Svineproducenten december 2011 by Schovsbolads

Svineproducenten DECEMBER 2011 NR. 6 37. ÅRGANG

Brobygning over tillidskløft . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Blækhuset . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Branchen skal fortsat reguleres og kigges efter i kortene . . . . . . . . . . . . . 6 ”Vi har ikke hjemmel til at betale renter” . . . . . . . . . 8 Danske Svineproducenters noterings-app! . . . . . . . . . . . . . 9

Kontrollen fortsætter Læs mere side 6

Anmeldeordningen – erfaringer fra den første tid . . . . . . . . . . . . 10 Markedskommentar . . . . . . 12 De bedste rykker fra feltet . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Gribskovsagen: Afgørelsen er nær . . . . . . . . 17 2013 – Hvad sker der med de boksede søer i Europa? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 2012: Generalprøve for 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . . 20 Svineafgiftsfonden: Hvor kommer pengene fra, og hvordan bliver de brugt? . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse Formand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torben@bakkebo.eu Bestyrelsesmedlemmer Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 6049 9015 skalfarms@skalfarms.dk Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170 Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans Aarestrup Direktør Tlf. 7620 7959 Mobil 2222 3611 hap@danskesvineproducenter.dk

Jette Harnbjerg Sekretær jhn@danskesvineproducenter.dk

Søren Schovsbo Journalist Tlf. 7620 7953 Mobil 2843 5157 sch@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Tlf. 7620 7961 Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk Hans Jørgen Tellerup Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 Mobil 4242 3611 hjt@danskesvineproducenter.dk

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

Svineproducenten 37. årgang 2011

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Hans Jørgen Tellerup Udgivelse Svineproducenten udkommer hver 2. måned. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.495,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 795,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600

PRAKTIKANTER FRA UDLANDET • • • •

Succes-garanti Egen rekruttering Sprog og motivation Into-seminar med tilbud om medicinkursus • Opfølgende besøg, sociale events og løbende support

LANDBRUGETS JOBSERVICE Spanget 7, Korinth . DK-5600 Faaborg Tlf.: +45 62 80 00 91 . mail: info@lajo.dk

Af Henrik Mortensen

Vi mener... Brobygning over tillidskløft Hvis den omfattende kontrol ikke bare er et beskæftigelsesprojekt for offentligt ansatte, så må den jo bunde i en afgrundsdyb mistillid til landmænd. Nu skal vi landmænd nok være de første til at erkende, at det ikke var udsigten til administrere, arkivere og kontrollere som i sin tid fik os til at vælge dette erhverv. Vi kan lide at slå ud med armene, gå i store sko og vi nyder at se gårdens hund løbe frit omkring. Her ude på landet er der plads til, at den ikke skal stå bundet, hvis den ellers kan finde ud af at opføre sig ordentligt og ikke er til fare for sig selv eller andre. Det er faktisk også sådan, den har en mulighed for at gøre mest gavn. Om det er at løbe rundt efter ejeren og holde ham med selskab, om det er med at jagte mus og rotter, eller om det er at holde øje med ubudne gæster, så gøres det kun effektivt, når hunden kan løbe frit omkring. Det er hamrende træls hele tiden at føle sig overvåget og i kort snor. Selvfølgelig skal det vi foretager os da være efter reglerne, men skal man tro pressen (hvilket jeg godt ved, man ikke altid skal), så er der tilsyneladende hyppigere kontrol med, hvordan vi behandler vore dyr, arkiverer vores indlægssedler og skaffer os af med vores affald, end med hvordan private institutioner for samfundets svage drives. Det ville jo være helt forfærdeligt, hvis tidligere tiders uvaner med at brænde papirsække og lignende svær kriminalitet igen fik mulighed for at brede sig i landområderne, som det skete, inden de paramilitære grupper fra Fødevarestyrelsen, kommunerne og Plantedirektoratet (som nu hedder noget nyt, der ikke er til at huske) begyndte at rykke ud. Branchen indførte selv Danish-kontrollen for et par år siden. 33 % af besætningerne kontrolleres af et DANAKcertificeret kontrolorgan hvert eneste år - de som har UK-produktion endda hvert år. Det blev indført, fordi de tyske kunder ikke stolede på den statslige kontrol (den østlige del af Tyskland har haft dårlige erfaringer med for meget statslig kontrol), men insisterede på, at det skulle være et certificeret bureau.

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

Nu er det på tide at få ryddet op i junglen af kontroller. Samfundet har ikke råd til det, og vi har ikke nerver til det. Det første skridt kunne være, at staten anerkendte den omfattende uafhængige kontrol, der sker i besætningerne. Det næste kunne være, at de fik rationaliseret den kontrol de selv står for, så de også selv fik overblikket over, hvad de bruger borgernes penge på. Alternativet at de vælger at vise den samme tillid til landmænd som til gennemsnittet af danskerne er nok for meget forlangt. ■

Af Torben Lundsgaard

Det er en kold tid ”Det er en kold tid, som vi lever i - alle går rundt og fryser”, sang et legendarisk, dansk rockband engang!

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

Nu nærmer julen sig med hastige skridt, og vi forsøger nok alle sammen at blive klar til at finde lidt ro i et hektisk liv med fuld fart på alle fronter. Julen er tiden, hvor der gerne skulle være lidt overskud til familien og hinanden samt mulighed for at geare lidt ned i en periode. Det har for mange af os været et af de vanskeligste høstår i mands minde, og her på stedet kan vi godt mærke, at alle ressourcer er trukket ud af os alle sammen. Vi har en rigtig god stab af medarbejdere, som alle har ydet deres bedste, både i stald og mark for, at det har kunnet lykkes at komme gennem dette efterår. Så det vil være velfortjent, hvis vi kunne skabe lidt ro til at lade batterierne op igen i de næste måneder. Denne tid på året er også refleksionernes tid, dels fordi regnskabet skal afsluttes og budgettet for det kommende år skal lægges. I skrivende stund ser det ud til, at der kunne være lidt håb omkring bedring i økonomien for svineproduktionen, hvilket også er meget tiltrængt. Vi kan i disse dage se frem til at få fyldt nogle af hullerne ud på kassekreditten, hvis man er i en situation, hvor man både modtager EU-tilskud samt efterbetaling. Godt for det, men det er simpelthen for galt, at det DB som er på grisen først kommer til betaling i december hvert år. En efterbetaling på ca. 80 kr. pr. gris hører ingen steder hjemme. Det er vores eksistensgrundlag, vores egne selskaber spiller med, og vi har behov for pengene hen over året. Det er min klare overbevisning, at det ville være med til at presse prisen på andre opkøbere i EU, hvis noget af efterbetalingen blev lagt på den ugentlige notering. Det er bekymrende, når en af vore egne slagteridirektører udtaler: ”Der er ingen grund til at give en højere pris end i

Tyskland, - vi kan jo se, at vores pris er konkurrencedygtig, så længe slagtningerne øges i Danmark.” Forskellen er bare den, at når der udbetales en høj efterbetaling, har prisen været for lav over året, ikke kun for danske svineproducenter, men for alle producenter i EU, og det er vel naivt at tro på, at ikke-landmandsejede selskaber ikke kan drive slagterivirksomhed. Det vil sige, at vi faktisk støtter vore konkurrenter på egenkapitalen og overskuddet i deres selskaber! En model kunne være et tillæg på afregningsprisen på 50 øre som foreløbig overskudsdeling, så ville notering i uge 48 være 11,00 kr.pr. kg + 50 øre. Falder prisen i markedet, reguleres kiloprisen. Falder overskudsgraden, reguleres tillægget! Sommerens og efterårets debat omkring ekstern kapital vil jeg lade være ukommenteret i denne stund, dog vil jeg konstatere, at hvis slagterierne ikke forstår budskabet om, at vi skal overleve økonomisk, er deres råvaregrundlag væk og slagterierne ligeså. De står dog ikke alene, for de fleste af vore egne selskaber har ligesom slagterierne glemt, hvorfor det hedder andelsejede selskaber og bruger kun andelstanken for at skaffe billig kapital, så de respektive direktioner kan udfolde deres ambitionsniveau. Det er en kold tid, som vi lever i, må vi erkende, men de fleste af os tror dog stadig på behovet for fødevareproduktion fremover, og vi må i denne juletid ønske os, at økonomisk overlevelsesevne vil blive givet til os der forventer at blive i branchen.

Glædelig jul og godt nytår. ■

MINDRE ARBEJDE · MERE GØDNING · STØRRE OVERSKUD

Sikrer dig et effektivt flydelag på din gylletank

T ERET EFFEK

DOKUMENT

Få fuld udbytte af din gylle til foråret Ring til Kim Nielsen på tlf. 2016 7547 Få et uforpligtende besøg og råd!

www.azelis.com

Tlf. 76 20 79 79 Azelis FarmCare

Socialdemokraterne:

Branchen skal fortsat reguleres og kigges efter i kortene

Af Søren Schovsbo

Hundredvis af kontrollanter farer hver dag rundt og kontrollerer landmændenes gøren og laden. Bevæbnet med diverse tjeklister og meget vidtrækkende beføjelser rykker kontrollanterne ud og vender stort set hvert et strå på bedrifterne. Ingen har tilsyneladende et samlet overblik over, hvor mange forskellige slags kontroller landbruget er underlagt, og det er derfor heller ikke muligt at sige, hvor ofte de forskellige kontrollanter rykker ud. En søgning på nettet afslører, at landbruget er underlagt mindst 17 forskellige kontroller, udover branchens egne og ligeså omfattende kontrolprogrammer, men for at være sikker på, at vi ikke har overset noget, har vi nu bedt de enkelte styrelser om at redegøre for netop deres kontrolindsats. Mens vi venter på svar, har vi konfronteret Venstres Erling Bonnesen og Socialdemokraternes Bjarne Laustsen med den foreløbige opgørelse og spurgt, om det virkelig er nødvendigt med så meget kontrol. Efter 10 år ved magten er Venstre nu parat til regelsanering og regelskrotning, mens

På Fødevarestyrelsens hjemmeside under velfærdskontrol kan man under stikprøvekontrol se, hvordan de tre sanktioner er beskrevet. En indskærpelse:

Hvis der konstateres mindre uoverensstemmelser med reglerne kan kontrolløren give en indskærpelse til besætningsejeren – det svarer til en vejledning om gældende regler. Et påbud:

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

Afhængig af overtrædelsens karakter har kontrolløren også mulighed for at give et påbud om at rette op på forholdene, og der følges op på påbud med en opfølgende kontrol. En politianmeldelse:

Hvis der er tale om alvorlige overtrædelser, eller hvis et påbud ikke bliver fulgt, sker der en anmeldelse til politiet.

Socialdemokraterne fastholder kravet om en omfattende kontrol af erhvervet. Én ting har de to politikere dog til fælles, nemlig forståelsen for, at den omfattende kontrol kan få nogle landmænd til at føle sig mistænkeliggjort og forfulgt. Pengene forpligter

- Det er da ikke nødvendigvis rart at blive kigget over skulderen hele tiden, men man skal jo også huske på, – og det er en af grundene til, at der er rigtig meget fokus på det her – at landbruget er det mest subsidierede erhverv overhovedet. Og når man selv tager imod med den ene hånd, så bliver man altså også nødt til at kigge på, at der skal være en vis form for kontrol med den anden, siger Bjarne Laustsen. Han mener, vi har været i en situation, især med dansk svineproduktion, hvor det har været nødvendigt at have et øje på, at det der sker, også er noget, der kan tåle at blive kontrolleret, selv i den bedste sendetid. Og han fremhæver Gult Kortordningen som et mønstereksempel på, at der fortsat er behov for kontrol med landbruget. - Hvordan kan det være, at landmændene det ene øjeblik siger, at de ikke bruger medicin, der ikke er behov for, og det har de i øvrigt aldrig gjort, og så kan man det næste øjeblik få antibiotikaforbruget til at falde, bare fordi man indfører et antibiotikasystem? Det er desværre for mig det bedste eksempel på, at den her branche også fortsat skal reguleres og kigges efter i kortene. Jeg har brugt den frække betegnelse, at der er nogen her, der er født i trillebørens tegn. De flytter sig kun, hvis vi skubber dem, siger han og udfordrer branchen til selv at tage fat på de udfordringer der er, i stedet for at prøve at overbevise politikerne om, at dét og dét og dét kan man ikke gøre noget ved, når det så efterfølgende viser sig, at det kunne man faktisk godt, når politikerne skubbede en i den rigtige retning. Også Venstres Erling Bonnesen står parat med gode råd til landmændene. Han mener, branchen i højere grad selv

Listen over kontrol med landbrug omfatter bl.a.:

• F ødevarestyrelsens 5% velfærdskontrol i besætningerne – heraf er 200 besøg udvidet med medicinkontrol. • Fødevarestyrelsens kontrol af alle dyr på slagterier og ved samlestalde/eksportstalde. • Veterinærrejseholdets særlige aktioner • Veterinærrejseholdet og færdselspolitiets kontrol med dyretransporter • Nulpunktsundersøgelsen af dyrevelfærden i danske svinebesætninger • Gødningskontrol • KO-hygiejnekontrol med husdyrbesætninger • Kontrol med dyrlægers audit af landmændenes egenkontrol (herunder 400 dyrlægebesøg og 400 besætningsbesøg) • Øremærkekontrol (kvæg, får og geder) • Foderstofkontrol • Arealkontrol • Kontrol af gødningsregnskab og harmoniforhold • Plantedirektoratets økologikontrol • Kommunernes miljøtilsyn • Kommunernes kontrol med gyllebeholdere • Arbejdstilsynet kontrol med arbejdsmiljøreglerne • Kulturarvsstyrelsens kontrol med fredede fortidsminder Derudover er der kontroller, som landbruget selv har indført:

• DANISH-kontrollen • COP (Code of Practice) Har du haft besøg af en kontrol, der ikke står på listen, vil vi meget gerne høre fra dig.

skal tage afstand fra de dårlige eksempler, for på den måde at kunne opnå nogle friere rammer for det store flertal af lovlydige landmænd. Regelskrot

Står er så meget sagt – du ligger nærmest ned. Nedenstående er et kort uddrag af, hvordan retsstillingen pt. er for svineproducenter i forbindelse med kontrolbesøg. Kontrolpersoner udsendt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller privatpraktiserende dyrlæger, der af Fødevarestyrelsen er bemyndiget til at udføre kontrollen kan altid kræve adgang til din bedrift. Eneste krav er, at de fremviser behørig legitimation. Du kan altså ikke kræve at se en retskendelse fra kontrolløren, før du giver ham adgang til stalden. Desuden har kontrolløren ret til at komme overalt på din bedrift samt at kontrollere dokumenter, elektroniske data og lignende. Under besøget har du pligt til at hjælpe kontrolløren ved at vise de relevante papirer og steder på virksomheden. Det kan for eksempel være ved at give adgang til kontoret i stuehuset. Du har ret til at lade dig repræsentere af eller tilkalde en bisidder, fx din dyrlæge, en nabo eller andre, men kontrolløren er ikke forpligtet til at vente med at gå i gang med kontrollen, til din bisidder er ankommet. Du og de medarbejdere som har opgaver i forbindelse med behandling af dyr er forpligtet til at være til stede og at yde den fornødne vejledning til kontrolløren under besøget. Det betyder, at du også er forpligtet til at vise kontrolløren de fornødne papirer og steder på bedriften, som kontrolløren beder om.

jeg gerne rose og bakke op om det initiativ, I har taget i foreningen for at skabe et overblik på området sådan, at vi kan få arbejdet med en forenkling på området. Jeg vil selvfølgelig gerne have lejlighed til at sætte mig ind i resultaterne først, inden jeg kan forholde mig præcist til det, men det er også min opfattelse, at kontrolhysteriet har taget for stort et omfang, og at der er behov for regelsanering, siger Erling Bonnesen. Selvom Socialdemokraterne ikke er enige i behovet for at skrotte overflødige regler, vil Bjarne Laustsen gerne være med til at se på, om tingene kan gøres lettere. - Jeg vil gerne kigge på, hvordan vi kan bruge de elektroniske muligheder til at gøre den kontrolbyrde, som jeg desværre ikke tror, bliver meget mindre, administrativt lettere. Det, synes jeg, er interessant. Men jeg tror, branchen skyder sig selv i foden, hvis de begynder at slække på dokumentation af, hvordan vores produktion foregår i Danmark. Det er netop vores bedste salgsargument, at vi har styr på det. I Brasilien kan de lave svinekød til den halve pris, men der er ingen der vil købe det, fordi de ikke har styr på det veterinære, siger han og tilføjer efter en kort tænkepause: - Men du må gerne skrive til, at hvis landbruget har forslag til forenklinger, så ser vi gerne på det. ■

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

- Det er min opfattelse, at langt de fleste producenter gør det rigtig godt, og derfor er der behov for, at man får lavet en skillelinje sådan, at man går mere efter de meget få enkeltproducenter, der ikke overholder reglerne, så der kan blive givet nogle friere rammer for de rigtig mange, som jo gør det godt, siger Erling Bonnesen og tilføjer, at det er hans opfattelse, at det i øjeblikket er de få dårlige producenter, der ødelægger det for de mange, der gør det godt og er parate til at påtage sig ansvaret for, at tingene er i orden. Han så meget gerne, at de mange lovlydige landmænd kunne slippe for meget af den kontrol, de nu er underlagt. - Der er helt klart behov for regelforenkling og regelsanering, og jeg vil faktisk også sige regelskrotning. Derfor vil

Hvordan står jeg retsmæssigt i forbindelse med et kontrolbesøg?

Vi har ikke hjemmel til at betale renter Ville det ikke være dejligt at kunne sige det til diverse kreditorer, som banker på døren og rykker for forfaldne betalinger?

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

Vi har ikke hjemmel til at betale renter. Det er, hvad Fødevarestyrelsen har svaret nogle af vore medlemmer i forbindelse med et par retssager, hvor vores medlemmer har fået medhold i, at det træk der var sket i hektarstøtten var uberettiget. Efterfølgende har de naturligvis fået udbetalt hektarstøtten, men uden tillæg af renter. Vi mener ikke, at myndighederne skal slippe af sted med at tilbageholde penge uberettiget og så efterfølgende ikke ville betale renter. Derfor har vi valgt at støtte op om sagerne, så vi sikrer, at de bliver ført. Myndighederne skal ikke være i tvivl om, at de bliver ført til ende. Det har vi gjort ved at bi-intervenere i sagerne, hvilket er med til over for retten at understrege det principielle i sagen. Det er i øvrigt ikke kun af betydning for svineproducenter, men for alle som modtager hektarstøtte. Det er relativt små beløb det drejer sig om i de enkelte sager, men da systemet med krydsoverensstemmelse tilsyneladende er kommet for at blive, er vi nødt til at komme dette uvæsen til livs med det samme. Følgende er uddrag fra stævningen, som den er indsendt af advokat Mie Letager på vegne af advokat Uffe Baller. Sagsøgte er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Af Hans Aarestrup

Sagsøgte har undladt at beregne rente til fordel for sagsøgerne i den periode, hvor beløbet var tilbagebetalt eller tilbageholdt. Sagsøgte har begrundet dette med, at sagsøgte ikke havde hjemmel til at udbetale renter. Sagsøgte opkræver renter hos producenterne, når der stilles krav om tilbagebetaling af påstået uberettiget støtte, og det er således i strid med berigelsesgrundsætningen*, at kravet ikke forrentes i de tilfælde, hvor sagsøgte ikke har haft grundlag for at modregne eller kræve landbrugsstøtten tilbagebetalt. Det er ligeledes i strid med berigelsesgrundsætningen, såfremt sagsøgte kan oppebære renter af uberettiget opkrævede beløb fra sagsøgerne, uden at sagsøgerne ligeledes kan få udbetalt disse renter i form af som minimum procesrente i forbindelse med tilbagebetaling. Endelig bør sagsøgte være forpligtet til at beregne og udbetale renter ud fra et princip om gensidighed. I det omfang sagsøgerne er forpligtet til at betale renter, bør sagsøgte ligeledes være forpligtet til at betale renter. Endelig er det dokumenteret, at sagsøgte i andre tilfælde pålægger uberettiget opkrævede beløb renter, som det fremgår af gult kort sagen. I henhold til lighedsgrundsætningen bør renter således også pålægges i forhold til krydsoverensstemmelsessagerne. Sagsøgte bør på ovennævnte baggrund tilpligtes at beregne renter i forbindelse med uberettiget opkrævede eller tilbageholdte støttebeløb.

*Berigelsesgrundsætning: Den såkaldte berigelsesgrundsætning går ud på, at den ugrundede berigelse på en andens bekostning skal gå tilbage. ■

Nu er den her:

Danske Svineproducenters noterings-app! Få lynhurtigt overblik over de vigtigste noteringer i både Danmark og Tyskland med Danske Svineproducenters nye app. Programmet er gratis og findes til både iPhone og Androidsmartphones. Afhængig af, hvilken type telefon du bruger, skal du åbne enten App Store eller Android Market, søg på svinenotering, klik installer, - og så er du altid opdateret på både smågrise- og slagtesvinepriser. Alternativt kan du finde link til programmet på vores hjemmeside.

Hvordan gør jeg?

Når du har installeret og åbnet programmet, vælger du nederst på siden, om du vil se smågrisenoteringer eller slagtesvinenoteringer.

Klik på Slagterinotering og få overblik

Vælg uge og år ved at klikke på knappen

over Den beregnede notering,

over de officielle danske og tyske noteringer

i øverste højre hjørne.

Puljenoteringen, den tyske Nord-West

for søer og slagtesvin.

notering og den hollandske NVV-notering.

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

Klik på Smågrisenotering og få overblik

Er du i tvivl om, hvad de enkelte noteringer dækker over, kan du klikke på fanen info nederst på siden og læse, hvad tallene dækker over.

Anmeldeordningen – erfaringer fra den Af miljøkonsulent Rune Hjortbak, Agri Nord, ruh@agrinord.dk

I godt et halvt år har det nu været muligt at anmelde ændringer på husdyrbrug der før krævede en langsommelig og dyr miljøgodkendelse. Formålet med ordningerne var ”at understøtte muligheden for en smidig, ubureaukratisk og fleksibel drift af de enkelte landbrugsbedrifter” – og det må et langt stykke hen ad vejen siges at være lykkedes. Ikke alt er perfekt, men især på husdyrgodkendelsesområdet gælder det om at glæde sig over de succeser, der rent faktisk er.

Specielt de sidste par måneder har vi i Agri Nord kunnet mærke en stigende interesse for at gøre brug af anmeldeordningerne. Mange landmænd har tidligere skrinlagt mindre ændringer af frygt for, at godkendelsen efter en lang sagsbehandling ville blive påklaget og ende med at samle støv i en sagsbunke i Natur- og Miljøklagenævnet. Nu bliver de ønskede forbedringer hevet frem af skuffen igen og realiseret efter et kort forløb med en anmeldelse. Højst to måneder efter, at kommunen har modtaget anmeldelsen, skal der ligge en afgørelse. Og for ordningen kaldet ”fulde stalde” i § 19f, der gør det muligt at udvide dyreholdet i de eksisterende rammer, er kommunens frist kun en måned. Udover den hurtige sagsbehandling er det en fordel, at materialet til anmeldelsen fokuserer langt mere på det, der har betydning for ændringen. Det er kort fortalt lugt, ammoniak, N- og P-produktion og eksempelvis indpasningen i landskabet for nye gyllebeholdere. Anmeldeskemaerne ser da også overskuelige ud med sine 5-15 spørgsmål, der skal svares ja til. For at kunne gøre det, skal der dog lige foretages nogle beregninger som dokumentation til kommunen. Forudsætningerne for anmeldeordningerne er nemlig, at miljø- og nabopåvirkningerne ikke stiger. Enten skal beregningerne foretages i IT-ansøgningssystemet på www.husdyrgodkendelse.dk eller evt. i egne regneark. IT-ansøgningssystemet er dog ikke helt gearet til at lave de krævede sammenligninger. Derfor skal der gerne lidt krumspring til i form af flere kopier af skemaerne for at få de ønskede tal vist. Det kan da bestemt lade sig gøre, men vi ser frem til, at Miljøstyrelsen får udviklet et særskilt anmeldemodul. Det skulle der være planer om – og så er det jo spændende, hvornår det kommer til at virke! Vi har jo ikke just været forvænt med et driftssikkert arbejdsredskab i IT-systemet! SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

Få ansøgninger om fulde stalde

De tekniske genvordigheder bør nu ikke afholde nogen fra at bruge ordningerne. Det er heller ikke tilfældet, og især dyrevelfærdsmæssige ændringer og skift i dyretype bliver flittigt brugt (se tabel side 11). De ligger begge med omtrent dobbelt

så mange sager som de tre øvrige ordninger, der gør det muligt at bygge gødningsopbevaringsanlæg og ensilagepladser samt fylde stalden op. Sidstnævnte er en gevinst af de senere års effektiviseringer i svinebranchen, som har resulteret i hurtigere vækst og en mindre miljøpåvirkning. Det gør det muligt at anmelde en forøget produktion i antal tryner, når bare antal DE efter den nugældende omregning ikke er større end DE efter 2008/09-omregningsfaktorerne. Umiddelbart kan det undre, at ikke flere vælger at gøre brug af denne ordning i § 19f. En af forklaringerne kan være, at netop § 19f udelukker de ejendomme, der har fået en § 10-miljøtilladelse eller en godkendelse efter § 11 eller § 12. Vi har desuden oplevet, at enkelte har fravalgt ordningen, fordi det kræver, at der ikke udbringes husdyrgødning på arealer i fosforklasse 2 eller 3. Kravet er endda også udstrakt til at gælde gyllemodtageres jord. Udspredningsarealer i fosforklasse 2 og 3 må gerne indgå i markplanen, men så skal man love kun at give dem handelsgødning i fremtiden. Denne problemstilling omkring fosforklasse er nok en af de væsentligste uhensigtsmæssigheder i anmeldeordningerne. Efter sigende skulle det da også være et kompromis ved forhandlingerne om anmeldeordningernes tilblivelse. Hvis der i det mindste bare var samme krav som ved § 19d, hvor skift i dyretype ikke må forøge fosformængden ab lager, kunne vi slippe for at køre uden om nogle arealer med gyllevognen. Fulde stalde også for soholdere

Der er fornyligt kommet nye muligheder for anvendelse af fulde stalde nemlig det, at den ikke kun gælder for slagtesvin. Egentlig er der ikke tale om nye muligheder, men derimod blot om at udnytte bekendtgørelsen fuldt ud. Hidtil har alle – konsulenter, landmænd og kommunale sagsbehandlere - hæftet sig ved, at der i udkastet til bekendtgørelsen stod, at § 19f kun gjaldt slagtesvin. Denne bisætning om kun at gælde slagtesvin var dog i den endelige bekendtgørelse gledet ud. Det blev hurtigt fra Miljøstyrelsens side meldt ud i bekendtgørelsesvejledningen som en fejl, der vil snarest muligt ville blive rettet i en ændringsbekendtgørelse. Men faktum er, at når der ikke direkte

første tid står ”gælder kun for slagtesvin” i selve bekendtgørelsen, kan ordningen også bruges til søer, smågrise og andre dyretyper. For en vejledning er ikke et retsdokument og derfor ikke juridisk bindende. Vi ved ikke noget om, hvornår ændringsbekendtgørelsen kommer, men den blev varslet i april 2011. Så hvis man er hurtig, kan man som soholder og smågriseproducent også få glæde af anmeldeordningens regel om fulde stalde. Det glæder især også svinekonsulent i Agri Nord, Anders Rold. Han konstaterer, at det åbner endnu flere muligheder for at anmelde de produktionsforbedringer, vi går og laver med vores hands on-rådgivning ude i staldene. Afslutningsvis skal det nævnes, at § 19f omkring fulde stalde ophæves den 1. januar 2013. Anmeldelser kan påklages

Miljøstyrelsen har i samarbejde med Kommunernes Landsforening foretaget en pejling af, hvordan anmeldeordningen bliver brugt i 40 adspurgte kommuner. Antal indkomne §19 ansøgninger i alt - heraf §19 a (ensilage) - heraf §19 b (gødningsopbevaring) - heraf § 19 c (velfærd) - heraf § 19 d (skift i dyretype) - heraf § 19 f (fulde stalde) Antal afgjorte Antal afgjorte inden for tidsfristen

476 63 56 130 159 59 344 325

Hvad betyder paragrafferne?

§ 19 a. Etablering, udvidelse eller ændring på husdyrbrug af ensilageplads, herunder ensilagesilo, i form af en støbt plads til opbevaring af ensilage, med eller uden støttemure, kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, hvis størrelsen af etableringen, udvidelsen eller ændringen af pladsen eller siloen i sig selv ikke overstiger 3.000 m2 eksklusiv vejarealer og kantbelægninger, jf. dog stk. 2-5. § 19 b. Etablering, udvidelse eller ændring på husdyrbrug af gødningsopbevaringsanlæg i form af en støbt møddingplads til opbevaring af fast gødning, eller en beholder til flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand, kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, hvis kapaciteten af etableringen, udvidelsen eller ændringen af gødningsopbevaringsanlægget i sig selv ikke overstiger henholdsvis 100 dyreenheder for fast gødning eller 4.000 m3 for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand, jf. dog stk. 2-5. § 19 c. Ændring eller udvidelse af staldanlæg på husdyrbrug til opfyldelse af dyrevelfærdsmæssige krav fastsat i lov eller bekendtgørelse, jf. stk. 2, kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3-5. Ændring af anlæg på pelsdyrbrug, kvægbrug og svinebrug til opfyldelse af dyrevelfærdsmæssige krav, kan ske ved opførelse af nyt staldanlæg i umiddelbar tilknytning til eksisterende staldanlæg. § 19 d. Skift mellem dyretyper i stalde kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, hvis der ikke samtidig udføres ændringer af staldanlæg, der kræver tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 11 eller 12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. dog stk. 3-4. § 19 f. Udvidelse af antal husdyr i eksisterende stalde på husdyrbrug kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, hvis der ikke samtidig udføres ændringer, der kræver tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. (udløber 31./12. 2012)

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

Det sker af og til, at vi render på nogle uheldige situationer omkring lugt i forbindelse med ændring af dyretype i § 19d eller udvidelse af dyreholdet i eksisterende stalde i § 19f. Ved skift af dyretype må lugten ikke forøges - uanset hvor langt man så måtte have til nærmeste nabo. Det kan være svært at forstå, men reglerne er klare på dette punkt. Tilsvarende gælder det, at lugten ikke må stige i det staldafsnit, der ligger tættest på nabobeboelse selv om ejendommens samlede lugt ikke stiger, fordi lugten reduceres i andre staldafsnit. Dermed kan man samlet set nedsætte lugten uden af den grund at kunne bruge anmeldeordningen. Måske er lugtgeneafstandene endda overholdt, så man uden problemer ville kunne få en § 10-tilladelse eller godkendelse efter § 11 eller § 12, men anmeldeordningen er udelukket pga. reglen om mest lugtende staldafsnit. Dog skal det rettelig med, at hvis den faktiske afstand er dobbelt så stor som den beregnede lugtgeneafstand, må lugten godt stige i staldafsnittet tættest på anden beboelse. Husdyrgodkendelser er i stort omfang blevet påklaget, siden loven trådte i kraft i 2007, men heldigvis sker det langt fra så hyppigt nu. Også afgørelser af anmeldelser kan påklages af naboer og natur- og miljøorganisationer. Naboer skal skriftligt underrettes og har to uger til at komme med bemærkninger, men der er ikke som sådan krav om offentliggørelse i avisen el. lign. Efter de to uger kan kommunen træffe en afgørelse og underrette anmelder, naboer og interesseorganisationer, som kan påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. I Agri Nord er vi hidtil sluppet for klager over anmeldelser. Det kan naturligvis hænge sammen med, at der som oftest er tale om mindre ændringer. For den enkelte landmand kan ændringerne imidlertid være ret afgørende for driften. Derfor må anmeldeordningerne i høj grad siges at være et vigtigt element i tilrettelæggelsen – og lovliggørelsen – af husdyrproduktionen, som endnu flere landmænd kunne overveje at gøre brug af. ■

Sådan bliver anmeldeordningen brugt

Markedskommentar Af Markus Fiebelkorn

Det sæsonmæssige opsving, som vi ser for tiden, startede præcis i den forventede uge. Imidlertid har det indtil nu været kraftigere end forventet. Efter, at Nord-West noteringen har været stabil i 12 uger, er noteringen bl.a. steget to gange i træk med 2 euro. Det resulterer i, at gennemsnitsprisen for fjerde kvartal 2011 vil ligge lidt højere end forventet, og at prognosen for 2012, specielt for første kvartal, kan hæves lidt. Årsagen til dette kraftige opsving er først og fremmest de for årstiden høje slagtesvinepriser. I uge 45 var de tyske slagterier ikke i stand til at holde slagtesvinenoteringen under 1,60 euro, selvom

nogle af dem igen truede med lavere interne afregningspriser (de såkaldte ”huspriser”). Dette var et signal for hele markedet om, at man kan forvente højere afregningspriser i fremtiden, og optimismen kom tilbage. For tiden er der nogle omsættere, som er lidt bange for, at prisstigningen var for kraftig, og at vi derfor kan se en kortvarig tilbagegang. De ville foretrække en mere jævn Prognose 2012

1. kv. 2012

2. kv. 2012

og mindre kraftig stigning, men for tiden kan de ikke bremse markedet. En del af markedets styrke skyldes sikkert 2013-problematikken. I Holland forventer man, at soantallet vil falde med yderligere ca. 10 % i 2012, i Polen er soantallet faldet med over 15 % sidste år, og i Tyskland regner man med, at der vil være 15 - 20 % færre søer i 2015. Det stigende smågri3. kv. 2012

4. kv. 2012

GNS 2012

Puljenotering

kr. 387

kr. 391

kr. 354

kr. 364

kr. 374

Beregnet notering

kr. 334

kr. 365

kr. 400

kr. 390

kr. 372

Nord-West i euro

€ 49,00

€ 50,75

€ 45,25

€ 47,25

€ 48,06

Nord-West i kr.

kr. 387

kr. 400

kr. 359

kr. 374

kr. 380

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Landbrugscentre Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Brøste A/S FarmCare Tlf. +45 45 26 34 12 www.broste.com

SPF-Selskabet Tlf 76 96 46 00

www.spfportalen.dk

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

seunderskud kan ikke udlignes med produktivitetsstigninger og kan allerede nu føre til stigende priser. En anden del af markedets styrke skyldes smågriseproducenternes økonomiske situation.

De har været presset i lang tid i 2011 og benytter lejligheden nu til at få bedre afregningspriser. For 2012 forventer vi således for tiden et gennemsnit på 374 kr. for

puljenoteringen (region 2/3, ½ PRRS-positiv ½ PRRSnegativ) og 48,06 euro (omregnet 380 kr.) for NordWest noteringen. Prognosen for den beregnede notering, som stammer fra VSP, ligger på 372 kr. ■

Status 29. november 2011

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

www.porcus.dk - tlf. 62623074

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

tlf. 70 22 43 33

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

nykredit.dk/erhverv

Sund fornuft!

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

De bedste rykker fra feltet Af Søren Schovsbo

Vi har bedt rådgivningschef ved Agrovi Henrik Holm Andersen om en forklaring.

Den gode nyhed er, at der venter en milliongevinst i form af forbedret driftsresultat, hvis man formår at flytte sig fra den ringeste tredjedel af producenterne til den bedste. Men der skal kæmpes hårdt for det, man skal acceptere, hvor man står, og få lavet en holdbar forretningsplan. Det er nemlig ikke blot et enkelt håndtag eller to der skal drejes på for at bringe en nødlidende virksomhed over i eliten af økonomisk sunde landbrug med overskud på bundlinjen. En analyse fra sjællandske Agrovi afslører, at den bedste tredjedel af producenterne løber fra den ringeste i samtlige discipliner og kommer i mål med et positivt driftsresultat, der i gennemsnit ligger 1,7 millioner kroner over resultatet blandt de ringeste.

Analysen

Agrovis analyse er baseret på regnskabsdata fra cirka 120 bedrifter på Sjælland og øerne i perioden fra 2006 til 2010. Regnskaberne er opdelt i sohold og slagtesvin, og efterfølgende er hver af de to grupper inddelt i henholdsvis den bedste tredjedel, den ringeste tredjedel og midtergruppen målt på samlet driftsresultat i hele perioden efter afskrivninger og renter, hvilket vil sige, at også tab på finansielle produkter indgår i analysen. Kun privatforbrug og eventuelle private investeringer er udeladt.

Tendenser sohold – 2 sider Forskelle - indtægter Kr.

Bedste 1/3

Dårligste 1/3

Antal årssøer

722

566

156

Driftsresultat

+ 700.000

-1.000.000

1.700.000 900

DB pr. so

Forskel

5.600

4.700

Antal frv.grise/so

29,7

28,3

1,4

Dækningsgrad

53%

49%

4% point

Forskelle - omkostninger Kapacitetsomk.

Bedste 1/3

% af DB

Dårligste 1/3

% af DB

2.400.000

50%

1.950.000

58%

Afskrivninger

730.000

15%

714.000

21%

Renteudgifter

830.000

17%

1.190.000

35%

Øvrige finansomkostninger 590.000

12%

838.000

25%

Heraf finansielle produkter 185.000

463.000

Finansiering i alt

1.420.000

29%

2.028.000

60%

Forskelle - balance

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

Bedste 1/3

Aktiver

38.900.000

39.900.000

Gæld

29.200.000

35.700.000

7.300.000

11.900.000

Heraf bank Rente %

Dårligste 1/3

2,83%

3,34%

Aktivernes omsætningshastighed

24%

17%

Soliditetsgrad

25%

11%

2.600.000

14.400.000

Investeret i perioden (2006-10)

For lidt for pengene

Den bedste og den ringeste tredjedel af soholderne er nogenlunde lige store. De bedste har i gennemsnit 722 søer, hvilket er 156 mere end den ringeste tredjedel. Gruppen har fravænnet 1,4 gris mere pr. årsso, men der skal ifølge rådgivningschef Henrik Holm Andersen meget mere til at forklare den gennemsnitlige forskel i DB på 900 kroner pr. so. - Forskellen i grise pr. årsso kan forklare en forskel i DB på cirka 300 kroner pr. so, resten skal findes i forskelle på omkostningssiden, siger Henrik Holm Andersen. Det, analysen afslører er, at den bedste tredjedels succes i høj grad kan tilskrives evnen til at optimere alle hjørner af virksomheden. Målt i procent af DB har den bedste tredjedel både lavere kapacitetsomkostninger, lavere afskrivninger, lavere renteudgifter samt færre tab på finansielle produkter. I

Producenterne i begge grupper er mellem 47 og 48 år, men så gennemsnit tabte den ringeste tredjedel knap 300.000 kroner ophører lighederne. mere på finansielle produkter end de bedste, hvilket må forDen bedste tredjedel producerede 8.100 slagtesvin, opnåede modes at have skubbet renteudgifterne yderligere i den forkerte et DB på 150 kroner pr. svin og endte med et gennemsnitligt retning. driftsresultat på 800.000 kroner. Den ringeste tredjedel produ- Den gennemsnitlige renteforskel er i analysen en halv procerede 6.300 slagtesvin, havde et DB på 120 kroner og endte cent, men billedet har ændret sig markant i perioden, og formed et minus på knap en million kroner. Igen skal forklarinskellen er formentlig større i dag, siger Henrik Holm Andersen gen findes som resultat af en lang række faktorer. men understreger, at det ikke indgår i analysen. De bedste producenter henter 13 kroner mere pr. solgt dyr, Han forklarer, at den ringeste tredjedel tilmed har haft hvilket formentlig skyldes, at man rammer vægtgrænserne højere omkostninger til løn, energi, maskiner, forsikringer, vedmere præcist, en bedre kødprocent osv. ligehold osv., hvilket sammenholdt med indtægterne resulterer i en overskudsgrad (resultat af primærdrift før renter i forhold til omsætningen) på kun 10 Tendenser slagtesvin – 2 sider procent mod 20 procent blandt de bedste producenter. Forskelle - indtægter Landmændenes balance er Kr. Bedste 1/3 Dårligste 1/3 Forskel nogenlunde ens. De bedste har Driftsresultat + 800.000 -970.000 1.770.000 en lidt lavere gæld, men mest DB/ha 7.600 7.050 550 i øjenfaldende er det, at den DB pr. slagtesvin 150 120 30 ringeste tredjedel har investeret Antal slagtesvin 8.100 6.300 1.800 markant mere i perioden. På Afregningspris 821 808 13 effektivitetssiden er der kommet Dækningsgrad 51% 39% 12% point for lidt ud af de store investeringer, og man kan frygte, at producenterne simpelthen har Forskelle - omkostninger fået for lidt for deres penge. Bedste 1/3 % af DB Dårligste 1/3 % af DB Det fremgår desværre ikke Kapacitetsomk. 1.130.000 38% 990.000 58% af regnskaberne, hvornår de Afskrivninger 480.000 16% 390.000 23% enkelte virksomheder er etabRenteudgifter 545.000 18% 720.000 42% leret, men både de bedste og Øvrige finansomkostninger 473.000 16% 856.000 51% de ringeste producenter ligger Heraf finansielle produkter 73.000 672.000 i aldersgruppen 40 til 45 år. Finansiering i alt 1.018.000 34% 1.576.000 93% De opnår nogenlunde samme salgspriser på deres produkter, og markbruget udgør for begge Forskelle - balance grupper cirka 25 procent af DB.

Også blandt slagtesvineproducenterne udgør markbruget nogenlunde samme andel af DB, her cirka 48 procent.

Bedste 1/3

Aktiver

35.200.000

32.900.000

Gæld

22.500.000

23.700.000

4.900.000

7.200.000

2,42%

3,07%

Heraf bank Rente %

Dårligste 1/3

Aktivernes omsætningshastighed

18%

15%

Soliditetsgrad

36%

28%

3.350.000

7.520.000

Investeret i perioden (2006-10)

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

Tabte knap 700.000 kroner

��

Uddrag af L&F’s pjece Produktionsøkonomi Svin 2010

Svineproducenterne opnåede i 2010 et driftsresultat på i gennemsnit 76.000 kr., en forbedring i forhold til 2009 på godt 800.000 kr. Stor spredning i det økonomiske resultat. Den bedste fjerdedel havde 1,0-1,4 mio. kr. mere på bundlinjen end gennemsnittet. 2009

Resultaterne for 2009 viser, at der er meget stor spredning i svineproducenternes resultater. Bedrifterne havde i gennemsnit et negativt driftsresultat på over 0,5 mio. kr., mens de bedste 25 procent havde over 1 million kroner mere på bundlinjen. 2008

Forskellen mellem de bedste og de dårligste producenter er stor. Hvor de bedste bedrifter havde et dækningsbidrag på 4.286 kr., havde de mindste et på 996 kr. pr årsso. Også blandt slagtesvineproducenterne er der en meget stor forskel i dækningsbidraget mellem den bedste gruppe, der havde 152 kr. i dækningsbidrag og gruppe 4, der kun havde 8 kr. I forhold til 2007 er der sket en voldsom udvikling mellem grupperne fra 2007 til 2008. Årsagen er en kombination af større bruttoudbytte og lavere foderomkostninger.

�� SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

Ligesom i soholdet har også de ringeste slagtesvineproducenter både højere variable omkostninger samt kapacitetsomkostninger til løn, energi, maskiner, forsikringer, vedligehold, dyrlæge, medicin, foder osv., hvilket alt i alt resulterer i, at kapacitetsomkostninger udgør 38 procent af DB blandt de bedste og 58 procent blandt de ringeste. Dertil kommer, at de ringeste i gennemsnit tabte over 670.000 kroner på finansielle produkter, mens de bedste begrænsede tabene til kun 73.000 kroner.

De to grupper har nogenlunde lige meget gæld, men bankgælden udgør blandt de ringeste producenter en relativt større andel af den samlede gæld, og de har også markant højere renteudgifter. Ligesom hos soholderne har den bedste tredjedel af slagteproducenterne investeret mindre end den ringeste. Overskudsgraden blandt de bedste slagtesvineproducenter er 24 procent mod kun 7 procent blandt de ringeste, men det er værd at bemærke, at soliditetsgraden blandt både de ringeste og bedste slagtesvineproducenter ligger omkring 30 procent, hvilket er over alle grupper af soholdere. Forlang et afkast

Hvad kan man lære af det? Henrik Holm Andersen kigger op fra skærmen og læner sig eftertænksomt tilbage i stolen. - Man kan i hvert fald lære, at man er nødt til at forlange et afkast af sin investering. Man kan ikke være landmand, bare fordi man gerne vil, siger rådgivningschefen. I præsentationen på hans skærm er vi nået til opsummeringen af de karakteristika der kendetegner de dygtigste producenter. De udnytter produktionsapparatet bedre, de har færre variable omkostninger og bedre styr på de faste omkostninger, færre tab på finansielle produkter, lavere bankgæld, færre renteudgifter, og så har de investeret markant mindre i perioden. Nogle ting kan man agere på straks, mens andre kan forfølge de enkelte virksomheder i årevis og måske i sidste ende true virksomhedernes eksistensgrundlag. Den oversete gruppe, midtergruppen, er kendetegnet ved at være mindre producenter. En hel del af dem vil på et tidspunkt skulle forholde sig til eventuelle udvidelsesplaner, og her melder det centrale spørgsmål sig: Har man evnerne til at styre en stor landbrugsvirksomhed med 4-5 ansatte og en gæld på mange millioner kroner? - Det er i hvert fald bedre at være god på en lille produktion end dårlig på en stor. Til gengæld er det også på de store besætninger, at du virkelig kan drive det til noget, siger Henrik Holm Andersen. Det er måske kun relativt få, der er i stand til at løfte den store udfordring, det er at drive storlandbrug i Danmark. Men de findes, og de er dygtige. Henrik Holm Andersen er derfor heller ikke særligt bekymret for landbrugserhvervet som helhed, selvom han er meget bevidst om, at det kan se sort ud for den enkelte. ■

Gribskovsagen:

Afgørelsen er nær Af Søren Schovsbo

Inden nytår får Henrik Larsen endelig svar på, om han har tilladelse til at udvide bedriften i Nordsjælland. Det oplyser Natur- og Miljøklagenævnet, som i august sendte afgørelsen af den fire år gamle

Ingen kritik af to års ventetid

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

Trods Natur- og Miljøklagenævnets løfter var sagen endnu ikke afklaret i sommeren 2011. Vi sag videre til kammeradvokaten sammen med klagede igen til Ombudsmanden, som igen bad Natur- og Miljøklagenævnet om en redegørelse. over 100 andre sager, som åbenbart er meget Natur- og Miljøklagenævnet svarede, at det havde vist sig, at den estimerede sagsbehandvanskelige at afgøre. lingstid som følge af den store beholdning af verserende klagersager på husdyrområdet ikke kunne holde. Det beklagede man. Meldingen var nu, at sagen var under realitetsbehandling og forventes afsluttet inden udgangen af 2011. Henrik Larsen opnåede allerede i maj 2009 Gribskov Sagsbehandlingstiden i Natur- og Miljøklagenævnet Kommunes godkendelse af projektet, men som faste læsere havde på daværende tidspunkt overskredet to år, men ved, blev godkendelsen efterfølgende anket til det daværende Ombudsmanden besluttede igen at lade sagen ligge. Han Miljøklagenævn. Efter et lille års ventetid uden tydelige tegn mente ikke, at der var udsigt til, at han ved at fortsætte underpå snarlig afklaring af sagen klagede Danske Svineproducenter søgelserne ville kunne hjælpe Henrik Larsen med at opnå en i samarbejde med Henrik Larsen til Ombudsmanden over bedre retsstilling. langsommelig sagsbehandling. Natur- og Miljøklagenævnet Med sin seneste melding opgiver Natur- og svarede derefter Ombudsmanden, at sagen ville blive afsluttet Miljøklagenævnet at afgøre sagen på egen hånd. I stedet sender primo 2011, altså efter cirka to års ventetid. nævnet sagsbehandlingen videre til kammeradvokaten, der På den baggrund besluttede Ombudsmanden ikke at foretasom nævnt træffer endelig afgørelse inden nytår. ge sig yderligere, og til Henrik Larsen skrev han blandt andet: Set på afstand ser det ud som om, kammeradvokatens folk - Min beslutning skal ses i lyset af, at jeg ikke mener, at der kan afgøre sagen på under seks måneder. Hvis det er rigtigt, er udsigt til, at jeg vil kunne hjælpe Henrik Larsen til at få burde han så ikke have fået overdraget sagen allerede for lang afsluttet sagen på et tidligere tidspunkt sammenholdt med hentid siden? ■ synet til en hensigtsmæssig ressourceanvendelse ved embedet.

2013 – Hvad sker der med de boksede søer i Europa?

Af Hans Aarestrup

Hvis der er et udsagn, som i de seneste år har haft gennemslagskraft blandt svineproducenter, så er det: ”Der kommer en dispensation”. Problemet er bare, at det aldrig helt har fremgået, hvem afsenderen var, og hvis det var en med politisk indflydelse som var citeret for at sige det, så var det altid uden for citat og i et lukket selskab. Den slags kan desværre ikke bruges til noget som helst. Det eneste vi kan konstatere er, at EU-Kommissionen overhovedet ikke vakler, og det gør de hjemlige politikere heller ikke. De vil ikke en gang kunne bringes til at diskutere sagen. Så for danske svineproducenter er sagen klar. Den 1. januar 2013 skal søerne gå løse i drægtighedsstalden, så godt en 3 mdr. før kan man godt stoppe med at løbe søer, hvis man ikke får lavet om. Kommer der ikke en pragmatisk løsning på problemet for dem der ikke er klar? bliver jeg ofte spurgt. Kan det ikke tænkes, at myndighederne opfører sig lidt pragmatisk? Det er der ikke nogen minister, som er glad for sin taburet, der vil lægge ryg til uden opbakning fra 90 mandater, og jeg tvivler på, man kan finde opbakning fra nogen. Hvad gør man, hvis man ikke kan nå at få sin miljøgodkendelse? Hvis kommunen er urimeligt langsom, så mener jeg, den kan blive erstatningsansvarlig, men det kræver, at man selv har været ude i god tid, og ens sag styrkes, hvis man allerede på et tidligt tidspunkt har gjort kommunen opmærksom på det tidspres, der kan opstå. Hvis banken ikke vil finansiere ens fortrukne projekt, kan man blive nødt til at vælge bankens foretrukne projekt. Hvis banken slet ikke vil finansiere, er der desværre ikke nogen instanser, som kan tvinge dem til det. Hvad så i udlandet?

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

I Tyskland var overskriften i det ansete blad Topagrar, ”Mister Tyskland hver 3. so inden 2015?”. Når forfatteren Albert Hortmann-Scholten spørger sådan, er det ikke, fordi han ikke ved, at deadline er 2013, men fordi der i Tyskland er en generel tendens til at satse på slagtesvin, som går ud over det aktuelle problem. I Tyskland er der mange søer der stadig står i bokse. I nogle af de små besætninger er staldene udnyttet så dårligt, at man i eksisterende rammer kan lave løsdrift, men da de er hårdt ramt af strukturudviklingens krav om større hold, er det mest sandsynligt, at de stopper. I de store besætninger er der

en hel del, der er på plads, mens resten naturligvis overvejer situationen. Et tillægsproblem de har i Tyskland er, at alle de kontrollerende myndigheder ikke er kalibreret med hensyn til, hvad der er tilladt. Det betyder, at det er forskelligt, hvilke krav der stilles til indretningen. Det må forventes, at QS-systemet, der svarer til vores Danish, på et tidspunkt stikker nogle retningslinjer ud, som så vil danne skole. Med hensyn til dispensationer i Tyskland, så er der også her rygter om dispensation, men den tyske stat er virkelig gået til vaflerne for, at der ikke skal være dispensation med hensyn til burhøns, så de kommer helt sikkert ikke på banen med ønsker om dispensation til søer (se faktaboks side 19). En tysk reduktion i størrelsesordenen 15-20 % er realistisk, men pga. produktivitetsstigning slår den nok ikke fuldt igennem på smågrisemarkedet. I Holland ligner situationen på mange måder vores. De bliver dog nok lidt hårdere ramt, da de samtidigt har deadline på at få ammoniakemissionen sat ned. Antallet af søer i Holland kan nemt falde med 200.000 eller 20 %. Derudover har de fået besked på, at hvis de ikke har reduceret deres gylleproblem i 2015, må de forvente klip i produktionsrettighederne. Frankrig (Bretagne) har det store problem, at selvom de for længe siden har nået loftet for, hvor mange dyr der kan være, så man regner faktisk med faldende slagtesvineproduktion, og med at soholdet falder stærkere, men at produktivitetsstigningen gør, at de vil kunne forsyne sig selv med smågrise.

2012: Generalprøve for 2013 Af Markus Fiebelkorn

Kontrollen i Frankrig bliver nok sporadisk. Belgien (Flandern) regner med at miste op mod halvdelen af deres produktion. Godt en tredjedel er klar, og kun yderligere 13 % siger, de er parate til at lave om. Det som der sikkert kan ske i Belgien er, at de får lov at køre på frihjul et stykke tid, og hvis de så ser gode priser, kan de lave om. Belgien har været uden regering i snart 600 dage, så de har andet at bekymre sig om end kontrol af løsgående søer. Spanien

I Spanien er der ikke en hel masse, der har lavet om til løsgående søer. Men der er nogle af de store besætninger, der er klar, så det er kun et spørgsmål om, hvornår de store integratorer beslutter sig for, at man for at få kontrakt med dem skal have løsgående søer. For de uafhængige svineproducenter bliver implementeringen nok ligesom i Italien. Italien skal lige være helt færdig med at implementere reglerne om mælkekvote, inden de går i gang med disse. Jeg tror oprigtigt ikke, at man vil være på plads i Italien før 2020, hvis nogensinde. I de nye EU-lande er rigtig meget de sidste 10 år bygget med EU-tilskud og krav om løsgående søer, så det er på plads. Mange af de resterende søer står i besætninger, som er så små, at reglerne ikke gælder. Konklusion

Ingen fristforlængelse

Ifølge den østrigske landbrugsminister, Nikolaus Berlakovich, udelukker EU en fristforlængelse. Imidlertid er det uklart, hvor længe det vil tage at omstille produktionen i de lande som ikke er klar endnu. For at kontrollere omstillingen vil EU-Kommissionen gennemføre inspektioner i disse lande til næste år. I modsætning til løsgående søer har Tyskland allerede afskaffet burhøns pr. 1. januar 2010. Bernd Dieckmann, vicepræsident for de tyske fjerkræavlere (ZDG), brokker sig: ”Vi var blandt de første, der afskaffede burhøns, og nu skal vi straffes, idet andre lande simpelthen ignorer forbuddet og eksporterer illegale æg til Tyskland? Det ville ikke være rimeligt.” Tyskland er for en hård fremgangsmåde

Den tyske landbrugsminister, Ilse Aigner, kræver derfor også, at alle EU-medlemslande skal overholde EU-loven uden undtagelser. ”Æg der stammer fra burhøns må ikke komme på markedet og skal tilintetgøres”, siger den tyske minister. Udover Tyskland advokerer også Sverige, Holland og nogle baltiske lande for en hård fremgangsmåde. EU-kommissær Dalli er imidlertid imod en tilintetgørelse af æg, der produceres ulovligt, og imod at lukke fjærkræejendomme. Han favoriserer tilsyneladende en løsning, hvor de illegale æg må forarbejdes på hjemmemarkedet af de tilsvarende EU-lande. De tyske landbrugsministre kræver i hvert fald et importforbud af æg fra burhøns pr. 1. januar 2012. Niedersachsens landbrugsminister, Gert Lindemann, siger: ”Æg fra burhøns vil være illegale til næste år. Derfor kan vi lukke grænsen.” Thüringens landbrugsminister indrømmer imidlertid, at det vil være vanskeligt at kontrollere sådan et importforbud, specielt for æg, der er blevet forarbejdet. Eksempel for svineproduktionen

Den måde man håndterer EU-loven for burhøns på kan blive et eksempel for svineproduktionen. Det vil i hvert fald blive vanskeligt at argumentere for en fristforlængelse for svineproducenter, hvis man har afvist den for fjerkræholdere. Ligeledes ville det være urimeligt, hvis Tyskland kræver en hård fremgangsmåde mht. burhøns, men en lempelig fremgangsmåde mht. løsgående søer. ■

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

Der kommer til at mangle pattegrise i EU i 2013. Det er naturligvis træls at bo i et af de lande, hvor vi er sikre på, at der vil blive kontrolleret hårdt, men vi skal nok ikke være kede af det, hvis det ikke bliver tilfældet i hele EU. Den nedgang, der kommer, vil være rigelig til at give gode priser, og hvis vi kan undgå at markedet bryder sammen, kan denne højkonjunktur trækkes meget længere ud og samlet set give flere penge til svineproducenterne, end hvis halvdelen af produktionen blev lukket ned den 2. januar 2013. ■

Fra 1. januar må høns ikke længere holdes i bure. Hvordan EU behandler de lande hvor burhøns ikke er afskaffet kan betragtes som en slags generalprøve mht. løsgående drægtige søer i 2013. For 12 år siden besluttede EU at afskaffe burhøns, og loven skal træde i kraft pr. 1. januar 2012. Ligesom for svineproducenter var overgangsperioden altså ikke kort, men 12 EU-lande, bl.a. Italien og Polen, har endnu ikke omstillet. Spørgsmålet er nu, hvad man skal gøre med producenterne, der producerer æg ”ulovligt”.

Nyt fra

VSP

Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Smågrisepas - en overvejelse værd!

VSP har i samarbejde med omsætterne mv. udviklet en første udgave af smågrisepasset, som ligger til fri afbenyttelse på www.vsp.lf.dk. De kriterier som typisk bliver oplyst i dag er vægt, vægtspredning, antal og sundhedsstatus. Derudover kan der være oplysninger om, at grisene har fået bestemte vaccinationer eller opfylder f.eks. UK- eller Antoniuskvalitetskravene. Andre relevante kriterier kunne være alder ved fravænning, avlsstrategi (3. racekrydsning og indeks), om der har være problemer med halebid/øresutning, om der er gennemført en behandling eller har været sygdomsudbrud (influenza, diarreproblemer) i smågriseperioden, fodring, strøelse, staldtemperatur ved afgang, eller hvilken strategi der er valgt for sortering i stierne, f.eks. efter størrelse, kuld eller køn. Fælles for de benyttede oplysninger bør være, at det de enten har økonomisk betydning for i slagtesvineperioden (kan betyde tillæg/fradrag), er noget som slagtesvineproducenten kan handle efter, f.eks. temperatur, fodring eller strategi for sortering, eller noget, som de skal være specielt opmærksomme på, f.eks. diarre. Der er mange smågrisehandler, hvor smågrisepasset ikke anvendes, men det er måske en overvejelse værd. En god service fra sælger og en nyttig information for køber! Hollandske erfaringer med miljøteknologi

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

I Holland er der monteret luftrensning på mere end 1.000 brug, hvoraf hovedparten er kemiske luftrensere. Omkring 9 forskellige virksomheder producerer luftrensningsteknologier, primært til det danske, tyske og hollandske marked. Men i Holland er de enkelte bedrifter også udfordret på driftssikkerheden af de nye miljøteknologier. I en undersøgelse har det vist sig, at ca. • 25 pct. af de installerede anlæg fungerede efter hensigten • 25 pct. af anlæggene var i drift, men fungerede ikke efter hensigten • 25 pct. af anlæggene var installerede, men ikke sat i drift • 25 pct. af anlæggene slet var ikke blevet installeret!

Én af årsagerne der blev nævnt var, at de fleste landmænd ikke forstår sig på procesteknologi, så derfor kan meget gå galt, hvis ikke teknologien anvendes korrekt. Kilde: Rapport fra studietur med deltagelse af Miljøstyrelsen og AgroTech Svineproducenter får overskudsbetaling fra VSP

Videncenter for Svineproduktion (VSP) har besluttet at udbetale en del af VSP’s overskud til de danske svineproducenter. Udbetalingsdatoen er sat til den 15. december 2011, og der vil ske en automatisk overførsel til den bankkonto der er tilknyttet bedriftens CVR-nummer. Med indbetalingen vil medfølge en kort besked om, at pengene er udbetaling af VSPoverskud. Soholderne får 13,50 kr. pr. so, og antal søer baseres på det der er oplyst til CHR-registret. Slagtesvineproducenterne får 0,50 kr. pr. leveret slagtesvin i perioden 1. oktober 2010 til 30. september 2011. Der udbetales kun beløb over 100 kr. pr. bedrift. Oplysninger fra slagterier og eksportører

For at kunne udbetale penge til slagtesvineproducenterne har de slagterier og eksportører der har indbetalt produktionsafgifter leveret oplysninger om bedriftens CVR-nummer og antal leverede slagtesvin i perioden. VSP får ikke den enkelte eksportørs eller det enkelte slagteris indberetninger. Oplysningerne er givet til en uvildig advokat, der alene har brugt oplysningerne til at generere en samlet fil til brug for overførsel af pengene til svineproducenterne. Er en træklods i spiral placeret i en svinesti kun beskæftigelsesmateriale, eller kan der også rodes med det?

Byretten gav Videncenter for Svineproduktion ret i, at det er både rode- og beskæftigelsesmateriale. Dommen er nu anket til landsretten af Fødevarestyrelsen. I efteråret 2011 afsagde Byretten i Holbæk dom i en sag, hvor spørgsmålet var, om en træklods i spiral er rode- og beskæftigelsesmateriale eller kun er beskæftigelsesmateriale for grisen.

Myndighederne mener, at en sådan opsætning kun er et beskæftigelsesmateriale, mens Videncenter for Svineproduktion mener, at det er både et rode- og beskæftigelsesmateriale. Retten fremhæver følgende i domsafsigelsen: ”… fremgangsmåden med opsætning af metalspiraler, hvori der er nedstukket rafter, der hviler på gulvet og kan skubbes frem og tilbage og gnaves i, kan anbefales”. Dermed gav Byretten Videncenter for Svineproduktion ret i deres argumenter for, at en træklods i spiral kan opfylde lovens krav til både rode- og beskæftigelsesmateriale. Myndighederne har anket dommen til landsretten, hvor sagen er berammet til at finde sted i marts 2012. Videncenter for Svineproduktion anbefaler fortsat træ i spiral som rode- og beskæftigelsesmateriale, og det vil også blive godkendt i DANISH-kontrollen. Hvis du vælger denne løsning, skal du være opmærksom på at, løsningen er godkendt i byretten i en retssag, som er anket til landsretten, hvor der først vil være afsagt endelig dom i løbet af foråret 2012. Effekt af avl for frugtbarhed

Resistente bakterier kan snart få det svært

Der er fundet nye antibiotiske stoffer, som kan eliminere resistente bakterier. Det kan få enorm betydning for sundheden hos både mennesker og dyr. Muligheden for at undgå resistente bakterier som MRSA har fået Videncenter for Svineproduktion til at indgå et samarbejde med BKG Vet Pharma. Målet er at have et færdigt præparat om tre til fem år, som kan reducere udviklingen af resistens og brugen af antibiotika yderligere i de danske svinestalde. VSP går ind i dette projekt, fordi vi gerne vil bidrage til, at der udvikles et præparat, som kan eliminere resistente bakterier. Det vil være en positiv udvikling for både dyr og mennesker, fordi vi kan minimere resistensudviklingen. Forhåbentlig vil vi også kunne sanere de få besætninger, som har MRSA. BKG Pharma har siden 2004 forsket i den nye form for antibiotika og lavet mange laboratorieforsøg, hvor medicinen er gennemtestet på dyremodeller. Resultaterne har været positive, og nu går BKG Pharma ind i den sidste fase med forsøg på grise. - Vi deltager fremadrettet i projektet, hvor det handler om afprøvning af det nye antibiotikum på grise. Selvom der kan gå op til fem år, før vi står med et endeligt produkt, så ved vi allerede om et års tid, om det virker på grise. Sammen med Videncenter for Svineproduktion går KU Life ind i de afgørende forsøgsfaser, hvor det skal vise sig, om de nye antibiotiske stoffer virker, som de skal, og hvor store doser, der skal bruges. ■ SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

Egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet pr. subindekspoint. VSP har undersøgt, om avlsfremgangen for antal grise på dag fem efter faring (LG5) hos rene racer kan genfindes hos krydsningsgrise i en produktionsbesætning. Der indgik data for 34.927 krydsningsgrise (2.205 kuld) fra 924 Landrace- x Yorkshire-krydsningssøer (LY/YL) og 195 Duroc-orner. Undersøgelsen viste, at der er en positiv sammenhæng mellem subindekset for LG5 og antal levende grise på dag fem i en produktionsbesætning. LY/YL-søer med et højt subindeks for LG5 har betydelig flere levende grise i deres kuld fem dage efter faring end søer med et lavt subindeks. Den præcise effekt var vanskelig at bestemme, men gennemslagsfaktoren (koefficienten) for subindeks for LG5 blev fundet til at ligge mellem 0,58 og 1,16 gris pr. subindekspoint. Det betyder, at for to gennemsnitlige LY/YL-søer med en forskel i subindeks på et point vil den forventede forskel i levende grise fem dage efter faring ligge mellem 0,58 og 1,16 gris per kuld. Afvigelsen i analysen

skyldtes, at subindekset for LG5 var koblet til soens kuldnummer, således at ældre søer med højt kuldnummer samtidigt har et lavere subindeks for LG5. Det gennemsnitlige lavere subindeks hos de ældre søer skyldes avlsfremgangen for LG5 for de yngre søer. Undersøgelsen bekræfter dermed, at avlsarbejdet slår igennem i praksis.

Svineafgiftsfonden:

Hvor kommer pengene fra, og hvordan bliver de brugt?

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

En meget stor del af den forskning, udvikling, og markedsføring der foregår i Danmark til gavn for svineproduktion og slagterier betales af Svineafgiftsfonden. I 2012 forventer man et budget på i omegnen af 175 millioner kroner. De 132 millioner anvendes til forskning i kødteknologi, slagterimaskiner, markedsføring etc., - populært sagt til det som foregår, når grisen er gået ud af stalddøren. De resterende 43 millioner anvendes til det som foregår i staldene, sundhed, avl, fodring, dyrevelfærd etc. Det meste af budgettet er produktionsafgifter, som opkræves enten når grisen slagtes, eller når grisen eksporteres. Det er rundt regnet 2/3 af pengene. Den sidste 1/3 er penge som overføres fra Promilleafgiftsfonden. Promilleafgiftsfonden

Af Hans Aarestrup

består primært af tilbageførte pesticidafgifter. Produktions-afgifterne på cirka 110 millioner kroner opkræves dels på de grise der slagtes i Danmark og dels på de grise som eksporteres levende til udlandet. EU kræver, at man hvert femte år aflægger et regnskab over, at den afgift de eksporterede grise pålægges stemmer overens med de udgifter der afholdes til gavn for dem. Derfor blev man på et tidspunkt nødt til at differentiere priserne for henholdsvis grise fra 0-15 kg, 15-50 kg, 50 – 130 kg og over 130 kg (slagtesøer). Der er selvfølgelig grænser for, hvor nøjagtigt man kan gøre dette, men regnet i hele træskolængder så fremkommer produktionsafgiften for eksempelvis en 30- kilos gris ved, at man finder ud af, hvor meget eksportgrisene skal betale. I 2012 regner man med, at 29,6% af alle grise der bliver født bliver eksporteret levende. Det vil sige at de tilsammen skal betale 29,6% af de udgifter som er til gavn for den ”levende gris”. Udover omkostningerne, som de der producerer smågrise og slagtesvin til eksport helt åbenlyst har glæde af på linje med dem som sælger grise indenlands, så betaler de også et bidrag

til forskning i kødteknologi, markedsføring, slagteriudstyr etc. Man har i Svineafgiftsfonden forhandlet sig frem til, at dette bidrag skal være 15%. Dette tal var tidligere 40%, men det, synes vi i Danske Svineproducenter, var for højt, og nu er vi endt på 15%. Resultatet efter en del mellemregninger er, at de eksporterede skal bidrage med 12 millioner. Heraf er de 8,2 millioner til aktiviteter som foregår i relation til den levende gris, og de 3,8 millioner til aktiviteter vedrørende kød, som skønnes til gavn for dem. 12 millioner kroner / 8,5 millioner grise = 1,41 kr. pr. gris. Slagtesvinene skal betale mere, men dem er der ikke så mange af, så smågrisene ender op med at skulle betale omkring 1,25 kr. Hvis du undrer dig over, at der ikke anvendes flere midler til forskning i den levende gris, så er det, fordi de ikke alle er medtaget her. Ud over midler fra SAF, får Videncenter for Svineproduktion også landdistriktsmidler og genafgifter, men det er en anden historie. På Svineafgiftsfondens egen hjemmeside kan man læse følgende: Hvad er Svineafgiftsfonden?

Svineafgiftsfonden er en af de 11 produktionsafgiftsfonde inden for dansk landbrug, som på grundlag af Landbrugsstøtteloven opkræver en afgift pr. produceret enhed i landbruget. Fonden opkræver produktionsafgifter i forbindelse med slagtning og eksport af svin produceret i Danmark. Fondens formål er at styrke den samlede svinekødsektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne. Anvendelsen af afgiftsmidlerne skal ske i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelsen om administration og revision af produktions- og promilleafgiftsfonde m.v. inden for jordbrug og fiskeriområdet og EU’s statsstøtteregler. Hvad kan Svineafgiftsfondens midler bruges til?

Hvem kan få tilskud fra Svineafgiftsfonden?

Foreninger, selvejende institutioner, offentlige institu-

Hvem leder Svineafgiftsfonden?

Svineafgiftsfonden ledes af en bestyrelse, der er fondens øverste myndighed. Bestyrelsen består i henhold til fondens vedtægter af 12 personer, der udpeges af Fødevareministeren i henhold til landbrugsstøttelovens §8, stk.1 efter forudgående udtalelse fra landbrugets organisationer, der i enighed skal indstille 8 af bestyrelsesmedlemmerne og Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd, der i fællesskab skal indstille 4 af bestyrelsesmedlemmerne. Landbrug & Fødevarer er af Svineafgiftsfondens bestyrelse - og med ministerens godkendelse - udpeget som administrator af det daglige arbejde i fonden. Hvordan fordeles fondens midler? Beslutning om, hvilke aktiviteter der skal støttes, træffes med udgangspunkt i ansøgninger. På baggrund af ansøgningerne afgør fondens bestyrelse, hvilke projekter der skal imødekommes. Herefter godkender bestyrelsen de årlige budgetter, hvilke projekter der skal støttes, og hvor stort et beløb de skal tildeles. Svineafgiftsfondens budget og regnskab skal godkendes af Fødevareministeren. Hvad blev fondens midler brugt til?

Fondens midler er især anvendt til generiske, anvendelsesorienterede aktiviteter med henblik på at styrke den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne inden for områderne forskning og forsøg, produktudvikling, dyrevelfærd, sygdomsforebyggelse samt afsætningsfremme. Forskningsindsatsen har omfattet en lang række projekter inden for områderne produktsikkerhed, produktkvalitet, eksternt miljø og arbejdsmiljø og proceseffektivisering samt produktudvikling. Inden for sygdomsforebyggelse har Svineafgiftsfonden især støttet projekter vedrørende risikostyring af husdyrsygdomme samt en lang række projekter med fokus på sundhed og immunitetsstyring. På afsætningsområdet har Svineafgiftsfonden ydet tilskud til aktiviteter gennemført i Japan, Korea, Tyskland, Norden og UK samt på hjemmemarkedet. ■

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

Svineafgiftsfonden kan inden for sit formål yde støtte til afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, dyrevelfærd og kontrol samt særlige aktiviteter, som er godkendt af fødevareministeren.

tioner, offentlige fonde samt andre juridiske enheder, som Direktoratet for FødevareErhverv godkender

Er du dygtig nok til at levere svin til Tican?

Tican ønsker at sælge værdiforædlede produkter til vore kunder verden over og har således stor fokus på at øge kvaliteten af kødet. Det kræver de rigtige samarbejdspartnere. Vi belønner derfor de andelshavere, der leverer sunde grise af høj kvalitet. Er du i stand til det, så kontakt Henrik Bækstrøm, Chef for Ejer- og leverandørsupport, for yderligere oplysninger på telefon 5117 8254 eller pr. e-mail: hbl@tican.dk.

Tican er en moderne og globalt orienteret fødevarevirksomhed med hovedsæde i Thisted

•

www.tican.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

– for andelshavere i verdensklasse!