Magasinet Skolen, april 2012

Nr. 2, april 2012

magasinet

skolen.

Sikker leg må gerne være lidt farligt Stort tema om indeklima og akustik

Digital folkeskole i flere hastigheder Trivsel kræver klarhed i holdninger og værdier Skolegården som udendørs kulturcenter Strategisk fundraising til udvikling af skolen

Lejrskole i København Bo i luksus til lavpris 5 minutter fra Rådhuspladsen (H.C. Andersens Boulevard 50) Ring til os på 33 11 85 85 Eller send en mail til cphcitybookning@danhostel.dk

www.danhostelcopenhagencity.dk

Ve

st

er

Vo

er

t es

de

ld

de

ga

o br

ga

ga

m

or

de

St

V

Tivoli

to ns

r Be

rds

o

br ter

s

.A

nd

er

se

ns

Bo

ul

København H Central Station

ev

ar

d

ade dsg

e ad

T

g ns

ge

t ie

ad e

de

ga fs of st

sg

rn

en

de

ga

de

I

ad

g vs or

gt

æ

Kv e

t

e rv

de

ga

ns

ge

et

Ti

DGI BYEN

to

lm

a

CPH CONFERENCE

VESTAURANTEN DGI BYENS HOTEL

P-HUS

lev s

e

ad

dg

al

St

ga de

BYGNING 55

ers

H

Polititorvet

e

gad

ros

mb

Ha

ØKSNEHALLEN



DANHOSTEL COPENHAGEN CITY

Be

s rn

lbjø

Co

HOTEL CENTRUM

d ste

Ing

Ve

.C

de

a ega

olan Helg

e gad

en

ds

– pla

H

ga ffs

Ban

HOTEL ASTORIA

Indhold

Refleksion om leg Leg og aktivitet er en iboende kraft og trang hos børn – som vi voksne opstiller rammerne for, også i skolen. Spørgsmålet er naturligvis, hvordan disse rammer kan blive så optimale som muligt, og vi håber, at vores tema her i bladet kan give anledning til inspiration og refleksion: At leg udvikler ikke blot motorik og kondition men også sociale kompetencer, der har værdi hele livet, er udgangspunktet for et projekt i Slagelse Kommune, hvor 14 skoler er samlet om en idé med 140 såkaldte legeagenter, hvis mission er at formidle leg og bevægelse til yngre og jævnaldrende elever.

En legepladsinspektør anvender begrebet ‘sund sikkerhed’ om indretningen af legepladser. For godt nok skal legepladsen være sikker, men den skal også være et sted, hvor børnene får lov at udvikle sig og ikke bliver overforsigtige.

Endelig efterspørger kultursociolog Benny Schytte nogle større intentioner om at gøre skolegården til et potentielt byrum i nærmiljøet, hvor skolens og skolegårdens udefaciliteter kan anvendes til varieret leg og samvær til daglig i skoletiden – men også efter skoletiden.

Masser af stof til eftertanke – god læselyst ...

magasinet skolen nr. 2, april 2012, 18. årgang Forside: Colourbox Udgiver Byggeplads Danmark ApS Solvang 23, Postboks 146 3450 Allerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktionschef: Tania Clausager E-mail: tc@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk annoncer Salg: Michael Østergaard E-mail: mo@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke Carlsen E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379

Kim Sejr, chefredaktør

Indhold 4

Reading Recovery og inklusion

38 Digital undervisning

tryk Scanprint A/S, Viby J.

8

Konkurrence

10 Frihed til forsøg med skolen

38 Den digitale folkeskole i flere hastigheder

abonnement Seks årlige numre DKK 320 (eksl. moms) Løssalg DKK 50 (eksl. moms og porto)

12 Inklusion i pædagogisk praksis

42 Førstehjælp via whiteboard

14 Sundhed

44 iPad – den digitale skoletaske

14 Duftoverfølsomhed på skoleskemaet

46 Lærerrollen i skole 2.0 49 Ny uddannelse til science-lærer

16 Trænet til mere motivation

50 Strategisk fundraising til udvikling af skolen

Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

Trykt oplag: 3.400 ISSN: 1901-1628

18 Usikker seksualundervisning 20 Trivsel gennem klare værdier og tydelig ledelse 24 Indeklima & akustik

24 Støj og dårlig akustik kan koste dyrt 26 Så behøver vinduerne ikke at stå åbne mere …

28 Åbenplanskoler gør lyd til støj 32 Tovshøjskolen fik luft under loftet

52 Leg & aktivitet

52 Skolegården som udendørs kulturcenter 58 Græsmarken blev sjovt læringsrum 61 Mødet med vanedyrene 62 Legeagenter på mission i skolegården 64 Sikker leg må gerne være lidt farlig

36 Den farlige ven ilden Magasinet Skolen · 2012 nr. 1

3

Reading Recovery

Reading Recovery og inklusion Reading Recovery kan være med til at sikre en vellykket inklusion i den danske folkeskole, mener Kirsten Wangebo, pædagogisk konsulent på Professionshøjskolen UCC – og Reading Recovery Trainer Af Kirsten Wangebo

E

n rummelig folkeskole med plads til flere særlige elever er en vision, der fortjener at lykkes. Men inklusion af særlige elever i folkeskolen stiller nye og større krav til lærernes faglige og sociale kompetencer. Mange af de elever, der hidtil har været udskilt, har af mange forskellige grunde modtaget undervisning i mindre grupper eller alene af specialuddannede undervisere i andre undervisningsrammer. Denne opgave skal nu løses indenfor rammerne af almenundervisningen i folkeskolen.

Succeskriteriet for en vellykket inklusion må være todelt. De inkluderede elever skal trives i den store elevgruppe. De skal udvikle sig fagligt og socialt. Lærerne skal kunne træffe lynhurtige velbegrundede undervisningsvalg med udgangspunkt i den enkelte elev. Lærerne skal have særlige faglige og sociale kompetencer og have et fagligt overskud for at kunne magte opgaven. De skal trives med udfordringerne uden at føle sig pressede med risiko for at udvikle stress.

Børn kan blive i deres klasse I knap ti år har en lang række danske skoler med Reading Recovery-uddannede lærere allerede gået inklusionsvejen med stor succes. De har vist, at det er muligt ikke bare at kunne rumme men også fagligt at kunne løfte en meget stor procentdel af de mest udsatte elever op på niveau med klassen, så de forbliver i klassen de efterfølgende skoleår. Eleverne har udbytte af skolens øvrige

4

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

undervisning i fagene og det sociale samvær med kammeraterne. Samtidig med det faglige løft ses en tydelig og markant adfærdsmodificering.

Det er lykkedes at fastholde disse børn i almenundervisningen til trods for negative forudsigelser af visse skeptiske faggrupper. Den lille procentdel af elever, som ikke kommer på niveau - det svarer til mellem to og fem procent af den totale elevgruppe på hver årgang - har udviklet sig, men i et langsommere tempo, og de vil have brug for forskellige former for støtte fremover. For de enkelte RR-skoler har det betydet, at den traditionelle specialundervisning i resten af skoleforløbet er blevet markant minimeret og endda på visse årgange annulleret, fordi der ikke

- Reading Recovery er en særlig form for individuel undervisning, der tilbydes elever, der er kommet dårligt fra start med at lære at læse og skrive i den almindelige klasseundervisning i 1. klasse, forklarer Kirsten Wangebo, Reading Recovery Trainer.

❝

Det er muligt ikke bare at kunne rumme – men også fagligt at kunne løfte en meget stor procentdel af de mest udsatte elever op på niveau med klassen, så de forbliver i klassen de efterfølgende skoleår. var brug for den. Dette til gavn og glæde for eleverne, men så sandelig også for skolernes trængte økonomier.

Tidlig indsats Vi taler altså om skoler og kommuner landet over, der har ladet uddanne én Reading Recovery lærer for hvert spor i indskolingen med henblik på tidlig indsats overfor de børn, der som udgangspunkt af mange forskellige grunde kommer dårligt fra skolestart og ikke har glæde og udbytte af hverken det faglige eller sociale fællesskab uanset en ellers kompetent fællesundervisning.

For elevernes vedkommende drejer det sig om børn, der har ét tilfælles: det er ikke lykkedes dem at få fat i læsningen. De er i læsevanskeligheder fra start, samtidig med at en del af dem også har andre problemer. Det kan f.eks. være børn med to-sprogsproblematikker, sprogligt svage børn, ‘talebørn’, børn med adfærdsproblemer både udadreagerende og alt for stille og angste børn, for tidligt fødte børn, tvillingeproblematikker og børn med diagnoser: f.eks. ADHD, asperger, turette, autisme og andet.

Disse børn har ikke kun svært ved at lære at læse; de slås også med andre problemer. De har det man i fagsproget kalder ‘double deficit’-problemer. De har alle brug for undervisere, der har de særlige kompetencer, der

skal til, for at de kan lykkes i det faglige og sociale fællesskab.

Løbende evaluering Reading Recovery lærerne er uddannede specifikt til at afdække og løbende evaluere det enkelte barns styrker og svagheder.

Denne evaluering er udgangspunktet for en dagligt tilrettelagt, individuel skræddersyet undervisning, der effektivt og præcist med et minimum af tidsforbrug arbejder i krydsfeltet mellem barnets nærmeste udviklingszone og de næste mål.

I uddannelsesforløbet bliver lærerne gennem løbende aktionslæring og personlig supervision meget skarpe og bevidste om deres egen undervisning i relation til det enkelte barn. Hvad virker? Og hvad virker ikke? Hvad kan jeg ændre for at nå barnet? Disse spørgsmål er en del af lærerens værktøjskasse i det daglige arbejde flettet sammen med en højt specialiseret faglig viden om læsning, og om hvordan børn bedst lærer. Et helt års intensivt uddannelsesforløb med efterfølgende deltagelse i netværk gør læreren i stand til at træffe mere og mere velbegrundede undervisningsvalg.

Det ses tydeligt i børnenes læseresultater umiddelbart efter afsluttet RR-undervisning med også i fjerde klasse, hvor læseundervisningen begynder at ændre sig fra at lære at læse til at læse for at lære.

Særlig undervisning Reading Recovery er en særlig form for individuel undervisning, der tilbydes elever, der er kommet dårligt Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

» 5

fra start med at lære at læse og skrive i den almindelige klasseundervisning i 1. klasse. Undervisningen forestås af særligt uddannede lærere.

Hensigten med tidlig indsats er at foregribe, at læseproblemer konsolideres, og at eleven senere får brug for specialundervisning. RR-undervisningen sigter ikke alene mod at forbedre elevens læse- og skrivekompetence.

Børn, der har svært ved at komme i gang med at læse, kan savne strategier til at finde ud af, hvad de skal stille op med bogstaver, lyde og ord og i det hele taget finde ud af, ‘hvordan man gør’.

Måske kan de heller ikke bruge deres strategier, så de forstår, hvad de læser. RR-undervisningen tager hånd om bl.a. disse problemer. Undervisningen bliver tilpasset hvert enkelt barn og begynder så tidligt, at børnene endnu ikke har oplevet for mange nederlag. På skoler med uddannede RR-lærere tilbydes denne tidlige indsats i første klasse. Målet er, at 8 ud af 10 RR-børn kommer på niveau med klassen uden at skulle have yderligere hjælp, og at de placerer sig som sikre eller middel læsere i skolens årlige læseprøver de efterfølgende år.

De første danske lærere blev uddannet i 2003-2004 på daværende Danmarks Lærerhøjskole i København. Det danske curriculum til RR-lærernes uddannelse er blevet udviklet specielt til dansk kultur og sprog og samtidig opdateret med den seneste forskningsbaserede viden om betydningen af sprogets lydside. Vi kan altså tale om en dansk Reading Recovery-model.

Læsespecialisering Reading Recovery (RR) er ikke en metode. Lærerne uddannes til læsespecialister, der tilegner sig en specialistviden, der omfatter teorier om læsning og skrivning i tæt samspil med praksis for børn, der har svært ved at læse og skrive. Lærerne lærer at designe individuelle undervisningsforløb, der dagligt tilpasses det enkelte barns behov gennem hele undervisningsforløbet.

Det er vigtigt at understrege, at der er mange veje til målet, og at lærerne har fuld metodefrihed. Påstande om det modsatte er myter. Da RR-læreren har metodefrihed, kan han eller hun derfor sammensætte det daglige undervisningsforløb ud fra et bredt kendskab til en række metoder, der vælges ud fra barnets behov og på baggrund af en evaluering af lærerens undervisningsbeslutninger. Var de effektive og hjalp barnet videre, eller det modsatte?

Lærerne bliver meget skarpe og kritiske observatører af både barnets udbytte af undervisningen og af deres egen undervisning gennem bl.a. aktionslæring, super6

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

vision og refleksioner over praksis sammen med andre RR-undervisere.

Videndeling med kolleger på egen skole om, hvordan børn bedst lærer at læse, har høj prioritet. Den viden, som RR-læreren har opnået i kraft af sin uddannelse, kommer skolernes øvrige danskundervisere til gode. RRlærerne kan bl. a. afholde kurser for kolleger og er med til at udvikle undervisningen i både børnehaveklasse og 1. klasse og at revidere skolens specialundervisning. Så både børnene og kollegerne på skolen har fordel af RRlærerens uddannelse.

Forskningsbaseret Reading Recovery er et forskningsbaseret ikke-kommercielt non-profit undervisningsprogram. Det er beskyttet af et pædagogisk trademark alene for at sikre kvaliteten af RR-undervisningen og uddannelsen af RR-lærere, så de uddannede lærere igen og igen kan fremvise gode resultater. Der betales således ingen afgifter til nogen. Og det kan på ingen måde sammenlignes med et trademark inden for den kommercielle sektor. Skolerne eller kommunerne betaler for uddannelsen i lighed med betaling for alle andre uddannelsesaktiviteter på professionshøjskolerne. Forskning, uddannelse, supervision og retningslinjer udgør tilsammen et kvalitetssikringssystem, der er forudsætningen for de meget gode resultater, som Reading Recovery har dokumenteret internationalt og også i Danmark.

Det er vigtigt at vide, hvordan forskellige typer indsatser virker, når der skal lægges strategier for, hvordan man kan sikre, at alle børn kommer bedst muligt fra læsestart, og at indsatsen holder. På hver eneste Reading Recovery skole tester læsevejlederne eller testlærerne alle skolens klasser hvert år omkring maj måned. Resultaterne fra de tidligere Reading Recovery elever udskilles derefter og sendes til Datacentret på Professionshøjskolen UCC, der lægger de indsendte data i en database. På den måde kan Referencer Mejding, J. & Allerup, P. (2007). Projekt Danlæs – Undersøgelse og pædagogisk evaluering af danske børns læsning: Analyser og resultater. København: Skolepsykologi. (Den blå serie nr. 30).

Nielsen, J. C., Mejding, J. (Red.). (2007). Projekt Danlæs 1999-2000: Undersøgelse og pædagogisk evaluering af danske børns læsning. Dialogoplæg. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Reading Recovery

man følge det enkelte tidligere RR barn over tid, samtidig med at man får et overblik over hele RR elevgruppens udvikling og kan se, hvordan indsatsen med Reading Recovery virker på den enkelte skole.

De svage løftes Resultatet af de danske følgeundersøgelser er, at det er lykkedes at løfte mere end otte ud af de ti svageste læsere op på niveau med deres klassekammerater, og at de fastholder den positive udvikling fra 1. klasse.

Med andre ord: når de tidligere ‘risikoelever’ først har lært at læse, så fortsætter de allerfleste en positiv læseudvikling. Det er bemærkelsesværdigt, fordi der i 4. klasse stilles store krav til læseforståelsen. Her læser man mere og mere komplekse tekster i alle fag.

Med udgangspunkt i erfaringerne med Reading Recovery undervisning af et stort antal ‘særlige elever’ i læseproblemer og andre problemer mener vi, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at de kommende års forsøg

med at inkludere visse elever i folkeskolen kan lykkes.

Men det forudsætter, at den enkelte skole har den ekspertise, som Reading Recovery undervisere kan tilbyde.

Heldigvis giver folkeskolelovens rammer for undervisning mulighed herfor.

●

I vores juni-udgave vil magasinet Skolen følge op på emnet ved bl.a. at undersøge, hvilke erfaringer nogle af skolerne har med anvendelsen af Reading Recovery. Andre faglige indlæg er også velkomne – skriv til redaktionen: redaktion@skolemagasin.dk.

FERIEBARN FRA SYDSLESVIG

– en ny ven i sommerferien og et møde med en anden måde at være dansk på Hver sommer holder ca. 450 skolebørn fra det danske mindretal i Sydslesvig ferie hos danske familier. Opholdet varer 2 eller 4 uger i perioden 30. juni-28. juli 2012.

Børnene er fra 7 år og opefter, taler både dansk og tysk og kommer til Danmark for at styrke deres forhold til dansk sprog og kultur.

En ven fra Sydslesvig kan blive det første møde med tysk og et skridt på vejen til et liv præget af kulturmøder.

Et feriebarn koster ikke andet end kost og logi.

KONTAKT www.feriebarn.dk Claus Jørn Jensen: 21 72 13 35

Sønderjylland

Sydslesvig

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

7

Konkurrence!

Vind et gavekort til Sommerland Sjælland

Indsend jeres tegninger med kontaktinfo til vores redaktion: Magasinet Skolen, Solvang 23, Box 146, 3450 Allerød. Mærk kuverten: Sommerland Sjælland – inden den 15. maj 2012 hvor vi vil afgøre hvem der vinder entré for en hel klasse til Sommerland Sjælland.

Vinder får direkte besked samt vindertegning offentliggøres i vores juni udgivelse.

Universeum Måltider

Nya Älvsborgs Fästning Overnatninger

Booking & information: www.goteborg.com/skolresan skolresan@goteborg.com Tlf. +46(0)31-368 41 10

Liseberg

Lokaltrafik

nr. 1, februar 2012

net

Tre fjerdedele tosprogede børn – og hvad så?

Stort tema om lejrskole og skolerejser

Tema Sundhed: Overvægt hæmmer motorikken Nye læringsmål nødvendige Børnerådet: Lærernes indberetningspligt skal tages alvorligt Lektor: Al undervisning bør være læseudviklende

100,Kampagnepris: resten af 2012

Modtag dit eget eksemplar af magasinet Skolen resten af 2012 til kampagneprisen 100 kr. inkl. moms og få fri adgang til at læse alle vores artikler om aktuelle emner inden for folkeskolen – når du vil og når du har tid.

I vores juni-udgave bringer vi atter saglige og faglige artikler – bl.a. en artikel om Da Vinci-linien på Blåbjergskolen i Esbjerg og børne-og undervisningsminister Christine Antorini skriver om fravær i folkeskolen.

Desuden har vi tema om undervisningsmateriale og efteruddannelse.

8

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

2012 nr. 2, april

Pakke fra SEK 850/p ers

on I Skolresan s økonom iske pak indgår Göt ke eborgs me st populæ aktivitete re r, indlog ering på hotel elle godt r vandre rhjem, må på udvalg ltid er te restau ranter og gratis lok altrafik.

skolen. skolen. magasi

Få dit eget eksemplar af Skolen!

Oplev skolerejseeventyr i Göteborg!

magasinet

Til klasselæreren : Få en eller flere af dine elever til at lave en tegning om ‘Leg og aktivitet i skolegården.’

Leg og aktivitet kan også være en dag i Sommerland Sjælland (se mere på side 19) eller få mere inspiration under vores tema ‘Leg og aktivitet’ i denne udgave af Magasinet Skolen.

– på entré for en hel skoleklasse!

Sikker leg må gerne være lidt farligt Stor indeklim t tema om a og akus tik

Digital fo lke flere hasti skole i gheder Trivsel kr æver klarh ed holdninge r og værd i ier Skole udendørs gården som kulturcent er Strategisk til udviklinfundraising g af skole n

Bestil dit abonnement til kampagnepris nu – skriv til post@skolemagasin.dk under mærket ‘kampagneabonnement’ og opgiv navn, stilling og adresse. For at modtage vores juni-udgave, så skal abonnementet dog være tegnet inden primo maj.

Magasinet Skolen er helt uafhængig og fri af politiske, religiøse eller ideologiske interesser. Vi arbejder på et sagligt og journalistisk grundlag med formidling af aktuelle og relevante emner.

FalcoDK

FalcoDK

A-11

FalcoTel overdækning med FalcoDK cykelstativ, Nyborg Gymnasium

Neo Barcino Teknisk træ

FalcoSway

FalcoBloc

FalcoGamma overdækning med A-11 cykelstativ, Broskolen i Årslev

Kvalitet og design til de danske skoler Falco A/S = Ådalen 7C = 6600 Vejen = Tel.: 7536 8100 = Fax: 7536 8900 = www.falcoas.dk = info@falcoas.dk 9

Skoleforsøg

Frihed til forsøg med skolen

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har godkendt 17 ansøgninger fra frikommunerne om at igangsætte forsøg på folkeskoleområdet

K

lasse- og holddannelse, idræt, fælles ledelse, skolebestyrelser, elevplaner og kvalitetsrapporter. Det er nogle af temaerne i de 17 ansøgninger fra frikommunerne, som netop er blevet godkendt af børne- og undervisningsministeren.

Ideen med frikommuneforsøget er, at frikommunerne kan få dispensation fra statslige regler og dokumentationskrav til at afprøve forsøg, der kan udvikle nye veje i den kommunale opgaveløsning.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini understreger, at frikommuneforsøget handler om at vise større tillid til kommunalbestyrelser, forvaltninger, skoleledere og lærere. Og at hun har stor tillid til, at alle parter vil forvalte de større frihedsgrader, så der bliver gennemført forsøg, der på sigt kan være med til at videreudvikle folkeskolen.

- Vi skal bruge frikommuneforsøgene til at gå nye veje i forhold til, hvordan vi organiserer undervisningen og

folkeskolerne, så vi får nogle erfaringer, som vi kan bruge til at udvikle folkeskolen. Derfor har jeg især lagt vægt på, at der er en god pædagogisk begrundelse for frikommuneforsøgene, og at forsøgene vil blive evalueret på en måde, der gør, at vi kan lære af dem og bruge resultaterne til at forbedre folkeskolen. Jeg har også lagt vægt på, at de kommuner, der ønsker forsøg med klasse- og holddannelsesreglerne, fortsat lader klassen være det sociale og faglige omdrejningspunkt for eleverne, siger Christine Antorini.

De ni kommuner, der er udvalgt som frikommuner, er: Fredensborg, Fredericia, Gentofte/Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg.

Frikommunerne kan få dispensation fra statslige regler og dokumentationskrav til at afprøve forsøg, der har til formål at udvikle nye veje i den kommunale opgaveløsning.

Frikommunerne har indtil nu indsendt i alt 37 ansøgninger på Ministeriet for Børn og Undervisningsområdet. De fleste ansøgninger er på folkeskoleKommune Titel på ansøgning området. FrikommuneforOdense Kommune Holddelingsbegrænsning ophæves søget begynder den 1. jaUdvidelse af undervisningsbegrebet nuar 2012 og varer fire år.

De øvrige 20 ansøgninFredensborg Fleksible hold ger på Ministeriet for Børn Kommune En skolebestyrelse med lokal forankring og Undervisnings-området Folkeskole-kvalitetsrapport hvert 2. år og større frihed til indhold er fortsat under sagsbeGentofte/Gladsaxe Ny forbedret udskoling handling. De kan ikke Kommune Styrke det inkluderende arbejde i folkeskolen godkendes på nuværende tidspunkt, eksempelvis Vejle Kommune Afskaffelse af udtalelse i faget idræt på 8.-9. klassetrin fordi deres forsøg ikke kan Indførelse af kontaktlærerordning i folkeskolen godkendes inden for den Aldersintegration og fleksibel holddeling – skoleområdet eksisterende lovgivning.

Målrettet anvendelse af elevplaner i folkeskolen Regeringen overvejer Idræt og fysisk aktivitet på 7.-9. klassetrin – skoleområdet at fremsætte en særlig Viborg Kommune Udvidelse af nærmiljøet – store skoledistrikter frikommunelov.

Frikommunerne kan Vesthimmerland Innovative og bæredygtige enheder i nærmiljøet indsende yderligere ansøgKommune Sammenskrivning af kvalitetsrapporten og aftalen vedr. aftalestyring ninger til den 1. maj og den Odsherred Kommune Inddragelse af omverdenen i skolen ● 1. november 2012.

Forsøg med skolen i seks kommuner

Øget mulighed for samdrift af skole og dagtilbud

Kilde: Børne-og Undervisningsministeriet

10

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

Hop om bord i lyd og ord med Kaptajn Karlsen

Hop om bord i lyd og ord er et undervisningsmateriale, der primært henvender sig til børnehaveklasseledere og lærere i indskolingen. Med dette materiale er der mulighed for at arbejde med sproglig opmærksomhed, bogstavindlæring og den første læse-skriveindlæring på en legende og medrivende måde.

På hjemmesiden kan du se alle Hop om bord-produkter, bl.a. opgavebøger, musik-cd, hoppetæppe og Kaptajn Karlsens skibskiste indeholdende forskellige spil (bl.a. pc-spil).

©2009 Forlaget Æsop

Forlaget Æsop www.hopombord.dk

Rokoko Mania

KIRKESVINGET 1 • 2610 RØDOVRE • TLF. 36 37 87 00 • WWW.HEERUP.DK

DIALOG, LÆRING OG KREATIVITET

Samtidskunst i dialog med 1700-tallets design og kunsthåndværk

OMVISNING OG VÆRKSTEDSFORLØB I SKIFTENDE UDSTILLINGER

4.05 – 23.09 2012 Udstilling og undervisning www.designmuseum.dk

WWW.HEERUP.DK Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

11

Inklusion i pædagogisk praksis Inklusion skal gøres operationelt, så værdierne kan omsættes til en meningsfuld pædagogisk praksis for alle, siger professor i specialpædagogik Susan Tetler, der giver skolelederne en række gode råd Af Anne Breinhold Olsen, kommunikationskonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

A

t inklusion ikke er det nemmeste i verden, blev slået fast i en undersøgelse, EVA offentliggjorde i slutningen af 2011.

Den viste, at 49 procent af de danske skolelærere synes, at der inkluderes for mange elever i undervisningen. Den opfattelse kan hænge sammen med en anden udfordring, undersøgelsen peger på, nemlig at 44 procent af lærerne synes, at de mangler kompetencerne til at inkludere elever med gennemgribende udviklingsog opmærksomhedsforstyrrelser.

Der er stor forskel på, hvordan lærere og skoleledere oplever inklusion i folkeskolen. Generelt er skolelederne mere positive i forhold til inklusion, end læreren er. For eksempel mener næsten alle ledere, at

inklusionsindsatsen er lykkedes, mens det samme kun gælder for to ud af tre lærere. Desuden mener 79 procent af skolelederne, at de skal inkludere et passende antal elever; kun 42 procent af lærerne mener det samme.

- Skolelederne bør involvere

Tættere på processerne Susan Tetler, professor i specialpædagogik ved DPU, Aarhus Universitet, undrer

sig i det praktiske arbejde med at definere, hvad inklusion er for skolen, og hvordan man pædagogisk-praktisk inkluderer, siger Susan Tetler.

Kortlægning af inklusion Ministeriet for Børn og Undervisning har sammen med Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU) igangsat en forskningskortlægning af inklusion i folkeskolen.

Forskningskortlægningen skal gennem national og international forskning undersøge effekterne af inklusion 12

og give et billede af, hvilke pædagogiske metoder eller undervisningsformer, som har positiv effekt for elever med særlige behov og deres klassekammerater både fagligt og socialt.

Forskningskortlægningen gennemføres af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, under Institut for Uddannelse og Pædagogik

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

(DPU), Aarhus Universitet, og offentliggøres efter sommerferien. Der tilknyttes en forskergruppe af centrale forskere på området til kortlægningen bestående af Niels Egelund, Susan Tetler, Anders Holm, Bengt Persson og Nils Breilid.

sig ikke over, at der er forskel på lærernes og skoleledernes syn på inklusion.

- Lærerne, der er tættere på processerne og problemstillingerne i hverdagen, har som regel et mere kritisk blik for, hvad der ikke fungerer. Desuden skal lederen både repræsentere den inklusionsstrategi, som kommunen har

Inklusion

❝

Skolelederne skal gå foran og definere, hvilke procedurer og handlinger i skolens hverdag, som de forbinder med at være inkluderende lagt, og samtidig håndtere den usikkerhed over for inklusion, som medarbejderne står med, det vil sige støtte læreren, der i sin undervisning skal gennemføre inklusion i praksis, siger Susan Tetler.

Opgaven for skolelederne er at lægge rammerne for, hvordan lærerne arbejder med inklusion. Helt konkret skal skolelederne involvere sig i det praktiske arbejde med at definere, hvad inklusion er for skolen, og hvordan man pædagogisk-praktisk inkluderer, påpeger Susan Tetler.

- Den største udfordring lige nu er at omforme inklusion fra at være et ideologisk projekt, der handler om værdier, til at operationalisere inklusion så værdierne kan omsættes til en meningsfuld pædagogisk praksis for alle, siger Susan Tetler.

Det er ikke kun, når det kommer til inklusion, at lærerne har brug for, at skolelederne ‘blander sig’. Det viser en anden undersøgelse, EVA har lavet om undervisningsdifferentiering. Den viser, at lærerne har svært ved at omsætte undervisningsdifferentiering til aktive handlinger, og at de ofte overlades til sig selv, når de skal tolke begrebet.

- Hvis en skoleleder siger, han har tillid til, at lærerne selv kan løfte opgaven, overlades de til sig selv og til en opgave, som de måske ikke har kompetencer til at håndtere. Skolelederne skal gå foran og definere, hvilke procedurer og handlinger i skolens hverdag, som de forbinder med at være inkluderende, siger Susan Tetler.

Fakta om eVa’s undersøgelse ‘Indsatser for inklusion i folkeskolen’ kortlagde lærere og skolelederes syn på inklusion. Undersøgelsen byggede på to spørgeskemaundersøgelser: en totalundersøgelse blandt landets skoleledere og en repræsentativ undersøgelse blandt skolelærere.

Undersøgelsen er bestilt af Formandskabet for Skolerådet.

Rapporten kan læses her: www.eva.dk/projekter/2011/undersogelseaf-skolens-indsatser-forinklusion.

Deltag i debatten om inklusion og sende gerne et indlæg herom til redaktionen: redaktion@skolemagasin.dk

feedback på undervisningen og for at spotte, i hvilke situationer man kan være mere inkluderende.

Følg inklusionsprocessen: Sæt mål og delmål sammen med lærerne og følg op. Se det som et skoleudviklingsprojekt, hvor man følger en systematisk plan.

Det er ikke noget, der lykkes på et år, så vær tålmodig og læg en langsigtet plan.

Lav et netværk med andre skoleledere i kommunen, hvor I giver hinanden inspiration til, hvordan udfordringerne kan gribes an.

Grib ind. Når man oplever elever, der er inde i en bekymrende udvikling, skal der gribes ind med en tidlig indsats. Jo tidligere man kan sætte ind, des bedre. Ofte er lærerne opmærksomme på at give besked, men der skal ● også være en strategi for, hvordan skolen følger op.

Fem gode råd Susan Tetler peger på fem gode råd til skolelederen, der gerne vil hjælpe lærerne på vej.

Tal med lærerne om, hvad inklusion er på jeres skole.

Hvilke metoder er gode at bruge, hvad virker metoderne på, hvilke strategier skal vi bruge? Skab et overblik sammen med medarbejderne over, hvor man allerede arbejder inkluderende, og hvor man kan gøre det lidt bedre.

Støt lærerne i hverdagen i klassen. Ofte står en lærer med en stor klasse alene, og uden ‘øjne i nakken’ kan det være svært at få et overblik over klasserummets inkluderende og ekskluderende processer. Indfør en ordning, hvor en kollega observerer undervisningen for at kunne Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

13

Sundhed

Duftoverfølsomhed på skoleskemaet Overfølsomhed over for dufte er et overset problem, der bør have større fokus i skolen, mener MCS Foreningen, patientforening for duft- og kemikalieoverfølsomme Af Villy Sørensen, bestyrelsesmedlem i MCS Foreningen

D

e fleste ved – ikke mindst efter AstmaAllergi Danmarks kampagne sidste år – at overdreven brug af parfume kan medføre parfumeallergi.

Det er langt mindre kendt, at man også kan blive overfølsom over for luftbårne parfumestoffer – dufte!

Det gælder dufte fra parfume, aftershave, deodorant … og dufte fra tøj, der er vasket med parfumerede vaske- og skyllemidler samt fra mange andre ting.

Duftoverfølsomhed er meget værre end allergi for den, der rammes, da man ikke selv er herre over, hvornår man udsættes for påvirkning. Og det ikke kun fra ‘parfumebomben’, som man møder på gaden, og som vi alle kender. De fleste duftoverfølsomme reagerer på selv meget små doser parfume, som andre knap bemærker.

Duftoverfølsomhed kaldes også MCS, efter den engelske betegnelse Multiple Chemical Sensitivity. Rigtig mange har duftoverfølsomhed i større eller mindre grad, mange uden at de selv er klar over det, da duftoverfølsomhed ikke kan påvises ved nogen test. Det anslås, at mindst 150.000 danskere lider af det i en sådan grad, at det begrænser dem arbejdsmæssigt eller socialt.

14

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

Sæt MCS på skoleskemaet Det vil MCS Foreningen gerne gøre noget ved, og derfor foreslår foreningen at tage fat i skolebørnene: - Vi ved alle sammen, at det er vigtigt, at vi får fat i børn og unge så tidligt som muligt. Derfor spørger vi både lærere og skolebestyrelser, om det ikke ville være muligt at inkludere et emne som duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) i undervisningen/samfundsfaget/ emneugen. Det er vigtigt, at vi alle deltager aktivt i at bekæmpe den ‘duftforurening’, der i stadig stigende grad omgiver os, ikke mindst i form af den seneste mode: duftmarketing, hvor butikkerne udspyr parfume i lokalerne for at stimulere købelysten – til glæde for aktionærerne, selvfølgelig, men til ulempe for mange andre ikke mindst det personale, der er tvunget til at opholde sig i kemidunsterne i mange timer ad gangen.

MCS Foreningen har materialer, der kan bruges i undervisningen, og efter nærmere aftale kan gæstelærere stilles til rådighed gratis. Vi håber, at rigtig mange vil være med til at udbrede vores vigtige budskab og have det i tankerne, nu hvor skemaet for det kommende skoleår lægges.

Selsmoseskolen er en af de skoler, der har haft besøg af en person, der kunne fortælle om, hvordan det er at være duft- og kemikaliefølsom.

Hjælp os med at udbrede kendskabet til MCS – bliv medlem af MCS Foreningen Allerede sidste år tog Selsmoseskolen i Taastrup emnet op. I forbindelse med undervisningsprogrammet ‘Grønt Flag, Grøn Skole’ havde man i 2011 valgt temaet ‘Kemien i din hverdag’ og i den anledning inviteret en gæstelærer til at fortælle om MCS. Efter foredraget skrev den lærer, der havde taget initiativet: Den . marts havde Selsmoseskolen besøg af Ole, som er svært duft- og kemikalieoverfølsom. . og . klasse hørte om Oles problemer med overfølsomhed, hans liv som duftoverfølsom, og hvilke problemer han må kæmpe med i hverdagen. Det kom vist bag på os alle, hvor svær den almindelige hverdag må være for en MCSer. Han kan ikke tåle at indånde luft med mange slags dufte, uden at han får det meget dårligt, bliver svimmel og enormt træt, så han bliver nødt til at sove i timevis, og det er svært i hverdagen med arbejde og familie. Ofte må han have maske på for at kunne være blandt andre mennesker, f.eks. i biografen, bussen og andre offentlige steder. Der blev lyttet og stillet gode spørgsmål, og vi var mange, der fik noget at tænke over, f.eks. hvor mange kemiske stoffer vi ● bruger til os selv, på os selv osv.

mCs-symptomer 3 % af befolkningen* er begrænset socialt eller arbejdsmæssigt pga. symptomer fremkaldt af dufte og kemiske stoffer – svarende til mindst 150.000 danskere.

27 %* er generet i en grad, der udløser symptomer.

MCS-symptomer kan udløses af kemiske stoffer (også naturlige) fra mange forskellige produkter, blandt andet parfumerede krops- og hårplejemidler, vaskepulver, rengøringsmidler og luftfriskere, maling, tryksager, elektronik, gummi, udstødningsgas, tobaksrøg, brændeovnsrøg, blomster og mad.

Symptomerne er blandt andet hovedpine, influenzalignende symptomer, diarré, vejrtrækningsbesvær, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, irriterede slimhinder og kløe i øjne, næse og svælg samt smerter i led og muskler.

Læs mere om MCS på www.mcsforeningen.dk og www. mcsvidencenter.dk. *) Kilde: Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed.

MCS Foreningen arbejder først og fremmest for • Udbredelse af kendskabet til MCS (duft- og kemikalieoverfølsomhed) • Et duftneutralt sundhedsvæsen frem imod – et duftfrit offentligt rum Som medlem har du mange fordele • Medlemsbladet MCSinfo 3 gange om året • Elektronisk nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden eller når der er behov for det.

Her kan du også efterlyse og give tips og gode råd samt på privat basis købe og sælge MCS-relevante ting • Informationsmaterialer • Telefonrådgivning • Telefon til “nogen at tale med” • Sociale arrangementer i lokalgrupperne – og sidst, men ikke mindst • Du er med til at støtte arbejdet på både det politiske og det praktiske plan for at forbedre forholdene for mennesker med MCS.

MCS Foreningen Foreningen for Duft- og Kemikalieoverfølsomme – for et duftfrit offentligt rum

info@mcsforeningen.dk • tlf. 70 20 10 37

www.mcsforeningen.dk Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

15

Sundhed

Trænet til mere motivation Nye værktøjer, ny inspiration og øget motivation til idrætstimerne.

Det er, hvad flere af idrætslærerne på Husum Skole er blevet udrustet med, efter at de har været igennem et uddannelsesforløb i efteråret 2011 med fokus på motorisk usikre børn Af Kim Sejr, journalist

S

undhedsprojektet Klar, Parat – Husum, i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning står bag initiativet for efteruddannelse af idrætslærere. Uddannelsesmetoden har navnet ‘On The Job Training’, idet lærerne bliver uddannet på deres egen skole og i deres egne undervisningstimer.

- I praksis går det i al sin enkelthed ud på, at idrætslærerne får mulighed for at observere deres klasse, mens instruktører fra lokale idrætsforeninger har stået for idrætsundervisningen i en periode på otte uger. Lærerne har fået retningslinjer for, hvordan de observerer deres klasse og har fokus på de motorisk usikre børn. På teorikurser er lærerne blevet introduceret til pædagogiske værktøjer omkring børns motivation og børns fysiologiske udvikling, og de bedes i en logbog notere handlemuligheder og refleksion over egen undervisningspraksis for inddragelse af de motorisk usikre børn, forklarer projektleder Nanna Lykke Merrild.

Nanna Lykke Merrild forklarer videre, at metoden er udviklet med henblik på, at de nye metoder, som idrætslærerne lærer undervejs, let kan implementeres i deres dagligdag, eftersom de selv er med til at skabe de nye rammer omkring en forbedret idrætsundervisning.

Idrætslærere nøglepersoner - Vi tror på, at hvis man vil ændre en kultur, så skal den ændres sammen med kulturbærerne, og her er det idrætslærerne, som er nøglepersoner. Samtidig tror vi, at

16

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

hvis vi retter et fagligt fokus på forståelse af problemet, nemlig elevernes motorik, og ser fremad mod håndgribelige løsningsmuligheder, såsom at arbejde med elevernes motivation for deltagelse, at vi lettere bryder med usynlige uhensigtsmæssige vaner, siger Nanna Lykke Merrild.

To af idrætslærerne fra Husum skole, som har gennemgået første forløb, beskriver deres erfaringer således: - Efteruddannelsen har været interessent og har skærpet min opmærksomhed på min egen rolle som underviser.

- Jeg er blevet mere opmærksom på vigtigheden af at få inkluderet alle børn og rettet opmærksomheden på, at alle ikke nødvendigvis skal lære det samme, men at udgangspunktet er at fokusere på barnets nuværende niveau og have interessen rettet på barnets oplevelse frem for præstation.

FAKTA Klar, Parat – Husum, er et 3-årigt sundhedsprojekt i bydelen Husum, under Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning Fakta: I Husum er der ca. 44 procent af eleverne i aldersgruppen 6 år til 16 år, der aktivt deltager i en organiseret foreningsaktivitet. Klar, Parat – Husum driver blandt andet flere aktivitetskampagner og et motionskort i samarbejde med lokale idrætsforeninger henvendt til 0-9 klasse på Korsager og Husum Skoler.

Med initiativet ‘On The Job Training’ får idrætslærerne mere fokus på de motorisk usikre børn. Foto udlånt af Københavns Kommune.

De to citater er taget fra idrætslærerens evaluering fra efteråret 2011.

Klar, Parat – Husum har indgået et samarbejde med Syddansk Universitet for at styrke den teoretiske del omkring elevernes motivation for deltagelse i idrætsundervisningen og deres motoriske udvikling. Motivationsforsker Thomas Bredahl fra Syddansk Universitet og fysioterapeut Charlotte Runge fra Motorikcenter har begge observeret idrætsundervisningen i skolen og inddrager observationerne i teori-gennemgangen omkring motivation og fysiologi og har på den måde bidraget til at styrke de faglige kompetencer og motivationen hos både lærere og elever.

Aha-oplevelse Maria Holmstrøm, der er uddannelsesansvarlig i Klar, Parat – Husum, fortæller om forløbet: - Både skolens ledelse og idrætslærerne har taget meget positivt i mod ‘On the Job Training’, og der er ingen tvivl om, at idrætslærerne er blevet motiveret og har fået nye input. Vi har oplevet en del lærere, som får en

aha-oplevelse, når fysioterapeuten fortæller om elever med motoriske vanskeligheder, der ofte bliver hægtet af i timerne, fordi de måske ikke har den fysik, der skal til og dermed bliver forstyrrende i undervisningen. Når fokus falder på, hvordan sådanne elever skal inddrages i timerne, var der mange, som blev overrasket over, at de med få pædagogiske virkemidler kan få alle med, hvis blandt andet konkurrence bliver erstattet med leg i idrætstimerne, siger Maria Holmstrøm og tilføjer: - Succesen mærkes også udenfor skolernes gymnastiksale. De foreninger, som har stået for idrætsundervisningen på skolerne, melder om en stigende interesse, og mange elever har tilmeldt sig en aktivitet hos en af foreningerne. I 2012 og 2013 fortsætter uddannelsesforløbet for idrætslærere på Husum Skole og Korsager Skole i Københavns Kommune. Her får idrætslærere individuel idrætscoaching og faglig undervisning i motivation og ● motorik. www.kph.kk.dk

Grand Tour 50%

skolerabat fra Gammel Strand (Gratis med Copenhagen Card)

+45 32963000

•

www.canaltours.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

17

Sundhed

Usikker seksualundervisning

D

et er en kendt sag, at mange elever oplever folkeskolens seksualundervisning som mangelfuld og uvedkommende. Flere undersøgelser peger på, at kvaliteten af den reelle undervisning på landsplan er svingende – både hvad angår tid og indhold, og mange lærere er fortsat uklare på, hvordan opgaven skal gribes an.

Derfor har Ministeriet for Børn og Undervisning i samarbejde med en række parter udarbejdet internetpublikationen ‘Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen’.

I materialet er der gode råd til at skabe en dialogbaseret undervisning inden for de trygge rammer, der er forudsætningen for et godt læringsmiljø.

- Der er ikke én bestemt god måde at varetage undervisningen på. Opgaven løftes på mange spændende måder – lige fra større kommunale satsninger til mindre forløb for en enkelt klasse. Lærernes faglighed kombineret med deres indgående kendskab til elevernes sociale udvikling er en forudsætning for en vedkommende undervisning – også når det kommer til folkeskolens seksualundervisning, skriver Børne- og Undervisningsministe● riet.

Magasinet Skolen går tæt på seksualundervisning med et tema i vor augustudgave. Har du input eller forslag

til indlæg, er du velkommen til at skrive til redaktionen: redaktion@skolemagasin.dk

Alt indenfor drikkevandsløsninger findes hos Waterlogic Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler I hele 2012 vil der ved køb/leje medfølge 100 drikkedunke gratis

Hver måned i 2012 vil vi trække lod blandt de skoler som indgår en aftale med os, således at én skole vil få mulighed for at få en drikkevandskøler gratis fra Waterlogic Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning 18

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

S æ so n 2 Åbent fra 012: 17 til 2. septe . maj mb er (Obs en kelte lukk e

d a ge )

Vær fælles om oplevelserne, bliv udfordret fysisk og brug dagen til en velfortjent klassetur, I kan mindes længe efter.

Se i skemaet – de lilla dage er det ekstra billigt for skoler og fritidsordninger at komme i Sommerland Sjælland.

Entrépris 75,- pr. person ved min. 10 betalende børn under 17 år. 1 gratis leder pr. 10 børn.

SKOLE - SPECIALPRIS:

TOGET K Ø DIREKTE RER IN VORES S D PÅ TATIO I PARKEN N

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

MAJ JUNI JULI AUG. SEP.

LAGUNE DEN BL Å EN Å ER B SO N E N H E L E SÆ

I LE N MOB B R U G AK TIVE R E TIL AT ASKELSER R T OVER BESØGE R E D N U

Lav mad sammen, hyg sammen og ha’ rigtig god tid sammen.

I hytte: Hyggehytter inkl. entré f.eks. 2 nætter og 3 dages entré fra 585,- pr. person

I telt: Telttur inkl. entré* f.eks. 2 nætter i egne telte 460,- pr. person *sæsonkort medfølger

Læs mere om gruppetilbud og priser på sommerlandsj.dk eller ring/mail for nærmere information.

M IDT I OVE RNAT LAN D R E M M SO ND LA L JÆ S Sommerlan d Sjælland

SOMMERLANDSJ.DK Gl. Nykøbingvej 169 · 4572 Nr. Asmindrup Tlf: +45 5931 2100 · info@sommerlandsj.dk

19

Trivsel i folkeskolen

Trivsel gennem klare værdier og tydelig ledelse Trivsel er en kompleks størrelse, men klarhed i holdninger og værdier der afspejles pædagogisk, tydelig ledelse, et godt forældresamarbejde og involvering er nogle af de elementer, der har betydning, fremhæver Karin Villumsen, specialkonsulent hos Dansk Center for Undervisningsmiljø

Af Kim Sejr, journalist

F

olkeskolerne tager elevernes sociale trivsel i skolen alvorligt. Det viser rapporten Trivsel i folkeskolen fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. Rapporten er baseret på en undersøgelse, DCUM gennemførte hen over vinteren 2010-2011 blandt 733 skoleledere i folkeskolen. Formålet med rapporten har været at undersøge tendenser og variationer i folkeskolernes arbejde med den del af undervisningsmiljøet, som omhandler elevernes sociale trivsel.

Hvilke indsatser er de mest udbredte – og hvad varierer?

Hvordan er tendensen med hensyn til organiseringen af indsatser? Hvordan vurderer skolelederne effekten af indsatserne?

- Der er selvsagt en stor variation i skolernes arbejde med at skabe social trivsel blandt eleverne. Men alle skoler har et, nogle større og mere systematisk og organiseret end andre, fokus på elevernes sociale trivsel.

87 procent af skolelederne mener, at trivsel vedrører elevernes læring og udvikling. Rapporten understreger, at trivsel er en kompleks proces, der kræver visioner og strategier, bevidste holdninger, samarbejde, kvalificerede og kompetente personaler samt professionel ledelse og organisering, siger Karin Villumsen, specialkonsulent hos Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Trivselsarbejdet folder sig ind og ud af de øvrige opgaver i skolen, og det er en udfordring for skolerne at systematisere, kvalificere og organisere særlige trivselsindsatser og samtidig understøtte en bred trivsel – som en

20

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

kulturel dimension i skolen. Rapporten omhandler 10 temaer vedrørende trivselsindsatser, og her peger Karin Villumsen især på fire af temaerne.

- En ledelse og en organisering, der både tilgodeser elevernes trivsel og ikke efterlader den enkelte lærer eller pædagog med en oplevelse af at stå alene med et problem eller en indsats, har stor betydning for trivselsindsatsen, fremhæver specialkonsulent Karin Villumsen.

Trivselsindsatser organiseret gennem særlige personalefunktioner - 90 procent af skolerne har organiseret personalefunktioner til særligt at arbejde med elevernes trivsel. Det kan f.eks. være AKT-personale, trivselskoordinatorer eller andre. Det kan også være et systematisk samarbejde mellem lærere, pædagoger og ad hoc brug af andre fagligheder, f.eks. sundhedspersonalet. Det er en cocktail af prioriteringer, organisering og kompetencer, der får trivselsindsatser gennem særlige

personalefunktioner- og samarbejde til at virke i hele skolen, ud i klassen til eleverne, hvor trivselsbehovet er. At få dette særlige trivselsarbejde til at virke og få gjort effektiv brug af særlige personalekompetencer og funktioner eller få et tværfagligt samarbejde til at fungere, kræver en prioriteret ledelsesopgave, siger Karin Villumsen og tilføjer: - 78 procent af skolelederne vurderer da også, at de særlige personalefunktioner har en stor effekt på elevernes sociale trivsel i skolen, mens 20 procent vurderer, at indsatsen har middel effekt. Dette kan for nogle skoleledere betyde, at indsatsen kan styrkes og for andre skoleledere, at man ikke vurderer indsatsen til at være så betydningsfuld i forhold til elevernes trivsel i skolen, siger Karin Villumsen.

- Tre fjerdedele af skolerne afholder trivselsuge eller Skolernes Trivselsdag. De trivselsfremmende klasseaktiviteter er målrettet alle klassetrin, dog primært indskoling og mellemtrin. Skoleledernes fortællinger om trivselsaktiviteter i klassen illustrerer og fremhæver betydningen af de mange forskellige initiativer og måder.

Effekten synes dog at kunne forbedres, idet 27 procent af skoleledernes generelle vurdering er, at udbyttet kunne være bedre i forhold til elevernes sociale trivsel.

Dette er også udtryk for, at det daglige trivselsarbejde er en udfordring for personalet og ledelsen, hvoraf flere efterspørger metoder til konflikthåndtering, ro i klassen og til at håndtere flere elever med forskellige behov, siger Karin Villumsen.

Trivselsindsatser organiseret gennem klasseaktiviteter Ifølge Karin Villumsen foregår meget trivselsarbejde i den enkelte klasse gennem sprog, omgangstone, samvær, i aktiviteter og relationer mellem elever og mellem elever og personale. Af planlagte og formaliserede klasseaktiviteter er det mest udbredte:

Trivselsindsats gennem pædagogiske koncepter Mest udbredt er anerkendende pædagogik, klasseledelse, kooperativ læring og læringsstile. Mange skoler benytter et miks af metoder og pædagogiske koncepter, der tilpasses en lokal skolekontekst. 69 procent vurderer, at deres måde at anvende koncepterne på virker, mens 24 procent angiver, at det kun har en middelværdi på det at skabe trivsel og læring for eleverne.

- Dét, der betyder mest og som fremhæves særligt af skolelederne, er ikke så meget den konkrete metode eller et særligt pædagogisk koncept, men skolens og personalets værdier og holdninger, som udtrykker både » professionelle og menneskelige tilgange til eleverne og

• Undervisning i konflikthåndtering eller lignende • Arbejdet med social træning eller lignende • Undervisning i kommunikation og samarbejde eller lignende • Underviser i trivsel og antimobning eller lignende.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

21

Det daglige trivselsarbejde er en udfordring for personalet og ledelsen, hvoraf flere efterspørger metoder til konflikthåndtering, ro i klassen og til at håndtere flere elever med forskellige behov.

Foto: Colourbox.

i virkeligheden, hvad der definerer god overordnet ledelse, siger Karin Villumsen.

Trivsel og undervisningsmiljø Trivsel er en kompleks proces, der kræver 80 procent af skolerne har visioner og strategier, bevidste holdninger, en gældende undervissamarbejde, kvalificerede og kompetente personaler ningsmiljøvurdering, 70 procent har værdier og retsamt professionel ledelse og organisering ningslinjer (f.eks. værdiregelsæt) for trivselsarbejdet deres trivsel og læring i skolen, f.eks. hvordan personalet og 79 procent har en antimobbestrategi. håndterer og praktiserer anerkendelse og skaber gode re- Selvom det ikke er nok, viser det dog en udbredt lationer. Flere skoleledere peger også på deres egen rolle tendens til, at skolelederne og personalet har fokus på besom leder, idet god overordnet ledelse af skolen samt tydningen af en systematisk, forskelligartet og strategisk pædagogisk ledelse af trivsels- og læringsprocesser frem- indsats og organisering af dét at skabe trivsel og et godt hæves som helt afgørende for at skabe og få trivselsindundervisningsmiljø. Trivsel anses overordnet for at være satser til at virke i hverdagen. Så spørgsmålet er måske en grundlæggende og integreret del af læring, fællesskab og undervisning i skolen. Der kan ligge en udfordring for ledelse og personale i at koble trivselsindsats til undervisningsmiljøet generelt, for den måde at gøre undervisDer er nu over 120 ningsmiljøet til et prioriteret og strategisk anliggende, pK. pris aktive regler og lege til 2.790,som ikke kun vedrører den lovpligtige undervisningsmiltrivselspakken. jøvurdering, men som angår spørgsmålet ‘hvad er et godt Der findes over 450 en læringslege og regler Trivselspakk eriet! bb undervisningsmiljø på vores skole’. Konkret er udformo fordelt på: en vej ud af Lærings-, tastatur-, dringen dermed også at få sammenhæng i UMV processenior-, børnehaveog grundpakken. sen, inddragelse af elever, dokumentation og anvendelse heraf, opfølgning og kobling til andre udviklingsområder, grATis siger Karin Villumsen.

❝

Leg og LæringsspiL eXCL. XCL. Mo MoMs

P YQ ELS IVS EN KK PA

TR

Y pL oUTH A T Y TH e QU e Ve iCK gA r M Y pLA e D Be A Y gin Y

Le

Lån Youth Quick play trivselspakken i 3 uger!

De øvrige temaer i rapporten er:

Download og se vores korte inspirations video med i-phone eller smartphone. eller læs mere om Youth Quick play på:

www.jisport.dk - www.youthquickplay.com

• Trivselsindsatser organiseret gennem elever Scan for at se video

• Organisering af trivselsindsatser ved akutbehov eller anden form for mistrivsel

ANNO

Ordrete

NCETILBUD lefon: 70 26 2011/12 www.jisport.d 75 88 • Ordrefa x: 70 k • email:

I modtage post@jisport.d26 76 88 349,- ex r 1 stk. gratis Wilson moms), k NFL ved køb for mere PU Amerikansk end kr. fodbold pr. skole/ins 500,- ex (værdi HUSK at kr. moms. titution. max 1 ellers vil nævne eller skrive stk. produkte følgende rne annonce ikke modtagebare blive kode ved solgt til 1 gratis almindel bestilling Wilson , Amerika ig pris og I vil Annonce nsk fodbold. heller kode:

grATis v/bestilling fra nedestående

Dansk

Alle tilbud Skoleid ræt A11.12 Ved køb er ex moms og for over gældend kr. 5.000,e til ex moms og med den 30. undtage juni 2012. lse af voluminøleveres fragtfrit.

Dog med se varer.

TILBUD A01-10 2 Slidstæ Midas Indoor rk Match. indendø PU turneringsbold specielt TILBUD rs fodbold. Str. fremstil . . . .

4, 5 . . let til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199,. .79,-

• Organisering af trivselssamarbejdet med forældrene

GRATIS

Ved køb

79,-

Scan for at se annoncetilbud

for over kr.

500,-

• Trivselsindsatser organiseret gennem eksternt samarbejde

TILBU

D A52-00 1 Skolesk Skoleskak spil. ak sæt med brikker smart opbeva og foldepla ringsrør Str. 43x43 med skulder de. Leveres TILBUD cm. Konge: strop. i 77 . . . . . . . . mm . . . . . . . . . . . . . . . . . . pr. stk. 99,59,-

59,-

TILBUD 69,A11-01 1 Stærkt Leap High-P og oint TF807.

TILBUD robust metal stopur. . . . .

V: . . . . . . . . 140 g . . . . . . . . .249,. . . . . 69,-

TILBUD

59,-

C02-11 0 Maskin Adidas Stabel esyet træning MS. TILBUD sbold. Str. . . . .

1, . . . . . . . . 2, 3 . . . . . . . . . .149,. . . . . 59,-

17,-

29,-

C06-10 2 ITF godkenWilson Champ ionship TILBUD dte trykluft 4 stk. sbolde . . . . . . . . . . . . . . . pr. . . . . rør. . . . . . pr. rør 69,29,-

• Effektvurdering af trivselsindsatser og ‘hvad virker’

TILBUD

TILBUD

A13-50 0 Leveres Midas overtræ i og sort. farverne: Orange ksvest.

Str. jr., , navy, TILBUD m, sr . grøn, gul, . . . . .. . . rød, lilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49,. . pr. stk. 17,-

TILBUD

29,-

A03-05 6 Stor let Tajmahal Trainer begynd . Ø: 26 cm. er volley TILBUD Vægt: 125 til de mindste g . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149,. . . . . . . . . 29,-

TILBUD

890,-

A08-00 6 Glasfibe Speedhoc Headw r TILBUD stave med udskifte ay – sæt. . . . . lige blade . . . . . . . . . . . .

1.990,. . . . pr. sæt 890,-

TILBUD 99,-

A13-80 0 TILBUD “Speed” Stige. . . . .

L: 4 m . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . pr. stk.320,99,-

22

• Trivsel og betydningen af regler

TILBUD

39,-

A04-02 7 Midas IndenMatch og Ecolo.

Str. 5, 6, udendørs basketb all.

TILBUD 7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

Ordretelefon: 70 26 75 88 Ordrefax: 70 26 76 88 email: post@jisport.dk www.jisport.dk

Konklusion Trivsel er et komplekst fænomen. Der er mange årsager og veje til både trivsel og mistrivsel, ligesom der er mange forskellige bud på, hvordan folkeskolerne organiserer

Trivsel i folkeskolen

arbejdet med elevernes trivsel, der ses som en integreret del af læringsprocesser. Rapporten peger på nogle væsentlige faktorer for at skabe trivsel i skolen: • Forskellighed og variation i indsatser • Klarhed i holdninger og værdier, der afspejles pædagogisk • Løbende kvalificering af personalets samarbejde og brug af forskellige fagligheder • Systematisk brug af evaluering og forskellige metoder • Systematisering i implementering og organisering af indsatser, metoder og tiltag • Tydelighed i ledelse, delegering og organisering • Et godt forældresamarbejde • Involvering af elever.

- For nogle skoler lykkes trivselstiltagene bedre end andre. Det er der flere årsager til, en helt afgørende årsag er ledelse og en organisering, der både tilgodeser elevernes trivsel og ikke efterlader den enkelte lærer eller pædagog med en oplevelse af at stå alene med et problem eller en indsats. Trivsel er heller ikke gjort én gang for alle, det kræver et kontinuerligt fokus og en løbende opfølgning. Derudover er der selvfølgelig forskellige vilkår for folkeskolerne, f.eks. at være en stor/lille skole eller en by-/landsbyskole. Trivselsarbejdet skal tage afsæt i et lokalt grundlag og fungere i det lokale samarbejde på og i skolen, og derfor findes der heller ikke faste opskrifter.

Men derfor kan man godt lade sig inspirere af ovenstående ingredienser og kreere et lokalt undervisningsmiljø med fokus på, at eleverne trives og har et godt skoleliv, ● fremhæver Karin Villumsen.

Læs hele rapporten her: http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/trivsel-i-folkeskolen

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

23

Indeklima & akustik

Støj og dårlig akustik kan koste dyrt Støj og dårlig akustik er det største arbejdsmiljø-problem i de danske skoler. Det viser flere undersøgelser, uanset om man spørger personalet eller eleverne, fremhæver akustik-ekspert Af Kim Sejr, journalist

D

et starter i børnehaven. Allerede her begynder støj og dårlige akustiske forhold at koste skolen penge. Børn, der opholder sig i et dårligt akustisk lokale med høje lyde, har en tendens til at blive endnu mere støjende. Den høje støj betyder, at børnene ikke kan høre ordene tydeligt, og derfor får de et mindre ordforråd. Støjen betyder også, at mange børn råber til hinanden, og derved risikerer de at spolere deres stemmebånd. Endelig giver det høje støjniveau også kraftig forøget risiko for tinnitus og nedsat hørelse, siger Per Knudgaard Larsen, akustisk rådgiver fra konsulentvirksomheden AB Akustik.

Og det fortsætter herefter i skolen, fremhæver Per Knudgaard Larsen: - Når børnene så bliver elever på skolen, fortsætter det høje støjniveau ofte. Dels fordi eleverne har vænnet sig til det, dels fordi de akustiske forhold på skolerne ofte er dårligere end i børnehaven. Undersøgelser har påvist et paradoks. Normalt er det sådan, at når en person taler (katederundervisning), vil lydniveauet være omkring 60 dB. Når flere personer taler (gruppearbejde), stiger lydniveauet markant, ofte til op mod 70-80 dB. I en undersøgelse fra Universitetet i Bremen viste det sig, at i akustisk dårlige lokaler steg støjen fra ca. 60 dB til over 70 dB, når man gik fra kateterundervisning til gruppearbejde. I de akustisk gode lokaler blev støjniveauet imidlertid lavere end 60 dB ved gruppearbejde, altså en dæmpning på 10 dB, forklarer Per Knudgaard Larsen og fortsætter: - Det hænger sammen med, at i de akustisk dårlige rum, forstyrrer eleverne hinanden grupperne imellem.

Når rummet bliver dæmpet, forstyrres grupperne ikke

24

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

af hinanden, og da man jo i gruppearbejde kun skal tale med dem, man sidder i gruppe sammen med, altså inden for kort afstand, så bliver støjniveauet pludselig meget lavere end før og endda lavere, end når kun en person taler i lokalet. Lærerne sænker generelt stemmen med 6 dB i lokaler med god akustik, hvilket har enorm betydning, når man skal tale i 30-40 år, pointerer Per Knudgaard Larsen.

Støj er uønsket lyd Og hvad er det nu lige støj er, sådan rent teknisk? Støj kan defineres som uøn- Børn, der opholder sig i et sket lyd. Uanset om støjen dårligt akustisk lokale med kommer fra andre elever, høje lyde, har en tendens til fra omkringliggende lokaat blive endnu mere støjende, ler, fra skolegården eller siger Per Knudgaard Larsen, andre steder, så generer den indlæringen i skolerne, akustisk rådgiver fra konsulentvirksomheden AB Akustik. pointerer Per Knudgaard Larsen.

- Der er to væsentlige begreber indenfor støj. Støjniveauet måles i dB (decibel) og er en logaritmisk skala.

Sænkes støjen med 3 dB, halveres risikoen for skader.

Sænkes støjen med 10 dB, oplever menneskets øre det som en halvering. Et andet begreb er efterklangtiden. Det

er et udtryk for, hvor længe lyden er i lokalet, før den forsvinLærerne sænker generelt stemmen med der og måles i sekunder. Kravet til almindelige klasselokaler er 6 dB i lokaler med god akustik, hvilket har 0,6 sek. og til rum med specialenorm betydning, når man skal tale i 30-40 år undervisning, SFO, små grupperum, fællesrum mv. 0,4 sek. Der er forsket meget i støjens betydning for børns indlæring, siger Per Knudgaard Larsen.

Med den nye reform, der betyder mere specialunder- Støjen kan reduceres i byggeriet ved at undgå for visning i normalklasserne, kommer der også mere støj i mange hårde overflader. I 80erne røg gulvtæpperne ud, klassen. Derved forstærkes problemerne. Det kalder i høj og bløde lofter var ilde set og blev kaldt ‘kludelofter’. grad på akustiske forbedringer på de danske skoler, siger Tekstil belægning på gulvene havde en rimelig akustisk Per Knudgaard Larsen og tilføjer: virkning, fordi de opsugede støjen, og man kan ikke und- Med fornuftige akustiske løsninger undgår skogå at spekulere på, om det stærkt forhøjede støjniveau lerne en lang række problemer. Støj betyder ikke alene efter fjernelsen af tæpper og de bløde lofter, har en samdårligere indlæring, men også dårligere trivsel, dårligere menhæng med indlæringsevnen, og de mange ressourcer motivation, flere lærere der overvejer at skifte job osv. der nu anvendes til specialundervisning, siger Per Knud‘Interessen’ for at skifte job er seks gange højere blandt gaard Larsen. lærere, der underviser i lokaler med lang efterklang sammenlignet med kolleger på skoler med kortere efterklang.

Bedre akustik ikke dyrt Det viser forskning fra Det Nationale Forskningscenter Ifølge Per Knudgaard Larsen er det ikke uoverkommeligt for Arbejdsmiljø. Heldigvis er lovgivningen blevet stramdyrt at forbedre akustikken i klasselokalerne. met på området, men der findes et enormt stort antal - De fleste klasselokaler kan forbedres væsentligt for skoler med dårlig akustik. Nogle skoler har igangsat foromkring 25.000 kroner. En sådan løsning holder i hvert bedringer på det akustiske område. Enten fordi de selv fald 20 år, ofte længere. Hvis vi siger, der er 25 elever har erfaret konsekvenserne, eller fordi Arbejdstilsynet i klassen, giver det en investering på cirka 50 kroner har gjort opmærksom på problemer med støj. Og de, der pr. elev pr. år. En elev i specialklassen koster langt over har gjort noget ved støjen, fortryder det aldrig, siger Per ● 100.000 kroner om året. Man skal ikke spare mange tiKnudgaard Larsen. mer i specialundervisningen, før investeringen er tjent ind.

❝

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

25

Indeklima & akustik

Så behøver vinduerne ikke at stå åbne mere …

På Gl. Hasseris Skole valgte man en fleksibel ventilationsløsning, der kunne monteres i et lokale ad gangen for at undgå forstyrrelser i dagligdagen Ventilationsløsningen på Gl. Hasseris er decentral og kan styres fra en PC eller manuelt.

Af Kim Sejr, journalist

D

en samme gamle klagesang: tung og Med et behovsstyret Airmaster-anlæg nedbringes CO₂ubehagelig luft der føltes kvælende, og gjorde niveauet, samtidig med at lokalet konstant bliver overvådet svært at koncentrere sig. Den eneste måde get, så luftkvalitet og temperatur konstant er i top – uden at forsvare sig mod det dårlige indeklima var ved at åbne unødigt energiforbrug, forklarer adm. direktør for Airdøre og vinduer engang imellem. Sådan var situationen master, Lars Vestergaard og tilføjer: på Gl. Hasseris Skole i Aalborg, da man besluttede sig for - Samtidig overholder systemet naturligvis gældende en mere holdbar og langsigtet løsning én gang for alle. krav til lydniveauet i klasselokaler takket være markedets ● Man valgte at gøre brug af en ventilationsløsning fra mest støjsvage komponenter.

Airmaster i Aars, blandt andet fordi den var fleksibel og kunne monteres hurtigt og i ét lokale af gangen for at undgå forstyrrelser i skoeffektiv ventilation lens daglige gang. Løsningen var endog billigere end et centralt ventilationssystem og desuden billigere i drift. En anden fordel ved det decentrale system er desuden, at investeringen jo kan spredes over længere tid, fremhæver Airmaster selv.

- Et lokales størrelse, beliggenhed og anvendelse har stor indflydelse på behovet for ventilation og CO2-målinger foretaget i Gl. Hasseris Skole viser tydeligt, hvor afgørende god ventilation er for særligt spidsbelastede loluftkvaliteten. Den blå linje beskriver indholdet af CO2 med et aktivt Airmaster-anlæg med CO2kaler, der skiftevis er fyldte sensor i et traditionelt undervisningslokale. Den røde linje viser målinger foretaget i samme og tomme, stiller store lokale uden ventilation. Målingerne er foretaget over en uge for at opnå præcise og retvisende krav til dimensionering og resultater. Kilde: Airmaster. styring af ventilationen.

26

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

– Ventilation er dyrt og besværligt at indpasse i en eksisterende bygning, men vi valgte en rationel og energimæssig optimal løsning.

Solbjergskolen

Mark Lund Andersen fra Bascon om Solbjergskolen.

Frisk luft til unge hjerner Dårligt indeklima er en barriere for at lære. Men med Troldtekt ventilation går god akustik, høj luftkvalitet og lavt energiforbrug op i en højere enhed.

6 gode grunde til at vælge Troldtekt · God akustik · Effektiv brandsikring · Sundt indeklima

Troldtekt ventilation er en stille revolution. Foruden de klassiske Troldtekt dyder – god akustik og sundt indeklima – sikrer løsningen optimal luftcirkulation helt uden træk og støj. Det giver større overskud blandt elever og lærere.

· Lang holdbarhed · Enkel montering · Spændende specialprodukter

Rør og armaturer er skjult over loftet, og selve loftpladerne udnyttes til en jævn indblæsning af frisk luft. Samtidig er løsningen dokumenteret energieffektiv.

Læs mere om Troldtetk akustik og Troldtekt ventilation på

www.troldtekt.dk

PEFC/09-31-030

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

27

Indeklima & akustik

Åbenplanskoler gør lyd til støj Skoler i åben plan er ifølge Statens Byggeforskningsinstitut ikke egnet til heldagsskoler, hvor støjende og stille aktiviteter skal foregå samtidigt

Å

benplanskoler synes at være tilbage i Særligt de mindre børn har nemlig svært ved at forstå dansk skolebyggeri, men de er kimen til alt for tale i støjfyldte omgivelser, og åbenplanløsninger og børn meget støj, der giver elever og lærere dårligt helt op til 10 år går derfor dårligt i spænd. Åben plan er arbejdsmiljø, og en anvisning fra SBi om lyd i skoler og heller ikke egnet til heldagsskoler, hvor både støjende og daginstitutioner advarer direkte mod, at man etablerer stille aktiviteter skal foregå samtidig i de samme lokaler. skoler i åben plan.

Musiklokaler og lokaler med andre støjende aktiviteter - Åbenplanløsninger er en rigtig dårlig idé. Det siger som sløjd og håndarbejde skal have vægge, for her gælder sig selv, at rum uden skillevægge er mere støjfyldte end der særlige regler for lydforholdene. rum i traditionelle skoler. Lydene kan jo flyde frit og - Selvom det kan lyde lidt gammeldags, så er klasuhindret mellem de forskellige aktiviteter, siger seniorfor- seværelset fortsat en rigtig god idé som planløsning sker Birgit Rasmussen fra Statens Byggeforskningsinstitut evt. i kombination med en delvis åben plan, siger Birgit (SBi) ved Aalborg Universitet og uddyber: Rasmussen.

- Skoler i åben plan har fået et comeback de Selvom det kan lyde lidt gammeldags, seneste år. De mislykkede forsøg med åbenplanskoler så er klasseværelset fortsat en i 1970erne var ellers årsag rigtig god idé som planløsning, evt. i til, at man i en periode undlod at bygge skoler i kombination med en delvis åben plan åben plan, men visioner om fleksible skoler, nye pædagogiske intentioner, helhedsskoler og projektarbejSærlig indsats de sætter nu igen skolernes indretning på dagsordenen, Birgit Rasmussen peger på, at man godt kan arbejde med siger Birgit Rasmussen og uddyber: delvis åben plan, forudsat at det kombineres med en særlig indsats omkring de akustiske forhold: Lyden breder sig - I modsætning til en helt åben plan kan man med - Moderne skolers rum skal bruges til mange forskellige en delvis åben plan opnå acceptable lydforhold, men det aktiviteter og til grupper af varierende størrelse. En skole kræver grundigt forarbejde og en særlig akustisk prohelt uden vægge er en ganske besnærende tanke, fordi jektering. En åbenplanløsning kræver en meget effektiv den byder på stor fleksibilitet. Men helt åbne planløsnin- dæmpning med særlige materialer og rumdelere til at ger medfører, at lyden breder sig mellem undervisningsopfange lyden. Stille og støjende aktiviteter skal være skilt grupperne, hvilket kan føre til massive støjproblemer, lydmæssigt ad, og der skal være rum til både støjende som kan få negativ indvirkning på børns læringsmiljø. og stille undervisning. Det er en god ide at graduere

❝

28

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

Skoler i åbent plan er populære, men er desværre også ofte kilde til megen støj, anfører Statens Byggeforskningsinstitut.

Foto: Nils Rosenvold.

åbenheden, så de mest støjende elever opholder sig i de mest lukkede rum. Derudover er der grænser for, hvor højt til loftet der må være. På den måde kan man udnytte lydabsorberende materialer i loftet, anfører Birgit Rasmussen.

- Man skal sørge for, at akustisk hårde overflader begrænses. Og det er en god ide at bruge gulvbelægninger med lavt ‘trommelydniveau’, så lyden fra gang eller løb hen over gulvet begrænses mest muligt. Det var ikke kun af det gode, da man fjernede gulvtæpperne i skolerne på grund af indeklimaet. Det øgede nemlig støjniveauet i omgivelserne.

Men man kan ifølge Birgit Rasmussen ikke projektere sig ud af alle problemerne.

- Vælger man en åbenplanindretning, skal elever og lærere tilpasse deres adfærd, så de ikke støjer unødigt.

Det kan f.eks. være nødvendigt at lave en aftale, hvis man skal øve musical fra 10-12, mens naboklassen har matematik. Åbenplanløsninger kan derfor føre til et utal af regler om adfærd, der går ud over fleksibiliteten, siger Birgit Rasmussen.

SBi-anvisning 218 ‘Lydforhold i skoler og daginstitutioner – Lydbestemmelser og anbefalinger’ henvender sig til bygherrer, kommuner, rådgivere, udførende og byggematerialeleverandører samt til ledere og medarbejdere i undervisnings- og daginstitutioner. Kan bestilles på sbi. ● dk/anvisninger.

Støj har en afgørende påvirkning på kroppens

indlæring og helbred jo mere larm der er, desto højere taler vi – det giver en negativ spiral af støj.

Kontakt os – så hjælper vi med at finde den rette løsning – det behøver ikke være dyrt, selv med den bedste løsning.

Vi har over 30 års erfaring. Ring tlf. 7484 1800.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

29

1. klasses indeklima

– hele skoletiden

30

Koncentration kræver ilt. Inde­ klimaet er afgørende for, hvor oplagte dine elever er. Og hvor oplagt du selv er. Hvis sidste halvdel af timen bliver træg og dine elever sløver hen skyldes det sikkert, at CO2­indholdet i klasselokalet er for højt.

Frisk luFt til kloge hoveder

Airmaster har udviklet en serie energieffektive og lydsvage decentrale ventilationsanlæg. Anlæg, der sætter standarden for, hvor lydsvag, effektiv og energivenlig ventilation kan være.

AnsvArlig og intelligent driFt

Behovet for ventilation afgøres af lokalets størrelse, beliggenhed og anvendelse. Undervisningslokaler, der skiftevis er fyldte og tomme, stiller særlige krav. Her er decentral ventilation en fordel. I stedet for at ventilere hele skolen lige meget hele tiden og spilde unødig energi ventileres hvert lokale individuelt. Et behovsstyret Airmaster-anlæg overvåger lokalet, så CO2-niveauet holdes lavt og luftkvalitet og temperatur er i top – uden unødigt energiforbrug. invester og instAller i etAper

Med decentrale ventilationsanlæg fra Airmaster kan I installere ventilation i ét klasselokale ad gangen. Det betyder, I både kan tage hensyn til skolens daglige rutiner og sprede investeringen over længere tid.

AirmAster pAsser ind

Airmaster kan bruges i eksisterende bygninger, ved tilbygning og nybyggeri. Uden at fylde, uden at støje og uden at ændre på bygningens æstetiske fremtoning med tykke ventilationskanaler og store metalrør.

Industrivej 59

Tel.

+45 98 62 48 22

DK - 9600 Aars

Fax.

+45 98 62 57 77

Denmark

info@airmaster.dk

www.airmaster.dk 31

Tovshøjskolen fik luft under loftet Tovshøjskolen har gennemgået en fornyelse af de fleste lofter, der ikke bare giver pænere og mere robuste lofter. Skolen har samtidigt fået ventilation i klasselokalerne og ny belysning i alle rum. Troldtekt har været involveret i alle faser fra rådgivning til levering.

Af Kim Sejr, journalist

T

ovshøjskolen ligger i Brabrand nær Gellerup Parken og er opført i samme periode.

Skolen er rummelig med 19.000 kvm, så de 400 elever har god plads. Skolen er i dag en heldagsskole i én etage, opdelt i 6 huse og har desuden en fagfløj, bibliotek, maxikantine, svømmehal med mere. Idrætsfaciliteterne ligger dog delvist i en underetage.

Meget af skolen fremstår i dag, som da den blev opført, men det var nødvendigt at udskifte lofterne. Over gangarealernes lofter måtte vandrør udskiftes p.g.a. legionella, og de tidligere mosgrønne metallofter stod ikke til at redde. I stedet fik skolen en moderniseret

32

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

loftsløsning, der gav et lysere og mere venligt miljø.

I en efterfølgende etape fik klasselokalerne ventilation (fra Troldtekt) kombineret med nye Troldtektlofter. Overalt, hvor der er monteret Troldtekt-lofter, er der også skiftet belysning ud til Troldtekt-belysning, der er indbygget i lofts-løsningen.

Fakta Tovshøjskolen, Janesvej 2, 8220 Brabrand Entreprenør: Klitte & Jensen, OR Ventilation Ingeniør: Bascon (klasselokaler) Elektriker: Bravida (klasselokaler) og Vietz El (gangarealer) Troldtekt: 900 kvm Troldtekt ventilation, lys natur, fin struktur, med 11 mm. fast monteret på C60skinnesystem samt ca. 310 stk. Troldtekt Belysning, model Office.

Indeklima & akustik

Helhedsløsning Løsningen af skolens udfordringer blev enkelt løst.

I et tæt samarbejde mellem skolens tekniske serviceleder Claus Vinge og arkitekt Steen Erik Jensen ved Aarhus Kommune kom de frem til en løsning med Troldtekts helhedsløsning.

Claus Vinge havde set Troldtekt lofter på andre skoler og syntes om det, mens Steen Erik Jensen har erfaringer med loftet i både nybyggede og renoverede skoleprojekter i byen.

Skolens tekniske serviceleder, Claus Vinge, kom i tæt samarbejde med arkitekt Steen Erik Jensen fra Aarhus Kommune frem til Troldtekts helhedsløsning.

Ved renoveringer må der altid ske en tilpasning, og Tovshøjskolen har ikke været nogen undtagelse. Troldtekten er placeret i klasselokalerne mellem to betonbjælker, hvorved ventilationen skjules i mellemrummet.

Problemet opstår ved vinduerne, hvor loftet nu er sænket. Man har enten valgt at skifte vinduet eller at lade Troldtekt-loftet ‘knække’ op mod loftet, hvorved vinduet ikke berøres.

I Følge Claus Vinge en elegant og velfungerende løsning.

- Loftsløsningen har også vist sig at kunne skjule andre ting, som f.eks. en røgkanon. Ventilationen fungerer ved, at frisk luft diffunderer lydløst og uden træk fra udvalgte loftsplader og ned i klasselokalet, mens den ‘brugte’ luft typisk suges ud et andet sted i rummet. Men også omkring ventilationen er der fundet alternative løsninger, » fortæller Claus Vinge.

Gør en indsats for at forbedre akustikken i klasselokalerne Gode akustikforhold giver øget trivsel og forbedret arbejdsmiljø: • Et væsentligt bedre lydmiljø medfører mindre uro i klasserne.

• Konsentrationen bedres – for såvel lærere som elever.

• Øget arbejdsglæde – og tilfredshed.

• Symptomer på Stress som følge af dårlig akustik mindskes Vi har igennem mere end 25 år haft succes med forbedring af akustikken på Skoler, SFOér, Børnehaver o.l. - gør som mange af jeres kolleger allerede har gjort – kontakt LYDAC AKUSTIK for et gratis og uforpligtende tilbud Egholmvænget 3 | 5610 Assens | Tel. 66 11 64 30 | lydac@lydac.dk | www.lydac.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

33

Indeklima & akustik

De tidligere dunkle og løse lofter prægede de i øvrigt lavloftede gangarealer og er nu erstattet af et lyst og ‘velhængt’ loft.

FORBEDRET AKUSTIK

AntiNoise ®

God og billig løsning, til effektiv akustikregulering.

Ingen behøver at finde sig i generende støj - alle har ret til arbejdsro. B6 Akustik har udviklet en klassisk og simpel løsning, som let monteres på vægge og i lofter, i alle slags lokaler.

Ring og få en god vejledning B6 Akustik A|S Erik Agerholm Telefon: +45 2631 2223 Email: eag@b6.dk www.b6akustik.dk (søg efter AntiNoise) 34

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

Lyst og velhængt loft For Claus Vinge, som har sin daglige gang på Tovshøjskolen, har det været af stor betydning selv at have indflydelse på valget af loftet og belysningen.

Niels Kappel, som især beskæftiger sig med rådgivning inden for belysning hos Troldtekt, har været meget involveret i projektet. Han fortæller, at der var usikkerhed om, hvilken type armatur der skulle vælges - lige indtil der blev opsat en prøve i gangarealet. Troldtekt har også rådgivet om akustikken og ventilationen, hvilket også er foregået i et godt samarbejde med entreprenøren Klitte & Jensen og to elektriker-firmaer, Bravida og Vietz El. Klitte & Jensen har også udført den del af ventilationen, der er placeret på taget.

De tidligere dunkle og løse lofter prægede de i øvrigt lavloftede gangarealer og er nu erstattet af et lyst og ‘velhængt’ loft.

Troldtekt-lofternes stoflige karakter passer ifølge Steen Erik Jensen naturligt til skolen, hvor teglsten dominerer både ude og inde.

- De indbyggede løsninger med ventilation og lys giver lofterne en flot ensartethed på hele skolen, samtidigt med at indeklimaet og akustikken er forbedret, siger ● Steen Erik Jensen.

Mellerup Skolehjem Tlf. 86 44 17 11 Fax. 86 44 20 22

Støvringgårdsvej 43, Mellerup 8930 Randers NØ

Støj er det største indeklima problem i skoler og daginstitutioner. Det har flere undersøgelser blandt lærere, pædagoger og elever vist. Flere og flere skoler og institutioner oplever påbud fra Arbejdstilsynet på grund af støj. Høj støj = høj puls, viser Tysk undersøgelse.

Referencer Aarhus kommune Energi Midt Aalborg kommune Kolding kommune Københavns kommune Danfoss Aalborg Universitet Tårnby kommune m.fl.

Gymnastiksal før og efter

Specialundervisning! Udgifterne til specialundervisning er steget voldsomt de seneste år. En væsentlig årsag hertil, er med stor sandsynlighed for meget støj. Støj er uønsket lyd og mange forskningsprojekter har vist, at støj er et problem for sprogudviklingen i daginstitutionerne og indlæringen i skolen.

Spar penge! For mange elever svarer det at skulle høre i et lokale med dårlige lydforhold til, at skulle læse i et rum med dunkel belysning eller til at lærerne kun skriver ca. 80 % af bogstaverne i hvert ord på tavlen.

Manglende ”ørenlyd” koster penge. Hvorfor ikke spare penge til specialundervisning? I Kina lærte eleverne 25% bedre engelsk når støjen blev dæmpet.

Skole før og efter

Støj kan kontrolleres og vi ved hvordan! Kontakt os på telefon 4240 1122 eller mail: per@ABakustik.dk Læs mere på www.ABakustik.dk

Typisk proces Vi besigtiger stedet og identificerer problemerne even­ tuelt understøttet af en måling

Løsningsforslag og tilbud . Løsningen understøtter kravene i bygnings­ reglementet

Levering og montering af den akustiske løsning. Eventuelt kontrolmåling

God akustik = Godt arbejdsmiljø Bedre indlæring RO i klassen

35

Brandsikkerhed

Brandforebyggelsesugen i uge 40 hos Middelfart Brandvæsen.

Det er ‘Søren Brandmand’ – kendt fra undervisningsmaterialet ‘Ild – en farlig ven’ – der er på billedet.

Foto: Beredskabsstyrelsen.

Den farlige ven ilden I uge 40 har Beredskabsstyrelsen fokus på at skabe bevidsthed hos landets skoleelever, når det gælder farerne ved ild Af Kim Sejr, journalist

H

vordan omgås man ild – og hvad gør man, når uheldet er ude?

Det er kernespørgsmål, som Beredskabsstyrelsen ønsker, at alle skoleelever kan svare på – og derfor er uge 40 sat af til at køre kampagne på spørgsmålet blandt landets skoler.

- Skolelærere og brandfolk er enige om, at de gode vaner, der grundlægges i barndommen, følger med i resten af livet: Brandsikre børn bliver brandsikre voksne.

Grundskoler og redningsberedskabet har derfor indgået et samarbejde, hvor de i uge 40 står sammen om at lære skolebørn, hvordan de omgås ild, og hvad de stiller op, hvis uheldet er ude, fortæller Pil Storm Giersing, kampagnemedarbejder i Beredskabsstyrelsen.

Hvert år undervises tusindvis af elever i grundskoler over hele landet i brandforebyggelse i uge 40. I løbet af ugen besøger mange skoler også den lokale brandstation, hvor brandfolk giver en rundvisning og kommer med gode råd om brandsikkerhed. Dertil kommer, at skolerne har mulighed for at tilrettelægge forløb i undervisningen omkring forebyggelse mod brand.

Beredskabsstyrelsen tilbyder undervisningsmaterialer, som overordnet er målrettet 0.-1. klasse og 4-5. klassetrin. Materialet til 0.-1. klassetrin er ‘Lær om brand’. Her

36

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

lærer eleverne i børnehaveklassen om ild og brand med udgangspunkt i elevbogen ‘Da legehuset brændte’, opgavehæftet ‘leg og lær med Futte’ og de tilhørende klistermærker ‘Futtemærker’ samt en forsøgsspand. Til materialet er der udarbejdet en lærervejledning med forslag til undervisningsforløb og øvelser.

Materialet til 4.-5. klassetrin omfatter ‘Ild en farlig ven’ – et helt nyt materiale (lanceret i 2011) om brand, hvor ‘Søren Brandmand’ i 12 små film viser og forklarer om brandsikkerhed og stiller spørgsmål, som eleverne efterfølgende skal arbejde med. Materialet indeholder bl.a. lærervejledning, debatforum, dialogkort, familiequiz mv.

- Generelt lægger materialet op til elevernes refleksion over og diskussion af, hvad der er gode brandvaner.

Således er det tanken, at dette materiale skal hæve sig over ‘horn og blå-blink-niveau’. Formålet med materialet er, at børn lærer om brandsikkerhed, så de kan blive mere bevidste om farerne og kan reagere rigtigt, hvis ulykken ● sker, siger Pil Storm Giersing. www.brs.dk/forebyggelse/brand/kampagner

Bemærk: På Bornholm er frisk luft og højt humør obligatorisk Danskmaterialer til grundskolens mellemtrin.

- Lige til at printe ud og anvende.

Alle produkter kan downloades og bruges med det samme.

- Mange er gratis til din undervisning.

Opret en gratis brugerkonto i dag, og download materialer til din undervisning med det samme.

Vi har også mange gratis materialer!

Lær mere og se vores brede udvalg på:

Tag Færgen til en historisk og uforglemmelig skolerejse til Bornholm.

Kun 3 timer fra København - og så en helt anden verden.

WWW.DANSKAGENTEN.DK

Man skal lige vænne sig til livet på en ø

Lær børn om brand – det er gratis og gør en forskel

Bestil på www.brs.dk Lærere i børnehaveklasserne og 4.-5. klasserne kan bestille gratis undervisningsmaterialer om brandforebyggelse fra Beredskabsstyrelsen.

Lær om brand

annonce2.indd 1

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2 23-03-2012 10:51:48

37

Digital undervisning

Den digitale folkeskole i flere hastigheder Hver syvende skole er med i den digitale førergruppe, mens mere end hver sjette skole er sakket agterud, fremgår det af en analyse fra KMD Af Lars Monrad-Gylling, adm. direktør i KMD

U

ddannelse er en helt afgørende ingrelæremidler i folkeskolen skal udvikles i løbet af de komdiens i opskriften på det, vi i fremtiden skal mende år. leve af. Det er de færreste uenige i. Hvordan vi Pejlemærkerne for 2015 tegner et billede af en folkebedst opnår de ønskede kompetencer bliver dog indgåen- skole, hvor it og digitale læremidler indgår som en naturde diskuteret – og den danske folkeskole er mere end no- lig del af undervisningen og blandt andet bidrager til en gen anden uddannelsesinstitution centrum for debatten. mere succesfuld undervisningsdifferentiering og en bedre En vigtig del af debatten handler om, at vi i disse år inklusion af elever med specielle behov i den almindelige oplever, at nye digitale medier med stor hast vinder indundervisning. pas i snart sagt alle dele af vores samfund. Nutidens folkeskoleelever er født ind i en verden, hvor de fysiske og sociale rammer om samvær er under hastig forandring. Stort set alle dele af hverdagen er efterhånden gennemsyret af digitale teknologier og nye medier. Eleverne er vante brugere af Facebook, Twitter og sms. Og en stadig større andel har egen bærbar pc, smartphones og iPads.

Folkeskolen skal være i KMD Analyse har beregnet et indeks for de enkelte skolers digitale modenhed. Indekset er udtrit med resten af samfuntrykt som et interval fra 0–100, hvor den højeste værdi udtrykker den mest modne tilgang til det, og Den Fællesoffentbrug af it og digitale læremidler i undervisningen, herunder en udbygget og dækkende it-infralige Digitaliseringsstrategi struktur, et bredt udvalg af digitale læremidler og et lærerkorps, som er kompetencemæssigt for 2011-15, der er aftalt godt rustet. Konkret er indekset beregnet som en sammenvejning af 13 spørgsmål fra den genmellem regeringen og nemførte survey blandt skoleledere. De 13 spørgsmål sammenfatter skolelederens vurdering af kommunerne, opstiller da situationen på den enkelte skole, og spørgsmålene er udvalgt ud fra et kriterium om, at der skal også en række ambitiøse være tale om observerbare forhold, der beskriver skolens forudsætninger for og faktiske brug målsætninger for, hvordan af it og digitale læremidler i undervisningen. brugen af it og digitale

38

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

Men hvor langt er vi egentlig fra den digitale folkeskole? Har lærerne de nødvendige kompetencer?

I hvilket omfang lægger tekniske problemer hindringer i vejen for undervisningen? Og ser lærere og skoleledere i det hele taget et læringsmæssigt potentiale i øget brug af it og digitale læremidler?

Et stykke fra ambitionen Status er, at ambitionen om den digitale folkeskole i Danmark fortsat er et godt stykke fra at blive realiseret. Det er hovedkonklusionen på undersøgelsen ‘Folkeskolens digitale tilstand’, der er foretaget i KMD Analyse. Undersøgelsen bygger på en større survey blandt landets folkeskolelærere og skoleledere.

Analysen viser, at en øget brug af it og digitale læremidler i folkeskolen ikke kommer af sig selv, men snarere vil kræve en dedikeret indsats på flere områder.

Der er store forskelle, når man ser på folkeskolernes digitale modenhed i forhold til strategi, teknologi og kompetencer. Hver syvende folkeskole, svarende til knap 200 ud af landets i alt omkring 1.400 folkeskoler, er i den digitale førergruppe. Yderligere to tredjedele af landets folkeskoler ligger samlet i et stort midterfelt, mens en gruppe, svarende til godt 250 af landets skoler, er sakket digitalt agterud.

Analysen viser, at der mange steder er behov for væsentlige investeringer i basalt it-udstyr, og at der er en stor spredning i lærernes kompetenceniveau og erfaringer, når det gælder brug af it og digitale læremidler i undervisningen.

Vores survey peger således på, at hver tredje lærer bruger digitale læremidler som led i deres undervisning en eller flere gange dagligt. Det er imidlertid ikke alle typer digitale læremidler, der er lige udbredt. Konkret anvender godt 35 procent af alle lærere digitale hjælpeværktøjer mindst én gang dagligt, mens det tilsvarende tal for digitale læringsuniverser, interaktive bøger og undervisningsprogrammer er 22 procent.

I den modsatte ende af skalaen ser man, at 24 procent sjældent eller aldrig anvender digitale hjælpeværktøjer. 23 procent af lærerne anvender sjældent eller aldrig digitale læringsuniverser, interaktive bøger og undervisningsprogrammer.

Undersøgelsen indikerer, at skoleledernes fokus på og prioritering af brugen af it og digitale læremidler i væsentlig grad har betydning for forskellene i skolernes digitale modenhed. 93 procent af skolelederne på de mest » modne skoler arbejder med at styrke lærernes evne til

Vi tilbyder et bredt udvalg i sikring og opbevaring af bærbare computere Se vort udvalg på www.safeshoppen.dk eller ring 9832 3466 Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

39

Digital undervisning

at inddrage digitale læremidler i undervisningen mod kun godt halvdelen af skolelederne på de mindre modne skoler.

Endelig er den digitale modenhed på skolerne meget afhængig af kvaliteten af skolens trådløse netværk, computere til elever og lærere samt anden it-infrastruktur – og dermed af den enkelte kommunes budgetmæssige prioritering af området. Her viser undersøgelsen, at omkring halvdelen af landets folkeskoler har behov for et teknisk løft. Dette billede stemmer overens med lærernes oplevelsers, idet hver fjerde lærer altid eller ofte har problemer med basale teknologier som skolens trådløse netværk og klassesæt med bærbare computere.

Positivt udgangspunkt Analysen tegner altså et billede af, at man skal prioritere og arbejde målrettet med it, hvis det for alvor skal lykkedes at inddrage digitale læremidler med succes i undervisningen. Hvis vi skal have alle skolerne med, er der altså brug for, at indsatsen løftes rundt omkring.

FØRSTEHJÆLP I SKOLEN TIL

SMARTBOARD

HVAD VIL DU GØRE? - hvis Lucas får en bold i hovedet og får næseblod?

- hvis Emma taber en gryde med kogende vand over sig?

- hvis Oliver drikker for meget til en fest og falder om?

Det er nogle af de spørgsmål, eleverne bliver stillet i undervisningen, som foregår via interaktive videoklip, og udfordrer eleverne på deres kunnen om førstehjælp.

Kan du som lærer undervise i førstehjælp?

Hos Dansk Folkehjælp kan du blive uddannet førstehjælpsinstruktør for kun kr.

15.000.

40

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

Analysen viser til gengæld også, at der er et solidt holdningsmæssigt udgangspunkt for de kommende års seje træk.

Både lærere og skoleledere er positive over for de nye digitale muligheder og forventer, at en øget brug af it og digitale læremidler på én gang vil kunne hæve kvaliteten i undervisningen og lette nogle af de daglige arbejdsopgaver. Samtidig er lærere og skoleledere enige om, at en øget brug af it og digitale læremidler kan give bedre muligheder for både at praktisere differentieret undervisning og inkludere elever med særlige behov i den almindelige undervisning.

Mere end 90 procent af landets skoleledere er af den overbevisning, at computere, mobiltelefoner og lignende digitale værktøjer bør indgå som en naturlig del af undervisningen – og flertallet af dem vurderer endvidere, at teknologien kan hæve kvaliteten i undervisningen.

Mere end 60 procent af skolelederne i høj eller meget høj grad enige i, at en øget brug af digitale læremidler kan hæve kvaliteten, mens to procent af skolelederne i ringe grad eller slet ikke mener, at dette er tilfældet.

Også blandt landets lærere er der tiltro til digitale undervisningsværktøjer – herunder på områder som undervisningsdifferentiering og inklusion. 62 procent af lærerne vurderer, at it og digitale læremidler i høj eller meget høj grad gør det lettere at gennemføre differentieret undervisning. 66 procent vurderer, at brug af it i undervisningssituationen i høj eller meget høj grad kan gøre det lettere at inkludere elever med specielle behov i den almindelige undervisning.

Vi ser altså i analysen en bred tro på, at digitale værktøjer kan gøre en positiv forskel. I KMD anser vi, at lærernes og skoleledernes opbakning er helt afgørende for, at vi i de kommende år kan indfri de digitale ambitioner.

Det er naturligvis en forudsætning, at der fra kommunernes side prioriteres at få den nødvendige infrastruktur på plads. Men på trods af, at vi altså stadig har en del at hente, så tegner der sig et billede af, at prioriteres området hele vejen rundt – herunder ude på de enkelte skoler – så kan vi få hævet kvaliteten i folkeskolen gennem en ● øget brug af digitale læringsværktøjer. www.kmd.dk/analyse

Digital undervisning

EPSON INTERAKTIV PROJEKTOR

Interaktivitet i

undervisningen

- spændende, engagerende og motiverende!

EPSON lancerer en interaktiv projektor, der gør undervisningen til en leg for både lærer og elever. Bliv inspireret og motiveret af den nye EB-475Wi, der projicerer på enhver overflade og giver undervisningen en helt ny indgangsvinkel!

Levende kommunikation

• • • • • •

• • • • •

Specifikationer

Dual-touch funktion tillader 2 aktive brugere samtidigt.

Nye, forbedrede interaktive penne.

Automatisk set-up og kalibrering.

Kan projicere på enhver overflade (whiteboard, tavle, bord, væg m.v.).

Meget lav responstid og deraf optimalt flow med de nye, forbedrede penne.

Ultra shortthrow-optik betyder at projektoren projicerer fra kort afstand og blænder derfor ikke brugeren. Brugen af denne type optik medvirker også til den markante reduktion af skygger på det projicerede billede.

HDMI-indgang.

Kraftfuld 16W højtaler.

Nem opkobling til flere projektorer fra samme enhed.

ANSI lumens: 2600.

Opløsning: WXGA.

◗◗◗

Et optimalt udbytte af en ny indgangsvinkel

◗◗◗ ◗◗◗

Når du handler med AVC, er du samtidig sikker på at få det optimale udbytte af dit produkt. Vi sætter nemlig fokus på dig og på dine behov og vor nyoprettede kursusafdeling tilbyder en række skræddersyede kurser, der introducerer dig for de mange muligheder i den interaktive undervisning.

Da kurserne jo er skræddersyede, betyder det at vi tilbyder noget for alle – både nybegyndere og superbrugere! Vi er altid parate til at hjælpe. Ring til AVCs kursusafdeling på tlf. 7562 4577, så finder vi sammen et kursus, der passer til lige netop dit/Jeres behov.

◗◗◗

Udviklet specifikt til målgruppen

Med successen og erfaringen i ryggen fra de 2 forrige modeller, har EPSON nu udviklet EB-475Wi. En interaktiv projektor, der er skabt specifikt til undervisning og derfor har præcist de egenskaber, der forventes hertil. Softwaremæssigt er projektoren uhyre fleksibel; brug enten den software du allerede kender, den software, der medfølger eller noget helt tredje. EB475Wi er en unik løsning i klasseværelset, da den er nem at betjene for læreren, sjov og motiverende at bruge for eleverne og alt i alt med til at udvikle undervisningen og optimere elevernes indlæring. Projektoren er meget fleksibel og kan monteres både på væg, loft, eller skrivebord/bordplade. Epson EB-475Wi er simpelthen den ultimative løsning til interaktiv undervisning!

Kontakt os

!

Hør mere om de unikke egenskaber og mange muligheder ved denne fleksible løsning. Kontakt os på 7562 4577 (Jylland og Fyn) eller 4362 4777 (Sjælland) – naturligvis helt uforpligtende.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2 H o r s e n s 7562 4577 • K ø b e n h a v n 4362 4777 • O d e n s e 7562 4577 i n f o @ a vc.dk • www.avc.dk • www.avcinfosystem.dk

41

Udover førstehjælp fra Dansk Folkehjælp er der også en seance, hvor eleverne lærer om menneskets anatomi.

Førstehjælp via whiteboard Dansk Folkehjælp har udarbejdet materiale til førstehjælp – til anvendelse via det interaktive whiteboard

N

yt undervisningsmateriale til skolerne om førstehjælp er nu til rådighed for folkeskolerne fra Dansk Folkehjælp – og som sædvanlig er det gratis at benytte via www.av-av.nu.

Materialet denne gang er udarbejdet med henblik på at lade undervisningen foregå via det interaktive

whiteboard, som rigtig mange skoler jo efterhånden benytter sig af. Materialet er målrettet henholdsvis 4.-6. kl. og 7.-10. kl. og er tænkt til at understøtte den almindelige førstehjælpsundervisning.

Med en række videoklip følger eleverne børn på deres egen alder, som kommer ud for ulykker, som kunne være taget ud af elevernes egen hverdag. Lige før ulykken sker, får eleverne en valgmulighed for at gøre det rigtige og gøre det forkerte. Vælger de forkert, sker der en ulykke, hvortil eleverne skal yde førstehjælp. Til sidst vises den korrekte førstehjælp, hvorefter der fortsættes til en ny situation. Udover førstehjælp er der også en seance, hvor eleverne lærer om menneskets anatomi.

Interaktive spil - Dansk Folkehjælp håber med dette nye tiltag dels at kunne synliggøre, hvor nemt det egentlig er at hjælpe tilskadekomne og dels at give eleverne stof til eftertanke og gennem de forskellige situationer få dem til at se de konsekvenser, deres beslutninger får.

Udover gratis undervisningsmaterialer til download har Dansk Folkehjælp tillige interaktive spil, som ligeledes er aldersopdelt, ligesom der også er produceret videoklip til download på mobilen. Førstehjælp på

42

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

Digital undervisning

interaktive whiteboard er dermed det sidste nye skud på stammen over gratis førstehjælpsmaterialer til skolerne, fortæller Lone Rasmussen fra Dansk Folkehjælp, der siden 2007 har haft særlig fokus på førstehjælp i skolerne.

- Vi lægger gennem vores undervisningsmateriale op til, at skolerne underviser eleverne i forebyggelse og førstehjælp tre gange i deres skoleforløb. Der startes med et mindre kursus i yngste årgang 0.-3. klasse på et par timer, hvor børnene blandt andet lærer at lægge en person i stabilt sideleje, at foretage et alarmopkald og lignende. Der undervises også ud fra børnenes egne oplevelser. Ud fra de erfaringer Dansk Folkehjælp har gjort, bliver børnene langt mere bevidst om hinanden og er bedre til at drage omsorg for hinanden, fremhæver Lone Rasmussen.

Videreuddannelse I mellemste årgang 4.-6. klasse anbefaler Dansk Folkehjælp et fire timers kursus, hvor der bygges videre på den førstehjælp, som børnene allerede har lært tidligere. For

begge de nævnte kursers vedkommende vil en lærer med et ganske almindeligt 12 timers førstehjælpskursus kunne stå for undervisningen. Meget af det materiale, som kan anvendes på kurserne, kan downloades sammen med en lærervejledning, som guider læren igennem kurserne.

- For ældste årgang 7.-10. klasse er eleverne nu blevet så gamle, at de er klar til at tage et ordinært 12 timers førstehjælpskursus af samme slags, som alle andre borgere i Danmark burde tage. Eleverne bør i dette kursus efter Dansk Folkehjælps opfattelse undervises af en uddannet og godkendt førstehjælpsinstruktør under Dansk Førstehjælpsråd. Dansk Folkehjælp havde i flere år den glæde at kunne tilbyde skolerne instruktøruddannelse og har gennem tiden uddannet 200 instruktører til skolerne. Som noget nyt udbyder Dansk Folkehjælp i år uddannelsen som eksternatkursus, hvilket gør uddannelsen væsentlig ● billigere for skolerne, siger Lone Rasmussen.

Oplev skolerejseeventyr i Göteborg!

Pakke SEK 850 fra /person

I Skolres ans økon omiske indgår G pakke öteborgs m e st p o aktivitete p ulære r, indlog ering på hotel ell g odt e r va n d r ehjem, m på udvalg åltider te restau ranter o g gratis lo kaltrafik .

Universeum

Nya Älvsborgs Fästning

Måltider

Overnatninger

Liseberg Lokaltrafik

Booking & information: www.goteborg.com/skolresan skolresan@goteborg.com Tlf. +46(0)31-368 41 10 Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

43

iPad – den digitale skoletaske Udlevering af 2.600 iPads til alle elever og lærere er et af de tiltag, som indgår i Odder Kommunes nye, digitale skolestrategi

T

eknologien har fået en mere central rolle, og kommunikationen bliver mere og mere global. I dag bruger børn en stor del af deres fritid på elektroniske og digitale medier. I Odder Kommune vurderer man, at let adgang til elektroniske og digitale medier vil forandre undervisningen og i langt højere grad gøre - Vi oplever, at elevernes gejst er stærkt motiverende for

Tag på camping rundt i Danmark FDM camping

Camping for alle rundt

i Danmark

FDMs campingpladser har alle trådløst internet.

Vi åbner for oplevelser

Der er masser af aktiviteter på eller i nærheden af pladserne. Legepladser, børneaktiviteter, minigolf, ridning, golf, surfing, fiskeri og meget mere.

Børn elsker camping, og en god ferie for børnene er også en god ferie for de voksne.

Læs mere, bestil brochuren eller book online på www.fdmcamping.dk 44

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

undervisningen, og at ellers demotiverede elever er kommet med, siger skoleudviklingskoordinator Lise Gammelby.

det muligt for personalet at lade elevernes hverdag blive afspejlet og reflekteret i den daglige undervisning.

- Brugen af smartboards har vist, at når den eneste teknologi i klasseværelset er smartboards, bliver undervisningen mere lærerstyret. Ved indførelse af en tablet til alle - sammen med interaktive whiteboards - får vi understøttet en undervisning, som kan være lærerstyret, men også inddrager elevernes kompetencer. En undervisning som understøtter, at læring kan finde sted til alle tider og alle vegne, siger skoleudviklingskoordinator Lise Gammelby og fortsætter: - Undervisningen i folkeskolen er i dag primært båret af tekst og tale. Samtidig er undervisningen ofte organiseret med en høj grad af lærerstyret tavleundervisning.

Vort projekt arbejder fra flere vinkler med at forandre læringsmiljøet med en organisering, hvor eleven er producent, mens læreren i højere grad fungerer som konsulent for den enkelte elevs læreproces. Det er ikke projektets sigte at digitalisere for enhver pris men i højere grad stille nye muligheder til rådighed, således at både lærere og elever har muligheden for at vælge redskab og arbejdsform baseret på den konkrete kontekst, siger Lise Gammelby.

Digital undervisning

Fokus på indhold Odder kommune vurderer, at brugen af brugervenlig teknologi som for eksempel iPad i høj grad vil gøre det muligt at sætte fokus på indhold og bringe flere medier ind i undervisningen. Arbejdet med multimodale tekster er et fokus i projektet, som går igen i flere af indsatsområderne. Et af projektets overordnede mål er at arbejde med elevernes digitale dannelse gennem de forskellige indsatser.

- Tabletten kan i højere grad understøtte visionen om fremtidens læringsmiljøer. Tabletten, som et funktionelt læringsmiddel giver andre muligheder end labtoppen.

Laptoppen er at sammenligne med et digitalt penalhus, hvorimod tabletten har mulighed for at blive en digital skoletaske, siger Lise Gammelby.

Odder Kommune vurderer således, at tabletten kan understøtte undervisningen på flere måder: • Som bog og multimodalt læringsmiddel i fagene.

• Som middel til undervisningsdifferentiering og inklusion.

• Som middel til at understøtte flere læringsformer.

• Som middel til at understøtte den internationale dimension.

Hurtig integration De hidtidige erfaringer med udlevering af iPads er ifølge Lise Gammelby positive.

- Ipaden er hurtigt blevet integreret i elevernes hverdag. Hvis eleverne har glemt den, får de hurtigt hentet den. Ipaden har været let at betjene for eleverne, og de vidensdeler som aldrig før. Desuden betyder brugen af iPad, at de sociale rum i klasserne bevæger sig, så hidtil usete elever bliver ansete. Vi oplever, at elevernes gejst er stærkt motiverende for undervisningen, og at ellers demotiverede elever er kommet med. Samtidig er det digitale biblioteksudlån steget. Desuden har projektet resulteret i stor motivation fra lærere og pædagoger, hvor de fleste lærere har afprøvet forløb med undervisnings● forløb på iPad, konstaterer Lise Gammelby.

LIV REDDES I NUET - LÆR DET NU! At kunne førstehjælp bør være en grundevne for alle. Evnen til at holde fast i livet og gøre en forskel i fællesskabet.

Førstehjælp handler om at kunne, turde og ville yde hjælp, når andre har behov for det!

Vil du vide mere?

Ved Beredskabsforbundet Uddannelsescenter kan vi hjælpe din skole med kundskaber, der kan redde liv og skabe tryghed.

Kurserne tilpasses jeres behov og ønsker.

Hedelykken 10, 2640 Hedehusene Telefon: 70 202 201 E-mail: bfuc@bfuc.dk • Web: www.bfuc.dk Shop: www.sikkerhedsbutikken.dk Magasinet Skolen · 2012 nr. 2 45

- Der er et stort behov for en overordnet forståelsesramme af, hvilke digitale ressourcer som er didaktisk relevante, siger Kristine Langstrup, udskolingslærer og it-pædagogisk konsulent.

Lærerrollen i skole 2.0 Hvordan bringes den digitale undervisning mere i spil? Udskolingslærer og it-pædagogisk konsulent Kristine Langstrup giver nogle bud Af Kristine Langstrup

D

e seneste år har rigtig mange lærere været omkring blandt andre de mange intelligenser, LP-modellen, Cooperative Learning, interaktive tavler, smartphones, iPads og Web 2.0.

Det er ikke uvant for lærere at blive blæst igennem tidens nye pædagogiske, didaktiske eller psykologiske vinde, mange af disse har endog rusket godt og grundigt op i de lettere støvede hylder.

Som udskolingslærer i dansk, engelsk og historie gennem 14 år i Hørsholm Kommune har jeg selv været igennem ovenstående fornyelser. Jeg anser mig selv for udviklingsorienteret, fleksibel og fagligt fokuseret. Jeg var derfor helt tilbage i ITMF-perioden (IT og medier i folkeskolen 2000-2004) med fra start, da blandt andet Undervisningsministeriet, UNI-C og DPU satsede for alvor på at lægge en ensartet strategi for implementeringen af IT og medier bredt i folkeskolens mange fag. Allerede dengang blev der formuleret et mål om større didaktisk viden om feltet og for materialer, som kan understøtte

46

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

arbejdet med it-baserede udtryksformer i forhold til børnenes egne universer.

Didaktisk relevant Udover at være udskolingslærer og kursusholder for undervisere er jeg også ansat som it-pædagogisk konsulent på Institut for Skole og Læring (tidligere Frederiksberg Seminarium). Mit arbejde dér handler især om at klæde de lærerstuderende på til at arbejde i en folkeskole, hvor kridttavlen er udskiftet med et IWB, eleverne har iPads, smartphones eller i det mindste en PC med de heraf følgende muligheder.

Ledelsen på seminariet ønsker altså for kommende generationer af lærere, at de har stiftet bekendtskab med skole 2.0.

Gennem mit virke som folkeskolelærer, kursusholder og it-pædagogisk konsulent møder jeg engagerede og kompetente lærere og undervisere, som gerne vil anvende de nye teknologiske og digitale muligheder.

Digital undervisning

Der er dog et stort behov for en overordnet forståelsesramme af, hvilke digitale ressourcer som er didaktisk relevante og autentiske eksempler på brugen af disse.

Derudover er der indlysende behov for efteruddannelse, inspirationskurser, opfølgning i fagudvalgene på skolerne og ikke mindst stabilt teknisk udstyr (netværk og PCer).

På min skole, Usserød Skole, har vi gennem en kommunal IT-handleplan og tre IT-vejledere en del år haft fokus på at udvikle eleverne og lærernes it-kompetencer.

I dette skoleår har vi derudover iværksat et nyt tiltag en såkaldt ‘mediepatrulje’, hvor udvalgte elever fra 1. til 9. klasse kommer i kortere perioder og får intensiv undervisning i især de nye web-værktøjer. Disse skiftende elever, skal så i deres respektive klasser videreformidle web-værktøjet. Mediepatrulje-konceptet er lånt af Kasper Kyed og Maglegårdsskolen i Gentofte.

Digital kompetence Dette er et muligt tiltag for at få ‘det glade budskab’ videre. Det glade budskab om at de digitale ressourcer, som

ofte ligger gratis tilgængelige på nettet, nemt kan retfærdiggøres både didaktisk og fagligt.

Man snakker om, at elevernes kompetencer har flyttet sig fra IT-kompetencer til digitale kompetencer. Altså, er det at have en masse teknisk viden ikke nødvendigt, hvorimod evnen til at få adgang til digitale ressourcer og anvende disse alene eller sammen med andre er meget mere i fokus fremover. Ydermere er evnen til at kunne reflektere over egen digital produktion vigtig.

Hvis fremtidens kompetencer bør være at anvende redskaber interaktivt, at samarbejde i heterogene grupper og handle selvstændigt, ja så skal elevernes digitale undervisning mere tydeligt i spil i folkeskolen.

Hvad kan den enkelte lærer så gøre i en føromtalt hektisk og omskiftelig hverdag? Udover at skolernes ledelser skal prioritere it og medier i deres årsplan og budget, kan den enkelte lærer medtænke webværktøjer i det små. Massemedier, mødet med de andre, bruges allerede flittigt. Her er det forhåbentligt elevens refleksion som kommer i spil. De sociale medier, mødet med hinanden, har et flertal af eleverne også daglig omgang med. Her er » det kommunikationen, som er i fokus.

Skæringvej 96 · DK-8520 Lystrup ·Tel: +45 5126 8207 · Fax: +45 8736 0152 info@audioexperts.dk · www.audioexperts.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

47

Digital undervisning

Det er her lærerens professionalisme kommer i spil.

Jeg har elever, som spørger om de må Det skal give mening for læreren og eleven at bruge fortsætte, forbedre eller lave en ny undervisningstid på dette opgave eller produktion derhjemme. Dét har digitale arbejde. jeg aldrig før oplevet i min tid som lærer.

Når man så i f.eks. engelsk laver talende avatarer (voki.com) eller digitale Web-værktøjer tidslinjer over en svær roman (timetoast.com) i dansk elComputeren, mødet med dig selv, det er her jeg mener ler en digitale fagbog i historie (storyjumper.com), hvor skolen, læreren og faget for alvor bør komme i spil. Det skal man så gøre af elevernes arbejde? Hver elev har ofer her, der kan skabes noget, kreationen og det selvprotest deres egen konto oppe i skyen, hvilken kan vanskeligducerede kan komme til udtryk – gennem større didakgøre en lærerrespons i det løbende arbejde. tisk viden om feltet og for materialer, som kan understøtte arbejdet med it-baserede udtryksformer i forhold Nemme løsninger til børnenes egne universer.

Heldigvis er der flere nemme løsninger; skoleintra har I mine fag dansk, engelsk og historie oplever jeg et de såkaldte arbejdsrum, hvor man kan indlejre/embed’de stort fagligt udbytte af at anvende digitale webværktøjer det færdige produkt med en embed-kode. Eleverne kan i undervisningen. Det er indlysende forskelligt, hvilke også altid lave et hyperlink på elevintra. Eller man kan webværktøjer der egner sig til de forskellige fag og klasoprette en blog for klasse eller holdet, hvor alle de disetrin, men der er hjælp at hente i forhold til at udvælge gitale produktioner gemmes, præsenteres fra og gives de korrekte værktøjer. respons på. Kammerater, forældre og andre interesserede EMUen, Lær-IT (kræver abonnement), it-torvet.dk og kan få adgang til at se arbejdet på bloggen.

It-didaktik.dk er steder jeg holder mig orienteret om nye Når nu der hele tiden kommer nye tiltag og nye tekwebværktøjer. nologier, hvorfor bør vi så også forholde os til digitale Faghæfte 48 tilbage fra 2009 er allerede forældet i kompetencer, web-værktøjer og ressourcer på nettet forhold til konkrete værktøjer, idet der konstant udvikles – skole 2.0? Udover ovenstående vil jeg ydermere fremnye digitale muligheder. Den enkelte lærer bør derfor hæve de oplagte fordele, hvor computeren og de digitale være indstillet på, at der løbende kommer flere, bedre og ressourcer kan supplere og kvalificere den i forvejen udendnu mere velegnede værktøjer, som kan integreres i mærkede undervisning. faget.

Det er kreationen, det at skabe noget, mødet med dig Eleverne er glimrende samarbejdspartnere i den tekselv i arbejdet med digitale værktøjer der betyder noget. niske udførsel, idet de ofte selv er fortrolige med compu- Det er så op til læreren at integrere værktøjet/ressourcen teren og derudover er nysgerrige og uimponerede. De har relevant i forhold til mål og indhold. Fra mellemtrindog meget brug for at forstå den overordnede sammennet og op er flertallet af elever online i mange timer af hæng mellem faget eller emnet og det brugte webværktøj. døgnet. Den kollaborative software eller de såkaldte sociale platforme såsom Facebook, Twitter og Wiki bruges flittigt.

Jeg oplever elever som straks de har lavet en animationsfilm i Goanimate.com eller lavet præsentation i for børn og unge Prezi.com uploader til deres facebook-profil. De er altså så tilfredse med eller endda stolte over deres produkt, at de ønsker at dele det med alle vennerne. Hvor tit sker det NYT børne- /ungdomsteater mere traditionelle lektier? i Odense, men er også turnérende medJegdehar elever, som spørger om de må fortsætte, forregionalt og nationalt bedre eller lave en ny opgave eller produktion derhjemme. Dét har jeg aldrig før oplevet i min tid som lærer.

For mere info kontakt www.teaterkompas.dk Det giver mig en følelse af succes og meningsfuldhed.

Vindegade 103, 1.th., Baggården, 5000 Odense C ● Hvem vil ikke gerne opleve det?

6611 3106 / 2048 2168 / teaterkompas@gmail.com

❝

48

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

Naturfag Bliver en ny naturfaglig og matematisk profillæreruddannelse på professionshøjskolen UCC en succes, vil den blive udbudt på flere læreruddannelser. Foto: Jacob Nielsen.

Ny uddannelse til science-lærer

Ny profillæreruddannelse med fokus på naturfag starter på Metropol til august

T

il august begynder det første hold studerende på en ny naturfaglig og matematisk profillæreruddannelse, udviklet af Professionshøjskolerne Metropol og UCC i samarbejde med Center for Science Didaktik.

Som noget helt nyt får de studerende linjefag i alle de naturfaglige fag: matematik, fysik/kemi, geografi og biologi. Ud af en samlet bevilling på fire millioner kroner fra Lundbeck Fonden til projektet modtager Metropol over en million kroner, der ifølge lektor Karen Vestager fra Institut for Skole og Læring på Metropol, bruges på udvikling af naturfagsdidaktik.

- Vi har ansat en ph.d.-studerende på Metropol, som skal forske i den synergieffekt, der ligger i, at lærerne kan undervise i flere af de naturfaglige fag. Det bliver interessant at se, hvad det betyder for tværfagligheden og sammenhængen mellem fagene, når naturfagslærerne både dækker geografi, biologi og fysik/kemi. Det vil formentlig kunne skabe helt nye tværgående undervisningsforløb f.eks. om landbrug og klima, fortæller Karen Vestager.

Uddannelsen bliver udbudt på UCC i år og til næste år, og bliver den en succes, er det planen, at den vil blive udbudt på flere læreruddannelser.

Attraktive science-lærere - Vi ved, at skolelederne efterspørger lærere, der kan bygge bro og gå på tværs af de små fag. Det kommer de

nye science-lærere til at kunne, og derfor bliver de eftertragtede. Der er brug for dem på skolerne, siger Nana Benjaminsen, leder af Center for Science didaktik, der har været med til at udvikle den nye uddannelse.

Fag som geografi og biologi har et lavt ugentligt timetal. Derfor er det i dag svært at sammensætte et fuldt skema for lærere med naturvidenskabelige linjefag. Det bliver lettere med den nye science-uddannelse, fordi lærerne kan dække alle naturvidenskabelige fag. Samtidig får de gode muligheder for at arbejde tværfagligt. Det kan give de kommende science-lærere et bedre lærerliv.

- Mange lærere har svært ved at lade faglige tråde flyde fra det ene fag til det andet, fordi deres linjefag ikke er beslægtede. Science-lærerne vil opleve en større sammenhæng i deres arbejdsliv, fordi de kan knytte fagene sammen i hverdagen, siger Nana Benjaminsen.

Det målrettede naturvidenskabelige/matematiske fokus vil sandsynligvis tiltrække en anden type studerende til læreruddannelsen end normalt.

- Det er unge, der gerne vil arbejde med naturvidenskab og formidling. De kunne måske også undervise i gymnasiet, men nu bliver det også attraktivt for dem at undervise på folkeskoleniveau. Det kunne blandt andet være interessant for unge, der har taget en HTX, siger Ole Goldbech, der er lektor på UCC og projektleder for den ● nye uddannelse.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

49

Strategisk fundraising til udvikling af skolen Bevidst satsning på tilskudsordninger i såvel EU som i Danmark kan finansiere udviklingsprojekter inden for læring, leg og pædagogik, fremhæver Dansk Projektrådgivning Af Lisbet Lorentsen, medejer af Tilskudsbasen.dk og Dansk Projektrådgivning

D

er findes en lang række muligheder for tilskud i såvel EU-ordninger som i danske tilskudsordninger inden for forskellige nøgleområder som læring, nye undervisningsmetoder og -former, inddragelse af kulturarv, kompetenceudvikling, opbygning og deling af viden, forskning, formidling, multimedier for blot at nævne nogle få. Det er vigtigt at fremhæve, at netop undervisning og læring har en central og bred betydning i tilskudsuniverset, hvilket giver skolerne en unik mulighed for at foretage udviklingsmæssige skridt og endda kvantespring.

For eksempel eksisterer der allerede nu et stort marked for udvikling og produktion af nye læringsplatforme, nye lærings- og legeteknologier. Det skaber basis for et projektsamarbejde mellem skoler og f.eks. virksomheder, forskere m.fl., hvortil der kan hentes betydelige tilskud til innovative løsninger inden for feltet, idet udvikling af nye lærings- og legeteknologier nødvendigvis forudsætter et tæt samarbejde mellem skolerne som eksperter i læring og pædagogik, virksomheder som er specialister i den teknologiske udvikling og anvendelse af forskning indenfor området mht. effekt, adfærd osv.

Skolerne står overfor den udfordring, at de skal gentænke og nyudvikle sig, og derfor har behov for en gennemgribende omstrukturering af såvel skolernes fysiske struktur, organisation og læringsmiljøer såvel som de pædagogiske arbejdsformer og anvendelsen af læringsmaterialer.

For eksempel bliver lege- og læringsteknologier betragtet som et stort vækstområde og -potentiale, ikke mindst drevet af de teknologiske muligheder som internettet og mobile enheder rummer.

50

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

Samarbejde om udvikling Virksomheder og offentlige aktører, herunder især skolerne, har en fælles og stærk interesse i børns læring og leg, der bør omsættes i et integreret udviklingssamarbejde, der resulterer i nye læringsparadigmer med fokus på læring som et multi-intelligibelt, tvær-perceptuelt og interaktivt anliggende, der kan koble formelle og uformelle læringsarenaer (mellem skole, fritids- og arbejdsliv).

Deri ligger et gigantisk udviklingspotentiale, når det gennemføres i samspil mellem offentlige aktører som skoler, forskere mv. og så private virksomheder.

Alt det er en del af de nuværende og kommende politiske mål, og der er dermed afsat store beløb i en række tilskudsordninger til at løse udfordringen. Dansk tilskud

Fundraising

og tilskud gennem EU matcher hinanden fint, og det betyder, at de beløb, der i forvejen er afsat til udvikling i skolerne, kan matches med både EU-tilskud, danske og nordiske tilskud og dermed øge omfanget af udviklingen betydeligt på kort, mellemlang og lang sigt.

udviklingskultur, der er en integreret del af den enkelte skoles hverdag. Dermed opbygges de nødvendige kompetencer internt til at udvikle og gennemføre projekterne og forankre dem i dagligdagen.

Fokus på fundraising skal således ændres fra at være

Fremadrettet fundraising Skolernes potentiale giver Skolernes udfordring ligger derfor i at dem uanede muligheder i udnytte de mange og voksende tilskud som kraft af de mange offentlige tilskud. Derfor bør den strategiske midler til realisering af udviklingsplaner fundraisingbaserede udvikling, kortsigtet og langsigtet, være en integreret del af skolernes kultur. afgrænset, kortsigtet og som budgetreparation til i stedet Fundraising i den traditionelle form, de fleste er mest at være en del af en strategisk udviklingsproces, der fører bekendt med, har et afgrænset sigte og er ofte affødt af skolerne ind i fremtiden med nye roller, nye indsatsområmanglende økonomiske ressourcer. der, nye partnerskaber og også nye indtægtsmuligheder.

Den form for fundraising bør erstattes af en tilgang Tilskud kan således være afgørende for en skoles mumed et langt mere fremtidsrettet udviklingssigte. Skoligheder for at udvikle sig i overensstemmelse med nutilernes udfordring ligger derfor i at udnytte de mange og dens og fremtidens krav og i den takt, der er behov for. ● voksende tilskud som strategiske midler til realisering www.danskprojektraadgivning.dk af udviklingsplaner, der rækker flere år frem og med et kort, mellemlangt og langt sigte. Det gælder både de små som de store projekter og ikke mindst indarbejdelse af en

❝

g torsda g o g a tirsd 0 kl. 10.0 børn r o f t e velegn 2 år .

1 l i t 3 fra

juni g o j a m lefon e t å p il bestil ler ma l e 2 0 325441

Giv børnene en sjov og lærerig oplevelse. Tag en havnerundfart med Netto-Bådene´s børnebåd hvor guiden vil fortælle om København´s seværdighederne i børnehøjde.

Turen starter fra Holmens Kirke kl.10.00.

Voksne 40 kr Børn 15 kr. (under 15 år) Grupper på over 15 pers. får 20% rabat.

Tag bus 1A, 2A, 26 29, 40 og 66 til båden.

Bestil på Tlf. 32 54 41 02

www.havnerundfart.dk Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

51

På nogle skoler har eleverne med skolens samtykke omdannet asfaltskolegården til et skater- og rulleskøjtemiljø – som her på Sct. Annagades Skole, Århus. Foto: Benny Schytte.

Skolegården som udendørs kulturcenter Kultursociolog Benny Schytte efterlyser en revitalisering af skolegården som et lokalt møde- og aktivitetssted, der inviterer og udfordrer til kreativ leg, aktivitet og samvær Af Benny Schytte, kultursociolog

F

lere skoler fungerer som en form for udendørs kulturcenter for mange unge. Skolernes udeanlæg benyttes af unge, når skolen er lukket dvs. om aftenen og i weekenden. Her mødes man til forskellige former for aktiviteter – også selvom skolegårdene ikke umiddelbart synes særlig attraktive.

Når de unge alligevel mødes på skolen, kan det skyldes flere ting. Dels ligger skolerne mange steder forholdsvis centralt i lokalmiljøet, og dels er skolegården det sted (og måske det eneste) i lokalsamfundet, hvor de unge har

Eventyr Leg

mulighed for at mødes under mere selvorganiserede former til aktivitet og ophold. Samtidig er den lokale skole også et sted, som de unge kender rigtig godt. Det gælder ikke mindst skolegården, som de har et nært forhold til gennem mange timers ophold i frikvartererne.

Fraværende intentioner Fra statslig eller kommunal side har der ikke i Danmark været et formuleret ønske eller krav om, at skolegården kan eller skal indtænkes som nærmiljøanlæg. I det hele

Forårstilbud!

Klatretårn som vist på billedet 59.000 kr.

Gyngestativ med 2 gynger fra 12.000 kr.

Se flere af vores produkter på www.eventyrleg.dk Ring og bestil på: 7027 3180

En legeplads for livet 52

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

Priserne er ex. moms

Leg & aktivitet

taget har skolernes udeanlæg aldrig været et område, som har optaget hverken Undervisningsministeriet eller landets - For at virke inkluderende for kommunalpolitikere. I alle skal nærmiljøanlæggene Norge og Sverige, som vi ofte sammenligner os med tilbyde en mangfoldighed af aktiviteter, være universelle på mange områder herunder også skoleområdet, har samt have funktionsåbne muman i modsætning til Dan- ligheder, fremhæver Benny Schytte. mark haft en helt anden opfattelse af skolegården som nærmiljøanlæg.

I statslige udredninger og anbefalinger hos vores to nordiske nabolande har man siden midten af 1980erne stillet krav om, at skolegården, ud over at give plads til alsidig leg og ophold i frikvartererne, skal benyttes som en pædagogisk ressource og udnyttes som nærmiljøanlæg.

Sådanne krav og gode intentioner er totalt fraværende i den danske skolelovgivning og i kommunale retningslinjer for skoleområdet.

Selv om der ikke er blevet satset på skolegården som nærmiljøanlæg herhjemme, findes der dog enkelte eksempler på skoler i Danmark, som har fået etableret nærmiljøanlæg. I Lokale- og Anlægsfonden har det siden 1989 været muligt at søge tilskud til idrætslegepladser, og via denne tilskudsordning har et mindre antal skoler fået tilskud til opførelse af en idrætslegeplads under forudsætning af, at den ud over skoletiden stod til rådighed for lokalbefolkningen.

Skolegården som nyt byrum Tidligere undersøgelser viser, at mange skolegårde fremstår nedslidte, og manglende økonomiske ressourcer bliver ofte brugt som begrundelse for skolegårdenes tilstand, men noget af sandheden er nok også en mang» lende prioritering af og forståelse for skolegården som

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

53

www.rudeco.dk

Tlf.: 4399 6033

pædagogisk ressource og som nærmiljøanlæg fra skolerne selv.

For at skolegården skal få en højere prioritet og dermed også en tildeling af flere økonomiske ressourcer, kunne én af vejene være, at staten og kommunerne i samarbejde med skolerne og lokalsamfundet betragtede skolegården som et potentielt byrum i lokalmiljøet. I disse år er der her i Danmark, som i mange andre europæiske lande, meget opmærksomhed på at skabe nye byrum som en del af fremtidens byplanlægning og byfornyelse. Her er torve, pladser, bystrøg, restarealer, havneområder mv. i fokus, mens skolegårde, som ligger overalt i byen, og som i forvejen er en del af lokalmiljøet, ikke på samme måde har haft politikernes og byplanlæggernes bevågenhed og interesse.

En revitalisering af skolegården som lokalt møde- og aktivitetssted (byrum) for lokalområdets beboere kunne samtidig give skolegårdene et tiltrængt løft i forhold til den daglige skolegang og til de ofte kritiserede lokaleforhold, som skolefritidsordningerne fungerer under.

Benny Schytte Gode forhold udendørs, Benny Schytte er kulder inviterer til leg og optursociolog, forfatter og hold, vil mindske presset foredragsholder med selvindendørs. stændigt rådgivningsfirma, Meget få skoler har en som gennem en årrække decideret beslutning om, har haft opgaver og proat skolegården skal stå til jekter for stat, kommuner, rådighed for nærmiljøets boligafdelinger, daginstiunge, men mange skoletutioner og skoler i forbinledere synes, det er i orden, delse med idéudvikling og så længe, der ikke sker design af udemiljøer og hærværk el.lign. på skolen. friarealer.

Tværtimod kan man forewww.bennyschytte.dk stille sig, at en mere aktiv

54

Modul legepladser

brug af skolegården som nærmiljøanlæg ville skabe større tryghed omkring skolen og muligvis have en indirekte hærværksnedsættende funktion.

Man kan måske undre sig over, at skolegårdene tiltrækker de unge i betragtning af skolegårdenes tilstand, men som tidligere nævnt er det ofte det eneste sted i nærmiljøet, hvor der er mulighed for selvorganiserede aktiviteter som fodbold, basketball og skateboard, og dels har skolegården ofte nogle nicher og overdækninger med siddepladser, hvor de unge kan opholde sig og være ‘fri for de voksne’.

En anden god ting er, at der på de fleste skoler vil være lidt lys i skolegården efter mørkets frembrud, som giver de unge mulighed for at være ude om aftenerne i vinterhalvåret og endnu senere om sommeren. De unges ‘erobring’ af skolegården er blevet noget lettere efter, at skolebetjentene nu ikke længere har bopælspligt på skolen. Dette gælder dog ikke alle skoler, og nogle skoler har for at råde bod på den manglende bopælspligt valgt at opsætte videoovervågning. På disse skoler har man således ‘fravalgt’ skolen som nærmiljøanlæg.

Nye faciliteter Boldbaner og skatermiljøer, opholdspladser i ly og læ, legeredskaber som gynger og klatrenet, hvor der er plads til større eller mindre gruppers sociale samvær er lige så brugbare uden for som i skoletiden.

Den ofte kritiserede asfaltskolegård kan danne ramme om mange forskellige aktiviteter, såfremt asfalten ellers er i rimelig stand. Det ideelle er en finkornet asfaltbelægning lagt på en grov asfaltbund. Den giver mulighed for at lege mange traditionelle asfaltlege som at hinke, sjippe, halli-hallo, krig, firkant osv., men det giver også mulighed for at dyrke de mere moderne former for fysiske aktiviteter som skateboard og rulleskøjtehochey.

Natur legepladser

Har I et projekt, laver vi en 3D tegning.

Ring, og vi kommer med rådgivning / indretnings forslag.

Reparation & Vedligehold udføres på alle systemer.

Egen dansk fabrik.

30 års erfaring.

…..Mest leg for pengene

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

…..Naturens egne materialer

Se mere på www.rudeco.dk

Leg & aktivitet

❝

én af vejene være, at staten og kommunerne i samarbejde med skolerne og lokalsamfundet betragtede skolegården som et potentielt byrum i lokalmiljøet

På nogle skoler har eleverne med skolens samtykke omdannet asfaltskolegården til et skater- og rulleskøjtemiljø, hvor man efter skoletid mødes om aftenen og i weekenden. Eleverne har måske sammen med nogle forældre bygget forskellige, forholdsvis primitive, men meget anvendelige ramper og andre flytbare skater- og rulleskøjtefaciliteter. Det antyder, at skateboard og rulleskøjtehockey er både mulige og populære aktiviteter, når asfaltskolegården åbnes som nærmiljøanlæg. For at gøre skolens udearealer attraktive som nærmiljøanlæg kan mindre anlæg og foranstaltninger ofte være nok. Det kan være halvtage, der giver ly og læ og skærmer for regn og blæst, eller det kan være forskellige mindre multibaner, basketballkurve, fleksible skaterramper mv.

Hvis man virkelig ønsker at skabe et attraktivt nærmiljøanlæg for ungdommen, er det en god idé at opsætte et mindre lysanlæg. Ofte glemmer man, at det er om aftenen, at de unge har mulighed for at mødes. Disse mindre lysanlæg behøver ikke at indebære voldsomme

omkostninger. De kan installeres på en sådan måde, at de kun lyser, når der er aktivitet i området, og de kan indstilles, så de slukker permanent på bestemte tidspunkter om aftenen.

Mange skoler i provinsen har pæne, store græsarealer, som bruges i forbindelse med skolens idrætsundervisning. De er ofte indrettet med mål, opstregninger mv. med udgangspunkt i en traditionel idrætsundervisning baseret på de traditionelle boldspil, atletikdiscipliner mv.

På en del af disse skoler fungerer udeområderne også som anlæg for den lokale idrætsforening og kan derfor ikke ændres radikalt. Men på de skoler, som ikke er bundet af dette afhængighedsforhold, er der mulighed for at skabe nogle meget varierede nærmiljøanlæg til brug både i skolens dagligdag til leg og læring og efter skoletid.

En række undersøgelser og evalueringer af nærmiljøanlæg viser, at en for ensidig satsning på multibaner til boldspil ekskluderer de drenge, som ikke er til boldspil, mange piger samt børn og unge med fysiske og psykiske »

SCOR KASSEN TIL KLASSEN Mangler du og dine klassekammerater et tilskud til lejrskolen? Eller har I måske lyst til at holde en stor fest? Så kan I nu tjene lette penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri.

Det er gratis at tilmelde sig – og I kan altid returnere usolgte lodder!

Salgsperioden er 29. marts til 20. maj 2012.

Tjen 8,50 kr. for hvert lod, I sælger til en rund tyver!

Når I sælger lodderne, støtter I samtidig de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark.

Klik ind på www.bhd.dk – og få jeres klasselærer til at bestille lodder online allerede i dag.

Her kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

55

Leg & aktivitet

handicap. For at virke inkluderende for alle skal nærmiljøanlæggene tilbyde en mangfoldighed af aktiviteter, være universelle samt have funktionsåbne muligheder, dvs. områder og faciliteter som lægger op til fantasi og kreativitet.

Variation i miljøet I udformning af udearealer og legepladser har redskabskulturen, det vil sige opstilling af legeredskaber til særlige formål, været toneangivende igennem mange år. Undersøgelser peger på, at funktionsåbne legemiljøer giver en mere kreativ leg og lægger op til flere forskellige typer af lege og aktiviteter. Hvis skolegården derfor skal fungere som et attraktivt sted for flere brugergrupper må et funktionsåbent indretningsparadigme være at foretrække frem for en traditionel redskabskulturtænkning.

For skoler med megen plads vil det alt andet lige være lettere at skabe den nævnte mangfoldighed end byskoler med kun få udendørs kvadratmeter pr. barn. Alligevel må

det tilstræbes, at også mindre skoleanlæg bestræber sig på at skabe variation i udemiljøet, og ikke mindst i forhold til at gøre skolegården attraktivt for forskellige brugergrupper i lokalmiljøet. Jo mere skolegården inviterer til flere forskellige brugergrupper, jo mere vil den blive brugt, og jo mere vil den blive en del af lokalmiljøet.

Beslutningen om at åbne skolegården efter skoletids ophør og invitere lokalbefolkningen indenfor til uformel samvær og selvorganiserede aktiviteter vil være et brud med årtiers skolekultur, og det kan blive svært at bryde.

Men de mange bekymringer og sten, der skal flyttes undervejs, vil være umagen værd og til glæde for både skolens dagligliv og det lokalmiljø, som enhver skole er en del af. Måske kan de gode tanker om skolen som kulturcenter, som blev tænkt i midten af 1990erne, alligevel gå hen og gå i opfyldelse – i det mindste som et udendørs ● kulturcenter.

Hahns Legepladssikkerhed Vejen til en sikker legeplads Årlige inspektioner Rådgivning Ny legeplads Med mere Se mere på

www.hahns-legepladssikkerhed.dk

Hahns Legepladssikkerhed V/Hermann Hahn TÛV-inspektør Storegade 131 6560 Sommersted 30 88 28 38 56

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

hahn@hahns-legepladssikkerhed.dk

TILMELD JER NU! DET BLIVER SJOVT AT VÆRE SUND

AKTIV RUNDT ISKOLERNES DANMARK SUNDHEDSUGER 24. SEPTEMBER TIL 12. OKTOBER 2012 AKTIVRUNDTI.DK

SUNDHEDSUGERNE 2012 • • • • • •

Forenklet pointsystem til 0.-1. klasse Teenage-målrettet materiale til 7.-10. klasse Nemme og sjove aktiviteter til 0.-4. klasse med maskotten Karla Sundhedsskrabekalender til familien med konkurrence App til familiekonkurrence med præmier Indsend jeres dårlige vaner til Aktiv rundt i Danmark

I 2011 VAR 140.000 ELEVER TILMELDT SUNDHEDSUGERNE Brug ugerne op til Skolernes Motionsdag til at arbejde med sundhed på en sjov måde

SPONSORER OG SAMARBEJDSPARTNERE:

TILMELDING PÅ AKTIVRUNDTI.DK Tilmelder du din klasse inden d. 1. maj, deltager du i lodtrækningen om 200 præmier

GRATIS KONKURRENCE FOR ALLE I 0.-10. KLASSE SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER DEN 7. SEPTEMBER Læs mere og bestil foldere på: aktivrundti.dk

MASSER AF LODTRÆKNINGSPRÆMIER BLANDT ALLE, DER DELTAGER

PARTNERE

Anders Flaskager, Projektleder Aktiv rundt i Danmark, UC Syddanmark, afla@ucsyd.dk

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

57

Leg & aktivitet Landskabsarkitekt Lene Lunghøj fra AG Gruppen, HedeDanmark A/S, må lige give en hjælpende hånd til et par af de børn, der nu har glæde af det udendørs lege- og læringsrum på Viby Skole.

Græsmarken blev sjovt læringsrum Viby Skole ved Århus har forvandlet en tredjedel af en kedelig skolemark til et rekreativt rum, som ikke blot SFO bruger efter skoletid, men også lærere og elever i undervisningstiden Af Kim Sejr, journalist

V

andeksperimentarium, mooncarbane, parcourbane, klatremur og pizzaovn – det udendørs lege- og læringsrum på Viby Skole ved Århus har det hele. Under overskriften ’Solen i bevægelse’ blev det ca. 2.500 kvm store område etableret i efteråret 2010 ved hjælp af midler fra Århus Kommune.

- Formålet med området er dels at få noget mere af den daglige undervisning ud af klasselokalerne, dels at give SFO bedre udendørs faciliteter. Og i dag bruger vi området til begge former for aktiviteter, fortæller skoleleder Kalle Kristensen.

Rent pædagogisk er der tænkt i forskellige læringsstile, så eleverne kan arbejde i deres egne læringsrum, f.eks. ved at lære tabeller, mens de går armgang i klatrestativet.

De kan også lade sig inspirere af buernes geometri eller udføre forsøg i vandeksperimentariets snoede forløb.

Både børn og voksne er glade for området, og som en ekstra gevinst har det vist sig, at etableringen også har smittet positivt af på forældrenes tilfredshed med skolen.

- Ved vores seneste måling hos forældrene var deres tilfredshed med vores udendørsarealer steget markant,

58

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

så det er helt sikkert også en del af skolen, der bliver lagt mærke til. Nu håber vi, at vi kan få lov til at inddrage en nærliggende offentlig legeplads, så vi kan udvide vores areal inden for den nærmeste fremtid, siger Kalle Kristensen.

Viby Skole er distriktsskole i det centrale Viby og ligger på linje med andre byskoler på en forholdsvis lille

Leg & aktivitet

FOKUS PÅ LEGEPLADSEN KLASSISK

I klatremuren er der indsats tags til QR-koder, der kan indgå i en interaktiv opgaveløsning. Og hvis man skulle blive færdig før tid, kan muren også bruges til en stille stund i solen.

SPORT

matrikel. Skolen har cirka 500 elever og består af en række bygninger, hvor den ældste blev taget i brug i 1906 og den seneste i foråret 1997. For få år siden gennemgik skolen en omfattende renovering og modernisering for ca. 40 millioner kroner.

Et fristed i skolen Men der skulle også ske noget på arealerne uden om skolens bygninger, og derfor kontaktede Viby Skole AG Gruppen, som er HedeDanmarks afdeling for etablering af legepladser og særlige udearealer, der kan udfordre og stimulere sanserne. AG Gruppen har siden 1990erne udført over 500 lege- og opholdsarealer ved institutioner, skoler, parker, boligselskaber og feriecentre og har tidligere samarbejdet med SFO-leder på Viby Skole, Thomas Leth.

Hos AG Gruppen er det landskabsarkitekt Lene Lunghøj, der har stået for projektet på Viby Skole.

- Opgaven var at forvandle den tidligere kedelige flade græsmark til et rekreativt område, der både er et læringsrum og aktivitetsområde til SFO. Derfor har vi for eksempel etableret et udendørs undervisningslokale, et værksted, et fortællested og et vandeksperimentarium samt baner til parcour og mooncars ved siden af en klatre- og boldmur samt klatrestativer. I selve områdets Hvordan får vi råd? arkitektur har vi arbejdet Mange skoler ønsker sig et med at skabe nogle krinudendørs lærings- og legelkroge, så der er blevet gerum, som det Viby Skole skabt flere mindre rum i har fået etableret. det store. Det giver mange Skolen søgte og fik bevilrum på én gang til børn i liget 1,6 millioner kroner alle aldre, i små og store fra en særlig pulje i Århus grupper og til stille og vilde Kommune. Har man ikke aktiviteter, fortæller Lene mulighed for en lignende Lunghøj. løsning, vil det ofte være Et område som det en god ide at starte sin på Viby Skole skal kunne fundraising i lokalområdet modstå strabadserne fra og arbejde videre herfra. » vejr og vind – og børn

STÅL

FUTURE

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

59

Leg & aktivitet Skoleleder på Viby Skole Kalle Kristensen og landskabsarkitekt Lene Lunghøj, AG Gruppen, glæder sig begge over, at både børn og voksne på skolen har taget det udendørs lege- og læringsrum til sig.

og unges lege og aktiviteter. Det har AG Gruppen taget hensyn til ved etableringen, ligesom udformningen af området og valget af redskaber følger de sikkerhedsmæssige forskrifter. Samtidig afspejler valget af planter, at der

er taget nøje hensyn til, at området bruges og slides af børn.

- Vi har valgt de hårdføre arter inden for både buske, træer og græs, dels fordi vi ikke kan forvente, at børnene tager specielt hensyn til beplantningen i deres leg, dels fordi skolen ikke har ressourcerne til at passe beplantningen f.eks. i form af regelmæssig lugning.

- Desuden har vi plantet frugtbuske som solbær, ribs og brombær, fordi det er hyggeligt at gå at plukke og spise bær, siger Lene Lunghøj. ● www.legelandskaber.dk

Drømmer I også om ny legeplads?

Gør jeres drømme til virkelighed

ProLeg leverer Legepladser og Multibaner til grundejerforeninger, skoler, børnehaver, institutioner og private i hele Danmark.

Artiklerne er i overensstemmelse med sikkerhedsnormen EN-1176.

Kontakt os for mere info eller et uforpligtende tilbud.

Alle priser er excl. moms.

Tilbuddet er gældende til og med 1 juni 2012

60

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

ZE-10 Kr. 179.995,00

leveret og monteret

Spar over Kr. 22.000,00 ProLeg Nørregade 11 6740 Bramming Tlf.: 76 56 24 32 E-mail: salg@proleg.dk Web: www.proleg.dk

Burgerdyret er et af de vanedyr som eleverne gennem sundhedsprojektet Aktiv rundt i Danmark møder gennem leg og fantasi.

Mødet med vanedyrene I sundhedsprojektet ’Aktiv rundt i Danmark’ skal eleverne gennem leg, humor og fantasi reflektere sig frem til eget sundhedsbegreb Af Anders Flaskager, projektleder Aktiv rundt i Danmark

A

ktiv rundt i Danmark indeholder masser af leg og aktivitet. At lege og skabe aktivitet, hvor eleverne får ‘græs på knæene’, er rigtig, rigtig fint, men der er et ‘men’, hvis vi befinder os i skolens undervisning. Der er et ‘men’, fordi skolens opgave har ‘undervisning, læring og dannelse’ som formål ...

Jeg mener, at det er meget centralt, at hvis man som udefrakommende interessent, som for eksempel Aktiv rundt i Danmark, bevæger sig ind i skolens arena, så bør tilbuddet til eleverne og lærerne handle om mere end blot leg og aktivitet. Mange tilbud, der henvender sig i skolens arena, gør ikke dette, hvilket er ærgerligt.

Vi søger derfor altid for at tilrettelægge Aktiv rundt i Danmark, så der også er mulighed for, at der finder læring og dannelse sted hos den enkelte elev. For ydermere at leve op til skolens krav er vores materiale desuden koblet til faghæfte 21 samt timerelaterede fag som dansk, matematik og idræt.

Anders Flaskager Anders Flaskager er Lektor på UC Syddanmark

Kunstgræs

Gummiasfalt

Aktiv rundt i Danmark er derfor ikke kun ‘tivoli’ i skolens arena, men indeholder også et lærings og dannelsesperspektiv. I Aktiv rundt i Danmark–sundhedsugerne (uge 39–41) har vi fokus på elevernes sundhed, gode og dårlige vaner.

I år har vi fokus på forskellige ‘vanedyr’, hvor eleverne møder forskellige fantasidyr som ‘Burgerdyret’, ‘Sally Sukkertop’ og ‘Skærmdyret’. Ligeledes møder eleverne også disse vanedyrs modsætninger. Eleverne møder på deres rejse rundt på Danmarkskortet forskellige gode og dårlige ‘vanedyr’ beskrevet ved hjælp af humor og fantasi. Hos eleverne søger vi et læringsmål, hvor eleverne gennem en ‘klassisk dannelsesrejse’ reflekterer sig frem til eget sundhedsbegreb, hvor ‘for meget er for meget, og for lidt er for lidt’.

Dette læringsmål søger vi desuden i Aktiv rundt i Danmark at koble med aktivitet og leg, så eleverne (forhåbentligt) når det samlede mål ‘Undervisning, læring og dannelse’. At vi så ydermere i projektet har som motto, ‘at det skal være sjovt at være sund’ – det tror jeg, hverken ● elever, lærere eller forældrene har noget imod. www.aktivrundti.dk

Faldunderlag

Gummifliser

Tlf: 8644 8180

Kunstgræs og faldunderlag fra

www.parkoglandskab.dk Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

61

Leg & aktivitet

Legeagenter på mission i skolegården På 14 skoler i Slagelse Kommune er 140 legeagenters mission klar: få de yngre og jævnaldrende elever til at lege og bevæge sig Af Monica Rasmussen, kommunikationsmedarbejder i Slagelse Kommune

M

an bliver aldrig for gammel til at lege! Leg udvikler ikke kun motorik og kondition, men også sociale kompetencer, der er væsentlige hele livet igennem. På 14 skoler i Slagelse Kommune er 140 legeagenters mission derfor meget klar: Leg og bevægelse skal formidles til yngre og jævnaldrende elever, så der bliver fart over feltet og masser af aktiviteter i skolegården.

Hvorfor få 4 , hvis dine elever kan få

10 eller 12 ?

Vi producerer og sælger grammatik- og øvehæfter fra eget forlag: Tysk Engelsk Fransk Dansk Spansk Italiensk Latin *

20,80 kr. pr. bog *35,00 kr.

KONTAKTBØGER

Hvorfor betale 25-30 kr?

Køb dem hos os, evt. med skolens eget design/logo m.m. Fra 5 kr. pr. stk.

Oplyste priser er excl. moms

6. udgave Knud Bjerre

EN HÅNDSRÆKNING når du skriver tysk (mini-opslagsbog)

?

V

I AT D

N

O

?

?

KU

SA TIV

ADJEK

M

?

AK

TIVER

IN

R

AT I

V

BE

R VE

Bjerre

?

Ny tysk retskrivning

Vore grammatikbøger er sidestillet med elevens egne noter

Kun et klik fra dig...

www.bjerreforlag.dk

Bjerre Trykkeri og Forlag ApS www.facebook.com/BjerreForlag • Tlf. 47 31 26 65 62

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

Slagelse Kommune er udnævnt til breddeidrætskommune, og derfor gør Slagelse en særlig indsats for at sikre at få mere bevægelse, sundhed og leg ind i elevernes hverdag. Ud over fokus på bevægelse i skoletiden, så er frikvartererne også en rigtig god mulighed for at tænke i bevægelse og leg.

- Gennem fire breddeidrætsprojekter gør vi en særlig indsats for at styrke børn og unges muligheder for at bevæge sig. ‘Motion i skoler’ er et af projekterne, som sætter fokus på fysiske aktiviteter og skal give eleverne lyst til at bevæge sig en time om dagen i enten undervisningen, frikvartererne eller i SFOen. Et af projekterne, som vi har sat i gang med fokus på bevægelse og sociale relationer, har været certificeringen af legeagenter, fortæller projektleder Per Andersen.

Leg, bevægelse og fællesskab 140 elever på 14 skoler er udnævnt til legeagenter. Eleverne har i samarbejde med Gerlev Legepark og Idrætshøjskole gennemgået et kursusforløb med bl.a. fælleslege, fangelege og andre sjove lege, som skal bryde isen imellem eleverne i frikvartererne og sikre en større grad af fællesskab, hvor alle har mulighed for at være med. Ud over bevægelse, leg og samarbejde er der i legene også fokus på fag, som leges ind i skolegården f.eks. matematik med tællelege, geografi med kinesertagfat og meget mere.

- Legeagenterne er med til at skabe et godt miljø imellem eleverne i frikvartererne og sikre en større grad af fællesskab, hvor alle har mulighed for at være med.

Kontakten mellem små elever og de ældste klassetrin udbygges, og legeagenterne har lært mange fysisk aktive lege, som fungerer helt uden brug af rekvisitter som f.eks. tagfat-leg, skjul og kap- og kamplege, hvor man løber, springer, kæmper m.v. Alle legene er meget enkle, så det er nemt og hurtigt for legeagenterne at sætte gang i legene i skolegården.

Ud over bevægelse, leg og samarbejde er der i legene også fokus på fag, som leges ind i skolegården f.eks. matematik med tællelege, geografi med kinesertagfat mv.

Legeagenterne får også en legetaske fra Gerlev, som er fyldt med grej til leg, så legeagenterne kan skabe fysisk aktiv leg og bevægelse i skolen, fortæller underviser Lars Hazelton fra Gerlev Legepark.

Vejen til at blive legeagent Legeagenterne deltager i et kursusforløb på Gerlev Legepark og Idrætshøjskole, hvorefter de bliver certificerede legeagenter. Legeagenterne har i løbet af skoleåret 2011 – 2012 deltaget i et uddannelsesforløb, så de var klar til at formidle leg til andre børn og unge i skolens frikvarterer.

Uddannelsen foregik på skolen med undervisere fra Gerlev Legepark og koordinerende lærer og pædagoger, hvor eleverne fik en legetaske fra Gerlev med lidt grej til leg, så de var klar til at føre missionen ud i skolegården.

- Gennem kurserne får legeagenterne redskaber til at kunne give de øvrige elever på skolerne organiseret fysisk aktiv leg i skolens frikvarterer for de elever, der har lyst til at deltage. Legeagenternes aktiviteter er et struktureret supplement til det, som ellers foregår i skolegården.

Legeagenterne er de ældste elever i folkeskolen, der uddannes til at formidle leg til både yngre og jævnaldrende elever, fortæller projektleder Per Andersen.

Legepladser

Licens til at sikre leg og bevægelse - Det er rigtig fedt at være med til, fordi man lærer at lege på andre måder, end man gør ved bare at spille bold, lege fanger eller nogle af de andre traditionelle børnelege.

Samtidig får man også noget ansvar som legeagent, fortæller Jesper Kjær fra 8. klasse på Eggeslevmagle Skole.

Lige nu ser legeagenterne frem til at vise, hvad de har lært både overfor venner, forældre og familie, når de nye legeagenter byder velkommen til Gerlev legeparks 13. sæ● son, der lige er startet her i april.

Vi vil have alle børn til at lege sig klogere.

Multibaner Tarzanbaner Bål- og aktivitetshuse Båludstyr UdeFitness Solsejl Cykler og moon-cars

.dk - Lærende og udviklende legetøj

www.naturligleg.dk info@naturligleg.dk

T: 2762 9420 · info@legeakademiet.dk

tlf. +4596983030,

www.legeakademiet.dk Magasinet Skolen · 2012 nr. 2 Ann skolen.indd 1

63

16/03/12 13:32:40

Leg & aktivitet

Sikker leg må gerne være lidt farlig En legeplads kan gøres både udfordrende og ‘farlig’ i børnenes øjne, men samtidig være helt sikker med de rette foranstaltninger, påpeger legepladsinspektør Herman Hahn.

Kom godt i gang med fundraising på tilskudsbasen.dk Danmarks største database med fonde og puljer fra DK, Norden og EU. Find tilskud til udvikling, kompetenceopbygning, pædagogik, IT, undervisningsmaterialer, nye former for læring og meget mere.

Se vores favorable Startpakke tilbud til skoler www.tilskudsbasen.dk Har du også brug for hjælp til fundraising?

Så kig ind på www.danskprojektraadgivning.dk

Dansk Projektrådgivning & TILSKUDSBASEN.DK Åboulevarden 39, 8000 Aarhus C Tlf. +45 70 27 12 25 info@tilskudsbasen.dk

64

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

I langt de fleste tilfælde er det heldigvis kun små justeringer, der skal til for at gøre en legeplads sikker, fortæller legepladsinspektør Herman Hahn Af Kim Sejr, journalist

D

et er sundt for børn og deres udvikling at kunne lege vildt. De har brug for at kunne udfordre sig selv ved at springe ned fra høje højder og suse ned ad rutsjebaner og springe af en karrusel. Men som voksne skal vi naturligvis være med til at afstikke rammerne, så legen ikke bliver farlig. Der er masser af foranstaltninger, vi kan gøre, så legen både kan blive udfordrende og nærmest farlig i børnenes øjne, siger Hermann Hahn, legepladsinspektør uddannet både ved TÜV og Teknologisk Institut.

Han foreslår, at man undgår at fælde alle træer og fjerne ‘farlige’ redskaber som f.eks. karrusel og klatrestativer. Så vil det være bedre at se på hovedklemsfælder, anorakfælder og ikke mindst: faldunderlaget. Det sidste skal være i orden for at børnene undgår skader, som måske først viser sig om 20-30 år. Hvis underlaget, der hvor de hopper ned, ikke er i orden, vil man kunne mærke det summe op i kroppen, når man lander. Det er rystelser, der på sigt kan give skader. Derfor er det vigtigt, at der er et kvalitetsunderlag, og det kan meget vel være faldsand.

Reb og mobile legeredskaber - Noget af det jeg oplever, når jeg er ude og kontrollere legepladserne, er, at mobile legeredskaber kommer til at

»

NTSnet.dk

- del dine idéer... og få endnu fler’ NTSnet.dk er din indgang til aktiviteter, materialer, projekter, personer og viden, som kan give inspiration til en endnu bedre undervisning indenfor natur, teknik og sundhed. NTSnet.dk er især værdifuld for dig, der underviser, men alle er velkomne.

Du kan gøre en forskel!

Da NTSnet.dk lever af indhold og aktive brugere, har vi brug for din hjælp. Del dine ideer med andre på NTSnet.dk og fortæl os, hvordan vi sammen kan sikre en endnu bedre undervisning i natur, teknik og sundhed.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

65

Leg & aktivitet

❝

Min oplevelse er, at får man draget børnene med ind i ‘arbejdet’ med at holde legepladsen sikker, så går de op i det med liv og sjæl

stå i faldudstrækningen ved et legeredskab. Jeg ser også, at der for eksempel bliver sat reb op, som børnene kan lege med, eller også er det reb, børnene selv sætter op.

Det er noget som skoler/institutioner bør være meget opmærksomme på og fjerne, med mindre det er en del af et legeredskab, som er i orden. Jeg har også været udsat for, at nogle børn har sat en cykelkæde fast oppe i et klatretårn på en sådan måde, at der forholdsvis let kunne være sket en ulykke. Det er noget, personalet ved de daglige inspektioner af legepladsen skal være meget opmærksomme på at få væk, og så få fjernet de mobile legeredskaber fra faldunderlaget for at undgå en kollision, når børn hopper ned, siger Herman Hahn og tilføjer: - Min oplevelse er, at får man draget børnene med ind i ‘arbejdet’ med at holde legepladsen sikker, så går de op i det med liv og sjæl. Børnene ved ofte godt, hvor det er galt, og det betyder så også, at de har mulighed for at passe mere på, siger legepladsinspektøren.

Daglige inspektioner - Generelt består inspektionsarbejdet af tre dele. Den første er den daglige inspektion. Her er det personalet, der tager en runde om morgenen, inden børnene sendes ud.

Her tjekkes der for, om der har været hærværk, om der er smadret flasker eller måske flyttet mobile redskaber over i faldunderlaget. Her er det vigtigt at tage et overblik over, om der er noget, der ser underligt ud, og som måske skal undersøges nærmere. Jeg er blevet ringet op af en institution, der pludselig så, at et gyngestativ bevægede sig lige lovligt meget under brug – den slags ting skal personalet være opmærksomme på, siger Herman Hahn.

Desuden er der driftsinspektionen, som er med cirka 2-3 måneders interval. Her skal f.eks. redskaber tjekkes og efterspændes, faldsandet kan luftes og jævnes, og små reparationer kan udføres. Det skal tjekkes, om der er

Herman Hahn

udstikkende søm og skruer Herman Hahn er certifiosv. ceret legepladsinspektør - Sidst er der så den og yder rådgivning gennem årlige hovedinspektion, egen virksomhed, Hahns som jeg foretager som leLegepladssikkerhed. Frem gepladsinspektør. Her ser til februar 2009 ansat ved jeg på legepladsens geneHaderslev Kommune som relle sundhedstilstand, og legepladsinspektør. om redskaberne lever op til den standard, der er på området, herunder om der er den rette afstand mellem redskaberne. Samtidig bruger jeg en del tid på at rådgive og gennemgå legepladsen med personalet lige efter inspektionen. Står de overfor en forældredag, kan det have sin fordel lige at få en snak om, hvad de vil lave på sådan en dag, fortæller Herman Hahn.

- Ved mine inspektioner lukker jeg ikke noget redskab, men ind imellem bliver jeg nødt til at gøre opmærksom på, at der er så alvorlige fejl, at jeg ikke ville turde løbe et ansvar, hvis jeg var den ansvarlige. Heldigvis er det i langt de fleste tilfælde kun små justeringer, der skal til for at sikkerheden igen er i orden. Vær ikke bange for den farlige leg, den er livsnødvendig for børns udvikling.

Børn slår sig og nogle gange rigtigt hårdt, men det lærer dem, hvad de kan og ikke kan. Det, som er vigtigt, er at opretholde den sunde sikkerhed, så børn også får lov at udvikle sig og ikke bliver overforsigtige, siger Herman ● Hahn.

Legepladsens landskab

Legepladsens landskab Kom og få inspiration til at indrette legepladsen som et frodigt legelandskab med rum til leg, læring og oplevelser - samt få gode råd og tips til at sætte legepladsen på dagsordenen overfor personale, beslutningstagere og fonde.

Se program og tilmeld dig på www.legelandskaber.dk 13/4 12 Kolding 13/4 12 i Kolding 20/4 12 Roskilde

Indhold: - Aktuelle foredrag om emnet - Ekspertcafé og Workshop - Konsultation på tomandshånd om dine idéer

Seminar Seminar

20/4 12 i Roskilde

Pris 850 kr.Pris: 850 kr.

HedeDanmark a/s | AG Gruppen | Kokholm 3 | 6000 Kolding 66

Magasinet Skolen · 2012 nr. 2

Magasinet Skolen 路 2012 nr. 2

67

n e m m o k l e V e

Skol

Danmarks største kæde af fotospecialbutikker udvider vores sortiment med konceptet Skole PhotoCare.

I samtlige PhotoCare butikker finder du engagerede og dygtige medarbejdere, der igennem mange år har oparbejdet en solid erfaring i samtlige facetter af fotograferingen.

e

Skol Find din lokale skolefotograf på

Den erfaring vil vi nu bruge på at give jer Danmarks bedste skolefotos

www.photocare.dk

Det er

at samarbejde med Skole PhotoCare Vi er lokale og tæt på jer, det giver mange muligheder og en fleksibilitet som ingen andre kan tilbyde.

Samarbejde, fleksibilitet kvalitet

&

er nøgleordene i Skole PhotoCare.

Samarbejde betyder, at vi sammen finder den bedste løsning – for jeres skole. Det kan vi gøre, fordi vi er tæt på og er fagfolk der kan afdække jeres behov.

e

nemt

Skol