SikkerhedsNyt 3 2015

3 . u d g av e

Sikkerheds Nyt

2 015 Danish Business Unit

Nye Procedurer for bedre contractor management Et fælles ejerskab skal sikre bedre håndtering af leverandører i DBU. Side 4

Nyt ventildesign hindrer små gasudslip

Udvalgt til hæder… blandt 270.000 kolleger!

Et videreudviklet SDBB-ventildesign til at modstå gaslækager på vej til DBU og Qatar. Side 8

Steward, Gunnar Lodahl Andersen på Halfdan B hædres af sin arbejdsgiver Aramark for ekstraordinær indsats. Side 20

4

Procedurer for bedre contractor management på vej Et fælles ejerskab skal sikre bedre håndtering af leverandører i DBU.

16

Metodisk tilgang til arbejdsgangene har givet et bedre flow, skåret tid af leveringen – og givet tilfredse kunder. Første lean-projekt på basen har været en succes.

I dette nummer Leder

3

Procedurer for bedre contractor management på vej

4

Nyt ventildesign hindrer små gasudslip

8

Stort IT-løft til kemikaliehåndteringen

10

Ny kompressor øger sikkerhed og driftssikkerhed

13

Udvalgt til hæder… blandt 270.000 kolleger!

Warehouse and Expediting styrket ud af lean-proces

16

Truck på el giver mindre ’footprint’ og større fleksibilitet

19

Udvalgt til hæder… blandt 270.000 kolleger!

20

Stor investering styrker praktisk træning i procedurer

22

Slut med one off’s (Z-one)

24

Strukturel integritet kræver omtanke og information

26

Kontrolrummet på Gorm har set lyset

28

Min sikkerhedshistorie Kulturen gav gylden sikkerhedssko

30

5 IF-spørgsmål til contractors

32

Milepæle

34

Udgives af: HSE Redaktør: Jonathan Smith Redaktion: Conny Villadsen, Troels Rasmussen Layout: Marianne Friis Nielsen Eventuelle kommentarer eller feedback sendes til Safety@maerskoil.com

2 Sikkerhedsnyt september 2015

Steward, sikkerhedsrepræsentant og Incident-Free-ambassadør Gunnar Lodahl Andersen på Halfdan B hædres af sin arbejdsgiver Aramark for ekstraordinær indsats.

20

Spørgeskemaundersøgelse 2015 36

Warehouse and Expediting styrket ud af lean-proces

Kulturen gav gylden sikkerhedssko Malthe Fredsgaard tog sit Incident-Free mindset fra Maersk Oil med på Grøn Koncert – og blev belønnet for sit arbejde med at styrke kollegernes sikkerhed.

Læs mere side 30

LEDER

Vi skal arbejde på de rette ting; og gøre dem bedre Mine kolleger i ledergruppen og jeg er overbeviste om, at det er de områder, vi allerede kender og arbejder med, så som planlægning og udførelse af risikovurderinger, som vi skal fortsætte med – men vi skal forbedre dem. Et eksempel er vores offshore Toolbox Talk. Når alle, der er involveret i et job, deltager aktivt i mødet ved at stille opklarende spørgsmål og sikre sig, at de kender deres rolle og ansvar, er det et værktøj, som bidrager til, at jobbet bliver udført sikkert. Når det ikke er tilfældet, bliver mødet reduceret til at handle om at udfylde en tjekliste.

Processikkerhed og højpotentielle hændelser

Vi har haft en del højpotentielle sikkerhedshændelser i DBU i år; fra tab af stilladsudstyr til den tabte wireline riser på Dan F. Mangelfuld planlægning, risikovurdering, utilstrækkeligt tilsyn og kommunikation har været nogle af de grundlæggende årsager.

Alligevel mente mange af dem, der var involveret i hændelserne, at de gjorde det rigtige. Selv når de var klar over, at de løb en risiko, fortsatte de, fordi “sådan har vi altid gjort”, som nogle forklarede det.

Der er sket rigtig meget, efter at vi introducerede Safety Step Change og Incident-Free programmerne på vores vej mod en holdbar ændring i vores sikkerheds-performance i Maersk Oil Danish Business Unit (DBU). Det omfatter betydelige investeringer i uddannelse af ansatte og contractors, og over 1.700 har nu deltaget i Incident-Free refresher workshops, som handler om implementering af nye procedurer, forbedring af Toolbox Talks og risikovurderinger samt opbygning af et stærkere bånd med contractor-firmaer.

Personlig sikkerhed Nu burde vi kunne forvente at se forbedringer på sikkerhedsområdet. Og

faktisk kan vi se på resultatet fra året første seks måneder, at vi bevæger os i den rigtige retning, når det drejer sig om personlig sikkerhed – færre ansatte kommer til skade under arbejdet.

Alligevel halter vi bagefter andre forretningsenheder i Maersk Oil og visse af vores sammenlignelige søsterselskaber. Bag tallene ligger det faktum, at folk stadig kommer til skade under arbejde for os.

Ud fra samtaler, jeg har haft med mange ansatte og seniorledere hos contractors, ved jeg, at der er et stærkt ønske om at kunne opnå nul ulykker.

Hvad gør vi for at opnå dette og sikre os, at det er holdbart?

Når vi rører ved mangeårige forestillinger som denne, kan det få folk til at føle sig utrygge. Det tager også tid at ændre procedurer og praksis, som er bygget op over mange år, men vi skal gøre det. Når alt kommer til alt, har vi ansvaret for vores egen og vores kollegers sikkerhed, som det står i vores sikkerhedsforpligtelser. Ikke at tage ansvar er uacceptabelt.

Det er op til jer og mig at lave holdbare ændringer i vores sikkerheds-performance og systemer. Vi arbejder med de rette ting; nu skal vi bare forbedre dem.

Martin Rune Pedersen, Managing Director, Maersk Oil Danish Business Unit

Sikkerhedsnyt september 2015 3

contract

management

4 Sikkerhedsnyt september 2015

Procedurer for bedre contractor management på vej Et fælles ejerskab skal sikre bedre håndtering af leverandører i DBU.

Temaet for årets Global Safety Day var contractor management, og helt i tråd med det emne har man siden foråret arbejdet på udformningen af en operationel procedure for contractor management i DBU. Den er nu klar og under implementering.

Godt contractor management fordrer, at man ved, hvem der har dialogen med leverandøren. Første skridt var derfor at identificere, hvor contract owners var placeret i den nye organisation, siger Ingelise Terkildsen, Head of Strategic Sourcing, Finance & Business Services: - Med reorganiseringen i april fulgte mange nye roller, og det var vigtigt at få placeret ejerskabet internt ved at udpege de rette contract owners, siger hun.

Contract owner er den kollega, som kender scopet for opgaven og overordnet er ansvarlig for kontrakten, men som langt fra er alene om arbejdet.

- Det var vigtigt at identificere de rette contract owners for at sikre, at de øvrige kolleger ved, hvor de skal bidrage. Som contract owner sparrer man med mange andre i organisationen, eksempelvis om HSE, det tekniske og det kommercielle - og en klar identificering af rette contract owner styrker ejerskabet og rollefordelingen internt, siger Ingelise Terkildsen.

Contractor management er teamwork fra første dag

Den nye procedure underbygger netop, at contractor management ikke blot handler om håndteringen af en leverandør, men i høj grad også om det teamwork, som fordrer godt contractor management. Allerede ved identifikation af behov og udbudsproces er contractor management vigtigt - og efterfølgende er feedback og opfølgning til stadighed en vigtig del af godt contractor management:

I resten af 2015 implementeres proceduren i første omgang for 10 udvalgte kategori A-kontrakter (borerigge, helikopter, offshore konstruktion etc.); hvorefter den øvrige udrulning vil finde sted i løbet af hele 2016. Proceduren vil være at finde i GMS, og der vil være træning for alle direkte involverede i contractor management – både i form af e-learning og kurser.

- Contractor management begynder i det øjeblik, vi har en opgave, der skal løses af en leverandør, siger Ingelise Terkildsen: - Contracts Department vil ofte være relevant at gå i dialog med allerede i opgaveformuleringen, så vi sikrer, at der er en aftalt fremgangsmåde, som tilgodeser alle relevante forhold forud for udbudsprocessen. Contract owner har brug for, at der er et screenet felt af prækvalificerede leverandører at arbejde videre med. Samtidig skal prækvalificeringen bidrage til, at der er et aftalegrundlag, der gør det muligt at levere den kvalitet, vi forventer på det rette tidspunkt og til den rette pris. Ofte vil det være naturligt, hvis eksempelvis HSE herefter byder ind med evalueringen af leverandørens set-up – hvilke managementsystemer arbejder man med, hvordan er kulturen – og senere skal

man måske have Finans, Legal eller andre relevante eksperter ind over, siger hun.

- At vi har identificeret en contract owner, betyder med andre ord ikke, at andre ikke også skal spille en rolle fortsat, siger Ingelise Terkildsen.

Feedback afgørende

Med den nye procedure følger træning og værktøjer. Ingelise Terkildsen understreger, at der gøres meget godt på contractor management i forvejen, men at en procedure er en yderligere styrkelse: - Der er rigtig mange kolleger, der arbejder godt og dedikeret med contractor management allerede nu og har gjort det i mange år. Proceduren kan bidrage til at sikre, at vi kan lære af hinanden, gøre det mere transparent, og dele erfaringer på tværs af alle contractor owners, siger hun.

Hun mener, at proceduren falder naturligt i tråd med Maersk Oils Incident-Free rejse: Den præciserer og formulerer, at alle har en rolle at spille i at sikre, at contractor management er optimal. For selv om der er udpeget en contract owner, som har det overordnede ansvar, så er vedkommende fuldstændig afhængig af, at de andre partnere on- og offshore byder ind. Ikke bare i udbudsprocessen, men i høj grad også under og efter opgavens udførelse: - Contract owner er helt afhængig af feedback på, hvordan opgaven løses og arbejdet udføres. En contract owner i land har ingen chance for selv at kontrollere, om arbejdet udføres sikkert og godt nok offshore. Det skal teamet omkring contract owner bidrage til, og det får vi understreget med den nye procedure, siger Ingelise Terkildsen.

Overordnet er målet styrket sikkerhed:

”Contract owner er den kollega, som kender scopet for opgaven og overordnet er ansvarlig for kontrakten, men som langt fra er alene om arbejdet.”

- Perspektivet er, at vi styrker vores risikostyring i forbindelse med vores leverandører. De har ofte det arbejde, der er risici ved, og jo bedre vi kan lede og administrere det, desto bedre for sikkerheden, siger hun.

Ingelise Terkildsen, Head of Strategic Sourcing, Finance & Business Services Sikkerhedsnyt september 2015 5

De er mine øjne, ører – og smagsløg!

Som contract owner på catering er Susan Bruun helt afhængig af dialog, åbenhed og konstant kommunikation for at sikre det gode contract management.

Både geografi og planlægning gør det særdeles vanskeligt at snige sig ubemærket ombord på en borerig eller produktionsplatform.

Så hvis Susan Bruun, som er contract owner på catering, besluttede sig for at teste cateringleverandøren Aramark ved at undersøge rengøringsniveauet i skjul og prøvespise kantinens menu anonymt, så ville det være vanskeligt at udføre.

- De er de første, der ved, at jeg kommer, siger hun med et smil.

Susan Bruuns tilgang til contractor management er da også en ganske anden end overraskende kontrol.

- Som contract owner er dialogerne langt mere afgørende end kontroller. Som contract owner skal man være bindeleddet mellem, at vi som selskab får den ydelse, vi ønsker og betaler for – og samtidig være leverandørens partner, som sikrer, at der også er rimelighed i de krav og forventninger, vi stiller, siger hun.

Smag for mig

Når produktet samtidig leveres på en hel stribe adresser midt i Nordsøen 200 kilometer fra contract ownerens kontor 6 Sikkerhedsnyt september 2015

på den danske kyst, bliver vigtigheden af løbende dialog med alle parter understreget: - Jeg er ikke den daglige bruger af produktet. For at få et realistisk billede af, om Aramark leverer det niveau, vi forventer, er jeg helt afhængig af meldingerne fra offshore. Det får jeg via brugertilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres 18 måneder efter kontraktopstart og herefter hvert andet år, samt af meldinger fra platformcheferne, som står for en ugentlig vurdering. De er mine øjne, ører – og smagsløg! pointerer Susan Bruun.

Hun har løbende møder med Aramark, hvor det evalueres, om samarbejdet fungerer, og om begge parters forventninger i henhold til det aftalte indfries.

Der evalueres naturligvis også på caterings arbejde med og holdning til sikkerhed. Når dette er på plads, bruges der også tid på at se på nye initiativer og forbedringer.

- Alt det, jeg har med på sådan et møde, er ting, jeg har fået ind af kollegerne offshore. Hvis ikke de melder noget ind til mig, så har jeg ikke noget at byde ind med, siger hun.

Responsen på processen var god:

- Fra leverandørens side var tilbagemeldingerne meget positive.

De udtrykte begejstring for processen, fordi de følte sig hørt og var glade for at se, at vi ikke blot sendte tender-folkene ud men også viste, at de daglige brugere var med hele vejen. Det viste, at vi havde vores dialog og forventning på plads, og det var leverandøren meget glad for, siger hun.

”Sikkerhed er et højt prioriteret emne i samspillet med leverandøren.”

Susan Bruun , contract owner på catering

contract

Det er vigtigt for Susan Bruun at pointere, at møderne ikke kun tjener som afstemning af krav, Maersk Oil måtte have til leverancen.

- Det er gensidig dialog og en videreførelse af den dialog, vi havde forud for kontraktens indgåelse, siger hun: - Der var en grundig dialog forud for indgåelsen af kontrakten.

Vi mødtes campbosser, platformchefer og andre aktører til en fælles workshop, hvor vores offshore kolleger forholdt sig til den daværende service, herunder eventuelle lokale aftaler, og samtidig forholdt sig til den fremtidige service ud fra spørgsmålene: Hvilke services skal fjernes? Hvilke services skal vi arbejde videre med? Og hvilke services må vi under ingen omstændigheder fjerne? Efter workshoppen blev der udpeget en referencegruppe af platformchefer, som gav deres kommentarer og ændringsforslag til den kravsspecifikation, som blev sendt i tender. Efter de indledende forhandlinger gav referencegruppen igen deres input og ændringsforslag, og herefter blev samarbejdet formuleret til en kontrakt, siger Susan Bruun.

management

Gensidig dialog

Sikkerhedsnyt september 2015 7

En typisk SDBB fabrikeret i 316 SS viser kritiske spor af spaltekorrosion efter 4 uger i en test.

Efter at være blevet udsat for den samme test i 4 uger fandtes der ingen synlige spor af spaltekorrosion på det forbedrede SDBB design i samme 316 SSmateriale.

Illustration angiver proceduren, hvor SDBB oversprøjtes med saltvand. Herefter får SDBB 3 timer, hvor den reagerer med den indtørrede salt.

Denne proces gentages 128 gange.

Salt Spraying  1 hour at 35 ºC  3.5 % NaCl concentration

1

128 cycles of 6 hours = 4 weeks and 4 days test duration

8 Sikkerhedsnyt september 2015

Soaking

Drying

 3 hours  100 % RH at 35 ºC

 2 hours  Circulation of 50 ºC hot water through SDBBs

Nyt ventildesign hindrer små gasudslip Et forbedret ventildesign, der forhindrer små gaslækager, er nu klar til at blive installeret i saltholdige miljøer i både DBU og Qatar.

små spalter, som inddampede klor-ioner fra den saltholdige havluft kan sætte sig i. Det udvikler sig over tid og åbner for en lækage, siger Ole:

Designet vedrører SDBB-ventiler – SDBB står for Slimline Double Block & Bleed – og dem bruges der rigtig mange af på offshore-installationer:

- Grundlæggende er designet af ventilerne dårligt. Der er altid saltpåvirkning offshore, både fra tests af deluge-anlægget og fra den saltholdige havluft – særligt i Qatar, hvor der er høj temperatur. Når man designer en ventil til det miljø, må der naturligvis ikke være risiko for, at korrosion på vitale dele kan medføre en lækage, siger han.

- SDBB-ventiler har været standarden de seneste 15-20 år, og det er en meget udbredt ventiltype. Alene i DBU er der over 1.000 styk i aktiv tjeneste, siger Ole P. Christiansen, Senior Mech. Engineer, Facilities & Projects Dan-Gorm Asset.

For i perioden fra 2. kvartal 2012 til 3. kvartal 2014 har Maersk Oil registreret 48 Synergi-tilfælde i form af lækage og kulbrintefrigivelse fra netop SDBB-ventiler i DBU og Maersk Oil Qatar.

I slutningen af 2012 deltog Ole på Valve World-konferencen i Düsseldorf, hvor han mødte repræsentanter fra det Ringkøbing-baserede firma EV Metal. Virksomheden producerer blandt andet ventiler, rør og fittings til fyldestationer for brintbiler men mente nu nok, at man kunne byde ind med en ventilløsning til offshore, der kunne løse lækageproblemet.

Derfor blev Andreas Ulrich Koch, Piping & Vessels Engineer, Mechanical Discipline i DBU, sat på opgaven med at kontrollere, om der var en tendens bag lækagerne:

Dialogen endte i en prototype i et anderledes og forbedret design, som har præsteret overbevisende i tests baseret på ISO 9227:

- På baggrund af tre konkrete udslip begyndte vi i oktober 2012 at tage stikprøver. Vi besøgte fire bemandede platforme og inspicerede 120 ventiler for lækager, siger han:

- Vi har fået Force Technology til at teste både den nye ventil og syv eksisterende ventiler fra fire andre producenter, siger Andreas:

- Vi fandt yderligere tre ventiler, der lækkede gas. Seks lækager på så kort tid var meget bekymrende. For det er lækager, vi ikke kan se, og som vores detektorer ikke opdager af sig selv, siger Andreas.

- Over en fire ugers periode blev ventilerne stresset af en konstant worst case scenario-påvirkning, og resultatet for den nye ventil var imponerende. Designet eliminerer risici for korrosion, ved at man forhindrer vandet i at få adgang til de områder, hvor korrosion er kritisk. Det er ret banebrydende, siger han.

Det er et antal, der giver anledning til panderynker.

Ny leverandør med nyt design

På baggrund af stikprøvekontrollerne blev en root cause investigation sat i gang. Den viste, at det var en spaltekorrosion, der var årsag til lækagen: - Der er i ventildesignet en samling mellem ventilens top og krop, hvor der er ganske

Omfattende forbedringer

EV Metal havde fået samme gode resultater af sine tests, og ventilen er derfor sat i produktion og på vej ud på offshore-

Et videreudviklet SDBB-ventildesign til at modstå gaslækager på vej til DBU og Qatar.

markedet. Maersk Oil har foreløbig bestilt 40 styk, som installeres ad hoc eller i takt med behov for udskiftning.

- Den nydesignede ventil har mange små designjusteringer, som samlet set betyder omfattende forbedringer og giver et rigtig godt produkt. Sikkerhedsaspektet er det afgørende, men også på andre parametre er det en forbedring. Vi vurderer, at vi får en bedre kvalitet og holdbarhed uden ekstra udgifter ved indkøb, siger Ole. Som følge af de designmangler, man konstaterede ved root cause investigation af de tidligere ventildesigns, er der nu lukket for fremtidig indkøb og brug af ventiler med det design i DBU.

Andreas Ulrich Koch, Piping & Vessels Engineer, Mechanical Discipline

Et forbedret ventildesign, der forhindrer små gaslækager, er nu klar til at blive installeret i saltholdige miljøer i både DBU og Qatar.

Ole P. Christiansen, Senior Mech. Engineer, Facilities & Projects, Dan-Gorm Asset

Sikkerhedsnyt september 2015 9

Stort IT-løft til kemikaliehåndteringen Ny database sikrer løbende opdatering af sikkerhedsdatablade og tilfører kemikaliehåndteringen fordele fra moderne teknologi.

Fremover vil kemikaliehåndteringen i Maersk Oil blive mere brugervenlig, nemmere at administrere, enklere at opdatere og vedligeholde – og mere sikker i anvendelsen.

Det er i store træk konsekvenserne af implementeringen af EU-lovgivning fra 2006, ”REACH” og forordning 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og materialer (CLP), som trådte i kraft i juni 2015, og som dikterer nye regler for kemihåndteringen på arbejdspladser (se også faktaboks).

- Kravene i REACH/CLP kan nemlig ikke implementeres fornuftigt i OMS, og derfor er de blevet en god anledning til at finde et alternativ, siger Dorthe Petersen, Safety Supervisor, Health & Environment: - Vi har valgt et kemikaliehåndteringssystem, som både lever op til de nuværende

krav, og som vil kunne tilpasses fremtidige krav, siger hun:

Det nye system, CC Manager, udmærker sig især ved en markant forbedret brugerflade, som i øvrigt er tilgængelig på både dansk og engelsk. Og systemet vil i langt større grad udnytte teknologiens muligheder for at sikre, at man har den rette, opdaterede information hver gang.

Hver gang der kommer nye regler eller ændringer i produktspecifikationer, skal de mapper opdateres og ændres. Det er omstændeligt, og der er risiko for fejl og forglemmelser. Med det nye system kan ændringerne foretages fra centralt hold i en elektronisk database. Det sparer rigtig meget tid i administration, og det sparer også tid for de cirka 2.000 forskellige brugere, der hver dag anvender kemikalier.

Nu skal de ikke længere lede i mapperne men blot søge i CC Manager for at have de aktuelle datablade elektronisk, siger Dorthe:

- Vi har i dag vores sikkerhedsdatablade i store stålskabe med mange mapper.

- Vi kan også bruge e-learning mere aktivt. Systemet har eksempelvis små,

- Det er en opgradering, som vil være en stor styrkelse af alle aspekter af kemikaliehåndteringen.

Elektroniske datablade

”Vi løfter kemikaliehåndteringen ind i den moderne tidsalder.”

Dorthe Petersen, Safety Supervisor, Health & Environment

10 Sikkerhedsnyt september 2015

instruerende videosekvenser, der hjælper brugerne med at finde de rigtige sikkerhedsinformationer for de enkelte kemikalier. Det øger sikkerheden ved arbejde og håndtering af kemikalier, siger hun.

En anden funktion ved det nye system er, at man som administrator kan inddele kemikalierne i puljer, der vedrører forskellige jobs, steder eller funktioner.

- Hvis man eksempelvis er ny smed på Tyra Øst og skal i gang med et givent job, så kan man gå i databasen og søge på Tyra Øst -> Platform C -> Smede -> Job og få lige præcis de anvisninger, man skal bruge til den funktion, siger Dorthe.

Implementering: August: Træning af de systemansvarlige og overførsel af data September-oktober: Træning af kolleger med administratorstatus Oktober-november: Træning af slutbrugere Fra 1. oktober vil der ikke længere blive oprettet nye produkter i OMS.

Specialister i kemi

Slutbrugerne får mulighed for at læse og printe fra databasen, mens administratorer – eksempelvis laboranter, teknikere og medics – får udvidet adgang til også at oprette grupper eller inddele data i underafdelinger.

- Det var vigtigt for os, at systemet var gennemtestet og kom fra en leverandør, der har erfaring med netop kemikaliehåndtering, siger Sebastian:

Det hele administreres fra centralt hold, hvor Dorthe Petersen og studentermedhjælper Sebastian Kristensen overvåger aktiviteterne. Det har de to allerede opbygget rutine i:

– Det har vi fået med CC Manager. Der er ingen børnesygdomme, og gennem den lange testperiode, hvor vi har arbejdet med det og været djævlens advokat, har det fungeret upåklageligt, siger han.

Dorthe supplerer:

- Det er at sidestille med, når vi udliciterer en anden funktion til specialister, som ved en hel masse om lige netop det. Det er tydeligt at se på opbygningen, administrationen og brugervenligheden af det nye system, at det er designet og tænkt til kemikaliehåndtering og kun det ene formål, siger hun.

Sikkerhedsnyt september 2015 11

Stort IT-løft til kemikaliehåndteringen

Om CC Manager CC Manager leveres af virksomheden ChemiControl. Virksomhedens database har sikkerhedsdatablade for knap 40.000 kemikalier.

Maersk Oil anvender i det daglige cirka 2.000 forskellige produkter.

En overgang med flere betegnelser Med CLP følger også, at alle nye kemikalier mærkes med de nye farepiktogrammer fra 1. juni i år. Men man må stadig sælge af eventuelle lagre med de gamle faremærkninger i yderligere to år: - Det betyder, at man eksempelvis vil kunne have en kasse med 12 flasker WD40, hvoraf den ene halvdel har gammel mærkning og én beskrivelse – mens den anden halvdel har ny mærkning og en anden beskrivelse. Det er forvirrende og kan måske virke uoverskueligt, men i praksis har det ingen betydning, understreger Dorthe Pedersen, og CC Manager vil kunne give sikkerhedsinformationer og arbejdspladsbrugsanvisninger i henhold til begge mærkninger.

EU-krav EU’s lovgivning fra 2006 vedr. ”Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals” – forkortet REACH – sikrer en fælles, harmoniseret håndtering og mærkning af kemikalier. REACH har til formål at sikre, at alle, der arbejder med kemikalier, har ordentlige vilkår at gøre det under – blandt andet sikkerhedsdatablade.

CLP-forordningen fra 2008 erstatter det gamle klassificeringsdirektiv og indfører nye farepiktogrammer.

Eksempler på nye farepiktogrammer

12 Sikkerhedsnyt september 2015

Ny kompressor øger sikkerhed og driftssikkerhed I tæt dialog med blandt andre Maersk Oil har leverandøren Pieter Mouritsen A/S udviklet en ny kompressor, som byder på store fremskridt på sikkerhed, driftssikkerhed og arbejdsmiljø.

Sikkerhedsnyt september 2015 13

Forbedringer ved brug af PM2 100 Blue Wolf kompressoren Ydelse: PM2100-kompressoren leveres som et kit inklusive en trykluftsrenserenhed og leverer 21m3/min. trykluft ved 10 bar, kontinuerlig ensartet, tør og saltfri kvalitet.

PLC-styring: Konstant overvågning af driftsstatus sker automatisk i stedet for manuelt.

3. parts godkendt til at køre uden flammefælde.

Maersk Oil lejer kontinuerligt 3 – 4 kompressorer. De leverer trykluft til sandblæsning og malingsopgaver samt en hel række forskellige luftdrevne værktøjer.

Ergonomisk og intuitiv betjening.

Udstødningen kan forlænges med op til 40 meter i flere retninger.

Duplex-løsninger og overdimensionering af udvalgte komponenter sikrer fordobling af serviceinterval til 500 timer.

Særdeles støjsvag. Mulighed for søvandskøling for yderligere støjreduktion.

Lettere – vejer 10 tons mod 12 eller 15 tons for nuværende modeller.

Grundig e-learning integreret i projektet. Film viser nøjagtigt, hvor tingene er – e-learning på dansk sikrer større forståelse og derved sikkerhed.

Trykluftudtag på begge sider.

Komponenter og døre mærket med numre – som på en kopimaskine! Sikrer hurtig og enkel on-site vedligehold af mindre ting.

Bedre indretning: Kun den ene halvdel af kompressoren skal åbnes, når kompressoren skal serviceres.

Umuligt at overrule alarmer i tilfælde af, at kompressoren slår fra, uden forudgående dialog med land.

GPS-tracking på udstyret, som kan monitoreres fra land.

14 Sikkerhedsnyt september 2015

- Den her samtale var ikke mulig, hvis vi stod ved siden af en gængs kompressor, siger Jonathan Madden, Senior Maintenance Engineer i Halfdan IRM. Ordet ’siger’ er præcist. Vi er på besøg hos virksomheden Pieter Mouritsen A/S i Vejle, hvor en tekniker netop har tændt for den nyudviklede, 10 tons tunge kompressor. Og selv om maskinen producerer en vis mængde støj, når skovlhjulet kommer i omdrejninger, er det stadig ubesværet for fem personer at føre en samtale uden at råbe – selv om vi står under en meter fra kompressoren.

- Det er et unikt lavt støjniveau, og det er en markant forbedring for arbejdsmiljøet, siger Jonathan anerkendende.

Pieter Mouritsen, stifter og indehaver af firmaet af samme navn, og Operation Manager Claus Engelbrecht Jensen tager komplimentet til sig. Virksomheden Pieter Mouritsen A/S udlejer udstyr til vedligehold og service til offshore-industrien i Danmark, Norge, U.K. og Qatar, og PM2100 Blue Wolf kompressoren, som man netop har demonstreret for Jonathan, er resultatet af godt et års intenst udviklingsarbejde med at bygge den perfekte kompressor til arbejdet på Nordsøen:

- Ambitionen har været at udvikle et top-line produkt, hvad angår sikkerhed, driftssikkerhed, serviceinterval og arbejdsmiljø. Og det har vi ramt, siger Pieter.

God feedback

Designprocessen bag PM2100-kompressoren har været en team-indsats. Den har involveret kunder, kolleger, certificeringsbureauer, designere og leverandører – selv varemodtagelse og logistikleverandører har været inde over for at sikre, at kompressoren også er optimal i håndteringsprocessen.

Navnlig har brugerne været med på råd: - Vores designer har været offshore flere gange for at tale med de brugere, der skal arbejde med PM2100-kompressoren. Den en-til-en feedback, som en tæt dialog giver, har bidraget til at forme indretningen og designet, siger Claus.

Dialogen med brugerne har blandt andet ført til, at der følger et fuldt integreret – og dansksproget – e-learning-program med PM2100-kompressoren.

- Hvis en kollega er i tvivl om, hvor vedkommende eksempelvis kontrollerer hydraulikken, så kan de nemt finde det i e-learning-programmet på intranettet

PM2100 Blue Wolf kompressoren er godkendt til ATEX Zone 2, DNV 2.7-1 samt Norsok Z-015.

Der afventer endnu nogle detaljer i den endelige Maersk Oil-godkendelse, men den er på vej.

eller på vores hjemmeside i stedet for at skulle rode i en stor produktguide. Målet er at få færre af de gange, hvor kollegerne er i tvivl og siger: ”Poul Erik er her i morgen – vi venter på, at han tager sig af det.”

Når usikkerheden forsvinder, øges fortroligheden med at bruge udstyret, siger Pieter.

Et bedre produkt af dialog

Det er en længerevarende proces at indarbejde ønsker og input fra kollegerne offshore, men det har også resulteret i flere løsninger, som er markante fornyelser og forbedringer:

- Den nære dialog i udviklingsfasen har givet gode ideer afstemt efter kundens behov. Når vi har haft to muligheder, har vi spurgt kunderne til, hvad der betyder mest for dem – og valgt det, de foretrak, siger han: - Vi er blevet dygtigere og har fået et bedre produkt af at gå i tæt dialog med kunderne, og kunderne har været glade for at bidrage og byde ind. Som proces har det været en øjenåbner for os som virksomhed.

Jonathan er imponeret over engagementet:

- Jeg har aldrig tidligere oplevet, at en leverandør af udstyr, som vi lejer, går så engageret til værks med at udvikle et produkt målrettet vores behov og ønsker. Alene e-learningen er usædvanlig: Det plejer at være os selv eller en uddannelsesinstitution, som gør det – her er det en leverandør. Det er et imponerende engagement, siger Jonathan.

Den første PM2100 Blue Wolf kompressor har været i drift på SeaFox 5 ved Valdemar i nogle måneder, og de foreløbige meldinger har været rigtig gode.

Jonathan Madden, Senior Maintenance Engineer i Halfdan IRM (til højre), og Pieter Mouritsen, stifter og indehaver af virksomheden Pieter Mouritsen A/S, har samarbejdet tæt om sidstnævntes udvikling af den nye kompressor PM2100 Blue Wolf.

Resultatet har budt på mange forbedringer.

Sikkerhedsnyt september 2015 15

Warehouse and Expediting styrket ud af lean-proces

16 Sikkerhedsnyt september 2015

Basen udgøres af Warehouse and Expediting: ‘Warehouse’ forestår den fysiske håndtering af varerne, mens ’Expediting’ står for båd- og rig-logistik.

I gennemsnit sætter basen hver måned varer på knap 14.000 m2 dæksplads på 30 afgange. Til det bruger man godt 2.700 kranløft af cirka 3.700 tons gods. Der er knap 10.000 unikke leverancer til i alt 49 destinationer hver måned.

Metodisk tilgang til arbejdsgangene har givet et bedre flow, skåret tid af leveringen – og givet tilfredse kunder. Første lean-projekt på basen har været en succes.

Alt det, som ikke kan rejse offshore ved at iføre sig en dragt og gå ombord på helikopteren, må i stedet forbi Maersk Oil Warehouse and Expediting.

Basen, som den kaldes i daglig tale, er knudepunktet for reservedele og forsyninger. Det er her, alt leveres til og udskibes fra, og i gennemsnit håndterer basen hver dag 328 unikke leverancer af alt fra tandstikkere til turbiner.

Fælles for leverancerne er, at der er nogen i den anden ende, som rigtig gerne vil have dem og ofte i en fart. Derfor giver det god mening at se på, om vejen fra fragtmand til offshore-kollega kan optimeres, og det har et lean-projekt netop gjort: - Vi har gennemgået basen som arbejdsproces for at få klarlagt, hvor vi gør hvad, hvorfor vi gør det – og om det kunne gøres på en smartere måde, siger process optimization coordinator Gert Møller Nielsen.

Basen som proces

Projektet har analyseret varens vej fra fragtmand til forsyningsbåd ved at inddele basens proces i fire hoveddele: Modtagelse, registrering, pakning og bådafgang – med underafdelinger for hver. Modtagelsen rummer eksempelvis kontrol af følgeseddel og match mod det

bestilte; registrering består blandt andet i at scanne varen og placere den i en kurv eller anden transportenhed; pakningen indeholder blandt andet fordeling i containere og logistikken i placeringen på havneområdet, inden bådafgangen varetager planlægning af lasten på skibene, ruteplanlægning og eventuelle hensyn til farligt gods.

Hvert led i kæden er blevet minutiøst gennemgået.

- En lean-proces identificerer tydeligt, hvor der skabes værdi, og hvor der er spild.

Det handler ikke om at finde steder at spare, men om at forbedre processen ved at finde det, der kan undværes for i stedet at bruge tiden på det, der skaber den reelle værdi, siger Gert.

Afsættet for processen har været kundernes behov. De behov er nemlig ikke altid, som man tror.

Lean med få ord: Lean er en tilgang, som forbedrer en proces: Man inddeler processen i mindre bidder og analyserer på hver del for at se, hvor i processen der er spild i form af tid, resurser eller arbejdsgange. Når processen derefter sættes sammen igen, vil resultatet ofte være en smartere, nemmere, hurtigere, mere sikker eller enkel proces.

Sikkerhedsnyt september 2015 17

- Vi har spurgt kollegerne offshore, hvordan de foretrækker at få leverancerne: Kunne vi pakke på en anden måde eller levere på faste ugedage? Det viste interessant nok, at deres ønsker ikke altid var at få det ud hurtigst muligt, men måske at få det leveret på en bestemt måde.

Eksempelvis var der et sted, hvor de gerne ville have det pakket anderledes, fordi det sparede dem en bøvlet og potentiel risikabel håndtering, siger han.

fire til tolv dage om at komme gennem Warehouse and Expediting; nu er det to til tre dage i gennemsnit.

Bare det at spørge har givet overraskende resultater.

- Kommunikationen med offshore har været yderst vigtig, da værdien for kunden har været omdrejningspunktet for hele processen, siger Torben Hennebjerg, Head of Warehouse:

- Der var flere, der sagde: ”Hov, kan vi få det leveret anderledes? Jamen så vil vi fremover gerne…” Det har været tydeligt, at de har været uvant med at blive taget med på råd, og det er jo interessant: Vi er til for at sikre, at vores kunder offshore får det bedst mulige produkt. Lean-processen har bidraget til at fokusere på, hvem vi servicerer.

God effekt

På baggrund af kundernes ønsker er processerne nu standardiseret. I nogle tilfælde har det betydet mere arbejde for Warehouse and Expediting, som nu skal pakke flere containere og på nogle områder har fået en længere arbejdsgang.

Andre aspekter af lean-projektet har betydet, at den tid er fundet andre steder.

En anden målbar gevinst er ventetiden mellem losning og lastning af forsyningsbåde og den dertilhørende overtid, der er blevet reduceret væsentligt. Ved at ændre og flytte på simple arbejdsrutiner i Boat Dispatch og få leverandører til at stramme op på leveringstidspunkter er ventetiden for forsyningsbåde nedbragt.

- Vi har spurgt til kundens behov og ønsker, og det har de været glade for. De har budt godt og engageret ind. Vi har ikke kunnet opfylde dem alle, men vi har gjort det, vi kunne. De føler sig hørt og godt behandlet, og det kan vi mærke.

Mads Nielsen, Head of Expediting, har oplevet implementeringen af lean som en meget positiv proces:

Samlet set er der gevinst på mange bundlinjer. KPI-målinger har vist, at den tid, en leverance i gennemsnit bruger på basen – fra varemodtagelse til den er ombord på forsyningsbåden – er både stabiliseret og reduceret markant: Tidligere var varerne

’Tavlen’ til løbende forbedringer Lean-tankegangen er ikke kun anvendelig i projekter; den må gerne præge den daglige tankegang. Det understøttes i Warehouse and Expediting af tavler, hvor forslag til forbedringer kan følges. I øvrigt er det ikke et tilfælde, at tavlen også findes på kontoret – her er der nemlig også et lean-potentiale.

18 Sikkerhedsnyt september 2015

- Et lean-projekt slutter aldrig. Når forbedringsmulighederne er identificeret og sat i drift, skal der for alvor fokuseres. Vi forsøger med tavlerne, der er hængt op, at holde konstant fokus på de løbende forbedringer og gøre lean-tankegangen til et værktøj, der bruges i alle arbejdssammenhænge. En ide hængt op på en lille gul seddel kan jo vise sig at være en enorm forbedring af processerne eller stor besparelse på den lange bane. Ingen ide er for lille, siger han.

- ”En lean-proces identificerer tydeligt, hvor der skabes værdi, og hvor der er spild. Det handler ikke om at finde steder at spare, men om at forbedre processen ved at finde det, der kan undværes for i stedet at bruge tiden på det, der skaber den reelle værdi, siger Gert.”

”Man kan nemt suboptimere vores proces, hvis vi bare lader være med at tænke kunderne ind. Tricket er at kunne optimere med afsæt i det, kunden vil have.”

Gert Møller Nielsen, process optimization coordinator

Lean i praksis I 2013 gennemførte vi et træningsforløb i lean, fordi vi kunne fornemme et optimeringspotentiale, siger Mads Buttenschön, Head of Warehouse and Expediting.

Otte kolleger deltog i forløbet over 3-4 måneder. En lærerig proces, selv om ikke alle nåede igennem med noget, der kunne omsættes i hverdagens praksis: - Det er ikke nemt at tænke lean i en virksomhed som vores. Vi er meget løsningsorienterede, og det strider mod leans procesorienterede tilgang, og det er svært at finde tid til at gå lean, mens man er i gang med at løse sine daglige opgaver, siger Mads.

For basens chef har lean-processen dog været god og givende: - Lean-processen er konkret og fakta-baseret: Man analyserer, og man handler på baggrund af det, analyserne viser. Man har et mål, som kan være at skabe gevinst på arbejdsgange, sikkerhed, miljø, bundlinje – og man gør det, der virker, i stedet for det, man føler eller tror virker.

Truck på el giver mindre ’footprint’ og større fleksibilitet En af de parametre, som Danbor bliver bedømt på i deres arbejde for Maersk Oil Warehouse and Expediting, er indsatsen for at nedbringe miljøbelastningen.

En ny eldrevet truck, som netop er taget i brug, er et tiltag, der trækker i den rigtige retning: - Danbor ønsker at reducere sit ’environmental footprint’, og én måde at bidrage til det er at skifte fra diesel til el, siger Mads Buttenschön, Head of Warehouse and Expediting: - Udover at være en gevinst for miljøet er trucken også et bidrag til at reducere arbejdsgangene. En eldrevet truck kan køre indenfor, og vi slipper derfor for at skulle håndtere godset med to forskellige trucks.

Det bidrager også til at gøre processen hurtigere, da det sparer tid, og til at øge sikkerheden via færre håndteringer, siger han.

Mads Buttenschön, Head of Warehouse og Expediting.

Sikkerhedsnyt september 2015 19

Udvalgt til hæder… blandt 270.000 kolleger!

Steward, sikkerhedsrepræsentant og IncidentFree-ambassadør Gunnar Lodahl Andersen på Halfdan B hædres af sin arbejdsgiver Aramark for ekstraordinær indsats.

som dog også var noget overrasket over at blive nomineret: - Aramark og jeg har jo ikke altid været helt enige om alting, og vi har da haft vores debatter og diskussioner gennem tiden – eksempelvis om det psykiske arbejdsmiljø. Jeg har ikke fået min vilje hver gang, men jeg har aldrig forladt rummet med følelsen af at være en taber. Vi har altid kunnet tale ordentligt sammen, siger han.

Konstruktiv og kritisk

- Det er ganske overvældende!

Sådan siger Gunnar Lodahl Andersen, 66-årig steward på Halfdan B og netop udnævnt til vinder af ”Ring of Stars” af sin arbejdsgiver, Aramark.

Ring of Stars er Aramarks belønning og påskønnelse af medarbejdere, som har ydet en særlig indsats. Aramark har 270.000 medarbejdere, som arbejder med kundeservice, catering, logistik og meget andet i hele verden – 200 af dem bliver i oktober fløjet til Phoenix, Arizona, til fire dages fest og markering af, at netop de kolleger er Aramarks fineste repræsentanter.

Gunnar er stolt og glad for at være udvalgt – endda som den eneste vinder af prisen ansat i offshore-industrien.

- Jeg glæder mig meget over at vinde og ser frem til turen, siger Gunnar,

Respekten er gensidig. HR-chefen i Aramark, Birgit Orsero, har i en mail lykønsket Gunnar Lodahl Andersen med prisen og beskrevet, hvorfor lige netop han blev nomineret og udvalgt som vinder.

- Hun skriver jo ikke, at jeg er flink – og det er jeg heller ikke, griner Gunnar: - Men hun skriver, at jeg bidrager til at udvikle virksomheden positivt ved at byde ind med konstruktiv kritik. Og det er jeg rigtig glad for, siger han.

Det var blandt andet Gunnars dedikation til både arbejdet, sikkerheden og det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, der motiverede nomineringen af ham. Udover at være steward har han været Aramarks sikkerhedsrepræsentant siden 2010, og han har været en aktiv Incident-Free-ambassadør fra den første dag, Harald oprettede ambassadørkorpset.

Stolt direktør i Aramark Nordic - Det er fantastisk, at vi har en medarbejder her hos os, der kunne komme i betragtning. Jeg er simpelthen så stolt!

Sådan siger Morten Juul Andersen, Director of Operation, Aramark Nordic, om at han blandt sine 250 medarbejdere havde en, der slap gennem nåleøjet og vandt prisen og deltagelse i Ring of Stars:

- Jeg blev spurgt, om jeg ville være Incident-Free-ambassadør. Det blev understreget, at det ikke var, fordi jeg var sikkerhedsrepræsentant, men fordi jeg var Gunnar, siger han.

Får god plads

Deri ligger en pointe. For både udnævnelsen til ambassadør, valget som sikkerheds repræsentant og nu ’Ring of Stars’ hænger ifølge hovedpersonen selv sammen med, at Gunnar kan få lov at være sig selv: - Uden de mange gode kolleger on- og offshore, som bakker mig op, havde jeg ikke fået lov til at arbejde på den måde.

Jeg har nogle virkelig fantastiske kolleger, der giver mig plads til og mulighed for at være den kollega, jeg helst vil være. Det er derfor, jeg blev nomineret, siger han. Ægtefællen, Karen-Elisa, er dagplejemor i hjemmet i Næsbjerg. På Gunnars hjemmeuger går børnene ofte direkte forbi dagplejemor og ind til dagplejefar for at læse avis og få morgenkaffe. Senere stiller de sig i kø til en køretur på havetraktoren med ham.

Gunnar Lodahl Andersen er inviteret til Arizona af sin arbejdsgiver, Aramark, fordi han repræsenterer firmaet særlig godt. Han må tage en ledsager med, og det kunne næsten ikke være bedre timet: Han og hustruen, Karen-Elisa, har lige haft 40-års bryllupsdag - så nu går bryllupsrejsen til Arizona!

- Da vi blev bedt om at nominere en kandidat, var vi meget enige om, at det skulle være Gunnar. Og da vi havde beskrevet, hvorfor han skulle vinde – hvor vi fik sat ord på alt det, han kan og gør – så var det så indlysende, at han ville vinde! Gunnar har hele pakken: Energi, personlighed, viljestyrke… Han er den ældste, vi har på Nordsøen, men han er den stærkeste, og han investerer altid sin personlighed fuldt og helt i det, han laver. Jeg kan ikke se en mere værdig repræsentant for det, vi står for, siger Morten Juul Andersen.

- Vi har begge et stort omsorgsgen, og det er nok meget godt at kunne tage med på Nordsøen, siger han: - Det er vigtigt at blive budt velkommen ombord – særligt for de nye. Jeg har mange gode kolleger, som gør sig umage for at få folk til at føle sig trygge, og jeg rejser mig gerne op i messen og siger, de altid kan komme til mig, hvis de har brug for en snak. Det er ikke det store – men jeg tror på, det gør en forskel for, hvordan man har det.

”Du fortjener om nogen denne pris, og jeg er så glad for, at du har vundet!”

”Man kan ikke klone Gunnar. Men vi håber at skabe nogle teams, der er attraktive for folk, der som Gunnar gerne vil arbejde på at forbedre forholdene for deres kolleger.”

Morten Juul Andersen, direktør, Aramark Nordic

HR Manager Birgit Winter Orsero, Aramark, i brev til Gunnar Lodahl Andersen Sikkerhedsnyt september 2015 21

Stor investering styrker praktisk træning i procedurer

Ny træningssimulator skal give et endnu mere realistisk billede af en arbejdssituation offshore. Fra november indledes træningsforløb.

Safety Step Change-programmet skal løfte Maersk Oil op på det næste sikkerhedsniveau. Et stort skridt på den vej tages i efteråret, hvor vi lancerer træningsprogrammet ”Safety Step Change (SSC) Hands On Training”, som Maersk Oil og Maersk Training har udviklet i fællesskab.

Med til programmet hører et skræddersyet træningsanlæg, som Maersk Training netop nu er ved at opføre i Svendborg, og som op mod 400 kolleger fra november skal gennemføre.

- Målet med SSC Hands On Training er at designe et træningsforløb, som kan styrke vores kollegers kompetencer på Maersk Oils Operationelle Sikkerhedsprocedurer (OSPer), siger Claus Kofod Jørgensen, som er platformchef på Dan F og projektleder på programmet:

F – og udover hardware som eksempelvis separator, pumper og instrumentering indeholder anlægget også et SCADA-system og ESD-system. Mediet i anlægget vil være vand og madolie. I operation vil anlægget opføre sig som ’den ægte vare’: - Vi har tilstræbt at få træningen til at afspejle det, de skal arbejde med. Det skal være så ’real life’ som muligt. Ved at teste kollegernes evner på et system, som simulerer virkeligheden meget detaljeret, får vi samtidig afdækket en ekstra gang, om folk nu også kan det, de skal for at kunne passe deres job, siger Claus: - Hver dag har vi opgaver, der skal løses – og faktorer, som spiller ind. Det vil vi gerne indarbejde i træningen, fordi det er vigtigt at kunne sadle om og tænke

situationen forfra. Så vi prøver at stresse kursisterne på forskellig vis. Måske skal man overtage et job fra en kollega, som kun var nået halvvejs, eksempelvis. Det, der er vigtigt, er at lære, hvordan man håndterer de forandringer, vi alle præges af i hverdagen, siger han.

Træningen på virkelighedstro anlæg og med dagligdags cases har en god effekt, siger Sten Frydensbjerg fra Maersk Training: - Selvom dette træningsanlæg afviger fra den type af simulatorer, vi normalt træner på, så er selve formålet med træningen sikring af kompetencer. Det er helt i tråd med den filosofi, vi arbejder ud fra, nemlig at arbejdet skal udføres sikkert, effektivt og miljømæssigt forsvarligt i henhold til

- Samtidig vil vi styrke og underbygge broen mellem on- og offshore inden for forståelsen af procedurer, siger han.

Håndter forandring

SSC Hands On Training er en helt ny form for træning. Der trænes på et anlæg bestående af en beholder med al instrumentering og udstyr, som for en stor dels vedkommende er hentet fra Roar og Dan 22 Sikkerhedsnyt september 2015

”Ofte har de folk, vi ansætter, en håndværksmæssig baggrund og har valgt deres fag, netop fordi de er gode med deres hænder.”

Kim Hagen Thomsen, Senior Production Engineer

Der trænes på et anlæg bestående af en beholder med al instrumentering og udstyr, som for en stor dels vedkommende er hentet fra Roar og Dan F.

procedurerne. En anden vigtig del af arudfordringer. Det vil være gavnligt for bejdet er samspillet mellem mennesker, begge, vurderer Claus. hvorfor der også vil være fokus på komUddannelsen er for produktionsteknikere, munikation og planlægning af arbejdet, Natural gasvedligeholdsteknikere, + CO2 discipliningeniører herunder risikoforståelse, siger han. og mange andre. Det er et ’start-go’-kurEmission-free Signal om sikkerhed

Det kommer til at tage tid at få 400 kolleger igennem. Dels er hvert forløb to eller tre dage langt (funktions- og erfaringsbestemt, red.) og dels skal kollegerne Air gennem Low træningen quali i små hold for at sikre, separation gasbliver reservoir at alle hørt og tester sig selv af:

unit

sus i, hvordan Maersk Oils operationelle power for sikkerhedsprocedurer fungerer. 125,000 Udover at være vigtig træning er households SSC Hands On Training også et signal om, at Pure sikkerhed fortsat har absolut førstepri”Vi ønsker at hæve barren O2 oritet.

Anlægget er det første af sin art – det gør vi med Safety Step inden for træning i offshore industrien – Change Hands On Training!” og det er revolutionerende, at man på et kursus fysisk kan afprøve teorien.

Claus Kofod Jørgensen,

- Træningen vil ske i mindre teams af otte for team skal der kolleger ad Nitrogen gangen. I hvert platformchef og initiativtager maintenance - Vi bruger mange timer på at gennemføre bådepressure være en erfaren kollega og tre, der Water kurserne, og vi har brugt meget tid på at har mindre end to års anciennitet. Det vil for 2,000 planlægge indholdet og bygge anlægget. skabe den dynamik, der gør, at de unge households Alene i udstyr repræsenterer træningsankan lære af de erfarne, og de erfarne får lægget en investering på 1.1 mio. danske et bedre indtryk af, hvad deres mindre CO2 - based EOR kroner, siger Claus. erfarne kolleger har af spørgsmål og

Inlet

Weir

OIL LIT

Interface

“Export”

Reservoir

LIT

Ofte vil arbejdet med en procedure være uvant for mange af de nye kolleger offshore.

Tanken bag anlægget er at dække behovet for at træne en procedure i praksis - med hænderne! – for at give en bedre forståelse for krav og kriterier i procedurerne.

Sikkerhedsnyt september 2015 23

Holdet bag kurset SSC (Safety Step Change) Hands On Training: Fra Maersk Training: Jesper Heldorf Fredskild (People Skills Instructor), Per Larsen (Maritime Instructor), Morten Bøttern Kaiser (Chief Instructor), Sten Frydensbjerg (Sales Executive).

Fra Maersk Oil: Kim Hagen Thomsen (Senior Production Engineer), Thomas Broge (Mechanical Lead), Søren Juul Jensen (Electrical Engineer and MITAS), Susanne Isaksen (Head of Admin. Support and Competency & Training), Claus Kofod Jørgensen (Platformchef og Project Lead SSC Hands on Training)

”Det har været en god og meget professionel oplevelse at arbejde tæt sammen med Maersk Training, som i den grad har været med på hele idéen fra den helt spæde start. De er i den grad idégenererende - dejligt at sådan en opgave kan løses in-house.”

Claus Kofod Jørgensen, Platformchef og Project Lead

24 Sikkerhedsnyt september 2015

Slut med one off ’s (Z-one) Fra efteråret er det slut med at bestille produkter, der ikke er omfattet af E-kataloget.

Alt for mange indkøb som one off’s har længe været et kendt problem. One off’s er en indkøbsmulighed beregnet på produkter, som ikke optræder på varenummerlisten – men mængden af one off’s har været så stor, at man i Procurement tidligere har registreret op til 600 one off’s på en uge.

- En tredjedel af vores bestillinger var one off’s, men de var ikke reelle one off’s. De var et udtryk for, at det er for nemt at bestille via en one off, og at folk ikke kunne finde de produkter, de skulle bruge, på vores varenummerliste, og derfor bestilte dem på anden vis. Det har vi gjort noget ved nu, siger Ingelise Terkildsen, Head of Strategic Sourcing, Finance & Business Services.

Siden april i år har alle i DBU haft mulighed for at benytte en web-baseret søgemaskine, som kan lede efter alle relevante varenumre. Søgemaskinen svarer til den, man kender fra e-shops på nettet, men med den finesse, at den er fuldt integreret i SAP:

- Vi har 72.000 materialenumre, som alle er beskrevet i SAP og er tilgængelige i et katalog, man effektivt kan søge i. Vi har desuden indhentet fotos, beskrivelser eller webadresser på cirka 5.000 produkter fra leverandørerne, så materialet er beriget med yderligere data, så vi sikrer, at vi bestiller den rigtige vare, siger hun.

En sikkerhedsrisiko

Mange af Maersk Oils leverandører har bidraget med uddybende beskrivelser eller fotos af produkterne, og eksempelvis kan man nu se billeder fra Solar Offshore på el-artikler, ICM og Comtec på arbejdstøj og Certex Peter Harbo på løfteudstyr – og flere er på vej. Med en smartere søgemaskine direkte integreret i SAP bør problemerne med at finde varenumre være ovre.

- Det er blevet nemmere at finde det rigtige og nemmere at bestille. Derfor vil vi fra efteråret sætte en stopper for indkøb af one off’s, siger Ingelise.

”- Vi har 72.000 materialenumre, som alle er beskrevet i SAP og er tilgængelige i et katalog, man effektivt kan søge i.”

Ingelise Terkildsen, Head of Strategic Sourcing, Finance & Business Services.

SAP e-katalog

Stoppet for one off’s sker ikke for at genere nogen – tværtimod.

Problemet med one off-produkter er, at de er ubekendte og dermed udgør en risiko.

- Det er en risiko, der ikke er grund til at løbe. Vi har stribevis af varenumre, der er veldokumenterede og grundigt beskrevet, og som er underlagt kvalitets- og certificeringskrav. Når man erstatter disse produkter med andre, vi ikke kender eller har testet, så kompromitterer man sikkerheden: - Man risikerer at få et produkt ud, som er lavet i et forkert materiale, som ikke passer helt med det, man skal bruge – eller ikke lever op til vores kvalitetskrav. Vi ender med at have en stor sikkerhedsrisiko, vi ikke har overblik over, pointerer hun.

Samtidig kan det føre til forsinkelser i arbejdet offshore og re-schedulering af jobbene – og helt sikkert til øget håndteringsarbejde offshore og onshore, når produktet skal sendes i land igen og et nyt leveres.

Et eksempel på søgning af kemikaliehandske i e-kataloget.

Der vil være nogle få processer, hvor der foreløbigt stadig vil kunne anvendes one off-materialer, eksempelvis på materialer hvor der er behov for sporbarhed på komponentniveau, lejeudstyr og leverandørejet udstyr.

Hurtigere levering

Lær mere om kataloget SAP e-katalog online kurser er tilgængelige i LMS: SAP e-Catalog Introduction Course SAP e-Catalog Supplementary Course

Kontakt din SAP superbruger, hvis du har brug for hjælp eller har problemer: Helle Due Klitgaard

HDK005

Dorthe Grumsen

DHG007

Jeanette Jacobsen

JMJ037

Vicki Gliese

VLG008

Carina Scheffler

CSC091

DBUSAPSupportTeam@maerskoil.com

Hvis man har et produkt, man bruger ofte, men som ikke er på varenummerlisten, så er det nu, man skal få det føjet til materialelisten.

- Kataloget er ikke statisk, og vi opdaterer det hele tiden. Når vi har produkter på materialelisten, vil det også ofte betyde, at vi kan levere hurtigere. Det sparer tid hos os og hos den kollega, som bestiller produktet. Desuden har vi mulighed for at indgå prisaftaler på produkter, vi har i kataloget, som betyder, at vi kan levere det hurtigere, siger Ingelise.

I fremtiden vil det også blive muligt at bestille varenumre til beløb under 100$ - og som er tilknyttet en prisaftale - uden en DOA-godkendelse, hvilket også vil gøre processen hurtigere.

Sikkerhedsnyt september 2015 25

Strukturel

d enten ”Alle væg tændringer på 1 ton eller derover, hva ringer af man tilfører eller fjerner materiale, og/eller ænd G) skal rapmassety ngdepunktet på vores platforme (C.o.

DOS A-03.” porteres til Structures jvf. vores MOTS-35 og Ulrik Christtreu Jensen, Head of Struc tures

26 Sikkerhedsnyt september 2015

integritet

Structures (strukt urafdelingen) vil have flere til at meddele ænd ringer i væg tfordelingen. Forståelsen af risici ved forkert placering af last skal udbredes.

kræver omtanke og information Med kraftige og uforudsigelige påvirkninger fra vand og vejr er det afgørende for den struk turelle integritet af en platf orm, at vægt fordelingen er nøje afbal anceret.

Fordelingen af den last, der er ombord, er derfor overvåget af Struc tures, som med afsæt i indberetninger om vægtbelas tning sikrer, at der løbende er den korrekte fordeling af den samlede last og vægt .

For at kunne løse den opgave godt er det afgørende, at Struc tures modt ager indberetninger, hver gang der ændres på vægtfordelingen. Men det kniber det med.

Således var der blandt de findings, som Process Safety Review 2012 listede, eksempler på, at der havde været uanmeldte ændringer i vægt fordelingen.

Det beky mrer Ulrik Chris ttreu Jensen, Head of Struc tures. For det er bestemt ikke ligeg yldig t, hvor på en platf orm man øger eller reducerer vægten.

- Det er meget vigtig t, at der er kontr ol med vægten og fordelingen af den. Hvis vi skal være i stand til at distribuere vægtbelas tningen optimalt på platf ormen, så er vi nødt til vide, når folk ændrer på vægten, siger han.

Placering og fordeling

Det er både den ’globale’ vægt fordeling – altså platf ormens samlede evne til at bære den belas tning, der er på den bærende kons truktion (topsides) – og den lokale vægt fordeling, der skal observeres. Og det er vigtig t at forst å, at en lille overvægt det forkerte sted kan være lige så fatalt som en stor: - En last på ti tons er at regne som lille i offshore-sammenhæng, men ti tons på det forkerte sted kan føre til et lokalt kollaps, og så har vi en helt anden problematik . Man skal tage det alvorligt, når vi siger, at vi vil kende til alle ændringer, der er større end bare et ton, siger Ulrik.

Det er vigtig t at understrege, at det ikke kun er tilføjelse af vægt , der skal rapporteres.

ændringer. Men vi er i future nu: Vi har 53 platf orme, og mange er over 25 år gamle.

Vi er der, hvor futureberegningerne er de reelle, og vi er ved kanten af det, man i sin tid satte ind som future allowance.

Derfor skal vi observere vægt og vægt fordeling i højere grad, end man måske har været vant til, siger Ulrik.

Husk at få det hele med de Maer sk Oil har netop inves teret i et nyt Ifølge Ulrik Chris ttreu Jensen er der være progr am, der skal styrke overvågningen. procedurer og standarder, der skal MON, som progr ammet hedder, er både – men erfaringen viser, at man i nogle retavanceret og gennempr øvet gennem tilfælde glemmer elementer i indbe mange år i den norske del af Nordsøen, ningen. Derfor vil der i fremtiden blive og det monitorerer blandt andet vægten, ændret i vores OPM’ere vedrørende vægt fordelingen og C.o.G. vægtrapportering. betydet, - Vi har set eksempler på, at der laves min- Samtidig har omstruktureringen tuStruc fra at nt mer senta glem repræ man en at der nu er dre modifikationer, men vores iht. rt : rappo res i hver asset få udarbejdet en vægt egen MOT S-35. Eller at man undlader at - De er vores ambassadører, og man skal meddele, hvis man genbruger ting eller bruge dem. Flyt ikke noget uden at spørudsty r, der er dekommis sioneret. Man må ge dem først! Det er der heldigvis mange, at for v beho er ikke formode, at der ikke der gør, siger han. indberette vægtbelas tningen, blot fordi udsty ret står der i forvejen, siger han.

Et andet element, der beky mrer, er ideen om midlertidig opbevaring.

- Bæreevnen påvirkes ikke af, at man fjerner noget, men det gør balancen. Vores C.o.G. – Center of Gravity – er mindst lige så relevant for den struk turelle sikkerhed, som den samlede vægt er, og derfor skal vi også vide, når man fjerner vægt , siger han.

- Det er en uskik , hvis man tror, man bare kan placere noget ’et eller andet’ sted uden for de afmærkede laydown-områder, mens man venter på at finde den rette placering. Der er ikke noget, der hedder midlertidig t, når vi taler vægt fordeling, understreger Ulrik: - Man skal altid konsultere Struc tures, hvis der gøres noget udover det tilladelige: I mange tilfælde gives der lov på betingelse af en lastomfordeling i et eller andet omfang.

Nyt progr am

Pladsen er blevet trang på platf ormene med de udvidelser, der har været undervejs. Det samme er toler ancerne for vægt og vægt fordeling.

- Designet var i sin tid ’designet for future’; hvor man i kravene til den globale bæreevne tog højde for, at der nok ville ske

Dekommissionering kræver justit s En platf orm er en omsk iftelig bygning, som kons tant modificeres. Når den en dag skal dekommissioneres, er det afgørende for sikkerheden i det arbejde, at oplysningerne om vægt fordelingen er til at regne med. Også derfor er kons tant vægtmonitorering vigtig.

Sikkerhedsnyt september 2015 27

Kontrolrummet har Dårligt arbejdslys i kontrolrummet på Gorm har ført til helt ny dagslysopstilling, som er et stort plus på arbejdsmiljøet.

Umiddelbart ser arbejdet i kontrolrummet ikke ud til at være specielt fysisk hårdt. Men de fleste, som har prøvet at arbejde 12 timers vagter i en kasse uden skyggen af dagslys, vil kunne skrive under på, at det er fysisk udmarvende.

- Ind i mellem har jeg været glad for, at armlænet holdt mig fast i stolen – særligt en time efter middagsmaden var jeg virkelig træt, siger Morten Rasmussen, kontrolrumsteknikker på Gorm.

- Vi fik lamper ud, som vi skulle sidde foran to gange en halv time dagligt. Det virkede lidt, men det var også irriterende.

Det var et flimrende, uklart lys, så man følte mest, man sad foran en solarielampe, siger han.

Det er ændret nu.

Dagslys virker

I forbindelse med et projekt, hvor arbejdslyset i kontrolrummet skulle flyttes, gennemførte kollegerne en arbejdspladsvurdering (APV) for kontrolrummet:

En kollega i land havde hørt om et projekt på Danfoss, hvor man imødegik arbejde i mørke rum med et programmerbart LED-’dagslys’. En demonstration af ’dagslyset’ på Danfoss gav mod på at prøve systemet af - og lysstofrøret i kontrolrummet blev kasseret.

- Vi havde lysstofrør i loftet, men lysstofrør er ikke arbejdslys; det er sportshal-lys.

Det ville vi gerne af med. De sad endda uhensigtsmæssigt, fordi placeringen af arbejdsbordene havde ændret sig, uden at man havde flyttet lamperne. Jeg sad og skyggede for mig selv, siger Morten.

28 Sikkerhedsnyt september 2015

Samtidig var det et problem for folkene i kontrolrummet, at det var svært at finde ind i en god døgnrytme. Et forsøg med dagslyslamper virkede positivt – i en kort periode.

Det seneste år har kontrolrummet været belyst af ’dagslys’ i form af seks LED-pærer, som er programmeret til at gengive en tiltagende og aftagende dag.

Den nye belysning betyder meget for mig og mine kolleger.

Vi er mere friske og mere opmærksomme.

Morten Rasmussen, kontrolrumsteknikker på Gorm.

set lyset - Når vi møder ind, er belysningen dunkel.

Vi kan godt se noget, men det er ikke ideelt arbejdslys. Kort efter stiger lysmængden til fuld niveau, og det svarer til at have et ovenlysvindue med dagslys, siger Morten Rasmussen.

Efter et år med den nye belysning har effekten været markant.

- Det har betydet rigtig meget for, om jeg er træt eller ej i dagens løb. Den der eftermiddagstræthed, der kunne komme, den er væk. Desuden er mine hviletimer langt bedre. Når man er mere naturligt vågen i løbet af dagen, bliver det også nemmere at holde fast i en almindelig døgnrytme. Jeg kan mærke, at jeg sover bedre, siger han: - Det betyder jo også noget for de andre kolleger, at vi i kontrolrummet er friske og årvågne, så vi er opmærksomme på fejl.

Udskiftningen af belysningen blev desuden fulgt af en ny ventilation, som også har bidraget positivt til arbejdsmiljøet.

Projektleder på hele opgaven har været Kasper Vemmelund, Electrical Engineer.

Sikkerhedsnyt september 2015 29

MIN sikkerhedshistorie

Kulturen gav gylden sikkerhedssko Malthe Fredsgaard tog sit Incident-Free mindset fra Maersk Oil med på Grøn Koncert – og blev belønnet for sit arbejde med at styrke kollegernes sikkerhed.

Muskelsvindfondens grønne koncerter er en landskendt karavane af fest og musik og et fast indslag i den danske sommer.

- Jeg skrev til den pladsansvarlige i foråret og bestilte sikkerhedssko til mit hold, og jeg satte regler for arbejdet for teamet, siger han.

Når teltene skal sættes op og pladserne hegnes ind, er det Det Grønne Crew; Muskelsvindfondens 700 mand store frivillighedskorps, som trækker læsset. Blandt dem er den 20-årige Malthe Fredsgaard, som også er studentermedhjælper i Well Services i Maersk Oil.

Reglerne var blandt andet, at man aldrig måtte arbejde med de tunge elementer selv, og at det var slut med at kaste karabinhager over teltet – et snoresystem var mere sikkert. Der blev indført daglige briefinger på sikkerheden og sat en begrænsning på i form af én fadøl i arbejdstiden:

Arbejdet i Maersk Oil har sat sit præg på ham – og på tilgangen til de grønne koncerter:

- De frivillige på Grøn Koncert kommer der ikke kun for sammenholdet, men også for fest. Men fest går bare ikke, når man skal arbejde. Jeg har selv prøvet at arbejde, hvor jeg har drukket nogle fadøl i løbet af dagen – og det dur ikke. Derfor satte jeg en grænse på den ene øl, siger Malthe.

- Jeg begyndte at arbejde i Maersk Oil i september 2014 og blev hurtigt præget af sikkerhedskulturen. Det tog ikke ret lang tid, før jeg begyndte at holde på gelænderet på trapperne, og jeg begyndte at køre med cykelhjelm igen - for første gang siden jeg blev konfirmeret, siger Malthe: - Og da jeg på Incident-Free session fik et indblik i, hvor meget man selv kan ændre med et IncidentFree mindset, besluttede jeg mig for at tage den holdning med på Grøn Koncert.

Maks. én øl

SikkerhedsNyt

Som en af de rutinerede crew-medlemmer fik Malthe i år en souschef-rolle med ansvar for ti medarbejdere, som sammen med et andet tilsvarende hold stod for at sætte back-stage-teltene op. Det er hårdt knokkelarbejde, hvor man kan slå sig – og han gik derfor tidligt i aktion:

Hvis du har en historie, som du gerne vil dele med os, og synes, vi kan lære af rent sikkerhedsmæssigt, så hører vi gerne fra dig. Alle historier om personlige forhold til Incident-Free og vores sikkerhedsforpligtelser vil blive taget godt imod.

Vi giver en præmie til de kolleger, hvis historier vi bringer.

30 Sikkerhedsnyt september 2015

Pris og hæder

Reglerne blev respekteret – og generelt tog kollegerne godt mod de nye tiltag: - Det var ikke noget problem at være regelrytter.

Jeg gjorde en del ud af at forklare, at man kunne komme galt afsted, hvis man ikke passede ordentligt på – det kunne de godt acceptere, siger Malthe.

Andre satte også pris på indsatsen. Sammen med to andre finalister blev han ved afslutningen på de grønne koncerter nomineret til Den Gyldne Sikkerhedssko; en pris til det crew-medlem, som i år har gjort mest for sikkerheden.

Malthe Fredsgaard tog Incident-Free med på Grøn Koncert og gjorde en forskel for sikkerheden, som blev belønnet med hæder og præmie overrakt af konferencier Jacob Haugaard og Finn Fogtmann, indehaver af Bjerregaard Sikkerhed, som har indstiftet prisen Den Gyldne Sikkerhedssko.

Frivilligt arbejde

- Der er 700 frivillige, så det er da en stor ære at blive nomineret. At jeg også vandt prisen, var helt vildt fedt, siger Malthe, som fik overrakt en gylden sikkerhedssko og et diplom – samt 4,5 liter whisky!

– i præmie.

Hjemme på kontoret i Well Services var der også opmærksomhed: - Da jeg mødte op efter ferien, var min skærm pyntet med flag og avisudklip med omtalen af prisen. Mine kolleger har været meget engagerede i det og virkelig givet mig ros for det og spurgt

ind til, hvordan jeg havde gjort. Mange andre har også været forbi og spurgt til prisen. Det har været fedt at få så mange skulderklap.

Malthe begynder her i september på ingeniørstudiet i Esbjerg, men fortsætter i sit studenterjob.

Sikkerhedsnyt september 2015 31

Ensco I øjeblikket har Ensco to rigge, der opererer for Maersk Oil i den danske del af Nordsøen; ENSCO 71 og ENSCO 72, som udfører både bore- og workoveroperationer.

Vi har stillet Rig Manager Neal Adam fra Enscos danske hovedkvartet i København de fem IF-spørgsmål.

Her er hans svar:

32 Sikkerhedsnyt september 2015

5

spørgsmål om sikkerhed

1 Hvis I skulle give alle i Maersk Oil et råd om sikkerhed, hvad skulle det så være?

Brug et øjeblik på at tænke over og forstå, hvad du bliver bedt om, selvom det ”bare” er et rutinejob. Følg de fastlagte processer og procedurer 100 procent hele tiden. Hvis noget forhindrer dig i at følge de fastlagte procedurer, skal du bede om yderligere anvisning fra din leder, og det kan så godt betyde øget planlægning og kontrol, for at du kan fortsætte.

Ensco, som Maersk Oil gennem lang tid har arbejdet sammen med, er en global udbyder af offshoredrillingtjenester til olieindustrien med mange boreskibe, semisubmersibles og jack-ups. Virksomhedens højeste prioriteter er sikkerhed og driftsmæssig dygtighed.

Når vi tilpasser træningen til bestemte stillinger, sørger vi for følgende: Bisidderuddannelse for linjeledere Mentorer til nye medarbejdere og nyligt forfremmede medarbejdere Coaching til medarbejdere Systematisk evalueringsrapportering Planer over præstationsforbedringer

2 Med hensyn til vores Incident-Free program hos Maersk Oil, kan du fortælle, hvad Ensco har gjort for at støtte det?

Som en del af Enscos 2015 HSE handlingsplan har vi forpligtet os til, at vores medarbejdere deltager i Maersks IF-træning. For eksempel da ENSCO 71 var på værft i Esbjerg, arrangerede vi kurser, så vores medarbejdere kunne deltage i træningen.

IF-træningen supplerer flere af ENSCOs egne sikkerhedsmæssige initiativer, herunder SSTP - Supervisor Safety Training Program; SLDP – Safety Leadership Development Program; Advanced STOP™ - Safety Training Observation Program og STOP™ for Supervision.

3 Hvad gør din virksomhed for at sikre, at det korrekte kompetenceniveau for en offshoremedarbejder matcher vores forventninger, og mener du, vi er gode nok til at forklare, hvad vores forventninger er?

For at sikre, at de medarbejdere, der arbejder på vores rigge, er fuldt ud kompetente, har vi flere processer og procedurer på plads, herunder: Omhyggelig udvælgelse af kvalificeret/certificeret persona- le, herunder face-to-face interviews med alle medarbejdere Tekniske interviews af vedligeholdelsespersonale

Regelmæssigt opdaterede politikker, standarder og proce- durer med erfaringer fra hændelser, downtime og processik- kerhedshændelser.

Med hensyn til forventningerne er Maersk Oil god til at fastsætte deres krav. Maersk Oil har været en tilbagevendende kunde hos Ensco, og vi har arbejdet sammen i mange år, hvilket naturligvis bidrager til succes for begge selskaber.

4 Hvordan sikrer I jer, at jeres medarbejdere ikke kun har den rette uddannelse og de rette certifikater mv., men at de også har det rette mindset til at arbejde offshore?

For at sikre, at vores medarbejdere ikke kun har kvalifikationerne men også tænker sikkerhed for at klare sig godt i deres offshorekarriere, fremhæver Enscos ledelse regelmæssigt virksomhedens kerneværdier, herunder sikkerhed og driftsmæssig dygtighed. Disse værdier understøttes i konkrete handlinger gennem vores: Proces til selektiv rekruttering Fastlagt evalueringsproces Mentorer til jobtræning Stærk ledelse og supervision, der understøttes af regelmæs sige rigbesøg af ledelsen.

Tjek af referencer Verificering af certifikater Mentorer til nye medarbejdere og nyligt forfremmede med arbejdere som en del af vores referenceprogram Firmainduktion for nye medarbejdere, som omfatter sikker- hedsinstruktioner Obligatorisk uddannelsesmatrix, der er i overensstemmelse med vores brancheforenings kompetenceudviklingsprogram (CAP)

5 Hvad betyder begrebet ansvarlighed i din virksomhed, og hvordan anvender I det?

Hver eneste person hos Ensco er ansvarlig for at arbejde sikkert og hjælpe andre med at arbejde sikkert, så vi kan nå vores vision om en arbejdsplads med nul hændelser. Faktisk er hver eneste medarbejder forpligtet til at stoppe et job, hvis de opfatter noget som værende usikkert.

Sætte høje standarder for kvalitet og arbejdsmetoder Sikre, at sikkerhedsstandarder og procedurer følges gennem regelmæssige audits Sikkerhedsnyt september 2015 33

Kort nyt

Den 1. august 2015 kunne Havila Fortune fejre1 år uden LTI’er.

Den 31. juli 2015 fejrede Mærsk Frontier 7 år uden LTI’er.

Mærsk Frontier i Esbjerg havn.

Fem år uden LTI’er til Havila Fanø

Den 31.august 2015 passerede Havila Fanø fem år uden LTI’er.

Jesper Bach Ladefoged, Logistics Manager, overrækker her plaketten til Ottar Andre Frøystad, Havila Fanø.

Deadline for næste nummer af SikkerhedsNyt er d. 20 november 2015.

34 Sikkerhedsnyt september 2015

M ilep æ le

• Harald

06.07.15 1 år

• Seafox 5

08.07.15 1 år

• Dan B

16.07.15 10 år

• Havila Fortune

01.07.15 1 år

• Tyra Vest

06.08.15 2 år

• Havila Fanø

31.08.15 5 år

• Mærsk Frontier 31.08.15 7 år

Den 8. juli 2015 passerede Seafox 5 et år uden LTI’er.

Plaketten overrækkes her til Adrian Desmond Willsher, Seafox, af Torsten Rabjerg, platformchef på Tyra Øst, Susanne Isaksen, Operations, og Morten Jacobsen, supervisor på Tyra Øst.

Dan B 10 år uden LTI’er

Den 16. juli 2015 passerede Dan B 10 år uden LTI’er.

HSE Dashboard

Sikkerhedsnyt september 2015 35

Spørgeskemaundersøgelse 2015

Spørgeekemaundersøgelse

på SikkerhedsNyt

Vi vil gerne vide hvad du synes om SikkerhedsNyt. Svar på seks spørgsmål, og deltag i lodtrækningen om et Mærsk-legoskib.

1 På en skala fra 1 til 5, hvor godt synes du om SikkerhedsNyt generelt?

3 Hvilken artikel i dette nummer kan du bedst lide?

4 Hvilken artikel synes du er dårligst?

2 Hvor tit læser du SikkerhedsNyt? (Sæt kryds.)

Offshore-ansatte: Hver gang jeg er offshore En gang imellem

5 Hvor mange af artiklerne i dette nummer har du læst? Sæt ring om dit svar.

1-3

4-7

8-11

12-14

Sjældent 6 Hvor fandt du bladet?

Onshore-ansatte:

Offshore

Hver gang det udkommer (4 gange om året)

På Maersk Oil-kontoret onshore

En gang imellem

Online

Sjældent

Andet

Hos andet firma en Maersk Oil

Har du forslag til emner du synes vi skal skrive om, så noter det her:

Sådan deltager du: • Download skemaet, klip det ud eller tag en kopi, og send det til: Mærsk Olie og Gas, Britanniavej 10, 6700 Esbjerg, Danmark, Att.: HSE, CEV006 • Du kan også scanne skemaet og maile det til: CEV006@maerskoil.com, eller skrive dine svar i en mail til CEV006@maerskoil.com. Hvis der offshore ikke er skemaer nok, kan du få et ved at skrive til CEV006@maerskoil.com eller ringe på 79111303 (Conny Villadsen).

Hvordan kan vi få fat i dig hvis du vinder? Noter mobilnr. eller e-mail-adresse her:

Du skal sende dine svar ind senest den 1. november 2015 for at være med i lodtrækningen, og du kan kun deltage 1 gang. Alle 6 spørgsmål skal være udfyldt.

Vinderen offentliggøres i næste udgave af bladet.

SikkerhedsNyt

’Min sikkerhedshistorie’ er i dette nummer at finde inde i bladet side 30.