Månedsmagasinet Skolen, august 2010

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

DEBAT

Jeg tror på folkeskolen Lisbeth Zornig Andersen

DEBAT

Skolen ud i historien – levende historieundervisning Ida Andersen og Mette Wessel Fyhn

MÅNEDENS artikel:

Anderledes sorg – Hvad skal man som lærer være særlig opmærksom på?

Anna Prip Brandt

DEBAT

Den inkluderende skole… Og økonomi John Aasted Halse

O&O - www.o-o.dk

Køb på nettet - nemt og sikkert!

BeDsTBILLIGsT PRINTERPATRONER Hos MCS Data finder du Danmarks bedste bud på billige kontorartikler samt printerpatroner og toner til alle printere - også din!

30 DAGES BYTTEGARANTI: Vi bytter med et smil

BesTIL I DAG – sÅ LeVeReR VI HOs DIG I MORGeN! BLÆKPATRON

Canon

1,-

Køb mindst 2 blækpatroner til Canon, og få den billigste til kun kr. 1,Indtast “skærm” i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

BLÆKPATRON

HP

79,-

Køb mindst 2 blækpatroner til HP, og få den billigste til kun kr. 79,Indtast “computer” i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

BLÆKPATRON

Lexmark

89,-

Køb mindst 2 blækpatroner til Lexmark, og få den billigste til kun kr. 89,Indtast “mus” i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

BLÆKPATRON

Epson

1,-

Køb mindst 2 blækpatroner til Epson, og få den billigste til kun kr. 1,Indtast "tastatur" i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage.

BLÆKPATRON

Brother

9,-

Køb mindst 2 blækpatroner til Brother, og få den billigste til kun kr. 9,Indtast “ledning” i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

10% Spar 10% på alle tonere

LAseRTONeR

Indtast “printer” i rabatfeltet i hjemmesidens indkøbskurv. Gælder 10 dage

ING AR RF SE ÅR 15

Bestil på nettet eller ring til kundeservice

www.mcs-data.dk Kundeservice: man-fre. kl. 9.30-17.00 på

75 45 79 00

Skolen

Månedsmagasinet Skolen ISSN: 1901-1628 www.skolemagasin.dk

August 2010

Redaktør Tine Østergaard redaktor@skolemagasin.dk Næste udgivelse Oktober 2010

4

Fra redaktøren:

Startskuddet til det nye skoleår

Grafisk tilrettelæggelse Michael Østergaard grafik@skolemagasin.dk

Forsidebillede Colourbox

DEBAT artikler 6

Jeg tror på folkeskolen

af Lisbeth Zornig Andersen 10

Første delresultat fra forskningsprojekt om altruisme i skolen

13

af Christina Lüthi Illustrationer Pia Olsen / www.piaolsen.com

13

MÅNEDENS interview: Tag hånd om den digitale mobning

af Liselotte Michelsen 17

Skolen ud i historien – levende historieundervisning

af Ida Andersen og Mette Wessel Fyhn 21 Forlag og annoncesalg Månedmagasinet Skolen Postvej 3 4654 Faxe Ladeplads Tlf. 58 51 51 94 www.skolemagasin.dk post@skolemagasin.dk

Annoncerne er zoneinddelt.

Dette er zone

MÅNEDENS kommentar: Mellem skæbne og frihed

17

af Niels Fleckner Hansen 23

Undervisning i menneskerettigheder bringer folk ud af fattigdom

af Mia Forum Palvig 27

Vi skal ikke acceptere ubegrundet fritagelse

af Tobias May Hertz 29

Mentaltræning for unge?

23

af Lone W. Mølle Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller e-mail.

32

MÅNEDENS artikel: Anderledes sorg – Hvad skal man som lærer være særlig opmærksom på?

af Anna Prip Brandt 35

Den inkluderende skole… Og økonomi

af John Aasted Halse Månedsmagasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet.

Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne.

Ordet er dit ...

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

39

Man kommer ikke sovende til det – eller gør man?

32

af Gitte Grønnegaard 43

MÅNEDENS læserbrev: En forælder reflekterer

af Anni Løndal de Lichtenberg 45

Udvikling af folkeskolen – til en skole i verdensklasse

af Grethe Andersen

39 3

Startskuddet til det nye skoleår

Tine Østergaard Redaktør

Så er startskuddet gået til det nye skoleår efter en dejlig lang sommerferie.

Tilbage fra os til jer er der kun at sige – god læselyst med vores artikler og vi håber I får et rigtig godt skoleår.

Med denne august udgave af Månedsmagasinet Skolen kommer vi vidt og bredt omkring og får berørt en masse interessante emner.

Vi har valgt at bringe en masse debat artikler – ni debat artikler er det blevet til med meget forskellige genrer, lige fra artiklen om levende historieundervisning til artiklen om et forskningsprojekt i altruisme.

Månedens interview er skrevet af Liselotte Michelsen og handler om; hvad den digitale mobning kan gøre ved børn og unge samt et interview om filmen ”Hold om mig” af Kaspar Munck. Månedens kommentar er af Niels Fleckner Hansen og er en filosofisk lille fortælling om skæbne og frihed. Månedens artikel er en meget vigtig artikel af Anna Prip Brandt. Hun sætter fokus på børns anderledes sorg og skildrer forskellige livsvilkår, som er medvirkende til at bringe børn i krise.

Månedens læserbrev er skrevet af Anni Løndal de Lichtenberg, hun reflekterer over hvorfor der ikke er flere unge mennesker, der uddanner sig.

Vores næste udgave af Skolen udkommer i oktober og har temaet: Skilsmisse – så hvis du derude har særlig erfaring med eller blot tanker du vil dele med os omkring skilsmisse, må du meget gerne sende en mail til redaktionen. Har du andre forslag eller ideer til en artikel, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte os.

4

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

4 temaer om mellemmåltider til 4 dobbeltlektioner

Duedal & Ko

Mad eller hvad?

-en smagekasse til skolekøkkenet 50.000

elever er allerede tilmeldt

Gratis Vær med i Mad eller hvad? konkurrencen

I uge 45 sætter FDB igen fokus på nye og sunde smagsoplevelser til dine elever i hjemkundskab.

Bestil en helt gratis smagekasse med elevhæfter, opskrifter, lærervejledning og råvarer til 24 elever.

- I år sætter Mad eller hvad? fokus på mellemmåltider. Lad eleverne smage på de sunde mellemmåltider og opleve, at de faktisk bliver mætte på en rigtig god måde.

Der følger et opskrifthæfte med smagekassen, som eleverne får

med som inspiration til nye mellemmåltider derhjemme.

Bestil på skolekontakten.dk inden den 15. september. I oktober får du undervisningsmaterialer og et gavebevis, så du kan hente klassens smagekasse i uge 45.

Når du tilmelder dig, vælger du selv den butik, hvor du vil hente din kasse. Det kan være enten en SuperBrugsen, Dagli’Brugsen eller Kvickly.

Læs mere om kampagnen på skolekontakten.dk

Dine elever kan offentliggøre deres oplevelser med ’Mad eller hvad’? og mellemmåltider på skolekontakten.dk og deltage i vores konkurrence. De tre bedste besvarelser præmieres med en maddag med Anne Ravn, kendt fra By på Skrump.

Der er gratis råvarer til dagen og forældrene bliver inviteret til at smage på resultatet.

SKOLEKONTAKTEN

mad eller hvad?

Mad eller hvad? er et samarbejde mellem FDB, Coop, 6 om dagen og Hjemkundskabslærerforeningen.

JEG TROR PÅ FOLKESKOLEN! - og det er der måske grund til at råbe højt i en tid, hvor den kritiseres fra alle sider Selvfølgelig kan og skal vi gøre folkeskolen til et endnu bedre sted for vores børn at opholde sig.

Men jeg synes, der mangler noget opbakning til lærerne og anerkendelse af den helt utroligt vigtige opgave skolen har i samfundet. Og jeg synes, at vi stadig fokuserer for lidt på, hvor vigtigt det er at sikre børnenes trivsel.

Af Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet

Danmarks bedste lærer

For en måneds tid siden var jeg med til at kåre Danmarks Bedste Lærer. Det er et årlig begivenhed, som Ude og Hjemme arrangerer. Det forgår sådan, at skolelever fra hele landet kan nominere en af deres lærere, hvis de synes, at han eller hun har gjort noget særligt godt for at skabe en god klasse. Vinderen bliver så udpeget af et panel, hvor jeg var medlem i år. Da jeg blev spurgt, om jeg ville medvirke, sagde jeg som nyudpeget formand for Børnerådet naturligvis ja – og jeg følte mig godt rustet til opgaven som mor til fem børn, der alle har gået i folkeskolen.

Men det var ikke nogen helt let opgave, kan jeg hilse og sige. I panelet havde vi rigtig mange gode forslag at vælge i mellem.

Vi valgte en lærer fra Dyvekeskolen på Amager, der har 6

løst en af de vigtigste og mest omdiskuterede opgaver, som folkeskolen står over for i dag. Helle Kristensen havde for nogle år siden en pige i klassen, som fungerede dårligt både socialt og fagligt. Samtidig fik pigen stillet diagnosen ADHD. Men en engageret indsats fra Helle Kristensens side, lidt specialtimer og en tro på pigens evner og vilje førte til, at pigen i dag er godt og solidt forankret i sin klasse. Pigen er vellidt blandt sine kammerater og er glad for sin hverdag i skolen. Yes, det er det vi kalder ’den rummelige folkeskole’ – og den findes altså derude!

Helle Kristensens indsats er et godt eksempel på, at det, når alt kommer til alt, er så meget vigtigere at kunne rumme sine elever og styrke klassen, end der er at kunne undervise – eller rettere; hvis ikke man kan det første, så kan man risikere at stå med et stort problem med det andet. Det synes jeg er en helt central pointe, når vi August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

VerdeNs bedste lejrskole i DaNMark Lad Danland danne rammerne for klassens næste lejrskoleophold Alle Danlands feriecentre ligger tæt på hav og kyst, og mange af feriecentrene ligger også ved nogle af Danmarks største historiske og kulturelle udflugtsmål. Hør om anden verdenskrig på Bunkermuseet i Nordjylland, besøg H.C. Andersens eventyrlige Fyn, nyd synet af det imponerende naturfænomen Møns Klint og bliv ført tilbage til middelalderen ved Hammershus Slotsruin på Bornholm.

Masser af sjove fællesaktiviteter

Efter en lang dag med udflugter, vandreture og nye indtryk er det tid til afslapning, leg og sjov.

Her byder de fleste af Danlands feriecentre på en masse aktivitetsmuligheder, som badeland, hoppepude, trampolin, boldbaner, minigolf, cykeludlejning, bål- og grillplads, aktivitetsrum med bl.a. bordtennis, airhockey, spillemaskiner og dart,

Hyggeligt, rummeligt og praktisk

Hos Danland bor I i huse eller lejligheder – nogle med plads til op til 8 personer. De er indrettet med bl.a. eget badeværelse, køkken og spiseplads. Når hele klassen skal samles, er vores fællesrum helt perfekte til fagligt og socialt samvær.

Her er et udpluk af Danlands bedste lejrskoledestinationer: · Hirtshals · Blokhus · Rødhus

· Lemvig · Søndervig · Gilleleje

Blokhus pr. pers.

4/10 – 8/10 inkl. slutrengøring og forbrug

fra

327,-

· Karrebæksminde · Marielyst · Sandvig

Sandvig pr. pers.

Gilleleje pr. pers.

4/10 – 8/10 inkl. slutrengøring

fra

336,-

4/10 – 8/10 inkl. slutrengøring

fra

317,-

Danland & DanCenter

Verdens bedste ferier™ i Danmark land.dk Se mere på Dan 0200 Eller ring 3363 8126_DL_190x277_Lejrkole.indd 1

16/07/10 13.39

DEBAT om folkeskolen

taler om, hvordan vi får gjort folkeskolen endnu bedre, end den er i dag. Verdens bedste folkeskole får vi altså kun, hvis vi forholder os til de sociale udfordringer, som står i vejen for faglig indlæring.

Yes, det er det vi kalder ’den rummelige folkeskole’

Trivslen halter, fortæller mange børn

Og der er nok at tage fat på. Det ved jeg, fordi vi i Børnerådet løbende spørger børn om, hvordan de oplever deres liv og omverden. Vi spørger dem fx om, hvordan det går med mobning, eller om hvordan de har det fysiske og psykiske, hvordan de har det med deres venner og familien og om livet i skolen. Uanset hvad vi spørger børnene om, så fortæller de os altid, at skolen er en helt central arena i deres liv.

I foråret udsendte vi rapporten ’Portræt af 4. klasse’.

Det er en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af børn i 10-11-års alderen på tværs af skoler i hele landet. Undersøgelsen viser, at alt for mange børn i 4. klasse hver dag går hjem fra skole med følelsen af, at skoledagen ikke var en positiv oplevelse. Rapporten viser med andre ord, at der er et stort trivselsproblem blandt de 10-11 årige, og den peger på, at den dårlige trivsel hænger direkte og negativt sammen med børnenes oplevelse af deres faglige formåen. Det fremgår også, at de børn, der oplever sig selv som fagligt svage, ofte har problemer i familien, blandt vennerne og i andre sammenhænge.

Heldigvis er der gode kræfter, derude i klasseværelserne

Lav selvtillid og svag indlæring hører sammen

Undersøgelsen viser, at der er en klar sammenhæng mellem elevernes egen vurdering af deres faglighed og deres generelle trivsel i skolen. De børn, der ikke selv synes, de er blandt de dygtige i skolen, er også typisk de børn, der ikke så godt kan lide lærerne og som ikke selv synes, at de er populære i skolen.

For mig står det ret klart: Trivsel i skolen handler ikke bare om, hvor dygtige vores børn er til at læse. Selvfølgelig skal vores børn have en masse faglige kompetencer, men det må ikke være på bekostning af den sociale trivsel. Der sidder en stor gruppe børn, som har behov for at blive set og hørt, og dem er vi nødt til at få opmærksomhed på, så vi ikke taber dem helt på gulvet.

Heldigvis er der gode kræfter, derude i klasseværelserne, som Helle Kristensen og de andre lærere, vi hørte om i panelet hos Ude og Hjemme.

De udsatte børn og skolen

Den seneste undersøgelse, vi har lavet i Børnerådet, stiller helt skarpt på børn med vanskelige livsvilkår. Vi har talt med 40 børn, der på hver sin måde har særlige udfordringer for at høre, hvordan de klarer deres hverdag og hvordan de oplever omverdens reaktioner.

Det drejer sig om syv grupper af børn: • • • • • • •

Børn, der lever i fattigdom Børn, der lider af overvægt Børn, der har oplevet vold i hjemmet Børn og unge, der er involveret i kriminalitet Børn med handicap Børn af asylansøgere Børn med en forælder i fængsel

Også for disse børn er skolen et sted, hvor problemerne er benhård virkelighed i hverdagen. Børnene fortæller

8

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

DEBAT om folkeskolen

om mobning, om føle sig uden for fællesskabet og om at blive overset, glemt eller ignoreret.

Tal fra Børnerådets undersøgelse ’Potræt af 4. klasse’

Det er en samfundsopgave at sikre disse børn ordentlige opvækst- og udviklingsmuligheder. Offentlige myndigheder, institutioner, professionelle voksne omkring børnene, civilsamfundet og nærmiljøet har til sammen ansvaret for at sikre børnenes velfærd, dér hvor børnenes forældre ikke kan løfte opgaven.

• 9 % er sjældent eller aldrig glade for at gå i skole

Skolens særlige rolle i børns liv giver den helt enestående muligheder for at gøre en forskel for børnene til det bedre.

Begge de omtalte rapporter kan downloades eller bestilles gratis på www.brd.dk

• 9 % synes, at sammenholdet i deres klasse er dårligt • 14 % kan kun lide nogle få af lærerne • 16 % svarer, at de kun engang i mellem er glade for at gå i skole • 75 % er for det meste eller altid glade for at gå i skole • Flere drenge (12 %) end piger (6 %) er sjældent eller aldrig glade for at gå i skole • 6 % oplever, at de for det meste eller altid føler sig ensomme • 28 % oplever, at de engang i mellem føler sig ensomme

Skrumpehoveder, eventyr og meget meget mere Rådhuspladsen 57 · 1550 København V

beSøg de SjoveSte muSeer i byen! hårdtSlående rekorder, gyS, grin og meget meget mere Østergade 16 · 1100 København K

Special gruppepriS for SkoleklaSSer. ved fremviSning af annoncen giveS yderligere 10% rabat. ring og hør nærmere på telefon 33 32 31 31 eller beSøg oS på www.topattractionS.dk August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

9

Første delresultat fra forskningsprojekt om altruisme i skolen 2009 blev startskuddet for et nyt forskningsprojekt, der handler om elevers sociale relationer og sociale ansvarlighed i indskolingen. Projektets ambition er bl.a. at bidrage til ny viden om folkeskolens fællesskaber, i tæt samarbejde med praksis. Forskningen kan potentielt danne baggrund for at gentænke og forbedre folkeskolernes indskolingsmodeller. I denne artikel præsenteres et af de allerførste delresultater.

Af Christina Lüthi. Forsker, Universe Research Lab, Universe Fonden 1

Om projektet

’Altruisme i skolen’ er arbejdstitlen på et forskningsprojekt, der undersøger hvorvidt og hvordan elever i folkeskolen hjælper hinanden på hhv. årgangsopdelte indskolingsforløb og aldersintegrerede indskolingsforløb - og hvilken positiv betydning altruisme [’uegennyttighed’] har for elevers læringsmiljøer. Med andre ord er fokus på, hvordan altruisme kommer til udtryk i forskellige måder at organisere indskoling (skolestart) på, og hvilken betydning disse organiseringsformer kan have for bl.a. elevers trivsel, sociale relationer og læring.

Formålet med projektet er at skabe dybere videnskabelig indsigt i altruisme, set i forhold til forskellige typer af indskolingsforløb, med henblik på at kunne bidrage til flere gode læringsmiljøer i folkeskolen. Projektet kan både være af interesse for undervisningssektoren og samfundet som helhed.

10

Forskningsprojektet om altruisme er en del af forsknings- og udviklingsprojektet, kaldet Mange Måde at Lære På (MMALP). MMALP undersøger vilkår, trivsel og faglighed og er en af de hidtil største skoleundersøgelser af sin art i en dansk kontekst.

Altruismeprojektet sigter mod at bygge en stærkere bro mellem forskning og praksisfeltet - og bliver derfor til i et relativt tæt samarbejde mellem forskningscentret Universe Research Lab og fire folkeskoler.

Forskningsprojektet er et såkaldt komparativt studie af altruisme. Det har bl.a. den fordel, at forskningsresultaterne fra den enkelte skole, de såkaldte ’lokaltgenererede fund’, kan sammenlignes med de øvrige, deltagende skoler. Desuden kan resultaterne indgå i en form for større idékatalog, som de deltagende skoler,

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

DEBAT om altruisme

såvel som andre folkeskoler, frit kan anvende i deres videre udvikling af indskolingen.

MMALP undersøger vilkår, trivsel og faglighed

Altruisme

Altruisme er et fænomen, som ud fra psykologiske perspektiver, betegner dét at handle til fordel for andre. Fx kommer altruisme til udtryk, når man hjælper andre. Altruisme kan også ses som et udtryk for social ansvarlighed og en måde at skabe sociale sammenhængskraft på.

Teoretisk taler man bl.a. om ’reciprok altruisme’, der er udviklet af den amerikanske evolutionsbiolog- og sociolog Robert Trivers, og videreudviklet af den amerikanske forsker Jonathan Haidt, der har særlig fokus på moral og positive emotioner. ’Reciprok altruisme’ handler i grove træk om at være tilbøjelig til at hjælpe andre, med en eller anden form for forventning om, at denne hjælp muligvis gengældes på et tidspunkt, bl.a. på grund af modtagerens taknemmelighed. Altruisme bliver i denne sammenhæng set som fundamentet for positiv gruppeudvikling og trivsel.

På nuværende tidspunkt er der allerede foretaget en del forskning om altruisme i skoleregi. Fx viser et kinesisk studie, at elevers altruistiske orientering tilsyneladende har en vis sammenhæng med elevers positive kammeratskaber (Ma, 2003).

hele skoledagen blev det nemlig umiddelbart synligt, at elever er gode til at hjælpe hinanden, når læreren markerer tydelige regler for social adfærd for klassen, og når læreren stiller tydelige krav til elevernes samarbejdsformer og ikke mindst har en stærk relation til eleverne.

Omvendt tyder det på, at eleverne ikke hjælper hinanden, når undervisningen faciliteres af lærere med en ringere relation til eleverne, en lavere ’kompetence’ til klasseledelse eller mindre erfaring med klasseledelse.

Tværtimod tyder det på, at der opstår en form for junglelov, der ikke inkluderer sociale hensyn til hinanden.

Det vil med andre ord sige, at lærerens ledelse af og relation til klassen kan være en af de centrale forudsætninger for, at altruisme overhovedet forekommer i klasseværelset.

Der opstår en form for junglelov, der ikke inkluderer sociale hensyn til hinanden

På baggrund heraf – og set i lyset af projektets nuværende fase – kan man konkludere, at elevernes tendens til at udvise altruistisk adfærd kan være tæt forbundet med de vilkår, som læreren bærer med sig ind i klasseværelset. Det stiller umiddelbart krav til at gentænke lærerens vilkår, hvis man vil understøtte elevernes positive sociale relationer, sociale ansvarlighed og gode læringsmiljøer.

Hvis du vil læse mere:

Første delresultat

Forskningsprojektet anvender feltarbejde, spørgeskemaer og interviews som metoder til at få et mere raffineret og mangefacetteret indblik i altruisme og dens betydning i indskolingen. I skrivende stund er feltarbejdet på de fire skoler netop afsluttet. Og selvom delresultatet2 herfra ikke skal ses som endeligt, tyder meget på, at altruisme tilsyneladende har gode kår, når læreren lykkes med en tydelig, autoritativ klasseledelse.

Ved at følge samme klasser (eller hold, som det typisk kaldes i den aldersintegrerede indskoling) igennem

Haidt, J. (2007): The New Synthesis in Moral Psychology. I: Science, vol. 316, side 35-57.

Ma, H.K.(2003): The Relationship of the Family Social Environment, Peer Influences , and Peer Relationships to Altruistic Orientation in Chinese Children. I: The Journal of Genetic Psychology. Vol. 164, No. 3/September 2003, side 267-274.

Trivers, R.L. (1971/2008): The Evolution of Reciprocal Altruism. I: The Quarterly Review of Biology, vol. 46, no. 1, side 35-57

1 Universe Research Lab er et dansk forskningscenter, som er etableret af den almennyttige fond, Universe Fonden.

2 Delresultatet skal forstås som et foreløbigt forskningsmæssigt fund, set i forhold til projektets nuværende fase.

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

11

菲林尺寸：435x205x270mm

DS Pro Aktive Højtalere 2x30W DS Pro Aktive Højtalere 2x30W

Construction Power supply Max. Power consumption Connectors

Fuse Colours Dimensions(WHD)

HF LF Speaker Bracket Power Input Speaker output

80 Hz - 20 k Hz 88 dB 2 x30 watts 1” 5.25” ABS Coated steel 230 - 240 V AC 75 W Euro power connector RCA Cinch 3.5mm Jack Two pin Euroblock 1A Slow Black White 178x240x170mm

A paper sticker.

2010110200200

Serial number: 2010110200200

DS Pro Aktive Højtalere 2x30W DS Pro Aktive Højtalere 2x30W

ARE NR.: 200996

Frequency response Sensitivity RMS Power Drivers

Tag hånd om den digitale mobning Den nye danske film ”Hold om mig” fortæller en højaktuel historie om mobning via mobiler og internet - og er en god indgang til at fokusere på emnet i klassen.

Af Liselotte Michelsen

Digital mobning er et nyt fænomen, der hurtigt har fundet vej ind i skoler, klubber, hjem og alle andre steder, hvor børn og unge er on line. Med wifi og mobiltelefoner kan vi være i kontakt med hinanden døgnet rundt og kommunikere med både tale, tekst, stillbilleder og film. Det skaber mulighed for en masse sjov og virtuel samvær – men også for oplevelser, som er mindre gode.

Der ligger stor magt i den nye teknologi – en magt, som børn og unge skal lære at bruge med omhu.

gang i en følelsesorkan, hun slet ikke kan overskue konsekvenserne af. De unge bliver fanget i en hvirvel af skam, vrede, svigt, hævntørst og ensomhed, og forældrene vågner først for sent op til dåd.

Hun begynder at sprede rygter og piske en stemning op i klassen

Den danske spillefilm ”Hold om mig”, som har pre- ”Hold om mig” er instrueret af Kaspar Munck og får miere 2. september, fortæller historien om, hvad der premiere i 17 biografer landet over. Samtidig med prekan ske, når digital mobning kommer ud af kontrol. mieren distribueres et antal digitale kopier af filmen Vi følger fire unge i en 9. klasse gennem et enkelt døgn, særligt beregnet til skoleforestillinger. Det betyder rent som bliver skelsættende for de unge og deres fami- praktisk, at alle landets biografer – store som små - får lier. Filmen handler om Sara og Mikkel, som er lidt mulighed for at vise filmen for de lokale skoler i forlune på hinanden. Men klassekammeraten Louise tror, middagstimerne. Det kræver blot, at skolen henvender Sara er efter hendes kæreste Hassan. Hun begynder at sig til den lokale biograf og aftaler et tidspunkt for en sprede rygter og piske en stemning op i klassen, og det skoleforestilling. kulminerer i et ydmygende overgreb på Sara. Louise På Det Danske Filminstituts hjemmeside ligger et filmer optrinnet på mobiltelefonen, og da hun senere gratis undervisningsmateriale til filmen – som særlig i frustration begynder at sende det rundt, får hun sat beskæftiger sig med mobning. Og kort efter filmens

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

13

MÅNEDENS interview

med hinanden – mens det underliggende handler om seksuel frustration.”

Hvilke tanker har du om mobning via mobiltelefoner og internet? ”Det er svært at forholde sig til mobning på nettet og mobiler, både for de unge og forældrene i filmen. Og sådan er det jo også i virkeligheden. Hvordan sætter man grænserne, hvordan griber man ind? Det er virkelig svært at kontrollere. Jeg tror, at det handler om at skabe en kultur omkring medier og cyberspace. En kultur, der fokuserer på samvittighed og respekt for hinanden.”

premiere sætter BUSTER Filmfestival for Børn og Unge fokus på emnet med debatarrangementet “Er du på?” om mobning og god tone i online medier. Det foregår d.

13. september i Politikens Hus i København, og her kan man bl.a. møde formand for Medierådet Birgitte Holm Sørensen, uddannelsesordfører Christine Antorini (S) og Jon K. Lange, der er ekspert i digital mobning hos Red Barnet. Arrangementet henvender sig til undervisere, forældre og andre, der har med børn og unge at gøre. ”Hold om mig” har været en intens oplevelse at lave for både instruktøren Kaspar Munk og de unge skuespillere, som alle er debutanter. Et navn som Nils Malmros ligger lige på tungen, efter man har set ”Hold om mig”, der visuelt stilsikkert fokuserer på de store, indre dramaer hos en flok helt almindelige unge. Her fortæller Kaspar Munk om sin film: Hvordan fik du ideen til filmen? ”Filmen er bygget på en virkelig historie, som min producer læste på nettet for et par år siden. Det, der sker i filmen, skete reelt i en klasse i Polen.”

Hvad synes du om forældrene i filmen? ”Forældrene er nogle svigtere – på forskellige planer. Og samtidig er de nogle meget almindelige forældre. De unge, vi har vist filmen for, siger, at de kan genkende forældrene – selvom de måske ikke er som deres egne.

Forældrene i filmen bliver konfronteret med noget, det er naturligt at opleve som forældre, og som handler om at give slip. Når man oplever ens barn blive voksen, er det også et uskyldstab for en selv. Forældrene i filmen er magtesløse og kommer ligesom deres børn i krise. Det har vi været optaget af i skildringen af alle familierne.

I Saras tilfælde har det en skæbnesvanger effekt.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig om filmens visuelle stil? ”Hold om mig” er en rå fortælling, og det kunne virke oplagt at fortælle den på en rå måde i dokumentarisk stil med håndholdt kamera og hurtige klip. Men vi har forsøgt at gå den anden vej og fortælle på en mere indlevende og stemningspræget måde. Jeg er optaget af det indre liv, de indre fortællinger – og det kan billeder skildre stærkt. Filmen skulle være cinematisk, dvs. at vi ville fortælle i billeder, lyd og musik, stemninger og

Det handler om at skabe en kultur omkring medier og cyberspace

Hvilke temaer ser du som mest centrale i filmen? ”Der er mange temaer i spil i filmen – bl.a. ensomhed, omsorgsvigt, gruppepres, selvmord og identitet. Der er også en lille kærlighedshistorie i filmen - mellem Mikkel og Sara, der længes efter hinanden. De unge i filmen er alle vildt angste for og vildt tiltrukket og styret af det seksuelle. Jeg har prøvet at give det et realistisk leje, hvor de snakker om sex og laver sjov 14

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

MÅNEDENS interview

følelser frem for i ord og plot. Vi giver plads til, at billedet får lov at være der, og at publikum får lov at leve sig ind i billedet.

Jeg er optaget af det indre liv

Hvilke instruktører er du inspireret af? ”Rent filmisk henter jeg inspiration hos østeuropæiske instruktører som Tarkovsky, Bela Tarr og Kieslowski.

Min ambition er at kombinere det højtravende kunstneriske med noget meget realistisk. Og så er jeg jo vokset op med Nils Malmros og Bille August, der kan kunsten at lave film for voksne om unge. Jeg betragter ikke ”Hold om mig” som en ungdomsfilm kun for unge - men en film om unge, der også kan ses af voksne. Jeg er gået meget op i, at den skal fungere for mig selv – samtidig med, at den har en relevans for unge.”

Hold om mig” har premiere 2. september. Kontakt din lokale biograf for at få sat en skoleforestilling op i formiddagstimerne.

Få gratis undervisningsmateriale til ”Hold om mig” på www. dfi.dk (skriv filmens titel i søgefeltet).

Læs mere om BUSTER filmfestivals debatarrangement ”Er du på?” på www.buster.dk. Det foregår d. 13. sept. kl.

16-18.30 i Politikens Hus i København.

Læs mere om digital mobning på Medierådets hjemmeside www.medieraadet.dk, www.sikkerinternetdag.dk og Red Barnets site www.sikkerchat.dk

Sikker Skolevej, alvor og leg

Vores nyudviklede guide system, skal i forbindelse med SKOLESTART hjælpe de mindre skoleelever til en mere sikker færden, til og fra skole.

Ved hjælp af skiltning direkte på fortove, veje og stier skal de små ledes optisk ad den sikreste vej til skole og ligeledes ved skiltning direkte på asfalten skal bilister og andre kørende trafikanter gøres opmærksomme på, at der færdes børn på vej til og fra skole, SFO mv.

Alle skilte produceres på en speciel ”asfaltfolie” som er selvklæbende og ekstremt holdbar, under

alle vejrforhold. Montering og evt. demontering kan uden videre foretages af forældrehold eller lærer med eleverne. Vigtigt er det at eleverne er med til at udvælge den rigtige vej og monterer skiltene. Derved involveres de i projektet og lærer den sikreste vej at kende på en ny og sjov måde.

Bestil e t sæt til din skole og vin d5 til skol .000,efeste n

Skiltene sælges i pakker á 8 stk. 40x40 cm skilte og 68 stk. 13x13 cm skilte.

Pris Kr. 4.800,00 ekskl. moms og fragt.

zign-up® aps • Sadelmagervej 17 • 7100 Vejle - Denmark • Phone: +45 29 911 263 • info@zign-up.com • www.zign-up.com August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

15

A5 Lærerkalender A5 ugekalender i højformat specielt udviklet til og i samarbejde med lærere. Indeholder mange fagrelevante skemaer samt 5 plastlommer til skemaer og løse papirer.

• • • • • •

Elevfortegnelse Afleveringsoversigt Egne opgaver Kvadrerede sider Linjerede sider Adresseregister

Simply Scandinavian

KOLLEKTION : 2011 Se mere på www.mayland.dk

l

Skolen ud i historien levende historieundervining Under den blå himmel sidder tyve børn og deres lærer samlet omkring bænke og borde pyntet med mælkebøtter. Solen varmer ryggen, og under halvtaget kan man høre svaleungerne kalde. Det er tid til frokost, og menuen står på byggrød, kryddersmør på fladbrød, ost og grønsagssuppe. Husfruen kommer ud af jernalderhuset. Hun lugter af røg fra bålet, og hun bærer på den mad, som børnene selv har tilberedt over ildstedet i Nordgården. Eleverne er i fuld gang med skoletjenestetilbuddet ”En dag i jernalderen”.

Ida Andersen og Mette Wessel Fyhn, arkæologer Hjemsted Oldtidspark

Hjemsted Oldtidspark er sammen med andre historiske værksteder og museer i Danmark vigtige fysiske læringsmiljøer for blandt andet historieundervisningen.

Historiske værksteder har – i forhold til de ofte mere traditionelle fysiske muligheder i skolerne– flere mulige læringsrum, hvor det umiddelbart er muligt at udfordre elevernes forståelse og sanser på mange måder. Du forstår bedre, hvorfor smeden havde høj status i jernalderens samfund, når du først har forsøgt at smede et søm for ikke at tale om at brugbart knivsblad.

Menuen står på byggrød, kryddersmør på fladbrød, ost og grønsagssuppe

Gode historiske læringsmiljøer

Det er en styrke i de historiske værksteders formidling, at de er virkelighedsnære og sammen med museerne står for det ægte og originale. I de historiske værksteder som jernalderlandsbyen Hjemsted Oldtidspark kommer eleverne ud i ’rigtige’ jernaldergårde i ’rigtigt’ jernaldertøj og får prøvet at snitte, lave mad, kværne korn, fiske, skyde med bue og pil og meget meget mere. Historiske værksteder og museer er særligt opmærksomme på, at skabe gode læringsmiljøer for eleverne og er bevidste om, at her er eleverne ude af klasselokalet. Vi sætter viden ind i en sammenhæng og har – hvis vi griber det rigtigt an – gode muligheder for at lade fakta blive August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

17

DEBAT om historieundervisning i det ”fri”

til anvendt viden. Vi arbejder med at kombinere den ’objektive’ viden med en læringsform, der lægger op til refleksion og analyse. Hvor der i dialogen mellem formidler og elev bliver igangsat en forståelse for anvendelsen af de lærte fakta. Fagligt har det naturligvis også stor betydning, at de ansatte har en solid faghistorisk viden og en pædagogisk tilgang, der sætter børnene i centrum for aktiviteterne.

Hvordan var jernaldersamfundet organiseret?

Levende historie og de faglige krav

De historiske værksteder kan i deres aktiviteter hjælpe lærerne med at møde undervisningsministeriets faglige krav til historieundervisningen - hvordan var jernaldersamfundet organiseret? Hvem var Kejser Augustus?

Hvordan var forbindelsen til Romerriget? Hvordan levede slægter og samfund sammen? I Hjemsted Oldtidspark har vi for eksempel 1000 m2 udstilling, der omhandler dansk jernalder og forbindelserne til romerriget. Faktisk sejlede en romersk flåde forbi her ved Vadehavet omkring år 5 e.Kr. Derfor er vi nu ved at udvikle et større undervisningsprojekt, der hedder Med Tiberius i Vadehavet. I et projekt som dette viser de historiske værksteder og museerne deres styrke som læringsmiljø. Her kommer eleverne i legionærtøj, bor i legionærtelt og oplever fysisk forskellene i kultur og materiel mellem den lokale jernalderlandsby og romerlejren. Hensigten med læringsprojektet er netop at give den teoretiske historieviden en oplevelse at forankre sig i samtidig med, at vi hjælper skolerne med at nå deres faglige mål.

skovbunden, smager et jernalderbrød eller varmer dig om bålet i jernalderhuset iklædt uldtøj er det viden af oplevelsesmæssig karakter. Du kan ikke læse dig til den, den giver en ekstra forståelsesdimension.

Vi vil gerne gøre historien nærværende i børnenes eget liv

Oplevet viden

Når du kobler udeundervisning og klasseundervisning Levende historiundervisning er i tråd med tankerne for får du flere læringsressourcer i tale (de mange inteludeskoleundervisning. Vi mener, at historien gennem ligenser ikke at forglemme), og det ser ud til, at den oplevelsen fæstner sig som sanseindtryk og iagttagelser, ’biologiske læring’ styrker den traditionelle, skolastiske der understøtter den teoretisk funderede historieun- viden. Udeundervisningen styrker desuden sociale komderundervisning. I den sammenhæng argumenterer petencer og appelerer til eget engagement. Ligesom en Schilhab m.fl.1 i et tre-årigt forsøg med udeklasser undersøgelse på Ringkøbing-Skjern Museum viste, at for, hvordan den ’skolastiske’ viden udgør viden som bogligt svagere elever får positive oplevelser på deres perception, men ikke fanger den viden, der handler om museumsbesøg, hvor værkstedsmiljøet giver mulighed oplevelse. Når du går i en skov og dufter træerne og for at lære på nye måder.2 1 Teresa Schilab 2007. Skoven i skolen. Danmarks Pædagogiske Universitet

18

2 Per Lunde Lauridsen 2007. Kulturarvspædagogik i Midtog Vestjylland. www.riskmus.dk August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

DEBAT om historieundervisning i det ”fri”

Håbet er, at børn der deltager i skoletjenestetilbud, gennem deres leg vil få en viden og fornemmelse for deres forfædres levevis. Vi vil gerne gøre historien nærværende i børnenes eget liv og forankre en forståelse af dem selv som historieskabte og historieskabende. De historiske værksteder ønsker at udvikle kvalificeret og differentieret historieundervisning og oplevelser.

Hjemsted Oldtidspark er et historisk værksted, jernalderlandsby og museum beliggende nær Nationalpark Vadehavet. Med to lejrskolehytter, 26 tønder grønt område, jernalderlandsby og smedje er Oldtidsparken et af de større historiske værksteder i Danmark.

Vi er sjældent længere end et telefonopkald væk – og vi skræddersyr gerne et tilbud specielt til Jer.

Campingpladsen som lejrskole

Dansk guide A4_2010_dansk guide 22/10/09 10.31 Side 43

Hvem husker ikke tidligere tiders lejrskoler med lugten af sure tær i sovesale, kummehåndvaske i

p rmor.

J K L O Piskolde Q R Sbadeerum TUVW Z atilgfarl og t uSådan v w xbehøver @ ogY langt det ikke længereSJÆLLAND at være.

Dansk Camping Unions dejlige hyttebyer, giver individuel frihed til ungerne, samtidig med at de voksne kan bo i egen hytte midt imellem dem.

DCU-Camping Absalon har 45 nyopførte hytter med alle moderne bekvemmeligheder.

Derfor vil vi gerne gøre skolevæsenet opmærksom på campingpladsen som lejrskole.

Fordele med lejrskole på Absalon: *Man kan selv lave mad i hytterne *Det er let at komme til København med dens store udbud af aktiviteter *Absalon er behjælpelig med kort over København info og togbilletter

43

Pris: 5 pers. hytter til 650,- kr. pr. nat minus 100,- kr. pr. hytte pr. nat i lejrskolerabat på campingpladsen i Rødovre.

DCU-Camping Absalon - Korsdalsvej 132 - DK-2610 Rødovre Tlf. (+45) 36410600 - Fax (+45) 36410293 - E-mail absalon@dcu.dk Campingværter:Marcel Vagnild og Tina Hansen

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

19

9

12

Tabulex IDA

- Institutionernes daglige administration

1

32

5 7

For daginstitutioner og SFO’er

Tabulex IDA er et program skræddersyet og tilpasset til at håndtere administrationen af institutionens personale på baggrund af arbejdstidsaftalerne. IDA giver samtidig ledelsen et godt overblik.

I Tabulex IDA Personale kan du: Oprette personale med beskæftigelsesgrad, stillingstype og ansættelsesforhold Administrere personalet efter den aftalte normperiode (fra 4 uger - 12 måneder) Beregne arbejdstiden jfr. arbejdstidsaftalen Planlægge medarbejdernes møde- og gåtider - også rullende fredage Registrere de daglige afvigelser og holde øje med resttiden Vise årets forløb i kalenderen Omregne mellem skoletid og tilsynstid med den korrekte omregningsfaktor (SFO) Udskrive lister, skemaer og den enkelte medarbejders arbejdstid Oprette kontaktpersoner til personalet Udnytte tiden bedst muligt

Mellem skæbne og frihed

Af Niels Fleckner Hansen

Forleden hørte jeg to personer tale om en tredje person: ”Han er et heldigt svin - født med en sølvske i munden”.

Den pågældende var åbenbart født ind i en velhavende familie, og havde derfor fra fødslen haft gode kort på hånden. De to omtalte den tredje person med en vis bitterhed i stemmen, tilsyneladende lidt misundelige over, at de ikke selv havde haft samme nemme start på livet. Måske mente de også, at deres lidt ringere start var årsagen til den utilfredshed, de p.t. følte med deres eget liv. De havde ikke haft en formue i ryggen fra fødslen, og måtte selv arbejde hårdt for at tjene deres penge. I perioder måtte de støtte sig til gode venners hjælp, for at overvinde diverse problemer.

Nu er der mange ting i vores liv, som vi ikke har indflydelse på. Deriblandt hvilken familie, vi fødes ind i. Om man fødes ind i en rig eller fattig familie, med kærlige og omsorgsfulde forældre, eller fødes til omsorgssvigt eller direkte vanrøgt. Over hele kloden fødes der i gennemsnit fem børn hvert sekund. Ingen af disse

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

er herre over, hvilket liv de fødes til, og hvor på kloden deres tilværelse påbegyndes. Den nyfødte er afmægtig, og i omgivelserne og de givne omstændigheders vold.

Født med visse anlæg, heldige som uheldige, særlige evner og talenter eller måske medfødte sygdomme.

Begyndelsesbetingelserne fordelt mellem børnene som ved et terningekast fra skæbnens hånd.

Han er et heldigt svin - født med en sølvske i munden

Fortællingen om et menneskeliv kan alt efter synsmåde og perspektiv betragtes som et kompliceret net af selvstændige valg, udefrakommende årsager og rene tilfældigheder. Hvad sidstnævnte angår, kunne man for et stykke tid siden læse i medierne om en person, hvis liv var blevet smadret ved en tilfældighed. Ikke fordi han

21

MÅNEDENS kommentar

tilfældigvis havde været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og var blevet offer for en fartgal billist, eller havde fået en tagsten i hovedet i stormvejr. Han havde vundet i lotto, og derefter sagt sit job op, hvorefter hans liv endte i druk, og gik i opløsning. Mange penge kan ligesom alle andre aktiver og fortrin også blive en ulempe, hvis de ikke bruges rigtigt.

De i starten nævnte personer burde måske ikke være så utilfredse med deres eget liv. De havde begge medfødte anlæg for flid og hjælpsomhed. Deres flid havde gjort dem til en eftertragtet arbejdskraft, og skaffet dem indkomst, selv i perioder med høj arbejdsløshed.

Deres hjælpsomhed havde skaffet dem mange venner, hvis hjælp de nød godt af i svære perioder. I stedet for at være bitre, burde de glæde sig over deres evne til at

22

udnytte og bruge deres fortrin konstruktivt. Ligeså lidt som lottomillionæren var herre over, at han skulle vinde ved udtrækningen, ligeså lidt var de to herre over deres medfødte anlæg for flid og hjælpsomhed. Men uanset hvori ens aktiver og fortrin består, er det måske mere ens evne til at gøre konstruktivt af dem, end fortrinene i sig selv, som er det væsentlige.

Eller som den amerikanske forfatter Josh Billings formulerede det:”Livet består ikke i at have gode kort på hånden, men i at spille de kort man har godt”.

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

Undervisning i menneskerettigheder bringer folk ud af fattigdom Undervisning i menneskerettigheder handler om mere end et kendskab til de 30 rettigheder. Ved at forstå rettighederne som en helhedstanke i undervisningen, kan vi lære eleverne at respektere hinanden og vise dem nogle spilleregler for vores samvær med hinanden. Og så kan menneskerettighedsundervisning bringe folk ud af fattigdom.

Af Mia Forum Palvig, Amnesty Interactive

Undervisning i menneskerettigheder er en helt central del af Amnesty Internationals arbejde verden over.

Amnesty i Danmark var for nylig vært for en stor international konference med fokus på menneskerettighedsundervisning. Deltagere fra Nepal, Burkina Faso, Chile og mere end 40 andre lande udvekslede erfaringer og diskuterede, hvordan man bedst underviser befolkninger i deres rettigheder. Fokus var på, hvordan menneskerettighedsundervisning kan bringe folk ud af fattigdom og give dem styrken til at kæmpe for et værdigt liv.

kan vi blive inspirerede af den måde, undervisning i rettighederne i fattige lande kan blive et redskab til at kræve sine rettigheder. Også selvom vi ikke generelt lever i fattigdom og ikke dagligt får overtrådt vores helt basale rettigheder. ”Også i Danmark har nye generationer brug for at kende deres rettigheder. At undervise elever i menneskerettigheder kan være med til at styrke fællesskabet i skolerne og lade alle kende deres værd,” fortæller Signe Poppenbøll Hansen, projektleder i Amnestys undervisningsenhed, Amnesty Interactive.

Menneskerettighedernes værdier

Rettigheder i klasseværelset

Amnestys indsats på undervisningsområdet spænder vidt. Menneskerettighedsundervisning skal ikke kun forstås som undervisning, der finder sted i et klasseværelse. Men netop i klasseværelserne i Danmark,

For at forstå, hvad menneskerettighedsundervisning for alvor kan bidrage med i folkeskolen, er det for mange nødvendigt at udvide opfattelsen af menneskerettighederne. For det, som er væsentligt ved rettighederne, og hvad de kan bruges til, er de underliggende værdier. Det

50% skolerabat på guidede ture fra gammel strand 80% 70%

reservation: canaltours@canaltours.dk / www.canaltours.dk

20% 30%

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

23

DEBAT om undervisning i menneskerettigheder

ikke-diskrimination og plads til den enkelte. Det gælder både i fattige u-lande og i det danske samfund og skolesystem. Som Signe Poppenbøll Hansen fremhæver, kan sådanne værdier være med til at styrke fællesskabet i skolerne. Hvis eleverne kender deres egne rettigheder og ved, at deres klassekammerater har de samme, kan det bidrage til at forebygge mobning.

Deltagerne fra hele verden

er et menneskesyn og en tankegang, som skal gennemsyre undervisningen og den måde, vi er sammen på.

Det skal blandt andet forstås på den måde, at man som lærer altid skal være opmærksom på, at lytte til og respektere alle elevers idéer og holdninger. Det betyder også, som en af hovedarkitekterne bag kritisk pædagogik, Peter McLaren, forklarede på Amnestys konference, at det som lærer ikke er nok at være politisk korrekt. Det er til hver en tid vigtigere at lytte til elevernes historier. Men samtidig skal man som lærer have en attitude og væremåde, som afspejler menneskerettighederne. Det er erfaringen i Amnesty, at læreren som forbillede har langt mere indflydelse end de materialer, man underviser med.

Menneskerettighedsundervisning kan skabe social forandring

Så menneskerettighedsundervisning er formidling af de 30 rettigheder og historien bag. Men det er også rigtig meget andet. ”Menneskerettighedsundervisning er ikke kun undervisning i menneskerettighedskrænkelser, det er de underliggende værdier. Den tilgang gør det lettere at integrere rettighederne i klasseværelset og i de forskellige fag” siger Felisa Tibbitts.

Livet i fattigdom er en personlig oplevelse

Et redskab til at kræve sin ret

Rigtig mange rundt om i verden lever uden helt basale rettigheder, såsom retten til bolig og mad, og udsættes dagligt for menneskerettighedskrænkelser, der fastholder dem i fattigdom. Derfor arbejder Amnesty med at undervise befolkninger i deres rettigheder og støtte dem i at kræve dem overholdt. Her er både tale om undervisning i skolerne og undervisning i alternative rammer. Signe Poppenbøll Hansen forklarer hensigten bag menneskerettighedsundervisning.: ”Viden om og forståelse for menneskerettigheder kan fungere som et redskab til aktivt at kræve sine rettigheder og bryde ud af fattigdom. Menneskerettighedsundervisning kan skabe social forandring og give fattige og udsatte befolkningsgrupper flere muligheder i livet.”

Menneskerettighedsundervisning er en helhedstanke

Undervisning i menneskerettigheder er altså en helhedstanke, og på den måde bliver det også lettere at implementere i den generelle undervisning i folkeskolen.

Menneskerettighederne skal ses som værdier og en slags spilleregler i vores samvær med hinanden. Både voksne imellem, i forholdet mellem lærer og elev, og eleverne imellem. Det er en erfaring, amerikanske Felisa Tibbitts har gjort sig gennem mange års arbejde på området. Hun er rådgiver for FN, og har været involveret i at fremme menneskerettighedsundervisning i blandt andet Kroatien og Kina. Hun talte på konferencen, og ifølge hende handler det i bund og grund om respekt, 24

Der blev udvekslet erfaringer og fundet på nye ideer

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

DEBAT om undervisning i menneskerettigheder

Egne kræfter rykker

Oplysning om rettighederne sår frøet til en bevidsthed om, hvornår det ikke er som det skal være. Når man ved det, kan man kæmpe for at forbedre situationen og sine egne livsvilkår. Motivation og mobilisering af folks egne kræfter kan ændre meget.

Felisa Tibbitts forklarer hvorfor det er vigtigt at aktivere det enkelte menneske: ”I mange lande bliver menneskerettigheder, når de høres første gang, et redskab til at kræve sin ret og skabe forandringer i sit lokalsamfund.”

Aktiv deltagelse

Aktiv deltagelse er en hovedingrediens i Amnestys menneskerettighedsundervisning, hvor tilhørerne skal bruge deres egen erfaring til at forstå menneskerettighederne og hvad de kan bruge dem til.

større chance for, at vi kan ændre vores liv. Som Eleanor Roosevelt sagde kort efter hun i 1948 var med til at formulere de 30 rettigheder: “Menneskerettigheder betyder ingenting medmindre folk kender dem, medmindre folk forstår dem, medmindre folk kræver dem.”

lE

.d

GIV KLASSEN EN VILD OPLEVELSE

0 rk PÅ 61 5 Epa E OK 33 @r BO 86 info F. il: TL r ma

El

MED OVERNATNING I DYRENES VERDEN

k

Blandt andet fordi livet i fattigdom er en personlig oplevelse, hvor det ikke nytter, at Amnesty kommer anstigende som eksperter. ”Mennesker der lever i ekstrem fattigdom har en viden fra deres livserfaring. De er de førende eksperter i fattigdom” pointerer Matt Davies, som i mange år har arbejdet med at sikre rettigheder for folk, som lever i fattigdom. Ved at blive engagerede i at forme de beslutninger som skaber vores liv, er der

Moisa Saidu fra Sierre Leone fortæller om menneskerettigheder i hjemlandet

Amnesty Interactive Undervisningscentret Amnesty Interactive gør en bred indsats for at forankre menneskerettighedsundervisning i grundskolen.

• Safarikørsel på savannen • Overnatning i stor tipi • Personlig guide med gode historier • Spændende fugleshow • Lærerige dyrefodringer

Lærere kan hos Amnesty Interactive komme på kursus i at undervise i menneskerettigheder, og der udvikles løbende nye, interaktive undervisningsmetoder.

Amnesty Interactive udgiver undervisningsmateriale, som kan bestilles gratis på hjemmesiden.

Hvis du vil vide mere, se www.amnesty.dk/undervisning Læs mere på reepark.dk

Ree PaRk - ebeltoft SafaRi, Stubbe Søvej 15, 8400 ebeltoft

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

25

Miljøvenlig drikkevandskøler til miljøbevidste skoler Sundt for miljøet - sundt for eleverne Med Fontemagna er det muligt både at være miljøbevidst og sikre elevernes sundhed.

Fontemagna anvender HC gas; et kølemiddel, der ikke skader ozonlaget. Den påvirker ikke den globale opvarmning og er derudover udviklet, så den bruger meget mindre energi end andre drikkevandskølere.

Ring til Aqua Line og få mere at vide om verdens mest miljøvenlige drikkevandskøler på tlf. 46 48 03 90

Fontemagna Light betjenes enkelt med trykknapper

Langebjergvænget 6 • 4000 Roskilde • tlf. 4648 0390 •

aqualine.dk

Vi skal ikke acceptere ubegrundet fritagelse Forældre fritager deres børn fra idrætsundervisningen uden gyldig grund. Selvom det er ulovligt, mener forældrene, at de har retten på deres side, og lærerne får ikke opbakning fra skoleledelsen til at gøre noget ved problemet. Skoleledelsen bør anerkende, at de har et ansvar, mener undervisningsministeriets fagkonsulent i idræt og Dansk Skoleidræt.

Af Tobias May Hertz, freelancejournalist

Kontaktbogen talte et klart sprog, da Randi Fechten- Men både lærer og skoleledelse har pligt til at blande burg slog op på siden. Den unge ejer kunne ikke deltage sig i den slags sager. Det understreger Jesper Lykkegai idrætsundervisningen. Derfor måtte idrætslærer Randi ard, der er undervisningsministeriets fagkonsulent i Fechtenburg lade pigen sidde udenfor, mens de andre idræt. elever blev undervist. Men det var ikke med lærerens - Der skal være en dialog mellem hjemmet og skolen gode vilje. For der var ingen begrundelse for fritagelsen, om, hvordan man får løst problemet, slår Jesper Lykden unge pige havde ikke ondt nogen steder, og hun kegaard fast. blev ikke bedt fritaget fra andre af de timer, der stod på Han kan sagtens genkende problemet med forældre, dagens skema. Så Randi Fechtenburg skrev en besked der beder om at få deres børn fritaget fra idrætsundervisningen uden umiddelbar gyldig grund. Han mener, til forældrene i elevens kontaktbog. ”En anden gang kan Sofie måske starte med at være at den manglende interesse for idrætsfaget skyldes, at med i idrætstimen og gå fra, hvis hun får det dårligt. der er sket et skred i forhold til idrætsundervisningen Hvis hun er så syg, at hun ikke kan deltage, skal hun de seneste 20 år. måske blive hjemme”. Men det skulle hun ikke have - Årsagerne er flere. Det handler om fagets status, om gjort. For dagen efter blev idrætslæreren kontaktet af kulturen for idrætsundervisningen, og om at elevernes en rasende mor, der overfusede hende. idræts- og motionsvaner har ændret sig, siger Jesper - Det var meget ubehageligt. Jeg har aldrig prøvet Lykkegaard. at blive skældt ud på den måde før. Jeg var slet ikke Han mener derfor, det er vigtigt, at man angriber forberedt på det og fik at vide, at jeg overhovedet ikke problemstillingen rigtigt. skulle blande mig, fortæller Randi Fechtenburg, der - Hvis eleven ikke gider deltage i idrætsundervisningen, er lærer på en skole i Odense og formand for Dansk må man fortælle både forældre og barn, at eleven altså Skoleidræts kredsforening på Fyn. skal følge undervisningen i alle fag, også idræt, forklarer fagkonsulent i idræt Jesper Lykkegaard.

Ingen opbakning

Samtidig skulle idrætslæreren også forholde sig til, at hendes daværende skoleleder ikke ville bakke hende op i sagen. Han mente ikke, at skolen kunne gøre noget, hvis forældre bad deres børn fri fra undervisningen.

- Jeg blev rigtig skuffet over at skulle stå alene med problemet og fik en følelse af, at så kunne det hele være lige meget, og det blev jeg ked af, siger Randi Fechtenburg.

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

Der var ingen begrundelse for fritagelsen

Skoleledelsen bør anerkende ansvar

I Skoleledernes Organisation er problemet med den manglende interesse for at deltage i idrætsundervisningen ikke noget, man har behandlet. Her er holdningen, at det er den enkelte skole, der må tage sig af problemet.

27

DEBAT om idræt som undervisningspligt

- Udgangspunktet er at anerkende, at børnenes skolegang er forældrenes ansvar. Men vi skal udfordre forældrene i forhold til opdragelsen af deres børn, siger Anders Balle, der er formand for Skoleledernes Organisation.

Men Jesper Lykkegaard fastslår, at skolelederne ikke kan slippe så let. De skal ganske enkelt anerkende, at de har et ansvar i forhold til at opretholde undervisningspligten.

- Både skole og skoleleder skal være opmærksomme på, at undervisningspligten også gælder i forhold til idrætsundervisningen. Det er skolens opgave at forklare, hvorfor idrætsfaget er vigtig for alle elever. Det nytter ikke noget at godtage ubegrundet eller ugyldigt fravær, forklarer den idrætsfaglige konsulent.

Hos landsorganisationen Dansk Skoleidræt mener man, at det er meget uheldigt, hvis skolelederne ikke er opmærksomme på problemet med den manglende interesse for idrætsfaget.

Randi Fechtenburg. Fotograf Christina Hoffmann

at forældrene får at vide, at idræt i dag er mere end rundbold og jorden er giftig, som det måske var, da de selv gik i skole. Engagementet kommer først, når man virkelig kan se, at der et vigtigt fag, forklarer Benedikte Ask Skotte, der er formand for Skole og Samfund.

Vi skal udfordre forældrene i forhold til opdragelsen af deres børn Idræt i dag er mere end rundbold og jorden er giftig

- Tilbage i 2004 viste en evaluering, at idrætsfaget har en meget lav status, hvilket bl.a. medfører problemer med pjæk. Skolens ledelse blev dengang anbefalet at leve op til sit lederansvar ved at prioritere idræt på linje med skolens andre fag og være med til at højne fagets status bl.a. ved at bakke op om fælles holdninger og regler for faget, siger formand Lene Mygenfordt, Dansk Skoleidræt.

Forklar fagets vigtighed

Idrætslærer Randi Fechtenburg har tænkt meget over, hvordan man kan gribe problemet an. Hun mener blandt andet, at det handler om at gøre det mere klart, hvad idrætsfaget faktisk handler om.

- Forældrene skal have udleveret en årsplan for faget, for vi skal blive bedre til at gøre forældrene klart, hvad målene med faget egentlig er, mener Randi Fechtenburg.

Det synspunkt nikker man bifaldende til i forældrenes landsorganisation Skole og Samfund. Her er holdningen, at det er vigtigt, at skolerne sørger for at få forklaret, at idrætsfaget har udviklet sig meget siden forældrenes skoletid.

- Idræt er et vigtigt fag. Men det er lige så vigtigt, 28

Vil gøre det igen

I Odense sidder Randi Fechtenburg og tænker på den oplevelse, hun havde med en rasende mor. Men selv om det var ubehageligt, vil idrætslæreren stadig blande sig, hvis forældrenes besked i kontaktbogen dikterer fritagelse fra undervisningen uden grund.

- Jeg vil stadig blande mig både i kontaktbogen og over telefonen, det er jeg sikker på. For det er vigtigt, at forældrene er klar over, at der er et problem og ikke mindst, hvad vores holdning er, slår Randi Fechtenburg fast.

Du kan læse mere om folkeskoleloven og undervisningspligten på www.retsinformation.dk

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

Mentaltræning for unge?

Sportsfolk, virksomhedsledere og en større del af den almindelige befolkning anvender i stigende grad mentaltræning for at opnå gode resultater. De ønsker at skabe målrettethed, ro og succes i såvel arbejdslivet som i hverdage.

Af Lone W. Mølle, freelance journalist, lærer og lærebogsforfatter i samarbejde med Thomas Wibling

Denne træning af sindet og tankerne i at holde fokus og nærvær og i at anerkende og acceptere, er eksempler på handlemuligheder, som i høj grad er møntet på og gælder for den voksne del af befolkningen. Man kunne fristes til at spørge, om de yngre generationer ikke også ville kunne profite-re af denne mentale form for selvhjælp?

for mentaltræning kan give med i bagagen til den videre vej i skolelivet mod voksenlivet.

Kunne elever i de ældste klasser ikke vinde ved at lære en strategi til at forholde sig til egen indlæring, som kunne give dem mod, nysgerrighed, øge deres viden og følelse af sikkerhed og dermed give dem succes i deres hverdagsliv – og i skolelivet?

Forældrenes skub

Min interesse blev derfor vakt, da man for et nylig afholdte et kursus for teenagere i mentaltræning i København. Et Silva-teenkursus. For selv om teologen og filosoffen K. E. Løgstrup talte om tilværelsesoplysning og livstydning som værende målet for det at holde skole, handlede dette også om at turde være sig selv i det liv, vi nu er sat i – en erkendelse af sin position, sit værd og sin formåen i en ansvarlig omgang med andre mennesker. Kunne mentaltræning tænkes at være et redskab til at håndtere tilværelsen, så man lykkes i sine små delmål i et ansvarligt liv med andre?

Pigerne er henholdsvis 15 og 17 år, interesserer sig begge for sang og musik, men derudover er der ingen fællesnævnere for dem som sådan.

Pigerne har taget Silvateen-kurset på foranledning af en hhv. en far og en mor, som tidligere selv har deltaget.

Forældrene er fortrolige med Silvas teknikker og ved dermed, hvad deres unge mennesker går ind til, og som Bille nævnte for mig: ”Jeg er vokset op med det – min mor bruger Silva-teknikker og har fortalt om, hvordan man selv kan påvirke sindet og få kontrol – og det ville jeg gerne prøve.” Og Sophias livsoplevelse falder fint i tråd med, hvad Silvakurset kan tilbyde hende. En vigtig pointe for hende er nemlig, at man i sine mentale visualiseringer arbejder ”til gavn for menneskeheden”.

En sætning som lyder igen og igen under kursusforløbet.

Det giver en god fornemmelse, siger hun.

Jeg vil selv bestemme – og det lærer jeg her

To teenagere på kursus

For at få svar på mine spørgsmål, har jeg interviewet to friske piger, Bille og Sophia, som begge har deltaget i Silvateenkurset i dette forår. De har det derfor i frisk erindring, og de giver her deres billede af, hvad én form August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

29

DEBAT om mentaltræning

Kurset

ny erkendelse – at opleve verden og naturen på en ny og Begge piger beskriver selve kurset som sjovt og hyg- anderledes stor måde. Bille fandt det svært med visualigeligt. De enkelte teknikker er letforståelige og lette at seringer omkring blade og celler. Det, synes hun, var det udføre. Bl.a. har de oplevet en større motivation, mere mindst brugbare for hende. Men som hun også sagde: gåpåmod i forhold til læring og eksamensteknik. ”Vi kan jo bare tage det, der kan bruges her og nu. Der er ingen der bestemmer, hvad vi skal mene.” Sophias mindst brugbare del var hukommelsesteknikkerne.

Mentaltræning?

Mine spørgsmål drejede sig om, hvad det gode ved et mentaltræningskursus er: Hvilke elementer har du/I anvendt sidenhen og med hvilken effekt? Hvilke dele af kurset har været mest interessant? Her kom pigerne frem med nogle af de perspektiver, som også viser sig aktuelle indenfor sportslivet og virksomhedskulturen.

Det mest brugbare, de lærte på kurset, var at komme på niveau. (Silvateknik nr. 1 er at kunne sætte sig selv i en afslappet og meditativ tilstand – såkaldt alfa-niveau.)

Sophia kunne især bruge den mentale rengøring og visualisering af gode ønsker. Bille oplevede læringen omkring at gå på niveau samt kontrol af egen bevidsthed som mest interessant, for som hun sagde: ”Vi er udsat for alt for meget manipulation i hverdagen fra reklamer og andre mennesker. Jeg vil selv bestemme – og det lærer jeg her.”

De er blevet bedre til at fokusere og har øget selvværd

Kan mentaltræning være noget for skolen?

Samlet set har pigerne en bedre fokusering, nærvær og oplevelse af at kunne og turde. Mit spørgsmål fra artiklens start – hvorvidt mentaltræning for voksne kan anvendes for de større børn, har jeg fået svar på. Bille og Sophia fik et positivt resultat med sig fra kurset, en dybere erkendelse af dem selv med større selvtillid og øget selvværd, og det må kunne lade sig gøre, at give eleverne i skolen redskaber til – uden at blive manipulerede – at arbejde mere fokuseret og bevidst omkring deres egen læring og væren. Der ligger en stor respekt for mennesket og naturen i Sophias oplevelse. Det bør give stof til eftertanke i en tid, hvor mobning og elevers stress er dele af skolens fokuspunkter og udviklingsområder. Kunne skoleelever opnå mere ro, respekt for andre og blive mere afstressede i en travl hverdag, var det måske en mulighed, der burde afprøves?

Mere info www. Silvalifesystem.dk

Pigernes nye hverdag

Udbyttet for pigerne er meget forskelligt, men alligevel kan man spore, at de begge synes, at de er blevet bedre til at fokusere og har øget selvværd. Bille oplevede hurtigt en bedre søvn og en forbedring af koncentrationen i skolen. Hun synes, det har været en fordel m.h.t. at huske og lære. Hun bruger sit ”laboratorium” en del.

Også Sophia anvender flere af teknikkerne i sin hverdag.

I forbindelse med en eksamen visualiserede hun – ligesom sportsfolk gør før en stor præstation – at hun gjorde det godt. Og det lykkedes. Et andet eksempel er, at hun visualiserede en veninde til at gå i sin egen klasse – og det lykkedes også. Jeg spurgte, om hun synes, det var manipulation? Her var Sophias svar et klart NEJ. ”Budskabet i Silva handler om kærlighed – og det gør min tro for så vidt også – om at gøre noget godt for andre mennesker. Hele tiden bliver der sagt, at det kun gælder, hvis vi selv synes det. Så vi kan jo bare vælge fra.” Det var også Sophia, som nævnte, at den største oplevelse under kurset var at gå derfra med en 30

Cesky - Action kr.

Cesky RajRaj - Action Berlin fra kr.kr.

Prag kr.

Prag eller ski) Cesky Raj (Action fra kr.kr.kr.

Berlin Berlin kr.

Prag 6 dg./3 nt. Tyskland - naturcamp fra kr. kr.

Tyskland - naturcamp kr.

Krakau Tyskland naturcamp fra kr. kr.

Krakau kr.

Krakau 6 dg./3Warszawa nt.Warszawa fra kr.kr.kr.

Budapest kr.

Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr.kr.

Budapest NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! Budapest 6 dg./3 NYT!nt.VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!fra kr.

1.335,1.335,770 1.055,1.055,1.335 1.110,1.110,1.055 1.110,1.110,1.110,1.430 1.110,1.125,1.125 1.125,1.110,1.125 1.110,1.110

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON! tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15 August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

DIREKTE SALG TIL PRIVATE OG

INSTITUTIONER

GENNEMTESTEDE CYKLER, SOM HOLDER TIL AT BLIVE BRUGT ÅR EFTER ÅR...

Brian Holm Signature. Fås i hvid og sort - vejl 4999.- 24 gear og fås i 3 forskellige ramme str.

www.cykelkongen.dk -bedste kvalitet og laveste priser! Køb direkte uden mellemled - så bli´r det ikke billigere! vi har leveret mere end 50.000 cykler i danmark siden 1999. Gennemtestet dansk topkvalitet - til den helt rigtige pris!

• DANSK DESIGN • EGEN IMPORT • TOP KVALITET • SERVICE HOTLINE • ALT I TILBEHØR • PRISGARANTI • 10 ÅRS GARANTI PÅ STEL OG FORGAFFEL

Brian Holm Edition. Fås i rød og sort - vejl 4999.24 gear og fås i 3 forskellige ramme str. Nu solgt i mere end 15.000 eksemplarer.

Diva Josehine - ladycykler. 3 gear, fod- og håndbremser. Fås i pink, lime, sort el. cremehvid. Vejl 4999.Ultimativ dame/pigecykel til dig der bare vil cruise afsted!

Vi yder i nt 10 års garoag på stel amt forgaffel s ationm 2 års reklae øvrige ret på all yklen. dele på c

Brian Holm Legend Commander Fås i sort - vejl 7.999.- 27 gear - bygget på ultraslope aluramme. Kan tåle ALT! Carrara Volante Concour Ny og opdateret racer. Topklasse racer med 18 shimano 105/microshift. Vægt 10,5 kg. Fås i 3 rammestr. Detailværdi 8.999,-

Carrara blizzard 2010 nyhed. Toppen af mountainbike. Ultralight rigid hardtail alu - specialforce mono profil baggaffel. 27 gear. Fås i 2 rammestr.

Detailværdi 8.999,-

Carrara Vantage SP1 Elegant 1 gears conceptcykel. Den mest perfekte sportscykel - nærmest ingen vedligeholdelse. Fås i 55 eller 60 cm. ramme. Detailværdi 4.999,-

cykelkongen_november2009.indd 1

Kalundborgvej 65 · 4200 Slagelse · Tlf. 58 58 10 04 Åbent: mandag-torsdag kl. 11-17.30 · fredag kl. 11-18 · lørdag kl. 10-14 www.cykelkongen.dk · stengade@newmail.dk 03/12/09 23:31:20

ANDERLEDES SORG - Hvad skal man som lærer være særlig opmærksom på?

For et par år siden blev jeg ringet op af Lotus Turell (Dan Turells datter), som gerne ville have en snak med mig i mine lokaler i Vartov. Herfra har jeg gennem de sidste 5 år hjulpet flere hundrede børn, unge og voksne gennem sorgen via terapeutisk samtale og kropsarbejde enten i grupper eller individuelt. Inden da havde jeg nogle år som underviser i ind- og udskoling i folkeskolen, og hun ville gerne høre, hvordan jeg hjælper børn i skolealderen. Hun kalder sig selv for et tusmørkebarn. Det er et begreb, som overordnet betegner et barn, som ikke er tydelig for de voksne i forhold til sorgen.

Hun fortalte mig om, at sådan var det for hende. Hun formåede at klare sig rigtigt godt i folkeskolen med høje karakterer, på trods af at hendes far var alvorlig syg af kræft og til sidst døde af det. Ingen voksne omkring hende opdagede, at hun dengang også var i sorg.

Af Anna Prip Brandt

Anna Prip Brandt Leder af Sorggrupperne i Vartov, pædagog, coach, terapeut, massør, healer, mindfulnessinstruktør, kursus- og foredragsholder samt supervisor for fagpersonale.

Læs mere på: www.sorggrupperne.dk Kompliceret sorg

Når man som Lotus klarer sig godt fagligt og samtidig ikke giver direkte udtryk for, at hun er i sorg, så kan man godt foranlediges til at tro, at hun ikke har brug for hjælp i forhold til sorgen. Børn som reagerer med fysisk uro eller aggressivitet i forbindelse med sorg er derimod tydelige at få øje på i skolesammenhænge, for de forstyrrer eller kommer i konflikt. Det samme gør sig gældende for børn, som bliver triste og græder eller mister initiativet. De kan virke opmærksomhedssøgende, og dem har man som lærer også et naturligt fokus på i en periode efter tabet. Der findes mange måder at sørge på. Nogle børn bærer sorgen indeni ligesom Lotus, og andre bærer den nærmest udenpå ved 32

Anna Prip Brandt. Fotograf Henning Sjøstrøm

at blive udadreagerende i en periode efter tabet. Ved et alvorligt sygdomsforløb og dødsfald ser jeg indimellem, at nogle børn først begynder at reagere på sorgen flere år efter. Hvis man over tid bliver ved med at være meget trist og ikke kan fungere i skolesammenhænge – eller modsat over tid ikke rigtigt reagerer, så skal man som lærer være opmærksom på, om sorgen er ved at August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

MÅNEDENS artikel

udvikle sig til en kompliceret sorg, der skal søges hjælp til. Ca. 40 % af alle børn klarer sig dog naturligt gennem sorgen ved dødsfald uden yderligere psykologisk eller terapeutisk hjælp. ”Sorg er en kærlighed man ikke kan komme af med” Johannes Møllehave

Misbrug

Mange børn tumler med udefinerede, tabuiserede eller hemmelige problemer i hjemmet. Der er ca. 50.000 børn i Danmark, som har en forælder med et erkendt alkohol problem. Men hvad med alle de børn, som har forældre med et alkoholproblem, som de endnu ikke er i behandling for, og som familien derfor ikke får hjælp til.

Det estimeres, at der i Danmark er tale om mindst ligeså mange additionelle familier dvs. 100.000 familier med alkohol som tema i hjemmet. Hvis vi taler om misbrug generelt, så er tallet endnu større. Børn, der vokser op i sådan en familie, kan have nogle særlige vanskeligheder ift. tilknytning, skam, tillidsbrud, overansvarlighed, koncentrationsbesvær osv, som andre børn ikke har.

De har en særlig form for sorg.

Fotograf Lisbeth Holten

Hun kalder sig selv for et tusmørkebarn

Sindslidelser

Det samme gør sig gældende for de børn, som har en forælder med en erkendt eller ikke erkendt sindslidelse.

Det kan være en forælder, som svinger meget emotionelt, har særlige rigide systemer, som absolut må følges, er selvdestruktiv, har en nærmest overkontrollabel eller måske grænseoverskridende adfærd. Jeg ser ofte, at børn af den slags forældre kan få koncentrationsbesvær,

uro, psykosomatiske lidelser og kan blive direkte udviklingsforstyrret. Det er børn, som er på overarbejde, og som på den ene eller anden måde har stress-lignende symptomer. De har en anderledes form for sorg, som ikke altid er tydelig for omverdenen.

Det er børn, som er på overarbejde

SPAR PENGE!

GØR SOM MANGE ANDRE SKOLER: KØB JERES MUSIKINSTRUMENTER OG LYDUDSTYR PÅ:

www.DanGuitar.dk

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

33

MÅNEDENS artikel

Konflikter

Arbejde i udlandet

Hvis der er højt konfliktniveau i hjemmet, foregår det ofte hemmeligt. 60 % af alle ægteskaber i Danmark ender i en skilsmisse og 1/3 del af alle danske børn er skilsmisseramt. Inden denne skilsmisse bliver effektueret, er det muligt, at børnene har overværet en del konflikter i hjemmet. Mange børn, som får at vide at forældrene skal skilles, har forinden ofte oplevet diskussioner eller skænderier blandt forældrene, og nogle har endda oplevet vold. Skilsmisse af den karakter kan følge et barn mange år fremover.

Det samme gør sig gældende for børn af en forælder, som vælger at bosætte sig i udlandet væk fra barnet for en periode – oftest på ubestemt tid. Det kan være en forælder, som forinden er blevet skilt og som søger nye muligheder i et andet land. Det kan også være forældre som for en periode er ustationeret i udlandet væk fra børnene. Disse børn ser måske denne forælder 1-2 gange om året og oplever stort savn og afmagt over situationen. Desuden har de oftest indre emotionelt kaos af modsatrettede følelser. Disse børn skal bruge megen energi på at forholde sig til sådan et liv og oplever en særlig retraumatiserende sorg, hver gang de skal sige farvel.

60 % af alle ægteskaber i Danmark ender i en skilsmisse

Forsvundet forælder

Jeg har af flere omgange arbejdet med børn, som har en forælder, der er forsvundet. Der kan være flere årsager til at denne forælder forsvinder ud af barnets liv som misbrug, vold, højt konfliktniveau mellem forældrene, sindslidelser eller fængselsophold. I nogle tilfælde dukker forælderen op igen efter en periode, andre gange ikke. Det er en yderst uvis situation for barnet at befinde sig i, og det vil ofte føle sig alene og meget anderledes end andre børn. Disse børn har brug for særlig støtte for at komme gennem sorgen over at føle sig forladt.

Få mere viden om børn i sorg.

Efteråret 2010 byder på en række undervisningsforløb, kurser, temadage og foredrag for både elever, lærere og forældre.

Få en oversigt tilsendt ved at sende en mail til: vartov@sorggrupperne.dk

SKOLEREJSER MED BUS/TOG - og skræddersyet program!

STORBY

München, Amsterdam, Berlin, Prag, Krakow, Paris, Wien, Hamborg …

ADVENTURE

Tjekkiet, Østrig, Polen, Norge ...

SKI

Tjekkiet, Norditalien, Østrig, Norge og Sverige Ring efter uforpligtende tilbud med priser! www.up-travel.dk lene.bang@up-travel.dk tlf. 2112 4122

34

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

Den inkluderende skole…

Og økonomi Som et resultat af forhandlingerne mellem regeringen og KL lyder det ’glade’ budskab: NU skal ’specialeleverne’ tilbage i den almene folkeskole. Skolen skal være ’inkluderende’, som det anføres af undervisningsministeren og ledende repræsentanter fra KL. Og i stedet for at snakke om, at man ’henviser’ børn til en specialforanstaltning anvendes den svært belastede formulering: ’børn ’ekskluderes fra skolen’!

Af John Aasted Halse, aut. psykolog og forfatter

Den store bekymring fra politisk hold er, at udgifterne til specialundervisning stiger. Men hvad der så åbenbart handler om besparelser, pakkes nu ind i det pædagogisk positive begreb: ’den inkluderende skole’. For hvem kan dog være i mod, at skolen skal kunne rumme så godt som alle børn? Der skal ’afkategoriseres’, fordi et flertal blandt politikerne åbenbart mener, at en væsentlig forklaring på stigningen i antallet af børn med særlige behov er, at de pædagogiske medarbejdere er alt for tilbøjelige til at udskille børn. Paradoksalt nok er virkeligheden dog, at mens man ønsker, at medarbejderne skal være tilbageholdende med at diagnosticere for mange børn, ja så kræver det kommunale system og skolen klare diagnoser, før der kan tildeles ekstra resurser og iværksættes en særlig indsats.

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

Politikere, embedsmænd og visse foreningsfolk synes helt at overse, at det koster og koster mange resurser, at lade et skolebarn med særlige behov inkludere i det almene klassemiljø. Dette fordi barnet antagelig vil have brug for en ekstra og fagligt kvalificeret støtte mange år frem! Man kan under ingen omstændigheder skabe en inkluderende skole ved blot at træffe en politisk beslutning. Og hvis økonomien spiller en alt afgørende rolle vil det pædagogiske og menneskelige resultat blive mistrøstigt!

Vi ved i dag, at organisatorisk inklusion - teoretisk set – ikke er svær at gennemføre. Det er blot at ophæve alle særskilte love og bestemmelser, som har med børn med særlige behov at gøre. Dernæst at placerer disse børn, uanset funktionsniveau og modenhed, i de almene

35

DEBAT om inkludering af specialelever

skoleklasser. Og det hár vi et langt stykke ad vejen gjort herhjemme.

Ser vi derimod på det væsentlige i inklusion det pædagogiske og sociale, rejser der sig helt andre problemer, fordi de er af menneskelig og faglig karaktér. Her drejer det sig nemlig dybest set om holdning til det udsatte barn. I mange tilfælde vil en forudsætning for en positiv inklusion af børn med særlige behov nemlig nødvendiggøre en holdningsændring for alle, der er impliceret i skolens liv: Lærere, pædagoger, børn og forældre. Den ydre organisatoriske inklusion er uden reel værdi, hvis den ikke bliver fulgt op pædagogisk og socialt - der vil blive tale om en ”fusk-inklusion”.

Inklusionen bør således altid finde sted med afgørende hensyn til barnets totale udviklingstrin. Finder inklusionen således sted med udgangspunkt i det ’svage’ barns positive oplevelse af menneskelig identitet, vil det kunne medføre en mere meningsfuld tilværelse for ham eller hende, og måske for alle andre, altså også de særligt udsatte børn.

Et barn med vanskeligheder isolerer sig i forhold til de øvrige børn

Inklusion kan forbedre den sociale udvikling. Børnene kan lære at acceptere, at ikke alle er ens, og at de stimulerer hinanden på en positiv måde. Og det er jo godt! Men på minussiden står en række generelle vanskeligheder, som fx, at skolerne er for store – og de bliver efter alt at dømme større endnu - at der ikke er støtteresurser nok, at personalet mangler de fornødne kvalifikationer, at der endnu ikke er udviklet en velegnet støtteform til børn i det almene miljø og at skolen er for bogligt orienteret til at sikre især børn med indlæringsvanskeligheder et rimeligt udbytte.

Men også mere specielle forhold spiller ind, som fx, at

36

et barn med vanskeligheder isolerer sig i forhold til de øvrige børn og at der fremkaldes mindreværdsfølelser, som ser ud til at være voksende med levealderen. Et åbenbart problem, hvis man ensidigt vil søge at rumme næsten alle børn i det almindelige pædagogiske miljøuden særlige - og ofte omkostningsforbundne - støtteforanstaltninger!

Blandt andre undervisningsministeren har anført, at det barn der modtager specialundervisning uden for den almindelige klasse, præges af nederlagsstemning. Og ja sådan kán det være, men hvorfor udelades det modsatte og mindst lige så fagligt holdbare synspunkt, at det barn der ikke kommer i et særligt specialpædagogisk miljø, præges af nederlagsstemning ved hele tiden at være den der ingenting kan? Hvorfor hører man så sjældent, at specialundervisningen ofte er en forudsætning for, at barnet senere hen kan trives i det almindelige skolemiljø? Naturligvis er der børn med særlige behov, der kan profitere af at blive i det almene klassemiljø, men så må der også flere timer, flere penge og mere efteruddannelse af lærerne til. Det nævner ’rejseholdet’ ganske vist også, men belært af eksempler fra flere steder i landet, kan man betvivle, at kommunerne vil leve op til deres forpligtelse om at skabe optimale rammer for de børn, der har mest behov for det. Ikke mindst i disse resurseknappe tider går andre overvejelser foran hensynet til barnets bedste, fx hensynet til økonomi samt politiske eller ideologiske overvejelser. Man kan under ingen omstændigheder skabe en rummelig skole ved blot at træffe en politisk beslutning om, at så godt som alle børn skal være i den almindelige klasse.

Mange kommuner rundt om i landet, har allerede inkluderet børn, i det almene miljø, vel at mærke børn som man tidligere ville have fået tilbud specialforanstaltninger. Sker det uden, at man afsætter tilstrækkelige resurser, kan det have ganske ubehagelige konsekvenser, for her er der tre muligheder:

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

DEBAT om inkludering af specialelever

1. Det kan have vist sig, at de inkluderede børn ikke har haft behov for nogen særlig støtte. Det ville jo være en lykke, hvis det var tilfældet. Men det er nok tvivlsomt.

2. Man kan have undladt at give de nu inkluderede børn den støtte, de har haft brug for, fordi der ikke var særlige støttemuligheder. I så fald er det ganske klart, at det er denne svært belastede børnegruppe, der har måttet betale for den rummelighed, der ideelt set skulle have været et gode for dem.

3. De inkluderede børn modtager den fornødne ekstra støtte. Den ydes af lærere på i specialcentre og af støttepædagoger, selvom resurserne måske skulle have været til børn med mindre problemer. Dette kan være en god løsning, hvis skolerne har sørget for at forøge resurserne til anden specialundervisning og specialpædagogisk bistand i trit med en øget inklusion. Det ses ganske givet i nogle kommuner. Men i andre kommuner har man ikke afsat resurserne. I så fald er det ganske klart, at det er de børn, der har mindre vanskeligheder, der har måttet betale for ønskerne om en større rummelighed.

I skolerne bruger man måske en del af pengene på den almene undervisning og den ’blødere’ specialundervisning og kalde dette ’forebyggelse’. Fx give børnene flere timer i dansk og så spare på udgifterne til at sende børn på specialskoler og institutioner for læsehandicappede! Resultatet bliver, at de sværest belastede skal betale for de mindre belastede!

Beslutningen om gennemførelse af ’den rummelige institution’ og den deraf følgende inklusion er dybest

set som at købe på afbetaling. Det er ikke nok, at man kan overse de økonomiske konsekvenser det første år. Beslutter man efter et par år, at et barn i stedet for placering i en specialforanstaltning bør inkluderes med støtte i det almindelige skolemiljø, så er det en beslutning, der har konsekvens resten af barnets skoletid. Af hensyn til barnet kan man dårligt tillade sig at fortryde efter nogle år.

Så ser vi nu et hidtil uset … og bevidst kvalitetsskred i de mest udsatte børns dagligdag

Det er således en beslutning for resten af barnets tid i skole og institution. En beslutning der koster, fordi barnet antagelig vil have bruge for en ekstra støtte mange år frem! Hvis man kommunalpolitisk hopper fra om nogle år, har man anbragt medarbejderne i en håbløs situation, hvor de skal ’få tingene til at hænge sammen’ uden de nødvendige resurser. Og dermed bundet børnene i en ligeledes håbløs situation uden de relevante pædagogiske tilbud, de har krav på.

Konklusionen må være, at de pædagogiske idealer og økonomiske muligheder mildest talt ikke går hånd i hånd i disse tider – de er som fjerne slægtninge, der end ikke er på talefod. På trods af politiske udmeldinger om noget andet, så ser vi nu et hidtil uset … og bevidst kvalitetsskred i de mest udsatte børns dagligdag. Og hvorfor? Fordi man ikke vil give kommunerne en økonomi, der kan fastholde og videreudvikle kvaliteten i disse børns dagligdag.

Lydudstyr gennem 25 år - stadig førende -

DAN SOUND MP3 USB

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

DENMARK

www.dan-sound.dk 37

Fasthold fokus på undervisningen Jeg

mit

SMAR

T

d r a o B

TM

Li’ så SMART som PI SMART Board kan med fordel benyttes i undervisningen af elever med ekstra meget behov for struktur, genkendelighed og gentagelser

Li’ så SMART som PI

- mulighederne for interaktivitet er både befordrende og motiverende.

Vi er alliancepartnere på Digitaliseringsmessen i Odense Congress Center den 8. spetember 2010.

København

København Århus

Århus

Solutors A/S Skelmarksvej 4 DK 2605 Brøndby

Solutors Solutors A/S A/S Skelmarksvej Runetoften 4 14 DK 2605 DK 8210 Brøndby Århus V

Solutors A/S Brendstrupgårdsvej 29 DK 8200 Århus N

T +45 4362 6160 F +45 4362 6170

T +45 T +45 43628745 61606090 F +45 F +45 43628745 61706099

T +45 8745 6090 F +45 8745 6099

Mød os på vores stand lige ved siden af hovedscenen.

KIT juni 2010.indd 1

info@solutors.com solutors.com

26/05/10 11:37:40

info@soluto solutors.co

Man kommer ikke sovende til det, eller gør man?

Kan man sove sig til træning af hjernen, så det bliver nemmere at koncentrere sig, så det bliver nemmere at lære, og så man bliver en bedre læser? Ja, det viser erfaringen, at man i mange tilfælde kan, og når man kombinerer det med visualiseringsterapier der styrker selvtilliden, er der virkelig grobund for faglig udvikling, samt en fornyet glæde ved skolearbejdet.

Af Gitte Grønnegaard

Træning/behandling med lys og lyd.

Teorien går i al sin enkelhed ud på at stimulere højre og venstre hjernehalvdel skiftevis synkront og diagonalt.

På den måde laver man passivt de krydsøvelser mellem højre og venstre hjernehalvdel, som man ved, er så vigtige i forhold til indlæringen.

Under træningen/behandlingen ligger man med lukkede øjne og med briller og høretelefoner på. I brillerne er der røde blinkende lys, og i høretelefonerne er der ’helikopterlyde’ som baggrundsstøj, samt den valgte visualiseringsterapi. Brillerne indstilles, så man kan registrere blinkene, og lys og ’helikopterlyde’ korresponderer skiftevis diagonalt og synkront. En2 behandling varer omkring 40 minutter, og et behandlingsforløb består af cirka ti gange, der tilrettelægges individuelt.

På grund af lysblinkene er træningen ikke egnet til epileptikere og personer, der lider af lysoverfølsomhed.

Hvor der er lavet undersøgelser, der påviser virkningen af den fysiske træning med krydsøvelser, hop, balancegang mm, er der ikke dokumentation i samme om-

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

fang for denne relativt nye trænings-/behandlingsform.

Resultaterne viser imidlertid, at de som gennemfører et behandlingsforløb, opnår en betydelig fremgang i deres koncentration, læsehastighed og –rigtighed, ligesom den generelle indlæring forbedres. Omkring 90 % melder om en positiv fremgang.

I takt med at skolearbejdet glider lettere øges selvtilliden

Fremgangen skyldes dels den passive træning af hjernen og dels den psykologiske effekt af de visualiseringsterapier, som man lytter til under træningen. Visualiseringerne har fokus på at styrke selvtilliden, og på at have øje for mulighederne i stedet for begrænsningerne.

Dette er med til, at den enkelte genfinder lysten til at deltage aktivt i undervisningen.

Under træningen/behandlingerne opfordres eleven til at følge skolens anbefalinger for læsning, dvs læsetræning

39

DEBAT om koncentration og visualiseringsterapi

hver dag, og desuden at skrive lidt hver dag. Langt de fleste forældre melder tilbage, at hvor de tidligere havde problemer og diskussioner med deres barn omkring lektielæsningen, er der nu langt færre diskussioner, og barnet oplever succes og glæde ved pludselig at sidde overfor en tekst, der giver mening.

I takt med at skolearbejdet glider lettere øges selvtilliden og modet til at deltage endnu mere aktivt i undervisningen.

17% af eleverne forlader folkeskolen med et udbytte, der er så dårligt, at det vil give dem problemer i deres voksenliv Hvad kan vi så bruge det til?

Test af træningen.

I foråret 2007 blev der på Hellerup Skole lavet et forsøg med fem drenge, som blev testet før og efter et træningsforløb. Testene viste fremgang på alle drengene, og resultaterne viser, at læsehastigheden blev øget med mellem 6 % og 40%, mens rigtigheden blev forbedret med mellem 9% og 15%.

Nedenfor1 fremgår resultaterne fra den elev, der oplevede mindst fremgang, og den elev, der oplevede størst fremgang.

Derudover blev der observeret, at eleverne fra test gruppen har fået en øget koncentration, har en mindre forstyrrende adfærd, har færre konflikter og en mere sammenhængende læsning.

Undersøgelser har vist, at ca. 17% af eleverne forlader folkeskolen med et udbytte, der er så dårligt, at det vil give dem problemer i deres voksenliv. Problemer med ting, som langt de fleste opfatter som en selvfølge som f.eks. at skrive en huskeseddel, læse en brugsanvisning eller læse undertekster på tv. For den enkelte - et problem, som ofte begrænser og giver dårligere livskvalitet.

For samfundet - et kostbart spild af god kvalificeret arbejdskraft, da en god del ender uden uddannelse, og dermed ikke får udnyttet de evner, som de har.

Nogle forældre vælger derfor at supplere folkeskolens undervisning med forskellige former for alternativ behandling og/eller privatundervisning.

Træningen/behandlingerne kan således bruges som sup-

Dreng, 11 år - 10 behandlinger: Før behandlingerne

Efter behandlingerne

F læser i SL40

F læser i SL40

53% rigtige, 26,5 sek.

61% rigtige, 25 sek.

Rigtighed forbedret med 15%, hastighed forbedret med 6%

Dreng, 12 år - 10 behandlinger Før behandlingerne

Efter behandlingerne

E læser i SL40

C læser i SL40

87% rigtige, 37,5 sek.

95% rigtige, 23 sek.

Rigtighed forbedret med 9%, hastighed forbedret med 40% 1

40

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

DEBAT om koncentration og visualiseringsterapi

plement til den undervisning, der allerede er, men som af forskellige årsager ikke er tilstrækkelig for enkelte elever. F.eks kan læse- og koncentrationsproblemer jo også være en følge af ydre omstændigheder, som høj klassekvotient, særligt mange elever med specielle behov, mangel på kvalificerede undervisningskræfter mm.

Men det kan også være en følge af alt for mange bump på læringens vej, som har taget modet helt eller delvist fra eleven, uanset hvor velvillige tiltag der iværksættes fra skolens side.

Theta-metoden bruges i dag af mange med indlæringsvanskeligheder, ordblindhed og koncentrationsproblemer, og er et rigtig godt supplement til både den almindelige undervisning og specialundervisningen.

Læs mere på www.theta-sjaelland eller ring for en uforpligtende snak.

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

41

Kemi i din hverdag s Grati sisninG v r e d un iale mater

hvad ved dine elever om kemien i hverdagen? hvordan påvirker den os på godt og ondt? hvad kan dine elever selv gøre i hverdagen?

32 sider indbundet elevbog og 40 sider lærervejledning. rigt illustreret.

Mere end 800 skoler har bestilt!

Til Natur/teknik og Fysik/kemi 5.- 7. klasse.

7 kapitler 7 rum i hjemmet 7 dobbeltlektioner eller mere.

Eksperimenter og opgaver til gruppearbejdet i klassen.

Bestil på skolekontakten.dk i dag og modtag materialet den 1. oktober 2010.

Undervisningsmaterialet er gratis, men koster 155 kr. i porto og pakning.

SKOLEKONTAKTEN Undervisningsmaterialet er udarbejdet og udgivet af FDB i samarbejde med Grønt Flag Grøn Skole og Det Økologiske Råd.

Ann juli Kemien i din H 190 277.indd 1

06/07/10 21:46:23

En forælder reflekterer

Af Anni Løndal de Lichtenberg

“We don´t need no education, we don´t need no thought control” – Hvem sang dog sådan noget antiskolekulturvrøvl? Det er jo omsorgssvigt at lade de unge nynne med på den melodi. Vi har ikke brug for at bygge mure op om hverken vort land eller vort sind - vi har brug for at rive mure og andre forhindringer ned, og så må vi lige minde dem, der gerne vil tilbage til fortiden om, at Morten Korch altså ikke skrev dokumentarbøger eller historiebøger men mere en slags eventyr. Èn af de ting, som vi forældre og lærere bør, kan og skal give flere børn med som gave i rygsækken, når de forlader Folkeskolen, er evne og motivation til at uddanne sig de næste 8-10 år.

We don´t need no education

Jo flere år børnene og de unge skal være under uddannelse, desto vigtigere er det, at de er motiveret for læring på skolemanér. En gang var 7 års skolegang nok. Så blev det nok at tage realeksamen. Så gymnasiet, men

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

i dag har vi brug for, at flere unge tager en højere uddannelse.

I forhold til, hvad samfundet forventes at have brug for, tager alt for få en uddannelse, og det er rigtig, rigtig dyrt, for vi ved, at den manglende uddannelse går ud over både den enkeltes chance for succes i livet og samfundets velstand og velfærd.

Argumenterne for at tage en uddannelse er ellers overvældende: -----

en uddannelse fordobler livsindkomsten gennemsnitslevealderen stiger livskvaliteten stiger den uddannedes børn får større chance for succes i livet

Så hvorfor kan vi ikke overbevise flere om, at de skal tage en uddannelse?

De unge ved forhåbentlig godt ovenstående, og jeg nægter at tro på, at alle de unge, som ikke tager en

43

MÅNEDENS læserbrev

uddannelse, ikke evner at udsætte behov for at opnå en større gevinst.

Handler det mon først og fremmest om manglende lyst til at lære på skolemanér og måske om selvdisciplin?

Eller handler det om, at de unge finder den viden de tilegner sig for abstrakt? Er det for ensformigt? Har de unge brug for endelig at kunne se, at de producerer noget, hvorfor de bliver lønmodtagere?

For det er jo ikke læringslysten de unge har mistet.

Når de kommer ud som lønmodtagere, så er de jo som svampe, der suger viden til sig.

det samme spørgsmål.

Jeg ville så gerne kunne afslutte denne artikel med at fortælle dig, hvordan vi får flere unge til at tage en uddannelse, men på The Wall – altså Googles – endte hvert link jeg trykkede på med ”Vi ved ikke nok. Det må undersøges nærmere.”

Så nu vil jeg gå ud og spørge nogle af de unge, som ikke har taget en uddannelse, hvorfor de ikke gjorde det, og så kan jeg måske give dig et svar en anden gang, hvis du ikke selv finder svaret inden.

Måske skal vi blive bedre til at give de unge, hvad Pink Floyd giver deres publikum: en totaloplevelse.

I dag har vi brug for, at flere unge tager en højere uddannelse

God start på skoleåret til dig.

Another Brick in the Wall

Eller er det mon sådan, at vi hører den ene succeshistorie efter den anden om unge der ikke præsterede i Folkeskolen, ikke tog en studentereksamen og ej heller en uddannelse, men som blev milliardærer, fordi de havde siddet foran en computer 16 timer i døgnet siden de var 6 år? Og så tænker den unge: når de kan, så kan jeg også?

To

Dan rNa do ma og srks vilde j o rutsj veste ste eban e

Der er jo ikke ret mange succeshistorier om højtuddannede mennesker, der qua deres uddannelser er blevet milliardærer.

Vi åb den 8. nmer aj – vandla nd 30. maj fra

Da jeg ville skrive om emnet ”Hvorfor vil de unge ikke uddanne sig?”, gjorde jeg, som jeg altid gør: søgte på Google. Men jeg havde svært ved at finde materiale, og dét er jeg forundret over, for mange må jo have stillet

Årets sjoveste udflugt Sommerland SYD er Sønderjyllands største og mest populære forlystelsespark! Når entréen er betalt, er der fri adgang til 88 pragtfulde forlystelser.

Gi’ børnene en dag med action, frisk luft og bevægelse Gruppeudflugt for skole, SFO, børnehave og institution E20yderligere information på sommerland-syd.dk eller – hent kontakt servicetelefonen på telefon: 74 64 22 00.

25

Fra KUN 94.- kr. pr. person 170

E45 Tilbuddet gælder alle åbningsdage – undtagen i skoleferien.

E45 401

11

429 401

72

443 42

8

8

A7/E45

Tinglev, Sønderjylland

Sommervej 4 • Terkelsbøl • DK-6360 Tinglev • (+45) 74 64 22 00 • post@sommerland-syd.dk • www.sommerland-syd.dk

44

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

Udvikling af folkeskolen – til en skole i verdensklasse Det er skolelederens opgave at sikre, at de politiske beslutninger omsættes til praksis. Der har med rette været meget fokus på skolens virksomhed de seneste årtier, for det er blevet tydeligt, hvor vi ikke slår til.

Af skoleleder Grethe Andersen, Vester Mariendal skole.

Medlem af formandskabet for Skolerådet og bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut

Et af nøgleordene for at få skabt en langt bedre folkeskole er at have fokus på dygtige, effektive skoleledere.

Den decentralisering, der har fundet sted, betyder, at skolelederen har ansvaret for, at ressourcerne anvendes bedst muligt. Derfor kan en skoleleder i dag i langt højere grad sammenlig-nes med en leder af en privat virksomhed. Virksomheden skal hænge sammen, og vi har to bundlinjer, vi skal holde øje med: Hvordan eleverne klarer sig, og hvordan skolen klarer sig økonomisk.

Vi skal være meget ambitiøse på skolens vegne

En meget vigtig ting, der har været overset meget længe, er, at vi skal være meget ambitiøse på skolens vegne.

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

Vi skal have knaldhamrende dygtige lærere, og vi skal stille krav til dem, og de skal opleve, at de får støtte. Når man får skabt en innovativ, lærende arbejdsplads, hvor man ikke står i vejen for hinanden, og hvor der virkelig er gang i den, så bliver børnenes undervisnings- og læringsmiljø i høj grad præget af det. Så får man lærere, der også stiller krav og har forventninger til eleverne.

Et godt arbejdsmiljø smitter af. Når lærerne udfolder sig med deres spidskompetencer, gå-på-mod og kreativitet, så oplever forældrene nogle lærere, der virkelig vil deres job og giver deres børn en dejlig, spændende, udfordrende skolegang. Det giver den anerkendelse, vi har så meget brug for. Den kan vi ikke bare sidde og vente på.

Det er afgørende, at udviklingen af folkeskolen er videns og forskningsbaseret. Det er skolelederens opgave

45

DEBAT om at udvikle folkeskolen

at sortere i den nyeste viden og fodre de rette lærere og pædagoger med den, så vi sætter vores praksis i forhold til den. Der er meget viden både i udlandet og i Danmark, der kan gøre skolen endnu dygtigere til at levere resultater i form af elever, der har både faglige kompetencer, alsidige kompetencer og som trives i folkeskolen.

Den er også et socialt fællesskab

Folkeskolen skal være med til at danne demokratiske borgere. Skolen er ikke et sted, hvor et barn kun sidder på en stol og lærer nogle kundskaber og færdigheder.

Den er også et socialt fællesskab. Alsidige kompetencer er politisk besluttet i folkeskoleloven og er en del af en historisk samtale om, hvad vi ser som vigtigt for det dannede menneske i Danmark. Samtidig lever vi i en globaliseret verden, og vi vil gerne have, at vores elever kommer ud som kompetente, livsduelige mennesker.

Folkeskolen skal støtte det enkelte barn i at have lyst til at lære, have mod til at gå nye veje og konstant udfordre sig selv. Som skoleledere har vi en meget vigtig opgave i at bidrage til den nationale målsætning gående på, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Vores ambitioner må række længere end til den bedst mulige afgangsprøve for alle skolens elever.

Både i samfundet og på arbejdspladserne er der brug for livsduelige dygtige elever, der forlader folkeskolen motiveret for videre uddannelse og med en stærk ballast af faglige og alsidige kompetencer. Det betinger ambitiøse mål, ambitiøs ledelse og lærere – samt et langt bedre samspil med elevernes forældre. Det er politikernes opgave at sætte ambitiøse mål og gode rammer, mens det er skolernes ledelse og lærere, der skal skabe indholdet og udvikle høj kvalitet. Det er og skal være en bestræbelse, der præger skolen hver dag - og som aldrig bliver færdig. God skoleledelse er visionær og målbevidst og god til at uddelegere – og tager ansvaret for skolen på sig.

Skolegrupper i europa 2010/2011 I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdomsrejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

STorBY Amsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

SkilejrSkole

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

aDVeNTure Sammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Nu har vi flyttet Norge til Østrig!

Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers.

Cesky Raj, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

Rekvirér specialprogram hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

46

August 2010 - NUMMER 5 ÅRGANG 16

BLIV FRIVILLIG PÅ LIVSLINIEN og rådgiv mennesker der tænker på selvmord til at se andre løsninger. Hos os får du mulighed for at yde medmenneskelig og kvalificeret rådgivning i et professionelt miljø, hvor vi lægger vægt på at hjælpe mennesker der står i en svær situation med præcis dét, de ønsker hjælp til. Vi tror på, at vi gennem rådgivning og menneskelig kontakt kan bidrage til, at et menneske genfinder håbet og livsmodet.

Som frivillig på Livslinien opnår du en solid faglig ballast gennem vores uddannelse, supervision og det stærke faglige og sociale netværk, som du bliver en del af.

Af dig kræver det, at du kan engagere dig helhjertet gennemsnitligt 4 timer om ugen, og at du har en relevant faglig baggrund.

Rådgivningen varetages fra gode lokaler i Nyhavn i København.

Tænk over, om du vil søge som frivillig på Netrådgivningen eller Telefonrådgivningen.

Ansøgningsfrist den 7. september. Send din ansøgning til frivillig@livslinien.dk.

Læs mere på www.livslinien.dk

FEMSTJERNET DESIGN-HOSTEL I KØBENHAVN FRA 130 KR Pr. seng pr. nat.

Vandrehjemskort obligatorisk.

TA’ PÅ STUDIETUR TIL KØBENHAVN OG SOV I LUKSUS TIL LAVPRIS KUN 5 MIN. GANG FRA RÅDHUSPLADSEN …

BOOKING T / 3311 8585 ELLER E / DANHOSTEL@DGI-BYEN.DK LÆS MERE PÅ WWW.DGI-BYEN.DK/HOSTEL

*****