens ”virkelige” godsejere, nemlig de finansielle institutter. Så er forskellen ikke så stor mellem midten af 1700-tallet og 2010. Der er rigtigt mange svineproducenter/landmænd, der er stavnsbundet på deres ejendom. Måske vil de noget mere, måske vil de noget andet, men virkeligheden er, at man sidder stavnsbundet på sin ejendom. Noget er selvfølgelig selvforskyldt – noget ikke. SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

Med mine 37 år, må jeg jo så heldigvis kun have 3 år tilbage af mit stavnsbånd. Det er godt nok lidt værre med

vores søn på 7 år, han har da nogle udfordringer de næste ca. 33 år, hvis ikke ”Stavnsbåndet anno 2010” bliver ophævet inden for en overskuelig fremtid. Det må være til vore alles bedste, at både svineproducenter, finansielle institutter, vores egne selskaber og organisationer, samt det øvrige samfund bakker op om, at der igen bliver løsnet lidt op for den fuldstændig fastlåste situation, vores erhverv befinder sig i i øjeblikket. Selvfølgelig skal vi være langt mere kritiske over for, at en investering, stor som lille, SKAL være rentabel. Men i øjeblikket bliver tommelfingeren vendt nedad, uanset hvor godt et projekt man måtte have liggende i skuffen. Et erhverv, hvor der ikke bliver foretaget nyinvesteringer flere år i træk, er et erhverv under afvikling. Når bankernes meget lille investerings”lyst” krydres med kommunernes manglende miljøtilladelses”lyst”, må vi konstatere, at et af Danmarks vigtigste eksporterhverv er sat godt og grundigt på ”stand by” – forhåbentligt ikke på ”OFF”. Fat mod kære kollegaer, vi har været igennem alvorlige kriser før, og de fleste af os kommer formodentligt igennem igen på en eller anden måde. Der er jo trods alt lidt lyspunkter i horisonten i øjeblikket. Det værste er at miste lysten.

TILBU

IS! GRAT

nde Køb 22 spa få og Viscolight g 2 spande o se gylleanaly

gratis!

Sådan kan du få et

hurtigt og kraftigt flydelag! MINDRE LUGT · MERE GØDNING · MINDRE ARBEJDE · STØRRE OVERSKUD

Tjen penge på din gylle...

Hurtigt og kraftigt flydelag Ønsker du at etablere et kraftigt flydelag, kan dette gøres ved at tilsætte 20 gram Viscolight pr. m3 gylle. Efterfølgende foretages en kraftig oprøring af gylletanken, så bundfald blandes sammen med gyllen. Der vil nu dannes et meget kraftigt flydelag, som vil forhindre afdampning af ammoniak fra gylletanken.

Ring nu på 7620 7979 og få mere at vide!

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

Viscolight - det er sund fornuft!

Antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion, fup eller fakta!? Af dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

% resistant isolates

I den seneste tid har Dansk Svineproduktion været inde i et voldsomt mediestormvejr angående det stigende antibiotikaforbrug i de danske svinestalde [1]. Medierne og de personer som udtaler sig glemmer til tider detaljer og nuancer, når de udtaler sig vedrørende risiko for resistensudvikling og antibiotikaforbrug i landets svineproduktion. Derfor vil nedenstående udelukkende indeholde fakta, som alle bør kende, inden de fordømmer antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion. Fra flere sider er der stor fokus på de såkaldte kritisk vigtige antibiotikatyper, såsom cephalosporiner og fluorquinoloner. Det er begge antibiotikatyper, som primært er reserveret til humant brug på landets hospitaler. Nedenstående graf illustrerer udviklingen i forbruget af cephalosporiner og fluorqinoloner fra 1999 til 2008. Grafen illustrerer både forbruget til grise og til mennesker i Danmark. Fluorquinoloner har været forbudt til svin siden 2002, og derfor blev der i 2008 brugt så godt som ingenting til svin, nemlig 10 gram. Danskernes kæledyr modtog til sammenligning 17 kg, mens der i 2008 på de danske hospitaler blev brugt hele 1.351 kg fluorqinolon [2]. Fra 1. juli har Dansk Svineproduktion vedtaget et frivilligt branchestop i brugen af cephalosporiner, som fx. de veterinære produkter Cobactan, Excenel og Naxcel. Dette branchestop kommer blandt andet som følge af en stigning i antallet af resistente bakterier på landets hospitaler, altså med samme argument som fluorqinolonerne blev forbudt.

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

Her er det endnu engang væsentligt at kigge nærmere på forbruget af cephalosporin. Som ovenstående graf viser, blev der til svin i 2008 brugt 128 kg cephalosporin, og til mennesker blev der i 2008 brugt 2.530 kg cephalosporin. Altså blev der på de danske hospitaler brugt ca. 20 gange så meget som i de danske svinestalde! Måske kunne bakterier også danne resistens for de kritisk vigtige antibiotikatyper på de danske hospitaler? Fra 2002 til 2008 er antallet af bakterier på landets hospitaler som er resistente overfor fluorqinoloner steget fra ca. 2 % til 10-12 % afhængig af bakterietypen [2]. Det viser tal fra DANMAP 2008, som er et nationalt program, der overvåger antibiotikaforbrug og resistensudviklingen både humant og veterinært. Nedenstående graf viser resistensudviklingen for E. coli bakterier isoleret ved urinvejsinfektioner hos mennesker. Stoffet Ciprofloxacin er et fluorqinolon, og her ses en meget tydelig stigning i andelen af resistente bakterieisolater. Det ser altså ikke ud til at et forbud af brugen af fluorqinoloner til danske grise har stoppet eller begrænset udviklingen af resistens. Man kunne fristes til at tro, at den øgede resistens er en direkte konsekvens af, at forbruget af fluorqinoloner fra 2000 til 2008 er steget fra 344 til 1.351 kg i den humane sundhedssektor. MRSA

En del af snakken i medierne har omhandlet de såkaldte MRSA bakterier (methicillinresistente stafylokok aureus). DANMAP 2008 Denmark - Hospital urine isolates En europæisk rapport fastslår at der i Danmark kan findes 14 MRSA-bakterier i 3,5 % af 12 besætningerne, hvorimod 10 selvsamme undersøgelse viser, at forekomsten af MRSA8 bakterier i alle europæiske 6 besætninger er 26,9 %. Dvs., 4 at der er langt færre MRSAbakterier i danske svinebesæt2 ninger end i andre svineprodu0 cerende EU-lande [3]. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Ifølge sundhedsstyrelsen er risikoen for at blive syg som Ciprofloxacin (n=33877) Nalididixic acid (n=23946) Mecillinam (n=38363) følge af smitte med MRSA bakterier for raske mennesker Figure 34B. Resistance (%) to ciprofloxacin, nalidixic acid and mecillinam in Escherichia coli urine isolates from humans in hospitals, Denmark. The number(n) in parentheses lille. Med andre ord udgør represents the number og isolates tested for susceptibility in 2008 denne bakterie altså primært en potentiel sundhedsrisiko

for immunsvækkede personer eller for personer der får fx operationssår inficeret med bakterien [4]. Antallet af isolerede MRSA bakterier i Danmark varierer fra år til år. Siden 2003 er der isoleret 4667 tilfælde af MRSA hos mennesker. Det er kun en enkelt type cc398, som findes hos grise, og denne svinespecifikke type er isoleret 148 gange hos mennesker i Danmark. Af de 148 er det langt fra alle der har været årsag til infektion og dermed sygdom, men også mange er fundet ved screeninger af fx. svineproducenter. Den svinespecifikke MRSA-bakterie blev fastslået til at være årsag til 16 infektioner i Danmark i 2008 [2]. Foran de fleste

Det er muligt at sammenligne forbruget af antibiotika pr. kg produceret kød for alle dyrearter på tværs af landegrænser. I Danmark bruges der ca. 0,05 gram pr. produceret kg kød på tværs af alle dyrearter. I Tyskland bruges der til sammenligning 0,1 gram, altså det dobbelte. I Holland bruges der 0,25 gram pr. produceret kg kød, altså ca. 5 gange så meget og i USA endnu mere. Det havde været mere interessant at vurdere forbruget pr. kg produceret svinekød, men Danmark er det eneste land som opgør antibiotikaforbruget for de enkelte dyrearter og dette er derfor ikke muligt. På trods af det viser ovenstående, at vi i Danmark har et relativt lavt medicinforbrug i forhold til andre konkurrerende lande.

Det er et kedeligt faktum, at det samlede forbrug af antibiotika er steget med 11,5 % fra 2008 til 2009. Denne procentvise stigning er opgjort i tons, hvilket ikke fortæller, om der er flere svin i behandling eller ej. En af forklaringerne er, at der er sket en forskydning af forbruget over til stofgruppen tetracykliner, i øvrigt efter anbefaling af Fødevarestyrelsen, som er et væsentligt tungere stof end andre antibiotikatyper, det vil sige, at der skal flere gram til at behandle en gris, og det kan være en af grundene til stigningen i den samlede mængde antibiotika. Denne forskydning af antibiotikaforbruget til tetracyklin forklarer dog ikke hele stigningen. Det er ligeså et faktum, at det antal dage hver gris behandles fra fødsel til slagt er steget [2]. Denne stigning i antallet af behandlingsdage kan ikke bortforklares. Hvad årsagen til stigningen er, kan der kun gættes på. Gætterierne kunne være alternative og ringere fodermidler, øget produktivitet, økonomisk pres, lavere uddannelsesniveau af personalet eller liberaliseringen af lægemiddelmarkedet, som har medført lavere priser på antibiotika. Lige meget hvad, er det for menigmand blot dårlige undskyldninger. Den gode historie

Gram antibiotika pr. kg produceret kød

I Danmark har vi i forhold til andre lande fortsat et lavt medicinforbrug. Desværre formår branchen ikke at sælge den gode historie. Alligevel er det for vores egen selvopfattelses skyld vigtigt, at vi selv kender den! Derudover bør alle kende historien om det øgede Gram antibiotika pr. kilo kød (alle dyrearter) 2007 forbrug af de kritisk vigtige antibiotikatyper 0,35 cephalosporiner og fluorqinoloner inden for den humane sektor og de deraf afledte problemer med 0,3 resistens. Vi har alle et ansvar for at minimere 0,25 risikoen for resistens, det gælder ikke kun svine0,2 producenter og svinedyrlæger, men ligeledes praktiserende læger i landets sundhedssektor. 0,15 Det eneste, som kan hjælpe dansk svinepro0,1 duktion ud af dette mediestormvejr er en reduk0,05 tion i det samlede medicinforbrug. Alle - dyrlæger som producenter - skal se indad og nøje overveje, 0 hvordan vi sammen kan reducere forbruget. Hvis vi ikke selv kan finde ud af det, kommer der med Dahl 2010 sikkerhed nogle som tvinger os til det! ■ USA

Holland

Frankrig

Tjekkiet

Tyskland

Danmark

Schweiz

Finland

Sverige

Norge

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

1. http://www.business.dk/foedevarer/dansk-svineeksport-truet-af-hoejt-medicinforbrug 2. Jensen VF, Hammerum AM, DANMAP 2008, www.danmap.org (juli 2010) 3. Analysis of the baselinge survey on the prevalence of methicillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA) in holdings with breeding pigs, in the EU, 2008 [1] – part A: MRSA prevalence estimates. 4. http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Smitsomme%20sygdomme/MRSA/MRSA%20 hos%20svin.aspx. Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk (august 2010)

Dødelighed - hvor langt skal Af Søren Schovsbo

Er dansk svineproduktion en bragende succes, fordi vi år efter år har været i stand til at øge både antal levendefødte og antal fravænnede grise pr. kuld, eller er den en fiasko, fordi vi fortsat har samme procent døde pattegrise som vi havde i begyndelsen af 1990erne og næsten dobbelt så mange dødfødte grise, som vi havde dengang? Det er ikke acceptabelt, at så mange smågrise dør i de danske svinestalde, mener fødevareminister Henrik Høegh. Foto: Kim Borregaard Eriksen

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

Danmarks Radio satte midt i maj fokus på avlsarbejdet i Danmark med den hovedpointe, at der hver eneste dag skulle bæres 25.000 grise ud af staldene, som enten var dødfødte eller døde inden fravænning. Reaktionen fra Christiansborg udeblev ikke. Hverken fødevareminister Henrik Høegh eller justitsminister Lars Barfoed havde lyst til at forsvare det store antal døde grise, og begge har nu sat embedsfolk i gang med at undersøge, hvordan dødeligheden kan bringes ned. - Det er ikke acceptabelt, at så mange smågrise dør i de danske svinestalde. Der er ingen tvivl om, at der skal være plads til en moderne og effektiv husdyrproduktion, men når branchen oplyser, at der er en dødelighed indtil fravænning på knap 24 %, er dette tal simpelthen for højt. Derfor har jeg også bedt Fødevarestyrelsen om en redegørelse, som skal afklare årsagerne til den høje dødelighed og komme med forslag til hvad, der kan gøres for at få forbedret situationen, sagde fødevareminister Henrik Høegh, da han kort efter omtalen i DR blev indkaldt til samråd i Folketingets Fødevareudvalg. Justitsminister Lars Barfoed brugte lidt mere krudt på at konkludere, at hverken pattegrisedødeligheden eller anvendelsen af ammesøer er i strid med dyreværnsloven, men han ser alligevel

frem til konklusionerne fra Justitsministeriets arbejdsgruppe vedrørende dyrevelfærd for svin, som efter planen aflægger rapport inden udgangen af 2010. Et af gruppens kerneområder er spørgsmålet om, hvornår og hvordan endnu flere danske søer kan slippes løs. - En overgang til løsdrift vil kunne afhjælpe en del af ulemperne ved det længere ophold i farestalden. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at spørgsmålet om løsdrift er et af de emner, der behandles i Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af svin. I forhold til spørgsmålet om løsdrift afventer arbejdsgruppen på nuværende tidspunkt bl.a. beregninger fra Det Fødevareøkonomiske Institut, som skal belyse de produktions-og omkostningsmæssige konsekvenser af en overgang til løsdrift, siger Lars Barfoed. Med både arbejdsgruppens rapport og Fødevarestyrelsens redegørelse under opsejling inden udgangen af året er der lagt op til et potentielt stormfuldt efterår for dansk svineproduktion. Vi har loddet stemningen i Folketinget ved at spørge de forskellige partiers dyrevelfærdsordførere om, hvordan de reagerer på historien om de døde pattegrise, og hvad de mener er et acceptabelt niveau for dødeligheden i farestalden. ■

vi ned? Erling Bonnesen, Venstre - Når der kommer sådanne oplysninger og påstande frem, skal vi altid tage dem alvorligt. Jeg vil gerne have analyseret nærmere på det, for det er jo også sådan, at det er mit indtryk som Venstres fødevareordfører, at danske landmænd passer godt på deres grise. Det kan jeg jo se ved, at netop danske søer får mange grise, og man producerer mange grise pr. årsso. Det er jo et udtryk for, at grisene har det godt. Vi skal have en analyse af hele spektret, så vi får både de positive og de negative effekter frem. Er det så et spørgsmål om nogle avlsmæssige parametre, eller hvad er der i det, når man kan komme med en påstand om, at der er for høj en dødelighed? Der bliver færdigproduceret mange grise pr. årsso, og det kan man jo kun, når man passer godt på sine grise. Det gør danske

landmænd, det er mit klare indtryk. Så lad os få nogle nærmere analyser frem, så vi kan få et reelt sammenligningsgrundlag, og så vi kan få den rigtige tilgang til at takle de her spørgsmål i debatten. Er tallet for højt?

- Tallet lyder højt, men jeg vil gerne have en bedre perspektivering af det, så vi får muligheden for at vurdere det i sammenligning. Er det noget med måden, man har stillet statistikken op på? Er det ren statistikbehandling, der er årsag til, at man får det her billede? Eller er der et reelt problem? Det mangler vi at få afdækket, men det lyder som et højt tal, og det skal vi forholde os alvorligt og seriøst til. Derfor vil jeg gerne have det analyseret nærmere, gerne i samarbejde og dialog med erhvervet. Og så kan man jo stille spørgsmålet: Hvor høj er dødeligheden i procent af de fødte grise i Danmark i sammenligning med andre lande? Det er mit generelle indtryk at danske landmænd passer godt på deres grise, fordi man har en høj effektivitet og en høj produktivitet. ■

Bente Dahl, Radikale Venstre amme. Det synes jeg er uacceptabelt. En so skal ikke fremavles på en måde, så den får flere smågrise, end den kan amme. Hvornår er opgaven løst?

- Opgaven er løst, når en so føder så mange grise, som den selv kan amme. Der er mange ting i det her, men en væsentlig del er, at en so ikke skal have flere smågrise, end den kan amme. Både du og jeg ved, at man kan fremelske forskellige egenskaber ved dyrene, og det har jeg principielt ikke nogen kommentar til, for det har vi da gjort nytte af som mennesker, men grænsen er overskredet for mig, når soen bliver fremavlet til at få flere grise end den har patter. Det er et væsentligt argument. - Jeg har også et andet forslag fremme, som jeg har fra de andre nordiske lande. Det går ud på, at grisene skal blive hos deres mor en uge længere, for så er dødeligheden også væsentligt mindre. Det mener jeg også, at vi kunne se på i Danmark. ■

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

- Jeg mener, antallet af døde grise er alt for højt, og jeg har også skrevet debatindlæg om emnet, da det var fremme. Jeg har siden fået tilsendt noget faktuelt fra svinebranchen, som viste, at dødeligheden var for nedadgående, men jeg synes under alle omstændigheder, at det er alt alt for mange grise. Og jeg synes svinebranchen skulle sætte ind med massive foranstaltninger, for få antallet bragt ned. Det der var fremme dengang var, at hver so fik for mange smågrise. Det er ikke mindst et etisk problem, at der er fremavlet søer, som får flere smågrise, end de kan

›››

››› Dødelighed - hvor langt skal vi ned? Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet - Jeg synes først og fremmest det er et etisk problem, at man har så stort et spild i forbindelse med en svineproduktion. Det burde hænge noget bedre sammen. Hvis det skyldes avlsarbejde – og det er der jo noget der tyder på – at en gris får flere grise, end den selv kan passe, end der er patter til, så synes jeg man skal kigge på det i avlsprogrammet. Målet er, at den ikke får flere grise, end den kan passe, og at de er levendefødte. Hvor langt skal dødeligheden ned, for at man kan sige, at det ikke længere er et problem?

- For mig handler det også om at finde ud af dødsårsagen. Døde grisen, fordi den var noget skravl, så den blev aflivet med det samme? Eller døde den, fordi den ikke kunne få mad og varme? Enhver produktion skal have en karakter, så den kan tåle at blive vist i den bedste sendetid søndag aften, og det er jo sådan set det, der er problemet med det her. - Så kan du spørge, hvordan ville det være i naturen? Ja, der ville det jo være sådan, at det var de stærke, der vandt, og sådan er det bare. Men netop fordi vi har en produktion her, så burde vi kunne styre avlsarbejdet hen i retning af, at der er mere overensstemmelse, så spildet ikke er så stort. Det vil være fint, hvis man i avlsprogrammet også fik kigget på det her. Hvad er det konkret man skal gøre?

avlsarbejdet, og så skal man blive meget bedre til at fortælle, hvad det er for en produktion man har, og hvorfor tingene er, som de er. Nogen gange tror jeg, at man har en lukkethed omkring sin proces og sin produktion, som er med til at skabe nogle myter – for eksempel at landmænd er dårlige ved deres grise. I virkeligheden kan det jo være, at der er tale om nogle naturlige ting, som man bare ikke kan gøre noget ved. Fra naturens side vil der jo også være nogle ting, som bare er sådan, og når man så lukker grisene ind i en stald, så vil det være de samme forhold som gør sig gældende. Men hvis man kan gøre noget ved det i avlsarbejdet, synes jeg man skal gøre det. Målet er, at en so ikke skal have flere grise end den selv kan passe. Der skal være en bedre overensstemmelse i produktionen, ellers synes jeg det er et etisk problem. Det er lidt ligesom, at alle Jersey tyrekalve bare bliver slået ned med det samme, når de bliver født, for det kan ikke svare sig at gøre noget ved det. Jeg tror, at man i forhold til den produktion man har skal være meget bevidst om, hvad det er for signaler man sender ud. Og der tæller det her på minusskalaen. Derfor tror jeg, at det er klogest at sige, at det er uacceptabelt, og det skal man gøre noget ved. Vi kan jo ikke lovgive om, hvor mange grise en so må få, men vi kan blive klogere på det her, og så må vi se, om det er noget, vi kan gøre noget ved. Vi er jo verdensmestre i at få mange grise pr so, og vi har gjort alt muligt for at få større søer. Hvis det i avlsprogrammet også er muligt at få en bedre overensstemmelse i produktionen, så der ikke er et spild af smågrise allerede fra start af, så synes jeg, at man skulle prøve at koncentrere sig om det. ■

- Jeg tror simpelthen, at man skal lægge det ind i

Fakta fra farestien SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

• Siden starten af 1990’erne er den samlede kuldstørrelse steget med 4-5 grise pr. kuld. • Når kuldstørrelsen stiger, øges risikoen for, at pattegrisene kan være dødfødte eller dør i diegivningsperioden. • I 1992 blev avl for frugtbarhed indført, og siden er

kuldstørrelsen øget betydeligt. Desværre fulgte antallet af fravænnede pattegrise ikke helt med, hvilket er lig med en øget dødelighed. • Produktionskontrollens resultater fra 2009 viser, at ca. 11 pct. er dødfødte, og ca. 13 pct. er døde i diegivningsperiode (indtil fravænning ved ca. 28 dage), dvs. en samlede dødelighed på 23,9 %.

Kristen Touborg, SF - Jeg mener, at antallet af døde grise er uacceptabelt højt, men som tidligere svineproducent jeg er jo godt klar over, at tallene er relative, for der har jo altid været svagfødte grise, som reelt ikke er levedygtige. Vi har haft et avlsmål, som satsede på at få voldsomt mange grise, hvilket alt andet lige også giver flere svage grise. Nu har jeg så forstået, at man har ændret avlsmålet inden for de senere år, men det avlsmål, man i hvert fald har haft, har jo kun haft til hensigt at få så mange grise som muligt, uden hensyntagen til nogen som helst etiske overvejelser, og det mener jeg ikke er en rimelig måde at arbejde på. Men er 25.000 grise så for mange?

- Ja, det mener jeg, men det bygger jo mest på, at man har - eller i hvert fald har haft - det mål, at få så mange grise som muligt. Da jeg startede som svineproducent, var det jo utænkeligt, at man kunne få så mange grise. Kunne man opnå at få 16 grise for en 30-40 år siden var det jo helt exceptionelt, og det er jo så nærmest reglen nu, har jeg forstået. Hvad er et rimeligt niveau?

indebærer, at man får det antal grise, som en so kan opfostre. Det siger jeg velvidende, at man jo ikke kan sige, at fra nu af skal alle søer have 14 grise hver eneste gang, men jeg mener, at vi må have nogle avlsmål, som tager nogle yderligere hensyn end det, at man får så mange grise som muligt. Der er behov for, at vi er meget opmærksomme på problemstillingen. Vi har nok været for tilbøjelige til at sige, jo flere grise vi fik, jo bedre var det. Hvornår er det godt nok?

- Problemet er, at det for mig at se er gået tilbage, siden dengang jeg selv var meget aktiv svineproducent fra 1970 til midt i 90erne. Dyreetisk og dyrevelfærdsmæssigt set er det gået tilbage, og på det felt vi snakker om her, er det jo gået voldsomt tilbage. Det jeg prøver at sige er, at man med industrialiseringen fik en anden opfattelse af hele måden at producere på. Deri lægger jeg, at man tager mindre hensyn til det enkelte dyr, og at man satser meget stærkt på den økonomiske vinding ved det. At bondens økonomi så ikke er blevet bedre af det, at det ikke nødvendigvis hænger sådan sammen, det er jeg med på. Jeg sidder jo ikke og siger, at det økonomisk set er blevet meget bedre at være svineavler, men man er blevet mere og mere effektiv og har gjort meget lidt for at tage hensyn til dyreetiske forhold. Det har for eksempel den konsekvens, at man laver ammesøer, og det mener jeg er fuldstændig uacceptabelt. Jeg er meget imod, at man laver ammesøer. Det mener jeg reelt er dyremishandling ■

- Jeg mener, at man skal satse på et avlsmål som

levende på dag 5 (LG5). Siden da har stigningen i kuldstørrelse hos Landrace og Yorkshire været på 1,2 grise pr. kuld. I samme periode kan fremgangen i levende grise på dag fem opgøres til 2,1 grise pr. kuld eller næsten dobbelt så stor som stigningen i kuldstørrelse. • Da det tager 3-4 år, før de ændrede avlsmål kommer fra avlsbesætninger via opformeringsbesætninger til produktionsbesætninger, kan man forvente, at udviklingen i de kommende år vil fortsætte med mindst Kilde: VSP. samme udvikling som hidtil.

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

• Andelen af dødfødte pr. kuld i perioden 1992 - 2009 er steget fra seks procent til cirka 11 procent. Den generelt højere kuldstørrelse i perioden kan kun forklare en del af problemet, så den dybereliggende årsag til de flere dødfødte kendes ikke. • I modsætning til andelen af dødfødte har dødeligheden blandt de levendefødte pattegrise i farestalden holdt sig på et niveau omkring 12 procent i hele perioden - trods en stor fremgang i kuldstørrelsen. • I 2004 blev avlsmålet hos Landrace og Yorkshire ændret fra at satse på levendefødte til at satse på

›››

››› Dødelighed - hvor langt skal vi ned? Tage Leegaard, De Konservative - Det er uacceptabelt, at der dør så mange grise, men jeg mener til gengæld også, at landbruget skal have tid til at finde sine ben i det. Der er jo ingen, som bare har en anelse kendskab til svineproduktion, der forventer, at samtlige undfangede smågrise overlever. Hvis det er det, der er målet, skyder man helt ved siden af. Men kommer man hen til, at hver fjerde flæskesteg går til spilde, er man gået i den anden grøft, og så er man fra politisk side nødt til at sige, at det må kunne gøres bedre. At det må kunne gøre anderledes. De dygtige bedrifter har jo ikke det problem, at hver fjerde gris dør, og det får jo én til at sige, at der hvor de ikke er så dygtige, må problemet være større. Der vil jeg sige, at hvis nogen kan håndtere det her på en god og fornuftig måde, så må andre skele til det og spørge sig selv, om man kan gøre noget lignende? Procentvis ligger vi pænt i forhold til de andre lande. Hvad er målet?

- Det vil være uklogt af mig at sige, at målet er dét og dét. Det må komme an på en vurdering. Hvad er et

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

realistisk mål? Hvad siger forskerne? Hvad siger praktikerne? Hvad siger konsulenterne? Hvis man fra politisk side siger, vi vil have bragt antallet af døde og dødfødte grise ned, så synes jeg, at man skal have en dialog. Det må kunne gøres lidt bedre. Et eller andet sted må det vel også give god økonomi, at de smågrise der kommer også overlever. Min pointe er, at når nogen kan, så må der også være andre, der kan gøre det bedre. - Jeg tror også, at der kan gøres en avlsmæssig indsats for at vende sådan en udvikling, og jeg vil opfordre til, at man kigger tingene efter i sømmene og spørger, hvor kan vi sætte ind henne? Jeg er mere end villig til at lade det tage den tid det tager, når jeg ved, at man arbejder på det. Og jeg skulle kende landbruget skidt, hvis ikke det tog udfordringen op. Hvornår er det godt nok? Hvad skal der til?

- Jeg vil i første omgang stille mig tilfreds med, at man aktivt går ind i problematikken og siger, at nu sætter vi i gang avlsmæssigt, forskningsmæssigt og managementsmæssigt for at vende den her udvikling. Det vil være utroligt tilfredsstillende for mig. Jeg er også udmærket klar over, at det har noget at gøre med økonomi, og hvis vi siger til landmændene fra den ene dag til den anden, at det vil vi ikke have, så sparker vi det økonomiske incitament væk for nogen, og det skal jeg være den sidste til at ønske mig. ■

Per Clausen, Enhedslisten - 25.000 døde grise er alt for mange. Det tal må kunne reduceres. Men procenten er jo den samme i de lande vi sammenligner os med. Hvor langt skal vi ned?

- Jeg skal ikke kunne sige et bestemt tal, man kan komme ned på, men jeg mener i hvert fald at kunne huske, at det jo - hvis man ønsker at reducere dødeligheden - handler om at reducere den gennemsnitlige kuldstørrelse og på den måde få en større overlevelse. Det er jo den målsætning, man skal have: En større overlevelse. Det gør ikke noget som helst indtryk på mig, at man har tilsvarende tal i andre lande, som har en produktionsform, der minder om den danske. Det er så også for dårligt i de lande. Så det det handler om er at reducere kuldstørrelsen?

at det i forhold til avlsarbejdet ikke kan gøres fra den ene dag til den anden, og det må man selvfølgelig tage højde for. Jeg ved, at man for nogle år siden gik fra at få så mange smågrise som overhovedet muligt til at fokusere på, hvor mange der faktisk overlevede. Det er den udvikling, man skal skærpe yderligere, og på den måde er det her jo ikke noget fuldstændigt brud med den måde, man er begyndt at tænke på. Men man skal fokusere mere på overlevelse. Hvornår er opgaven løst?

- I stedet for at spørge, hvornår opgaven er løst, skulle man hellere sige, at man igangsætter nogle initiativer, og så ser vi hvordan udviklingen er. Der er klart, at der et eller andet sted findes et tal, man næppe kan komme under, uanset hvor meget man gør. Der vil altid være nogen grise, der går til, det kan næppe undgås, men jeg vil ikke sige et eller andet bestemt tal. Det handler mere om at sige, hvad er det for initiativer, vi kan igangsætte? Hvilke resultater kan vi forvente? Og så lave en plan i forhold til det - gerne i samarbejde med svineproducenterne. ■

- Det er i hvert fald det bedste bud jeg har fået på, hvordan man sikrer en større overlevelse. Om der er andre måder, skal jeg ikke kunne sige, men det virker umiddelbart som det bedste bud. Problemstillingen er,

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

Løsgående drægtige søer Af Hans Aarestrup

Den 31. december 2012 er det slut. Så må søer ikke længere været fikserede i bokse fra fire uger efter løbning til en uge før faring. Oprindelig var det en dansk regel, som blev vedtaget et par år, før EU fulgte trop, og oprindeligt skulle vi have haft to år mere til at omstille os, men beslutningerne om løsgående søer ligger snart 15 år tilbage, så det er alt sammen historie. En overgangsperiode på 15 år virker som lang tid, når den lige er begyndt, men alligevel for kort, når den er ved at slutte. Dispensationer vil der ikke blive givet nogen af, medmindre det offentliges langsommelige sagsbehandling med deraf følgende erstatningskrav vil kunne motivere politikere til at løsne grebet lidt for at undgå disse erstatningssager. Generelle dispensationer kommer der ikke i nogen EU-lande, men i nogle lande vil man sætte kikkerten for

det blinde øje, og i det tilfælde er EU’s sanktioner begrænsede. I Danmark, Holland og Tyskland vil reglerne blive omsat hurtigt. Hvis ikke myndighederne presser det igennem, vil kvalitetssystemerne QS, IKB, og Danish gøre det. Ingen kan vel forestille sig kvalitetssystemer, der ikke har lovgivningen som absolut minimum. Hvis ikke de selv kan finde ud af det, vil detailhandlen gøre det for dem. Sidste udkald

Efter at der i år er gennemført flere af hinanden uafhængige undersøgelser, ved vi, at der i DK er mellem 60 og 65% af staldene som opfylder kravene. Vi har cirka 1,2 millioner søer. 35 % af det er godt 400.000 søer som skal opstaldes anderledes i halvdelen af deres cyklus. Der kræves altså 200.000 nye pladser for at få det hele lovliggjort. Hvis vi antager en gennemsnitspris på 5.000 kr. pr. plads (noget nyt og noget skal bare renoveres), så ligner det en investering på ca. 1 milliard kroner over de næste 2,5 år. Under normale omstændigheder ville et tal i denne størrelsesorden ikke give anledning til panderynker, da det

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Landbrugscentre Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

SPF-Selskabet 76 96 46 00 www.spf.dk

Brøste A/S FarmCare Tlf. +45 45 26 34 12 www.broste.com

Foderløsninger med kvalitetsfoder Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk

www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

w w w. g r a a k j a e r. d k Tr o v æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !

samlede behov for reinvesteringer i svinesektoren er 3 mia. kroner om året for at opretholde status quo. Der er da heller ikke meget tvivl om, at bankerne igen vil finde den knap som åbner kasseapparatet, når de får regnet på konsekvenserne af at lade være. Farestalde, løbeafdelinger og fravænningsfaciliteter genererer ikke dækningsbidrag, hvis de står tomme, og det kommer de til, hvis der ikke er plads til drægtige søer. Hvis man lukker drægtighedsstalden, skal man være klar til at nedskrive værdien af resten af soanlægget til nul. Nogen har planer om at sætte søerne ud og købe 7-kilos grise for at kunne udnytte staldene bedst muligt, og planen

vil sikkert også lykkes for nogle, men udbuddet af 7-kilos grise er alt for småt til, at det kan blive en løsning for mange. Har du søer i bokse og stadig ikke besluttet, hvad du skal, så er det ved at være sidste udkald. Første skridt er at få taget grundigt livtag med problemet dér, hvor du plejer at gøre det. Det kan være med rådgivere og erfagrupper. Næste skridt er en grovkalkulation på økonomi og miljø på de forskellige løsninger. Det er nu, inden du har sat for mange penge i blød og bidt dig fast i en løsning, at du skal mødes med banken for at mærke, om der stadig er puls, når de ser dig. ■

klima for vækst

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

I MILJ

VÆR

tlf. 96 32 68 00 | www.infarm.dk

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

I N FA R

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

IT til svineproducenter

Trehøjevej 10 – 7200 Grindsted Tlf. 72i 10hele 98 00 –Danmark 76 60 21 00 info@jlbr.dk – www.jlbr.dk Mail: it@jlbr.dk

Tlf. 76 60 22 22

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

www.skiold.com

Jeg betragter dem som Af Søren Schovsbo

Der er en verden til forskel på, hvad man bød folk for 30 år siden, og hvad man kan byde medarbejdere i dag. Verden har ændret sig, og det skal vi også. Det er jo ikke medarbejderens skyld, at du ikke tjener penge. Det ansvar hviler altid på manden på toppen, og er han ikke dygtig nok, skal han ikke være her. Rasmus Müller holder en kort pause, inden han fortsætter historien om sine første fem år i spidsen for familiens svineproduktion i Gadstrup lidt syd for Roskilde. Efter få sekunder fortsætter han og det uden at tøve. Ingen i hans nærhed er i tvivl om, hvordan Rasmus Müller ønsker tingene gjort, og det er måske i virkeligheden essensen af hans bud på, hvad der kendetegner en dygtig leder. Hvis ikke manden på toppen er i stand til at finde de rigtige medarbejdere, motivere dem og få opgaverne løst som han vil have det, så ser det sort ud. Så er spørgsmålet bare, hvordan man gør det i praksis. Opskriften er enkel

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

I frokoststuen på etagen ovenpå kan man høre medarbejderne snakke. De er alle tre fra Ukraine. - Vi ansatte vores første udenlandske medarbejdere for tre et halvt år siden. Min morbror havde gode erfaringer med folk fra Ukraine, og det var hans erfaring, at hvis man behandler dem godt, så var de fuldt på højde med danskere, siger Rasmus Müller og smiler ved tanken om de første praktikanter, der trætte og sultne ankom efter den lange rejse. - De var glade, men de sagde ikke så meget de første dage, og den første måned gik med at fortælle dem, hvordan det hele foregår, siger han. Virksomheden har nu i alt haft seks udenlandske medarbejdere over de seneste fire år. Sygedage er stort set et ukendt fænomen, og tilfredsheden med samarbejdet lyser ud af ejeren, som ellers gør meget ud af at fortælle, at han stiller tydelige krav. - Hvis jeg ikke kan stole på dem, eller de ikke lever op til mine krav og forventninger, så betaler jeg billetten hjem. Gode resultater kræver gode folk, og vi kan bruge alt for meget tid på folk, der halter. Vi skal heller ikke være så afhængige af bestemte medarbejdere. Jeg ville da være utroligt ked af at sige farvel til Vadim, men hvis han eller jeg en dag bliver ked af samarbejdet, så skal vi kunne sige stop, siger Rasmus Müller.

Rekrutteringen af nye medarbejdere foregår via tidligere eller nuværende medarbejdere. Det forpligter, for der er ingen, der har lyst til at have anbefalet en ny mand, som ikke duer. - Udfordringen er at skabe gode rammer, og her tænker jeg ikke kun på lønnen. Penge gør det ikke alene. Man er nødt til at engagere sig og synes det er sjovt, siger Rasmus Müller, som dog godt kan forstå, at nogen kan lade sig friste af billige lønninger. - Når man læser, hvad de vil gøre og for hvor lidt, kan jeg godt forstå, at man kan føle sig fristet. Men den medarbejder du ansætter til halv løn kan nemt ende med at blive dyrere. Han finder jo hurtigt ud af, at andre får mere, siger han. Går forrest

Hos Rasmus Müller har alle ansatte både sjove og mindre sjove opgaver. - Jeg tager min del af at kastrere og vaske. Og jeg er her hele tiden, for der skal jo være en til at passe grise med nogle års erfaring, siger han og forklarer, at hvis tingene skal gøres nøjagtigt som han vil have det, bliver han også nødt til at bruge noget krudt på at vise hvordan. - Hvis du signalerer, at det gør vi bare lige, så bliver det også bare lige. Det er vigtigt at tage sig tid. Hvis noget er vigtigt for dig, så bliver det også vigtigt for dine ansatte. Min erfaring er, at udlændingene er meget lærenemme, og så er de stolte af de resultater, vi opnår, siger han. Heller ikke på det mere personlige plan er Rasmus Müller bange for at involvere sig. Tingene skal siges lige ud, og snakken kan fint foregå på en baglåge i stalden. Har kæresten slået op, så tag en uges ferie, foreslår Rasmus Müller og understreger, at udfordringen er at få de ansatte til at trives. De fleste mennesker har brug for sociale netværk og noget meningsfuldt at tage sig til – også efter fyraften. Det er grunden til, at Rasmus Müller altid har valgt at have mindst to ansatte fra samme land ansat på samme tid. Samtidig er alle medarbejderboliger udstyret med bredbånd, så det er nemt at holde kontakt med venner og familie derhjemme, og så har han erfaring for, at de udenlandske medarbejdere også selv er rigtigt gode til at skabe netværk i Danmark. En evne han sætter pris på. - Der er meget stor forskel på den medarbejder, der går hjem fredag eftermiddag træt af at passe grise, og ham der

værende danske kommer nyforelsket tilbage mandag morgen. Det er rent basale ting, som gør forskellen, siger Rasmus Müller og understreger, at han vil gøre, hvad han kan for, at de ansatte rejser hjem med gode minder fra tiden i Danmark. På bordet står et glas vitaminpiller. Rasmus griber det og siger: - Vi har også gratis vitaminpiller og grøntsager til medarbejderne. Det er jo i vores interesse, at de er sunde og raske. Godt stimuleret

Medarbejdernes pause er slut. Vi hilser kort på dem, inden de igen forsvinder ud i stalden, men lidt senere får vi øje på de tre mænd igen, da vi står og kigger ind gennem vinduerne i stalden. - Se, hvor de knokler. Der er ikke mange steder, hvor der bliver stimuleret så godt, siger Rasmus Müller tilfreds, mens de tre medarbejdere slider i det derinde. Det er nemt at forstå, hvorfor han er så tilfreds, men succesen skyldes ikke tilfældigheder. Alting på gården har faste pladser og alle arbejdsopgaver udføres nøjagtigt sådan, som Rasmus vil have tingene gjort.

stolte af de resultater, vi opnår, siger Rasmus Müller.

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

Min erfaring er, at udlændingene er meget lærenemme, og så er de

- Efter faring bliver alt skrevet ned på den samme måde. Brædderne bliver sat på samme måde, og handskerne hænger, hvor de skal. Det gælder om at sætte tingene i system. Alle der går sygerunde mærker også grisene på samme måde med samme farve. Det betyder, at når jeg kommer ind i farestalden, kan jeg danne mig et overblik på 10 minutter, siger Rasmus Müller. Han vil have enkle, rationelle systemer og advarer mod at gøre tingene mere besværlige og komplicerede, end de behøver at være. Og systemerne omfatter ikke blot medarbejdernes arbejdsopgaver, men også valg af fodringsanlæg, inventar, ventilation osv. - Teknikken må ikke være udfordringen – grisene skal være udfordringen, siger han. Arbejdstøjet bliver vasket hver dag og selv i medarbejderboligen kommer chefen om nødvendigt på besøg for at sikre sig, at gulvene bliver vasket, at der bliver ryddet op, støvet af og luftet ud. - Hver gang der er småting, så tager vi dem. Det handler om at sende et signal om, at tingene skal være i orden. Medarbejderne skal vide, at jeg mener det alvorligt. De skal tænke, at når jeg gå så meget op i det her, hvordan har jeg det så ikke med grisene? Den strategi har indtil nu virket fint, og problemerne har aldrig været ved grisene. - Min tålmodighed er også kortere her, tilføjer Rasmus Müller og smiler på en måde, så man alligevel ikke er i tvivl om, at han mener det. Manden på toppen er tilfreds. Medarbejderne har for længst forstået budskabet og samarbejdet fungerer upåklageligt. Det nuværende hold medarbejdere er det hidtil bedste, men det har siden starten altid været sådan, at nye medarbejdere er endt med at blive endnu dygtigere end de forrige. Selvfølgelig har det noget at sige, at medarbejderne har adgang til fri transport, bredbånd, gode boliger, rimelig løn osv., men succesen skyldes næppe det alene. Hos Rasmus ved alle, hvad er forventes af dem, og hvis de kan leve op til det, kan de til gengæld regne med chefens fulde tillid og opbakning. Mon ikke det er mindst lige så meget værd? Rasmus Müller driver landbruget, der blandt andet omfatter svineproduktionen på knap 1200 søer med 7-kilos grise sammen med sin bror Henrik Müller. Virksomheden ejes af brødrenes far Sven Müller. ■

Trusler og chancer Af Markus Fiebelkorn

Næsten hver uge bliver man bombarderet med nyheder fra svineproduktionen: Mund- og klovsyge i Japan, færre søer i USA, svinetælling i Polen eller faldende svinekødsproduktion i Europa. På grund af informationsmængden kan man godt overfortolke enkelte nyheder eller overse andre mere betydningsfulde begivenheder. Denne artikel forsøger at sammenfatte de vigtigste langvarige tendenser på smågrisemarkedet. Det er ikke hensigten at analysere situationen i detaljer, men at gøre opmærksom på de trusler og chancer der lurer på verdensmarkedet.

2. Tyske slagterier har et stigende behov for slagtesvin

Årsagen til at slagtesvineproduktionen øges i Tyskland er de store slagterier, som findes primært i Tysklands delstat Niedersachsen. Det er disse slagteriers fortjeneste, at Tyskland har kunnet øge svinekødsproduktionen med 22 % fra 2004 til 2009, mens den samtidig holdes - stort set - konstant i hele Europa.

1. Den tyske smågriseproduktion falder ikke!

Det er rigtigt, at soantallet falder i Tyskland, mens det holdes konstant i Danmark og Holland. Det betyder imidlertid ikke, at Tyskland producerer færre smågrise. På grund af den stigende produktivitet producerer Tyskland stort set det samme antal smågrise nu som for 10 år siden, men med færre søer. Det samme fænomen kan man observere i Danmark og Holland, hvor man producerer flere og flere smågrise med et stort set uændret antal søer.1

Kilde: Eurostat online

Det vil sige, at vi befinder os i en koncentrationsproces, som ikke er afsluttet endnu. Tysklands svinekødproduktion stiger på bekostning af produktionen i andre europæiske lande. 3. Trusler fra verdensmarkedet

Uden eksport kan de tyske slagterier imidlertid ikke forsætte deres produktionsstigninger. For tiden har Tyskland allerede en selvforsyningsgrad på ca. 110 % med stigende Kilde: Statistisches Bundesamt online SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

Det samme gælder for USA, hvor man med vilje reducerede soantallet med 187.000 søer mellem september 2008 og september 2009 for at reducere slagtesvineproduktionen. Da antallet af smågrise pr. årsso steg samtidig, var denne strategi imidlertid ikke succesrig.2 Det betyder, at den omfangsrige smågriseeksport til Tyskland kun har været mulig, fordi Tyskland reducerede soantallet samtidig med en øget slagtesvineproduktion.

Eksportland

2008

2010

USA

1744

1572

1728

675

850

975

EU (27)

1475

1146

1052

Kanada

860

884

1007

Brasilien

2012

Kilde: FAPRI online (Food and Agricultural Policy Research Institute)

på verdensmarkedet tendens. Derfor eksporterer nogle tyske slagterier allerede nu ca. 50 % af deres produktion.3 I 2009 prognosticerede det amerikanske “Food and Agricultural Policy Research Institute”, at den europæiske eksport ville falde med 17,6 % indtil 2018.4 Det ville have alvorlige konsekvenser for det tyske slagtesvinemarked og dermed også for smågrisemarkedet. Sådan en prognose skal imidlertid altid gå ud fra nogle præmisser (f.eks. kødkonsum, produktionsstigninger eller politiske rammevilkår), som man næppe kan forudsige nøjagtigt. I den seneste tid har eksempelvis valutakursen lettet eksporten for de europæiske slagterier og vanskeliggjordt eksporten for USA. 4. Konklusion

Den nuværende situation og udvikling er meget fordelagtig for danske smågriseproducenter. De tyske slagterier er i stand til at øge deres markedsandel i Europa og på verdensplan, og de har behov for flere slagtesvin. De tyske svineproducenter fokuserer på slagtesvin og reducerer soantallet. Det resulterer i en stigende efterspørgsel efter udenlandske smågrise på det tyske marked.

• Grænserne kunne lukke f.eks. pga. en sygdom. Til gengæld er der også chancer, der kan forbedre situationene endnu bedre

F.eks. • Rammevilkårene for smågriseproduktionen i Tyskland og Holland kan blive mere indskrænkende. • Efterspørgslen efter svinekød specielt fra Kina, kan blive større end forventet. • Soantallet i Europa kan blive reduceret signi-fikant pga. 2013. Alt i alt ser udviklingen på verdensplan for tiden lovende ud for de danske smågriseproducenter, men der er mange risici, der kan forværre situationen hurtigt og dramatisk. ■

Men der er trusler, der kan ændre situationen hurtigt

F.eks. • Valutakursen kunne svinge i den anden retning og vanskeliggøre den tyske eksport af svinekød. • Brasilien, Kina eller USA kunne øge deres produktion og vinde markedsandele på bekostning af de tyske slagterier. • De tyske svineproducenter kunne stoppe med at fokusere på slagtesvin og øge soantallet. • De tyske smågriseproducenter kunne forbedre deres produktivitet. • De politiske rammevilkår i Danmark, Tyskland, i Europa og/eller på verdensplan kunne forandre sig.

2016

2018

Forandring i %

1991

2156

2252

29,1 %

1067

1154

1218

80,4 %

1124

1239

1216

-17,6 %

1010

994

1015

18,0 %

1. Danmarks statistik online og Centraal Bureau voor de Statistiek online 2. Hans-Wilhelm Windhorst, ”Studien zur Dynamik der Schweinefleischproduktion”; Institut für Strukturforschung und Planung in agrarischen Intensivgebieten Hochschule Vechta, Mitteilungen – Heft 74, Vechta, Juni 2010 3. Gerhard Harms, ISN, www.schweine.net 4. http://www.fapri.iastate.edu/outlook/2009/text/15WorldMeat.pdf

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

2014

Bankseminar Den 18. august holdt vi traditionen tro vores årlige bankseminar, hvor vi inviterer de landbrugsansvarlige fra finanssektoren til et orienteringsmøde, om de emner som vi synes må være de vigtigste for dem for at kunne træffe kvalificerede beslutninger om den fremtidige finansiering af svineproduktionen. Vores budskab til dem var, at de skal melde nogle kriterier ud til deres kunder for, hvad der skal til for at man kan komme i betragtning til at få finansieret sine projekter, så man ikke kommer til at bruge tid på planer, som alligevel ikke er realistiske. Karsten Flemin fra Landbrug og fødevarer redegjorde for sine prognoser på svinepriserne, og herunder også for den indvirkning valutakurserne har på den danske afregning. De har ganske stor betydning. Forskellen på kursen 1. januar og 1. juli ville i grove træk betyde en krone i notering. Markus Fiebelkorn redegjorde for hvilke metoder, der bliver brugt for at lave bedst mulige prognoser på smågrisepriser, og reklamerede for vores hjemmeside, hvor man under fanen smågrisemarkedet har adgang til nyheder, data og prognoser. Dorthe Poulsgaard fra Svinerådgivning Vest gennemgik DB-tjek, hvor det endnu engang var tydeligt, at selv om handelstalent og andre ting også spiller ind, så øges sandsynligheden for et godt økonomisk resultat, hvis man har en høj produktivitet. Det mest tankedækkende var, at spredningen i resultaterne stadig er enorm. Både hos søer og slagtesvin gæl-

der det, at de bedste har det dobbelte i DB af gennemsnittet og de dårligste har det halve. Det er en forskel på en faktor 4. Jan Karlsen fra Porcus på Fyn fortalte om hjemmeblanding, da man må forvente, at det bliver mere og mere udbredt som følge af den faldende konkurrence på færdigfoder. Jan gennemgik et par eksempler, samt fordele og ulemper. Noget af det som kommer til at drive udviklingen er også transportomkostninger på korn og foderstoffer. Johan Skovgaard og Kristian Sejersbøl fra Gråkjær Miljø fortalte om de udfordringer vi står overfor med 2013. Blandt andet havde de beregnet, at der skal reinvesteres 3 mia. kr. om året for at vedligeholde vores produktionsapparat til svin. Det niveau lå vi på tidligere, men i 2009 var niveauet på omtrent en tredjedel og i 2010 falder det yderligere. Albert Hortmann Scholten som er leder af afdelingen for driftsøkonomi og markedsanalyse hos landbrugskammeret i Nieder-Sachsen fortalte om situationen i Tyskland. De forventer stigende produktion af slagtesvin og faldende produktion af smågrise. 2013 er temmelig uoverskueligt for dem, for de regner ikke med dispensation, og der er maximalt 30% som er løsgående. Strukturudviklingen tordner frem, og der vil sandsynligvis ske en forrykning af svineproduktionen fra syd mod nord og fra vest mod øst. De Grønnes overtagelse af landbrugsministerposten i NordRhein-Westphalen vil betyde en kraftig opbremsning af ekspansionen i de traditionelle svineområder.

Efter dit skøn hvor mange af dine kunder, der er svineproducenter, vil inden for de næste 5 år…? 60%

55%

51%

50% 40% 30% 19%

20% 10% 0% SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

5% Udvide deres produktion kraftig (mindst +50%)

20% 10%

10%

14%

10%

Fastholde Udvide deres Reducere Vil stoppe produktion den nuværende deres produktion deres produktion moderat produktion (-11% til -90%) (-91% til -100%) (+11% til +49%) (-10% til +10%)

Banker

20%

55%

14%

Landmænd

19%

10%

51%

10%

Den tyske foredragsholHvor mange af dine kunder, der vil udvide deres der gav udtryk for en vældig frustration over, at svineprosvineproduktion, vil primært…? duktionen visse steder taber i 66% 70% kampen om jord og afgrøder 60% til en biogasbranche, som får alt for store tilskud. 50% Hans Aarestrup gennem34% 40% gik den undersøgelse som vi 30% tidligere har præsenteret her i bladet vedrørende medlem20% mernes planer for fremtiden. 10% Vi bad de fremmødte om at 0% vurdere deres kunders økonomiske situation på samme Opkøbe en naboejendom Bygge en ny stald måde, som vi januar bad jer medlemmer om selv at vurdere jeres situation. De fremmødtes vurdering stemte fulddet, at landbruget er blandt de brancher, som fortsat har stændig overens med jeres egen vurdering. Det burde ikke meget svært ved at låne penge. Selvom oplysningen næppe være en overraskelse, da det er de samme regnskaber man kommer bag på særligt mange landmænd, bringer rapkigger på, men det siger vel noget om, at kommunikatioporten håb om, at regeringen og den finansielle sektor vil nen fungerer bedre end forventet. droppe de tvivlsomme meldinger om, at der fortsat gives Undertonen i nogle af indlæggene var, at man er lån til sunde projekter, for i stedet at forholde sig aktivt til, nødt til at bestemme sig om man fortsat have landbrug hvad man vil med landbruget i fremtiden. ■ i Danmark? Det spørgsmål er blevet endnu mere aktuelt efter at indholdet af en rapport fra Økonomi- og Erhvervsministeriet er blevet kendt. Af rapporten fremgår

Hvor mange af dine kunder, der er svineproducenter, klarer sig for tiden efter din mening økonomisk set…? 40%

36% 33%

35% 30%

25% 25%

25% 19%

20% 15% 10%

17%

14%

15%

8% 8%

0% Meget god

Godt

Hverken godt eller dårligt

Dårligt

Banker

14%

36%

25%

17%

Landmænd

19%

33%

25%

15%

Meget dårligt

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

Hvad mener landmændene Af cheføkonom Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug

Eksperter falder over hinanden for at komme med bud på, hvordan landmandens økonomi udvikler sig. Men hvad mener landmændene selv? Det har Videncentret For Landbrug (VFL) i Skejby sat sig for at undersøge. VFL har derfor oprettet en web-baseret interviewundersøgelse, der skal tilvejebringe unik viden om landmændenes aktuelle synspunkter. Undersøgelsen, der er den første af sin art, spørger et panel af landmænd om deres holdninger til konjunkturudviklingen – herunder forventning til produktion, investeringer, indtjening, beskæftigelse og salgspriser. For at give et retvisende billede er spørgepanelet sammensat, så det repræsenterer hele landbruget; producenter af svin, mælk, planter og andre driftsgrene, store som små og fordelt over hele landet. Undersøgelsen foretages forår og efterår, og spørgsmålene går igen, så det bliver muligt at følge udviklingen i landmændenes holdninger. Den første undersøgelse er foretaget, og det skete under stor bevågenhed fra pressen i det ganske land. De første resultater viste, at landmændene ikke har mistet modet efter to meget vanskelige år, men tværtimod igen er begyndt at se mere optimistisk på fremtiden. Der er forventning om stigende produktion, øgede investeringer, højere priser og øget indtjening. Optimismen bunder med stor sandsynlighed blandt andet i stigende produktpriser og en fortsat lav rente. Det giver ca. halvdelen af landmændene mod på at udvide pro-

duktionen, ligesom en fjerdedel vil øge investeringerne med op til 25 procent i forhold til sidste år. Nu vokser træerne jo som bekendt ikke ind i himlen, og som Direktør Claus Søgaard-Richter fra Landbrug & Fødevarer gør opmærksom på i forbindelse med offentliggørelsen, er der stadig grundlæggende problemer med erhvervets konkurrenceevne i forhold til udlandet. Så det kræver en forbedring af konkurrenceevnen, hvis optimismen skal omsættes i en vedvarende vækst og beskæftigelse. I forhold til de andre driftsgrene er svineproducenterne ikke helt så ekspansionslystne. Der er således relativt færre, der forventer stigende produktion og investeringer. Det kan hænge sammen med, at færre svineproducenter forventer stigninger i priserne på salgsprodukter. Men det kan også skyldes, at relativt flere svineproducenter oplever produktionsbegrænsninger af forskellig art. F.eks. oplever 45,1 procent finansielle begrænsninger mod ”kun” 35,9 procent i hele landbruget. Tilsvarende er 37,6 procent af svineproducenterne stødt ind i manglende miljøgodkendelser mod ”kun” 22,2 procent i hele erhvervet. Du kan læse om alle resultaterne af DLBR Landmandsbarometer på LandbrugsInfo.dk, hvor der er oprettet en temaside. Hvis du ønsker at deltage i VFL’s undersøgelse, kan du tilmelde dig hos Sanne Trampedach på sst@vfl.dk eller 8740 5181. ■

Fig. 1: Forventning til produktion Procent Positiv vækst med mere end 10 pct. Positiv vækst op til 10 pct. Omtrent uændret SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

Negativ vækst op til 10 pct. Negativ vækst med mere end 10 pct. 0

Indeværende år i forhold til sidste år

Næste år i forhold til i år

selv? Fig. 2: Produktionsbegrænsninger* Procent Manglende adgang til arbejdskraft Manglende adgang til andre indsatsfaktorer Finansielle begrænsninger Lave afregningspriser Høje produktionsomkostninger Manglende miljøgodkendelser Andre manglende myndighedsgodk. Lovgivningsmæssige begrænsninger Utilstrækkelig kapacitet Dårlige vejrforhold Andre produktionsbegrænsninger Virksomheden oplever ingen prod.begræns. 0

5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65

* Ved dette spørgsmål var det muligt at give flere svar, derfor summer procenterne ikke til 100.

Komplette klimaløsninger - nu med varmesystemer

Med SKOV som partner er du garanteret optimale forhold i stalden

SKOV leverer klimasystemer og produktionsstyring til hele verden. Vore løsninger er avancerede, brugervenlige og tilpasset den enkelte kunde.

Svineproducenten_184x135_Spiraflex.indd 4

klima for vækst SKOV A/S Hedelund 4 • 7870 Roslev • Glyngøre Tlf. 72 17 55 55 • Fax 72 17 59 59 info@skov.dk • www.skov.dk

11-03-2009 09:19:36

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

Varme er en væsentlig del af den totale klimaløsning og sammen med køling og ventilation altafgørende for at kunne skabe et optimalt staldklima, der fremmer høj produktivitet. SKOV er hovedforhandler af Spiraflex varmesystemer, således at svineproducenten nu kun har en leverandør at henvende sig til, når det gælder klimaet i stalden.

Nyt fra Videncenter for Svinep Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Drænet gulv er driftssikkert

Nye undersøgelser fra VSP giver ikke et klart og entydigt svar på, hvordan svineri undgås i slagtesvinestier med fast gulv. Som alternativ til fast gulv anbefales drænet gulv. Projekt ’Fast gulv uden svineri’ er efter 3 år afsluttet. 10 besætninger deltog, hovedresultatet af den tværgående analyse blev, at halvdelen af besætningerne i perioder havde søle i lejearealet i 10-50 % af alle stier, hvilket er uacceptabelt. Den anden halvdel havde relativt få problemer med svineri. Trods brug af den bedste viden var det ikke muligt at opnå en stifunktion, som ud fra et etisk og dyrevelfærdsmæssigt synspunkt var acceptabel. Det har nu vist sig, at de teknikker som blev testet for at reducere svineri i stierne ikke gav et klart svar på, hvordan søle og svineri undgås på det faste gulv i lejearealet i sommerperioden. Svineriet kunne mindskes ved brug af supplerende luftindtag og forbedret klimastyring, men til trods for selv det bedste management og den bedste viden, opnåede man ikke en acceptabel stifunktion i alle stier. Nogle landmænd kan få et stisystem med fast gulv i lejearealet til at fungere, mens andre - specielt i sommerperioden - har store problemer med at holde det faste gulv rent og tørt. Det er ærgerligt at omgøre den tidligere anbefaling af fast gulv i lejearealet, fordi dette system både har lavest ammoniaktab og afgiver mindst lugt – under forudsætning af, at systemet fungerer optimalt. Men ønsker en landmand at bygge en stald med fast gulv i lejearealet, skal han i sin vurdering påregne en stor risiko for, at han i perioder dagligt skal rengøre lejearealet manuelt. BAT-standardvilkår

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

Miljøstyrelsen har nu offentliggjort BAT-standardvilkår for slagtesvin, mens standardvilkårene for søer og smågrisehold netop har været i høring. Overordnet set er der ud fra en faglig vurdering nu god balance i håndtering af BAT begrebet, idet de nye BATstandardvilkår er så klare og præcise, at en ansøger på forhånd kan se og vurdere de BAT-krav som skal efterleves ved ansøgning om miljøgodkendelse. Det skal bemærkes, at

der er frit teknologivalg, hvilket gør, at ansøger kan vælge den teknologikombination, som er mest optimal i hans situation. Indtil videre er BAT materialet vejledende for kommunerne, men vi forventer helt klart, at kommunerne vil bruge det vejledende materiale, som det er tænkt, hvilket i høj grad vil forenkle sagsgangene ved miljøgodkendelse af husdyrbrug. Videncenter for Svineproduktion forventer, at niveauet i BAT-standardvilkår fra 2012 vil erstatte det nuværende generelle reduktionskrav for ammoniak for husdyrbrug større end 75 dyreenheder (DE) og ikke kun som beskrevet i Grøn Vækst husdyrbrug større end 250 DE. Begrundelsen er, at der her er foretaget en proportionalitets vurdering af mulig miljøeffekt i forhold til økonomisk bæreevne.

De samlede BAT omkostninger udgør 8-11 kr. pr. producerede gris med følgende fordeling: Slagtesvin: Smågrise: Sohold:

5-8 kr. pr. gris 1,30 kr. pr. gris 50 kr. pr. årsso

Nye lovkrav vedr. dyrevelfærd (ændringer uden krav om miljøgodkendelse) En justeret vejledning fra Miljøstyrelsen har netop været i høring. Heraf fremgår, at man nu indenfor eksisterende bygninger må foretage nødvendige ændringer for at imødekomme nye lovkrav om dyrevelfærd uden at det udløser krav om miljøgodkendelse. Hovedreglen er at tilpasningen til nye lovkrav om dyrevelfærd udelukkende sker ved at udskifte inventar. En egentlig renovering af stalden kræver en miljøgodkendelse. 2013: løsgående drægtige søer

• Ændringerne i staldsystemet, der kan efterleve kravene kan eksempelvis ske ved: • Alt inventar i stalden fjernes.

produktion • Der opsættes skillevægge. • En mindre andel af spaltearealet udskiftes med drænet gulvelementer. • 10-20 pct. færre sopladser som følge af øget arealkrav til løsgående drægtige søer. Eksisterende bygninger må ikke inddrages for at kompensere for den lavere produktionskapacitet i drægtighedsstalden. 2015: fast eller drænet gulv

Svinestalde med fuldspaltegulv skal inden 1/7 2015 ændres til stier med fast eller drænet gulv. Det kan eksempelvis ske ved: • At udlægge måtter eller plader i en del af stien for at skabe et fast lejeareal • At overstøbe dele af stiens spaltegulvsareal • At udskifte og ilægge betonelementer med fast eller drænet gulv i dele af stiens spaltegulvsareal De nævnte ændringer af inventaret vil som hovedregel ikke udløse godkendelsespligt, da der er tale om miljømæssige forbedringer uden negative konsekvenser for hverken naboer, landskabet eller miljøet. Bygningsmæssige ændringer

Her knap to år efter starten på den finansielle krise er der rigtig mange, der overvejer, hvordan man kommer ud af krisen og op i gear. Et godt sted at starte er på Årsmøde og Kongres for Svineproducenter den 26. og 27.oktober i Herning. I år har vi valgt temaet ’Fremad – hvordan?’. Vi forventer, at alle foredragsholderne vil give et bud på dette inden for deres felt. Uanset om det er fodring, pasning af søer og slagtesvin, finansiering, udvikling af bedriften, ledelse eller staldbyggeri er der brug for inspiration og nytænkning. Vi synes, det er et stærkt og spændende program, vi har fået skruet sammen og glæder os til at se rigtig mange til Kongressen. Man kan tilmelde sig direkte via Videncenter for Svineproduktions hjemmeside www.vsp.lf.dk Tag medhjælperne billigt med – også de udenlandske!

I år har vi som noget nyt sammensat programmet, så der hele onsdag d. 27.oktober er et foredrag på engelsk time for time. De medhjælpere, der ikke kan tale dansk, men engelsk kan derfor godt få et stort udbytte af en enkelt dag på kongressen. Samtidig har vi for første gang åbnet for firmasponsorer på kongressen. Vi har fire hovedsponsorer, der har hver deres stand i kongrescentret, og så har vi en række ’logosponsorer’, der også giver et bidrag. Det samlede bidrag fra sponsorerne går ubeskåret til at gøre kongressen billigere for medhjælperne. Det betyder, at hvis en person har meldt sig til fuld pris, kan øvrige medarbejdere fra samme CHR-nr. deltage for kun 500 kr. for hele kongressen eller 300 kr. for en enkelt dag. ■

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

I januar 2011 forventes etableret en række anmeldeordninger, hvorved en række sager uden miljømæssig betydning flyttes ud af miljøgodkendelsesmøllen. Anmeldeordningerne er i første omgang tænkt til at omhandle gødningsopbevaringsanlæg, ensilagepladser samt ændringer i visse dyretyper, hvis antallet af dyreenheder ikke øges. Derudover vil man kunne foretage bygningsmæssige ændringer (inkl. udvidelse af staldbygningen) som følge af dyrevelfærdskrav. Det er især interessant ved sohold, som inden 2013 skal være løsgående i drægtighedsperioden. Idéen er, at man inden for en vis ramme kan anmelde sine bygningsmæssige ændringer uden, at det udløser krav om ny miljøgodkendelse. Kravet er uændret miljøbelastning, hvorfor antallet af søer skal reduceres ca. 5 pct. idet skift i staldsystem giver øget ammoniaktab.

Fremad – hvordan? Tag på kongres!

SNYD med Snyd med vaskecertifikater Når en lastbil kommer fra Tyskland for at hente grise, skal den vaskes og desinficeres ved grænsen. Når det er gjort, får den et vaskecertifikat og Fødevarestyrelsen kontrollerer, at det er gjort godt nok. Lastbilen skal ifølge EU-reglerne på området vaskes umiddelbart efter den har læsset dyr af, så i princippet er der tale om rene lastbiler, som kommer til Padborg og bliver vasket en ekstra gang. Det koster penge at få vasket. Hvis man vil ud at hente grise på en dansk ejendom, skal man ydermere vente 48 timer efter bilen er vasket. Den slags regler indbyder naturligvis til kreativitet, og derfor er en tysk opkøber med egne biler blevet anmeldt, fordi han fik sine biler vasket i to forskellige vaskehaller ved grænsen, hvilket udløste to vaskecertifikater. Så kunne han bruge det første certifikat efter to døgn, og det andet en dag derefter. I princippet kunne han hente grise mandag morgen i Danmark, flytte et læs slagtesvin i Tyskland mandag aften, og så køre til Danmark uden at vaske i Padborg og hente smågrise på en ejendom om tirsdagen. Fidusen er at være lidt foran med at få vasket, så man altid har vaskecertifikater som er 48 timer gamle, og derved kan omgå karantænereglerne. Hvad kan man som landmand gøre for at beskytte sig selv mod at få afhentet grise af en lastbil, som ikke er blevet vasket i Padborg?

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

Man kan bede dyrlægen fra Fødevarestyrelsen om at sammenligne den kilometerstand som står på vaskecertifikatet med lastbilens aktuelle kilometerstand. Hvis forskellen afviger meget fra afstanden til Padborg, skal man ikke lade chaufføren køre til rampen.

Hvad vil myndighederne gøre ved problemet?

Det er et spændende spørgsmål. Kravet om ekstra vask ved grænsen og 48 timers karantæne er en dansk særregel, som tyskerne har klaget over. Derfor vil myndighederne nok være tilbageholdende med at føre en sag, da den sandsynligvis vil blive tabt. Kravet om ekstra vask og kontrol ved den danske grænse vil i EU systemet blive tolket som en ulovlig handelshindring, selv om de fleste godt kan se fornuften i, at den danske sundhedsstatus skal beskyttes. Hvis vi i Danmark får en sygdom som begrænser vores eksport til 3. lande er det også ødelæggende for de andre svineproducenter i EU. Hvad skal der ske?

Reglen om 48 timers karantæne skal skrottes, for så længe den findes er incitamentet til at snyde for stort. Den er heller ikke sagligt begrundet, for hvis en lastbil ikke er ren efter to timer, er den det heller ikke efter 48 timer. Hvis man ville gøre noget fornuftigt på det her område, stillede man krav til opvarmning og udtørring i stedet. Kravet skal udformes på en sådan måde, at en lastbil kan gennemføre en typisk transport hver dag. På den måde ville langt flere transporter blive gennemført med lastbiler, som kun kører med smågrise direkte mellem besætninger. Hver dag en tur fra en dansk besætning direkte til en udenlandsk uden svipture til slagterier og samlestalde, hvor der mødes mange fra forskellige besætninger med deraf følgende forøget risiko for smittespredning. Det afgørende er, at vi ved grænsen sikrer os, at bilerne er ordentligt vaskede og desinficerede. Uden alt for meget bureaukrati bør det kunne flettes ind i regi af DANISH-kontrollen, som alle i en hvis forstand er tvungne medlemmer af, medmindre man selv vil spise alle sine grise. ■

vaskecertifikater

Spørge Hvordan registrerer man antibiotikaforbruget i andre lande? EU-kommissionen bad i 2009 om en oversigt over antibiotikaforbruget i de enkelte lande. På daværende tidspunkt var det kun 2/3 som havde gjort op, hvor meget der blev brugt. Danmark og Sverige kunne gøre det op på dyregrupper. England, Frankrig og Holland forsøgte at estimere en fordeling. På baggrund af det materiale vil man forsøge at lave noget statistik samtidig med, at man udarbejder et program for noget koordineret dataindsamling. I både Tyskland og Holland diskuterer man antibiotikaforbrug. Hollænderne har hidindtil registreret totalforbrug, men nu hvor der er kommet fokus på resistensproblemer er de gået i gang med at lave tiltag, som ligner vores bortset fra, at de i højere grad er baseret på frivillighed. Det med frivillighed skal forstås på den måde, at offentligheden og regeringen har sat dem pistolen for panden. De skynder sig det bedste de har lært for at undgå yderligere lovgivning på området. Myndighederne har dog stillet som betingelse for ikke at gribe ind, at man skal kunne dokumentere forbrug på gårdniveau og i de enkelte dyrlægepraksis. Systemet er knyttet op på IKB-systemet, som svarer til vores Danish. Branchen står altså selv for kontrol og eventuelle sanktioner, lige-

kassen

som det er dem, der ligger inde med data. Målet er klart. Antibiotikaforbruget skal reduceres markant, ellers overtager myndighederne taktstokken. I Tyskland er der ikke et system, som kan sammenlignes med det danske eller det kommende hollandske. I Tyskland er det leverandørerne af antibiotika, som skal oplyse, hvor meget de har solgt i en given periode. Det er i år blevet skærpet, så de også skal opgive de to første cifre i postnummeret på det apotek, der har solgt medicinen. Omsat til danske forhold ville det svare til, at man skulle oplyse, i hvilken landsdel det var solgt. Man registrerer ikke, hvilken dyreart det skal anvendes til. I Tyskland har flere ministre slået fast, at deres resistensbekæmpelse fortsat skal bygge på, at det kun er dyrlægen, som må ordinere antibiotika. I Frankrig satser man forsat på at indsamle totalforbruget centralt hos leverandørerne. Ved hjælp af stikprøveanalyser på en række ejendomme vil man efterfølgende skabe sig et statistisk grundlag for at kunne estimere forbruget i de enkelte dyrearter. Den franske metode kan godt få den danske til at fremstå som temmelig bureaukratisk. ■

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2010

????? ?

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

Køb og salg aF sMågrise l l l l l l l

Køb/salg af slagtesvin/søer Formidling af griseringsaftaler Transport af smågrise op til 800 stk. Transport af SPF grise op til 300 stk. SUS godkendt transportør Egen eksportstald Dyrevelfærd/renlighed i højsæde

NV- Randers A/S VINDERSLEV

8900 Randers - DK.

Kontor, Overvænget 9, O. Hornbæk, DK-8900, Randers

Tel. (+45) 89113344, (+45) 86434100, Fax (+45) 86434933, Mobil: 20802020, 20802001

annone vinderslev.indd 1

22-11-2007 12:29:48