HAVØRRED FYN - FISKEMAGASIN 2016

HAVØRRED FYN 25 ÅR EFTERÅR PÅ DREJØ HAVØRREDSTRATEGI KYSTFISKERENS ÅRSTIDER FIND ET FORÅRS-BONANZA SOMMERFISKERI OG SOLSKINS-ØRREDER

HAVØRRED FYN

WWW.SEATROUT.DK

2016

.06 .10 .14 .18 .24 .25 .31 .34 .37 .40 .41 .42 .43 .44 .45 .49 .50 .51

2

2016

INDHOLD 06. HAVØRRED FYN 25 ÅR 14. EFTERÅR PÅ DREJØ

18. GUIDE-SERVICE PÅ FYN

24. FISKEGREJSBUTIKKER PÅ FYN

26. SOLIDT SAMARBEJDE GIVER FLERE HAVØRREDER 32. KYSTFISKERENS ÅRSTIDER

38. FIND ET FORÅRS-BONANZA 44. HAVØRRED-STRATEGI

47. OVERNATNING TIL LYSTFISKERE

49. SOMMERFISKERI OG SOLSKINSØRREDER 54. DIT TURISTBUREAU 55. KORT OVER FYN

VELKOMMEN TIL FYN OG ØERNE www.seatrout.dk

3

4

HAVØRRED FYN: 300 FYNSKE HAVØRREDPROJEKTER OG EN VERDEN TIL FORSKEL Af Knud Søndergård, formand for Havørred Fyn

FORORD:

2015 var året, hvor Havørred Fyn og de fynske kystfiskere kunne se tilbage på 25 års målrettet fynsk samarbejde om vores havørreder. Siden Fyns Amt i 1990 begyndte et ambitiøst miljøprojekt med forbedringer af de fynske vandløb og havørredstammer, har et samlet Fyn, Ærø og Langeland arbejdet målrettet for miljøet: Et nærmest ikke-eksisterende kystfiskeri er i dag løftet til et niveau, som er kendt af lystfiskere i hele Nordeuropa.

Har du fisket på kysten eller i åerne lige så længe, vil du vide, hvor kolossal forskellen er.

Havørred Fyns kerneprodukt er den fynske havørred og målrettede forbedringer af dens levesteder. Vi bruger ca. 9/10 af vores årlige ressourcer på, at facilitere og støtte restaureringsprojekter af fynske havørredvandløb og udsætte fynske smolt i fynske vandløb. Vi ved, at havørrederne ikke kommer med storken, men via nøje prioriterede indsatser af især restaureringer for at forbedre havørredens gydeområder, leveområder og dens adgang til og fra disse gydepladser. Havørred Fyn støtter et sådan projekt hver eneste måned, året rundt, år efter år. Derfor har vi nu rundet mere end 300 vandløbsrestaureringer for havørrederne!

2015 var også året, hvor samtlige 10 fynske borgmestre godkendte en klar og målrettet ny strategi for Havørred Fyn, som jeg og Havørred Fyns styregruppe skal styre efter i de kommende fem år.

Strategien har fortsat et entydigt og ambitiøst fokus på forbedring af havørredens levevilkår, samt de rekreative og kommercielle muligheder for fynboerne, som er resultatet af vores gode havørredbestande.

I år har Havørred Fyns 1,5 mand store sekretariat

sagsbehandlet de 10 fynske kommuners fortløbende havørred-projekter på hhv. Fyn, Ærø og Langeland.

Man har udarbejdet og distribueret vores årlige fiskemagasin Sea Trout og lavet en ny udgave af Havørred Fyns egen bog, bestselleren ’’117 Fine Fynske Fiskepladser” som er trykt og publiceret på tre sprog i 10.000 eksemplarer til de fynske kystfiskere. En gennemgribende ny webplatform for kystfiskere har set dagens lys på www.seatrout.dk.

Der er blevet optaget nye fiskefilm på Fyn, certificeret nye overnatningssteder for lystfiskere, afholdt Havørredens Dag for vi øboer og flere presseture for udenlandske journalister. I løbet af 2015 er Havørred Fyn nået ud til mere end 1 mio. lystfiskere – i de trykte udenlandske fiskemagasiner alene.

Alt dette er en servicering af det gode fynske kystfiskeri efter havørreder, som også værdsættes af tilrejsende havørredfiskere. At ligesindede lystfiskere rejser til Fyn og øerne bidrager også til, at vores arbejde med fisk og miljø skaber en anseelig meromsætning på min. 50-58 mio. kr. per år og hele 38 fuldtidsstillinger. Dén kendsgerning vidner både om, hvor langt vi er nået, og hvor stort fremtidens potentialer er. Det vidner ikke mindst om, at alt vores arbejde nytter.

Det beviser for vi kystfiskere og vores politikere, at Havørred Fyn er en ren overskudsforretning – både for miljøet, de fynske vandløb og havørreder, det lokale erhverv og vi lokale kystfiskere. Fremtidens havørredfiskeri beror på, at vi har både langsigtede og ambitiøse mål, og at vi alle værner om vores alle sammens uofficielle (fynske) nationalfisk.

KNÆK & BRÆK VED DET FYNSKE HAVØRREDVAND – VI SES DERUDE.

Udgiver: Havørred Fyn Oplag: 50.000 stk.

Web: www.SeaTrout.dk Layout: www.salarmedia.dk Tryk: Clemens Grafisk Translation: Interpen Translation Forsidefoto: Jonas Høholt Fotos: Havørred Fyn, Christian Eriksen, Martin Jensen, Jacob Sørensen (www.bluedotmedia. dk), Jan Kamman, Robert Weijman, Jesper Andersen, Kim K. Sørensen, Niklas Albrechtsen, Nicklas E. Sørensen, Terkel B.

Christensen, Jonas Høholt, Kasper Wellendorph, René Gerken, Thomas Matzen, Søren Knabe, Vandpleje Fyn, Fyns Laksefisk Elsesminde, Flemming Miller, Omar Gade, Forlaget Salar (www.wideopen.dk), Mauro Barbacci (www. maurobarbacci.com) Frederik Lorentzen.

5

HAVØRRED FYN: SØLVBRYLLUP FOR HAVØRREDEN Siden 1990 har vi på Fyn, Ærø og Langeland arbejdet sammen i Havørred Fyn, for at skabe en god og selvreproducerende bestand af fynske havørreder. For havørreden kommer ikke med storken, men af langsigtede og holdbare forbedringer af vores våde natur. Vi har netop rundet nr. 300 i rækken af restaureringsprojekter i de fynske vandløb. Resultatet er flere havørreder, et bedre lystfiskeri, lokale jobs og øget meromsætning.

Tekst: M. Jensen

Fælles mål og fælles fisk

Havørred Fyn er ingen yngling længere – og vi arbejder da heller ikke med hurtige snuptagsløsninger. En god og stor bestand af havørreder kommer ikke natten over – eller fra år til år. En god og stor bestand af havørreder kommer af et langsigtet og strategisk samarbejde, kvalificerede indsatser og politikere, som holder fast ved at opnå positive lokale resultater for både borgere, natur og erhverv.

Fyn har længe været kendt for vores mange fine ørredvandløb. Ligesådan har Fyn også længe været kendt for, at der ikke var ørreder i ret mange af disse vandløb. Sådan forholder det sig ikke længere: I dag er der mange havørreder i vandløbene. Den sag besluttede man at aktivt ændre på – sammen. De 10 kommuner på Fyn, Ærø og Langeland ejer sammen Havørred Fyn, der udvikles i den retning, som deres 10 borgmestre i fællesskab udstikker. Dén retning har altid været, at skabe en alsidig natur med godt lystfiskeri efter fynske havørreder, til glæde og gavn for både lystfiskere og relateret erhverv.

300 frivillige vandløbsrestaureringer

Kommunerne i Havørred Fyn samarbejder om, at udføre restaureringsprojekter i de fynske vandløb, som zigzagger på tværs af både øer og kommunegrænser og ud mod havet. Når kommunerne skal prioritere hvilke indsatser, der skal udføres i hvilke vandløb, så er metoden for Havørred Fyn meget enkel: Vandløbsprojekterne hierarkiseres og prioriteres efter, hvor stort et potentiale de kan have for at forbedre levevilkårene for havørrederne.

Simpelt. Projekter som gør mest gavn for havørreder, udføres først. Dertil hører også, at Havørred Fyn udelukkende udfører havørred-projekter, hvor de pågældende lodejere frivilligt ønsker at deltage i samarbejdet for en fremtidssikret havørredbestand.

Kobberbækken på Sydfyn kan byde på gode gydepladser til lokale havørreder. En del af vandløbet er i dag rørlagt ned gennem Svendborg by, hvilket hindrer havørredernes vandring. Havørred Fyn kan hjælpe med at undersøge, om strækningen kan åbnes op, og – hvis dét er tilfældet – give et stort tilskud til udførelsen af arbejdet.

www.seatrout.dk

Som nævnt har Havørred Fyn nu eksisteret i 25 år.

Det er i alt 300 måneder. I den periode har Havørred Fyn givet tilskud til restaureringsprojekter af fynske vandløb 300 gange. Dét betyder, at der hver måned, året rundt, bliver udført havørred-fremmede forbedringer på Fyn, Ærø og Langeland. Det kan eks. være, at en unaturlig spærring ved en møllesø bliver fjernet, at der bliver skabt et naturligt omløb ved en opstemning, reetablering af gydebanker, et udrettet vandløb bliver naturligt genslynget eller at et rørlangt ’vandløb’ bliver fritlagt og åbent i naturen igen osv.

Alt sammen er det noget, som hjælper havørreden med at kunne vandre til og fra gydepladserne - og at der tilmed også er egnede gydepladser oppe i vandløbene.

Mange bække små...

Hvert eneste år udpeger kommunerne i Havørred Fyn 10-15 sådanne indsatser på øerne. Her yder Havørred Fyn en økonomisk støtte på 80 % af udgifterne til den eller de kommuner, som udfører restaureringen af vandløbet. Det betyder, at kommunerne kan pulje deres fælles midler, hvorved der kan blive råd til at udføre store – og meget væsentlige – restaureringsprojekter i vandløbene.

Sådan kan den enkelte kommune i Havørred Fyn få et økonomisk tilskud på 80 % til sit ’eget’ projekt, som måske ellers aldrig ville blive en realitet, alene af den grund, at man ikke havde råd. Men i fællesskab får man råd. Den parksis er en afgørende styrke for samarbejdet i Havørred Fyn.

Lokale lystfiskere er uundværlige

Der løftes i flok: En af Havørred Fyns faste samarbejdspartnere, sammenslutningen Vandpleje Fyn, favner næsten alle fynske lystfiskerforeninger under Danmarks Sportsfiskerforbund. Derved tæller Vandpleje Fyn ikke mindre end 2800 lystfiskere. Alle foreninger arbejder i Vandpleje Fyn sammen fremad mod det fælles mål: At forbedre levevilkårene for fisk i de lokale vandløb. En konkret og afgørende indsats er i den forbindelse det store arbejde med at el-fiske moderfisk hvert efterår. Dén opgave kan Havørred Fyns anden store samarbejdspartner, det landbaserede klækkeri Fyns Laksefisk i Odense, ikke løfte alene. Hvert år skal el-fiskes ca. 800 moderfisk på 27 vandløbsstrækninger i løbet af få uger, hvilket betyder lange arbejdsdage for både ansatte, lærlinge og produktionsskoleelever på Fyns Laksefisk, og de 25 el-fiskere og 50 hjælpere, som stiller op for Vandpleje Fyn. Det er er stort stykke arbejde, som har en helt afgørende betydning for, at det fynske fiskeri er blevet så godt, som vi kender det i dag. De store moderfisk bliver som vildfisk nemlig forældre til en ny generation af smolt, som udsættes i de vandløb, hvor deres forældre hører hjemme (og for øvrigt nænsomt genudsættes i efter afstrygning af rogn og mælk).

Håndfaste resultater

På Fyn nyder vi mange lokale lystfiskere året rundt et godt og stabilt kystfiskeri efter havørreder. Fiskeriet er faktisk så godt, at mange også kører til enten Fyn, Ærø og Langeland for at oplevede det. Nogle kører fra Jylland og Sjælland, andre fra Tyskland, Holland eller Belgien. Derfor deles vi om både p-pladser og fiskepladser, når der skal søges efter havørreder på de 1.100 km fynske kyster.

www.seatrout.dk

7

LÆS MERE OM HAVØRRED FYN PÅ WWW.SEATROUT.DK Projektleder for Havørred Fyn, Jan H. Kjeldsen, siger om lystfiskergæsterne: ”Gæsterne som kommer til Fyn, Ærø og Langeland for at fiske havørreder, kommer her forår og efterår, som er højsæson for havørredfiskeri.

Det er i de såkaldte skuldersæsoner i turistmæssig sammenhæng, hvor overnatningsbranchen så belejligt har plads. Gæsterne er derfor sæsonforlængende for erhvervet, de bor lokalt og bruger næsten en halv gang flere penge i døgnet end ikke-fiskende gæster.

De er derfor slet ikke uvæsentlige for det relaterede erhverv”.

Havørred Fyn kan derfor siges at stå på tre ben, som er hinandens gensidige forudsætninger. Benene er tre forskellige indsatser, som sammenlagt genererer konkrete resultater. Indsatserne er: • At forbedre tilstanden for havørrederne i vandløbene • Opdræt og udsætning af havørred-smolt i vandløbene • Turisme og servicering/marketing mod lystfiskergæster Summen af de tre indsatser har oparbejdet en god bestand af lokale havørreder og et attraktivt lystfiskeri efter havørreder langs kysterne. Den rekreative værdi af havørreden genererer lokal aktivitet og meromsætning, som kommer til udtryk i skabelse af bl.a. lokale jobs.

Eksterne evalueringer af Havørred Fyn viser flg.

8

nøgletal (2013): • 38 skabte fuldtidsstillinger/årsværk • En lokal årlig meromsætning på minimum 50-58 mio. kr.

• Minimum 55.000 årlige overnatninger fra havørredfiskende turister Nøgletallene betyder også, at de 10 kommuners fælles investering i Havørred Fyn på 4 mio. kr. årligt, genererer et skatteprovenu, som omtrentligt svarer til investeringen. Derved får de fynske kommuner så at sige deres penge igen.

Al den øvrige omsætning og det afkast, som kan afledes af projektet – og det er størstedelen – det tilfalder det private fynske erhvervsliv, som aktivt gør brug af de potentialer, som Havørred Fyn skaber.

Dvs. at der kan tjenes penge på fiskegrej, guidede ture, overnatninger, beslægtede services osv., som alt sammen relaterer sig de mange aktiviteter og det forbrug, som kan afledes af lystfiskeriet efter havørreder.

De nuværende gode bestande af fynske havørreder er noget vi alle kan være stolte over – især med tanke på, at resultaterne er skabt ud fra en bestand af havørreder, som for blot en generation siden var nærmest ikke-eksisterende. Næste gang din spinneeller fluestang bøjer sig for en fynsk havørred, så send en anerkendende tanke til de frivillige lystfiskere, de elever, ildsjæle og politikere, som sammen har genrejst vores fynske nationalfisk.

www.seatrout.dk

FISKEPLADSER

TIL GLÆDE FOR ALLE!

Information er nøglen til succes.

Sådan er tingene især skruet sammen for vi kystfiskere ude på de alsidige fynske kystpladser.

Men fiskepladserne kan til tider også vise sig fra deres barske side - og for det blotte øje virke uoverskuelige. Og hvor begynder og slutter fredningsbælterne? Derfor har vi hos Havørred Fyn valgt at opsætte nye informationsskilte på langt de fleste af fiskepladsernes parkeringspladser.

På hvert skilt, som er lavet specielt til den enkelte fiskeplads, kan du eks. se:

En beskrivelse af fiskepladsens specielle træk (teksterne er tresprogede på hhv. dansk, engelsk og tysk)

Et kort over den pågældende fiskeplads med markering af et el. flere attraktive fiskestræk, dybdekurver osv.

Tydelig markering af fiskeforbud, fredningsbælter, vildt- og fuglereservater osv.

Anviste godkendte parkeringspladser, toiletter og øvrig information

Mindstemål og fredningstid for fiskearter

Link til hjemmesiden www.seatrout.dk og online fisketegn

Skiltene er opsat med baggrund i mange kystfiskeres efterspørgsel af information på den enkelte fiskeplads.

Havørred Fyn har derfor, det seneste års tid, arbejdet hårdt på skilte-projektet, der mundede ud i opsætning af skilte i A3-format på fiskepladserne.

Skiltenes informationer stemmer overens med Havørred Fyns øvrige informationskilder til glæde for kystfiskere og andre naturbrugere.

I dag kan du derfor finde god og opdateret information om kystfiskeriet både ’’on location’’, i vores nye fiskeguidebog ”117 Fine Fynske Fiskepladser” og selvfølgelig på det intertaktive kort på www.seatrout.dk.

På den måde kan vi alle være med til, at passe bedre på vores natur og havørreder.

HALVDELEN AF PROJEKTET ER FINANSIERET AF FONDEN FISKERI-LAG FYN

www.seatrout.dk

9

Fredericia & Middelfart Sølvkysten ved Lillebælt

Photo: Bered Masselink

Slæbesteder, bådleje og den gode fangst Lillebælt ved Middelfart og Fredericia har det hele. På grund af de gode havørredfangster i denne nordlige del af Lillebælt, har lystfiskerne døbt området ”Sølvkysten”. Rekordfisken fra Lillebælt er på 13 kilo! Langs kysten ligger en hel perlerække af gode fiskepladser, hvor der fiskes godt året rundt. Har du lyst til at tage ud på dybere vand, er der gode slæbesteder til din båd, ligesom der findes grejbutikker og rig mulighed for at leje både af forskellige typer og størrelser ved Vestfyns MarineCenter.

Overnatning med alt hvad en lystfisker har brug for Det varierede udbud af overnatningsmuligheder ved Lillebælt giver et godt udgangspunkt for den ideelle lystfiskerferie. Bo i store boliger, skønne hytter eller din egen eksklusive lejlighed, alle direkte ved vandet naturligvis og med rense-, fryse- og tørrefaciliteter.

Ved Lillebælt kan du altid finde læ På trods af sit navn er Lillebælt stort, når det handler om fiskeri.

Lystfiskere i alle aldre kan deltage – hele året rundt. Det smalle farvand gør, at der altid kan findes et sted med læ – både ved fiskeri fra kysterne og fra lystfiskerkutterne.

10

Fisk fra kutter og book en lokalkendt guide Sejl ud med lystfiskerkutterne Medicus, Mira3, Marianne eller Neptun. Sejltiden til de gode fiskepladser er kun 10 - 20 minutter!

Book den lokalkendte guide Kurt Østergaard og vær sikker på at finde fiskene, og få et par gode tips med på vejen. Se nærmere om bådudlejning, fisketure og aktuel højvandstabel for området ved Lillebæltsbroerne på www.visitmiddelfart.dk Torsk, rødspætter og hornfisk Igennem de sidste år er der fra februar til maj blevet fanget mange torsk på op til 10 kg. Resten af året fanges torsk op til ca.

5 kg. Lillebælt har Danmarksrekorden for rødspætter: 3,7 kg, og fra august til november er det ikke ualmindeligt at fange rødspætter i rekordstørrelse og -antal.

Fra november til april trækker de store stimer af sild ind i Lillebælt, mens maj og september er højsæson for de lynhurtige hornfisk.

Lillebælt – udgangspunktet for den helt ideelle lystfiskerferie.

www.seatrout.dk

Trelde Næs

Bo i store boliger direkte ved Fænø Sund Nem at komme til – svær at komme fra

Skønne hytter med wc/bad samt direkte adgang til det bedste fiskevand ved Trelde Næs.

Fiskerensningsfaciliteter samt frysere til fri afbenyttelse.

Trelde Næsvej 297 · DK-7000 Fredericia Tel. +45 7595 7183 · trelde@mycamp.dk · www.mycamp.dk

Fantastisk beliggenhed ved skov og strand i Middelfart.

Direkte adgang til gode fiskepladser ved Fænø Sund.

Mulighed for at rense og fryse fisk ned.

Fænø Park - Oddevejen 8 - DK-5500 Middelfart Tel. +45 6340 1906 - Reception@fnpark.dk - www.fænøpark.dk

Lej sommerhus ved Middelfart tæt ved de bedste fiskepladser ved Lillebælt. Hos Feriepartner kan du leje sommerhuse specielt indrettet til lystfiskere med udendørs fiskerenseplads og frysekapacitet.

11

FREDERICIA MIDDELFART

B

A

C A

B

A

C

C

B

C

B

C

A

A

A A D

B

B

A

A A

B

C

C A

D

B

B A

C

A B

B A

A

C A

A D A

A A

B

C B

C D

D

B

D

B

A

B

C

B C

D

Hvalsafari C

B A

A

C A

A

C

A

D

A

A Havørred B Fladfisk

A A

C Torsk

A

A

A

D Slæbested

C

Fønsskov

A D

A

A

A

A

D

C

VisitMiddelfart – Havnegade 6 DK-5500 Middelfart – Tel.: +45 8832 5959 mail@visitmiddelfart.dk - www.visitmiddelfart.dk VisitFredericia - Prinsessegade 27 DK-7000 Fredericia - Tel.: +45 7211 3511 turisme@fredericia.dk - www.visitfredericia.dk

VELKOMMEN TIL

L I L L E B Æ LT

Fisk 365 dage om året!

Ved Lillebælt kan du fiske 365 dage om året, fordi du altid kan finde et sted med læ! Der er kort afstand mellem de mange forskellige fiskepladser, hvor du hele året kan fiske havørred, torsk og fladfisk - og i sæsonen makrel, hornfisk og sild.

Du kan læse mere om de gode muligheder for at fiske ved Lillebælt på www.lillebaelt.dk.

Her er kort og beskrivelser af fiskepladserne og adresser på overnatning, forplejning, fiskegrejforhandlere mv.

Ved Lillebælt er der fjorde, bugter og vige med lavere vand, mindre strøm og rev, men også flere steder langs kysten med meget dybt vand helt inde under land, som giver mulighed for at fange fisk, man normalt skal ud i båd for at fange.

Nyd nærværet med naturen, andre lystfiskere og naturbrugere - og pas lige så godt på Lillebælt, som vi gør.

Knæk og bræk!

13

EFTERÅR

en tur til Drejø smager lidt af en lille havørred-ekspedition.

PÅ DREJØ

Tekst: Martin Jensen Foto: Terkel Christensen

September måned giver knald på havørrederne, og de kan findes over alt og ingen steder.

Drejø ligger lige midt i alting, mellem sydfynske øer, klinter og havørreder. Her er kyster til de fleste slags havørredfiskeri. Øen er samtidig så tilpas langt fra de mere velkendte fiskepladser, at

I min kalender står der ”Fridag! – Havørredtur til Drejø med gutterne”.

Skøn læsning en fredag morgen!

Selvfølgelig kommer det ikke bag på mig og alt grejet er både efterset og pakket flere dage i forvejen.

Forude venter et par dage med spændende nye kyster, efterårsvejr og sydfynske september-ørreder.

arbejde - og må modvilligt vente med at sejle til Drejø med eftermiddagsfærgen. Jeg tager derimod en af de tidligste færgeafgange fra Svendborg. Er jeg heldig, så har jeg øen for mig selv i 4-5 timer inden de andre ankommer. Derfor kan jeg være første mand på de fiskepladser, som jeg kan nå at gå til. Måske kan jeg endda nå at optjene visse ’’’prale-rettigheder’’ - hvis jeg finder og fanger havørreder inden de forsinkede kammerater ankommer.

Kirkestranden

Vejrudsigten lover 6-8 m/s fra 14

”Øen midt i verden”

sydvest, lidt sol, drivende skyer med en enkelt byge, vandet er 12 grader varmt og luften er 15 grader. Det er fremragende vejr til septemberfisk og –fiskere. Derfor har jeg allerede klædt om og rigget stængerne til, da færgen lægger til i øens østligste ende. Jeg er til fods og 10 min senere står jeg i vandet ved Kirkestranden 1 km sydvest for færgelejet.

Vejrudsigten holder sine løfter og jeg fisker i lun pålandsvind i ½ m. høje bølger som brækker over store sten, strengetang og blæretang i inderste badekar. Til

Øen ligger med lige kort afstand til både Fyn, Ærø og Tåsinge og har derfor fået sit passende kælenavn ’’øen midt i verden’’.

For en havørredfisker betyder dét tilnavn også, at Drejø ligger lige midt i havørredens verden. Prøv bare at se på Drejøs placering på havørred-kortet hos Havørred Fyn (www.seatrout.dk) – Drejø ligger lige midt i efterårets migrationsruter.

September på Drejø burde kunne få fiskestangen til at krumme ryg.

Mine fiskekammerater er blevet fanget af en ufrivillig aftale på deres

min behagelige overraskelse har det kystnære vand en meget fin sigtbarhed, selv om vejret er lidt hårdt. Havbunden langs det meste af øens sydvestlige kyster falder nemlig hurtigt mod dybt vand.

Derfor kan sydvestkysten tåle en del mere hårdt vejr end mange andre typiske fynske havørredpladser, som ofte er flade og lavvandede – og dermed vindfølsomme og i blæsevejr hurtigt ligner kaffe med fløde.

Forholdene virker perfekte til havørredfiskeri. Men der er ingen havørreder! Tre timer er gået og jeg

har nu fisket strækket af to gange.

Der har været både flue og blink for enden af linen, men lige lidt hjælper det. Jeg trøster mig med, at septembers ørreder er lunefulde og flytter sig meget langs kysterne. De er nok bare lige henne bag pynten nu, håber jeg optimistisk. Jeg burde have skiftet plads – for en time siden. Jeg får en kort SMS fra mine forsinkede kammerater, hvor der står: ”Ombord på færgen nu. Hvor er du? Status?” Jeg svarer slukøret tilbage: ”Syd for kirken. 0 fisk”. ”Ærgerligt. OK – vi ses om en times tid” lyder svaret tilbage.

Af ren stædighed kan jeg nå at fiske strækket af igen inden jeg får selskab. I mellemtiden er der sket noget på fiskepladsen, selvom forholdene er uændrede. Tre fine havørreder hamrer hårdt på et 22 g. ’’søm’’ i kobberfarve, få meter fra land. 20 min. senere kan jeg – i et helt andet humør end før – skrive en ny kæk status på SMS: ”Hattrick!

Tre fisk omkring halvmeteren. Er det sjovt på færgen?”. Svaret kommer prompte: ”Skiderik! Vi ses.”

En velkommen hjælp

Vi er alle til fods på øen og bliver indkvarteret i et hus midt i Drejø By. En bil har vi ikke taget med, da vi tænkte at kunne gå og fiske hele øen rundt. Det var nok en smule ambitiøst. Drejø byder trods alt på 16 km havørred-revir. Da det er mørkt og vi lige har bænket os til en sen aftensmad, så rumler det højlydt uden for huset. Kort efter stikker vores udlejer hovedet ind ad køkkendøren og siger: ”Der er langt at gå til Næbbesodde.. Dér vil I vel ud i morgen? Jeg har stillet traktoren herude. Tag I bare den.

Når I skal hjem så parkér den nede ved færgelejet, så henter jeg den bare når jeg selv skal bruge den”.

Vi bliver selvfølgeligt begejstrede over hans betænksomhed. Med sådan en tankegang havde han vist mødt enten havørreder eller havørredfiskere før. Vi inviterer hurtigt indenfor til aftensmad. Han kigger på Terkels gryderet, som Anders sidder og stikker i, og svarer høfligt ”Nej tak drenge… jeg har godt nok lige spist. Men knæk & bræk i morgen – og med dét der også.”

Næbbesodde

Fra traktoren, som vi har parkeret ved Skoven, er der kun få hundrede meter at gå ned til kysten ved øens vestligste punkt. Klokken er 06:20 og det er ved at blive lyst. Klintens mange morgenfriske digesvaler sejler elegant rundt i pålandsvinden.

Vejret og vandet er nøjagtigt som i går ved Kirkestranden – perfekt.

Revet på odden trækker instinktivt i os, og det er fristende at omgående begynde fiskeriet dér. Omvendt ved jeg, at lidt beherskelse kan være givet godt ud – hvis den bliver brugt på at affiske det dybe og strømrige badekar, som leder både vand og fødeemner udad mod odden. Jeg siger til mig selv ”OK – jeg fisker lynhurtigt det badekar af – så er dét gjort – og så kan jeg koncertere mig om oddens rev”. Jeg når ikke at snakke mere til mig selv, før end Terkel råber ”Så der’ fiiisk!”. Han har åbenbart tænk det samme som mig, og hans stang krummer ryg ned i badekarret foran ham. Jeg følger trop og inden han når at lande en flot gylden fisk på knap halvmeteren, så har en mindre havørred inhaleret min flue også, en lille trofast ’’Kobberbasse’’.

Forholdene ved Næbbesodde er meget lig Kirkestranden ved Søndersø, om end en smule mere storstenet og rå. Bølgerne er hårde men vandet er klart. Havørrederne er i lige så godt humør som os.

Den næste time får vi hver 3-4 fisk og har endnu flere kontakter.

Uanset hvor vi fisker på det 500 m. lange stræk så møder vi jagende havørreder. Da klokken nærmer sig otte er det slut. Helt slut. Det gør nu ikke så meget. Dagen er startet med et brag.

Vi mødes med vores to kammerater 700 m. nordøst for odden. De har fisket som besatte i to timer i et mindre område med ålegræs.

De har fået seks havørreder med den største på 57 cm. De er godt tilfredse, men kan nu heller ikke vride mere ud af dén lille fiskeplads.

Det er tid til at starte traktoren igen.

Knapt oppe på Knappen

Traktoren hoster ud og bliver tavs nede ved færgelejet. Vi har været ved Kirkestranden igen, uden succes. Vi er på vej mod Knappen.

Vi sidder af og går målrettet nordpå langs vandet på øens østkyst.

Her er der 2,5 km. op til Drejøs nordligste odde, som lokker med sin grusede bund, svage strøm og blæretang.

Kyststrækningen op mod Knappen er meget forskellig fra det, som vi fiskede på om morgenen. Her er nu skridt-dybt vand de første 100-200 meter udad, læ for dagens vind, spredte og sparsomme partier med ålegræs og strengetang som driver rundt i overfladen. Resten er sand - og mere sand. Dét virker ikke særligt tiltalende med tanke på morgenens fine fiskeri. Men OK, det kunne jo godt være…

September-havørreder er utilregnelige. Med dét i tankerne er det svært for os at gå på kysten og direkte forbi de fine og meget koncentrerede mørke bælter af ålegræs, som løber parallelt langs kysten nordover. Vi når et par hundrede meter op ad kysten.

Så kan vi ikke stå for fristelsen længere. Vi spreder os ud og går i vandet.

Fiskeriet er ligetil og effektivt: Som et team går vi med 30 meter mellem os ud til første ålegræsbælte.

Få meter fra bæltet ligger vi alle sammen minimum 2-3 kast op langs ålegræsset, op mod manden foran.

Er der ikke respons på hverken fluer og kystwoblere vader vi alle på linje gennem bæltet, og 15 meter længere udad til det næste bælte af ålegræs. Sandet imellem bælterne værdiger vi ikke et kast. Sådan når vi at gøre et par gange, før end Lars råber ’’fisk!’’. Det gik som vi håbede, og i tredje bælte var der havørreder på jagt. De opholdte sig meget koncentreret nøjagtigt oven på det 2-3 meter brede bælte af ålegræs. Ikke en meter til højre eller venstre for bæltet, men lige oven på og i hele bæltets længde.

Ti intensive minutter senere er det slut. Enten har vi fanget de fire havørreder, som var på jagt, eller også har vi skræmt de resterende ud over sandpartier og videre op og ned ad kystens mørke havørredmotorveje. Da vi gør forsøget igen længere oppe ad kysten har vi ikke samme held med manøvren. Og heller ikke gangen efter igen.

Vi nåede aldrig op til Knappen. Og hvad gjorde det? Det var 15

godt at vi fik fisket undervejs derop ad – ellers havde vi misset et fint septemberfiskeri med koncentrerede og flygtige havørreder.

Da færgen fra Svendborg viser sig bag Skarøs østligste odde er det definitivt slut. Vi lusker tilbage til færgelejet og trækker af vores waders inden færgen lægger til.

På vej tilbage mod Svendborg peger Lars resolut fra færgen og mod Skarø og siger ”februar eller marts!

Hvem er med?”. Terkel svarer ham ved at pege i den modsatte retning mod Hjortø og sige ”september? Dér er lige havørred-kyst nok til et par mand en hel dag!”.

Næbbesodde: Drejøs vestligste punkt med klart og dybt vand. Her kan altid findes en god strækning til et par timers havørredfiskeri, uanset vind og vejr. Vi fandt havørreder på begge sider af odden.

Kirkestranden: Lidt sydvest for færgelejet, ved Søndersø, byder Drejø på en god kilometer top havørred-kyst lige neden for kirken og søen. I den modsatte retning – lige nord for færgelejet – leder mørke bælter af ålegræs nordpå op mod Knappen, øens nordligste fiskeplads. Midt på øen ses Drejø By, hvorfra man kan gå til langt de fleste fiskepladser.

16

www.seatrout.dk

DREJØ

Areal: 4,3 km2 Længde: 5 km / bredde: 2 km Kystlængde: 16 km Indbyggere: 70 Overnatning: Flere muligheder via Drejø Beboerforening på www.drejo.dk eller på den primitive lejrplads, få hundrede meter fra færgelejet.

Færge: M/S Højstene fra

Svendborg havn. Ruten går via Skarø og tager ca. 75 min.

Tip: Der er kun 3 km mellem Drejø og den nordligere beliggende Skarø. Når færgebilletten først er købt, er det nemt at besøge begge øer. Med en fiskedag på hver ø er der grundlag for en mindre havørred-ekspedition til nye (og oftest øde) kyster.

Septemberfisk fra morgenen på Næbbesodde. Havørredens udvalg af fødeemner er kolossalt i september. Alligevel valgte denne fisk at tage en lille anonym grå-brun flue på en str. 8-krog, som mest af alt kun lignede en nullermand.

Næbbesodde-ekspressen, venligst udlånt af vores vært. Hvad traktoren ikke havde i tophastighed, havde den derimod i stil – så vi kunne komme til kysten med manér. Vi må huske at tage et Vac-Rac med næste gang.

www.seatrout.dk

17

BOOK ØERNES BEDSTE HAVØRREDFISKERE “VI KENDER KYSTERNE”

FISKEGUIDES PÅ FYN, ÆRØ OG LANGELAND

Sæt turbo på dit havørredfiskeri: Havørred Fyn er 1.100 km havørred-kyst fordelt på 90 øer – og nøglen til et succesfuldt fiskeri er at vide, netop hvor, hvornår og hvordan du skal fiske.

Du kan mødes med en professionel fiskeguide, som med lokal og aktuel viden om kysterne, vil gøre en verden til forskel for dig og dit fiskeri.

René Gerken

Mit navn er René Gerken, jeg er oprindeligt fra Jylland, men er flyttet til Fyn for syv år siden og har næsten hele mit liv fisket efter ørred, gedde, laks og havørred i salt- og ferskvand.

Jeg er uddannet som jordbrugsteknolog i natur og miljø fra Dalum Landbrugsskole, og efterfølgende uddannet mig som professionel guide på det svenske Sportsfiskeakademi i Forshaga, Sverige. Jeg er certificeret Master Casting Instruktor i enhånds-fluekast (MCI), samt tohånds Casting Instruktor (THCI) ved International Federation of Flyfishers og instruktør for Loop Tackle Sverige. Derfor afholder jeg mange kastekurser og demoer for lystfiskere, lystfiskeriklubber og -butikker i Danmark. Når jeg ikke guider eller underviser, kan du finde mig i butikken Ækvator Sport i Odense.

Jeg finder alt hvad der har at gøre med fluefiskeri interessant, og derfor har jeg også guidet i lande som Irland, Sverige, Norge, Argentina og på Island. I 2012 begyndte jeg at køre Lakseskolen i Mandal i Norge og jeg er turleder på flere destinationer – eks. til Punta Allen i Mexico og Lainio i Sverige for Atlantik Travel.

At hjælpe andre til at blive en bedre fluekaster eller hjælpe dem med at få en vellykket dag ved vandet, er noget, som jeg sætter stor pris på.

18

Niklas Albrechtsen

Niklas er som en af de få i Danmark blevet certificeret igennem Danmarks Sportsfiskerforbund og det er din garanti for en høj kvalitet og ikke mindst den nødvendige viden omkring fiskeriet. Niklas er ligeledes guide hos både Go-Fishing og Denmark Fishing and Outdoor Lodge på Fyn. Niklas har igennem sin snart 30-årige erfaring med havørredfiskeriet, og sit daglige arbejde i Go-Fishing, en stor kontakt til en masse lystfiskere, og det giver ham den nødvendige viden om, hvor fiskeriet er ’hot’ lige nu. Niklas vil på dagen give dig en masse informationer om, hvilke pladser der fisker godt, lære dig at aflæse kysten samt hvordan du fanger flere fisk - og ikke mindste hvilke agn du skal benytte for at få succes.

Niklas vil hjælpe med at planlægge dit fiskeri under dit ophold, så der bliver taget hensyn til vejrforholdene og andre vigtige faktorer, der kan påvirke fiskeriet.

PRISER: 1/2 DAG (4 TIMER): DKK 2.000 1/1 DAG (8 TIMER): DKK 3.000 www.seatrout.dk

Kasper Røjsmose

Kasper er bidt af en gal lystfisker – og fisker efter stort set alle arter.

Men det er kystfiskeriet efter havørred, der er hans store passion. Han har fisket på de fynske kyster i mere end 25 år, så han ved om nogen hvordan, man skal gribe dét an.

Han er en dygtig fluebinder og desuden tilknyttet Loop Tackle som Academy Member.

Hvis du har lyst til en guidet tur med en dygtig lystfisker, som ved hvad han snakker om, og ikke overlader noget til tilfældighederne, så book en dag med Kasper.

MØD OS PÅ WWW.SEATROUT.DK

Ærøs fiske-hemmeligheder?

Der er ingen! Blot 80 km let tilgængelig kyst ...

ALT ER VAND VED SIDEN AF ÆRØ Planlæg din fisketur til Ærø.

Læs mere:

www.ærø.dk/det-er-bedre-at-fiske-fra-en-o Eller kontakt Ærø Turistkontor

Ø

ÆR

6252 2300 / post@arre.dk

Find den perfekte overnatning for lystfiskere!

Vi tilbyder en bred vifte af feriehuse – perfekte til lystfiskere. www.novasol.dk • www.dansommer.dk Østergade 63 B • DK - 5900 Rudkøbing Tlf. +45 3914 3026 e-mail. fyn@novasol.com

19

FYNS BEDSTE FISKEPLADSER ET ELDORADO FOR LYSTFISKERE HELE ÅRET!

•ASSENS •SVENDBORG •NYBORG

BRUG FOR HJÆLP?:

Kontakt den lokale turistinformation for nærmere oplysninger om overnatningssteder, der er specielt indrettet til lystfiskere, f. eks angående frysekapacitet, mulighed for at rense fisk og tørre waders. Vi hjælper dig også med at finde de lokale grejbutikker og guider, der kender øhavet som deres egen bukselomme.

Vi formidler også viden om fiskeregler, køb af fisketegn m.m.

Det bedste er variationen. De mange rev, de åbne stenede kyster, renderne i havbunden, hvor havørrederne trækker ind og ud med tidevandets strøm.

Toppen i Øhavet er øerne og bugterne. Her går du ofte for dig selv i dagevis, og i bedste fald møder du kun en enkelt af de lokale, som gerne fortæller dig om pladserne, hvor fiskene kan fanges.

Uanset vindretning og vindstyrke finder du inden for gåafstand en kyst, hvor du kan fiske. Øer er der nok af: Baagø, Drejø, Skarø, Skansen, Helnæs og Tåsinge bare for at nævne nogle af de større, som du kan nå med færge, dæmning eller bro, og som er perfekte til dagsture. Uanset hvilken by eller ø du vælger som udgangspunkt for din tur efter havørreder, er der godt fiskeri i hele Øhavet.

Assens Turistkontor Tobaksgaarden 7 5610 Assens Tlf.: (+45) 2337 8466 info@visitassens.dk www.visitassens.dk

VisitSvendborg Havnepladsen 2 5700 Svendborg Tlf. (+45)6223 6952 turist@svendborg.dk www.visitsvendborg.dk

Terkel Broe Christensen

Læs meget mere om de fantastiske fiskepladser og se deres placering på de følgende sider under Assens, Svendborg og Nyborg.

Bureauet Nyborg - Visit Nyborg Torvet 2B 5800 Nyborg Tel. (+45) 6333 8090 visitnyborg@nyborg.dk www.visitnyborg.dk

Vi ønsker dig god fangst og skønne naturoplevelser www.seatrout.dk

VESTFYN ”ASSENS”

Med ca. 80 km. kyststrækning har naturen været særdeles gavmild på Vestfyn, og her er mange unikke fiskepladser. Lystfiskere betragter de vestfynske farvande som et eldorado, hvor der er rig mulighed for havørredfiskeri.

De korte afstande gør det let og hurtigt at skifte mellem fiskepladserne, når vejret ændrer sig.

Der er ikke langt fra Torø til Helnæs Bugten i syd.

Lige så længe der har været kystfiskere på Fyn, er der blevet fanget havørreder ved Helnæs Fyr. Helnæs er et besøg værd året rundt, og her er havørrederne ofte store.

Helnæs Bugten – Spot X

En lille smagsprøve på hvad du kan forvente; ”Sviiiish. Sviiish. Roligt trækker han fiskestangen tilbage. Et vip i håndleddet sender fluen 28 meter ud over havet. Han bevæger fødderne. Affisker rutineret næsten 2 km kyst i timen. I går sad han i München. Sidste weekend snakkede han med en ven, som anbefalede Helnæs Seatrout Spot. – Du får plads. Du får albuerum. Der er store ørreder. Det er en grøn oase. Varieret bund. Sand. Sten. Altid en vig, hvor du kan få vinden rigtigt ind. Det er smukt. Det er som at komme hjem. Folk forstår dig. Smiler med dig – ikke af dig. Du møder eksperter – hvis du vil.

Kan altid finde godt fiskevand.”

Overnatningssteder med lystfiskerfaciliteter

Der er mange overnatningsmuligheder med gode lystfiskerfaciliteter for enhver smag og pengepung.

Certificerede Havørred Fyn overnatningssteder: Denmark Fishing & Outdoor Lodge www.denmarkfishinglodge.com Skovkrogens B&B - www.skovkrogen.com Kallehavegaard Bed & Breakfast Elmegaarden - www.elme-gaarden.dk Bjørnsdal - www.skovvangsgaard.dk

Ny guide bog ”Helnæs Havørred guide” Bogen kan rekvireres på Assens Turistkontor.

LøgismoseStrand Camping www.logismosestrand.dk

Denmark Fishing & Outdoor Lodge

På Helnæs ligger Denmarks Fishing And Outdoor Lodge – et ”fyrtårn” inden for lystfiskerturisme med unikke faciliteter, ekspertise, gæstfrihed og fleksibilitet i forhold til tid. Stedet er i verdensklasse og et perfekt mix for lystfiskere, som ikke findes noget andet sted i Danmark. Find yderligere information på: www.denmarkfishinglodge.com

www.seatrout.dk

21

SVENDBORG - ØHAVETS HOVEDSTAD Svendborg er Sydfyns største by, centralt placeret i forhold til Det Sydfynske Øhav. Den sydfynske hovedstad giver dig storbyens muligheder med restauranter, shopping, events og aktiviteter i en uforlignelig indpakning med Svendborg Sund og Øhavet lige udenfor døren.

Svendborg Havn er porten ud til mange af øerne i Øhavet. Med både færger, lystbåde og gamle træskibe har Svendborg en livlig havn, hvor der hele året er masser af aktivitet og underholdning.

Det Sydfynske Øhav

Svendborg er omkranset af Det Sydfynske Øhavs mange småøer. Her behøver man ikke at tænke på vindretningen, da man hurtigt kan komme den meget korte afstand til den anden side af øen.

De små øer skal man sejle til, mens man kan køre til både Thurø og Tåsinge. Det kan anbefales at tage en cykel med på fisketuren, så man kan cykel langs kysterne og finde den bedste fiskeplads.

Man kan også få en guide fra fiskekurser.dk med på turen og få gode tips til fiskepladserne og samtidig få instruktion undervejs.

Overnatning

Mange af de sydfynske overnatningssteder er placeret under 500 meter fra strandkanten, så man er helt tæt på vandet døgnet rundt.

Mange af overnatningsstederne er indrettet til lystfiskere. Kontakt VisitSvendborg på turist@svendborg.dk for nærmere information om de enkelte overnatningssteder og inspiration til dit ophold i det sydfynske.

22

Den unikke natur

Det sydfynske landskab indbyder til en totaloplevelse i naturen. Tag fiskestangen med og bevæg dig langs kysterne til fods på Øhavsstien eller på cykel ad de små snoede sydfynske veje. Du er hele tiden tæt på kysten og mulige fiskepladser. Til totaloplevelsen hører også overnatning i naturen. Besøg bookenshelter.dk for at se dine muligheder for at overnatte i det fri.

www.seatrout.dk

ØSTFYN OG NYBORG Storebæltskysten er en lang unik fiskeplads.

De mange åer og vandløb har været med til at sikre en naturlig bestand af store, flotte havørreder. Du finder mange specifikke fiskepladser syd og nord for Nyborg.

Certificeret overnatning

Syd for Nyborg finder du Kongshøj Camping og Kulinariske Kildegaarden Bed & Breakfast. Begge steder er certificerede overnatningssteder, så du er sikker på, at forholdene for dig og dit grej er i orden. Begge steder sikrer at du kan koncentrere dig om det du kommer til Fyn for – nemlig at fiske havørreder. www.kildegaardenbb.dk - +45 60 79 74 68 www.kongshoj.dk-camp.dk - +45 65 37 12 88 Kulinariske Kildegaarden tilbyder endda at stå for din madpakke til fisketuren, tilberede aftensmad, ja endda at tilberede den havørred du netop har fanget i Storebælt. Mere friskt bliver det ikke.

Certificeret havørredguide

Vil du gøre din fisketur endnu mere spændende, så book Mads, der er ”Certificeret Fiskeguide”.

Mads bor i Nyborg og fisker disse fiskepladser samt resten af den Fynske kyst igen og igen.

Han kender de mange vige og bugter, der skaber dette fantastiske fiskeparadis, og han tager dig med til de bedste fiskepladser, hvor han deler ud af sin viden om grej mv. tilpasset lige netop din tur.

Book en samlet pakke

Ring til VisitNyborg på +45 63 33 80 90 og hør mere om de mange muligheder Østfyn giver dig i jagten på de store, vilde havørreder i Storebælt og rundt om hele Fyn. Vi hjælper gerne med at sammensætte en fiskeferie til lige netop dig med fokus på Havørreden.

Dette gør vi i samarbejde med vores certificerede partnere – din garanti for kvalitet. www.visitnyborg.dk

www.visitnyborg.dk/fyn/lystfiskeri-paa-oestfyn +45 26 80 45 95

www.seatrout.dk

23

FYNSKE fiskegrejs

BUTIKKER GODT

GREJ

&

På Fyn og øerne har vi landets skarpeste grejbutikker, som alle er specialiserede i havørreder og havørredfiskeri.

Butikkerne har præcis det grej du skal bruge,

de har gode råd til dit fiskeri - og hvor du finder de fynske havørreder.

Kig forbi inden din fisketur – i butikkerne har de altid fingeren på havørredpulsen!

GODE

RÅD

MICHAELS JAGT & FISKERI • Forretningen er over 30 år gammel • Professionelle medarbejder med mere end 150 års erfaring • Et stort udvalg af varer inden for jagt, fiskeri og outdoor • 1000 m2 butik • Lad os gøre dine jagt og fiskeri drømme til virkelighed!

Porthusvej 127 • 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 11 53 • info@michaelsjagt.dk

WWW.MICHAELSJAGT.DK

GO-FISHING • Alle i butikken er tossede med at fiske • Sammenlagt langt over 275 års lystfiskererfaring • Har fingeren på pulsen med, hvad der sker derude • Flotte lokaler kun 2 min. fra motorvejsafkørsel 51 • Vi har altid kaffe på kanden!

Dalumvej 67 • 5250 Odense SV Tlf.: +45 66 12 15 00 • mail@go-fishing.dk

WWW.GO-FISHING.DK

24

www.seatrout.dk

JAN OG BO’S LYSTFISKERSHOP

Danmarks største kæde af butikker inden for fiskegrej.

Butikken holder til i Odense´s centrum, du kan se mere på www.janogbo.dk eller på Facebook. Personalet du vil møde i butikken er naturligvis ”fisketossede”, og kan uden tvivl, hjælpe dig inden for fluefiskeri, spinnefiskeri og kajakfiskeri. Vi sætter en ære i at hjælpe dig til succes ved de fynske kyster.

Inden for fluefiskeri og fluebinding, kan du f.eks finde følgende mærker Guideline G-Loomis - Waterworks Danielson - Future Fly. Husk..vi monterer gerne din nye flueline.. Gratis.

Kig ind og se vores store udvalg af Fjällräven produkter, både til damer og herrer.

Vi har altid et stort udvalg inden for vadejakker, waders og vadestøvler f.eks Simms - Patagonia - Guideline G-Loomis - Scierra - Geoff Anderson - Korkers Boots.

KØB DIT FISKETEGN HE

R

Hvad hugger havørreden på..?

Det afhænger ofte af sæsonen og pladsen, bare rolig.... Vi har et stort udvalg af kvalitets top agn, se f.eks vores udvalg af håndlavede blink og kystwoblere.

Vesterbro 2 • 5000 Odense C Tlf.: +45 6611 2366 • www.janogbo.dk odense@janogbo.dk

ÆKVATOR SPORT Hos Ækvator Sport handler det kun om dig og dit fiskeri.

Vi er en specialforretning ud over det sædvanlige. Vores speciale er fiskegrej og hvordan du får størst glæde af dit fiskeri.

Vi står klar med masser af fiskegrej og gode råd og ideer til at bruge det. Vores mere end 60 år som specialforretning giver dig en sikkerhed for at vi ved hvad vi taler om.

Nyborgvej 3, 5000 Odense C Tlf. (+45) 66 112 993 fiskegrej@aekvator.dk

WWW.SHOP.AEKVATOR.DK

www.seatrout.dk

25

SOLIDT SAMARBEJDE

GIVER FLERE HAVØRREDER

Med et stærkt samarbejde omkring bl.a. udsætning af ørredsmolt har Fyns Laksefisk, Vandpleje Fyn og Havørred Fyn gennem en lang årrække løftet det fynske ørredfiskeri op i en klasse for sig. Opfiskningen af de moderfisk som bruges i avlsarbejdet er et stort og omfangsrigt arbejde, der bl.a. baserer sig på frivillighed.

Af: Søren Knabe, formand for Vandpleje Fyn Linda Bollerup, biolog og fiskemester ved Fyns Laksefisk

26

Når efteråret for alvor melder sin ankomst og vi har rundet skolernes efterårsferie, så lyder startskuddet til det årlige elfiskeri efter moderfisk.

Dér sikrer Fyns Laksefisk og Vandpleje Fyn de befrugtede rogn til den kommende generation af fynske ørreder. Arbejdet med opfiskning af moderfisk står på fra midten af oktober og til ultimo november.

I denne periode får mange fynske vandløb besøg af et hold elfiskere fra enten Vandpleje Fyn eller Fyns Laksefisk.

Det seje træk

Gennem årtier har de fynske lystfiskere brugt elfiskeri som redskab for at opfiske ørreder til avl. I slutningen af 1960’erne var de fynske ørreder på det nærmeste udryddet på grund af vandløbenes dårlige vandkvalitet, hyppigt forekommende forureninger osv.

Allerede dengang påbegyndte lystfiskerne bestandsophjælpende udsætninger, som heldigvis er aftaget kraftigt hen over årene.

I 2001 blev Fyns Laksefisk etableret via Havørred Fyn, og siden da har lystfiskerne og Fyns Laksefisk arbejdet hånd i

hånd omkring elfiskeri og fynske ørredudsætninger.

I de senere år har lystfiskernes elfiskeri næsten udelukkende handlet om, at opfiske ørredrogn til Havørred Fyns smoltudsætninger, og på den måde bistå Fyns Laksefisk, når der skal indfanges moderfisk til klækkeriet på Fyns Laksefisk i det sydvestlige

Odense. Fyns Laksefisk er en del af Elsesminde Odense Produktions-Højskole, som ligger i det sydvestlige Odense, og det er her på skolen, at moderfiskene gør et ganske kort ophold, når de indbringes fra vandløbene for at blive afstrøget for rogn og mælk (sæd). Afkommet af moderfiskene - de små nye ørreder - får kærlig

Vandpleje Fyn koordinerer planlægning og organisering af sæsonen, og begge parter deltager aktivt i det fysiske arbejde med opfiskning af moderfisk. Fyns Laksefisk elfisker i hverdagene med flere hold bestående af personale, lærlinge og produktionsskoleelever, og i weekenderne tager sportsfiskerne fra Vandpleje Fyns lokale foreninger over, og elfisker i de vandløb hvor de i forvejen har egen fiskeret. Vandpleje Fyn råder over 25 elfiskere samt 40-50 frivillige hjælpere, som alle er fordelt på 10 hold.

Tilsammen råder Fyns Laksefisk

og Vandpleje Fyn over i alt i 27 vandløbsstrækninger fra Storå i nord, til Vejstrup Å i syd, og det bliver til ca. 40 elfisketure på en sæson. På sådan en sæson opfiskes ca. 400 ørredhunner og ligeså mange hanner. De ca.

800 moderfisk sikrer de 60-65 liter ørredrogn, der skal til for at opfylde DTU AQUAs (Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer) bestandsophjælpende udsætninger samt Havørred Fyns udsætning af førsteklasses ørredsmolt i de fynske åmundinger.

Alle fisk, som indgår i det fynske avlsarbejde, er vildfisk,

pleje og tilbringer deres første leveår hos Fyns Laksefisk, inden de bliver udsat som smolt i de fynske å-mundinger.

Frivillighed og samarbejde

Arbejdet med at opfiske de mange havørreder er omfangsrigt, og baseres i høj grad på frivilligt arbejde. Fyns Laksefisk og

og afkommet er derfor altid 1. generation efter vildfisk. Den store mængde moderfisk sikrer den bedst mulige genetiske spredning.

Herudover arbejder Fyns Laksefisk hele tiden med optimering af opdrætsanlæg for at sikre den bedst mulige smoltifikation af ørrederne, hvilket sikrer den bedst mulige kvalitet mhp. fiskes udsætning.

Formidling i øjenhøjde

I forbindelse med elfiskeri foregår der ofte formidling til bl.a. folkeskoleelever, politikere og andre interesserede. Elfiskeriet er 27

et fremragende formidlingsredskab, da det er enormt effektivt til at fange fisk i vandløb. Fiskene kan skånsomt vises frem til f.eks. skoleelever som samtidig kan lære om fisk, vandløbsbiologi og vigtigheden af at passe på vores vandløb. Tilmed bliver mange blandt publikum ofte positivt overraskede over at se, at i det lille vandløb i baghaven, dér lever lejlighedsvist kæmpe havørreder.

Dét er også noget, som skaber både forståelse og respekt omkring vores mange små lokale vandløb og deres beboere. Det er en afgørende forudsætning for, at vi også i fremtiden kan samarbejde om bedre levesteder for de fynske ørreder.

Fynske fisk i egne vande

Udsætning af ørredsmolt er et af benene i den tre-benede model, som Havørred Fyn er bygget op omkring. Samtidig er det en ganske stor del af succesen for

28

det fynske ørredprojekt, som i sin tid havde sloganet ”fynske fisk i fynske vande”. Netop fynske fisk i fynske vande er dét, som Fyns Laksefisk og Vandpleje Fyn sørger for, når de sammen indfanger de vilde moderfisk - altså forældrene til de ørreder, der senere udsættes til stor glæde og gavn for både lokale, men også for udenlandske kystfiskere.

Hvert år udsættes mere end 350.000 ørredsmolt rundt omkring i de fynske å-mundinger.

Udsætninger som er finansieret af Havørred Fyn, og som fysisk varetages af Fyns Laksefisk med hjælp fra de fynske sportsfiskere under Vandpleje Fyn. Udsætningerne forøger den naturlige bestand af havørreder som kan reproducere sig. Derfor viser undersøgelser også (foretaget af 30 særligt uddannede nøglefiskere), at de udsatte fisk spiller en rolle for det verdensklassefiskeri, som de fynske

www.seatrout.dk

kyster byder på. En væsentlig del af nøglefiskernes fangster er egne fisk fra det fynske klækkeri, og det er samtidig grunden til, at de fynske lystfiskere udviser så stor interesse i avlsarbejdet. Der er ingen tvivl om, at lystfiskerne kan se store fordele i, at lægge en masse frivillige timer i opfiskningen af moderfisk, når ørredbestandene ved vores kyster og på åernes gydepladser på den måde forøges.

Fakta boks:

Navn: Fyns Laksefisk Hvem: En del af Elsesminde, Odense Produktions-Højskole Hvad: Recirkuleret opdrætsanlæg (Ørred) Opdræt siden: Har eksisteret siden 2001 i sin nuværende form

Fakta boks:

Navn: Vandpleje Fyn. Hvem: Sammenslutning af 28 fynske sportsfiskerklubber Medlemmer: Ca. 2800 fynske lystfiskere Primære formål: Elfiskeri og restaurering af vandløb Tidsforbrug pr. elfiskesæson: Ca. 450 frivillige mandetimer

Ordforklaring:

Smolt: 1-2 årig ørred som er klar til at vandre fra ferskvand til saltvand.

Nøglefisker: En særligt uddannet lystfisker, som evner at se forskel på vilde og udsatte fisk, og som indberetter samtlige af sine fangster til en database.

Moderfisk: Ørredhanner og -hunner som bruges til afstrygning.

Strygning: Ørrederne bedøves og afstryges for ørredrogn og mælk.

www.seatrout.dk

29

FYNS HOVED CAMPING FYNS HOVED CAMPING er beliggende i et unikt naturområde på toppen af Hindsholm. Nedbøren er 25 % mindre end i resten af landet.

Fynshovedvej 748, Nordskov DK-5390 Martofte Tel.: +45 65341014. www.fynshovedcamping.dk Email: info@fynshovedcamping.dk

De lange kyststrækninger giver et hav af fiskemuligheder. Der er altid en fiskeplads med læ. Vi har fiskerenseplads, frysefaciliteter, købmand og grill/café på pladsen.

Salg af fiskegrej og fisketegn.

Udlejning af båd.

Det perfekte udgangspunkt for den perfekte fisketur, med direkte adgang til det smukke Lillebælt Vi tilbyder: • Bådrampe • Udlejning af både • Fiskerenseplads • Køl/frys • Tørrerum til fisketøj

Galsklintvej 11 · DK-5500 Middel fart Tel.: +45 64 41 20 59 · Fax.: +45 64 41 81 59 www.galsklint.dk

30

www.seatrout.dk

Fiskelodge Broholm Slot Et

Vil du fange havørreder på en af Europas bedste og smukkeste havørredlokaliteter, bo på Broholm Slot og nyde gourmet måltider fra slottets køkken?

Så prøv et ophold på Broholm Fiskelodge og fisk havørreder med os på Fyn! Der fanges havørred året rundt i det fynske med topsæson forår og efterår.

Med vores lokale kendskab til forholdende på kysten vil dine muligheder for fangst og unikke oplevelser være i top. Pladserne vi skal fiske på varierer fra små vige over fjorde til åben kyst, men har det til fælles at de er jagtrevir for vores eftertragtede bytte havørreden.

Udover fiskeri efter havørreder kan vi krydre opholdet med fiskeri efter gedder i slottets søer og voldgrav, der er fanget gedder op til 11 kg.

Vores fiskeguides er certificerede af Danmarks Sportfiskerforbund og Fishing Denmark. Vi guider både flue- og spinnefiskere og tilbringer hvert år mange hundrede timer på kysten.

Kontakt os på tlf. +45 40 47 41 67 eller på kenneth@broholm.dk Se mere på www.broholm.dk DENMARK’S SPORT FISHING ASSOCIATION

CERTIFIED

DANISH ANGLING GUIDE

KØB DIT LOVPLIGTIGE FISKETEGN PÅ WWW.FISKETEGN.DK OG M.FISKETEGN.DK Alle mellem 18 og 65 år, der fisker med stang eller andre lette håndredskaber, skal have lystfiskertegn. Det koster 185,- kr. for et år, 130,- kr. for en uge og 40,- kr. for en dag. Hvis du fisker med garn, ruser eller andre faststående fiskeredskaber, skal du have fritidsfiskertegn.

Det koster 300,- kr. for et år. Fritidsfiskertegnet gælder også som lystfiskertegn.

Du kan nu købe og udskrive tegnene online på www.fisketegn.dk eller m.fisketegn.dk. Det er nemt og hurtigt. Du kan også bestille et plastikkort med dit fisketegnsnummer.

Fiskerinummeret er sammen med ID tilstrækkeligt bevis for, at du har betalt.

www.seatrout.dk

31

KYSTFISKERENS Havørredåret kan for nemheds skyld inddeles i de fire årstider – men tro nu ikke, at havørreden har en kalender hængende, som den kigger på for at finde ud af, hvornår årstiderne skifter.

For fisken er vandtemperaturen den afgørende parameter for, hvornår fx vinter bliver til forår.

Derfor må kystfiskeren også forholde sig til kystvandets temperatur – og tænke som en sulten havørred.

Tekst og fotos: Havørred Fyn: Teksten er et uddrag af Havørred Fyns nye fiskeguidebog ’117 Fine Fynske Fiskepladser’.

FORÅRET

Koldt vand med højt saltindhold bryder havørreden sig ikke om. Derfor overvintrer den primært to steder.

I de lavvandede fjorde og vige, hvor vandet godt nok er koldt, men til gengæld mere ferskt. Samt på dybt vand langt fra land, hvor vandet er salt, men mindre koldt.

Når foråret banker på, er det havørrederne i fjordene, der hurtigst reagerer positivt. Et par februardage med stille vejr, plusgrader og sol til at varme det lave vand bare en smule kan for alvor sætte gang i fiskene.

Da kan man opleve kronede fiskedage på ganske lavt vand i fjorde, bugter og vige. Vandet er måske kun 2-3 grader, men hele nøglen er, at temperaturen er stigende. Det tænder havørreden på, og den er dermed på det punkt ikke så forskellig fra os i waders. Så længe vandet er under 3 grader, er det derimod stadig for koldt for havørreden på den åbne, salte kyst, som derfor i samme periode kan virke helt fiskeløs.

De havørreder, der har overvintret i det dybe vand langt fra land, er lidt længere end fjordfiskene om at opdage forårets ankomst. De længere dage og stigende vandtemperaturer påvirker dog også dem positivt. Når vandtemperaturen langs den åbne kyst runder 5-6 grader, så rykker fiskene ind til kysten.

Den temperatur nås de fleste år omkring midten af marts med 2-3 ugers forskydelse i begge retninger afhængig af, hvor kold eller varm, især februar måned endte med at blive.

Forårstrækket fra det dybe vand og ind til kysten sker over ganske kort tid og er ret massivt. Havørreden ved instinktivt, at det lave kystvand byder på mere føde end det dybe. Derfor opleves hvert år, hvordan den vinterkolde og nærmest fiskeløse klintekyst om ikke fra dag til dag, så fra uge til uge forvandler sig til en fantastisk fiskeplads.

Når vandtemperaturen er nået op på stabile 7-8 grader eller mere, kan du forvente, at træffe havørrederne på samtlige pladser – både i fjordene og langs de åbne kyster.

32

ÅRSTIDER

SOMMEREN

Den fynske sommer er en pragtfuld tid for både havørreder og havørredfiskere. Vandet bliver dog for varmt på de typiske vinter- og tidlige forårspladser.

Havørreden forlader inderfjorde og bugter med lavt, stillestående vand og trækker ud i det åbne, hvor de finder dybere, mere strømrigt og køligere vand.

Havørreden er dog stadig meget interesseret i det kystnære vand, som bugner af føde.

Så længe vandtemperaturen er under 16-18 grader, kan sommerhavørreden træffes på en bred vifte af pladser, såsom badekar, klintekyster, yderfjorde og de store rev. Bliver kystvandet varmere, koncentreres fiskeriet dog om de strømrige stenpynter, muslingebanker og store rev.

Aften, nat og tidlig morgen er gode fisketider, men bestemt ikke de eneste tidspunkter, hvor en sommerhavørred kan lokkes til hug. Faktisk kan der fiskes 24 timer i døgnet først på sommeren! I juni måned kan du opleve et fantastisk fiskeri midt på dagen. Især på overskyede og blæsende dage.

Juli og starten af august er det ofte mørkefiskeriet, det gælder, men fra midten af august starter havørredens gydetræk mod åerne for alvor, og da kan dagsfiskeriet atter være fremragende.

Sommerens havørreder går knapt så meget i stimer som på andre årstider, men optræder mere spredt langs kysten. Derfor oplever du sjældent at fange mange sommerfisk. Til gengæld er der ikke noget tidspunkt på året, hvor fiskene er flottere og i bedre kondition.

Ser man bort fra årets smolt – som i juni/juli efterhånden er blevet små havørreder på omkring 30 centimeter – så er der ikke mange små fisk at finde langs de fynske kyster i de tre sommermåneder.

Der fanges udelukkende flotte blanke fisk, og ofte i særdeles god størrelse. Sommeren er måske også den periode, hvor chancen for drømmehavørreden på over 5 kilo er størst.

www.seatrout.dk

33

EFTERÅRET

Efterårsfiskeriet starter i slutningen af august og adskiller sig de første par uger ikke meget fra sommerens fiskeri. De første og sidste timer af dagen er klart de bedste. Havørrederne er hovedsageligt at finde ved klintekysterne og omkring revene ude på den åbne kyst.

Om efteråret flytter fiskene sig dog meget, og ret hurtigt spreder de sig til alle pladstyper og kommer også ind i fjordene. Den sidste halvdel af september er derfor en fantastisk tid langs kysten. Der er fisk at finde på alle pladser, og ofte er der mange af dem.

Det er så bestemt ikke det samme som, at der kan fanges mange. Efterårshavørreden er lunefuld og svær. Forklaringen er, at de fleste af de større fisk har anlagt gydedragt og derfor har en del andet i hovedet end mad.

En anden udfordring er, at mange af de mindre fisk er ret selektive, fordi efterårskystvandet vrimler med føde. På intet tidspunkt af året er havørreden dog så flink til at vise sig i overfladen som i septemberoktober, og især tidligt om morgenen kan du opleve at kaste til den ene fisk efter den anden – fisk, der viser sig med spring eller hvirvler i overfladen. De er svære, men med lidt tålmodighed og skift mellem teknikkerne skal det nok lykkes at få nogle af dem til at hugge.

I november, når efteråret nærmer sig vinter, har de fleste større fisk fundet frem til den å, hvor de skal føre slægten videre. Det betyder, at kysten i en 5-6 ugers periode domineres af små, blanke grønlændere, hvor de fleste er under målet.

Heldigvis sker der noget, når vandtemperaturen sidst på året tager yderligere et dyk nedefter. Da kommer der et mindre træk af store, blanke overspringere.

Disse fantastisk flotte ørreder har opholdt sig længere ude til havs blandt sild og tobis. Det er, når disse fødefisk trækker væk, at overspringerne søger ind til kysten for at jage rejer og kutlinger inden vinteren.

Hvad de mangler i antal, har disse ’juleørreder’ til gengæld i skønhed. Altid lynende blanke med løse skæl og i topkondition. Husk, de kommer udefra, så de fanges på den åbne kyst. Først hvis det bliver rigtigt vinter, trækker de ind i fjordene.

34

www.seatrout.dk

VINTEREN

Er vinteren varm, kan man ikke rigtig skille perioden ud fra efterårs- og forårsfiskeriet. De to sæsoner opsluger egentlig bare den grønne vinter ved, at efterårsfiskeriet forlænges, og forårsfiskeriet starter tidligt.

Det modsatte er så tilfældet ved en hård og kold vinter. Hvis vandtemperaturen når under 3 grader, deler havørrederne sig ubevist op i to grupper: Den ene søger mod dybere og mindre køligt vand.

Den anden gruppe opsøger fjordenes mere ferske vand. Det vil sige, at de eneste tilgængelige fisk for kystfiskeren er dem, der tager ophold i fjorde og vige.

Her kan man så til gengæld opleve glimrende fiskeri, selv i den koldeste periode. Forudsat selvfølgelig at et låg af is ikke sætter en stopper for herlighederne.

Grønlænderne – de kønsumodne havørreder – træffes i større eller mindre flokke, og ikke sjældent blander et par store overspringere sig også i disse flokke.

Da havørreden er vekselvarm, daler dens fordøjelse, fødebehov og aktivitet i det kolde vand. Men rammer du ind i en markant hugperiode, kan en kold og fiskeløs dag pludselig forvandle sig til en hektisk halv time.

Hugperioderne er umulige at forudsige, men der er nok en tendens til, at de især optræder i det tiltagende lys om formiddagen og et par timer frem.

Især hvis der i samme periode kommer et vandskifte, hvor højvande afløses af faldende vand. Faldende vand trækker det helt lave kystvand udefter. Det vand er måske 1 grad varmere end vandet længere ude, og sådan en grads stigning kan være nok til at vække en havørredflok til live.

www.seatrout.dk

35

NY FISKEGUIDEBOG Fyn, Ærø og Langeland byder på kilometer efter kilometer af kyst, der er som skabt til havørreder og havørredfiskere. Her venter mere end 1.100 kilometer kyst, og der er næppe en meter af kystlinjen, hvor der ikke på et givent tidspunkt kan fanges en havørred. Men hvor skal man begynde? Hvilke fiskepladser er gode på de forskellige årstider?

Og hvad med vind og strøm – hvordan påvirker det de forskellige kystpladser? Disse og mange andre

spørgsmål får du gode svar på i vores ny bog, der guider dig til 117 toppladser omkring Fyn, Langeland og Ærø. En række af øernes allerskrappeste kystfiskere har bidraget til bogen og øser af deres fiskererfaring. Her er masser af inspiration til både den garvede og den mindre erfarne havørredfisker.

Gode kort og præcise beskrivelser gør det nemt at finde den helt rigtige fiskeplads – alt efter årstid, fiskemetode og vindretning..

BOGEN INDEHOLDER: 117 kystpladser på Fyn, Langeland, Ærø og de mange mindre havørred-øer.

Luftfotos af hver enkelt fiske plads giver fiskeriet en helt ny dimension.

15 detaljerede kort med dybdekurver.

Bedste sæson og vindretning for hver fiskeplads.

Gode råd om grej, fiskestrategi og fiskeri året rundt.

Nyttig viden om havørreden.

Guide til revler, rev, ’badekar’ og andre kysttyper.

10 spændende fiskehistorier fra nogle af bogens pladser.

KØB BOGEN HOS DIN FYNSKE FISKEGREJSFORHANDLER

36

37

FIND ET

FORÅRS-BONANZA Jeg elsker foråret og dets spirende atmosfære. Kystens vandtemperaturer stiger, smådyrene vågner og med det følger de grådige forårsørreder.

I lystfiskerkredse betegnes april måned generelt som årets topmåned til at fiske efter havørreden.

For mig topper fiskeriet i det helt tidlige forår. Marginen er på nogle ganske få uger, som kan gøre en stor forskel for fiskeriet. Den lille forskel ligger typisk sidst i februar og frem til midten eller slutningen af marts. Dét tidspunkt vi her taler om, er det famøse kystfiskerfænomen ’’havørred-bonanza’’, hvor du kan opleve et helt sublimt havørredfiskeri.

Tekst: Nicklas Engelbrecht Sørensen Foto: Nicklas Engelbrecht Sørensen, Nikolaj Korsholm og Jonas Høholt

Ordet ’Bonacia’ fra middelalderlig latinsk, og senere Bo·nan·za på spansk, betyder direkte oversat: Roligt hav. Og det må man sige: Stilhed før stormen. Forår efter forår bliver der rapporteret om et fantastisk fiskeri af heldige (eller dygtige?) lystfiskere, som har opsporet et havørred-bonanza. Stimerne af havørred er på typisk mellem 30 og 50 fisk, men i visse tilfælde helt over 100 individer. Bonanza’et foregår på et forholdsvis lille areal, og fiskene er sultne - meget sultne!

Ordet bonanza er det seneste århundrede hyppigst blevet defineret som ”en rig kilde af held”. Held findes dog sjældent i lystfiskerens notesbog,

38

og jeg vil i denne artikel forklare hvilke faktorer, der spiller ind, så du i det kommende forår kan kalkulere på dette komplekse puslespil.

I ét med forårsørreden

For at kunne opspore de store stimer af havørred, må man først forstå fiskenes behov. I den koldere tid opholder de sig oftest i det mere ferske indervand og eller langt ude på det dybe og varmere vand.

Det skyldes, at havørreden er et vekselvarmt dyr, hvilket vil sige, at dens kropstemperatur afhænger af og er lig med vandets i det pågældende område. Den højere saltholdighed i vandet på den ydre kyst, afholder samtidig ørrederne fra, at trække ind på det lavere og mere føderige kystvand. Det er netop, når dette dilemma ophører, at bonanza’et kan begynde.

Når temperaturen på det lave vand rammer de magiske 3,5 til 4 grader, eksploderer kysten i et virvar af liv. Havets hymne byder nu den hungrende havørred til gilde. Ikke nok med at fiskene nu har mulighed for at opholde sig på den åbne kyst, så er det også her, at langt de fleste arter af fødeemnerne findes. Navnlig bør fremhæves de flere hundrede danske arter af havbørsteorme, der i denne tid vågner i havbunden for at svømme op i vandet til deres årlige sværmen.

Det er netop dette korte tidsvindue af havørredens sult og ærgerrighed, man forsøger at ramme under opsøgningen af et bonanza-fiskeri.

www.seatrout.dk

Løse og blanke skæl er et klassisk kendetegn for den vilde forårsørred.

Forberedelserne

Her er de ti elementer, som du skal tage højde for, når du vil opsøge et bonanza-fiskeri.

1. Gør brug af platformen www.fcoo.dk (Forsvarets Center for Operativ Oceanografi) På denne side kan du, med stor præcision, følge med i de elementer, der spiller en rolle for dit lokale farvand. De komplekse prognoser er guld værd for kystfiskeren - især i de koldere

måneder, hvor saltholdighed og vandtemperatur er afgørende for dit fiskeri. Som de vigtigste prognoser for bonanza-opsøgeren, kan nævnes: Vandtemperatur, salinitet, vindstyrke, vindfaner, strømstyrke og –retning.

2. Perfekte vandtemperaturer: Hold dagligt øje med dit lokale farvands vandtemperaturer gennem hele februar og marts måned. Hvis vinteren har været

www.seatrout.dk

mild, som i det foregående år, kan temperaturene allerede være perfekte fra slutningen af februar. Oceanografiske prognoser af havtemperaturene vil ligge marginalt højere end det helt kystnære havørred-vand, da målingerne foretages på lidt dybere vand. Derfor kan man med rette modregne omkring 1 grad celsius fra prognoserne. Som hovedregel ligger de perfekte temperaturer mellem 2 og 4 grader på fcoo.dk.

39

3. Vælg en mere åben kyst: Det er lokkende at forsøge sig inde på det mere ferske vand i inderfjordene, men her er koncentrationen af fisk på små arealer oftest mindre.

Vælg i stedet den ydre kyst, hvor saltholdigheden er noget højere. Den store saltholdighed gør, at fiskene er tvunget sammen på mindre arealer i lommer af varmere vand, som jeg kalder ’’bonacia-lommer’’. De store stimer af havørreder trækker fra det dybere vand og ind i disse lommer, for at dyrke deres årlige jagtritual og ædegilde.

4. Vælg en fiskedag med høj sol: Solens stråler varmer i dagens løb det lave og kystnære vand op til de helt rette temperaturer. Og det sætter fut i havørredens fødeemner. Men bliv ikke hjemme i sofaen, blot fordi skyerne har gjort deres indtog. Hvis solen, en eller flere dage i forvejen, har bagt på overfladevandet er dette også ideelle forhold.

5. En dag med vind i ansigtet: Selvom det måske ikke er den mest behagelige form for fiskeri, kan du med stor succes vælge dage med pålandsvind. Vinden skubber det varme overfladevand ind mod kysten, og samtidig presses det køligere bundvand udefter. Det kan være specielt givende, hvis du rammer en skrålig pålandsvind, hvor det lune overfladevand fra en fjord eller bugt, bliver presset udad mod den åbne kystplads som du har valgt. En vindstyrke på 4-6 m/s er ideelle forhold.

6. Pas på strømmen: Det er sjældent en god idé at vælge en fiskeplads med jævnlige ændringer i strømforholdene. Med strømmens ændringer kan det varme kystvand hurtigt forsvinde – og med det fiskene.

Du kan derfor med fornuft vælge en nogenlunde lige kyststrækning, der får fiskene til at blive i lommen over en længere periode. Undgå pynter med alt for mange undersøiske strukturvariationer.

meget ubeslutsomhed og vilkårlige afstikkere reducerer din kvalificerede fisketid og dit mentale overskud. Du bør hele tiden være koncentreret i dit fiskeri og klar til at give det perfekte tilslag, når havørreden hugger. Den kyststrækning du har valgt, kan sagtens strække sig over flere kilometer. Alt efter hvor ærgerrig du er, vil du med succes kunne dække minimum 2 - 3 kilometer kyst.

9. Grejet: Du kan med fordel vælge let fiskegrej, der passer til forholdene. Du vil gerne kunne kaste hurtigt og effektivt. Det er ikke vigtigt om du kaster langt. Men det er vigtigt, at du får afdækket så meget ’nyt’ vand som muligt med dine kast. Her vinder spinnegrejet med flere længder over fluegrejet. Hvis du er en entusiastisk fluefisker, kan du medbringe dine fluestang på ryggen: Så er det let at skifte teknik, når fiskene først er opsøgt.

Sørg også for at have den rigtige beklædning på. Et let men varmt underlag og gode lette støvler til de lange fisketure.

10. Find fiskene: Du har nu fanget dagens første fisk, og med stor sandsynlighed fundet en stor stime havørreder.

Men tag du den bare med ro. Havørrederne forsvinder ikke med det samme, da de svømmer rundt i den behagelige lomme af det lune og føderige vand. Sørg for, at grejet er som det skal være, i stedet for at forhaste dig – det fører oftest til kroge i nakken og forfejlede kast.

Hvis du besinder dig kan du fange den ene fisk efter den anden. Størstedelen er ofte fisk som er slanke efter gydningen Blandt disse gemmer der sig ikke sjældent en rigtig ’overspringer’ – en lynende havørred, trind og tyk. Sådan et trofæ venter sandsynligvis, når du rammer epicentret af et rigtigt havørred-bonanza!

7. ”Mågesjov”: Hold gerne udkig efter det såkaldte mågesjov, der ofte opstår i forårsmånederne. Fuglene har for længst opsnappet færten af børsteormenes sværmen, og det har de sulte ørreder helt bestemt også. Ser du mågerne jage koncentreret i vandoverfladen på et lille areal, så er der med stor sandsynlighed fødeemner lige under overfladen – og havørreder!

8. En konsekvent strategi: Når du har valgt en plads som du vil fiske på, er det vigtigt, at du får lagt den rette strategi inden du begynder. Bestem med dig selv, hvor du begynder og slutter din søgen på bonanza’et. For

40

www.seatrout.dk

Koncentrationen af fisk

Glædesrus hos to sportsfiskere, der netop har opsporet bonanza’et.

Hvilke typer af havørreder findes i disse store stimer, og hvorfor er der så mange af dem? Mine erfaringer siger mig, at langt størstedelen af fiskene er blanke fisk som har gydt i løbet af vinteren. Disse fisk var måske allerede færdige med gydningen i november eller december, og har siden stået og puttet sig i åen. Fiskene har gennem vinteren ophobet sig i den nedre del af å-systemet, og ved højvande er de strøget ud til havs.

Vi er på den åbne kyst, hvilket betyder at fiskene, grundet den lave vandtemperatur og høje saltholdighed, er tvunget til at søge ud i de dybe og lidt varmere vandmasser.

På vejen får trækket af havørreder følge af flere grønlændere og få store og fede overspringere, der trænger til lidt selskab.

Her i de dybere lag opholder den store stime sig til det om foråret bliver bonanza-tid inde ved kysten.

EKSEMPEL: www.seatrout.dk Den røde pil viser den valgte fiskeplads.

Fiskeplads: Hverringe Skov, nord for Kerteminde Fiskestrækning: 3,4 km Vindfaner: Sydøst Vindstyrke: 5-7 m/sek Vandtemperatur: 3 grader celsius Skydække: Ingen/få Vandstand: Jævn Salinitet: 16-24 PSU

www.Fcoo.dk: Optimal vindstyrke og –retning illustreret i forhold til den valgte fiskeplads ved Kertemindes kyst.

www.seatrout.dk

41

En blankfisk blandt mange, netop plukket af den enorme stime af havørreder.

Bonacia-lommen

År efter år har jeg meget konsekvent oplevet et bonanza-fiskeri præcist dér, hvor den grønne cirkel er placeret: I yderst sjældne tilfælde kan en kortvarig strøm effektivisere fiskeriet. På det ovenstående billede illustreres hvordan det fænomen opstår, som jeg kalder en bonacia-lomme. Den gule pil viser hvordan bundstrømmen følger badekaret mellem to sandrevler. Samtidig skubbes det varme overfladevand ind mod land (orange pil).

Den gule pil og strømmen slår et drej, hvor sandrevlen har et ophold. Det er ved denne passage, at fiskene vandrer ind fra det dybere vand. De kommer nu derind, hvor varmen også har koncentreret deres fødeemner! Når strømmen ophører, vil passagen forsvinde og det kølige salte vand atter vende tilbage som en ’’mur’’. Fiskene er koncentreret på et forholdsvist lille areal: Det er den ovale grønne cirkel, som jeg kalder for bonacia-lommen.

Her svømmer havørrederne rundt og æder sig fede indtil strøm og vind igen ændrer på forholdene – og fødeemnernes adfærd.

Herefter stryger havørrederne, med en god mavefornemmelse, atter ud på det dybe og varmere vand.

Luftfoto af kystforholdenes strukturer omkring ’lommen’: De gule pile viser bundstrømmens retning gennem badekarret og ud ad. Den orange pil angiver den retning som det varme overfladevand bevæger sig i. Midt i den grønne cirkel er det, som jeg kalder bonacialommen.

42

www.seatrout.dk

HAVØRRED ELDORADO PÅ T O P P E N A F F Y N Æbelø

Flyvesandet

Fogense

Good spots

Grib fat i fiskestangen og tag på årets bedste fisketur på Nordfyn!

Den nordfynske kystlinje er mere end 80 km lang og byder på mange forskellige fiskepladser, hvor du kan fange havørreder, multer, makreller, fladfisk, hornfisk og krabber.

Få den perfekte fiskeferie Book en lokal fiskeguide og tag med ud på en dejlig fisketur.

Book overnatning tæt på fiskepladserne: Der er masser af sommerhuse, B&B-værter og campingpladser ved kysten.

Kontakt VisitNordfyn på tlf: 64 81 20 44 e-mail: info@visitnordfyn.dk Facebook.com/VisitNordfyn

Scan og se mere

Læs mere på visitnordfyn.dk/fiskeri 190x277 Annonce.indd 1

43 08/10/15 11.01

HAVØRRED

STRATEGI Det duer ikke at bruge samme jagtstrategi som fiskehejren, som blot stiller sig passivt an i vandkanten, og stædigt venter på at en fisk svømmer tilfældigt forbi. Når målet er sølvblanke havørreder er det dig, som skal finde havørrederne – ikke omvendt.

Tekst: Havørred Fyn Foto: Jonas Høholt

Vanddybder på kun 0,5-1,5 meter er optimalt. Nogle gange træffes havørreden på endnu lavere vand - men sjældent dybere. Det dybe vand bruger havørreden til at hvile og fordøje i, så her er den af gode grunde svær at lokke til hug. Derfor skal du også kun bruge dine kræfter og fisketimer på det lave vand.

Visse kyststrækninger er dog så lavvandede, at du må vade et stykke ud fra land, før du finder den optimale vanddybde.

44

Selvom de fynske kyster rummer mange havørreder, så kan opgaven med at finde og fange bare én havørred godt virke noget uoverskuelig, når du kommer ned til en ny kyststrækning og skuer ud over havet. Hvordan skal en havørred nogensinde få øje på lige dit blink eller din flue? Din agn virker pludselig forsvindende lille i alt det vand.

Der er heldigvis et par helt grundlæggende facts og strategier, som gør fiskeriet lettere, end det lige ser ud til.

Havørreden er kystnær

Det kan være fristende at vade så

Havørreden er sjældent alene

Havørreder er aldrig jævnt fordelt langs en kyststrækning og optræder næsten aldrig alene. De elsker hinandens selskab og samler sig i små eller større grupper, der turnerer rundt langs kysten på jagt efter tanglopper, rejer, børsteorme og småfisk. Rammer du sådan en stime havørreder, kan du opleve eventyrligt fiskeri. Omvendt kan mange fisketimer også være forgæves, hvis ikke jeres veje krydses. www.seatrout.dk

langt ud, som ens waders rækker, og sende et tungt blink endnu længere ud over dybt vand - men som regel er det en dårlig strategi og spild af tid! Havørreden er sjældent at finde langt fra land.

Snarere tværtimod. Havørreder elsker det lave, kystnære vand.

Det er her, den især finder sin føde. Holder du dig det for øje, så er havområdet, hvor du skal søge efter fisken, pludselig langt mere overskueligt.

Den hotte zone er fra strandkanten og mindre end en kastelængde ud, for det er her, langt de fleste havørreder opholder sig.

Fisk aktivt og vær mobil

Et gammelt ordsprog siger, at 90 % af fiskene findes i 10 % af vandet.

Sagt på en anden måde, så rummer 90 % af kystvandet altså kun få havørreder. Her skal du ikke spilde for meget tid. Hele øvelsen går ud på at finde og fiske de 10 % af en given kyststrækning, hvor de fleste havørreder befinder sig. Desværre er det vanskeligt at forudse, hvor havørredflokkene findes fra dag til dag. Derfor er det yderst vigtigt, at du hele tiden er mobil og bevæger

dig langs stranden i en evig søgen efter fisk.

En flok sultne havørreder vil normalt reagere prompte på blink eller flue, første gang de ser den. Derfor skal du ikke kaste flere gange til samme sted, men derimod hele tiden bevæge dig og lægge hvert kast i ’nyt’ vand.

Før eller siden finder du havørrederne. De kan afsløre sig selv med et spring eller en hvirvel i overfladen. Måske følger de efter dit blink helt ind til støvlesnuderne, eller – bedst af alt – så mærker du havørredhugget! Så ved du, at fisken er fundet, og at der næsten

EN GOD

}

STRATEGI FOR HAVØRREDJAGT ER ENKEL, MEN AFGØRENDE:

stensikkert er mere end én derude.

Nu kan du tillade dig at finkæmme området ad flere gange og med forskellige agn og teknikker.

af din fiskedag med at føre dit blink igennem dybt vand langt fra kysten, hvor der er ingen eller kun få havørreder.

Kast kortere – og fang mere

Fisker du derimod med mindre blink eller flue, kaster du væsentligt kortere.

Til gengæld vil hele dit kast fiske i den hotte havørredzone dagen igennem.

Hvert kast vil tage kortere tid at afvikle, hvilket igen betyder, at du kan komme hurtigere frem langs stranden i jagten på havørred. Selvfølgelig er der undtagelser fra den beskrevne fiskestrategi, men på de fleste årstider og på langt de fleste fynske kystpladser vil mange, korte kast fange langt flere havørreder end færre, lange kast.

De havørreder, der søger føde og vil hugge, går altså ofte i flok ganske nær ved land. Jo mere af det nære kystvand, du får fisket igennem på en dag, desto større er chancen for at finde en hugvillig havørredflok. Fra strandkanten og 30-40 meter udad er det absolut bedste område. Laver du kast på 70-80 meter med en velkastende spinneudrustning og et tungt blink, så spilder du faktisk ofte halvdelen

• Fokusér på vanddybden ml. ½ -1,5 meter vand

• Lav korte kast i det kystnære vand

• Vær mobil: Skift ofte fiskeplads og bevæg dig mens du fisker

• Fisk pladsen grundigt af, når du har fundet havørreder – de er sjældent alene

• Læg hvert kast i ’nyt’ vand

www.seatrout.dk

45

NY PLATFORM TIL DIT HAVØRREDFISKERI PÅ FYN, ÆRØ OG LANGELAND. Her kan du finde alt hvad du skal bruge til din jagt på havørreder – undtagen saltvand.

Tjek det nye interaktive kort over havørred-øernes 1.100 km kystlinje: For første gang er ALT du skal bruge samlet på ét havørred-kort. Her er 117 fiskepladser med nye satellitfotos, topografiske kort, beskrivelser af fiskepladser, sæson-anbefalinger, fredningszoner, særlige regler osv. – alt sammen lige ved hånden når du skal bruge det!

Du kan også:

Finde overnatning hos et certificeret lystfisker overnatningssted

Få ny viden om havørreder og praktisk fiskeri

Booke øens bedste havørredfisker som din egen guide

Se fredninger og regler for fiskeri på de fynske kyster

Se film om havørredfiskeriet Følge vores arbejde med at ophjælpe bestanden af fynske havørreder Læse nyheder fra kysterne, fiskeguides og partnere

Find Havørred Fyn på:

WWW.SEATROUT.DK 46

www.seatrout.dk

Avernakø Landhotel

Hovedvejen 10, Avernakø 5600 Faaborg Tel. 29809986 E-mail: gitte@avernak.dk www.avernakoe-geder.dk

Åbent hele året

Avernakø som lystfiskerdestination er en fryd for øjet og for sjælen.

Omkring øen findes næsten alle bundforhold og geografien sikrer at der i alle typer vejr er muligt at finde gode fiskesteder. På Landhotellet sørger vi for en god og redt seng, håndklæder, morgenmad, frokost og aftensmad også på skæve tidspunkter. Vi har fiskerenseplads, frysekapacitet, tørreplads, opholdsstue, tv-stue, internet, et godt dansk køkken, hyggelige rammer og en skøn ø.

Prøv en Hobie i HeLnæs-Bugten På Bønnelundgård udlejer vi de unikke Hobie-fiskekajakker, perfekt til fiskeri i Helnæsbugten og omkring Horne Land. Desuden tilbyder vi 3 dejlige ferieboliger med direkte adgang til det fremragende fiskeri.

Se mere på BFOL.DK Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

BØNNELUNDGÅRD

Hornelandevej 76 B • DK-5600 Fåborg • Tlf.: 45 5121 5993

Ferie & lystfiskeri

Spodsbjergvej 335 • DK - 5900 Rudkøbing Tel.: + 45 62 50 11 36 Fax: + 45 62 50 26 36 E-mail: info@spodsbjerg.dk www.spodsbjerg.dk 1/1 – 31/12

Langeland

Færgegårdens Camping / Spodsbjerg Camping Den bedste campingplads på Langeland for lystfiskere ligger centralt i Spodsbjerg, lige over for marinaen, fiskerihavnen og færgeterminalen. Udlejning af både og fisketure fra kutter. Vi har fiskerenseplads og opbevaring med køl/frys. Lystfiskerpakke pr. dag: Hytte til 6 pers. fra 80 EUR, inkl. båd: 145 EUR. Bed & Breakfast 2 pers. fra 75 EUR, inkl. båd 140 EUR.

Lej sommerhus og bo tæt ved de bedste fiskepladser på Fyn og øer. Vores lystfiskervenlige sommerhuse er udstyret med fiskerensebord og stor fryser.

Eks: Sommerhus til 6 personer i 3 dage fra kr. 1304,Feriepartner Fyn • 5500 Middelfart • +45 64 41 23 22 • www.feriepartner.dk/fyn

Fyns hyggeligste sted ved stranden

Middelfart

Certificeret overnatning

Ronæsvej 10 DK-5580 Nr.Åby +45 64421763 campingferie@hotmail.com www.camping-ferie.dk

Velkommen på vores familiecamping.

Ronæs Strand Camping ligger smukt i bunden af Gamborg Fjord, det er et perfekt sted til fiskeri efter havørreder og fladfisk.

Udlejning af hytter og campingvogne.

Opholdsrum, søsætning af joller, jolleparkering, grill.

Venlig hilsen og velkommen – Henriette og Peter

Next stop The bay of Helnæs Løgismose Skov 7, 5683 Haarby www.logismosestrand.dk info@logismosestrand.dk

www.seatrout.dk

47

48

SOMMERFISKERI OG

SOLSKINS-ØRREDER Af Flemming Miller, www.123fisk.dk

Havørredfiskeri på sommerkysten har automatisk været forbundet med fiskeri i den mørke og korte nat.

Det er dog en myte, at havørrederne ikke kan fanges i dagtimerne om sommeren - uanset hvor varmt vejret er. Ikke på noget tidspunkt på hele året er der flere havørreder på kysten end i sommermånederne. I juni måned er der stort set ingen havørreder tilbage oppe i åerne – de er nu alle ude at jage langs de fynske kyster.

Tænk over det..

Nogle havørreder migrerer naturligvis op i åerne for at gyde fra juni måned, men procentvis er denne del forsvindende lille i forhold til den samlede bestand. Når vi kommer til efteråret, hvor mange havørred-fiskere normalt begynder deres fiskeri igen, er en stor del af kystens havørreder allerede draget op i åerne. Resten af de gydevandrende fisk er stærkt på vej. Fælles for dem alle er, at de er i rigtig god kondition. De har brugt sommeren på at jage og æde sig tykke og fede.

At tro, at havørrederne kun tager føde til sig i de ca. fem mørke timer, der er om sommeren, ville betyde, at nattefiskeri efter havørred ville være umådeligt nemt. Er det altid tilfældet? Samtidig ville det betyde, havørrederne skulle sulte i de resterende 19 timer på dét tidspunkt i deres liv, hvor det udelukkende gælder om, at æde sig tyk nok til vinterens gydning. Sådan forholder virkeligheden sig ikke. Der findes nulture om natten og nætter med kun få fisk – ligesom under dagsfiskeri. Havørrederne spiser hele døgnet rundt og sol og vandtemperatur syntes ikke have nogen indvirkning på dette.

www.seatrout.dk

49

Fødeudbuddet for havørreden

Let udrustning: Byt dine tunge waders og støvler ud med badebukser og sandaler.

Det lave vand er lunt og fisketurene ofte korte. En sommertur på kysten kræver sjældent mere end god timing og koncentration.

Fødeudbuddet i dagstimerne i forhold til nattetimerne er som.. - ja, nat og dag. I dagstimerne gemmer havørredens byttedyr sig. Dykker man under overfladen, er det en forsvindende lille del af det samlede fødeudbud, som man kan se. Ofte er det for det meste stimer af hundestejler og tobis. Dykker man derefter ned igen og ser fødeudbuddet på den samme lokalitet om natten, er det en helt anden verden. Alle byttedyr er nu fremme. De svømmer rundt uden beskyttelse og længere væk fra deres skjulesteder, hvor de har gemt sig i døgnets lyse timer. Fødeudbuddet er nu enormt. Alle havørredens byttedyr er selv ude at spise.

At fiske havørreder midt i så stor en buffet af lækkerier gør ikke ens chancer større, vel?

Fisker man derimod i dagstimerne, har man statistisk set langt bedre chancer. Fiskeriet kræver dog, at man koncentrerer sig om fødeemnernes skjulesteder og fisker tæt på disse. Det er også netop her, at havørrederne oftest opholder sig. Generelt er der en forsvindende lille del af havørredens byttedyr at se på mere end 3 meters dybde. Dybder på 0,5-1,5 meter er dér hvor det hele sker. Det er her havørreden jager føde, når den er sulten.

Min erfaring er, at i dagstimerne består havørredens maveindhold af primært tobis og hundestejler. Jo tættere vi er på nattens mørke, desto mere er havørrederne fokuseret på tanglopper, rejer m.m. Den konstatering hænger også godt sammen med de observationer, som jeg på dykkerture har gjort mig under vandet. I dagstimerne er det stort set kun hundestejler og tobis at se - om natten kommer alle øvrige byttedyr frem fra skjul og gemmer.

Den rette vind, vandstand og strøm

Ligesom vandtemperaturen har betydning for havørredfiskeriet i det tidlige forår, så er vandets temperatur også vigtig om sommeren. I sommerperioden gælder det om, at finde ”friskt” og køligt havvand tæt på kysten. Tidevandet og den deraf følgende strøm har stor betydning for tilførsel af ’’nyt’’ vand. En mere eller minde lukket fjord uden nævneværdig vandudskiftning er ikke at foretrække. Åbne kyster derimod har en jævn udskiftning af vandet. To gange i døgnet bliver der tilført frisk vand ved højvande. En stor del af det vand der kommer i forbindelse med højvandet er iltrigt vand fra dybere områder, og det er netop i og omkring højvandet, at dagsfiskeriet efter sommerens havørreder skal koncentreres! En time før højeste vandstand og to timer efter plejer at give de bedste resultater for mig.

50

www.seatrout.dk

En anden vigtig faktor er vinden. Vinden flytter store mængder af vand rundt, som man sjældent lægger mærke til. Når det varme overfladevand skubbes ud, trækkes der køligere vand ind langs bunden, som erstatning for det overfladevand, der skubbes ud.

Denne vandudskiftning giver perfekte forhold til sommerfiskeri efter havørreder. Med friskt og iltrigt vand hele dagen - og sammen med vandskiftene – så betyder højt solskin og sommervarm luft ikke meget.

Direkte fralandsvind er rigtig godt for vandudskiftningen, men giver også forfærdelig klart vand. Jeg foretrækker gerne, at vandoverfladen er kruset med bølger og at der er lidt svævende partikler i vandet, som kan gøre det en smule grumset. Dét kan en skrå fralandsvind levere. Under disse forhold virker havørreder mindre sky – de er i hvert fald nemmere at få til at gå til biddet.

Vandtemperaturerne om sommeren kommer ofte over havørredens optimale trivselstemperatur på 12-14 grader. Det kan de dog sagtens leve med. Bliver det for meget, kan de stikke ud på 4-5 meters vand for en stund, hvor temperaturen er helt anderledes kølig, hvorefter de kan komme tilbage igen, når de skal spise. Husk på, at langt de fleste byttedyr lever fra 0-2 meters dybde. Vanddybder mellem 0,5 og 1,5 meter er hovedområdet for deres jagt på føde. Når havørrederne vil æde, er det her de kommer ind. Havørredernes stofskifte er også afhængigt af den omgivende vandtemperatur.

Desto højere temperatur, desto højere stofskifte har havørreden. Om sommeren skal ørreden dermed æde markant mere føde end den skal om vinteren. Tilmed skal den også vokse og tage på i vægt om sommeren. Havørreder skal æde for at overleve – trivselstemperatur eller ej.

Sommerpladser til havørreder

Langs kysterne finder man utallige pynter og rev, der rager langt ud i det åbne vand. De er sande magneter for havørreder – og snu havørredfiskere - og det er ikke uden grund!

Her er ofte mere gang i vandet og en større vandudskiftning end tæt inde under land.

Områder som disse er oftest vært for havørreder i sommermånederne. De havørreder som nu er på vej langs kysterne mod åerne for at gyde, vil også møde disse rev på deres vej. Jo længere vi kommer hen på sommeren, jo flere trækkende fisk kommer der forbi.

Både nat og dag. Fiskepladser som disse skal fiskes grundigt af - og vend gerne tilbage til dem. Der kommer nye fisk forbi i løbet af dagen. Havørrederne skifter plads og flytter på hinanden. Områder med blæretang skal man fiske grundigt igennem. Det er i områder som disse, at jeg selv henter de fleste af mine solskins-havørreder. På vanddybder mellem 1 – 1,5 meter vand langs et blæretangsbælte har jeg observeret rå mængder af havørreder på selv de varmeste dage med højt solskin og næsten vindstille vejr.

Havørrederne placerer sig både i skyggen mellem buskene af blæretang og hviler sig, mens andre svømmer stille på ydersiden af blæretangen i jagten efter føde. En kystflue eller et blink der fiskes i området, vil være et af de eneste byttedyr, der svømmer rundt her i dagstimerne - muligheden for et kontant angreb fra en havørred er stor.

Bælter af blæretang

Blæretang er den eneste plante, der giver havørrederne ordentlig skjul og skygge for solen, og det er her de oftest står. De tydelige mørke bælter ligge ofte tæt og parallelt langs kysten. Gerne som fast inventar i kystens ’badekar’. Dét er kystens landeveje for jagende havørreder. Når jeg skal fiske bælter af blæretang af, så foregår det bedst ved, at jeg vader forsigtigt(!) ud til første tangbælte og derpå fisker på langs af tangbælterne og derpå skråt udad. Står du i vand til skridtet, er der dybt nok til fine sommerørreder.

Vad forsigtig fremad og udad indtil du mærker fisk. Er der én, er der som regel også flere.

Havørrederne er jo socialt anlagt. Pas dog på ikke at begå den fejl, at du tager opstilling midt i blæretangen og badekar og træder rundt mellem skræmte fisk. Hold dig på sikker kasteafstand og præsenter din agn forsigtigt og naturligt.

Fluorocarbon

Bruger du ikke allerede forfang af fluorocarbon, vil jeg stærkt anbefale det, uanset om du fisker med flue eller spin. Sollyset er skarpt på denne tid af året, og en almindelig nylonline eller fletline vil hurtigt blive registreret af havøreden som noget unaturligt. Du vil få følgere efter din agn, men ingen hug. Da fluorocarbon har samme lysbrydnings-

www.seatrout.dk

51

SOLSKINS-ØRREDER

SOLSKINS-ØR SOLSKINS-ØRREDER

52

www.seatrout.dk

index som solens stråler i vandet, så opdager havørrederne ikke bedraget, før end det er for sent. Jeg bruger selv 0.37 mm fluorocarbon som forfang, når jeg fisker med blink, og jeg bruger 0.33 mm når jeg fisker med flue.

Særligt tynde forfang er ikke nødvendige, da fiskene ikke kan se linen. Men når man fisker tæt på tangplanterne, som jeg anbefaler, er tykkere forfang en klar fordel. Du vil komme til at sidde fast i blæretang og bundplanter indtil flere gange. Og der skal kunne lægges kræfter i linen, når du skal styre en aldeles usamarbejdsvillig sommer-ørred uden om to bælter af blæretang.

Agnens farve til sommerørrederne

RREDER

Umiddelbart kan kystvandet se meget klart ud fra oven, men skinnet bedrager. Dykker man under vandoverfladen er vandet uklart pga. alger og nærmest grønligt. Man kan snydes til at tro, at der er flere meters klar sigte, kan ofte viser det at være højst 2 meters sigtbarhed i vandet. Blæsevejr og små sandpartikler der hvirvles rundt, har stor betydning for sigtbarheden. De små sandpartikler glimter i solen, og laver en slags ’’mur’’, som man ikke kan se igennem. Det svarer næsten til, at se og køre i sin bil med langt lys i en snestorm om natten. Er vandet derfor klart både over og under overfladen, så benytter jeg diskrete og naturlige farver på naturlige imitationer af årstidens byttedyr. Klassiske farver som eks. sand, brun, oliven og kobber er sjældent helt forkerte. Er sommeren meget varm, eller er sigtbarheden i vandet meget lav, så tøv ikke med at vælge farver med mere knald på. De typiske kradse vinterfarver som eks. orange, rød, pink og hvid kan gøre forskellen på sådan dage. Det er en fin anledning til at få sine gamle fluer og blink fra vinterens fiskeri støvet af!

}

SUCCESKRITERIER FOR AT FANGE SOMMERHAVØRREDER I SOLSKIN: Tag ud at fiske i fralandsvind

Koncentrér dit fiskeri til ca. tre timer: En time før højeste højvande og to timer ind i faldende vand Fisk tæt omkring blæretangen ved pynter og rev Brug fluorocarbon Brug i udgangspunktet naturlige farver på dine agn www.seatrout.dk

53

TURISTBUREAU VI HJÆLPER DIG TIL DEN BEDSTE HAVØRRED-TUR PÅ VORES ØER

VI HJÆLPER DIG BL.A. MED: Fisketegn Lokal overnatning til lystfiskere Lokale aktiviteter & muligheder Aktiv ferie Attraktioner – (vi har også andet end havørreder!)

Shopping og udlejning

FANG OS HER:

}

DIN LOKALE

VISIT ODENSE

VISIT ASSENS

KERTEMINDE TURISTBUREAU

VISIT MIDDELFART

Vestergade 2 5000 Odense C Tel. (+45) 6375 7520 otb@visitodense.com www.visit-odense.dk

Hans Schacksvej 5 5300 Kerteminde Tel. (+45) 6532 1121 turist@visitkerteminde.dk www.visitkerteminde.dk

VISIT NYBORG

Torvet 2B 5800 Nyborg Tel. (+45) 6333 8090 visitnyborg@nyborg.dk www.visitnyborg.dk

VISIT SVENDBORG Centrumpladsen 4 5700 Svendborg Tel. (+45) 6223 6952 turist@svendborg.dk www.visitsvendborg.dk

VISIT FAABORG

Torvet 19 5600 Faaborg Tel. (+45) 7253 1818 visitfaaborg@faaborgmidtfyn.dk www.visitfaaborg.dk

Tobaksgården 7 5610 Assens Tel. (+45) 2337 8466 info@visitassens.dk www.visitassens.dk Havnegade 8A 5500 Middelfart Tel. (+45) 8832 5959 mail@visitmiddelfart.dk www.visitmiddelfart.dk

VISIT NORDFYN Østre Havnevej 4 5400 Bogense Tel. (+45) 6481 2044 info@visitnordfyn.dk www.visitnordfyn.dk

TURIST- & ERHVERVSFORENINGEN LANGELAND Torvet 5 5900 Rudkøbing Tel. (+45) 6251 3505 info@langeland.dk www.langeland.dk

ÆRØ TURIST- & ERHVERVSFORENING Ærøskøbing Havn 4 5970 Ærøskøbing Tel. (+45) 6252 1300 post@arre.dk www.visitaeroe.dk

FIND & BOOK PÅ >> WWW.VISITFYN.DK >>

54

www.seatrout.dk

VISIT MIDDELFART

NORDFYNS TURISTBUREAU

VISIT KERTEMINDE

VISIT ODENSE

VISIT NYBORG

VISIT ASSENS VISIT SVENDBORG

VISIT FAABORG MIDTFYN

ÆRØ TURIST- OG ERHVERVSFORENINGEN

TURIST- OG ERHVERVSFORENINGEN LANGELAND 55

2016 WWW.SEATROUT.DK