SikkerhedsNyt 2 2014

2 . u dg a v e

Sikkerheds Nyt

2 014 D a n i s h B u s i n e ss U n i t

Global Safety Day Tirsdag den 29. april afviklede Maersk Oil den årlige Global Safety Day.

14

Hvor pinligt: Sikkerhedsmanden kom ud for en ulykke i sin ferie.

Han faldt ned fra et træ.

40

Planlagt shutdown af produktionen I juni 2014 vil olie- og gasproduktionen og -eksporten fra Maersk Oils felter i den danske Nordsø være lukket ned i 12 dage.

10

Global Safety Day Tirsdag den 29. april afviklede Maersk Oil den årlige Global Safety Day, hvor cirka 600 kolleger fra Danish Business Unit mødtes i Musikhuset Esbjerg .

4

I dette nummer Leder

3

Planlagt shutdown af produktionen

4

Sommer shutdown I 12 dage lukkes DUC’s olie- og gasproduktion og -eksport i den danske Nordsø; et arbejde der indbefatter cirka 1.000 mand i arbejde og 1.200 jobs, der skal udføres.

5 spørgsmål om sikkerhed 8 Seaway Heavy Lifting Global Safety Day med fokus på processikkerhed

10

Task force Zero: Sikkerhed kommer indefra

18

SAFOBS skal gøre riggeroperationer mere sikre

20

26

Din rolle i grillsikkerhed 21 På tur offshore 2013: Den erfarne og den uerfarne

22

Det gule arbejdstøj fases ud

24

-Jeg har da haft en gravid mand!

26

Ambassadører holder fanen højt

28

Gør sikker adfærd til naturlig adfærd

30

Omtanke gav nyt design af basket 31 Vi passer på miljøet

32

Stor aktivitet på vandet

34

Team skal styrke sikkerhed yderligere

36

Vinder af fotokonkurrence

37

Kort og godt

38

Milepæle 39 Min sikkerhedshistorie Safety mand faldt ned fra et træ

2 Sikkerhedsnyt JUNI 2014

40

Det gule arbejdstøj fades ud ’Moden’ skifter offshore fra gul til orange, når nyt arbejdstøj indføres.

Læs mere side 24

- Jeg har da haft en gravid mand!

Maersk Oil gennemfører vilkårlige drug tests før afrejse mod den danske Nordsø. Jens Christiansen indsamler prøverne – og han har hørt og set det meste før.

LEDER Sikkerhed er temaet for shutdown

Shutdown

2014

Planlagt nedlukning af produktionen I juni 2014 vil olie- og gasproduktionen og -eksporten fra Maersk Oils felter i den danske Nordsø være lukket ned i 12 dage. Typisk stoppes produktionen hvert fjerde år i op til en uge, hvor udstyret bliver inspiceret og vedligeholdt.

Denne gang skal de to flaretårne på Tyra Øst og Tyra Vest udskiftes, og en ny bro skal installeres på sidstnævnte, ligesom der skal foretages generel inspektion og vedligeholdelse.

Det tegner til at blive en stor opgave.

Ca. 350 ekstra folk vil være offshore for at hjælpe under nedlukningen (shutdown), og de bliver indkvarteret på fire beboelsesrigge ved Tyra Øst og Vest, Dan og Gorm platformene.

Shutdown er planlagt til at begynde den 9. juni, men dårligt vejr kan komme på tværs - også om sommeren. Det er særlig vigtigt, at havet er roligt, når flaretårnene og broen skal løftes.

Vi følger derfor vejrudsigterne nøje op til shutdown og vurderer løbende, om vi kan fortsætte. Hvis vi begynder, og vejret ser ud til at blive værre end forventet, vil vi stoppe og først genoptage arbejdet, når vejrforholdene tillader det. Vi er klar over, at dette kan spille ind og planlægger i overensstemmelse hermed, for eksempel ved at indregne to dage til uforudsete forhold.

Positiv resultatliste Vi har tidligere gennemført større plan lagte shutdowns til aftalt tid og uden ulykker. Der er dog nye udfordringer denne gang, da vi skal udskifte de to flaretårne og broen, hvilket er store opgaver.

Kompleksiteten øges yderligere, da vi er nødt til at skifte mandskab undervejs. Vi foretrækker, at det er de samme medarbejdere, som lukker platformen ned og igangsætter produktionen. Mens dette

er muligt med en uges shutdown, har vi på grund af denne shutdowns varighed besluttet at skifte mandskab undervejs.

Det er vigtigt, at vi gennemfører shutdown rigtigt, både ud fra et sikkerhedsproduktions- og omkostningsperspektiv. Planlægning og samarbejde vil være essentielt.

Tæt samarbejde På grund af de mange afhængigheder i produktionssystemet er et tæt samarbejde på tværs af installationerne nøglen til succes. Derfor har vi etableret en projektgruppe på tværs af Assets til at planlægge og koordinere shutdown.

Opbakning fra resten af Maersk Oil vil også være nødvendig. Ved at samarbejde bredt vil vi gennemføre shutdown sikkert, til tiden, med høj kvalitet og inden for budgettet.

Brian Pagaard Nielsen Halfdan Asset Manager og medlem af styrekomiteen for produktionsshutdown.

Sikkerhedsnyt JUNI 2014 3

Planlagt shutdown af produktionen

Shutdown

Sikkerhed er temaet for shutdown

2014 4 Sikkerhedsnyt JUNI 2014

I 12 dage lukkes DUC’s olie- og gasproduktion og -eksport i den danske Nordsø; et arbejde der indbefatter cirka 1.000 mand i arbejde og 1.200 jobs, der skal udføres.

En styregruppe bestående af chefer fra Assets, Production Support og Technical Department har sammen med koordinatorerne Ingvert Beier Jensen og Niels Kristen Gadgaard udformet en liste over de jobs, der skal udføres: - Udgangspunktet er dels en levetidsforlængelse af platformene, dels vores lovkravbestemte Pressure Vessel Inspections (PVI: beholderinspektion), og den røde tråd igennem alle jobs er at støtte den fortsatte sikkerhed for medarbejdere, faciliteter og miljø, siger Niels: Udskiftning af to flaretårne og en bro

På Tyra-felterne skal der udføres et større arbejde.

- Vi skal blandt andet skifte to flaretårne på Tyra Øst og Tyra Vest, og vi skifter hele broen på sidstnævnte, fordi det bedre kan

betale sig at udskifte end at forstærke det eksisterende.

Plads til det uforudsete

Med i shutdownplanerne er også, at der formentlig kommer noget til, man ikke havde forudset.

- Historikken viser, at når vi udfører en så intensiv undersøgelse og sikring af vores platforme, så kan vi opdage ting, der skal gøres noget ved, som vi ikke i forvejen havde planlagt. I 2006 fandt vi revner i Gorms flaretårn, og i 2010 var der nogle interne utætheder i ventiler på Tyra Øst.

Generelt må vi sige, at med mere end 1.000 par øjne har vi muligheden for at finde selv mindre ting, og med kulturen om at intervenere og sige til, når man ser noget, så kan der komme mere til. Det har vi forsøgt at medregne i vores planer, siger Niels.

Ved shutdownen i 2010 var 750-800 mand i gang med godt 1.000 jobs.

Der forventes at være cirka 1.000 mand i gang med cirka 1.200 jobs denne gang.

Den planlagte shutdown er fra 9. juni til 21. juni. Der går altså 12 dage, fra produktionen stopper, til der er fuld produktion igen (ekskl. Harald).

De mange contractors installeres på beboelsesriggene Atlantic Labrador, Atlantic Esbjerg, Atlantic Amsterdam, hvor der kan være cirka 100 mand på hver, og Seafox 5, hvor der er plads til cirka 120 mand.

Den seneste planlagte shutdown af aktiviteterne i den danske del af Nordsø var i sommeren 2010. Den tog syv dage. Dengang var PVI også en af de større opgaver.

Der vil være flere contractors og subcontractors end Maersk Oil-medarbejdere offshore. Den enkeltleverandør, som leverer flest folk, bliver Semco Maritime.

Det samlede forventede produktionstab er ca. 1,5-1,7 millioner tønder olie.

Partner valgt på sikkerhed og hastighed Hollandske Seaway Heavy Lifting (SHL) er hyret ind til svejseopgaven med at flytte rørledningerne og montere flaretårne. Det sker med kranskibet Oleg Strashnov.

- Skibet har DP2 (dynamic positioning), hvilket gør, at vi sparer tid på ankring. Det betyder, at vi hurtigere bliver klar til næste opgave. Det sparer også tid, at vi nemt kan flette vores Instrument- og Elektronik-scope sammen med SHL’s, så vi får ét samlet installations-scope.

Det har også været afgørende, at SHL har en sikkerhedsopsætning, der passer godt med vores. Vi har kørt Hazard Identification (HAZID) i både Esbjerg og Holland, og vores HSE-afdeling har introduceret SHL til Incident-Free. Tilbagemeldingen har været, at Incident-Free er tæt på den tankegang, SHL selv arbejder ud fra. De har et lignende koncept, der hedder Incident and Injury Free, siger Niels Kristen Gadgaard.

”Med i shutdownplanerne er der også plads til det forudsete. Dvs. at der formentlig kommer noget til, man ikke havde forudset.”

Niels Kristen Gadgaard, produktionsmester

Sikkerhedsnyt JUNI 2014 5

Shutdown Sikkerhed er temaet for shutdown

Hvad skal der ske: Tyra Øst og Tyra Vest De største opgaver under sommerens shutdown foregår på Tyra-feltet. Her skal der udskiftes flaretårne på henholdsvis Tyra Øst og Tyra Vest og en 100 meter flarebro på Tyra Vest, og riser-ventilerne på Tyra Øst, Tyra Vest og Harald skal skiftes.

Tyra-feltet bliver et travlt sted under sommerens shutdown.

Harald Harald skal lukkes ned i seks uger.

Der skal skiftes en 24” riser-ventil. Samtidig skal vi gennemføre PVI’er. De primære årsager til, at Harald lukkes ned så længe, er dog den lille beboelse. Vi flyver folk derop, og vi opmander på nogle af kamrene, men det tager stadig tid.

Gorm

På Gorm skal der gennemføres PVI. Der skal laves Hejre tie-in, opgraderinger af Emergency Shutdown (ESD) & Fire&Gas (FG), og så skal flaretippen udskiftes.

Dan På Dan skal der gennemføres PVI. De gamle turbiner/kom- pressorer skal tages ud af drift, og der skal ske arbejde på flaresystemet.

Flaretippen skal udskiftes, og vi skal udføre reparationsarbejde i flaretårnet, for at vi kan levetidsforlænge det.

Halfdan

6 Sikkerhedsnyt JUNI 2014

Her skal der gennemføres PVI på flare og produktionsseparator.

2014

God stemning og fokus sikrer Incident-Free shutdown HSE er massivt til stede på alle platforme under shutdown for at coache i sikkert arbejde.

- Der er ca. 350 nye kolleger, som bliver sat ind under shutdown – det er vores opgave at sikre, at de arbejder ud fra de forskrifter og måder, som vi ønsker.

Sådan siger Troels Rasmussen, Head of Operational Safety, Health, Safety & Environment (HSE), Danish Business Unit, forud for sommerens shutdown, som i 12 dage lukker Maersk Oils produktion i den danske Nordsø.

- Vi har valgt at have en medarbejder fra HSE ude på hver Dan, Gorm, Tyra Øst, Tyra Vest og Halfdan for at sikre, at vi har den tilstedeværelse, der giver fokus på HSE. Vi skal hjælpe med at risikovurdere, og vi skal coache i sikkert arbejde, siger han.

God ånd og stemning

Og behovet er der. For selv om shutdowns historisk set har været de tidspunkter, hvor mest arbejde er blevet udført med færrest skader, så er det ikke et resultat, man har opnået tilfældigt.

- Vi er rigtig gode til at holde fokus på det sikre, når vi arbejder under shutdown – alle er bevidste om den særlige situation, der er.

Det er derfor, vi har kunnet levere så mange arbejdstimer med så få skader, som vi har ved tidligere shutdowns, siger Troels.

Ifølge Leif Godsk Jørgensen fra HSE er det den særlige stemning af sammenhold, der er blandt årsagerne til, at der er få hændelser trods mange timer: - Der er en helt særlig stemning på platformene, når der er shutdown. Der er en glæde, et sammenhold og en imødekommenhed, man virkelig kan mærke. Der er travlt, men der er ikke stress på, som man kan opleve det i hverdagen. Alle opgaver er veltilrettelagt, siger han.

Han er sikker på, at sommerens shutdown bliver Incident-Free.

- Selvfølgelig! Hvis vi har den samme gode ånd og stemning, som vi havde for fire år siden, så kommer vi ud Incident-Free, siger Leif Godsk Jørgensen.

Sikkerheden efter shutdown Shutdowns plejer at være mere sikre end normal produktion. Derfor skal man være ekstra opmærksom, når produktionen går i gang igen: - Lige nu oplever vi desværre en stigning i hændelser, bl.a. fordi aktivitetsniveauet op til shutdown er højt, siger Troels Rasmussen, HSE: - Efter vores shutdown gælder det om at sikre god kommunikation og samarbejde på tværs af faggrupperne for at holde fokus efter de ændringer, det er at gå fra kold til producerende platform, afslutter han.

”Vi har valgt at have en medarbejder fra HSE ude på hver Dan, Gorm, Tyra Øst, Tyra Vest og Halfdan for at sikre, at vi har den tilstedeværelse, der giver fokus på HSE.” Troels Rasmussen, Head of Operational Safety, Health, Safety & Environment (HSE)

Sikkerhedsnyt JUNI 2014 7

Seaway Heavy Lifting ”Injury- og Incident-Free filosofien (IIF) hos SHL drejer sig om ægte omsorg; alle medarbejdere skal komme sikkert hjem fra offshore (eller fra et skift) hver dag.”

Eppo van Sloten, projektchef, Seaway Heavy Lifting (SHL).

8 Sikkerhedsnyt JUNI 2014

5

spørgsmål om sikkerhed

1 I har Injury- og Incident-Free hos SHL – i hvor lang tid har programmet været en del af jeres operationer?

SHL indførte IIF-programmet i slutningen af november 2012 på deres kontorer og deres skibe. Træningsprogrammet gennemføres løbende både on- og offshore og inkluderer SHL (under-) leverandører. Programmet består af workshops vedrørende IIF-engagement, IIF-orientering og træning i at udføre kontroller.

2 Har du mærket en kulturændring i den tid – hvordan/hvor?

SHL’s øverste ledelse er meget dedikeret til IIF. Der findes et IIF-ledelsesteam med repræsentanter fra skibsledelsen og kontorledelsen. Der afholdes IIF-ledelsesmøder hver anden uge både on- og offshore.

Der bliver taget mange IIF-initiativer, herunder lancering af en ny plakatkampagne med SHL’s fire grundlæggende sikkerhedsprincipper, fornyelse af hele PPE-udvalget ombord på vores flåde og etablering af arbejdsgrupper for at motivere til forandring.

Den IIF-uddannelse, der gives, bruger ”Train the Trainer”-princippet ved at sikre, at underviserne både forstår IIF-filosofien og anvender den i deres daglige arbejde sammen med dem, de underviser. De fungerer som katalysatorer for, at de nødvendige adfærdsændringer hurtigt opnås.

Generelt kan SHL rapportere om en positiv kulturændring; se nedenstående resumé:

4 Hvad tror du er grunden til, at der er forskel på arbejdsulykkesfrekvensen fra contractors til Maersk Oils medarbejdere?

I dag outsourcer hovedfirmaerne mange af deres (kerne)aktiviteter til contractors og har ikke altid mandskab til/mulighed for at overvåge og lede disse contractors på den ønskede måde. Nogle contractors har en anden sikkerhedsstandard og er parate til at løbe en større risiko og udsætte sig for noget, som kan resultere i en uheldig HSE-statistik.

IIF-filosofien drejer sig om ægte omsorg; alle medarbejdere skal komme sikkert hjem fra offshore (eller fra et skift) hver dag. IIF er ikke et fast sæt løsninger til at undgå skader, men en tankegang til at forbedre en virksomheds HSE-kultur som helhed.

5 Hvad er dit bedste råd til den enkeltes sikkerhed – og hele Maersk Oil? Personligt forholder jeg mig til de fire grundlæggende sikkerhedsprincipper, som vi nu præsenterer i vores plakatkampagne; de understreger vigtigheden af at huske at: tænke og drøfte, inden vi gør noget, bruge procedurerne, bruge korrekt personligt sikkerhedsudstyr, stoppe arbejde, når det er usikkert

SHL-medarbejderne agerer mere proaktivt og mindre reaktivt, f.eks. stiller de spørgsmål som ”hvad er det farligste, der kan ske for mig på dette job/under denne opgave, og hvordan kan jeg afhjælpe dette?”

Der er sket en betydelig forbedring i det, at folk kan se, at grundig planlægning af (mindre) opgaver er nødvendig.

Medarbejderne er mere involverede i arbejdet, mere åbne over for at sige deres mening og drøfte opgaven, inden de går i gang.

SHL’s adfærdsmæssige sikkerhedsprogram (HSEQ observationskort) bliver brugt mere, og der er en bedre opfølgning ombord.

Sikkerhed bliver anerkendt som en primær faktor i alle typer jobs.

Alle hændelser (også mindre sager) bliver analyseret for at klarlægge hovedårsagen og hvilke foranstaltninger, der skal tages for at forhindre en gentagelse.

Konklusionen er, at vi ser den holdning, at man vælger at følge sikkerhedsreglerne og procedurerne i stedet for at blive tvunget til at følge dem.

3 Hvordan sikrer du, at underentreprenører er på det sikkerhedsniveau, som du ønsker?

SHL arbejder med godkendte underentreprenører og leverandører, som regelmæssigt bliver vurderet. Desuden har vi udstedt klare IIF-krav og -retningslinjer i vores underleverandøraftaler.

SHL har for nylig lanceret en ny plakatkampagne med 4 grundlæggende sikkerhedsprincipper.

(Se punkt 5).

Sikkerhedsnyt JUNI 2014 9

10 Sikkerhedsnyt juni 2014

2014

Global Safety Day med fokus på processikkerhed

Tirsdag den 29. april afviklede Maersk Oil den årlige Global Safety Day. Fra Danish Business Unit mødtes cirka 600 kolleger i Musikhuset Esbjerg, og cirka 200 kolleger mødtes på Toldboden i København. Herudover deltog et ukendt antal på de enkelte platforme offshore.

Formålet var ikke kun at sætte fokus på sikkerheden generelt og give en status over den aktuelle indsats, som Global Safety Day har gjort de øvrige år – men også at sætte fokus på, at processikkerhed langt fra er isoleret til de kolleger, der arbejder på en platform eller andre steder med potentiel høj risiko.

Processikkerhed er for os alle – og det var der mange gode eksempler på.

Fortsættes

Musikhuset Esbjerg

2014

”Process safety er afhængig af folks handlinger. Men det er ikke ’folk’ Det er mig, og det er dig”.

Jonathan Smith, Head of HSE

”Proces safety er en masse hardware: Barrierer, der skal forhindre noget i at ske, og andre barrierer, der skal begrænse skaderne og forhindre dem i at eskalere, hvis det sker alligevel. Men det kommer altid ud på et: Hvordan vi gør det”.

Mark Wallace, Managing Director, DBU

”Vi havde sidste år 12 Hi-Po’s; hændelser med et High Potential. Det syner måske ikke alvorligt – men en Hi-Po svarer til, at du kører galt, og det udelukkende er airbaggen, der redder dit liv.

Dem havde vi 12 af sidste år. En hver måned.”

Jakob Thomasen, CEO, Maersk Oil

”Lord Cullens rapport fra Piper Alpha-ulykken beskrev hændelser og findings, som vi stadig ser i dag”.

Kenneth Thiim, Head of Production Support

”Bør hver eneste dag ikke være en Global Safety Day? Jo. Men det er ikke alle dage, der er sikre”.

Jakob Thomasen, CEO, Maersk Oil

12 Sikkerhedsnyt juni 2014

2014

Spørgsmål Global Safety Day 1

Hvad forventer du af dagen?

2

Hvad synes du om en årlig Global Safety Day?

Craig Knight,

Anette Seidler,

senior petroleum engineer:

relocation consultant i HR:

1 Jeg ser frem til at få beske-

1 Det er første gang, jeg del-

den gentaget, til at høre om vores performance de seneste måneder, hvor vi ikke har været gode men forhåbentligt kan blive bedre. Jeg har været i virksomheden i tre år og kan se, at vi er nået meget langt. I dag er vi et andet Maersk Oil end den virksomhed, jeg begyndte i. Incident-Free har haft en fantastisk effekt. Da jeg kom hertil for tre år siden, kunne jeg sidde i et rum med ti andre, og vi kunne høre om eller se en usikker handling, uden at nogen af os reagerede. I dag er det anderledes. Flere griber ind nu. Men det er stadig ikke alle, så der er stadig brug for at minde folk om, at vi skal råbe op, hvis vi er usikre.

2 Jeg synes, det er fint med

en dag – men synes, der fint kunne være endnu flere. Det er altid en god ide at lægge værktøjet ned, stoppe op og tænke sig grundigt om. Og den besked kan vi ikke sende ud tit nok. Sidste år kom der mange gode ideer, og jeg vil da håbe, der kommer lige så mange frem i år.

8 Sikkerhedsnyt 14 Sikkerhedsnyt marts juni 2014 2014

tager – og jeg glæder mig.

Jeg forventer at blive klædt godt på allround på sikkerheden i virksomheden.

Jeg forventer at få mere at vide om de koncepter for sikkerhed, vi arbejder med – og så håber jeg på meget interaktivitet, så vi kan få mange gode bidrag frem.

2 Det er super! Det er med til

at understrege, at sikkerheden er så vigtig. Vores Incident-Free-mindset har godt af at blive mindet om, hvorfor vi er her. Og det er mindsettet, der skal til. I påsken var min mand – Lars Seidler, Asset Manager Dan-Gorm – og jeg i sommerhus, og Lars ville op på taget og reparere noget, der var rykket løs i stormen.

Jeg sagde til ham, at jeg ikke havde en god fornemmelse med det, men han kravlede derop alligevel.

Da han var halvvejs, kom han ned igen. Han sagde, at det var Incident-Free, der fik ham til at tænke sig om.

Jeg sagde, at det var godt gjort, han ikke ville høre på sin kone, men at det da altid var noget, at Incident-Free kunne få ham ned!

Global Safety Day

Jonathan Madden,

Esben Gravlund,

Nils Erik Jørgensen,

Dorthe Hansen,

Senior Maintenance Engineer, Technical Department:

indkøber, Contracts:

lagermand, varehuset:

expediter, Purchase:

1 Jeg vil gerne høre, hvad

1 Jeg forventer en dag, hvor

1 Jeg håber på, at vi kan få

1 Jeg forventer at blive infor-

ledelsen tror, vi skal gøre for at undgå gentagelser af de hændelser, vi har haft.

Jeg håber på at se nogle tydelige retningslinjer for den indsats. Eksempelvis har vi arvet et problem med glasfiber-pakninger, som ikke kan tåle at blive sandblæst. Det gav nogle situationer med meget stort potentiale, som også blev nævnt fra scenen. Vi bør have procedurer, der forhindrer det.

2 Det er godt med en Global

Safety Day. Hver dag burde jo være en safety day, som Jakob Thomasen sagde i filmen. Det er godt, at vi sætter ekstra fokus på det.

Også at de kolleger, der sidder bag et skrivebord eller i varehuset, får øjnene op for det bidrag, de kan yde til sikkerhed. Det er ikke kun for ingeniører og teknikere; sikkerhed er også den kollega, som opdagede en fejl i dokumentationen og gjorde en afgørende forskel. Alle kan bidrage, og det husker vi hinanden på på Global Safety Day.

vi får styrket fokus på sikkerhed i virksomheden.

Jeg forventer ikke at få et konkret værktøj eller en instruktion, jeg kan bruge til at gøre mit arbejde mere sikkert – sådan fungerer det ikke. Men jeg får styrket mit mindset og skærpet mit eget og mine kollegers fokus på sikkerhed. Det er vigtigt.

2 Sikkerhed er et og alt for

det, vi laver, så en dag dedikeret til det formål er bare godt. Uanset hvor man er i organisationen, så kan man gøre en sikkerhedsforskel. Også vi, der sidder bag et skrivebord eller holder møder, kan bidrage. Jeg kan eksempelvis se på, om vores leverandører har en ordentlig sikkerhedskultur, og vi er nogle af de første til at observere den slags. Jeg kan reagere, hvis der er noget, der ikke er i orden. For passer de ikke ordentligt på deres egne folk, så passer de nok heller ikke på os.

nogle gode ideer frem i dag, at vi kan få brainstormet på nogle gode løsninger til de sikkerhedsproblemer, vi har i hverdagen. Jeg forventer også at høre om, hvad der ellers sker i virksomheden på sikkerhedsområdet – det er ikke altid, man lige får hørt om det hele, og der er en fælles sikkerhedsdag en god måde at dele den viden på.

2 Dagen er rigtig god. Vi får

rystet lidt op i folk, og det har vi alle brug for. Som Mark sagde fra scenen, så er rutinerne nogle gange årsagen til, at vi tager for let på sikkerheden. En dag som i dag kan være med til at rette op på det, så vi alle husker på, at vi altid skal have sikkerheden først.

meret bredt om sikkerhed i virksomheden. Og jeg forventer, at der er 600 kolleger, som vil lytte efter og bidrage, fordi det er vigtigt for os alle at engagere os i sikkerhed. Vi har jo lært alt det, vi kan om sikkerhed – nu er det mindsettet, der skal løfte os videre, og det får vi fokus på her.

2 Det er rigtig godt, at vi

bruger en dag på det. Det er en dag, hvor vi sætter ekstra fokus på sikkerheden og det fælles ansvar, vi har. For dem af os, som sidder på kontor, er Global Safety Day med til at vise, at der også er et stort sikkerhedsaspekt i vores arbejde – også selv om vi i vores afdeling ikke er tæt på olieeller gasproduktionen. Det gør det legalt for os alle at tale sikkerhed, og det er vigtigt.

Sikkerhedsnyt Sikkerhedsnyt marts juni2014 2014 915

Oslo Plads

2014

Global Safety Day gav eftertanke Global Safety Day var en vellykket dag med refleksion over egen rolle i sikkerhed generelt og processikkerhed i særdeleshed.

Oslo Plads i København er næsten så mange kilometer fra den danske Nordsø, som man kan komme det her i landet. Men det er i høj grad fra kontorerne på Oslo Plads, man har en rigtig stor indflydelse på det arbejde, der udføres offshore.

Derfor blev årets Global Safety Day blandt andet brugt til at reflektere over og committe sig til, hvordan den enkelte kollega kan gøre en forskel på processikkerheden, siger Jakob Windelin, Head of DBU Business Development and Commercial: - Vi ønskede at sætte det personlige bidrag til processikkerhed på dagsordenen. Vores afsæt var at sætte den globale processikkerhed ind i en lokal kontekst, så kollegerne kunne forholde sig til, hvordan de selv kan gøre en forskel, siger han.

For der er forskel at gøre. Rigtig mange af de opgaver, der udføres offshore, tager sin begyndelse på Oslo Plads.

- Vi havde nogle gode lokale præsentationer, blandt andet om subsurface safety critical activities, drilling process safety, well integrity management og ikke mindst hvorfor sikkerhed skal leves 24/7 – hele tiden, hver dag. Det var gode eksempler på, hvordan processikkerhed i høj grad begynder her hos os, siger Jakob.

Alle kolleger fra Oslo Plads var samlet til Global Safety Day på Toldboden, i alt cirka 200 medarbejdere. Responsen var god: - Vi havde en god dag med refleksion og en engageret debat. Og vi har fået rigtig meget positiv feedback fra kollegerne, siger Jakob Windelin.

”Vi havde en god dag med refleksion og en engageret debat. Og vi har fået rigtig meget positiv feedback fra kollegerne.”

Jocob Windelin, Head of DBU Business Development and Commercial

Offshore på Halfdan

Lokal vinkel på Global Safety Day De forskellige assets brugte Global Safety Day til at bringe den nære hverdag ind i arbejdet med processikkerhed.

Der var deltagelse fra ledelsesteamet på land, da der var Global Safety Day på de forskellige platforme i Nordsøen. Ledelsen var til stede for, sammen med platformledelsen, at facilitere dagens møder, og på Halfdan oplevede Asset Manager Brian Pagaard Nielsen en engageret flok medarbejdere: - Der var god energi og god debatlyst, og vi fik rigtig mange og gode indspark til emnerne, siger Brian.

Ligesom onshore Esbjerg og på Oslo Plads havde offshore også en præsentation samt nogle videoklip med fra Corporate, og de blev krydret med lokale forhold: - Vi satte folk sammen i grupper for blandt andet at debattere, hvordan lige netop de grupper har mulighed for at gøre noget aktivt for processikkerheden. Vi havde mulighed for at skære emnerne til, så de forskellige elementer

passede til den hverdag, vi kender – og de arbejdede blandt andet med hændelser, som var sket på den aktuelle platform; altså noget der passede til lige netop den dagligdag og virkelighed, vi har, siger Brian.

Blandt andet blev dæksfolk, well services og catering sat til at debattere, hvordan de kunne gøre en forskel i processikkerhed. Og skulle de tro, at den del ikke havde noget med dem at gøre, så var der uhyggelig inspiration at få: - Vi nævnte blandt andet en stor katastrofe på en indisk platform, som begyndte med en kok, der skar sig i fingeren. En anden stor ulykke på en borerig begyndte med en brand i en frituregryde. Pointen er, at processikkerhed ikke kun er for produktionsfolk men for alle, og det fik vi debatteret rigtig fint, siger Brian Pagaard Nielsen.

”Der var god energi og god debatlyst, og vi fik rigtig mange og gode indspark til emnerne.”

Brian Pagaard Nielsen, Asset Manager

Sikkerhedsnyt juni 2014 17

TASK FORCE ZERO

18 Sikkerhedsnyt juni 2014

Sikkerhed kommer indefra

Den årlige OilGasDenmark Offshore Safety Conference 2014 havde fokus på, hvad vi selv kan gøre som individ i offshore-industrien for at styrke sikkerheden.

Til det formål var blandt andre talspersoner fra andre brancher indkaldt, og de gav interessante indgange til fokuseringen på sikkerhed.

- Sikkerhed indefra – fra hver enkelt af vores medarbejdere – er faktisk den eneste måde, hvorved vi kan påvirke sikkerheden omgående, fortalte Emma Head, Head of Safety Culture Change i engelske Network Rail.

Og Formel 1-eksperten Mark Gallagher fortalte om, at sikkerhed i dén sport blandt andet har fået et massivt løft, fordi dedikerede kørere var religiøse omkring sikkerhed efter at have mærket konsekvenserne af mangel på sikkerhed på egen krop.

- Vi har fundet en måde, hvormed vi kan undgå at slå vores kørere ihjel. Det interessante er, at sikkerhed får os til at turde køre stærkere. Vi performer bedre sikkert, som Mark Gallagher formulerede det.

Videosekvenser fra Task Force Zeros konference kan ses på www.oilgasdenmark.dk

Sikkerhedsnyt juni 2014 19

SAFOBS skal gøre riggeroperationer mere sikre Stigning i hændelser betyder nu, at riggeroperationer ud over standard skal have en sikkerhedsobservatør tilknyttet.

tionen forløber som forventet i forhold til Safe Job Analysen (SJA), og han skal stoppe operationen og tage en ’time out’ om nødvendigt, siger Bruno: - Vi har fra ledelsesteamet spurgt riggerformændene, om de vurderede, at en SAFOBS-funktion kunne være et bidrag til at få færre hændelser og mere fokus på sikkerhed. Og det har riggerformændene vurderet, at det vil, siger han.

Indflydelse på procedure

På baggrund af nogle hændelser fra efteråret, hvor der var en del tæt-på-episoder i forbindelse med riggeroperationer, skal sikkerheden ved riggeroperationer nu styrkes.

- Vi havde blandt andet en alvorlig ulykke, hvor en kollega fra Tyra Vest fik en håndskade, som vedkommende ikke er kommet sig helt over endnu, siger Bruno Hansen, Technical Department Construction.

Derfor vil der fra starten af juni være tilknyttet SAFOBS til alle operationer ud over det, man forstår ved standard.

SAFOBS står for SAFety OBServer, altså sikkerhedsobservatør. Og en SAFOBS har kun øje for en eneste ting: - Med SAFOBS ønsker vi at sikre, at der er en kollega på opgaven, som bidrager til at sikre fokus på høj sikkerhed.

En SAFOBS er en i teamet, som før og efter løftet bidrager på lige fod med de øvrige, men som under løftet ikke har andre opgaver end sikkerhed. SAFOBS skal kun holde øje med, hvor de andre kolleger er under operationen, og sørge for, at deres fingre og fødder ikke befinder sig på steder, de ikke skal være.

Ligeså skal han sikre, at riggeropera20 Sikkerhedsnyt juni 2014

SAFOBS skal fremover være ’in action’ ved riggeroperationer, som ifølge OSP 017 hører til i kategorien ’speciel’ og ’kompliceret’.

De to definitioner udgør sammen med ’standard’ og ’specifikke’ de fire definitioner på forskellige riggeroperationer, der er i Maersk Oil - men forskellen på de fire har hidtil været lidt uklar og baseret på en individuel vurdering.

Det laves der også om på nu:

- Vi har gennemført tre kurser for i alt 45 riggerformænd, hvor vi har prøvet at sætte ord på, hvad der er opfattelsen af en riggeroperation i definitionen ’standard’ og ’speciel’. De ’komplicerede’ og ’specifikke’ har vi styr på, for de er udførligt beskrevet i OSP 017, men der er eksempler på, at nogle riggeroperationer opfattes

som ’standard’ af nogle kolleger, mens andre vil definere dem som ’specielle’. Det skal vi nu ensarte, siger Bruno.

Riggerformændene har på kurserne eksempelvis defineret ’standard’ som værende overførsel af byrde fra kran til talje eller fra talje til talje. Ligeledes er anvendelse af designet og standard løfteudstyr og løbekatte kategoriseret som ’standard’.

Til ’speciel’ hører eksempelvis operationer, hvor der rigges rør, spools eller byrder med to eller flere taljer; rigning med blokke eller anvendelse af spil; mere end et anhugningspunkt eller ændringer af anhugningspunkter under operationen samt trækning af pumper i caissons og efterfølgende baksning.

- Riggerformændene har givet input til, hvordan de opfatter de forskellige kategorier. Det vil danne grundlag for den procedure, vi skal arbejde ud fra fremover, siger Bruno.

SAFOBS står for SAFety OBServer, altså sikkerhedsobservatør.

”Vi har haft hændelser, hvor vi ikke har haft det sikkerhedsniveau, vi ønsker. Det skal vi optimere på.”

Bruno Hansen, Technical Department Construction

Din rolle i grillsikkerhed I forlængelse af temaet “Din rolle i processikkerhed” på årets globale sikkerhedsdag ønsker Maersk Oil at bidrage til at blive bedre og mere sikker sammen, også uden for arbejdstiden. Den samme eftermiddag benyttede Finance & Business Support (FBS) Incident Free (IF) ambassadørerne lejligheden til at gå rundt på kontorerne i Esbjerg og dele en gillhandske ud til hver medarbejder.

I stedet for at skrive ’gør’ og ’gør ikke’ med hensyn til grillsikkerhed vil vi bede dig besvare nedenstående quiz for at teste din viden og nyde sæsonen Incident-Free.

6 Må man bruge sølvpapir på grillen?

1 Hvordan skal grillen placeres, så den står

vandret?

a. På en stabil bund (f.eks. fliser) mindst 1,5m fra brandbare materialer

b. Ja, med undtagelse af sure (f.eks. citron) og meget salte fødevarer, da de vil opløse sølvpapiret

b. Så tæt på huset som muligt for at beskytte den mod regn

c. På en træterrasse

i Danmark?

undgå, når man tænder den? a. Kul

b. Lette væsker

c. Briketter

a. Tænd for gassen, når man er klar til at tænde grillen, og sluk for gassen, så snart man er færdig

c. Oksekød

a. Handsker

b. Varmebestandigt værktøj med lange håndtag

c. Klip-klappere og løstsiddende tøj

b. Beholde de sorte stegeskorper på kødet, da de inde holder farlige stoffer

4 Når man bruger en gasgrill, hvilke andre ting skal

c. Stege til en kernetemperatur på mindst 70 grader

man tænke på? a. Sørg for, at al ukrudtet er fjernet, og at græsplænen er slået

10

For at pølserne skal knække, skal man: a. Lægge pølserne på kanten eller i den ene ende af grillen for at sikre en lav temperatur

b. Monter og afmonter gasslangen fra flasken før og efter brug. Kontroller slangen regelmæssigt – hvis den er mør, revnet eller hvid, skal slangen udskiftes.

b. Prikke pølserne med en gaffel c. Vende pølserne så lidt som muligt

c. Opbevar gasflasken korrekt, og tænd aldrig en lukket gasgrill. Husk fra Spadeadam, hvor meget skade 2,2 kg gas kan forårsage

11

5 Hvem skal holdes i sikker afstand fra grillen?

b. Myndighederne

a. Bruge to grilltænger og to tallerkener, en til råt og en til grillet kød

c. Placer gasgrillen i så meget blæst som muligt for at køle grillen ned og dermed bruge mere gas

b. Fisk

9 Hvad skal man IKKE gøre for at undgå madforgiftning?

b. Sørg for at bordet er dækket

a. Naboerne

a. Pølser

må ikke bruges?

at starte inden for et par minutter, men hvad skal man være opmærksom på?

8 Hvilket af dette “personlige sikkerhedsudstyr”

3 En af fordelene ved en gasgrill er, at man er klar til

c. Nej, det er farligt for helbredet

7 Hvad er mest populært at lægge på grillen

2 Husk at tænde grillen i god tid, men hvad skal man

a. Ja, det er ikke noget problem

Hvad skal man altid huske?

a. Hele tiden holde grillen under opsyn

b. Bruge sin sunde fornuft

c. Slukke kullene efter brug

c.

Børn og kæledyr

1: A

2: B

3: A

4: A

5: C

6: B

7: A

8: C

9: B

10: C

11: A + B+ C

Source: http://samvirke.dk/tema/grill.html

På tur offshore 2013 SikkerhedsNyt talte med en erfaren og en uerfaren medarbejder om sikkerhed dengang og nu. Den erfarne er stilladsformand på Halfdan BC Peder Groth, der efter 33 år på Nordsøen var på sin næstsidste tur, da vi mødte ham.

Den uerfarne er Anders Cordes. Han har arbejdet offshore som produktionstekniker siden 1. september 2013. Han var på sin anden tur.

Den uerfarne Den uerfarne siger bl.a.: Jeg har det klare indtryk, at sikkerheden kommer frem for alt andet, at det er en naturlig del af hverdagen og arbejdet. ”Jeg har aldrig før været på en arbejdsplads, hvor der blev produceret gas og olie under højt tryk. Så jeg skal ikke have ”pillet” ved noget, før jeg er helt sikker i min sag.

Jeg spørger, og jeg lytter. For mig rummer arbejdspladsen meget nyt og mange nye risici. Man skal have stor respekt for det, vi har med at gøre. Heldigvis oplever jeg, at alle har stort fokus på sikkerheden.

Og det er ikke ord, det er handling.

Sikkerheden kommer frem for alt andet. Det er dejligt,” siger Anders Cordes. ”I den første lange tid er det vigtigt at gå sammen med én, der har stor erfaring, så man kan lære så meget som muligt, så hurtigt som muligt.

Men helbefaren – det varer længe, før jeg er det. Det er jo ikke nok, at man kan følge ordre, man skal også kunne tænke selv – og det forudsætter, at man har et tilstrækkeligt kendskab til, hvad der foregår,” fortsætter Anders.

Det vigtigste er hovedet

”Noget af det, jeg har bemærket som ny på jobbet, er, at folk herude er gode til både at passe på sig selv - og hinanden. Det er meget positivt. Sikkerheden er en naturlig del af hverdagen og arbejdet. Og sådan synes jeg også, at det skal være. Det kan jo ikke nytte noget, at sikkerhedsarbejdet bliver et bureaukrati med en masse papir, hvor 22 Sikkerhedsnyt juni 2014

man måske til sidst helt glemmer at tænke selv.

Det vigtigste for sikkerheden er, at man har hovedet med sig, i alt det man gør.

Jeg har altid haft den holdning, at jeg først og fremmest skal passe på mig selv. Uanset sikkerhedsregler. Hvis der er noget, som jeg ikke synes er forsvarligt, så gør jeg det ikke. Heller ikke hvis jeg ifølge de papirer, jeg har med, har lov til det.

Så hellere spørge en ekstra gang,” siger Anders.

Stort fokus på orden

Noget andet, han har bemærket, er det store fokus på orden. Man rydder op efter sig, der er ikke noget, der får lov til at ligge og flyde. ”Jeg har også det indtryk, at hvis man får en idé, der kan forbedre sikkerheden, bliver der lyttet, og det bliver undersøgt. Og hvis der er noget værktøj eller lignende, man savner for at kunne udføre sit arbejde mere sikkert, kan det også lade sig gøre at få det købt ind.

Sikkerhedsrepræsentanterne er også aktive, og hvis der er noget, man gør dem opmærksomme på, tager de det op, ligesom man kan spørge dem til råds om sikkerhedsregler og procedurer, hvis man er i tvivl. Jeg føler mig sikker og rigtig godt tilpas her på Halfdan,” konkluderer Anders.

Den erfarne Den erfarne siger bl.a.: Man må aldrig tage let på en arbejdsopgave – heller ikke den, der synes enkel og ligetil. ”Det er blevet en livsstil”, siger stilladsformand på Halfdan BC Peder Groth. Den tidligere tømrer har været med hele turen rundt.

Det begyndte med hook up’en på Gorm i 1980 og fortsatte med hook up’en på Tyra Vest. Siden kom arbejde på Tyra Øst, Skjold, Dan F og B og i de seneste mange år på Halfdan BC.

behageligere og sikrere,” fortsætter Peder.

Én gang i løbet af de 33 år er Peder selv kommet til skade. Det er mange siden. Han brækkede en finger.

Dengang som nu ligger de største risici for os, når vi arbejder ud over siden, og når vi som riggere er med til at flytte rigtigt tunge ting. Her gælder det om at have hovedet med hele tiden. Men man skal ikke undervurdere risikoen ved de mindre og lettere opgaver, som man ”lige kan klare”. Har man den indstilling, går det let galt. Man må aldrig tage let på en arbejdsopgave – heller ikke den, der synes enkel og ligetil.”

”Den fik et ordentligt slag. Jeg troede, at den var forstuvet, og det var ikke værre, end at jeg arbejdede videre. Det var først, da jeg kom hjem, og det blev ved med at gøre ondt, at jeg fik den undersøgt, og det viste sig, at den var brækket,” fortæller Peder.

Store forandringer

Han er ikke i tvivl om, at de største forandringer, der er sket i hans tid offshore, har været på sikkerhedsområdet. ”Da jeg begyndte, var der mest tale om selvjustits. Vi arbejdede mere ’oveni hinanden’ – det med afspærringer var ikke rigtig blevet indført. Men vi tog meget hensyn til hinanden, så sikkerheden kom måske lidt mere af sig selv, selvom den ikke var på det høje niveau, vi har i dag.

Dengang slæbte man, som stilladsarbejder, alt rundt på platformen selv. Der var ikke noget med at få ting kørt med kranen. Den blev brugt til andet og vigtigere arbejde.

Vi byggede med rør, koblinger og træplanker, som var meget tungere, end det vi har i aluminium i dag. Vi havde faldseler, når vi skulle arbejde i højden og over siden, men dem, vi har i dag, er både bedre,

Pustede på fingeren

”Småuheld var heller ikke noget, man tog så tungt. Hvis man slog sig over fingeren, pustede man lidt på den, gav den et plaster, hvis der var gået hul, og så arbejdede man videre.

Et stort fremskridt

Peder ser Incident-Free som endnu et stort fremskridt for sikkerheden, bl.a. fordi der bliver arbejdet med holdninger. ”Vi kommer tættere på hinanden, og jeg mener, at Incident-Free har været med til at gøre det mere accepteret at sige fra, hvis man er usikker på et job. Og det er meget vigtigt for alles sikkerhed. Tidligere var det sådan, at hvis man havde fået besked på at udføre et givet job, så gjorde man det. Punktum.

I dag stopper man op, hvis man bliver usikker. Man spørger eller henter hjælp. Og det er det eneste rigtige.

Heldigvis er der sket rigtig mange forbedringer gennem årene. Der er virkelig blevet strammet op, efterhånden som man er blevet klogere og har fået flere erfaringer. Det er godt, at sikkerheden har første prioritet i dag, for selvfølgelig skal vi alle hele hjem,” siger Peder.

Sikkerhedsnyt juni 2014 23

Det gule

arbejdstøj fases ud ’Moden’ skifter offshore fra gul til orange, når nyt arbejdstøj indføres.

De samme gode egenskaber – og stort set det samme udvalg – men en anden farve.

Sådan kan man, ifølge Ulrik Stockmann, indkøber i Purchasing, opsummere det skifte i arbejdstøj, som vil finde sted offshore i løbet af sommeren: - Vi skifter fra gul til orange for at følge vores Maersk Oil Corporate Visual Identity, som fastlægger, at orange er vores corporate farve for arbejdstøj.

Skiftet fra gul til orange har taget noget tid, bl.a. fordi det flammehæmmende orange HI-VIS tekstil ikke har været udviklet før nu, siger Ulrik.

Forskellen er stort set kun farven; alt andet er næsten, som det har været hidtil, hvis man ser bort fra lidt funktionelle småændringer.

Purchasing har arbejdet tæt sammen med en fast arbejdsgruppe med repræsentanter

fra offshore, som ikke kun har været med til at udvælge de enkelte stykker tøj, men også har set på tøjets funktionalitet og kvalitet.

- Det har været af stor vigtighed for projektet, at der har været et naturligt tæt parløb mellem Purchasing, offshore og producenten, Tranemo Workwear, siger Ulrik.

Nogle fabrikanter imprægnerer tøjet/tekstilerne med flammehæmmende kemikalier, som indeholder hormonforstyrrende bromerede (bromholdige) stoffer, og som vaskes ud af tøjet efter 5-6 vaske.

Det er ikke tilfældet med det tekstil, vi har valgt. Tekstilet er lidt dyrere, fordi der er indvævet flammehæmmende fibre i selve stoffet, så der ikke skal anvendes kemikalier. Ved at bruge denne type tekstil forbliver tøjet flammehæmmende uanset antal vaske, siger Ulrik.

- Vi skifter fra gul til orange for at følge vores Maersk Oil Corporate Visual Identity, som fastlægger, at orange er vores corporate farve for arbejdstøj.

Ulrik Stockmann, indkøber i Purchasing 24 Sikkerhedsnyt juni 2014

De første forsyninger af det orange arbejdstøj kom på lager hos Maersk Oil den 1. maj.

Det er dog planen, at de nuværende lagre af gult arbejdstøj skal bruges først, men da lageret er beskedent, ventes det at blive brugt op ret hurtigt. Ligeledes vil der være en overgangsperiode med gul, når vintertøjet skal tages i brug.

Af funktionelle ændringer på arbejdstøjet kan bl.a. nævnes: Tekstilet er blevet lettere, men er fortsat af samme topkvalitet, som vi har i dag på det gule arbejdstøj.

Ved at gøre tekstilet lettere vil jakkerne ikke føles så tunge.

Vi har fået udviklet en speciel radiolomme, som skal fastgøres udvendigt på arbejdstøjet, og som kan tages af og på efter behov.

Det er det 80 år gamle tøjfirma Tranemo Workwear, der leverer det nye arbejdstøj.

Sikkerhedsnyt juni 2014 25

Alle mand skal aflevere en urinprøve til en drug test. Jens Christiansen gør toilettet klar til seansen.

-Jeg har da haft en

gravid mand!

Maersk Oil gennemfører vilkårlige drug tests før afrejse mod den danske Nordsø. Jens Christiansen indsamler prøverne – og han har hørt og set det meste før.

Esbjerg Lufthavn en forårsdag i marts.

Der er en times tid til helikopterafgang mod Nordsøen, og 19 kolleger gør sig klar til at komme offshore. De har fundet dragter frem, er gået forbi sikkerhedstjek og er på vej ind i venterummet, hvor de skal se sikkerhedsvideoen.

for Alere Toxicology. Alere Toxicology er en virksomhed, der analyserer urinprøver for spor af narkotika og alkohol – og Jens Christiansen er på arbejde for at indsamle prøver fra det hold af offshore-kolleger, som skal flyve om lidt.

Imens gør Jens Christiansen sig også klar.

Han blænder det ene toilet af. Forsegler håndvaskens vandhane, lukker for vandtilførsel til cisterne og vandhane, afmonterer sæbedispenseren og smider en kapsel i toilettet, så vandet farves mørkeblåt.

Offshore bliver informeret om, at afgangen forsinkes et par timer, og en fast procedure går i gang: Alle mand skal aflevere en urinprøve og forklare Jens Christiansen, hvad de bruger af medicin af den ene eller anden art. Det noteres i det skema, han sender ind sammen med prøven.

Jens Christiansen er collecting officer

26 Sikkerhedsnyt juni 2014

En prøve leveres

Testpersonerne tager det ganske afslappet, mens de drikker af den te og kaffe, der er stillet frem, så alle kan levere en prøve. Flere har været gennem testen før - en enkelt meddeler, at han lige er nødt til at hente sin taske igen, for ”jeg kan altså ikke huske navnet på de piller, jeg tager” – og det får han lov til. En anden melder sig til at være den første – ”jeg har trængt til et toilet rigtig længe allerede!”

Jens Christiansen har en baggrund som politibetjent, inden han skiftede til Alere Toxicology. Han har stor erfaring at trække på, og han tester for virksomheder i hele landet og oplever desværre jævnligt, at nogle enkelte personer forsøger at snyde.

Der er også sjove historier i mellem, hvor han har haft den helt utrolige: - Man tror, det er løgn eller en vandrehistorie fra Tour de France. Men jeg har faktisk haft en gravid mand. Det viste hans urinprøve i hvert fald, at han var, siger Jens Christiansen.

Det kan være hvem som helst

Jens Christiansen er klædt i civil og holder sig for sig selv. En gang imellem bliver han dog ’opdaget’:

”Jeg ved godt, jeg har folks indtægt og livsgrundlag i hænderne, når jeg står med en positiv prøve, men folk, der er påvirkede af alkohol eller stoffer, tager også andres liv i hænderne. Jeg har set arbejdsulykker på grund af andres druk, så det har jeg absolut intet problem med at sætte en stopper for – tværtimod.”

Jens Christiansen, drug tester

- Jeg stod på broen af et skib engang sammen med kaptajnen (ikke et A.P. Moller – Maersk skib, red.). Han havde lige meddelt, at der blev testet i dag. Og så kunne vi se tre besætningsmedlemmer springe overbord og løbe henover kajen, siger Jens Christiansen: - Ingen har interesse i, at uskyldige bliver taget. Så tvivlen kommer altid den testede til gode, men finder vi en person, som er påvirket, skrider vi til handling med det samme, så vi kan hjælpe til at sikre en sikker arbejdsplads, siger Jens Christiansen.

Prøven sendes til laboratoriet, hvorfra der kommer svar retur inden for et par dage. Der kan testes for både stoffer og alkohol - og altså graviditet.

Sikkerhedsnyt juni 2014 27

”Vi bruger stadig meget energi på at udrydde fordommen om, at vi er et korps af løftede pegefingre”.

Peter Pedersen, Incident-Free-ambassadør, Halfdan

Ambassadører holder fanen højt

Halfdan Assets Incident-Free-ambassadører bidrager på andet år med at holde hændelser ude af dagligdagen på Halfdan.

28 Sikkerhedsnyt juni 2014

”Det er vigtigt at få defineret, hvem vi er, hvad vi kan - og navnlig hvad vi ikke kan.”

Anders Højrup, Incident-Free-ambassadør, Halfdan

Halfdans Incident-Free-ambassadører fortsætter med at sætte fokus på de bløde værdier og minde kollegerne om, at udgangspunktet altid er at komme godt, sikkert og hele hjem igen.

Det skal blandt andet ske i løbet af de 2-3 dage inden shutdown, hvor de nye folk er på plads på platformen, men endnu ikke er i gang med arbejdet. For det er ikke alle nye folk, som forstår ambassadørernes rolle:

Det enkle budskab er ambassadørerne (nu 14 i alt) godt i gang med at udbrede på andet år – for selv om man sidste år kunne konstatere, at man blandt andet kunne se ambassadørkorpsets indsats i både TRIF, ulykkesstatistik og mængden af indrapporteringer, så er behovet ikke blevet mindre.

- Nogle betragter ambassadørerne som en slags sikkerhedsrepræsentanter. Det er de ikke. Derfor vil vi også i den kommende tid gøre en del ud af at definere opgaven, siger Morten Dalgaard.

- Der kommer hele tiden nye folk ud, som vi skal have en god snak med, siger Deputy Asset Manager Morten Dalgaard: - Når vi siger, hvordan vi arbejder, så møder vi stadig en skepsis. Nogle spørger: ”Mener I det så også, når det gælder?” Så længe den trives, så er der brug for at vise, at det gør vi faktisk, siger han.

Ikke sikkerhedsrepræsentant

Ambassadørerne har på det seneste kvartalsmøde skærpet fokus og opgaveformuleringen for både den kommende tid og generelt.

Eksempelvis vil man holde en Incident-Free-dag i stil med Global Safety Day, hvor Halfdans shutdown-hold får fokus på både Incident-Free og ambassadørernes arbejde.

- Vi får 30 nye folk ind under shutdown, og det er en god anledning til at få en god snak med dem om, hvordan vi arbejder, siger Peter Pedersen, ambassadør.

Halfdan B har nu i mere end 2 år været uden LTI.

Halfdan A har nu i mere end 3 år været uden LTI.

Øget synlighed

Usikkerheden om ambassadørernes roller har betydet, at nogle har henvendt sig til ambassadørerne for at få hjælp til ting, der ikke er en del af ambassadørernes arbejde. Eksempelvis en SJA (sikkert job-analyse), som ambassadør Anders Højrup blev bedt om at bistå med - endda i et andet trade end det, han selv arbejder med:

Halfdan A+B har været uden TRIF i 6 måneder.

- Der har været en tendens til, at vi bliver brugt for bredt, siger han: - Nogle tror, ambassadøren er en slags all round sikkerhedsmand, og det er vi altså ikke. Vi vil gøre noget ud af at få sagt, at vi altså arbejder med de bløde værdier, og at det er dem, vi kan, siger Anders Højrup.

For at øge kendskabet til ambassadørernes arbejdsfelt er ambassadørerne nu også blevet et fast punkt på sikkerhedsmøderne: - Vi har fået et godt talerør og en øget synlighed af, at der også er fokus på det, vi gør.

Når man så samtidig kan se, at det, vi laver, også giver resultater, så stiger respekten, vurderer ambassadør Christina Klastrup.

Halfdan A

Halfdan B

Sikkerhedsnyt juni 2014 29

Gør sikker adfærd til naturlig adfærd Noget af det vigtige med Incident-Free er åbenheden og det, at vi lærer hinanden endnu bedre at kende, siger Kim Finne – her ved kranen på Halfdan B-A.

Incident-Free er med til at gøre sikker adfærd til naturlig adfærd.

Hvis jeg siger Incident-Free til dig, hvad tænker du så? Dette direkte spørgsmål stillede vi Kim Finne i dæksafdelingen på Halfdan BC, og efter en kort tænkepause svarede han: ”Forebygge arbejdsulykker. At have hovedet med sig i alt, hvad man gør. I dæksafdelingen her på Halfdan er Incident-Free noget, vi taler meget om, nærmest dagligt. Indimellem giver det anledning til nogle rigtig gode diskussioner.

På vores morgenmøde en dag talte vi f.eks. om det stormvejr, der var på vej, og vi aftalte at gå platformen igennem en

30 Sikkerhedsnyt juni 2014

ekstra gang for at sikre, at alt var parat til at modstå et kraftigt blæsevejr,” fortsætter Kim. ”Det fik os til at diskutere, i hvor høj grad det er muligt at forebygge uheld. Hvor meget man kan tage højde for på forhånd, hvor mange forholdsregler det er muligt at træffe. Hvor vigtige forebyggende tjek er. Og det førte videre til adfærd, brug af personlige værnemidler, og hvor meget man kan lære af andres erfaringer/uheld f.eks. gennem Synergirapporter.

En af konklusionerne var, at det er vigtigt at erkende potentielle risici for at være i stand til at tage højde for dem og dermed forebygge, at der sker uheld.

Sådan en fri, åben og fordomsfri debat er for mig også en del af Incident-Free og noget, som er med til at gøre sikker adfærd til naturlig adfærd – også privat.

Jeg tror, at det er vigtigt, at der er tid til at bruge 10 minutter på sådan en diskussion, hvor alle får mulighed for at lufte deres holdninger,” mener Kim, der har arbejdet offshore siden 2008.

Ekstra opmærksom

”Noget af det vigtige ved Incident-Free er åbenheden, det, at vi lærer hinanden endnu bedre at kende. Når først man taler godt sammen om alting, er det meget nemmere også lige at prikke en kollega på skulderen og spørge, om det ikke er en god idé at gøre det, han er i gang med, på en anden måde. Og det er nemmere at acceptere, når man selv bliver ”prikket”.

Begge parter bliver tryggere i den situation og opfatter det ikke som en irettesættelse, men bare som et godt råd fra en god kammerat.

Når man har et åbent og mere fortroligt forhold til hinanden, er det også lettere at sige til sin makker eller dem, man skal arbejde sammen med: ”Jeg har lige talt med min kone – og sådan og sådan – derfor er jeg ikke helt på mærkerne”. Det giver de andre mulighed for at tage hensyn, måske være lidt ekstra opmærksomme eller sørge for, at man kommer til at beskæftige sig med noget helt ufarligt den dag,” siger Kim.

q q

Bjarne Nielsen viser rør, der rager ud af en stilladsbasket. Det har hidtil været et problem, da rørene oftest hænger fast under løft.

Stilladsbasket er nu blevet forsynet med en perforeret plade, der holder rørene på plads under løftet.

Omtanke gav nyt design af basket Den britiske handelsmand Peter Durand udviklede i 1810 konservesdåsen – men der skulle besynderligt nok gå 48 år med bøvl og håndskader, før amerikaneren Ezra J. Warner opfandt dåseåbneren, der gjorde indholdet i dåserne noget nemmere at få fat i.

Sådan er det ind i mellem med oplagte løsninger: Man undrer sig over, hvorfor man ikke fandt på dem før.

På samme måde forholder det sig med stilladsbaskets offshore. Ganske vist er det ikke en ny, revolutionerende teknik i dåseåbner-klassen, som roustabout Bjarne Nielsen fra dækket på Harald har foreslået - men den er mindst lige så indlysende rigtig.

potentiale, inden der skete noget, siger Hans.

Rapporten førte til en ændring i designet, og fra januar er alle nyanskaffelser modificeret med en perforeret plade, der holder rørene på plads under løftet, samtidig med at det skal sikres, at baskets er tungest i bunden, så de ikke vælter. Og alle andre stilladsbaskets vil få modificeringen, efterhånden som de

skal ind og have kæderne skiftet.

Stilladsbaskets skal samlet set have det nye design typegodkendt via DNV. - Bjarnes løsning er et super godt eksempel på, at vi har både omtanke og engagement hos vores folk. Det er Incident-Free-mindsettet, når det er bedst – og jeg håber da, at det kan inspirere andre til at komme med deres gode ideer, siger Hans.

Det mener Hans Ebbesen, produktionssupervisor på Harald.

- Når vi løfter rør i baskets, så rager de ofte ud med risiko for, at de fisker noget undervejs eller hænger fast. Det har Bjarne foreslået en løsning til at undgå, siger Hans.

Udtryk for engagement

Løsningsforslaget blev via en Synergirapport behandlet som en ’opportunity for improvement’.

- Som regel sker det på baggrund af en incident eller en near miss, så det er rigtig fint, at vi kunne identificere et

”Bjarnes løsning er et super godt eksempel på, at vi har både omtanke og engagement hos vores folk.”

Hans Ebbesen, produktionssupervisor på Harald.

Sikkerhedsnyt juni 2014 31

Vi passer på miljøet Matthieu Delefosse screener projekter og aktiviteter for miljøpåvirkning, før vi går i gang med nye aktiviteter i Nordsøen.

Når man skal producere olie og gas i den danske del af Nordsøen, kræves der en række analyser og evalueringer, og det er Matthieu Delefosse, miljørådgiver i Chemistry and Environment-afdelingen, som har ansvaret for at beskrive den mulige miljøpåvirkning, før vi går i gang.

et EU-beskyttet område (Dogger Banke), og så skal der tages specielle hensyn. Vi skal forberede os godt og vurdere risici og også være i stand til at agere, hvis der skulle forekomme et oliespild, siger Matthieu.

- Økosystemet i den danske Nordsø er robust, men alligevel er det Maersk Oils politik at producere olie og gas på en bæredygtig måde. Vi skal ikke kun overholde dansk og europæisk lovgivning, vi har også en forpligtelse over for os selv som en miljøansvarlig virksomhed, siger Matthieu.

Væsentlig indflydelse

Før en planlagt boring af efterforskningsbrønde eller nedlægning af nye rørledninger skal der foretages en EIA-screening – Environmental Impact Assessment.

Der kræves en screening for mindre projekter så som efterforskningsbrønde og rørledninger. En fuldstændig EIA er et større arbejde og dækker projekter fra vugge til grav så som konstruktion af nye installationer.

- Vi har planlagt tre nye efterforskningsbrønde i år, og vi udfører en EIA-screening på hver af dem. Når vi fx borer tæt på den tyske del af Nordsøen, opererer vi tæt på

Men det er ikke let at vurdere miljøet: - Der er for det meste visse usikkerhedsmomenter i projekterne, når vi laver vores vurdering. Men vi er nødt til at vurdere alle aspekter i projekterne. Vi benytter os af tidligere erfaringer, de bedste teknikker vi har til rådighed, og den nyeste viden, og vi spørger altid os selv: Hvad nu hvis. Og hvis der er ukendte faktorer, forestiller vi os normalt den værst tænkelige situation, siger Matthieu.

Det er hans overbevisning, at kollegerne interesserer sig for miljøet: - Absolut. Vi ønsker, at miljøet er en del af et projekt lige fra starten. Når vi ser på projekterne fra en teknisk eller økonomisk synsvinkel, ser vi også på det fra en miljømæssig synsvinkel. Og jeg bliver mødt med ærlig interesse for miljøpåvirkningen fra mine kolleger, siger Matthieu.

Havpattedyr observeres

Når vi placerer en produktionsplatform på en ellers gold havbund, laver vi et nyt habitat for visse dyr.

- Der er forholdsvis mange fisk i nærheden af platformene. Produktionsplatformene skaber deres eget økosystem, som tiltrækker fisk og fredede arter af havpattedyr.

- Fortsat fra bagsiden

- Vi rapporterer, når vi ser vågehvaler, sæler og marsvin offshore. På den måde finder vi ud af, hvilke arter vi har derude.

Han faldt ned. Han var kun halvanden meter over jorden. Men han faldt ned på en gren og kom til skade på et meget følsomt sted.

skal reagere, når noget går galt, siger John.

- Der kom noget af et blåt mærke, og der var meget blod. Jeg havde brug for hjælp, siger John.

Men John Mossmans svigerinde og svoger havde kun boet på gården i tre måneder. De havde ikke nogen læge.

De vidste ikke, hvor der var et hospital, og de vidste ikke helt, hvilken slags førstehjælp der var nødvendig. Men det var klart, at der var brug for hjælp.

- Jeg har reflekteret meget over det.

Jeg betragter mig selv som en nogenlunde fornuftig person, som ikke tager unødige risici. Og så klatrede jeg i de træer – med sko, som ikke var egnede til formålet. Jeg forstod risikoen ved at arbejde med skarpe håndværktøjer – og jeg håndterede den risiko. Risikovurderede jeg hele opgaven? Tænkte jeg den igennem? Nej, ikke tilstrækkeligt. Vi skal forstå risiciene, og vi skal anerkende vores egen sårbarhed, siger John:

John Mossmans svoger, som taler italiensk (gudskelov), ringede til en nabo på en gård to kilometer væk og forklarede, at de havde haft en ulykke og havde brug for en læge.

- Det er meget pinligt for mig: mit arbejde handler om sikkerhed – og jeg falder ned fra et træ. Det var en situation, som kunne have været livstruende. Selv om jeg kun var 1,5 m over jorden, siger han.

Forkert hospital

Maersk Oil er aktivt engageret i programmer for observation af havpattedyr.

- Vi rapporterer, når vi ser vågehvaler, sæler og marsvin offshore. På den måde finder vi ud af, hvilke arter vi har derude.

Sideløbende observerer vi alle detaljer om marsvin og støj omkring platformene. Man er bekymret for, at støj fra produktionsaktiviteter påvirker havpattedyr. Vi ved, at hvaler bruger lyd til at lokalisere og fange fisk, men vores foreløbige resultater viser, at hvaler trives i nærheden af platformene alligevel, siger Matthieu.

Denne viden vil gøre vores fremtidige vurderinger af de miljømæssige påvirkninger mere nøjagtige, og vi vil bedre kunne træffe de rigtige beslutninger om foranstaltninger til at minimere påvirkningerne, siger Matthieu Delefosse.

- På en eller anden måde opfattede naboen ikke alvorligheden af situationen, så han kørte de to kilometer over til os for at drøfte situationen. Da han endelig nåede frem til os, var der en længere diskussion, og han fortalte os vejen til det nærmeste hospital, som lå en halv times kørsel væk, siger John.

Da vi kom frem, konkluderede den læge, som tilså John Mossman, at det var nødvendigt med en scanning for at se skadens omfang. Scanning var kun mulig på et andet hospital – en times kørsel væk i modsat retning.

- Da jeg endelig nåede frem mere end to timer efter ulykken, følte jeg mig noget svag. Endelig blev jeg scannet, og et par dage senere blev jeg opereret. Lægerne sagde, at et af snittene havde ramt 10 mm ved siden af hovedpulsåren i benet, siger John.

Pinligt berørt

Han var på hospitalet i otte dage og var sygemeldt i alt i tre uger. Selv nu her flere måneder efter ulykken har han stadig et blåt mærke.

”Økosystemet i den danske Nordsø er robust, men allegevel er det Maersk Oils politik at producere olie og gas på en bæredygtig måde.”

Matthieu Delefosse, miljørådgiver i Chemistry and Environment-afdelingen.

Han har haft meget tid til at tænke i.

- Efter ulykken fik jeg en god snak med min svigerinde og svoger. Om risikovurdering, kommunikation, introduktion til arbejdet … og om at have en førstehjælpskasse ved hånden! Jeg fortalte dem også om tool box talks og talte med dem om at gribe ind. Også om, at det er nødvendigt at vide, hvordan man

Han har også tænkt meget på sin egen andel i det, der skete.

Anerkend sårbarhed

Han besluttede at glemme sin forlegenhed og fortælle sin historie.

- Jeg håber meget, at min historie kan inspirere andre til at komme frem og fortælle deres egne historier. Vi oplever alle hændelser; vi har alle gjort tåbelige ting. Lad os dele dem og lære af vores egen sårbarhed. Uanset hvor tåbelige vi har været. Lad os gøre dette til en lærerig oplevelse, siger John.

Han håber også, det vil få folk til at reflektere over alle de ting, vi gør hver dag, hvor vi måske glemmer at stoppe op og tænke to gange, at risikovurdere, at anerkende vores sårbarhed.

- Men jeg burde have forstået de risici, jeg tog, og have forberedt mig bedre.

Det skal andre også gøre. Vi skal være opmærksomme. Vi er nødt til risikovurdere, før vi skal udføre en opgave, og vi er nødt til at være parate til at reagere, hvis noget skulle ske. Når disse ting sker, er du i en tilstand af panik. At være forberedt gør en stor forskel. Ville det være en stor indsats at bruge tid på at finde ud af, hvor sygehusene er i området, når du er på ferie? Ville det tage lang tid at sørge for, at du havde det rigtige sygesikringskort i din tegnebog?

Kunne du få en førstehjælpskasse med i din kuffert? Vi skal være opmærksomme. Ikke bare på jobbet, men også når vi er hjemme eller på ferie med vores familie, siger John.

Sikkerhedsnyt juni 2014 33

Stor aktivitet på vandet Der er rigtig mange skibe i arbejde for Maersk Oil i sommerhalvåret, hvor Structures and Pipelines har travlt med både eftersyn og nye projekter.

Man kan endnu ikke gå tørskoet til England fra båd til båd, som man påstod at kunne i fiskeriets storhedstid - men Structures and Pipelines gør da sit til, at der er rigtig mange skibe på Nordsøen i sommerhalvåret.

Afdelingen har stor aktivitet nu, hvor man benytter sommerhalvårets relativt roligere vande til at få udført mange planlagte opgaver.

- Aktiviteten er på et højt niveau, fordi vi har både de periodiske opgaver og specielle projekter, siger Troels

Føgh Sørensen, Head of Structures and Pipelines.

Afdelingen har i perioden fra april til november flere end ti skibe inde fra forskellige contractors, og der er nok at tage fat på. Aktiviteterne spænder over mange forskellige typer opgaver – både vedligehold og inspektion af strukturer og rørledninger samt nye opgaver som klargøring til rørlægning fra Valdemar via Roar til Tyra Øst og Tyra SE Development projektet, eksempelvis.

Dette er de største kampagner i eller under vandoverfladen for Structures and Pipelines i 2014: Planlagt undervandsinspektion af strukturer og rørledninger med undervandsrobotter (ROV) for at sikre den overordnede integritet. ROV’er kan kun foretage meget begrænsede udbedringer.

Mere detaljerede dykkeroperationer på faste installationer for inspektion af strukturer og rørledninger for at sikre den overordnede integritet.

Projektarbejde–rutesurvey af havbunden for obstruktioner af den planlagte rørledningsrute for rørledning for Valdemar Roar gaslift-projektet.

Rutesurvey udføres primært for at ændre ruten, såfremt større obstruktioner identificeres, eller alternativ fjernes mindre obstruktioner på det planlagte tracé.

34 Sikkerhedsnyt juni 2014

Installation af rørledning på havbunden fra Valdemar A via Valdemar BA via Roar til Tyra Øst.

Forbindelse af rørledning op til platformene for Tyra SE Development Project med dykkerskib. Herudover beskyttelse af rørledning i nærheden af platformen (mod eksempelvis tab af containere).

Stenkastningskampagne. De steder, hvor rørledningen ikke kan begraves langt nok nede i havbunden, vil en bunke sten blive placeret ovenpå for at holde ledningen på plads.

Ad hoc – både i form af allerede planlagte opgaver og opgaver, som viser sig undervejs.

Blandt de allerede kendte opgaver er udskiftningen af en fender på Tyra Øst, da den i dag sidder for lavtpå grund af nedsynkning af Tyra Øst (subsidence).

- Undervejs i inspektionen kan vi opdage andre opgaver, vi skal forholde os til. Det er enten noget, vi skal udbedre øjeblikkeligt, eller opgaver, som vi kan retfærdiggøre at inkludere i næste års inspektionsprogram, siger Troels Føgh Sørensen.

Sikkerhed i fokus

Fælles for de mange opgaver er, at de udføres af specialiserede contractors. Det sker fra fartøjer med ret store besætninger.

- Der er mellem 70 og 300 personer på de forskellige fartøjer, og de arbejder i toholdsskift døgnet rundt. Så det er en meget stor opmanding, der sker i perioden, siger Troels Føgh Sørensen.

Et vigtigt element forud for operationerne har derfor været at sikre, at alle disse contractors arbejder ud fra Incident-Freefilosofien:

- Alle contractors har gennemgået Incident-Free-sessioner, som enten vi eller HSE har gennemført. Det er en stor opgave, for skibene sejler til og fra forskellige jobs, og der er mange folk, vi skal have fat i – men vi har prioriteret den og sørget for, i det omfang det er muligt, at alle har fået det budskab ind, siger Troels: - Det er afgørende vigtigt for vores succes, at vi får brændt igennem med vores syn på sikkert arbejde. Vi skal ikke ’bare’ ønske sikkerhed via et flueben i en kontrakt eller en statistisk øvelse præsenteret i Powerpoint; vi skal levere budskabet, at vi skal passe på os selv og andre, og at succes er, når personale afmønstrer i samme eller bedre stand, end når de mønstrer.

Derfor er det et budskab, vi selv kommer og leverer, så de kan forstå, at vi faktisk mener det og insisterer på det, siger han.

”Alle contractors har gennemgået Incident-Free-sessioner, som enten vi eller HSE har gennemført.”

Også travlt over vandet Ud over de mange inspektioner i vandet er der også meget arbejde over vand for Structures and Pipelines. En del af det skal finde sted under shutdown.

- Vi skal være med under inspektion af flare-tårnene, hvor vi har brug for at arbejde gennem rope access. Der er kamp om sengepladserne offshore under shutdown, så den del af vores inspektioner, som lige så godt kan foregå på producerende anlæg, planlægges udenom sommerens shutdown, siger Troels Føgh Sørensen.

Troels Føgh Sørensen, Head of Structures and Pipelines.

Sikkerhedsnyt juni 2014 35

Disse fem kolleger skal fremover styrke sikkerhedsarbejdet og øge synligheden af HSE offshore.

Fra venstre er det : Kåre Sandevad-Pedersen Visti Baldur Hansen Yaiza Peraza Allan Collins Bjarke Skipper

Team skal styrke sikkerhed yderligere ”Et gram forberedelse er bedre end et pund helbredelse.”

Med de ord bød Jonathan Smith, HSE-director, fem nye HSE-kolleger velkommen ombord. Deres primære opgave er at styrke sikkerhedsarbejdet offshore.

De fem er et ekspertteam ansat til at øge synligheden af HSE’s arbejde, og de skal navigere mellem HSE i land og formænd, supervisorer og ledelsen offshore.

- Det er en svær opgave, der venter jer. I skal hverken være sikkerhedspolitibetjente, der skælder alle ud og peger fingre, eller sikkerhedsansvarlige, som alle kan bebrejde. I skal være tæt nok på til at få den information, der skal til – og samtidig bevare afstanden, der gør det muligt for jer at sige fra og sige stop. Det bliver nøglen til jeres succes, om I kan finde den rette balance, sagde Jonathan.

Også Head of Production Support Kenneth Thiim knyttede kommentarer til det arbejde, de fem nu står over for: 36 Sikkerhedsnyt juni 2014

- Dengang jeg var offshore, var vores fokus på produktionen. Så snart vi havde

haft en hændelse, skyndte vi os ud og fik gang i produktionen igen i en fart. Den holdning har vi fået ændret meget på, men der er stadig folk, som holder fast i produktion frem for sikkerhed.

Jeg håber, I kan bidrage til en fortsat kulturændring, sagde Kenneth.

Det er målsætningen med det nye team at sætte sikkerhed endnu stærkere på dagsorden offshore, blandt andet ved at køre og bistå Topset- og Blackbox-undersøgelser og assistere med toolbox-talks og risikovurderinger.

De fem HSE Superintendents er Visti Baldur Hansen, Kåre Sandevad-Pedersen, Yaiza Peraza, Bjarke Skipper og Allan Collins.

”De fem er et ekspertteam ansat til at øge synligheden af HSE’s arbejde offshore.”

Jonathan Smith, Director HSE-afdelingen

Vinder af fotokonkurrence Vinder af fotokonkurrencen i SikkerhedsNyt... og en Ipad.

På PM-tjek på Valdemar AA Vinderen af fotokonkurrencen i SikkerhedsNyt 1/2014 blev Frank Christian Hüttmann, QC-Paint Inspector på Tyra Øst. Frank skriver i sin begrundelse: Jeg har et spændende job, hvor vi kommer rundt alle steder, også de steder, hvor de fleste normalt ikke kommer (inde midt i ufremkommelige moduler mm.). Vi registrerer alle rør (også super dublex) og malede strukturdele i et computerprogram, så man, når vi er færdige, kan følge alle delenes tilstand og derved beregne budgetmæssige udgifter til vedligehold samt forhindre, at man overser nogle godt gemte rør. Dette øger såvel processikkerheden som den personlige sikkerhed både direkte og indirekte.

For nylig var jeg på PM-tjek på Valdemar AA. Her var jeg oppe på et dæk til en parabol. Op- og nedgangen fungerer samtidig som flugtvej. Selve stangen/ryglænssikringen ud på dækket var rustet fast, og jeg iagttog straks, at dørken ikke så super ud, men det var dog ikke værre, end at jeg kunne placere mig på siden over bjælkerne, hvor det så væsentligt bedre ud.

Jeg tog de billeder, jeg skulle bruge, og fastsatte korrosionsværdier på alt undtagen dørken, da den ikke

hører under malerne. På vej ned kiggede jeg igen på dørken for at se, hvor slemt det var, og jeg prøvede styrken på den med min kniv. Jeg var chokeret over, at kniven mange steder gik lige igennem, uden at jeg skulle bruge kræfter. Efter at jeg var kravlet ned, kunne jeg konstatere, at undersiden var storslem.

Dette så jeg dog ikke, da jeg var på vej derop.

Så nogle gange skal man huske at se en sag fra begge sider!

Vi fik straks afspærret opgangen, og jeg lavede en rapport i Synergi, så der blev taget hånd om sagen.

Vi er naturligvis alle ansvarlige for vores egen sikkerhed. Men jeg mener, at lige meget hvilken funktion vi har herude, så kan vi alle være med til at højne sikkerheden for hinanden og for vores firma.

Frank har fået overrakt præmien, en Ipad. Vi siger tak til de øvrige bidragydere i vores fotokonkurrence.

Sikkerhedsnyt juni 2014 37

k o rt & g o D t

Global Management System (GMS): gennemskuelighed og overblik Ved struktureret at bruge GMS til at bringe den information, vi har om vores processer, skaber vi et fælles sprog og et fundament for kommunikation om processerne, hvem der udfører dem, og hvordan de udføres, siger ny leder af GMS-sektionen i Maersk Oil DBU. beskrive de processer der bliver udført i DBU, som de ser ud i dag. Dette arbejde skal jeg være med til at drive frem, siger Olga.

Det er der god ide i. For der er, siger Olga, et stort potentiale:

Første døgn på en produktionsplatform Det er med fornøjelse, at vi kan fortælle, at Maersk Oil har vundet en andenplads i “2014 Telly Awards” i kategorien ”Employee Communications”. Filmen kan ses via nedenstående link.

Filmen er produceret i et samarbejde mellem Construction Department og HSE. Filmen kan ses på HSEQs hjemmeside under safety videos.

Deadline på næste nummer af SikkerhedsNyt er den 20. august 2014.

38 Sikkerhedsnyt juni 2014

Olga Ragna Johnsen er fra Island, 41 år, mor til to og bosat i Kolding.

Olga Ragna Johnsen er ny kollega i HSE-afdelingen, hvor hun er ansat som leder af GMS-sektionen.

Hun får blandt andet til opgave at tage GMS til næste niveau, så det anvendes bedre: - DBU har i dag omkring 2200 dokumenter i GMS. Det er en stor mængde information, men der er ikke noget konsekvent system i informationen, hvilket medfører kaos, siger Olga.

- Et system som GMS kan rigtig meget, så den første opgave består i at indføre en struktur og nogle regler, der giver mening i forhold til, hvordan vi vil bruge systemet. Med struktur og regler på plads kan vi tage fat i at

- Når GMS er udbygget med al den viden, vi ligger inde med om vores processer, har vi fået et stabilt fundament, en fælles kommunikationsplatform og et fælles sprog, som gør det enklere for os at dele viden, optimere vores måde at arbejde på og øge forståelsen af, hvordan de strategier og mål, der bliver besluttet af ledelsen, bliver til realitet, igennem at vi udfører vores processer, siger hun: Olga har arbejdet med processer, forandringsledelse og GMS-systemer de seneste 13 år, de seneste tre år i LEGO. Hun er glad for simple og praktiske løsninger, som virker for dem, der skal bruge dem, og lægger stor vægt på, at processer beskrives og drives af de mennesker, der udfører dem. Placeringen af hendes funktion i en HSE-afdeling finder hun helt optimal i forhold til det arbejde, der skal udføres: - Her i Maersk Oil har vi bestemt os for, at vi skal være Incident-Free. En fælles kommunikationsplatform, god sigtbarhed og et fælles sprog, når det kommer til udførelse af vores arbejde, er nogle af de ting, der er med til at sikre succes på det område. Det giver god mening, at GMS er forankret i HSE-afdelingen, fordi det er med til at sikre, at sikkerhed bliver tænkt ind i alt vores procesarbejde.

M I L e PÆ L E

• Halfdan A

07.03.14 3 år

• Esvagt Echo

20.03.14 2 år

• Drilling Department 05.04.14 2 år • Harald

04.05.14 15 år

Esvagt Ech o

2 år uden arb

ejdsulykker

den 20. ma

rts 2014

Drilling Department to år uden LTI’er Drilling Department inklusive boreriggene har den 5. april 2014 opnået to år uden LTI’er. Det blev fejret på Olso Plads med kage og Asti.

JESPER BACH

LADEFOGED

Harald femten år uden LTI’er Harald har den 4. maj 2014 passeret den imponerende milepæl af 15 år uden LTI’er. Fordi Harald er så lille et sted, er de vant til at passe på hinanden alle sammen, og dette her er resultatet heraf.

Nu har de passet på hinanden i 15 år, og de er et godt eksempel på, at det betaler sig. Plaketten var ikke overrakt ved redaktionens slutning, men vi forventer at bringe et billede fra overrækkelsen i næste nummer.

Halfdan A tre år uden LTI’er Den 7. marts 2014 opnåede Halfdan A tre år uden LTI’er. Plaketten blev efterfølgende overrakt besætningen.

Søjlerne viser år til dato-frekvensen (antal pr. 1 mio. arbejdstimer) for henholdsvis arbejdsulykker (LTI), ulykker med begrænset arbejdsevne (RWDC) og småuheld (MTC).

Toppene af de samlede søjler viser frekvenserne for det samlede antal ulykker (TRIF).

15

MTC frequency

YTD TRIF - Danish Business Unit

RWDC frequency

LTI frequency

Udgives af: HSE, Esbjerg

10

Mål

5

0

Jan

Feb

Mar

Apr

May

Jun

Jul

Aug

Sep

Oct

Nov

SikkerhedsNyt

Dec

Redaktør: Jonathan Smith Redaktion: Conny Villadsen Kenneth Dielemans Layout: Marianne Friis Nielsen

Sikkerhedsnyt juni 2014 39

MIN sikkerhedshistorie

Safety mand faldt ned fra et træ Processikkerhedschef John Mossman tog på arbejdsferie med sin familie i Italien. Han endte på hospitalet efter et fald fra et træ.

Her er en personlig historie om sårbarhed, som vi alle kan lære af.

For processikkerhedschef John Mossman dukkede der et spørgsmål op, da han lå på et italiensk hospital i otte dage efter at være faldet ned fra et oliventræ i sin ferie. ‘Hvor dum kan en mand med mit job være uden at miste troværdighed?’

Ikke som i ’vil jeg miste mit job’, men mere som i ‘kan jeg tale passioneret om sikkerhed efter dette – og vil folk høre på mig?

En del af svaret ligger i, at ‘sikkerhed ikke kun er noget, vi skal tænke på, når vi er på arbejde’.

- Min svigerinde og svoger er bymennesker.

Det er jeg også i en vis grad – ingen af os kender særlig meget til tungt landbrug. Og en gård er et sted, hvor der er mange risici, siger John.

En af opgaverne for gæsterne var at beskære oliventræerne. De havde ikke været passet i flere år, så det var ret besværligt at komme til dem via en stige. Træerne var ikke så høje, og John Mossman var meget forsigtig, da han kravlede op. Han var meget opmærksom på, at han ikke havde saven og beskærersaksen i hænderne, mens han kravlede – men ulykken kom fra en anden kant: - Jeg havde taget mine vandrestøvler med, og det skulle vise sig, at de ikke var gode til at klatre i træer med, siger John. Jeg var i gang med at beskære det tredje træ; det var gået godt hidtil, men så gled min fod.

- Fortsættes side 33

John Mossmans svigerinde og svoger købte en gammel gård ude på landet i Italien tidligere i år. De inviterede John og hans kone til at komme og se den og hjælpe i en arbejdsferie.

Det er en god ide at vide, hvad man skal gøre, hvis nogen kommer ud for en ulykke på sin ferie.

Gården er ‘rustik’ og ligger i midten af ingenting. Der hører noget land og en olivenlund

John Mossman, Processikkerhedschef

Fald fra et træ

SikkerhedsNyt

til, og det lyder meget idyllisk – men der er meget mekanisk udstyr og mange opgaver, som medfører mange risici.

Hvis du eller dine nærmeste har en historie, som du gerne vil dele med os, og synes, der er noget, vi kan lære af din oplevelse, så vil vi gerne høre fra dig. Alle historier om personlige forhold til Incident-Free og vores sikkerhedsforpligtelser vil blive taget godt imod.

Vi giver en præmie til de kolleger, hvis historier vi bringer.