Svineproducenten by Schovsbolads

Svineproducenten September 2012 NR. 4 38. ÅRGANG

Den danske model . . . . . . . . . 3 Kan vi gøre noget som producenter? . . . . . . . . . 4 Turen går til Eurotier . . . . . . . 5 Alt for få KO-sager bliver prøvet ved domstolene . . . . . 6 Danske smågriseproducenter vil være klar . . . . . . . . 8

2013

om mindre end 120 dage Læs mere side 8-11

2013 om mindre end 120 dage . . . . . . . . . . . . 10 Udnyt konkurrencen mellem slagterier . . . . . . . . . 12 Markedskommenter og prognose . . . . . . . . . . . . . 14 Hvad sker der med de frasorterede grise? . . . . . . . 16 Slagmærkesagen . . . . . . . . . 19 DC: Hangriseproduktion er ikke en mulighed . . . . . . 20 Danish Crown spænder ben for hangriseproduktion i Danmark . . . . . . . . . . 21 Landbrugsfonde - et værktøj for fremtidens landmænd? . . . . . . . . . . . . . 22 Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . . . 24 Fødevareministeriet vil stramme reglerne for Gult kort og tælle skuldersår . . . . . . . . . . . . . . 26 Spørgekassen . . . . . . . . . . . 27

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse Formand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torbenhenriklundsgaard@gmail.com Bestyrelsesmedlemmer Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 sorenhelmer@gmail.com Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk Simon Høj Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk Claus Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Mobil 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170 Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans Aarestrup Direktør Tlf. 7620 7959 Mobil 2222 3611 hap@danskesvineproducenter.dk

Jette Harnbjerg Sekretær jhn@danskesvineproducenter.dk

Søren Schovsbo Journalist Tlf. 7620 7953 Mobil 2843 5157 sch@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Tlf. 7620 7961 Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Karsten Ambrosen Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 Mobil 2392 2212 kam@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten 38. årgang 2012

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen Udgivelse Svineproducenten udkommer hver 2. måned. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.495,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 795,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600

PRAKTIKANTER FRA UDLANDET Succes-garanti Egen rekruttering Sprog og motivation Into-seminar med tilbud om medicinkursus • Opfølgende besøg, sociale events og løbende support • • • •

LANDBRUGETS JOBSERVICE Stilledalsvej 3, Haagerup · DK-5600 Faaborg Tlf.: +45 62 80 00 91 · mail: info@lajo.dk

Af Henrik Mortensen

Vi mener... Den danske model I Danmark har det altid været sådan, at man byggede en stald, og så producerede man alle de svin det var muligt og gerne lidt flere. Når de var tunge nok, ringede man til sit slagteri og bad dem om at komme og hente dem. Hvis man ikke havde korn nok selv til at fodre en fyldt stald hele året rundt, så købte man noget, for en stald der stod tom, det var begyndelsen til enden. Hvis man selv kan dyrke alt sit foder og selv producerer alle sine smågrise, så er der slet ikke noget at betænke sig på, - så er næste skridt på vejen, at man skal kunne fede alle sine slagtesvin. Det siger sig selv, at det er en god forretning. Det behøver man slet ikke engang regne på. Det er den danske model. Men efter, at lommeregnerne har fejret deres sejrsgang overalt på jorden, er dette billede ved at ændre sig. Nu er nogle begyndt at regne på, om det bedre kan betale sig at lade slagtesvinestalden stå tom i perioder, hvor afregningen ikke er tilstrækkelig stor til at dække alle omkostninger, eller hvor salget af smågrisene er mere økonomisk fordelagtigt. Hvad er der galt med den slags folk? Har de ikke fattet den danske model, hvor man bare skal holde skruen i vandet i medgang og modgang? Tilsyneladende ikke. De er sig selv og deres kreditorer nærmest. Vores andelsslagterier har levet højt på ”den danske model”. Den har sikret dem stabile leverancer, og muliggjort at drive selskaberne med en meget lille egenkapital, da råvarerne kommer i en lind strøm til den pris som man magter at betale. Derfor er det gift for systemet når nogle nu vælger lommeregnermodellen frem for den danske model, og det tvinger os til at finde nye modeller, som kan sikre jævne og gerne øgede leverancer til slagterierne. Tomme slagtekæder er gift for slagteriernes økonomi, og det koster kassen at lukke slagterier, men endnu mere at lade være, hvis der ikke er brug for kapaciteten.

En kæphest fra vores forening, som har vundet aktualitet, er kontraktproduktionen, hvor man i stedet for at garantere hele sin leverance af svin der vejer over 50 kg, binder sig for en leverance på eksempelvis 1000 svin pr. måned, så man ikke kun leverer, når det er lukrativt. Til gengæld for jævne leverancer, er man så fritstillet til at lave kontrakter med flere forskellige, hvis det er det, man ønsker. De nye modeller vil helt sikkert være mere komplicerede end ”den danske model”, men i en verden, hvor lommeregneren og bankrådgiveren har overtaget styringen, er nytænkning påkrævet. ■

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

De grise der mangler kunne man med fordel betale 1-2 kr. mere pr. kg for, men det går jo ikke i et andelssystem, og det vil også højst sandsynligt kun tjene til at flytte lidt grise rundt fra det ene slagteri til det andet. Den mest oplagte løsning er at skrue noteringen op, men da heller ikke slagterierne kan forpligtes ud over deres evner kan det ikke være en generel løsning. Med modellerne skal vi have nogle af dem som lader staldene stå tomme til igen at producere grise. Det kunne gøres med kontraktproduktion, hvor man aftalte pris og mængde 4 måneder frem, så en slagtesvineproducent kunne lægge budget for at fylde og tømme en stald. Hvis smågrisepris, foderpris og afregning var kendte faktorer, ville både producent og hans kreditgiver kunne overskue risikoen. Man kunne også forestille sig ”nyhustillæg”, som man har anvendt hos kyllingeproducenterne i mange år, for igen at få gang i byggeriet. Det kunne så kombineres med nogle yderligere bindinger. Hvis ikke det havde været for nyhustillæggene, så havde der ikke været fjerkræproduktion i Danmark.

Kan vi gøre noget som producenter?

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

Ja, lige nu er vi alle i fuld gang med høsten, og i år er vejret i den grad med os, udbytterne er i top, og vi kan forhåbentlig se frem til bedre resultater i stalden grundet den gode kvalitet. Dejligt med lidt medvind på den front. Men hvad kan vi ellers gøre for at øge og stabilisere indtjeningen i vore landbrug? Jeg har længe gået med tankenkerne omkring sikkerhed, og vi ved jo alle, at det er landmændene, der tager risikoen på alle fronter. Men afregningskrisen, efterfulgt af finanskrisen, har fået mig til at prøve at tænke alternativt, og jeg har nu besluttet, at jeg ikke vil producere, hvis jeg ikke er sikret et tilfredsstillende DB. Det lyder måske lidt for ambitiøst, men det skal simpelthen kunne lade sig gøre. Derfor har jeg det næste år solgt mine smågrise på en fastpriskontrakt til en landmand i Polen, og kan indtil d. 1/7/2013 holde budgetsikkerhed på den front. Det var en start, men hvad så med slagtesvineproduktionen? Jeg har indtil videre købt smågrise forskellige steder og vil fortsætte sådan, indtil min kontrakt med slagteriet ophører til marts 2013. Derefter er der jo mange muligheder, men strategien skal ændres, og fremover skal slagteriet tage risikoen. Det vil sige, at jeg vil starte med at sælge slagtesvinene, eller i hvert fald forlange en minimumspris, inden jeg sætter smågrise i staldene. Ud fra det kan man garantere sig et positivt DB og dermed sikre sig med den indtjening man selv vil stille sig tilfreds med. Hvis ikke, må smågrisene jo eksporteres.

Af Simon Høj

Slagteriernes fordel er så, at de kan sikre sig indleveringssikkerhed tre måneder forud, hvilket i mine øjne må være primus motor for et slagteri. Så kan slagteriet købe grisene til en bestemt kilopris og har hele tre måneder til at få kødet solgt til en bedre pris. Det burde alt andet lige flytte fokus og give os lidt mere magt på produktionssiden. Ingen indtjening -> intet kød. Slut med efterbetaling, slut med risiko, - det kød skal bare sælges til en bedre pris, end det er blevet indtil nu, og det vil slagterierne blive tvunget til at arbejde på ud fra vore periodiske produktionsomkostninger. Nu er det jo faktisk sådan, at det er den fremgangsmåde, mange landmænd bruger i mange andre lande, så hvorfor ikke i DK? Jeg vil i hvert fald arbejde massivt på at ændre mine salgsveje, og hvis der ikke er nogle slagterier der er med på det i DK, må grisene jo slagtes syd for grænsen. Må hellere indrømme, at jeg sidder med dette i sidste time, grundet sygdom i høststaben. Men det er nu en dejlig fornemmelse at sidde på kontoret og kigge ud ad vinduet på et regnfuldt tordenvejr og vide, at man er godt med med høsten. 600 ha er i hus, og vi mangler nu kun 130 ha vårbyg. Håber, at dette har givet stof til eftertanke, og at høsten forløber planmæssigt. God høst til jer alle. ■

INVITATION:

Turen går til Eurotier Tag med Danske Svineproducenter til Eurotier og gå ikke glip af et par dage i selskab med gode kolleger og masser af ny faglig viden og inspiration. Danske Svineproducenter arrangerer i år et brag af en tur til Eurotier i Hannover fra tirsdag den 13. november kl. 10.00 til onsdag den 14. november. Vi har lagt vægt på at skabe en social tur, hvor man kan give sig selv et par dages pusterum og få nogle sjove og festlige timer sammen. Med afgang fra Fredericia kører vi med bus til Hamborg, hvor vi spiser frokost på Gasthaus an der Alster. Efter frokost sætter vi kurs mod havnen, hvor vi har reserveret vores egen turbåd, der vil vise os rundt i Hamborgs imponerende industrihavn. Kom med og oplev, hvor dine råvarer anløber og få indblik i, hvordan Europas næststørste havn fungerer. Tilbage på kajen venter bussen, der efter havnerundfarten vil køre os til Hotel Holiday Inn, der ligger helt centralt i Hamborg i gåafstand til blandt andet hovedbanegården, gågaden og Hamborgs mange attraktioner. Her får deltagerne et par timer på egen hånd, inden vi mødes igen og spiser middag sammen på hotellet.

Giv dig selv et par festlige og informative dage med gode kollegaer

Onsdag starter den faglige del af turen, da vi om morgenen kører fra hotellet kl. 7.30 og ankommer til Eurotier kl. 9. Vi har hele dagen til rådighed på messen, og du vil selvfølgelig blive forsynet med materiale om, hvordan du finder rundt, og hvad der er værd at se. Sidst på eftermiddagen mødes vi igen ved bussen og sætter kursen mod Danmark. Undervejs hjem holder vi ind ved Gasthof Ritzebüttel, hvor vi spiser aftensmad, inden turen fortsætter nordpå. Vi regner med at være i Fredericia igen ca. kl. 22.00. Der arrangeres gerne af- og påstigning i Padborg, hvilket kan aftales i forbindelse med tilmelding. Vi kan med sponsorers hjælp afholde turen for kun kr. 1500 pr. person – inklusive bustransport, havnerundfart, hotelovernatning i enkeltværelse, adgangsbillet til Eurotier, 1 x frokost (inkl. drikkevarer) og 2 x middag (inkl. drikkevarer). Der er 55 pladser i bussen, og tilmelding fungerer efter førsttil-mølle-princippet. Skynd dig med tilmelding af dig og din kollegaer – der bliver rift op pladserne. ■ Foto: www.mediaserver.hamburg.de/C. Spahrbier

Foto: www.mediaserver.hamburg.de/C. Spahrbier SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

Alt for få KO-sager bliver Af Søren Schovsbo

Landbruget skal smide fløjlshandskerne og føre flere principielle retssager mod staten, hvis man reelt vil teste, om den kontrol Fødevarestyrelsens kontrollanter udfører i besætningerne og på slagterierne er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Alt for få indskærpelsessager når så langt, at de kommer for en dommer, fordi langt de fleste landmænd forinden opgiver kampen for at få ret og i stedet ender med at acceptere trækket i landbrugsstøtten. Mange af sagerne har forinden været gennem en flere år lang klageproces, der meget ofte ender med et nederlag til landmanden ved Fødevareministeriets Klagecenter. - Resultatet er, at myndighedernes praksis bliver bekræftet, siger jurist Rasmus Klim Christensen fra Videncentret for Landbrug. Han er meget betænkelig ved den måde klagecentret er sat sammen på og ser statistikken over centrets afgørelser som en bekræftelse på, at klagecentret ikke fungerer. - Det kan jo ikke passe, at alle de jurister, rådgivere og landmænd, som har arbejdet på de her sager, tager fejl i 98 procent af tilfældene. Det er jo professionelle mennesker, der har været inde over sagerne, og så dumme er vi altså ikke, siger han og opfordrer til, at man fra politisk side vælger at tage flere af de her sager til domstolene, hvis man vil lave om på forholdene. - Hvis man vil have rettet ind på kontrollen, er det der, vi skal hen. Med den aktuelle omgørelsesprocent fra Klagecentret, bliver praksis i hvert fald ikke ændret ad den vej, siger Rasmus Klim Christensen. Skyldig

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

De fleste kender Fødevarestyrelsens kontrolrapporter, der udleveres efter et velfærdsbesøg eller tilsendes efter fund på slagteriet. Det er her kontrollanten skriver, om der har været noget særligt at bemærke under besøget, samt hvilke regler der eventuelt er blevet indskærpet eller anmeldt. Og er der noget at bemærke, kan det være en god ide at tage diskussionen allerede her, inden kontrollanten forlader gårdspladsen, eller i hvert fald allerede, når de første breve fra Fødevarestyrelsen dukker op i postkassen. - Jo tidligere du begynder at modargumentere, jo bedre, for jo flere øjne der når at kigge på sagen, jo mere låst bliver den. Det er som om, man bekræfter hinanden, siger Rasmus Klim Christensen. Han er ikke overrasket over, at mange af de sager Danske Svineproducenter har fået aktindsigt i mangler billeddokumentation eller andet, som kan bruges som et fældende bevis. Ofte bygger anklagerne alene på kontrollantens skriftlige vurdering, som ikke drages i tvivl, med mindre særlige omstændigheder

taler for det. Man er med andre ord skyldig, indtil det modsatte er bevist, hvilket strider imod de helt almindelige retsprincipper. - Ifølge den juridiske teori er det myndigheden, der skal dokumentere, at der er sket en overtrædelse, og de er også blevet væsentligt bedre til at tage billeder og optage video, men myndighedernes egne vurderinger vejer stadig tungt. Så tungt, at vi reelt står med et system, hvor bevisbyrden en vippet tilbage på landmanden, siger Rasmus Klim Christensen. Hård tur

Han er overbevist om, at flere landmænd ville kunne få ret, hvis de valgte at stævne staten. - Når politiets vurdering er, at det ofte ikke kan betale sig at køre en sag, kunne jeg godt forestille mig, at det også kunne lade sig gøre at overbevise en dommer om, at det heller ikke kunne betale sig. Til syvende og sidst skal myndighederne jo stå i retten og bevise deres påstand, siger Rasmus Klim Christensen. Men han er godt klar over, at det kan være en hård tur at stå ansigt til ansigt med myndighederne i retten. - Det kan være en udmarvende proces, og man er jo oppe imod kammeradvokaten, som er topprofessionel. Så man skal være sikker på at have sin sti ren, for hvis der er skeletter i skabet, bliver de fundet, siger han. Dertil kommer, at man sandsynligvis kommer til at lægge ud for en stor del af sagens omkostninger, fordi forsikringsselskaberne formentlig vil være tilbageholdende med at dække store sagsomkostninger, når de fleste af sagerne ”kun” drejer sig om relativt små beløb på for eksempel 10.000-15.000 kroner. For den enkelte landmand kan det altså være forståeligt, at man opgiver kampen, men for landbrugets organisationer burde det give god mening at få prøvet principperne af ved domstolene. Ifølge Rasmus Klim Christensen, der har fulgt mange af de her sager tæt, er det særligt problematisk, at Fødevareministeriets Klagecenter kun råder over juridiske kompetencer. Det betyder i praksis, at Klagecentret må læne sig op af Fødevarestyrelsens egne vurderinger, når de skal bedømme de landbrugsfaglige aspekter af sagerne. - Problemet er, at den ikke-juridiske faglighed så i stort omfang kommer til at hvile på kontrollantens bedømmelse. Det er altså den samme myndighed, der udfører kontrolopgaven og vurderer, om tingene er gjort ordentligt. Det svarer lidt til, at man spørger kontrollanten: Er du enig, kontrollør, i din egen vurdering? siger Videncentrets jurist. ■

r prøvet ved domstolene

afgørelserne i Fødevareministeriets Klagecenter kommer til at læne sig op af Fødevarestyrelsens egne vurderinger, når det gælder de landbrugsfaglige aspekter af sagerne, mener jurist Rasmus Klim Christensen fra Videncenter for Landbrug. - Det svarer lidt til, at man spørger kontrollanten:

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

Det er et stort retssikkerhedsmæssigt problem, at

Er du enig kontrollør i din egen vurdering? siger han.

2013 Danske smågriseproducenter vil være klar Af Markus Fiebelkorn

Hele Europa er i gang med omstillingsprocessen til løsgående søer pr. 1. januar 2013. Mens nogle lande i Sydeuropa sandsynligvis ikke vil afslutte omstillingsprocessen til tiden, udmelder nordeuropæiske lande som Danmark, Holland og Tyskland, at 100 % af deres drægtige søer vil være løsgående pr. 1. januar. Men hvor langt er de danske smågriseproducenter virkelig og er de i stand til at overholde deadline? Ombygning i fuld gang

I forlængelse af vores årlige undersøgelse om strukturudviklingen fra februar måned har vi derfor bedt en del af vore medlemmer om at svare på seks yderligere spørgsmål. Over 2/3 af de adspurgte svarede, hvilket er en exceptionel høj responsrate. Mange tak for opbakningen! Der var ikke meget fremgang i omstillingsprocessen frem til 2012. Andelen af løsgående søer steg langsomt til 70,3 % i februar 2012. Nu da 2013 nærmer sig, er imidlertid alt ombygningsarbejde i fuld gang. Allerede nu er – ifølge vores spørgeundersøgelse - ca. 86,4 % af alle drægtige søer løsgående. Næsten 66 % af alle bedrifter med mindst 200 søer har fuldstændig stillet om til løsgående søer. Mens ca. 12 % delvist

har stillet om til løsgående søer, er der imidlertid også stadig næsten 22 % af alle danske smågriseproducenter (med mindst 200 søer), hvor alle drægtige søer er fikserede. De fleste smågriseproducenter der stadig ikke har afsluttet omstillingen venter med ombygningen så længe som muligt. Over 70 % vil afslutte omstillingsprocessen fra november 2012 til januar 2013. Kun ca. 5 %, der ikke fuldstændigt har stillet om til løsgående søer endnu, vil afslutte omstillingen i februar eller marts 2013 og der er ingen, der siger at de vil gøre det senere. Ca. 10 % af dem der ikke fuldstændigt har stillet om til løsgående søer endnu vil stoppe smågriseproduktionen i de kommende måneder.

VSP – august 2012 (vægtet med soantallet)

LaDS – august 2012 (vægtet med soantallet) ■ Løsgående søer

32% 13,6%

■ Fikserede søer 68%

■ Løsgående søer ■ Fikserede søer 86,4% SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

LaDS – februar 2012 (vægtet med soantallet)

■ Løsgående søer

29,7%

■ Fikserede søer

86,4% af alle drægtige søer i drægtighedsstaldene er løsgående (>200 søer) pr. 1. august 2012

70,3%

2013 Status i dag

Cirka 30 % er i gang med ombygningen, mens ca. 28 % stadig venter på ombygningsstart, men har tilladelser og finansiering på plads. Ca. 11 % venter på finansieringstilsagnet, ca. 6 % på tilsagnet fra Vækstfonden. De øvrige ca. 25 % skal ”kun” ombygge eksisterende stald eller har andre problemer, de kæmper med. Lidt overraskende er det, at ca. 30 % ikke har problemer med at få omstillingen finansieret, mens ca. 23 % også har finansieringstilsagnet, men har været nødt til at reducere deres omstillingsplaner eller acceptere en nødløsning. Ca. 35 % Hvor stor en del af dine drægtige søer i drægtighedsstaldene er løsgående? (i %)

Hvor er du i omstillingsprocessen?

feb-12

aug-12

25,5

21,8

6,5

50 % - 94,9 %

15,9

5,8

95 - 100 %

50,6

65,9

Total

100

0 - 4,9 % 5 - 49,9 %

finansierer omstillingen over driften eller med egne midler. Ca. 11 % venter stadig på finansieringstilsagnet eller har andre problemer. Alt i alt bekræfter undersøgelsens resultater, at næsten 100 % af alle drægtige søer i Danmark vil være løsgående pr. 1. januar 2013. De smågriseproducenter der ikke fuldstændigt har stillet om til løsgående søer endnu arbejder under højtryk for at overholde deadline. Mens man kan være skeptisk over for fremgangen i omstillingsprocessen i andre europæiske lande, er der ingen tvivl om, at danske smågriseproducenter vil være klar. ■

Base: Bedrifter med mindst 200 søer

■ Er i gang med ombygning

8% 30%

17%

■ Venter på ombygningsstart ■ Venter på finansieringstilsagn

■ Venter på tilsagn fra vækstfonden

11% 28%

■ Skal ombygge eksisterende stalde / nødløsning

Hvornår vil du sandsynligvis afslutte omstillingen til løsgående søer i drægtighedsstaldene? Indtil oktober 2012

11,3%

I november 2012

22,6%

I december 2012

33,9%

I januar 2013

14,2%

I februar 2013

1,6%

I marts 2013

3,2%

Senere

0,0%

Jeg vil stoppe smågriseproduktionen

9,7%

Ved ikke / Jeg har ikke besluttet mig endnu

3,2%

Hvordan det gik med omstillingens finansiering 9%

■ Ingen problemer

3% 30%

■ Ikke så nemt / ønsket løsning finansieres ikke ■ Finansiering over driften / egenfinansiering

35%

■ Intet finansieringstilsagn indtil nu

Base: Bedrifter der ikke har afsluttet omstillingen 23%

■ Andet

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

2013

om mindre end 120 dage Af Hans Aarestrup

Man skal til at stoppe med at løbe søer, hvis ikke man får løsdrift i drægtighedsstalden, så nu begynder det at snerpe til i hele EU.

Der har i en periode rundt omkring været færre soslagtninger, og det kan sikkert forklares med, at nogen begynder at forberede sig på, at besætningen skal sættes ud. Derfor har man valgt at lade nogle ældre søer blive endnu ældre i stedet for at sætte nye ind, som kun vil nå at få et par kuld. Der har været sagt og skrevet meget om 2013, og det kan stadig virke lidt uoverskueligt, hvad der kommer til at ske, men der begynder at tegne sig et billede. Her først en kort status på de forskellige EU-lande. Tyskland

80% af bedrifterne regner med at være klar 1. januar 2013. • De nye delstater i øst er længst fremme. Det er store besætninger, som for de flestes vedkommende er bygget/renoveret inden for de sidste 10 år og derfor er klar. • I de svinetunge områder i Nieder-Sachsen og NordrheinWestphalen er status, at 85% ventes klar. • I Sydtyskland regner man med, at mere end 25% ikke bliver klar. Det bliver rent blodbad i den tyske besætningsstruktur. Masser af små vil forsvinde. SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

Kommentar: En del af udfordringen i Tyskland består i, at deres struktur med delstater, som igen er delt op i mange mindre kredse, gør, at der er forvirring om, hvad der skal til for at opfylde kravene til 2013. Forventningen er dog, at ensretningen vil komme via deres QS-system, og at man vil ende op med 15 – 20% færre søer i løbet af de første par måneder af 2013. Den nuværende population er omkring 2,4 mio. søer. I nogle områder af Tyskland er man også ved at nå grænsen for husdyrtæthed. I Vechta, som er cirka halvt så stor som Fyn, har man en svinetæthed, der er 2,5 gange større, end den er

på Mors og befolkningstætheden er som den er på Fyn. Det svarer til, at hele den danske svineproduktion foregik øst for Storebælt. Det påvirker naturligvis også udviklingen, at de steder hvor man i forvejen har mange svin ikke længere har nemt ved at udvide. Holland

90% af bedrifterne og 90% af søerne ventes klar • Hollænderne skal indføre løsdrift fire dage efter løbning. • Der er ikke længere mulighed for at få dispensation fra reglerne omkring ammoniakfordampning og luftrensning. Kommentar: De hollandske svineproducenter er hårdt pressede, fordi der er flere regelsæt, som nu udmøntes. Deres finansieringsmuligheder er begrænsede, og de fleste skal købe alt foder. Polen

Størstedelen af det professionelle markedspåvirkende segment ventes klar. • 90% af de 838 besætninger med mere end 100 søer ventes klar. • En stor del af de polske søer står i mindre besætninger. Ifølge det polske veterinærkontor er 77,8% af de 16.340 besætninger med mellem 10 og 100 søer allerede klar. • Når det må forventes, at den polske sobestand fortsætter sin tilbagegang (fra 1,4 mio. i 2010 til 1,1 mio. i 2012), så skyldes det, at rigtig mange små lukker og slukker. Kommentar: Polen er med en sobestand på størrelse med den danske og hollandske en ikke ubetydelig spiller. Der er flere hundredtusinde svineproducenter i Polen. De fleste har kun

2013

enkelte søer som er et bidrag til husholdningen, hvilket er vanskeligt at gøre op i kroner og øre. Mellemgruppen fra 10 – 100 søer vil snart forsvinde. Belgien

Er det allerede nu? • En tredjedel af besætningerne er klar, og man forventer at nå op på, at halvdelen er omstillet inden 2013. • Cirka 500.000 søer som er en del af vores markedsområde. Kommentar: Belgien har på grund af specielle miljøregler og andet ikke mange store besætninger, og det er sandsynligt, at de vil få en betydelig reduktion. Selv om Bruxelles ligger i Belgien, er det ikke ensbetydende med, at de vil være de første til at kontrollere. Deres kvalitetssystem har haft samme status som Danish i forhold til det tyske QS, men er på vej til at blive kasseret i forhold til QS. Spanien

Kommentar: Med cirka 2,5 millioner søer, er Spanien en betydende spiller. Deres kontrol må også forventes at blive lemfældig de første par år. Deres hjemmemarkedskunder er nok flintrende ligeglade, om kødet kommer fra søer der har gået løse, og dem som har købt kød af spanierne på eksport-

Frankrig, Irland, Portugal og Italien

Har andet tilfælles end, at de er katolikker • Omkring 30% er klar, og de forventer ikke at komme over 50% inden 2013 • Tilsammen har de omkring 2 millioner søer • Landenes finansielle situation er anstrengt, og landmændenes er ingen undtagelse. Kommentar: På grund af landenes placering er der ingen stor samhandel med levende dyr til ”vores” marked for levende dyr. Det må forventes, at kontrollen i disse lande bliver meget lidt intensiv. Sikkert dog med Irland som undtagelse, da Irland er hjemsted for EU’s centrale kontrolenhed for dyrevelfærd. Samlet set kan man konkludere, at der vil komme til at være underskud af smågrise i en årrække, og det må alt andet lige betyde højere priser på både smågrise og slagtesvin. Den ovenfor beskrevne tilpasningstakt til lovgivningen vil naturligvis resultere i den største ubalance i 2013, og så lidt mindre i årene efter. Hvis hele omstillingen blev effektueret på en gang, er det tvivlsomt, om svineproduktionen i EU ville få lov at beholde profitten ved det manglende udbud selv. Sandsynligvis ville en for voldsom prisstigning betyde en voldsom opbremsning i forbruget, og at forbrugerne ville vælge alternativer. ■

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

Omstillingen vil halte noget bagefter, men det vil kontrollen også. • Cirka halvdelen af de spanske søer er ejet af større firmaer. De hævder at være halvfærdige med omstillingen og forventer næsten at nå i mål. • En opgørelse i besætninger under 400 søer viser, at her er mindre end 20% klar.

markederne har ikke gjort det på grund af hverken garantier for dyrevelfærd eller fødevaresikkerhed, så de kan sikkert slippe af sted med en lidt sløv implementering uden, at det vil koste dem mange kunder.

Udnyt konkurrencen mellem slagterier

Af Bjarne Knudsen, Svinerådgivning Vest, Herning

Der høres for tiden meget om, at de danske slagterier mangler grise på grund af stor eksport af smågrise tidligere på året. Landbrug & Fødevarers opgørelse viser en øget eksport af smågrise i første halvår af 2012 på ca. 650.000 i forhold til første halvår af 2011, og man regner med ca. 1,5 mio. færre slagtninger i Danmark i hele 2012 i forhold til 2011. DC har på den baggrund netop lukket slagteriet i Esbjerg, og Tican slagter i øjeblikket kun hver anden fredag. Der er således stor aktivitet fra forskellige slagteriselskaber/grisehandlere for at få fat i ”frie” grise på markedet, og det betyder bl.a., at afregningsbetingelserne hos de forskelige slagterier er til forhandling, så man som attraktiv

leverandør kan opnå en bedre aftale, end standardbetingelserne ellers giver mulighed for. Før man laver aftale med et konkret slagteri, skal man sikre sig, at det pågældende slagteris afregningsmodel passer til ens grise og måden at levere dem på, og man gør i det hele taget klogt i at sætte sig ind i detaljerne i afregningsmodellen, så man ikke senere bliver udsat for ubehagelige overraskelser. I tabel 1 ses de vigtigste karakteristika på udvalgte slagterier. Tican belønner grise uden sygdomsbemærkninger som er godt udvejet og har høj kødprocent. Fra 1. oktober øger Tican tillægget (strukturreguleringen) for store producenter.

Danish Crown har forskellige afregningsmodeller, som passer til forskellige producenter, men fælles for dem er, at der er lidt større spillerum vægtmæssigt end hos Tican. Det betyder omvendt, at den enkelte producent kan have svært ved at vurdere, hvilken model, der er den optimale i hans tilfælde. Desuden får store producenter et tillæg til noteringen (DC-marked). Brørup har en enkel afregningsmodel, hvor der afregnes udelukkende efter vægt, kødprocent og mængde, og hvor fradraget for at bevæge sig ud over overvægtgrænsen ikke er så voldsomt. Desuden gives der bankgaranti på to ugers leveringer.

Tabel 1 Tican

Danish Crown

Brørup

Grisehandler Jesper Madsen

Jutland Meat

Fradrag, undervægt

70 kg

73 kg

72 kg

Fradrag, overvægt

89,9 kg

87,9/90,9kg

91,9 kg

90,9/94,9 kg

89,9 kg

Fradrag, lav kødpct. Fradrag for små leveringer Bonus

Vægt

Vægt Kød Kontrakt Sundhed

Specialproduktion

Flere muligheder

Fradrag for læssetid, afhentningskrav mv. Tillæg for stor produktion Særlige fradrag SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

Sygdomsbemærkninger

Straksudbetaling af restbetaling Binding på andelshaverkonti ■ Større betydning ■ Moderat betydning ■ Mindre eller ingen betydning

A conto med

rentebetaling

6 år

8 år

Efter

forhandling

Jutland Meat har en kompliceret afregningsmodel med mange forskellige bonusser. Det meste af afregningen udbetales straks, dog udbetales kontraktbonussen først senere, da man først skal sikre sig, at kontraktmængden er leveret. Sammenligning af afregning

I tabellen ses et eksempel på en sammenligning af slagterier for en konkret producent. Beregningen af tillæg/ fradrag hos de forskellige slagterier er beregnet på baggrund af producentens egne slagtedata. I det konkrete tilfælde kom Tican umiddelbart bedst ud af sammenligningen. Det skyldes først og fremmest den højere restbetaling, men det kan

diskuteres, hvorvidt forskelle i denne kan lægges til grund for beslutningen, da den ikke har en fast og garanteret størrelse. Havde slagtevægten været to kilo tungere (med samme spredning), eller havde kødprocenten været ét %-point lavere, ville Brørup have været mest konkurrencedygtig. Når man sammenligner kan man dog ikke udelukkende kigge på afregningsprisen i kr./kg. Man er nødt til også at kigge på, hvilken slagtevægt der er opnåelig med den givne omgangstid og tilvækst, og hvordan dette passer ind i de enkelte afregningsmasker. I konkurrencen med andelsslagterierne slår de private slagterier meget på, at de ikke har andelshavekonti, hvor en del af restbetalingen henstår uforrentet

i seks eller otte år. Dette er absolut relevant i tider med stram likviditet, men der præsenteres mange fantasifulde regnestykker over betydningen, som bør kigges grundigt efter i sømmene. Inden man skriver kontrakt med et givet slagteri, skal man vurdere sikkerheden for, at man får udbetalt pengene. Nogle landmænd har tidligere oplevet at gå glip af afregningen for op til to ugers leveringer, da deres slagteri kollapsede. Her tæller muligheden for en bankgaranti positivt. Som eksemplet viser, kan der være en pæn gevinst at gå efter ved at skifte slagteri. Eller man kan alternativt forsøge at forhandle en bedre aftale hjem med sit nuværende slagteri. ■

Tabel 2 Årlig produktion: 7.200 grise · Slagtevægt: 81,7 kg · Kødpct.: 60,8 %

Tican

Brørup

Jesper

Jutland

alm.

Madsen

Meat

11,40

11,70

basispris

11,70

kødpct.reg.

-0,08

-0,03

-0,05

-0,12

vægtreg.

-0,07

-0,04

-0,09

-0,04

vægtbonus Kødbonus

11,70

11,60

0,05

0,15

Brysthindear+ efterkontrol

-0,01

0,07

logistik/mængde

-0,06

0,07

-0,05

0,10

afhentningskrav læssebidrag

-0,02

0,01

-0,02

Strukturreg./DC-marked

0,00

0,10

11,52

11,53

12,01

Kontraktbonus i alt kr./kg

11,61

11,21

rentefordel straksudbet.

0,05

restbetaling (nutidskr.)* afregningspris, kr/kg

1,04

0,87

1,20

0,25

12,56

12,40

12,48

12,46

12,31

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

-0,02

tidl. udlev. (½ af grisene)

* fra 2011

De leger med os Smågrisemarkedets udvikling er præget af turbulenserne på det tyske slagtesvinemarked og stærk stigende foderpriser. Mens den danske slagtesvinenotering for tiden stiger kontinuerligt med små skridt, er der forholdsvis store udsving op til 10 cent i den tyske notering. Disse prisudsving afspejler den store magtkamp, som dominerer det tyske slagtesvinemarked. Det første større prisfald på det tyske slagtesvinemarked i maj måned resulterede i begyndelsen af den sæsonmæssige Puljenotering

Af Markus Fiebelkorn

faldt signifikant og steg i cirka samme omfang igen to uger senere, da rygtet var falsificeret. Slagteriernes adfærd førte til stor usikkerhed blandt tyske slagtesvineproducenter og stor frustration. En tysk slagtesvineproducent beskrev dengang producenternes hjælpeløshed med ordene: ”De leger med os”. Uanset om slagteriernes adfærd var strategisk kalkule eller ej, forstærkede markedets usikkerhed sammen med stærk stigende foderpriser den sæsonmæssige nedtur på

prisnedtur på smågrisemarkedet. I de efterfølgende uger forsøgte de største tyske slagterier alt for at holde slagtesvinenoteringen under det kritiske niveau på 1,60 – 1,70 euro. For eksempel opstod der et rygte om, at slagteriernes kølehuse var fyldte, og at slagterierne derfor ikke var nødt til at kæmpe med højere priser om slagteklare grise. Dette blev endog publiceret af en af Tysklands førende markedseksperter i Tysklands førende fagblad ”topagrar”. Resultatet var, at den tyske slagtesvinenotering 3. kv. 2012

4. kv. 2012

1. kv. 2012

2. kv. 2012

GNS

kr. 360

kr. 380

kr. 450

kr. 410

Beregnet notering

kr. 405

kr. 402

kr. 393

kr. 428

kr. 407

Nord-West i Euro

€ 44,20

€ 47,00

€ 57,00

€ 51,30

Nord-West i kr.

kr. 352

kr. 373

kr. 447

kr. 405

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Landbrugscentre Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Brøste A/S FarmCare Tlf. +45 45 26 34 12 www.broste.com

SPF-Selskabet Tlf 76 96 46 00

www.spfportalen.dk

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

smågrisemarkedet. Det er også årsagen til, at vores prisprognose skulle nedjusteres for det tredje kvartal 2012. Som det ser ud nu, er de tyske slagterier ikke længere i stand til at opretholde deres bluff. Den tyske slagtesvinenotering er steget med 15 cent i to uger til det højeste niveau i 2012. Der har været pæn efterspørgsel efter slagteklare grise, siden grillsæsonen startede. Desuden importerer polske slagterier flere slagtesvin fra Tyskland, hvilket øger konkurrencen på det tyske marked. Denne – sikkert overraskende - prisudvikling på slagtesvinemarkedet var således også i stand til at trække smågrisenoteringerne op igen. Imidlertid må man ikke overse, at vi stadig befinder os i den sæsonmæssige nedtur på smågrisemarkedet. De seneste prisstigninger er derfor højst sandsynligt kun en undtagelse, og den sæsonmæssige nedtur vil sandsynligvis fortsætte lidt, når slagtesvinenoteringen igen falder.

Markedets forventning er, at smågrisenoteringen måske vil falde lidt, men stort set vil stabilisere sig på det nuværende prisniveau i de kommende uger. Senest i november måned forventes det, at det sæsonmæssige opsving igen starter, men i år går man ud fra,

at opsvinget vil ende på et endnu højere prisniveau end i 2012 pga. 2013-problematikken. Prognosen for første og andet kvartal 2013 hæves derfor kraftigt. ■ Seneste opdatering: uge 33, 2012

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

www.porcus.dk - tlf. 62623074

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

tlf. 70 22 43 33

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

nykredit.dk/erhverv

Sund fornuft! Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Hvad sker der med de frasorterede grise? I juni-udgaven af Svineproducenten skrev bestyrelsesmedlem Niels Christian Borup et indlæg, der handlede om, hvad der sker med de grise der bliver sorteret fra i forbindelse med eksport. Han spurgte blandt andet, hvilken dokumentation, landmanden modtog i forbindelse med frasorteringen, om grisene reelt var uden værdi, om man kunne kræve billeddokumentation i forbindelse med frasortering, om man kunne lave aftaler med omsætteren om, at grisene kunne anvendes som spanferkel osv. Han havde blandt andet studeret oplysningerne i flytteregistret og undrede sig over, at hovedparten af samlestaldene slet ikke leverede smågrisecontainere til Daka. Kun Kolding Export Center havde ifølge flytteregistret en regelmæssig leverance af smågrisecontainere til destruktion. Foreningen har på baggrund af teksten i blækhuset tjekket op på, hvad der sker med de grise der bliver sorteret fra i forbindelse med eksport, og lad os begynde med en præcisering. I sit indlæg skrev Niels Christian Borup, at udgangspunktet for teksten var, at døde/aflivede 7- og 30-kilos grise blev bortskaffet i containere. Dette har vist sig ikke at være tilfældet. På hovedparten af samlestaldene er det helt almindelig praksis, at

SPF-selskabet

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

De smågrise fra SPF-Selskabet der kasseres på samlesteder i Danmark aflives. SPF-Selskabet har ikke aftale om, at smågrise der kasseres kan sælges som ”spanferkel”. Det er generelt ganske få grise der kasseres, men vi kan være uheldige med et parti en gang imellem. Det er afgørende, at kun grise der er fri for handelsfejl leveres til køber. Vore chauffører har instruks om at frasortere de smågrise der ikke lever op til de sædvanlige kvalitetskrav allerede i forbindelse med pålæsning ved landmanden. SPF-Selskabet viderefakturerer ikke Daka-afgiften til landmanden. På de enkelte samlesteder fører vi en liste med oplysning om leverandørnummer mv. over kasserede grise. Listen videredistribueres til vores afregningsafdeling.

døde/aflivede 7- og 30-kilos grise bliver opbevaret i kølebrønd sammen med søer og slagtesvin, indtil de afhentes af Daka. Smågrisene bliver efterfølgende registreret som slagtesvin i flytteregistrets statistik, og prisen for destruktion er da også den samme pr. gris, som hvis der var tale om et slagtesvin. Derfor leverer samlestaldene ikke smågrisecontainere til Daka, men det er altså ikke det samme som, at der ikke aflives smågrise. Indlægget har givet anledning til en del debat om, hvad der sker med de grise, der frasorteres i forbindelse med eksport. Vi bringer her på siderne smågriseomsætternes egne forklaringer på, hvordan praksis er i forbindelse med frasortering af grise til eksport. For at skabe overblik har vi valgt at samle et uddrag af oplysningerne i tabellen side 17. ■

DTL A/S Hos DTL er proceduren den, at kun grise som dyrlægen forlanger aflivet aflives. Det er meget få dyr, - så få, at det er uaktuelt med en container. Det er uøkonomisk at aflive grise, fordi de har en handelsfejl, idet grisen så udover at være 0 kr. værd ville udløse en regning til landmanden på et Daka-gebyr. Vi har en frasorteringsprocent på mellem 0,5 og 1. En gris der frasorteres på grund af en handelsfejl kommer aldrig med til køberen, heller ikke til reduceret pris. I stedet har vi en aftale med en tysk grisehandler, der kommer og afhenter de frasorterede grise. Vi betaler leverandøren 50,- kr. pr frasorteret gris. Vi får 10,- euro pr. stk. Typisk årsag til frasortering er: Brok, helorner, bylder, halebid, ørebid, sadelleje. Årsag til frasortering bliver altid oplyst på afregningen til sælger. De kunder der ønsker billeder af grisen får det. Men det er svært at tage et billede, der på samme tid viser brokken på en gris og grisens øremærke. Uden begge ting kan ses samtidig er et billede ingen dokumentation. Hvis vi oplever, at der er mange grise i en leverance der må frasorteres, ringer vi til kunden og opfordrer ham til at komme og se grisene, inden de eksporteres som ”Spanferkel”.

Hvad sker der med de grise der bliver sorteret fra ved eksport?

Grise der frasorteres på samlestalden og aflives

DTL

Porc-Ex

Niels Vinderslev

SPF-Selskabet

Der aflives kun grise, som dyrlægen forlanger aflivet.

Der aflives både grise som dyrlægen og Porc-Ex forlanger aflivet.

Der aflives kun grise, som dyrlægen forlanger aflivet.

Der aflives både grise som dyrlægen og SPF-Selskabet forlanger aflivet.

Dyrlægen kvitterer for de aflivede grise. Landmanden betaler for destruktion. Grise der frasorteres på samlestalden og sælges videre til reduceret pris

Grise der frasorteres hos modtageren

Dokumentation for frasortering

Grise med handelsfejl kommer aldrig med til køberen. Frasorterede grise sælges separat og afregnes til 50 kr. pr. stk. Der sker ikke fradrag fra grise der frasorteres senere end ved afgangen fra Padborg

Der kan efter ønske tages billeder af de frasorterede grise.

Landmanden betaler for destruktion.

Dyrlægen kvitterer for de aflivede grise. Landmanden betaler for destruktion.

Dyrlægen kvitterer for alle aflivede grise. SPF-Selskabet betaler for destruktion.

Grise med handelsfejl kommer aldrig med til køberen.

Frasorterede grise kan ikke sælges separat.

Frasorterede grise sælges separat og afregnes til 0 kroner pr. stk.

Frasorterede grise kan ikke sælges separat.

Grise frasorteret hos køberen afregnes altid til fuld pris, når de har været over omlæssestation og er kontrolleret af egne medarbejdere.

Grise frasorteret ved køberen afregnes altid til fuld pris, når de har været over omlæssestation og er kontrolleret af egne medarbejdere.

Da vi ikke kan være til stede og kontrollere samtlige grise ved direkte læsninger, kan der i et vist omfang forekomme fradrag i grelle tilfælde.

Da vi ikke kan være til stede og kontrollere samtlige grise ved direkte læsninger kan der i et vist omfang forekomme fradrag i grelle tilfælde.

Grise frasorteret hos køberen forhandles mellem køber, SPFSelskabet og sælger. I nogle tilfælde kontrolleres reklamationer af SPF’s salgskonsulent i stald hos køber.

Dokumentation for frasorterede grise består af dyrlægens dødsattest.

Der tages billeder af samtlige frasorterede grise. Billederne bliver sendt sammen med afregningen.

Grise med mindre skavanker kan efter aftale med køberen afregnes til halv pris.

Dokumentation for frasorterede grise består af dyrlægens dødsattest.

Aflivede grise ledsages desuden af dyrlægens dødsattest.

Fortsættes side 18

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

Aflivede grise ledsages desuden af dyrlægens dødsattest.

Dyrlægen kvitterer for alle aflivede grise.

» Porc-Ex A/S Niels Vinderslev

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

Vi tager billeder af samtlige grise der bliver sorteret fra og sender billederne til landmanden sammen med afregningen. I første kvartal måtte vi aflive 41 grise, som blev sendt til Daka. Grisene opbevares i køleboks, indtil de afhentes. Samtlige aflivede grise bliver forsynet med en dyrlægeerklæring, hvorpå landmandens CHR-nummer fremgår samt oplysning om, hvorfor den ikke er transportegnet. Det er rigtigt, at der også er frasorterede grise, som bliver solgt som ”spanferkel”, men vi var dem helst foruden. Vi betaler en høj pris for grisene, og så skal de også være i orden. Dårlige grise skal pilles fra, inden de leveres, og det er der nogen, der er for dårlige til. Ved pålæsning har vi kun et splitsekund til at se dem, når de løber forbi, og vi kan ikke holde øje med alverdens skavanker samtidig med, at vi skal sikre os, at antallet passer. Ved aflæsning står der en dyrlæge samt to mand, der kontrollerer alle grise på vej ind i stalden. Der sorterer vi ukurante grise fra. Det kan være pukkelryggede, utrivelige grise, brok, nedløbsgrise, bylder, halebid og hvad der ellers måtte være. Der er nogle, der er gode til at levere en ensartet kvalitet, hvor der aldrig bliver sorteret nogen fra. Og så er der andre, der har problemer med at levere den korrekte vare. Hvis der er unormalt mange fra en leverandør, tager vi straks kontakt, og tilbyder ham at komme til samlestanden og kontrollere de frasorterede grise, hvis det er det, han har lyst til. Ellers bliver de solgt videre som ”spanferkel”, der bliver afregnet til 0 kr., fordi de giver os en masse bøvl. Alternativet ville være, at leverandøren skulle betale for aflivning og levering til Daka. Vi ville allerhelst have været de frasorterede grise foruden. Folk kender selv deres grise, og det er deres ansvar at pille de dårlige fra. Når vi betaler prisen, skal varen også være i orden. Hvis der skulle være nogen, der har lyst til at se, hvordan det foregår på samlestalden, er de altid velkommen til at kontakte undertegnede og få en fremvisning af, hvordan det foregår. Ring til Niels Vinderslev på 20 80 20 00.

Porc-Ex A/S håndterer frasorterede grise som følger: Fødevarestyrelsens repræsentant sorterer på omlæssepladsen ikke-transportegnede grise fra og afliver dem, samt kvitterer for alle aflivede grise. Porc-Ex frasorterer grise med forskellige andre skavanker som betyder, at grisen ikke er en handelsvare. For eksempel sadelleje, ørenekrose, hjernebetændelse, bylder og utrivelighed. Disse grise aflives efter samme principper, som når Fødevarestyrelsen afliver med attest på aflivningen fra statens repræsentant på stedet. Daka afhenter grisene, og leverandøren bliver pålignet omkostningen til aflivning og bortskaffelse. Samme procedure gælder for den del af smågrisene, som Porc-Ex kører over Kolding Export Center. Ved større mængder ukurante grise fra én leverandør bliver leverandøren kontaktet og er med til at beslutte, hvad der skal ske med grisene. Dette kan for eksempel være i tilfælde, hvor vægten er aftalt til at være mellem 26 og 34 kg, og det viser sig, at der for eksempel er 25 % af grisene, der vejer mellem 15 og 20 kg. Samme vægtinterval kan være aftalt, men hvor grisene ikke fejler noget som sådan, men vejer 40 kg i gennemsnit i stedet for 30 kg. I dette tilfælde kan vi ikke transportere grisene lovligt i forhold til gældende transportregler vedrørende areal, og her får leverandøren også mulighed for at beslutte, hvad der skal ske med for eksempel 40 grise, som ikke må læsses på eksportbilen. Ved vores planlægning af transporterne har vi indbygget at kunne absorbere vægtoverskridelse på cirka 3 kg, men ikke 10 kg. Såfremt vi skal kunne absorbere 10-kilos udsving, skal vi planlægge langt færre grise på alle biler, hvilket vil få transportprisen pr. gris til at stige væsentligt, da en typisk transport til for eksempel Italien koster kr. 45.000. Ved at planlægge luft til at kunne køre med 40-kilos grise stiger transportprisen pr. gris således med ca. 13 kroner, hvilket der ikke er plads til i kalkulen. Altså er det leverandørens ansvar at levere den aftalte vare, ellers må han selv betale for tabet opstået som følge deraf. Vi har undersøgt forskellige muligheder for at omsætte de frasorterede grise, men har ikke kunnet finde en løsning der betyder, at vi kan betale et mindre beløb for grisen, - derfor aflives grisene. Hvis der er en gris med en mindre skavank, kan vi aftale med køberen, at den for eksempel afregnes til halv pris. I disse tilfælde får leverandøren også halv pris for grisen. Endvidere kan jeg nævne, at vi har leverandører, som aldrig får frasorteret en eneste gris, mens der er andre der altid får skudt 5 – 15 grise ud af for eksempel 600 stk. Altså kunne der hos nogle leverandører være behov for selvransagelse i forhold til, hvordan man sorterer og udvælger grise til salg. Nogle enkelte leverandører har en så dårlig kvalitet af grise, at vi ikke ønsker at omsætte hans grise.

Slagmærkesagen

Kan det være rigtigt, at man skal betale én procent af sin landbrugsstøtte tilbage, fordi man har tatoveret et enkelt slagtesvin tre gange på hver skinke?

Det spørgsmål skal Retten i Horsens nu tage stilling til, fordi den østjyske svineproducent Sejer Mortensen ikke vil finde sig i myndighedernes afgørelse og derfor i samarbejde med Danske Svineproducenter har indbragt sagen for domstolen. Sagen begyndte en julidag for over tre år, siden da Sejer Mortensen leverede et læs grise til Danish Crowns slagteri i Horsens. Om bord på bilen var 350 slagtesvin, hvoraf ét havde i alt seks tatoveringer fordelt på skinkerne. Udover de lovpligtige to mærker havde slagtesvinet fået to ekstra tatoveringer, fordi det skulle have været med en tidligere leverance til slagteriet, samt yderligere to tatoveringer, fordi ejeren var usikker på,

om alle de fem cifre i CHR-nummeret kunne aflæses korrekt. Forklaringerne til trods fik Sejer Mortensen en indskærpelse og senere reduceret sin landbrugsstøtte med én procent, fordi myndighederne vurderede, at Dyreværnslovens § 1 var blevet overtrådt. I paragraffen står, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og enhver som holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt. Det har trods gentagne høringssvar ikke været muligt at rokke ved myndighedernes vurdering, og derfor er domstolene nu sidste mulighed for at få omstødt vurderingen og sanktionen. Læs mere om sagen og dens udfald i kommende udgaver af medlemsbladet. ■

Juli 2009 - En slagteridyrlæge fra DC’s slagteri i

Juni 2010 - NaturErhvervstyrelsen fast-

August 2012 - Sagen

Horsens indberetter, at hun har fundet et slagte-

sætter træk i landbrugsstøtten (1 procent).

indbringes for retten.

svin med tre tatoveringer på hver skinke.

Producenten klager over afgørelsen.

Ugen efter

Marts 2010 - Fødevarestyrelsen

Oktober 2010

November 2011

Indskærpelse fra

sætter karakter på overtrædelsen

Sagen indbringes for

Klagecentret afgør,

Fødevareregionen

(karakteren 6). Producenten klager

Fødevareministeriets

at krav om krydsover-

pr. brev.

over afgørelsen.

Klagecenter (dengang

ensstemmelse skal

Fødevareministeriets

fastholdes.

departement).

Sagen kort ifølge advokat Gert Lund, Interlex Advokater

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

”Myndighederne har ikke fundet forseelsen så alvorlig, at det skulle føre til politianmeldelse og bøde. Det kunne have været en fordel, hvis myndighederne havde valgt at indgive politianmeldelse. I så fald ville Sejer Mortensen ved at nægte at betale en bøde kunne få prøvet rimeligheden i sanktionen. Det er min vurdering, at forholdet næppe ville have ført til idømmelse af en bøde, idet forholdet efter min opfattelse ikke kan karakteriseres som værende uagtsom i en sådan grad, at det kan føre til straf efter dyreværnsloven. Det må myndighederne ligeledes have vurderet, da der ikke er sket politianmeldelse. Det er ude af proportioner, at en påstået forseelse som den foreliggende, som alle tilsyneladende er enige om ikke er af en så alvorlig karakter, at der skal idømmes bøde for overtrædelse af dyreværnsloven, alligevel ender med at koste svineproducenten mere end, hvis vedkommende var blevet idømt en bøde for overtrædelse af dyreværnsloven. Det er accepteret, at dyr, der sendes til slagtning, må tatoveres med en tatoveringshammer, og der må være en margin for små fejltagelser uden, at det skal føre til sanktioner. Det pågældende forhold må betegnes som værende hændeligt, og der bør derfor ikke ske træk i landbrugsstøtten.”

Danish Crown spænder ben for hangriseproduktion i Danmark Kommentar af Henrik Mortensen

Med meldingen om at afskaffe det sædvanlige fradrag på 3 cent pr. kg og garantere producenterne at slagte samtlige leverede hangrise er de tyske slagterier Tönnies, Vion og Westfleish kommet langt foran Danish Crown, der trods gentagne opfordringer ikke ønsker at kommentere hverken udviklingen i Tyskland eller redegøre for, hvilke tanker man gør sig om hangriseslagtninger i Danmark. Dermed får de tyske slagtesvineproducenter eneretten til at nyde godt af hangrisenes lave foderforbrug og høje kødprocent, mens vi herhjemme bare slider endnu hårdere på imagekontoen, fordi vi i modsætning til tyskerne endnu ikke har et godt bud på, hvordan vi vil undgå at kastrere pattegrise. Sidste gang Danske Svineproducenter opfordrede slagteriet til at komme i øjenhøjde med producenterne og fortælle, hvilke ideer man arbejdede med for at fremtidssikre slagtesvineproduktionen i Danmark, var slagteriets arrogante kommentar, at det var tydeligt, at vores kommentarer bar præg af manglende, fundamental viden. Jeg havde egentlig forventet, at man efter sådan en melding ville løfte bare lidt af sløret for den viden, vi andre åbenbart mangler. Det skete imidlertid ikke. I stedet har vi været vidne til slagterilukning og kamp om de grise der var tilbage.

Kom ind i kampen

Vi hører kun om alle de ting, der ikke kan lade sig gøre, men det er åbenbart kun her i Danmark, at alting er umuligt. Med udsigt til, at de tyske slagtesvineproducenter nu får endnu mere rygvind, vil jeg gentage min opfordring til, at også Danish Crown løfter sløret for, hvilke initiativer slagteriet har i støbeskeen for at sikre producenterne en konkurrencedygtig indtjening. Slagteriet har gjort en flot indsats med de senest indgåede aftaler med landene i Asien. Det er godt gået, men potentialet er meget større. Hangriseproduktion er en oplagt mulighed for at styrke danske slagtesvineproducenters konkurrenceevne, og jeg forventer, at slagteriet hurtigst muligt kommer på omdrejningshøjde med konkurrenterne. Vores ambitionsniveau skulle da gerne være meget højere. Vi er nødt til hele tiden at finde nye løsninger, der kan sikre producenterne en øget indtjening. Om det skal være markedsføring af grise fra løsgående søer, et lavt medicinforbrug, GMO-fri grise eller noget helt fjerde, ved jeg ikke. Men uden konstruktive initiativer og en positiv indstilling fra slagteriet kommer vi ingen vegne. ■

Fakta om fordele ved hangriseproduktion De foreløbige resultater af et igangværende VSP-forsøg med hangriseproduktion viser, at økonomien i slagtesvineproduktionen kan forbedres med kr. 1,70 i DB pr. hangris ved vådfodring og kr. 17,60 i DB pr. hangris ved tørfodring ved frasorteringsprocenter på hhv. 3,4 procent og 5,1 procent. De økonomiske forudsætninger for beregningen er: Foderpris 1,92 kr./FEsv Kastration m.m. 6 kr. pr. hangris Hangrisefradrag 25 kr. pr. hangris Frasorteret hangris -2 kr./kg slagtevægt

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

Beregningen er foretaget i april 2012. Siden da er foderpriserne steget, og dermed er også de økonomiske fordele ved hangriseproduktionen blevet større. Da antallet af hangriseslagtninger var på sit højeste slagtede vi 90.000 hangrise om uden, og i 1993 slagtede vi i alt knap 3,5 millioner hangrise. Antallet af hangriseslagtninger faldt dog markant, da det stod klart, at den tyske regering ikke ville godkende den danske skatolmetode og reelt indførte et importforbud. I dag er antallet af hangriseslagtninger faldet til under 300.000 grise om året..

Stor hangriseproduktion er pt. ikke en mulighed Svar fra Danish Crown

Danish Crown har i de sidste 20 år slagtet hangrise og er i dag stadigvæk ét af de slagterier i Europa, der slagter flest hangrise. Hver uge slagtes der omkring 5.000 hangrise i Ringsted, og det er der ingen planer om at ændre på. Én af hovedårsagerne til, at produktionen opretholdes, er, at Danish Crown på den måde fortsat kan være i front, når det gælder om at afprøve og teste løsninger på hangriseproblematikken. Som ethvert andet selskab arbejder Danish Crown på at skabe et så stort overskud til ejerne som muligt. Hvis hangriseproduktion i stor skala ville give et øget overskud til ejerne, ville en sådan produktion sættes i gang med det samme. Men det er ikke tillfældet – desværre fristes man til at sige. For som branche ville det være hensigtsmæssigt at slippe for kastrationerne. Årsagerne til, at det for Danish Crown ikke kan betale sig, er mange, og hele problemstillingen vedrørende hangriseproduktion er bestemt heller ikke enkel. Her kommer en forklaring: Omkostningerne for svineproducenter og slagterier i Danmark er markant højere end vores konkurrenter i udlandet. Derfor er der kun én vej frem for svineproduktion og slagterivirksomhed i Danmark – vores produkter skal sælges dyrere end vores konkurrenters. Det ligger fast i Danish Crowns strategi. Men det er ikke bare en strategi – vi gør det hver eneste dag. Sælger vores produkter dyrere end konkurrenternes. Og det er det, der i sidste ende gør os konkurrencedygtige på trods af vores forringede konkurrencekraft. Højprismarkederne

Sniffermetoden

Tyskerne benytter sig af ”human nose”-metoden (sniffermetoden) til at sortere de 5-10 pct. hangrise fra, der har lugtstofferne skatol og androstenon. Problemet er, at den menneskelige næse på ingen måde kan opfange alle handyr med ornelugt. Metoden er derfor særdeles usikker og derfor ikke en garanti, der tilfredsstiller hovedparten af Danish Crowns kunder rundt om i verden. I starten af 90-erne forsøgte Danish Crown sig med en mere omfattende produktion af ukastrerede hangrise, som i et vist omfang blev solgt på højprismarkederne. Men siden dengang har Danish Crowns kunder i blandt andet Østen ændret holdning til hangrisene. Derfor er det i dag blevet et ufravigeligt krav fra kunderne, at Danish Crown kan garantere, at vi ikke sælger dem kød fra ukastrerede orner. Der er desværre ingen nemme løsninger på hangriseproblematikken. Der sættes stort set ingen midler af i EU til forskning i at finde en sikker metode til at fange handyr med ornelugt. Der er dog forskellige forsøg i gang, som Danish Crown følger tæt. Også på avlsområdet arbejdes der på at finde en løsning. En ting er dog sikkert, løsningen ligger ikke klar hverken i morgen eller i overmorgen, og vi må derfor se i øjnene, at vi må fortsætte med at kastrere med smertelindring. En løsning, som heldigvis er forsvarlig dyrevelfærdsmæssig. Konklusionen er derfor, at Danish Crown hver dag arbejder for at tjene så mange penge til ejerne som muligt. Derfor er en fuldskala produktion af ukastrerede hangrise pt. ikke en mulighed for Danish Crown. ■

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

I Danish Crown bliver grisen skilt ad i mange forskellige delstykker, som bliver sendt derhen i verden, hvor vi kan opnå den højeste pris. Dette tilfører produkterne en markant merværdi, som samlet skaber et højere dækningsbidrag pr. kilo, end hvis vi ”bare” solgte grisen i to halvdele. For eksempel sælger vi alle ribs til USA, og hovedparten af brystflæsket sælges i Østen. Danish Crown har satset målrettet og benhårdt på verdens højprismarkeder for at kunne optimere indtjeningen. Det gælder lande som USA, Japan, Kina, Australien, Korea og Rusland. Ingen af disse lande vil under nogen omstændigheder modtage kød fra ukastrerede orner. Heller ikke medicinsk kastrering accepteres. Sortering ved hjælp af den såkaldte ”human nose” metode er også ”no go”. Mere om human nose senere. Da Danish Crowns store aftagere på højprismarkederne ikke accepterer kød fra ukastrerede ornegrise, kan vi som virksomhed ikke pludselig indføre slagtning af ukastrerede ornegrise eftersom halvdelen af vores tonnage så bliver kød fra orner. Vi ville med sådan en situation opnå to ting:

Vi skulle sælge halvdelen af vores kød på lavprismarkederne til en lavere pris end ellers, og vi ville ikke kunne sælge ligeså store mængder af de ønskede delstykker på højprismarkederne som alternativt – af logiske grunde kun halvt så meget. Danish Crowns fald i indtægt ved at indføre slagtninger af ukastrerede hangrise ville dermed være langt større end gevinsten. Notering ville dermed falde med mere end de tre eurocent, som de tyske slagterier har hævet noteringen med på hangrise. Men hvorfor fjerner Vion, Westfleisch og Tönnies så deres 3-cent fradrag på ornegrise, når Danish Crown ikke gør? Det umiddelbare svar er, at de ikke sælger så meget på højprismarkederne, som vi gør. Og det, de sælger her, er sandsynligvis kun kød fra sogrise. De må derfor sortere grisene. Det kan ikke lade sig gøre hos Danish Crown, for vi kommer som sagt til at mangle tonnage, hvis vi indfører slagtninger af ukastrerede hangrise.

Landbrugsfonde - et værktøj for fremtidens landmænd? Af Torben Andersen, BPT Farm Management

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

Der er mange dygtige unge landmænd med gåpåmod og entusiasme, som gerne vil have deres egen bedrift. De ønsker en bedrift, der er stor nok til at generere en anstændig indkomst, og mulighed for aflønning af medarbejdere, så de – ligesom alle andre – kan holde fri en gang imellem. Det betyder i praksis, at der minimum skal investeres 30 – 60 millioner kroner. Egenkapitalen skal gerne udgøre 25 %, hvilket betyder, at de selv skal have væsentligt over 10 millioner kroner kontant, før drømmen kan realiseres – det kan de færreste præstere. Men hvad nu, hvis man kunne leje en bedrift, som man efter 10 år kunne købe – oven i købet til den nedskrevne værdi ? Så ville huslejen indeholde en ”opsparing”, og man har muligheden for i løbet af de 10 år at etablere en fornuftig egenkapital i sit driftsselskab. Det er en ny måde at tænke på: De kapitaltunge dele af ejendommen ejes af en kapitalfond, og driften ejes af landmanden. Dermed er landmandens fokus alene at optimere driften af landbruget. Ejerne af fondene er professionelle investorer, som placerer pensionspenge mv. i fast ejendom, aktier, obligationer mv. Investorernes opgave er at sikre deres pensionister et godt og sikkert afkast af deres penge, så de kan betale deres pensioner. Begge parter gør, hvad de er bedst til. På den ene side er der landbruget, som kan og vil forrente investeringer, og på den anden side er der pensionsselskaber m.fl., som er interesserede i bedst mulige afkast. Umiddelbart står man i hver sin lejr; landmanden vil gerne have billige penge, og selskaberne vil gerne have en høj forrentning – men begge parter er afhængig af indtjening, så der er basis for et kompromis: Det bedst mulige afkast er nemlig ikke nødvendigvis det højeste. Et godt afkast består både af forrentning og sikkerhed for pengene. Dvs., at en stor sikkerhed for pengene til en vis grad kan kompensere for en lidt lavere forrentning. Landbrug betragtes som en højrisikoforretning, som afhænger af vind og vejr, varierende priser på kød og mælk etc. Derimod betragtes investering i jord som en ret sikker forretning, som er inflationssikret, og investering i bygninger som en lidt mindre sikker forretning. Det medfører, at omkostningerne ved byggeri er lidt højere end for jord.

Etablering af landbrugsfonde

Som måske bekendt har BPT Farm Management - sammen med en række landbrugscentre - udviklet et koncept for fondsinvestering i dansk landbrug. Investorer i fonden er pensionskasser, andelsvirksomheder og private investorer af en vis størrelse. Det er et nyt tiltag, som er ved at blive formet til sin endelige version, så i den første periode kan der ske tilpasninger af konceptet. Udgangspunktet er, at der er to fonde, som fortrinsvis investerer i bygninger og jord til landbrugsformål. I de fleste tilfælde vil det være formålstjenligt at investere i både bygninger og jord for at få en bæredygtig enhed ud af det. I andre tilfælde kan investering i bygninger – specielt ved større udvidelser og nybyggeri komme på tale. Kravene til landmændene er, at de kan opstille et budget, som på betryggende vis sandsynliggør, at det er en sund investering, dvs., at der skal være til betaling af husleje, en fornuftig aflønning af landmanden og lidt til risiko. Endvidere, at fondens ledelse vurderer, at projektet passer ind i fondens investeringsstrategi. Planen er, at der primo september er en liste over egnede investeringsobjekter. Den liste – pipeline – skal danne grundlag for investorernes endelige beslutning om at etablere landbrugsfonde i Danmark. Såfremt investorerne beslutter sig for at etablere fondene, er det planen at påbegynde opkøb sidst på året – alt sammen under forudsætning af, at alle parter bliver enige om detaljerne. Unge landmænd og større udvidelser

Landbrugsfondene henvender sig først og fremmest til unge landmænd som vil etablere sig og til landmænd som vil gennemføre større udvidelser. Kravet er, at landmanden skal have dokumenteret erfaring og have vist gode driftsresultater. Det forventes således, at landmanden resultatmæssigt kan matche de 25 % bedste, som opgjort af Videncenter for Landbrug. Ved at stille høje krav til driftslederen, reduceres risikoen for fondene og dermed investorerne. I processen frem til nu har

det været vigtigt at kunne dokumentere landmændenes evne til at betale huslejen, og det viser sig, at de 25 % bedste både har kunnet betale huslejen og haft en god indtjening i næsten alle år. Målet er, at landbrugsfondene kun investerer i landbrug med en positiv afkastevne. Sagsbehandling

En landmand som ønsker en fondsfinansieringsløsning kan henvende sig til BPT Farm Management – gerne i samarbejde med sin rådgiver direkte til BPT Farm Management eller et af de deltagende landbocentre. Ved henvendelse til BPT Farm Management eller et af de nævnte centre, vil vi foretage en hurtig vurdering af, om sagen ligger inden for rammerne af fondenes investeringsstrategier, og om et foreløbigt budget opfylder kravene til afkast og aflønning af landmanden. Såfremt vi vurderer, at sagen kan gennemføres, vil et af ovennævnte landbrugscentre (efter samråd med landmanden) blive bedt om at udarbejde et nøjere budget, og hvis sagen stadig ser interessant ud, skal der udarbejdes en egentlig forretningsplan med investeringsbudget og driftsbudget. For hvert projekt vil der blive udarbejdet en lejeaftale/forpagtningskontrakt, som udgør det juridiske grundlag mellem landmanden og fonden.

Hvad koster det?

Jord

Bygninger Grundafkast Profitsharing

BPT Farm Management • Udlejning af jord og bygninger • Drift af fondene • Tilsyn, samarbejde med lejere, rådgivere mv. • Udvikling, nye projekter, byggeri mv. Forpagtningsafgift Profitsharing

Landbrugsjord Betaling af forpagtningsafgift til fond 1

Husleje Profitsharing

Landbrugsbygninger Betaling af leje til fond 2

Landmandens driftsselskab BPT Farm Management er repræsenteret i bestyrelsen

Figuren illustrerer samspillet mellem fondene, BPT Farm Management og landmanden. I kontrakterne med landmændene vil der være et krav om, at en af BPT Farm Management udpeget person skal have sæde i landmandens driftsselskabs bestyrelse. I praksis vil det være en specialuddannet økonomikonsulent fra en af de deltagende foreninger. Økonomisk er fondene ikke engageret i driften, de ejer jord og bygninger og modtager leje herfor. Driften ligger 100 % i landmandens regi.

Regulering af huslejen

Grundhuslejen er fast og ændres kun, hvis dækningsbidraget øges markant. Såfremt dækningsbidraget i en produktion stiger ud over et fastsat niveau (fuld dækning for omkostninger, lønninger samt landmandens driftsoverskud), reguleres huslejen med 30 % af det ekstra overskud. På denne måde kan grundhuslejen holdes på et fast rimeligt grundniveau, og investorerne kan få del i en konjunkturstigning. ■

For yderligere oplysning kontakt: www.agrofond.dk eller Torben Andersen tlf. 40107877 Hans Christian Jørgensen tlf. 21650022

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

Huslejen /forpagtningsafgift indeholder alle finansielle omkostninger til renter, afskrivning og administration. Huslejen afhænger dermed af byggepris og den relevante afskrivning. Da afskrivningsprofilen er forskellig fra svin, køer og kyllinger vil den endelige husleje blive forskellig både som følge af investering og type af produktion. Normalt vil den årlige husleje være konkurrencedygtig i forhold til en 100 % finansiering med en traditionel kombination af banklån og et langfristet obligationslån, men den kan variere fra sag til sag afhængig af, om der indgår ældre bygninger i projektet, hvilken type af byggeri det drejer sig om etc. Renteniveauet vil ligge i niveauet 5 – 7 %, afhængig af sagen.

Fond 2

Grundafkast Profitsharing

Overordnet organisation af fondens aktiviteter

Fondene etableres ved, at en kreds af investorer indskyder penge i fondene i forbindelse med, at de første ejendomme opkøbes. Herefter tilfører investorerne, evt. også nye investorer, flere penge i takt med, at der opkøbes ejendomme. Bestyrelsen for fondene vil bestå af repræsentanter for investorerne og efter forslag fra BPT Farm Management. I det daglige drives fondene af BPT Farm Management, som foretager vurderinger af projekter og indstiller investeringer til fondens bestyrelse, som har den endelig beslutningskompetence. Endvidere forestår BPT Farm Management alle nybyggerier som bygherre, håndterer alle ind- og udbetalinger, fører tilsyn med investeringerne og har kontakten til landmænd, rådgivere og leverandører af byggeri m.fl.

Fond 1

Nyt fra

VSP

Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Transportbiler fra udlandet skal vaskes

Det er vigtigt, at alle biler der har været i udlandet bliver sikkerhedsvasket ved grænsen. Sundhedstilstanden forbedres heldigvis stille og roligt i Europa. Ikke mindst i Tyskland er der gjort en stor indsats mod svinepest og Aujeszkys, men der er stadig rigtig god grund til at være yderst påpasselig med smittebeskyttelsen. Udbrud af alvorlige svinesygdomme, som svinepest og afrikansk svinepest, ses stadig med jævne mellemrum i Sydøsteuropa og Rusland. Der er også alvorlige typer produktionssygdomme, f.eks. smågrisediarré, som huserer rundt i Europa, og som det ville være en katastrofe at få til Danmark. Den frivillige ordning Danish Transportstandard, hvor vasken bliver betalt af branchen, har nu kørt nogle år. Selve vaskeordningen fungerer fint, men desværre er der rygter om, at der er udenlandske biler som ind imellem kører uden om vaskehallerne og direkte til danske besætninger. Og endnu værre; de kører måske ikke ud af landet igen, men leverer de afhentede grise til en anden dansk besætning. Kørsel på tværs i Danmark indebærer en absolut højrisiko, da grisene har mulighed for at blive inficeret fra eventuelle gødningsrester. Derfor skal der endnu engang lyde en opfordring til alle svineproducenter om at tjekke vaskecertifikatet, når bilen kommer til ejendommen og bruge transportører der er tilsluttet Danish Transportstandard. Listen kan ses på vores hjemmeside www.vsp.lf.dk. Interpig 2012

VSP er med i Interpig-samarbejdet, hvor 20 produktionsøkonomer fra 10 EU-lande samt USA og Brasilien mødes årligt for at sammenligne produktionsøkonomien i svineproduktionen mellem landene. Det blev diskuteret, hvilken indflydelse EU-reglerne for løsgående drægtige søer kunne få for svinekødspriserne i 2013. Der var enighed blandt deltagerne om, at det mest sandsynlige scenarie var en stigning på 10 pct. i forhold til 2011-priserne. Rapporteringen fra alle deltagerlande kan ses på VSP’s hjemmeside. Her er vises kun fra Brasilien, USA samt et globalt overblik. SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

af svinekød er steget, indenlandsk forbrug af svinekød er steget, og eksporten har været faldende, bl.a. som følge af russisk embargo. De sydlige stater i Brasilien har nu markedsadgang til Kina og Japan. USA

Der er ingen øvre grænse for besætningsstørrelser. Den amerikanske eksport har været mere stigende end den europæiske de senere år. Den amerikanske svineproduktion giver overskud. I en sammenligning med de sydamerikanske lande er det kun Argentina, der har lavere omkostninger end USA, mens Brasilien er på ca. samme niveau. Der forhandles om frihandelsaftaler med Sydkorea, Columbia, Japan mv. Femogfyrre procent af majsproduktionen anvendes nu til bioethanol, 1/3 kommer dog tilbage til svineproduktionen som et proteinrigt biprodukt. Majsprisen følger nu olieprisen, idet bioethanol ligeledes følger olieprisen. USA har indført en mærkningsordning for importerede smågrise; det kræves, at slagterierne skal holde dem adskilt fra amerikanske slagtesvin. Det har medført en halvering af smågriseimporten. Canada har anlagt en retssag, fordi ordningen virker som en ulovlig handelshindring. Den sag har Canada vundet. Om det så vil medføre, at eksporten igen vil øges er uvist, idet slagtekapaciteten nu er tilpasset. Der er faktisk underskud af slagtekapacitet i USA i øjeblikket. Globalt overblik

Produktionsomkostningerne pr. kg svinekød er generelt meget høje i Asien, mens Nord- og Latinamerika har de laveste omkostninger i verden. Hvordan det så ud i 2010 er vist i Produktionsomkostninger 2010, nedenstående figur.

globalt set

Brasilien

I de sydlige stater har en gennemsnitlig smågriseproducent 350 til 500 søer. I MatoGrosso har de 2.500 – 4.000 søer. Foderpriserne er steget voldsomt i Brasilien (ca. 32 pct.). Spotmarkedet (33 pct. af produktion), dvs. producenter som ikke producerer på kontrakt, har haft et utroligt svært år med dårlig afregning i forhold til foderpriser. Valutakursen 20102011 har stort set været uændret over for euro. Produktiviteten målt som grise pr. årsso er steget med 8-10 pct. Produktionen

Figur 1: Produktionsomkostning pr. kg slagtekrop 2010. Kilde: Iowa State University, Videncenter for Svineproduktion, samt egne beregninger

Natur- og Miljøklagenævn

Klagesager indsendt i 2011 havde i gennemsnit en sagsbehandlingstid på 70 dage, hvilket er relativt hurtigt. 1. januar 2011 ændrede klagenævnet praksis, hvor indkommende sager blev kategoriseret i forhold til, om der var grundlag for en hurtigt afgørelse, eller om sagen var kompleks og dermed kræverede mere udredning, før sagen kunne afgøres. Målet er, at en klagesag afsluttes inden for 12 måneder. Fra 1. august 2012 skal klagenævnet som udgangspunkt alene fokusere på det påklagede. Det forenkler sagsbehandlingen yderligere. 1. januar 2011 var der i nævnet ophobet 818 husdyrsager indsendt før 2011. En ”task force” gruppe er godt på vej med at afgøre sagspuklen i et selvstændigt afgørelsesspor. 1. januar 2012 havde klagenævnet afgjort 414 af de 816 sager, og de resterende sager forventes afgjort senest 31. marts 2013. Nye anmeldespor på vej

Antal og omfang af anmeldespor forventes udvidet her i efteråret. Udkast til bekendtgørelsen har netop været i høring og giver mulighed for følgende: • Skift fra konventionel til økologisk svinehold • Test af miljøteknologi • Etablering af foderlagre • Justering af ”fulde stalde” Fra konventionel til økologi

Det er muligt at omlægge fra konventionel til økologisk svinehold. Halveres antallet af dyreenheder i forhold til oprindelig tilladelse, er det ikke nødvendigt at overholde en række skrappe afstandskrav til visse naturtyper. Det forventes, at traditionelle slagtesvinestalde kan tilpasses reglerne svarende til en verandastald, som overholder økologireglerne. Er der på bedriften arealer i fosforklasse 1-3, er der en række begrænsninger i, hvordan husdyrgødningen må udbringes. Test af miljøteknologi

Etablering af foderlagre

Det bliver muligt at anmelde etablering af foderlagre, hvor det i dag kun er muligt at anmelde opsætning af kornsiloer. Justering af ”fulde stalde”

Nuværende ordning for fulde stalde omfatter alene tilladelser givet før 1. januar 2007. Der kan anmeldes en udvidelse svarende til ca. 10 % af produktionen. Det forudsættes, at man

”Fulde stalde 2”

Samtidig kommer en ny og mere generel ordning, nemlig ”Fulde stalde 2” for tilladelser givet efter 1. januar 2007. Siden grundlaget for beregning af én dyreenhed senest blev justeret i 2009, er udskillelsen af kvælstof faldet 8-10 % i både smågrise- og slagtesvineholdet. Det er muligt at udvide både smågrise- og slagtesvinehold i et omfang svarende til grundlaget for udskilt kg kvælstof og fosfor ab dyr på godkendelsestidspunktet. Dog kan den relative udvidelse ikke være større end i henhold til grundlaget i normtal 2008/09. I forhold til nyeste normtal er det muligt at udvide produktionen med op til 8-10 %. Der kan accepteres øget udskillelse af fosfor, når BATkravet for fosfor er overholdt inklusive overholdelse af en række begrænsninger på udbringning af husdyrgødning på arealer i fosforklasse 1-3. Ordningen udløber med udgangen af 2017. Anmeldeordningen er flittigt brugt i situationer med uændret eller reduceret dyrehold. Der er hurtig og smidig sagsbehandling, når de opstillede regler og kriterier er overholdt, og kommunerne overholder generelt den maksimale sagsbehandlingstid på 2 måneder. Positive sociale egenskaber i svinestien

Ved hjælp af en ny selektionsmetode vil VSP se nærmere på, om det er muligt at avle efter sociale DanAvl-grise, der kan påvirke deres stifæller positivt. Målet er samtidig at optimere den genetiske fremgang, blandt andet inden for tilvækst. Det helt unikke ved selektionsmetoden er, at den potentielt kan identificere, hvilke grise, der er såkaldte team players i svinestien. Den kan vise, hvilke grise der skaber god stemning i stien – for eksempel gennem deres adfærd. Er der mindre konkurrence i stien, vil grisene have ubesværet adgang til foderet – det vil styrke en hurtig og større tilvækst i svinestien. Håbet er ikke kun en større tilvækst gennem grisenes positive egenskaber, men også en sidegevinst i form af mindre aggressivitet og færre halebid. Flere af grisenes positive sociale egenskaber har potentiale for at skabe bedre velfærd i svinestien. Interaktion mellem grise ses også i form af leg, hormonelle påvirkninger, sygdomsspredning og opbygning af hierarki. Der er hidtil fundet en sammenhæng mellem en positiv social, genetisk effekt og evnen til hurtigt at etablere en rangorden i en gruppe af grise. Det vil potentielt betyde færre kampe grisene imellem – og hermed bedre velfærd. Indtil videre ligger mulighederne åbne for selektionsmetoden. ■

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

Der kan anmeldes opsætning af miljøteknologi, som ønskes testet i eksisterende husdyrbrug. Det er nu nemmere at teste ny miljøteknologi i fuldskala, uden først at skulle have opnået en miljøgodkendelse.

kan overholde de beskrevne regler. Ordningen udløber egentlig 31/12 2012, men forventes forlænget til udgangen af 2014. Samtidig er der en større fleksibilitet i håndtering af krav til arealer i fosforklasse 2 og 3. Denne ordning omfatter kun slagtesvin større end 25 kg.

Fødevareministeriet vil stramme reglerne for Gult Kort og tælle skuldersår

Af Hans Aarestrup

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

Antibiotikaforbruget er efter indførelsen af Gult Kort, jf. myndighedernes opgørelse, faldet med over 20 %, når forbruget i 2009 sammenlignes med 2011. Samtidig er forbruget af de humankritiske cephalosporiner styrtdykket i forlængelse af det frivillige ophør, som branchen har valgt. Endvidere skal det bemærkes, at der i forbindelse med indførelse af Gult Kort blev aftalt et mål om en reduktion på 10 %. Man skal vist være minister for at se den højere logik i, at der er behov for at stramme op, og det har nu været i høring. En yderligere stramning virker ligefrem demotiverende. Det er princippet om stok og gulerod, blot uden gulerod. Vi har tidligere påpeget, at man ikke bare kan stramme midlerne i udmøntningen i en lov når, målet er opfyldt, men må jo samtidigt erkende, at med det nuværende folketings sammensætning er det svært at se, hvem der vil tale mod en revision af loven, hvis det er det, der skal til for at stramme. Når nu vi skal trynes med Gult Kortordningen, kunne det være rart, om man gjorde den lidt mere intelligent, så den gik mere målrettet efter

dem som bruger mest medicin, og ikke spildte tiden for alle dem laver en enkelt registreringsfejl eller er så uheldige at have indrettet deres produktion på en måde, som ikke kan passes ind i Fødevarestyrelsens EDB-system. Den nuværende ordning sætter antibiotikaforbruget i forhold til antallet af stipladser i stedet for i forhold til produktionens størrelse. Det straffer besætninger med god staldudnyttelse og produktivitet. Man kunne også fjerne den måned med det laveste og den måned med det højeste forbrug, inden man beregnede gennemsnittet af den ni-måneders registreringsperiode. På den måde ville man også undgå ekstremer / fejlkilder, som alligevel ikke siger noget om det generelle forbrug i besætningen. Hvis man registrerede på bedriftsniveau i stedet for på besætningsniveau ville man fjerne flere fejlkilder, som eksempelvis forkert CHR-nummer, og nogle gange forkert dyregruppe - fejl som i praksis er uden betydning og i de generelle statistikker ville udligne sig. Som følge af Gult Kort kan man pålægges skærpet rådgivning (læs: Flere dyrlægebesøg)

Udmøntningen af kravet om ”skærpet rådgivning” kan kun give mening i de situationer hvor årsagen til et højt antibiotikaforbrug findes i dårligt management. I forbindelse med høringen har vi gjort opmærksom på, at niveauet af medicinforbrug og dødelighed kan have årsag i andre forhold end dette, ikke mindst en besætnings sygdomsprofil og tidshorisonten i relation til en eventuel introduktion af diverse produktionssygdomme / reinfektion. I forlængelse af dette levner tidsrammerne, hvor medicinforbrug beregnes som gennemsnit over 9 måneder og dødelighed som gennemsnit over 12 måneder, ikke svineproducenten tilstrækkeligt med respit til at finde en ny immunitets- og sundhedsbalance i besætningen. Optælling af søer med lette skuldersår

Det var lagt i kakkelovnen til, at der skulle gennemføres en Gult Kort-ordning vedrørende skuldersår, men da skuldersår er blevet et stadigt mindre problem, har man besluttet, at man først vil kende problemets størrelse. Danske Svineproducenter kan tilslutte sig målet om at skaffe et beslutningsgrundlag for den fremtidige strategi vedrørende skuldersår, men at foretage to optællinger i stort set alle besætninger er en fuldstændig vanvittig anvendelse af ressourcer. Det vil være muligt at få et retvisende billede på grundlag enten af data der allerede findes i velfærdskontrollen eller ved en mindre stikprøve eller i en kombination af disse. Der uddannes mange glimrende statistikere på de danske læreanstalter. Vi anbefaler, at man bruger en af dem, så ikke dyrlæger og driftsledere skal spilde tiden. ■

Hvilke renteomkostninger er forbundet med binding af andelskapital i slagteriet?

Binding i DC År

Alternativ

Omregningsfaktor

Nutids-

til nutidsværdi Beløb

værdi Beløb

værdi

0,95238

15,00

14,28571

0,90703

15,00

13,60544

0,86384

15,00

12,95756

0,82270

15,00

12,34054

0,78353

15,00

11,75289

0,74622

15,00

11,19323

0,71068

15,00

10,66022

0,67684

15,00

10,15259

0,64461

15,00

9,66913

15,00

9,66913

0,61391

15,00

9,20870

15,00

9,20870

0,58468

15,00

8,77019

15,00

8,77019

0,55684

15,00

8,35256

15,00

8,35256

0,53032

15,00

7,95482

15,00

7,95482

0,50507

15,00

7,57602

15,00

7,57602

0,48102

15,00

7,21526

15,00

7,21526

0,45811

15,00

6,87167

15,00

6,87167

0,43630

15,00

6,54445

15,00

6,54445

0,41552

15,00

6,23281

15,00

6,23281

0,39573

15,00

5,93601

15,00

5,93601

0,37689

15,00

5,65334

15,00

5,65334

0,35894

15,00

5,38414

15,00

5,38414

0,34185

15,00

5,12775

15,00

5,12775

0,32557

15,00

4,88357

15,00

4,88357

0,31007

15,00

4,65102

15,00

4,65102

0,29530

15,00

4,42954

15,00

4,42954

0,28124

15,00

4,21861

15,00

4,21861

0,26785

15,00

4,01772

15,00

4,01772

0,25509

15,00

3,82640

15,00

3,82640

0,24295

15,00

3,64419

15,00

3,64419

0,23138

15,00

3,47066

15,00

3,47066

0,22036

24,00

5,28863

0,20987

24,00

5,03679

0,19987

24,00

4,79694

0,19035

24,00

4,56852

0,18129

24,00

I alt

450,00

4,35097 157,6804

450,00

SVINEPRODUCENTEN 4 • 2012

Et af vores medlemmer blev for nylig præsenteret for en udregning der viste, at renteomkostningen ved binding af andelskapital til Danish Crown løb op i over 28 millioner kroner for en producent, der hvert år leverede 18.200 slagtesvin i en periode på 35 år. Det svarer til over 50 øre pr. kg i omkostninger. Så galt går det heldigvis ikke. I skemaet til venstre kan du se en beregning af, hvor stor forskellen er på, om du får de 15 øre, Danish Crown tilbageholder, i hånden nu, eller om du må vente med at få pengene udbetalt i henhold til andelsselskabets regler. I beregningen er der taget udgangspunkt i en producent, der er aktiv i 30 år. Tallene viser, at bindingen af pengene koster: 230,59 minus 157,68 = 72,91 øre i alt over de 30 år, leverancerne løber. Da der i perioden er leveret 30 kg kød, bliver omkostningen i alt pr. kg: 72,91/30 = 2,4 øre. Der er i regnestykket anvendt en rente på 8 procent samt en inflation på 3 procent. Regnestykket tager ikke hensyn til, at også selskabsskatten har indflydelse på omkostningen ved kapitalbindingen. Hvis selskabsskatten blev indregnet, ville omkostningen ved kapitalbindingen blive mindre, end den er i regnestykket her. ■

Omkostning ved kapitalbinding

27 230,5868

Er du dygtig nok til at levere svin til Tican?

Tican ønsker at sælge værdiforædlede produkter til vore kunder verden over og har således stor fokus på at øge kvaliteten af kødet. Det kræver de rigtige samarbejdspartnere. Vi belønner derfor de andelshavere, der leverer sunde grise af høj kvalitet. Er du i stand til det, så kontakt Henrik Bækstrøm, Chef for Ejer- og leverandørsupport, for yderligere oplysninger på telefon 5117 8254 eller pr. e-mail: hbl@tican.dk.

Tican er en moderne og globalt orienteret fødevarevirksomhed med hovedsæde i Thisted

•

www.tican.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

– for andelshavere i verdensklasse!