Svineproducenten oktober 2012 by Schovsbolads

Svineproducenten oktober 2012 NR. 5 38. ÅRGANG

Mette – hvem? . . . . . . . . . . . . . . . 3 Sammen er vi stærkest . . . . . . 4 Turen går til Eurotier . . . . . . . . . 5 Skærpelse af Gult Kortordningen sætter fagligheden under pres . . . . . . 6 Antibiotikaforbruget i Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Veterinærforlig II . . . . . . . . . . . . 9 Voldsomme stigninger i bidragssatser . . . . . . . . . . . . . . 10 Markedskommentar og prognose . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Nu løsner det - men erhvervet kan ikke overleve uden fremtidige investeringer . . . . . . . . . . . . . . 14 Husk generalforsamling . . . . 17 Principielle retssager er ikke et quickfix . . . . . . . . . . . . . 18 Vil I se mine grise? . . . . . . . . . . 19 Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . . . . . .20 EPP-kongres i Danmark 2013 . . . . . . . . . . . . . 22

På vej mod bedre tider Læs mere side 14

Spørgekassen . . . . . . . . . . . . . . 23

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse Formand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torbenhenriklundsgaard@gmail.com Bestyrelsesmedlemmer Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 sorenhelmer@gmail.com Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk Simon Høj Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

Claus Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Mobil 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170 Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans Aarestrup Direktør Tlf. 7620 7959 Mobil 2222 3611 hap@danskesvineproducenter.dk

Jette Harnbjerg Sekretær jhn@danskesvineproducenter.dk

Søren Schovsbo Journalist Tlf. 7620 7953 Mobil 2843 5157 sch@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Tlf. 7620 7961 Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Karsten Ambrosen Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 Mobil 2392 2212 kam@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten 38. årgang 2012

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen Udgivelse Svineproducenten udkommer hver 2. måned. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.795,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600

Af Henrik Mortensen

Vi mener...

Mette – hvem? Regeringen har netop overstået sin étårs fødselsdag, og i den forbindelse har diverse kommentatorer været på banen og uddelt karakterer til ministrene. Dermed blev det tydeligt, hvor lidt vores erhverv fylder i bevidstheden hos eksperter og meningsdannere. På DR2’s program Deadline den 3. oktober blev Fødevareministeriet behandlet i en bisætning sammen med Transportministeriet. Som landmand og trofast læser af landbrugsmedierne og avisernes erhvervssider forstår man ikke, at der overhovedet kan være grund til at beskæftige sig med andre end katastrofen Gjerskov, som ikke har foretaget sig andet end at forsøge at kvæle Danmarks mest betydningsfulde eksporterhverv, men man må nok konstatere, at ens verdensbillede er alt for præget af, hvorfra man ser den og gennem hvilke briller. Hvis man skal tro eksperterne, er Fødevareministeriet blevet en slags elefantkirkegård for ministre. Der er ikke rigtig nogle stemmer at hente hos landmændene, og der er heller ikke nogle stemmer at hente på, hvordan man behandler landmændene, hvad enten det er godt eller skidt, så derfor er det ikke karrierefremmende at blive fødevareminister. Det første spørgsmål til en nyudnævnt Landbrugs- og Fiskeriminister var engang: Hvad ville du hellere have været? Det fortoner sig, hvem det var, men kigger man på listen, må man også konstatere, at det kun er Fischer Boel, som har skabt sig en karriere på den platform. Nogle vil måske fremhæve, at Lars Barfoed da også er blevet formand for de Konservative, men det er vel lidt på linje med, at Kristen Poulsgaard blev pølsemand i Aalborg. Vi kan altså konstatere, at Fødevareministeriet af regeringstoppen og eksperterne bliver betragtet som uvæsentligt. Det er ensbetydende med, at de ikke mener, det kan flytte stemmer. Regeringen kunne altså uden omkostninger på vælgerfronten anlægge en anderledes ikke-konfronterende stil. Danskerne ved da godt, at vi har styr på fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. De ønsker heller ikke at betale mere for fødevarerne. Basis er altså skabt for en pragmatisk tilgang til problemerne, hvor teknikerne kan finde løsninger uden at skulle skele til folkestemningen. En ro som kunne bruges til at slippe potentialet i landbruget fri til gavn for arbejdspladser og betalingsbalance. Når det er så logisk, hvorfor er det så, at vi har en fødevareminister, der opfører sig som en reinkarnation af Djengis Khan? ■

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

Sammen er vi stærkest

Sidste gang I hørte fra mig, var vi lige kommet os over et rødt valg. Nu står vi her et år efter og siger, vi er ikke kommet os over det endnu. Med de to antilandbrugsministre Ida Auken og Mette Gjerskov i frontalangreb mod landbruget så snart de har chancen, er tingene ikke blevet nemmere i dagligdagen, - med tanke på Grøn Vækst, det nye veterinærforlig og andre fortrædeligheder, som, når det bliver modargumenteret, bare bliver overhørt. Gad vide, hvad der skal til for, at de kommer til at tage mod sund fornuft. Ida Auken var i landbrugspraktik og ude at se den rigtige verden set med en svineproducents øjne. Hun er dog ikke en, der lige ændrer holdning – påtaget eller ej. Når man har gæster i stalden som aldrig tidligere har været i stalden, er det yderst sjældent, at man ikke rykker noget på selv meget forudindtagede holdninger, og langt de fleste er positivt stemte, når de forlader staldene igen. Her har vi desværre at gøre med nogle mennesker for hvem principper er langt vigtigere end faktisk det at kunne tage imod gode argumenter. Dette er desværre også hvad der møder folk til de møder, hvor de to troner frem. For at vi i dansk landbrug skal kunne imødegå denne bredside, er det vigtigt, at vi tør stå sammen. Vi har nogle producentforeninger, som ikke har været tilfredse nok med den midtsøgende og konfliktsky tilgang, dansk landbrug har haft til det politiske Danmark. Her tænker jeg især på Bæredygtigt Landbrug, Dansk Pelsdyravlerforening og Danske Svineproducenter. Vi skal være bedre til at stå sammen og lade være med at bukke nakken og så turde tage de retssager der kræves. Det kræver bare opbakning – så støt dem der tør! SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

Gå til modangreb

Jeg var for tre uger siden med en ERFA-gruppe til en snak med pelsdyravlernes kommunikationschef om, hvordan de havde tacklet deres genvordigheder. Minkavlerne havde fået nogle kedelige billeder frem i pressen. De satte sig ned og fik

Af Søren Helmer

lavet en strategi om, at de ikke ville acceptere at blive kørt over på den måde. Så de gik i totalt modangreb, fik vendt de politiske vinde, bl.a. ved hjælp af den økonomiske vægt som minkene har skabt, og har inden for de sidste dage fået dømt Anima til at betale en erstatning for ulovlig indtrængning. Et superflot arbejde, som vi alle i dansk landbrug virkelig kan lære noget af. Også bankerne og kreditforeningernes ublu måde at håndtere den krise, vi i fællesskab har skabt, bør der reageres på. Den ene dag er det banken, den næste dag er det kreditforeningen, der sætter deres bidrag i vejret, men da de fleste af os er helt låst, kan vi bare trække på skuldrene og så sluge den også. Her tror jeg på, at vi i fælleskab har en god chance for at gå dem i bedene og forhåbentligt stoppe denne metode til at øge deres indtjening uden begrundelse. Den lille forskel

Den seneste tid har budt på prisstigninger. Er det mon 2013-kravene, vi allerede ser effekten af? Det er jo som udgangspunkt ikke de store ændringer der skal til, bare en lille underforsyning i stedet for en overforsyning, - så bliver det interessant. Det vakuum, der sandsynligvis kommer, må jo helst heller ikke blive for stort, for så bliver det et helt ukontrollabelt marked, som vi ikke kan være interesserede i. Men noteringen skal højere op, da det for en ren kornkøber desværre stadig ikke er en god forretning at producere grise, og vi skulle jo helst tjene mere på at fodre vores korn gennem grisene, end ved at sælge kornet i høst. På marken har et meget tørt efterår sat sine spor i plovspidserne. Til gengæld blev vi tidligt færdige. Dette er situationen på Sjælland. Nordjylland druknede i august og september, og her er man næppe færdig. En utrolig forskel i sådan et lille land. Samme forskel kan ses i vores regnskaber - små ting, der gør store forskelle. Jeg håber for os alle, at vi kommer til at gå et par rigtigt gode år i møde, så vi kan få lukket vores huller i økonomien. Jeg tror på det. ■

INVITATION:

Turen går til Eurotier Tag med Danske Svineproducenter til Eurotier og gå ikke glip af et par dage i selskab med gode kolleger og masser af ny faglig viden og inspiration. Danske Svineproducenter arrangerer i år et brag af en tur til Eurotier i Hannover fra tirsdag den 13. november kl. 10.00 til onsdag den 14. november. Vi har lagt vægt på at skabe en social tur, hvor man kan give sig selv et par dages pusterum og få nogle sjove og festlige timer sammen. Med afgang fra Fredericia kører vi med bus til Hamborg, hvor vi spiser frokost på Gasthaus an der Alster. Efter frokost sætter vi kurs mod havnen, hvor vi har reserveret vores egen turbåd, der vil vise os rundt i Hamborgs imponerende industrihavn. Kom med og oplev, hvor dine råvarer anløber og få indblik i, hvordan Europas næststørste havn fungerer. Tilbage på kajen venter bussen, der efter havnerundfarten vil køre os til Hotel Holiday Inn, der ligger helt centralt i Hamborg i gåafstand til blandt andet hovedbanegården, gågaden og Hamburgs mange attraktioner. Her får deltagerne et par timer på egen hånd, inden vi mødes igen og spiser middag sammen på hotellet. Onsdag starter den faglige del af turen, da vi om morgenen kører fra hotellet kl. 7.30 og ankommer til Eurotier kl. 9. Vi

Giv dig selv et par festlige og informative dage med gode kollegaer

har hele dagen til rådighed på messen, og du vil selvfølgelig blive forsynet med materiale om, hvordan du finder rundt, og hvad der er værd at se. Sidst på eftermiddagen mødes vi igen ved bussen og sætter kursen mod Danmark. Undervejs hjem holder vi ind ved Gasthof Ritzebüttel, hvor vi spiser aftensmad, inden turen fortsætter nordpå. Vi regner med at være i Fredericia igen ca. kl. 22.00. Der arrangeres gerne af- og påstigning i Padborg, hvilket kan aftales i forbindelse med tilmelding. Vi kan med sponsorers hjælp afholde turen for kun kr. 1500 pr. person – inklusive bustransport, havnerundfart, hotelovernatning i enkeltværelse, adgangsbillet til Eurotier, 1 x frokost (inkl. drikkevarer) og 2 x middag (inkl. drikkevarer).

Der er 55 pladser i bussen, og tilmelding fungerer efter førsttil-mølle-princippet. Skynd dig med tilmelding af dig og dine kollegaer. ■

Foto: www.mediaserver.hamburg.de/C. Spahrbier

! Foto: www.mediaserver.hamburg.de/C. Spahrbier SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

ige led å f g i ad t S

pladser 5

Skærpelse af Gult Kort-ordningen sætter fagligheden under pres Af Søren Schovsbo

Stramninger af grænseværdierne i Gult Kort-ordningen øger risikoen for, at sygdomsudbrud i besætningerne ikke håndteres korrekt. Risikoen for at påkalde sig myndighedernes opmærksomhed har, ifølge flere af de besætningsdyrlæger Svineproducenten har været i kontakt med, fået en del svineproducenter til at frabede sig større recepter, end at de med sikkerhed holder sig under grænseværdierne for Gult Kort. Skærpede grænseværdier vil dermed kun indskrænke dyrlægernes handlefrihed yderligere i situationer, hvor landmanden insisterer på ikke at risikere Gult Kort. Dyrlæge Jens Strahte fra Hyovet beklager udviklingen. - For den gennemsnitlige producent har Gult Kortordningen ikke givet problemer med dyrevelfærden, men i yderpunkterne, eksempelvis nysmitte med en ny sygdom eller et sygdomsudbrud i sårbare aldersgrupper, fravælger nogle landmænd den korrekte håndtering af skræk for offentlig ydmygelse. Her er resultatet fagligt beklageligt med dyrene som vært for regningen, siger Jens Strathe. Han afviser behovet for at stramme op på grænseværdierne, så længe valg af behandling og udskrivning af antibiotika hviler på en korrekt faglig vurdering. - Jeg er personligt tilhænger af en veterinærfaglig vurdering i samarbejde med dygtige landmænd. Forbruget af antibiotika

Historisk lavt antibiotikaforbrug til svin

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

Cirka 80 procent af det veterinære antibiotikaforbrug går til svineproduktion, og derfor er det primært forbruget til svin, som bestemmer den overordnede udvikling i forbruget. I 2011 skete et markant fald i brug af antibiotika i svineproduktionen på 30 procent per produceret svin sammenlignet med 2010.

skal hele tiden være til debat under devisen så lidt som muligt, så meget som nødvendigt, men bag alle vores valg ligger faglige vurderinger. Derfor skal vi holde os væk fra en verden af sanktioner, når vi nu netop alle har en faglig uddannelse bag os til at varetage erhvervet, siger han. Dermed er han på kollisionskurs med veterinærdirektør Per Henriksen, der ikke udelukker at stramme grænseværdierne yderligere og dermed tvinge producenterne til at tænke i alternative løsninger til medicinsk behandling. Forebyggelse

- Dyrlægens opgave er ikke at vælge mellem de tre typer antibiotika, der kan løse for eksempel et problem med diarre, men at se bredere på løsningsmodellerne. For at reducere behovet for antibiotika skal der satses meget mere på forebyggelse. Øget brug af vacciner, bedre foder, bedre ventilation osv. Der er flere tiltag som kan være medvirkende til at reducere behovet for antibiotika, men skulle man få Gult Kort i forbindelse med en enkeltstående sygdom, kan man jo også komme ud af ordningen igen ved at lægge en plan for, hvordan man får forbruget ned igen, siger Per Henriksen. Veterinærdirektøren får medhold i sine pointer et godt stykke hen af vejen af Jens Strathe, som anerkender, at mange producenter har været i stand til at skære betydelige mængder antibiotika bort ved hjælp af bedre vaccinationsprogrammer, regulering af foderblandinger i retning af reduceret protein og senere foderskift. Han påpeger dog, at valgene også har konsekvenser i form af dyrere foderomkostning pr. kilo tilvækst, samt at yderligere stramninger af grænseværdierne kan være problematiske i et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv. - Man kan for eksempel fristes af korte flokbehandlinger i slagtesvinebesætninger for at blive under niveau i situationer, hvor grise med eksempelvis lemmelidelser får brug for forlænget behandling med tilstrækkelig dosis for at imødegå nye individer hele tiden kommer til og flere af dem invalideres. Behandlingerne må ikke blive for korte generelt, eftersom vi

via Danmap-rapporten kunne oplyse, at antibiotikaforbruget til svin var faldet 30 procent pr. produceret svin i 2011 sammenlignet med 2010. Efter så markant et fald i medicinforbruget til svin undrer mange svineproducenter sig over behovet for at stramme op på grænseværdierne. Den oprindelige målsætning med ordningen var at reducere antibiotikaforbruget med mindst 10 procent frem mod 2013, hvilket man jo for længst har opnået. - Målsætningen om en reduktion på 10 procent var en del af det første Veterinærforlig, der udløber ved udgangen af 2012. Nu er forhandlingerne om det nye Veterinærforlig II gået i gang, og det kommer sandsynligvis også til at indeholde dynamiske og ambitiøse grænseværdier, siger veterinærdirektør Per Henriksen og siger dermed, at man uanset resultatet af de kommende forhandlinger om Veterinærforlig II også fremover skal forvente grænseværdier, der justeres løbende og næppe i lempeligere retning. ■

Dynamisk og ambitiøs

Stramningen af grænseværdierne i Gult Kort-ordningen blev meldt ud næsten samtidig med, at DTU Fødevareinstituttet

Hvad sker der, hvis du får Gult Kort? Du får et påbud om, at du skal nedbringe antibiotikaforbruget til under den eller de overskredne grænseværdier. Der opkræves et gebyr for påbuddet. I ni måneder efter påbuddet om Gult Kort har du som ansvarlig i besætningen forbud mod at opbevare eller anvende antibiotikaholdige lægemidler i besætningen, hvis det pågældende lægemiddel er genordineret mere end én gang og er bestemt til opblanding i foder eller vand. I de ni måneder du har Gult Kort vil Fødevarestyrelsen kunne aflægge et eller flere uanmeldte kontrolbesøg. Der opkræves gebyr for kontrolbesøg.

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

dermed direkte undsiger faglige vurderinger fra forskningsverdenen. Skal en behandling gentages, ryger vi tæt på grænserne, siger Jens Strathe og tilføjer: - I medicinske saneringer fravælger flere muligheden for en renere besætning, fordi man ikke ønsker et Gult Kort. Det gule kort kan der efterfølgende gøres indsigelse imod med faglig begrundelse i sanering, men da har landmanden allerede fået sit navn registreret i listen over syndere og må afvente indsigelsens dom. Derfor frasiger flere sig denne mulighed, siger Jens Strathe Han ser grundlæggende Gult Kort-ordningen som et fornuftigt monitoreringsværktøj, fordi det har givet alle en fornemmelse af, hvad der var niveauet, og hvad der var højt forbrug, men han er kritisk over for den fordømmelse ordningen har medført af de berørte landmænd. - En sanktionsordning med stigmatisering af de vantro var en dårlig udvikling, fordi der bag alle ordinationer af antibiotika ligger en veterinærfaglig vurdering. Udskrivning af antibiotika har aldrig været en åben købmandsbod, som landmanden kunne købe ind fra, siger Jens Strathe.

Veterinærforlig II

Af Karsten Ambrosen

Forhandlingerne om et nyt veterinærforlig er i gang. Det nye forlig vil bygge på Verinærforlig I og erfaringerne herfra og skal fungere i forlængelse af dette, når det udløber ved årets udgang.

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

Veterinærforlig I, som blev indgået i 2008, rummede blandt andet bestemmelser om obligatorisk sundhedsrådgivning, egenkontrol, risikobaseret kontrolkoncept, etablering af Veterinærrejseholdet mv. Dertil kom en tillægsaftale i 2010 vedr. Gult Kort-ordningen med fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har gennemført en undersøgelse af Veterinærforlig I, hvor de væsentligste interessenter er blevet spurgt om erfaringer og vurdering af effekter af tiltagene. Resultaterne af undersøgelsen er afrapporteret i marts 2012, og der konkluderes, at tiltagene har haft effekt og ikke mindst den obligatoriske sundhedsrådgivning udpeges som det tiltag der har givet størst effekt. Rapporten udtrykker endvidere, at landmændene selv er parate til yderligere kontrol og hårdere sanktioner de steder hvor der er alvorlige problemer med at overholde lovgivningen. Af bilagsmaterialet til rapporten fremgår imidlertid en lang række forslag til det kommende veterinærforlig, som ikke gives nogen særlig vægt i rapporten, selvom flere forslag giver input, som kunne medvirke til en smidiggørelse af kontrolopgaverne, skubbe fokus i retning af det fagligt helhedsorienterede og afluse diverse uhensigtsmæssigheder. Et godt eksempel herpå er forslaget om fælles sundhedsrådgivningsaftaler for bedrifter med flere CHR-numre, så problemerne med grænseværdier for dødelighed og antibiotikaforbrug kunne minimeres, og et mere retvisende billede kunne opnås.

grammer, men snarere en opsummering af allerede gældende lovgivning” og argumenterer for at egenkontrollen ”.. skal have et besætningsspecifikt og problemorienteret udgangspunkt”, underforstået en mere involverende rolle til dyrlægen. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, at denne tankegang vil være indarbejdet i det der forhandles om i forbindelse med Veterinærforlig II. DDD nyder det privilegium at have medlemmer i alle instanser som er berørt i forhandlingerne fra praktiserende dyrlæger over kontrollerende dyrlæger i FVST til administrative dyrlæger centralt placeret. Derfor kan vi også forvente, at Veterinærforlig II vil indeholde de ”dynamiske og ambitiøse grænseværdier” som veterinærdirektør Per Henriksen andetsteds i dette blad taler om i forbindelse med justeringerne af Gult Kort-ordningen. Af dagspressen har det endvidere fremgået, at der i Veterinærforlig II kan forventes at indgå bestemmelser om øget gebyrbetaling for landmanden. Når man samtidig er i færd med at gennemføre tidligere vedtagne politiske beslutninger om besparelser i FVST, kan man roligt regne med, at den øgede gebyrbetaling vil komme til at fungere som den fremtidige finansieringsmodel for myndighedernes kontrolarbejde. Summa summarum kan de danske svineproducenter i forlængelse af et nyt veterinærforlig imødese stor risiko for flere dyrlægebesøg, mere kontrol, snævrere grænser for antibiotikaanvendelse, og sidst men ikke mindst regningen for hele dynen.

Hvad kan vi forvente af Veterinærforlig II?

Ingen adgang for dyrlægeforeningen

Blandt aktørerne på veterinærområdet er det anbefalet, at Veterinærforlig II skal bygge videre på det nuværende forlig, fremgår det i ovennævnte rapport. Nu skal man så være opmærksom på, at der fra rapporten forelå og til den første forhandling om Veterinærforlig II er gået et halvt år. Det har givet de veterinære aktører god tid til at positionere sig. Således har Den Danske Dyrlægeforening (DDD) ikke forsømt lejligheden til at melde ud med synspunkter, der kan understøtte deres medlemmers beskæftigelsesmæssige interesser. I Dansk Veterinærtidsskrift (DVT) nr. 11 markerer man således utvetydigt, at man vil gå efter flere dyrlægebesøg. Man pakker emnet ind i en række argumenter, som får det til at se ud som om, det nugældende er helt uforsvarligt. I samme nummer af DVT kommenteres egenkontrol af dyrevelfærd, som blev etableret omtrent samtidig med Veterinærforlig I. Også her er DDD på stikkerne: ”DDD finder ikke, at branchekoderne har været udtryk for reelle egenkontrolpro-

Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter, efterlyser de praktiserende dyrlægers røst i relation til Veterinærforlig II: - Det har været befriende at møde enkelte udsagn som fx chefdyrlæge hos LVK Claus Heisels udmelding i Landbrugsavisen ultimo september om, at ”Flere besøg er ikke løsningen” og samtidig opfordre til, at der fokuseres på besøgenes indhold i stedet. Det samme gælder dyrlæge Jens Strathe, HyoVet og det han giver udtryk for i en anden artikel i nærværende blad. Men der er for langt imellem udtalelser fra de praktiserende dyrlæger, som i det daglige løser opgaverne i samarbejde med os på staldgangen. Hvor har vi Sektion Svin under DDD henne? Spiller de ovehovedet nogen rolle i DDD? Vi er vant til at have et konstruktivt samarbejde til gavn for dyr og mennesker, og vi skulle nødig nå derhen, hvor svineproducenter ved siden af statusskiltet på stalddøren skriver: Ingen adgang for medlemmer af dyrlægeforeningen, slutter Henrik Mortensen. ■

Antibiotikaforbruget i Tyskland Af Hans Aarestrup

Indtil for nylig var det eneste tal, man havde for antibiotikaforbruget i Tyskland, en oplysning fra brancheforeningen for veterinærmedicin. Tallet var 780 tons. På et tidspunkt forlød det, at man var blevet enige om, at det nok var lidt i underkanten. Den første uge i september kom så et nyt tal, nemlig 1739 tons. Dette tal er et officielt tal baseret på tvungne indberetninger for alt antibiotikasalg til dyrlæger. Salget er opgjort på postnummerbasis. 1739 tons antibiotika ordineret af tyske dyrlæger på et år. Regnet i hele træskolængder ud fra en antagelse om, at 90 % går til svin og fjerkræ betyder det et forbrug på mindst 200 mg pr. kg kød. I Danmark får svinene 40 mg pr. kg. Et forbrug på mere end fem gange af vort er naturligvis ikke det bedste udgangspunkt, når de engang ryger på hovedet ind i debatten. Tyskland i gult

Et TV-program, som har været sendt et par gange på NDR, sætter fokus på problematikken og tester blandt andet indholdet i gyllen hos en kendt, tysk svineproducent. Gyllen indeholder seks forskellige typer antibiotika i forskellige mængder. De tester også nogle producenter for MRSA og finder flere positive. Den tyske debat har dog til dato været ret sporadisk. Alligevel har tyskerne besluttet at indføre en Gult Kort-ordning efter dansk forbillede. Man har startet registreringerne på fjerkræfarme, og registreringerne i slagtesvinebesætninger er også sat til at starte nu. De andre driftsgrene følger hurtigst muligt. Databasen ligger hos det private firma QS, som er ejet og drevet af de fleste aktører i branchen i fællesskab. Man vil som i DK gå efter at skære forbruget ned fra toppen hos dyrlæger og husdyrproducenter.

deres medikamentsalg. Det er et utroligt ømtåleligt emne. De fleste dyrlæger i Tyskland er simpelthen ikke dygtige nok til at yde veterinærrådgivning. De er antibiotikasælgere. Rent faktisk har den store succes med vaccinationer mod Zircovirus været et stort økonomisk problem for dyrlægerne. Sunde danske smågrise, som er gennemvaccinerede hjemmefra, er der ikke meget at tjene på for en tysk dyrlæge. Det store antibiotikaforbrug er ikke isoleret til svinebranchen. Fjerkræbranchen er endnu mere udsat. En undersøgelse i Niedersachsen viser, at kalkuner i gennemsnit får 9,8 behandlinger, som tilsammen består af 33,8 dagsdoser af forskellige typer antibiotika. Kalkuner bliver cirka 3 mdr. gamle. Når problemet med resistente bakterier er større i udlandet, er det altså ikke uden grund. Bortset fra de nordiske lande og måske Schweiz er den tyske måde at gøre tingene på mere reglen end undtagelsen, så når de danske forbrugere står ved køledisken og vælger kød, burde der hænge et skilt, hvorpå der stod: Køb udenlandsk kød - hvis du gerne vil have ”rejsefeber” og mavekneb, som kræver eksotisk behandling. ■

Utraditionel skiltning SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

Det grundlæggende problem har man ikke tænkt sig at gøre noget ved, nemlig at dyrlægernes indkomst afhænger 100 % af

Voldsomme stigninger Af Markus Fiebelkorn og Søren Schovsbo

Det er blevet væsentligt dyrere at være landmandskunde i en kreditforening. En helt frisk medlemsundersøgelse blandt Danske Svineproducenters medlemmer viser, at den gennemsnitlige bidragssats er fordoblet fra 0,47 % til 0,95 % på kun to år. Mere end 70 % af de adspurgte har fået hævet deres bidragssats to eller flere gange i løbet af perioden, og blandt de hårdest ramte er bidragssatsen nu helt oppe på 1,9 procent. Særligt Realkredit Danmark har ifølge medlemsundersøgelsen skruet jævnligt på bidragssatserne, og kreditforeningen har i dag en gennemsnitlig bidragssats blandt de adspurgte på 1,26 %, hvilket er 0,33 procentpoint højere end DLR Kredit, som ligger næsthøjest i opgørelsen. Administrerende direktør for Realkredit Danmark, Carsten Nøddebo, undrer sig over undersøgelsens resultat. - Det er korrekt, at bidragssatserne er hævet. Men vi kan bestemt ikke genkende billedet af, at Realkredit Danmark generelt skulle være så meget dyrere på bidrag. I øvrigt vil jeg

Hvad erHvad Hvad din primære er din din primære primære kreditforening? kreditforening? er kreditforening?

advare mod at se isoleret på bidragssatsen. For os er det vigtigt at sikre vores kunder lang, sikker og billig kredit. Vi mener, at bidragsforhøjelserne er et væsentligt grundlag for at bevare den høje rating af alle vores obligationer. Med en høj rating kan vi sælge realkreditobligationer til en høj kurs og dermed sikre lavere renter til vores kunder. Som kunde skal man også se på de øvrige aftaleforhold. Ifølge vore pantebreve kan vi f.eks. ikke opsige en kundes kredit, så længe ydelserne betales, siger Carsten Nøddebo. Individuel vurdering

Ifølge undersøgelsen har 61 % af de kunder Realkredit Danmark har blandt de adspurgte fået hævet deres bidragssats med 0,7 procentpoint eller mere i løbet af de seneste to år. Realkredit Danmark er samtidig også den kreditforening som oftest har justeret på bidragssatserne, - i nogle tilfælde op til seks gange på kun to år.

Gennemsnitlige Gennemsnitlige passiver passiver fordeling fordeling Gennemsnitlige passiver fordeling TotalTotal 21,8221,82

24%

30%

Realkredit Danmark Realkredit Danmark 19,0319,03 DLR Kredit DLR Kredit

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

Nordea Kredit Nordea Kredit Nykredit

27%

19%

Nykredit

Realkredit Danmark Realkredit Danmark

Nykredit Nykredit 22,3822,38 Nordea Kredit Nordea Kredit

0% 0%

56,8556,85

20% 20%

24,1224,12 16,4116,41

61,2061,20

13,3513,35

59,1259,12

27,5327,53

DLR DLR Kredit Kredit 18,4818,48

16,1216,12

62,0662,06

12,6112,61

68,9068,90 40% 40%

60% 60%

80% 80%

Egenkapital Egenkapital Kreditforeningsgæld Kreditforeningsgæld Anden Anden gældgæld

100%100%

i bidragssatser - Forhøjelserne er gennemført i takt med øgede udgifter til afdækning af højere tabsrisiko, faldende ejendomspriser og stigende krav til kapitalafdækning. Bidragsforhøjelserne for den enkelte kunde fastsættes ud fra en individuel samvejning af kundens driftsøkonomi, soliditet, forretningsomfang og gårdens omsættelighed. Det er dog vigtigt at påpege, at de samlede udgifter til renter og bidrag på realkreditlån har været faldende de seneste år - på trods af finanskrisen. Det hænger tæt sammen med, at de investorer, der køber realkreditobligationerne, har tillid til dansk realkredit. Den tillid ønsker vi at bevare, siger Carsten Nøddebo. De brede skuldre

Normalt afspejler bidragssatsen, hvor stor en risiko der er forbundet med et udlån. Derfor har vi også spurgt til fordelingen af virksomhedernes passiver på hhv. egenkapital, kreditforeningsgæld og anden gæld. Tallene viser, at Nordea Kredit

og Nykredit har de umiddelbart mest solide kunder, hvilket stemmer godt overens med, at de også har de gennemsnitligt laveste bidragssatser. Men ser man generelt på sammenhængen mellem bidragssats og størrelsen af egenkapital viser det sig, at der langt fra altid er en sammenhæng mellem en lille egenkapital og en høj bidragssats. For eksempel viser det sig, at 38 % af de virksomheder der har mindst egenkapital også er blandt de virksomheder som har den laveste bidragssats. Tilsvarende melder 29 % af de virksomheder med mest egenkapital, at de i dag har en bidragssats på 1,01 eller højere. - Soliditeten er kun en af en række faktorer, der er afgørende for fastsættelsen af bidragssatsen. De øvrige er kundens driftsøkonomi, forretningsomfang og gårdens omsættelighed, siger Carsten Nøddebo. I alt har 234 medlemmer deltaget i undersøgelsen, og vi vil gerne sige mange tak for deltagelsen. ■

AndelAndel af kunder af i Realkredit i iRealkredit Danmark, Danmark, som fik som fik Andel afkunder kunder Realkredit Danmark, som hævet deresderes bidragssats med...med... fikhævet hævet deresbidragssats bidragssats med...

UdviklingUdvikling i bidragssatserne i bidragssatserne 1,40 1,20

1,00 ,80

8% 30% 30%

62% 62%

,40 ,20 ,00 DLR Kredit

Nordea Kredit

Nykredit

Bidragssats for 2 år siden

,53

,42

Nuværende bidragssats

,93

,81

Realkredit Danmark

Total

,45

,48

,47

,82

1,26

,95

0,31 - 0,7 0,31 - 0,7 > 0,7 > 0,7

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

,60

< 0,3 < 0,3

Udebliver tilbagegangen? Smågrisemarkedet afventer for tiden udviklingen på slagtesvinemarkedet. Selvom vi stadig befinder os i den sæsonmæssige nedtur på smågrisemarkedet, var de signifikante prisstigninger på slagtesvinemarkedet i stand til at trække smågrisenoteringerne op på et forholdsvist højt niveau for denne årstid. Da vi nærmer os november måned, hvor det sæsonmæssige opsving plejer at begynde, kan det være, at vi ikke vil se en yderligere tilbagegang, men at prisopsvinget vil fortsætte efter en stabi

Af Markus Fiebelkorn

ter og er derfor nødt til at acceptere det nuværende prisniveau. Ikke desto mindre forsøger enkelte slagterier at sænke prisniveauet med egne lavere priser (”huspriser”). I september måned truede for eksempel et tysk slagteri med at indføre sådan en huspris. Da omsætterne fik det at vide, opstod der en slags panik på markedet, og mange skyndte sig at levere grise til den gamle, høje pris. Efter fire timer fandt man ud, at det bare var et rygte, og at slagteriet vil fortsætte med at

liseringsperiode. Men det er afhængigt af det europæiske slagtesvinemarked og specielt det tyske marked. På det tyske slagtesvinemarked fortsætter magtkampen mellem de store slagterier og de tyske slagtesvineproducenter, imidlertid har slagtesvineproducenterne for tiden fat i den lange ende. Slagterierne brokker sig over de høje slagtesvinepriser, og at de ikke kan opnå de nødvendige prisforhøjelser i kødhandlen. På den anden side skal de imidlertid udnytte deres slagtekapacite4. kv. 2012

1. kv. 2013

2. kv. 2013

3. kv. 2013

GNS

Puljenotering

kr. 410

kr. 470

kr. 460

kr. 400

kr. 435

Beregnet notering

kr. 397

kr. 380

kr. 415

kr. 457

kr. 412,25

Nord-West i Euro

€ 50

€ 58

€ 50

€ 54

kr. 394,85

kr. 454,45

kr. 394,85

kr. 424,65

Nord-West i kr.

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Landbrugscentre Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Brøste A/S FarmCare Tlf. +45 45 26 34 12 www.broste.com

SPF-Selskabet Tlf 76 96 46 00

www.spfportalen.dk

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

afregne efter den officielle notering. Resultatet var, at markedet også var underforsynet i den følgende uge, og noteringen kunne stabiliseres på det høje niveau. I uge 40 manglede der en slagtedag i Tyskland pga. den tyske genforeningsdag. Men selvom efterspørgslen således var mindre, var slagterierne ikke i stand til at opnå en prisnedsættelse. Et enkelt slagteri opnåede huspriser over for producenter uden kontrakt, men det er langt fra den gennemslagskraft de tyske slagterier havde sidste år. Med næsten 3 % færre slagtninger i 2012 i forhold til 2011 må man bare konstatere, at der mangler grise på markedet for tiden. Prognosen for smågrisenoteringen er fortsat meget usikker og meget afhængig af udviklingen på slagtesvi-

nemarkedet. Speciel mht. 2013 er der næsten ingen markedsinteressenter eller eksperter, som tør komme med et bud på prisudviklingen. Vi forventer, at vi vil se stort set stabile priser frem til medio november, hvor det sæsonmæs-

sige opsving igen starter. Derfor hæves prognosen kraftigt for det fjerde kvartal af 2012 og lidt for de første to kvartaler af 2013. ■ Seneste opdatering: uge 40, 2012

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

www.porcus.dk - tlf. 62623074

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

tlf. 70 22 43 33

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

nykredit.dk/erhverv

Sund fornuft! Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Nu løsner det - men erhvervet kan ikke overleve uden fremtidige investeringer Efter flere års fravær af investeringer i svineproduktion i Danmark melder flere af Danske Svineproducenters firmamedlemmer nu endelig om øget efterspørgsel, også på hjemmemarkedet. Vi er langt fra investeringsniveauet i begyndelsen og midten af 00’erne, men trenden er positiv omend virksomhederne frygter, hvad der vil ske, når 2013-byggerierne er overstået. Omkostningsniveauet i Danmark er højt, og uden investeringer i nye stalde og teknologi bliver det svært for de danske svineproducenter at opretholde det forspring de har i forhold til konkurrenterne i udlandet. Direktør Jens Agergaard fra Jyden Bur glæder sig derfor over den nuværende debat om den betydning landbruget har for det danske samfund. - Man bliver gjort mere bevidst om landbrugets værdi for Danmarks eksport. Medierne og foreningerne har været gode til at sætte fokus på det. Man kan håbe, at politikerne opfatter det, fanger det og begynder at bruge den fantastiske viden og det lille forspring vi har på visse områder aktivt, så vi også kan øge vores aktiviteter på den front. Hvis ikke der sker noget meget snart, så vil mine forventninger til landbruget i Danmark være, at det er noget under afvikling. Altså en stille og rolig afvikling. Det vil blive vedligeholdt på et eller andet niveau, og vi vil finde nogle små nicher, men det bliver ikke noget, hvor der kommer til at foregå udvikling. Om 10 år vil vi være hægtet fuldstændig af, hvis ikke der begynder at ske noget rimeligt snart, siger han. Og selvom Skovs marketing manager, Stig Veis Jørgensen, bekræfter, at virksomheden ligesom Jyden Bur lige nu oplever fremgang på hjemmemarkedet advarer også han om, at det på den lange bane er nødvendigt med investeringer i mere end blot renovering og vedligehold, hvis det ikke skal gå ud over producenternes konkurrenceevne. - Man kan servicere og holde nuværende anlæg i gang i en årrække, men hvis ikke man på længere sigt har råd til at inveSVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

Der er stadig langt mellem store nye staldbyggerier som dette i Danmark, men de findes.

Af Søren Schovsbo

stere i de nye ting, og her taler jeg altså om mere end blot 4-5 år, så får man da et problem, siger han. Hvad sker der nu?

Virksomhedernes vækst i Danmark bygger hovedsagligt mindre ombygningsprojekter, renoveringsprojekter og servicering. Der er langt mellem de store, nye barmarksprojekter i Danmark, men de findes, og der er kommet flere af dem, end vi har set de seneste år. Det er dog stadig 2013-projekterne, der fylder absolut mest i virksomhedernes danske ordrebøger. - Lige nu er det 2013, der spøger i Danmark, og der har vi med vores produktion taget en meget stor andel af det marked. Så vi har vældig travlt i Danmark lige nu, men jeg tror, at hvis vi snakker sammen igen om et halvt år, så vil vi se et helt andet billede. Så vil vi opleve, at der bliver absolut intet investeret i Danmark. Hvis vi går ind og ser på vores ordrebeholdning nu, som er fyldt op for resten af året, så er 80 procent af de ordrer 2013-projekter, siger Jens Agergaard fra Jyden Bur. Også hos Egebjerg fylder 2013-projekterne godt i ordrebøgerne både i Danmark og udlandet, og til spørgsmålet om, hvad der sker efter 1. januar 2013 svarer markedsmanager Carsten Rasmussen: - Det er et godt spørgsmål. Det er vi også spændte på. Det, man kan håbe på, er, at bankerne efterhånden er ved at have taget beslutningerne om, hvad der skal ske med de enkelte ejendomme, så man kan begynde at planlægge. Det er jo ikke fordi, der ikke er nogen, der har nogle ideer og gerne vil et eller andet, men de er jo låst, siger han, men skynder sig at tilføje, at det nu ikke er et særskilt dansk problem. Også mange udenlandske producenter har ifølge Carsten Rasmussen svært ved at finansiere nybyggeri lige nu, og de stigende foderpriser har bestemt ikke lettet finansieringen, da mange udenlandske svineproducenter ofte har meget mindre jord og dermed er mindre selvforsynende med foder end en typisk dansk svineproducent.

- I mange af de andre lande er det også myndighedsbehandling og finansiering, folk arbejder med, siger markedsmanager Carsten Rasmussen fra Egebjerg.

Ikke som det har været

Cirka en fjerdel af omsætningen hos Egebjerg og Skov ligger i dag på hjemmemarkedet. Det er langt fra niveauet i begyndelsen og midten af 00’erne. - For nogle år tilbage var fordelingen lige omvendt, men vi ser en væsentligt øget aktivitet i Danmark, og specielt hvis du måler på antallet af sager, så er der noget at se til nu. Men det er ikke som vi så det i ’04-’05-’06-’07, at det er store komplette stalde. Det er typisk noget eksisterende byggeri, man laver om og tilføjer måske en mindre stald for at opfylde 2013-kravene, siger Carsten Rasmussen fra Egebjerg. Også hos Skov behøver man blot spole tiden 5-6 år tilbage for at finde store investeringer i nybyggeri i Danmark. Men da krisen satte ind rykkede projekterne til udlandet, hvor virksomhederne nu glæder sig over et fundament af gode erfaringer fra Danmark. - Det er dygtige danske svineproducenter, som har udfordret os, hvilket nu kommer os til gavn, når vi skal eksportere. Modsat er projekterne i udlandet ren skalamæssigt meget store, hvilket giver os nogle nye erfaringer, som vi kan tage med hjem igen. Det kan give en god vekselvirkning, siger Skovs Stig Veis Jørgensen.

med stor sandsynlighed fortsat vil investeres massivt i svineproduktion. Alle tre virksomheder peger på Østeuropa og Rusland som fortsatte vækstmarkeder, men også nærmarkeder som Tyskland og Sverige har været over forventning for Jyden Bur. Hos Skov betegnes de traditionelle vesteuropæiske markeder som stabile, mens Kina og landene i Asien forventes at udvikle sig positivt. - Vi startede i Asien med fokus på fjerkræ, men har nu, særligt i Kina, også godt gang i svineprojekter. Der er et kæmpe marked derude. I Kina har vi netop leveret 2-3 projekter, og der kommer vi til at se vækst, siger Stig Veis Jørgensen fra Skov, som har oprettet datterselskab i Bangkok og servicecenter i Shanghai. Virksomheden har droppet mellemhandlerne og tegner nu selv kontrakter direkte med kunderne typisk i samarbejde med en gruppe af danske samarbejdspartnere. Projekterne bliver større og større, og kunderne lægger mere og mere vægt på totalløsninger.

Vækstmarkederne

Mens udsigten til vækst i Danmark er usikker, tøver virksomhederne ikke med at pege på andre egne af verden, hvor der

Omsætningen vurderes stigende.

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

Danske Landbrugsmaskinfabrikanter oplyser, at medlemsvirksomhederne i det forgange år har haft en omsætning på over seks milliarder kroner.

- Vi har i dag meget mere projektstyring i udlandet, så vi kan køre et projekt igennem hele vejen fra A-Z. Rådgivningsdelen og de immaterielle ydelser bliver vigtigere. I Danmark har producenterne en høj viden om effektiv produktion af grise, den viden køber producenterne i udlandet sig ofte til, siger Stig Veis Jørgensen. Med dansk knowhow og udstyr i bagagen vil de udenlandske producenter hurtigere kunne hale ind på de danske producenter, men det er ifølge Egebjergs marketing manager ikke noget, der behøver at ødelægge danske svineproducenters nattesøvn. - Der vil ske vækst i Asien og Kina, men man skal samtidig huske på, at de har en kæmpepopulation i baggården. Det, der typisk sker, er, at baggårdsgrisene bliver lagt ind i nogle mere kvalificerede systemer. Så investeringerne øger jo nok produktionen, men det øger ikke med det antal, der bliver etableret, for der bliver samtidig nedlagt rigtig mange baggårdsgrise. Der er jo foretaget enorme investeringer i Rusland de senere år, og det vil der også blive fremadrettet, men de har ifølge nogle opgørelser stadig op mod 30 procent af grisene gående i baggården. Så selvom de har haft store investeringer, så har de ikke haft den fremgang i produktionen, som de gerne vil, siger Carsten Rasmussen. Han frygter ikke et fald i nettobehovet for import af kød foreløbig, da både levestandarden og efterspørgslen på kød er stigende på vækstmarkederne, og minder om, at vi trods udfordringer med finansiering i Danmark stadig har mange fordele at trække på.

Danske fordele

- I mange af de andre lande er det også myndighedsbehandling og finansiering, folk arbejder med. På den måde er Danmark ikke så forskellig fra de andre. Man kan selvfølgelig godt mærke, at fremmedfinansieringen er lidt højere i Danmark, og derfor er landmændene lidt mere afhængige af bankerne, end de er i forskellige andre lande, omvendt så er de andre ramt hårdere af de stigende foderpriser på grund af deres lavere effektivitet. Og så må man jo også bare sige, at den måde vi er organiseret på i Danmark giver nogle fordele. Der er mange steder, hvor man ikke har nogen at spørge til råds, og der står danske landmænd relativt stærkt med hele det danske udviklings- og rådgivningsapparat, siger Carsten Rasmussen og bidrager dermed til en tro på fremtiden også for de svineproducenter, der ikke lige er blandt de allerbedste. Der bliver talt og skrevet meget om den bedste tredjedel og deres præstationer og muligheder, men hvis ikke også en god del af de resterende to tredjedele af producenterne kan holde hovedet oven vande gennem krisen og vise sig levedygtige i tiden derefter, står dansk landbrug overfor store forandringer. Virksomhederne oplever lige nu stigende efterspørgsel og adgang til finansiering af nye projekter, men hvis fremgangen i ordrebøgerne blot skyldes de nødvendige ombygninger for at opfylde 2013-kravene og investeringerne derefter igen vil tørre ud, ser direktør for Jyden Bur, Jens Agergaard, med bekymring på fremtiden. - Der vil altid være nogle superdygtige landmænd, der har gjort meget på eksportfronten, og som har aktiviteter i alle

husk

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

DANSKE SVINEPRODUCENTERS GENERALFORSAMLING

Manglende investeringer vil koste mange arbejdspladser.

mulige andre lande, men som mindre landmand i Danmark vil det blive svært. Det der vil blive tilbage er nogle få ejere og nogle store enheder, så landskaberne vil blive andeledes, og det

vil få en eller anden effekt, også på udkantsområderne med færre arbejdspladser. Det vil koste rigtig mange arbejdspladser i det primære erhverv, siger Jens Agergaard. ■

Indkomne forslag til dagsordnen skal ifølge vedtægterne være indsendt til foreningen inden udgangen af november 2012.

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

Onsdag den 23. januar 2013 i Fredericia Messecenter

Principielle retssager er ikke et quickfix Af Hans Aarestrup

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

Tålmodighed er en dyd, når man skal føre retssager. Det bliver ikke mindre af, at man er oppe mod staten. Både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug (DBL) har for nyligt startet sager i den tunge vægtklasse. Vi har sammen med transportørerne også selv været involveret i en del sager, hvoraf nogle er afgjort, mens andre er i proces. Det er efterhånden seks-syv år siden, vi startede den første sag. Den gang havde vi møder med Bent Claudi Lassen, Gert Karkov, Orla Grøn, Erik Bisgaard mfl. om, hvorvidt de ville være med til at stævne. Det ville de ikke, fordi de mente, det fratog dem muligheden for at øve indflydelse på den politiske proces. Det var inden nogen havde tænkt på Landbrug & Fødevarer og længe inden BDL kom til verden. Den sag vi startede med kører stadig. Vi har været i Vestre Landsret mange gange. Vi har været i Luxembourg ved EU-Domstolen to gange. Vi har haft spørgsmål for Procesbevillingsnævnet i flere omgange, og Højesteret har også været inde over. Efterhånden kan vi i horisonten skimte en afslutning.

Når jeg skriver dette, er det fordi, jeg har behov for at fortælle, at den type retssager ikke er noget quickfix. Det tager tid, det koster penge og så er det voldsomt opslidende, fordi der er så meget rugbrødsarbejde i det. Det er ikke som på film, hvor man mødes i retten, og sagen vendes ved at der kommer én springende med en lille seddel i sidste øjeblik. Det er en lang og slidsom proces, hvor man slås om alt lige fra, om man har retslig interesse, hvad man er uenige om, hvordan sagen skal gribes an, hvem der må vidne, hvem der skal lave syn og skøn, og hvor lang tid man skal have til det forskellige. Der kæmpes om hvert et komma. I en af sagerne blev et retsmøde om forelæggelse for EU-Domstolen udskudt næsten ét år på grund af, at man i sagens påstandsdokument havde ændret ordet ”er” til ordet ”var”, da den omstridte bekendtgørelse var blevet ændret. På det tidspunkt var sagen allerede på over 1100 siders materialesamling. Skal man køre den slags mere generelle retssager?

Selvfølgelig skal man det, for det er med til at holde politikerne fra at få alt for mange fikse idéer til særreguleringer. Politikerne skal naturligvis hilse det velkomment, når nogen ved domstolene tester, om den lovgivning de gennemfører er lovlig i forhold til Grundloven og alle de internationale forpligtelser, vi har underlagt os. Specielt fylder EU rigtig meget. En stram tolkning af EU-konkurrenceregler etc. levner ikke meget plads til selvstændig lovgivning, når det gælder erhvervspolitikken, så på det område er der nok basis for en del sager. De almindelige retssager er vi desværre også nødt til at køre for mange af, hvis ikke specielt Fødevarestyrelsens kontrolcirkus skal udvikle sig til et rent tag-selv-bord. Vi har tidligere i bladet beskrevet problemet, når kontrollen udvikler sig til et rullende veterinærpoliti med ret til afholdelse af standretter. Ankemuligheden via Fødevareministeriets klagecenter virker som et koncept, der er købt i Kina, og derfor er vi vejen vist. Vi er nødt til at bruge domstolene, også selvom det tager tid. Alternativet er, at vi bliver jaget rundt i manegen, til vi bliver rundtossede og mister selvrespekten og lysten til at være i erhvervet. ■

Vil I se mine grise? Siden Danske Svineproducenter i efteråret 2010 igangsatte Åben Stald-kampagnen har tusindvis af nysgerrige gæster været på besøg i staldene og med egne øjne set, hvad moderne svineproduktion går ud på. Det har helt sikkert været en øjenåbner for mange, og her på kontoret har vi kun fået positive tilbagemeldinger på besøgene. Men vi vil gerne have endnu flere gæster og høre endnu mere om både deres og jeres erfaringer med besøgene. Derfor har vi opgraderet vores Åben Stald-hjemmeside, så man nu både kan finde besøgsbesætninger i nærheden af en selv, man kan

i staldene, - både derhjemme og på hjemmesiden.

Åben Stald-hjemmesiden finder man ved at klikke sig ind på foreningens forside www.danskesvineproducenter.dk og derfra videre til Åben Stald-siden via linket i venstre side af skærmen. Vi håber, alle får glæde af den nye side, og at endnu flere vil benytte muligheden for at gøre sig lidt klogere på, hvad moderne svineproduktion går ud på. ■

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

Formanden inviterer indenfor

komme på rundvisning i formandens egne stalde via en lille film, vi har lagt på hjemmesiden, og både I og jeres gæster kan skrive om jeres oplevelser i forbindelse med besøgene.

Nyt fra

VSP

Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Gennembrud for avlsdyrssalg i Norden

Finske svineproducenter har snart mulighed for at købe DanAvl-genetik. Finland importerer et antal orner til deres KS-stationer i et omfang, så de kan servicere 100.000 søer. Det sker formentlig, fordi vi kan dokumentere vores gode resultater på fx det lave foderforbrug og dødelighed, - resultater, som også de finske svineproducenter kan have gavn af. Det er en aftale med en ny DanAvl-omsætter, FinnPig OY, der baner vejen for DanAvls avlsmateriale i Finland. Veterinære restriktioner forhindrer DanAvl i at eksportere hundyr til Finland. På grund af de strenge veterinære krav baserer fremstødet i Findland sig alene på orner på KS-stationer. Det er et gennembrud for DanAvl at komme ind på det finske marked. Hermed er det endelig lykkedes at få adgang til det nordiske marked, og dermed er første skridt taget mod en udvidelse af omsætningen i Norden i de kommende år. Flot udvikling i resistens og antibiotikaforbrug

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

WHO’s Verdenssundhedsorganisationens direktør, Mrs. Chan, roste under EU’s resistenskonference de danske landmænd for det lave forbrug af antibiotika og Danmarks ansvarlige tilgang til hele antibiotikaområdet. Myndighedernes årlige opgørelse over udviklingen af bl.a. resistente bakterier hos dyr og mennesker, DANMAP, er udkommet for nylig fra DTU Fødevareinstituttet og bekræfter følgende: Faldet i antibiotikaforbrug fra 2010 til 2011 var på hele 30 pct., målt på aktive doser. Opgørelsen viser også, at svinebranchens frivillige stop for brugen af den bredspektrede humankritiske type antibiotika, cephalosporin, har været en succes. Bakterier med resistens over for denne type antibiotika er ikke fundet i danske besætninger. Det er et flot stykke arbejde, de danske svineproducenter og dyrlæger har gjort med udfasningen af cephalosporinerne, og det har overraskende hurtigt slået igennem i staldene. Udviklingen over for samme type resistente bakterier er også gået i en positiv retning på slagterierne, hvor fund blandt de dyr, der kommer ind, er faldet fra 12 pct. i 2010 til 3,6 pct. i 2011. I kød har denne type af resistente bakterier altid været sjælden, - alligevel ses der også et fald her. MRSA er kommet for at blive

MRSA er en overordnet betegnelse for multiresistente stafylokokbakterier.

MRSA CC398 er en af disse bakterier, som kan findes i svinestalden, hvor den udgør et arbejdsmiljøproblem. Derfor har alle ejere, der har fået besætningen testet positiv, pligt til at oplyse det til deres ansatte. Hvis besætning eller staldpersonale er konstateret positiv, så bør ejeren informere alle ansatte om dette. I DANMAP 2011, som er den årlige rapport om antibiotikaforbruget fra DTU Fødevareinstituttet, fremgår det, at 16 pct. af de danske svinebesætninger er MRSA-positive. I svinebranchen har vi valgt ikke at teste alle svinebesætninger, fordi det vil give ansatte en falsk tryghed. En test er et øjebliksbillede, og dagen efter testen er taget, kan resultatet blive anderledes. I stedet skal alle ansatte sige, at de potentielt kan være bærere af MRSA CC398, når de er i kontakt med sundhedsvæsnet. Heldigvis viser undersøgelser fra Holland, at de som måtte få en resistent bakterie i næsen efter et besøg i en svinestald, næsten alle har smidt den igen 24 timer senere. Alle der arbejder med grise ved, at de f.eks. ved igangsættelse af en antibiotikabehandling eller et kirurgisk indgreb skal sige, at de er potentielle bærere af MRSA CC398. Så kan lægen give personen den rigtige behandling første gang. Forhåbentlig udsender sundhedsmyndighederne snart den nye vejledning om MRSA, som allerede har været i høring. Den nye vejledning skal sikre, at sundhedspersonalet også kan håndtere denne type bakterie korrekt og rådgive i overensstemmelse med myndighedernes egne retningslinjer. I dag ser vi desværre eksempler på at folk der arbejder med svin ikke får den rette modtagelse i sundhedssystemet. I hverdagen har alle en potentiel mulighed for at fange en resistent bakterie som MRSA. Derfor skal omgang med grise foregå med samme omtanke, som f.eks. ved rejser til Østen eller daglig kontakt med vores kæledyr og heste. En svensk rapport har for nylig dokumenteret, at en turistrejse til Østen også indebærer en betydelig risiko, idet 24 pct. af de rejsende havde resistente bakterier med hjem fra rejsen. EU skærper BAT-kravene

I EU-regi skærpes de fælles krav ved brug af bedste tilgængelige teknik (BAT krav). Det skyldes opstramning af et direktiv, som skal være implementeret i national lov senest 7. januar 2013. På kort sigt forventes ikke de store konsekvenser for danske landmænd, fordi nuværende danske BAT-krav er langt mere restriktive end de fælles europæiske krav.

Der skærpes på følgende områder: 1. De europæiske BAT-krav bliver bindende, hvor det i dag er frivilligt at implementere. 2. BAT-krav vil i fremtiden gælde både nye og gamle anlæg. 3. Nye BAT-krav skal overholdes senest fire år efter vedtagelse af nye BAT-konklusioner. 4. Der skal indberettes årlige emissionsdata til myndighederne. I øjeblikket er de fælles BAT-krav for store svine- og fjerkræbrug under revision, hvor nye BAT-konklusioner forventes vedtaget inden udgangen af 2013. Det vil udfordre kommunerne, idet de inden 2016 skal nå at revidere mindst 1.200 eksisterende miljøgodkendelser af svine- og fjerkræanlæg. VSP ser gerne skarpe og ambitiøse BAT-konklusioner, for på det grundlag at skabe lige konkurrencevilkår i EU, idet alle lande i fremtiden forpligtiges til at tilpasse sig til fælles krav om miljøeffektiv husdyrproduktion. I EU’s BAT-system er referencestalden en stald med fuldspalter, og nuværende BAT-konklusioner svarer til emission af ammoniak fra en stald med delvist fast gulv eller hyppig gylleudslusning. Sammenlignet med de danske BAT-standardvilkår, så har en stald baseret på EU-normen ofte dobbelt så høj ammoniakemission som hvad der er tilladt ifølge de danske BAT-krav. Pt. er det formentlig kun Holland, som har lige så skrappe emissionskrav som Danmark. Men ambitionsniveauet for de kommende EU BAT-krav bliver ikke højere, end det der kan opnås konsensus til blandt alle EU-lande. Det er vigtigt, at de kommende BAT-konklusioner accepteres bredt i hele EU, og set med danske øjne, så er der i EU-systemet plads til væsentlig skærpelse. Det bliver spændende, om man i EU-regi kan blive enig om emissionsniveauer svarende til nuværende danske BAT-krav.

Protein og fosfor i den nye høst (foreløbige konklusioner)

De foreløbige resultater viser lavere råproteinkoncentration og lavere fosforkoncentration i byg sammenlignet med sidste år. De første prøver af hvede viser ikke væsentlige koncentrationsændringer. For valg af analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding henvises til anbefalinger, som tager højde for variationen i korn og analysesikkerhed. Læs mere på www.vsp.lf.dk. Intensiv rådgivning gav resultater

I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket øgede produktiviteten med gennemsnitligt 1,6 fravænnede grise pr. årsso. Implementering af kendt viden gennem rådgivning kan være med til at sætte fokus på de områder, der kræver en ekstra indsats. Gennem ét år har fire højproduktive sobesætninger gennemgået et intensivt rådgivningsforløb med besætningsbesøg hver anden måned. En grundig besætningsgennemgang, fastlæggelse af mål for produktionen, implementering af en handlingsplan og tæt opfølgning fik produktiviteten til at stige med 1,6 fravænnede grise pr. årsso. I samme periode steg landsgennemsnittet med 0,7 fravænnede grise pr. årsso. Resultaterne er opnået gennem et øget antal levendefødte samt en øget overlevelse i farestalden. Demonstrationsprojektet viser, at inddragelse og motivation af de relevante medarbejdere er afgørende for fastholdelse af fokus og derved opnåelse af de ønskede resultater. ■ SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

VSP følger EU-processen tæt, og for os er det vigtigt: • at BAT-arbejdet baseres på troværdige data. Det gælder både det grundlag de enkelte teknologier måles op imod (referencen) og ved vurdering af en teknologis emissionsreducerende potentiale • at der fokuseres på ammoniak og fosfor, som er de væsentligste miljøparametre i en husdyrproduktion • at have fokus på ressourceeffektivitet (eksempelvis fosfor og protein i foder) • at underbygge danske teknologiløsninger for dermed at fastholde dansk innovation og nytænkning

På kort sigt forventes ikke de store konsekvenser, fordi de nuværende danske BAT-krav er langt mere restriktive end de fælles europæiske krav. Det er min opfattelse, at man skal være superoptimist, hvis man forventer, at EU’s kommende BATkrav bliver mere skrappe end de nuværende danske BAT-krav.

Kort om European Pig Producers EPP er et europæisk netværk for svineproducenter og personer med interesse for svineproduktion. Omgangssproget er engelsk. Netværksklubben blev stiftet 1. januar 1990 i Herning og har p.t. ca. 400 medlemmer på europæisk plan. Formål

Formålet med EPP er at udveksle erfaringer og viden om svineproduktion mellem de enkelte medlemmer samt at belyse svineproduktionens vilkår og udvikling i de deltagende lande. EPP har ikke nogen selvstændige erhvervspolitiske ambitio-

ner, men ønsker gerne at ruste sine medlemmer til at deltage i de nationale faglige fora med den viden, det giver at være velorienteret om forholdene i de øvrige europæiske lande. Gennem indsigt i hinandens arbejdsvilkår og rammebetingelser søger vi at skabe et kollegialt netværk mellem svineproducenter i Europa. Danske EPP medlemmer får derved et internationalt indblik der kan styrke argumentationen for at fremme en konkurrencedygtig udvikling i Danmark. ■

European Pig Producers i Danmark Europæisk kongres i Danmark i 2013

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

Hvert år i maj/juni afholder det europæiske netværk European Pig Producers (EPP) en kongres af tre-fire dages varighed. Kongressen er hovedelementet i EPPregiet, og arrangementet går på skift mellem landene. I 2013 er det således igen danskernes tur til at arrangere kongressen, som finder sted fra 29. maj til 1. juni. Vi forventer, at omkring 300 europæiske svineproducenter og fagfolk vil deltage i næste års kongres, som afholdes i Vingstedcentret. De seneste år har mellem 10 og 20 danskere deltaget i kongressen, som i 2012 fandt sted i Litauens hovedstad, Vilnius. Foreningen er åben for alle der er beskæftiget med svineproduktion, men der er en intern regel om, at 2/3 skal være svineproducenter. Dette er udelukkende for, at klubben ikke skal miste sin funktion som det sted hvor almindelige svineproducenter kan mødes og diskutere svineproduktion og knytte kontakter. Fælles for klubbens medlemmer er, at man taler

engelsk, og at man har lyst til at komme i kontakt med andre, hvilket giver en unik atmosfære. Det faglige indhold besluttes af det land som er arrangør. Derfor svinger fokus, men det ændrer ikke ved, at kernen i arrangementerne bevares, nemlig at man mødes og udveksler erfaringer. Kongresserne finansieres af sponsorater og brugerbetaling, hvilket gør, at det normalt er et særdeles højt niveau af både faglige og sociale arrangementer. Der både lyttes, diskuteres, netværkes og festes intensivt på kongresserne, og kongresserne er dermed stærkt vane- og netværksdannende, og mange kommer igen år efter år. Man kan deltage både med og uden medlemskab af EPP – prisen er dog differentieret. Det færdige program bringes i næste udgave af Svineproducenten.

Læs mere om EPP på www.pigproducer.net

Et stort dansk slagteriselskab har gjort et nummer ud af at forklare, at det var rigtig dumt at sælge smågrise i foråret, hvis man har en slagtesvinestald. Medlemmer har spurgt, om det passer?

det selv. Den medarbejder som han kunne undvære var lidt billigere end det der er forudsat i den beregnede notering, så når alle omkostninger var betalt med undtagelse af staldleje for den tomme stald, så ville han jvf. det regneark som kan downloades fra vores hjemmeside have haft et underskud på 12,33 kr. pr. gris. Det ville indtil udbetaling af efterbetalingen have givet et likviditetsmæssigt underskud på 87 kr. pr. gris. Ved at sælge slap han altså for tabet på 12,33 kr. plus omkostningen ved i at vente på efterbetalingen frem til den 10. december. Alt andet lige

Havde der ikke være en stigning på 90 øre, havde hans tab ved at beholde grisene været 87 kr. pr. gris. Havde han haft tilstrækkeligt med eget korn, ville kornprisen skulle korrigeres ned med 15 kr., da det ville være salgsprisen, som er den man skal regne med for ikke at underbetale marken. Det ville betyde 10 øre pr. FEs eller 22 kr. pr. gris, og han ville have tjent 10 kr. pr gris. Var hans arbejdsstyrke ikke blevet tilpasset, ville han have tjent 5 kr. pr. gris på at beholde grisene, da han jo alligevel skulle af med de 17 kr. pr. gris i løn. Konklusion

Hvis en lignende situation skulle opstå, gør han det igen. ■

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2012

Vores formand, Henrik Mortensen, har velvilligt stillet sine tal til rådighed. Fra uge 16 til uge 26 solgte Henrik en hel del smågrise til eksport. Gennemsnitsprisen var 500,71 kr. I den periode var den gennemsnitlige beregnede notering 395,29 kroner. Det vil sige, at han fik 105 kr. mere end den beregnede notering. Henrik har i perioden, hvor slagtesvinestalden stod tom, købt korn til sin resterende besætning. Henrik er medlem af en indkøbsgruppe, og han har i gennemsnit betalt 172 kr. for hvede og 167 kr. for byg. Han var ikke 100 % dækket af på sojaskrå, så hans kontrakt rakte kun til den mængde foder han endte med at fremstille. Fra uge 25 til uge 40 var gennemsnitprisen franco Jylland på 391 kr. Hvis vi antager, at han kunne have gjort det lidt bedre end dagsprisen, ville han ende med en pris pr. foderenhed på 2 kr. Hvis vi antager, at han havde beholdt grisene og solgt dem som slagtesvin 15 uger senere (fra uge 31 til uge 41), ville den gennemsnitlige notering have været 11,89 kr., hvilket i gennemsnit var 90 øre mere end i de uger, hvor han traf beslutning om at sælge. Ændringen i den tilsvarende periode de 3 år der ligger forud var hhv. +16 øre, -20 øre og + 3 øre. Henriks foderforbrug er 0,04 bedre end landsgennemsnittet. Hans omkostning til at flytte smågrise er 3 kr., da han gør

Er du dygtig nok til at levere svin til Tican?

Tican ønsker at sælge værdiforædlede produkter til vore kunder verden over og har således stor fokus på at øge kvaliteten af kødet. Det kræver de rigtige samarbejdspartnere. Vi belønner derfor de andelshavere, der leverer sunde grise af høj kvalitet. Er du i stand til det, så kontakt Henrik Bækstrøm, Chef for Ejer- og leverandørsupport, for yderligere oplysninger på telefon 5117 8254 eller pr. e-mail: hbl@tican.dk.

Tican er en moderne og globalt orienteret fødevarevirksomhed med hovedsæde i Thisted

•

www.tican.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

– for andelshavere i verdensklasse!