Månedsmagasinet Skolen, April 2010

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

IT og læring UNI-C Webetik De gode eksempler IT i undervisningen

Spil i undervisningen af Thorkild Hanghøj Månedens artikel IT og sprogundervisning af Bente Meyer Månedens kommentar Dansk Fitness for børn og unge af Grethe Andreasen

Debat Både piger og drenge nørder i naturfag af Kristine Kornum

Køb på nettet - nemt og sikkert!

O&O - www.o-o.dk

BEDSTBILLIGST PRINTERPATRONER Hos MCS Data finder du Danmarks bedste bud på billige kontorartikler samt printerpatroner og toner til alle printere - også din!

30 DAGES BYTTEGARANTI: Vi bytter med et smil

BESTIL I DAG – SÅ LEVERER VI HOS DIG I MORGEN! BLÆKPATRON

Canon

1,-

Køb mindst 2 blækpatroner til Canon, og få den billigste til kun kr. 1,Indtast “skærm” i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

BLÆKPATRON

HP

79,-

BLÆKPATRON

1,-

Epson Køb mindst 2 blækpatroner til Epson, og få den billigste til kun kr. 1,Indtast "tastatur" i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage.

BLÆKPATRON

Brother

9,-

Køb mindst 2 blækpatroner til HP, og få den billigste til kun kr. 79,-

Køb mindst 2 blækpatroner til Brother, og få den billigste til kun kr. 9,-

Indtast “computer” i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

Indtast “ledning” i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

BLÆKPATRON

89,-

Lexmark Køb mindst 2 blækpatroner til Lexmark, og få den billigste til kun kr. 89,Indtast “mus” i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

LASERTONER

10% Spar 10% på alle tonere Indtast “printer” i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

ING AR RF SE ÅR 15

Bestil på nettet eller ring til kundeservice

www.mcs-data.dk Kundeservice: man-fre. kl. 9.30-17.00 på

75 45 79 00

IT og læring

Månedsmagasinet Skolen ISSN: 1901-1628 www.skolemagasin.dk

April 2010

Redaktør Tine Østergaard

Næste udgivelse Juni 2010

4 Grafisk tilrettelæggelse Michael Østergaard

Forsidebillede Colourbox

Illustrationer Pia Olsen / www.piaolsen.com

Fra redaktøren:

It og læring i skolen TEMA artikler om IT og læring 7

Webetik

af Lotte Davidsen 10

MÅNEDENS profil: De gode eksempler: Projekter der smitter

10

og elever som samarbejdspartnere

af Lotte Davidsen 15

Lærerne får hjælp til at bruge it i undervisningen

af Lotte Davidsen 18

af Thorkild Hanghøj

Forlag og annoncesalg

21 Månedmagasinet Skolen Postvej 3 4654 Faxe Ladeplads Tlf. 58 51 51 94 www.skolemagasin.dk grafik@skolemagasin.dk

Spil i undervisningen

MÅNEDENS artikel: IT og sprogundervisning – hvilke muligheder, hvilken viden, hvilke fortællinger?

15

af Bente Meyer 24

Visuel uddannelse i lyset af digitale potentialer og sociale medieerfaringer

af Mie Buhl 28

Digitalisering af skolen

af Tommy Tillisch Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller e-mail.

MÅNEDENS kommentar 31

Dansk fitness for børn og unge

af Grethe Andreasen

31

DEBAT artikler 35

Støj gør os syge – og hæmmer indlæring

af William Pio Månedsmagasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet.

Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne.

Ordet er dit ...

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

34

Både piger og drenge nørder i naturfag

af Kristine Kornum 42

Guiden som lærer og læreren som guide

af Susanne Haraszuk 46

DEN INDVENDIGE BAGSIDE:

Spots, nyheder og info.

38

3

IT og læring i skolen

TINE ØSTERGAARD REDAKTØR

I denne første forårsudgave 2010 vil temaet handle om ”IT og læring”.

IT og læring er et spændende og altid aktuelt tema som hele tiden er under udvikling – særligt i forhold til skolerne og deres undervisning.

Vi har syv tema artikler fra henholdsvis UNI-C, DPU og TDC, som hver især giver deres bud på den seneste forskning og viden indenfor området.

UNI-C har bidraget med de tre første artikler som fortæller om ”Webetik”, ”Lærerne får hjælp til at bruge it i undervisningen” og MÅNEDENS profil ”De gode eksempler: Projekter der smitter og elever som samarbejdspartnere”.

DPU har bidraget med de sidste artikler om ”Spil i undervisningen”, ”Visuel uddannelse i lyset af digitale potentialer og sociale medieerfaringer” samt MÅNEDENS

artikel ”IT og sprogundervisning – hvilke muligheder, hvilken viden, hvilke fortællinger”?

Tommy Tillisch fra TDC afslutter månedens tema med sin artikel om Digitalisering af skolen.

Udover månedens tema byder vi også på MÅNEDENS kommentar, der sætter fokus på fitness for børn og unge, derudover har vi tre DEBAT artikler om: Støj, naturfag og læreren som guide.

Vi afslutter med DEN INDVENDIGE BAGSIDE som indeholder spots, nyheder og info.

Vores næste udgave af Skolen udkommer i juni med temaet ”Børn og sorg”.

Tilbage er der blot at sige rigtig god læselyst og nyd det skønne forår…

Edujobs.dk

f inder dit nye job

Mødespladsen for arbejdsgivere og arbejdstagere indenfor børnehaver, skoler, gymnasier samt universiteter

4

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

㧆ᵫሎᇌ˖ [ [ PP

$ SDSHU VWLFNHU

Let med emu.dk EMU – Danmarks undervisningsportal

Campingpladsen som lejrskole Hvem husker ikke tidligere tiders lejrskoler med lugten af sure tĂŚr i sovesale, kummehĂĽndvaske i

+ 2mor.

iskolde badeerum

4 - .Südan / 0 1behøver

og langt til" far' og det ikke lĂŚngere <G at vĂŚre.

Dansk Camping Unions dejlige hyttebyer, giver individuel frihed til ungerne, samtidig med at de voksne kan bo i egen hytte midt imellem dem.

DCU-Camping Absalon har 45 nyopførte hytter med alle moderne bekvemmeligheder.

Derfor vil vi gerne gøre skolevÌsenet opmÌrksom pü campingpladsen som lejrskole.

Fordele med lejrskole pü Absalon: *Man kan selv lave mad i hytterne *Det er let at komme til København med dens store udbud af aktiviteter *Absalon er behjÌlpelig med kort over København info og togbilletter Pris: 5 pers. hytter til 650,- kr. pr. nat minus 100,- kr. pr. hytte pr. nat i lejrskolerabat pü campingpladsen i Rødovre.

DCU-Camping Absalon - Korsdalsvej 132 - DK-2610 Rødovre Tlf. (+45) 36410600 - Fax (+45) 36410293 - E-mail absalon@dcu.dk CampingvÌrter:Marcel Vagnild og Tina Hansen

,(

Webetik De unge ved godt at nettet ikke glemmer, men det bekymrer dem ikke.

Grundskolen er nødt til at tage emnet webetik op med eleverne. Der er ikke andre der gør det – og de unge selv er ganske ubekymrede.

AF LOTTE DAVIDSEN, JOURNALIST, UNI•C

Eleverne ved godt, at de sætter digitale fodaftryk overalt hvor de bevæger sig på nettet, og at ”nettet ikke glemmer”. Men det er ikke noget, der bekymrer dem, og det ændrer ikke noget ved de unges bevægelser på nettet.

- Jeg ved ikke, om det er en del af deres kultur, eller det er fordi de er teenagere. Men det er som om de har en indbygget stopklods: De siger ”ja, vi ved godt, at det har de konsekvenser at færdes på nettet – å hva’ så?”

De bruger disse medier i deres jagt på deres egen identitet

Steen Juhl Møller er lærer i samfundsfag og engelsk på Gauerslund Skole i Børkop ved Vejle. I et års tid har emnet webetik jævnligt været oppe i timerne i den klasse, der nu er 9. klasse.

- Det er nærmest en generationskløft, de har slet ikke de samme bekymringer som jeg har. Selve det at være på nettet er vigtigere for dem end konsekvenserne. Nummer ét for dem er at være på. De bruger disse medier i deres jagt på deres egen identitet, forklarer Steen Juhl Møller.

Han har dog den store glæde at kunne se, at hans arbejde i klassen bærer frugt: - Det er sjovt at opleve, at der er sket noget med dem efter at vi for et års tid siden begyndte at arbejde med emnet. De diskussioner, de har nu, er klart mere kvalificerede end for et år siden. Den viden har de for en stor del fået fra medierne – og så skulle de jo også gerne have lært noget i mine timer, siger han beskedent.

Hentet på nettet

Steen Juhl Møller hentede ideerne til undervisningen April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

på EMUs tema om webetik. EMU er Danmarks undervisningsportal, og Webetik-temaet produceres af EMUredaktionen hos UNI•C i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge samt It- og Telestyrelsen.

Temaet Webetik indeholder forslag til undervisningsforløb om webetiske emner som cybermobning, sikkerhed omkring personoplysninger, sikker chat, risici som virus, orme, phishing og spyware, sikker internetadfærd og ophavsretsregler. Desuden kan læreren finde faktaviden om web2.0 og brug af computerspil eller mobiltelefon i undervisningen. Endelig indeholder det et antal casehistorier med dilemmaer, der kan bruges til at diskutere emnerne i klassen eller til et forældremøde.

- Fra starten har jeg brugt EMU’s sider om webetik.

Jeg brugte de undervisningsforløb, der ligger om sociale tjenester og om cybermobning. Men jeg har ikke fulgt dem slavisk, - jeg er lidt autonom i det. Jeg tager det, der passer til mig selv. I min undervisning prøver jeg at sammenkoble teori og praksis. Vi kan for eksempel arbejde ud fra deres egne Facebook-profiler eller videoer, de har postet på YouTube. Med sådan nogle etiske ting er man nødt til at spejle sig i andre for at finde ud af, hvad man selv mener, forklarer Steen Juhl Møller.

- Temasiderne derinde er så store, at man sagtens kan finde noget. Og man kan også finde links til andre steder, eksterne links og forslag til, hvad man kan gøre som underviser. Det gør det helt vildt fedt at være lærer, der er stof nok, man skal bare klø på, siger han.

Steen Juhl Møller håndterer et emne som webetik i to tempi: - Først introducerer jeg begrebet, så de er klar over, hvad webetik er, og vi har nogle undervisningslektioner om god opførsel på nettet og hvordan man begår sig i de sociale medier. Når den grundlæggende viden er etableret, foregår resten ude i fagene. Jeg tror mere på 7

TEMA om IT og læring

at arbejde med det emne integreret i de enkelte undervisningsforløb – så bliver det vedkommende og aktuelt, siger Steen Juhl Møller.

Som eksempel på undervisning i webetik fortæller Steen Juhl Møller om arbejdet med digital mobning: - Vi arbejdede med at overføre begreberne omkring mobning til den digitale verden, for eksempel sammenlignede vi digital mobning med den fysiske mobning, mange kender til, for eksempel at blive drillet eller slået.

Langt det meste af det, de unge foretager sig, foregår på den samme måde i den rigtige verden og i den digitale verden. For dem er det digitale blot endnu en platform, hvor den problemstilling, i dette tilfælde mobning, er på. Forskellen er blot, at i den digitale verden kan det - De opfatter jo brugen af sociale medier som naturlig foregå mere i det skjulte. i hverdagen. De er superbrugere af Facebook, Twitter, YouTube. Der er ingen af dem, der ikke kan bruge det.

Derfor er det nemt at etablere en ramme for et underDe er superbrugere af Facebook, Twitter og YouTube visningsforløb, siger han.

Eleverne henter også løsningsmodellerne i den almindelige verden: - Når de så skal give et bud på, hvad man kan gøre ved problemet, så nævner eleverne de almindelige gode råd om, hvordan man skal være overfor hinanden, det de har lært siden børnehaveklassen. Det forsøger vi så at overføre til den digitale legeplads. De overfører de mekanismer, de kender andre steder fra, direkte til det digitale. Men at opstillet et helt kodeks for webetik, det kan de ikke. Det, undervisningen skal, er at få dem til at tænke over det, få det sat i relief. Det er kunsten: At få noget læring og refleksion over deres egne online handlinger ind i det, siger Steen Juhl Møller.

Det er Steen Juhl Møllers erfaring, at eleverne meget gerne vil lære noget om webetik. Ikke mindst fordi de har en masse erfaringer at diskutere ud fra.

8

Steen Juhl Møller er sig meget bevidst, at han som grundskolelærer har en stor forpligtelse til at give eleverne et fundament til at kunne begå sig online: - Hvis man ikke tager dette emne op i skolen, så er mange overladt til at klare sig selv og gøre sine egne erfaringer – og det kan blive dyre lærepenge, for nettet glemmer ikke ret hurtigt. Det er meget forskelligt, hvor meget man taler om det i familierne, og for eleverne er det en meget individuel sag. Det er helt sikkert vigtigt at gøre noget i skolen. Man skal faktisk sætte ind allerede fra de helt små klassetrin, så de kan være godt klædt på, når de laver deres første Facebook-profil, siger Steen Juhl Møller.

Til august lancerer EMU tre konkrete undervisningsforløb til indskolingen: Første gang med mobilen, Første gang på nettet samt Du og de andre. Det sidstnævnte handler om, hvad man skal passe på, når man opretter profiler på nettet.

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

Eksperimentér og visualisér miljøproblemer, økosystemer, samfundsøkonomi m.m.m. ”Det er svært at spå – især om fremtiden.” Men det er ikke umuligt!

InfoShares edb-program Sejd gør det muligt at opbygge modeller for fremtiden, når blot man ved hvordan forskellige ting hænger sammen. Hvis man slipper et glas i 2 meters højde skal man bare kende lidt til tyngdeloven for at kunne spå om fremtiden. Det er lidt mere kompliceret, når der er tale om den globale drivhuseffekt, nationaløkonomi eller et økosystem. Med Sejd er det lettere at forstå og forklare sådanne mere komplicerede sammenhænge. Og det bliver lettere at forklare, at de ting, man gør kan have konsekvenser, der ikke nødvendigvis ophører bare fordi man holder op med at gøre det, man gjorde. For eksempel effekt af forurening eller reduktion af bestand af naturlige rovdyr.

Du kan gratis hente programmet fra vores hjemmeside: www.infoshare.dk. Efter demoperioden er det nødvendigt med en licens til programmet, men i en begrænset periode sælger vi licens til ubegrænset brug på én skole til kun 1.990 kr excl. moms.

Programmet giver også mulighed for at dele modeller med andre brugere: Læg dine modeller op på Internettet og se hvad andre har lagt op.

Yderligere oplysninger og bestilling af licens: Kontakt InfoShare på admin@infoshare.dk eller telefon 38 80 60 10.

InfoShare, Frederikssundsvej 119, 2700 Brønshøj. T: 38806010 www.infoshare.dk

Få faglighed, sikkerhed for afviklingen og god økonomi på studierejsen Studierejsen er en vigtigt del af hele uddannelsesforløbet, og det er derfor vigtigt, at rejsen afvikles planmæssigt og med et højt fagligt, relevant indhold. Dette er TEAM BENNS specialister i!

At vi samtidig kan tilbyde markedets bedste vilkår for studierejsen, gør kun valget nemmere.

Ring til os næste gang I skal på studierejse.

Vi har særlig lave priser til efterårets studierejser 2010 til London, Dublin, Barcelona, Madrid, Paris, Amsterdam, Rom & Athen. Bestil NU og få studierejsen til en fordelagtig pris. Der er begrænsede antal pladser, så først-til-mølle princippet er gældende på disse priser. Se mere på team-benns.com/studierejser.

Tlf.: 65 65 65 65 group@team-benns.com team-benns.com

De gode eksempler: Projekter der smitter og elever som samarbejdspartnere It’ens vej til at spille en rolle i undervisningen kan følge mange forskellige stier. Vi har fundet to eksempler på skoler, der for alvor har fået it ind i undervisningen – og som har grebet opgaven meget forskelligt an.

AF LOTTE DAVIDSEN, JOURNALIST, UNI•C

På Hastrupskolen i Køge Kommune har lærere og ledelse deltaget i nogle større udviklingsprojekter i samarbejde med kommunens pædagogiske udviklingscenter. Projekterne har sat fokus på brugen af it i undervisningen, og stille og roligt har interessen bredt sig blandt lærerne. Skolebiblioteket er drivkraften, og et af midlerne er, at lærerne ganske kort fortæller om deres erfaringer på lærermøderne.

På Syvstjerneskolen i Værløse har man for nylig lavet et it-elev-udvalg. I forvejen gør man brug af elevernes it-kompetencer i hverdagen, og med it-elev-udvalget formaliseres deres rolle. It-anvendelsen er forankret i et tæt samarbejde mellem skolens ledelse, den pædagogiske it-vejleder, den tekniske it-vejleder – og nu altså også eleverne.

10

It i undervisningen er godt på vej fra at være noget, som man har hørt om til at være noget, man bruger.

Med Undervisningsministeriets Fælles Mål 2 er it’en for alvor rykket ind på en central plads: It skal bruges i undervisningen.

På EMU.dk, hvor der findes eksempler på brug at it i undervisningen, opbygges nu et samlet tema om netop at kunne bruge it på forskellige måder i undervisningen.

Her vil man kunne finde konkrete eksempler, der vil være nemme at omsætte til sin egen lærer-virkelighed.

Udviklingsprojekter

På den 700 elever store Hastrupskole består selve den digitale maskinpark af seks vogne med bærbare compu-

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

MÅNEDENS profil

tere, den ene vognfuld er notebook-computere. Skolen er delt op i fire pavilloner, og hver pavillon har sin vogn – derudover er der én ekstra foruden de stationære computere på skolens bibliotek.

- Alle computerne er i brug hele tiden, så de skal reserveres på forhånd. Man kan ikke regne med, at der er nogen ledige, hvis man lige finder ud af, at man gerne vil bruge dem, fortæller it-vejleder og skolebibliotekar Kim Pedersen.

Udbredelsen af it-anvendelsen på Hastrupskolen er sket via skolebiblioteket, hvor et par ildsjæle fik trukket nogle udviklingsprojekter til skolen.

Projekterne har gjort, at der er kommet fokus på it-anvendelsen i skolen

Og det har gjort, at vi har fået nogle udviklingstid til at arbejde videre med det. Vi har talt om at lave noget med podcast, fortæller Kim Pedersen.

Samarbejdet – og eleverne

To af projekterne blev lavet som webquest, altså en opgave, som man skal bruge internettet for at løse. Opgaverne var iscenesat som rollespil på nettet, hvor eleverne skulle spille udvalget roller. I webquest-opgaven om naturkatastrofer var der for eksempel roller som nødhjælpsarbejdere, journalister, politikere, eksperter og øjenvidner. I opgaven om børn i andre lande skulle eleverne være familiemedlemmer i en familie i et andet land.

- Vi havde i forvejen udvalgt links til dem, så de ikke kom til at spilde tiden ved at sidde med alle de links, der kommer frem, når man søger på Google. Så de kom til at bruge nettet på en måde, som vi havde sat rammer om, og samtidig fik de et indblik i, hvad nettet kan bruges til, og de lærer om søgning, fortæller Kim Pedersen.

På Syvstjerneskolen gik man for 5-6 år siden ind i en stor, økonomisk satsning, hvor man afsatte knap en halv million kroner til hardware, software og abonnementer, og den linje fortsætter stadig.

- I dag er it så naturligt for eleverne, at alle vore 61 afgangselever skriver deres danske stil til afgangseksamen på computer, fortæller viceinspektør Thomas Møller.

Skolen har både en pædagogisk it-vejleder og en teknisk it-vejleder. Den pædagogiske it-vejleder Tobias Smidt har cirka 500 timer om året til undervisning og til at hjælpe sine kolleger med den didaktiske side af it-anvendelsen.

Den forholdsvis store økonomiske satsning har dannet baggrund for en implementerings-politik under devisen Projekterne har gjort, at der er kommet fokus på it- ”små skridt”. anvendelsen i skolen, og de øvrige lærere blev meget - Da vi åbnede for modulerne i SkoleIntra, stillede interesserede. vi krav til lærere, elever og forældre om at bruge det.

- I dag har vi det sådan, at hvis nogen i en klasse har Men samtidig sikrede vi, at det, der blev åbnet, kunne haft en god succes med noget it, så præsenteret de det bruges. Vi lægger et fælles niveau, og vi går ikke videre, kort på et lærermøde. Så går lærerne jo bagefter hen før alle er med, siger Thomas Møller. til hinanden og spørger til det. Det er den måde, det breder sig på, siger Kim Pedersen.

Vi har nedsat et it-elev-udvalg

Han har siden været ude på flere skoler i lokalområdet for at fortælle om webquest-projekterne, og den opmærksomhed udefra har også øget opmærksomheden indenfor skolens mure.

- Vi er da stolte af at være med til at inspirere andre.

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

Det tætte samarbejde mellem ham, de to vejledere og ikke mindst eleverne er efter hans mening en forudsætning for, at it-anvendelsen lykkes.

11

MÅNEDENS profil

- Vi ser det som at vi tre stiller op sammen og hele tiden er på banen sammen. Jeg kan ikke som leder komme videre med dette projekt, hvis jeg ikke har den tekniske og den pædagogiske vejleder med. Og de kan ikke komme videre uden mig. It-vejlederne skal være tæt på ledelsen, for at it kan få en plads i planer og strategier, siger Thomas Møller.

Herlige ferieoplevelser i naturen Prøv en vandretur i Europa - nyd turen uden at skulle bære bagagen

Det fjerde ben i det tætte samarbejde er eleverne.

- Vi har nedsat et it-elev-udvalg for at få eleverne til at komme med ønsker og krav til forbedringer. De kommer også med ideer til, hvad man kan brug it til i hverdagen, fortæller Tobias Smidt.

Camino’en, Spanien

At inddrage eleverne er i høj grad en del af den ånd, der hersker på Syvstjerneskolen. Ud af de 400 elever i hovedafdelingen er de 80 engageret i råd og udvalg som elevråd, fastelavnsfest-udvalg og altså it-elevudvalg.

- Eleverne ved jo tit mere end lærerne om, hvordan it fungerer. Det kan vi bruge i undervisningen ved at gøre nogle af eleverne til en slags superbrugere, der underviser de andre, siger Thomas Møller.

t Blanc, Rundt om Mon eiz og Italien hw Sc ig, Frankr

Tømmerfl åde-færd , Sverige

SE FLERE SKØNNE VANDRETURE OG BESTIL KATALOG PÅ WWW.VAGABONDTOURS.DK

VAGABOND TOURS Mød os på vores kontorer på VAGABOND Langeland og i København eller ring 33 33 00 40

12

TOURS

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

I Hjemsted Oldtidspark bliver historien levende I vores jernalderlandsby kan I lave bålmad, slagte, skyde med bue og pil, fiske, sejle i stammebåde samt meget mere

. I kan overnatte i vores lejrskole

I vores flotte underjordiske museum kan I se de originale genstande fra Hjemsted.

. Lad os lave inspirende og lærende historiske skoleaktiviteter for Jer

Ring og hør nærmere om hvilke aktiviteter vi kan arrangere specielt for jer...

. Vi ligger naturskønt i kanten af Nationalpark Vadehavet, nær Rømø mellem Ribe og Tønder

. Lad os arrangere en guidet tur til Højer Mølle, Rømø eller måske en hestevognstur ud i marsken?

Hjemstedvej 60 · 6780 Skærbæk · Tlf.: 7475 0800 · www.hjemsted.dk . oldtidspark@hjemsted.dk

%

!

!"#$%&'()*

!"#$%&%'%&(#)*#)$!+,-.&-)!,+/&#&$%*,%&(#

"!

$ #

+,-'.!/012303#30,1%-',/'4+56%0,1'.)2!"34!)*!)%!5*(-*,/!$6*7++)*$8)%!(-!%&.5,$$)%!%&.!,%!9:#+%)*)!,+/&#&$%*,%&(#)#!,;!&#$%&%'%&(#)#$!

5)*$(#,.)!5:!1,--*'#+!,;!,*1)<+$%&+$,;%,.)*#)=!"34!-&>)*!$,/%&+&-!.)+).$)#!)%!-(+%!(>)*1.&6=!

(' !"#$%&'()*'7%-2,1!$%'8!1'.#9 ?5*)%%)!5)*$(#,.)!/)+!1)$67;%&-).$)$-*,+@!$%&..&#-$%85)!(-!,#$7%%).$)$;(*9(.+ 4+/&#&$%*)*)!5)*$(#,.)%!);%)*!+)#!,;%,.%)!#(*/5)*&(+)!A;*,!B!'-)*! !CD!/:#)+)*E F)*)-#)!,*1)<+$%&+)#!<;*=!,*1)<+$%&+$,;%,.)# G.,#.7--)!/)+,*1)<+)*#)$!/H+) !(-!-:%&+)*! !(-$:!*'..)#+)!;*)+,-)!

I)-&$%*)*)!+)!+,-.&-)!,;>&-).$)*!(-!9(.+)!H<)!/)+!*)$%%&+)# J&$)!:*)%$!;(*.H1!&!6,.)#+)*)# ?/*)-#)!/)..)/!$6(.)%&+!(-!%&.$8#$%&+!/)+!+)#!6(**)6%)!(/*)-#&#-$;,6%(*!AKL?E M+$6*&>)!.&$%)*@!$6)/,)*!(-!+)#!)#6).%)!/)+,*1)<+)*$!,*1)<+$%&+ ?5*)%%)!6(#%,6%5)*$(#)*!%&.!5)*$(#,.)% M+#8%%)!%&+)#!1)+$%!/'.&-%

Lærerne får hjælp til at bruge it i undervisningen Når eleverne nu er så glade for Facebook – kan man så ikke benytte sig af det i undervisningen?

Og de nye, interaktive whiteboards – hvad kan man egentlig bruge dem til? Nyt tema på undervisningsportalen EMU.dk vil hjælpe lærerne med at bruge alle former for it i undervisningen.

AF LOTTE DAVIDSEN, JOURNALIST, UNI•C

Alle lærere får nu en samlet hjælp til at bruge it i undervisningen. Det sker, når undervisningsportalen EMU. dk til maj præsenterer sit nye tema ”Sådan bruger du it i undervisningen”.

Om baggrunden for det nye tema fortæller chefkonsulent Claus Berg, UNI•C: - Lærerne søger som regel inspirationsmateriale på EMU indenfor deres eget fag. Hvis man er engelsklærer, søger man på fagsiden for engelsk. Men det kan godt være, at engelsk-forløbet kan bruges til inspiration i tysk – og sådan kan det, der ligger i ét fagligt område, godt inspirere i nabofag.

Med det nye tema vil EMU derfor give et kaleidoskopisk indblik i de materialer, der produceres til portalens fagsider. Der skabes så at sige en ny indgang til materialerne – samtidig med at fag-indgangen bevares.

- Vi tager de gode eksempler og trækker dem frem, så man ser dem i en ny sammenhæng. Og så kommer der nogle nye inspirationsmaterialer, det kan være noget om, hvordan man bruger mobiltelefonerne i biologi til at fotografere små dyr i et vandhul og derefter gå hjem og slå dem op, forklarer chefkonsulent Claus Berg, UNI•C. Det nye tema skal gøre det nemmere for lærere at udveksle ideer til undervisningsforløb, der involverer it.

- Der foregår allerede i dag en masse vidensdeling og udveksling mellem lærerne. Vi vil gerne bruge dette tema til at sætte yderligere gang i udvekslingen af undervisningsforløb, materialer og filer, siger Claus Berg.

Han giver et eksempel på et forløb i det undertema, der handler om web2.0, hvor man vil kunne læse om, April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

hvad de sociale netværkstjenester kan bruges til i undervisnings-øjemed. Allerede nu er der en boks om at bruge it i undervisningen på EMUs forside, men det nye tema vil dække hele uddannelsesområdet på alle niveauer.

Fra at være en medieforbruger bliver eleven selv en skaber eller forfatter af medierne

Spil i undervisningen

Elevernes fascination af computerspil kan udnyttes som en stærkt motiverende faktor i undervisningen. Derfor er det ene af undertemaerne helliget spil. Det handler dels om at lære om genren computerspil og dels om at bruge de spil, som børnene i forvejen kender og underholder sig med, i en faglig sammenhæng. Endelig findes der også læringsspil, der er lavet til undervisning.

Claus Berg nævner et spil om Palæstina-konflikten, hvor eleverne i et simuleret univers kan deltage som journalister tæt på konflikten.

- Fra at være en medieforbruger bliver eleven selv en skaber eller forfatter af medierne, og dermed opnår de en dyb indsigt i, hvordan spil fungerer. Hvis man er tydelig omkring spillets rammer, så lærer man meget af det, forklarer Claus Berg.

Informationssøgning

I undertemaet om informationssøgning vil man kunne finde generel vejledning om søgning og om kildekritik.

Her vil man også kunne finde svar på spørgsmålene om, 15

TEMA om IT og læring

hvad man selv må gøre med det materiale, man finder.

Det kan for eksempel være, hvilke billeder, man må bruge i sit egenproducerede undervisningsmateriale.

De mange tips vil være meget håndgribelige og lette at gå til, mange af dem præsenteres i små, 2-3 minutter lange videoer. Eksperterne er fundet i den virkelige skoleverden.

- Vi går ud og finder en lærer, der har prøvet dette, og som har mod på at lave en optagelse af, hvad han gør på pc-skærmen. Det er ham, der viser hvordan man bruger værktøjerne og hvordan man bruger dem i undervisningen, forklarer Claus Berg.

Mobile enheder

Mobiltelefoner er en teknologi, der i høj grad er slået igennem på markedet, så den er tilgængelig alle steder.

- Mange steder er man begyndt at sige ”tænd mobilen” i stedet for ”sluk mobilen”, fordi mobiltelefonerne giver så mange muligheder som værktøj i undervisningen, fortæller Claus Berg.

Mobiltelefonerne er relativt nemme at komme i gang med, og det gør dem til et meget brugbart it-værktøj, det gør it-temaet meget ud af.

De mobile enheder er så meget oppe i tiden, at de vil få deres eget spor på årets Uddannelsesforum, der holdes 9.-10. november i Bella Center.

Mange steder er man begyndt at sige ”tænd mobilen” i stedet for ”sluk mobilen”

Blogs

Lærer ved at formidle

Undertemaet om produktion og formidling skal være et forum, hvor eleverne formidler til hinanden.

- Der, hvor kræfterne gives fri, er når man skal formidle til hinanden. Det giver en dyb viden at formidle selv, forklarer Claus Berg om baggrunden.

Her vil lærere og elever kunne lægge deres værker ud, så andre kan have fornøjelse af dem.

Dette undertema laves i samarbejde med It-torvet.

Whiteboards

Til alle syv undertemaer vil der være weblogs, der gør det muligt for brugerne at kommentere og at stille spørgsmål til undertemaerne.

- Vi har også gode erfaringer med at inddrage gæstebloggere, for eksempel eksperter, til at svare på spørgsmål. Dermed bygger vi interaktivitet ind i temaet, forklarer Claus Berg. ”Sådan bruger du it i undervisningen” åbner i løbet af maj som tema på EMU – Danmarks Undervisningsportal.

Temaet kan findes på www.emu.dk.

Det nye tema vil være en ny adgangsvej til en del af det materiale, der allerede nu ligger på EMU. Derudover vil der være nye inspirationsmaterialer i samarbejde med eksterne aktører og samarbejdspartnere.

Fra starten vil temaet indeholde to-tre undertemaer. Senere bliver temaet udvidet til i alt syv undertemaer.

Der findes i dag rigtig mange interaktive whiteboards ude på skolerne, men nogle steder kniber det med at bruge de interaktive muligheder – der bruges de blot som almindelige tavler.

- Der er mange lærere og elever, der bruger dem på nogle spændende måder, og der er samtidig en del, der savner inspiration til at bruge dem sådan at det bliver interaktivt, siger Claus Berg.

På dette undertema vil man kunne finde tips fra undervisere, der har gjort spændende erfaringer med tavlerne, og der vil være eksempler på undervisningsforløb.

16

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

GRATIS stemmestyret navigation Send en sms til 1231 med teksten ”kort”

Nokia 5230 2.0 megapixel kamera • MP3-afspiller og FM-radio • Bluetooth • Micro SD kort •

m/ Fri Tale og sms Min. omk. for 6 mdr. 2.044 kr.

Heraf taletid, sms og mms for 1.794 kr.

Telenor *De første 6 måneder, hvor aftalen ikke kan opsiges, betaler du 299 kr. om måneden, hvorefter prisen falder til 199 kr. Du kan frit vælge, om du vil have 8 timers taletid (herefter 49 øre pr. minut) og betale 25 øre pr. sms og 2,50 kr. pr. mms eller 4 timers taletid (herefter 59 øre pr. minut) med fri sms & mms hver måned. Oprettelsen er 249 kr. og opkaldsafgiften 35 øre.

Betaling via Betalingsservice er gratis. Vælger du at betale via regning, koster det 39 kr. pr. stk.

99,-

Microsoft Windows 7 Home Premium Vægt 1.4 kg • Stereeohøjttalere • 2 GB RAM 11.6” skærm • Trådløs LAN-antenne Intel Celeron M 743 processor • 0,3 MP. kamera 5-i-1 Kortlæser • 250 GB Harddisk Intel GMA 4500MHD Technology 5.0 Litiumion Batteri Pris u/abonnement 3.599 kr.

Acer Aspire One 1410 inkl. USB modem

m/ Telenor Mobil Bredbånd Op til 5 Mbit/1,4 Mbit Min. omk. for 6 mdr. 3.693 kr.

Telenor Mobilt Bredbånd *Prisen forudsætter samtidig oprettelse af Telenor Mobilt Bredbånd - Large. De første seks måneder betaler du 599 kr./md., herefter 299 kr./md. Du får 10 GB forbrug pr. md. Hastigheden ved Turbo 3G-dækning er op til 5/1,4 Mbit men kan svinge afhængig af omgivelserne og antallet af samtidige brugere. Betaling via Betalingsservice er gratis. Vælger du at betale via regning, koster det 39 kr. pr. stk. Mobilt Bredbånd er uopsigeligt i 6 mdr. Oprettelse 0 kr.

Find nærmeste forhandler på www.telekaeden.dk · www.tkmobil.dk

Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer samt prisændringer. Alle priser er inkl. moms med mindre andet er anført. Tilbud gælder til og med den 30.04.2010. Priser gælder kun ved oprettelse af et nyt abonnement.

1,-

Spil i undervisningen I de seneste år har der været en voldsomt stigende interesse for at anvende spil i undervisningen.

Det gælder alt lige fra komplekse online spilverdener over it-støttede rollespil og mobile læringsspil til spil, der kan anvendes til færdighedstræning. Men hvorfor bruge spil i undervisningen? Og hvordan? Her kommer et bud, der bygger på et igangværende forskningsprojekt.

THORKILD HANGHØJ, PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR DIDAKTIK, DPU

Når jeg taler med lærere om, hvorfor de bruger spil i deres undervisning, så får jeg ofte det samme svar.

Nemlig at spil er motiverende. Og når jeg observerer elever, der sidder opslugt af et computerspil eller performer gennem et rollespil, er det også det indtryk jeg får. Spil opfylder således et udtalt ønske fra elever om at få varierende og engagerende undervisning. Men hvad er det, som engagerer, og hvilken relevans har det i forhold til faglige mål? Det er straks mere vanskeligt at svare på, eftersom spil ofte er uhyre forskelligt skruet sammen, og dermed giver elever mulighed for at bringe vidt forskellige kompetencer i spil. Der er således verdener til forskel på at undervise med Spillet om magten, der går ud på at opføre en valgkamp i klassen gennem research på de politiske partiers hjemmesider, og på at bruge læringscomputerspillet Mingoville, hvor eleverne kan træne engelsk på begynderniveau. For at kunne integrere spil meningsfuldt i undervisningen vil jeg derfor præsentere tre vigtige pointer, som forhåbentlig kan være til gavn for andre.

Myten om den magiske læring

For det første er det en myte, at spil kan sikre engagement for alle elever, så de på magisk vis tilegner sig bestemte former for viden. De fleste spil appellerer ofte mere til nogle elevgrupper frem for andre. Samtidig ved enhver, der selv har spillet spil, at meget spiltid går med 18

at løse opgaver, der kan være frustrerende eller kedsommelige. Dertil kommer, at det at spille spil i skolen altid vil være noget andet end at spille i fritiden – og godt det samme! Det kan f.eks. være problematisk at lave en ”pædagogisk omklamring” af de spil, som eleverne spiller i deres fritid. Tilsvarende kan eleverne sagtens spotte, når et læringsspil prøver at camouflere læring som spil. Men dermed ikke sagt, at eleverne ikke kan få et fagligt udbytte af at spille ”skolespil”. Pointen her er bare, at man som lærer ikke skal oversælge spil som et magisk virkemiddel, men i stedet prøve at skabe nogle realistiske forventninger, der står mål med de rammer og faglige mål, der gælder i skolen.

Lærere bør have en vis viden om de spil, som skal introduceres i undervisningen

Kend dit spil

Den anden vigtige pointe er, at lærere bør have en vis viden om de spil, som skal introduceres i undervisningen. De færreste dansklærere ville undervise i en novelle, som de ikke selv havde læst. Det samme krav kunne man stille til brugen af spil i undervisningen. Mange lærere stiller sig ofte usikre overfor computerspil, der er en ekstrem vigtig fritidsbeskæftigelse for mange børn såvel som voksne, men som for den udenforstående April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

TEMA om IT og læring

ofte fremstår som lukket land. Her er det vigtigt at skelne mellem læringscomputerspil, som er designet til skolebrug, og ”fritidsspil” som World of WarCraft, der kræver mere forberedelse og didaktisering fra lærerens side. Samtidig har computerspil, til forskel fra mange brætspil og rollespil, den fordel, at det faktisk er muligt at spille dem på forhånd og dermed selv udforske deres faglige muligheder og begrænsninger. Derudover er det oplagt, at man som lærer undersøger hvilke spil, som ens elever spiller for at kunne trække på deres viden og kunnen, når der skal introduceres spil i undervisningen.

Ligesom med andre læringsressourcer, så kræver det øvelse og gåpåmod at lave god spilbaseret undervisning.

I den henseende minder undervisning også om det at spille spil – nemlig at man er i stand til at eksperimentere og lære af sine fejl.

Spil er arbejdsformer

problemløsere – hvad enten udfordringen består i at overbevise klassekammeraterne gennem politiske argumenter, opklare mordgåder via naturvidenskab eller skrive journalistiske artikler, der udforsker bestemte aspekter af en spilverden. Spil kræver med andre ord, at man anvender sin scenariekompetence, dvs. evnen til at forestille sig, agere gennem og reflektere over specifikke scenarier, hvor der skal træffes bestemte valg, der igen får bestemte konsekvenser. Dermed afspejler spil, at vi lever i en verden, hvor viden er kontingent, dvs. at den altid tilegnes gennem forhandling og genforhandling i nye situationer. Spil handler med andre ord ikke kun om at skabe engagement, men om at kunne se verden på ny gennem anderledes perspektiver og undersøge mulige udfald. Og på den måde få fagligheder i spil – ikke ud af spil. Når man som lærer tager spil ind i undervisningen bør man derfor kunne reflektere over og kommunikere, hvad det er for faglige og mere almene mål som skal nås. Spil skal med andre ord ikke blot sættes i gang som ”plug and play”, men didaktiseres eller re-designes for at blive en værdifuld del af undervisningen.

Det tredje udgangspunkt for en vellykket integration af spil i undervisningen er, at medtænke den måde hvorpå forskellige spil fordrer forskellige arbejdsformer – og dermed også forskellige måder at lære på. I Spillet Spileksempler om magten er eleverne således inddelt i grupper og Computerspil arbejder sammen på at udforme politiske mærkesager, World of WarCraft, The Sims, Rome: Total War som skal præsenteres og evalueres gennem mundtlige Læringscomputerspil fremlæggelser. Omvendt lægger Mingoville op til, at Mingoville, Global Conflicts eleverne kan løse opgaver individuelt og evt. spille It-støttede rollespil videre derhjemme via internettet. Situationen er igen Spillet om magten, Drabssag/Melved anderledes, hvis man laver længere undervisningsforløb, hvor elever skal arbejde med mere komplekse spil som Litteratur f.eks. World of WarCraft, The Sims eller Rome: Total Brund, Christian Engel & Thorkild Hanghøj (2010): War. Her kan arbejdsformen f.eks. være bygget op om ”Spildidaktik – om at bruge spil i undervisningen”, skriveprocesser, hvor eleverne laver opgaver, debatind- KvaN nr. 86. læg eller avisartikler på baggrund af deres spiloplevelser.

Dermed kræver forskellige spil også, at man som lærer Thorkild Hanghøj har skrevet ph.d. om brugen af debatspil indtager forskellige roller i forhold til at iscenesætte, i undervisningen. Han er pt. ansat på DPU på forskningsvejlede og evaluere elevernes udbytte. projektet ”Serious Games on a Global Market Place” (20072010), der udforsker brugen af læringscomputerspil.

Spil skal med andre ord ikke blot sættes i gang som ”plug and play”

Læs mere om projektet på: http://www.dpu.dk/site. aspx?p=11102. Derudover er han med-initiativtager til et internationalt netværk, der deler viden om spilbaseret undervisning: http://gamebasedteaching.ning.com.

Hvorfor spil i undervisningen?

Men hvorfor overhovedet bruge spil i undervisningen? Ud over at være engagerende, så er der meget forskning som viser, at elever bedre husker den viden, som de tilegner sig gennem spil. En af forklaringerne på det er, at spil udvikler elevers evner som kreative April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

19

IT og sprogundervisning – hvilke muligheder, hvilken viden, hvilke fortællinger?

Det at lære et sprog som engelsk har i de seneste 10-15 år efter at internettet er blevet en del af mange børns sociale liv fået nogle nye dimensioner. Skolen er nu kun et af de steder hvor børn og unge bruger og lærer engelsk, og der er sandsynlighed for at de ofte bruger deres sprog på forskellige måder i skolen og i fritiden. I skolen har der gennem en årrække været fokus på at IT kunne bidrage med at understøtte de sprogfaglige mål på forskellige måder, men forskning viser at der er mange ting der spiller ind, når IT bliver en del af skolekulturen og skal understøtte læring. Det er derfor væsentligt at se på skolens forskellige forudsætninger for at tilbyde undervisning og understøtte læring for at afstemme forventningerne til hvad IT kan bidrage med.

AF BENTE MEYER, LEKTOR, PH.D., INSTITUT FOR DIDAKTIK, DPU

Engelsk er ofte blevet forbundet med de globaliserede kommunikations- og web 2.0 kulturer som eksisterer på internettet. Engelsk fungerer i mange internetsammenhænge som et lingua franca, dvs. som et fællessprog for de, der ønsker at deltage i forskellige aktiviteter på internettet. Engelsk bliver f.eks. brugt når børn søger efter informationer, når de chatter, spiller eller ser film på YouTube, det viser nyere forskning – og vil formodentlig også være kendt af del lærere og forældre (Holm Sørensen 2002, Birch-Andreasen, Meyer & Rattleff 2008). I undervisningssammenhæng har dette forskellige konsekvenser, bl.a. at der i udvikling af eksempelvis undervisningsmaterialer er kommet et stadigt større fokus på om ’underholdende’ legende og deltagende former for materialer kan bidrage med nye læringsmåder og –potentialer. IT er et væsentligt element i denne materialeudvikling, selv om det selvfølgelig skal fremhæves, dels at IT ikke altid som udgangspunkt er defineret som en del af et undervisningsmateriale, dels at fremmedsprogsundervisningen har anvendt legende og ’underholdende’ tilgange også før IT kom til. Med disse forbehold kan man dog sige at noget af det der p.t. bliver undersøgt inden for forskningen i IT og medier April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

med fokus på fremmedsprog er, hvad det betyder for læring at eleverne bruger engelsk både i og uden for skolen - ofte via IT og andre medier - og hvad dette evt. betyder for design af undervisningsmateriale og undervisningsforløb, som inddrager IT.

Engelsk bliver f.eks. brugt når børn søger efter informationer

På Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er vi i øjeblikket i gang med et større forskningsprojekt om brug og udvikling læringsspil i bl.a. engelskundervisningen (http://www.dpu.dk/site.aspx?p=11102). Projektet går dels ud på bredt at undersøge hvordan læringsspil kan forbindes til undervisning i fremmedsprog og hvilke muligheder og problemstillinger der evt. er i denne kobling. Dels arbejder vi - i samarbejde med firmaer med at udvikle nogle konkrete læringsplatforme (www. mingoville.com, www.moviestarplanet.com) som er orienteret mod engelskundervisning og -læring i skolen og i børns fritid. Platformene kan - som det meste 21

MÅNEDENS artikel

undervisningsmateriale - bruges på mange forskellige måder, men fælles for dem er, at de i deres design trækker på viden og ideer om, at børn motiveres og lærer ved mange former for aktiviteter, bl.a. dem, hvor de selv kan skabe noget, interagere, lege og spille, og i disse sammenhænge bruge deres sprog. I en af platformene (www.mingoville.com) fokuseres der desuden på, at spil og leg kan kombineres med mere klassiske opgaveformer som spørgsmål/svar, stavning og gentagelse af ord i forskellige sammenhænge.

Disse lavpraktiske problemstillinger er altså også afgørende

Forskningen i dette projekt har bl.a. fokuseret på hvad der sker, når de omtalte platforme indgår i klasseværelsesundervisning og hjemmearbejde i forskellige skoler i europæiske lande, eksempelvis Danmark, Finland og Portugal. På skolerne, og i de klasser der har været involveret i forskningen, har vi set mange forskellige måder at inddrage platformene på - især Mingoville.

Nogle lærere fokuserer eksempelvis på, at eleverne lærer ved at udforske Mingoville-platformen alene eller i samarbejde med andre, andre lærere foretrækker at styre og planlægge forløbene mere, og udvælge specifikke opgaver som eleverne skal arbejde med. Læreren er altså – ikke overraskende – central i udformningen af de rammer der har betydning for, hvordan platformen bliver brugt i klasserne. Det er dog også tydeligt at nogle lærere føler sig usikre på, dels om spilbaseret materiale har en værdi for undervisningen i engelsk generelt, dels hvilken rolle de som lærere skal have når eleverne ’spiller’. Inddragelse af spil i engelskundervisningen trækker på denne måde både på nogle legende undervisningsformer som lærerne kender fra eksempelvis (begynder)undervisningen i engelsk, dels på en underholdningskultur hvor børnene er centrale

i deres egne læringsprocesser – men hvor læring netop ikke er et mål for aktiviteterne, som de ofte er i skolen.

En anden udfordring i forbindelse med brug af IT og spilbaserede platforme i skolen er, om skolen er indrettet på at bruge et onlinebaseret undervisningsmateriale som eksempelvis Mingoville. I Portugal oplevede vi for eksempel på en bestemt skole, at de bærbare computere, som eleverne havde fået foræret af staten, ikke kunne anvendes på det tidspunkt hvor vi besøgte skolen, fordi skolen ikke havde trådløs internetadgang, og fordi der ikke var tilstrækkeligt med stikkontakter til at oplade computerne, der kun kunne bruges på batteriet i kort tid. Disse lavpraktiske problemstillinger er altså også afgørende, når man skal svare på hvordan brugen af IT har en værdi for fremmedsprogsundervisningen.

Opsamlende kan det derfor siges at der er forskning der viser at børn bruger og lærer engelsk når de er online i forskellige sammenhænge, eksempelvis i fritiden. Heri ligger der muligheder for at forstå læring af engelsk som noget der er tæt forbundet til nogle bestemte aktiviteter i børns liv, også uden for skolen. Men det er også væsentligt i overvejelserne over forholdet mellem IT og sprogundervisning at inddrage de konkrete betingelser der spiller ind for læring af engelsk, når IT er en medspiller – ikke mindst, når IT indgår i skolens faglige arbejde. Forskning i og fortællinger om forholdet mellem IT og fremmedsprogslæring kan bidrage til at forstå hvordan dette forhold ser ud i forskellige lærings- og undervisningssammenhænge.

Links: http://www.dpu.dk/site.aspx?p=11102 www.mingoville.com www.moviestarplanet.com Litteratur: Holm Sørensen, B. (2002). Børns nye læringsforudsætninger – didaktiske perspektiver. I: B.H. Sørensen, C. Jessen and B. Olesen (Eds.) Børn på nettet. Kommunikation og læring. Gads Forlag.

Birch-Andreasen, L, Meyer, B. & Rattleff, P. (2008) Digitale medier og didaktisk design. Brug, erfaringer og forskning. DPUs Forlag

22

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

LUFTFOTO af skolen

8[ij_b dk f

WWh^kibk\j \eje$Za

- til reklame, til minde og til historiebøgerne I løbet af foråret gennemfører vi flyvninger for at tage smukke luftfotos af landets skoler.

Kigger du på gamle luftfotos er det sjovt, overraskende og tankevækkende at se, hvad tiden har gjort ved områder og bygninger, når man ser det fra oven og har det store overblik.

Vær med til at give fremtidens brugere af skolen samme oplevelse og tidsbillede til historiebøgerne.

Brug også billederne til skolens hjemmeside, til markedsføring og som overblik over området og faciliteterne for nye elever og ansatte.

Bestil nu Vi går i luften, når der bliver smukt og grønt, men gå allerede nu på vores website: www.aarhusluftfoto.dk eller ring på tlf. 4072 6622 og bestil optagelser af skolen.

Alle billeder leveres på CD i høj opløsning og med alle rettigheder incl. prisen.

Risskov Skole

Forårskampagne 2010 Luftfotopakke 1 8 stk. luftfoto fra forskellige vinkler.

Luftfotopakke 2 15 stk. luftfoto fra forskellige vinkler og højder.

A4 højkvalitetsprint af de 3 bedste fotos

kr.

1.950,-

""3)64 -6'5'050 Tlf. : Mail:

kr.

2.250,-

40 72 66 22 sk@aarhusluftfoto.dk

www.aarhusluftfoto.dk

Visuel uddannelse i lyset af digitale potentialer og sociale medieerfaringer ”Sommetider er jeg endda nødsaget til at bruge e-mail”.

Sådan sagde en ung filmproducent in spe, som jeg for nylig mødte til en ungdomsfilmfestival, hvor han var nomineret til en pris. E-mail var for ham ’old school’ og noget han kun i yderste konsekvens måtte tage i brug, hvis ikke Facebook, Twitter eller videoplatformen Vimeo kunne klare at formidle nyheden om hans seneste filmproduktion. Han talte om at lade budskabet ’sprede sig selv’, hvilket sker ved, at være ’follower’ af hans aktiviteter og se hans videoer på Vimeo.

Den nye generation af teknologi - web 2.0 teknologi - er ved at slå igennem, og den udmærker sig dels ved nye sociale servicer, dels ved ændret adfærd hos brugerne. Information, viden og erfaringer skabes gennem sociale praktikker, hvor man udnytter teknologiens muligheder for at præsentere sig selv og dele selvpræsentationer med andre i sociale billedmediefortællinger.

AF MIE BUHL, PH.D., LEKTOR DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AARHUS UNIVERSITET

Digitale erfaringsuniverser

Billeder og visualiseringer er blevet en væsentlig del af kommunikation, og på videoplatformen YouTube kan man fx se, hvordan videoer anvendes som ’billedreplikker’ i en uendelig udveksling ligesom billeder i stigende grad oploades på Facebook.

Går man til underholdningsindustrien udmærker eventyrfilmen Avatar sig ikke blot ved en nyudvikling i visuelle effekter, men figurerne i filmens univers benytter sig af visualiseringer snarere end tekst, når de genererer viden i laboratorierne eller på andre måder interagerer. Avatar tilbyder et oplevelsesunivers, som fremstår genkendeligt for børn, unge og voksne, der er bekendte med computerens spiluniverser og med Internettets mange sociale services som fx Second Life, hvor man har sin egen avatar.

Billeder og visualiseringer har altid været der, men med digital teknologi finder de stadig nye former og 24

anvendelsesmuligheder, og de får stigende betydning som kilde til erfaringer, information og viden. Det skal skolen tage alvorligt og bruge som potentialer i vidensdannende aktiviteter.

Billeder og visualiseringer har altid været der

Det visuelle, it og læring

Det visuelle, it, og læring er tre elementer, der hører sammen i uddannelsen af kommende generationer.

Visuel læring er en central del af en samtids- og fremtidsorienteret skole. Vil man drøfte øget faglighed, ligger det lige for at udnytte mulighederne i de visuelle erfaringer, som børn og unge allerede har og uddanne dem i at omdanne disse erfaringer til færdigheder og kompetencer. Det visuelle er et vidensområde, som omApril 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

TEMA om IT og læring

fatter visuel afkodning og betydningsdannelse, og som indgår i komplekse mønstre af tænkning og erkendelse.

Et digitalt interface er et domæne af tegnsystemer, hvor den visuelle afkodning af tegn, tekst, ikoner og billeder afkodes visuelt og tilsammen danner betydninger. I skolen har disse domæner forskellige udformninger og visuelle kulturer afhængigt af, om det er danskfaget, matematikfaget, naturfaget, historiefaget eller billedkunstfaget, de er tilknyttet.

Med digitale medier udvides virkefeltet for billeder og visualiseringer. Børn har visuelle erfaringer gennem daglig brug af internet, tv, mobilteknologi, der kan tages afsæt i, men skolen er det sted, hvor de kan blive til kompetencer. Det er derfor afgørende, at børn uddannes i at udvikle færdigheder og kompetencer i at bruge og forstå dels det visuelles kommunikative aspekter dels de visuelle kulturer, der sætter rammen for, hvordan vi forstår hinanden i en multikulturel verden.

Børn har visuelle erfaringer gennem daglig brug af internet, tv, mobilteknologi

Fra tekst til multimodalitet

Skolens primære fokus er tekst. En central og uomtvistelig færdighed er at kunne læse. Tekst har en primær placering som betydningsbærer i de fleste læremidler (tavler, overheads, bøger, artikler, rapporter). Med itbaserede læremidler har selve designet af læremidlet, dets billeder, grafik og lyd imidlertid fået en stigende betydning – blandt andet i kraft af de mulige synergier mellem disse forskellige former for udtryk. Dette betegnes multimodalitet og dækker over, at samspillet mellem forskellige tegnsystemer som billeder, tekst, og tal udvider mulighederne for at lære.

I læseindlæringsforløb spiller billeder en afgørende rolle for udviklingen af sproglige begreber.

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

Da vi i 1. klasse fx lærte os at læse ordet ’is’, baserede det sig dels på vores sansede erfaringer med at spise is (sansemodalitet), det baserede sig på oversættelsen af et billede af en is (visuelle modalitet), dels på lyden af ordet is (auditive modalitet) for at vi kunne blive i stand til at afkode bogstaverne i-s og forbinde dem med sådan en, der er dejlig at spise om sommeren.

Opøvelsen af denne kompetence er helt afhængig af, at samspillet mellem den visuelle repræsentation og ord fungerer. Et dårligt billede giver med andre ord ringe forudsætninger for at lære at læse.

Hvad nu, hvis man kun har set brune stole eller stole med fire ben, når man er 8 år?

Billedmateriale fra Demotest http://demo.evaluering.uvm.dk/ testD1.aspx?s=3

Læsetests og visuel kultur

Når man laver digitale nationale test af 2. klassers læsefærdigheder, er det helt afgørende, at de billeder, som eleverne skal matche med det rigtige ord, fungerer hensigtsmæssigt. I modsat fald vil det, testen i virkeligheden viser ikke være læsefærdighed, men billedafkodningsfærdighed. Hvis man ikke kan se, hvad et billede forestiller, enten fordi man ikke har de nødvendige visuelle kompetencer, eller har et visuelle kultur, der adskiller sig fra test-designernes, vil det ikke være muligt at sammenkæde den visuelle repræsentation med det rigtige ord. Det er imidlertid ikke det samme som ikke at kunne afkode et ord.

Nødvendigheden af visuelle kompetencer gælder således ikke blot skoleelever, men også de visuelle designere af nationale læsetest. Det er her den visuelle kulturelle kompetence får betydning, fordi de billeder og visualiseringer, der vælges, afspejler den visuelle

25

TEMA om IT og læring

designers visuelle repertoire, og bliver bestemmende for forholdet mellem billede og ord.

Måske kunne stiliserede tegninger af stole med fordel erstattes med en lille video af stole i brug og i en kontekst.

Læs, regn, billedafkod’!

Lige såvel som danske børn, unge og voksne skal kunne læse og skrive tekster, regne tal, skal de også kunne afkode og producere billeder og visualiseringer. Dette er indlysende i et moderne samfund, hvor billeder bruges til alle formål. Betegnelsen faglig læsning kan sidestilles med en betegnelse som faglig billedafkodning. Ligesom det ikke er nok at kunne læse ord, hvis man ikke forstår sætningen, ligesom det ikke er nok at kunne regne tal, hvis man ikke kan opstille regnestykket, er det heller ikke nok at kunne afkode visuelle former og tegn, hvis man ikke kan skabe betydninger.

Erfaring med sociale medier, potentialer i digital teknologi og forandringer inden for skolens fag fordrer, at udvikling af visuel kompetence får en central placering i det samlede uddannelsesbillede.

26

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

dendigitaleskole@tdc.dk

Digitalisering af skolen Det er selskaber og institutioner under stat, regioner og kommuner, der får vores fælles hverdag til at fungere. Men når det gælder digitaliseringen af f.eks. skoler, tegner der sig imidlertid et mere broget billede. En del skoler halter stadig bagefter, og opnår derfor ikke de effektivitets og økonomiske gevinster, der ligger i digitaliseringen.

AF TOMMY TILLISCH, ACCOUNTMANAGER EDUCATION, TDC

Det handler om mere end pc og internet

Alle kontorer bruger computere til de daglige opgaver og har adgang til netværk. Men hvis den digitale infrastruktur for alvor skal støtte effektivitet, budgetter og god service, må den bindes sammen med de moderne former for telefoni og mobilteknologi.

gen. Skolen outsourcer simpelthen telefoniansvaret til TDC, så man ikke selv skal bruge tid og ressourcer på at vedligeholde skolens kommunikationssystem og går der noget galt, så har man også kun én person, man skal ringe til for at få det ordnet.

Det handler om at bruge den samlede kommunikationspakke rigtigt. Som skole skal man forholde sig til, hvordan ip-telefoni, mobilt bredbånd og mobiltelefoni kan bruges af skolens medarbejdere og elever.

Nogle af de mest interessante skoleprodukter, TDC tilbyder med SKI-aftalen er:

Noget der for mange skoler umiddelbart lyder meget dyrt, men som med SKI-rammeaftale kommer inde for rækkevidde af skolens budget. Endda til en fast pris pr. medarbejder, så det er nemt at budgettere.

Et klassesæt af mobiler, som eleverne kan bruge i undervisningen, og som udlånes via skolens bibliotek har vist sig at være en succes på flere skoler.

Skole digitalisering med SKI-aftalen

SKI-aftalen er sådan indrettet, at kommunerne, regionerne og herunder skolerne har mulighed for at købe produkter og ydelser, som hele tiden lever op til de behov, som måtte opstå.

En af de virksomheder, der leverer produkter og løsninger til SKI-aftalen, er TDC. Da de kom ind i SKI-aftalen stillede de krav til egne løsninger og at de løbende skulle kunne justeres efter skolens aktuelle behov, fastnet såvel som mobil – og at omkostningerne skulle være forudsigelige og budgetterbare, så man ikke fik ubehagelige overraskelser på driftsbudgettet.

Det mobile klassesæt

Telefonens kamera er bl.a. blevet brugt til at fotografere forsøg i undervisning, så eleverne kunne gemme og huske opstillingen. Der er blevet lavet orienteringsløb ved brug af koordinator og telefonernes GPS-system, og sidste år blev der lavet film om klima og CO2 med mobiltelefonens kamera.

TDC Hosting

Det øgede pres for effektivisering i skolerne, har gjort skolerne meget bevidste om de faste driftsudgifter. Det er derfor blevet helt normalt at lægge f.eks. opgaver til driften af kommunikationssystemet uden for skolen.

Her kan TDC Hosting tage ansvaret for den samlede systemdrift, lige fra den basale infrastruktur til og med selve applikationerne.

Samtidig skal løsningerne være så simple, at skolen ikke behøver ansætte en it-specialist, til at overvåge løsnin28

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

TEMA om IT og læring

Få fuldt udbytte af multimedieskatten

Indførslen af multimedieskatten har gjort det attraktivt at udnytte de muligheder som beskatningen har givet. Nu bliver skolen mere attraktiv, fordi man kan tilbyde medarbejderne mobiltelefoni med fri tale og data, mobilt bredbånd og hjemmearbejdspladser med mulighed for private tilkøb af såvel højere hastighed, som tv-pakker.

Ip-telefoni

Ip-telefoni betyder, at telefoni og datatrafik samles i ét netværk, så også telefonsamtaler føres over datanetværket.

Mange eksisterende omstillingsanlæg på skolerne rundt om i landet er blevet for gamle, og det koster penge for skolen. En ekstraudgift som hurtigt kan fjernes ved at kigge på mere moderne løsninger.

Med TDCs IP Telefoni Scale får du: • Et omstillingsanlæg, der er hostet og vedligeholdt i TDCs netværk • En fleksibel og skalerbar løsning, som kan justeres efter det aktuelle behov via et brugervenligt webinterface • Integration af både mobiltelefoner og IP i én samlet løsning, der kan tilpasses den enkelte medarbejders behov eller organisationens strategi • Forudsigelige og budgetterbare driftsomkostninger – og du betaler kun for det du har brug for Løsningerne er målrettet skoler og selvejende institutioner.

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

29

TO

Dan RNA DO ma og srks vild rutsjjoveste este eban e

Vi ĂĽb den 8. nmer aj â&#x20AC;&#x201C; vandla nd

City Sleep-In er et centralt mødested for backpackers og prisbevidste rejsende.

Vi tilbyder dobbeltvĂŚrelser med og uden bad samt soverum med fĂŚlles bad pĂĽ gangen. Ă&#x2026;bningstider / Tjek ind: Søndag - Torsdag : 08.00-11.00 & 16.00-21.00 Fredag - Lørdag : 16.00-23.00

30. maj fra

Ă&#x2026;rets sjoveste udflugt Sommerland SYD er Sønderjyllands største og mest populĂŚre forlystelsespark! NĂĽr entrĂŠen er betalt, er der fri adgang til 88 pragtfulde forlystelser.

Giâ&#x20AC;&#x2122; børnene en dag med action, frisk luft og bevĂŚgelse Gruppeudflugt for skole, SFO, børnehave og institution â&#x20AC;&#x201C; hent yderligere information pĂĽ sommerland-syd.dk eller kontakt servicetelefonen pĂĽ telefon: 74 64 22 00.

Fra KUN 94.- kr. pr. person Tilbuddet gĂŚlder alle ĂĽbningsdage e â&#x20AC;&#x201C; undtagen i skoleferien.

Havnegade 20 DK-8000 Aarhus C Tel.: +45 86 19 20 55 - Fax: +45 86 19 18 11 sleep-in@citysleep-in.dk

E45 401 11

429 443

72

401 42 8 8

Tinglev, Sønderjylland 4PNNFSWFK t 5FSLFMTCÂ&#x201C;M t %, 5JOHMFW t

t QPTU!TPNNFSMBOE TZE EL t XXX TPNNFSMBOE TZE EL

+,"-./-%,0%,#%12% 3-%41,567!#-3"83%-!7948 â&#x20AC;˘ Udflugter og Lejrskoler â&#x20AC;˘ Skiture og studieture â&#x20AC;˘ Bus transport i ind- og udland â&#x20AC;˘ DĂŚkker hele Danmark â&#x20AC;˘ Sikkerhed, miljø og service i top â&#x20AC;˘ Venlige og imødekommende chauffører â&#x20AC;˘ Mulighed for hurtig og nem online booking

Tjek vores nye hjemmeside

www.centrumturist.dk

!"#$%&'%()%**%**

Dansk Fitness for børn og unge…

Træning for børn og unge har fundet vej ind i Dansk Fitness. Det har været antaget, at børn ikke skulle styrketræne, men fitness er meget mere end blot styrketræning. Det er en sport med mange muligheder.

AF GRETHE ANDREASEN, UDDANNET MOTORIKKONSULENT & IDRÆTSLÆRER, DANSK FITNESS SUNDHEDSCENTER EGÅ/RISSKOV

Træning i fitnesscenter er noget alle kan få udbytte af.

Mange har haft meninger om, hvor aldersgrænsen var i forhold til træning. Fra et træningsmæssigt synspunkt er der ingen aldersgrænse, så længe der i programlægning og i den efterfølgende træning tages udgangspunkt i den enkelte.

at kunne optimere sportslige præstationer i eventuelle andre sportsgrene.

Vi arbejder med at øge de unges forudsætninger for at træne korrekt ved at understøtte deres motoriske kompe-

Individuel tilrettelagt træning kombineret med engagement og motivation er kardinalpunkterne i Dansk Fitness. Her er det en klar prioritering at tilbyde et kvalitativt og alsidigt tilbud til børn og unge. Succeskriteriet er sund fysisk aktivitet, alsidighed og glæden ved bevægelse. Fitness indeholder mange potentialer i forhold til aldersgruppen. Vi gør meget ud at ”opdrage og uddanne” de unge til at dyrke sporten rigtigt.

For det første er det vigtigt, at de lærer korrekt fysisk træning. Øvelserne er nøje udvalgte, så de både passer til aldersgruppens behov generelt, og samtidig er tilpasset den enkelte. De individuelle hensyn tages i forhold til eventuelle skader og kropsbygning, og i forhold til

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

31

MÅNEDENS kommentar

tencer og øge deres kropskendskab og kropsbevidsthed.

Balance og evnen til at koordinere er vigtige faktorer.

I forhold til børn og unge med overvægtsproblemer er der mange potentialer i fitnesssporten. Børn med overvægt har typisk manglende bevægelsesglæde, negative oplevelser og præstationsangst i forbindelse med idræt.

I fitness er der ingen konkurrence, udover den man kan have med sig selv. Træningen kan tilpasses præcist til behov og niveau, så de unge altid vil ”lykkes”. Ydermere er en blanding af styrketræning og kredsløbstræning optimalt som understøttende faktor i et vægttab.

I sin oprindelige ånd er fitness en individuel sport, men i Dansk Fitness er der lagt vægt på den sociale dimension.

Teenageres dagsorden handler i høj grad om kamme- – kun feedback i forhold til egen præstation. ratskab og sociale relationer, og det tages der højde for ved fælles opvarmning og efterfølgende fælles udstræk I Dansk Fitness Sundhedscenter i Egå, hvor undertegi forbindelse med styrketræning. På denne måde lærer nede træner børnene, er alle aldersgrupper repræsentebørnene korrekt udstrækning og afspænding samtidig ret i Sundhedscentret. Her træner folk med forskellige med, at ”holdånden” er til stede. handicaps, der er genoptræningspatienter og alminStyrketræningen foregår altid med en træningsmakker, delige motionister. Derfor vægter vi også, at børnene så ingen træner alene. lærer at tage hensyn og færdes i et træningsmiljø med en mangfoldighed af mennesker.

Cycling er også en del af fitnesstræningen.

Her lægges vægten på at styrke kredsløb og kondition Fitness for børn er kommet for at blive. De unge har - og selvfølgelig korrekt køreteknik. opdaget mulighederne i træningsformen og særlig de, som ikke kan se sig selv i den etablerede foreningsidræt Cycling skaber mulighed har her fået nye veje. Det er så – som i al anden idræt – for at ”give den max gas” os som instruktører og ledere, der skal sikre, at børnene til høj musik. Der køres får det optimale ud af træningen gennem høj faglighed planlagte programmer med og kvalitetsudvikling. indlagte sjove lege, der får pulsen op, men selve kø- Kilde: www.motion-online.dk/styrketraening/styrke_-_ returen kan afpasses ef- artikler/boern_og_stryketraening ter eget niveau. På denne måde er der ingen fiasko

32

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

Kontakt os for gruppetilbud

på Se skolepriser k .d sj nd la er m som

I 2010 slår Sommerland Sjælland portene op til et forrygende jubilæumsår, hvor familien, skoleklassen, lejrturen kan vente sig oplevelser for børn i alle aldre.

Saml klassen, forældregruppen eller familien til en udflugt med fuld aktivitet fra morgen til aften.

2010 Sæson aj ra 22. m Åbent f ugust til 29. a lukkedage

Overnat i telt, vogn eller hyggehytte

Alle forlystelser er gratis, når entreen er betalt – også vandland!

nkelte OBS: E

Ta’ toget på sjovtur DSB/O H J kører direkte ind på vores station i parken .

Bliv udfordret på mobilen

www.sommerlandsj.dk Gl. Nykøbingvej 169 · 4572 Nr. Asmindrup · Tlf. 59 31 21 00 E-mail: info@sommerlandsj.dk

KRYDS & TVÆRS Indsend løsningen af april-måneds KRYDS & TVÆRS inden den 20 maj 2010 og vær med i lodtrækningen om øreringe fra sofiesmykker.dk - eller 4 entrébilletter til Sommerland Sjælland Fejt

5-14-4

Fork.

Fodtøj

Ikke ud

...kød

Bruges

Bag-ende af skib Blomst Vred Lydstyrke Retning

Da Vandløb

Udstyr

Human.....

Pige navn

Folk

Sogn Mine Digte

Syng!

Snedig

Spids genstand 7-21

Fisk

Der var ......

By Tysk drenge navn

20-21-20

Vind fine øreringe fra sofiesmykker.dk

SOFIE SMYKKER

Løsningen sendes til: Navn:______________________________ Månedsmagasinet Skolen Postvej 3 Adresse_____________________________ 4654 Faxe Ladeplads Mrk.: KRYDS & TVÆRS, april _____________________________

Benådningen

Eller fire entrébilletter inkl. fri adgang til ALLE forlystelser og vandland i

Børn med indlæringsproblemer kan have samsynsproblemer – Vi kan hjælpe!

Test og træning i klinikken foretages af optikere og motorikkonsulenter med 13 års erfaring. Det sker gennem intensiv træningsforløb, som er individuelt sammensat. Effekten af træning er solidt dokumenteret i såvel teori som praksis.

SYN

MOTORIK

INDLÆRING

Synstræning afhjælper bl.a.

Motoriktræning afhjælper bl.a.

Indlæringstræning afhjælper bl.a.

• Læsebesvær

• Lavt selvværd

• Koncentrationsbesvær

• Skrivebesvær

• Køresyge

• Staveproblemer

• Synsrelateret hovedpine

• Dårlig balance

• At man glemmer det læste

• Dobbeltsyn

• Manisk aktivitetsniveau

• At man mister læsested

• Dårlig afstandsbedømmelse

• Dårlige gribe- og kasteevner

• At man bytter om på f.eks. bogstaverne b og d.

34

| 8240 Risskov Voldbjergvej 16 A, 1. sal Tlf. 51 18 20 40 | E-mail klinik@dineojne.dk www.dineojne.dk

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

Støj gør os syge – og hæmmer indlæring Vi oplever det over alt. I skolen, i svømmehallen, på restauranten, i børnehaven. Støj. Støj omgiver os overalt. Men de færreste ved, at støj gør os syge.

AF WILLIAM PIO, SAINT GOBAIN ECOPHON A/S

Danmarks Lærerforening har ved flere lejligheder peget på, at støj i skolerne er et af lærernes største arbejdsmiljøproblem. Støj stresser både lærere og elever, den giver børn dårlige karakterer i skolen og den ødelægger hørelsen og stemmebåndet.

Ved en akustisk regulering af lokalet, kan pulsen sænkes med 10 slag pr. minut i gennemsnit og dermed mindske risiko for stress.

Støj stresser både lærere og elever

De fleste ved godt, at der i et undervisningslokale skal være en god belysning, ordentlig ventilation og dagslys.

Men hvad med de akustiske forhold, altså lydforholdene?

Mange skoleelever bliver udsat for dårlige lydforhold i undervisningslokalerne. Alt for lange efterklangstider - det er den tid der går, før lyden i et lokale ”dør” - og et alt for højt støjniveau gør det svært at forstå, hvad der bliver sagt. Desværre er det hverdagen for de fleste elever og lærere i den danske folkeskole. Men sådan behøver det ikke at være.

Støj stresser

Betydningen af støj er enorm. En undersøgelse fra Universitetet i Bremen viser, at lærernes puls følger støjniveauet i klasselokalet. Stiger støjniveauet, stiger pulsen.

Samme undersøgelse viser, at et lavere støjniveau betyder, at 25 procent af eleverne går fra at føle sig udmattede efter timen til at føle sig oplagte.

Elever forstår ikke, hvad der bliver sagt

En anden undersøgelse fra Hariot-Watt University i Skotland dokumenterer, at eleverne i klasselokaler med en efterklangstid på 0,7 sek. mister omkring 14 procent af konsonanterne. Det betyder, at nogle elever simpelthen ikke kan forstå, hvad der bliver sagt. Da efterklangstiden blev reguleret ned til 0,45 sek., var tabet under fem procent.

Ved gode akustiske forhold, hvor børnene kan høre, hvad der bliver sagt, får man samtidig den sidegevinst,

50% SKOLERABAT PÅ GUIDEDE TURE FRA GAMMEL STRAND RESERVATION: CANALTOURS@CANALTOURS.DK / WWW.CANALTOURS.DK

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

35

DEBAT om støj i skolen

færre have specialundervisning, hvis de fik det fulde udbytte af den daglige undervisning.

Skaber man nogle klasselokaler, hvor eleverne rent faktisk kan forstå de ord, lærerne siger, læse hvad der står på tavlen og trække frisk luft – og dermed holde koncentrationen hele dagen, er der gode chancer for, at vi kan nå regeringens mål om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.

at lærerne kan spare på stemmebåndet. Når der bliver mindre støj i klassen, kan de nemlig sænke stemmen med 6 dB, og alligevel kan eleverne bedre forstå, hvad der bliver sagt.

Måleenheden decibel (dB) bruges ved måling af lyd/ støj. Skalaen ligger sådan, at unge med god hørelse kan høre ned til 0 dB, mens smertetærsklen ligger omkring 120 dB. Almindelig samtale foregår med en styrke på ca.

60 dB. Overstiger støj fra omgivelserne dette niveau, er det nødvendigt at hæve stemmen. Ved støj over 70 dB må man råbe. Når støjen stiger med 10 dB, opleves lydstyrken som dobbelt så kraftig. Det vil sige, at 90 dB lyder dobbelt så kraftigt som 80 dB.

db

Lokaler skal være egnet til børn

Normalt stiger støjniveauet, når der er gruppearbejde.

Men undersøgelsen viser også, at når lokalet bliver lydreguleret og lyden pludselig ikke længere farer rundt i lokalet, bliver støjniveauet faktisk mindre end ved kateterundervisning, fordi eleverne ikke længere behøver at råbe til sidekammeraten for at blive hørt.

Vil man have ro i klassen, skal man ikke råbe højt, men derimod sikre sig, at lokalet er egnet til, at børn kan høre, hvad der bliver sagt. Det er klart, at der let bliver uro på bagerste række, hvis ingen kan høre lærerens mange gode ord og forklaringer. Og det er vel ikke for meget forlangt, at eleverne skal kunne høre, hvad læreren siger?

Kanonskud, trommehinden brister

180

Kraftig ammunition og kraftig fyrværkeri

160

Dire Straits koncert/Gentofte Stadion

134

Ørets smertegrænse, moderne biografer

120

Hovedtelefon ved høj styrke

110

Støjgrænse på arbejdspladser

85

Almindelig samtale

60

En meget stille stue

35

Svag raslen af blade på et træ

10

Vil man have ro i klassen, skal man ikke råbe højt

Er det dyrt?

En enkel beregning viser, at akustisk regulering i eksisterende klasselokaler kræver en investering på bare 50 kroner pr. elev pr. år. Er der tale om nybyggeri er prisforskellen mellem dårlig og god akustik stort set ikke eksisterende. De 50 kr. skal sammenlignes med, at vi i gennemsnit til specialundervisning i Danmark bruger ca. 10.000 kr. pr. elev pr. år. Men hvad hjælper det at give specialundervisning, hvis eleverne ikke får mening ud af de ord, de hører. Og sandsynligvis skulle 36

fra kr.kr. 1.335,-770

Berlin Cesky Raj (Action eller ski) Prag 6 dg./3 nt.

Tyskland naturcamp Krakau 6 dg./3 nt.

Warszawa 6 dg./3 nt.

Budapest 6 dg./3 nt.

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1.335 1.055 1.430 1.125 1.125 1.110

NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON! Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15 April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

DIREKTE SALG TIL PRIVATE OG

INSTITUTIONER

GENNEMTESTEDE CYKLER, SOM HOLDER TIL AT BLIVE BRUGT ÅR EFTER ÅR...

Brian Holm Signature. Fås i hvid og sort - vejl 4999.- 24 gear og fås i 3 forskellige ramme str.

www.cykelkongen.dk -bedste kvalitet og laveste priser! Køb direkte uden mellemled - så bli´r det ikke billigere! vi har leveret mere end 50.000 cykler i danmark siden 1999. Gennemtestet dansk topkvalitet - til den helt rigtige pris!

• DANSK DESIGN • EGEN IMPORT • TOP KVALITET • SERVICE HOTLINE • ALT I TILBEHØR • PRISGARANTI • 10 ÅRS GARANTI PÅ STEL OG FORGAFFEL

Brian Holm Edition. Fås i rød og sort - vejl 4999.24 gear og fås i 3 forskellige ramme str. Nu solgt i mere end 15.000 eksemplarer.

Diva Josehine - ladycykler. 3 gear, fod- og håndbremser. Fås i pink, lime, sort el. cremehvid. Vejl 4999.Ultimativ dame/pigecykel til dig der bare vil cruise afsted!

Vi yder i nt 10 års garoag på stel amt forgaffel s ationm 2 års reklae øvrige ret på all yklen. dele på c

Brian Holm Legend Commander Fås i sort - vejl 7.999.- 27 gear - bygget på ultraslope aluramme. Kan tåle ALT! Carrara Volante Concour Ny og opdateret racer. Topklasse racer med 18 shimano 105/microshift. Vægt 10,5 kg. Fås i 3 rammestr. Detailværdi 8.999,-

Carrara blizzard 2010 nyhed. Toppen af mountainbike. Ultralight rigid hardtail alu - specialforce mono profil baggaffel. 27 gear. Fås i 2 rammestr.

Detailværdi 8.999,-

Carrara Vantage SP1 Elegant 1 gears conceptcykel. Den mest perfekte sportscykel - nærmest ingen vedligeholdelse. Fås i 55 eller 60 cm. ramme. Detailværdi 4.999,-

Kalundborgvej 65 · 4200 Slagelse · Tlf. 58 58 10 04 Åbent: mandag-torsdag kl. 11-17.30 · fredag kl. 11-18 · lørdag kl. 10-14 www.cykelkongen.dk · stengade@newmail.dk

Både piger og drenge nørder i naturfag Eksperimenter i faget natur og teknik er guf for piger og drenge. Det er overraskende nyt, men ikke desto mindre et faktum for de mange elever over hele landet, der arbejder med undervisningsmaterialet KlimaNØRD.

AF KRISTINE KORNUM

Elevernes øjne følger hænderne, der lægger tre isterninger ned i et målebæger med vand. På et andet bæger lægger hænderne tre isterninger ovenpå et trådnet. Der er helt stille i lokalet. Et par gummisko ramler mod et stoleben.

Teresa skal sammen med sine klassekammerater bygge en klimavenlig madpyramide

Det er torsdag og 4.a har undervisning i Natur/teknik på Hobrovejens skole i Randers. Berit Nielsen og Anette Schougaard er lærerstuderende. Sammen med klassens faste Natur/teknik-lærer Louise Holde er de i gang med undervisningsmaterialet KlimaNØRD. Berit kigger hen over målebægerne og spørger de mange øjne, der kigger lige mod hende: ”De tre isterninger nede i vandet er smeltende isbjerge, og de tre isterninger oven på nettet i det andet bæger er smeltende is fra landjorden. Hvad tror I, der sker?

Hvor stiger havet mest?”

38

NØRD eksperimentet om smeltende is og stigende vandstand.

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

DEBAT om naturfag

Flere fingre kommer i luften, nogle tøvende andre mere de har arbejdet med: selvsikre. ”Den fra jorden kommer der mest vand i,” siger Joachim, ”Vi har lavet et forsøg, hvor man kunne se kuldioxid.

Vi brugte noget BTB vand. mens han peger hen mod bægrene.

Inden eksperimentet giver Joachim og de andre elever Vi har også lavet forsøg med en hjemmelavet ovn af en pizzabakke, hvor vi stegte æbler. De smagte godt. facit, skal de selv i gang med at eksperimentere…

Jeg synes det er sjovt at eksperimentere,” siger hun.

Klimaengle og kartoffelchips

KlimaNØRD lægger op til, at eleverne kan eksperi- ”Både pigerne og drengene er engagerede i klippe-klistre mentere og teste sig selv i forskellige klimanørdede opgaverne i dag, men de har også været lige interesdiscipliner. serede i de mere tekniske eksperimenter tidligere i forI dag skal de arbejde med kapitlet om fødevarer og løbet”, siger Berit opfølgende. klimaet. De skal blive klogere på, hvordan de selv kan Anette havde ubevidst forskellige forventninger til kønblive klimaengle ved at kigge på, hvor meget CO2 fø- nene. Hun fortsætter med et lille smil: devarer udleder fra jord til bord.

Teresa skal sammen med sine klassekammerater bygge ”Jeg brugte min søn derhjemme, da jeg forberedte mig. en klimavenlig madpyramide. Hun klipper små figurer Men jeg fandt ud af, at min datter også er helt vild med med æg, kylling og gulerødder ud og limer dem ind i natur/teknik”. arket med den tomme madpyramide. Hun kigger på de små tal på figurerne. De fortæller hende, hvor meget Klima interesserer eleverne CO2 maden udleder.

Berit og Anette er ikke de eneste undervisere, der opVed et andet bord viser Kathrine stolt sin sidemand lever, at både piger og drenge er meget interesserede i Joachim det færdige ark. naturfag.

451 lærere har evalueret undervisningsmaterialet Kli”Hvorfor ligger tomaten og agurken helt i bunden af maNØRD. De oplever, at eleverne er engagerede og min pyramide, det gør den jo ikke i den rigtige mad- begejstrede for materialet med de mange eksperimenter pyramide?” spørger hun. til Natur/teknik.

76 procent af lærerne oplever også, at begge køn har væKun de to hører hinanden. Lokalet er fyldt af glade ret lige interesseret i materialet og eksperimenterne. stemmer.

Resultatet er det samme for de 261 elever, der også er blevet spurgt.

En lærer uddyber sin oplevelse i evalueringen: ”Pigerne har en alder, hvor klima optager dem meget”.

Jeg er nok en slags NØRD

Bente Svane Nielsen, Skoletjenesteleder i FDB er glad for resultatet. Hun peger på, at det er i kontrast til Rose-undersøgelsen i 2002, som viste, at naturfagsundervisningen ikke appellerer til eleverne. Særligt pigerne i undersøgelsen synes ikke, at naturfagene er interessante.

Kathrine vurderer sin klimavenlige madpyramide sammen ”Det er kun glædeligt, hvis vi med et aktuelt emne med Joachim. Hvorfor ligger tomaterne mon i bunden og som global opvarmning kan være med til at skabe en osten i toppen af pyramiden? interesse for faget hos både piger og drenge” siger hun og fortsætter: Både piger og drenge nørder ”Mange elever har været motiveret for at komme i Katrine kigger på isterningerne, der smelter på kateteret. gang med KlimaNØRD, da de har set udsendelserne i Hun tænker tilbage på de mange andre eksperimenter, fjernsynet derhjemme.

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

39

DEBAT om naturfag

Det er dejligt at vĂŚre NĂ&#x2DC;RD

De smĂĽ isterninger, der spiller rollen som isbjerge er helt vĂŚk i det ene mĂĽleglas. De andre isterninger over glasset er ogsĂĽ nĂŚsten smeltet vĂŚk.

Joachim har ret. Vandstanden stiger mest, nĂĽr isen fra landjorden smelter. En pige fra klassen ved godt, hvad det betyder, nĂĽr isen smelter: Tuvalu vil blive oversvømmetâ&#x20AC;?, fortĂŚller hun. Hun har haft om den truede øgruppe som gruppearbejde. Ă&#x2DC;gruppernes mulige oversvømmelse kan dog ikke tage det gode humør fra eleverne denne torsdag formiddag.

Andreas K. forklarer: â&#x20AC;?Jeg er nok en slags NĂ&#x2DC;RD. Jeg kan godt lide sĂĽdan noget klima. Jeg synes det er spĂŚndende. Og det er sjovt at eksperimentere, fordi man kan lave verden i miniformat. Ligesom med glassene og isterningerne. Der steg vandstanden, nĂĽr isen fra jorden smeltede. Men det var bare i et glasâ&#x20AC;?.

Eleverne er i gang med at lave deres egne klimavenlige madpyramider. Suad rĂŚkker ind over Mikkel for at fĂĽ ĂŠn af de figurer som Teresa klipper ud.

Eleverne i 4.a. pĂĽ Hobrovejens skole har ligesom 70.000 andre elever arbejdet med KlimaNĂ&#x2DC;RD. Det er et undervisningsmateriale, der er lavet til skolernes Natur/teknik undervisning. Materialet bestĂĽr af en elevbog med ti kapitler med emner om klima og 24 forskellige eksperimenter.

Materialet er en klimagave fra FDB, CONCITO â&#x20AC;&#x201C; Danmarks Grønne TĂŚnketank og DR, Tips- og Lottomidlerne samt Trygfonden.

KlassesĂŚt kan bestilles pĂĽ www.skolekontakten.dk

Havnerundfart Tag en 60 min. havne og kanalrundfart

!

"

#

3

$

%

3

@

A

&

3

B

A

4

C

D

'

5

(

&

6

E

B

K

7

F

@

P

)

8

G

C

9

H

Q

R

*

:

I

R

'

;

J

Q

+

K

L

S

)

<

E

=

M

R

Q

A

,

4

@

C

-

>

N

?

O

#

%

(

&

$

.

&

(

#

-

/

*

.

0

&

.

,

)

#

1

&

)

2

ombord pĂĽ en af de blĂĽ NETTO-BĂ&#x2026;DE og nyd København fra sø siden.

Turen starter fra Holmens Kirke og Nyhavn ved Heibergsgade fra kl. 10.00/10.20 Voksne 30 kr Børn 15 kr.

Grupper pĂĽ over 15 pers. fĂĽr 20% rabat.

Tlf. 32 54 41 02 Book online pĂĽ

Q

www.havnerundfart.dk 40

April 2010 - NUMMER 3 Ă&#x2026;RGANG 16

SKOLEGRUPPER I EUROPA 2010/2011 I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdomsrejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

STORBY Amsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

SKILEJRSKOLE

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

ADVENTURE Sammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til storbyer m.m.

Nu har vi flyttet Norge til Østrig!

Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers.

Cesky Raj, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

Rekvirér specialprogram hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

Guiden som lærer og læreren som guide Det står skidt til med faget tysk i det danske undervisningssystem, hvis vi skal dømme efter en overskrift som ”Tysk risikerer at uddø i Danmark”. På samme tid efterspørger Dansk Industri tysktalende og den tyske ambassadør Christoph Jessen kommer med opfordringen ”Lær tysk - det er lettere end du tror”1.

For Pernille de Neergaard er tysk et kærkomment tilvalg. Hun fortæller her om, hvordan sprog for hende er en døråbner til nye verdener både som guide og som kommende lærer.

AF SUSANNE HARASZUK

Læring og oplevelser

Pernille de Neergaard er i dag studerende på Zahles ”På seminariet taler vi mere om læring end om underSeminariums merituddannelse og genbruger på den visning”, fortæller Pernille de Neergaard, og uddyber: måde sine sprogkompetencer i nye sammenhænge. Hun ”Læringsbegrebet markerer, at eleven selv konstruerer har boet mere end 20 år i Frankrig og Tyskland, og har sin viden ud fra egne motiver og værdier. Netop lære2 derfor fået begge sprog ind under huden.

Hjemvendt til rens færdigheder i at møde eleven, der hvor han eller Danmark gennemførte Pernille de Neergaard i 2009 di- hun er, og dermed engagere og skabe rum for læring, plomuddannelsen til turistfører på Roskilde Universitet kan genbruges i turistførererhvervet”. og arbejder nu som professionel guide på tysk, fransk, engelsk og dansk. Her handler det om at skabe rum Hvert år er der da også altid lærere blandt de studerende for oplevelser, så turisterne får nye og vedkommende på turistføreruddannelsen. Det er primært sproglærere, indtryk med hjem i bagagen. som er vant til at bruge de interkulturelle kompetencer.

1

Kronik i Berlingske Tidende 06.03.10. De øvrige overskrifter er også hentet fra Berlingske Tidende

42

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

DEBAT om sprog og kultur

lige så nemt inviteret ind i varmen. Taler vi derimod tysk sammen er chancen meget større. Sproget er bogstaveligt talt med til at åbne døre indadtil og udadtil.

Som turistfører handler det også om at skabe rum for et kulturmøde

Pernille de Neergaard giver en rundvisning på Zahles Seminarium

”Det er sjovt at bruge sproget i så forskellige sammenhænge – som turistfører og som lærer. Som turistfører får du via kontakten med turisternes skærpet din opmærksomhed på omverdenen. Du skal have en forståelse for danske forhold set med turistens blik.

Du får samtidig også et indblik i, hvad der optager turisten, og du får udfordret og videreudviklet din sprogkompetence”.

Lærere er generelt gode til at gøre komplekse forhold konkrete og nærværende. Og de kompetencer har guiden brug for. Turisterne stiller mange spørgsmål, som ”Undervisningen i tysk i folkeskolen kommer til at foregå på et andet sprogniveau, men pulsen fra omvervi skal kunne besvare klogt og kort. denen er absolut lige så vigtig”, understreger Pernille Pernille de Neergaard er ikke alene om at reflektere over de Neergaard. Og i det lys forventer hun, at de komguiderollen og læring. Hun henviser til den tyske profes- mende to jobfunktioner - guide og lærer - kommer sor i pædagogik Thomas Ziehe. Han ser nutidens lærere til at supplere hinanden. Kombinationen at en lærer netop som en slags tour-guider, der åbner op for andre uddanner sig til guide er som tidligere nævnt velkendt, verdener end den allerede kendte – en slags brobyggere mens det stadig er lidt usædvanligt at guiden uddanner mellem elevens selvverden og omverdenen. sig til lærer. Her kan merituddannelser måske afhjælpe lærermanglen inden for sprogfagene.

Sproget som døråbner

Som turistfører handler det også om at skabe rum for et kulturmøde, da oplevelsen foregår hos turisten. Og oplevelsen kan understøttes af sprogkompetencen. Som Pernille de Neergaard siger: ”Jeg kan godt tale engelsk med en tysker, men så er vi begge på fremmed grund - vi møder hinanden i hvad man kunne kalde et tredje rum – og så bliver jeg ikke

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

Det globale klasseværelse

Med mange års erfaringer fra udlandet i bagagen er det relevant for Pernille de Neergaard at referere folkeskolens formålsparagraf 1, som siger, at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur og historie og at de skal gives en forståelse for andre lande og kulturer. Pernille de Neergaard oplever, at klasseværelset er globalt i dag: ”Tavlen er erstattet af et smart-board,

43

DEBAT om sprog og kultur

undervisningen er on-line. I mange klasser har eleverne en tosproget baggrund med forældre, der har en anden kulturel baggrund end den danske. Eleverne ved, at de selv har en aktie i de konflikter/spørgsmål, der optager den globale scene.”

i, at vi skal fokusere på kommunikationen frem for frygten for at lave grammatiske fejl. Christoph Jessen refererer i øvrigt med sin overskrift til H. C. Andersen, som har kaldt den sydlige nabo for ”Danmarks sproglige fætter”.

En anden stor dansker, den samtidige Søren KierkeMed et par museklik projicerer vi nyheder, musik, film, gaard, får lov at runde refleksionerne over guidning dokumenter og informationer op i real-time på smart- og undervisning af. Han udtrykker sig nemlig således: boardet. Eleverne er meget bevidste om, at de er en ”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et del af det globale samfund. Plakaten med ”E-mail Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest für Goethe” illustrerer på flere niveauer det globale maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og beklasseværelse. Og den universelle horisont er måske gynde der”. det, der kan bygge broer mellem verdenerne for elever, turister samt lærere? ”Det kan man jo reflektere over,” Kierkegaard må have haft sans for såvel guidning som siger Pernille de Neergaard med et glimt i øjet. ”Både læring, og har måske udtænkt dette under en af sine guidning og undervisning er en lærerig proces.” slentreture i datidens København. I dag fører guider turister rundt i byen i Kierkegaards fodspor – og det kan godt være rigtigt lærerigt.

Vi skal fokusere på kommunikationen frem for frygten for at lave grammatiske fejl

Lær tysk – det er sjovere end du tror

Den tyske ambassadør Christoph Jessen gav sin nylige kronik i Berlingske Tidende overskriften ”Lær tysk - det er lettere end du tror”. Pernille omskriver det til ”det er sjovere end du tror” og er enig med ambassadøren

Cand.comm. Susanne Haraszuk er uddannelsesleder på turistføreruddannelsen på Roskilde Universitet (RUC) www.ruc.dk/turist og studerende på Masteruddannelsen i Oplevelesledelse.

Både Pernille de Neergaard og Susanne Haraszuk udforsker rammernes betydning for oplevelser og læring på hver sin uddannelse.

Lydudstyr gennem 25 år - stadig førende -

DAN SOUND MP3 USB

44

DENMARK

www.dan-sound.dk April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

Tak for jeres besøg på vores stand på Skoleledernes Årsmøde den 25.- 26. marts 2010.

Rigtig mange kiggede forbi vores stand for at se og opleve Danmarks mest miljøvenlige drikkevandskøler. Interessen for at være både miljøbevidst og sikre elevers sundhed - er stor.

Fik du ikke set vores miljøvenlige drikkevandskøler eller ønsker du at få mere at vide om den, så ring til os på tlf. 46 48 03 90 eller besøg aqualine.dk

Langebjergvænget 6 • 4000 Roskilde • tlf. 4648 0390 •

aqualine.dk

Den indvendige bagside Fokus på talenterne ScienceTalenter ruster lærere til at undervise talenter i naturvidenskab og giver udfordrende tilbud til talenterne. Det skal motivere de unge og få flere til at tage en naturvidenskabelig uddannelse.

Kvadratrødder og andengradsligninger bliver i flæng kastet ud i lokalet. 27 elever sidder i små grupper og er i fuld gang med at forberede spørgsmål til matematik-jeopardy.

Eleverne befinder sig på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø, hvor der har været travlt, siden centret blev indviet den 5. august 2009.

Ud på skolerne For cirka et halvt år siden begyndte projekt ScienceTalenter. ScienceTalenter holder til på videnscentret og varetager den nationale talentpleje i naturvidenskab for unge fra 12 til 20 år.

Siden talentprojektet begyndte, har der især været fokus på at få talentplejen ud på den enkelte skole.

Det fortæller Hanne Hautop Lund, som er talentchef for videnscentret.

Kilde: www.uvm.dk

1B% 6'D"=%%-'>/$%$#-;'$0'K/-'HD"B' =;%-@$$;B

)%;%<==> !"#$#"%&'%()!%*+#,%-$./!"&&.,0%1)&/&2%2.3/2%&'%4)&/&2'5..!2#$#"!#0,/%$%6&7&.8!9,!%7!,%:3),!#,&

!"#$#"%&'%()!%*+#,%-$ !"#$#"%&'%()!%*+#,%-$./!"&&.,0%1)&/&2%2.3/2%&'%4)&/&2'5..!2#$#"!#0,/%$%6&7&.8!9,!%7!,%:3),!#,& "#$#"%&' ./!"&& ./!"&&.,0%1)& /&2%2.3/2%&' /&2%2.3/2%&'%4)&/& 2'5..!2#$#"!#0,/%$%6&7&.8!9,!%7!,%: %6&7&.8!

3),!#,&)%;%<==> )%;%<==> 0'1(21(3&&&/45/4542

!"#$%!&'()#**+!$,-./-01)22$$$3

Ny undersøgelse: Trivslen i skolen halter

Næsten 10 % af alle børn i 4. klasse trives ikke i skolen. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet, der blev offentliggjort d. 25. marts 2010. Alarmerende tal, siger Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen.

Alt for mange børn i 4. klasse går hver dag hjem fra skole med følelsen af, at skoledagen ikke var en positiv oplevelse. Det fremgår af Børnerådets nye rapport ”Portræt af 4. klasse”. Rapporten afdækker et stort trivselsproblem blandt de 10-11-årige, og den viser, at den dårlige trivsel hænger direkte og negativt sammen med børnenes oplevelse af deres faglige formåen. Det fremgår også, at de børn, der oplever sig selv som fagligt svage, ofte har problemer i familien, blandt vennerne og i andre sammenhænge.

Kilde: www.boerneraadet.dk

Ny bog: Børn og nye medier Må man sms’e ved middagsbordet? Er virtuelle venner rigtige venner? Hvor længe er det i orden at spille computerspil om dagen? Hvordan beskytter man sine børn mod at møde pædofile på nettet?

Få svar på disse og mange andre spørgsmål i Børn og nye medier. Bogen giver gode ideer til, hvordan du tackler det digitale familieliv og taler med dine børn om deres liv i den digitale verden. Et af bogens hovedbudskaber er, at man som forældre ikke skal være så bange for de nye medier. Tværtimod har børnene brug for at tale med voksne om deres oplevelser på nettet.

!"#$#"%&'%()!%*+#,%-$./!"&&.,0%1)&/&2%2.3/2%&'%4)&/&2'5..!2#$#"!#0,/%$%6&7&.8!9,!%7!,%:3),!#,&)%;%<==>

"!#0,/%$%6&7&.8!9,!%7!,%:3),!#,&)%;%<==> !"#$#"%&'%()!%*+#,%-$./!"&&.,0%1)&/&2%2.3/2%&'%4)&/&2'5..!2#$# !"#$#"%&'%()!%*+#,%-$./!"&&.,0%1)&/&2%2.3/2%&'%4)&/&2'5..!2#$# "!#0,/%$%6&7&.8!9,!%7!,%:3),!#,&)%;%<==> !""#$%&'%()*+,-+.#(//)))0

2*3+43+5###16714728

CD**=E($;F$"G'H=//-'I=;@=/G'J/<-;#G' K##!'-;'-#'"L+-)!;"'!@'K;/$'M;N+"$>>-;

Bogen er skrevet af Malene Erkmann Kilde: www.bornsvilkar.dk

!!"#$"%&"'#&"#&"(!)*"#+"*%)%*"'#,'-#.!"#/0%&#1)'$"*--'&2#"!2$"&"# 34'%"34*"'5#6*#%0#"'#&"+#3!"7"+#80!)*+#6*29#-+#:;%+"#7<**"%"#)#="'"2# )%2+)+0+)6%#8"&#&"#&"(!)*"#+"*%)%*"'#268#:!-$-+"'> ?)#$-%#!)*"#%0#+)!3;&"#="'#-!!"#@#:!-$-+"'#A@B#C#DB#E8>F#6*#@#26'+"#2$),+"G '-88"'#8"&#2)$$"'H"&2*!-2#A-,#H"%2;%#+)!#34'%"%"F#+)!#"%#:')2#:9#$0%I# O56GE'="%/1'0!;+-"B-/+-'P-%+%/1'*!*+Q J!-$-+"'%"#"'#$!-'#+)!#!"7"')%*#8"&#&"+#2-88"#6*# &)*)+-!#K LGM-$+0'-#+)!2"%&"2#",+"'#!"7"')%*>

!"#$%#&'()!*$+',-.%'#/01'22'34'56'37'8'44'22'72'94 !"#$%#&'()!*$+',-.%'#/01'22'34'56'37'8'44'22'72'94' ://-;'<-+#=/'>?&'>/$%$#0!;;-#"="@-"A*$=/1B%

46

April 2010 - NUMMER 3 ÅRGANG 16

Troldtekt® – det naturlige loft Et Troldtekt loft sikrer en god akustik og et godt indeklima – og så er det et 100% dansk naturprodukt af træ og cement.

Troldtekt er indeklimamærket i bedste klasser, og PEFCcertificering garanterer bæredygtig skovdrift. Troldtekt har modtaget Byggeriets Miljøpris for at at have fokus på miljø og bæredygtighed gennem hele produktets livscyklus.

PEFC/09-31-030

www.troldtekt.dk

FEMSTJERNET DESIGN-HOSTEL I KØBENHAVN FRA 130 KR Pr. seng pr. nat.

Vandrehjemskort obligatorisk.

TA’ PÅ STUDIETUR TIL KØBENHAVN OG SOV I LUKSUS TIL LAVPRIS KUN 5 MIN. GANG FRA RÅDHUSPLADSEN …

BOOKING T / 3311 8585 ELLER E / DANHOSTEL@DGI-BYEN.DK LÆS MERE PÅ WWW.DGI-BYEN.DK/HOSTEL

*****