Magasinet Skolen, august/september 2011 by Magasinet Skolen

aug / sep 2011

. Nummer 5 . Årgang 17

MÅNEDENS artikel:

Hold Fast – så de unge gennemfører deres ungdomsuddannelse Af Hanne Kristensen Paustian og Kirsten Bach Kjeldal Tema om:

Ungdomsuddannelser Digital vejledning af Elsebeth Nygaard

En stimuleringsindsprøjtning for det kreative af Heidi Philipsen

DEBAT: Skolen ta’r Skraldet af Tanya Vorm

MÅNEDENS kommentar:

Over 500 klasser har sat batterier på skoleskemaet af Trine W. Larsen

Kom til Visionsdag

Konferencen der sætter fokus på IT i det moderne gymnasium

Solutors og Øregård Gymnasium inviterer til en innovativ og videnbaseret dag tirsdag den 6. september 2011 hos Solutors, Skelmarksvej 4, i Brøndby. Tilmeld dig på www.smartgym.dk, hvor du også kan se det fulde program.

Det

TIS GRA ge l e ta at d

Solutors A/S

⋅

Brøndby T +45 43 62 61 60

⋅

Århus T +45 87 45 60 90

⋅

solutors.com

Skolen

Magasinet Skolen ISSN: 1901-1628 www.skolemagasin.dk

aug/sep 2011

Redaktør Michael Østergaard

Næste udgivelse Oktober/november 2011

Grafisk tilrettelæggelse Magasinet Skolen/grafik

Fra redaktøren:

Tema om ungdomsuddannelser

Forsidebillede Colourbox

TEMA artikler Illustrationer Pia Olsen / www.piaolsen.com

Digital vejledning

af Elsebeth Nygaard 10

MÅNEDENS artikel: Hold Fast – så de unge gennemfører deres ungdomsuddannelse

Af Hanne Kristensen Paustian og Kirsten Bach Kjeldal Forlag og annoncesalg Magasinet Skolen Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 4844 2042 www.skolemagasin.dk post@skolemagasin.dk

af J Porsager 17

En stimuleringsindsprøjtning for det kreative

Innovative talenter får deres eget AKADEMI i Københavns ambassadekvarter

af Susanne Nor Sisden DEBAT artikler 27

MÅNEDENS profil: Aktiv rundt i Danmark 2011 – naturligvis også for 8.-10. klassetrin!

af Anders Flaskager 30

Magasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet. Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit ...

aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

af Heidi Philipsen

Annoncerne er zoneinddelt. Dette er zone 1

Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller e-mail.

Bliv skibsofficer og få adgang til lederjobs både til havs og til lands

MÅNEDENS kommentar: Over 500 klasser har sat batterier på skoleskemaet

af Trine W. Larsen 34

Skolen ta’r Skraldet

af Tanya Vorm 38

Massage giver ro i klassen

af Kirsten Hansen,

38 3

Tema om ungdomsuddannelser

MICHAEL Østergaard Redaktør

Et nyt skoleår er skudt i gang og vi håber, at I alle har haft en god sommerferie trods regn og rusk. Temaet for vores Magasin denne gang handler om ungdomsuddannelser. Vi byder på fem artikler om ungdomsuddannelser heriblandt Månedens artikel. MÅNEDENS artikel er skrevet af Hanne Kristensen Paustian og Kirsten Bach Kjeldal og handler om projekt ”Hold fast”, som vil støtte de unge i at gennemfører en uddannelse. De øvrige tema artikler omhandler digital vejledning, at blive skibsofficer, kreativ uddannelse og innovative talenter får deres eget akademi i København. Derudover har vi fire debat artikler heriblandt Månedens profil og Månedens kommentar. MÅNEDENS profil er skrevet af Anders Flaskager og hedder ”Aktiv rundt i Danmark 2011 – naturligvis også for 8.-10. klasse”. MÅNEDENS kommentar har titlen ”Over 500 klasser har sat batterier på skoleskemaet” af Trine W.Larsen”. De to afsluttende debatartikler er ”Skolen tar skraldet” af Tanya Vorm samt ”Massage giver ro i klassen” af Kirsten Hansen. Håber alle I kære læsere vil tage godt imod denne udgave af Skole Magasinet - rigtig god læselyst. Michael Østergaard – reaktør. 4

DET NYE KATALOG ER SENDT TIL DIN SKOLE Det nye katalog er et tillæg med nyheder. Hovedkataloget bestilles gratis (dog porto) på tlf. 7556 8788 / downloades på www.danteater.dk

DANSK TEATERFORLAG aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Total førstehjælpsløsning a 1 stk. Zoll AED PLUS hjertestarter a 1 stk. 4,5 timers førstehjælpskursus til 15 deltagere a 1 stk. vedligeholdelseskursus efter 2 år til 15 deltagere a Debriefing af involverede i alvorlige ulykker eller a

i genoplivningssituationer. Ved bestilling inden d. 1. november 2011, får I 1 stk. erhvervs førstehjælpskasse.

Kun kr. 537 pr. måned Pris er eksklusiv moms, kørsel, og oprettelsesgebyr på kun 600 kr. Løbetid 60 mdr. Salg afhængig af kreditvurdering / Kontanttilbud ved henvendelse.

Læs mere på: www.life2save.dk

1 stk. testet og klar til brug ZOLL AED PLUS hjertestarter inkl. indendørsophæng eller bæretaske hjertestarterskiltning, genoplivningskit, ekstra stødepads og fuld service.

Kun kr. 323 pr. måned Pris er eksklusiv moms og oprettelsesgebyr på kun 600 kr. Løbetid 60 mdr. Salg afhængig af kreditvurdering / Kontanttilbud ved henvendelse.

Life2Save.dk | Aarhus, Danmark | 222 779 66 | Info@life2save.dk | www.life2save.dk

I T D N U K R R V I A T M AK DAN ! R NUASSER E J LD EKL

E TILMD TIL SKOL

U TILB S I T GRA

CMYK C=25 M=100 Y=100 K=30

CMYK C=0 M=100 Y=95 K=0

CMYK C=20 M=100 Y=95 K=15

ER G U S D ER 2011 E H D SUN . OKTOBDTI.DK CMYK C=70 M=0 Y=100 K=0

S TIL 14 IVRUN E N R E TEMBER W.AKT L O K S 26. SEP WW CMYK C=40 M=0 Y=100 K=0

CMYK C=0 M=100 Y=95 K=0

NEN T KAMPAG l D L E M IL T e ti RN 107.000 BØ Motionsdag til at få elevern I 2010 VAR s . e e d rn s må Skole op til anderlede Brug ugerne å en sjov og p d e h d n su på at fokusere

tåelse GNEN helhedsfors OM KAMPA nik, fordi den hviler på en , motion og bl.a. søvn.

er u e om kost Kampagnen børn i således båd r le d n a sjovt for alle h t re e D væ . l d a e h sk d t n e su l, at d har som må Kampagnen t. leve sund Danmark at er alle in klasse ell G d IN ld e D L lm E ti M g TIL .dk o 70.000 g mere end w.aktivrundti o w e w g a å lt p e d d t in ist for tis a Klik 11. Sidste fr n. Det er gra 0 2 le o n e sk n å g p a p r e klass eldt kam allerede tilm er 2011. skolebørn er te 10. sep mb n e d r e g in tilmeld ktiv rundt i s mere om A læ g o k .d ti d der Anders ww.aktivrun kampagnele l ti kt ta n Klik ind på w ko ge ucsyd.dk u kan også ta ark på afl@ m n a d yd S Danmark. D e lleg niversity Co Flaskager, U

ER ARRANGØR SORER: RTNERE OG SPON SAMARBEJDSPA

Digital vejledning Et halvt år med eVejledning – Hvad kendetegner vejledningstilbuddet, og hvorfor tiltrækkes unge af vejledning via digitale medier? Den 21. juni 2010 ændrede folketinget vejledningsloven. Det blev besluttet, at der skulle laves en ny national vejledningsenhed. Enheden tilbyder vejledning via digitale medier til vejledningssøgende, som ønsker information om uddannelse og erhverv. Etableringen af eVejledning er et led i Ungepakke 2.

Af Elsebeth Nygaard, vejledningsfaglig koordinator ved eVejledning

Hvordan vejleder eVejledning?

Dag, aften og weekend laver eVejledning anonym og institutionsuafhængig vejledning via mail, telefon, chat og sms. De lange åbningstider fremhæves gang på gang af de vejledningssøgende. En vejledningssøgende udtrykker sin begejstring sådan: ”Det er ufatteligt rart, at der er mulighed for hjælp på tider af døgnet, hvor man selv har tid til sætte sig ind i tingene.”

lednings levetid har søgt os. De udgør over 40 procent af vores vejledninger. De helt unge, som skal vælge ungdomsuddannelse, og de ældre, som skal træffe et valg om efteruddannelse, udgør hver i sær omkring 20 procent af vores henvendelser. Det skyldes blandt andet, at eVejledning startede, netop som søgningen til de videregående uddannelser satte ind.

Hvem vejleder eVejledning?

eVejledning rundede i slutningen af juni 35.000 vejledningssøgende. Af dem var to tredjedele piger. Det overrasker ikke, da der generelt er et højere antal piger end drenge, der søger vejledning, både i eVejledning og i andre vejledningsinstanser, Der er ikke forskel i piger og drengenes medievalg – og det overrasker. Inden åbningen af eVejledning havde vi nemlig en formodning om, at flere drenge ville vælge chatten, fordi den er uforpligtende, men sådan har det ikke været. Hvad vejleder eVejledning om?

eVejledning svarer på spørgsmål om ungdomsuddannelse, videregående uddannelse samt efter- og videreuddannelse. eVejledning kan også bruges, hvis en vejledningssøgende mangler overblik over eller idéer til uddannelsesvalg. Det er i høj grad de ældre unge, som skal vælge videregående uddannelse, der i det første halve år af eVejaug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

TEMA om ungdomsuddannelser

De helt unge stiller meget forskellige spørgsmål. Tre eksempler på spørgsmål er: ”Hvad er forskellen på en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse?”, ”Kan man uddanne sig videre efter en erhvervsuddannelse” og ”Er det lige meget, om man tager en stx, hhx, htx eller hf?” Hvad er udfordringerne for eVejledning?

Inden eVejledning gik i luften troede vi og andre, at både sms og chat ville blive de foretrukne medier til hurtige spørgsmål, mens mail og telefon ville blive brugt til de mere komplekse problemstillinger. Billedet har vist sig at være ganske anderledes. Kun ganske få bruger sms’en, mens knap 25 procent henvender sig på henholdsvis telefon og mail. Chatten er med sine knap 50 procent af henvendelserne det mest søgte medie, og bruges til både faktuelle og afklarende spørgsmål. Chatten er unik på mange måder, men kendetegnes blandt andet ved dens uformelle karakter og dens tilgængelighed. Den vejledningssøgende kan få vejledning hjemme i sofaen, samtidig med der læses links, som evejlederen har sendt. Dertil kommer, at chatten er et medie, som de unge kender. De er vant til fra deres ungdomsliv at chatte, og de er faktisk også vant til at chatte om vanskelige spørgsmål. Derfor har de tillid til chatten og vælger den på bekostning af de andre medier. Andre vejledningsinstanser har tidligere også brugt chatten, men ikke som et medie på samme niveau som andre. At eVejledning tilbyder vejledning på chat er med til at modernisere vejledningsverdenen og skaber nye overvejelser omkring rammerne for vejledning. I eVejledning er vi overbeviste om, at vi med vores tilbud om vejledning på chatten får fat i nogen, der ellers aldrig ville have opsøgt vejledning. Vejledningssøgende, som ønsker vejledning her og nu og ikke kan vente til i morgen. Vejledningssøgende, som foretrækker anonymiteten i chatten og at de selv kan afgøre, hvor tæt vejledningssøgende og vejleder skal komme på hinanden. Og vejledningssøgende som selv kan styre tempo, længde og indhold i vejledningen. De vejledningssøgende er meget glade for chatten. En pige på chatten afsluttede eksempelvis med ordene: ”Det her er en rigtig god service, der forstår, at man har med unge mennesker at gøre”. En anden skrev, at ”det er et godt tiltag, at det er muligt at chatte med en vejleder- især når link skal videregives.” Hvem samarbejder eVejledning med?

eVejledning samarbejder blandt andet tæt med både Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, og Studievalg. UU og Studievalg vil nemlig overtage der, hvor 8

den digitale vejledning har sin naturlige begrænsning. Det vil eksempelvis være, hvis den vejledningssøgende har brug for at mødes fysisk med en vejleder, som tager hånd om den enkelte, eller hvis det fremmer vejledningen, at den vejledningssøgende tilbydes vejledning af samme vejleder over et længere tidsrum. Evaluering

I uge 20 og 21 foretog eVejledning en mindre undersøgelse af de vejledningssøgendes tilfredshed med vores vejledningstilbud. I alt deltog 546 vejledningssøgende. De vejledningssøgende blev spurgt ind til deres oplevelse af eVejledning, og over 90 procent var meget positivt stemte. I undersøgelsen kunne de vejledningssøgende skrive kommentarer om den vejledning, som de havde fået. En af kommentarerne lød: ” Det fungerede meget hurtigt og effektivt. Jeg fik svar på mit spørgsmål med det samme. Super vejledning!” eVejledning gennemfører løbende evalueringer for at blive endnu bedre til at ramme de vejledningssøgendes behov.

Læs mere

eVejlednings hjemmeside opdateres løbende med artikler om arbejdet i eVejledning. Se mere på www.evejledning.dk.

eVejledning eVejledning vejleder om ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og videreuddannelse.

eVejledning er både til korte spørgsmål om fx optagelse, studiestart eller udbud af uddannelser og til længere vejledning om uddannelse og muligheder. eVejledning kan kontaktes på telefon 70 22 22 07 eller på kontakt@evejledning.dk Læs mere på www.evejledning.dk Åbningstider: Man-tors kl. 10 - 22 Frekl.10-20 Lør - søn kl. 12 - 20

aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Hold Fast – så de unge gennemfører deres ungdomsuddannelse Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Konkret mangler vi ca. 10 %, før ambitionen om 95 % af en årgang er nået. En væsentlig faktor er fremmødekulturen. UU og ungdomsuddannelserne skal insistere på fremmøde, udholdenhed og deltagelse. Et begyndende fravær kan hurtigt eskalere, hvis ikke nogen kontakter de unge og viser, at det har betydning, om de er der eller ej. .

Af Hanne Kristensen Paustian og Kirsten Bach Kjeldal, koordinatorer på projekt Hold Fast

Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Konkret mangler vi ca. 10 %, før ambitionen om 95 % af en årgang er nået. En væsentlig faktor er fremmødekulturen. UU og ungdomsuddannelserne skal insistere på fremmøde, udholdenhed og deltagelse. Et begyndende fravær kan hurtigt eskalere, hvis ikke nogen kontakter de unge og viser, at det har betydning, om de er der eller ej. Opgaven skal løses i et lokalt samarbejde mellem folkeskoler, UU og ungdomsuddannelserne. Det er en af konklusionerne i projekt Hold Fast, som dækker region Midt og Syddanmark. Det handler om overgange

Når de unge starter på deres ungdomsuddannelse, møder de en verden med andre krav og forventninger end i folkeskolen. Det kan være en stor omvæltning. Efter 9. klasse spredes de unge på forskellige ungdomsuddannelser. Der kan gå et stykke tid, inden man har fået et netværk på sin nye uddannelse, og det kan være svært, når normalitetskravet er succes og ensomhed opleves ”taberagtigt”. Mange unge er vokset op med en ”on-demand”-indstilling. Udstrakt service og stor komfort ydes i mange hjem. Mor og far er klar til at løse selv de mindste 10

kriser. I skoledelen på ungdomsuddannelsen og ikke mindst i det praktiske uddannelsesforløb, som er en del af erhvervsuddannelserne, skal man kunne yde først og få belønningen bagefter. På arbejdspladsen vægter man at medarbejdere kan ”tage tingene af sig selv”. Det kræver udholdenhed og selvdisciplin, som mange unge ikke er opdraget til. Den faglige undervisning er også forskellig fra den, de kender. Fx er matematik i folkeskolen slet ikke det samme, som det, de møder i erhvervsuddannelserne til fx smed eller ernæringsassistent. I folkeskolen sker færdighedstræningen i timerne, mens gymnasiet forventer, at det sker derhjemme. Hvad betyder det for de unge, der ikke har den fornødne disciplin, eller som kravene kommer fuldstændig bag på? Nogle tabes hurtigt, eller halter af sted det meste af deres gymnasietid, fordi de fik en dårlig start. Ungdomsuddannelserne forventer selvstændighed, mens folkeskolen har et vist samarbejde med forældrene. Bedre indslusning

Bedre indslusning fra folkeskole til ungdomsuddannelse er en af 6 indsatsområder i Hold fast. Med UU som omdrejningspunkt har mange partnere arbejdet med en bedre aflevering fra folkeskole til ungdomsudaug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

MÅNEDENS artikel

dannelse: • UU har en vejleder til stede på ungdomsuddannelserne nogle timer om ugen den første måned. Vejlederen samarbejder med studievejlederne, så ikke-fremmødte elever straks kontaktes og får vejledning. Også unge med frafaldsadfærd inviteres til vejledning.

• Tyvstartsdag inden sommerferien for alle eller udvalgte kommende elever på ungdomsuddannelsen, så der er skabt en relation til skolen før ferien.

• Lokale drøftelser af, hvilke krav der stilles på ungdomsuddannelserne, og hvordan folkeskolen kan medvirke til at forberede dette.

Se også oplægget til dialog mellem UU, folkeskoler og ungdomsuddannelser. http://viholderfast.nu/wpcontent/uploads/2010/11/hold-fast-folder.pdf Brug for flere indsatser

• Styrkelse af brobygningen som målrettet uddannelsesafklaring i samarbejde mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, så den unge får et realistisk billede af, hvilke krav der stilles på ungdomsuddannelsen.

• Se projektets hjemmeside www.viholderfast.nu, hvor der bl.a. ligger projektresumeer og projektglimt fra praksis. Her findes også kontaktoplysninger på dem, der har afprøvet aktiviteterne.

Ideen med Hold Fast er fastholdelse gennem håndholdte aktiviteter. De øvrige indsatser er • Mentorstøtte på tværs af overgange mellem folkeskole, ungdomsuddannelse og eventuel læreplads, til den unge har fundet fodfæste, eventuelt efter et eller flere omvalg.

• Introduktion på ungdomsuddannelse, så de unge fra starten får et realistisk billede af, hvad der forventes af dem. Det kan bl.a. være aktiviteter som Test af det ”før-faglige” sprog og etablering af en ekstra indsats

Børn med indlæringsproblemer kan have samsynsproblemer – Vi kan hjælpe! Test og træning i klinikken foretages af optikere og motorikkonsulenter med 14 års erfaring. Det sker gennem intensiv træningsforløb, som er individuelt sammensat. Effekten af træning er solidt dokumenteret i såvel teori som praksis. SYN

MOTORIK

INDLÆRING

Synstræning afhjælper bl.a.

Motoriktræning afhjælper bl.a.

Indlæringstræning afhjælper bl.a.

• Læsebesvær

• Lavt selvværd

• Koncentrationsbesvær

• Skrivebesvær

• Køresyge

• Staveproblemer

• Synsrelateret hovedpine

• Dårlig balance

• At man glemmer det læste

• Dobbeltsyn

• Manisk aktivitetsniveau

• At man mister læsested

• Dårlig afstandsbedømmelse

• Dårlige gribe- og kasteevner

• At man bytter om på f.eks. bogstaverne b og d.

aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

| 8240 Risskov Voldbjergvej 16 A, 1. sal Tlf. 51 18 20 40 | E-mail klinik@dineojne.dk www.dineojne.dk

MÅNEDENS artikel

for de elever, der skal styrkes i forståelsen af faglige og almene begreber; Vi skaber en sammenhængende klassekultur med social accept og sammenhold; Vi starter på små hold, der senere slås sammen, når der er skabt tryghed og sammenhold; Fælles morgenstart på skemaet med tilbud om morgenmad som en del af undervisningen. • Opsamling på frafaldstruede, så de får støtte til at træffe den rigtige beslutning og forbliver i uddannelse, evt. efter omvalg. Eksempler på aktiviteter kan være: Ny lokal procedure for tidlig indgriben og forebyggelse. Systematiske opfølgningssamtaler og statustilkendegivelser overfor elever og forældre: ”Fortsæt den gode indsats”-møder. Tilbud om pusterum med uddannelsesplanen sat midlertidigt på pause, evt. med brug af produktionsskolen. Opsamling i uge 33 af Ikke-startere. Vejledningskursus i uge 41 for tvivlere.

• IT og læring – styrket anvendelse af IT i undervisningen. Aktiviteterne skal drage fordel af, at elektronisk kommunikation og formidling er en væsentlig del af elevernes dagligdag. I aktiviteterne inddrages elevernes elektroniske kommunikationsmidler som fx mobiltelefoner og bærbare pc på en aktiv måde i undervisningen og i kommunikationen mellem elev og underviser, med henblik på at styrke elevernes engagement og gennemførelse. Eksempler på aktiviteter kan være: Brug af digitale sociale fællesskaber fx SMS-tjenester, blogs, twitter, facebook. Distribution af opgaver eller lektieagenter via SMS. Brug af youtube til opgavebesvarelser og undervisningsklip på youtube. Besvarelse af opgaver ved fx brug af podcast. • Håndholdt støtte til praktikpladssøgning for elever, der har svært ved selv at skabe relationer og sælge sig selv til en arbejdsgiver.

Himmerlandsgården.dk Als Oddevej 71, 9560 Hadsund

•

Kursus-, lejrskole- og feriecenter modtager ca 25-200 personer.

•

Beliggende i naturområde, ca. 100 tdr. land med skov og privat badestrand ud til Kattegat.

•

4- og 6-sengsværelser (køjesenge), varmt og koldt vand på de ﬂeste af værelserne, samt i alle bruse- og toiletrum.

•

Klasseværelse, møde- og foredragssal, pejsestue, spisestue og køkken.

•

Åbent hele året. Mulighed for trådløst internet.

•

Privat camping- / lejrplads med gode bade- og toiletfaceliteter, har kapacitet til 150 campingvogne eller 600 personer i telte.

Ring 9858 1121 eller se hjemmesiden for nærmere oplysninger.

aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Simply Scandinavian

kollektion : 20 12

Bliv skibsofficer og få adgang til lederjobs både til havs og til lands Mulighederne som skibsofficer er mange, fortæller Kim Ørnstrup 28 år, der til sommer er færdig uddannet fra SIMAC i Svendborg. Og så er der den lille bonus, at lønnen er i top.

Af J.Porsager, Det Blå Danmark, Danmarks Rederiforening

”Jeg elsker at være på havet. Der er skønt at stå op om møder hele tiden nye kulturer.” morgenen og se solopgang på Stillehavet. Ligesom det er spændende at sejle i dårligt vejr, når bølgerne står En uddannelse til leder som skibsofficer er du en del af ind over skibet. Hvis man har været påen lang sørejse, ledelsen på et skib. Du lærer at betjene det komplicerede kan man godt blive helt euforisk, når man lægger til i elektroniske udstyr som bruges til at navigere de store Sydney eller New York havn. Så er der en helt speciel skibe. Men dit arbejde består også af administrative stemning om bord, og man kangodt få lidt sommerfugle opgaver, sikkerhed og planlægning af ruter. Og som i i maven. Der er også gode muligheder for at opleve et hvilket som helst andet lederjob, er det din opgave noget ved siden af arbejdet. Jeg har eksempelvis stået at sikre et godt arbejdsklima ombord på skibet:“Når på ski i Canada, set operahuset i Sydney og Alcatraz jeg har været i praktik på et skib, har jeg oplevet gode i San Francisco. Det var også en stor oplevelse, da jeg og mindre gode ledere. Jeg synes det er utroligt vigtigt, første gang sejlede igennem Panamakanalen. Det er at man som leder skaber en god og positiv stemning. fascinerende, at man Man er nød til at kunne arbejde sammen og fungere kan løfte så stort et socialt, når man skal være sammen dag og nat i op til skib gennem sluser ti uger. Negativ stemning påvirker arbejdsindsatsen alene med hjælp af enormt meget. vand. Det står faktisk som en af de største ”Som skibsofficer er det også godt at være teknisk inoplevelser.” teresseret, fortæller Kim. En stor del af uddannelsen kræver teknisk snilde, for du kommer enten til at arKim Ørnstrup er ved bejde som maskinmester eller som styrmand bagefter. at uddanne sig som Som styrmand kommer du til at prøve kræfter med skibsofficer ved SI- den nyeste teknologi, når du navigerer skibet. Og som MAC i Svendborg. maskinmester er det dit ansvar at sikre at alle motorer Det er en uddannelse, og al anden teknik om bord fungerer.”Tekniske fag der veksler mellem perioder på skolebænken og perio- er en stor del af uddannelsen. Men du kommer også der til søs. Kim har allerede været på ture i det meste omkring erhvervsjura, økonomi, administration og af verden, og han fremhæver netop alsidigheden i ud- kommunikation,” fortæller Kim, og fortsætter:” dannelsen og jobbet som et af de største plusser:” Ikke to dage er ens på havet. Man møder hele tiden Men det er til gengæld også rigtig spændende at arbejde nye mennesker. Hver gang du sejler, er der et nyt hold med den nyeste teknik. På de nye Mærsk om bord. I det hele taget er det et meget afvekslende skibe bruger man utroligt avancerede computerproarbejde. Du sejler forskellige steder hen i verden og grammer og styreredskaber. Det kan jeg jo godt lide.” 14

aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

TEMA om ungdomsuddannelser

Halvdelen af året til søs inden du påbegynder en uddannelse som skibsofficer, er det vigtigt, at du gør op med dig selv, om du er parat til at være væk hjemmefra halvdelen af året. Det kan der være mange fordele ved, fortæller Kim. Når du er hjemme fra havet har du god tid til venner og familie. Men det er ikke et arbejdsliv, som passer alle: ”Det er spændende at være på havet, men det kan også være hårdt. Jeg trives med det, men man er selvfølgelig væk længe ad gangen, og det skal man kunne klare. Til gengæld giver det begge veje. For man har jo også fri tilsvarende, når man vender hjem. Hvis man har sejlet i ti uger, har man efterfølgende ti uger fri.” De fleste, der arbejder i den maritime verden, ser det som en fordel, fortæller Kim: ”Der er rigtig mange i min branche, der har en stor hobby, som de dyrker ved siden af arbejdet. Og jeg tænker da også, at når jeg engang får kone og børn, er det mig der tager et ekstra slæb når jeg er hjemme fra havet,” siger Kim med et lille smil på læben og fortsætter: ”Og så er der det lille plus ved jobbet, at lønnen er rigtig god. Det giver jo også et ekstra incitament.” Gode alternativer til livet på havet med en uddannelse som skibsofficer er du ikke bundet til at skulle arbejde på havet. Skibsofficeruddannelsen er en meget bred uddannelse, som kan bruges i mange sammenhænge og hvis man skulle blive træt af livet til havs, er der gode muligheder for at få et mere normalt job til lands, fortæller Kim: “Der er mange virksomheder uden for den

værker og sygehuse. Det er jo en ledel-sesuddannelse jeg tager og den erfaring du får ved at lede et skib, kan du jo bruge i alle mulige andre sammenhænge.” De mange muligheder for at lave noget andet end at arbejde på et skib, har Kim tænkt sig at benytte en dag i fremtiden. Han har en uddannelses ordning med Mærsk og en af hans planer er med tiden at bosætte sig en periode i udlandet og arbejde i et af rederiets mange filialer: ”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde i udlandet. Det kunne være spændende at prøve at leve en periode med en anden kultur, møde nye mennesker,

lære et nyt sprog og nye måder at arbejde på. Det tror jeg man både fagligt og menneskeligt kan få rigtig meget ud af. Heldigvis er der vist ret gode muligheder for at komme ud iden store verden, når man arbejder i Mærsk.” Men i første omgang går livet til søs. Til sommer er Kim færdiguddannet som skibsofficer. Næste tur ud på havet med Mærsk bliver derfor hans første tur som ansvarlig og det glæder han sig til: ”Det bliver rigtig spændende. Jeg har jo prøvet at stå til rors, men jeg har aldrig før haft det fulde ansvar. Men jeg ved at det bliver sjovt, for de bedste ture indtil videre har været dem, hvor jeg fik tildelt noget ansvar. Så det bliver meget spændende i fremtiden.”

www.oebit.dk maritime verden, der efterspørger folk med min udannelsesmæssige baggrund. En stor del af skibsofficerer havner i projektlederjobs i virksomheder eller på kræftaug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Skoletjenesten på Fjord&Bælt kvælstofforurening. Vi slutter af med at koge o Strandtur - med waders og net

Dette undervisningsforløb er tilpasset trinmålen Skoletjenesten på Fjord&Bælt biologi for de mellemste og højeste klassetrin i bruges i biologiundervisningen i gymnasiet, ev

Skoletjenestens målsætning

Iført waders går vi på opdagelse på det erfare, lave vand. Vi ser på dyrene under vandet med Formålet med undervisningen på Fjord&Bælt er at lade eleverne hvord interessant det kan værevandkikkerter at lære om biologi,og miljø, kulturhistorie og fiskeri når de Eleverne selv deltagerfår aktivt fanger dem med rejenet. på denne måde et indblik i, i undervisningen. Vores mål er at give viden og forståelse for den natur, her specielt havet, lever i af. deres normale og hvordan som omgiverhvordan os og somdyrene vi er så afhængige Vi tror, at gennemmiljø viden skabes forståelsede har tilpasset sig de forhod, som og lyst til atde passe bedreunder. på naturen. ønsker at virke som ’natur-oplukkere’, af derde giver lever ViaViobservation indsamlede Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter som sigogman afundersøgelse moderne ogfor.anderledes pædagogik idyr, en samt dialog med adgang til etformidleren, miljø og til dyr, man ikkeeleverne kender, eller havde frygtforskellige Skoletjenestens målsætning opnår kendskab til de dyr og planter i en fjord, samt

undervisning, der er tilpasset de faglige mål i Natur og Teknik og biologi.

deres rolle Formålet i økosystemet. Derudover får eleverne kendskab til hvad forurening gør ved en Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter sig af moderne ogpåanderledes pædagogik medpå undervisningen Fjord&Bælt er ateksperimenterende ladei eleverne erfare, indslag. hvord interessant Undervisningen baseret dialog, samt aktiverende og niveau-inddelt undervisning. Undervisningen er baseret på dialog, samt aktiverende og fjord – bådeer den synlige som ølflasker, plastaffald m.m. og den usynlige som det kan være at lære om biologi, miljø, kulturhistorie og fiskeri når de selv deltager aktivt eksperimenterende indslag iog masser af sjov.Vores Vi formidler det omkringliggende hav-for ogden natur, her specielt havet, undervisningen. mål er at give viden og forståelse kvælstofforurening. Vimenneskenes slutter med at koge ogogsmage på rejerne,ogviinteresse fangede. Vi og formidler detrød omkringliggende hav-viaf og fjordmiljø, og skaber nysgerrighed fjordmiljø, trækker en tråd gennem og naturens samspil som omgiver os og som er så afhængige af. Vi tror, atengennem viden skabes forståelse påvirkning af hinanden. Især menneskets påvirkning, den langtrækkende effektsom af ’natur-oplukkere’, der giver lystder til atlever passe bedre påog naturen. Vi ønsker at virke for havetDenogviden de ogdyr, deri. denne, er i fokus. og interesse vi fårogvagt, kanman så bruges i et videre på havde frygt for. i Natur/Teknik og Dette undervisningsforløb er tilpasset forman undervisningen adgang til et miljø til dyr, ikketrinmålene kender, ellerforløb som skolen, og til at skabe holdninger om det at forurene, færdes i naturen og bruge af biologi de mellemste og kan højeste klassetrin i folkeskolen, men og kantilmed fordel også viden ogforinteresse vi får vakt, så bruges i et videre forløb på skolen, at skabe naturens Den ressourcer. Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter sig af moderne og anderledes pædagogik i bruges i biologiundervisningen i gymnasiet, evt. kombineret med en snorkeleller bådtur. niveau-inddelt undervisning. Undervisningen er baseret på dialog,ressourcer. samt aktiverende og holdninger om det at forurene, færdes i naturen og bruge af naturens eksperimenterende indslag og masser af sjov. Vi formidler det omkringliggende hav- og Varighed: 2fjordmiljø, timer. og trækker en rød tråd gennem menneskenes og naturens samspil og påvirkning af hinanden. Især menneskets påvirkning, og den langtrækkende effekt af Strandtur - med waders ogernet denne, i fokus. Den viden og interesse vi får vagt, kan så bruges i et videre forløb på skolen, og til at skabe holdninger om det at forurene, færdes i naturen og bruge af Pris: 650 kr. Iført waders går vi på opdagelse på det lave vand. Vi ser på dyrene under vandet med naturens ressourcer. vandkikkerter og fanger dem med rejenet. Eleverne får på denne måde et indblik i, hvordan dyrene lever i deres normale miljø og hvordan de har tilpasset sig de forhod, som de lever under. Via observation og undersøgelse af de indsamlede dyr, samt dialog med formidleren, opnår eleverne kendskab til de forskellige dyr og planter i en fjord, samt Strandtur - med waders ogtilnet deres rolle i økosystemet. Derudover får eleverne kendskab hvad forurening gør ved en fjord – både den synlige som ølflasker, plastaffald m.m. og den usynlige som Iførtafwaders vi og på smage opdagelse på det lave vand. Vi ser på dyrene under vandet med kvælstofforurening. Vi slutter med atgår koge på rejerne, vi fangede. 1 Margrethes Plads 1• DK-5300 Kerteminde • Tel +45 6532 • www.fjord-baelt.dk vandkikkerter og fanger dem med rejenet. Eleverne får4200 på denne måde et indblik i, hvordan dyrene lever i for deres normale miljøi og hvordan deog har tilpasset sig de forhod, som Dette undervisningsforløb er tilpasset trinmålene undervisningen Natur/Teknik lever under. Via observation ogmen undersøgelse af de indsamlede dyr, samt dialog med biologi for de mellemste ogdehøjeste klassetrin i folkeskolen, kan med fordel også formidleren, opnårevt. eleverne kendskab forskellige og planter i en fjord, samt bruges i biologiundervisningen i gymnasiet, kombineret medtilendesnorkelellerdyr bådtur. deres rolle i økosystemet. Derudover får eleverne kendskab til hvad forurening gør ved en fjord – både den synlige som ølflasker, plastaffald m.m. og den usynlige som Varighed: 2 timer. kvælstofforurening. Vi slutter af med at koge og smage på rejerne, vi fangede. Pris: 650 kr. Dette undervisningsforløb er tilpasset trinmålene for undervisningen i Natur/Teknik og biologi for de mellemste og højeste klassetrin i folkeskolen, men kan med fordel også bruges i biologiundervisningen i gymnasiet, evt. kombineret med en snorkeleller bådtur.

Varighed: 2 timer. Pris: 650 kr.

Læs mere om vores tilbud på www.fjord-baelt.dk eller ring på tlf.: 65 32 42 00

Margrethes Plads 1• DK-5300 Kerteminde • Tel +45 6

Varighed: 2 timer.

Margrethes Plads 1• DK-5300 Kerteminde • Tel +45 6532 4200 • www.fjord-baelt.dk Pris: 650 kr.

Margrethes Plads 1• DK-5300 Kerteminde • Tel +45 6532 4200 • www.fjord-baelt.dk

En stimuleringsindsprøjtning for det kreative Hvordan kan man anvende filmskabelse i grundskolen og ungdomsuddannelserne og derigennem udvikle den lærendes evne til at tænke divergent og måske skabe noget kreativt? Man møder konstant evnen til at tænke divergent hos børn. Næsten ligeså hurtigt, som vi genkender børnenes evner udi denne kognitive adfærd, får vi dog øjensynligt - forældre og uddannelsessystem i fællesskab - pillet evnen fra dem. Hvad stiller vi op med dette vigtige dilemma: Vi efterspørger en evne, vi samtidig fjerner? Findes der et læringsdesign, som kan medvirke til at åbne for den divergente tænkning? Hvordan kan dette medvirke til at fremme de kreative og digitale kompetencer, som efterlyses?

Af Lektor Heidi Philipsen, Syddansk Universitet

For at svare på dette tager jeg afsæt i en undersøgelse udført ifm. den såkaldte PlayOFF-konkurrence, der blev afviklet i regi af Odense Internationale Filmfestival (OFF) 2010. Jeg har i flere år lavet forskning ud fra OFF1 og undersøgt sammenhænge mellem divergent tænkning, kreativitet, læring, spilleregler og såkaldt ’flow’. Her gives et bud på, hvordan indsigterne kan fremme kreativitet i børne- og ungdomsuddannelser. Begreber fra lærings- og kreativitetsteori

Jeg anvender begrebet flow, som det defineres af kreativitetsforskeren Csikzentmihalyi (1996). Der skal optimalt set skabes en såkaldt flow-tilstand for at åbne for divergent tænkning og dermed initiere kreativitet. Flow er en slags psykisk ’optimal’ tilstand, hvor man som lærende glemmer tid, sted og fortaber sig i en proces, man er 100 % dedikeret til. Flow kan opstå, fx når man dyrker en sportsgren, man holder af. Sportsgrene er forbundet med regler (en slags stilladsering), og flow opstår oftest ikke ud af den blå luft, men netop via regler (fx markering af mål, deadline, gruppe, tema mv.) Jeg bruger begrebet stilladsering, som læringsteoretikerne Wood, Bruner og Ross (1976) har defineret det. Selv har jeg senere inddelt i 3 overordnede typer: 1) Egen-stilladsering (støtte den lærende giver sig selv), aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

2) team-stilladsering (støtte en gruppe yder), og 3) den slags regler, som en institution, fx OFF eller en skole, kan stille op for at stimulere en kreativ proces). Sammenhængen mellem stilladsering og flow er væsentlig at vide mere om både i filmskabelsesmiljøer og i uddannelsessystemet. At anvende filmskabelse i undervisningen er én måde at facilitere flow og kreativitet på. Samtidig imødegår man dét, der gennem formålsparagraffer og læreplaner forskrives, nemlig hvordan lærerne skal tilrettelægge deres undervisning med og om medier (Regeringens Formål 2009). Børn og unge skal være digitalt kompetente, og de skal kunne bruge forskellige medier hensigtsmæssigt (Nyboe 2009). At skabe film er ikke en aktivitet, som bør henvises til en temauge fx. Men som kan indgå i alle typer af skolehverdag. Ej heller er det noget, der behøver kræve den store udstyrspark. Ofte er dét, at medtænke elevernes fritidskompetencer og fx tillade dem at optage film på egen mobiltelefon, en konstruktiv måde, hvormed man undgår, at teknikken bliver en opmærksomhedskrævende faktor, der mindsker læringsindholdet (fx læren noget om narration, om samarbejde, om karaktéropbygning, om konflikter eller andet). Undersøgelser viser, at lærerne ofte føler sig dårligt rustet til netop den tekniske del. FilmFyn har afviklet kortfilmsforløb på udvalgte fynske folkeskoler 17

TEMA om ungdomsuddannelser

(Edit24). Erfaringer her fra viser, at mange lærere har berøringsangst over for det tekniske. Nogle smider decideret håndklædet i ringen og proklamerer over for eleverne: Jeg aner intet om filmskabelse, hvorved de mister troværdighed og skaber utryghed i klassen.

10 blev konditionerne offentliggjort på OFFs website: Temaet var ’sølv’, og som rekvisit skulle der indgå ’en knap’. Filmene måtte max vare 3 min. og skulle uploades online inden for 48 timer. Dette udgjorde institutions-stilladseringen. Jeg undersøgte, via en blandet kvantitativ og kvalitativ tilgang, hvad deltagerne fik ud Stilladsering til lærerne af at arbejde under denne. Adspurgt hvad det positive Selvom en uddannelsesinstitution har investeret i godt ved at deltage var, svarede deltagerne fx: ”Afgrænsning udstyr, kan det samle støv i et hjørne, hvis ikke lærerne ift. tid og tema”, og ”Det har været spændende at få en stilladseres ved fx: 1) kursus i at anvende skolens ud- bunden opgave og arbejde under tidspres” styr, 2) selv lave film, 3) støtte fra IT-ansvarlig 4) lade eleverne anvende eget udstyr, som de kender fra deres . Dedikeret til processen fritid. Derved bliver lærerens rolle at retningsfastholde Deltagerne blev videre bedt om at vurdere kvantitativt, og vejlede hvad angår, om historien hænger sammen, hvor tilfredse de var med processen. På en skala fra om klippelængden synes fornuftig, om målgruppen 1-6 endte de på 4,5 i snit. Jeg undersøgte også, hvor tilgodeses mv. Desværre hænder det ofte, at lærerne tilfredse de var med reglerne for konkurrencen. Her trækker sig helt tilbage fra at virke støttende i en læ- bliver gennemsnitskarakteren 5 ud af 6 mulige, altså ringsproces, der inkluderer filmudstyr. Dermed ’glem- en ret positiv vurdering. De uddybende kommentamer’ de den meget værdifulde rolle, der ligger i, at rer var fx, at det var inspirerende med et afsæt og en eleverne skal støttes, rykkes, anerkendes mv. på andre deadline og at skulle arbejde under pres. Alt i alt så parametre, end hvad teknikken angår. Elevernes proces deltagerne konditionerne (tema, tid), dvs. institutionsrisikerer (trods stor motivation fra start af) at falde stilladseringen, som det mest positive ved processen. på gulvet pga. undervisernes manglende synlighed og Endelig bad jeg også om deres vurdering af resultatet. støtte. Her er det væsentligt, at lærerne får stilladsering Det endte med en bemærkelsesværdigt lav karakter, fra deres ledelse, kolleger, fra ’en mere kompetent an- 3,8., hvilket samlet peger på, at deltagerne var glade den’, som de kan kontakte, så de selv oplever en tryg- for stilladseringen, dedikeret til processen og mindre hed, der smitter af på læringen. Tænk hvis mere af det glade for resultatet. Interessant for denne artikel er det udstyr, der er investeret i, kunne medvirke til at skabe også, at på spørgsmålet ”Hvordan mener I, man bedst flow-situationer med motiverede elever og optimerede støtter kreative filmprocesser?”, svaredes bl.a., at man læringssituationer. bør lave noget, der minder om PlayOFF i skoler, for det er jo dér talentet (også) er! Lad det være en opfordring, Tid som motivationsindsprøjtning man kan fx medtænke www.skolefilmsfestival.dk. Det er ikke altid at et almindeligt skema passer til at skabe flow, kunne man indvende. Og udstyrsdelen Divergente tanker tager - selvom man holder det på et lavteknologisk Undersøgelsen viser, at kort tid og fast tema kan være niveau - også tid, kunne man videre argumentere. Der lig med stor motivation og stimuli til kreativitet. Som skal naturligvis skabes mere tid til filmskabelse ved nævnt spiller divergent tænkning en rolle i kreativieks. at arbejde tværfagligt. Men samtidig er det vigtigt tet. Derfor præsenteres nu forskellen på divergent og at fremhæve, at min forskning viser, at netop stramme konvergent tænkning, før jeg returnerer til deltagernes deadlines er en særdeles vigtig motivationsfaktor, fordi proces. Konvergent tænkning er domineret af struktude nedtoner forventningerne til resultatet, hvorved de rerede og analytiske tilgange, hvor man arbejder frem lærende arbejder mere utvunget og tænker divergent i mod et bestemt mål. Madlavning er gerne præget af processen. Et indblik i en stilladseret filmkonkurrence denne tænkning, hvor man følger en opskrift og når kan dokumentere, at kort tid og andre spilleregler - fx frem til at lave en på forhånd udpeget ret med en befast tema - kan virke som en motivationsindsprøjt- stemt smag. ”Konvergent tænkning samler oplysninger ning. med sigte på denne bestemte løsningsmulighed – det 66 personer udfordrede i aug. 2010 sig selv med at hitte er på mange måder en konventionelt præget tænkning” ud af, hvor kreativ en film man kan skabe på 48 timer? (Hilling 2003: 44), som en læringsforsker fremhæver. De deltog i filmkonkurrencen PlayOFF og måtte bruge Den type tækning, som præger vores kognitive adfærd alle typer af udstyr fra mobil til dv-kameraer. Den 20/8- mest, konvergerer således med korrekte eller konven18

aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

TEMA om ungdomsuddannelser

tionelle ideer. Mens divergent tænkning gør det præcis Anerkend det anderledes modsatte. Den divergente tænkning er derfor dén, hvor Børn er ofte eminente til divergent tænkning. En del af man formår at tænke på måder, der adskiller sig fra de forklaringen er, at de tænker umiddelbart og ikke (så konventionelle. At kokkerere kan appellere til divergent ofte) stiller spørgsmålstegn ved deres egne ideer. Som tænkning, hvis kokken har mod på fx at tilføje en voksne er vi gode til – og også skolede og uddannede til helt ny ukendt ingrediens. ”Divergent tænkning åbner – at erstatte en naiv tankegang med kritiske spørgsmål. perspektiv og muligheder under problemløsningen, og Sådanne underkaster vi typisk en idegenerering. Hos er fantasirig og opfindsom” (Hilling 2003: 44). Der børnene ser det ganske anderledes ud. De laver lege er brug for begge typer af tænkning, når vi skal begå og historier, hvori der indgår usandsynlige scenarier. os i skolen, i det sociale mv. En person med udeluk- Ved at gennemføre vores voksne mangel på divergent kende konvergent tænkning vil godt kunne klare sig, tænkning ift. evalueringer af børns ideer/produkter, men vil – ifølge min forskning – have sværere ved at risikerer vi at nedtone deres evne til divergente ideer. bidrage med den efterspurgte kreativitet. Vi besidder Forskning har vist (Buhl 2010), at blandt 3-5-årige alle begge dele i mere eller mindre grad. Men det er den børn mestrede 98 % af dem divergent tænkning. Mens divergente tænkning, der medvirker til at opfinde nye det blandt voksne (over 18 år) var reduceret til, at 2 % typer energiforsyning, alternative reklamekampagner kunne udnytte denne evne! I løbet af 9-10 års skolegang og kreative værker. lykkes det altså få reduceret det kreative potentiale betragteligt, hvilket harmonerer dårligt med visioner

telefon

sms

chat

Vejledning om uddannelse efter skolen

Et tilbud til dig og dine forældre www.evejledning.dk - 70 22 22 07

Dag - Aften -Weekend

aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

TEMA om ungdomsuddannelser

om, at Danmark skal leve af kreative kompetencer (Buhl 2010). I skolelæringsmiljøer er, at det er et fåtal af lærerne, der magter (ud fra herskende kultur og rammer) at skabe anerkendelse for divergens. Det er en tendens, der fortsætter opad i ungdomsuddannelser. Karaktersystem og studieordninger er primært indrettet mhp. at teste og honorere konvergent tænkning, der er argumenter og dokumentation for. Det er sjældent, man ved eksamen belønner en original ide. Manglen på anerkendelse influerer børns evne til divergent tænkning. Hvis man i en kreativ proces hurtigt bliver resultatorienteret, og ikke tillader en skævert, risikerer man at miste den divergente ide. Mens man også er i fare for ikke at komme i mål, hvis man stagnerer i det divergente og ikke formår at omsætte det til noget ’brugbart’. For at noget skal betragtes som kreativt, må det netop også være brugbart for nogen (Stokes 1996) At acceptere fejl

Vinderne af PlayOFF, Louise Wullf Andersen og Astrid Plesner på 17 år, udviste divergent tænkning og stor omstillingsparathed i deres proces med stop-motion filmen Søen. De bevægede sig nærmest legende gennem processen og anerkendte i høj grad hinandens ideer, også selvom de af og til ikke vidste, hvor de førte hen. Deres rekonstruktion af processen – i et interview med dem – viser, at den var præget af risikovillighed, eksperimenter, flow og divergente ideer. Således valgte pigerne at acceptere enkelte fejl i deres film, og de endte med at lave en mindre flydende stopmotion film (med færre indstillinger) end først ønsket, for til gengæld at fokusere på, at historien om en fisks dannelsesrejse fungerede (Søen kan ses her: http://www. youtube.com/watch?v=lj-xuhMcM2g). Pigerne brugte team-stilladsering gennem fx selv at tilføje flere spilleregler. Grundet de 48 timers afgrænsning, følte de, at de var nødt til at lave en plan for delprocesser, ligesom de udformede en plan for, hvornår de kunne tillade sig at sove. Samtidig pointerede de, at de nærmest glemte tid, sted og mad i slutningen af processen, hvilket understreger sammenhængen mellem faste konditioner og dét at komme i flow. Bud på et kreativt læringsdesign

På baggrund af PlayOFF-undersøgelsen, foreslår jeg følgende læringsdesign for filmskabelse fx i børne- og ungdomsuddannelser: Stilladsering Flow Divergent tænkning Kreativt resultet 20

Rationalet bag modellen er, at stilladsering reducerer kompleksiteten, hvilket skaber fokus og dæmper stress. Dette medvirker til flow, hvilket åbner for divergent tænkning. Og divergent tænkning er - som anført - en kognitiv adfærd, der initierer kreativitet. En betingelse for, at divergent tænkning kan føre til et kreativt resultat er, at der finder risikovillighed og anerkendelse sted. Ifølge mine resultater var Louise og Astrids proces præget af en flydende bevægelse gennem modellen (der er desværre ikke plads til at formidle andre deltageres processer). Som vist, er pigernes brug af team- og institutions-stilladsering medvirkende til flow og divergent tænkning. De er også i stand til at bringe konvergente tanker i et balanceforhold til de divergente og få ført deres ideer ud i livet i stop-motion filmen, Søen. Den blev godt evalueret og vandt altså 1. prisen ved PlayOFF, hvor den mest kreative film kåredes. Men denne succes er ikke det vigtigste outcome. Det er mere interessant, hvordan filmskabelse kan anvendes til at skabe motivation, flow, divergent tænkning, samarbejde og andre kreative samt digitale kompetencer. Jeg håber, at flere undervisere vil prøve mit bud på læringsdesign af ved at arbejde mere med stilladserede filmforløb i børne- og ungdomsuddannelser og huske at skabe en anerkendende kultur omkring disse. Vigtigste referencer:

Buhl, Claus (2010): Talent – spørgsmålet er ikke om du har det, men hvordan. Csikszentmihalyi, Mihaly (1996): Creativity : Flow and the Psychology of Discovery and Invention. Hilling, Steen (2003): Kognitiv stil. Nyboe, Lotte (2009) Digital kompetence. Philipsen, Heidi, Agerbæk, Lise & Walther, Bo K. (2010) Designing New Media – Learning, Communication and Innovation. Runco, Mark (1991) Divergent Thinking. Stokes, Patricia (2006) Creativity from Constraints.

BXP ADVOKATER Vesterbrogade 12, 4. sal, 1620 København V

Telefon 3329 1070 Telefontid ml. kl. 10.00 og kl. 14.00 Fax 3325 0879 aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

DANSKERE I VERDENSKLASSE

Alt på ét sted – til én pris

VAGN ERIK HVID A/S

Salg af

Prøv noget nyt... – Et sjovt lejrskoleophold i Jesperhus Resort!

minibusser

Når overnatningsprisen er betalt, har I fri adgang til et hav af oplevelser. Bl.a. vandland, fiskesø, tennis, badminton, squash, bordtennis. Og 3000 m2 indendørs tarzansti, 4D-biograf og zoo med dyrefodringer.

til skoler, institutioner, private rmaer

Se åbningstider og flere idéer til lejrskoleophold på jesperhus.dk

Kanon

billig le jrskole

2 over n hytte in atninger i k vandla l. slutrengør nd og Jungle ing, Pris pr. Zoo elev pr. døgn fr a

95,Haraldsdalvej 9 · 6330 Padborg Tlf. 4697 5500 mail@vagnerikhvid.dk Hirtshals

Skagen

Frederiksha

Blokhus

WWW.VAGNERIKHVID.DK

Thisted Aalborg

Skive

Randers Viborg

Tlf: 9670 1400

Grenå Århus

Silkeborg

At klatre i træer er en mæ gtig sjov oplevelse, og det er endda meget mere end det. Det er nemlig motorisk, socialt og person ligt udviklende. Vi har i alt 7 spændende klatrebaner med forskellige sværhedsgrad er hvor sikkerheden er i top, så der er noget for alle.

rk nma

uk s sm on

k paar e re r d l t e e k l a for all dk

. e k easkttiv oplevewlsw.gorillapark en

boo line

king

på w

gorillapark svendborg | rødmevej 53 | 5771 stenstrup | tlf. 2916 7475 | info@gorillapark.dk

Innovative talenter får deres eget AKADEMI i Københavns ambassadekvarter Fordi - alle kreative unge der gerne vil skabe deres egen fremtid og måske “REDDE VERDEN” fortjener en uddannelsesmulighed – til trods for begrænsede optagelseskvoter og skrappe karakterkrav.

Af Susanne Nor Sisden, Akademiet for Visuel Innovation

Innovative talenter får nu deres egen kreative uddannelse. Akademiet for Visuel Innovation har naturligvis til huse i ambassadekvarteret i København – der hvor internationale strømninger møder dansk kultur. Undervisning i tegning og design, seminar, mentorordninger og netværk skal være med til at udvikle Danmark frem mod 2020 – bl.a. via et grundstudie inden for design og innovation på det nyåbnede Akademi. Katalysator for Akademiet er designer, konceptudvikler og tidligere model Susanne Nor Sisden. Hun har 27 års solid undervisningserfaring fra undervisning i kreative processer på diverse designskoler. Susanne Nor Sisden har desuden erfaring fra 18 år som rektor på Akademiet for Tegning & Designer, hvilket er garant for seriøsitet og kvalitet. aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

En tidligere elevs kommentarer til det nye Akademi på Facebook: Annette Rosenfeldt Zillmer: Hvor lyder det spændende! :0) Tænker tilbage på Akademiet for Tegning og Design og ved, at det er en af de bedste oplevelser, jeg har haft uddannelsesmæssigt. Desuden har Susanne Nor Sisden et bredt netværk i det kunstneriske miljø samt inden for design, konceptudvikling, events, entrepreneurship og erhvervslivet. Bl.a. er hun medlem af netværket VL92/Innovation. Akademiet for Visuel Innovation uddanner de studerende til at kunne arbejde professionelt i det kreative miljø. Samtidig bliver de færdiguddannede, innovative talenter rustet til at overveje et videregående studie, et valg baseret på viden og erfaring. 23

TEMA om ungdomsuddannelser

Spændende oplevelser Spændende oplevelser venter jer på Samsø venter jer på Samsø

Samsø har et hav af

på Samsø tilbyder vidt forskellige ophold. Fra hytter, hvor I Lejrskolerne påLejrskolerne Samsø tilbyder vidt forskellige ophold. Fra hvor I selv sørger for det hele, til lejrskolesteder med fuld pension. Uanset hvadhytter, I har lyst til,specielt findes på Samsø. aktiviteter til med fuld pension. Uanset hvad I selv sørger for det hele, til det lejrskolesteder har lyst til, findes detnaturområder på Samsø. Samsøs er enestående og byder på store variationer i flora vores lejrskolegæster, og fauna både til lands og til vands. Samsø er en levende ø med mange

småindustrier, og det landbrug, er nemt athavnemiljøer og hyggelige landsbyer, som kan

Spændende oplevelser

opleves på er turene rundt på øen. og byder på store variationer i flora Samsøs naturområder enestående cykle på hele og fauna båderundt til lands til vands. Samsøog er en ophold levende ø med mange Som hjælp til og at planlægge et udbytterigt vellykket på Samsø I på vores havnemiljøer hjemmeside finde detaljerede oplysningerlandsbyer, om muliglandbrug, og hyggelige som kan øen.småindustrier, Påkan vores fælles hederne for overnatning, aktiviteter, cykeludlejning, cykelruter ect. opleves på turene rundt på øen. hjemmeside har vi Kontakt den enkelte lejrskole for at høre, hvordan de kan hjælpe jer med at

venter jer på Samsø

opfylde jeres ønsker omkring et ophold. Vi glæder os til at se jer. samlet praktiske oplysninger behøver, Som hjælp til at alle planlægge et udbytterigt og vellykket du ophold på Samsø kan I for på vores hjemmeside finde detaljerede oplysninger om muligat planlægge et udbytterigt og vellykket hederne for overnatning, aktiviteter, cykeludlejning, cykelruter ect. ophold på Samsø.

Kontakt den enkelte lejrskole for at høre, hvordan de kan hjælpe jer med at opfylde jeres ønsker omkring et ophold. Vi glæder os til at se jer.

Det betyder, at talenter inden for design, arkitektur Lejrskolerne på kan Samsø vidtderes forskellige ophold. Fra hytter, hvor I og billedskabende arbejde gå tilbyder direkte mod www@samsolejrskole.dk selv sørger for det(for hele, til lejrskolesteder drømmestudie eller -job uden mange) obligatoriske med fuld pension. Uanset hvad I Samsø lejrskoleforening repræsenterer alle lejrskoleværterne på Samsø. til, findes det påerSamsø. ”fjumreår”.har Enlyst direkte karrierevej nu en mulighed også inden for innovation.

Samsøs naturområder er enestående og byder på store variationer i flora

Outputtet og for fauna den studerende et certifikat og et patenbåde til er lands og til vands. Samsø er en levende øpåmed mange Lejrskolerne Samsø har mange teret kulturvaremærke og hermed også et springbræt til forskellige overnatningstilbud landbrug, småindustrier, havnemiljøer og hyggelige landsbyer, som kan - med eller en kreativopleves karriere.på Deturene mangerundt undervisningssekvenser uden pension. Se på på øen. er dynamiske og bliver løbende understøttet af dygtige oversigten over www@samsolejrskole.dk gæstelærere og foredragsholdere fra det kreative miljø Samsøs lejrskolesteSom hjælp til at planlægge et udbytterigt og vellykket ophold på Samsø og fra forretningslivet. der og find det der

kan I på vores hjemmeside finde detaljerede oplysninger om muligSamsø lejrskoleforening repræsenterer alle lejrskoleværterne på Samsø. passer dig bedst. hederne for overnatning, aktiviteter, cykeludlejning, cykelruter ect.

Kontakt værterne og Se personlig profil: Kontakt den enkelte lejrskole for at høre, hvordan de kan hjælpe jer medhør, at hvad de kan http://sisden.dk/btob.magasin.html gøre for dig og din opfylde jeres ønsker omkring et ophold. Vi glæder os til at se jer. Læs mere www.visuel-innovation.dk klasse. Vi glæder os til at se jer.

de frie skolers advokat ® Besøg vores fælles hjemmeside:

s. 12

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

www.samsolejrskole.dk

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

www@samsolejrskole.dk www.frieskolerlaw.dk

Samsø lejrskoleforening repræsenterer alle lejrskoleværterne på Samsø.

aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

med EU-tilskud

kr.

SÆT FRISK FRUGT PÅ SKEMAET Skolefrugt leveret direkte på skolen til dit barn

pr. dag Kernesund hver dag

Vil i som skole tilbyde frisk frugt til jeres elever?. Skolefrugt.com er et firma der har specialiseret sig i at lave forældrebetalt frugtordning på skoler. Vi søger for alt. Forældrene tilmelder sig via hjemmesiden hvorefter vi kommer med frugt leveret i poser til hver klasse. Det eneste i som skole skal gøre, er at give tilladelse til at vi kommer. Resten ordner vi. Vi leverer pt. til 80 skoler rundt i landet, alle med EU-tilskud. Vil i høre mere om ordningen ring venligst til Skolefrugt ApS på tlf. 7026 8864 eller gå ind på vores hjemmeside og læs mere. Vi leverer også gerne frugt til lærer og personale på skolerne.

WWW.SKOLEFRUGT.COM

center for Undervisningsmidler Læringsressourcer, viden og kompetencer

Udlån af materialer – lige fra romaner til robotter

digital sPydsPid – didaktisk brug af it i alle fag

Pædagogik og vejledning – anvendelig viden til praksis

interaktive white boards – grundforløb samt iwb i fagene

kUrser – korte og lange til inspiration og udvikling

skræddersyede tilbUd – fra pædagogiske dage til skoleudvikling

didaktisk og Praktisk viden – samlet i alle tilbud

fagsider På Ucl.dk/cfU – årsplaner og supplerende materialer som inspiration

www.ucl.dk/cfu center for Undervisningsmidler – CFU – er en del af professionshøjskolen University College Lillebælt – UCL. CFU servicerer undervisere fra grundskolen samt ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner i de tidligere Vejle og Fyns amter.

•

Kurser for alle, som arbejder med

BØRN

1 dags kursus

Massage i skolen

Når børn lærer at massere hinanden i skolen, børnehaven eller SFO’en, får de gode forudsætninger for at udvikle naturlig tryghed og at blive empatiske medmennesker.

På dette kursus får du teori om berøringens betydning i forhold til relationer, empati og mobning. Samtidig får du redskabet og idéer til, hvordan du kan integrere ”Barn til barn massage” i det pædagogiske arbejde i skolen. Du vil opleve MASSAGE I SKOLEN, som en enkelt måde at bedre det sociale miljø i klassen.

Berøring er en god start til at tage vare på sig selv og andre og dermed forebygge mobning.

Silkeborg

6. december 2011

•

2 eller 3 dages kursus

Berøringspædagogik

På dette kursus vil du få en grundigere indføring i teorien bag ”Barn til barn massage”. Du får et væld af redskaber til igennem leg og aktiviteter at integrere ”Barn til barn massage” i dit pædagogiske arbejde i børnehaven, skolen eller SFO’en. Du bliver kvalificeret til at tilbyde børnekurser i ”Barn til barn massage” og kan få positiv indflydelse på det sociale miljø blandt mange børn.

Gentofte

19. - 20. november 2011 eller 17. - 18. november 2012 (2 dage)

Silkeborg

22. nov. 2011 + 3. januar 2012 + 22. maj 2012 20. marts + 8. maj + 19. juni 2012 (3 dage)

•

eller

tlf. 8681 1081 · www.nordlys.dk

Lejrskoleophold med oplevelser TOG TIL DØREN GRATIS LÆRERBOLIG GRATIS FACILITETER GODE PRISER SE SKAGENSTRAND.DK

Kom til toppen af Danmark og få en på “opleveren” Her er masser af oplevelser, unik natur og historie: Grenen, Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke, Hulsig Hede, Skagens byog Egnsmuseum, Skagens Museum, Skagen Odde Naturcenter, Geocaching og meget mere..

Afslapning og hygge Når dagen er omme byder vi, Skagen Strand, på afslapning, samvær og hygge. Ferieboligerne kan rumme op til 7 personer og ligger i et dejligt naturskønt område. Her kan I selv lave mad, eller lave en aftale med restauranten. Priser i feriebolig fra kr. 103 pr. person v/5 personer.

tranevej 108, hulsig 9990 skagen t: +45 9848 7222 facebook.com/skagenstrand.dk skagenstrand.dk

Mange gratis aktiviteter Vi tilbyder mange gratis aktiviteter, såsom badeland, idrætshal, fodboldbaner, tennis, badminton m.m. Vi har også samarbejdspartnere, som kan lave teambuilding eller arrangere naturoplevelser. Vi hjælper også gerne med planlægningen af jeres ophold. For mere info ring på 9848 7222.

Aktiv rundt i Danmark 2011 – naturligvis også for 8.-10. klassetrin! Sæt fokus på sundheden hos dine ældste skoleelever via et spændende nyt undervisningsmateriale. Tilmeld din klasse til Aktiv rundt i Danmark (www.aktivrundti.dk)

Af Anders Flaskager, kampagneleder Aktiv rundt i Danmark

Kampagnen for 8.-10. klassetrin består af hele fem elementer, hvoraf de første to elementer er obligatoriske. Vi anbefaler naturligvis at købe flere/alle elementer i kampagnen (se faktaboks).

Anders Flaskager er uddannet folkeskolelærer, Master i Idræt og velfærd og Lektor ved UC Syddanmark. Nationalt Videnscenter for sundhed, kost og motion for børn og unge www.aktivrundti.dk Kontakt: Afl@ucsyd.dk

Teamet bag kampagnen Aktiv rundt i Danmark – skolernes sundhedsuger, har i foråret arbejdet ekstra hårdt på at udvikle et tidssvarende og motiverende materiale til 8.-10. klassetrin. Resultatet er blevet et super spændende undervisningsmateriale som bredt og alsidigt handler om sin egen og andres sundhed. Emnerne handler om alkohol, kost, rygning, motion, sex mm. Temaerne ”behandles” gennem tilrettelagte konkrete fakta ark, debatspørgsmål og dilemmaer om de enkelte emner. Undervisningen søger diskussioner i klassen samt i mindre grupper. Materialet er tilrettelagt, så den enkelte elev bliver ”tvunget” til at reflekterer over sin egen og andres sundhed. aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

MÅNEDENS profil

Teamet bag kampagnen finder emnet ”sundhed” hos de ældste elever enormt spændende at have fokus på, da det er i denne aldersgruppe eleverne ofte bevidst eller ubevidst fravælger de sunde valg som motion, sund kost m.m. Ligeledes er det også i denne alder at emner som alkohol, rygning m.m. bliver aktuelle. Vi bag Aktiv rundt i Danmark ønsker at være med til at eleverne danner sig nogle sunde vaner, og har derfor udviklet det nye materiale målrettet 8.-10. klassetrin.

Klik ind på www.aktivrundti.dk og læs mere om Aktiv rundt i Danmark. Du kan også tage kontakt til kampagneleder Anders Flaskager, University College Syddanmark på afl@ucsyd.dk. ARRANGØRER

Arrangørerne bag kampagnen er University College Syddanmark og Arla.

Rigtig god fornøjelse TILMELDING

Klik ind på www.aktivrundti.dk og tilmeld din klasse eller alle klasser på skolen. Det er gratis at deltage. Tilmeldingen er i gang - sidste frist for tilmelding er den 10. september 2011.

Materialet til 8.-10. klassetrin Element 1 ”Afkrydse aktivitetskort og kryds af på et spillekort” (obligatorisk) Eleverne skal i 3 uger registrere nogle af deres gode og dårlige vaner i deres aktivitetshæfter. De skal selv skrive de sundhedsfremmende vaner ind i aktivitetskortet, som de vil arbejde med. Flotte præmier til de bedste klasser i konkurrencen Element 2 ”Sende dårlige vaner væk” (obligatorisk) Elevernes aktivitetskort indeholder et ark, hvor hver enkelt elev kan skrive sine egne dårlige vaner, som han/hun gerne vil af med, ind! De dårlige vaner skal du samle ind og sende væk til os. I deltager da i en ekstra konkurrence. Element 3 ”Debatspørgsmål” (ekstra) Skab ekstra debat om sundhed i klassen. På ruten rundt på spillekortet er der fordelt 11 dilemmaskilte, som angiver, at her kan du læse en lille historie, efterfulgt af debatspørgsmål, op.

Generelt om Aktiv rundt i Danmark

Element 4 ”Sundhedsdilemmaer” (ekstra) Materialet til 8.-10. klassetrin indeholder også inspiration til i alt to konkrete lektioner. Her skal eleverne bl.a. diskutere emnet sundhed ud fra spændende, beskrevne sundhedsdilemmaer (emner omkring alkohol, rygning, kost, motion, trivsel mm.)

Aktiv rundt i Danmark er en sjov og anderledes sundhedskampagne for 0.-10. klassetrin med fokus på sund mad, bevægelse, søvn m.v. Kampagnen er unik, fordi den hviler på en helhedsforståelse af sundhed. Det handler således både om kost, motion og bl.a. søvn. Kampagnen har som mål, at det skal være sjovt for alle børn i Danmark at leve sundt. Aktiv rundt i Danmark har derfor tilpasset og differentieret kampagnen, så der naturligvis er stor forskel på kampagnematerialet til de forskellige klassetrin. Kampagnen virker derfor motiverende for alle klassetrin. Det er gratis at deltage!

Element 5 ”Stilekonkurrence” (ekstra) Ydermere er der mulighed for i dansktimerne at deltage i en stilekonkurrence om sundhed med mulighed for at vinde en præmie

Sidste år deltog mere end 107.000 elever fordelt på 5.250 klasser svarende til ca. 17 % af alle danske skolebørn. I 2011 bliver Aktiv rundt i Danmark gennemført for 6. år i træk og tilslutningen er enorm. Kampagnen løber fra 26. september til 14. oktober 2011.

aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Hvor kan du få et nyt system til samfundsfag for 2000 kr.? www.meloni.dk Solide

I ! ER UST D N G LA U N 0. A E 2 S CE AVN C H SU EN B KØ

lærebøger

til

den

Magisk myggeteater… veloplagt og virtuost

★★★★★

- Børneteateravisen.dk

rigtige

pris

... boblende, visuelt overdådig og fornøjelig

★★★★★

- Jyllands-Posten

Enestående smuk

Egon tog stikket hjem!

- Dagbladet Ringsted

- Nordjyske

★★★★★

Supermyggen… rene genistreger - Skive Folkeblad

frodigt fabulerende familieforestilling … boblende, visuelt overdådig - Jyllands-Posten Enestående smuk og medrivende - dagbladet Ringsted Magisk myggeteater - bøRneteateRavisen.dk

østre gasværk teater

gasvaerket.dk · BILLetter: 39 277 177 BILLetBILLet.dk 70 272 272

Over 500 klasser har sat batterier på skoleskemaet Praktiske opgaver, teori og et anderledes undervisningsforløb er indholdet i en ny skolekampagne for 3.-6. klassetrin. Kombinationen af lærerige opgaver i natur/teknik, matematik og dansk, samt et sjovt computerspil har været medvirkende til at tiltrække mere end 500 klasser.

Af Trine W. Larsen, IUM

I uge 37-39 går det løs. Eleverne skal indsamle brugte for klassetrinene, og der lægges vægt på den efterfølbatterier, lave deres egne batterier og ikke mindst få gende kommunikation af de opnåede resultater, som forståelse for, hvorfor batterier er en vigtig ressource også udgør målsætningen for 3.-6. klasse. både i brug og ved genbrug. Hvor mange batterier er der i omløb i Danmark? Hvad kan de blive til, når de ”Vi har haft et tæt samarbejde med nogle meget entugenanvendes? Og hvad sker der, hvis man sår karse i siastiske skolelærere, og vi er derfor sikre på, at netop en bakke med et gammelt batteri? Det er bare nogle mixet af muligheder og ikke mindst den brede faglighed af de opgaver, der skal være med til at koble praktisk har været med til at sikre, at kampagnen har tiltrukket indsigt med teori. så mange”, fortsætter Peer Lund-Thomsen. ”Vi skal have lært eleverne, at batterier skal indsamles og genanvendes”, forklarer Peer Lund-Thomsen, direktør i elretur. elretur, der står for indsamling og genanvendelse af batterier i Danmark, har i år valgt at afsætte midler til gavn for en god ”batteri-kultur” blandt børn. ”Erfaringen viser, at det er lettere at lære gode vaner fra barnsben fremfor at skulle ændre adfærd hos voksne” oplyser Peer Lund-Thomsen. Siden 1. maj har det været muligt at tilmelde sig kampagnen, og her ved skoleårets afslutning har mere end 500 klasser landet over tilmeldt sig kampagnen. Inspiration til eksperimenterende undervisning

På www.batterikampagnen.dk findes et sæt matematikog et sæt natur/teknikopgaver, der er tilpasset trinmål i hhv. 3.-4. og 5.-6. klasse. Desuden er der en enkelt opgave i dansk, som kan være med til at gøre kampagnen virkelig tværfaglig. Opgaverne er tilpasset trinmålene 30

FAKTA

I Danmark sælges hvert år ca. 3.500 ton batterier til husholdningerne. Materialer fra genanvendte batterier indgår bl.a. i nye jern- og metalprodukter. Kommunerne er ansvarlige for indsamlingen, mens det er producenterne, der er ansvarlige for at genanvende materialerne.

elretur elretur er en kollektivordning, der er dannet af producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr samt batterier. elretur håndterer producentansvaret for sine ca. 1.000 medlemsvirksomheder med fokus på miljørigtig indsamling og behandling af udtjente produkter og batterier.

Kontakt Peer Lund-Thomsen, direktør elretur. Tlf. 22668244, e-mail: plt@elretur.dk . Læs mere på www.elretur.dk

aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

MÅNEDENS kommentar

I uge 37-39 vil der være en obligatorisk multiple-choice årene fremover. opgave på hjemmesiden, som skal gennemføres, hvis klassen skal gøre sig håb om at vinde de gode præmier, ”Vi ved jo, at der går en masse kreative lærekræfter der udloddes i forbindelse med kampagnen. Hovedpræ- rundt derude, så derfor hører vi rigtig gerne fra andre mien er 2x15.000 kroner til hjælp til en lejrskoletur. lærere, så alle kan få del i nye opgaver og vinkler”, siger Peer Lund-Thomsen. Passer kampagnen ikke lige ind i klassens læseplan for kampagneperioden, kan forslagene til opgaver samt Batterier på nettet vejledningen bruges senere i årets løb, hvor det måske Som et supplement til kampagnen har eleverne muligpasser bedre ind. hed for uden lærernes involvering at spille computerspillet ”Remix dine batterier”. Spillet giver eleverne Ideer til nye opgaver i 2012 viden om og indsigt i batterier og ikke mindst returneArbejdet med at udvikle opgavesættene i år har givet ring af brugte batterier. I forbindelse med ”Remix dine grobund for mange nye opgaver til næste års kampagne. batterier” trækkes der lod om to præmier hver måned Ligeledes appellerer elretur til, at de deltagende lærere fra maj til og med oktober. giver feedback og kommer med ideer til forbedringer, så det på den måde bliver muligt at gentage kampagnen i Se mere på www.remixdinebatterier.dk aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

UNDERVISER DU I NATUR, TEKNIK OG SUNDHED? Vi er derude - og vi arbejder for dig Vi vil meget gerne hjælpe dig med at styrke interessen for - og kvaliteten af undervisningen indenfor dette felt. Det gør vi eksempelvis ved at formidle viden, erfaringer og forskning, der er relevant for din hverdag. Samtidig understøtter vi løbende netværk samt kommuners og skolers indsats på området.. Vil du vide mere? om NTS-centerets arbejde og måske selv være med til at dele dine erfaringer – så kig indenfor på www.nts-centeret.dk

Kunne du tænke dig:

Elever der elsker undervisningen? Ude/inde undervisning? Motion integreret i alle fag? Skærpet IT i undervisningen? Et værktøj til at arbejde med samarbejde og kommunikation? Et værktøj til at arbejde med læringsstile? Meget læringsparate elever, selv sidst på eftermiddagen?

Så kontakt din Djeeo konsulent og hør, hvornår vi kan besøge din skole Læs mere på www.djeeo.dk Sjælland og øerne: Michael Holstein Tlf.: 51 91 28 59 msh @ djeeo.com

Jylland og Fyn: Dennis Kamuk Jensen Tlf.: 31 33 68 33 dj@ djeeo.com

Aalborg kongres & Kultur Center

Meget mere at gl¾de sig til...

NYTÊ

PŒ foto:Lisa Ekdahl

S®SONMAGASINÊ PÅÊGADENÊ 26.ÊAUGUST

ÊOKTOBERÊ2011

ÊFEBRUARÊ2012

ÊMARTSÊ2012

ÊMAJÊ2012

ÊJAMESÊBLUNT

CASPERÊ&ÊFRANK

ABBAÊTHEÊSHOW

TRYLLEFL¯JTEN

AKKC.DK Billet 9935 5566 á 24Timers billetservice: billetnet/akkc.dk

Skolen ta’r Skraldet Hvad koster det at samle skrald op fra gaden? Og hvor kommer alt skraldet fra? Det er spørgsmål, som københavnske børn i 4. og 5. klasse arbejder med i projektet ”Skolen ta’r Skraldet”.

Af Tanya Vorm, Københavns Kommune

I 2010 startede Københavns Teknik- og Miljøforvaltning og Børne- og Ungdomsforvaltning pilotprojektet ”Skolen ta’r Skraldet” og tilbød københavnske 4. og 5. klasser undervisning med udgangspunkt i skrald og konsekvenserne af at smide det på gader og i grønne områder. I år bliver projektet for alvor skudt i gang, og håbet er, at rigtig mange skoleklasser deltager, så eleverne kender deres ansvar i forhold til at få en ren by. ”Gode vaner skal tilegnes så tidligt som muligt i livet. Derfor er det vigtigt, at de københavnske folkeskoleelever lærer om de konsekvenser, det har, når man smider affald i naturen. Ved at kombinere klassisk klasseundervisning med praktisk indsamling af affald får eleverne en unik mulighed for at lære om vigtigheden af at passe godt på vores natur og miljø,” siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang. Dansk, matematik og skrald

I projektet får eleverne undervisning i dansk og matematik, og læringen tager udgangspunkt i affald. Fx skal børnene regne ud, hvad det koster at samle affald op, og så skal de lave plakater til deres skole om affald. Efter klasseundervisningen kommer børnene selv på arbejde i selvlysende refleksveste, og udstyret med affalds-snappere går de i gang med at samle affald op fra gaden.

Børnene er meget engagerede i den praktiske del af undervisningen, hvor de, udstyret med affaldssnappere, går på skraldejagt. aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

DEBAT om skrald i undervisningen

”Børnene er meget interesserede i at høre om affald og om de konsekvenser, det har for naturen og samfundet. Når de selv kommer ud og samler affald, bliver de meget vrede over, at folk bare smider deres affald på gaden eller i parken. Det får vi nogen rigtig gode snakke om og jeg ved, at det rykker, for de unger er færdige med at smide skrald fra sig”, siger projektleder Tonny Sjelle. De fleste ønsker en ren by

De københavnske politikere har stor fokus på affald i Københavns gader og grønne områder, og derfor bliver der også hvert år brugt rigtig mange penge på at rydde op efter københavnerne og byens gæster. Håbet er, at endnu flere bliver opmærksomme på, at en ren by er et fælles ansvar og ikke en opgave som kommunen skal bære alene. ”Børn er en meget vigtig målgruppe at få fat i, når det handler om at påvirke adfærd. Jo før de forstår konsekvenserne af at kaste affald, jo større er chancen for, at

Tilmeld jer Batterikampagnen 2011 – og lær eleverne om korrekt håndtering af brugte batterier Sæt batterier på skemaet i natur/teknik og matematik i 3. til 6. klasse: Kampagnen tilbyder to undervisningsforløb, som er lige til at gå til. Eleverne lærer, hvad batterier indeholder, hvordan de virker, og hvad de brugte batterier bruges til, når de afleveres til genanvendelse. Natur/teknik Opgaverne lægger op til at arbejde med

Matematik Opgaverne lægger op til at arbejde med

- kredsløb - den nære omverden - formidling af egne undersøgelser

- statistik - grafisk fremstilling af data - formidling af resultater

Kampagnen afvikles i uge 37-39. Der er åbent for tilmelding frem til fredag den 2. september 2011.

Hent oplægget på www.batterikampagnen.dk

D . VIN0 KRur for e 00 let ang 15. lejrsko- og mmier

n æ en til klasse de pr o e g l e e r h nd a

aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

DEBAT om skrald i undervisningen

de ikke selv gør det og samtidig kan se, at de også har et ansvar for at holde byen ren. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, hvis de lærer deres forældre lidt, når de kommer hjem”, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal. Skolen ta’r Skraldet har udviklet tre forskellige undervisningsforløb om skrald særligt målrettet børn i henholdsvis institutioner, på mellemtrinet og i udskolingen. Håbet er, at projektet i fremtiden også kan tilrettelægges så yngre og ældre årgange kan få tilbuddet om undervisningen.

Skolen ta’r Skraldet løber fra den 15. august til den 30. september. Fakta om Skolen ta’r Skraldet:

• Skolen ta’r Skraldet består af tre helstøbte undervisningsforløb, der er udviklet specielt til henholdsvis børn i institutioner, på mellemtrinet og i udskolingen. • I 2010 blev der fjernet 1 million cigaretskod om dagen i København. Københavns Kommune bruger ca. 150 mio. kr. årligt på at samle affald op i byens gader og parker. Det koster kun 8 millioner at tømme de offentlige skraldespande. • Der er ca. 3000 affaldskurve på gader og stræder fordelt over hele byen. På ca. 1000 af dem er der monteret askebægre. • En affaldskurv på Strøget bliver tømt 6 gange i døgnet om sommeren og 5 gange i døgnet om vinteren. • Københavns Kommune samler 3.500 tons affald om året. Det er ca. 70 tons om ugen. • Det koster 2 kr. manuelt at opsamle et cigaretskod, et stykke burgerpapir eller en pizzabakke. • Det koster 5 kr. at samle en hundelort op • Det koster 10 kr. at fjerne et stykke tyggegummi, der er trådt ned i belægningen. • Det koster 10 kr. at fjerne en knust flaske. • Det koster 15 kr. at fjerne en pose husholdningsaffald opstillet ved en affaldskurv, og så tiltrækker det rotter.

Vision Gulve A/S er et professionelt gulvfirma, som sætter kunden i centrum. www.visiongulve.dk Mail: jj@visiongulve.dk Tlf. 2194 8978 Johni Jensen Vedbysøndervej 16 4200 Slagelse

or S f af TI ere ard A C v GR eha gen a d h n i en p Co

50% skolerabat på guidede ture fra gammel strand 80% 70%

reservation: canaltours@canaltours.dk / www.canaltours.dk

20% 30%

aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Kurser i inspirerende og naturskønne omgivelser.. Præstekilde Hotel er et certificeret 4-stjernet hotel og kursuscenter, tildelt miljøcertifikatet “Den Grønne Nøgle”. Hotellet er beliggende i smukke omgivelser på Møn, midt på golfbanen ved det blå vand i Stege Nor. Få ny inspiration og kombiner kurset med en sjov dyst på golfbanen, en guidet mountainbiketur til Møns Klint eller oplev danmarks fødsel på GeoCenter Møn. Nyd en skøn gastronomisk 5-retters menu i restauranten med udsigt til vandet og afslut eventuelt aftenen, med hyggeligt samvær i vores natbar med bl.a. billard og bordfodbold.

PRISER Kursusdøgn fra

kr. 1.150,- inkl. moms. Dagskursus fra

Klintevej 116 Keldby

kr. 425,- inkl. moms.

4780 Stege, Møn

Økologisk kursusdøgn fra

Fax +45 55 81 36 34

kr. 1.250,- inkl. moms.

Hertil miljøtillæg kr. 25,- pr. pers. pr. døgn

Det er muligt at kombinere kurset med “golf for sjov” 1 eller 2 timer med træner.

Tlf. +45 55 86 87 88 www.praestekilde.dk info@praestekilde.dk

Massage giver ro i klassen Det kan være en god investering at lade børnene i en skoleklasse massere hinanden et kvarter dagligt. Resultatet er mere afslappede børn, bedre relationer og en øget modtagelighed for indlæring.

Af Kirsten Hansen, Nordlys Centret

. Har du oplevet, hvordan det meste af en skoletime Så skulle du måske prøve at afsætte et kvarter af dagens kan smuldre mellem fingrene på dig, fordi det ligesom første time til børnemassage. Berøringen har nemlig en bare koger af uro nede mellem stolerækkerne? Hvor- række positive egenskaber, som både du og eleverne dan eleverne trækker frikvarterets konflikter med ind i kan få glæde af resten af skoledagen. klassen, eller hvordan de simpelthen bare ikke magter at sidde stille på stolene, fordi de har så meget energi, - Massagen er et enkelt, pædagogisk redskab, som har der farer rundt i kroppen? mange positive effekter på både krop og psyke. Et kvarter om dagen kan være en virkelig god investering, fordi det kan være med til at ændre hele grundstemningen i en klasse, siger Line Neess, som dels underviser i børnemassage på Nordlys Centret, dels arbejder som pædagog på Langsøskolen i Silkeborg. Man ved fra forskningen, at massage og berøring frigør hormonet oxytocin i kroppen. Oxytocin går også under navnet lykke-hormonet, fordi det er med til at dæmpe stress, angst og aggressivitet og i stedet fremkalde ro, velvære og hengivenhed for andre. I den tilstand forbedres evnen til at omgås andre socialt, og det alene er med til at give ro mellem børnene. Og når der er ro i klassen, og børnene har en grundlæggende tilstand af tryghed og afslappethed, så er der samtidigt skabt et godt grundlag for indlæring. Et helle i en verden af larm

aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Debat om massage og børn

de går herfra, så foregår det stille og roligt. Og den ro tager de med tilbage i klassen. Så massagen er ikke bare godt for det enkelte barn, men for hele klassen, siger Ruth Christensen, der opfordrer lærerne til at bruge 5-10 minutter en gang imellem til lige at lade børnene klappe hinanden på skuldrene og stryge hinanden over arme og hårbund, fordi berøringen får alle til at føle sig godt tilpas og giver børnene et skud ekstra energi. Bedre relationer og øget selvværd

Børnemassagen har været en naturlig del af Troldhøj SFO’s hverdag i to år nu, og for Ruth Christensen er det største bevis på effekten, at børnene selv kommer Troldhøjen SFO i Nakskov er ét af de steder, hvor børnemassagen praktiseres dagligt. Her har man indrettet en stillestue med en madras, hvor børnene har mulighed for at give hinanden massage udenpå tøjet. Det er blevet en stor succes: - Der er rigtigt mange børn, der søger derned hver eneste dag. Vi har 185 børn i SFO’en, og det giver selvfølgelig en masse støj, som ikke alle har lige let ved at kapere. De har brug for et sted, hvor de kan søge ro og få lov til at mærke sig selv, siger Ruth Christensen, som er pædagog på stedet og har taget et kursus i specialpædagogisk børnemassage og Barn til Barn massage. Også andre har lagt mærke til effekten af børnemassagen på Troldhøjen SFO. Ofte oplever hun positive tilkendegivelser fra forældre, som kan mærke, at børnene

Børnemassage i praksis Massagen gives barn og barn imellem. Børnene er fuldt påklædte. Massagen guides af underviseren og kan være ledsaget af små historier eller sange. Femten minutter om dagen er optimalt – og hellere 10-15 minutter dagligt end en time om ugen.

er mere afslappede, når de kommer hjem. Og så har lærerne også fået øjnene op for massagens indvirkning på eleverne. Når der er urolige børn i klassen, sker det ikke sjældent, at de tilkalder Ruth. Så tager hun de urolige elever med en tur ind til massagebriksen og forkæler dem med et kvarters massage: - De hopper nærmest rundt, når jeg henter dem, men når aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

og efterspørger massagen: - Det er helt tydeligt, at de kan mærke, at det forandrer noget i dem selv. De bliver rolige og afstressede ved at få lov til at mærke sig selv. Byrderne bliver simpelthen taget af deres skuldre – og det har også en positiv afsmitning på børnenes sociale status og deres indbyrdes relationer. Også Line Neess praktiserer børnemassage i sit job som pædagog, og hun nikker genkendende til, hvordan elevernes relationer styrkes efter, at de har masseret hinanden: - Massagen giver børnene en mulighed for at se hinanden i et nyt perspektiv. Måske viser klassens stille pige sig at være rigtig god til at massere, og det kan være med til at give hende en ny status og en følelse af at kunne noget, som gør andre glade. Det giver et selvværd, som hun kan tage med sig ud i frikvarteret bagefter. Massagen påvirker børnenes indfølingsevne helt enormt, og der opstår en form for omsorg mellem 39

Debat om massage og børn

børn får noget positivt ud af massagen. Med den følger nemlig nogle helt klare regler for, hvordan tingene skal foregå, og klare regler er som regel noget, de mere urolige børn har det godt med. - Når børn slås, handler det jo i virkeligheden ofte om, at de gerne vil i kontakt med andre, men ikke rigtigt ved hvordan. For sådan et barn er massagen en fantastisk måde at lære at komme i kontakt med de andre børn. Og så oplever barnet måske, at der rent faktisk er noget, som han er god til, og som ikke afføder skæld ud, men påskønnelse. At sige fra

Kritikere af børnemassagen stiller tit spørgsmålstegn den, der giver, og den, der modtager. Jeg har ofte ople- ved, om man ikke let kan komme til at overskride børvet, at børnene efterfølgende var mere hjælpsomme og nenes grænser. Tværtimod mener Line Neess. trøstende overfor hinanden på legepladsen. Massagen - For det første er det børnene, der masserer hinanden, gør simpelthen tolerancen større. og massagen foregår fuldt påklædt. Børnene lærer, at de Line Neess har også oplevet, at især de lidt mere urolige altid skal spørge om lov, før de masserer, og modtageren

Campingpladsen som lejrskole

Dansk guide A4_2010_dansk guide 22/10/09 10.31 Side 43

Hvem husker ikke tidligere tiders lejrskoler med lugten af sure tær i sovesale, kummehåndvaske i

p rmor. J K L O Piskolde Q R Sbadeerum TUVW Z atilgfarl og t uSådan v w xbehøver @ ogY langt det ikke længereSJÆLLAND at være. Dansk Camping Unions dejlige hyttebyer, giver individuel frihed til ungerne, samtidig med at de voksne kan bo i egen hytte midt imellem dem. DCU-Camping Absalon har 45 nyopførte hytter med alle moderne bekvemmeligheder. Derfor vil vi gerne gøre skolevæsenet opmærksom på campingpladsen som lejrskole. Fordele med lejrskole på Absalon: *Man kan selv lave mad i hytterne *Det er let at komme til København med dens store udbud af aktiviteter *Absalon er behjælpelig med kort over København info og togbilletter

Pris: 5 pers. hytter til 675,- kr. pr. nat minus 100,- kr. pr. hytte pr. nat i lejrskolerabat på campingpladsen i Rødovre.

DCU-Camping Absalon - Korsdalsvej 132 - DK-2610 Rødovre Tlf. (+45) 36410600 - Fax (+45) 36410293 - E-mail absalon@dcu.dk Campingværter:Marcel Vagnild og Tina Hansen

aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Debat om massage og børn

har altid lov til at sige fra. Dermed lærer giveren også at respektere et nej. Man har også altid lov til at sige fra, hvis massagen er for hård eller ubehagelig, og det er netop med til at øge børnenes opmærksomhed på hinanden – og medvirkende til, at de bliver opmærksomme på egne grænser. De samme erfaringer har Ruth Christensen: - Børnene lærer, at de selv bestemmer over deres krop. Massagen øger deres kropsbevidsthed, og de ved, at de altid kan sige fra undervejs. Det er med til at give dem en bevidsthed om, hvad der er en god berøring og hvad der ikke er. Nordlys Centret i Silkeborg tilbyder forskellige kurser til lærere, pædagoger og terapeuter, som har lyst til at lære, hvordan man anvender børnemassagen i praksis.

N yt

s fir kol m ef a ot o

Se www.nordlys.dk for yderligere oplysninger

I Sverige anvender man børnemassage i langt højere grad end i Danmark. Svenske undersøgelser har påvist en lang række positive effekter af børnemassage i institutioner: Elever, der MODTAGER massage...

• bliver mere rolige • forøger koncentrationen • bliver mindre rastløse • bliver mere sikre på sig selv • bliver mindre aggressive • klager mindre over ubehag og smerte • føler større tryghed og nærhed • føler sig mindre isolerede og utrygge • får øget blodcirkulation og dermed større sundhed • bliver mindre nervøse

Elever, der GIVER massage, lærer... • at give omsorg

• at udvikle empati og respekt • at anvende deres hænder på en blid og god måde • at skelne mellem hvilken berøring, der er god og hvilken berøring, der ikke er god.

BedreSkoleFoto

- fordi det kan gøres bedre, billigere og meget sjovere Når I vælger os for I:

Blandt mange muligheder, tilbydes skolen en stor collage på lærred med alle eleverne.

• Bestillinger af billeder helt ned til 12 kr. • Fornemmelse for det enkelte barn • Billeder taget med æstetisk sans • Professionelle portrætfotografer • Billeder taget med tålmodighed • Gode og unikke fotos • Stort produkt udvalg • Frit billed valg • Kvalitet

Kontakt: BedreSkoleFoto.dk tlf. 29 88 81 15 Kontakt@BedreSkoleFoto.dk

aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

1p0r. p9erso,n-

Fra

3734,*

* Prisen varierer efter bil, bopæl, antal år du har kørt skadefrit, og hvilke andre private forsikringer du tegner i GF. For 2008 har nybilister dog ikke opnået overskudsdeling.

GF Reg ion & Kommune · Skovba k ken 1-3 · 5260 Odense S T lf. 66 1 5 03 98 · w w w.g f-kommuna l.d k

Kontakt vores ekspert i skolerejser og få et uforpligtende tilbud på en skolerejse til Island eller Færøerne Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold

Vil du også have billigere bilforsikring med overskudsdeling, så kontakt os.

ISLAND OG FÆRØERNE Skolerejser

Tænk hvis der var 1165 kr. på vej til dig GF Region & Kommune deler årets overskud med bilkunderne. I marts måned får de fleste af vores kunder med bilforsikring penge tilbage, i alt 7 mio. kr.

Super tilbud til skoler! Det koster kun 109,- kr. pr. person – det er under halv pris! I kan selv medbringe mad og drikke, som kan nydes i parken. Få et introduktionstilbud nu på 55 53 07 15 eller skriv til jtn@bonbonland.dk

Grinern skole uden stole... Tag klassen med i BonBon-Land og få en fantastisk dag med undervisning, leg og fællesskab på skemaet. Der er endda opgavehæfter, som du kan downloade direkte på www.bonbonland.dk.

Kun

Tlf. 24 89 21 13 - www.northtravel.dk

studietur til København?

Priser fra 135

kr. pr. seng pr. nat.

Bo billigt på 5-stjernet hostel kun 5 minutters gang fra Hovedbanegården. Tæt på alle seværdigheder og transport.

booKing: t/ 3311 8585 e/ danhostel@dgi-byen.dK læs mere på www.dgi-byen.dK/hostel