SikkerhedsNyt 1 2015 by Friis

1 . u d g av e

Sikkerheds Nyt

2 015 Danish Business Unit

Næste skridt i processikkerhed Over de næste fem år vil DBU’s Processikkerhedsplan 2015 styrke processikkerheden.

Sikkerhedsrepræsentanter skal være rollemodeller

Varenumre løber løbsk

Sikkerhedsrepræsentanterne på Dan F skal være rollemodeller for at arbejde Incident-Free.

Indkøbet af materialer som ’one off-materials’ er alt for stort i DBU.

Side 4

Side 11

Fem-års-plan for processikkerheden - Målet er at forbedre vores processikkerhed og reducere hændelser, der relaterer sig til processikkerhed, siger Marcelo Santux, Process Safety Advisor i HSEafdelingen.

Hvad forstår vi egentligt ved de fem sikkerhedsforpligtelser? Og hvad gør vi for at leve op til dem?

I dette nummer Leder

Sikkerhedsrepræsentanter skal være rollemodeller

Halfdan har sat mål på sikkerhedsforpligtelserne

Varenumre løber løbsk

Næste skridt i processsikkerhed

Britanniavej 10: Skilte viser vejen ud

Ny parkeringsplads

De sikkerhedskritiske elementer - og din rolle

5 IF-spørgsmål til contractors

30 år uden LTI: Alle har løftet opgaven i fællesskab

Semco Maritimes PPM-team fejrede otte år uden LTI

Kort og godt

Min sikkerhedshistorie

Det har Halfdan stillet skarpt på med Halfdan Safety Programme 2015.

De sikkerhedskritiske elementer - og din rolle Safety Critical Elements (SCE) skal forhindre de store ulykker og begrænse konsekvenserne af dem. Vi bidrager alle til en stærk SCE-kontrol.

Sikkerhedsrepræsentanter skal være IF-rollemodeller på Dan F Læs mere side 4

2 Sikkerhedsnyt april 2015

Halfdan har sat mål på sikkerhedsforpligtelserne

LEDER

Vi vil forbedre sikkerheden i Danish Business Unit Sidste år havde vi en stigning i antallet af hændelser. Det, vi gør nu, er yderligere at støtte og styrke Incident-Free med Safety Step Change.

I begyndelsen af 2015 fokuserer Safety Step Change på planlægning og forberedelse af jobs, håndtering af vores contractors, og vores ansattes kompetencer. Nogle af disse initiativer er beskrevet nedenfor. Genopfriskning af Incident-Free Den obligatoriske genopfriskning af Incident-Free og workshop om Maersk Oil sikkerhedsforpligtelsen er begyndt her i marts, og den fokuserer på at styrke Incident-Free, og på hvordan Maersk Oils sikkerhedsforpligtelse bør påvirke alle ansatte personligt og firmaet som helhed. Målet er at øge forståelsen for Incident-Free og styrke vigtigheden af Maersk Oil sikkerhedsforpligtelse gennem konkrete eksempler fra vores hverdag. Processikkerhed Siden begyndelsen af året har vi arbejdet på yderligere at uddanne dem, der beskæftiger sig med processikkerhed i deres hverdag. Når vi er færdige, har flere end 300 offshore supervisors, formænd og produktionsteknikere været på workshop om vigtigheden af ledelse i processikkerhed og deres rolle i at hindre hændelser i at ske.

Ud over dette vil ca. 300 ansatte, flest fra offshore, besøge Spadeadam, et testcenter i UK, hvor de vil få en førstehåndsoplevelse af processikkerhedshændelser, så som gaseksplosioner, og de vil få en øget forståelse af de risici, der følger med at producere olie og gas.

Reducering i antallet af småuheld I 2014 havde vi knap 50 småuheld, som krævede behandling af medic. Mange af disse var mindre skader på fingre og hænder, men i processen for at skabe og fastholde en Incident-Free kultur betragter vi disse mindre hændelser som lige så vigtige som de større hændelser.

Maersk Oil sikkerhedsforpligtelsen skal hjælpe os med at nedsætte antallet af hændelser. For eksempel skal jobs kun udføres, når der er udfyldt en detaljeret, gyldig arbejdstilladelse, en

sikker job-analyse og en risikovurdering, og når tiltag til nedsættelse af risici er blevet indført. Vi arbejder også på flere initiativer til at forbedre vores samarbejde med contractors, som er dem, der har de fleste personuheld. Med de aktiviteter, vi har i gang her i begyndelsen af 2015, tror jeg på, at vi er på rette vej med forbedring af sikkerheden.

Lars Seidler Dan-Gorm Asset Manager og Head of the DBU Safety Step Change

Sikkerhedsnyt April 2015 3

Platformchef Claus Kofod Jørgensen.

Sikkerhedsrepræsentanter

skal være

Sikkerhedsrepræsentanterne på Dan F skal være rollemodeller for at arbejde Incident-Free. ”Vi har muligheden, og den skal vi gribe. Opfyldelsen af Incident-Free-visionen skal vi skabe selv,” siger platformchef Claus Kofod Jørgensen.

Platformcheferne på Dan F gør deres til, at ingen på Dan F er i tvivl om vigtigheden af sikkerhed i arbejdet:

Begge dele sker nu, siger Claus Kofod Jørgensen.

- Det er her, vi har udfordringen, hvis noget går galt. Det er her, vi slår os, siger platformchef Claus Kofod Jørgensen:

Ønsket er at løfte Incident-Free til det næste niveau.

- Processikkerhed og procedurer er til for os, og hvis ikke vi har ejerskabet for at forhindre, at noget slår fejl, så er der ingen, der har, fastslår han. Det er det ejerskab, Dan F nu aktiverer yderligere ved at gøre sikkerhedsrepræsentanter til rollemodeller for Incident-Free-visionen. Alle platformens 12 sikkerhedsrepræsentanter får som rollemodeller yderligere kompetencer, beføjelser og forpligtelse til at tale Incident-Free over for kollegerne: Vi har ønsket at styrke sikkerhedsrepræsentanterne yderligere i deres arbejde, og vi har ønsket at forankre Incident-Free endnu dybere i vores sikkerhedsstruktur.

30 Sikkerhedsnyt Sikkerhedsnyt Marts 2014 4 april 2015

Forlænget arm

- Vi skal hele tiden gøde vores IncidentFree-vision, ellers visner den hen. Rollemodellerne er et bidrag hertil, pointerer Claus Kofod Jørgensen: - Som rollemodeller er sikkerhedsrepræsentanterne Incident-Free’s forlængede arm offshore, og de bringer Incident-Free med ind på møderne i sikkerhedsgrupperne, i sikkerhedskoordinationsudvalget og i sikkerhedsudvalget. Vi indarbejder Incident-Free yderligere, så det er en vision, det er umuligt at overse eller omgå. Samtidig får vi fordele af stor synergi, siger Claus Kofod Jørgensen. Med opgaven som rollemodeller for Incident-Free følger oplæring og træning. Rollemodellerne kommer på workshops, hvor de træner den vanskelige samtale, præsentation, kommunikation, 3D-billed-

rollemodeller forståelse og andet, der kan være med til at bringe dialogen om Incident-Free videre. - Det er i dialogen, vi kan hente de næste gevinster på Incident-Free. Vi har i store træk de værnemidler, der skal til – men vi skal blive bedre til at tale sammen, eksempelvis om omsorg og hensyn. Derfor har rollemodellerne mit carte blanche til at tage hånd om bløde værdier og bruge tid på den følsomme og svære samtale, siger Claus Kofod Jørgensen. Interesse og ejerskab

Opbakningen er vigtig. For selv om rollemodellerne er sikkerhedsrepræsentanter, som er medarbejdervalgt og derfor bør nyde kollegernes respekt, så kan offshore-

branchen stadig være en arbejdsplads, hvor der ikke bliver set mildt på nogen, der blander sig utidigt, og hvor bløde værdier kan falde på hård grund. Derfor er det vigtigt, at man fra både nærmeste og øverste ledelse yder den rygdækning, der skal til, for at man som IncidentFree rollemodel tør tage fat om de svære samtaler og de vanskelige konfrontationer, understreger Claus Kofod Jørgensen: - Vi har ledelsens fulde opbakning til at gøre noget for at styrke Incident-Free. Når vi – om nogen! – samtidig har en interesse og ejerskab i at gøre offshore-arbejdet Incident-Free, så er det bestemt en opgave, vi skal gøre noget ved, siger han.

Introdag til Dan IF Rollemodel Den første introdag til Dan IF Rollemodel er torsdag d. 23 april 2015 med overskriften: Hvordan løfter vi Incident-Free til næste niveau - og hvordan holder vi fokus på Dan-Gorm Incident-Free Vision 2015.

”Der skal gøres mere for at skabe et Incident-Free Maersk Oil. Men vi skal ikke vente på, at ’nogen nok gør noget’. Der kommer ikke andre! Vi er ’nogen’, og vi skal gøre det selv.” Platformchef Claus Kofod Jørgensen om Incident-Free Sikkerhedsnyt marts 2014 31

Hvad betyder det at blive Incident-Free-rollemodel? Som Incident-Free-rollemodeller får Dan F’s sikkerhedsrepræsentanter til opgave at tage Incident-Free gelændersnakke, være en del af modtagelsen af nye kollegaer – også efter den

første dag – tage initiativ til samtaler med kolleger, der kan have behovet, og bringe Incident-Free med på sikkerhedsmøderne.

Vi spurgte fire nye Incident-Free-rollemodeller om deres nye opgave:

Finn Juhler, vedligehold

Vi skal være meget mere synlige som sikkerhedsrepræsentanter og Incident-Free-rollemodeller på vores arbejdsplads, også i hverdagen. Vores kommunikation kan blive bedre, særligt med contractors og på tværs af trades. Jeg har arbejdet offshore i otte år, og tidligere tiders ”dem og os” er der heldigvis gjort meget ved. Men vi kan styrke samarbejdet yderligere ved at hjælpes ad og have mere med hinanden at gøre. Det vil bidrage til et bedre arbejdsklima og en mere positiv hverdag. Planlægning af jobbet med toolbox-møder, hvor vi kigger scenariet igennem og laver en operationsbeskrivelse, gør en forskel – også socialt. Som Incident-Free-rollemodeller skal vi blandt andet stå for gelændersnak og tage os af de nye. Der bliver set positivt på, at man bruger tid på at snakke med hinanden. Det er langt mere accepteret; der er en ny generation af platformchefer, som ser anderledes på tingene. De sætter ord på det psykiske, på de bløde værdier. Det er vigtigt, og der er sket meget positivt med kulturen ombord som følge af det. Der er skabt en langt mere åben dialog.

6 Sikkerhedsnyt april 2015

Johnny Obbekjer, kranvedligehold

Som Incident-Free-rollemodeller skal vi gå forrest i Incident-Free og i troen på Incident-Free. Det er en meget vigtig rolle, hvor vi skal vise, at vi vil arbejde Incident-Free! Der er et budskab, vi skal ud med. Opgaven som Incident-Free-rollemodel ligger fint i tråd med sikkerhedsrepræsentantopgaven. Jeg tror, det vil gavne os, at vi er valgt som sikkerhedsrepræsentanter af kollegerne i forvejen. De tror på os og mener, vi er de rette til at tale sikkerhedskulturen; at vi er på deres side og taler deres sprog. Det er vigtigt, at vi med opgaven som Incident-Free-rollemodel også får tiden til det, der skal laves. Vi får muligheden for at tage tid til at tage imod nye folk og tage tid til gelændersnak. Vi bidrager i dag til det i det små, men det er noget, vi kan blive bedre til – og som vi kunne få meget mere ud af. Vi kommer stadig til skade, og så længe vi gør det, kan vi gøre det bedre. En af de opgaver, som Incident-Free-rollemodellerne får, bliver blandt andet at bidrage til at indstille – især nye kolleger – på mindsettet omkring Incident-Free. Og så skal vi minde de rutinerede om, at produktionen ikke kommer før sikkerhed i dag.

Frank Nyegaard, konstruktionstekniker

Som rollemodel skal vi introducere nye folk ud over den intro til platformen, de får af medic ved ankomsten. Vi skal tage en dialog med dem og være en indgang til den sikkerhedsmæssige kultur på stedet. Og vi skal følge den op med en snak efter et par dage, lige for at få samlet dem op og vise dem noget omsorg. Man får jo en million ting kastet i hovedet, når man kommer ud første gang – så er det godt at have en rutineret at tale med. Incident-Free-rollemodellerne skal være bedre til kommunikationen. Vi skal have nogle redskaber til at håndtere de svære ting, også hvis der er nogen, der har noget skidt med hjemmefra eller får dårlige nyheder. Jeg tror, det er en fordel at bruge sikkerhedsrepræsentanterne til Incident-Free-rollemodeller. Kollegerne har tillid til os allerede, og det er godt. Vi skal bruge tid på gelændersnak, hvor vi tager dialogen. Går det godt med formændene? Kan I finde ud af arbejdet? Det vil vi, og det skal vi have tid til.

- Fortsat fra bagsiden

- Det er fint, men også lidt besværligt, at man altid skal gøre det rigtige, siger hun: - Jeg skal virkelig vænne mig til det med bestikket. Og det irriterer mig, at jeg ikke kan have så meget i bestikkurven, fordi det skal stå på Thommis måde, siger hun: - Men jeg forstår godt argumentationen. Selv om det er Thommi, der har langt de fleste af vanerne, så er mange af dem smittet af på mig. Jeg sætter også bestikket i på den sikre måde, når Thommi er offshore, siger Annelie Yde.

Et vigtigt aspekt ved rollen som Incident-Free-rollemodel er, at det nu bliver anerkendt, at vi har andre funktioner også. Vi får frigjort resurser og tid til at løse opgaven, og der bliver sat ord på, at det faktisk også er en del af vores arbejde at tage os tiden til de bløde værdier. Vi får nogle værktøjer, der vil styrke os i det arbejde. Vi er blevet tilbudt workshops, så vi lærer at kommunikere og tage fat på både de gode snakke og de svære. Det er altid vanskeligt at henvende sig til folk og tale om noget blødt - nu får vi teknikker, der kan hjælpe til det. Jeg har arbejdet offshore i ti år. Det er først i de senere år, at det er blevet anerkendt, at det er samtalerne om trivsel, der gør en forskel. Jeg tror, det betyder meget for den enkelte, at det er sikkerhedsrepræsentanten, man kan gå til. At det er en kollega fra gulvet, som også har hænderne i rodekassen selv, i stedet for en supervisor eller en formand. Det øger trygheden, at de ved, at jeg er en af dem, og at jeg har tiden til at tage snakken og har modet til at gøre det. Det er formentlig svært for mange at gå til chefen med problemer, især for nye folk.

Helt ændret er hun dog ikke. Hun bruger stadig stolen, når hun skal hente noget i det høje skab: - Det må jeg indrømme. Men jeg sender Thommi en kærlig tanke, når jeg stiger ned igen, siger hun med et grin. Tjekker nødudgange

Annelie Yde har lært at værdsætte sikkerhedsdedikationen ved sin mand. Hun sætter eksempelvis stor pris på, at han altid tjekker nødudgangene, når familien er nye steder. - Hvis vi er på et hotel eller på krydstogt, så undersøger Thommi altid oversigterne over nødudgange og flugtveje. Og han går gerne ruten og tjekker, om det er i orden, siger Annelie Yde. Er det ikke det, så skal hotellet eller cruiseskibet nok få det at vide: - Han påpeger det, hvis der er noget. Det kan godt blive for meget for mig, men på den anden side: Hvis det kan forhindre nogle ulykker, så er det jo godt for alle. Jeg synes da, jeg føler mig tryggere af at vide, at Thommi har tjekket, om alt er i orden, siger Annelie Yde.

- Jeg ved ikke, om det er IncidentFree, der har gjort forskellen. Men hvis Incident-Free-tankegangen er begyndt i 2010, så har det nok betydet en del. Thommi er langt mere fokuseret på sikkerheden i dag, end han var i begyndelsen, siger Annelie Yde. Tør blande sig

Hun er glad for, at hendes mand er dedikeret til sikkerhed. Også når han har fri. - Det er noget, jeg har skullet lære at acceptere og værdsætte. Når han påtaler over for fremmede mennesker, at der er bøvl med sikkerheden, så er det jo lige pinligt nok. I begyndelsen kunne jeg godt tænke: ”Hvad tænker de ikke om ham,” siger Annelie Yde: - Vi er jo nok mange, der er indrettet sådan, at vi ikke griber ind og blander os. Men det gør Thommi! Det har han lært på arbejdet, og det har han taget med hjem. Han prædiker ikke, langt fra. Men han har bare ikke den berøringsangst, andre har. Han har lært, at man har pligt til at gribe ind. Det bliver vi alle tryggere af, siger hun. Det betyder også noget for hende, at hun ved, der er sikkerhedsfokus på Thommis arbejdsplads. Hun er eksempelvis ikke nervøs, når han er på arbejde: - Hvis det er hårdt vejr, når de skal flyve derud eller hjem, så er jeg da spændt. Og han har bare at ringe på det tidspunkt, han plejer! Men ellers er jeg ikke nervøs. Jeg ved, firmaet og kollegerne er meget dedikerede til sikkerhed, siger hun.

MIN sikkerhedshistorie

Rasmus Jensen, roustabout

Thommi Yde har arbejdet offshore i otte år, og ifølge hustruen har hans sikkerhedsfokus forandret sig i den periode.

Sikkerhedsnyt April 2015 7

Halfdan har sat mål på sikkerhedsforpligtelserne Hvad forstår vi egentligt ved de fem sikkerhedsforpligtelser? Og hvad gør vi for at leve op til dem? Det har Halfdan stillet skarpt på med Halfdan Safety Programme 2015.

8 Sikkerhedsnyt april 2015

Maersk Oils fem sikkerhedsforpligtelser skal minde os om de vigtigste principper, ansvarsforpligtelser og arbejdsvaner, vi skal holde for øje og efterleve i udførelsen af det daglige arbejde. Men kan de fem sikkerhedsforpligtelser gøres operationelle og målbare? Det drøftede medlemmerne af sikkerhedsorganisationen på Halfdan, da de ’vendte hjem’ offshore efter det årlige sikkerhedsmøde på Trinity. - Vi ønskede at skære ind til benet af de fem sikkerhedsforpligtelser, så de blev helt specifikke for os her på Halfdan og operationelle i hverdagen, siger Jacob Herløv Nielsen, safety & deck supervisor på Halfdan A og B: - Hvad forstår vi ved en sætning som ’jeg anerkender, at vi alle er sårbare’? Og når vi har en fælles forståelse, melder det næste spørgsmål sig: Hvad gør vi så ved erkendelsen af, at vi alle er sårbare? Vi har ønsket at gøre de fem sikkerhedsforpligtelser til vores, så vi kan arbejde med dem og styrke efterlevelsen af dem i hverdagen, siger han. Præcist og målbart

Emnet blev debatteret og bearbejdet på sikkerhedskoordinationsmøderne offshore og stod inden årsskiftet at læse i Halfdan Safety Programme 2015, som lister op, hvad Halfdan vil arbejde med i indeværende år. Hver af de fem sikkerhedsforpligtelser har i Halfdan Safety Programme 2015 fået tilført en sætning om Halfdan fokusopgave; et KPI; et mål og ofte focal, som er en person eller gruppe ansvarlig for at udføre opgaven. Konkret for sikkerhedsforpligtelsen ’jeg anerkender, at vi alle er sårbare’ er fokusopgaven beskrevet således: ”Introduk-

tion på afdelingssikkerhedsmøderne via en historie, Synergi eller film, der belyser, at vi alle er sårbare – både positivt og negativt.” Den ledsagende KPI siger, at projektet er ongoing i første og tredje kvartal, og målet er, at opgaven udføres på 90 procent af møderne. - Vi har haft en ambition om at gøre det kort, præcist og målbart. Vi betragter de fem sikkerhedsforpligtelser som emner, vi kan tage afsæt i, men de er ikke ret konkrete. Det har vi gjort noget ved, siger Jacob Herløv Nielsen. De første erfaringer med formidlingen af de fem sikkerhedsforpligtelser har været gode. - På et af møderne havde vi en kollega til at fortælle sin historie i forbindelse med en gaslækage. Han tog helt konkret afsæt i sikkerhedsforpligtelsen, at vi alle er sårbare, og fortalte, at det efter hændelsen stod klart for ham, at han var afhængig af hver og en af sine kolleger: At telekom-folkene har styr på gasdetektorerne. At livbådene er klar og efterset. At teknikken kan lukke anlægget ned ved udslip. ”Jeg er ingen supermand, der kan klare det hele selv,” sagde han, og det gjorde bestemt indtryk. Der var meget stille bagefter, siger Jacob Herløv Nielsen. Vigtigt ejerskab

Sikkerhedsforpligtelsen ’Jeg arbejder med en gyldig arbejdstilladelse, når dette er påkrævet’ gribes også anderledes an. - Vi har oplevet et behov for at understrege, at arbejdstilladelserne faktisk tjener et højere formål end at kunne sætte flueben i en boks. Nogle nye kolleger kan give det indtryk, at de tror, at det er proforma med de arbejdstilladelser - men det er det jo ikke. Derfor har vi som fokusopgave defineret, at alle nye medarbejdere skal

I håndbogen ’Vejledning til Maersk Oils globale sikkerhedsforpligtelser’ kan man læse mere om sikkerhedsforpligtelserne. Her giver DBU sikkerhedsrepræsentanter også positive og negative eksempler på fortolkninger af de enkelte forpligtelser.

til en introsamtale ved platformchefen, hvor vigtigheden af arbejdstilladelser, sikker-job-analyse og toolbox talk bliver pointeret, siger Jacob Herløv Nielsen: - Samtalen er afslappet og hyggelig. Vi taler arbejdstilladelser, men benytter også lejligheden til at vise, at platformchefen er en almindelig fyr som vi andre; at han har børn og en hund, klipper hæk og roder med en gammel sportsvogn i fritiden. Vi får vist, at han er der, er tilgængelig og til at tale med. Det er vigtigt at vise de nye kolleger, og responsen har allerede været positiv, siger han. Den beskrivelse genkender Leif Godsk Jørgensen; Senior Safety Advisor i HSE og tilknyttet Halfdan Asset. - Halfdan Safety Programme 2015 er et anderledes, vellykket sikkerhedsprogram. Det er udarbejdet af kollegerne i fællesskab, og det gør sikkerhedsprogrammet til noget meget konkret, man kan tage ejerskab i, siger han.

”Sikkerhed ligger jo ikke ved Leif, fordi han er HSE’s mand i Halfdan Asset – eller ved mig, fordi jeg er safety advisor. Sikkerhed ligger ved os alle. Sikkerhed er det bånd, vi bindes sammen af. Det bånd skal Halfdan Safety Programme 2015 gerne styrke.” Safety advisor Jacob Herløv Nielsen, Halfdan A og B

Sikkerhedsnyt April 2015 9

Halfdans sikkerhedsprogram 2015

Jeg anerkender, at vi alle er sårbare. Halfdans fokusopgave: Introduktion på afdelingssikkerhedsmøderne via en historie, Synergi eller film, der belyser, at vi alle er sårbare – både positivt og negativt. KPI: Ongoing og Q1 og Q3. Mål: Opgaven udføres på 90 procent af møderne.

Jeg griber ind, hvis jeg ser usikre handlinger eller forhold.

Jeg foretager en risikovurdering før og under arbejdets udførelse. Halfdans fokusopgave: Samarbejde mellem Incident-Free-ambassadørerne og arbejdsmiljørepræsentanterne samt uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanterne i form af værktøj til deres hverv. KPI 1: Gennemføre to fælles udarbejdede workshops i Q2 og Q4 2015. KPI 2: 80 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne har gennemført valgte kurser/uddannelser i 2015.

Halfdans fokusopgave: Afvikle kurser i at intervenere offshore.

Mål 1: At fastholde en god sikkerhedskultur på Halfdan.

KPI: At mindst 40 procent af den faste besætning har gennemgået kurset ved udgangen af 2015.

Mål 2: At give arbejdsmiljørepræsentanterne på Halfdan bedre mulighed for at varetage deres hverv.

Mål: At afvikle 1-2 kursusdage hver anden måned. Focal: Henrik Østergaard og Jacob Herløv Nielsen.

Jeg arbejder med en gyldig arbejdstilladelse, når dette er påkrævet. Halfdans fokusopgave: Alle nye medarbejdere skal til en introsamtale ved platformchefen, hvor vigtigheden af arbejdstilladelser, sikker-job-analyse og toolbox talk bliver pointeret. KPI: Intro til mindst 90 procent af nye medarbejdere på Halfdan. Mål: At udbrede kendskabet til OSP 008 og OSP 012, så alle kan agere som team leaders. Focal: Platformchef. 10 Sikkerhedsnyt April 2015

Focal: Incident-Free-ambassadørerne og arbejdsmiljørepræsentanterne.

Jeg påtager mig ansvaret for min og mine kollegers sikkerhed og sundhed. Halfdans fokusopgave: Kvalitet i toolbox talks ved at sikre, at alle deltager aktivt og byder ind med egen viden og erfaring. KPI: Arbejdsmiljørepræsentanterne deltager i mindst tre toolbox talks per tur. Mål: At sikre kvaliteten samt at alle inputs kommer frem i de gennemførte toolbox talks. Focal: Arbejdsmiljørepræsentanterne og supervisorer.

Varenumre løber løbsk Indkøbet af materialer som ’one off’ er alt for stort i DBU. Procurement sætter ind med projekt for at sikre kvalitet og sikkerhed. Sikkerhed er altafgørende i offshoreindustrien, og et væsentligt element af den sikkerhed kommer af, at man kender de materialer, der arbejdes med. Test, certificering og definering af de varenumre, der bruges, sker netop for at sikre den standard og kvalitet, som forventes. Det er dog ikke alle materialer og varer, der allerede er i systemet. De såkaldte one off-materials er til varer, som ikke findes i systemet, men som kan anvendes, når man køber et emne en enkelt gang. Men – der er alt for mange one offs! - Ideen med one off-materials er, at vi alle undtagelsesvist kan oprette et varenummer på det, der er brug for, siger Ole Mølsted, projektleder i Procurement: - Men der er alt for mange, der benytter sig af den mulighed i DBU. Vi har cirka 600 one off om ugen. Det er for mange. I Qatar har vi stort set ingen, og i UK har vi nogle ganske få one off, siger han. Gør det tilgængeligt

One off benyttes ifølge Ole Mølsted til ”alt fra kuglepenne til turbiner”. Det er

både uøkonomisk og uhensigtsmæssigt i forhold til at sikre den kontrol, der skal til: - One off skal være undtagelsen, men det er det ikke. Når vi i stigende grad oplever, at man benytter et one off i stedet for at søge vores varenumre igennem for at finde det rette, kan vi risikere, at vi arbejder med produkter, der ikke lever op til vores kvalitetskrav, pointerer Ole Mølsted.

re og på EAN-numre. Samtidig kommer der en ny søgemaskine. Samlet set skal det give den øgede tilgængelighed, der vil gøre det nemmere for kollegerne at finde det, de søger, siger Ole Mølsted: - Det gælder om få det rigtige produkt leveret, på det rigtige tidspunkt. Det er der meget sikkerhed i, siger han.

Han er sat i spidsen for en indsats, der skal gøre one off til, ja – one off igen.

- Det har været nemmere for kollegerne at oprette en one off end at finde det registrerede varenummer, de skulle bruge, siger Ole Mølsted: - Nu gør vi det mere overskueligt. Vi kvalitetssikrer de nuværende data og gøre dem lettere at søge i. Vi vil rydde op i varenumrene og sikre, at det kun er relevante produkter, der er registreret, og vi vil sætte dem på manufactor-partnum-

Ole Mølsted, projektleder i Procurement/MATCON

”Vi har cirka 600 one off om ugen. Det er for mange!”

Næste skridt i proces-

sikkerhed Over de næste fem år vil DBU’s Processikkerhedsplan 2015 styrke processikkerheden.

12 Sikkerhedsnyt April 2015

I 2014 tog Maersk Oil DBU initiativ til at lave DBU’s Processikkerhedsplan 2015. - Målet er at forbedre vores processikkerhed og reducere hændelser, der relaterer sig til processikkerhed, siger Marcelo Santux, Process Safety Advisor i HSE-afdelingen. DBU’s Processikkerhedsplan 2015 er en tidsplan for de næste fem års processikkerhed, og den vil styrke processikkerheden ved at føre en række prioriterede aktiviteter ud i livet; de omfatter tilbageværende anbefalinger fra Process Safety Integrity Review audit fra 2012 (PSIR) og opgaver, der er defineret for nyligt. Marcelo Santux står i spidsen for udrulningen af planen ved at ajourføre, hvad der er sket indtil nu, vurdere den nuværende status og planlægge de næste skridt. - I PSIR 2012 var der 91 findings. I 2014 havde vi lukket 50 findings og slettet 6. Som en del af processikkerhedsplanen har vi kortlagt de resterende 35 findings plus andre aktiviteter, som er tilføjet efter PSIR 2012, for at give os en prioriteret liste, som vi skal arbejde på de kommende måneder og år. Vi har også identificeret både de interne og de eksterne ressourcer, der er brug for i forbindelse med de kommende opgaver, siger Marcelo Santux.

Store opgaver i 2015 Efter at have kortlagt aktiviteterne i forhold til vores prioriteter er der 12 planlagte processikkerhedsprioriteter, der relaterer sig til Incident-Free, og 5, der relaterer sig til Operation Performance i 2015 (se lister i boksen på følgende side). Nogle er relativt små, mens andre er meget store – den nye Well Integrity Standard Implementation for eksempel – og det er umuligt at afslutte det hele på et år. - Et andet eksempel er Gorm reHAZOP; det studium kunne meget vel ende med flere end 100 nye anbefalinger til forbedringer, og det ville ikke forbavse os, om anbefalingerne bare fra den Asset ville tage tre-fire

år at lukke. Det er meget komplekst, siger Marcelo Santux. Han lægger vægt på at understrege, at aktiviteter, der ikke er på listen for 2015, hverken er gemt eller glemt: - Alle aktiviteter vil blive gennemført, understreger han: - Fra PSIR’en har vi lukket 50 og slettet 6 findings i de sidste to år. Vi er begrænset af pladsproblemer offshore og muligheder, hvad angår tid og ressourcer, og vi kan ikke udføre alle opgaver samtidig. Men arbejdet fortsætter, siger Marwcelo Santux: - 2015 er år nul hvad angår vores 5-års processikkerhedsplan, og vi har høje mål både for i år og for de kommende år.

”Med DBU’s Processikkerhedsplan 2015 følger der en forpligtelse til at forbedre processikkerheden og et ansvar for at nå målene. ” Marcelo Santux, Process Safety Advisor i HSE-afdelingen

Sikkerhedsnyt april 2015 13

Delmål og milepæle – og de matchende ressourcer DBU’s Processikkerhedsplan 2015 har tilført ejerskab til de identificerede opgaver.

Med DBU’s Processikkerhedsplan 2015 følger der en forpligtelse til at forbedre processikkerheden og et ansvar for at nå målene. Marcelo Santux, Process Safety Advisor i HSE-afdelingen, har diskuteret delmål og milepæle med SPA’er – SPA står for ‘single person accountable = den enkelte ansvarlige’ – for at opnå disse delmål og milepæle. - Det har været en vigtig del af DBU’s Processikkerhedsplan 2015 at identificere

opgaven, forventningerne og ejerskabet, siger han. SPA’erne er alle på lederniveau.

- Vi ønsker at signalere, at vores forpligtelse til at forbedre processikkerheden og reducere hændelser kommer fra toppen og går nedefter. Det kan godt være, at SPA’erne ikke er dem, der udfører selve opgaverne, men det er dem, der udpeger folk, eller dem, der er ansvarlige for, hvorfor opgaverne eventuelt ikke bliver udført. Beskeden er klar: Det er sådan her,

“Uden en processikkerhedsplan har vi manglet fokus og struktur. DBU’s Processikkerhedsplan 2015 ændrer dette.” Kenneth Thiim, Head of Production Support

14 Sikkerhedsnyt April 2015

vi gør det, og denne person er ansvarlig for, at det bliver gjort, siger Marcelo Santux. Mere struktur

Kenneth Thiim, Head of Production Support, er en af SPA’erne i DBU’s Processikkerhedsplan 2015. Han ser frem til at skulle bruge processikkerhedsplanen som et planlægningsværktøj. - Det tilfører struktur til vores processikkerhed, og det vil have stor indflydelse, siger han: - Vi har prøvet det før. Foretagsomme kolleger på alle niveauer har gjort mange forsøg, udvist masser af engagement og taget personligt ejerskab. Det har også hjulpet, men uden en overordnet struktur er det ikke lykkedes os at få synergi i anstrengelserne og få flyttet processikkerheden fremad, siger Kenneth Thiim: - Med DBU’s Processikkerhedsplan 2015 tilføjer vi ejerskab på ledelsesniveau og giver sikkerhedsplanen den opmærksomhed og commitment, den fortjener. Lederteamet har ansvaret for at tilføre de nødvendige ressourcer og holde øje med prioriteringen, siger han. Kenneth Thiim ser DBU’s Processikkerhedsplan 2015 som en lang liste af anbefalinger samt som en dynamisk plan, som konstant vil kunne tilpasses ændringer, nye findings og anderledes prioriteringer: - Med planen i hånden har vi alle muligheder for at have det rette

perspektiv og overblik. Den vil få os til at rette ind, så vi arbejder mod det samme mål. Fordelene mht. synergi og vidensdeling er betydelige, siger han. Vigtigt ejerskab

Kenneth Thiim ser frem til at bliver udpeget som ansvarlig for at forbedre sin del af processikkerheden, og han tror på, at det gør en forskel at specificere ejerskab: - Da den første PSIR blev lavet i 2008, var en af anbefalingerne, at vi skulle etablere en langtidsplan. Det fik vi ikke gjort. PSIR’en i 2012 pegede igen på vigtigheden af at etablere en langtidsplan, og når vi nu laver en sådan, erkender vi samtidig, at vi ikke efterkom anbefalingen fra 2008. Det er konsekvensen af manglen på ejerskab, siger han. Planen er ikke kun et planlægningsværktøj; Kenneth Thiim ser DBU’s Processikkerhedsplan 2015 som et vigtigt værktøj til at kommunikere med folk offshore. - Det signalerer beslutsomhed. Vi stoler på, at vi alle fokuser på at forbedre processikkerheden. Vi har alle pligt til at rapportere findings og komme med forslag. Ved at vi diskuterer og evaluerer forslag og findings og prioriterer anbefalingerne fra findings og forslag, viser vi, at vi hører, hvad der bliver sagt, og tager bekymringer og forslag alvorligt. Det viser, at det er vigtigt og hjælper os alle, at man er årvågen og rapporterer findings, siger Kenneth Thiim.

DBU Processikkerhedsprioriteter i 2015 Incident-Free Implementere ambassadørteams i alle assets Implementere ændringer af planlægningsaktiviteter Workshops om lederskab i processikkerhed Implementere ny WI-standard Udarbejde og udrulle ‘best practice’ om PtW (arbejdstilladelse) and TBT (toolbox talk) Gennemføre undersøgelse af ‘process containment – HP/LP interfaces’ Gorm Re-HAZOP PSIR close out Inhibit management Implementere DBU contractor management procedure Udvikle assurance and control framework for subsurface Implementere effektiv subsurface QA and QC in DBU.

Operational Performance OCAP implementation i DBU Implement Maintenance Excellence Dashboard Alarm management Analyse af grundlæggende årsager Shutdown: planlægning og udførelse

Focussed Long-term growth

Incident-Free

Simplification

Operational Performance

Project Delivery

Sikkerhedsnyt april 2015 15

Skilte viser vejen ud Incident-Free-ambassadørerne i FBS har sørget for flugtplansruter i alle møderum. På vinduerne i de 70 mødelokaler i den nye bygning er der opsat piktogrammer med flugtplansruter, så alle kolleger og gæster kan komme ud i en fart, hvis alarmen går. - Vi kender jo selv vejen ud, men vi har ofte møder med gæster, som endda ind i mellem arbejder i mødelokalerne uden os. De skal også kunne komme ud, siger Jens Vands, Incident-Free-ambassadør i FBS og sammen med Incident-Free-kollega René Brink Locht ophavsmand til de mange piktogrammer. Udtrykket i piktogrammerne er enkelt og funktionelt.

- Inspirationen er fra hoteller og andre offentlige bygninger, hvor man hurtigt og enkelt har brug for at kunne orientere sig. Det tjener et formål og er ikke udsmykning. Når man har behov for at komme ud, så skal det være så enkelt som muligt, siger Jens Vands.

Jens Vands, Incident-Freeambassadør i FBS

”- Vi kender jo selv vejen ud, men vi har ofte møder med gæster, som endda ind i mellem arbejder i mødelokalerne uden os. De skal også kunne komme ud.”

16 Sikkerhedsnyt April 2015

Incident-Free-kollega Dorthe Hansen, FBS, med et af de nye piktogrammer med flugtplaner fra mødelokalerne.

- Inspirationen piktogrammerne er fra hoteller og andre offentlige bygninger, hvor man hurtigt og enkelt har brug for at kunne orientere sig.

Parkeringsplads Havnebassin

Oversigt over den nye parkeringsplads med angivelse af kørselsretning, gang- og cykelveje samt mønstringssted i forbindelse med evakuering af bygningerne Britanniavej 10 og Kanalen 2.

Frankrigskaj

Staff parking

Kanalen 2

Staff parking

bicycle shed

Staff parking One way

bicycle path

Britanniavej 10

Staff parking

bicycle path

Kanalen

Main entrance

Gate

Car entrance

Gate

Car exit

Staff entrance

Covered walkway

Gate

Drop off zone

Muster point

Guest parking

Staff parking Gate

Gate

Car exit

Car entrance

Britanniavej

Mønstringssted

Gangvej

Cykelsti

Gæste parkering

Drop off zone

Sikkerhedsnyt april 2015 17

De sikkerhedskritiske elementer - og din rolle Safety Critical Elements (SCE) skal forhindre de store ulykker og begrænse konsekvenserne af dem. Vi bidrager alle til en stærk SCE-kontrol. Sikkerhedsbarrierer er afgørende for en sikker offshore-produktion. Det er sikkerhedsbarriererne, der forhindrer potentielle ulykker i at ske – og sker de alligevel, er der andre barrierer, der begrænser omfanget.

brandværnsanlæg. Men det kan også være mindre ting som en pulverslukker i køkkenet eller et lyskasseanlæg, som er konstrueret på en måde, så en eventuel gaslækage ikke antændes, siger Christoffer Brandt.

Nogle sikkerhedsbarrierer er vigtigere end andre. Der er tre grupper: hardware, processer eller procedure, og folk. De barrierer, der skal håndtere potentielle katastrofer, er samlet i betegnelsen SCE; Safety Critical Elements, de sikkerhedskritiske elementer.

Fælles opgave

SCE skal dæmme op for katastrofer som større udslip af olie og gas, brand, eksplosion og helikopterstyrt; ulykker, som har potentiale til at koste rigtig mange menneskeliv:

Det er bestemt pr. lov, at man skal vedligeholde sine SCE og dokumentere vedligeholdet. Samtidig er der fra Maersk Oil Corporate et ønske om, at ledelsessystemet understøtter de krav. Men: SCE fungerer ikke af, at man dokumenterer det. Det skal leve: - Hvis vores SCE skal gøre en forskel, så skal vi både være bevidste om betyd-

- Det er vigtigt at kende vores SCE, for det er dem, der enten kan forhindre katastroferne i at ske eller reducerer konsekvenserne af dem, siger Christoffer Brandt, Risk Analyst - Technical Safety i teknisk afdeling. SCE er fysiske ting. Det er udstyr eller indretning, som har et kritisk, sikkerhedsmæssigt formål. - SCE er eksempelvis jacket og struktur, brand- og gas-detektion, livbåde og

18 Sikkerhedsnyt April 2015

ningen af dem og arbejde aktivt med dem. Vi får ingen øget sikkerhed af nok så meget dokumentation, pointerer han. Et stærkt vedligeholdelsessystem for SCE er i høj grad en fælles opgave. - Der er altid en risiko for, at de enkelte SCE fejler i at stoppe eller forhindre en hændelse i at udvikle sig. Men alt andet lige giver et godt vedligeholdt og opdateret SCE-system os langt mindre sandsynlighed for, at hændelser sker, siger Christoffer Brandt. Styringen af vedligeholdelsen af alt udstyr offshore bliver ført i SAP som work orders. Det sker for at holde alle ajour, så der eksempelvis bliver afspærres i et

Critical Barriers

Hazard

Harm

E-learning om SCE På teknisk afdelings hjemmeside er der en e-learning om SCE. Gå til ”teknisk afdeling”, ”sikkerhedskritiske elementer” under Useful links, og tryk på link ”Introduction to SCE management process - E-learning”. område, og så udstyr hele tiden lever op til pålidelighedskrav: - Det er derfor afgørende, at vi altid rapporterer ind, når der er ændringer eller udstyrsfejl. Det er en vigtig opgave for hver enkelt kollega, siger Christoffer Brandt.

E-learningen er også tilgængelig på en USB-stick i assets og offshore. E-learningen tager cirka 20 minutter.

SCE – kort fortalt

Færre huller

Hvad skal SCE forhindre?

De opdaterede oplysninger er helt afgørende for, at operationen i land og kolleger offshore hele tiden ved, hvad status er.

Alle potentielt store ulykker: Større udslip af olie og gas, brand, eksplosion, helikopterstyrt, struktursammanbrud og skibskollision, eksempelvis.

- Folk onshore skal vide, hvad systemet kan. Når kollegerne offshore sørger for at opdatere onshore ved at melde ind, kan vi holde øje med det og registrere systemfejl og vedligeholdelsesbehov, siger Christoffer Brandt. Men det er ikke kun ved reparationer og opdateringer, man skal rapportere. Det er også helt lavpraktisk, man skal være opmærksom på vores SCE: - Hvis man kommer forbi en gasdetektor, som er smurt ind i mudder, så skal man tørre den af og give besked om, at den var mudret til. En gasdetektor er så afgjort et sikkerhedskritisk element – en gasdetektor, som er smurt ind i mudder, er ikke. Når man rapporterer det, fjerner vi endnu et hul i osten, siger Christoffer Brandt.

Hvad er forskellen på processikkerhed og SCE? Processikkerhed bliver opnået gennem SCE. Uden SCE har vi intet overblik eller viden om, om vores hardware-barrierer virker. Et godt vedligeholdt SCE er en godt vedligeholdt processikkerhed.

Har jeg en rolle i SCE? Ja! Alle, der arbejder offshore, har en rolle at spille. Uanset om man arbejder på en åbenlys SCE som en ventil, eller om man gør det indirekte ved at sikre, at adgangen til en SCE som fx helidækket sker efter procedurerne.

Hvor mange SCE er der? Der er i alt 52 SCE i Maersk Oil globalt; 42 af dem anvendes i DBU. Forskellen ligger i, at vi i DBU opererer på steder, hvor essentielle SCE fra andre operationer er overflødige (eksempelvis er en brandbil en SCE andre steder i Maersk Oil).

Christoffer Brandt, Risk Analyst - Technical Safety i teknisk afdeling

”En øget opmærksomhed fra kollegerne offshore er et langt større bidrag til at styrke vores SCE end noget andet.” Sikkerhedsnyt april 2015 19

IF-spørgsmål til contractors

Om Semco Maritime Semco Maritime er en af Maersk Oils største enkelt-contractors i Nordsøen. Semco Maritime leverer blandt andet manpower i form af primært smede, elektrikere og stilladsbyggere, og virksomheden var blandt de første lokale samarbejdspartnere for Maersk Oil i Esbjerg. De mange års samarbejde er blandt andet rodfæstet i, at Semco Maritime og Maersk Oil har et værdifællesskab og deler en fælles forståelse for prioriteringen af sikkerhed i arbejdet offshore. Vi har stillet Semco Maritime 5 spørgsmål, og her er svarene fra Annette Jensen, Operation Support, Peter Jakobsen, Operation Manager i Operation Support, og Dorthe Ulsø, Director, HSE.

20 Sikkerhedsnyt April 2015

1 Hvis I skulle give alle i Maersk Oil et råd om sikkerhed, hvad skulle det så være?

At have en åben dialog om sikkerhed på alle niveauer i organisationen, og have modet til at sige fra, hvis der opstår tvivl om sikkerheden eller direkte farlige situationer. Dette omfatter også at tage sig af ens kollegers sikkerhed og turde gøre op med uhensigtsmæssig og usikker adfærd.

Fra højre ses Dorthe Ulsø, Corporate HSE Manager i hele Semco Maritime. Peter Jakobsen, Operation Manager for afd. 441 i Operation Support. Annette Jensen, Assistant Manager og HSE ansvarlig i divisionen Operation Support.

Hvad har Semco gjort for at støtte Maersk Oils Incident-Free-program?

Hvad gør I for at sikre det rette kompetenceniveau for offshore-ansatte, så de matcher vores forventninger, og mener I, at vi er gode nok til at forklare, hvad vores forventninger er?

Hvordan sikrer I jer, at jeres medarbejdere ikke bare har den rette uddannelse og de rette certifikater, men også det rette mindset til at arbejde offshore?

Hvad betyder begrebet ansvarlighed for jeres firma, og hvordan anvender I det?

Både ledelse og medarbejdere hos Semco Maritime deltager i Incident-Free-programmet, og læringen heraf er en del af dagligdagen og måden, vi arbejder på.

Før vi ansætter nye medarbejdere, kommer de til en samtale, hvor vi fokuserer på kompetencer og sikkerhedsadfærd. Hvis ansøgeren er kvalificeret, har vi en mere detaljeret samtale, som inkluderer en sikkerhedsintroduktion. Maersk Oils forventninger er ganske udmærket defineret i kontrakten.

Som beskrevet tidligere kommer alle til en personlig samtale. Ud over dette får alle nyansatte en mentor på deres første tur offshore. Når vi ansætter nye medarbejdere, bliver det understreget for dem, at sikkerhed har førsteprioritet i Semco Maritime, og i tilfælde af at de oplever brud på sikkerheden offshore, bliver de opfordret til at bruge det etablerede HSEsystem på platformen, og de får at vide, at det er legalt at bruge stopkort eller lignende. Generelt har alle ansatte backup fra Semco Maritime i spørgsmål om sikkerhed.

Semco Maritimes definition på ansvarlighed: Den pligt, hver enkelt medarbejder eller organisation har til at gøre rede for sine aktiviteter og påtage sig ansvaret for dem, herunder også at fremlægge resultaterne på en gennemskuelig måde. Det inkluderer også ansvarlighed i forhold til penge eller andet, man har fået ansvaret for. Denne definition er grundlaget for kulturen i Semco Maritime, og den er en del af den måde, vi arbejder på.

Ledere og sikkerhedsrepræsentanter, som arbejder offshore, deltager i det årlige sikkerhedsarrangement hos Semco, og offshore sikkerhedsrepræsentanterne er med i den lokale sikkerhedsorganisation onshore.

Sikkerhedsnyt april 2015 21

Alle har løftet opgaven i fællesskab Isolatørafdelingen på Tyra Vest runder imponerende 30 år uden LTI.

Den 4. februar rundede isolatørafdelingen på Tyra Vest en imponerende sikkerhedsmæssig milepæl med hele 30 år uden LTI. Isolatørformand Søren Storm Jensen har været på Tyra Vest siden 2000 og været formand siden 2002. Sammen med formandskollegerne Ivan Bo Jensen og Kim Koust har han stået i spidsen for en afdeling, som arbejder med rustfri plader med skarpe kanter og spidse ender. Ofte skal arbejdet udføres i områder, hvor der er dårlige adgangsforhold – og man skal hele tiden tage højde for, at pladernes store overflade kan fanges af vinden. - Fingerskader er typisk i faget, men vi har kunnet klare os igennem uden, siger Søren Storm Jensen. Toolbox talk først

Ifølge Søren Storm Jensen er det mange små elementer, der tilsammen har bidraget til en sikker arbejdsplads gennem foreløbigt 30 år: 22 Sikkerhedsnyt April 2015

- Vi har altid brugt en slags toolbox talk, også før toolbox kortet kom. Vi bruger også en SJA (Sikker Job Analyse, red.); et forholdsvis nyt sikkerhedstiltag, der er indført til erstatning for den gamle risikovurdering, hvor vi skriver op, hvad vi skal lave, og hvilke farer det kan indebære. Vi har altid prioriteret tid til at vende det job, vi skulle i gang med. Det har betydet meget, siger Søren Storm Jensen. Fælles er, at man har talt meget sammen og haft rigtig mange små møder, der har bidraget positivt. - Hver morgen har vi brugt en halv time på at gennemgå dagens opgave: Hvad skal der ske, hvad kan der ske, hvad skal vi have særlig meget opmærksomhed på. Vi har altid brugt en form for tjekliste, så vi har vidst, hvornår vi har været det hele igennem, og så vi har fået tilført den halve times snak værdi, siger han.

30 år uden LTI - ”Hos os begynder hver dag med et ’Godmorgen gutter, hvad skal vi i dag, og hvad skal vi passe på’. Det er ret enkelt, men af stor betydning. ” Søren Storm Jensen, isolatørformand.

Dialog til forskel

Søren Storm Jensen tilskriver kulturen i hele Tyra Vest isolatørafdelingen æren for, at man runder 30 år uden LTI’er. - Vi, der er der i dag, bygger jo videre på en stærk kultur, som andre før os har skabt. 30 år er lang tid, og vi er lykkedes sammen, alle har løftet i fællesskab, pointerer Søren Storm Jensen. Han kom på Tyra Vest første gang i 1993 og har været rundt på andre platforme også – Øst, Gorm, Dan og Harald. Ingen steder oplevede han kolleger, som ønskede at komme til skade: - Man kan ikke sige præcist, hvorfor der har været færre skader her. Vi bruger hjelm, briller, de rigtige handsker, knæpuder – ganske som de andre gør. Vi har da også haft vores del af småskader. Et element af held og tilfældighed har der også været, understreger Søren Storm Jensen:

- Men jeg tror, dialogen har gjort en forskel. Det er en del af isolatørafdelingens kultur på Tyra Vest. Da jeg kom her, blev jeg introduceret af nogen, der allerede på det tidspunkt havde arbejdet i mange år uden LTI. De forklarede, at her passer vi på hinanden; her gør vi en positiv forskel for hinandens sikkerhed, siger Søren Storm Jensen.

Lære fra sig De gode erfaringer fra Tyra Vest isolatørafdelingen bliver fordelt i DBU. Formand og IncidentFree-ambassadør Kim Koust har i begyndelsen af 2015 været rundt på de andre platforme i Nordsøen for at dele erfaringer om både stort og småt for at ensarte tilgange.

I dag gør isolatørafdelingen mere af det samme.

- Hos os begynder hver dag med et ’Godmorgen gutter, hvad skal vi i dag, og hvad skal vi passe på’. Det er ret enkelt, men af stor betydning. Vi har aldrig haft en oplevelse af, at det handlede om at komme ud og i sving. Vi har brugt den halve time hver morgen på at tale om tingene, og jeg tror ikke, vi er langsommere end de andre af den grund, siger han.

Op til 20 kolleger Aktuelt er der fire personer i isolatørafdelingen på Tyra Vest, men antallet svinger meget. Typisk er der et dag- og et nathold på fire personer, men i travle perioder kan der være op til 20 mand i toholdsskift i afdelingen.

Ifølge Søren Storm Jensen er det mange små elementer, der tilsammen har bidraget til en sikker arbejdsplads gennem foreløbigt 30 år. Søren Storm Jensen, isolatørformand på Tyra Vest

Sikkerhedsnyt april 2015 23

Henrik Nielsen, Semco Maritime, præsenterer Maersk Oils Bent Petersen for en minde-T-shirt.

PPM-team’et nu med otte år uden LTI Semco Maritimes PPMteam fortsætter stilen med nul LTI trods øget aktivitet.

Meget har forandret sig, siden projektleder ved Semco Maritime Henrik Nielsen den 7. marts 2007 startede sit PPM (Planned Preventive Maintenance)-team op.

samlet til en festlig markering af det, som projektleder Henrik Nielsen selv kalder for ’sin baby’, men som i givet fald er en baby med mange forældre:

Eksempelvis begyndte han som ene mand med et begrænset fagspeciale – i dag er PPM-holdet vokset til godt 40 personer, som aktuelt arbejder på Gorm, Dan F og Tyra Øst, og som beskæftiger sig med en stadig voksende vifte af opgaver. Senest har man i februar dannet et PA (Public Announcement)-team, og således er PA-opgaver føjet til listen af opgaver, der kan løses.

- Vi er rigtig mange, som kan dele æren for den præstation. Det her er ikke noget, man kan gøre selv, siger Henrik Nielsen.

Trods de mange forandringer og udvikling er der én ting, der har været aldeles uforandret fra den første dag: Holdets sikkerhedsstatistik, som har haft et stort, rundt nul ud for LTI hver eneste dag – nu i otte år i træk. Derfor genlød Restaurant Spisestuen den 7. marts i år med hurra-råb for både Semco Maritime og Maersk Oil. Her var godt 40 kolleger fra begge virksomheder 24 Sikkerhedsnyt April 2015

Tillid og frihed

Holdpræstationen sættes fint i relief af, at der er kommet flere kolleger til PPM-teamet på relativt kort tid. Da man for godt et år siden fejrede 2.500 dage uden LTI, var der 30 mand i teamet. Nu er det udvidet til 40; uden at det har påvirket statistikken negativt: - Vi er for det første rigtig gode til at vælge nye kolleger, som har den rette forståelse for sikkerhed som udgangspunkt, siger Henrik Nielsen: - De ti nye kolleger, der er kommet til siden sidst, er formentlig fundet i et felt på fjorten-femten stykker. Vi er meget grundige i udvælgelsen, og de skal med på tur et

Over en god frokost på Restaurant Spisestuen delte Semco Maritimes PPMteam minde-T-shirts ud for at markere en stor bedrift på sikkerhedsområdet – hele otte år uden en eneste LTI. Offshore blev der også festet med rigeligt af sodavand og snolder.

par gange, før vi vurderer, om de kan blive en del af holdet, siger han. Henrik Nielsen foretager gerne selv inspektionen af de nye folk, men ofte er det kollegerne i teamet, der vurderer, om den nye rekrut er egnet til optagelse. - Jeg stoler 100 procent på kollegernes vurdering af, om vi har en velegnet kandidat eller ej. Kollegernes ord afgør, om man er med eller ej. Og selv derefter går der gerne halvandet år, før de nye får lov at arbejde på egen hånd. Vi praktiserer sidemandsoplæring og er hele tiden opmærksom på, at de nye aldrig må være for

mange i et team, men at vi skal have den helt rigtige sammensætning af rutine og kompetence. Man træder ind i en familie, når man kommer med i teamet, understreger Henrik Nielsen. Han glæder sig over, at den gode sikkerhedsstatistik også giver sig udslag i en udtalt tillid fra Maersk Oils side: - Der er stor respekt om vores sikkerhedskultur og tillid til det arbejde, vi udfører. Vi nyder en høj grad af frihed, fordi vi oplever, at Maersk Oil og vi har en gensidig forståelse af, hvad sikkerhed betyder, siger Henrik Nielsen.

Da man for godt et år siden fejrede 2.500 dage uden LTI, var der 30 mand i teamet. Nu er det udvidet til 40; uden at det har påvirket statistikken negativt.

”Jeg glæder sig over, at den gode sikkerhedsstatistik også giver sig udslag i en udtalt tillid fra Maersk Oils side.” Henrik Nielsen, projektleder ved SEMCO Maritime

Sikkerhedsnyt april 2015 25

kort o g g odt

5 I lighed med tidligere år er Maersk Oil vært ved en global sikkerhedsdag i 2015.

Datoen er :

28. april Vi opfordrer alle i Danish Business Unit onshore og offshore til at reservere denne dag i kalenderen. Dette års tema vil være sikkerhed i hjemmet og sikkerhed på arbejde, samt Contractor Management. Der kommer mere information senere.

HSE STATUS POSTER Vi har besluttet ikke læn gere at udgive DBU’s månedlige plakat med HSE-status. Informationerne findes nu på Maersk Oil Corporates hjemmeside på intranettet.

Danish Business Unit HSE status 2014 (Per 1st January 2015)

TOTAL RECORDABLE INCIDENT FREQUENCY (TRIF)

(PSIF) PROCESS SAFETY INCIDENT FREQUENCYTRIF Target 5.5

Year to date TRIF (TRIF - sum of MTC, RWDC and MTC incidents per 1 million man-hours)

Year to date PSIF (PSIF - Sum of Process Safety Incidents per 1 million man-hours)

LTI frequency RWDC frequency MTC frequency

PSI HIPO frequency

PSI frequency

50 40 30 20

10 0

Jan

Feb

Mar

Apr

May

Jun

Jul

Aug

Sep

Oct

Nov

Dec

General comments - December 1 Lost Workday Case, 3 Restricted Workday Cases and 5 Medical Treatment Cases. Lost Workday Case: 28109 - Gorm C. Object in eye - Cornea scratched. Restricted Workday Cases: 27710 - Gorm C. Painter hurts his finger. 28216 - Dan F. Finger squeezed between container door and chemical tank. 28417 - Tyra East. Twists left foot. Medical Treatment Cases: 27653 - Gorm C . Pain in back and left buttock. 27832 - Seafox 5. Person gets hot liquid on the right hand and wrist. 27970 - Dan F. Fire monitor jumped off during test and hit person in face. 28478 - Tyra East. Hits head up in table. 28490 - Halfdan A. Airhose hits person in head.

Jan

Feb

Mar

Apr

May

Jun

Jul

Aug

Sep

Oct

Nov

Dec

PSI HIPO general comments - December None in December. Case "27648 - 30 November 2014, Ensco 71" has, after investigation, been removed as a HIPO PSI from the November figure.

STATUS Lost Time Injury Restricted Work Day Case Medical Treatment Case

Year to date / Year result

Month to date

First Aid Case (non-recordable case)

127

PSI (Non-HIPO)

232

Target 2014

Year to date/Year result

PSI HIPO

ENVIRONMENTAL PERFORMANCE Production Flare gas [MMscfd]

≤ 5.2

Fuel gas [MMscfd]

≤ 51.9

Oil and chemical spills > 1 bbl (159 litres) [Number] Oil and chemical spills [litres]

7.582 50.9

≤2

≤ 2,000

25,258

Oil in water [mg/l]

≤ 7.4

6.6

Tonnes of dispersed oil discharged [tonnes]

≤ 174

155.830

≥ 25

23.9

Reinjection of produced water [%]

HSE-status kan ses her.

26 Sikkerhedsnyt April 2015

M I L e PÆ L E

• Well Services • Atlantic Labrador • Skjold • Esvagt Server • Esvagt Bravo

14.11.14 3 år 25.11.14 3 år 29.11.14 9 år 31.12.14 2 år 20.01.15 15 år

• Halfdan B • Esvagt Protector • Esvagt Preserver • Esvagt Echo • Halfdan A

22.01.15 3 år 05.02.15 19 år 21.02.15 24 år 26.03.15 3 år 07.03.15 4 år

15 år uden LTI Esvagt Bravo havde den 20. januar 2015 sejlet 15 år for Mærsk Olie og Gas uden LTI’er.

Jesper Bach Ladefoged t.v. overrækker her plaketten til repræsentanter for skibets besætning: Fra venstre Peter Vie, overstyrmand, og Jesper Teilmann Andersen, skibsassistent.

Søjlerne viser år til dato-frekvensen (antal pr. 1 mio. arbejdstimer) for henholdsvis arbejdsulykker (LTI), ulykker med begrænset arbejdsevne (RWDC) og småuheld (MTC). Toppene af de samlede søjler viser frekvenserne for det samlede antal ulykker (TRIF).

Deadline på næste nummer af SikkerhedsNyt er den 20. maj 2015.

MTC frequency

YTD TRIF - Danish Business Unit

RWDC frequency

LTI frequency

Udgives af: HSE, Esbjerg

Mål

Jan

Feb

Mar

Apr

May

Jun

Jul

Aug

Sep

Oct

Nov

SikkerhedsNyt

Dec

Redaktør: Jonathan Smith Redaktion: Conny Villadsen Kenneth Dielemans Layout: Marianne Friis Nielsen

Sikkerhedsnyt april 2015 27

MIN sikkerhedshistorie

Incident-Free

- også derhjemme

Fire år med Incident-Free har sat sig sine spor blandt kollegerne. Også når de har fri. Production Supervisor Thommi S. Ydes hustru fortæller her, hvordan det er at leve Incident-Free.

- Mit gæt er, at han er den eneste på vejen, der slår sit græs iført formstøbt høreværn, siger Annelie Yde med et grin. Hun er gift med Thommi S. Yde, Production Supervisor på Dan F og dedikeret IncidentFree-tilhænger og sikkerhedsambassadør. Også når han har fri fra arbejde og er hjemme i Viby Sjælland:

- Thommi går meget op i sikkerhed herhjemme. I min verden er det ind i mellem nogle sjove ting, han slår ned på. Hvis jeg skal nå noget i et overskab, så tager jeg jo bare en stol hen og træder op på den. Så får jeg en løftet pegefinger og besked på, at man skal bruge en stige, siger Annelie Yde: - Et andet eksempel er bestikholderen i opvaskemaskinen. Jeg har altid sat knive og gafler i med den spidse ende op – så det bliver mest rent, tænker jeg. Men Thommi siger, det er farligt, fordi man kan stikke sig på det eller falde ned over det, siger Annelie Yde. Smitter af

Selv om Annelie Yde ind i mellem kan synes, at hendes sikkerhedsfokuserede mand går op i småting, så er hun ikke i tvivl om, at det faktisk gør en forskel.

- Der er nok heller ikke så mange, der ifører sig sikkerhedsbriller, når de skal fælde træer eller save brænde, tilføjer Annelie Yde. Hun arbejder i serviceafdeling ved OTIS og havde ikke en hverdag, hvor sikkerhed er omdrejningspunktet i alt, der foregår. Men det har hun fået. Det er nemlig med Incident-Free, som det er med passiv rygning: Man kan ikke undgå at blive påvirket af at være i nærheden af det.

SikkerhedsNyt

- Fortsættes side 7

Jeg bruger stadig stolen, når jeg skal hente noget i det høje skab, det må jeg indrømme. Men jeg sender da Thommi en kærlig tanke. Annelie Yde

Hvis du eller dine nærmeste har en historie, som du gerne vil dele med os, og synes, der er noget, vi kan lære af din oplevelse, så vil vi gerne høre fra dig. Alle historier om personlige forhold til Incident-Free og vores sikkerhedsforpligtelser vil blive taget godt imod. Vi giver en præmie til de kolleger, hvis historier vi bringer.