Svineproducenten oktober 2011 by Schovsbolads

Nr. Oktober 2011 37. årgang

Svineproducenten

Den første nat i galgen er den værste . . . . . . . 3 Den anden side . . . . . . 4 Thi kendes for ret . . . . 6 Projekt DC A/S . . . . . 8 Biogas – hot eller not . . . . . . 12 Markedskommentar . . . . . . . . 14 Banker og landmænd skeptiske over for økonomisk redningsplan . . . . . . . 16 Kom nu frem med projekterne og lad os kigge på dem . . . . 18 Regulering af leje for driftsbygninger . . . . . 20 Vil du være med? . . . 22 Nyt fra VSP . . . . . . . . 24 Gyllealarm og jordvolde . . . . . . . . . . 26 Erfagruppe for udlændinge . . . . . . . . 27

Projekt DC A/S Læs mere side 8

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse Formand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torben@bakkebo.eu Bestyrelsesmedlemmer Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 6049 9015 skalfarms@skalfarms.dk Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk Lars Kjærsgaard Kølkærvej 54 7400 Herning Mobil 2221 7075 las@besked.com SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170 Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans Aarestrup Direktør Tlf. 7620 7959 Mobil 2222 3611 hap@danskesvineproducenter.dk

Jette Harnbjerg Sekretær jhn@danskesvineproducenter.dk

Søren Schovsbo Journalist Tlf. 7620 7953 Mobil 2843 5157 sch@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Tlf. 7620 7961 Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk Hans Jørgen Tellerup Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 Mobil 4242 3611 hjt@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten 37. årgang 2011

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Hans Jørgen Tellerup Udgivelse Svineproducenten udkommer hver 2. måned. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.495,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 795,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600

Af Henrik Mortensen

Vi mener... Den første nat i galgen er den værste En ny regering har set dagens lys. Den gamle havde overskredet holdbarhedsdatoen for danske regeringer. Den førte politik på miljøområdet var i dens udførelse erhvervsfjendtlig, og på dyrevelfærdsområdet blev man drevet rundt i manegen af et flertal i folketinget, som på dette område inkluderede Dansk Folkeparti. Når den første tid er overstået med skåltaler, hvor det ene horrible forslag efter det andet bliver lanceret, så bliver det hverdag igen - derfor overskriften. Den nye regering vil uden tvivl være mere helhjertet i sin tilgang til miljø og dyrevelfærd, men kan også tillade sig en mere faglig tilgang til tingene, da de færreste vil betvivle, at de mener det, når de siger, at de ikke holder hånden over landbruget. Den gamle regering gik til opgaverne med en voldsom ildhu for at overbevise skeptikerne om, at de absolut ikke var i lommen på landbruget. De grønne organisationer på deres side nævnte det derimod ved enhver lejlighed, for på den måde at holde dem til ilden. Når de nye ministre fremover kommer med forslag, som vi mener, er til skade for erhvervet, skal vi huske på, at de ikke gør det for at være ondskabsfulde, men fordi de mener, det er nødvendigt. Derfor er der to ting, der kan få dem til at ændre deres beslutninger. Den ene er, at vi med gode argumenter og fakta kan vise, at man kan opnå det samme eller mere på en anden måde. De nye ministre kan nemlig godt ændre kurs uden, at nogen kan få held til at skyde det ned ved at sige, at de er i lommen på landbruget. Den anden faktor, der kan få dem til at ændre kurs, er et økonomisk realitetstjek hos en af de radikale kassemestre. Vores opgave er derfor fremadrettet at anvise intelligente løsninger og fortælle, hvilke konsekvenser forskellige forslag vil have. Der findes imidlertid kræfter i vores land, for hvem idealet er et Danmark som ligner Hjerl Hede. Som ønsker moderne fødevareproduktion et sted hen, der er så langt væk, at de ikke kan se den, men dog ikke længere væk end at de kan importere friske fødevarer derfra. De vil fortsat med alle midler forsøge at gøre det umuligt at drive konventionelt landbrug i Danmark. I forhold til dem kan det ikke nytte at tage ja-hatten på. Der er vi nødt til at tage handskerne af. ■ SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

Af Søren Helmer

Den anden side

Fokus er tit på, at nu skal vi bare over den næste periode, - så bliver det godt. Ens liv styres meget af den tanke – næste år bliver godt, bare lige over på den anden side. Valg i Danmark

Her er vi kommet på den anden side. Skidt eller godt vil fremtiden vise, men helt sikkert er det, at et rødt flertal ved magten ikke vil tale landbruget efter munden. Vi må så til gengæld sige, at det jo ikke ligefrem er, fordi vi med en borgerlig ledet regering har følt os specielt begunstiget i dansk landbrug med erhvervslivets stramninger, miljømæssigt uigennemtænkte forslag samt en fødevarepolitisk holdning, som en rød regering ikke kunne have tænkt anderledes. Så forandring var helt sikkert nødvendigt. Et andet valg er inden for DC - aktier eller ej. Vigtigt er det, at vi fortsat sikrer os afsætning af vores grise. Vi skal ikke hver især sidde i forhandling hver uge for at få den bedst mulige pris for vores gris. Derfor er det vigtigt, at man finder en model, hvor leverandørerne stadig har kontrol over selve slagteprocessen. Hvad der sker herefter er knap så vigtigt.

ver regler gældende i alle EU-lande. Vi kan ikke tåle at gå som foregangsland længere. Måden dette skal gøres på er at stå fast på vores og ikke acceptere regler der er EU-stridige, og når de ellers kommer, skal vi være klar til at køre retssager mod den danske stat. Det kan betale sig, kan vi se. Senest med en tilbagetrækning af Det Gule kort, hvor Danske Svineproducenter allierede sig med en advokat og gjorde indsigelse mod noget himmelråbende, og hvor fornuften heldigvis vandt. Vi som danske landmænd har en stor opgave foran os for at få lov at komme ud på den anden side. Vores officielle organ, L&F, er vågnet lidt af deres rævesøvn og er faktisk kommet på banen vedrørende Grøn Vækst. Her må vi så bare håbe, at de ikke falder tilbage på deres ”vi skal jo også kunne tale sammen i morgen”-strategi. Forsoning er ikke vejen frem mere. Men når man tænker på, hvor mange penge der går til at holde L&F kørende, og hvor lidt der skal til at holde andre interessegrupper i gang (fx Danske Svineproducenter, Bæredygtigt Landbrug), så skal der komme noget konstruktivt ud derfra! Økonomi

2013

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

En skelsættende dato for svineproduktion i EU. Dette er noget af det, som kan være med til at forbedre noteringerne, i form af en forsyningsgrad der kommer ned på 100% i stedet for de nuværende 110 %. Ingen er på den anden side endnu. Men der er væsentligt forskel på, hvordan man ser frem til denne dato, og om det er med håb eller mismod! Vi er i Danmark godt med i vores forberedelser til løsgående drægtige søer. Det vigtige bliver bare at få det implementeret i resten af EU. 2013-spillet er overstået, men der vil komme nye krav og strammere regler i fremtiden. Her skal vi være klar til at tage de sværdkampe, der skal til, både selv og som forening. Selv om det bliver i modvind, skal vi sørge for, at de regler vi bliver pålagt, bli-

Sidst jeg skrev i bladet troede jeg, at der var lys for enden af tunnelen, og at vi var på vej over på den rigtige side af dette økonomiske vakuum. Det er et år siden nu! Situationen er pt. desværre noget nær den samme. Dyrt foder til vores dyr, mens vi stadig ikke bliver afregnet det der skal til for, at vi kan få et økonomisk bæredygtigt landbrug. Kornpriserne holder sig da indtil videre på et højt niveau. Det der bare ikke må ske, set med egne briller, er et kollaps af kornmarkedet. Hvis priserne holder sig oppe, skal afregningen på vores grise nok komme op. Om ikke andet så er det spændende at se, hvilke profeter der får ret, for spådommene er der ligeså mange af, som der er mennesker. Men der er lys for enden! Når bare lige vi når over på den anden side. ■

MINDRE ARBEJDE · MERE GØDNING · STØRRE OVERSKUD

Sikrer dig et effektivt flydelag på din gylletank

T ERET EFFEK

DOKUMENT

Få fuld udbytte af din gylle til foråret Ring til Kim Nielsen på tlf. 2016 7547 Få et uforpligtende besøg og råd!

www.azelis.com

Tlf. 76 20 79 79 Azelis FarmCare

Thi kendes for ret Af Hans Aarestrup

Vi har efterhånden brugt en del ressourcer på retssager i foreningen. Dels har vi selv brugt penge, og dels har vi forsøgt at råde og vejlede medlemmerne, så de penge de enkelte af jer har brugt har givet så stor effekt som muligt.

Det nyeste eksempel var, da Fødevarestyrelsen gav efter for massivt pres fra Danske Svineproducenter og trak samtlige Gult Kort afgørelser tilbage. Både Fødevareministeriets Klagecenter og kammeradvokaten bakkede op om Danske Svineproducenters påstand om, at Gult Kort bekendtgørelsen var anvendt med tilbagevirkende kraft, og at der ikke var hjemmel til dette. Det var selvfølgelig en super nyhed, da det kom frem. At myndighederne erkender deres fejl uden, at man skal i retten er selvfølgelig meget opløftende. Det ville da bestemt også have været nemmere, om fejlen aldrig var opstået, men sådan er det.

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

Februar 2010 – Fødevareminister Eva Kjer Hansen udsender en pressemeddelelse, hvori hun redegør for den kommende gult kort ordning, der skal reducere antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion.

Juli 2010 – Fødevareminister Henrik Høegh offentliggør via et svar til enhedslistens repræsentant i Fødevareudvalget listen over de 1249 landmænd, der er mistænkt for at have for højt et antibiotikaforbrug. Danske Svineproducenter protesterer via pressemeddelelse og udtalelser i pressen mod offentliggørelsen af listen, der har karakter af offentlig gabestok.

Erstatning og røde ører

To andre helt store klumper har været transport og dyrevelfærd, men de to ting har faktisk også en fællesnævner, nemlig retssikkerhed. Som borgere i et retssamfund, som oven i købet er medlem af EU, har vi rettigheder og pligter. I mange år har vi fokuseret meget på vores pligter. Vi har fulgt reglerne i det omfang, det var muligt og taget vores straf, når det blev opdaget, at vi nogle steder havde rundet hjørnerne lidt af praktiske hensyn. På et tidspunkt blev båndene imidlertid så snærende, at vi i foreningen besluttede ikke frivilligt at lade os pålægge flere byrder. I Danmark er der en rollefordeling. Der

December 2010 – Fødevarestyrelsen udsender cirka 1100 høringsbreve til de svineproducenter, der så ud til at bruge for meget antibiotika. Høringsbrevet var en melding til svineproducenten om, at han eller hun ifølge Fødevarestyrelsens oplysninger havde et antibiotikaforbrug, som var for højt og ville kunne udløse et gult kort, eller at der var fejl i data, der skulle rettes. Ifølge aabenhedstinget.dk var Fødevarestyrelsen bevidst om, at over halvdelen af de udpegede svineproducenter var udpeget på et åbenlyst fejlagtigt grundlag. Lovbekendtgørelsen bag gult kort ordningen bliver offentliggjort. Heraf fremgår for første gang grænseværdierne for, hvornår et antibiotikaforbrug udløser gult kort.

er den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Ovenover den lovgivende magt, som er Folketinget, svæver i nogle tilfælde EU-systemet, som vi har besluttet at underlægge os på en række punkter. Den fjerde statsmagt, som man sommetider kalder pressen, har i forhold til vores ”verden” til tider været skyld i, at de tre andre statsmagter har fået rodet tingene lidt sammen, som da daværende minister Carina Christensen, på et tidspunkt på åben skærm lukkede et par af transportørerne ned uden at blande den dømmende magt(domstolene) ind i det. Det endte da også med både erstatning og røde ører. Vi har i vores krig, for en krig er det, mod uretfærdighed flere stærke kort. Det ene er EU-reglerne, som specielt i forhold til retssagerne om transport har været løftestang. Tilbage i 2002 vedtog retsudvalget en køreplan, som gik ud på, at hvis man ikke kunne få tilslutning i EU til at få lavet voldsomme opstramninger, så ville man gå enegang for at få det gjort så dyrt og besværlig som muligt.

forordning, så er det ikke et tag-selvbord for de danske myndigheder, men en lov, der skal omsættes 1:1 til dansk lovgivning. For det andet gælder det, at man i EU-lovgivningen kræver proportionalitet. Det vil sige, at der skal være sammenhæng mellem straf og sanktion, og at en sanktion ikke må være skrappere end nødvendigt for at opfylde sin mission. Det var eksempelvis tilfældet med ”Gult Kort”. Politikerne havde et mål om, at man i 2013 skulle have sænket antibiotikaforbruget med 10%, men allerede på 6 måneder havde man sænket forbruget med 25%. Det kunne man godt have opponeret over, men i stedet valgte vi at bruge argumentet i vores høringssvar i forbindelse med revision af bekendtgørelsen, hvilket uden tvivl havde betydning for, at man ikke sænkede niveauet for, hvad der var acceptabelt. Det betyder også, at vi står stærkere, hvis det siden skulle komme til en retssag om spørgsmålet. Et oplagt stridspunkt er brugen af ”Rødt Kort”, hvor man kan pålægges at sænke belægningen udover gældende EU-lovkrav. Ikke min gris

Intet tag-selv-bord

Transportreglerne og på sin vis også mange af de andre regler, som har relevans for os, er hægtet op på EU-lovgivningen. I den er der nogle bærende principper. For det første gælder det, at når noget er reguleret i en

Det andet kort er de almindelige danske regler for, hvad der skal til for, at man kan kendes skyldig i en retssag. Det har eksempelvis været det kort vi har trukket i sagerne om skuldersår, hvor myndighederne i deres iver for at demonstrere handlekraft for alt

Forår/sommer 2011 – Danske Svineproducenter går i dialog med Fødevarestyrelsen og Fødevaredepartementet om ordningen og påpeger, at det er ulovligt at indføre en sådan ordning med tilbagevirkende kraft. Danske Svineproducenter allierer sig med Interlex Advokater med henblik på at få lovligheden af den måde gult kort ordningen administreres prøvet ved domstolene.

Sommer 2011 – Udsendelsen af gule kort bliver sat på standby på grund af et meget stort antal klager over afgørelserne.

September 2011 – Fødevarestyrelsen annullerer alle gule kort. Både Fødevareministeriets Klagecenter og kammeradvokaten bakker nu op om Danske Svineproducenters påstand om, at Gult Kort-bekendtgørelsen er anvendt med tilbagevirkende kraft, og at der ikke har været hjemmel til dette.

November 2011 – Nye gule kort kan eventuelt være på vej til svineproducenter, der anvender mere antibiotika end fastsat i grænseværdierne.

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

Januar 2011 - Danske Svineproducenter protesterer via pressemeddelelse og udtalelser i pressen mod offentliggørelsen af høringsbrevene, der bevidst hænger fuldstændig uskyldige landmænd ud i offentligheden. Fødevarestyrelsen udsender den første portion gule kort. I de følgende måneder bliver der løbende udsendt gule kort.

for voldsomt frem på et alt for tyndt grundlag. Når man dømmer nogen for at have gjort noget forkert, skal det være på et objektivt grundlag. Det var baggrunden for, at advokat Uffe Baller på vores og medlemmernes vegne fik annulleret en masse skuldersårssager, og mange fik deres bøder tilbage. Det faglige grundlag for at dømme objektivt var simpelthen ikke til stede. En hel del sager er også strandet, fordi der opstår tvivl om, hvorvidt det overhovedet er den anklagedes gris som dyrlægen har fundet fejl ved på slagteriet. Andre fordi dommeren bliver overbevist om, at det der er sket er et hændeligt uheld, eller at en defekt er så svær at spotte, at man ikke kan forvente, at den bliver opdaget før på slagteriet. Her er det helt banale begreber som bevisbyrde og hvad man kan forvente af en almindelig svineproducent. Bliver det mindre i fremtiden? Nej, det bliver tværtimod mere. Hvis hele kontrollantindustrien skal kunne retfærdiggøre sig selv, skal der lig på bordet, så de vil blive mere og mere nøjeregnende i deres kontrol, og mod denne fremfærd er det kun domstolene, der kan beskytte os. Når politikerne får gode ideer, kan det også blive nødvendigt at bruge domstolene til at sikre en fair behandling af svineproducenterne, som jo dog stadigvæk på papiret har deres borgerrettigheder. ■

Projekt DC A/S Af Hans Aarestrup

Strategien

Ifølge dagspressen ser Danish Crowns ledelse intet alternativ til fortsat vækst. Målet er at blive blandt de tre største fødevareproducenter i Europa, men hvis der ikke er noget alternativ til at sælge ud af indflydelsen i selskabet for at finansiere væksten, skal man overveje, om det er klogt af selskabets nuværende ejere at fastholde det som strategisk mål. Finansiering af vækst

Der er to muligheder, da producenterne ikke selv har penge, de kan lade stå i selskabet, og der tilsyneladende ikke er nogen banker eller kreditforeninger, som vil låne DC flere penge, for så ville det være billigere. Den ene er, at man sælger andele af det, som er noget værdfor at få råd til at investere i noget andet, som er strategisk vigtigt for virksomheden. Det kunne eksempelvis være hele Plumrose eller 50% af Tulip UK. Strategien med ikke nødvendigvis at skulle eje alt hvad man er med i 100% har været en succes både for DLG, som næsten konsekvent har købt sig ind i andre selskaber med en mindre ejerandel, og AKV, som har fælles afsætningsselskab for kartoffelmel med Cargill. Den anden er, at vi finder en eller mange investorer, som tror på projektet, og som har de fornødne midler. Ulempen ved eksterne investorer er, at de forlanger afkast og indflydelse. Hvis der er nok afkast, er de villige til at se bort fra indflydel-

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

sen. Afkastforventninger er naturligvis forskellige for forskellige investorer, men der er nok ikke mange, der lukker pungen op for mindre end 10%, hvis der også skal løbes en risiko. For det andet har vi den udfordring, at ved en overgang til aktier, skal de nuværende værdier også gøres op og deles ud på aktier. Tidligere har disse midler været ”gratis”, personlige konti, ufordelt egenkapital, goodwill etc., alt sammen noget, der ikke skulle forrentes. Fremadrettet skal disse 4 – 6 milliarder kroner også forrentes på linje med den kapital som tilføres udefra. I runde tal er det en forøgelse af renteudgiften på 500 millioner eller 30 øre pr. kg. De tilfalder dog i givet fald de nuværende leverandører, uanset om de fortsætter med at levere grise eller ej. For en svineproducent der leverer 5000 grise om året er det cirka 125.000 kr. om året. De 30 øre man får i udbytte via sine aktier kan man nødvendigvis ikke også få som almindelig afregning, og incitamentet til at have grise i sin stald vil derfor blive 25 kr. lavere. Det gælder uanset, om man har aktier i DC eller ej. For kommende producenter er bundlinjen, at de får 30 øre mindre pr. kg end de ville have gjort, hvis man ikke havde valgt at trække midlerne ud af selskabet. DC handicapper altså sig selv med 30 øre pr. kg i konkurrencen om nye grise. Indflydelse og demokrati

Aktie- eller andelsselskab har ikke i sig selv indflydelse på,

hvem der bestemmer. Den nuværende model er en aktiemodel med typisk andelsdemokrati. Det kan ændres til et almindeligt aktieselskab med den samme ejerkreds, men her vil indflydelsen afhænge af, hvor stor ens personlige konto var ved omlægningen. Endelig kan man sælge ejerandele (aktier) til andre, og afhængigt af, hvor stor en andel der sælges og i hvilket omfang svineproducenterne kan blive enige om at organisere deres stemmer vil de bevare indflydelse. Mellemformer med A og B aktier eller alle producenternes aktier bevaret i det gamle AmbA vil skræmme investorerne væk. Investorer nærmer sig ikke, hvis de fornemmer, at selskabet har andre dagsordner end at maksimere deres udbytte. Hvis man vælger at få eksterne investorer ind, er det et opgør med jord-til-bord-tanken. Indtil nu har man givet udtryk for at ville optimere hele kæden. Eksterne investorer vil naturligvis kun tænke i, at den del af kæden de er en del af tjener flest mulige penge. De accepterer ikke, der skal betales en højere pris for råvaren, end det er nødvendigt for at sikre tilførslen. Prisdannelse i forhold til producenten

minus 1 kr. i transportomkostninger. Hvis han ikke vil være pristager, er han nødt til at kontrollere slagteprocessen, så han har et produkt, der kan transporteres og sælges frit over hele verden. Svineproducenterne beholder derved også den del af kagen der opstår ved, at Danmark er oprindelsesland, som følge af de gode eksportmuligheder til Japan, Australien, Sydkorea etc. Med eksterne investorer i slagteprocessen vil de naturligvis forlange, at slagteriet indkøber billigst muligt, og det giver følgene fire scenarier, afhængigt slagteriets planer for udviklingen i antallet af danske slagtninger. 1. at den gennemsnitlige slagtesvineproducent får aflønnet sig selv og sin kapital på et rimeligt niveau. 2. at den gennemsnitlige slagtesvineproducent får et positivt DB, når han køber en smågris i konkurrence med sin tyske kollega. 3. at der kun fedes dem i Danmark som ikke kan afsættes som smågrise til eksport, men at det ikke kan betale sig at eksportere levende slagtesvin til Tyskland. 4. at man kun satser på dem som ikke kan afsættes hverken som smågrise eller slagtesvin til udlandet.

En slagtesvineproducent i Danmark har ikke en frit omsættelig handelsvare, før grisen er slagtet og hænger på kroge. Som leverandør af levende slagtesvin er han pristager, da hans alternativ til at levere til DC-noteringen er den tyske notering

Det er klart, at det kun er de to første niveauer, som betyder slagtesvineproduktion i Danmark på langt sigt, men man vil godt i en kort årrække kunne vælge de to sidste niveauer, indtil

> SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

> der bliver etableret alternative afsætningsmuligheder. Hvis der er eksterne investorer i ”slagteridelen” får de andel i den præmie der er ved at Danmark er oprindelsesland, da producenten ikke har mulighed for at indkassere den selv, hvis han vælger at eksportere levende. Derfor behøver de danske slagterier ikke at betale ham for den. Et argument for, at man skal øge forædlingsgraden er, at man er nødt til det for at kunne afregne svinene til en konkurrencedygtig pris på grund af de høje slagteomkostninger i Danmark. Det forudsætter dog, at de eksterne investorer er villige til at lade forædlingen betale et tilskud til slagteridriften i stedet for at købe råvaren, hvor den er billigst. Det vil de naturligvis ikke, og derfor er der, uanset hvordan man vender og drejer problemstillingen, kun slagtesvineproducenterne til at bære ulempen ved de høje slagteomkostninger. Man kan kun bruge gevinsten fra forædlingen til at forbedre afregningen, så længe man ejer det hele selv. I de sidste par år har forædlingen bidraget med stort set leveret hele efterbetalingen. Havde den været udloddet til aktionærer uafhængigt af, om de leverede svin eller ej, ville antallet af slagtninger være faldet drastisk, som dengang i 2009, hvor soholderne sendte deres smågrise til Tyskland i stedet for at fylde deres egne slagtesvinestalde.

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

Konklusion

For et sundt Danish Crown A/S med eksterne investorer er der kun én interesse, nemlig at købe billige råvarer og fordele overskuddet blandt aktionærerne. Som svineproducent er man kun interesseret i at sælge råvarer dyrest muligt. Det er der ikke nødvendigvis nogen konflikt i, så længe DC A/S har præference for at købe danske grise. Problemerne opstår i det øjeblik, hvor DC A/S kan se, at fortjenesten kan gøres større ved at satse på udenlandske slagtninger. For de af ejerne som ikke har investeret i danske stalde er det eneste der holder dem tilbage, at man så skal afskrive værdien af de danske slagterier, men svineproducenterne skal også afskrive værdien af deres stalde eller finde alternative slagtemuligheder. Denne skævhed i incitamentsstrukturen er en udfordring. En anden udfordring er, at man vælger at overdrage selskabet til de nuværende leverandører fremfor, som det har været traditionen, at overdrage det til de fremtidige. Det bliver en udfordring at skulle forrente hele den kapital som man tidligere har haft stillet gratis til rådighed. Den valgte vækststrategi skaber nogle store udfordringer. Måske skulle man insistere på at få forelagt en strategi, som svineproducenterne har råd til, vel vidende, at det kan være dyrt at være fattig. ■

- professionelle løsninger til professionelle landmænd...

rede dansk produce

Danmarks billigste gule eksportmærker

QuickTag 55 øre pr. stk. TM

ved aftagelse af minimum 1000 stk. pr. gang Prisen er eksklusiv afgift til RYK, som p.t. udgør 3 øre pr. stk.

3S er meget mere end øremærker! Vi skaber også konkurrence på en lang række produkter til alle kvæg- og svineproducenter. Ring til 3S for yderligere oplysninger.

3S a/s l KARETMAGERVEJ 9 l 7000 FREDERICIA l TLF. 7620 7979 l FAX 7620 7999 l 3S@3S.dk l WWW.3S.dk

Biogas – hot eller not? Af Hans Jørgen Tellerup

Der har og er især nu med den nye regering stigende fokus på biogas, men er det hot eller not? Jeg vil i denne artikel forsøge at beskrive de senarier der er eller kan komme i forhold til biogasbranchen og så lade det være op til dig som læser at uddrage konklusionen om, hvorvidt det er hot eller not. Hvis regeringen beslutter at hæve tilskuddet og gøre det til en fornuftig forretning, er det ikke os, der skal sige nej til tilbuddet. Vi vil blot gøre opmærksom på, hvad der reelt skal til for, at det bliver en fornuftig forretning.

Situationen i Danmark i dag

Hvad skal der til for, at der kommer gang i biogassen?

Vi har i dag en gylleproduktion på ca. 32 millioner ton, og af dem anvendes mellem 5 og 7 procent i biogas. Den tidligere regering havde en målsætning om at hele 50 procent af gyllen skulle igennem biogas inden 2020. For at nå dette mål skal der selvsagt bygges rigtigt mange biogasanlæg i Danmark, og der er stor set ikke lavet nogle nye inden for de sidste år. Årsagen er, at elprisen i dag ligger på ca. 76 øre pr. Kwh, og der kun er mulighed for 20-30 procents tilskud til anlægsinvesteringer - udover en kommunegaranti. Det er den nye regering dog måske villig til at se nærmere på og derved ophøje kommunegarantien til en statsgarant i stedet. Alt i alt ikke noget der sætter gang i biogassen.

Der har været megen snak om, hvad elprisen skal op på for, at der kommer gang i biogassen, og der er igen politisk snak om diverse garantier for lån til anlæggene. Der er lavet flere beregninger og snakken har gået på en nulpunktspris på mellem 1,20 og 1,70 kr. pr. KWh. Men det er dog en nulpunktspris, og afhængig af om der bliver brugt affald i processen, og om der er en øget gødningsværdig efter biogasanlægget. Det vil sige, at det er prisen, hvor man ”kun” får en normal forrentning på ca. 6 procent. Hvis man forventer en fornuftig forrentning på ca. 10 procent, og vil have et anlæg der kun køre på gylle, skal prisen på biogasstrøm op på godt 2 kr. pr. KWh, hvilket jo så vil blive opkrævet over enten skatter eller nok nærmere PSO-afgifter, som vi alle betaler og især de sidste selv er med til at betale, da landbruget bruger en del strøm i det daglige. Tallene er ”kun” estimater, men de er dog bedste bud på hvordan det ser ud. Hvis prisen kommer derop vil det være attraktivt at investere i biogas, og man vil kunne tænke sig, at andre uden for erhvervet vil gå ind i det. Hvis ikke vil det igen kun være en nulpunktsøkonomi, og dem har vi jo ikke rigtigt brug for flere af inden for landbruget.

Den tyske model

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

I Tyskland har de op mod 5.000 biogasanlæg, og der er mange, der vælger at droppe deres husdyrproduktion til fordel for et biogasanlæg. Årsagen til det er, at deres elpris for biogasel er den dobbelte af den afregning vi kan få herhjemme. For at få den maksimale gasproduktion bruger de store mængder energiafgrøder så som majs. Det er så attraktivt, at de som nævnt har en masse anlæg, og der importeres endda store mængder majs fra Danmark. De sidste tal siger, at omkring 6.000 hektar i Danmark enten dyrkes med majs til Tyskland eller forpagtes af tyskere til biogas i Tyskland. Det kan som sådan være godt nok for den enkelte ejer af et biogas anlæg at have en fin forretning i biogas, men den er jo kun båret frem på grund af tilskud.

PSO står for Public Service Obligation (dvs. offentlige forpligtelser). Energinet.dk er efter lovgivningen pålagt en række forpligtelser, herunder at fremme miljøvenlig elproduktion (produktion fra vind og biomasse) samt forskning og udvikling inden for elområdet. For at dække Energinet.dk’s omkostninger til miljøvenlig energi opkræves PSO-tariffen over elforbrugernes elregning.

• Afbrændingsdiskussionen

Afbrændingsdiskussionen er efterhånden lang og ikke mindst gammel, men det kunne jo være, den skal i gang igen. Hvis regeringen vil grøn energi, og vi i landbruget skal have noget ud af det, og ikke mindst hvis der skal være en fordel for miljøet, så kunne afbrænding af gyllefibre være en mulighed. Der er dog en masse krav til blandt andet online målinger af emissioner og ikke mindst en afgift på den varme der generes, der gør, at det ikke er interessant at brænde fibre efter gylleseparering af i dag. Hvis disse regler blev ændret, kunne det være, at der igen ville være firmaer på markedet, der kunne levere varen. Firmaet Samson Bimatech gjorde hvad de kunne for at få lovgivningen igennem, men måtte kaste håndklædet i ringen til sidst. Men hvad er prisen og hvad med miljøet?

• •

Det giver følgende omkostning pr. kg. N: • 1,3 milliard / 2 millioner = 650 kr. pr kg N, eller igen ca. det dobbelte ved en ”forretningspris”. • Til sammenligning er BAT-niveauet under 100 kr. pr kg N. Det man kan tænke på er, at der godt nok kan laves megen natur eller andet for en årlig pris på 2,6 milliarder kroner. Biogas kan måske være en god historie, hvis det kan være en energikilde, der er mere bæredygtig end for eksempel fossilt brændstof. Men vi skal bare være ærlige og sige, hvad det reelt koster. Der er lavet rapporter om samfundsøkonomi i biogas, og de viser, at der først kommer økonomi i det, når man sætter værdi på reducerede lugtgener mm. Værdier som, du nok har forstået, jeg ikke tror på. Så det er igen op til dig – er det hot eller not? ■

En ”fordel” ved biogas er, at man ikke bliver voldsomt distraheret over smuk og varierende natur (hvede, raps og bygmarker), når man kører i Tyskland – det er majs - majs - majs. Og det giver gode gemmesteder for vildsvin – som vi jo ikke er de store tilhængere af.

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

Vi har 32,8 millioner m3 gylle, og der kan laves ca. 50 KWh pr. m3. Det giver 1.640.000.000. kWh. Biogasel koster ca. 1,2 kr. /kWh at fremstille, og den rå elpris er ca. 0,4 kr. – det giver en merpris på 0,8 kr./ kWh. Det giver så en merpris på 1.312.000.000 kr. – eller godt

•

en milliard kroner, og det er som nævnt en nulpunktspris. Hvis det skal være en fornuftig forretning, er prisen på el ca. det dobbelte, og så bliver den totale pris på 2,6 mia. kr. ved en biogaselpris på 2 kr./kwh. I forhold til miljøet sker der følgende: Udvaskningen reduceres med ca. 1 kg. N per hektar. Dette er højt sat. Reelt tror jeg, den er uændret, men det er ”blot” min vurdering. Fordampningen bliver ikke mindre. Biogasgylle er mere basisk og har dermed lettere ved at fordampe. Transporten bliver ikke mindre, men der kan laves en bedre omfordeling af næringsstoffer. Alt i alt spares 1 kg N pr. hektar, og dem har vi ca. 2 millioner af i Danmark (dem der får gylle).

Markedskommentar Af Markus Fiebelkorn

Det europæiske smågrisemarked er meget stabilt for tiden. Som vi forventede kunne smågrisenoteringerne stabilisere sig efter det kraftige prisfald i sommers. Selvom mange markedsinteressenter i august måned frygtede, at vi ville se endnu lavere noteringer, kunne smågrisemarkedet holde det nuværende prisniveau. Da udbuddet af smågrise er stort, og de tyske slagterier var i stand til at forhindre højere slagtepriser, udePrognose år 2011/2012

blev imidlertid også de impulser som er nødvendige for stigende smågrisenoteringer. For fjerde kvartal 2011 forventer næsten alle eksperter det sæsonmæssige opsving. Spørgsmålet er bare, hvornår det starter og hvor kraftigt det bliver. Allerede nu kan vi se nogle indikatorer, der peger i en positiv retning. For eksempel beretter hollandske smågriseproducenter, at de får større tillæg nu

end for 3-4 uger siden. Desuden har den danske puljenotering nu i seks uger ligget over den omregnede tyske NordWest notering, hvilket er usædvanligt og tyder på, at også den tyske notering vil stige i den nærmeste fremtid. Imidlertid forventer markedet for tiden, at det sæsonmæssige opsving i år bliver mindre kraftigt end i 2010/2011, men det kan skyldes den pessimistiske stemning vi har i dag.

4 kv. 2011

1 kv. 2012

2 kv. 2012

3 kv. 2012

4 kv. 2012

Puljenotering (SPF region 2/3)

300

345

368

325

341

Beregnet notering basis

355

334

365

400

390

372

Nord-West (25 kg i Euro)

37,70

45,30

47,30

42,00

41,50

41,85

303

360

375

335

332

350

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

GNS 212

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Landbrugscentre Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Brøste A/S FarmCare Tlf. +45 45 26 34 12 www.broste.com

SPF-Selskabet Tlf 76 96 46 00

www.spfportalen.dk

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

Nord-West notering € 55,00

€ 50,00

€ 45,00

I foråret 2012 kan den tyske NordWest notering så stige til 48-50 euro, inden den sæsonmæssige nedtur igen begynder. Med hensyn til 2013 forventer markedet, at den sæsonmæssige nedtur bliver mindre kraftig i 2012, så vi vil se højere gennemsnitspriser. Imidlertid er prognosen meget usikker, specielt for andet halvår af 2012. Mens nogle markedseksperter tror, at NordWest noteringen også i 2012 vil falde til 35-38 euro, er der andre markedseksperter, der tror, at noteringen i andet halvår af 2012 vil ligge 8-10 euro højere end i andet halvår af 2011. For 2012 forventer vi for tiden et gennemsnit på 341 kr. for puljenote-

€ 40,00

€ 35,00

€ 30,00

9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51

Nord-West 2010

Status Uge 39

Prognose 2011

Prognose 2012

Brancheforeningen Danske Svineproducenter

ringen (region 2/3, ½ PRRS-positiv ½ PRRS-negativ), 372 kr. for den beregnede notering og 41,85 euro (omregnet 350 kr.) for Nord-West noteringen. ■

Status 27. september 2011

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

www.porcus.dk - tlf. 62623074

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

tlf. 70 22 43 33

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

nykredit.dk/erhverv

Sund fornuft!

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Banker og landmænd skeptiske over for økonomisk redningsplan Af Søren Schovsbo - Hvis man i årevis har knoklet for at få økonomien til at hænge sammen, kørt benhård nedslidningsstrategi, og det hele så ikke nyttede noget, så tror jeg, de fleste vil aflevere nøglen. Jeg tror, at mange, når de er kommet dertil, vil sige, at nu kan nogle andre få lov til at tage over, jeg trækker mig, siger Henrik Mortensen.

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

Det er efterhånden længe siden, bankfolk har klappet i hænderne og fundet de store smil frem, når en svineproducent trådte ind ad døren og bad om flere penge. Situationen er i dag sådan, at de fleste svineproducenter har adgang til netop den mængde likviditet, der er nødvendig for at holde virksomheden kørende, men så heller ikke mere. Fortsat ekspansion og udvikling af landbrugsvirksomhederne er forbeholdt en meget lille gruppe landmænd, og dermed er dansk svineproduktion reelt tvunget over i en benhård nedslidningsstrategi. Danske svineproducenter er den gruppe europæiske landmænd, der er tættest på at opfylde EU’s dyrevelfærdskrav i 2013, men de er samtidig også Europas mest forgældede. Hvorfor og hvordan det er endt så galt, er der flere forklaringer på. Det gode spørgsmål er, hvordan landmændene får bragt sig ud af dødvandet, så den finansielle sektor igen får tillid til erhvervet og tør investere i fremtiden for danske svineproducenter? Netop det spørgsmål leverede associate professor ved CBS Troels Troelsen et bud på under Danske Svineproducenters bankseminar sidst i august. Kort fortalt går forslaget ud på at

lade kreditorgiverne overtage de kriseramte landbrug i selskabsform, konvertere den usikre gæld til aktiekapital og efterlade det enkelte ”Landbrug A/S” med en gæld, som produktionen bør kunne forrente. Afhængig af hvor langt ude gælden er, vil der kunne tænkes forskellige konverteringsrater. Landmanden mister helt eller delvist sin ejerret, men vil ifølge Troels Troelsen ofte kunne fortsætte som direktør/forpagter. Måske kan landmanden få aktieoptioner, som i større eller mindre grad vil gøre ham interesseret i at skabe et overskud. Over tid kan landbrugsaktierne ”komme i penge”, større børsnoterede enheder vil kunne købe op og eventuelt samle landbrug (”Landbrug Fyn A/S”), pensionskasserne vil blive interesserede osv. Eventuelt vil vi alle på en eller anden måde komme til at eje en del af dansk landbrug - og det vil være godt for landbruget og Danmark. Nye dygtige landmænd kan ansættes som driftsansvarlige. De dygtigste vil præstere gode afkast og belønnes med aktieoptioner.

Spørgsmålet er, om landmændene er parate til at erstatte selvejet med et lederjob under en professionel bestyrelse, og om bankerne er interesserede og villige til at overtage ledelsen og gælden i de nødlidende landbrugsvirksomheder? Jeg trækker mig

Ifølge Troels Troelsen er landbrugets situation i dag den, at 7 procent af bedrifterne er løbet fuldstændig tør for egenkapital, mens 20-30 procent af bedrifterne har ”bankens ånde” i nakken. Tusindvis af landmænd står mere eller mindre med ryggen mod muren, men de fleste vil alligevel takke nej til et tilbud om at lade banken overtage ledelsen af gården, vurderer Danske Svineproducenters formand, Henrik Mortensen. - Jeg har prøvet at forestille mig, hvad jeg selv ville gøre, hvis jeg var i den situation, men jeg kan ikke se mig selv tage imod sådan et tilbud, siger han og tilføjer: - Der vil selvfølgelig være en række fordele i forhold til at få mere fritid og tid til familien, og der er da sikkert også nogen, der vil føle sig fristet til at prøve det af. Men hvis man i årevis har knoklet for at få økonomien til at hænge sammen, kørt benhård nedslidningsstrategi, og det hele så ikke nyttede noget, så tror jeg, de fleste vil aflevere nøglen. Jeg tror, at mange, når de er kommet dertil, vil sige, at nu kan nogle andre få lov til at tage over, jeg trækker mig, siger Henrik Mortensen. Det er dog slet ikke sikkert, at det er landmanden selv, der skal træffe det valg. Hvis et landbrug først har bevæget sig ud i nærmest bundløs gæld, skal der gode argumenter og overtalelsesevner til for overhovedet at få lov til at fortsætte som leder af virksomheden. Kun for de få

Økonomisk temperaturmåling ifølge associate professor ved CBS Troels Troelsen: • 7 % af heltidsbrug har ingen egenkapital • 20- 30 % har ”bankens ånde” i nakken og kan ikke investere (tal fra samtaler med regnskabskonsulenter). • Jordpriserne, der i høj grad bestemmer egenkapitalen er faldet knap 50 % på 3 år.

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

Landbrugskundedirektør Palle Rask Sørensen fra Danske Banks Landbrugscenter Nordjylland fortæller, at han har hørt om flere tilfælde, hvor varianter af Troels Troelsen-modellen allerede er taget i brug. Fælles for de tilfælde han kender til er dog, at bankerne har valgt ikke at fortsætte samarbejdet med de tidligere ejere. - Der er i stedet kommet en ung mand ind og har fået mulighed for at vise, hvad han kan. For eksempel over en femårig periode, siger Palle Rask Sørensen og tilføjer, at det ikke er noget, Danske Bank har praktiseret. Ligesom mange andre repræsentanter for pengeinstitutterne har han meget svært ved at forestille sig landmænd, der får gældssanering og derefter grønt lys til at fortsætte ufortrødent, men han vil alligevel ikke helt udelukke muligheden. - Det vi forholder os til, hvis vi overhovedet skal overveje at lave en gældsordning, er, hvordan landmanden har ageret. Er det for eksempel ham, der har budt jordpriserne op hver gang? Eller har han på anden måde opført sig driftsmæssigt uhensigtsmæssigt, så hverken kan eller vil vi nikke ja til, at han bare får lov til at fortsætte, siger Palle Rask Sørensen og tilføjer: - Men har du en ung mand, der har været ramt af uheld, det kan for eksempel være sygdom eller noget andet, men som

ellers har opført sig ordentligt. Jamen, hvad så? Hvis han er den rette mand, og han egentlig gør det ganske godt på bedriften, men har været uheldig at købe på det forkerte tidspunkt? Ja, så vil jeg da ikke afvise, at han undtagelsesvis kunne få en chance mere, men det vurderer vi fra sag til sag. For bankerne handler det primært om at reducere tabene mest muligt, og alene derfor er rene rekonstruktioner, hvor banken blot akkorderer en del af gælden for at få balance i økonomien, noget der kun vil ske i meget få situationer. Kreditchef i Sydbank Jes Petersen siger: - Forestillingen om, at bankerne afskriver en stor del af gælden for et større antal insolvente landmænd ligger ikke lige for. Som udgangspunkt afskriver vi ikke i engagementer der fortsætter med samme ejer. Det tror jeg, er den generelle holdning i finansieringsbranchen. I de situationer hvor en insolvent landmand er havnet i en udsigtsløs økonomisk situation, og han vælger at medvirke positivt ved et salg af ejendommen, vil vi som regel være indstillet på at medvirke til, at landmanden og hans familie kommer videre med deres liv efter salget, siger han og understreger, at det heldigvis er relativt få af Sydbanks kunder, som er kommet så langt ud økonomisk, at salg af ejendommen er eneste udvej. Jes Petersen tilføjer, at landbrugserhvervet jo også kan vælge at se den nuværende situation som en mulighed for, at yngre landmænd kan få fodfæste i erhvervet. - Vi har jo også set unge landmænd komme ind på selv store ejendomme med en beskeden egenkapital, hvor pengeinstitutter og realkreditinstitutioner hjælper den nye ejer i gang på en fuldt belånt ejendom - primært baseret på tillid til den unge landmands drive og dygtighed. Det kan der godt komme noget godt ud af for alle parter, siger han.” ■

Kom nu frem med projekterne og Af Søren Schovsbo

Bennedikthegaard i Toftlund var det første landbrug, der fik lån med Vækstkaution. Projektet blev godkendt sommeren 2010 og omfattede en helt ny stald med plads til 900 søer og renovering af det eksisterende staldanlæg. Samlet set når familien Petersens bedrift op på 2.000 søer, der årligt producerer 60.000 grise.

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

Det er måske ikke så underligt, at snakken blandt svineproducenter ofte falder på deres bankforbindelse, når rigtigt mange over en relativt kort periode har oplevet samarbejdet ændre karakter fra, at bankernes pengekasser stod nærmest pivåbne til nu at være låst godt af og nøglerne lagt i skuffen. Det økonomiske lavtryk har efterhånden præget branchen ganske længe, men der skete faktisk noget i maj sidste år, som igen bragte lidt forårsluft ind i svineproducenternes finansielle situation. Det blev dengang muligt at finansiere landbrugsprojekter via vækstkautioner fra Vækstfonden, hvilket 40-50 svineproducenter og deres bankforbindelse siden da har benyttet sig af. I alt har knap 200 landmænd fået finansieret nye projekter via vækstkautioner, og selvom andelen af svineprojekter i 2011 har været stigende, så landbrugschef i Vækstfonden, Palle Christiansen, gerne endnu flere ansøgninger om svineprojekter. - De største aftagere af vækstkautioner er kvægbruget. Der har været nogle gode tilpasningsinvesteringer, som kunne give et godt afkast til kunderne. Vi lavede 100 vækstkautioner det første år, og de 20 procent var nok svinebrug. Vi har dags dato haft cirka 190 ansøgere, og svineprojekterne udgør en relativt større andel i 2011. Jeg tror, der har været omkring 25 svine-

projekter ud af de 85-90 ansøgninger vi har fået i 2011, men de er stadig i mindretal, siger Palle Christiansen. 2013-projekter

For at opnå vækstkaution skal man selvfølgelig kunne præsentere et rentabelt projekt, men hvad er egentlig det? - For os er det afgørende, at der også er et afkast til kunden. Hvis en landmand skal ud og låne pengene til 5-6 procent, så duer det jo ikke, at hans projekt kun giver 4. Vi vil have et afkast over den fremmedfinansiering der er, men vi ser også pæne afkast på både 10, 12 og 17 procent på projekter, siger landbrugschefen og understreger, at de nævnte afkastgrader også gælder svineprojekter. Typisk har der været tale om 2013-renoveringer kombineret med produktionsudvidelser. - Tit og ofte ser vi en udvidelse samtidig med en 2013-renovering, fordi der skal mere igennem butikken for at klare den tilpasningsinvestering, der måtte være på den øvrige drift. Men med de budgetforudsætninger der er lagt, har vi set nogle fornuftige afkast, også selvom det selvfølgelig svinger en del i forhold til foderpris, selvforsyningsgrad og så videre. Hvis ikke de udvider, så kan vi få en udfordring med afkastet, og så må vi jo

g lad os kigge på dem - Det var godt at komme i gang, men endnu sjovere at blive færdig, sagde Henning Skøtt Petersen, da otte måneders byggeri var overstået.

se, om den totale økonomi kan bære det. Men det er svært, hvis man kun lige har balance i økonomien i dag og så skal renovere for 2-3 millioner kroner på et eksisterende anlæg. Det kan man ikke få til at hænge sammen, siger Palle Christiansen. Sådan søger du

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

Vækstkautioner er som navnet antyder ikke et lån, men en kaution. Selve lånet ydes af banken, der så til gengæld får stillet sikkerhed til rådighed via vækstkautionen, og det vil derfor ofte også være muligt at forhandle en fornuftig rente på plads. Men vækstkautionen dækker altid kun i forholdet 75/25. Det betyder, at hvis banken yder et lån på 10 millioner kroner, skal den selv tage en risiko på de 2,5 millioner kroner, mens Vækstfonden kautionerer for resten. Banken skal altså både tage en risiko og eksponere sig yderligere over for landbruget. For at opnå vækstkaution henvender man sig i sin bank og fremlægger sit projekt. Hvis banken vurderer, at projektet ser fornuftigt ud, sker der typisk det, at man får et betinget tilsagn. De vil godt være med, hvis Vækstfonden også er med. Landmanden går derefter hjem og skriver en motiveret ansøgning, supplerer den med forretningsplanen, relevante budget-

ter, historik og så videre og afleverer det hele til banken, der sender den endelige ansøgning videre til Vækstfonden. - Jeg synes, det er gode projekter, landbruget kommer med, men vi må også erkende, at landbruget er meget eksponeret på gældssiden, blandt andet fordi en del landmænd har været ude at købe yderligere risiko ind på de finansielle markeder. Men det ændrer jo ikke ved, at man skal se at komme ind til de projekter der kan være med til at bære igennem. Og så må man jo se på, hvordan man kan minimere risikoen for sine samarbejdspartnere, og det kan man så med Vækstfonden, siger Palle Christiansen. Der kan maksimalt stilles kaution for 10 millioner kroner og Vækstfondens ekspeditionstid er 2-3 uger. Som ansøger vil man altid få besøg af enten Palle Christiansen eller en af hans kolleger for at snakke projektet ordentligt igennem, inden der kan gives eventuelt tilsagn. Kun cirka 15 procent af ansøgerne ender med at få afslag. - Hvis der sidder nogen derude, med miljøgodkendelsen klar, men frygter afslag på finansieringen, vil jeg sige: Kom nu frem med projekterne og lad os kigge på dem. Vi er klar til at tage en kalkuleret risiko, siger Palle Christiansen. ■

Erhvervslejeloven:

Regulering af leje for driftsbygninger Af advokat Niels Lyhne, Interlex Advokater

Svineproduktion og anden landbrugsproduktion drives ofte i bygninger, der er lejede, herunder lejet af driftsselskaber. Typisk indgås lejekontrakter for længere perioder, f.eks. 10 år, da lejer ofte for egen regning foretager investeringer i lejemålet.

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

Leje af produktionsbygninger er omfattet af erhvervslejeloven. Lejeaftaler skal adskilles fra forpagtningsaftaler, hvor leje af jord er det primære formål med aftalen. Erhvervslejeloven gælder kun for leje af lokaler. Selvom en aftale benævner sig forpagtningsaftale kan det være en lejeaftale omfattet af erhvervslejeloven, hvis hovedformålet er aftale om ”lokaler”. Evt. medfølgende jordleje kan samlet være så ubetydelig, at en aftale uanset at der indgår jord vil være omfattet af erhvervslejeloven. En sædvanlig og god leveregel er, at ”en aftale er en aftale, og aftaler skal holdes”. Efter lejelovgivningen gælder imidlertid en undtagelse. Efter både boliglejelovgivningen og erhvervslejelovgivningen kan en aftalt leje kræves reguleret. For tiden vil det formentligt typisk være lejer, der har interesse i regulering af lejen i nedadgående retning. Efter erhvervslejeloven § 13 kan hver part i et lejeforhold i lejeperioden kræve lejen reguleret, hvis lejen væsentligt afviger fra markedslejen. Markedslejen defineres som den leje, der kan opnås for tilsvarende lokaler på det tidspunkt, hvor der kræves regulering. For at en afvigelse fra markedsleje er væsentlig, skal afvigelsen efter retspraksis være på min. ca. 12%. Reguleringsbestemmelsen kan anvendes af både udlejer og lejer, idet markedslejen kan gå både væsentligt op og væsentligt ned. Regulering til markedsleje kan ske, uanset om der er aftalt en uopsigelighedsperiode.

Lejen følger indtjeningen

Krav om lejeregulering kan tidligst få virkning 4 år efter, at et lejemål er påbegyndt eller 4 år efter, at der er aftalt betydende ændringer af lejevilkårene. Lejeregulering kan kræves med 3 måneders varsel, og regulering skal, uanset om den er i opadgående eller nedadgående retning, fordeles over 4 år sådan, at reguleringen pr. år udgør 25% af den samlede regulering. Ofte er lejekontrakter om bygninger til svineproduktion indgået ud fra parametre som indtjening pr. svin og størrelsen af produktionen. Der kan som bekendt være store udsving - i hvert fald i det ene parameter, notering/dækningsbidrag - og derfor kan forudsætningerne for en lejeaftale væsentligt have ændret sig og give anledning til overvejelse om krav om regulering, hvis det er mere end fire år siden, kontrakten blev indgået eller der sidst er sket vilkårsændringer. Grunden til, at lejelovgivningen indeholder bestemmelse om, at der kan reguleres i lejeaftaler er, at forudsætningerne for en aftale kan have ændret sig væsentligt som følge af ændringer i markedet og samfundsøkonomien – forhold, som parterne ikke har haft indflydelse på og ikke kunne forudse, da aftalen blev indgået. Den der kræver ændring skal bevise, at lejen væsentligt afviger fra markedslejen. Bevis for, om en leje væsentligt afviger, fremskaffes normalt ved oplysninger om sammenlignelige lejemål og indhentelse af ekspertudtalelser.

Både i nedgangs- og opgangstider vil det være rettidig omhu at kræve lejeregulering af produktionsbygninger. Arkivbillede

Førend der fremsættes krav om regulering, er det derfor vigtigt, at man har gjort forarbejde i form af undersøgelser om, hvad der betales for lignende lejemål. Sådanne oplysninger vil eksempelvis kunne fremskaffes via erfagrupper og landboforeningens konsulenter. Hvis betingelsen for at kræve lejeregulering er opfyldt, kan krav over for modparten i lejeforholdet fremsættes med krav om regulering til markedslejen. Som nævnt er der en 3 måneders varslingsfrist og reguleringen skal fordeles over 4 år. Sagen for boligretten

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

Efter erhvervslejeloven er der endvidere nogle formalia, som skal opfyldes for, at kravet om regulering er gyldigt, herunder oplysning om indsigelsesmulighed. Hvis der gøres indsigelse imod reguleringskravet og kravet fastholdes, skal den der kræver regulering senest 12 uger efter, at kravet er fremsat, anlægge sag ved boligretten. Boligretten er en del af de sædvanlige domstole, og udtrykket boligretten indikerer alene, at retten suppleres af sagkyndige lægdommere – en fra en lejerorganisation og en fra en udlejerorganisation. Den der kræver regulering skal for boligretten fremlægge oplysninger om de konkrete sammenligningslejemål, og der er mulighed for at anmode retten om, at der indhentes en sagkyndig erklæring. Der kan for ”at løbe en sag i gang” fremlægges oplysninger fra egen konsulent, men da det vil være såkaldt

ensidigt indhentede oplysninger, har de ikke megen bevisværdi i en retssag. I forbindelse med en retssag vil boligretten typisk besigtige det omstridte lejemål og sammenligningslejemålene. På baggrund af de oplysninger boligretten samlet får forelagt træffer boligretten afgørelse om, hvorvidt der kan ske regulering og reguleringens størrelse. Boligretten træffer også afgørelse om sagsomkostningerne, der kan være betydelige, idet omkostninger fastlægges i forhold til 5 x den omstridte årlige lejedifference. Boligrettens afgørelse kan ankes. Hvis der i en lejekontrakt er aftalt voldgift, er det med få ændringer i princippet det samme som ovenfor nævnt, der vil være gældende. En voldgiftsafgørelse kan, modsat boligrettens afgørelse ikke ankes. Generelt fraråder jeg i denne sammenhæng voldgift. Velbegrundede krav om ændring bør naturligvis give både lejer og udlejer anledning til at overveje en forhandlingsløsning fremfor en retssag eller voldgiftssag. Det kan måske synes stødende, at man kan fragå og ændre indgåede aftaler, men i både nedgangs- og opgangstider vil det være ”rettidig omhu” at kræve lejeregulering, når der er en fornuftigt begrundet lovbestemt mulighed herfor. ■

Erfagruppe for ægtefæller:

Vil du være med? Af Kirsten Top Platz

Der findes ingen dårlige, uinteressante eller overflødige emner, når medlemmerne af økonomierfagruppen for ægtefæller mødes 3-4 gange årligt. Udgangspunktet er bedrifternes økonomi, og de seneste år har gruppen haft tradition for et årligt økonomimøde, hvor bedrifternes økonomi er blevet analyseret, og DB og nøgletal er blevet sammenlignet og diskuteret. Derefter er disse økonomiske analyser og nøgletal blevet brugt på de efterfølgende møder efter behov, men det afgørende for dagsordnen er altid, hvad mødeværten selv finder vigtigst. Når man træder ind i gruppen, har man med et skridt plantet sin fod solidt i et professionelt netværk. Gruppens medlemmer er aldrig længere væk end mailen eller telefonen, og har du problemstillinger, du har brug for at få drøftet og vendt mellem møderne, er de andre altid tæt på. Dagsordenerne har gennem årene været meget forskellige. Vi har haft emner som: • Strategi – Hvad er det og hvorfor er det vigtigt? • Finansiering – valutaforretninger, schweizerfranclån, F1, F3, annuitetslån, renter, marginaler, bidragssatser m.m. • Forholdet til og samarbejdet med rådgivere, realkreditinstitutioner og banker • Medarbejderproblematikken – som kan være alt fra rekruttering, ansættelse/kontrakter, løn, arbejdsvilkår, omgangsform og fratrædelser (gerne på den gode måde)

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

• LEAN • Produktionskontroller – hvad viser de? Hvordan kan de bruges/misbruges? Hvordan bruges de fremadrettet som styreværktøj? • Ægtefællers samarbejde - hvornår og hvordan er vi arbejdsgivere, kollegaer, forældre, kærester? • Forsikringer, virksomhed og privat • Pensioner – ved du, at pensioner er private og skal ikke deles ved evt. skilsmisse! Værtskabet går på skift mellem gruppens medlemmer, hvilket betyder, at man som medlem har værtsskabet cirka hvert 3 år. Ligesom alle Danske Svineproducenters øvrige erfagrupper er ægtefællegruppen landsdækkende, hvilket er en af styrkerne, fordi det er lettere at fremlægge problemstillingerne åbent og ærligt, når man er sikker på ikke at møde et af gruppens medlemmer nede hos købmanden eller i børnehaven dagen efter. Tavshedspligten er grundstenen i gruppen. Alt materiale er fortroligt, og tavshedspligten skal tages meget alvorligt. Inden mødet

Et par uger inden gruppen mødes, rundsendes en dagsordenen, så alle kan forberede sig grundigt, og værtinden er garanteret et kvalificeret med-/modspil. ”Siden sidst,” er et fast punkt på

Dorthe Himmelstrup om hvorfor hun ønsker at være med i erfagruppen for ægtefæller. - Jeg har et hav af ting, som jeg savner en sparringspartner til – og jeg har faktisk gennem længere tid eftersøgt en gruppe for ”sådan nogen som os”. Hele HR-delen, på alle leder og kanter, vil jeg meget gerne have sparring på. Regnskaber, lønadministration er andre emner. Grundlæggende elsker jeg det jeg kalder ’’lavpraktik’’. Jeg har ikke nogen akademisk uddannelse eller stor teoretisk indsigt, men at bide sig fast i kanten af opgaven og så ’’æde’’ sig igennem den, det kan jeg, og det er hvad jeg kalder ’’lavpraktik’’. Skønt, om man kunne få sparring og inspiration til diverse opgaver/problemstillinger i stedet for at ’’opfinde den dybe tallerken’’ hver gang!

Gruppens historie

dagsordenen. Et par dage før mødets afholdelse, sendes ”Siden sidst” rundt til gruppens medlemmer. Her skriver vi kort eller langt om, hvad der er sket på bedriften siden sidste møde. Omfang og form er op til dig. På mødet bruger vi cirka en time, hvor du kan uddybe ”Siden sidst” og høre gruppemedlemmernes holdning til de udfordringer som du arbejder med og evt. få svar på spørgsmål. Korrespondance og fremsendelse af materiale forgår hovedsalig på mail. Ægtefællegruppen har modsat andre erfagrupper ingen koordinator. Jeg (Kirsten Top Platz, red.) er nyuddannet jordbrugsteknolog med speciale i økonomi og driftsledelse og har i en periode tilbudt at være tovholder og primus motor til at finde nye medlemmer til gruppen, men ansvaret for at tilrettelægge møderne går på skift mellem værterne, ligesom også opgaven som mødeleder og referent går på skift mellem gruppens medlemmer. Eventuelle indlægsholdere betales solidarisk af gruppens medlemmer under skyldig hensyntagen til svinenoteringen.

Udgangspunktet for møderne er bedrifternes økonomi, men emnerne spænder vidt, når medlemmerne af erfagruppen for ægtefæller mødes 3-4 gange årligt. Værtskabet går på skift mellem gruppens medlemmer, og

Erfagruppen for ægtefæller startede i 2006 på initiativ af Kirsten Platz og Sofie M. Ravn (tidligere koordinator). Sofie M. Ravn er stoppet som koordinator pga. af en krævende stilling i en international virksomhed. Vores fælles udgangspunkt er, at vi har forelsket os i en svineproducent og været modige nok til at gifte os med ham. Vi er i en branche, hvor ” i medgang og modgang” er stærkt påvirket af lovgivning, svinenotering, vejret, internationale konjunkturer mv., hvilket giver udfordringer, de færreste havde forstillet sig foran alteret. Ellers er vi meget forskellige. Det gælder både omkring uddannelse og beskæftigelse i bedriften. Hele spekteret er repræsenteret, fra fuldtidsarbejde uden for bedriften til administrative opgaver til ansvaret for en afdeling i stalden eller for hele svineproduktionen. Vores fælles mål med deltagelsen i økonomierfagruppen er ønsket om konstant personlig og faglig udvikling og læring, som kan medvirke til at øge bedriftens indtjening og konkurrenceevne, og ens egen selvbevidsthed. ■

Sådan kommer du med Skriv eller ring til Kirsten Top Platz på ktp@platz-gesten.dk eller på tlf. 40 26 75 53.

det afgørende for dagsordnen er altid, hvad mødeværten selv finder På billedet Pia Lundsgård

Enhver optagelse af nye medlemmer skal godkendes af gruppens nuværende medlemmer.

(Rudkøbing), Kathrine Jensen (Mern), Lone Kjær Poulsen (Gelballe) og Helle Mølgård (Hobro).

Hvis der er grundlag for det, opretter vi nye grupper.

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

vigtigst.

Nyt fra

VSP Nye karantæner

Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

De nye karantæneregler er nu vedtaget med fuld opbakning fra både landmandssiden og slagterisiden i Landbrug & Fødevarer. Hovedreglen er 24 timers karantæne efter ankomst til Danmark, men der er en række undtagelser, der gør hverdagen i svinebesætningerne lettere. Formålet har været at lave nogle regler, der er fagligt begrundede og som tager højde for de vidt forskellige risikomomenter. En indkøbstur til et supermarked ved den tyske grænse eller en skiferie til alperne rummer ingen risiko. En medarbejder der har været på besøg hos familie og venner i Østeuropa uden at have været i svinebesætninger vil heller ikke udgøre en risiko, hvis man altid sørger for bad, sko- og tøjskift inden adgang til besætningen. Derfor er der ikke længere en tidskarantæne i de situationer. Det er der derimod for medarbejdere der har været i kontakt med klovbærende dyr. Der er lille risiko for, at personer kan huse fx. mund- og klovsyge eller svinepestvirus i en periode, og derfor er der stadig karantænetider i denne situation. 12 timer fra lavrisikoområder og 24 timer fra højrisikoområder. Tilsvarende regler gælder altid for alle gæster, der skal ind i besætningen. Følges disse relativt simple regler, er risikoen for indslæbning af alvorlige sygdomme lig nul. Er du i tvivl, så hold dig til 24 timer og sørg for, at der altid har været bad- og tøjskift efter ankomst til Danmark. Det giver tryghed for alle danske svineproducenter, at vi har en sikker og troværdig smittebeskyttelse, og for den danske eksport af svinekød er det helt afgørende, at der er tillid til, at der ikke følger ondartede sygdomme med kødet.

Produktionsøkonomi 2011 – uddrag af resultater fra pjecen

• S vineproducenterne opnåede i 2010 et driftsresultat på i gennemsnit 76.000 kr., - en forbedring i forhold til 2009 på godt 800.000 kr. • Stor spredning i det økonomiske resultat. Den bedste fjerdedel havde 1,0-1,4 mio. kr. mere på bundlinjen end gennemsnittet. • Svineprisen er ikke steget ligeså meget som foderprisen, hvilket har medført et dårligt bytteforhold, som presser svineproducenternes økonomi. • Der er udsigt til stigende svinepriser, samt stabile til svagt faldende foderpriser i indeværende og kommende år. • De seneste års lave indtjening har medført en lavere soliditet, hvilket bliver en udfordring for svineproducenterne de kommende år.

Udover økonomiafsnittene indeholder pjecen fire forskellige temaer. Målet med temaartiklerne er at sætte fokus på emner, der er relevante for svineproducenterne og deres rådgivere. Temaartiklerne behandler følgende emner: • Resultat af Business Check 2010 • Polterekruttering • Økonomi i hjemmeblandet foder til slagtesvin • Benchmarking i svineproduktionen

Produktionsøkonomi SVIN 2011

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

VSP udgiver hvert år pjecen Produktionsøkonomi Svin, og 2011-udgaven kan nu downloades fra hjemmesiden. Her er der en lang række analyser, der er lavet på baggrund af de årsrapporter og produktionsgrensregnskaber, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs Økonomidatabase.

Mennesker kan smitte svin med influenza

I 2009 blev influenza H1N1 spredt i det meste af Verden, både til mennesker og svin. Også i Danmark blev H1N1 spredt. I en norsk undersøgelse har de undersøgt risikofaktorer for, at svinebesætninger blev smittet med influenza H1N1 i 2009. I alt ind-

regler for personer fra udlandet

gik 115 besætninger i undersøgelsen. Blandt dem blev grisene i 48 besætninger fundet positive for H1N1. Den faktor som havde størst betydning for, at besætningen blev fundet positiv for H1N1 var, at ejeren eller de ansatte havde haft influenzasymptomer. Den næstmest betydende faktor var, at dyrlægen eller familien havde haft influenzasymptomer. I alle tilfælde havde menneskene influenzasymptomer, før grisene blev fundet positive for H1N1. Dette er endnu en undersøgelse der tyder på, at mennesker kan overføre influenza til svin. Derfor er det vigtigt ikke at gå i stalden, hvis man har symptomer på influenza. Vil man beskytte sin besætning yderligere, er det en god ide, at alle der kommer i stalden vaccineres mod influenza. Håndtering af sygdomme

Videncenter for Svineproduktion arbejder på mange fronter for at højne sundheden og reducere dødeligheden i dansk svineproduktion. For øjeblikket et der specielt fokus på bedre håndtering af tre sygdomme, der alle giver en øget dødelighed. Det drejer sig om PRRS, ødemsyge og ondartet lungesyge. Målsætningen er, at disse tre projekter kan medvirke til at sikre en lav dødelighed og optimal sundhed hos grisene. PRRS

Ødemsyge

Ødemsyge kan i ramte besætninger give anledning til perioder med ganske høj dødelighed hos smågrisene. Tidligere kunne sygdommen bl.a. forebygges ved at give grisene serum, men den mulighed er desværre ophørt. Det er derfor glædeligt, at VSP i dette efterår igangsætter en afprøvning af en ny vaccine mod ødemsyge i samarbejde med et tysk firma. I første omgang skal vaccinen afprøves i én besætning. Samtidig med dette er VSP også gået sammen med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og et privat firma om at søge penge til udvikling af en mulig afløser for serum – et specifikt produkt med monoklonale antistoffer rettet mod ødemsygebakteriens giftstoffer. VSP håber naturligvis, at begge aktiviteter falder heldigt ud, så svineproducenterne i fremtiden får to gode redskaber til brug mod ødemsyge. Ondartet lungesyge

Ondartet lungesyge giver i ramte besætninger anledning til øget dødelighed blandt både smågrise og slagtesvin samt et vist brug af antibiotika for at kunne håndtere sygdommen. VSP er derfor netop nu ved at lægge sidste hånd på en plan for at undersøge mulighederne for at gennemføre medicinske saneringer her i landet. Ved en medicinsk sanering fjernes sygdommen helt fra besætningen vha. målrettet og kortvarig brug af relevante antibiotika samtidig med midlertidige ændringer i driften. Efter endelig godkendelse i Fødevare- og Lægemiddelstyrelsen vil VSP i samarbejde med Københavns Universitet gennemføre saneringsforsøg i op til 10 sygdomsramte besætninger. Her vil vi naturligvis fokusere både på, om sygdommen effektivt kan saneres med medicin samtidig med dokumentation for, at der ikke sker en uønsket opbygning af antibiotikaresistens i besætningen. ■

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

Danmark blev i starten af 90’erne smittet med PRRS. PRRS er en ny virussygdom, der giver flere døde grise i mange af de ramte besætninger. En af de mest effektive metoder til at håndtere denne sygdom er at sanere besætningerne for PRRS virus, dvs. helt at fjerne virus fra besætningens dyr. Sanering af områder af landet eller hele landet har været drøftet gennem årene med stigende intensitet, og VSP har derfor taget initiativ til at nedsætte en bred sammensat interessegruppe – en netværksgruppe. Denne netværksgruppe skal gennem det næste 1-1½ år se nærmere på, hvilke udfordringer, der vil være, hvis Danmark skal saneres. Der skal bl.a. ses på, hvilke tab PRRS i dag udgør for landet samt på optimering af smittebeskyttelse, diagnostik og saneringsmetoder. Resultatet

af denne netværksaktivitet skulle gerne være et godt grundlag for at beslutte, om landet skal saneres, eller om der skal vælges andre måder at reducere betydningen af PRRS på.

Gyllealarm og jordvolde Af Hans Jørgen Tellerup

Den 15. februar 2011 trådte en ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen i kraft omhandlende gyllealarmer og jordvolde omkring gyllebeholdere. Kravene er gældende fra den 1. januar 2012, og her i starten af september kom der en vejledning til bekendtgørelsen. I denne artikel kan du læse om kravene og hvad du kan gøre for at opfylde dem. I nedenstående tabel ses en oversigt over kravene fra vejledningen, og de skal forstås som følger: Et risikoområde er defineret som et område med en hældning på mere end 6 grader (svarende til ca. 10,5 procent) ned mod enten et åbent vandløb eller en sø på mere end 100 m2.

Level Tech alarm med solceller

Alarm

I risikoområder skal gyllebeholdere altid have en alarm og den skal kunne give alarm ved et pludseligt fald i tankens indhold – definitionen af ”pludseligt” er dog ikke beskrevet. Uden for risikoområder skal beholderen have en alarm, hvis den ligger mindre end 100 meter fra en sø eller et åbent vandløb. Barriere

Terrænændring

Tanke der ligger i risikoområder og mindre end 100 meter fra åbne vandløb og søer skal have en såkaldt barriere. Den skal kunne tilbageholde det indhold af tanken der ligger over jordniveau. Barrieren kan delvist være bygninger eller lignende, og det behøver ikke være mere end en jordvold.

Hvis beholderen ligger i risikoområde og ligger mere end 100 meter fra et åbent vandløb eller en sø, kan man nøjes med en terrænændring. Denne skal ”kun” kunne tilbageholde 25 m3 gylle. Det kan laves på en eftermiddag med en rendegraver eller tre uger med en skovl ;-)

Skematisk oversigt over kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 15 a

En gyllebeholder kan være omfattet af et eller flere af kravene i bekendtgørelsens § 15 a. Det er beholderens geografiske beliggenhed, der afgør, om den er omfattet af et eller flere tiltag. I tabel 1 findes en oversigt over, hvilke parametre, der udløser et eller flere af bekendtgørelsens krav. SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

Krav / beliggenhed I risikoområde* < 100 meter fra åbne vandløb og søer (> 100 m²)

Barriere X

Alarm

Terrænændring

I risikoområde* > 100 meter fra åbne vandløb og søer (> 100 m²)

Uden for risikoområde* < 100 meter fra vandløb eller sø

Afvikling O

X = krav; o = alternativ mulighed til barriere (se afsnit om krav til afviklingsplan); * = Område hvor terræn skråner med mere end en gennemsnitlig hældning på 6 grader fra beholder mod vandløb eller sø på mere end 100 m²)

Alarmer på markedet

Der er i dag nogle få firmaer på markedet, der forhandler gyllealarmer, men der kommer nok flere. Et af firmaerne er Level Tech der har et system, der kan overvåge gylleniveauet. Systemet er forholdsvist enkelt med en trykføler i bunden af tanken, der registrerer, hvor mange meter gylle, der er over føleren. Det kan ydermere udbygges med en pumpealarm, der giver signal, hvis en slange er sprunget ved pumpning fra fortank til beholder. Selve systemet koster ca. 17.000 kr. plus moms, og denne løsning opfylder stort set lovgivningen. Dokumentation

Der er dog ingen fabrikanter på markedet i dag, der har en reel dokumentation for deres produkter. Det gør, at du som svineproducent kan risikere et træk i støtten eller en bøde på trods af, at du har købt og installeret et alarmanlæg. Det er derfor vigtigt, at du forlanger dokumentation for det anlæg du vil købe, og ikke mindst får en kontrakt, der er svarende til købeloven – alle er glade eller pengene retur! Lovgivningen

Loven eller bekendtgørelsen kræver en alarm, der kan registrere et pludseligt fald i tankens indhold. Det er dog ikke nærmere beskrevet, hvad der skal til. Der kunne jo også være en anden løsning end de omtalte alarmer, men det er i skrivende stund uklart, da Miljøstyrelsen ikke har defineret kravene til alarmen. ■

Har Danske Svineproducenter en erfagruppe for udenlandsk arbejdskraft?

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2011

- Nej, foreningen har pt. økonomierfagrupper for hhv. slagtesvineproducenter og soholdere samt en gruppe for ægtefæller, hvilken du kan læse mere om andetsteds i bladet. Men vi vil meget gerne medvirke til at oprette en erfagruppe for udenlandsk arbejdskraft, hvis efterspørgslen er til stede. Det der umiddelbart efterlyses er en erfagruppe for udlændinge, der allerede har et godt kendskab til driften, og som gerne vil blive endnu dygtigere. Der er altså ikke tale om medarbejdere, der skal til at lære, hvordan man passer grise, men medarbejdere, der gerne vil lære, hvordan de bliver endnu bedre. På dagsorden for møderne kunne for eksempel være ledelse og fordeling af opgaver, optimering af driftsopgaver som fodring, pasning osv. Kort sagt alle de udfordring man møder som fodermester på bedriften. Vi har brug for de bedste medarbejdere vi kan få, og det giver derfor god mening at lade vores medarbejdere lære af hinandens gode og dårlige erfaringer. Hvis du har en eller flere medarbejdere, som dette er relevant for og som har lyst at deltage i en sådan gruppe, må du meget gerne kontakte foreningen på tlf. 70258070 eller mail info@danskesvineproducenter.dk. Når tilstrækkeligt mange har meldt sig, finder vi en koordinator til gruppen. ■

Er du dygtig nok til at levere svin til Tican?

Tican ønsker at sælge værdiforædlede produkter til vore kunder verden over og har således stor fokus på at øge kvaliteten af kødet. Det kræver de rigtige samarbejdspartnere. Vi belønner derfor de andelshavere, der leverer sunde grise af høj kvalitet. Er du i stand til det, så kontakt Henrik Bækstrøm, Chef for Ejer- og leverandørsupport, for yderligere oplysninger på telefon 5117 8254 eller pr. e-mail: hbl@tican.dk.

Tican er en moderne og globalt orienteret fødevarevirksomhed med hovedsæde i Thisted

•

www.tican.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

– for andelshavere i verdensklasse!