Svineproducenten april 2014 by Schovsbolads

Svineproducenten APRIL 2014

NR. 2

40. ÅRGANG

Vi får for lidt - læs mere side 8

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

Svineproducenten 40. årgang 2014

Formand

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torbenhenriklundsgaard@gmail.com Bestyrelsesmedlemmer Niels Chr. Borup

SEKRETARIATET Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00

Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Hans Aarestrup Anders Andersen

Direktør

Klovbygade 48, Ubby

Tlf. 7620 7959 · Mobil 2222 3611

4490 Jerslev Sj.

hap@danskesvineproducenter.dk

Mobil 4061 5504 anders@sandagergaardis.dk Jette Harnbjerg Mikael B. Kristensen

Sekretær

Harringhedevej 6, Harring

jhn@danskesvineproducenter.dk

7752 Snedsted Mobil 2145 4737

Søren Schovsbo

harringgaard@mail.dk

Journalist Tlf. 7620 7953 · Mobil 2843 5157

Simon Høj

sch@danskesvineproducenter.dk

Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde

Markus Fiebelkorn

Mobil 3028 6611

Markedsanalytiker

simon@hallumgade.dk

Tlf. 7620 7961 · Mobil 2222 3610

Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.795,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout www.musogco.dk

maf@danskesvineproducenter.dk Claus Jørgensen Gårdebymarkvej 6

Karsten Ambrosen

6360 Tinglev

Specialkonsulent

Mobil 2320 7227

Tlf. 7620 7955 · Mobil 2392 2212

ingerclaus@bbsyd.dk

kam@danskesvineproducenter.dk

Tryk www.johansen-grafisk.dk Distribueret oplag 1.300 stk.

”TRÆK & SLIP” for alt besværet! Fås nu i 2 systemer Leveres som færdigløsninger

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Eksekvere Sommetider læser man på erhvervssi-

nologier, men hvis det betyder, at man samtidig er nødt til at pålægge

derne i de forskellige aviser om ledere,

resten af samfundet afgifter for at finansiere eventyret, så kan man

der er gode til at eksekvere. Altså få

ende op med at have savet grenen over, som man selv sidder på, og det

vedtagne beslutninger ført ud i livet. Få

eneste man har fået ud af det er, at man har kunnet nyde udsigten højt

tingene til at ske. Det kan næsten tage

oppefra, inden man faldt til jorden og brækkede halsen.

pusten fra en, når man læser om, hvad Af Henrik Mortensen

For snart meget længe siden barslede Natur- og Landbrugskom-

nogle personer er i stand til at flytte

missionen med en rapport, som skulle være med til at skabe mulighed

med deres energi og lederegenskaber.

for, at landbrugserhvervet kan få lov at vokse i skøn samdrægtighed

Når man så bladrer til siderne

med den omgivende natur. Alle var glade, for alle kunne læse den,

som omhandler indenrigspolitik, så er det ikke hastigheden, hvormed

så den passede i deres kram. Siden er der intet sket. Vandplaner og

beslutninger træffes og føres ud i livet, der tager pusten fra en.

randzoner er stadig det, som fylder i debatten. Der er sagt og skrevet

Det politiske hængedynd skæmmer billedet af en regering, som på

meget, men der sker ingenting. Vi skal stadig reducere ammoniakemis-

lange stræk har gjort ting, som den forrige burde have gjort, men som

sionen mere end resten af EU og undergødske vore marker, og mini-

mangler det afgørende drive til at sætte tingene i gang. Man kan ikke

sterierne sender stadig helt idiotiske vildskud afsted, som eksempelvis

klandre regeringen for at have leflet for vælgerne, men det er som om

alpereglen. Hvornår begynder ministrene at eksekvere de planer der

den ryster på hånden, når det kommer til at skabe vækst.

skal skabe vækst i Danmark? Det politiske system skal op i gear, og det

Det er klart for enhver, at man ikke på samme tid kan have de høje-

gælder både de røde og de blå, for vi kan ikke tillade os nogen berettiget

ste ambitioner på alle områder. At satse på det hele giver ligesom ingen

forventning om, at den nuværende opposition vil være mere effektiv,

mening, men hvordan får man fortalt, at målsætninger som, at 50 %

når den får nøglerne til ministerbilerne.

af gyllen skal i biogasanlæg i 2020, det økologiske areal skal fordobles

Uden vækst ender det med, at det er vores børn eller børnebørn,

inden 2020, og ammoniakemissionen skal nedbringes markant mere

som skal benytte sig af reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed

i Danmark end i resten af EU, kommer til at koste velfærd? Det nem-

og rejse til et andet EU-land for at få lov til at lave det de ikke selv gider

meste er at sige, at det gør det ikke, fordi der vil være utallige grønne

lave der. ●

arbejdspladser i, at vi bliver førende inden for udvikling af disse tek-

4 Et fantastisk forår

18 Truslen fra Salmonella Choleraesuis

6 For dem der lever af den levende gris

20 Keep in touch with the Dutch

8 Vi får for lidt

22 Mangelfuld kommunikation og dokumentation kan koste kassen

12 Medlemsmøder 2014 24 Nyt fra VSP 14 Velkomne undskyldninger 16 Tag med til Eurotier

26 Fortsat fremgang for salget af DanAvl-avlsmateriale

17 Velfærdskoncept i Holland

27 Spørgekassen

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Et fantastisk forår

Det er et fantastisk

og det ville da være synd for pressen… Det var og er en

forår. Her i vores

profilering af en minister uden hæmninger til skade for

område er de fleste nok

alle andre end tossen selv.

færdige med at så inden

Af Torben Lundsgaard

den 1. april, og jeg tror

Putin og pesten

ikke, der vil være meget

I den forgangne uge har jeg brugt et par dage på at

gylle i tankene, når vi

besøge mine polske smågriseaftagere. Det var dejligt

kommer til påske, - en

bekræftende både at se og høre, hvor tilfredse de er

ny god fornemmelse for

med det, de modtager herfra, og det er en stor cadeau

de fleste, tror jeg. Det har der også været brug for, dels

til mine medarbejdere, som jo selvfølgelig har hele æren

pga. turbolensen omkring VSP, som har fyldt meget

for det arbejde.

for os, som har været involveret, dels pga. de årlige

Vi har gennem godt to år leveret til de samme afta-

problemstillinger, der jo altid dukker op i forbindelse

gere. Vi mødes skiftevis i Danmark og i Polen for at

med årsskiftet og bl.a. regnskabsafslutning. Det giver

gennemgå E-kontroller, vaccinationer, foder, aflevering

jo basis for, at alle omkring en føler sig berettiget til

og modtageforhold mv. Det er yderst professionelle folk,

at kloge i sidste års resultat, om de så evner det eller

vi arbejder sammen med, hvilket er til glæde for alle

ej. Og sidst, men ikke mindst, pga. Dan Jørgensens

parter, og vi har haft et par rigtig gode dage sammen.

velfærdsstunt, det er godt nok det tåbeligste, jeg længe

Gennemgående for de stalde jeg har set, er alt-ind-

har været vidne til! At sådan en klovn helt omkost-

alt-ud-princippet på ejendomsniveau, gamle bygninger,

ningsfrit kan få lov til at profilere sig selv på andres

hvor indmaden er renoveret til fuldspalter med tørfod-

bekostning, og så samtidig gøre det for landets egne

ring og ca. 80 grise i en sti. Der bruges tre blandinger,

penge, er simpelthen en katastrofe.

primært fra tre forskellige firmaer. Det er enkelt, billigt

Det burde forbydes ved lov, at politikere som ham

og effektivt med fornuftige resultater til følge.

kan sætte så stort et apparat i gang og beskæftige så

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Et gennemgående tema var selvfølgelig svinepesten,

mange mennesker både i branchen og embedsfolk,

men ikke en af dem jeg mødte på min vej rundt var i

fordi ”årets dyreven” skal profilere sig selv. Det eneste

tvivl om, at hvis Putin forsvandt, så forsvandt også svi-

positive ved den øvelse var, at resultatet blev aftalt,

nepesten i Polen….

før det højt profilerede topmøde gik helt i opløsning,

God sommer. ●

Udenlandske medarbejdere

- rekrutteret med omhu… • 3 mdr. rekrutteringsgaranti • Individuelle vikarløsninger • Faste medarbejdere • Leder rekruttering

ALLE kandidater har gennemgået Agrojob Danmarks rekrutteringsprogram – herunder personlig interview, engelsk sprogtest og indføring i danske forhold.

Agrojob Denmark Connecting people to opportunity

Bredgade 36 · 6900 Skjern · T: +45 97 36 14 46 · E: agrojob@agrojobdk.com · www.agrojobdk.com

Fremtidens smågriseproducenter vil indkøbe sopolte Flere levendefødte • Mere ensartede grise • Specialisering • Kvalitet

••

SPF-Selskabet

Drejervej 7 • 6600 Vejen www.spf.dk +45 76 96 46 00

For dem der lever af den levende gris Af Hans Aarestrup

Videncenter for Svineproduktion er til for

faglige og politiske arbejde og udtaleretten

parnas for at introducere krydsningsproduk-

dem, der lever af den levende gris.

vedrørende den levende gris, som hidtil har

tion mv. Og det ville blive levet ud igen anno

været gældende i VSP, også kunne fastholdes

2014, hvis ikke der hele tiden er nogen, der

af marts i den nye aftale om Videncenter

fremadrettet. Uden den ville VSP ikke være

entydigt tager primærproducentens parti.

for Svineproduktion (VSP) indgået mellem

et relevant forum for os at indgå i, og de tre

Desværre er situationen den i dag, at virksom-

Videncentret for Landbrug (VFL), Danske

pladser Danske Svineproducenter har i VSP’s

hederne langt hen ad vejen også har haft held

Slagterier (DS), Landbrug & Fødevarer

bestyrelse ville være blevet overflødige, da vi

af at sætte sig på L&F, så man der oftere frem-

(L&F) og Danske Svineproducenter (LaDS).

ikke ønsker at være et umælende vedhæng til

står som talerør for virksomhederne end for

Aftalen er i store træk en videreførelse af

virksomhedernes presseafdelinger.

de bønder der skal leve af at drive landbrug.

Det lykkedes at få fastslået i begyndelsen

den senest gældende aftale mellem Danske

Når vi i Danske Svineproducenter har et

Slagterier, Landbrug & Fødevarer og Danske

hjerte, der banker for den levende gris og de

Letantændeligt brændstof

Svineproducenter. Det nye er den fremtidige

udfordringer, der knytter sig dertil, så er det

Disse mekanismer var en væsentlig kilde og

organisatoriske tilknytning som VSP får til

fordi vore medlemmers interesser er på spil.

inspiration til etableringen af LaDS for 40 år

VFL, som vi i LaDS imidlertid ikke ser som

Al historie siden svinefolket organiserede sig

siden. Det har været et letantændeligt brænd-

nogen hindring for et handlekraftigt VSP.

i Danmark viser, at hvis ikke der bliver slået

stof til motoren siden da, og i processen frem

en ring om de fagpolitiske forhold, der betyder

til indgåelsen af den nye samarbejdsaftale

tralt, at VSP fungerer som den samlende

noget for primærproducenten, så nærer slag-

om VSP i marts måned havde vi rig lejlighed

enhed for alt, der vedrører den levende gris,

terierne en markant ide om ikke bare at sidde

til at få testet værdierne af igen. Det er på

og om, at VSP er synlig med fagligt input

på flæsket, men også på det, der er ophav til

sin vis trist at skulle konstatere, at hos dem

til den politiske debat. VSP’s bestyrelse kan

flæsket, nemlig den levende gris.

der sidder på flæsket er der absolut intet nyt

Parterne er enige om, at det er helt cen-

således i koordination med L&F’s øvrige politiske aktiviteter træffe beslutning om L&F’s

Systemet med andelsslagterierne i spidsen

under solen på trods af, at de nu mere end

har gang på gang vist sig i stand til at lukke sig

nogensinde er afhængige af primærproducen-

holdning til alle spørgsmål der vedrører den

om sig selv, blive selvtilstrækkeligt, selvfor-

ternes mulighed for at kunne drive en lønsom

levende gris. VSP’s formand og direktør er

herligende og imponerende ignorant over for

svineproduktion.

ordførende fagligt og politisk med hensyn til

dem der skal leve af at producere svin. Det er

den levende gris’ interesser.

en ubegribelighed, som der ikke findes nogen

tion (DSP), Landsudvalget for Svin (LUS)

VSP og forgængerne Dansk Svineproduk-

rationel forklaring på, men som ikke desto

har gennem årene spillet en helt afgørende

Imponerende ignorant

mindre gjorde sig gældende, da pioneren Aage

rolle i udviklingen af den danske svinepro-

For Danske Svineproducenter var det afgø-

Jacobsen for snart fem årtier siden for egen

duktion. Siden etableringen af Den Rullende

rende, at den grad af selvstændighed i det

regning og risiko stod op imod det etablerede

Afprøvning tilbage i 80’erne har VSP / forgængerne forestået en fremadstræbende strategi på primærproducenternes vegne, der har givet de danske svineproducenter en frontposition internationalt og blandt andet

Ny aftale cementerer VSP’s rolle som samlende enhed for alt, hvad der vedrører den levende gris. VSP’s formand og direktør er ordførende fagligt og politisk med hensyn til den levende gris’ interesser.

resulteret i, at dansk svinekød og avlsdyr fra DanAvl er efterspurgte varer kloden rundt, og at danske smågrise er et højprisprodukt i Europa. Når den udvikling har været mulig, så må vi blandt andet tilskrive det den stærke og koordinerede interessevaretagelse af primærproducenternes interesser, som har kunnet ske i regi af VSP og dets forgængere. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

HP 300 bedst i VSP-test Meddelelse nr. 993 fra Videncenter for Svineproduktion (VSP) konkluderer, at HP 300 fra HAMLET PROTEIN har den højeste proteinfordøjelighed afprøvet på smågrise 9-20 kg.

Proteinfordøjelighed

90 %

(Sojaproteinkoncentrat, fermenteret)

88 %

Sojaskråfoder, afskallet toastet

PROTEIN STE FO

HP 300 N O. 1

G HE D JELI Ø RD

77 %

Rapskagefoder

E ØJ

ELIGHED ØJ RD

82 %

Sojaproteinkoncentrat, ekstraheret

86 %

Sojaskråfoder, afskallet toastet ekstruderet

E ØJ

HP 300

PROTEIN STE FO

71 %

Fermenteret tilskudsfoder

Fordøjelighedskoefficient (%)

100

Læs mere på www.hamletprotein.dk/VSP-meddelelse 115164 HP300 annonce 184x270.indd 1

26/03/14 09:05

Vi får for lidt Dansk slagtesvineproduktion er i krise. Investeringerne i slagtesvineproduktionsanlæg er næsten ophørt, og mange mindre producenter indstiller produktionen med færre slagtninger og færre slagtesvineproducenter til følge. Situationen er alvorlig, men selvom udfordringerne er store, findes der stadig producenter, som tror på fremtiden. Af Søren Schovsbo

Anders Andersen blev valgt ind i Danske Svineproducenters bestyrelse på generalforsamlingen i januar 2014. Sammen med sin far producerer han 20.000 – 21.000 slagtesvin om året og driver 750 hektar. Anders er 35 år. Han er gift med Joan og har tre børn på 7, 5 og 3 år.

- Problemet er, at vi får for lidt for grisene.

leverandør, hvis stalde ligger blot seks kilome-

man give lov til at gøde noget mere. Så kan jeg

for smågrisene i Tyskland. Hvor fanden skal

hæve proteinindholdet i mit korn og skal ikke

de penge komme fra, hvis jeg skal give 30-40

købe så meget soja. Vi skal måske 20 procent

valgte at blive medejer af svineproduktionen.

kroner i tillæg for grisene? Jeg kan ikke lige

op, og det vil ikke koste samfundet én krone,

Har det været en god forretning at lave grise?

se, hvor jeg skal hive dem ud henne. Så fedt

siger Anders Andersen.

Nej, lyder svaret prompte.

er jo altså heller ikke at være slagtesvineproducent. Et øjebliks stilhed slår ned i det store, åbne

- Hvis man vil gøre mig en tjeneste, skal

Jeg kan ikke forstå, at de kan betale så meget

ter fra gården. Det er nu seks år siden Anders Andersen

Han er 35 år og opvokset på gården, der ligger en halv snes kilometer sydøst for Kalundborg. I 2001 købte han sin første

køkkenalrum. Gennem køkkenvinduerne kan

ejendom med 23 hektar planteavl. I 2006

man se over gårdspladsen til nogle af Anders

blev han færdig på landbrugsskole, og i 2007

Andersens ældste slagtesvinestalde. De gule

lavede han og faren et I/S, der omfattede en

murstensbygninger er over 30 år gamle. Vi

produktion på 11.000 slagtesvin om året og

kigger på hinanden henover det brede spise-

300 hektar markdrift. Året efter købte de en

bord, men ingen af os har noget genialt svar

gammel soejendom med plads til 400 søer og

på, hvordan vi får hentet ind på de fordele, de

byggede den om til slagtesvin. I alt laver de

tyske slagtesvineproducenter nyder godt af

i dag et sted mellem 20.000 og 21.000 slag-

som følge af lukrative momsordninger, store

tesvin om året og driver 750 hektar planteavl.

tilskud til energiproduktion og højere gød-

De er selvforsynende med korn og blander alt

Det er ikke sådan, at vi skovler penge ind. Det er jo stadig stramt likviditetsmæssigt.

ningsnormer.

deres foder selv. Alle grise kommer fra samme

Anders Andersen

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Høvler egenkapital

Får for lidt

renteomkostninger som en af de tunge poster

- Da vi startede, røg vi lige ind i finanskrisen,

Som tommelfingerregel øger det indtjeningen

i regnskabet, særligt efter at kassekreditten

hvor bytteforholdet var dårligt, så vi har høv-

omkring 12-13 kroner pr. gris, hver gang man

måtte hæves for at komme gennem krisen.

let på egenkapital, så det kan blive til noget,

sænker foderforbruget 0,1 FE, og omkring 6-7

siger han. Da det gik dårligst, gav svinepro-

kroner pr. gris, hver gang man sænker døde-

hovedet oven vande økonomisk, fordi indkøbt

duktionen et par millioner kroner i under-

ligheden én procent. Indsatsen i staldene har

foder er dyrere og sjældent bidrager med lige

skud, men lige så stille begyndte en række nye

altså helt sikkert givet bonus på bundlinjen,

så gode resultater, men han afviser, at over-

tiltag for at vende produktionsresultaterne, så

men tjener han penge?

skuddet i slagtesvineproduktionen er skabt

de kunne give bonus. - Vi satte alting i system. Alle medarbej-

- For lidt. Vi tjener penge på slagtesvineproduktionen, hvis du ser isoleret på den,

Planteavlen hjælper også med til at holde

ved at flytte penge fra planteavlen til staldene. - Nej, det mener jeg ikke, at det er. Når jeg

dere ved hele tiden, hvad de skal, hvorfor

men ser du på hele driften, så kniber det, siger

gør mit regnskab op, så bliver kornet jo sat

de skal det, og hvad der er vores mål. Det er

Anders Andersen og nævner blandt andet

til de priser, der bliver meldt ud fra Skejby,

meget nemmere at passe grise, når alting er sat i system, siger Anders Andersen og giver et eksempel. - Når vi skal sætte grise ind i en stald, så har vi en hel plan for, hvordan vi gør stalden klar til grisene. Hvis den for eksempel ikke er tørret fuldstændig ud, så sætter vi en gris ind i en stald, der er kold, og så er vi bagud allerede på dag ét. Vi bruger en masse dieselolie på at tørre stalden ud, men vi får bare et meget bedre produktionsresultat ud af det, fordi grisen får en optimal start. Vi størrelsessorterer også grisene, så vi kan gøre noget ekstra for de små grise. De får noget andet foder, de får noget mere varme og en anderledes overdækning der gør, at de kommer meget bedre i gang, siger Anders Andersen. De mange målrettede tiltag har resulteret i, at de på kun to år har rykket foderforbruget fra 2,75 FE pr. kg. tilvækst i 2011 til under 2,60 i 2013. Dødeligheden er faldet fra tre procent til halvanden procent, og den daglige tilvækst er steget fra 850 gram om dagen til 975 gram. I samme periode er de ophørt med hangriseproduktion, uden at det er gået nævneværdigt ud over en meget høj kødprocent på cirka 62 i snit. - Det er helt vildt, at vi har kunnet rykke resultaterne så meget, især fordi vi har mange gamle stalde. Vi har 24 sektioner i alt, men kun fire af dem er ens, resten er alle mulige forskellige. Vi har også seks forskellige slags ventilation, så vi har udfordringer nok, siger Anders Andersen og fortæller om ombygningen af det gamle soanlæg til slagtesvin. - Så er der bygget lidt den ene vej, og så er

SpotMix / SpotStrø

BoPil ESF7® Transponder

Foderlade/Mølleri

• Foder og strø kan fordeles 300 m i alle retninger • Bedre arbejdsmiljø – reducerer støv og arbejde • Fuldautomatisk • Langt bedre foderøkonomi • Med samme rørføring

• Lige, stressfrie gennemgange i alle modeller • En simpel og unik computerløsning med software m/ AgroSoft • Kan fodre med våd- eller tørfoder • Flere modeller – passer til alle dyr • Optimal huld og sundere besætning

• • • •

Korntransport Silo batterier Møller og kornrenser Reducerer omkostninger kraftigt • Kan kombineres med SpotMix og/eller ESF

der bygget lidt den anden vej. Det er en stor knopskydning, og det er jo ikke optimalt at producere i. Det er arbejdstungt, men vi kan få nogle gode resultater ud af det, og det er jo

Tlf.: +45 7440 7025 – www.bopil.dk

en god ting, siger han. SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

siger han og giver et indblik i de seneste års

der med kontant hjælp fra forbrugere og

resultater.

detailhandel vil præmiere landmænd, der gør

kroner mere i 2013 i forhold til 2012 på grund

noget i stedet for at glo på, at tyskerne gør

af bedre produktionsresultater og bedre byt-

det? Hvorfor giver vi dem ikke et modspil?

teforhold, men det bliver smadret af konjunk-

Der skal ske noget, og det skal være nu. Vi

turerne. Det er ikke sådan, at vi skovler penge

gider ikke høre mere om, at det ikke kan lade

ind. Det er jo stadig stramt likviditetsmæssigt.

sig gøre. Det har vi hørt om de sidste 10 år,

Vi gider ikke høre mere om, at det ikke kan lade sig gøre. Det har vi hørt om de sidste 10 år, og det kan vi ikke bruge til noget.

Vi lægger jo nogle budgetter, men vi ser allere-

og det kan vi ikke bruge til noget. Vi hører jo

Anders Andersen

de nu, at noteringen er noget bagefter progno-

intet fra dem.

en ekstra indsats for dyrevelfærden.

- Hvis jeg ser isoleret på driften i 2012

- Hvorfor laver Danish Crown ikke sådan

og 2013, så har jeg tjent næsten en million

Tag for eksempel hangrise. Hvorfor prø-

sen for 2014, siger Anders Andersen.

ver man ikke det på det danske marked? De

Prøver de?

siger altid, at kunderne ikke vil have det,

Med en arbejdsindsats på plus 10 timer om

men gør man overhovedet noget for det? Jeg

bidraget for et dansk slagtesvin ligget på

dagen og cirka 30 millioner kroner bundet

er træt af at høre om alt det, der ikke kan

gennemsnitligt 81 kroner de sidste 10 år, og

alene i svineproduktionen er resultatet util-

lade sig gøre. Se nu at komme op på hesten!

det er endda, når smågrisene er indkøbt til

fredsstillende. Situationen bliver blot endnu

Slagtesvineproduktionens skæbne ligger i

beregnet notering uden tillæg. 81 kroner er en

mere utilfredsstillende, når man skeler til for-

slagteriets hænder. Det er deres opgave at få

ren underskudsforretning. Der skal mindst

holdene i Tyskland, hvor både staten og føde-

solgt kødet til en merpris, så vi kan indhen-

130 kroner til, før forretningen går i nul, og

vareerhvervet bakker aktivt op om primær-

te det de andre har af fordele, siger Anders

der skal også være plads til at betale et tillæg

producenterne, senest med Initiativ Tierwohl,

Andersen.

for smågrisen. ●

Højtryksrenser Aqua - Cleaners egenproducerede stationære væghængte højtryksrenser med 32 liter/min. og 150 bar. Auto start/stop via flowstyring er standard på denne model. Højtryksrenseren har 20 sekunders forsinkelse på stop.

Førpris kr. 20.400,-

STÆRK PRIS NU kr.

15.300,-

Ifølge statistik fra VSP har dæknings-

Kompressor Kompressor 3 HK 50 Liter - Professionel kvalitets kompressor med støbejernscylinder. Kompressoren er langsom gående med 1.080 omdrejninger pr. minut.

Førpris kr. 4.950,-

STÆRK PRIS NU kr.

4.208,-

Er deres tag også angrebet med alger og ser trist ud? Så lad os give jer et tilbud på en behandling af jeres hus/gård Aqua - Cleaner │ Nørreager 3, Hee │ 6950 Ringkøbing │ Tel. 97 33 55 11 │ http://aquacleaner.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Rug giver ro - og bedre økonomi på bedriften! Erfaringer fra praksis: ✔ Roligere søer i drægtighedsstalden ✔ Mere ro i slagtesvinestalden ✔ Højere kødprocent ✔ Forbedrer bundlinjen Undgå meldrøjer - vælg altid en PollenPlus hybrid fra KWS – KWS Magniﬁco, KWS Bono, Palazzo

www.kws.dk / Claus Nymand 2321 5974 / Morten Haastrup 2155 2885

Medlemsmøder 2014 • Slagtesvineproduktionen er kun profita-

Hvor skal vi hen?

ikke kritisere virksomhederne. Er det en

• Danske Svineproducenter har i foråret

bel for de få, og de producerer ikke nok

problematik og i så fald, hvordan skal den

taget initiativ til en smågriseportal, hvor

til at holde hjulene på slagterierne i gang.

håndteres/synliggøres?

både købere og sælgere af smågrise kan

Bedre rammevilkår gør det ikke alene. Politikerne har haft masser af lejlighed til

tjekke prisen på grisen i forhold til gen• Måske er det tid, at indflydelsen i Danish

nemsnitspriserne på markedet. Kom og se

at levere, men der sker ingenting. Danish

Crown A/S bliver overdraget til ejerne?

de første resultater af smågriseportalen.

Crown forsikrer om, at de godt kan klare

Mange af slagteriets ejere har uden selv at

Vi vil opfordre alle til at bidrage med

sig med faldende danske råvareleverancer.

blive spurgt foretaget deres største inve-

købs- og salgspriser, så vi kan skabe gen-

Skal vi til at vende os til tanken om, at

stering i år i en andel i et polsk slagteri.

nemsigtighed på smågrisemarkedet og

slagtesvineproduktionen kører nedslid-

I runde tal trekvart million kroner, hvis

finde ud af, hvordan markedet reelt ser

ningsstrategi eller?

man leverer 10.000 slagtesvin. Lad os for-

ud.

dele aktierne i forhold til indestående på • Danish Crown har investeret 1,3 milliar-

de personlige konti, så vi ikke ender med

• Vi vil også rigtig gerne fortælle meget

der kroner i det polske slagteri Sokolow og

en situation som i Nykredit, Realdania og

mere om de retssager, vi har været invol-

ejer nu 100 % af aktierne. Andelsslagteriet

Tryg, hvor ejerne pludselig kunne kon-

veret i i løbet af året, og hvordan retssager

fejrer at have købt kødets svar på Coca

statere, at de ikke længere havde nogen

er blevet et vigtigt arbejdsredskab for for-

Cola, mens landmændenes økonomi blø-

indflydelse, og værdierne var bragt uden

eningen.

der, og primærbestyrelsen glimrer ved

for deres rækkevidde. Det kan også være,

hverken at kommentere købet eller undre

det kunne være med til at sparke liv i fore-

sig. Heller ikke i rapssagen har der været

tagendet.

kritiske røster. Primærbestyrelsen har ingen bukser på, og der kommer ingen

• Hvad var det lige, der skete med

Hvis et eller flere af ovenstående emner har

selvstændige initiativer fra primærbe-

Videncenter for Svineproduktion?

vakt din interesse, eller du har andre bud på

styrelsen, uden de på forhånd er afklaret

Direktøren blev fyret, formanden gik,

emner, der trænger til at blive taget fat i, så

med de mange virksomheder. Kort sagt:

og VSP blev en del af Videncentret for

Virksomhedsbestyrelsen bestemmer

Landbrug. Kom og hør om samarbejdet

Du kan tilmelde dig allerede nu på mail

det hele. Virksomhederne må gerne kri-

i VSP, og hvorfor vi ikke gik vores vej og

info@danskesvineproducenter.dk eller på

tisere landbruget, men landbruget må

smækkede med døren.

mød op på årets medlemsmøder.

telefon 70258070. ●

Dato

Tid

Sted

12.05.14

19.00-22.00

Sjælland

Gefion

Fulbyvej 15, 4180 Sorø

05.05.14

14.05.14

19.00-22.00

Sønderjylland

LandboSyd

Peberlyk 2, 6200 Aabenraa

07.05.14

27.05.14

19.00-22.00

Nordjylland

LandboNord

Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev

20.05.14

03.06.14

19.00-22.00

Fyn

Patriotisk Selskab

Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ

27.05.14

16.06.14

19.00-22.00

Århus

LandboMidtØst

Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup

10.06.14

18.06.14

19.00-22.00

Holstebro

Aulum Fritidscenter

Markedspladsen 10, 7490 Aulum

11.06.14

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Tilmelding senest

Har smågrisen den rigtige pris?

Få svaret på Danske Svineproducenters prisportal! - Læs mere på http://bit.ly/prisportal

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter: Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Tlf. 86 24 40 00 ■ Uffe Baller ■ Gert Lund Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk

tlf. 54 84 32 11

www.kws.dk

Agrojob Denmark Connecting people to opportunity

Landbrugscentre www.agrojobdk.com

Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Selskabet Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Velkomne undskyldninger De tyske slagterier og den tyske detailhandel havde succes med at holde priserne lave på baggrund af dårlige undskyldninger.

Af Markus Fiebelkorn

I første kvartal af 2014 var smågrisemarke-

manglede slagtedage pga. jul og nytår. Det er

skarpere handelsrestriktioner eller noget lig-

det i stand til at holde sig godt, men alligevel

normalt, og man har vænnet sig til det. Men

nede. Da Rusland er en meget vigtig handel-

dårligere end forventet. Selvom slagtesvi-

alligevel var det nok til at presse noteringen

spartner for Tyskland, opstår der oftest stor

nenoteringerne i hele Europa faldt drastisk,

fra 1,72 euro til 1,52 euro. Lige efter nytår

usikkerhed på markedet med faldende priser

forblev den tyske Nord-West smågrisenotering

klager man over den store udbudspukkel, som

til følge.

næsten stabil. De danske markedsnoteringer

er opstået. Som forventet gjorde man det til

faldt først fra et forholdsvist højt prisniveau

undskyldningen for, hvorfor slagtesvinenote-

Følsomt marked

under det tyske prisniveau og steg derefter til

ringen ikke kunne stige igen. At det ikke var

I år fik russerne imidlertid endog medvind

det samme niveau som i Tyskland igen.

overraskende, viste smågrisemarkedet, som

pga. udbruddet af afrikansk svinepest i

fortsatte med at stige.

vildsvin i Litauen. Rusland tog det som anled-

Typisk stiger smågrisenoteringerne i årets første kvartal og forbliver på det opnåede

I slutningen af januar måned finder mes-

ningen til, at de indtil videre har lukket for

prisniveau til maj måned. I år stoppede pris-

sen ”Den grønne uge” (”Grüne Woche”) sted

alt import af svin og svinekød fra EU. Deres

stigningen imidlertid allerede i uge 7, fordi de

i Berlin, som er en af de største fødevare- og

officielle begrundelse var, at de ikke har tillid

tyske slagterier kunne holde den tyske slag-

landbrugsmesser i Europa. Rusland benytter

til EU's statistik omkring vildsvin, afrikansk

tesvinenotering på et lavt niveau i lang tid, og

næsten altid lejligheden til at genforhandle

svinepest og serologiske test. Da Rusland selv

der er velkomne undskyldninger for det:

deres kødimporter. Næsten hvert år opstår i

har lidt større problemer med afrikansk svi-

hvert fald rygter om at reducere importkvoter,

nepest, behøver man ikke at have meget fan-

Som sædvanlig klagede man først over de

tasi for at formode, at det måske ikke er den

2.kv., 2014

3.kv., 2014

4.kv., 2014

1.kv., 2015

GNS

Puljenotering

kr. 430

kr. 410

kr. 440

kr. 460

kr. 435

Beregnet notering

kr. 416

kr. 443

kr. 422

kr. 396

kr. 419

Nord-West i Euro

€ 53,00

€ 50,00

€ 54,00

€ 56,00

€ 53,25

Nord-West i kr.

kr. 432

kr. 410

kr. 440

kr. 454

kr. 434

sande begrundelse. Måske ledte russerne bare efter en anledning til at beskytte deres egen svineproduktion, som de gerne vil udvide, og som møder stor konkurrence fra Europa nu efter Ruslands tiltrædelse til WTO sidste år. Den store usikkerhed resulterede i, at den

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEIN www.hamletprotein.dk

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

www.porcus.dk - tlf. 62623074 MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 www.msd-animal-health.dk

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

neproducenter 60_25.indd 1

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

11/12/2012 3:01:33 PM

tyske slagtesvinenotering faldt fra 1,59 euro til 1,50 euro, og at smågrisenoteringerne ikke fortsatte med at stige. Det var selvfølgelig ikke fordelagtigt, at man også fandt to vildsvin, som var smittet med afrikansk svinepest lidt senere i Polen. Restriktioner for de berørte polske regioner trådte i kraft, og noteringerne kom endnu mere under pres. Specielt de danske smågrisenoteringer faldt drastisk, fordi Polen med ca. 25 % er Danmarks næststørste eksportmarked. Det viser, hvor sårbar det danske smågrisemarked er, og at det ikke nødvendigvis er fordelagtig at have to store eksportmarkeder i stedet for et enkelt. Det tyske slagtesvinenotering faldt således til 1,45 euro, og også den tyske Nord-West notering gav med 2 euro lidt efter. Heldigvis fulgte derefter en uge med dejligt vejr, og

meget i indkøb, at den har råd til at finansiere

mange startede grillsæsonen. Som resultat

det tyske dyrevelfærdsprogram ”Initiative

ringerne på grund af det sæsonmæssige forløb

steg slagtesvinenoteringen med 13 cent fra

Tierwohl”.

sandsynligvis ikke vil fortsætte med at stige.

1,47 euro til 1,60 euro.

For smågrisemarkedet betyder det, at note-

Da det nuværende prisniveau er lavere end

Justering og bekræftigelse

forventet, skal også prognosen for det andet

var i ubalance før, men at prisniveauet var

Den videre prisudvikling er på kort sigt først

kvartal nedjusteres. Men fordi slagtesvineno-

påvirket af andre kræfter. Her skal ikke bare

og fremmest afhængig af vejret. Den seneste

teringerne også pt. er på et forholdsvist lavt

nævnes de tyske slagterier, men også den

prisstigning på slagtesvinemarkedet viser,

niveau, forventes det, at disse vil stige i løbet

tyske detailhandel. For eksempel sænkede

hvor følsom slagtesvinemarkedet reagerer, når

af sommeren. Det ville støtte smågrisemar-

den tyske supermarkedskæde Aldi svinekød-

folk nyder vejret og griller. På den anden side

kedet og resultere i, at den sæsonmæssige

priserne signifikant, og kæden Lidl mente,

har vi set, at både slagterierne og den tyske

nedtur på smågrisemarkedet vil være meget

at de var tvunget at følge efter. I denne

detailhandel vil gøre alt, hvad de kan for at

mindre voldsomt i år, end den plejer at være.

sammenhæng kan man få det indtryk, at

holde den tyske slagtesvinenotering på et lavt

Derfor er prognosen for tredje og fjerde kvar-

den tyske detailhandel pt. prøver at spare så

niveau.

tal næsten uændret. ●

Det viser, at udbud og efterspørgsel ikke

Seneste opdatering: uge 12, 2014

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

Sund fornuft! Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300 SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Invitation: Tag med til Eurotier

Gå ikke glip af et par dage i selskab med gode kolleger og masser af ny viden og inspiration, når Danske Svineproducenter arrangerer tur til Eurotier i Hannover fra tirsdag den 11. november til onsdag den 12. november. • Vi lægger vægt på at lave en tur, hvor man både får masser af faglige input, men samtidig giver sig selv et par dages pusterum og nogle sjove og festlige timer sammen. • Vi overnatter centralt i Hamborg tæt på Berliner Tor, under en kilometer fra hovedbanegården og gågaden. • Der er afgang fra Fredericia sidst på formiddagen om tirsdagen, og vi forventer at være tilbage onsdag omkring kl. 22. • Pris maks. kr. 1.995 inklusiv bustransport, sandwich og drikkevarer i bussen, hotelovernatning i enkeltværelse, adgangsbillet til Eurotier samt middag begge dage. • Der er 55 pladser i bussen og tilmelding fungerer efter først-til-mølleprincippet. Send os en mail eller slå på tråden, så reserverer vi en plads til dig! • Der arrangeres gerne af- og påstigning i Padborg, hvilket kan aftales i forbindelse med tilmelding.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Giv dig selv et par festlige og informative dage med gode kollegaer

Velfærdskoncept i Holland I Holland har supermarkederne forpligtet sig til fra 2015 kun at markedsføre fersk kød som overholder specielle normer. Man regner med, at det betyder, at 35 % af det kød som produceres i Holland skal produceres efter denne standard. Af Hans Aarestrup

Krav til produktionen Den nye standard er et forsøg på at beskytte mod import af kød som ikke

• Arealkravet for slagtesvin hæves fra 0,8 m2 til 1 m2

overholder reglerne for produktion i

• Arealkravet for smågrise hæves fra 0,2/0,3 m2 til 0,4 m2

Holland. Dertil kommer nogle få ekstra

• I nye og renoverede stalde må smågrise og slagtesvin ikke være flere end 20 grise pr. sti.

krav. Man har ikke lagt sig fast på, hvor meget ekstra landmændene skal have for kødet. Det vil man lade regulere af udbud og efterspørgsel. Den hollandske tilgang er smart. De har fået deres supermarkeder til i realiteten at garantere, at de kun vil købe hollandsk kød, når det skal sælges

Fra 2025 gælder det for alle. • Smågrise skal minimum have 40 % fast gulv. Dette gælder allerede for søer og slagtesvin. • Krav om organisk rodemateriale og redebygningsmateriale senest juli 2015. • Halekupering er fortsat tilladt, hvis det bliver sanktioneret af en dyrlæge, men i løbet af 2015 skal man forsøge at lade halerne være længere, så de når op på minimum 10 cm på de voksne grise.

fersk. Også i Holland er fersk kød langt

• Tandslibning er kun tilladt, hvis det sker på dyrlægens skriftlige anbefaling.

den største vare i supermarkederne.

• Slagtesvin må maksimalt transporteres i 6 timer og kun på køretøjer med mobile etager

Bortset fra et par enkelte punkter er det de hollandske særregler som er listet op, og som de forsøger at få betaling for. For dem som ikke kender for meget til detaljerne ser det også ud som om man

eller lift bag på køretøjet. Fra 2020 må der ikke længere anvendes elektriske drivstave. • Søer skal tilbage i løsdrift senest 4 dage efter løbning. • For nye og renoverede stalde skal der minimum være et vinduesareal svarende til 2 % af gulvarealet.

får en specialgris. Ved at tilføje et par

• Antibiotikaforbruget skal reduceres til 30 % af forbruget i 2009.

ekstra krav kan man også roligt hævde

• Vandkvaliteten skal tjekkes 4 gange årligt.

det, men i realiteten er den ikke meget forskellig fra en hollandsk standardgris. Noget som helt sikkert også kommer

• Der skal anvendes miljøcertificeret soja senest ved udgangen af 2015. • Kastration er ikke tilladt i programmet efter 1. januar 2014.

til at spille en rolle er, at de som overholder disse bestemmelser uden videre kan eksportere slagtesvin til Tyskland og få et tillæg derfra i form af Initiative Tierwohl, som har en del af de samme kriterier. I praksis vil hollandske slagtesvin få nemt ved at få del i Initiative Tierwohl, og det kan godt vise sig som en bombe under det tyske system, så vi må sande, at det er en lille verden vi lever i. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Truslen fra Salmonella Choleraesuis - Jeg tror ikke, der står mange af dem derude, men jeg kan ikke lægge hovedet på blokken og sige, at der ikke findes nogen, siger afdelingschef i VSP om risikoen for, at der findes danske besætninger, som er smittet med Salmonella Choleraesuis uden selv at vide det. Af Søren Schovsbo

Den er her allerede. To danske besætninger

der ikke er det, så er pengene jo spildt, siger

- Hver gang der bakker en bil op, er der

er i skrivende stund registreret positive for

Bent Nielsen og understreger, at der er store

en risiko for, at der kommer et eller andet ind

den frygtede produktionssygdom Salmonella

omkostninger forbundet med en sanering.

Choleraesuis, der har så voldsomme konse-

- Den ene besætning, vi sanerede, kostede

kvenser for dødeligheden og produktiviteten

10 millioner kroner, og dem kan man jo ikke

vaske og desinficere lastbilerne ved grænsen,

i besætningen, at det meget vel kan få fatale

tage mange af, tilføjer han.

særligt efter udbruddet af afrikansk svinepest

konsekvenser for produktionen, hvis ikke man

I stedet for saneringen har VSP nu tilbudt

i Polen og Litauen. Derudover kan udenland-

kan sanere sig ud af problemet. Yderligere to

rådgivning af de ramte besætninger for at

ske medarbejdere være en potentiel smitterisi-

danske besætninger var i 2012 og 2013 smittet

undgå, at smitten skal sprede sig.

ko, hvis de har medbragt lokale pølser og kød-

med den frygtede salmonellatype. Med VSP’s

produkter fra hjemlandet. Også jægere, som

hjælp er de begge saneret og nu fuldstændig

Pulveriserede vildsvin

har været på jagt i Østeuropa og Afrika, kan

fri for bakterien, men desværre kan denne

Mange spørgsmål rejser sig, når man står

udgøre en risiko, særligt hvis de medbringer

løsning ikke genbruges i de to aktuelle smitte-

med så alvorlig en smitterisiko. For eksempel

kød eller trofæer, og endelig udgør importeret

tilfælde. Besætningerne er ifølge afdelingschef

er gyllesæsonen nu gået i gang, og hvordan

korn og foderstof en potentiel risiko.

i VSP Bent Nielsen ikke saneringsegnede.

får vi desinficeret gyllen inden udbringning?

- De står i en rigtig dårlig situation. På

- Man vil gerne have noget billigt foder, og

Hvordan skal man håndtere kontakt til nabo-

derfor ser vi i stadigt større omfang direkte

den anden side må vi også sige, at hvis VSP

er og samarbejdspartnere? Enhver smitterisi-

import af majs og korn fra Rusland, Ukraine

kaster flere millioner kroner i en sanering, så

ko fra de ramte besætninger skal elimineres,

og Hviderusland, som fik en kanon høst sidste

skal der også være en sandsynlighed for, ud

og derfor er VSP meget aktive med rådgivning

år. Det kommer direkte fra marken og er ikke

fra bygningsmassen og smittebeskyttelses-

til de to positive besætninger.

varmebehandlet. Der kan ligge gødning, og

opbygningen, at det kan lade sig gøre. Hvis

i besætningen, siger Bent Nielsen og understreger, at vi derfor gør alt, hvad vi kan for at

Da Salmonella Choleraesuis smitter via

der kan ligge døde vildsvin, som er blevet pul-

kontakt, og altså ikke er luftbåret, kan man

veriseret i en mejetærsker. Der er rigtig mange

som besætningsejer også selv gøre meget for

faktorer, vi skal arbejde med for at reducere

at reducere risikoen for smitte. Ingen ved,

den risiko. Lige nu har vi meget fokus på majs

hvordan smitten er kommet til Danmark, men

og korn importeret fra Østeuropa, for der kan

undersøgelser viser, at der tilsyneladende ikke

ligge lidt af hvert i, som kan blive fodret direk-

Hver gang der bakker en bil op, er der en risiko for, at der kommer et eller andet ind i besætningen.

er nogen sammenhæng mellem de fire smit-

te ud, siger Bent Nielsen.

Bent Nielsen, afdelingschef i VSP

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

tede besætninger. De har ikke handlet grise med hinanden. De har ikke samme personale,

Massive mængder antibiotika

dyrlæge eller konsulent. Der har tilsyneladen-

Salmonella Cholerasuis forekommer spo-

de ikke været kontakt mellem dem, og derfor

radisk i resten af det nordlige Europa.

giver det rigtig god mening også at rette søge-

Produktionssygdommen har tidligere været

lyset mod andre smittekilder.

udbredt i Europa, men forsvandt af sig selv i

Smittebeskyttelse er konkrete handlinger. De seneste måneders udvikling i spredningen af den afrikanske svinepest til også at omfatte Litauen og Polen har givet en kraftig reminder om, at smittebeskyttelse ikke kun må være et teoretisk begreb, men ganske konkrete handlinger i det daglige arbejde. På Videncenter for Svineproduktions hjemmeside http://vsp.lf.dk/ findes gode oversigter og beskrivelser af de danske smittebeskyttelsesregler på dansk, engelsk og russisk. Det er en god ide at udskrive og hænge oversigterne op i besætningens forrum. I den aktuelle situation vil vi fremhæve forsigtighed i relation til: Personer der har været i højrisikoområder = lande uden for EU samt Grækenland, Italien, Polen, Estland, Letland, Litauen, Bulgarien, Ungarn, Rumænien og Finland. • Besøgsliste

Vi snakker om virkeligt store mængder antibiotika. Bent Nielsen, afdelingschef i VSP

• Alle der kommer fra udlandet skal inden adgang til besætningsområdet registreres og med underskrift bekræfte, at de har opfyldt reglerne.

• Staldmedarbejdere

• Sørg for omhyggelig instruktion af udenlandske medarbejdere om smittebeskyttelsesreglerne, så de ikke medbringer fødevarer og andet, der kan indeholde smitstoffer. VSP’s oversigter på engelsk og russisk er nyttige.

70’erne og 80’erne. I Østeuropa har den haft en

• Inden adgang til besætningsområdet. Vær sikker på, at personer har været i bad, og at der skiftes tøj og fodtøj.

meget større udbredelse og betydning, og den

• Jægere

forekommer stadig en del derovre.

- Vi ved godt, hvordan vi skal håndtere den,

• Jagttrofæer fra udlandet og jagtudstyr, beklædning og fodtøj der har været brugt i udlandet skal holdes langt fra besætningsområdet.

siger Bent Nielsen og fortsætter: - Den skal have massive mængder antibiotika, og i en del andre lande har man også vacciner. Det vaccinen kan gøre er at reducere dødsfald, men man har stadig sygdommen og smitten. Besætningerne går fra at være klinisk

Transportkøretøjer der har været i udlandet • Brug http://www.tjekvogn.dk/vcr/ til at kontrollere, om køretøjet har gennemgået den nødvendige vask og desinfektion og de rette certifikater. Tjekvogn kan tilgås på PC’er med adgang til internettet og fra smartphones. • Kontroller, at køretøjet inden pålæsning er rent, og at der anvendes rene kedel-

syge til at være bærere, og den strategi kan vi

dragter og støvler. Der er desværre set eksempler på, at disse ting ikke har været

ikke bruge i Danmark, for vi vil ikke have syg-

i orden.

dommen spredt til samhandlen, siger han. Altså er der kun massiv medicinering tilbage for de besætninger, som ikke kan saneres. - Hvis man får lov til at bruge store mængder antibiotika, jævnt hen hele tiden, så kan man holde produktionen kørende, og det gør man så i en del lande, men det er jo ikke accep-

har været smittet i mellem et og to år, inden

tabelt i Danmark. Vi snakker om virkeligt store

smitten blev opdaget, og den lange tidshori-

dommen rigtig meget i Danmark, er nær nul.

- Men sandsynligheden for, at vi har syg-

mængder antibiotika, siger afdelingschefen.

sont taget i betragtning kan man frygte, at

Der er ikke mange, der render rundt med

flere besætninger allerede er smittet, men at

sådan en dødelighed uden at opdage det. Vi

Kan ikke gardere sig

smitten blot endnu ikke er konstateret. Bent

overvåger jo rigtig meget for salmonella på

De to danske besætninger, som lige nu er kon-

Nielsen medgiver, at man reelt ikke kan gar-

slagteriet, og vi finder den jo ikke. Jeg tror

stateret positive med Salmonella Cholerasuis,

dere sig mod at komme til at købe en smittet

ikke, der står mange af dem derude, men jeg

er placeret ved hhv. Ans i Midtjylland og lidt

smågris fra en smittet besætning, der blot

kan ikke lægge hovedet på blokken og sige, at

uden for Billund i Sydvestjylland. Sidstnævnte

endnu ikke er registreret positiv.

der ikke findes nogen, siger Bent Nielsen. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Keep in touch with the Dutch Hollandske svinebønder forstår simpelthen

7. I praksis er pasningsintensiteten væsent-

blive en øjenåbner for mange af os. Tanker

ikke, at deres danske kollegaer er i stand til at

ligt neddroslet i over 30 % af tiden! Hvorfor

om mentalitetsforskelle, forskellig tilgang til

holde sig så meget væk fra stalden. Hvordan

fordeler I ikke jeres mandtimer noget bedre?

omkostningsstyring og udbyttemaksimering,

kan de lade være med at sikre sig, at tingene

blev der spurgt. Det kan da ikke være rigtigt,

arbejdstid og ledelse er noget af det, man sid-

bliver gjort, som man ønsker det, når det er

at søerne i farestalden har fået hele deres

der tilbage med. Vi har derfor bedt et par af

så afgørende for, om der kan tjenes penge?

dagsration kl. 10 fredag formiddag, fordi med-

de danske deltagere om at sætte ord på deres

spurgte en af de hollandske deltagere.

arbejderne skal holde fri. I alt fem dage fordelt

udbytte af at møde de hollandske kolleger på

En anden kommentar gik på en forundring

på besætningsbesøg og diskussion i Holland

deres hjemmebane og efterfølgende at have

over, at der bliver brugt så få timer på pasning

og Danmark og tilbragt sammen med i alt 15

dem som gæster i deres egne stalde. ●

af grise mellem fredag kl. 12 og mandag kl.

svineproducenter fra de to lande viste sig at

Det var en øjenåbner. Jeg troede, at vi skulle ned og lære dem en hel masse, men det vendte 180 grader, da vi kom i stalden. Jeg fik en ny forståelse for, hvor meget en god hygiejne betyder. Derudover blev jeg udfordret på den praksis, vi hidtil har haft i vores farestald med brug af mange ammesøer og ingen supplerende fodring af pattegrisene. Vi lægger nu flere grise til søerne og laver færre ammesøer. Det fungerer fint, når man samtidig fodrer pattegrisene og tilpasser fodertildelingen til søerne. Vi danskere kan lære meget af hollændernes engagement i deres bedrift. Hvis vi synes, at vi bruger mange timer, skal vi nok ikke søge sympati hos hollænderne. Ralf Bager, ejer

I den besætning jeg var ude at se, så det praktisk talt ud som om grisene passede sig selv. Jeg tror simpelthen bare, det er så vigtigt, hvordan de kommer fra start, og hvordan de ser ud, når de bliver født. Du kan tydeligt se forskel på de hold, hvor de alle sammen ser lidt små ud, lidt til den lille side, sådan et hold, ved du bare, vil være modtagelige for alle mulige ting i forhold til et godt, stærkt hold. Winnie Jakobsen, driftsleder

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Jeg blev overrasket over, hvor meget vi kunne lære af hollænderne. De var meget professionelle og på en del områder betydeligt dygtigere end mange danskere. Det havde jeg nok ikke forventet, inden vi tog derned. Vi har efterfølgende ændret flere ting herhjemme direkte inspireret af besøget dernede og af deres besøg i min besætning. Per Bank Nielsen, ejer

Det var en god oplevelse, og jeg vil gerne deltage igen om et år eller to. Jeg fik mange nye input med hjem og nye måder at se på min egen produktion. Mødet med hollænderne har også givet mig et mere internationalt netværk. Ulrik Volsgaard, ejer

Om kurset • Midt i november tog otte driftsledere/besætningsejere til Holland for at besøge virksomheder og større sohold og udveksle erfaringer.

Der var lidt tilbageholdenhed, når snakken faldt på den økonomiske del, men det er svært at sige, om det var over for os danskere, at de var tilbageholdene, eller om det var fordi, de stod side om side med deres hollandske kolleger og ikke ville dele ud af økonomiske fakta i deres besætning. Hollænderne vil rigtig gerne vide, hvad tingene koster. Hvad koster vores polte? Hvad koster vores foder? Det vil de rigtig gerne sammenligne.

Noget jeg studsede meget over var, at i farestaldene har de slet ikke smågrisehuler til smågrisene. De varmer simpelthen deres stalde meget mere op, end vi gør i Danmark. De har en varmeplade, som smågrisene kan sove på, men de har ikke noget låg. I Danmark ventilerer vi meget mere. Jeg tror, de tillader en dårligere ventilation i Holland, men man kan se, at smågrisene trives rigtig godt. De så virkelig godt ud.

Winnie Jakobsen, driftsleder

• Midt i januar gengældte hollænderne besøget og tog til Danmark, hvor de besøgte fire danske bedrifter. • Har du også har lyst til at udveksle erfaringer med hollandske kolleger, så send os en mail eller ring til os, så arrangerer vi gerne en ekstra tur.

Landbrug

Salg og vurdering Danmarks stærkeste ejendomsmæglervirksomhed med speciale i landbrug, skovbrug og liebhaverejendomme stiller sit team til din rådighed. Vi sælger produktionsejendomme, store gårde, godser og skove i hele landet. Vi er uafhængige af finansielle og rådgivningsmæssige interesser og har diskretion som et adelsmærke. Vi kommer over hele landet, og et besøg af os er uforpligtende.

Svend-Åge Bruun Tlf. 40 13 62 03

Erling Bøndergaard Tlf. 20 25 33 83

Jens Vestergaard Tlf. 20 42 32 44

Anton Mikkelsen Tlf. 40 21 07 47

Per Højgård Andersen Tlf. 20 46 53 17

Henry Christensen Tlf. 27 64 07 77

Jesper Madsen Tlf. 20 60 30 97

Bøndergaard & Bruun P/S

Statsautoriserede ejendomsmæglere, valuarer, MDE www.landbrugsmaeglerne.dk Niels Finsesnvej 20 . 7100 Vejle . Tlf.: 86 24 40 00 . Fax: 86 24 54 86

Landbrugsmæglerne SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Mangel på præcis kommunikation, rettidig opfølgning og skriftlig dokumentation koster kassen i forhold til medarbejdere En mandlig medarbejder blev opsagt, før han skulle holde to ugers fædreorlov. Han fik en godtgørelse på 300.000 kr., fordi arbejdsgiveren ikke kunne bevise, at opsigelsen ikke skyldtes barslen. Af advokat Pia Tokkesdal, Arbejdsret & HR Advokaten.

Medarbejdere må ikke afskediges på grund af

Arbejdsgiveren gav som begrundelse, at

af kørselsregnskab og ferieafholdelse. I 2011,

graviditet, barsel eller adoption. Hvis fædre/

opsigelsen var sagligt begrundet i virksomhe-

den første sommer medarbejderen var ansat,

kommende fædre afskediges, skal arbejds-

dens økonomiske situation og medarbejderens

var der ikke optjent ferie hos arbejdsgiveren.

giver bevise, at opsigelsen ikke skyldes disse

manglende omsætning. Arbejdsgiveren gav

Der blev afholdt tre ugers ferie, men kun

forhold, også selv om der ikke er varslet fæd-

også som begrundelse, at det ikke var afgø-

to uger blev indberettet. Først da dette blev

reorlov, er faren beskyttet under hele morens

rende, om medarbejderen var fraværende eller

påtalt i september 2011, blev den sidste uge

graviditet. (Reglerne fremgår af ligebehand-

ej – efter fratrædelsen havde man klaret sig

indberettet. Derudover var der uoverens-

lingsloven).

uden bistand i en længere periode – hvorfor

stemmelser vedrørende kørsel: Sammenholdt

en to ugers fædreorlov ikke var afgørende.

med sædvanlig kørselsopgørelse i firmaet var

Det blev ikke dokumenteret, at økonomien var

der en difference på 17 % på medarbejderens

Hvis arbejdsgiveren havde kommunikeret hensigtsmæssigt, var dilemmaerne undgået.

specielt dårlig det pågældende år, og arbejds-

måde at opgøre kørsel på.

Kort om sagen

giveren søgte fortsat nye medarbejdere. Det

drøftelser herom, men medarbejderen havde

En mandlig medarbejder blev ansat 1. juli

fremgik heller ikke klart, at den opsagte med-

aldrig anerkendt, at han skulle have anført

2011. Den 10. august 2012 orienterede med-

arbejder skulle have dårligere resultater end

flere kilometer, end han var berettiget til.

arbejderen sin arbejdsgiver om, at medarbej-

øvrige medarbejdere.

derens kone var gravid, og parterne aftalte,

Arbejdsgiveren anførte, at forholdene blev påtalt over for medarbejderen, inden

at han skulle afholde 14 dages fædreorlov

anførte arbejdsgiveren, at der ikke var tillid til

opsigelsen fandt sted, ligesom medarbejderen

fra den 1. oktober 2012. Den 27. september

medarbejderen på grund af hans håndtering

også i forbindelse med afskedigelsen mundt-

2012 blev han opsagt. Sagen blev indbragt

af – og indstilling til – sit arbejde: Der var en

ligt blev gjort bekendt med begrundelsen.

for Ligebehandlingsnævnet og afgjort den 8.

række kundeklager, hvortil kom manglende

Arbejdsgiveren havde planer om at afskedige

januar 2014 (2/2014).

påpasselighed i forbindelse med indberetning

medarbejderen allerede i foråret 2012.

Opsigelsen gav ikke oplysninger om, hvor-

af kørselsregnskab og ferieafholdelse.

Medarbejderen tilkendegav, at han først på tidspunktet, hvor hans fagforening gik ind i

for netop denne medarbejder skulle afskedi-

Der forelå to eksempler på kundeklager.

ges. Senere fik medarbejderens fagforening

Den ene klage var fra året før – og den pågæl-

sagen, havde fået virksomhedens begrundelse,

oplyst, at afskedigelsen skyldtes den økono-

dende kunde havde fortsat samarbejdet med

og at han aldrig havde modtaget påtaler eller

miske situation, at der skulle skabes en højere

medarbejderen uden problemer. Den anden

skriftlige advarsler.

omsætning og manglende tillid til medarbej-

klage var dateret én måned efter opsigelsen.

deren efter en række kundeklager og mang-

Udover de økonomiske begrundelser

Der havde været

Derudover var begrundelsen for opsigel-

Ligebehandlingsnævnet fandt efter en samlet vurdering ikke, at arbejdsgiveren

lende påpasselighed i forbindelse med indbe-

sen tillidsproblemer på grund af manglende

”havde løftet bevisbyrden for, at afholdelsen

retning af kørselsregnskab og ferieafholdelse.

påpasselighed i forbindelse med indberetning

af fædreorlov hverken helt eller delvist blev

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

tillagt betydning ved beslutningen om af at

For at undgå uheldige sager, skal der kom-

afskedige” medarbejderen. Nævnet vægtede

munikeres klart, straks problemerne opstår

især “den tætte tidsmæssige sammenhæng

– og hvis det ikke hjælper, er det nødvendigt

mellem påbegyndelsen af fædreorlov og afske-

med en advarsel, som direkte følger op på de

digelsen af klager, at opsigelsen ikke angav

uhensigtsmæssige forhold. Det er svært at

nogen opsigelsesgrund samt det forhold, at

bevise, at der har været påtaler efter mange

der ikke er fremlagt dokumentation for, at

uheldige situationer, hvis der ikke er fulgt op

klager forud for afskedigelsen havde modtaget

på dem overhovedet, men tingene bare har

påtale eller advarsler.” Arbejdsgiveren skulle

fået lov at ligge hen. Det koster, hvis man

betale en godtgørelse på kr. 300.000.

samler sammen i stakke, der bliver så store, at hele læsset vælter.

Arbejdsgiver skal bevise, at en opsigelse af en far ikke sker på grund af graviditet, barsel eller adoption Det gælder hele perioden • fra det tidspunkt, hvor der

Hvordan undgår arbejdsgivere en sådan situation?

der ofte ikke så meget kommunikation om

eventuelt indebærer fravær til

For at undgå unødvendige (og bekosteli-

firmaet. Arbejdsgiveren tænker, at medarbej-

kunstig befrugtning m.v.

ge!) sager skal der samles op rettidigt. Som

derne ved, hvad der skal gøres og hvordan,

arbejdsgiver skal man, når der er forhold, der

især hvis de har været ansat et stykke tid.

ikke kører hensigtsmæssigt, fremhæve, hvor-

Tilbagemeldinger, ris og ros fylder tit ikke ret

dan tingene skal køre.

meget. Det giver imidlertid resultater at være

• i perioden indtil 8 uger efter

klar i mælet om, hvad man som arbejdsgiver

fødslen. (8 uger er fristen for

forventer.

meddelelse om, hvornår orlo-

En advarsel skal præcist angive, hvad der skal rettes op på, hvordan tingene fremover skal køre/hvad de realistiske mål er, hvilken periode medarbejderen har til at rette op på forholdene...

I små og mellemstore virksomheder er

ven skal afvikles, og om det er

de bemærkninger, men også med hensyn til

moren eller faren, som holder

forhold, der skal være anderledes. Tit er det

barslen)

svært at få sagt det, hvis der er situationer, som giver anledning til ærgrelse igen og igen.

• OG i perioden indtil faren har afviklet sin eventuelle del

Begrundelserne er ofte:

af forældreorlov. (OBS på at

”Vi er et lille firma, og vi skal finde ud af at få

orlov kan afholdes, indtil bar-

formiddagskaffe i en god tone hver dag, så det

net fylder 9 år)

er svært, hvis jeg lige har sagt, at nu skal der ”Hvis jeg siger, at han skal snakke ordent-

Forholdet hér med en far, der skulle på orlov,

ligt til kollegerne, bliver han garanteret så sur,

skulle være fulgt op, straks situationerne

så han sygemelder sig.”

• Det er dog en forudsætning, at arbejdsgiveren er klar over barselsomstændighederne.

”Jeg har prøvet at sige, at der skal mødes

problemer over for eksterne samarbejdspart-

til tiden om morgenen, men hun truer bare

nere, ved angivelse af, hvordan opgaver skal

med at sige op – og det er svært at få gode

udføres/hvilke mål, der skal opfyldes, ved

folk.”

fremhævelse af, at ferie skal oplyses korrekt

• under graviditeten

Det gælder både i forhold til anerkenden-

ryddes ordentligt op”.

opstod: Både ved opsamling i forhold til

arbejdes på sagen! – og dette

Hvis der kommunikeres i en ordentlig

samarbejdsrelationer er det rart at vide, hvad

og ved påtale af kørselsregistrering, som ikke

tone og med et ordvalg, som ikke fremtræder

er i overensstemmelse med firmaets praksis.

som et personligt angreb, er det muligt at

forventningerne er.

Det vil sige, at der skal kommunikeres præcist

give alle relevante budskaber. Reelt foretræk-

det udførte arbejde, mere tilfredse kunder og

om, hvad der skal gøres.

ker medarbejdere klare retningslinjer. I alle

bedre resultater på bundlinjen. ●

Det giver større jobtilfredshed, kvalitet i

Hvis der ikke inden for ganske kort tid rettes ind i forhold til tilkendegivelserne, er en skriftlig advarsel nødvendig. En advarsel skal præcist angive, hvad der skal rettes op

Den svære samtale

på, hvordan tingene fremover skal køre/hvad de realistiske mål er, hvilken periode medar-

Forfatteren til denne artikel afholder jævnligt arrangementer om ”Den svære

bejderen har til at rette op på forholdene, om

samtale”. Hér inddrages deltagerne, da det er væsentligt, at alle får direkte brugbare

muligt hvad arbejdsgiveren kan bistå med i

redskaber med hjem og kan anvende det i praksis i dagligdagen. Arrangementerne

denne forbindelse, og hvad konsekvenserne

har været afholdt både i Sønderjylland og i Midtjylland og både i form af totimers-

er ved manglende efterlevelse af kravene

møder og heldagsarrangementer. Der er arrangeret et gratis kursus i september 2014.

(en begrundet opsigelse – eller bortvisning i

Hvis der er interesse herfor, kan foreløbig tilmelding ske på tokkesdalschou@arbejds-

grovere situationer). Se eksempel på advarsel

retoghr.dk Herefter fremsendes nærmere invitation med program og indhold.

på www.arbejdsretoghr.dk under bjælken ”Arbejds- og ansættelsesret”. SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Af Martin Andersson og Finn Udesen, Videncenter for Svineproduktion

Øget slagtevægt er en gevinst for hele værdikæden

Marginalomkostningen ved at lægge det

hvor hurtigt svineproducenterne har mulig-

sidste kilo på grisen afhænger af foderprisen,

hed for at tilpasse slagtevægten. Hvis den

og det antal foderenheder grisen bruger. Jo

daglige tilvækst øges med 10 g årligt, kunne

højere foderomkostningen er til det sidste

slagtevægten øges med 0,7 kg årligt pr. sti-

Slagtevægten i Danmark er lav set i forhold

kilo, jo hurtigere nås det punkt, hvor margi-

plads. Øget slagtevægt medfører derfor ikke

til de fleste øvrige lande, der typisk har en

nalomkostningen medfører en stigning i den

nødvendigvis, at der produceres færre grise.

slagtevægt på 90-100 kg. Baggrunden for den

gennemsnitlige omkostning for alle kilo. Dette

Forhåbentlig medfører øget slagtevægt en

lave slagtevægt i Danmark er markedsdrevet.

er illustreret i figur 1, der viser, at omkostnin-

bedre produktionsøkonomi pr. kg slagtekrop

Baggrunden for den højere slagtevægt i andre

gen falder indtil omkring 100 kg slagtevægt.

svarende til de sparede omkostninger. Det vil

lande er, at slagtevægten i høj grad er drevet

Det skyldes, at den marginale omkostning

på sigt medføre, at der etableres flere slag-

af svineproducenterne, der optimerer ud fra

omkring de 100 kg begynder at overstige den

tesvinepladser i Danmark.

kostprisen pr. slagtekrop. Samtidig optimerer

gennemsnitlige omkostning pr. kg.

slagte- og forarbejdningsomkostninger. I

tvivl de tyske slagterier en betydelig fordel i

Hvad betyder øget slagtevægt for smågriseprisen?

andre lande er værdikæden således især dre-

form af lavere slagte- og forarbejdningsom-

Øget slagtevægt medfører øget indtjening pr.

vet af omkostningsoptimering i modsætning

kostninger pr. kg slagtekrop ved at have 94 kg

gris og dermed også en højere smågrisepris.

til Danmark, hvor der i højere grad har været

slagtevægt mod kun 83 kg pr. gris i Danmark.

Det er illustreret i tabellen. På trods af, at

optimeret ud fra at få en højere pris for pro-

Det er bundlinjen, der tæller, og der er

slagterierne i andre lande ud fra de laveste

dukterne.

Den høje slagtevægt i Tyskland giver uden

foderforbruget vil stige, øges DB pr. slagtesvin

mange veje til at forbedre den. At reducere

med 9 kr., selv om der er betalt 5 kr. mere for

omkostninger er en af dem, men det er lige

smågrisen. DB pr. stiplads øges derimod kun

Ændringer i de økonomiske forudsætninger

så vigtigt at øge eller fastholde salgsværdien.

med 3 kr., idet der produceres færre grise. En

Det er således hele tiden en balancegang.

øget slagtevægt vil være en økonomisk fordel

Danish Crown og Tican har med deres

Svineproducenterne kan ikke uden videre

for både smågrise- og slagtesvineproducenten.

udmelding om at øge slagtevægten med 3-4

ændre slagtevægt på grund af deres miljø-

Den største forhindring for at øge slagtevæg-

kg signaleret, at de er parate til at have en

godkendelser. En øgning af slagtevægten vil

ten er de danske miljøtilladelser. Tilladelserne

slagtevægt, der svarer til privatslagterierne

således kun være noget, der kan ske gradvist,

er forskellige fra bedrift til bedrift og meget

som fx Brørup Slagteri. Om det er ændrede

og de kommende år vil vise i hvor høj grad, og

kompliceret. Der henvises til VSP’s hjemme-

markedsforhold eller det faktum, at forarbejdningen efterhånden bliver flyttet til andre lande, der har medført denne udvikling, kan kun slagterierne svare på. Meldingen er, at det er en gevinst for hele værdikæden, og dermed må det jo tydes som, om det ikke medfører lavere salgspriser. Til gengæld er der ingen tvivl om, at øget slagtevægt medfører lavere omkostninger på slagterierne pr. kg slagtekrop. Omkostningerne til at producere et kg svinekød bliver lidt lavere såvel i den primære produktion som på slagterierne.

De marginale omkostninger er afgørende Der er økonomiske fordele ved at øge slagtevægten, så længe omkostningen ved at lægge det sidste kilo, der lægges på grisen, medfører, at den gennemsnitlige omkostning for alle kilo falder. Der er tre forhold, som afgør den økonomisk optimale slagtevægt. 1. smågriseprisen, 2. foderprisen og 3. fodereffektiviteten. Hvis en smågris indkøbes til fx 450 kr. inkl. levering, er omkostningen til smågrisen 6,43 kg, hvis grisen slagtes ved 70 kg, mod kun 5 kr., hvis grisen slagtes ved 90 kg. Jo højere smågriseprisen er, jo større fordel er der ved at øge slagtevægten. 24

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Økonomisk resultat ved øget slagtevægt Slagtevægt

82 86 Diff.

Smågrisepris

416

421

FEsv pr. kg tilvækst

2,84

2,88

+ 0,04

Notering

11,50 11,50

Stipladser

2.000 2.000

Producerede grise årligt

8.022

7.604

- 418

253

259

DB pr. gris

145

154

DB pr. stiplads

583

586

Pris pr. kg smågris

5,07

4,90

- 0,17

Der er særligt fokus på antibiotika, der er kritisk vigtige for behandling af mennesker. Ifølge WHO er det blandt andre 3. og 4. generations cefalosporiner og flourokinoloner. I Danmark er der kun brugt nogle få kilo flourokinoloner til produktionsdyr, da de siden 2002 kun må anvendes efter særlig tilladelse. Forbruget af cefalosporiner til danske produktionsdyr nærmede sig nul i år 2011 som følge af svinebranchens frivillige stop for brug i juni 2010 samtidigt med en 34 % reduktion i brug til kvæg fra 2010 til 2011 [2].

Figur 1. Salg af antibiotika (mg aktivt stof) til alle produktionsdyr beregnet som mg antibiotika per kg produceret dyr (population correction unit) er vist opdelt per land. Kilde. ESVAC-rapporten, udgivet 15. oktober 2013) [1].

Huldstyring, ensartede søer og lavt foderforbrug - Ny video viser vejen Flere og flere får øjnene op for, at et stigende

side samt til bedriftens miljørådgiver for at

punkt muligt at se forbruget for den enkelte

foderforbrug i soholdet skal kontrolleres ved at

undersøge vilkår og muligheder for en øget

bedrift målt i de nye ADD. Det giver en god

arbejde aktivt med huldvurdering.

slagtevægt.

mulighed for den enkelte svineproducent i

De nye grænser for Gult Kort Der er kommet en ny bekendtgørelse,

Det kan man nemt blive opdateret på ved

samarbejde med den praktiserende dyrlæge

at se den nye video på VSP’s hjemmeside, der

til at se, hvordan forbruget ligger aktuelt for

viser, hvordan søernes huld med fordel kan

sin egen bedrift.

måles med en rygspækscanner. Huldvurdering ved rygspækmåling giver, når det udføres korrekt, et objektivt mål for

af Veterinærforlig II, der blev vedtaget i 2012.

Antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen i Europa

Gult Kort-grænsen for søer ændres fra

Tallene for salg af antibiotika og husdyrpro-

hænder) ikke kan skelne mellem muskel- og

5 ADD til 4,3 ADD pr. 100 dyr pr. dag. For

duktion er indsamlet af det europæiske medi-

fedtvæv. Det vigtigste budskab omkring huld-

smågrise sænkes grænsen fra 25 ADD til 22,9

cinalagentur EMA. Det er nu tredje gang, at

vurdering er, at man skal droppe hyppige

ADD pr. dyr pr. dag. For slagtesvin ændres

ESVAC-rapporten (The European Surveillance

overfladiske huldvurderinger og i stedet lave

Gult Kort-grænsen fra 7 ADD til 5,9 ADD.

of Veterinary Antimicrobial Consumption) er

få, men grundige vurderinger af søerens huld.

udsendt. Rapporten omfatter denne gang 25

Huldvurdering skal ske på følgende tidspunk-

række meget anvendte antibiotika, og det har

ud af de 29 EU/EEA lande og dækker dermed

ter:

betydning for størrelsen af en besætnings

cirka 95 % af husdyrproduktionen i regionen.

•

Ved fravænning/løbning

•

4 uger efter løbning

duktionen i 25 europæiske lande målt i PCU

•

Efter 60-70 dages drægtighed

(population correction unit), og vi brugte 1,3

• Ved faring (her evalueres effekten af huld-

der trådte i kraft den 28. februar 2014. Grænserne har fuld effekt fra november 2014. Ændringerne i Gult Kort-ordningen er en del

ADD-beregningen er blevet ændret for en

antibiotikaforbrug i Vetstat. Dermed kan ændringerne direkte aflæses i risikoen for at komme i Gult Kort. For nogle antibiotika betyder de nye bereg-

Danmark producerede 4,4 % af husdyrpro-

% af den samlede mængde antibiotika målt

huld, som kan medvirke til ensartede søer ved faring. Fordelen ved rygspækmåling er, at man får defineret det, man måler på – spæklaget, hvorimod en palpering (undersøgelse med

styringen)

ninger, at én behandling nu tæller dobbelt

i kg aktivt stof. Målt i PCU fordeler husdyr-

sammenlignet med tidligere for det samme

produktionen sig i de 25 europæiske lande på

Sparer man eksempelvis vurderingen efter

lægemiddel. Det betyder, at en behandling af

svin (34 %), kvæg (32 %), fjerkræ (13 %), får

4 uger væk, kan man risikere unødig opfed-

fx én gris med diarre i 5 dage, som tidligere

og geder (12 %), hest (4 %) samt fisk (4 %) i de

ning af søer, der blev placeret på en kraftig

gav 5 ADD, nu vil tælle med 10 ADD, selvom

25 lande i gennemsnit.

foderkurve lige efter løbning, men som har

der er brugt præcist den samme mængde medicin ude i stalden. De lægemidler, der specielt er berørte,

Danmark ligger i den lave ende. Vi har

reetableret huldet. De besætninger, som har

reduceret fra 47 mg i 2010 til 43 mg i 2011

systematiseret huldstyringen, flere ved hjælp

antibiotika pr. kilo produceret dyr, svarende

af rygspækmålinger, oplever, at søerne bliver

indeholder de aktive stoffer tiamulin og

til et fald på 10 %. Dette tilskrives en reduk-

mere ensartede ved faring – og for de flestes

doxycyclin, som bruges i stor udstrækning til

tion i brug til svineproduktion som følge af

vedkommende, at foderforbruget i soholdet

behandling af bl.a. diarre via vandet hos små-

introduktion af Gult Kort i 2011 [2]. Holland

reduceres. Så det er bare med at komme i gang!

grise og slagtesvin. Ændringerne gælder bl.a.

har haft et fald på 22 %, fra 146 mg i 2010

Og husk, at dette ikke er den eneste video på

lægemidlerne Denagard, Tiamvet, Vetmulin,

til 114 mg pr. kilo produceret dyr i 2011. Der

VSP’s hjemmeside, der på en let tilgængelig

Ladoxyn, Powdox og Supradox.

har siden 2011 været en yderligere reduktion

måde giver råd og instruktioner om godt

i Holland.

management. Se mere på www.vsp.lf.dk ●

I Vetstat er det allerede på nuværende tids-

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Fortsat fremgang for salget af DanAvl-avlsmateriale Af Birgitte Pedersen, DanAvl

Udviklingen for DanAvl forsætter i positiv

steget med 18,5 % for DanAvl Landrace og

vi også i 2013 formåede at overgå de budget-

retning. I 2013 er den samlede stykomsætning

DanAvl Yorkshire – og tilsvarende er salget

terede forventninger. Udviklingen forventes at

steget med nedenstående procenter i forhold

for DanAvl Duroc steget med 1,5 % fra 2012

fortsætte, og potentialet er stort – og i DanAvl

til 2012.

til 2013.

vil vi fortsat arbejde for at bringe merværdi

Udviklingen er positiv for DanAvl – hvor

retur til de danske svineproducenter. ●

Stykomsætning: Avlssvin ��14 % Sæd ��10 % Hjemmeavl �� 46 % Så vi ser fremgang på alle fronter for DanAvl. Stigningen på avlssvin er båret af en fremgang på salget af renracede polte med en

Tabel 1: Genafgifter 2009 - 2013

2009 2010 2011 2012 2013

Genafgifter DK

43 mio.

45 mio.

44 mio.

47 mio.

Genafgifter UDL

16 mio.

26 mio.

39 mio.

45 mio.

63 mio.

stigning på 18 %, og ligeledes en stigning for

a) 2009 og 2010 er baseret på april-år

krydsningspolte på 14 %. Stigningerne er sket

b) 2011 er baseret på de tre sidste kvartaler af 2011 og skaleret til helår

primært til og på eksportmarkederne. Alene

c) 2012 og 2013 er baseret på januar-december-år

salget af krydsningspolte fra udenlandske opformeringsbesætninger er steget med 90 %

Udvikling i salget af Landrace og Yorkshire

fra 2012 til 2013. Halvdelen af denne stigning kan tilskrives, at Brasilien er kommet med i

3500000

2013. På ornesiden er der ligeledes sket frem-

3000000

porten af Landrace-orner. Salget af DanAvl Duroc-sæd viste i det forgangne år positive takter. Produktionssæd er ligeledes i 2013 steget med 45 % ift. 2012. Og så stormer hjem-

Produktionssøer Produktionssøer

gang, primært båret af en vækst på 64 % i eks-

meavl frem i udlandet med en stor vækstrate i

2500000 2000000 1500000 1000000 500000

det forgangne år.

0 ÅR 2008/09

Ser vi på indtægterne i form af genafgifter, så så vi i 2012, at 50 % kom fra udlandet, og i

ÅR 2009/10

Udland

2013 henter vi 57 % af genafgifterne hjem fra udlandet. Danmark står samlet set for en positiv stigning fra 2012 til 2013, men det er i udlandet,

genetik. Figur 1 og 2 viser væksten for det samlede alg af hhv. DanAvl Landrace og DanAvl Yorkshire polte og tilsvarende DanAvl Duroc orner omregnet til ækvivalenter (Produktionsso =1). Samlet set er salget 26

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Danmark

Udvikling i salget af Duroc 1400000 produktionssøer produktionssøer

er stille og roligt ved at få øjnene op for dansk

ÅR 2013

1600000

de dette marked 19 % af salget. Trods et foran-

fortsat stigende markeder i Europa, og Kina

ÅR 2012

Figur 3: Udviklingen i salget af DanAvl Duroc orner

er det vigtigste nærmarked, og i 2013 udgjor-

status quo ift. 2012. Holland og Spanien er

ÅR 2011

Figur 2: Udviklingen i salget af DanAvl Landrace og DanAvl Yorkshire polte

DanAvl oplever de store stigninger. Tyskland

derligt russisk marked har salget i 2013 været

ÅR 2010/11

1200000 1000000 800000 600000 400000 200000 0 ÅR 2008/09

ÅR 2009/10

ÅR 2010/11 Udland

ÅR 2011

ÅR 2012

ÅR 2013

Danmark

Figur 3: Udviklingen i salget af DanAvl Duroc orner

Udviklingen er positiv for DanAvl – hvor vi også i 2013 formåede at overgå de budgetterede forventninger. Udviklingen forventes at fortsætte, og potentialet er stort – og i DanAvl vil vi fortsat

3 Trends in total sales Er antibiotikaforbruget i hollandsk svineproduktion højere eller lavere end i Danmark?

The total sales of antibiotics, licensed for therapeutic use in animals in the Netherlands, decreased from 495 tonnes in 2009 to an estimated 244 tonnes in 2012, which is a decrease of 51% (FIDIN, 2012). This means that the policy objective for the year 2013 - a 50% reduction compared with 2009 - will probably

already be reached in 2012. Almost all classes of antibiotics showed a decrease. Af svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg, gh@vet-team.dk Figure 3.1 shows the trend in the total sales (in bars). The trend is also expressed in grams of active substance per kg of live weight present (line), to adjust for possible fluctuations in the size of the animal population.

Antibiotikaforbrug Holland Therapeutic antibiotic sales, 1999-2012i a)

Figure 3.1 600

kan regnes ud på flere måder.

500

I Holland er de for nyligt begyndt at bruge

måde som i VetStat, og der bruges andre vægte til en dagsdosis (fx er en dagsdosis for et slagtesvin den dosis der kan behandle 70 kg gris, i Danmark er det 50 kg). Derudover er slagtevægten højere i Holland end i Danmark, og dermed produceres der ikke så mange grise

Total kg active substance x 1.000

et system, som ligner det danske VetStat. Tallet bliver dog ikke gjort op helt på samme

0.25

0.20

400 0.15 300 0.10 200 0.05

100

per stiplads. Derfor er der forskel på, om man

0.00

0 1999

regner forbruget ud pr. produceret gris eller pr. kg produceret kød. Hvis man tager udgangspunkt i de hol-

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

g active substance (excl. AGP)/kg live weight

Det korte svar er ”Ja”. Forklaringen er, at det

2012

Penicillins /cephalosporins

Tetracyclines

Macrolides

Aminoglycosides

Fluoroquinolones

Trimethoprim/Sulfonamides

Others

grams per kg

landske ”VetStat”-tal for 2012, bruges der i Holland mellem 1,3 og 1,5 gange så meget antibiotika, afhængig af, om det udregnes pr. produceret gris eller pr. kg produceret kød. Samtidig med at det hollandske VetStat

a) Sales for 2012 are estimates, based on preliminary data of the first half year.

Det totale salg af antibiotika til brug for behandling af dyr i Holland faldt fra 495 ton i 2009 til ca.

Source: FIDIN (2012).

244 ton i 2012, altså et fald på 51 % (FIDIN, 2012). Det betyder, at det politiske mål for 2013, som

var en reduktion på 50 % i forhold til 2009, sandsynligvis allerede vil være nået i 2012. I næsten Discussion kategorier af antibiotika et fald. Thealle total sales volume amountedsås to an estimated 244 tonnes in 2012, which is substantially below the level

er startet, blev også en stikprøve af besæt-

of the year 1999. Moreover, at that time an additional 250 tonnes of antimicrobial growth promoters were

ninger fulgt endnu tættere mht. medicinfor-

used (see3.1 Table Figur viser3.1). tendensen i totalsalget. Tendensen udtrykkes også i gram aktivt stof pr. kg levende

brug. Hvis man så bruger disse tal fra 2012, er forbruget i Holland 10-20 % lavere end i Danmark. Da forbruget i Holland fra 2012 til 2013 er faldet yderligere, betyder dette, at forbruget i Holland i hvert fald i denne udregning ligger væsentlig lavere end i Danmark. Da spredningen i medicinforbruget er meget stor, med mange besætninger med et forholdsvist lavt forbrug og nogle få besætninger

vægt (linjen), hvor der tages hensyn til eventuelle udsving i antallet af dyr.

Tetracyclines

TheResultaterne sales data indicate a total decrease of 61% for tetracyclines in the period 2009-2012. The underlying for 2012 er foreløbige og baseret på data for de første seks måneder. Opgørelsen viser detailed data show a stronger decrease of oxytetracyclines (67%) than of doxycyclines (49%).

det samlede antibiotikaforbrug til dyr i Holland, men delopgørelser viser, at det især er svineproducenterne, der har haft succes med at reducere forbruget.

Fluoroquinolones

In the first half year of 2012 the quinolones represented 1.3% of the total veterinary antibiotic sales in the Kilde: Wageningen University and Research Centre.

Netherlands; the 'newer' fluoroquinolones represented 0.41% of the total sales (danofloxacin, difloxacin, LEI 12-109

Page 8 of 26

med et meget højt forbrug, er det meget svært at tage en repræsentativ stikprøve. på to måder, afhængig af, om man tror på det

om man tror på en stikprøve af besætninger,

forbruget i hollandsk svineproduktion højere

Så svaret på spørgsmålet ”Er antibiotika-

hollandske VetStat, som er rimeligt nyt og

der er fulgt meget tæt, med risiko for, at stik-

eller lavere end i Danmark?”, kan besvares

derfor måske ikke helt retvisende endnu, eller

prøven ikke er repræsentativ. ● SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

2015

Danmarks Danmarks specialiserede specialiserede landbrugsmesse landbrugsmesse 21. 22.januar januar2015 2015 21. -- 22.

& &

Fokus, Fokus, viden viden kvalitet kvalitet

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

BOOK STANDNU NU BOOK STAND

Se Se mere mere på på nutrifair.dk nutrifair.dk

Vestre 101 I I 7000 7000 Fredericia I I+45+45 7592 2566 I messec@messec.dk I www.messec.dk Vestre Ringvej Ringvej 101 Fredericia 7592 2566 I messec@messec.dk I www.messec.dk